Kommunalreformer i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunalreformer i Danmark"

Transkript

1 Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 1/2013, 90. årgang 5 Kommunalreformer i Danmark Refereevurdert Af professor, dr. jur. Carsten Henrichsen Center for Offentlig Regulering og Administration (CORA) Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 1/2013, 90. årgang Carsten Henrichsen Artikler: Kommunalreformer i Danmark 1. Indledning Danmark har i nyere tid undergået to større reformer af den kommunale inddeling. Den første blev gennemført i 1970, den sidste i 2005 (med ikrafttræden 2007). For et nutidigt synspunkt knytter hovedinteressen sig naturligvis til den seneste reform. Alligevel er det for sammenhængens skyld hensigtsmæssigt at indlede med et kort rids af den forrige reform. De to reformer adskiller sig således fra hinanden både indholdsmæssigt og hvad angår reformprocessen. Til det indholdsmæssige hører de principper, som reformerne hver især bygger på, mens processen har været bestemt af den mere eller mindre konsekvente sammentænkning af kommunestørrelser og kommunale opgaver og deres finansiering. Som et andet aspekt af reformprocessen er det dog værd at bemærke, at ændringerne af de kommunale inddelinger i begge tilfælde er sket ved frivillige kommunesammenlægninger, om end efter et betydeligt forudgående statsligt pres for ændringer. I denne artikel gennemgås de danske kommunalreformer fra 1970 og 2005 med særlig vægt på processen, resultaterne og for så vidt angår den seneste reform de vurderinger, som kommunaleksperter har afgivet af reformarbejdet. Artiklen har således et rent oversigtligt formål. Først ses på 1970 ernes inddelingsreformer (kap. 2), dernæst på reformovervejelser i de efterfølgende årtier (kap. 3) og videre på de forslag til en ny reform, som blev afgivet af strukturkommissionen med en betænkning i 2004 (kap. 4). Endvidere ses på de politiske forhandlinger, som ledte frem til reformen i 2005 (kap. 5), hvorefter implementeringen af forligsaftalen omtales kort (kap. 6). Herefter ses på de ovennævnte vurderinger af reformen (kap. 7), hvorefter der suppleres med et komparativt udblik på forholdene i de andre nordiske lande (kap. 8). Afslutningsvis peges på nogle mulige perspektiver med kommunalreformen af Artiklen omhandler alene reformerne af de kommunale inddelinger, mens andre reformer af bl.a. opgave- og byrdefordelingen mellem stat og kommuner, som er blevet gennemført i tilknytning hertil, i hovedsagen lades uomtalt. Normativt indskrænker analysen af det seneste reformarbejde sig endvidere til de umiddelbare

2 6 Carsten Henrichsen vurderinger af reformen, idet der kun i meget begrænset omfang er inddraget empirisk materiale til dokumentation af de faktiske konsekvenser heraf ernes inddelingsreformer Den hidtidige kommunale inddeling blev som nævnt fastlagt ved kommunalreformen af 1970, hvorved antallet af kommuner reduceredes fra 1388 kommuner (inklusive 88 købstadkommuner) til først 277 og efter nogle yderligere sammenlægninger i årene derefter 275 kommuner, mens antallet af amtskommuner reduceredes fra 24 til først 14 og senere, med etableringen af Bornholms Regionskommune, 13 amtskommuner. I kommunallovgivningen betegnedes de to kommunetyper som henholdsvis primærkommuner og sekundærkommuner. Hovedprincipperne for den primærkommunale inddeling blev fastlagt af Kommunallovskommissionen af 1958, som fremhævede følgende tre hensyn som bærende for en ny kommunestruktur 2 : 1. Hensynet til en hensigtsmæssig afgrænsning af bykommunerne: Efter dette hensyn skulle grænserne omkring de større byer fastlægges på en sådan måde, at det enkelte bysamfund med omliggende forstæder kom til at udgøre én kommune, det såkaldte»én by én kommune«princip. En kommunal inddeling efter dette princip skulle navnlig sikre de bymæssige kommuner bedre udviklingsmuligheder, men ville også løse et udbredt problem med forstæder, som lukrerede på centerkommunens faciliteter. 2. Hensynet til finansiel og administrativ bæredygtighed: Efter dette hensyn skulle kommunerne have en sådan størrelse, at de ville kunne løse de vigtigste opgaver selvstændigt, det vil sige uden at være nødsaget til at samarbejde med andre kommuner. Et sådant fælleskommunalt samarbejde havde i sognekommunerne navnlig været almindeligt på skoleområdet, hvor mange mindre kommuner var gået sammen om at oprette såkaldte»centralskoler«. Netop skoleopgaven kom da også til at danne grundlag for kommissionens anbefaling af en mindstestørrelse på indbyggere. 3. Hensynet til den befolknings- og erhvervsmæssige samhørighed: Efter dette hensyn skulle det ved fastsættelsen af den kommunale inddeling yderligere sikres, at kommunerne geografisk såvel som befolknings- og erhvervsmæssigt dannede en hensigtsmæssig ramme for varetagelsen af de lokale opgaver. Dette hensyn til det lokale fællesskab var bestemmende for, hvilke kommuner der skulle sammenlægges for at opnå de ovennævnte mindstestørrelser; men kriteriet kunne også betinge afvigelser fra den anbefalede kommunestørrelse, bl.a. i forhold til de mindre ø- kommuner. Med inddelingen af kommuner efter disse principper opnåedes en gennemsnitlig kommunestørrelse på omkring indbyggere (eksklusiv København og Frederiksberg); men spredningen var ganske stor, idet kommunerne fordelte sig med ca. 1/3 mindre kommuner (indtil indbyggere), halvdelen mellemstore kommuner (indtil indbyggere) og 1/8 store kommuner (med indtil indbyggere). Yderpunkterne dannedes af på den ene side ni kommuner med et indbyggertal på mindre end 4.000, og på den anden side de fire store bykommuner København, Odense, Århus og Ålborg med hver over indbyggere. Når man tager be-

3 Artikler: Kommunalreformer i Danmark 7 folkningsudviklingen i tiden efter kommunalreformen i betragtning, er det værd at notere, at så mange som 1/3 af landets kommuner formentlig kun lige akkurat opfyldte, hvad der i tiden indtil den nye reform måtte anses som mindstestørrelsen for en kommune (ca indbyggere). For amtskommunernes vedkommende anbefalede den efterfølgende kommunalreformkommission 3 et befolkningsunderlag på indbyggere som forudsætning for varetagelse af de eksisterende opgaver inden for bl.a. social-, sundheds- og undervisningsvæsen. Spørgsmålet om en mindstestørrelse for amtskommunerne var dog ikke så presserende, som det havde været for primærkommunernes vedkommende. I hvert fald havde der ikke tidligere været behov for fælleskommunalt samarbejde på dette plan. Snarere var amternes størrelse et spørgsmål om, hvad der demografisk set skulle forstås ved en region. Dette spørgsmål havde imidlertid også en politisk side, idet en konsekvent regionalisering af landet næsten uundgåeligt ville føre til dannelsen af en befolkningsmæssigt meget stor hovedstadsregion. Af de forskellige modeller (med 16, 13, 12 og 8 amtskommuner), som blev foreslået af reformkommissionen, valgte man som et forholdsvis moderat alternativ en amtskommunal inddeling med 14 amtskommuner. Hermed blev gennemsnitsstørrelsen for et amt indbyggere (i 2005 ca ). Variationerne var dog fortsat betydelige med på den ene side Bornholms Amt med indbyggere og på den anden side Århus Amt med indbyggere (1998-tal). Med sammenlægningen i 2001 af de fem bornholmske kommuner og nedlæggelsen af Bornholms Amtskommune ved samme lejlighed reduceredes antallet af henholdsvis primær- og amtskommuner til 271 og 13. Den nye såkaldte»regionskommune«fik status som primærkommune, men med ansvar også for de tidligere amtskommunale opgaver. Kommunen havde som sådan en tilsvarende placering som Københavns og Frederiksberg kommuner, og den officielle betegnelse for kommunalbestyrelsen blev»bornholms Regionsråd«. Sammenlægningerne kom i stand efter en folkeafstemning på øen, hvor et stort flertal stemte for, og der blev også siden med positivt resultat afholdt folkeafstemninger om sammenlægning af de tre kommuner på Langeland og de to kommuner på Ærø. Med godkendelsen af sidstnævnte blev antallet af kommuner således reduceret yderligere til 270 i Genovervejelse af de kommunale inddelinger Selv om der var bred politisk tilslutning til reformen, kunne der ikke opnås enighed om at ændre den kommunale inddeling i hovedstadsområdet, dvs. København og Frederiksberg kommuner og omegnskommunerne i det daværende Københavns Amt. Kommunerne i dette område var relativt store, hvorfor der ikke var noget presserende behov for sammenlægninger, og dertil kom, at en ganske forskelligartet befolkningsmæssig sammensætning af kommunerne gjorde det vanskeligt at skabe tilslutning til strukturændringer. Den kommunale inddeling i dette område forblev således stort set uændret. De mange kuldsejlede forsøg på at reformere den kommunale inddeling i hovedstadsområdet skal ikke omtales her. 4 Derimod gav strukturen på det regionale plan i området anledning til overvejelser om, hvordan der kunne sikres en mere effektiv koordinering af de amtslige opgaver inden for sygehusvæsen, fysisk planlægning og kollektiv trafik. Resultatet blev i første omgang oprettelsen i 1973 af et indirekte valgt»hovedstadsråd«, som en overbygning på det kommunale og amts-

