Fingerplanen og transportkorridorerne - en genial plan for Hovedstadsområdets struktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fingerplanen og transportkorridorerne - en genial plan for Hovedstadsområdets struktur"

Transkript

1 Jens Rørbech November 2010 januar 2011 Fingerplanen og transportkorridorerne - en genial plan for Hovedstadsområdets struktur Figur 1. Fingerplanens forside. Litt.1. Fingerplanen er på mange måder bemærkelsesværdig: Planen har i 60 år dannet rammen om et storbyområdes fysiske struktur og det i en periode med en næsten ufattelig udvikling - og et område med mange aktører og megen uenighed. Og så er der med nutidigt sprogbrug tale om et græsrodsinitiativ. Ikke uden grund kom planen i 2006 med i Kulturministeriets Kulturkanon. Transportkorridorerne og Fingerplanen udgør en helhed. Fingerplanen blev skabt i Der skulle 3 revisioner af planen til, før idéen om transportkorridorer kom med ind i planen. Baggrunden herfor kortlægges i notatet, hvor der gives en historisk beskrivelse af regionplanlægningen i hovedstadsområdet med slutpunkt i dagens situation. Der afsluttes med planmæssige overvejelser om transportkorridorerne og Fingerplanen: Der er i meget høj grad tale om et (vellykket) resultat af det muliges kunst for en rationel planlægning af en region, der af mange grunde ikke har været - og vel stadigvæk ikke er - let at styre. 1

2 1. Fingerplanen bliver til i 1947 Det blev i første halvdel af 1900-tallet klart, at der var behov for en regional planlægning af boligog erhvervsområder, trafiksystemer, grønne områder mv. i Københavnsområdet. Litt.2. Et første skridt blev taget af Dansk Ingeniørforening, der i 1922 nedsatte et trafiklinieudvalg. I betænkningen fra udvalget, Trafiklinieplan for København og omegn, der kom i 1926, blev der skitseret et system af overordnede veje for den begyndende biltrafik. Det fik den private organisation Dansk Byplanlaboratorium til i 1928 at nedsætte et Udvalg til planlægning af Københavnsegnen, det såkaldte Egnsplanudvalg, der fik støtte fra egnens kommuner og en række organisationer. Formanden for Egnsplanudvalget (og den egentlige initiativtager og senere formand for Dansk Byplanlaboratorium) var arkitekten og byplanlæggeren professor Steen Eiler Rasmussen. Han kommenterede senere Ingeniørforeningens trafiklinieplan således: Vi var nogle stykker, som var unge dengang, og som følte, at det var at vende sagen på hovedet, når man så at sige gjorde trafikken til det primære i byens tilværelse. Vi mente trafikken skulle være et middel, ikke et mål. Litt. 3. Men med krigen gik alt i stå. Egnsplanarbejdet blev genoplivet i marts 1945, og målet var nu at kortlægge egnens samlede behov for arealer til nybyggeri, boliger og virksomheder og skabe hensigtsmæssige rammer for den udvikling, alle forventede og troede på ville komme. Det overvejende spørgsmål for egnsplanlægningen var således, hvor byen skulle vokse (de eksisterende byområder var der ingen, der opfattede som planproblemer). Dansk Byplanlaboratorium og Egnsplanudvalget fik helhjertet støtte til sit nye initiativ fra alle 3 amter, alle Københavns Amts kommuner og flere kommuner i Frederiksborg og Roskilde Amter samt organisationer mv., der kunne indse, at der var et presserende behov for nu at tage hovedstadens udvikling op til revision. Også staten (Arbejdsministeriet, der frygtede stor arbejdsløshed efter krigen, hvis der ikke kom gang i anlægsarbejder) bidrog økonomisk til arbejdet. Man oprettede et Egnsplankontor, der fik arkitekten Peter Bredsdorff som leder, og Steen Eiler Rasmussen blev formand for det udvalg, der ledte arbejdet. Allerede i 1947 forelå et skitseforslag til en egnsplan, Fingerplanen. Arbejdet med Fingerplanen måtte naturligvis tage udgangspunkt i den situation, der herskede ved krigens afslutning. Planen indebar, at byens lagvise vækst skulle standses, og at hovedparten af den fremtidige byvækst skulle koncentreres i smalle by-fingre langs de eksisterende og de fremtidige S- baner. Håndfladen, der stort set svarer til Københavns Kommune, kunne betjenes med sporvogne og cykler, og trafikken længere ud af byen med S-togslinierne. Der var ikke diskussion om, at København skulle være en by med kun ét overordnet center, og det blev sat som et mål, at alle skulle kunne nå frem hertil på 45 minutter inkl. gang til stationen. Et væsentligt motiv var at sikre alle tæt adgang til byens grønne områder. Det kunne sikres med båndbymotivet med de grønne kiler tæt ind til byens centrum. Egnsplanudvalget havde før krigen udgivet en betænkning (i 1936 udkom den som en bog) om Københavnsegnens grønne områder, som fik stor betydning for livet omkring hovedstaden, bl.a. præsenterede man her idéen om en skov vest for byen. 2

