Status for funktionel integration i det østjyske bybånd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status for funktionel integration i det østjyske bybånd"

Transkript

1 Status for funktionel integration i det østjyske bybånd Kortlægninger af pendling, indkøbs- og fritidsture. Forfattere: Thomas Sick Nielsen, Københavns Universitet, Center for Skov, Landskab og Planlægning, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C (sick@life.ku.dk) Henrik Harder, Aalborg Universitet, Arkitektur og Design, Gammel Torv 6, 9000 Aalborg Peter Bro, Aalborg Universitet, Arkitektur og Design, Gammel Torv 6, 9000 Aalborg Jacob Kronbak, Syddansk Universitet, Institut for Maritim Forskning og Innovation, Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg Abstract I paperet analyseres den funktionelle integration i det østjyske bybånd, baseret på kortlægninger af pendling, indkøbs- og fritidsture. For pendlingen har udviklingen over tid været beskrevet på baggrund af data fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, med data for årene 1982, 2002 og For Indkøbs og fritidsture har det alene været muligt at beskrive status quo på baggrund af data fra Transportvaneundersøgelsen fra 1997 og frem. Udviklingen i pendlingen mellem 1982 og 2002 kan beskrives som en tiltagende deling af arbejdskraft inden for bybåndet. Væksten i pendlingen og dermed delingen af arbejdskraften mellem nabobyer er fortsat mellem 2002 og 2007, mens pendling på tværs af bybåndet, mellem fjernt beliggende byer er i aftagende. Fritids- og indkøbsture kendetegnes ved mindre oplande til de større byer. En del af fritidsturene er imidlertid lange og hænger i en vis grad sammen med specialiserede tilbud knyttet til de store bysamfund. På baggrund af analyserne ser det ud til at sammenhænge mellem byerne,? og dermed en udvikling i retning af en funktionel polycentrisk byregion i det østjyske bybånd, i høj grad drives af pendlingen mellem hjem og arbejde, og sekundært af lange fritidsture mellem byerne. Baggrund Indlægget indgår i projektet Analyse af interaktion og infrastruktur i Østjylland, der er et delprojekt inden for projektet Byudvikling i Østjylland udført af Aalborg Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet for Miljøministeriet. Landsplanredegørelse 2006 pegede bl.a. på det østjyske bybånd, et område bestående af 17 kommuner, som et område, der er ved at udvikle sig til et sammenhængende byområde med stor befolkningsvækst og arbejdsdeling mellem byerne. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

2 Det er det overordnede mål med projekt Analyse af interaktion og infrastruktur i Østjylland at fremdrage materiale, som skal gøre det muligt at opstille en vision for Østjyllands fremtidige erhvervsmæssige funktioner i relation til omgivelserne, og den fremtidige interaktion i Østjylland og hertil nødvendige infrastruktur. Under denne målsætning gennemførtes bl.a. en analyse af byernes oplande og den funktionelle integration inden for området, baseret på eksisterende datakilder. Ved funktionel integration forstås en sammenhæng inden for området der skabes i kraft af indbyggernes aktivitetsmønstre, kombinationer af hjem og arbejdssted, valg af indkøbssted, mål i fritiden o.l. En byregion kan således være funktionelt sammenhængende uden at være morfologisk sammenhængende. Litteraturen på området (f.eks. Jacobs, 2000) ser dog typisk en tiltagende funktionel sammenhæng mellem to byområder som en forløber for morfologisk sammenvoksning. En forståelse for status og udvikling inden for de funktionelle sammenhænge i Østjylland er med andre ord, for uden til infrastruktur og infrastrukturbehov, nært knyttet til perspektiverne for den rumlige (by)udvikling i området. Metode Da der inden for projektet er fokus på de geografiske sammenhænge, og da resultaterne udarbejdes med henblik på en dialog mellem kommuner og Miljøministeriet om det Østjyske bybånd, er vægten lagt på kortlægning og fremstilling af status og udvikling i interaktionen inden for bybåndet. Der tages udgangspunkt i tre former for kortlægning: Kortlægning af isolinier eller grænser for aktiviteter/ture med mål i de største bycentre i det østjyske bybånd. Kortlægning af flow af pendlere og ture til aktiviteter Kortlægning af pendling og ture mellem de største bycentre i bybåndet. Isolinier / grænser Isoliniekortlægning viser de grænser for brugs- eller pendlingsomfang til et givent sted, der opstår i kraft af sammenhængen mellem afstand og brugsomfang, f.eks. i kraft af den andel af befolkningen der pendler fra et område til et andet (distance decay). Et eksempel er et område omkring en by, hvorfra flere end hver tiende af de bosatte pendler til byen; dette område kan adskilles af en isolinie fra det område, hvorfra færre end hver tiende pendler til byen (10 % isolinie). Teknikken benyttes bl.a. i USA og Frankrig, når det til statistiske og administrative formål skal defineres hvilke områder, der er med i samme byregion (Ratcliffe 2002; Caruso 2001). I paperet benyttes isoliniekortlægningen til fremstilling af variation og udviklingstendens for pendling, indkøb og fritidsture til 10 store byer i området: Århus, Silkeborg, Randers, Horsens, Vejle, Kolding, Fredericia, Haderslev, Billund og Grenå. Målbyen er til formålet defineret som det område, der dækkes af det morfologisk sammenhængende byområde/byzone. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