4 8 Carsten Henrichsen lige led, og til varetagelse af specielt den kollektive trafikforsyning og en særlig regionplanlægning for hovedstadsområdet. Efter VKR-regeringens nedlæggelse af dette råd i 1990 stillede regeringen Nyrup Rasmussen på baggrund af en betænkning om hovedstadsområdets fremtidige struktur 5 forslag om etablering af et storamt, som enten skulle omfatte Københavns Amt og de to hovedstadskommuner (det»lille«storamt) eller alle tre amter i hovedstadsområdet, foruden de to nævnte kommuner (»superamtet«). Ingen af disse alternativer kunne dog samle politisk flertal i Folketinget. I stedet vendte man i 1999 tilbage til den oprindelige firleddede struktur, nu med»hovedstadens Udviklingsråd«som et indirekte valgt organ til varetagelse af visse overordnede opgaver, bl.a. regionalplanlægning og kollektiv trafik, inden for et geografisk område svarende til området for det ovennævnte superamt (Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter). Debatten om en hovedstadsreform er illustrerende for karakteren af de problemer, som man stod over for ved den regionale inddeling. Hovedstadsområdet frembyder nogle særlige koordineringsmæssige problemer, som kunne begrunde valget af den ovennævnte superamtsmodel. Hertil kommer, at denne løsning ville medføre en finansiel udligning i hele området, hvad der ikke mindst ville være til gavn for Københavns Kommune, som den gang var stærkt økonomisk betrængt. Til gengæld ville et hovedstadsamt med mere end 1.7 mio. indbyggere kunne blive en politisk magtfaktor, som ville kunne dominere de øvrige dele af landet. Dermed ville spørgsmålet om en ny kommunalreform trænge sig på. De øvrige amter ville formentlig presse på for dannelsen af større administrative enheder, som ville kunne sikre en passende modvægt til superamtet, og dermed ville også spørgsmålet om sammenlægninger af de mange mindre kommuner, som kun lige akkurat opfyldte mindstekravene for at kunne varetage deres opgaver selvstændigt, aktualiseres. Spørgsmålet om en ny inddelingsreform havde imidlertid allerede fra politisk side været rejst flere gange gennem årene. Således havde både det nu hedengangne Fremskridtspartiet og Det Konservative Folkeparti i slutningen af 1980 erne stillet forslag om nedlæggelse af amtskommunerne. Særligt bemærkelsesværdigt var et forslag, som den daværende, konservative, statsminister Poul Schlüter stillede for egen regning om at afskaffe amterne og sammenlægge primærkommunerne til»et sted mellem 75 og 125 regionskommuner«. 6 Som en art kompensation for tabet af nærhed ved dannelsen af sådanne nye storkommuner anbefalede Schlüter, at der oprettedes»små lokale servicekontorer«til behandling af borgernes daglige sager. Hospitalerne, der var amtskommunernes største opgave, foresloges derimod omdannet til kommunalt ejede interessent- eller aktieselskaber. Poul Schlüter så både økonomiske og ideologiske fordele ved en sådan opbygning af det administrative system, bl.a. derved at det»kan svække statens magt og styrke lokalbefolkningens selvstændighed«. Det er et argument, som leder tanken hen på det magtfordelingssynspunkt, som også historisk har været et væsentligt hensyn bag den kommunale selvstyretanke. 7 Forslaget blev imidlertid afvist af Venstre og Socialdemokratiet, foruden naturligvis af Amtsrådsforeningen. Derimod anbefalede en af hovedaktørerne i den tidligere kommunalreform, daværende direktør for Kommunernes Landsforening og tidligere medlem af Kommunallovskommissionen, Oluf Ingvartsen, at tage fat på en ny kommunalreform. En anbefaling, som havde så meget desto større vægt, som den fremstod som konklusion på en stort anlagt undersøgelse af 1970 ernes kommunalreformer. 8

5 Artikler: Kommunalreformer i Danmark 9 Socialdemokratiets afvisning af det ovennævnte forslag forhindrede dog ikke dette parti i at medvirke til etableringen i 1995 af et»hovedstadens Sygehusfællesskab«(HS) som et administrativt koordinerende organ for Rigshospitalet og sygehusvæsenet i Københavns og Frederiksberg kommuner. Dermed var der i hvert fald delvis skabt et modstykke til det»hovedstadsområdets Trafikselskab«(HT), som blev oprettet i 1990 efter nedlæggelsen af Hovedstadsrådet, om end med den forskel, at staten i HS skulle indgå som en hovedaktør i fællesskabet. Selv om disse institutioner skulle løse nogle af hovedstadsområdets særligt påtrængende koordineringsproblemer, kunne netop kombinationen af regionale fællesskaber og selskabsdannelser til varetagelse af de store amtskommunale driftsopgaver synes at danne forløber for en ny kommunalreform efter Poul Schlüters ovennævnte model. Alligevel blev resultat et andet, idet regeringen som nævnt i stedet fik tilslutning til at oprette et Hovedstadens Udviklingsråd. Denne beslutning skyldtes i realiteten, at regeringen i 1996 som en afledningsmanøvre i forhold til ønskerne om en afskaffelse af amtsleddet og om nye kommunesammenlægninger havde fået nedsat en ny kommission, Opgavekommissionen, som afgav betænkning i Kommissionen skulle vurdere den eksisterende opgavefordeling mellem stat, amter og kommuner, og herunder særligt overveje mulighederne for at løse eventuelle problemer gennem ændrede finansieringsformer, såkaldt»fleksibel opgavevaretagelse«og kommunale samarbejder. Selv om kommissionen dermed ikke skulle overveje de grundlæggende strukturer, måtte betænkningens konklusioner opfattes som en tilslutning til den etablerede grundstruktur, idet kommissionen vurderede, at den eksisterende opgavefordeling fungerede hensigtsmæssigt, og at der følgelig ikke var grund til at ændre den etablerede struktur. Endda kunne kommissionen tilføje, at det var dens»forventning, at opgavefordelingen i sin grundstruktur også i de kommende år vil vise sig robust over for udviklingen i kravene til den offentlige sektor«(bet. s. 227). Samtidig indeholdt betænkningen en generelt formuleret advarsel mod etablering af kommunale samarbejder i selskabsform og mod udlægning af yderligere opgaver til kommunerne, som ville forudsætte kommunale samarbejder. Netop væksten i samarbejde mellem kommunerne kunne ellers synes at pege i retning af, at der var behov for en ny kommunalreform. I et debatoplæg fra Kommunernes Landsforening 10 drøftedes problemerne med manglende kommunal»bæredygtighed«, og det anbefaledes her, at man fra kommunal side overvejede frivillige kommunesammenlægninger som alternativ til formaliseret samarbejde og ordninger med»fleksibel opgaveløsning«, hvor kommunerne kunne overtage enkelte amtskommunale opgaver efter aftale. Spørgsmålet om den regionale inddeling dukkede imidlertid op igen i forskellige sammenhænge, herunder i forbindelse med overvejelser om sygehusopgavens administration 11 og om indretning af tilsyns- og klagesystemet i forhold til kommunale afgørelser. 12 Sygehuskommissionen stillede ikke selv forslag om ændringer af den amtskommunale inddeling, men kommissionens betænkning blev i 2003 fulgt op af en rapport fra et udvalg under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 13 som anbefalede en udvidelse af befolkningsunderlaget for varetagelse af sygehusopgaven til indbyggere, svarende til en halvering af antallet af regioner. Som et mere præcist pejlemærke for den fremtidige udvikling af amtsleddet blev der endvidere i 2004 efter forslag fra Klagereformudvalget foretaget en omorganisering af kommunaltilsynet, hvorved de hidtidige blandede statsligt-kommunale tilsynsråd blev

