Fingerplanen og transportkorridorerne - en genial plan for Hovedstadsområdets struktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fingerplanen og transportkorridorerne - en genial plan for Hovedstadsområdets struktur"

Transkript

1 Jens Rørbech November 2010 januar 2011 Fingerplanen og transportkorridorerne - en genial plan for Hovedstadsområdets struktur Figur 1. Fingerplanens forside. Litt.1. Fingerplanen er på mange måder bemærkelsesværdig: Planen har i 60 år dannet rammen om et storbyområdes fysiske struktur og det i en periode med en næsten ufattelig udvikling - og et område med mange aktører og megen uenighed. Og så er der med nutidigt sprogbrug tale om et græsrodsinitiativ. Ikke uden grund kom planen i 2006 med i Kulturministeriets Kulturkanon. Transportkorridorerne og Fingerplanen udgør en helhed. Fingerplanen blev skabt i Der skulle 3 revisioner af planen til, før idéen om transportkorridorer kom med ind i planen. Baggrunden herfor kortlægges i notatet, hvor der gives en historisk beskrivelse af regionplanlægningen i hovedstadsområdet med slutpunkt i dagens situation. Der afsluttes med planmæssige overvejelser om transportkorridorerne og Fingerplanen: Der er i meget høj grad tale om et (vellykket) resultat af det muliges kunst for en rationel planlægning af en region, der af mange grunde ikke har været - og vel stadigvæk ikke er - let at styre. 1

2 1. Fingerplanen bliver til i 1947 Det blev i første halvdel af 1900-tallet klart, at der var behov for en regional planlægning af boligog erhvervsområder, trafiksystemer, grønne områder mv. i Københavnsområdet. Litt.2. Et første skridt blev taget af Dansk Ingeniørforening, der i 1922 nedsatte et trafiklinieudvalg. I betænkningen fra udvalget, Trafiklinieplan for København og omegn, der kom i 1926, blev der skitseret et system af overordnede veje for den begyndende biltrafik. Det fik den private organisation Dansk Byplanlaboratorium til i 1928 at nedsætte et Udvalg til planlægning af Københavnsegnen, det såkaldte Egnsplanudvalg, der fik støtte fra egnens kommuner og en række organisationer. Formanden for Egnsplanudvalget (og den egentlige initiativtager og senere formand for Dansk Byplanlaboratorium) var arkitekten og byplanlæggeren professor Steen Eiler Rasmussen. Han kommenterede senere Ingeniørforeningens trafiklinieplan således: Vi var nogle stykker, som var unge dengang, og som følte, at det var at vende sagen på hovedet, når man så at sige gjorde trafikken til det primære i byens tilværelse. Vi mente trafikken skulle være et middel, ikke et mål. Litt. 3. Men med krigen gik alt i stå. Egnsplanarbejdet blev genoplivet i marts 1945, og målet var nu at kortlægge egnens samlede behov for arealer til nybyggeri, boliger og virksomheder og skabe hensigtsmæssige rammer for den udvikling, alle forventede og troede på ville komme. Det overvejende spørgsmål for egnsplanlægningen var således, hvor byen skulle vokse (de eksisterende byområder var der ingen, der opfattede som planproblemer). Dansk Byplanlaboratorium og Egnsplanudvalget fik helhjertet støtte til sit nye initiativ fra alle 3 amter, alle Københavns Amts kommuner og flere kommuner i Frederiksborg og Roskilde Amter samt organisationer mv., der kunne indse, at der var et presserende behov for nu at tage hovedstadens udvikling op til revision. Også staten (Arbejdsministeriet, der frygtede stor arbejdsløshed efter krigen, hvis der ikke kom gang i anlægsarbejder) bidrog økonomisk til arbejdet. Man oprettede et Egnsplankontor, der fik arkitekten Peter Bredsdorff som leder, og Steen Eiler Rasmussen blev formand for det udvalg, der ledte arbejdet. Allerede i 1947 forelå et skitseforslag til en egnsplan, Fingerplanen. Arbejdet med Fingerplanen måtte naturligvis tage udgangspunkt i den situation, der herskede ved krigens afslutning. Planen indebar, at byens lagvise vækst skulle standses, og at hovedparten af den fremtidige byvækst skulle koncentreres i smalle by-fingre langs de eksisterende og de fremtidige S- baner. Håndfladen, der stort set svarer til Københavns Kommune, kunne betjenes med sporvogne og cykler, og trafikken længere ud af byen med S-togslinierne. Der var ikke diskussion om, at København skulle være en by med kun ét overordnet center, og det blev sat som et mål, at alle skulle kunne nå frem hertil på 45 minutter inkl. gang til stationen. Et væsentligt motiv var at sikre alle tæt adgang til byens grønne områder. Det kunne sikres med båndbymotivet med de grønne kiler tæt ind til byens centrum. Egnsplanudvalget havde før krigen udgivet en betænkning (i 1936 udkom den som en bog) om Københavnsegnens grønne områder, som fik stor betydning for livet omkring hovedstaden, bl.a. præsenterede man her idéen om en skov vest for byen. 2