3 Flowkort Kort over pendlerflow, indkøbsflow og fritidsflow skal ses som kort over sammenhængene mellem de forskellige områder i Østjylland, og som et kort over centralitet, der er afledt af at mange strømme mødes (se Nielsen og Hovgesen 2005a; 2005b; samt Nielsen og Hovgesen 2008). Rent praktisk er kortene tegnet på baggrund af pendlingen mellem alle danske sogne, eller ture mellem TU-zoner, repræsenteret ved luftlinier mellem sognene hhv. TU-zonerne. Fra de forbundne sogne eller TU-zoner opsummeres antallet af pendlere eller ture, der passerer, starter eller slutter i en given grid-celle. Til denne opsummering er anvendt en(et?) grid, der dækker hele det Østjyske bybånd med celler på 2x2 km. Interaktion mellem byer Den tredje kortlægningstype, der anvendes, tager udgangspunkt i de 10 store byer i det Østjyske bybånd, som også var udgangspunkt for kortlægningen af isolinier. For disse byer kortlægges udvekslingen mellem byerne (fra by til by) af pendlere, indkøbsture og fritidsture, som desirelines. Metoden har ofte været benyttet til at illustrere udfordringer for trafikplanlægningen (HMSO 1963) såvel som udviklingen i retning af polycentriske byregioner (Hall og Green 2005). Kortene viser således, hvordan byerne interagerer afhængigt af placering inden for bybåndet. Datagrundlag Kortlægningerne er baseret på data fra 2 forskellige kilder: pendlingsdata (Den register baserede arbejdsstyrkestatistik, Danmarks Statistik 2008) og Transportvaneundersøgelsen (TU) (DTU Transport 2008). Den store fordel ved pendlingsdatasættet er at registeret giver mulighed for at følge udviklingen i pendlingen fra 1982 og frem i tid. Den måde registeret har været ført på har undergået gradvise forbedringer gennem årene, bl.a. mht. hvordan arbejdsstedet registreres for de enkelte arbejdstagere. Det skønnes imidlertid at disse register-ændringer har meget begrænset betydning i forhold til de mere generelle ændringer i hvordan befolkningen kombinerer hjem og arbejdssted i gennem perioden. De kortlægninger der er gennemført i projektet har taget udgangspunkt i et pendlingsdatasæt (matrice) baseret på sogne, dækkende årene 1982, 1992, og Data for 2007 blev tilkøbt for at vurdere de senere års udvikling. I paperet er det valgt at præsentere udviklingen fra (det mellemlange perspektiv) for sig selv, mens de senere års udvikling, , er fået et eget afsnit og dertilhørende kort. Den store fordel ved Transportvaneundersøgelsens data er at det giver mulighed for at inddrage andre typer af aktiviteter såsom fritid og indkøb i vurderingen af bybåndets funktionelle sammenhæng. Der er en lang tradition for at vurdere byregioners udstrækning og sammenhæng på grundlag af pendling. Den stigende betydning af bl.a. fritidens transport for det samlede transportomfang gør det imidlertid interessant at se på andre aktiviteter og Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

4 rejseformål også ikke mindst i en polycentrisk region, der jf. teorien kan være kendetegnet ved stigende funktionsdeling mellem byerne. Den store svaghed ved TU brugt på denne måde er imidlertid at det er en landsdækkende repræsentativ undersøgelse, der ikke er indrettet på at repræsentere geografisk variation inden for et delområde. For spørgsmålet om funktionel integration og dennes udviklingen inden for bybåndet er det endvidere områderne mellem byerne der langt hen ad vejen er i fokus og det er desværre også de steder hvor TU har færrest data. Med henblik på i bedst muligt omfang at dække områderne mellem byerne med et datagrundlag har det været nødvendigt at slå årene 1997, 1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003 og 2006 sammen (undersøgelsen blev ikke gennemført i 2004 og 2005) og inden for disse år alene at skelne mellem ture til fritidsaktiviteter og ture til indkøb (alle andre turformål blev udeladt af analyserne). Mere præcise resultater både mht. tid og aktivitetsindhold (f.eks. forlystelser, udvalgsvarer) er ønskelige fremover, men kræver at der tilvejebringes et helt nyt datagrundlag. Det foreliggende materiale giver dog et indledende grundlag for sammenligning af den funktionelle geografi, mellem pendling, fritid og indkøb. Udviklingen i pendlingen ; , samt status for de sammenhænge der skabes af fritids og indkøbsture præsenteres i de følgende afsnit. Pendling Kort over pendlingen til 10 store byer i det Østjyske bybånd i 1982 og 2002 ses på figur 1 og 2. Der er medtaget isolinier/grænser for, hvornår mindst 10% (Figur 1) og 60% (Figur 2) af de bosiddende beskæftigede (dem, der har arbejde,) pendler til byen i centrum af ringene. Størrelsen på oplandene afhænger af bystørrelsen eller antallet af arbejdspladser i den pågældende by, såvel som afstanden til andre større byer. Århus markerer sig med det største opland og Fredericia med det mindste. I Fredericias tilfælde er det især nærheden til arbejdspladskoncentrationerne i Vejle og Kolding, der forhindrer pendlingen til netop Fredericia i at være dominerende. For det opland hvorfra mindst 10% af de bosiddende beskæftigede pendler til byen, er der generelt tale om ekspansion fra 1982 til Undtagelserne er grænserne mellem Horsens, Kolding og Fredericia, hvor nærheden til de andre byer har forhindret ekspansion af oplande fokuseret på enkelt byer. Det samme gælder Randers oplandet, der ikke ekspanderer i retning af Århus; og Silkeborg-oplandet, der ikke ekspanderer i retning af Herning. For de øvrige byer og retninger er der tale om en udvidelse af 10% oplandet fra 1982 til Udvidelsen af oplandet er størst på vest-siden af bybåndet og ind på Djursland, hvor der ikke har været begrænsninger i form af konkurrence fra andre større bysamfund. Oplandet, hvorfra mindst 10% pendler til Århus, er endvidere ekspanderet kraftigt i retning af Randers. For de oplande, hvorfra mindst 60% af de bosiddende beskæftigede pendler til byen (figur 2), er udviklingen mellem 1982 og 2002 en anden. Her er den generelle tendens reduktion eller Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