6 10 Carsten Henrichsen erstattet af statslige»tilsynsregioner«, som blev henlagt til 5 af de daværende 13 statsamter. Så sent som i juni 2002 fastslog indenrigsministeren i den nye borgerlige VKregering, Lars Løkke Rasmussen, imidlertid:»regeringen har ingen planer om at foretage ændringer i den kommunale struktur«, og ministeren tilføjede endda, at det er»min forventning, at den kommunale struktur vil se anderledes ud om en årrække, men ikke som resultatet af en centralt fastsat, detaljeret gennemtænkt elitær plan«. 14 Allerede året efter opstod der imidlertid et fornyet landspolitisk pres for at tage spørgsmålet om de kommunale inddelinger op til genovervejelse, og med den nye regeringskonstellation, som var kommet til magten efter valget i slutningen af 2001, så Venstre sig foranlediget til at bløde op på sin hidtidige traditionsbestemte modstand mod ændringer. Regeringen besluttede således i oktober 2002 at nedsætte en ny kommission, Strukturkommissionen, med henblik på at udvikle et»beslutningsgrundlag for ændringer i rammerne for løsningen af den offentlige sektors opgaver«i lyset af de værdimæssige og teknologiske ændringer, som havde fundet sted siden kommunalreformen i Kommissionen, som var sammensat af ni topembedsmænd og tre uafhængige medlemmer, herunder en enkelt universitetsperson, afgav betænkning i januar Strukturkommissionens forslag Kommissionen skulle ifølge sit kommissorium kortlægge de forskellige principielle muligheder for en reform, hvorimod en konkret stillingtagen til den fremtidige geografiske inddeling lå uden for kommissionens område. I overensstemmelse hermed, men i delvis modsætning til den forrige kommunalreform, var kommissionens forslag baseret på omfattende analyser af den eksisterende opgavefordeling og de udfordringer, som den offentlige sektor vil blive stillet over for i de kommende år. Ved den tidligere kommunalreform var det netop en hovedindvending, at principperne for den kommunale inddeling blev fastlagt uden grundlag i en systematisk analyse af opgavefordelingen mellem stat og kommuner. Her var i realiteten de overvejelser, som blev foretaget i et parallelt kommissionsarbejde vedrørende den fremtidige organisering af de sociale opgaver, afgørende for beslutningen om den kommunale inddeling. 16 Disse overvejelser havde foregået løsrevet fra Kommunallovskommissionens overvejelser, som efter det ovenstående havde taget udgangspunkt i skoleopgaven som vejledende for kommunernes fremtidige størrelse. Læren fra denne reform var for så vidt, at det i lige grad er utilstrækkeligt at gennemføre strukturreformer uden nærmere overvejelser af indholdet de opgaver der skal løses, som at iværksætte reformer af opgavefordelingen uden tanke for de administrative strukturer de enheder der skal varetage opgaverne. Strukturkommissionen anbefalede da også, at der»gennemføres en samlet reform af den offentlige sektor, som omfatter såvel inddelingsændringer som opgaveflytninger mellem stat, amter og kommuner«. Mere konkret tilrådedes det,»at mindstestørrelsen for forvaltningsenhederne både på lokalt og regionalt niveau øges væsentligt i forhold til i dag, og at den nuværende opgavefordeling ændres, så sammenhængende opgaver i højere grad samles i et forvaltningsled«(bet. s. 37). Som begrundelse for disse anbefalinger pegede kommissionen på en række svagheder i den eksisterende struktur, herunder at en stor del af de nuværende forvaltningsenheder var for små til at sikre en hen-

7 Artikler: Kommunalreformer i Danmark 11 sigtsmæssig opgavevaretagelse, at opgavefordelingen på en række områder var uklar, og at der endvidere var problemer som følge af, at forskellige forvaltningsled varetog overlappende funktioner (s. 24ff). Det var endvidere kommissionens opfattelse, at disse problemer forstærkedes af den demografiske udvikling, den øgede mobilitet og et snævert makroøkonomisk råderum i årene fremover (s. 17f). Kommissionen opstillede på denne baggrund en række modeller for indretning af den offentlige sektor, baseret på antallet af forvaltningsled, som vist i nedenstående oversigt (skema 1). I betænkningen analyseredes fordele og ulemper ved de forskellige modeller, men i øvrigt konkluderede kommissionen, at valget af en konkret model i høj grad måtte bero på en politisk vurdering (s. 24). Kommissionens flertal afstod derfor fra at pege på en bestemt model, men anbefalede, at ændringer, af hvilken art de måtte være,»gennemføres hurtigst muligt«(s. 40). Alligevel stod det efter kommissionens egne analyser ret klart, at man i hvert fald ikke ville anbefale en uændret opgavefordeling, og at heller ikke en statsovertagelse af sygehusopgaven med en afvikling af amtsleddet til følge ville medføre nogen mærkbare gevinster. Det var endvidere klart, at tungtvejende demokratimæssige hensyn talte imod de to modeller med indirekte valgte amtsråd (uden skatteudskrivningsret), hvorfor valget syntes at måtte stå mellem»den brede amtsmodel«og»den brede kommunemodel«. I betragtning af, at det politiske pres for en strukturreform i det hele udsprang af en opfattelse af amtsleddet som et overflødigt mellemled i en relativ lille administration som den danske, syntes valgmulighederne dog realistisk set at måtte begrænse sig til den brede kommunemodel. Flertallet gik da også langt i retning af et specificere både regions- og kommunestørrelser, som kunne indpasses efter denne model. Modeller med tre direkte valgte forvaltningsled 1. Uændret opgavefordeling, men med ændrede amts- og kommunestørrelser 2.»Bred amtsmodel«, hvor især amternes og i et vist omfang kommunernes opgaver udvides blandt andet med statslige opgaver 3.»Bred kommunemodel«, hvor amternes opgaver reduceres, mens kommunernes opgaver udvides væsentligt med amtslige og statslige opgaver Modeller med ét eller flere indirekte valgte forvaltningsled 4.»Kommuneregionsmodel«, hvor kommunernes tilføres nye opgaver, mens det regionale niveau har begrænsede opgaver og ledes af et indirekte valgt regionsråd valgt af regionernes kommunalbestyrelser 5.»Partiregionsmodel«, hvor kommunernes tilføres nye opgaver, mens det regionale niveau har begrænsede opgaver og ledes af et indirekte valgt regionsråd sammensat af kommunalbestyrelsesmedlemmer udpeget af og blandt partiernes kommunalbestyrelser i regionen. Model med to direkte valgte forvaltningsled 6.»Statsmodel«, hvor alle opgaver placeres i kommunerne og staten Skema 1. Strukturkommissionens modeller (bet. 1434/2004, s. 23). Hvad angår antallet af regioner siges det udtrykkeligt, at de ikke bør overstige 7-8 regioner, men heller ikke bør være færre end tre (s. 35). Sygehusopgaven og hensynet til lokalkendskab er de hovedhensyn, som trækker i hver sin retning. En inddeling