3 Trafikken i Fingerplanen behandles i et bilag på 18 sider, men alligevel temmelig summarisk mest som en slags overordnede betragtninger. Det betones, at det er muligt hovedsageligt at trafikbetjene byen med kollektiv trafik. Biltrafikken i tiden lige efter krigen var beskeden, og byen havde et udmærket sporvognsnet og nu også de nye S-tog. De store vejlinier diskuteres de er endnu på skitsebordet. De vises på en plan, men behovet er endnu ikke til stede, og det kunne dengang ikke forudses, at udviklingen på det felt ville ske så hurtigt. Især ikke, at bilen ville få den store rolle som dagligt trafikmiddelvalg i bolig- arbejdsstedstrafikken. Fingerplanen blev internationalt kendt. Den blev bredt accepteret i den danske offentlighed og blandt politikerne. Litt. 3 skriver om selve symbolet, håndfladen, på planens forside: hånden har uden tvivl lettet vejen for den ambitiøse egnsplan, både over for politikere og embedsmænd i stat og kommuner og de mange interessenter i planen, som trods de vældige komplikationer, den indeholdt, fik noget menneskeligt over sig med hånden som et billede af noget enkelt og logisk. Af samme grund gled Fingerplanen ind i den almindelige bevidsthed hos folk uden for faget og politikken. Den blev et ikon og mødte derfor bred forståelse. Det var meningen, at der efterfølgende skulle udarbejdes en endelig egnsplan, men skitseforslaget hertil blev aldrig godkendt af Egnsplanudvalget, og Egnsplankontoret blev nedlagt i Principskitsen 1960 og 1. Etapeplan 1963 Tommelfingerplanen Fingerplanen kom til at påvirke Københavnsegnens udvikling afgørende. Men det viste sig hurtigt, at der snarest måtte en revision til, fordi forudsætningerne ikke holdt. Allerede midt i 1950érne stod det klart, at folketallet og arealforbruget voksede mere end forudsat. Almindelige mennesker fik råd til bil og parcelhus og lagde beslag på større arealer, end da de boede i etagehuse. Mange bosatte sig uden for det område, som Fingerplanen omfattede. Også industrien forlod bygninger i de centrale områder og flyttede til nye, større og moderne lokaler i ét plan med større arealkrav til følge. Væksten kunne efter få år simpelthen ikke rummes i Fingerplanen. Boligministeriet tog derfor i 1958 initiativ til et nyt egnsplanarbejde og oprettede et nyt Egnsplansekretariat. Det nye Egnsplansekretariat opstillede nye befolkningsprognoser og prognoser for biltrafikken især lagde de vægt på den hastigt stigende biltrafik som en væsentlig kilde til den byspredning, der fandt sted. Egnsplansekretariatet gjorde det til en hovedkonklusion, at Københavnsregionen ikke som i Fingerplanen kunne fortsætte som en by med kun ét hovedcenter; de centrale bydele ville blive alt for hårdt belastet. Desuden ville det skabe unødvendigt store trafikstrømme, når så mange forstadsbeboere skulle transporteres ind til hovedcentret der måtte skabes en bedre balance mellem boliger og arbejdspladser i de enkelte dele af byen. Konklusionen blev, at det krævede nye centre af en vis størrelse, for at storbyen kunne komme til at fungere. Planlæggerne talte om centre på beboere i deres opland. Principskitse til en egnsplan fra 1960 fra det nye Egnsplansekretariat har derfor som hovedprincip en plan, hvor Fingerplanen er suppleret med storcentre i retningerne vest og sydvest for byen. I Nordsjælland kan der ikke indpasses så store centre, som der er tale om. 3

4 Forslaget vakte et ramaskrig og heftig debat. Ikke mindst i Københavns Kommune, der havde mærket nedgangen i aktivitet (bl.a. stor fraflytning og faldende trafik; se figur 2) og nu arbejdede på at få nyudviklet byen. Også Nordsjællænderne protesterede. Repræsentanterne for Københavns Kommune og for trafiksektoren angreb Egnsplansekretariatets prognoser, og Principskitsen blev revideret til den såkaldte 1. Etapeplan for de næste 10 år med en centerstruktur som vist på figur 3. Lyngby, Høje Tåstrup og Hundige fik status som mellemstore centre, og fingrene med S-tog til Lundtofte, Farum, Roskilde og Solrød skulle udbygges. Figur 2. Trafikken over grænsen til Københavns Kommune 1940 til 2000 vist sammen med udviklingen i Københavns Kommunes befolkning. Cyklerne og den kollektive trafik taber terræn, og befolkningen falder drastisk. I 1960 var spørgsmålet, om byen kunne erobre noget af det tabte tilbage ved at bygge motorveje og gader, så det igen blev let at komme ind til byen. Kilde: Stadsingeniørens Direktorat. 4

5 Figur 3. Centerstrukturen i 1. Etapeplan den såkaldte Tommelfingerplan fra Fra Litt Egnsplanrådets Fingerplan 1973 Men også Tommelfingerplanen blev overhalet af virkeligheden. De brølende 1960 er et årti, hvor der virkelig sker meget. Der var kraftig højkonjunktur, befolkningstilvækst og megen byggeaktivitet i regionen. Og der var ikke nogen samlet koordinering af aktiviteterne. Det var i høj grad alles kamp om at være med, og man fulgte i høj grad sine egne interesser. Nogle af de væsentlige hændelser for regionens udvikling er: Udbygningen i Vestegnen tog for alvor fart og foregik mere eller mindre i overensstemmelse med 1. Etapeplanen. Høje Tåstrup-centret blev dog stærkt forsinket. Høje Tåstrup Kommune placerede indkøbscenteret City 2 ved de store veje langt fra den store banegård DSB åbnede ført banegården i Et positivt skridt for den ellers skovløse vestegn var starten på Vestskoven i den grønne kile mellem Frederikssund- og Roskildefingeren - helt i overensstemmelse med betænkningen om Københavnsegnens grønne områder fra 1936 og Fingerplanen. Staten placerede Arbejdsmarkedets Tillægspension, Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universitetscenter og andre statsinstitutioner alle mulige andre steder end i de nyudpegede centre. Folketinget vedtog i 1961 en lov om planlægning af Køge Bugt-området. Samtidigt blev der også vedtaget en lov om en S-bane til Køge langs Køge Bugt. Banen blev imidlertid stærkt forsinket strækningen til Vallensbæk blev først taget i brug i 1972, og man nåede ikke til Køge før Motorvejsbyggeri til Køge skred frem som planlagt. Til gengæld kom der S-tog til Hillerød allerede i Det styrkede bosætningen nord for København, hvilket ikke var meningen i 1. Etapeplan. Københavns Kommune arbejdede på at få genskabt sin gamle position som storbyens samlede centrum. Det skulle ske ved omfattende byfornyelse, og ved at det skulle være let at komme (tilbage) til byen som bilist. I 1964 vedtog Folketinget anlægslov for en motorvej fra Sortedamssøen til Vangede (Lyngbyvejen) og fra Borups Plads til nord for Farum. Der blev også vedtaget projekteringslov for en motorgade langs søerne fra Fredens Bro til Vesterbro (Søringen). Hele området fra Københavns Hovedbanegård til Skydebanehaven og fra Sankt Jørgens Sø til Sydhavnen var i spil som en gigantisk ny by det såkaldte City Plan Vest som bl.a. blev betjent af Søringen, der fra passagen langs søerne blev videreført i en tunnel under området til et stort udfletningsanlæg på Kødbyens arealer, hvorfra man så kunne nå til enten Amager eller Vestmotorvejen. Alt i alt et enormt planlægningsarbejde, der foregik i tæt samarbejde med diverse statslige institutioner, der også finansierede en stor del af arbejdet. For at skaffe flere borgere i København fokuserede Københavns Kommune også på mulighederne for at bygge på Amager. Fingerplanen havde stort set friholdt Amager, bl.a. pga. de trafikale forhold og pga. planerne om en storlufthavn her og endelig også pga. idéen om Amager som en grøn kile. Men Kommunen fik trods mange protester fra planlæggerne støtte fra staten til i første omgang at udskrive en konkurrence om byudvikling på Amager. 5