5 stagnation. I de fleste tilfælde er 60% oplandet et opland hvor pendling til en og samme by er det dominerede noget mindre i 2002 end i Sammenfattende kan tendensen inden for pendlingen til de ti byer således beskrives som en tiltagende deling af arbejdskraft, der dels strækker de oplande, hvorfra en moderat procentandel pendler til de større byer og dels reducerer de oplande, hvor de enkelte byer dominerer som mål for pendlingen. Det sidste fordi selv centralt bosatte i større og større grad arbejder i andre byer, end den de bor i. Ses der f.eks. på Århus og Grenå, der er de mest selvtilstrækkelige blandt de 10 byer, når det kommer til de bosiddendes valg af arbejdssted, så er den andel af de bosiddende beskæftigede der arbejder i byen faldet fra hhv. 90% of 89% I til ca. 80% I De store byer i trekantsområdet er noget mere åbne og 30-32% af de bosiddende beskæftigede i Vejle, Kolding eller Fredericia arbejdede i 2002 i en anden by end den de boede i. De ti store byer på kortet er dog endnu alle i en position hvor de fleste af de bosiddende arbejder i hjembyen der igen er centrum for et eget opland. For flere af de mindre byer i bybåndet er udviklingen gået længere, f.eks. for Skanderborg og Hedensted hvor hhv. 59% og 56% af de bosatte med job pendler til arbejde i andre byer. For Skanderborg der er beliggende mellem Århus og Horsens har der været en udvikling fra stærk sammenhæng med Århus området og et mindre eget opland i 1982; til stærk sammenhæng med både Århus og byerne længere mod syd: Horsens og Vejle, i Figur 1: Kortet viser isolinierne eller grænserne for, hvornår mindst 10% af de bosiddende beskæftigede pendlede til byen i centrum i 1982 og Figur 2: Kortet viser isolinierne eller grænserne for, hvornår mindst 60% af de bosiddende beskæftigede pendlede til byen i centrum i 1982 og Væksten i udvekslingen af pendlere mellem de 10 store byer samt status i 2002 fremgår af figur 3 og 4. I 1982 var der mange, der pendlede mellem Randers-Århus, Silkeborg-Århus, Århus-Horsens/Vejle, Vejle-Horsens, Vejle-Kolding-Fredericia, Kolding- Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

6 Haderslev, samt mellem Billund og Vejle. Bortset fra pendlingen mellem Billund og Vejle i det store hele et mønster, der fulgte den overordnede transportinfrastruktur i området: jernbaner og hovedveje. Mellem 1982 og 2002 er disse tunge forbindelser mellem byerne blevet styrket væsentligt; samtidigt med at forbindelserne mellem Århus og andre byer i 2002 rækker længere mod syd; og samtidigt med at der har været en kraftig udvikling i pendling på kryds og tværs af det historiske mønster. Opgjort som vækst i antal pendlere har den kraftigste udvikling været langs med den overordnede infrastruktur, Nord-Syd gennem området. Opgjort som relativ vækst ligger den kraftigste udvikling dog uden for den historiske Nord- Syd gående korridor. Særligt Billund skiller sig ud med en kraftig relativ vækst i udvekslingen af pendlere med de andre byer i området. Figur 3: Kortet viser væksten i pendlingen mellem 10 store byer, uanset retning, inden for det Østjyske bybånd Kun pendling fra det ene byområde til det andet er medtaget på kortet. Figur 4: Kortet viser omfanget af pendling mellem 10 store byer, uanset retning, inden for det Østjyske bybånd i Kun pendling fra det ene byområde til det andet er medtaget på kortet. Kortene over væksten i pendlerflow mellem 1982 og 2002, samt status for 2002 er indsat som hhv. Figur 5 og 6. Da flowkortet er en opsummering af hvor mange, der på baggrund af luftlinier mellem hjem og arbejde, kommer forbi et givent sted og da de store byers befolkning foretager en stor del af pendlingen er flow-kortene nært beslægtede med kortene over pendling mellem de 10 store byer. Dog er pendling fra mindre byer og landområder også med på flowkortene. Kortet for 2002 tegner et billede af en bred korridor gennem området der forbinder de største byer og er nært sammenfaldende med den overordnede transportinfrastruktur. Væksten mellem 1982 og 2002 har fulgt hovedlinierne af en allerede etableret korridor, der er blevet bredere og med styrkede forbindelser til nogle af de mindre byer. Væksten i pendlerflowet Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