8 12 Carsten Henrichsen med kun tre regioner ville dog uundgåeligt skævvride landet med en befolkningsmæssigt meget stor hovedstadsregion, som i realiteten måtte omfatte hele Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Det var da også en sådan model, der som nævnt var blevet forkastet ved tidligere forsøg på at gennemføre en hovedstadsreform. Omvendt var det som ligeledes omtalt det rådgivende (sundheds-)udvalgs vurdering, at indbyggere ville kunne sikre et bæredygtigt sygehusvæsen, hvilket kunne tale for en inddeling med 7-8 regioner. Efter kommissionens opfattelse gjaldt denne vurdering imidlertid kun for et sygehusvæsen på»basisniveau«, dvs. uden indregning af en række specialiserede sygehusfunktioner. Endvidere var vurderingen baseret på den aktuelle efterspørgsel efter sygehusydelser, mens det på længere sigt kunne forudses, at denne efterspørgsel ville være stigende på grund af den demografiske udvikling (s. 46ff). Et kompromis med fem regioner var på denne baggrund nærliggende og understøttedes yderligere af, at der som før omtalt på det tidspunkt allerede var foretaget en regional inddeling med fem regioner i forhold til varetagelsen af det almindelige tilsyn med kommuner og amtskommuner. For valget af dette antal kunne yderligere tale, at regionerne i så fald ville kunne afgrænses med udgangspunkt i landets (fem) universiteter, således at disse også fik en»forpligtelse til at spille en klar regional rolle i videnssamfundet«. 17 For så vidt angår den kommunale inddeling vurderede kommissionen endvidere, at kommuner med en mindstestørrelse på ca indbyggere ville have tilstrækkelig økonomisk bæredygtighed til at overtage en række beskæftigelsesopgaver, som hidtil havde været varetaget i et tostrenget, statsligt-kommunalt, system, men som efter kommissionens opfattelse burde forankres i kommunerne som en ny, tungtvejende, opgave (s. 46). Samtidig henvistes til en nyere analyse, som skulle indikere, at den kommunestørrelse, hvor de gennemsnitlige driftsudgifter pr. indbygger er lavest, var steget fra til indbyggere i løbet af perioden fra 1993 til 2002 (s. 34). Ligeledes henvistes til nye undersøgelser, som skulle vise, at hensynet til et velfungerende lokaldemokrati ikke i sig selv kunne tale for at opretholde de mindre kommuner,»idet lokaldemokratiet i større kommuner er ligeså velfungerende som i små«(s. 29). På denne baggrund antog kommissionen, at kommunestørrelser på både og indbyggere ikke ville svække hensynet til borgerinddragelse og»demokratisk bæredygtighed«, selv om der på den anden side heller ikke var grundlag for at vurdere, i hvilket omfang kommunestørrelsen ville påvirke den»oplevede politiske nærhed«. Det er selvsagt ikke overraskende, at Amtsrådsforeningens repræsentant i kommissionen afgav en særudtalelse, som advarede specifikt mod den brede kommunemodel (s. 72ff). Mere interessant er det, at kommissionens tre»uafhængige«medlemmer (to direktører og en professor i statskundskab) også afgav en mindretalsudtalelse (s. 74ff). Mindretallet advarede her dels mod, at styrelsen af regionerne blev henlagt til indirekte valgte organer, og/eller at de blev frataget deres skatteudskrivningsret, dels mod at der blev fastlagt en mindstekommunestørrelse uden en nøjere undersøgelse af de finansielle konsekvenser af en kommunal overtagelse af specielt beskæftigelsesopgaven, og dels endelig mod en vidtgående kommunalisering af amtslige specialopgaver inden for det sociale område såvel som af amternes opgaver vedrørende miljøgodkendelser og tilsyn med særligt forurenende virksomheder. Omvendt anbefalede dette mindretal, at staten overtog opgaver med myndighedspræg såsom navnlig den kommunale skatteligning. Derimod kunne mindretallet ikke enes om en anbefaling af en bestemt regional inddeling, idet de to direktører (Søn-

9 Artikler: Kommunalreformer i Danmark 13 dergaard og Bonnerup) foreslog en struktur med som udgangspunkt tre regioner, mens professoren (Poul Erik Mouritzen) ud fra hensynet til»den regionale identitet og udviklingskraft i de økonomisk svagere dele af landet«anbefalede syv regioner (s. 80) Forligsaftalen om de kommunale strukturændringer Mindre end et halvt år efter afgivelsen af Strukturkommissionens betænkning indgik regeringen en aftale med sit støtteparti, Dansk Folkeparti, 19 om en samlet strukturreform (forligsaftalen af juni 2004). Forud var gået en række forhandlinger med andre partier fra oppositionen, men selv om disse forhandlinger resulterede i enkelte ændringer af regeringens oprindelige udspil, kunne ingen af disse partier i sidste ende tilslutte sig aftalen. Imidlertid indgik regeringen med sit støtteparti og to af oppositionens partier, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre, senere en særaftale om løsningen af visse problemer i forbindelse med den endelige fastlæggelse af den kommunale inddeling (særaftale af marts 2005). Med forligsaftalen institueredes en række principper for de fremtidige strukturændringer som følger: 1. En ændret opgavefordeling mellem stat, regioner og kommuner efter princippet»mindre region mere kommune«, altså den brede kommunemodel som ovenfor omtalt. Hermed overførtes en række amtskommunale opgaver til kommunerne, mens andre opgaver blev overført til staten, herunder de amtslige gymnasier og voksenuddannelser samt yderligere den kommunale skatteligning. Endvidere fik kommunerne et medansvar for varetagelse af opgaver inden for beskæftigelsesområdet (sammen med staten) og sundhedsforebyggelse (sammen med regionerne), mens regionerne stod tilbage som organer for varetagelse af sygehusopgaven, men derudover fortsat også med ansvar for varetagelse af visse særlige institutionsopgaver, oprettelse af selskaber til drift af kollektiv trafikbetjening samt udarbejdelse af planer for regionens udvikling inden for en række områder. Endelig blev regionerne frataget kompetence til at varetage andre opgaver end de direkte lovbundne, ligesom de blev afskåret fra at finansiere deres opgaver ved opkrævning af egne skatter, idet opgaverne i stedet finansieres af tilskud og bidrag fra stat og kommuner. 2. En ændret inddeling af landet i kommuner og regioner efter princippet»større kommuner og regioner bedre og billigere administration«. For kommunernes vedkommende fastlagdes herved en minimumsstørrelse på indbyggere, mens der for regionernes vedkommende direkte fastsattes et antal af fem nærmere opregnede regioner: Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden. For kommuner med under indbyggere samt ø-kommuner, hvor der ikke var tilslutning til kommunesammenlægninger, åbnedes mulighed for, at der alternativt for visse nærmere opregnede opgaver kunne indgås»forpligtende samarbejder«med nabokommuner med henblik på at sikre den faglige bæredygtighed for opgavevaretagelsen. For regionernes vedkommende indeholdt aftalen tillige en fastlæggelse af den geografiske placering af deres centrale forvaltninger (Aalborg, Viborg, Vejle, Sorø og Hillerød). I den forbindelse stilledes endvidere i udsigt, at en række statslige myndigheder på regionalplanet, herunder de nye statsforvalt-

10 14 Carsten Henrichsen ninger, skattecentre og beskæftigelsesregioner, blev placeret ud fra regionalpolitiske hensyn. 3. En ændret afgrænsning af de nye kommuner og regioner, hvorved der for kommunernes vedkommende skulle lægges vægt på kulturel og erhvervsmæssig samhørighed, men således at der kunne indgå både land- og byområder i de nye kommuner, mens der ved afgrænsningen af regionerne lagdes vægt på etablering af regioner af nogenlunde ensartet størrelse. Det første repræsenterede et brud på et af grundprincipperne i den forrige kommunalreform, princippet om»en by en kommune«. Det sidste indebar, at hovedstadsregionen ikke kom til at omfatte Roskilde Amt, som ellers trafikmæssigt og på andre måder var nært forbundet med denne region. Endvidere åbnede aftalen mulighed for etablering af såkaldte»servicecentre«til varetagelse af borgerbetjeningsopgaver på tværs af stat, regioner og kommuner. Dermed realiseredes et tredje grundprincip for reformen, idet kommunerne hermed kunne gøres til»borgernes hovedindgang til det offentlige«. Endelig stilledes der også en styrkelse af det lokale (nær-) demokrati i udsigt, herunder gennem nedtoning af statslig detailstyring og øget borgerdeltagelse. Til gengæld oprettedes et uafhængigt evalueringsinstitut, som løbende skal overvåge den decentrale offentlige opgavevaretagelse. 20 Hvad angår de styrelsesmæssige forhold fastholdtes for kommunernes vedkommende det eksisterende udvalgsstyre, men med en øget mindstestørrelse for kommunalbestyrelserne i de nye, sammenlagte kommuner. Ligeledes fastholdtes det folkevalgte element i det regionale styre, idet amtsrådene erstattedes af såkaldte regionsråd med forpligtelse til at nedsætte et særligt kontaktudvalg til fremme af det løbende samarbejde mellem region og kommuner. Tilsvarende indeholdt forligsaftalen en række forudsætninger om gennemførelsen af en reform af de eksisterende tilskuds- og udligningsordninger i fortsættelse af de overvejelser, der allerede var gjort herom i et af Indenrigsministeriet nedsat udvalg Implementering af forligsaftalen Hele reformen skulle ifølge forligsaftalen gennemføres med virkning fra 1/1 2007, idet alle de ovennævnte omlægninger af opgave- og byrdefordelingen mellem stat, regioner og kommuner skulle være på plads inden ikrafttrædelsestidspunktet. Ligeledes blev funktionsperioden for de eksisterende amtsråd og kommunalbestyrelser i sammenlægningskommuner forlænget med ét år, idet valgene i 2005 til disse organer skulle gælde for nedsættelsen af henholdsvis forberedelsesudvalg (regioner) og sammenlægningsudvalg (for de sammenlagte kommuner), som skulle forestå den praktiske implementering af reformen, og som efter 2007 fortsatte som regionsråd og kommunalbestyrelser. De nye kommunale inddelinger blev som udgangspunkt gennemført ud fra et frivillighedsprincip, idet der kun i meget få tilfælde blev truffet en ministeriel afgørelse om udestående spørgsmål i henhold til den herom vedtagne inddelingslov. Medvirkende hertil var, at forligspartierne som før nævnt i en særaftale med Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre fastlagde en proces for afklaring af endnu udestående problemer, idet langt hovedparten af de kommunale tilbagemeldinger om kommunesammenlægninger ved årsskiftet blev godkendt ved denne lejlighed.