6 Først og sidst konkurrerede alle kommuner i hele Storkøbenhavn om nye tilflyttere til store nye etagehusbyggerier og store nye parcelhusområder. Alle kommuner ville være med - mange af udstykningerne var kommunale. Teknikerudvalget, der udarbejdede 1. Etapeplan henstillede kraftigt, at der blev bevilget midler til et intensiveret planlægningsarbejde, så at et solidt grundlag for planlægningen kunne skabes. Det trak imidlertid ud med den intensiverede regionplanlægning. Litt. 2 angiver som en mulig årsag hertil sagen om folkeafstemningen om jordlovene i Den borgerlige opposition benyttede sig her af grundlovens adgang til at kræve folkeafstemning om en række jord- og planlægningslove, som den socialdemokratiske-radikale regering ellers havde vedtaget. Lovene faldt med et brag, og i en årrække herefter var der ingen politiker, der turde røre ved planlægningsspørgsmål. En anden grund til, at det trak ud med regionplanlægningen, kunne også være usikkerheden om den kommunalreform, der blev diskuteret i disse år. Men i 1967 blev Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter enige om at oprette et Egnsplanråd bestående af repræsentanter for disse myndigheder, som skulle forestå en regionplanlægning i Københavnsregionen. Der blev oprettet et planlægningssekretariat med en stab af meget dygtige planlæggere. De udgav i de kommende år 4 større redegørelser (litt. 4) under overskriften 1.Regionplanlægning : Forudsætninger, 2.Regionplanforslag, 3.Strukturplan for Hovedstaden (se figur 4) og selve Egnsplanrådets forslag til Regionplan 1973, 4.Hovedstruktur og byvækst (se figur 5). Da turen for en kommunalreform endelig kom til Hovedstaden i 1974, blev Egnsplanrådet omdøbt til et Hovedstadsråd, i første omgang som en foreløbig konstruktion det blev indføjet i en paragraf, at der skulle ske en revision i 1976/77 (men denne paragraf blev dog først ophævet i 1983). Ved siden af at oprette Hovedstadsrådet vedtog Folketinget for første gang en lov om regionplanlægning i Hovedstadsregionen, som også trådte i kraft i Hovedstadsrådet var nu regionplanmyndighed hovedstadsamterne fik ikke denne opgave og kommunerne skulle underordne sig Hovedstadsrådets planer. Da arbejdet med en ny regionplan i praksis jo for længst var sat i gang, kunne man i 1974 udsende Regionplan 1973 for Hovedstadsregionen. Egnsplanrådets planlægningsafdeling og senere Hovedstadsrådet konkluderede også, at regionens center (Københavns Kommune) måtte aflastes. Men den anviste nye svar på hvordan og denne gang med accept af alle de politiske opdragsgivere: Alle fingre blev forlænget med S-tog og motorveje ud til købstadsringen. Der skulle være aflastende storcentre, senere benævnt knudepunkter, i retning mod Hillerød (Hammersholt), mod Frederikssund (Måløv), mod Roskilde (Høje Tåstrup) samt vest for Køge. På Vestamager blev der foreslået nye boliger, forudsat at Lufthavnen flyttede til Saltholm. 4. Transportkorridorerne kommer til i Fingerplanen 1973 To gange var planerne for Hovedstadsområdet som beskrevet blevet overhalet af udviklingen væksten var større end antaget og navnlig spredte byen sig mere end antaget. Det var derfor nærliggende nu at forsøge at imødekomme disse tendenser i planlægningen ved at sikre, at der var plads til nye trafikanlæg, som matchede byspredningen. En ny idé i Egnsplanrådets plan 1973 var, at der langs de hovedveje, som udgør grundstammen i fjerntrafikbetjeningen, reserveres 6

7 Figur 4. Regionplan Hovedstruktur sammenhængende arealer til transportkorridorer, hvori nye fjerntrafiklinier for såvel kendte som endnu uprøvede transportmidler kan indpasses. Dette regionale transportskelet omfatter: 1.En nord-sydgående korridor forløbende fra sverigesforbindelsen ved Helsingør mod syd mellem Hedehusene og Tåstrup og videre over Sydsjælland til tysklandsforbindelsen over Rødby. 2.En øst-vestgående korridor forløbende fra sverigesforbindelsen ved Saltholm lufthavn over Amager og Sjælland, hvor den forløber syd om Roskilde til Kalundborg. 3.En øst-vestgående korridor, der afgrener sig fra den nord-sydgående korridor vest for Køge og forløber gennem vestsjælland til Korsør. Da der i regionen allerede i dag kun er begrænsede muligheder for indpasning af nye linieføringer, bør transportkorridorerne være så rummelige, at også fremtidige forsyningsledninger til el, olie, gas og vand kan placeres inden for arealreservationen. Se figur 4. Transportkorridorerne udlægges i en bredde på 1 km. Et højt prioriteret mål med korridorerne er også, at de fire nye centre i Hammersholt, Måløv, Høje Tåstrup og Køge nu kan forbindes direkte med trafikforbindelser. Helt konkret foreslås det at anlægge en ringmotorvej B5, senere omdøbt til 7