7 afspejler, foruden den øgede pendling mellem byerne, også en mere spredt bosætning og en tiltagende pendling mellem forstæder inden for bybåndet. Inden for litteraturen om byudvikling har pendling mellem forstæder været i fokus som indikation af nye trafikmønstre og en mere polycentrisk byform. Inden for det østjyske bybånd er der både tale om mere pendling mellem forstæderne i samme (morfologisk-sammenhængende) by og mere pendling mellem forstæderne i forskellige (morfologisk-sammenhængende) byer. Samtidigt er der formentligt stor afhængighed af især motorvejsnettet for dette formål en dobbelthed der er med til at forklare at det grundlæggende er den samme korridor som der pendles inden for, men at den på den anden side bliver bredere og noget mere diffus. Da kortene angiver antal pendlere, har væksten i arbejdsstyrken (ca. 17% for the Østjyske bybånd) mellem 1982 og 2002 en vis betydning for fortolkningen af udviklingen. En del af udviklingen i pendlingen skal således henføres til udviklingen i arbejdsstyrken. Selv om man i kortlægningen kontrollerer for væksten i arbejdsstyrken, er tendenserne for pendlingen imidlertid de samme: større mobilitet, større pendling mellem flere byer, og en bredere by/pendlingskorridor som følge af større pendling og spredning af boliger og arbejdspladser. Sammenfattende: et tiltagende diffust mønster, der bygger oven på en historisk overleveret by- og transportkorridor (Se bl.a Whebell 1969; Vance 1960 for det historiske samspil mellem bymønster, infrastruktur og udviklingen af byregioner). Figur 5: Kortet viser væksten i pendlerflowet for pendling inden for det Østjyske bybånd Opgørelsen er baseret på pendling mellem sogne repræsenteret ved fugleflugtslinier. Herfra er antallet af pendlere, der starter, slutter eller passerer hver enkelt grid-celle, opsummeret på 2x2 km celler. Figur 6: Kortet viser pendlerflowet for pendling inden for det Østjyske bybånd i Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

8 Pendling Væksten i pendlingen mellem de 10 store byer mellem 2002 og 2007 er indsat som figur 7, mens status for 2007 er indsat som figur 8. Status for 2007 er i store træk meget lig status for 2002: så meget sker der heller ikke på 5 år. Væksten mellem 2002 og 2007 udviser imidlertid andre karakteristika end væksten i gennem de foregående 20 år. Mellem 2002 og 2007 er udviklingen i pendlingen på mange af de lange og tværgående forbindelser mellem byerne blevet negativ. Det gælder f.eks. pendlingen mellem Silkeborg-Kolding, Grenå-Kolding, Haderslev-Kolding osv. Væksten i pendlingen mellem store byer der er nabo til hinanden er imidlertid fortsat, ligesom væksten generelt i pendlingen er fortsat mellem de byer der ligger centralt i bybåndet: Århus, Horsens, Vejle, Fredericia, Kolding. Figur 7: Kortet viser væksten i pendlingen mellem 10 store byer, uanset retning, inden for det Østjyske bybånd Røde linier angiver en negativ udvikling. Figur 8: Kortet viser omfanget af pendling mellem 10 store byer, uanset retning, inden for det Østjyske bybånd i Kun pendling fra det ene byområde til det andet er medtaget på kortet. Forklaringen på denne udvikling skal formentligt findes i to forhold: disponering af befolknings- og jobvækst inden for bybåndet, samt ændrede muligheder for pendling som følge af trængsel. Der har mellem 2002 og 2007 været kraftig vækst i de store byer med en central beliggenhed i bybåndet: Århus, Horsens, Vejle m.fl. Samtidigt har der været stagnation (Grenå) eller fald (Haderslev) i befolkningstallet flere af de byer der ligger i kanten af bybåndet. En øget pendlingstilbøjelighed inden for en stadigt mere specialiseret arbejdsstyrke samt en generel Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

9 vækst i jobs og beskæftigede i de centrale dele af bybåndet kan med andre ord forklare væksten i pendlingen i dette område fra 2002 til En egentlig nedgang i antallet af beskæftigede kan dog kun forklare en meget lille del af den reduktion i udvekslingen af pendlere, der er sket på de lange tværgående forbindelser inden for bybåndet. Her er det imidlertid plausibelt at den øgede trængsel inden for området bidrager til at flere fravælger de lange ture, hvor der er øget risiko for uregelmæssigheder og forsinkelser fordi flere store byer skal passeres på turen mellem hjem og arbejde. Dynamikken er beskrevet som the rational locator idet arbejdssteder såvel som arbejdsstyrke synes at flytte sig for at holde pendlingstiden nede (Levinson og Kumar, 1994). Kortet over pendlerflow i 2007 (figur 10) og væksten i dette flow mellem 2002 og 2007, udviser tilsvarende træk. Der er vækst i pendlerflowet inden for de centrale dele af korridoren mellem 2002 og 2007 mens de mere perifere dele af bybåndet udviser, svag vækst (under 100), ingen ændring eller et svagt fald i pendlerflow. Figur 9: Kortet viser væksten i pendlerflowet for pendling inden for det Østjyske bybånd Opgørelsen er baseret på pendling mellem sogne repræsenteret ved fugleflugtslinier. Herfra er antallet af pendlere, der starter, slutter eller passerer hver enkelt grid-celle, opsummeret på 2x2 km celler. Figur 10: Kortet viser pendlerflowet for pendling inden for det Østjyske bybånd i Den succes som de største byer har haft i forhold til bosætning og jobvækst såvel som den bremse som den stigende trængsel udgør for lysten til at pendle langt er formentligt baggrunden for udviklingsmønsteret mellem 2002 og Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

10 Indkøb Kort over indkøbsture til de 10 store byer i det Østjyske bybånd ses på figur 12, mens tilsvarende kort over pendlingen er indsat til sammenligning som figur 11. Der er medtaget grænser for hvornår mindst 20%, 40% og 60% af de indkøbsture der udgår fra et givent område har mål i centrum af ringene. Indkøbsoplandene er gennemgående mindre end de tilsvarende pendlingsoplande. Dette er særligt tydeligt i Århusområdet hvor pendlingsoplandet for Århus er bybåndets største, men indkøbsoplandet væsentligt mindre. Indkøbene (her: alle slags indkøb: udvalgsvarer, dagligvarer under et) foretages ofte lokalt, samtidigt med at området omkring Århus giver mange andre muligheder for indkøb end netop byen Århus. For Billund er indkøbsoplandet markant mindre end pendlingsoplandet hvilket kan kædes sammen med at Billund har mange store arbejdspladser, men ingen særlig stærk position inden for detailhandel, sammenlignet med de større byer i det Østjyske bybånd. For området mellem Horsens, Kolding og Fredericia er der stor lighed mellem pendlings- og indkøbsoplandene, hvilket skyldes at afstandene er korte og at det især er nærheden til de andre byer, der definerer indkøbsoplandets udstrækning. Figur 11: Kortet viser isolinier eller grænser for, hvornår mindst 20%, 40% eller 60% af de bosiddende beskæftigede pendlede til byen i centrum, i Opgørelsen er sket på grundlag af pendling mellem sogne trukket fra den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Figur 12: Kortet viser isolinier eller grænser for, hvornår mindst 20%, 40% eller 60% af indkøbsturene fra området går til et mål i byen i centrum. Opgørelsen er sket på grundlag af ture mellem zoner trukket fra Transportvane-undersøgelsen (TU). Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

11 De kortere afstande mellem hjem og indkøbssted og de tilsvarende mindre oplande for indkøb, afspejler sig i udvekslingen af indkøbsture mellem de 10 store byer i det Østjyske bybånd. Det er især mellem Kolding-Horsens/Fredericia/Haderslev, at der gennemføres mange indkøbsture, hvilket skyldes de relativt korte afstande mellem byerne samt Koldings stærke position inden for detailhandel. Videre er der en stor udveksling af indkøbsture mellem Randers og Århus, hvilket kan sættes i forbindelse med integrationen af Randers i Århus oplandet og dertilhørende gradvist statusskift fra by med eget opland til sub-center i en byregion. Figur 13: Kortet viser antallet af indkøbs- og ærindeture mellem 10 store byer, uanset retning, inden for det Østjyske bybånd. Kun ture fra det ene byområde til det andet er medtaget på kortet. Figur 14: Kortet viser flowet af indkøbs- og ærindeture for ture inden for det Østjyske bybånd. Opgørelsen er baseret på ture mellem turzoner repræsenteret ved fugleflugtslinier. Herfra er antallet af ture, der starter, slutter eller passerer hver enkelt grid-celle opsummeret på 2x2 km celler. Tilsvarende er kortet over indkøbsflow i figur 14 moderat med hensyn til de forbindelser og sammenhænge, der optegnes. Flere indkøbs, end pendlingsture er lokalt orienteret og integrationen langs den Nord-Syd gående korridor mere begrænset. Videre er forbindelser fra hovedkorridoren til byer i kanten: Billund, Grenå, Silkeborg langt svagere end for pendlingen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

12 Fritid Kort over fritidsture til de 10 store byer i det Østjyske bybånd ses på figur 15. Der er medtaget grænser for, hvornår mindst 20%, 40% og 60% af de fritidsture, der udgår fra et givent område, har mål i centrum af ringene. Som for indkøbsturene er oplandene for fritidsture gennemgående mindre end oplandene for pendlingsture. Dette kan kædes sammen med, at en stor del af fritidsturene er orienteret mod lokale mål, f.eks. idrætsudøvelse og aktiviteter rundet af (sociale) netværk med lokal forankring (skole, børnehaver, foreninger mv.). Nogle af fritidsturene rækker til gengæld langt ud over lokalområdet. Datagrundlaget (Transportvaneundersøgelsen) har imidlertid ikke gjort det muligt at skelne mellem forskellige former for fritidstrafik. En analyse af hvordan der efterspørges og forbruges kulturtilbud og andre forlystelser inden for det Østjyske bybånd, vil være betinget af målrettet dataindsamling. For fritidsture som samlet gruppe udgør de højt profilerede kultur og underholdningstilbud kun en meget lille del (ca. ¼ af fritidsturene eller knap 5% af alle ture med mål i Århus beskrives i Transportvaneundersøgelsen som forlystelser : restaurationsbesøg, musik, teater mv.). En undtagelse med hensyn til oplandsstørrelsen for fritidsture er igen området mellem Vejle, Kolding og Fredericia, hvor der ikke er meget forskel på grænsedragningen for pendling, indkøbs- og fritidsture. Figur 15: Kortet viser isolinier eller grænser for, hvornår mindst 20%, 40% eller 60% af fritidsturene fra området går til et mål i byen i centrum. Opgørelsen er sket på grundlag af ture mellem zoner hentet fra Transportvaneundersøgelsen (TU). Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

13 Kortet over fritidsture mellem de 10 store byer (figur 16) viser imidlertid også, at det geografiske mønster er anderledes for fritidsturene end for indkøbsturene. Selv om der er stor lighed mellem oplandsstørrelser mellem fritids og indkøbsture, er der for fritidsturene langt stærkere forbindelser mellem de største byer, end det var tilfældet for indkøbsturene. Her slår de lange fritidsture igennem og resulterer i sammenhænge mellem byerne i bybåndet, der minder om, hvad der var tilfældet for pendlingen mellem byerne: en Nord-Syd gående korridor med forbindelse fra Århus til Silkeborg og fra Vejle til Billund. Figur 16: Kortet viser antallet af fritidsture (forlystelser, sport, besøg mv.) mellem 10 store byer, uanset retning, inden for det Østjyske bybånd. Kun ture fra det ene byområde til det andet er medtaget på kortet. Figur 17: Kortet viser flowet af fritidsture (forlystelser, sport, besøg mv.) for ture inden for det Østjyske bybånd. Opgørelsen er baseret på ture mellem TUzoner repræsenteret ved fugleflugtslinier. Herfra er antallet af ture, der starter, slutter eller passerer hver enkelt grid-celle, opsummeret på 2x2 km celler. Kombinationen af de mange lange fritidsture mellem byerne og de mange korte lokalt orienterede ture fører til at det Østjyske bybånd på kortet over fritidsflow (figur 17) fremstår mere integreret langs den nord-syd gående korridor, end det var tilfældet for indkøb. Der er dog stadig et stykke vej til de sammenhænge, der tegnes i kraft af pendlingen mellem og til byerne i båndet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

14 Opsamling Paperet har præsenteret kortlægninger af pendling, indkøbs- og fritidsture inden for det Østjyske bybånd. For pendlingen har udviklingen over tid været beskrevet på baggrund af data fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, med data for årene 1982, 2002 og For Indkøbs- og fritidsture har det alene været muligt at beskrive status quo på baggrund af data fra Transportvaneundersøgelsen fra 1997 og frem. Udviklingen i pendlingen mellem 1982 og 2002 kan beskrives som en tiltagende deling af arbejdskraft inden for bybåndet. Det ses bl.a. ved at de oplande hvorfra en mindre procentandel (f.eks. 10%) pendler til de større byer bliver større samtidigt med at oplande eller områder, hvor en enkelt by dominerer som mål for pendlingen, bliver mindre. Selv centralt bosatte pendler i større grad til andre byer efter arbejde. Pendlingen øges og bliver mere geografisk diffus, men relaterer sig fortsat primært til den eksisterende nord-syd gående transport- og bykorridor. Fra var der stor relativ vækst i pendlingen på tværs af denne korridor, til nye mål som f.eks. Billund. Udviklingen mellem 2002 og 2007 peger dog mod en ændring af udviklingsmønsteret i så henseende. Når det kommer til pendling over lange afstande på tværs af bybåndets nord-sydgående akse er der i mange tilfælde sket en reduktion i pendlingen. I de centrale dele af området og mellem nabo-byer er væksten imidlertid fortsat. Det nye udviklingsmønster skyldes formentligt at der har været stor vækst i de større byer i bybåndet samtidigt med at den stigende trængsel gør de lange pendlingsrejser forbi flere store byer mindre attraktive. Fritids- og indkøbsture kendetegnes ved mindre oplande til de større byer. Fritid og indkøbsmål er ofte lokale og benytter tilbud, der ikke er knyttet til de største byer. En del af fritidsturene er imidlertid lange og hænger i en vis grad sammen med specialiserede tilbud knyttet til de store bysamfund. I analysen af fritidsture giver dette sig udslag i et stort volumen af fritidsture, der går fra by til by inden for bybåndet. Med tanke på den mere specialiserede handel med udvalgsvarer o.l., der udgør en del af indkøbsturene, kunne man forvente noget tilsvarende for indkøbsturene. Dette kan imidlertid ikke bekræftes på baggrund af de eksisterende data. På baggrund af analyserne ser det ud til at sammenhænge mellem byerne og dermed en udvikling i retning af en funktionel polycentrisk byregion i området, i høj grad drives af pendlingen mellem hjem og arbejde, og sekundært lange fritidsture mellem byerne. Inden for bybåndet kan der skelnes mellem en række sub-områder med forskellige udviklingstræk og status mht. interaktion. Der kan identificeres et integreret kerneområde med de største byer og de største volumener af pendling og ture. Inden for dette kerneområde kan der skelnes mellem, den nordlige og den sydlige del. I nord fokuserer udviklingen primært på Århus som den største by, der også er i stand til at udvide sit pendlingsopland i alle retninger. I syd er der mere balance mellem de større byer, og i midten af dette område er Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

15 der ikke meget forskel på oplandsstørrelserne for pendling, fritid og indkøbsture, fordi nærheden til de andre byer forhindrer ekspansion. Sidst kan der identificeres et bagland, hvor der ikke er mange større byer, men hvor en stor del af især pendlingen vil gå til kerneområdet af det østjyske bybånd. Litteratur: Caruso, G Peri-urbanisation: the situation in Europe, Report prepared for the DATAR, Délégation à l Aménagement du Territoire at á l Action Régionale, Ministére de l Aménagement de Territoire et de l Environnement, France, Université catholique de Louvain, Belgium Danmarks Statistik Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik, se: =848 DTU Transport 2008, Transportvaneundersøgelsen, se: Hall, P. og Green, N., POLYNET Action 1.1: commuting and the definition of functional urban regions: South East England. London: Institute of Community Studies/The young Foundation and Polynet partners. HMSO, Her Majesty s Stationary Office, Traffic in towns, London Jacobs, M Multinodal urban structures, Delft University Press Levinson, D. og Kumar, A. (1994): The rational locator: why travel times have remained stable. Journal of the American Planning Association 60, pp Nielsen, T. S. og Hovgesen, H. H. (2008). Exploratory mapping of commuter flows in England and Wales. Journal of Transport Geography 16, s Nielsen, T. S. og Hovgesen, H. H. (2005a). GIS-baserede kortlægninger af interaktionsdata, Paper til Kortdage 2005, Kolding, oktober, 2005 Nielsen, T. S. og Hovgesen, H. H. (2005b). Urban fields in the making new evidence from a Danish context, Tijdschrift voor Economishe en Sociale Geografie, vol. 96 (5), pp , Blackwell Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

16 Ratcliffe, M. R Creating metropolitan and micropolitan statistical areas, Paper for the American Sociological Association annual meeting, Chicago Illinois, November 22, 2002 Whebell, C. F. (1969). Corridors: A theory of urban systems, Annals of the Association of American Geographers 59, iss. 1 Vance, J. E Labor-Shed, Employment Field, and Dynamic Analysis in Urban Geography, Economic Geography, Vol. 36, No. 3, pp Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN

Status for funktionel integration i det østjyske bybånd Kortlægninger af pendling, indkøbs- og fritidsture.

Status for funktionel integration i det østjyske bybånd Kortlægninger af pendling, indkøbs- og fritidsture. Status for funktionel integration i det østjyske bybånd Kortlægninger af pendling, indkøbs- og fritidsture. Forfattere: Thomas Sick Nielsen, Københavns Universitet, Center for Skov, Landskab og Planlægning,

Læs mere

Pendlingsmønstre i Østjylland

Pendlingsmønstre i Østjylland Konference om dialog projekt om udviklingen i det østjyske bybånd 30 januar 2007 Scandic, Bygholm Park, Horsens Pendlingsmønstre i Østjylland Thomas Sick Nielsen (sick@life.ku.dk) Center for Skov, Landskab

Læs mere

Interaktion og infrastruktur i Østjylland

Interaktion og infrastruktur i Østjylland Randers Norddjurs Favrskov Syddjurs Silkeborg Århus Horsens Odder Billund Vejle Hedensted Skanderborg Fredericia Vejen Kolding Middelfart Haderslev udgivet af By- og Landskabsstyrelsen på vegne af samarbejdsprojektet

Læs mere

Fremtidens byudvikling i Østjylland ( ) ( ) Arealanvendelsesmodellering i GIS. M M f c M f c. i j ij

Fremtidens byudvikling i Østjylland ( ) ( ) Arealanvendelsesmodellering i GIS. M M f c M f c. i j ij Fremtidens byudvikling i Østjylland ( ) V = g M f c i j ij j F ij j ( ) ( ) Arealanvendelsesmodellering i GIS M M f c = g M f c i j ij j ij Agenda Byudviklingstendenser i udlandet Byudviklingen i Østjylland

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

GIS-baserede kortlægninger af interaktionsdata

GIS-baserede kortlægninger af interaktionsdata Paper til Kortdage 2005, Hotel Comwell, Kolding, 16-18 november, 2005. GIS-baserede kortlægninger af interaktionsdata Thomas S. Nielsen, Adjunkt, Ph.D. Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling

Læs mere

Fritidslivet i bevægelse

Fritidslivet i bevægelse Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Fritidslivet i bevægelse Nielsen, Thomas Alexander Sick Published in: Byplan Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Nielsen, T. A. S. (2011).

Læs mere

Pendlingsmønstre i Østjylland

Pendlingsmønstre i Østjylland Konference om dialog projekt om udviklingen i det østjyske bybånd 30 januar 2007 Scandic, Bygholm Park, Horsens Pendlingsmønstre i Østjylland Thomas Sick Nielsen (sick@life.ku.dk) Center for Skov, Landskab

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Resumé af 3 analyserapporter om Østjylland

Resumé af 3 analyserapporter om Østjylland Resumé af 3 analyserapporter om Østjylland Resumé af analysen "Erhverv og befolkning i Østjylland " 1. Forfatter: Anette Nissen og Lars Winther, KU Der har været og er en høj vækst i antallet af arbejdspladser

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Hverdagsmobilitet indkøb og fritid -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Hverdagsmobilitet indkøb og fritid -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Hverdagsmobilitet indkøb og fritid -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Business Region Aarhus Kun hver fjerde tur er til arbejde... 3 Hverdagens mobilitet...

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj

Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj 7. juni 2018 2018:10 Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj Af Thomas Thorsen, Thomas Lauterbach, Anne Kaag Andersen og Ismir Mulalic 1 Både mennesker og jobs koncentreres i disse år

Læs mere

Aalborg Universitet. Analyse af interaktion og infrastruktur i Østjylland, WP 01 Nielsen, Thomas Sick; Harder, Henrik; Bro, Peter; Kronbak, Jacob

Aalborg Universitet. Analyse af interaktion og infrastruktur i Østjylland, WP 01 Nielsen, Thomas Sick; Harder, Henrik; Bro, Peter; Kronbak, Jacob Aalborg Universitet Analyse af interaktion og infrastruktur i Østjylland, WP 01 Nielsen, Thomas Sick; Harder, Henrik; Bro, Peter; Kronbak, Jacob Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Udviklingen i cykelandelen i kommunerne Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Cyklen er med knap 15% af alle ture en vigtig del af det danske

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Hovedresultater. Den 26. oktober Ref JNC. Dir Weidekampsgade 10. Postboks København S.

Hovedresultater. Den 26. oktober Ref JNC. Dir Weidekampsgade 10. Postboks København S. L OKALE BYCENTRE Den 26. oktober 2015 Dobbelturbaniseringen består på den ene side af en overordnet befolkningsforskydning mod de større byer, og på den anden side af befolkningsforskydninger mod lokale

Læs mere

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi

Det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013.

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Erhvervslivets adgang til kollektiv transport

Erhvervslivets adgang til kollektiv transport Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Etablering af ny midtjysk motorvej

Etablering af ny midtjysk motorvej Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Danskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen

Danskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen Danskernes rejsevaner ved lange rejser Mette Aagaard Knudsen Analyse af karakteristika for lange rejser Indledende analyse af danskeres rejser Baggrundsviden til overnatningsmodellen i NTM Grundlæggende

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

BYER I BEVÆGELSE. Jyllandskorridoren. TEMA: Byer og hverdagsliv Business Region. Aarhus -- // --

BYER I BEVÆGELSE. Jyllandskorridoren. TEMA: Byer og hverdagsliv Business Region. Aarhus -- // -- BYER I BEVÆGELSE Jyllandskorridoren TEMA: Byer og hverdagsliv Business Region Aarhus -- // -- JYLLANDSKORRIDOREN Business Region Aarhus 2 s.3 Byer og hverdagsliv s.4 At leve hverdagslivet s.6 Hvem bor

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2017 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2017... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Bredere økonomiske effekter

Bredere økonomiske effekter Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 36 Offentligt Mogens Fosgerau Professor, DTU Transport Bidrag fra Ismir Mulalic Direkte effekter Endelige effekter Investering Drift Brugergevinster Miljø, klima,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal

Læs mere

Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed

Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed Jakob Høj, Tetraplan A/S Svend Otto Ott, Naturstyrelsen Yderområder Mellemstore byregioner Trekantsområdet Omegnskommuner Aalborg Odense

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

GIVE - BYPROFIL. En fortsat positiv udvikling i Give skal bygge videre på, at Give er en by som hviler i sig selv.

GIVE - BYPROFIL. En fortsat positiv udvikling i Give skal bygge videre på, at Give er en by som hviler i sig selv. GIVE - PROFIL GIVE - BYPROFIL En fortsat positiv udvikling i Give skal bygge videre på, at Give er en by som hviler i sig selv. Det er en by med handel, arbejdspladser, kultur, foreninger, balance mellem

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

RESILIENCE - BEDRE BYER

RESILIENCE - BEDRE BYER RESILIENCE - BEDRE BYER HVAD ØNSKER BORGERNE? En undersøgelse baseret på 3 Temaer: Miljø og Klima Vækst og Mobilitet Livskvalitet BEDRE BYER - VEJLE HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? INTRODUKTION Denne

Læs mere

Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark

Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark 15. november 2017 2017:16 Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark Af Søren Dalbro og Laust Hvas Mortensen 1 Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune.

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Ikke alle kommuner er på jobtoget

Ikke alle kommuner er på jobtoget Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Professionshøjskolernes. fastholdelse af. tiltrækning og. dimittender. November 2018

Professionshøjskolernes. fastholdelse af. tiltrækning og. dimittender. November 2018 Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender November 2018 Hovedresultater En tredjedel af de studerende flytter for at tage en uddannelse Professionshøjskolerne tiltrækker i gennemsnit

Læs mere

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 Pendleranalyse 1 Pendleranalyse Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 2 Indhold 4 Vi pendler 300 gange til Månen hver eneste dag 7 Udviklingen

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

LANDSBYANALYSER JANUAR 2016

LANDSBYANALYSER JANUAR 2016 LANDSBYANALYSER JANUAR 2016 1 BAGGRUND Analyserne beskriver alle de mindre byer og samfund i kommunens landområder, som har et lokalråd. Nogle steder dækker ét lokalråd over én by og ét sogn, der passer

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne

Læs mere

Store kommunale forskelle i iværksætteri

Store kommunale forskelle i iværksætteri 5. oktober 217 217:12 Store kommunale forskelle i iværksætteri Af Christina Juul Steengaard, Anne Kaag Andersen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Fremkomst af nye firmaer er med til at skabe job,

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Fremskrivningstendenser for persontrafikken til 2030

Fremskrivningstendenser for persontrafikken til 2030 Fremskrivningstendenser for persontrafikken til 2030 Ninette Pilegaard, Transport DTU Per Skrumsager Hansen, Transport- Bygnings- og Boligministeriet Trafikdage 27. August 2018 Kommissorium Analyse Mulige

Læs mere

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Byer uden grænser Randers, 19-20. juni 2007 Introduktion Fra nationalt hierarki til globalt netværkssamfund Territorial konkurrence Globalisering Det

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Infrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010

Infrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010 Infrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010 Henrik Harder lektor, phd. AAU, forsknings projektleder på forskningsprojektet Byen, Vejen og Landskabet 2005 BVL - Bog -

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Visualisering af Danmarks erhvervsgeografi vha. kvadratnetsklynger, Forskningsprojektet ATLAS

Visualisering af Danmarks erhvervsgeografi vha. kvadratnetsklynger, Forskningsprojektet ATLAS Paper til Kortdage 2005, Hotel Comwell, Kolding, 16-18 november 2005 Visualisering af Danmarks erhvervsgeografi vha. kvadratnetsklynger, Forskningsprojektet ATLAS Henrik Harder Hovgesen (hhh@plan.aau.dk),

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Projekt Byen, Vejen og Landskabet - analyser af pendling og byudvikling.

Projekt Byen, Vejen og Landskabet - analyser af pendling og byudvikling. Paper til 5. møde i Regional Science Association i Danmark, 22-23. april 2004, Falstebro, Sydsverige Projekt Byen, Vejen og Landskabet - analyser af pendling og byudvikling. Thomas S. Nielsen, Adjunkt

Læs mere

Udvikling i trafikken

Udvikling i trafikken Udvikling i trafikken Informationsmøde om letbaneprojektet Michael Knørr Skov, Afdelingschef Plan og trafik 1 Mobilitet Giver mulighed for økonomiske og sociale relationer Virksomhed til virksomhed Virksomhed

Læs mere