11 Artikler: Kommunalreformer i Danmark 15 Således blev en række ændringer af den kommunale grænsedragning gennemført efter forudgående folkeafstemninger i nærmere afgrænsede områder, mens andre problemer i forbindelse med sammenlægning af kommuner blev løst helt eller delvis ved en særlig regeringsudpeget opmands mellemkomst. 22 Ligeledes blev der tilvejebragt visse særordninger, for så vidt angår etableringen af kommunale samarbejder i forhold til en række ø-kommuner. Alene sammenlægningen af to kommuner i hovedstadsområdet (Værløse og Farum Kommuner) krævede en ministeriel beslutning, som dog i hovedsagen imødekom de særlige økonomiske interesser, der her var på spil. På baggrund heraf var den kommunale inddeling endeligt fastlagt 1. juli Det samlede resultat for kommunernes vedkommende blev en kommunal inddeling med 98 kommuner med en gennemsnitlig størrelse på indbyggere. Heri indgår 65 nye sammenlagte kommuner, hvis nærmere grænsedragning i 19 tilfælde blev fastlagt på baggrund af folkeafstemninger, mens sammenlægninger i 6 tilfælde kom i stand med opmandens mellemkomst. Herudover blev fire kommuner i hovedstadsområdet videreført på betingelse af indgåelse af samarbejdsaftaler, ligesom fire ø-kommuner er godkendt på vilkår af indgåelse af særlige ø-samarbejdsaftaler. I forhold til den vejledende mindstekommunestørrelse på indbyggere er der fortsat ca. 15 kommuner med et mindre indbyggertal (mellem ), hvortil kommer fire ø-kommuner med befolkningstal på indbyggere. Omvendt har kommunesammenlægningerne i en lang række tilfælde medført væsentligt større kommuner (fra indbyggere og opefter), herunder med etablering af to nye storkommuner, Esbjerg og Vejle, hver med over indbyggere. Inddelingsreformen har således samlet medført en væsentlig større reduktion af antallet af kommuner, end den vejledende mindstestørrelse i sig selv lagde op til. En medvirkende årsag hertil har formentlig været et ønske hos de enkelte kommuner om at sikre sig den bedst mulige stilling i den fremtidige indbyrdes konkurrence om de erhvervs- og befolkningsmæssige ressourcer. 7. Ekspertvurderinger af reformarbejdet Allerede før Strukturkommissionens nedsættelse havde der lydt advarende røster fra kommunaleksperter mod en ny kommunalreform. Der blev peget på, at debatten i for høj grad vægtede den økonomiske effektivitet og faglige bæredygtighed, og at man havde for lidt øje for de demokratiske aspekter af en forøgelse af kommunernes størrelse. Opfattelsen var, at det kommunale demokrati rent faktisk fungerede udmærket, og at kommunerne også var i stand til at løse de fleste opgaver uden problemer. Den kommunale indsats blev imidlertid miskendt af folketingspolitikere, der kun havde blik for de uligheder, som et kommunalt selvstyre genererer, såvel som af medierne, der altid hæfter sig mest ved fejl og mangler i den offentlige service. 23 Ligeledes savnedes der i forhold til spørgsmålet om amternes eksistensberettigelse grundige analyser af, hvordan amtskommunerne havde klaret deres opgaver, og det blev anført, at en afskaffelse af amtsleddet ville kunne føre til mindre gennemskuelige beslutningsprocesser, og at de mulige stordriftsfordele kunne blive opslugt af merudgifter til administration af de markedsmæssige opgaveløsninger, som netop blev foreslået for nogle af de store amtskommunale opgavers vedkommende, bl.a. sygehusvæsenet. 24 Der pegedes i den forbindelse videre på, at en øget markedsstyring, som fx fører til fritstilling af behandlingsudbydere ved etablering af offentligt ejede sygehusselskaber

12 16 Carsten Henrichsen og accept af konkurrence mellem offentlige og private virksomheder kunne få (negative) konsekvenser for samarbejde, koordination og tillid på tværs af behandlingssystemet samt i forhold til styrbarhed og muligheder for prioritering i systemet. I samme retning blev der endvidere peget på, at markedsløsninger uundgåeligt har fordelings- og allokeringsmæssige virkninger, da kommunalpolitikerne typisk vil koncentrere sig om de mest rentable opgaveløsninger og institutionelle strukturer, men at sådanne perspektiver tilsyneladende ikke havde været inddraget i reformarbejdet. 25 I debatten om Strukturkommissionens betænkning og den efterfølgende forligsaftale blev det snart klart, at eksperternes indstilling til spørgsmålet om strukturændringer var uændret, varierende fra skeptisk til afvisende. En fremtrædende eksponent for denne kritik, Jørgen Grønnegaard Christensen, 26 fandt således intet belæg i betænkningen for de her anførte stordriftsfordele og kunne navnlig heller ikke finde støtte herfor i internationale analyser af udgiftsniveauet i lokale strukturer. Endvidere anførtes det, at kommissionen undervurderede betydningen af»det nære samfund«, mens omvendt betydningen af frit valg ordninger, som var en del af begrundelsen for de foreslåede kommunesammenlægninger, overvurderedes. Grønnegaard Christensen spåede på denne baggrund, at det kommunale selvstyre ville blive afløst af et kommunaladministrativt ekspertstyre i de nye storkommuner. Der blev videre peget på, at kommissionens egen prioritering af hensynet til den indre samhørighed i de regionale og lokale forvaltningsenheder kunne blive vanskelig at fastholde med de regions- og kommunestørrelser, som direkte eller indirekte anbefaledes i betænkningen. 27 Dette i modsætning til den foregående kommunalreform, som med princippet om»én by én kommune«vægtede samhørighedskriteriet meget højt, idet kommunernes mindstestørrelse blev fastlagt ud fra de for lokalsamfundet mest betydende,»interessesamlende«, opgaver, henholdsvis folkeskolen i primærkommunerne og sygehusvæsenet i amtskommunerne. Til sammenligning er det for befolkningen mere marginale forvaltningsområder de specialiserede amtsopgaver inden for social- og undervisningssektoren som danner grundlag for strukturbetænkningens forslag om kommunernes størrelse, og som kan medføre en samling af flere bysamfund under én kommune. Tilsvarende blev det anført, at det ved omdannelsen af amtskommunerne til en art»sygehusregioner«ville blive vanskeligt at fastholde den indre samhørighed i de nye store regioner, og at det med finansieringen af sygehusopgaven gennem statslige og kommunale såkaldte»sundhedsbidrag«ville blive mindre gennemskueligt, hvem der har ansvaret for sygehusvæsenets ydelser, idet de regionale råd uden et selvstændigt budgetansvar altid vil kunne fralægge sig ansvaret. 28 Regionerne, som også altid har haft svært ved at tiltrække kvalificerede politikere, måtte på denne baggrund forventes at blive endnu mindre attraktive for politikerne, hvorfor omdannelsen af amtskommunerne til sygehusregioner før eller siden ville føre til en fuldstændig afvikling af det regionale led i kommunestyret. Det blev endvidere bestridt, at større kommuner ville kunne generere mere udlicitering med dertil hørende udbredelse af frit-valg-ordninger. 29 Der henvistes til undersøgelser, som dokumenterede, at der blandt de kommuner, som har øget udliciteringsgraden, både er større og mindre kommuner, og at udliciteringsgraden for den kommunale sektor som helhed siden begyndelsen af 1990 erne har ligget nogenlunde stabilt på omkring % af de samlede opgaver, hvorfor det måtte antages at være politiske eller andre omstændigheder end kommunestørrelsen, som er afgørende for udliciteringsgraden. Heller ikke Strukturkommissionens egne analyser viste nogen