3 Trafikken i Fingerplanen behandles i et bilag på 18 sider, men alligevel temmelig summarisk mest som en slags overordnede betragtninger. Det betones, at det er muligt hovedsageligt at trafikbetjene byen med kollektiv trafik. Biltrafikken i tiden lige efter krigen var beskeden, og byen havde et udmærket sporvognsnet og nu også de nye S-tog. De store vejlinier diskuteres de er endnu på skitsebordet. De vises på en plan, men behovet er endnu ikke til stede, og det kunne dengang ikke forudses, at udviklingen på det felt ville ske så hurtigt. Især ikke, at bilen ville få den store rolle som dagligt trafikmiddelvalg i bolig- arbejdsstedstrafikken. Fingerplanen blev internationalt kendt. Den blev bredt accepteret i den danske offentlighed og blandt politikerne. Litt. 3 skriver om selve symbolet, håndfladen, på planens forside: hånden har uden tvivl lettet vejen for den ambitiøse egnsplan, både over for politikere og embedsmænd i stat og kommuner og de mange interessenter i planen, som trods de vældige komplikationer, den indeholdt, fik noget menneskeligt over sig med hånden som et billede af noget enkelt og logisk. Af samme grund gled Fingerplanen ind i den almindelige bevidsthed hos folk uden for faget og politikken. Den blev et ikon og mødte derfor bred forståelse. Det var meningen, at der efterfølgende skulle udarbejdes en endelig egnsplan, men skitseforslaget hertil blev aldrig godkendt af Egnsplanudvalget, og Egnsplankontoret blev nedlagt i Principskitsen 1960 og 1. Etapeplan 1963 Tommelfingerplanen Fingerplanen kom til at påvirke Københavnsegnens udvikling afgørende. Men det viste sig hurtigt, at der snarest måtte en revision til, fordi forudsætningerne ikke holdt. Allerede midt i 1950érne stod det klart, at folketallet og arealforbruget voksede mere end forudsat. Almindelige mennesker fik råd til bil og parcelhus og lagde beslag på større arealer, end da de boede i etagehuse. Mange bosatte sig uden for det område, som Fingerplanen omfattede. Også industrien forlod bygninger i de centrale områder og flyttede til nye, større og moderne lokaler i ét plan med større arealkrav til følge. Væksten kunne efter få år simpelthen ikke rummes i Fingerplanen. Boligministeriet tog derfor i 1958 initiativ til et nyt egnsplanarbejde og oprettede et nyt Egnsplansekretariat. Det nye Egnsplansekretariat opstillede nye befolkningsprognoser og prognoser for biltrafikken især lagde de vægt på den hastigt stigende biltrafik som en væsentlig kilde til den byspredning, der fandt sted. Egnsplansekretariatet gjorde det til en hovedkonklusion, at Københavnsregionen ikke som i Fingerplanen kunne fortsætte som en by med kun ét hovedcenter; de centrale bydele ville blive alt for hårdt belastet. Desuden ville det skabe unødvendigt store trafikstrømme, når så mange forstadsbeboere skulle transporteres ind til hovedcentret der måtte skabes en bedre balance mellem boliger og arbejdspladser i de enkelte dele af byen. Konklusionen blev, at det krævede nye centre af en vis størrelse, for at storbyen kunne komme til at fungere. Planlæggerne talte om centre på beboere i deres opland. Principskitse til en egnsplan fra 1960 fra det nye Egnsplansekretariat har derfor som hovedprincip en plan, hvor Fingerplanen er suppleret med storcentre i retningerne vest og sydvest for byen. I Nordsjælland kan der ikke indpasses så store centre, som der er tale om. 3

4 Forslaget vakte et ramaskrig og heftig debat. Ikke mindst i Københavns Kommune, der havde mærket nedgangen i aktivitet (bl.a. stor fraflytning og faldende trafik; se figur 2) og nu arbejdede på at få nyudviklet byen. Også Nordsjællænderne protesterede. Repræsentanterne for Københavns Kommune og for trafiksektoren angreb Egnsplansekretariatets prognoser, og Principskitsen blev revideret til den såkaldte 1. Etapeplan for de næste 10 år med en centerstruktur som vist på figur 3. Lyngby, Høje Tåstrup og Hundige fik status som mellemstore centre, og fingrene med S-tog til Lundtofte, Farum, Roskilde og Solrød skulle udbygges. Figur 2. Trafikken over grænsen til Københavns Kommune 1940 til 2000 vist sammen med udviklingen i Københavns Kommunes befolkning. Cyklerne og den kollektive trafik taber terræn, og befolkningen falder drastisk. I 1960 var spørgsmålet, om byen kunne erobre noget af det tabte tilbage ved at bygge motorveje og gader, så det igen blev let at komme ind til byen. Kilde: Stadsingeniørens Direktorat. 4

5 Figur 3. Centerstrukturen i 1. Etapeplan den såkaldte Tommelfingerplan fra Fra Litt Egnsplanrådets Fingerplan 1973 Men også Tommelfingerplanen blev overhalet af virkeligheden. De brølende 1960 er et årti, hvor der virkelig sker meget. Der var kraftig højkonjunktur, befolkningstilvækst og megen byggeaktivitet i regionen. Og der var ikke nogen samlet koordinering af aktiviteterne. Det var i høj grad alles kamp om at være med, og man fulgte i høj grad sine egne interesser. Nogle af de væsentlige hændelser for regionens udvikling er: Udbygningen i Vestegnen tog for alvor fart og foregik mere eller mindre i overensstemmelse med 1. Etapeplanen. Høje Tåstrup-centret blev dog stærkt forsinket. Høje Tåstrup Kommune placerede indkøbscenteret City 2 ved de store veje langt fra den store banegård DSB åbnede ført banegården i Et positivt skridt for den ellers skovløse vestegn var starten på Vestskoven i den grønne kile mellem Frederikssund- og Roskildefingeren - helt i overensstemmelse med betænkningen om Københavnsegnens grønne områder fra 1936 og Fingerplanen. Staten placerede Arbejdsmarkedets Tillægspension, Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universitetscenter og andre statsinstitutioner alle mulige andre steder end i de nyudpegede centre. Folketinget vedtog i 1961 en lov om planlægning af Køge Bugt-området. Samtidigt blev der også vedtaget en lov om en S-bane til Køge langs Køge Bugt. Banen blev imidlertid stærkt forsinket strækningen til Vallensbæk blev først taget i brug i 1972, og man nåede ikke til Køge før Motorvejsbyggeri til Køge skred frem som planlagt. Til gengæld kom der S-tog til Hillerød allerede i Det styrkede bosætningen nord for København, hvilket ikke var meningen i 1. Etapeplan. Københavns Kommune arbejdede på at få genskabt sin gamle position som storbyens samlede centrum. Det skulle ske ved omfattende byfornyelse, og ved at det skulle være let at komme (tilbage) til byen som bilist. I 1964 vedtog Folketinget anlægslov for en motorvej fra Sortedamssøen til Vangede (Lyngbyvejen) og fra Borups Plads til nord for Farum. Der blev også vedtaget projekteringslov for en motorgade langs søerne fra Fredens Bro til Vesterbro (Søringen). Hele området fra Københavns Hovedbanegård til Skydebanehaven og fra Sankt Jørgens Sø til Sydhavnen var i spil som en gigantisk ny by det såkaldte City Plan Vest som bl.a. blev betjent af Søringen, der fra passagen langs søerne blev videreført i en tunnel under området til et stort udfletningsanlæg på Kødbyens arealer, hvorfra man så kunne nå til enten Amager eller Vestmotorvejen. Alt i alt et enormt planlægningsarbejde, der foregik i tæt samarbejde med diverse statslige institutioner, der også finansierede en stor del af arbejdet. For at skaffe flere borgere i København fokuserede Københavns Kommune også på mulighederne for at bygge på Amager. Fingerplanen havde stort set friholdt Amager, bl.a. pga. de trafikale forhold og pga. planerne om en storlufthavn her og endelig også pga. idéen om Amager som en grøn kile. Men Kommunen fik trods mange protester fra planlæggerne støtte fra staten til i første omgang at udskrive en konkurrence om byudvikling på Amager. 5

6 Først og sidst konkurrerede alle kommuner i hele Storkøbenhavn om nye tilflyttere til store nye etagehusbyggerier og store nye parcelhusområder. Alle kommuner ville være med - mange af udstykningerne var kommunale. Teknikerudvalget, der udarbejdede 1. Etapeplan henstillede kraftigt, at der blev bevilget midler til et intensiveret planlægningsarbejde, så at et solidt grundlag for planlægningen kunne skabes. Det trak imidlertid ud med den intensiverede regionplanlægning. Litt. 2 angiver som en mulig årsag hertil sagen om folkeafstemningen om jordlovene i Den borgerlige opposition benyttede sig her af grundlovens adgang til at kræve folkeafstemning om en række jord- og planlægningslove, som den socialdemokratiske-radikale regering ellers havde vedtaget. Lovene faldt med et brag, og i en årrække herefter var der ingen politiker, der turde røre ved planlægningsspørgsmål. En anden grund til, at det trak ud med regionplanlægningen, kunne også være usikkerheden om den kommunalreform, der blev diskuteret i disse år. Men i 1967 blev Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter enige om at oprette et Egnsplanråd bestående af repræsentanter for disse myndigheder, som skulle forestå en regionplanlægning i Københavnsregionen. Der blev oprettet et planlægningssekretariat med en stab af meget dygtige planlæggere. De udgav i de kommende år 4 større redegørelser (litt. 4) under overskriften 1.Regionplanlægning : Forudsætninger, 2.Regionplanforslag, 3.Strukturplan for Hovedstaden (se figur 4) og selve Egnsplanrådets forslag til Regionplan 1973, 4.Hovedstruktur og byvækst (se figur 5). Da turen for en kommunalreform endelig kom til Hovedstaden i 1974, blev Egnsplanrådet omdøbt til et Hovedstadsråd, i første omgang som en foreløbig konstruktion det blev indføjet i en paragraf, at der skulle ske en revision i 1976/77 (men denne paragraf blev dog først ophævet i 1983). Ved siden af at oprette Hovedstadsrådet vedtog Folketinget for første gang en lov om regionplanlægning i Hovedstadsregionen, som også trådte i kraft i Hovedstadsrådet var nu regionplanmyndighed hovedstadsamterne fik ikke denne opgave og kommunerne skulle underordne sig Hovedstadsrådets planer. Da arbejdet med en ny regionplan i praksis jo for længst var sat i gang, kunne man i 1974 udsende Regionplan 1973 for Hovedstadsregionen. Egnsplanrådets planlægningsafdeling og senere Hovedstadsrådet konkluderede også, at regionens center (Københavns Kommune) måtte aflastes. Men den anviste nye svar på hvordan og denne gang med accept af alle de politiske opdragsgivere: Alle fingre blev forlænget med S-tog og motorveje ud til købstadsringen. Der skulle være aflastende storcentre, senere benævnt knudepunkter, i retning mod Hillerød (Hammersholt), mod Frederikssund (Måløv), mod Roskilde (Høje Tåstrup) samt vest for Køge. På Vestamager blev der foreslået nye boliger, forudsat at Lufthavnen flyttede til Saltholm. 4. Transportkorridorerne kommer til i Fingerplanen 1973 To gange var planerne for Hovedstadsområdet som beskrevet blevet overhalet af udviklingen væksten var større end antaget og navnlig spredte byen sig mere end antaget. Det var derfor nærliggende nu at forsøge at imødekomme disse tendenser i planlægningen ved at sikre, at der var plads til nye trafikanlæg, som matchede byspredningen. En ny idé i Egnsplanrådets plan 1973 var, at der langs de hovedveje, som udgør grundstammen i fjerntrafikbetjeningen, reserveres 6

7 Figur 4. Regionplan Hovedstruktur sammenhængende arealer til transportkorridorer, hvori nye fjerntrafiklinier for såvel kendte som endnu uprøvede transportmidler kan indpasses. Dette regionale transportskelet omfatter: 1.En nord-sydgående korridor forløbende fra sverigesforbindelsen ved Helsingør mod syd mellem Hedehusene og Tåstrup og videre over Sydsjælland til tysklandsforbindelsen over Rødby. 2.En øst-vestgående korridor forløbende fra sverigesforbindelsen ved Saltholm lufthavn over Amager og Sjælland, hvor den forløber syd om Roskilde til Kalundborg. 3.En øst-vestgående korridor, der afgrener sig fra den nord-sydgående korridor vest for Køge og forløber gennem vestsjælland til Korsør. Da der i regionen allerede i dag kun er begrænsede muligheder for indpasning af nye linieføringer, bør transportkorridorerne være så rummelige, at også fremtidige forsyningsledninger til el, olie, gas og vand kan placeres inden for arealreservationen. Se figur 4. Transportkorridorerne udlægges i en bredde på 1 km. Et højt prioriteret mål med korridorerne er også, at de fire nye centre i Hammersholt, Måløv, Høje Tåstrup og Køge nu kan forbindes direkte med trafikforbindelser. Helt konkret foreslås det at anlægge en ringmotorvej B5, senere omdøbt til 7

8 Figur 5. Hovedstadsrådets Regionplan

9 M5, i korridoren fra Brønsholm (syd for Helsingør, vest for Hørsholm) i en bue uden om København ned til Køge. 5. Hvad er en transportkorridor? Transportkorridorerne er langsigtede arealreservationer, der skal sikre placeringsmuligheder for fremtidige nationale og regionale infrastrukturanlæg (forsynings- og trafikanlæg) af betydning for hele hovedstadsområdet eller landet. Transportkorridoren er en såkaldt erstatningsfri planmæssig regulering, som har hjemmel i planlovgivningen; som ikke tinglyses, men som fastlægges i regionplanerne (i dag: Fingerplan 2007) og fremgår af kommuneplanerne. Ifølge kommuneplanloven skal kommunalbestyrelsen, når der foreligger en godkendt regionplan, tilvejebringe en kommuneplan, som ikke strider mod regionplanen. Det påhviler således kommunalbestyrelsen at sikre de for transportkorridorerne nødvendige arealer i kommuneplanen. I transportkorridorerne må der ikke bygges. De eksisterende landejendomme må naturligvis vedligeholdes og udbygges, hvis landbrugsdriften kræver det. Målet er ikke at standse den udnyttelse af jorden, der pt. finder sted, men at undgå, at kommende større infrastrukturanlæg ikke kan gennemføres uden store erstatninger. Ideen om transportkorridorer var et nyt tiltag i dansk planlægning. Men jo i mange henseender en genial og helt nærliggende idé, når man betænker, hvordan udviklingen i Hovedstadsområdet den ene gang efter den anden, havde overrasket, og hvor man kunne vente en byspredning eller anden udnyttelse af jordarealerne, som let kunne gøre det meget vanskeligt at gennemføre store infrastrukturanlæg. Nu sikrede man sig flere ting: Plads til fremtidige trafikanlæg af enhver tænkelig art. De lavest mulige omkostninger ved større nye trafikanlæg. Miljømæssigt uheldige løsninger. Hovedstadsrådet udsender i 1979 Detaljering af regionplanens transportkorridorer, litt. 5, som en hjælp i administrationen af transportkorridorerne. Rapporten indeholder: - en beskrivelse af planlagte anlæg i transportkorridoren samt generelle retningslinier for kommunernes og Hovedstadsrådets administration af transportkorridorarealerne. - forslag for hver af de berørte kommuner til retningslinier vedrørende transportkorridorens placering samt arealernes videre planlægning og administration. Hovedstrukturen er i Regionplan 1973 skematisk angivet med 1 km brede transportkorridorer, se figur 4 og figur 5. I litt. 5 lægges så korridorerne fast. Fig. 6 viser den samlede plan, men der er også detaljerede planer for hver enkelt kommune. Det indskærpes over for kommunerne at sikre de for transportkorridorerne nødvendige arealer i kommuneplanen. Dvs. at friholde arealerne for bebyggelse. 9

10 Figur 6. 10

11 erne og 1980 erne: Udviklingen vendte Figur 7. Biltrafikkens udvikling i perioden 1970 til erne og begyndelsen af 1980 erne er præget af energikriserne, hvor trafikken faldt i perioder. Trafikken i Københavns centrum stagnerede dels pga. udflytning dels pga. københavnernes nej til motorgader. Kilde: Stadsingeniørens Direktorat. Men endnu engang overhalede udviklingen planlægningen i Københavnsregionen, denne gang indenom. I begyndelsen af 1970 erne ophørte vækstperioden. Der indtraf de såkaldte energikriser foranlediget af Mellemøstens stigende priser på olie og perioder med direkte svigtende leverancer. Reaktionerne i Danmark var voldsomme med indførelsen af bilfri søndage og en generel hastighedsgrænse på alle veje i hele landet på 80 km/h for at begrænse benzinforbruget. Der var i virkeligheden tale om en generel opbremsning i økonomien og med tiden en justering til et lavere forbrugsniveau. I flere og lange perioder faldt trafikken ligefremt. Se figur 7. I København åbner i begyndelse af 1970 erne, som led i loven om Hareskovmotorvejen, den eneste motorgade, vi har set indtil nu, Bispeengsbuen på knap 1 km. Et misfoster af et vejanlæg, der som en rutsjetur fører over Fasanvej og under Ringbanen. En af forklaringerne på det vejmæssigt ringe anlæg er, at byen havde travlt. I 1971 vedtog man kommunalreformen og med den ophævedes vejfonden. Det kunne helt berettiget frygtes, at staten ikke mere ville betale vejanlæg af den karakter det drejede sig med andre ord om at komme i gang, og da jorden i området er spækket med ledninger til Telefonhuset, var man tilbageholdende med at bruge tid på at flytte ledninger og nedgrave vejen. Reaktionerne udeblev ikke. Borgerne var rystede over anlæggets dominans og også over, at man tilsyneladende ikke havde bedre styr på byplanlægningen lige op til vejen ligger de 4 store gule beboelsesejendomme i Lundtoftegade. Det blev til et nærmest folkeligt opgør og relativt let for trafikministrene i de kommende år at opgive bl.a. Lyngbyvejens indføring i byen fra Hans Knudsens Plads inkl. Søringen. I mange år herefter havde den nu 10-sporede Lyngbyvej (når man regner lokalkørebanerne med) ikke mere trafik, end da vejen var 4-sporet. 11

12 Af de stolte planer i København ses i dag kun de 2 tomme tunneller ved Bispeengsbuen, hvor Jyllingemotorvejen skulle være udflettet, og den daglige kø ved Hans Knudsens Plads. Resultatet var klart og tydeligt en kraftig tilbageholdenhed med anlæg af nye veje. Bilprognoserne talte om stagnation og statens investeringer gik massivt ned i hele landet. Mens idéen om transportkorridorerne var et oplagt planmæssigt initiativ i en periode med al den vækst, der havde præget udviklingen i efterkrigstidens Danmark, gled transportkorridorerne nu i baggrunden, men dog opretholdt i planerne de kommende år lige til i dag. 7. B5 Ringmotorvej M5 Folketinget vedtog i 1967 en projekteringslov for en hovedlandevej fra Helsingørmotorvejen i nærheden af Brønsholm vest om Farum, Tåstrup og Kildebrønde til forbindelse med vest- og sydmotorvejen. Om denne motorvejslinie, kaldet B5, senere M5, hedder det i bemærkningerne til lovforslaget: Ringvej B5 skal bl.a. tjene til forbindelse mellem de nye bymæssige bebyggelser i området mellem Hørsholm og Helsingør, de vestlige og nordvestlige byudviklingsområder i Københavnsegnen og bebyggelsen i Køge Bugt-området, herunder de nye centre i i nærheden af Hundige og i Høje Tåstrup, samt betjene fjerntrafik fra Sverige til disse områder og videre ud over Sjælland. Endvidere skaber Ringvejen motorvejsforbindelse fra både Helsingør og Hillerød til Roskilde. En sådan ydre ringforbindelse vil tjene til aflastning af de inden for denne ring liggende strækninger af de store radialveje samt af de indre ringvejsforbindelser, bl.a. motorringvejen vest om København. Ringvej M5 i transportkorridoren er således en idé, der var født inden Regionplan 1973 blev til, og er helt naturligt en forudsætning for Regionplanen. Den indgik i den i 1978 vedtagne forslag til Regionplanens 1. etape: , der blev godkendt af Miljøministeriet i 1979 (dog med et par forbehold vedrørende de statslige trafikanlæg, bl.a. Frederikssundsmotorvejen). Litt. 6. Det hedder her ligefremt: M5 har afgørende betydning for realiseringen af den regionale struktur, som er sigtet med Regionplan Vejdirektoratet var med Kommunalreformen fra 1972 blevet vejbestyrelse for et betydeligt Hovedlandevejsnet på km. Et af de første planlægningsinitiativer var i fællesskab med amterne og de store nye bykommuner at få kortlagt de mange vejprojekter, som især amterne havde forberedt til udførelse veje som nu var under Vejdirektoratets bestyrelse. Det blev til Skitse til Vejplan for perioden , litt. 7. Planen er helt loyal overfor M5: Fra Brønsholm til Hillerødmotorvejen foreslås anlæg af en 4-sporet motorvej, fra Hillerødmotorvejen til Roskilde- Grevevej 6 spor, og herfra til udfletningsanlægget vest for Køge igen 4 spor. Dog er den sidste strækning fra Holbækmotorvejen til Køge placeret sidst i perioden ( ). Men da Skitse til vejplan blev præsenteret, fik den ikke nogen blid medfart. Trafikministeren lagde direkte fra Folketingets talerstol afstand til planen. Bl.a. var den trafikale udvikling, målt som væksten i bilparken, nu ikke nær så stor som forventet i planen, og de midler, der i de kommende år 12

13 kunne regnes med til vejanlæg, langt mere beskedne end forudsat. Ministeren ville nu, i lyset af energikriserne samt den stigende kritik af biltrafikkens belastning af miljøet, hellere satse på den kollektive trafik. I 1979 vurderede Hovedstadsrådets Planlægningsafdeling og Vejdirektoratet det trafikale grundlag for M5. Litt. 8. Med Hovedstadsrådets Transportmodel er det beregnet, hvilken trafik M5 vil få dels i 1974 (referenceår et år med adgang til gode plandata) dels i år Da Høje Tåstrup er det af de 4 knudepunkter, som Hovedstadsrådet prioriterer højest, blev der også som et alternativ undersøgt trafikken på et vejnet, hvor kun en strækning af M5 fra Roskilde-Grevevej til Frederikssundsmotorvejen er anlagt, og af Frederikssundsmotorvejen kun strækningen fra Ring 4 til Ring 5. Det svarer til det vejnet, der er forudsat i Regionplanens 1. etape Se figur 8, der dog ikke viser strækningen af Frederikssundsmotorvejen. Notatet viser de trafikmængder, der kan forventes. Vejdirektoratet fulgte arbejdet op med en længere redegørelse til Ministeriet for Offentlige Arbejder (Trafikministeriet) om konsekvenserne af anlæg af Ringmotorvej M5 fra Roskilde-Grevevej til Frederikssundsvej et anlæg man anbefalede anlagt som en 4-sporet motorvej. Der kunne i 1992 forventes en årsdøgntrafik på biler. M5 fra Roskilde-Grevevej til Frederikssundsvej kom herefter med i Vejdirektoratets prioritering af kommende hovedlandevejsanlæg i 1981 som en 4-sporet motorvej. Litt. 9. Projektet opnår imidlertid en meget lav projektrente og placeres som nr. 48 af de i alt medtagne 48 projekter og kom ikke med blandt de projekter, der blev udført. Figur 8. M5 fra Roskilde-Grevevej til Frederikssundsvej i alt 18,2 km, som var med i Vejdirektoratets Prioritering 1981, men som fik en meget lav rang. 13

14 I Ministeriet for Offentlige Arbejder er der ikke megen interesse for investeringer i Hovedstadsområdet. Der var generelt i disse år uenighed mellem ministerierne udover Ministeriet for Offentlige Arbejder også Miljøministeriet - og de lokale regionplanmyndigheder (amterne) og især Hovedstadsrådet, der længst muligt holdt fast ved de storslåede vækstvisioner. Ministeriet for Offentlige Arbejder og Miljøministeriet stillede gang på gang betingelser om, at den forudsatte vækst måtte reduceres. I 1982 udsendte Vejdirektoratet en ny vejplan Perspektivplan for hovedlandevejene. Litt.10. Heri er Ringvej M5 omtalt, men nu som et vejanlæg, der er udskudt til efter En kort strækning af Ring 5 er siden bygget mellem Holbækmotorvejen og Sydvej vest for Høje Tåstrup som en lokal vestlig omfartsvej. Alt i alt blev såvel M5 som knudepunkterne undtagen Høje Tåstrup udskudt til en uvis fremtid. Projekteringsloven til B5 blev ophævet ved lov i Arealreservationerne til transportkorridoren blev dog foretaget og er som nævnt stadig gyldige. 8. Hovedstadsrådets regionplan uden Ørestad, omdannelse af Københavns Havn mv. Et regionplantillæg 1985 afløste Regionplan 1973, men i slutningen af 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne kom det til at stå klart, at forudsætningerne for regionplanlægningen i Københavnsregionen havde ændret sig helt afgørende. Litt. 2 fremhæver: Fødselstallene var faldende. Regionens indre struktur var ved at ændre sig udflytningen var stilnet af. Erhvervslivet skiftede både karakter og lokalisering beskæftigelsen i industrien blev næsten halveret i forhold til 1970, for at nævne nogle af de vigtigste træk. De mange nedskæringer og udskydninger til en uvis fremtid af Regionplan 1973 og erkendelsen af, at der nu var sket de store ændringer i forudsætningerne, fik i anden halvdel af 1980 erne Hovedstadsrådet til at tage hele regionplanlægningen op til en gennemgribende revision. Hovedstadsrådet, som formeldt var vedtaget som et midlertidigt råd (oprindeligt med revision 1976/77) blev i 1983 gjort permanent. Men kort tid efter meddelte regeringen, at Hovedstadsrådet ville blive nedlagt i 1989, hvilket gav anledning til at gøre en ny regionplan færdig i 1989, litt. 11. Regionplan 1989 er en plan, hvor der er skruet væsentlig ned for forventningerne. Hovedcenteret (Københavns City) skal fungere som det eneste overordnede center, og den faldende befolkning kan nu rummes inden for de allerede udlagte arealer i Fingerbyen. Der blev dog regnet med en beskeden boligtilvækst på Vestamager. De store oliekriser og den begyndende opmærksomhed om privatbilismens følger for miljøet gjorde balancen mellem individuel og kollektiv trafik til et hovedtema i den fysiske planlægning. Det var et væsentligt led i planen at få anlagt en tunnelbane mellem Frederiksberg og Amagerbro med senere forlængelse til Lufthavnen et anlæg, der også blev optaget i den i samarbejde med de kollektive trafikselskaber (bl.a. DSB) udsendte Kollektiv Trafikplan 1989, litt. 12. Der blev lagt vægt på, at der i fingrene skulle være bolig-arbejdssteds balance og stationsnærhedsprincippet bliver lanceret. Trafikken mellem fingrene skal sikres med gode, hurtige kollektiv trafiklinier. 14

15 Der var nu langt mindre fokus på vejtrafikken, og Ringmotorvejen M5 er nu reduceret til en 2- sporet forbindelse og kun mellem Høje Tåstrup og Farum-Lyngevejen. Men samtidigt med, at Regionplan 1989 blev udarbejdet foregik en lang række planlægningsarbejder, der fik nok så stor betydning for regionen: Planlægningen af Ørestaden med etablering af et helt andet baneanlæg end forudsat i Kollektiv Trafikplan 1989 og i Regionplan 1989, omdannelsen af Københavns Havn og den nu accepterede intensive bebyggelse på Amager - ting der slet ikke var med i Regionplan Fra 1993 begyndte Københavnsegnens folketal igen at vokse. Samtidig kom store dele af den vestlige verden ind i en langvarig økonomisk højkonjunktur. Tiden løb igen fra en regionplan. 9. Regionplanlægningen Hovedstadsrådet blev som nævnt nedlagt i Regionplankompetencen blev overført til Københavns og Frederiksberg Kommuner og de 3 hovedstadsamter. Den helt nødvendige koordinering af regionsplanarbejdet som helhed i Københavnsområdet måtte Miljøministeriet som godkendelsesmyndighed nu sørge for. I 1993 og i 1997 fremstillede de fem regionplanmyndigheder reviderede regionplaner, der ikke afveg meget fra Regionplan 1989 bortset fra Københavns Kommunes planer for Vestamager og havnen. Fingerplanen går igen i hovedstrukturen og transportkorridorerne er sikrede. Den kollektive trafik blev foreslået styrket ved planer om en letbane Lyngby Glostrup-Ishøj og en ny bane mellem København og Ringsted. Det var imidlertid helt utilfredsstillende at have fem regionplanmyndigheder for en sammenhængende region. I øvrigt var regionen ved at vokse ud over afgrænsningen pendlingen steg fra det øvrige Sjælland, og med Øresundsbroen var der også tale om dannelsen af en Øresundsregion. Efter (endnu) et fejlslagent forsøg på at lave en holdbar hovedstadsordning genoprettede regeringen i 2000 det indirekte valgte Hovedstadsråd, nu under navnet Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), som fik overdraget regionplanlægningen. HUR lavede på baggrund af oplæg fra de fem tidligere regionplanmyndigheder en Regionplan Den videreførte stort set Regionplan 1989, naturligvis med Vestamager og havnen indføjet. I 2003 udsendte HUR Trafikplan 2003, litt. 13. Den tager udgangspunkt i regeringens investeringsplan og forsøger at fastholde de projekter heri, som man finder nødvendige at få realiseret i Hovedstadsområdet: En City Ringmetro, Lyngby-Glostrup ringbane, trafikale adgangsforbindelser til den fortsatte udvikling i Københavns Havn samt en række mindre motorvejsudbygninger, baneudbygninger og resterende dele af et regionalt cykelstinet. Ring 5 nævnes som et anlæg, der bør komme på sigt, som det hedder. I den følgende Regionplan 2005, litt.14, helt udarbejdet af HUR, blev Regionplan 1989 også fulgt. Det bærende princip er fortsat Fingerplanen. Men der blev tilføjet en ny 4. grøn ring rundt om byen. Transportkorridorerne fastholdes, og på trafiksiden er der ikke meget nyt. Stationsnærhedsprincippet holdes der også fast i, og der argumenteres for letbanen ad Ring 3. Se figur 9. Knudepunkterne i Hammersholt, Måløv og vest for Køge er gledet helt i baggrunden. 15

16 Figur 9. Regionplan Hovedstadsregionens infrastruktur. 16

17 10. Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Da Regionplan 2005 blev vedtaget, var HUR allerede dødsdømt. I 2007 gennemførtes en kommunalreform, hvor HUR og amterne såvel som regionplanerne blev afskaffet. Der var i regeringspartierne megen uenighed om, der overhovedet skulle være en planlægning på overkommunalt niveau. Lovændringen endte med, at staten i fremtiden for landet som helhed skal udsende oversigter over statslige interesser i kommuneplanlægningen. Men for Københavnsområdet gøres en undtagelse. Det er åbenbart, at hvad der her sker i én kommune, har konsekvenser for de øvrige, og det bestemmes, at staten fremtidigt vil udsende landsplandirektiver om de vigtigste elementer i hovedstrukturen og altså på den måde videreføre de overordnede dele af regionplanlægningen. Disse bestemmelser omfatter et område, der svarer til den hidtidige Hovedstadsregion (Københavns og Frederiksberg Kommuner og de 3 hovedstadsamter) plus Stevns Kommune. Det nye system er i Københavnsregionen startet med, at Miljøministeriet efter en høringsrunde har udsendt et landsplandirektiv for de vigtigste elementer i hovedstrukturen, udarbejdet af den ny Byog Landskabsstyrelse efter en offentlig høring, litt. 15. Det har fået titlen Fingerplan De nye udfordringer nævnes i ministerens indledning: Globaliseringen, den internationale storbykonkurrence, Øresundsintegrationen og væksten i befolkning, arbejdspladser og trafik. Fingerplanen 2007 består af to dele: Politisk redegørelse og Regler med bemærkninger (det juridisk bindende direktiv). Den politiske redegørelse slutter med at nævne, at der er et særligt aktuelt behov for en dialog med kommunerne om Den langsigtede byudvikling og trafikale betjening i Nordsjælland (ny station mellem Hillerød og Allerød), Den langsigtede byudvikling og trafikale betjening mod syd, Fornyelse og omdannelse af ældre erhvervsområder langs Ring III De langsigtede byudviklingspotentialer og trafikal betjening ved eventuelle forlængelser af Roskildefingeren mod Holbæk og/eller Ringsted De langsigtede byudviklingsmuligheder langs Øresund i Københavns Kommune og den trafikale betjening heraf. Reglerne i Fingerplan 2007 er det bindende juridiske direktiv. Heri lægges transportkorridoren fast. Det nævnes, at den kommunale planlægning skal medtage arealreservationer til en række nævnte mulige fremtidige, trafik- og forsyningsanlæg. Transportkorridorerne og anlæggenes forløb er tegnet ind på kortbilag kommune for kommune. Hovedstrukturen er vist på figur 10. Selve indholdet i planen er, forenklet sagt, at der er plads til den byudvikling, der er behov for inden for fingrene evt. dog ved at fingrene forlænges. Ved at 17

18 fastholde, men altså evt. at forlænge fingeren, sikrer man sig stadig det grønne element, som et væsentligt punkt for hele Københavnsegnen. 18

19 Figur 10. Fingerplan De fire geografiske delområder og transportkorridorerne. Stort set samtidig med Fingerplan 2007 kom betænkningen fra den af regeringen nedsatte Infrastrukturkommission, litt. 16. Heri fremhæves behov for løsninger på hovedstadsområdets trængselsproblemer baseret på udbygning af ringforbindelserne. Det hedder bl.a. En højklasset vej i Ring 5-korridoren fra Køge til Helsingør vil på meget lang sigt kunne lede trafikken rundt om hovedstaden og aflaste både indfaldskorridorerne og håndfladen. Samtidig vil en sådan forbindelse kunne bidrage til at forbedre tilgængeligheden mellembysamfundene i de ydre dele af byfingrene og understøtte den planlagte byudvikling i bl.a. Frederikssundsfingeren. I Regeringens Bæredygtig transport bedre infrastruktur senere samme år følges Infrastrukturkommissionens anbefaling op om ringforbindelser: Et vigtigt element i den fremadrettede strategi kan herudover være en udbygning af vejkapaciteten i Ring 4-korridoren. Den har et stort potentiale for at aflaste de indre byområder og de indre ringe, herunder Motorring 3. I et noget længere perspektiv kan det endvidere være nødvendigt at overveje at udvikle vejforbindelserne i Ring 5-korridoren og analysere perspektiverne i en østlig ringforbindelse f.eks. i form af en havnetunnel. Fingerplanen har vist sig stadigvæk at være et levedygtigt grundlag for udviklingen det har transportkorridorerne også men det bemærkes dog, at flere overordnede vejanlæg, bl.a. dele af M5 i Nordsjælland, ikke i Fingerplan 2007 s udlæg følger transportkorridoren. 11. Har transportkorridorerne været brugt? Det kan være lidt svært at afgrænse den konkrete betydning, som transportkorridorerne har haft, i betydningen hvad er der sparet eller hvad var der sket, hvis transportkorridorerne ikke havde været der. Dels kan kommuneplanerne nemlig allerede have indeholdt de fornødne arealudlæg og dermed have sikret anlæggene tilstrækkeligt, dels, og navnlig, har vejplanlægningen jo også spillet en afgørende rolle. Det sidste er meget væsentligt, når man diskuterer transportkorridorernes betydning. Lov om offentlige veje og tilsvarende gælder også lovgivning om infrastruktur for kollektiv trafik indeholder mange muligheder for arealsikring af fremtidige anlæg. F.eks. at veje optaget på vejplanen eller vedtaget ved projekteringslove eller anlægslove af Folketinget kan sikres ved byggeliniepålæg. Der skal dog også tilføjes den væsentlige bemærkning, at den lovgivning kun giver bemyndigelse til arealreservationer, når der er tale om et konkret anlæg, der skal beskrives rimeligt detaljeret. Byggelinier skal i øvrigt tinglyses, og der åbnes hermed mulighed for erstatningskrav fra lodsejerne. Men følgende anlægsarbejder bør dog fremhæves i forbindelse med transportkorridorerne (se figur 11): Det er i afsnit 6 beskrevet, hvordan en kort strækning af Ring 5 er bygget mellem Holbækmotorvejen og Sydvej vest for Høje Tåstrup som en lokal vestlig omfartsvej. 19

20 Den faste forbindelse til Sverige, der blev åbnet år 2000, udnyttede den nordlige af de to udlagte transportkorridorer over Amager. Her kunne man godt have frygtet, at byudviklingen ville have Figur

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

Driftsbyen Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen

Driftsbyen Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen NOTAT Driftsbyen 11-03-2013 Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen Dette notat omhandler reservation til bane og transportkorridor. (se notat om veje her: 27039/13) Planlov

Læs mere

Høring på Christiansborg 9. november 2010 TRANSPORTKORRIDORER I HOVEDSTADSOMRÅDET

Høring på Christiansborg 9. november 2010 TRANSPORTKORRIDORER I HOVEDSTADSOMRÅDET Høring på Christiansborg 9. november 2010 TRANSPORTKORRIDORER I HOVEDSTADSOMRÅDET TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOMRÅDET Folketingets vedtagelse 4. juni 2010 Folketinget noterer sig, at formålet med

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Notat om arealreservationer i hovedstadsområdet

Notat om arealreservationer i hovedstadsområdet Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 B 14 Bilag 7 Offentligt Dato 21. marts 2016 Sagsbehandler Jens Christian Probst/Ulrik Larsen Mail ul@vd.dk Telefon Click here to enter text. Dokument 16/03770 Side

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 24. april 2007 Sag nr. 4 Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet bilag 3 NOTAT REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLING Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

Transportudvalget TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt

Transportudvalget TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Transportudvalget 2012-13 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt MINISTEREN Transportudvalget Folketinget Dato J. nr. 4. december 2012 2012-3482 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus FURESØ KOMMUNE Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl. 17.00 Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus Lars Carpens (V), formand Wagner Jensen (V), næstformand Michael Rexen (V) John I. Allentoft (C) Lone Christensen

Læs mere

Det 1. embedsmandsmøde blev afholdt den 11. februar 2011 med deltagelse af Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Allerød og Egedal kommuner.

Det 1. embedsmandsmøde blev afholdt den 11. februar 2011 med deltagelse af Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Allerød og Egedal kommuner. Bilag 1 NOTAT DEPARTEMENTET Dato 18. marts 2011 J. nr. 2010-3147 Møderække med kommunerne om transportkorridorer Folketinget har med forespørgselsdebatten d. 4. juni 2010 bedt miljøministeren om at nedsætte

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

RING 5 transportkorridoren: RØD, GUL eller GRØN?

RING 5 transportkorridoren: RØD, GUL eller GRØN? RING 5 transportkorridoren: RØD, GUL eller GRØN? VELKOMMEN! IBU og Ring 5-korridoren v/henrik Sylvan (TDL) Infrastrukturstrategier i hovedstadsområdet v/annette Christensen (DI) Trafikpolitik og klimapolitik

Læs mere

Fingerplanen før, nu og i fremtiden

Fingerplanen før, nu og i fremtiden Fingerplanen før, nu og i fremtiden Af Mette Tapdrup Mortensen, museumsinspektør, Ph.d. (senest revideret juli 2013) Fingerplanen var en plan for, hvordan hovedstadsmetropolen skulle vokse i tiden efter

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER BESLUTNING ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT 18-06-2013 17:00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER 3. FORSLAG TIL FINGERPLAN 2013 I OFFENTLIG HØRING PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE Tirsdag den 28. marts 2006 Kl. 12.30 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H 3 Medlemmer: Vibeke Storm

Læs mere

UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg. Mødelokale: Mødelokale 1 (hjørnelokalet på 3.

UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg. Mødelokale: Mødelokale 1 (hjørnelokalet på 3. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING Torsdag den 29. marts 2007 Kl. 9:30 11:00 Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg Mødelokale: Mødelokale 1 (hjørnelokalet

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde introduktion til dagen tæt pakket dagsorden mange temaer, som vi har lyst til at præsentere

Læs mere

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007 Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse Arbejdsrapport August 2007 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Rapportens tilblivelse... 3 3. Ikke en ny tanke... 3 4. Trafikken i regionen på langs og på tværs... 5 5. Hvilken

Læs mere

MILJØMINISTERIET By- og Landskabsstyrelsen

MILJØMINISTERIET By- og Landskabsstyrelsen Hovedstadsområdet overordnet plankoordinering Hovedstadsområdet 1 storbyområde (Fingerbyen) med sammenhængende bolig- og arbejdsmarkeder 1,9 mio. mennesker 34 kommuner (tidl. 50) 2 regioner (28 + 6 kommuner)

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET

VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET Notat UDKAST TIL VEJLEDNING Byer J.nr. BLS-149-00426 Ref. jaeng Dato: 10. januar 2010 VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET Baggrunden for vejledningen Den hidtidige

Læs mere

Afgørelse i sagen om ekspropriation til byudvikling i Vind i Trehøje Kommune

Afgørelse i sagen om ekspropriation til byudvikling i Vind i Trehøje Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 18. september 2003 J.nr.: 03-32/650-0001 SNI Afgørelse i sagen

Læs mere

Loven fastlægger en ny fordelingsmodel for fælleskommunale linjer i Movias område.

Loven fastlægger en ny fordelingsmodel for fælleskommunale linjer i Movias område. Notat Til: Kommuner i Region Hovedstaden og Region Hovedstaden Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte +45 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 23. juni

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

FNV Foreningen Naturparkens Venner

FNV Foreningen Naturparkens Venner FNV Foreningen Naturparkens Venner Naturparken mellem Farum og Slangerup Notat om transportkorridoren og befolkningstilvæksten Regionsformand Sophie Hæstorp Andersen fremhævede på høringen om Transportkorridoren

Læs mere

Fingerplan 2007. Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan?

Fingerplan 2007. Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan? Fingerplan 2007 Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan? Peter Hartoft-Nielsen Civ.ing, lic. techn. Projektleder hovedstadsområdets planlægning By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden udbud af letbaneanalyse til lufthavnen kravspecifikation - Juni 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040 Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Trafikplan 2003 for Hovedstadsregionen

Trafikplan 2003 for Hovedstadsregionen Baggrund og formål For første gang er der blevet vedtaget en samlet trafikplan for alle trafikarter for Hovedstadsregionen. Formålet med Trafikplan 2003 var for Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), at fremstille

Læs mere

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne

Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne Bilag 4 Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne 1. Arealanvendelse De to transportkorridorer fra nord til syd og øst til

Læs mere

Ballerup Kommune takker for Erhvervs- og Vækstministerens invitation til at indmelde konkrete og akutte ønsker til ændringer af Fingerplan 2013.

Ballerup Kommune takker for Erhvervs- og Vækstministerens invitation til at indmelde konkrete og akutte ønsker til ændringer af Fingerplan 2013. Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K att.: Erhvervsstyrelsen sendt pr. mail til: fingerplanrevision@erst.dk KOMMUNALBESTYRELSEN Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf:

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Region

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område

28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område 28. august 2012 Ålborg Trafikdage Oprettelse af Pendlernet i Movias område Baggrund Staten Mest vækst i kollektiv trafik Kommuner/regioner Mange ændringer siden 2007 Mest mulig trafik for pengene Stort

Læs mere

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse IBU: Infrastruktur og byudvikling i Øresund IBU Øresund er et dansk-svensk samarbejde med 28 deltagende kommuner, regioner og myndigheder og har et budget på 28-29

Læs mere

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten og kalk/kridt i regionen var i 2009 på ca. 5,3 mio. m 3. Heraf udgjorde indvinding af kalk

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Trekroner Allé. Marbjergvej til Hedelandsvej. Lokalplan nr. 313

Trekroner Allé. Marbjergvej til Hedelandsvej. Lokalplan nr. 313 Trekroner Allé Marbjergvej til Hedelandsvej Lokalplan nr. 313 J.nr. 01.02.05 P16 Sagsid. 9701266 Roskilde Kommune Teknisk Forvaltning Sankt Ols Stræde 3 4000 Roskilde Byg- og Planafdelingen Sagsbehandler

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009

Læs mere

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer LOKALPLAN 14.31 For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer GREVE KOMMUNE Rådhusholmen 10 2670 GREVE TLF 43 97 97 97 Lokalplanen er udarbejdet af Teknisk Forvaltning

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Et trafikudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Regionsrådets principper for revisionen og ændringer af råstofplanen

Regionsrådets principper for revisionen og ændringer af råstofplanen Dato: 24. november 2011 Regionsrådets principper for revisionen og ændringer af råstofplanen Regionsrådet besluttede den 3. februar 2011, at der er behov for en revision af råstofplanen ud fra de indkomne

Læs mere

Udkast til høringssvar Fingerplan 2013

Udkast til høringssvar Fingerplan 2013 Greve Kommune Borgmesteren NATURSTYRELSEN Haraldsgade 53 2100 København Ø Udkast til høringssvar Fingerplan 2013 Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk Dato: xx juni 2013

Læs mere

Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse

Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse 1 Nr. : Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 08/2808 Ejendoms- og Miljøudvalget Julianelund Grundejerforening Notat Julianelund Grundejerforening - Kommentarer

Læs mere

Pendling i Østdanske kommuner

Pendling i Østdanske kommuner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadens Udviklingsråds arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, på baggrund

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 10 Trafikplan 2016. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 10 Trafikplan 2016. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 2. september 2015 Thomas Damkjær Petersen 10 Trafikplan 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, At bestyrelsen godkender tidsplanen for Trafikplan

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 Bering-beder vejen Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 1 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 kommuneplantillæg for Bering-beder vejen Udgivet af: Aarhus Kommune 2016 Indhold

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

GRØN. Der er god plads til at gøre København

GRØN. Der er god plads til at gøre København Der er god plads til at gøre København GRØN København har af siden 1990 er været i gang med en stor byudvikling, og den fortsætter de næste årtier. Det er en udvikling, der markant vil omforme København.

Læs mere

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015 S-tog til Roskilde Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 24. august 2015 Disposition Baggrund for indlæg Tidligere analyser Trafikeringsomfang Infrastrukturændringer Perspektiver

Læs mere

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole KØGE KOMMUNE 1979 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-04 FRITIDSHJEM VED ØLBY SKOLE REDEGØRELSE FOR LOKALPLANFORSLAG LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Regionsplanens

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND FREDERIKSSUND, HALSNÆS, GRIBSKOV, HILLERØD, FREDENSBORG OG HELSINGØR KOMMUNER INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE September 2000 VEJLEDNING Purhus Kommune, Rådhuset Teknisk Forvaltning Bakkevænget

Læs mere