8 Figur 5. Hovedstadsrådets Regionplan

9 M5, i korridoren fra Brønsholm (syd for Helsingør, vest for Hørsholm) i en bue uden om København ned til Køge. 5. Hvad er en transportkorridor? Transportkorridorerne er langsigtede arealreservationer, der skal sikre placeringsmuligheder for fremtidige nationale og regionale infrastrukturanlæg (forsynings- og trafikanlæg) af betydning for hele hovedstadsområdet eller landet. Transportkorridoren er en såkaldt erstatningsfri planmæssig regulering, som har hjemmel i planlovgivningen; som ikke tinglyses, men som fastlægges i regionplanerne (i dag: Fingerplan 2007) og fremgår af kommuneplanerne. Ifølge kommuneplanloven skal kommunalbestyrelsen, når der foreligger en godkendt regionplan, tilvejebringe en kommuneplan, som ikke strider mod regionplanen. Det påhviler således kommunalbestyrelsen at sikre de for transportkorridorerne nødvendige arealer i kommuneplanen. I transportkorridorerne må der ikke bygges. De eksisterende landejendomme må naturligvis vedligeholdes og udbygges, hvis landbrugsdriften kræver det. Målet er ikke at standse den udnyttelse af jorden, der pt. finder sted, men at undgå, at kommende større infrastrukturanlæg ikke kan gennemføres uden store erstatninger. Ideen om transportkorridorer var et nyt tiltag i dansk planlægning. Men jo i mange henseender en genial og helt nærliggende idé, når man betænker, hvordan udviklingen i Hovedstadsområdet den ene gang efter den anden, havde overrasket, og hvor man kunne vente en byspredning eller anden udnyttelse af jordarealerne, som let kunne gøre det meget vanskeligt at gennemføre store infrastrukturanlæg. Nu sikrede man sig flere ting: Plads til fremtidige trafikanlæg af enhver tænkelig art. De lavest mulige omkostninger ved større nye trafikanlæg. Miljømæssigt uheldige løsninger. Hovedstadsrådet udsender i 1979 Detaljering af regionplanens transportkorridorer, litt. 5, som en hjælp i administrationen af transportkorridorerne. Rapporten indeholder: - en beskrivelse af planlagte anlæg i transportkorridoren samt generelle retningslinier for kommunernes og Hovedstadsrådets administration af transportkorridorarealerne. - forslag for hver af de berørte kommuner til retningslinier vedrørende transportkorridorens placering samt arealernes videre planlægning og administration. Hovedstrukturen er i Regionplan 1973 skematisk angivet med 1 km brede transportkorridorer, se figur 4 og figur 5. I litt. 5 lægges så korridorerne fast. Fig. 6 viser den samlede plan, men der er også detaljerede planer for hver enkelt kommune. Det indskærpes over for kommunerne at sikre de for transportkorridorerne nødvendige arealer i kommuneplanen. Dvs. at friholde arealerne for bebyggelse. 9

10 Figur 6. 10

11 erne og 1980 erne: Udviklingen vendte Figur 7. Biltrafikkens udvikling i perioden 1970 til erne og begyndelsen af 1980 erne er præget af energikriserne, hvor trafikken faldt i perioder. Trafikken i Københavns centrum stagnerede dels pga. udflytning dels pga. københavnernes nej til motorgader. Kilde: Stadsingeniørens Direktorat. Men endnu engang overhalede udviklingen planlægningen i Københavnsregionen, denne gang indenom. I begyndelsen af 1970 erne ophørte vækstperioden. Der indtraf de såkaldte energikriser foranlediget af Mellemøstens stigende priser på olie og perioder med direkte svigtende leverancer. Reaktionerne i Danmark var voldsomme med indførelsen af bilfri søndage og en generel hastighedsgrænse på alle veje i hele landet på 80 km/h for at begrænse benzinforbruget. Der var i virkeligheden tale om en generel opbremsning i økonomien og med tiden en justering til et lavere forbrugsniveau. I flere og lange perioder faldt trafikken ligefremt. Se figur 7. I København åbner i begyndelse af 1970 erne, som led i loven om Hareskovmotorvejen, den eneste motorgade, vi har set indtil nu, Bispeengsbuen på knap 1 km. Et misfoster af et vejanlæg, der som en rutsjetur fører over Fasanvej og under Ringbanen. En af forklaringerne på det vejmæssigt ringe anlæg er, at byen havde travlt. I 1971 vedtog man kommunalreformen og med den ophævedes vejfonden. Det kunne helt berettiget frygtes, at staten ikke mere ville betale vejanlæg af den karakter det drejede sig med andre ord om at komme i gang, og da jorden i området er spækket med ledninger til Telefonhuset, var man tilbageholdende med at bruge tid på at flytte ledninger og nedgrave vejen. Reaktionerne udeblev ikke. Borgerne var rystede over anlæggets dominans og også over, at man tilsyneladende ikke havde bedre styr på byplanlægningen lige op til vejen ligger de 4 store gule beboelsesejendomme i Lundtoftegade. Det blev til et nærmest folkeligt opgør og relativt let for trafikministrene i de kommende år at opgive bl.a. Lyngbyvejens indføring i byen fra Hans Knudsens Plads inkl. Søringen. I mange år herefter havde den nu 10-sporede Lyngbyvej (når man regner lokalkørebanerne med) ikke mere trafik, end da vejen var 4-sporet. 11

12 Af de stolte planer i København ses i dag kun de 2 tomme tunneller ved Bispeengsbuen, hvor Jyllingemotorvejen skulle være udflettet, og den daglige kø ved Hans Knudsens Plads. Resultatet var klart og tydeligt en kraftig tilbageholdenhed med anlæg af nye veje. Bilprognoserne talte om stagnation og statens investeringer gik massivt ned i hele landet. Mens idéen om transportkorridorerne var et oplagt planmæssigt initiativ i en periode med al den vækst, der havde præget udviklingen i efterkrigstidens Danmark, gled transportkorridorerne nu i baggrunden, men dog opretholdt i planerne de kommende år lige til i dag. 7. B5 Ringmotorvej M5 Folketinget vedtog i 1967 en projekteringslov for en hovedlandevej fra Helsingørmotorvejen i nærheden af Brønsholm vest om Farum, Tåstrup og Kildebrønde til forbindelse med vest- og sydmotorvejen. Om denne motorvejslinie, kaldet B5, senere M5, hedder det i bemærkningerne til lovforslaget: Ringvej B5 skal bl.a. tjene til forbindelse mellem de nye bymæssige bebyggelser i området mellem Hørsholm og Helsingør, de vestlige og nordvestlige byudviklingsområder i Københavnsegnen og bebyggelsen i Køge Bugt-området, herunder de nye centre i i nærheden af Hundige og i Høje Tåstrup, samt betjene fjerntrafik fra Sverige til disse områder og videre ud over Sjælland. Endvidere skaber Ringvejen motorvejsforbindelse fra både Helsingør og Hillerød til Roskilde. En sådan ydre ringforbindelse vil tjene til aflastning af de inden for denne ring liggende strækninger af de store radialveje samt af de indre ringvejsforbindelser, bl.a. motorringvejen vest om København. Ringvej M5 i transportkorridoren er således en idé, der var født inden Regionplan 1973 blev til, og er helt naturligt en forudsætning for Regionplanen. Den indgik i den i 1978 vedtagne forslag til Regionplanens 1. etape: , der blev godkendt af Miljøministeriet i 1979 (dog med et par forbehold vedrørende de statslige trafikanlæg, bl.a. Frederikssundsmotorvejen). Litt. 6. Det hedder her ligefremt: M5 har afgørende betydning for realiseringen af den regionale struktur, som er sigtet med Regionplan Vejdirektoratet var med Kommunalreformen fra 1972 blevet vejbestyrelse for et betydeligt Hovedlandevejsnet på km. Et af de første planlægningsinitiativer var i fællesskab med amterne og de store nye bykommuner at få kortlagt de mange vejprojekter, som især amterne havde forberedt til udførelse veje som nu var under Vejdirektoratets bestyrelse. Det blev til Skitse til Vejplan for perioden , litt. 7. Planen er helt loyal overfor M5: Fra Brønsholm til Hillerødmotorvejen foreslås anlæg af en 4-sporet motorvej, fra Hillerødmotorvejen til Roskilde- Grevevej 6 spor, og herfra til udfletningsanlægget vest for Køge igen 4 spor. Dog er den sidste strækning fra Holbækmotorvejen til Køge placeret sidst i perioden ( ). Men da Skitse til vejplan blev præsenteret, fik den ikke nogen blid medfart. Trafikministeren lagde direkte fra Folketingets talerstol afstand til planen. Bl.a. var den trafikale udvikling, målt som væksten i bilparken, nu ikke nær så stor som forventet i planen, og de midler, der i de kommende år 12

13 kunne regnes med til vejanlæg, langt mere beskedne end forudsat. Ministeren ville nu, i lyset af energikriserne samt den stigende kritik af biltrafikkens belastning af miljøet, hellere satse på den kollektive trafik. I 1979 vurderede Hovedstadsrådets Planlægningsafdeling og Vejdirektoratet det trafikale grundlag for M5. Litt. 8. Med Hovedstadsrådets Transportmodel er det beregnet, hvilken trafik M5 vil få dels i 1974 (referenceår et år med adgang til gode plandata) dels i år Da Høje Tåstrup er det af de 4 knudepunkter, som Hovedstadsrådet prioriterer højest, blev der også som et alternativ undersøgt trafikken på et vejnet, hvor kun en strækning af M5 fra Roskilde-Grevevej til Frederikssundsmotorvejen er anlagt, og af Frederikssundsmotorvejen kun strækningen fra Ring 4 til Ring 5. Det svarer til det vejnet, der er forudsat i Regionplanens 1. etape Se figur 8, der dog ikke viser strækningen af Frederikssundsmotorvejen. Notatet viser de trafikmængder, der kan forventes. Vejdirektoratet fulgte arbejdet op med en længere redegørelse til Ministeriet for Offentlige Arbejder (Trafikministeriet) om konsekvenserne af anlæg af Ringmotorvej M5 fra Roskilde-Grevevej til Frederikssundsvej et anlæg man anbefalede anlagt som en 4-sporet motorvej. Der kunne i 1992 forventes en årsdøgntrafik på biler. M5 fra Roskilde-Grevevej til Frederikssundsvej kom herefter med i Vejdirektoratets prioritering af kommende hovedlandevejsanlæg i 1981 som en 4-sporet motorvej. Litt. 9. Projektet opnår imidlertid en meget lav projektrente og placeres som nr. 48 af de i alt medtagne 48 projekter og kom ikke med blandt de projekter, der blev udført. Figur 8. M5 fra Roskilde-Grevevej til Frederikssundsvej i alt 18,2 km, som var med i Vejdirektoratets Prioritering 1981, men som fik en meget lav rang. 13

14 I Ministeriet for Offentlige Arbejder er der ikke megen interesse for investeringer i Hovedstadsområdet. Der var generelt i disse år uenighed mellem ministerierne udover Ministeriet for Offentlige Arbejder også Miljøministeriet - og de lokale regionplanmyndigheder (amterne) og især Hovedstadsrådet, der længst muligt holdt fast ved de storslåede vækstvisioner. Ministeriet for Offentlige Arbejder og Miljøministeriet stillede gang på gang betingelser om, at den forudsatte vækst måtte reduceres. I 1982 udsendte Vejdirektoratet en ny vejplan Perspektivplan for hovedlandevejene. Litt.10. Heri er Ringvej M5 omtalt, men nu som et vejanlæg, der er udskudt til efter En kort strækning af Ring 5 er siden bygget mellem Holbækmotorvejen og Sydvej vest for Høje Tåstrup som en lokal vestlig omfartsvej. Alt i alt blev såvel M5 som knudepunkterne undtagen Høje Tåstrup udskudt til en uvis fremtid. Projekteringsloven til B5 blev ophævet ved lov i Arealreservationerne til transportkorridoren blev dog foretaget og er som nævnt stadig gyldige. 8. Hovedstadsrådets regionplan uden Ørestad, omdannelse af Københavns Havn mv. Et regionplantillæg 1985 afløste Regionplan 1973, men i slutningen af 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne kom det til at stå klart, at forudsætningerne for regionplanlægningen i Københavnsregionen havde ændret sig helt afgørende. Litt. 2 fremhæver: Fødselstallene var faldende. Regionens indre struktur var ved at ændre sig udflytningen var stilnet af. Erhvervslivet skiftede både karakter og lokalisering beskæftigelsen i industrien blev næsten halveret i forhold til 1970, for at nævne nogle af de vigtigste træk. De mange nedskæringer og udskydninger til en uvis fremtid af Regionplan 1973 og erkendelsen af, at der nu var sket de store ændringer i forudsætningerne, fik i anden halvdel af 1980 erne Hovedstadsrådet til at tage hele regionplanlægningen op til en gennemgribende revision. Hovedstadsrådet, som formeldt var vedtaget som et midlertidigt råd (oprindeligt med revision 1976/77) blev i 1983 gjort permanent. Men kort tid efter meddelte regeringen, at Hovedstadsrådet ville blive nedlagt i 1989, hvilket gav anledning til at gøre en ny regionplan færdig i 1989, litt. 11. Regionplan 1989 er en plan, hvor der er skruet væsentlig ned for forventningerne. Hovedcenteret (Københavns City) skal fungere som det eneste overordnede center, og den faldende befolkning kan nu rummes inden for de allerede udlagte arealer i Fingerbyen. Der blev dog regnet med en beskeden boligtilvækst på Vestamager. De store oliekriser og den begyndende opmærksomhed om privatbilismens følger for miljøet gjorde balancen mellem individuel og kollektiv trafik til et hovedtema i den fysiske planlægning. Det var et væsentligt led i planen at få anlagt en tunnelbane mellem Frederiksberg og Amagerbro med senere forlængelse til Lufthavnen et anlæg, der også blev optaget i den i samarbejde med de kollektive trafikselskaber (bl.a. DSB) udsendte Kollektiv Trafikplan 1989, litt. 12. Der blev lagt vægt på, at der i fingrene skulle være bolig-arbejdssteds balance og stationsnærhedsprincippet bliver lanceret. Trafikken mellem fingrene skal sikres med gode, hurtige kollektiv trafiklinier. 14

15 Der var nu langt mindre fokus på vejtrafikken, og Ringmotorvejen M5 er nu reduceret til en 2- sporet forbindelse og kun mellem Høje Tåstrup og Farum-Lyngevejen. Men samtidigt med, at Regionplan 1989 blev udarbejdet foregik en lang række planlægningsarbejder, der fik nok så stor betydning for regionen: Planlægningen af Ørestaden med etablering af et helt andet baneanlæg end forudsat i Kollektiv Trafikplan 1989 og i Regionplan 1989, omdannelsen af Københavns Havn og den nu accepterede intensive bebyggelse på Amager - ting der slet ikke var med i Regionplan Fra 1993 begyndte Københavnsegnens folketal igen at vokse. Samtidig kom store dele af den vestlige verden ind i en langvarig økonomisk højkonjunktur. Tiden løb igen fra en regionplan. 9. Regionplanlægningen Hovedstadsrådet blev som nævnt nedlagt i Regionplankompetencen blev overført til Københavns og Frederiksberg Kommuner og de 3 hovedstadsamter. Den helt nødvendige koordinering af regionsplanarbejdet som helhed i Københavnsområdet måtte Miljøministeriet som godkendelsesmyndighed nu sørge for. I 1993 og i 1997 fremstillede de fem regionplanmyndigheder reviderede regionplaner, der ikke afveg meget fra Regionplan 1989 bortset fra Københavns Kommunes planer for Vestamager og havnen. Fingerplanen går igen i hovedstrukturen og transportkorridorerne er sikrede. Den kollektive trafik blev foreslået styrket ved planer om en letbane Lyngby Glostrup-Ishøj og en ny bane mellem København og Ringsted. Det var imidlertid helt utilfredsstillende at have fem regionplanmyndigheder for en sammenhængende region. I øvrigt var regionen ved at vokse ud over afgrænsningen pendlingen steg fra det øvrige Sjælland, og med Øresundsbroen var der også tale om dannelsen af en Øresundsregion. Efter (endnu) et fejlslagent forsøg på at lave en holdbar hovedstadsordning genoprettede regeringen i 2000 det indirekte valgte Hovedstadsråd, nu under navnet Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), som fik overdraget regionplanlægningen. HUR lavede på baggrund af oplæg fra de fem tidligere regionplanmyndigheder en Regionplan Den videreførte stort set Regionplan 1989, naturligvis med Vestamager og havnen indføjet. I 2003 udsendte HUR Trafikplan 2003, litt. 13. Den tager udgangspunkt i regeringens investeringsplan og forsøger at fastholde de projekter heri, som man finder nødvendige at få realiseret i Hovedstadsområdet: En City Ringmetro, Lyngby-Glostrup ringbane, trafikale adgangsforbindelser til den fortsatte udvikling i Københavns Havn samt en række mindre motorvejsudbygninger, baneudbygninger og resterende dele af et regionalt cykelstinet. Ring 5 nævnes som et anlæg, der bør komme på sigt, som det hedder. I den følgende Regionplan 2005, litt.14, helt udarbejdet af HUR, blev Regionplan 1989 også fulgt. Det bærende princip er fortsat Fingerplanen. Men der blev tilføjet en ny 4. grøn ring rundt om byen. Transportkorridorerne fastholdes, og på trafiksiden er der ikke meget nyt. Stationsnærhedsprincippet holdes der også fast i, og der argumenteres for letbanen ad Ring 3. Se figur 9. Knudepunkterne i Hammersholt, Måløv og vest for Køge er gledet helt i baggrunden. 15

16 Figur 9. Regionplan Hovedstadsregionens infrastruktur. 16

17 10. Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Da Regionplan 2005 blev vedtaget, var HUR allerede dødsdømt. I 2007 gennemførtes en kommunalreform, hvor HUR og amterne såvel som regionplanerne blev afskaffet. Der var i regeringspartierne megen uenighed om, der overhovedet skulle være en planlægning på overkommunalt niveau. Lovændringen endte med, at staten i fremtiden for landet som helhed skal udsende oversigter over statslige interesser i kommuneplanlægningen. Men for Københavnsområdet gøres en undtagelse. Det er åbenbart, at hvad der her sker i én kommune, har konsekvenser for de øvrige, og det bestemmes, at staten fremtidigt vil udsende landsplandirektiver om de vigtigste elementer i hovedstrukturen og altså på den måde videreføre de overordnede dele af regionplanlægningen. Disse bestemmelser omfatter et område, der svarer til den hidtidige Hovedstadsregion (Københavns og Frederiksberg Kommuner og de 3 hovedstadsamter) plus Stevns Kommune. Det nye system er i Københavnsregionen startet med, at Miljøministeriet efter en høringsrunde har udsendt et landsplandirektiv for de vigtigste elementer i hovedstrukturen, udarbejdet af den ny Byog Landskabsstyrelse efter en offentlig høring, litt. 15. Det har fået titlen Fingerplan De nye udfordringer nævnes i ministerens indledning: Globaliseringen, den internationale storbykonkurrence, Øresundsintegrationen og væksten i befolkning, arbejdspladser og trafik. Fingerplanen 2007 består af to dele: Politisk redegørelse og Regler med bemærkninger (det juridisk bindende direktiv). Den politiske redegørelse slutter med at nævne, at der er et særligt aktuelt behov for en dialog med kommunerne om Den langsigtede byudvikling og trafikale betjening i Nordsjælland (ny station mellem Hillerød og Allerød), Den langsigtede byudvikling og trafikale betjening mod syd, Fornyelse og omdannelse af ældre erhvervsområder langs Ring III De langsigtede byudviklingspotentialer og trafikal betjening ved eventuelle forlængelser af Roskildefingeren mod Holbæk og/eller Ringsted De langsigtede byudviklingsmuligheder langs Øresund i Københavns Kommune og den trafikale betjening heraf. Reglerne i Fingerplan 2007 er det bindende juridiske direktiv. Heri lægges transportkorridoren fast. Det nævnes, at den kommunale planlægning skal medtage arealreservationer til en række nævnte mulige fremtidige, trafik- og forsyningsanlæg. Transportkorridorerne og anlæggenes forløb er tegnet ind på kortbilag kommune for kommune. Hovedstrukturen er vist på figur 10. Selve indholdet i planen er, forenklet sagt, at der er plads til den byudvikling, der er behov for inden for fingrene evt. dog ved at fingrene forlænges. Ved at 17

18 fastholde, men altså evt. at forlænge fingeren, sikrer man sig stadig det grønne element, som et væsentligt punkt for hele Københavnsegnen. 18

19 Figur 10. Fingerplan De fire geografiske delområder og transportkorridorerne. Stort set samtidig med Fingerplan 2007 kom betænkningen fra den af regeringen nedsatte Infrastrukturkommission, litt. 16. Heri fremhæves behov for løsninger på hovedstadsområdets trængselsproblemer baseret på udbygning af ringforbindelserne. Det hedder bl.a. En højklasset vej i Ring 5-korridoren fra Køge til Helsingør vil på meget lang sigt kunne lede trafikken rundt om hovedstaden og aflaste både indfaldskorridorerne og håndfladen. Samtidig vil en sådan forbindelse kunne bidrage til at forbedre tilgængeligheden mellembysamfundene i de ydre dele af byfingrene og understøtte den planlagte byudvikling i bl.a. Frederikssundsfingeren. I Regeringens Bæredygtig transport bedre infrastruktur senere samme år følges Infrastrukturkommissionens anbefaling op om ringforbindelser: Et vigtigt element i den fremadrettede strategi kan herudover være en udbygning af vejkapaciteten i Ring 4-korridoren. Den har et stort potentiale for at aflaste de indre byområder og de indre ringe, herunder Motorring 3. I et noget længere perspektiv kan det endvidere være nødvendigt at overveje at udvikle vejforbindelserne i Ring 5-korridoren og analysere perspektiverne i en østlig ringforbindelse f.eks. i form af en havnetunnel. Fingerplanen har vist sig stadigvæk at være et levedygtigt grundlag for udviklingen det har transportkorridorerne også men det bemærkes dog, at flere overordnede vejanlæg, bl.a. dele af M5 i Nordsjælland, ikke i Fingerplan 2007 s udlæg følger transportkorridoren. 11. Har transportkorridorerne været brugt? Det kan være lidt svært at afgrænse den konkrete betydning, som transportkorridorerne har haft, i betydningen hvad er der sparet eller hvad var der sket, hvis transportkorridorerne ikke havde været der. Dels kan kommuneplanerne nemlig allerede have indeholdt de fornødne arealudlæg og dermed have sikret anlæggene tilstrækkeligt, dels, og navnlig, har vejplanlægningen jo også spillet en afgørende rolle. Det sidste er meget væsentligt, når man diskuterer transportkorridorernes betydning. Lov om offentlige veje og tilsvarende gælder også lovgivning om infrastruktur for kollektiv trafik indeholder mange muligheder for arealsikring af fremtidige anlæg. F.eks. at veje optaget på vejplanen eller vedtaget ved projekteringslove eller anlægslove af Folketinget kan sikres ved byggeliniepålæg. Der skal dog også tilføjes den væsentlige bemærkning, at den lovgivning kun giver bemyndigelse til arealreservationer, når der er tale om et konkret anlæg, der skal beskrives rimeligt detaljeret. Byggelinier skal i øvrigt tinglyses, og der åbnes hermed mulighed for erstatningskrav fra lodsejerne. Men følgende anlægsarbejder bør dog fremhæves i forbindelse med transportkorridorerne (se figur 11): Det er i afsnit 6 beskrevet, hvordan en kort strækning af Ring 5 er bygget mellem Holbækmotorvejen og Sydvej vest for Høje Tåstrup som en lokal vestlig omfartsvej. 19

20 Den faste forbindelse til Sverige, der blev åbnet år 2000, udnyttede den nordlige af de to udlagte transportkorridorer over Amager. Her kunne man godt have frygtet, at byudviklingen ville have Figur

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007 Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse Arbejdsrapport August 2007 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Rapportens tilblivelse... 3 3. Ikke en ny tanke... 3 4. Trafikken i regionen på langs og på tværs... 5 5. Hvilken

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Regionale udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007

Regionale udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007 Regionale udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007 Udgivet af By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Redaktion: Peter Hartoft-Nielsen Jan Engell Analyse og tekst: Jan Engell (kap. 1) Peter Hartoft-Nielsen

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Kunne en Godsrute over Grenaa / Hundested bringes i spil:

Kunne en Godsrute over Grenaa / Hundested bringes i spil: Kunne en Godsrute over Grenaa / Hundested bringes i spil: JA Hvorfor Grenaa - Hundested? Nationale fordele: Grenaa-Hundested ligger længst væk fra Storebælt Hundested ligger i selve Hovedstadsregionen

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

F I N G E R P L A N 2 0 0 7. Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

F I N G E R P L A N 2 0 0 7. Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning F I N G E R P L A N 2 0 0 7 1 Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning 2 F I N G E R P L A N 2 0 0 7 Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Udgivet

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Af regionsrådsmedlem Andreas Røpke (uden for partierne), 4. november 2013 København skal styrkes som europæisk metropol og som grøn og social storby, hvor mobilitet

Læs mere

Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet

Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 464 Offentligt Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Maj 2007 Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Indhold 3. Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Udgivet

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen i dialog

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 10. april 2012. Sag nr. Emne: bilag

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 10. april 2012. Sag nr. Emne: bilag REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 10. april 2012 Sag nr. Emne: bilag Opgang Blok E Afsnit 1. sal Koncern Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 51 44 25 94

Læs mere

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Forhold til anden planlægning

Forhold til anden planlægning Forhold til anden planlægning Redegørelse - Forhold til anden planlægning Landsplanredegørelsen Landsplanredegørelse 2009 er stadig under udarbejdelse. Det er derfor Landsplanredegørelse 2006 der er gældende

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Forslag til Fingerplan 2013

Forslag til Fingerplan 2013 Forslag til Fingerplan 2013 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Forslag til Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Udgivet af Miljøministeriet Redaktion:

Læs mere

Hvad er regionernes rolle?

Hvad er regionernes rolle? Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning F Fingerplan 2013 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Udgivet af Miljøministeriet Redaktion: Naturstyrelsen Grafisk

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen Indledende høring fra 23. april til 30. maj 2014 Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. maj 2014 Om letbanen

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Vejchef Michael Kirkfeldt Brabrand Erhvervsforening 13. marts 2014 Udredningens formål er at klarlægge: kommende udfordringer

Læs mere

Forslag til Fingerplan 2013. Punkt nr. 4 - Forslag til Fingerplan 2013 i offentlig høring Bilag 1 - Side 1 af 22. Hovedbudskaber

Forslag til Fingerplan 2013. Punkt nr. 4 - Forslag til Fingerplan 2013 i offentlig høring Bilag 1 - Side 1 af 22. Hovedbudskaber Bilag 1 - Side 1 af 22 F Forslag til Fingerplan 2013 Hovedbudskaber Bilag 1 - Side 2 af 22 Forslag til Fingerplan 2013 - Hovedbudskaber Udgivet af Miljøministeriet Redaktion: Naturstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Kommentarer til kommuneplanforslag 2009

Kommentarer til kommuneplanforslag 2009 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup Beder, 22. januar 2009 Kommentarer til kommuneplanforslag 2009 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup har studeret det fremsendte forslag til kommuneplan 2009

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Redegørelse om fordeling af vejbidrag ved anlæg af Ny Absalonsvej og Hærvejsstien i byudviklingsområdet

Redegørelse om fordeling af vejbidrag ved anlæg af Ny Absalonsvej og Hærvejsstien i byudviklingsområdet Aarhus Ryhavevej 7 8210 Aarhus V 7733 2121 www.le34.dk Thomas Normann Asmussen +45 7733 2106 D +45 3163 9206 M TNA@le34.dk 19. august 2015 Projekt: 1504348 Dokument: D15-150090 Side 1 af 7 Redegørelse

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21 Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Transportministeriet Bagom letbanen på Ring 3 I sommeren 2013 indgik 11 kommuner Lyngby-Taarbæk,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

- Forslaget til linjefordeling giver et sammenhængende regionalt busnet - De økonomiske effekter ved ny finansieringsmodel skal indfases over 3 år

- Forslaget til linjefordeling giver et sammenhængende regionalt busnet - De økonomiske effekter ved ny finansieringsmodel skal indfases over 3 år Notat Til: Styregruppe for ny linjefordeling Kopi til: Arbejdsgruppe Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte +45 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 6. oktober 2014

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE 1. november 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 Resumé: TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE Trafikforliget giver 700 mill.kr. ekstra til vejene pr. år mod kun knap 590 mill.kr. til jernbanen.

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Nem adgang til Ring 3 og motorvejsnettet. Nu udbydes dette moderne kontorlejemål i en markant

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

5. Trafik info Kommuneplan 2009 - Forslag 02.03.2009 43 Hovedstruktur og retningslinier

5. Trafik info Kommuneplan 2009 - Forslag 02.03.2009 43 Hovedstruktur og retningslinier 5. Trafik info 43 5.1 Den trafikale infrastruktur En tidssvarende og velfungerende infrastruktur på trafik- og transportområdet er en væsentlig forudsætning for samfundsudviklingen. Det gælder områder

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Amsterdam er med sin gamle by med de mange kanaler en fantastisk attraktion i sig selv. I de senere år er der igangsat en stor udbygning

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2009 HVT 07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Indstilling: Direktionen indstiller at: Lån til finansiering

Læs mere