13 Artikler: Kommunalreformer i Danmark 17 entydig sammenhæng mellem udliciteringsgrad og kommunestørrelse. Tværtimod kunne der være grund til at tro, at strukturreformen på nogle områder ville føre til mindre udlicitering, idet mange mindre kommuner har tilkøbt en del ydelser, som de selv har manglet kapacitet til at varetage, mens de nye større kommuner i mange tilfælde selv med fordel vil kunne opbygge egne faglige miljøer til varetagelse af disse opgaver. Som et yderligere kritikpunkt blev det påpeget, at reformtankerne på nogle punkter ikke var blevet gennemført konsekvent. 30 Det gjaldt bl.a. i forhold til beskæftigelsesområdet, som i Strukturkommissionens betænkning dannede grundlag for forslaget om en mindstekommunestørrelse på indbyggere, og som efter kommissionens opfattelse burde forankres i kommunerne, men som efter forligsaftalen skulle varetages i en særlig blandet statslig-kommunal struktur. Tilsvarende gjaldt med hensyn til fastholdelsen af en række særopgaver for de nye regioner (planlægning, trafik og visse institutioner), hvorved hele ideen om en forenkling af de administrative strukturer kompromitteredes. Til de mange kompromisser hørte også, at der med fastlæggelsen af en mindstekommunestørrelse på indbyggere indbyggedes en yderligere»kattelem«for sammenlægningsuvillige kommuner mellem og indbyggere i forhold til den»kattelem«vedrørende forpligtende kommunale samarbejder, som allerede var besluttet for kommuner under indbyggere. At heller ikke Strukturkommissionens egne»uafhængige«medlemmer var tilfredse med resultatet var måske forventeligt, men det hører formentlig til sjældenhederne, at et kommissionsmedlem ligefrem undsiger det reformarbejde, som vedkommende selv har taget del i. Det er imidlertid, hvad førnævnte Poul Erik Mouritzen gjorde i en artikel med den sigende overskrift,»strukturreformen som en skraldespand«. 31 Forfatteren foretog her en analyse af reformprocessen med udgangspunkt i en af beslutningsteoriens nyere beslutningsmodeller, den såkaldte Garbage Can-model (»skraldespandsmodellen«), som i modsætning til klassisk beslutningsteori betoner beslutningsprocessens irrationelle elementer, herunder med en forudsætning om, at løsninger»søger«problemer, snarere end omvendt: Hvor beslutninger efter en rationel opfattelse træffes på baggrund af analyser af veldefinerede problemer, er antagelsen således her, at»løsningerne«allerede findes, uden at de i øvrigt behøver at have nogen (rationel) forbindelse med de problemer, der formuleres til officielt brug i det, der ses som»beslutningsanledninger«, og som billedlig talt fungerer som en»skraldespand«. Denne beslutningsmodel gav forfatteren med sin udlægning af reformprocessen en levende illustration af, idet han stillede spørgsmålet om, hvordan det kunne lykkes en uhellig alliance, bestående af politiske, administrative og erhvervsmæssige interesser, at få gennemført en reform, der»uden overdrivelse kan kaldes den største reform i danmarkshistorien«, og som var resultatet af en»centralt fastsat, detaljeret gennemtænkt elitær plan«, som blev gennemført uden større demokratisk debat på mindre end to år, som stort set ingen eksperter i Danmark har kunnet anerkende behovet for, som ingen har bare et nogenlunde overblik over, hvad koster, men som ifølge Finansministeriets udmeldinger ikke må koste noget. Dette spørgsmål besvarede Mouritzen selv med henvisning til, at Strukturkommissionens nedsættelse for næsten enhver central politisk eller administrativ aktør i det danske samfund repræsenterede»en enestående anledning til at få luftet løsninger,

14 18 Carsten Henrichsen som man har måttet lade blive i skuffen, fordi der har manglet en beslutningsanledning og/eller et problem, som løsningen kunne være et svar på«(s. 10). Til de mange interesser hørte således, at Finansministeriet forudså et betydeligt pres på de offentlige udgifter i de kommende år, at Det Konservative Folkeparti havde problemer med at markere sig i regeringssamarbejdet, at regeringen havde brug for at vise handlekraft, og at KL havde interne sammenhængsproblemer pga. indre stridigheder om den kommunale udligning. Hertil kom at sygehusenes ventelister stadig var et problem, at storbyborgmestrene ønskede at ekspandere, at hovedstadens problemer fortsat var uløste, og at Dansk Industri ville have gang i markedsgørelsen af samfundet. Yderligere pegedes på ministerielle særinteresser, herunder at Skatteministeriet længe havde villet centralisere skatteligningen, at Beskæftigelsesministeriet havde ønsket at få samlet beskæftigelsesindsatsen, og at Undervisningsministeriet havde mistet opgaver og prestige. Alt sammen problemer, som en strukturreform kunne være svaret på, men som på den anden side kun var problemer set ud fra nogle bestemte interessegruppers synsvinkler, og som ikke i sig selv ville kunne begrunde en reform af de historiske dimensioner som den, Strukturkommissionen fik til opgave at forberede. Til sammenligning var den forrige kommunalreform med tillæg af efterfølgende reformer af opgave- og byrdefordelingen mellem stat og kommuner i 1970 erne mere end 20 år undervejs, førend de var gennemført, og selv om reformprocessen den gang måske ikke var fuldt rationel (jf. ovenfor om manglende sammentænkning af struktur og opgaver), så var den i hvert fald resultatet af en langstrakt demokratisk debat Komparativt udblik Også de øvrige nordiske lande har i nyere tid foretaget sammenlægninger af kommuner. Således er kommuneantallet i perioden blevet reduceret med 16 i Finland, 41 i Norge og 87 i Sverige. Til sammenligning reduceredes antallet af kommuner i Danmark med først 1388 i 1970 og derefter med yderligere 172 i Derimod har kommunesammenlægninger ikke stået på dagsorden i de øvrige europæiske lande i nyere tid (jf. oversigten nedenfor i skema). De danske kommuner udmærker sig også i Norden ved at være størst målt på indbyggertal, idet de med en gennemsnitsstørrelse på indbyggere nu er fem gange så store som de finske og norske kommuner og knap dobbelt så store som de svenske kommuner. I europæisk sammenhæng overgås dette kun af England og Irland, hvor kommunerne er væsentligt større og for Englands vedkommende næsten dobbelt så store. I øvrigt frembyder den kommunale struktur betydelige variationer i de europæiske lande med Frankrig (37.000) og England (354) som de absolutte yderpunkter og med Tyskland i midterfeltet (14.000), mens de sydeuropæiske lande gennemgående er kendetegnet af mange mindre kommuner. Med hensyn til den regionale inddeling udmærker Finland sig ved at have 6 statslige regioner og 20 mindre regioner, der ledes af indirekte valgte styrelser, og som hovedsageligt har visse koordineringsmæssige funktioner. Tilsvarende har Sverige både et folkevalgt niveau i form af 21»län«og et tilsvarende antal statslige»länsstyrelser«, mens Norge er opdelt i 19»fylkeskommuner«, uden sideordnet statslig regionalforvaltning. Andre europæiske lande har typisk en treleddet struktur, som foruden kommuner og amter omfatter egentlige selvstyrende regioner, således fx Frank-

15 Artikler: Kommunalreformer i Danmark 19 rig, Spanien og Italien. Kun Holland er indrettet efter den nordiske model med en toleddet struktur. Påstanden om, at Danmark i international sammenligning skulle være»overadministreret«, må på denne baggrund forekomme ubegrundet. I hvert fald vil Danmark med en fjernelse af regionerne fremstå som det eneste land i Europa uden selvstyrende enheder på regionalplanet. Det er ikke desto mindre, hvad der må forventes at ske efter et regeringsskifte, som bringer de borgerlige reformpartier til magten. Ved folketingsvalget i 2011 afgav den daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, således tilsagn om fjernelse af regionerne efter et nyt valg. 33 Land Lokalt niveau Mellem niveau Regionalt niveau Belgien Danmark England Finland Frankrig Holland Irland Italien Norge Spanien Sverige Tyskland 600 kommuner ( indbyggere) 98 kommuner (55.582) 354 kommuner (96.500) 446 kommuner (12.685) kommuner (1.636) 467 kommuner (35.350) 80 kommuner (73.750) kommuner (7.035) 440 kommuner (10.861) kommuner (5.512) 290 kommuner (31.073) kommuner (5.700) kommuner (3.521) 10 provinser 3 regioner 5 regioner 34 amter 9 regioner 5 provinser 20 regioner 96 departementer + 4 oversøiske do. 34 amter + 5 byråd 22 regioner + 4 oversøiske do. 12 provinser 10 regioner 101 provinser 20 regioner + 2 provinser 19 fylkeskommuner 50 provinser 17 regioner + 2 autonome byer 20 amter 300 distrikter 16 føderale stater 9 føderale stater Skema 2. Kommunestruktur i Norden og udvalgte EU-lande. Kilde: EU-oplysningen 2011.

16 20 Carsten Henrichsen 9. Afsluttende bemærkninger Set i tilbageblik er der næppe tvivl om, at den danske kommunalreform af 2005 kom som en stor overraskelse for de fleste iagttagere. At to af den borgerlige fløjs politiske partier længe havde agiteret for en fjernelse af amtsleddet blev ikke set som en alvorlig trussel mod den bestående kommuneinddeling. Trods alt havde arbejdet i Opgavekommissionen konkluderet, at kommunestrukturen var bæredygtig. Men af større praktisk-politisk betydning måtte det forekomme, at de to store kommunalpolitiske partier, Venstre og Socialdemokraterne, ikke på forhånd måtte synes at have nogen interesse i reformer, som kunne tænkes at svække deres egen indflydelse på det lokale demokrati. Socialdemokraterne havde på forhånd renonceret på deres ønsker om et»superamt«, som kunne risikere at udløse reformkrav fra kommunerne, og Venstre havde på sin side som landboparti og bannerfører for»det nære samfund«været set som den sikre garant mod kommunesammenlægninger, som ville kunne risikere at ramme landdistrikterne og vække modstand i partiets kommunalpolitiske bagland. For netop Venstres vedkommende skulle det imidlertid vise sig, at man havde gjort regning uden vært. Når dette parti oven i købet med en indenrigsminister fra Venstre ved roret ændrede indstilling, er det siden blevet set som udslag af et generationsskifte i partiet, som havde trængt de gamle landboværdier i defensiven på bekostning af nye»managementværdier«hos partiets yngre generation af højskoleuddannede medlemmer af bymæssig herkomst. At Socialdemokraterne efterfølgende har accepteret reformen som en grundpræmis for det videre arbejde med de kommunalpolitiske anliggender, kan endvidere tages som et udtryk for, at reformer på dette niveau er noget nær irreversible måske alene med forbehold af den usikkerhed, som knytter sig til de nuværende regioner. Et kvalificeret gæt må ikke mindst på baggrund af Venstres nu erklærede modstand mod disse enheder være, at de frister en usikker skæbne. Derimod vil en fjernelse af det regionale led næppe give anledning til yderligere reformer på det lokale plan. Denne del af kommunestrukturen må antages at ligge fast for en ganske lang periode fremover. Den samlede vurdering af hele reformen påvirkes uundgåeligt af den usikkerhed, som præger netop regionernes stilling. Men også herudover er vurderingerne præget af skepsis grænsende til afvisning, selv om kritikken i hovedsagen nu er forstummet. I så henseende er historieskrivningen overtaget af andre kræfter, som fx Finansministeriet der i en rapport til OECD beretter om hovedårsagerne til reformarbejdets succes, herunder sammentænkningen af strukturreformer med opgave- og byrdefordelingen mellem stat og kommuner, en kort reformperiode og et»stærkt politisk lederskab«. 34 Svaghederne ved den nu etablerede struktur er imidlertid iøjnefaldende: Det seneste kommunalvalg viste en svigtende lokaldemokratisk opbakning til kommunestyret, 35 og kommunalpolitikerne kan for deres vedkommende melde om embedsværkers voksende dominans i kommunalpolitikken. 36 Hertil kommer en fortsat stærk statslig styring af ikke mindst den kommunale økonomi. 37 Det er forhold, som skaber usikkerhed om, hvad man i Danmark vil med det kommunale selvstyre ud over at sikre, at de offentlige opgaver rent teknisk bliver administreret på lokalt plan, i passende afstand fra det landspolitiske niveau.

17 Artikler: Kommunalreformer i Danmark 21 Noter 1. Kap. 2-8 er et redigeret uddrag af forfatterens bog: Offentlig forvaltning Grundbog i forvaltningslære, 3. udg., Karnov Group 2012 (s ). 2. Betænkning 420/1966 om»kommuner og kommunestyre«. 3. Betænkning om»amtskommuner«(1968, uden for betænkningsserien). 4. Se herom Henning Strøms artikel med den sigende titel:»hovedstaden før, nu eller aldrig«, Indenrigsministeriets Jubilæumsskrift 1999, kap Hovedstadskommissionens betænkning, Hovedstadsområdets fremtidige struktur, nr. 1307/ JyllandsPosten 5/ (kronik). 7. Carsten Henrichsen: Offentlig forvaltning Grundbog i forvaltningslære, 2012 (s. 473 ff). 8. Marius Ibsen, Oluf Ingvartsen og Palle Mikkelsen, Kommunalreformen i Danmark, 1991, bd. 6, s Betænkning nr. 1366/1998, Fordelingen af opgaver i den offentlige sektor, bd. I II. 10. Kommunerne for fremtiden: Oplæg til debat om fremtidens kommunestyre, KL Sygehuskommissionens betænkning, Udfordringer i sygehusvæsenet, nr. 1329/ Klagereformudvalgets betænkning, Statens tilsyn med kommunerne, nr. 1395/ Det rådgivende udvalg om sundhedsforhold, Sygehusvæsenets organisering, Lars Løkke Rasmussen i åbent samråd i Folketingets kommunaludvalg, 20/ Strukturkommissionens betænkning, bd. 1 3, nr. 1434/ Socialreformkommissionens 1. betænkning, Det sociale tryghedssystem, nr. 543/ Jf. udtalelse af 19/ fra Kommunernes Landsforenings bestyrelse. 18. Sidstnævnte Poul Erik Mouritzen var i øvrigt også formand for den føromtalte Sygehuskommission, som var nået frem til en lignende konklusion mht. antallet af regioner. Hvad personsammenfald angår, er det endvidere bemærkelsesværdigt, at formanden for Strukturkommissionen, adm. direktør Johannes Due, også havde været formand for Opgavekommissionen, der som tidligere nævnt konkluderede, at der ikke var noget udtalt behov for en revision af den kommunale»grundstruktur«. 19. En udløber af det førnævnte Fremskridtspartiet, som i mellemtiden var blevet opløst. 20. KREVI, der senere er indfusioneret i det nye statsligt-kommunale analyseinstitut KORA. 21. Finansieringsudvalgets betænkning, Et nyt udligningssystem, nr. 1437/ Den tidligere socialdemokratiske indenrigsminister Thorkild Simonsen. 23. Roger Buch i Samfundsøkonomen 7/ Karsten Vrangbæk i Administrativ Debat 3/ Henrik Christoffersen & Niels Groes i Administrativ Debat 3/ Politiken 15/ (kronik). 27. Ole Asmussen i Administrativ Debat 2/ Karsten Vrangbæk i Politiken 28/ Roger Buch i Berlingske Tidende 28/ Ulrik Kjær i Berlingske Tidende 20/ Administrativ Debat 4/ Se endvidere til debatten om strukturreformen: Jørgen Frode Bakka & Ulrich Horst Petersen (red.): Hvorhen Danmark? Perspektiver på kommunalreformen, Nyt fra Samfundsvidenskaberne 2004; Carsten Henrichsen & Torben Bo Jansen (red.): Kommunalreformens konsekvenser, Futuriblerne 1 2/2004; Jens Blom-Hansen m.fl.: Kommunalreformens konsekvenser, 2006; Jørn Loftager: Medierne, kommunalreformen og ideen om et offentligt ræsonnement, Politica

18 22 Carsten Henrichsen ; Peter Munk Christiansen & Michael Baggesen Klitgaard: Reformpolitik bag uklarhedens slør: Den Danske strukturreform , Politica 1/ Ritzau 18/ Forslaget gik nærmere ud på at nedlægge de fem regioner og erstatte dem med tre sygehusbestyrelser. 34. Denmark: The Local Government Reform, i: Reforming Fiscal Federalism and Local Government, OECD 2012 (Chap. 6). 35. Ved kommunalvalget i 2009 faldt valgdeltagelsen fra 70 til ca. 63 %. 36. Jens Olav Dahlgaard m.fl.: Kommunalpolitikeres rolle og råderum, AKF 1/ Opråb fra kommuner: Giv os mere plads, KL 7/

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

KOMMUNER OG KOMMUNESTYRE

KOMMUNER OG KOMMUNESTYRE KOMMUNER OG KOMMUNESTYRE BETÆNKNING AFGIVET AF KOMMUNALLOVSKOMMISSIONEN BETÆNKNING NR. 420 1966 UDGÅET af Dansk Byplanlaboratoriums bibliotek. S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN Indholdsfortegnelse Indledning.

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder

Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder Fællesstaben Byrådssekretariatet 15.09.06/JP/KDR Rev. 23.01.07 Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder Formål: I notatet informeres om ny valgkredsinddeling og

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Betænkning nr. 1307 fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige struktur

Betænkning nr. 1307 fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige struktur Betænkning nr. 1307 fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige struktur Indenrigsministeriet December 1995 Betænkning nr. 1307 fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

FynBus bestyrelse. Referat for. Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde. Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00

FynBus bestyrelse. Referat for. Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde. Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00 FynBus bestyrelse Referat for Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00 Deltagere: Formand Morten Andersen, Nordfyn Næstformand Poul Andersen, Region Syddanmark

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven.

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Resume Iværksætterhus erhvervsudviklingsloven Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Tilsynet lagde

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent Z Kommune Ved e-mail af 3. februar 2009 anmodede Z Kommune Statsforvaltningen Nordjylland om at vurdere, hvorvidt byrådsmedlem X på grund af dennes lønnede funktion som SSP-konsulent ved en folkeskole

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Strukturkommissionens betænkning. Bind II. Bilag Baggrundskapitler

Strukturkommissionens betænkning. Bind II. Bilag Baggrundskapitler Strukturkommissionens betænkning Bind II Bilag Baggrundskapitler Betænkning nr. 1434 Strukturkommissionen Januar 2004 Strukturkommissionens betænkning, nr. 1434, januar 2004 Publikationen kan bestilles

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Arbejdsgruppen om aktivitetsstruktur og regionalt samarbejde

Arbejdsgruppen om aktivitetsstruktur og regionalt samarbejde Rapport fra Arbejdsgruppen om aktivitetsstruktur og regionalt samarbejde Medlemmer af arbejdsgruppen Villy Dall, DJ, Troels Gadegaard, DJ, Susanne Møller Pedersen, KS, Christina Hjortshøj, KS, Marianne

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. 20-04- 2007 De har ved mails af 4. og 5. december 2006 klaget over Esbjerg Kommunes anvendelse af skattemidler til afskedsfest m.v. Deres henvendelse

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Tårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse

Tårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse Tårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Tårnby Kommune lovligt kan købe en ejendom med baggrund i overvejelser om

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse af 10. januar 2008 til Nyborg Kommune

Statsforvaltningens udtalelse af 10. januar 2008 til Nyborg Kommune Statsforvaltningens udtalelse af 10. januar 2008 til Nyborg Kommune 10-01- 2008 Statsamtet Sønderjylland besluttede den 9. maj 2006 at rejse sag om Nyborg Kommunes udlån af materiel til personalet ansat

Læs mere

Tilkendegivelse. faglig voldgift: Lærernes Centralorganisation. (advokat Peter Breum) mod. Finansministeriet, Personalestyrelsen

Tilkendegivelse. faglig voldgift: Lærernes Centralorganisation. (advokat Peter Breum) mod. Finansministeriet, Personalestyrelsen 1 Tilkendegivelse i faglig voldgift: Lærernes Centralorganisation (advokat Peter Breum) mod Finansministeriet, Personalestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) -------------------------------------------------------------

Læs mere

Halsnæs Kommune tilslutningsbidrag til offentlig kloak

Halsnæs Kommune tilslutningsbidrag til offentlig kloak Halsnæs Kommune tilslutningsbidrag til offentlig kloak Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune ikke har handlet ulovligt ved at opkræve det fulde tilslutningsbidrag ved offentlig

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 10. oktober 2007 til et kommunalbestyrelsesmedlem

Statsforvaltningens brev af 10. oktober 2007 til et kommunalbestyrelsesmedlem Statsforvaltningens brev af 10. oktober 2007 til et kommunalbestyrelsesmedlem 11-10- 2007 De har den 13. november 2006 rettet henvendelse til Statsamtet Sønderjylland, idet Sammenlægningsudvalgets beslutning

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Grundejerforeningen. Udvalget vedrørende medlemskab for flerfamilieejendomme i grundejerforeningen.

Grundejerforeningen. Udvalget vedrørende medlemskab for flerfamilieejendomme i grundejerforeningen. Grundejerforeningen Grøndalslund Udvalget vedrørende medlemskab for flerfamilieejendomme i grundejerforeningen. 14. oktober 2004 Orientering til grundejerne De seneste generalforsamlinger har været præget

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

www.pwc.dk Viborg Kommune Redegørelse vedrørende undersøgelse erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Februar 2015 pwc

www.pwc.dk Viborg Kommune Redegørelse vedrørende undersøgelse erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Februar 2015 pwc www.pwc.dk Viborg Kommune Redegørelse vedrørende undersøgelse af udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til byrådsmedlemmer Februar 2015 pwc I Indholdsfortegnelse 1. Indledning i 2. Formål

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

TO STORE KOMMUNALE REFORMER, - I DANMARK. Kan der læres noget? Fhv. forskningsleder Palle Mikkelsen

TO STORE KOMMUNALE REFORMER, - I DANMARK. Kan der læres noget? Fhv. forskningsleder Palle Mikkelsen TO STORE KOMMUNALE REFORMER, - I DANMARK Kan der læres noget? Fhv. forskningsleder Palle Mikkelsen Inden for en periode på mindre end fyrre år har man i Danmark gennemført to omfattende reformer af den

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Juni 2004 , juni 2004 Publikationen kan bestilles hos: Danmark.dk Tlf.: 1881 www.netboghandel.dk På danmark.dk tages der alene imod bestillinger pr. telefon eller elektronisk.

Læs mere

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5012 Fax +45 8888 5501 Dato: 21. januar 2011 Sagsnr.: 201000628-5 Anne.HammershojBeck@middelfart.dk

Læs mere

Publikationen kan hentes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.im.dk

Publikationen kan hentes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.im.dk kommunalreformen de politiske aftaler Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Publikationen kan bestilles hos: Schultz Boghandel E-mail: schultz@schultz.dk Tlf.nr.: 43 22 72 88 / 43 22 73 06 Publikation

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Bekendtgørelse om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen.

Bekendtgørelse om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen. Udkast til 5. juli 2005 J.nr. 05-870-7 Bekendtgørelse om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen. I medfør af 7, stk. 3 6 i lov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår.

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår. Udkast til 8. september 2005 BLj J.nr. 05-204-93 Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen og ændringer af tjenestemandslovgivningen)

Læs mere

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Rudersdal Kommune ikke i forbindelse med spørgeskemaets

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere