Kommunalreformer i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunalreformer i Danmark"

Transkript

1 Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 1/2013, 90. årgang 5 Kommunalreformer i Danmark Refereevurdert Af professor, dr. jur. Carsten Henrichsen Center for Offentlig Regulering og Administration (CORA) Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 1/2013, 90. årgang Carsten Henrichsen Artikler: Kommunalreformer i Danmark 1. Indledning Danmark har i nyere tid undergået to større reformer af den kommunale inddeling. Den første blev gennemført i 1970, den sidste i 2005 (med ikrafttræden 2007). For et nutidigt synspunkt knytter hovedinteressen sig naturligvis til den seneste reform. Alligevel er det for sammenhængens skyld hensigtsmæssigt at indlede med et kort rids af den forrige reform. De to reformer adskiller sig således fra hinanden både indholdsmæssigt og hvad angår reformprocessen. Til det indholdsmæssige hører de principper, som reformerne hver især bygger på, mens processen har været bestemt af den mere eller mindre konsekvente sammentænkning af kommunestørrelser og kommunale opgaver og deres finansiering. Som et andet aspekt af reformprocessen er det dog værd at bemærke, at ændringerne af de kommunale inddelinger i begge tilfælde er sket ved frivillige kommunesammenlægninger, om end efter et betydeligt forudgående statsligt pres for ændringer. I denne artikel gennemgås de danske kommunalreformer fra 1970 og 2005 med særlig vægt på processen, resultaterne og for så vidt angår den seneste reform de vurderinger, som kommunaleksperter har afgivet af reformarbejdet. Artiklen har således et rent oversigtligt formål. Først ses på 1970 ernes inddelingsreformer (kap. 2), dernæst på reformovervejelser i de efterfølgende årtier (kap. 3) og videre på de forslag til en ny reform, som blev afgivet af strukturkommissionen med en betænkning i 2004 (kap. 4). Endvidere ses på de politiske forhandlinger, som ledte frem til reformen i 2005 (kap. 5), hvorefter implementeringen af forligsaftalen omtales kort (kap. 6). Herefter ses på de ovennævnte vurderinger af reformen (kap. 7), hvorefter der suppleres med et komparativt udblik på forholdene i de andre nordiske lande (kap. 8). Afslutningsvis peges på nogle mulige perspektiver med kommunalreformen af Artiklen omhandler alene reformerne af de kommunale inddelinger, mens andre reformer af bl.a. opgave- og byrdefordelingen mellem stat og kommuner, som er blevet gennemført i tilknytning hertil, i hovedsagen lades uomtalt. Normativt indskrænker analysen af det seneste reformarbejde sig endvidere til de umiddelbare

2 6 Carsten Henrichsen vurderinger af reformen, idet der kun i meget begrænset omfang er inddraget empirisk materiale til dokumentation af de faktiske konsekvenser heraf ernes inddelingsreformer Den hidtidige kommunale inddeling blev som nævnt fastlagt ved kommunalreformen af 1970, hvorved antallet af kommuner reduceredes fra 1388 kommuner (inklusive 88 købstadkommuner) til først 277 og efter nogle yderligere sammenlægninger i årene derefter 275 kommuner, mens antallet af amtskommuner reduceredes fra 24 til først 14 og senere, med etableringen af Bornholms Regionskommune, 13 amtskommuner. I kommunallovgivningen betegnedes de to kommunetyper som henholdsvis primærkommuner og sekundærkommuner. Hovedprincipperne for den primærkommunale inddeling blev fastlagt af Kommunallovskommissionen af 1958, som fremhævede følgende tre hensyn som bærende for en ny kommunestruktur 2 : 1. Hensynet til en hensigtsmæssig afgrænsning af bykommunerne: Efter dette hensyn skulle grænserne omkring de større byer fastlægges på en sådan måde, at det enkelte bysamfund med omliggende forstæder kom til at udgøre én kommune, det såkaldte»én by én kommune«princip. En kommunal inddeling efter dette princip skulle navnlig sikre de bymæssige kommuner bedre udviklingsmuligheder, men ville også løse et udbredt problem med forstæder, som lukrerede på centerkommunens faciliteter. 2. Hensynet til finansiel og administrativ bæredygtighed: Efter dette hensyn skulle kommunerne have en sådan størrelse, at de ville kunne løse de vigtigste opgaver selvstændigt, det vil sige uden at være nødsaget til at samarbejde med andre kommuner. Et sådant fælleskommunalt samarbejde havde i sognekommunerne navnlig været almindeligt på skoleområdet, hvor mange mindre kommuner var gået sammen om at oprette såkaldte»centralskoler«. Netop skoleopgaven kom da også til at danne grundlag for kommissionens anbefaling af en mindstestørrelse på indbyggere. 3. Hensynet til den befolknings- og erhvervsmæssige samhørighed: Efter dette hensyn skulle det ved fastsættelsen af den kommunale inddeling yderligere sikres, at kommunerne geografisk såvel som befolknings- og erhvervsmæssigt dannede en hensigtsmæssig ramme for varetagelsen af de lokale opgaver. Dette hensyn til det lokale fællesskab var bestemmende for, hvilke kommuner der skulle sammenlægges for at opnå de ovennævnte mindstestørrelser; men kriteriet kunne også betinge afvigelser fra den anbefalede kommunestørrelse, bl.a. i forhold til de mindre ø- kommuner. Med inddelingen af kommuner efter disse principper opnåedes en gennemsnitlig kommunestørrelse på omkring indbyggere (eksklusiv København og Frederiksberg); men spredningen var ganske stor, idet kommunerne fordelte sig med ca. 1/3 mindre kommuner (indtil indbyggere), halvdelen mellemstore kommuner (indtil indbyggere) og 1/8 store kommuner (med indtil indbyggere). Yderpunkterne dannedes af på den ene side ni kommuner med et indbyggertal på mindre end 4.000, og på den anden side de fire store bykommuner København, Odense, Århus og Ålborg med hver over indbyggere. Når man tager be-

3 Artikler: Kommunalreformer i Danmark 7 folkningsudviklingen i tiden efter kommunalreformen i betragtning, er det værd at notere, at så mange som 1/3 af landets kommuner formentlig kun lige akkurat opfyldte, hvad der i tiden indtil den nye reform måtte anses som mindstestørrelsen for en kommune (ca indbyggere). For amtskommunernes vedkommende anbefalede den efterfølgende kommunalreformkommission 3 et befolkningsunderlag på indbyggere som forudsætning for varetagelse af de eksisterende opgaver inden for bl.a. social-, sundheds- og undervisningsvæsen. Spørgsmålet om en mindstestørrelse for amtskommunerne var dog ikke så presserende, som det havde været for primærkommunernes vedkommende. I hvert fald havde der ikke tidligere været behov for fælleskommunalt samarbejde på dette plan. Snarere var amternes størrelse et spørgsmål om, hvad der demografisk set skulle forstås ved en region. Dette spørgsmål havde imidlertid også en politisk side, idet en konsekvent regionalisering af landet næsten uundgåeligt ville føre til dannelsen af en befolkningsmæssigt meget stor hovedstadsregion. Af de forskellige modeller (med 16, 13, 12 og 8 amtskommuner), som blev foreslået af reformkommissionen, valgte man som et forholdsvis moderat alternativ en amtskommunal inddeling med 14 amtskommuner. Hermed blev gennemsnitsstørrelsen for et amt indbyggere (i 2005 ca ). Variationerne var dog fortsat betydelige med på den ene side Bornholms Amt med indbyggere og på den anden side Århus Amt med indbyggere (1998-tal). Med sammenlægningen i 2001 af de fem bornholmske kommuner og nedlæggelsen af Bornholms Amtskommune ved samme lejlighed reduceredes antallet af henholdsvis primær- og amtskommuner til 271 og 13. Den nye såkaldte»regionskommune«fik status som primærkommune, men med ansvar også for de tidligere amtskommunale opgaver. Kommunen havde som sådan en tilsvarende placering som Københavns og Frederiksberg kommuner, og den officielle betegnelse for kommunalbestyrelsen blev»bornholms Regionsråd«. Sammenlægningerne kom i stand efter en folkeafstemning på øen, hvor et stort flertal stemte for, og der blev også siden med positivt resultat afholdt folkeafstemninger om sammenlægning af de tre kommuner på Langeland og de to kommuner på Ærø. Med godkendelsen af sidstnævnte blev antallet af kommuner således reduceret yderligere til 270 i Genovervejelse af de kommunale inddelinger Selv om der var bred politisk tilslutning til reformen, kunne der ikke opnås enighed om at ændre den kommunale inddeling i hovedstadsområdet, dvs. København og Frederiksberg kommuner og omegnskommunerne i det daværende Københavns Amt. Kommunerne i dette område var relativt store, hvorfor der ikke var noget presserende behov for sammenlægninger, og dertil kom, at en ganske forskelligartet befolkningsmæssig sammensætning af kommunerne gjorde det vanskeligt at skabe tilslutning til strukturændringer. Den kommunale inddeling i dette område forblev således stort set uændret. De mange kuldsejlede forsøg på at reformere den kommunale inddeling i hovedstadsområdet skal ikke omtales her. 4 Derimod gav strukturen på det regionale plan i området anledning til overvejelser om, hvordan der kunne sikres en mere effektiv koordinering af de amtslige opgaver inden for sygehusvæsen, fysisk planlægning og kollektiv trafik. Resultatet blev i første omgang oprettelsen i 1973 af et indirekte valgt»hovedstadsråd«, som en overbygning på det kommunale og amts-

4 8 Carsten Henrichsen lige led, og til varetagelse af specielt den kollektive trafikforsyning og en særlig regionplanlægning for hovedstadsområdet. Efter VKR-regeringens nedlæggelse af dette råd i 1990 stillede regeringen Nyrup Rasmussen på baggrund af en betænkning om hovedstadsområdets fremtidige struktur 5 forslag om etablering af et storamt, som enten skulle omfatte Københavns Amt og de to hovedstadskommuner (det»lille«storamt) eller alle tre amter i hovedstadsområdet, foruden de to nævnte kommuner (»superamtet«). Ingen af disse alternativer kunne dog samle politisk flertal i Folketinget. I stedet vendte man i 1999 tilbage til den oprindelige firleddede struktur, nu med»hovedstadens Udviklingsråd«som et indirekte valgt organ til varetagelse af visse overordnede opgaver, bl.a. regionalplanlægning og kollektiv trafik, inden for et geografisk område svarende til området for det ovennævnte superamt (Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter). Debatten om en hovedstadsreform er illustrerende for karakteren af de problemer, som man stod over for ved den regionale inddeling. Hovedstadsområdet frembyder nogle særlige koordineringsmæssige problemer, som kunne begrunde valget af den ovennævnte superamtsmodel. Hertil kommer, at denne løsning ville medføre en finansiel udligning i hele området, hvad der ikke mindst ville være til gavn for Københavns Kommune, som den gang var stærkt økonomisk betrængt. Til gengæld ville et hovedstadsamt med mere end 1.7 mio. indbyggere kunne blive en politisk magtfaktor, som ville kunne dominere de øvrige dele af landet. Dermed ville spørgsmålet om en ny kommunalreform trænge sig på. De øvrige amter ville formentlig presse på for dannelsen af større administrative enheder, som ville kunne sikre en passende modvægt til superamtet, og dermed ville også spørgsmålet om sammenlægninger af de mange mindre kommuner, som kun lige akkurat opfyldte mindstekravene for at kunne varetage deres opgaver selvstændigt, aktualiseres. Spørgsmålet om en ny inddelingsreform havde imidlertid allerede fra politisk side været rejst flere gange gennem årene. Således havde både det nu hedengangne Fremskridtspartiet og Det Konservative Folkeparti i slutningen af 1980 erne stillet forslag om nedlæggelse af amtskommunerne. Særligt bemærkelsesværdigt var et forslag, som den daværende, konservative, statsminister Poul Schlüter stillede for egen regning om at afskaffe amterne og sammenlægge primærkommunerne til»et sted mellem 75 og 125 regionskommuner«. 6 Som en art kompensation for tabet af nærhed ved dannelsen af sådanne nye storkommuner anbefalede Schlüter, at der oprettedes»små lokale servicekontorer«til behandling af borgernes daglige sager. Hospitalerne, der var amtskommunernes største opgave, foresloges derimod omdannet til kommunalt ejede interessent- eller aktieselskaber. Poul Schlüter så både økonomiske og ideologiske fordele ved en sådan opbygning af det administrative system, bl.a. derved at det»kan svække statens magt og styrke lokalbefolkningens selvstændighed«. Det er et argument, som leder tanken hen på det magtfordelingssynspunkt, som også historisk har været et væsentligt hensyn bag den kommunale selvstyretanke. 7 Forslaget blev imidlertid afvist af Venstre og Socialdemokratiet, foruden naturligvis af Amtsrådsforeningen. Derimod anbefalede en af hovedaktørerne i den tidligere kommunalreform, daværende direktør for Kommunernes Landsforening og tidligere medlem af Kommunallovskommissionen, Oluf Ingvartsen, at tage fat på en ny kommunalreform. En anbefaling, som havde så meget desto større vægt, som den fremstod som konklusion på en stort anlagt undersøgelse af 1970 ernes kommunalreformer. 8

5 Artikler: Kommunalreformer i Danmark 9 Socialdemokratiets afvisning af det ovennævnte forslag forhindrede dog ikke dette parti i at medvirke til etableringen i 1995 af et»hovedstadens Sygehusfællesskab«(HS) som et administrativt koordinerende organ for Rigshospitalet og sygehusvæsenet i Københavns og Frederiksberg kommuner. Dermed var der i hvert fald delvis skabt et modstykke til det»hovedstadsområdets Trafikselskab«(HT), som blev oprettet i 1990 efter nedlæggelsen af Hovedstadsrådet, om end med den forskel, at staten i HS skulle indgå som en hovedaktør i fællesskabet. Selv om disse institutioner skulle løse nogle af hovedstadsområdets særligt påtrængende koordineringsproblemer, kunne netop kombinationen af regionale fællesskaber og selskabsdannelser til varetagelse af de store amtskommunale driftsopgaver synes at danne forløber for en ny kommunalreform efter Poul Schlüters ovennævnte model. Alligevel blev resultat et andet, idet regeringen som nævnt i stedet fik tilslutning til at oprette et Hovedstadens Udviklingsråd. Denne beslutning skyldtes i realiteten, at regeringen i 1996 som en afledningsmanøvre i forhold til ønskerne om en afskaffelse af amtsleddet og om nye kommunesammenlægninger havde fået nedsat en ny kommission, Opgavekommissionen, som afgav betænkning i Kommissionen skulle vurdere den eksisterende opgavefordeling mellem stat, amter og kommuner, og herunder særligt overveje mulighederne for at løse eventuelle problemer gennem ændrede finansieringsformer, såkaldt»fleksibel opgavevaretagelse«og kommunale samarbejder. Selv om kommissionen dermed ikke skulle overveje de grundlæggende strukturer, måtte betænkningens konklusioner opfattes som en tilslutning til den etablerede grundstruktur, idet kommissionen vurderede, at den eksisterende opgavefordeling fungerede hensigtsmæssigt, og at der følgelig ikke var grund til at ændre den etablerede struktur. Endda kunne kommissionen tilføje, at det var dens»forventning, at opgavefordelingen i sin grundstruktur også i de kommende år vil vise sig robust over for udviklingen i kravene til den offentlige sektor«(bet. s. 227). Samtidig indeholdt betænkningen en generelt formuleret advarsel mod etablering af kommunale samarbejder i selskabsform og mod udlægning af yderligere opgaver til kommunerne, som ville forudsætte kommunale samarbejder. Netop væksten i samarbejde mellem kommunerne kunne ellers synes at pege i retning af, at der var behov for en ny kommunalreform. I et debatoplæg fra Kommunernes Landsforening 10 drøftedes problemerne med manglende kommunal»bæredygtighed«, og det anbefaledes her, at man fra kommunal side overvejede frivillige kommunesammenlægninger som alternativ til formaliseret samarbejde og ordninger med»fleksibel opgaveløsning«, hvor kommunerne kunne overtage enkelte amtskommunale opgaver efter aftale. Spørgsmålet om den regionale inddeling dukkede imidlertid op igen i forskellige sammenhænge, herunder i forbindelse med overvejelser om sygehusopgavens administration 11 og om indretning af tilsyns- og klagesystemet i forhold til kommunale afgørelser. 12 Sygehuskommissionen stillede ikke selv forslag om ændringer af den amtskommunale inddeling, men kommissionens betænkning blev i 2003 fulgt op af en rapport fra et udvalg under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 13 som anbefalede en udvidelse af befolkningsunderlaget for varetagelse af sygehusopgaven til indbyggere, svarende til en halvering af antallet af regioner. Som et mere præcist pejlemærke for den fremtidige udvikling af amtsleddet blev der endvidere i 2004 efter forslag fra Klagereformudvalget foretaget en omorganisering af kommunaltilsynet, hvorved de hidtidige blandede statsligt-kommunale tilsynsråd blev

6 10 Carsten Henrichsen erstattet af statslige»tilsynsregioner«, som blev henlagt til 5 af de daværende 13 statsamter. Så sent som i juni 2002 fastslog indenrigsministeren i den nye borgerlige VKregering, Lars Løkke Rasmussen, imidlertid:»regeringen har ingen planer om at foretage ændringer i den kommunale struktur«, og ministeren tilføjede endda, at det er»min forventning, at den kommunale struktur vil se anderledes ud om en årrække, men ikke som resultatet af en centralt fastsat, detaljeret gennemtænkt elitær plan«. 14 Allerede året efter opstod der imidlertid et fornyet landspolitisk pres for at tage spørgsmålet om de kommunale inddelinger op til genovervejelse, og med den nye regeringskonstellation, som var kommet til magten efter valget i slutningen af 2001, så Venstre sig foranlediget til at bløde op på sin hidtidige traditionsbestemte modstand mod ændringer. Regeringen besluttede således i oktober 2002 at nedsætte en ny kommission, Strukturkommissionen, med henblik på at udvikle et»beslutningsgrundlag for ændringer i rammerne for løsningen af den offentlige sektors opgaver«i lyset af de værdimæssige og teknologiske ændringer, som havde fundet sted siden kommunalreformen i Kommissionen, som var sammensat af ni topembedsmænd og tre uafhængige medlemmer, herunder en enkelt universitetsperson, afgav betænkning i januar Strukturkommissionens forslag Kommissionen skulle ifølge sit kommissorium kortlægge de forskellige principielle muligheder for en reform, hvorimod en konkret stillingtagen til den fremtidige geografiske inddeling lå uden for kommissionens område. I overensstemmelse hermed, men i delvis modsætning til den forrige kommunalreform, var kommissionens forslag baseret på omfattende analyser af den eksisterende opgavefordeling og de udfordringer, som den offentlige sektor vil blive stillet over for i de kommende år. Ved den tidligere kommunalreform var det netop en hovedindvending, at principperne for den kommunale inddeling blev fastlagt uden grundlag i en systematisk analyse af opgavefordelingen mellem stat og kommuner. Her var i realiteten de overvejelser, som blev foretaget i et parallelt kommissionsarbejde vedrørende den fremtidige organisering af de sociale opgaver, afgørende for beslutningen om den kommunale inddeling. 16 Disse overvejelser havde foregået løsrevet fra Kommunallovskommissionens overvejelser, som efter det ovenstående havde taget udgangspunkt i skoleopgaven som vejledende for kommunernes fremtidige størrelse. Læren fra denne reform var for så vidt, at det i lige grad er utilstrækkeligt at gennemføre strukturreformer uden nærmere overvejelser af indholdet de opgaver der skal løses, som at iværksætte reformer af opgavefordelingen uden tanke for de administrative strukturer de enheder der skal varetage opgaverne. Strukturkommissionen anbefalede da også, at der»gennemføres en samlet reform af den offentlige sektor, som omfatter såvel inddelingsændringer som opgaveflytninger mellem stat, amter og kommuner«. Mere konkret tilrådedes det,»at mindstestørrelsen for forvaltningsenhederne både på lokalt og regionalt niveau øges væsentligt i forhold til i dag, og at den nuværende opgavefordeling ændres, så sammenhængende opgaver i højere grad samles i et forvaltningsled«(bet. s. 37). Som begrundelse for disse anbefalinger pegede kommissionen på en række svagheder i den eksisterende struktur, herunder at en stor del af de nuværende forvaltningsenheder var for små til at sikre en hen-

7 Artikler: Kommunalreformer i Danmark 11 sigtsmæssig opgavevaretagelse, at opgavefordelingen på en række områder var uklar, og at der endvidere var problemer som følge af, at forskellige forvaltningsled varetog overlappende funktioner (s. 24ff). Det var endvidere kommissionens opfattelse, at disse problemer forstærkedes af den demografiske udvikling, den øgede mobilitet og et snævert makroøkonomisk råderum i årene fremover (s. 17f). Kommissionen opstillede på denne baggrund en række modeller for indretning af den offentlige sektor, baseret på antallet af forvaltningsled, som vist i nedenstående oversigt (skema 1). I betænkningen analyseredes fordele og ulemper ved de forskellige modeller, men i øvrigt konkluderede kommissionen, at valget af en konkret model i høj grad måtte bero på en politisk vurdering (s. 24). Kommissionens flertal afstod derfor fra at pege på en bestemt model, men anbefalede, at ændringer, af hvilken art de måtte være,»gennemføres hurtigst muligt«(s. 40). Alligevel stod det efter kommissionens egne analyser ret klart, at man i hvert fald ikke ville anbefale en uændret opgavefordeling, og at heller ikke en statsovertagelse af sygehusopgaven med en afvikling af amtsleddet til følge ville medføre nogen mærkbare gevinster. Det var endvidere klart, at tungtvejende demokratimæssige hensyn talte imod de to modeller med indirekte valgte amtsråd (uden skatteudskrivningsret), hvorfor valget syntes at måtte stå mellem»den brede amtsmodel«og»den brede kommunemodel«. I betragtning af, at det politiske pres for en strukturreform i det hele udsprang af en opfattelse af amtsleddet som et overflødigt mellemled i en relativ lille administration som den danske, syntes valgmulighederne dog realistisk set at måtte begrænse sig til den brede kommunemodel. Flertallet gik da også langt i retning af et specificere både regions- og kommunestørrelser, som kunne indpasses efter denne model. Modeller med tre direkte valgte forvaltningsled 1. Uændret opgavefordeling, men med ændrede amts- og kommunestørrelser 2.»Bred amtsmodel«, hvor især amternes og i et vist omfang kommunernes opgaver udvides blandt andet med statslige opgaver 3.»Bred kommunemodel«, hvor amternes opgaver reduceres, mens kommunernes opgaver udvides væsentligt med amtslige og statslige opgaver Modeller med ét eller flere indirekte valgte forvaltningsled 4.»Kommuneregionsmodel«, hvor kommunernes tilføres nye opgaver, mens det regionale niveau har begrænsede opgaver og ledes af et indirekte valgt regionsråd valgt af regionernes kommunalbestyrelser 5.»Partiregionsmodel«, hvor kommunernes tilføres nye opgaver, mens det regionale niveau har begrænsede opgaver og ledes af et indirekte valgt regionsråd sammensat af kommunalbestyrelsesmedlemmer udpeget af og blandt partiernes kommunalbestyrelser i regionen. Model med to direkte valgte forvaltningsled 6.»Statsmodel«, hvor alle opgaver placeres i kommunerne og staten Skema 1. Strukturkommissionens modeller (bet. 1434/2004, s. 23). Hvad angår antallet af regioner siges det udtrykkeligt, at de ikke bør overstige 7-8 regioner, men heller ikke bør være færre end tre (s. 35). Sygehusopgaven og hensynet til lokalkendskab er de hovedhensyn, som trækker i hver sin retning. En inddeling

8 12 Carsten Henrichsen med kun tre regioner ville dog uundgåeligt skævvride landet med en befolkningsmæssigt meget stor hovedstadsregion, som i realiteten måtte omfatte hele Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Det var da også en sådan model, der som nævnt var blevet forkastet ved tidligere forsøg på at gennemføre en hovedstadsreform. Omvendt var det som ligeledes omtalt det rådgivende (sundheds-)udvalgs vurdering, at indbyggere ville kunne sikre et bæredygtigt sygehusvæsen, hvilket kunne tale for en inddeling med 7-8 regioner. Efter kommissionens opfattelse gjaldt denne vurdering imidlertid kun for et sygehusvæsen på»basisniveau«, dvs. uden indregning af en række specialiserede sygehusfunktioner. Endvidere var vurderingen baseret på den aktuelle efterspørgsel efter sygehusydelser, mens det på længere sigt kunne forudses, at denne efterspørgsel ville være stigende på grund af den demografiske udvikling (s. 46ff). Et kompromis med fem regioner var på denne baggrund nærliggende og understøttedes yderligere af, at der som før omtalt på det tidspunkt allerede var foretaget en regional inddeling med fem regioner i forhold til varetagelsen af det almindelige tilsyn med kommuner og amtskommuner. For valget af dette antal kunne yderligere tale, at regionerne i så fald ville kunne afgrænses med udgangspunkt i landets (fem) universiteter, således at disse også fik en»forpligtelse til at spille en klar regional rolle i videnssamfundet«. 17 For så vidt angår den kommunale inddeling vurderede kommissionen endvidere, at kommuner med en mindstestørrelse på ca indbyggere ville have tilstrækkelig økonomisk bæredygtighed til at overtage en række beskæftigelsesopgaver, som hidtil havde været varetaget i et tostrenget, statsligt-kommunalt, system, men som efter kommissionens opfattelse burde forankres i kommunerne som en ny, tungtvejende, opgave (s. 46). Samtidig henvistes til en nyere analyse, som skulle indikere, at den kommunestørrelse, hvor de gennemsnitlige driftsudgifter pr. indbygger er lavest, var steget fra til indbyggere i løbet af perioden fra 1993 til 2002 (s. 34). Ligeledes henvistes til nye undersøgelser, som skulle vise, at hensynet til et velfungerende lokaldemokrati ikke i sig selv kunne tale for at opretholde de mindre kommuner,»idet lokaldemokratiet i større kommuner er ligeså velfungerende som i små«(s. 29). På denne baggrund antog kommissionen, at kommunestørrelser på både og indbyggere ikke ville svække hensynet til borgerinddragelse og»demokratisk bæredygtighed«, selv om der på den anden side heller ikke var grundlag for at vurdere, i hvilket omfang kommunestørrelsen ville påvirke den»oplevede politiske nærhed«. Det er selvsagt ikke overraskende, at Amtsrådsforeningens repræsentant i kommissionen afgav en særudtalelse, som advarede specifikt mod den brede kommunemodel (s. 72ff). Mere interessant er det, at kommissionens tre»uafhængige«medlemmer (to direktører og en professor i statskundskab) også afgav en mindretalsudtalelse (s. 74ff). Mindretallet advarede her dels mod, at styrelsen af regionerne blev henlagt til indirekte valgte organer, og/eller at de blev frataget deres skatteudskrivningsret, dels mod at der blev fastlagt en mindstekommunestørrelse uden en nøjere undersøgelse af de finansielle konsekvenser af en kommunal overtagelse af specielt beskæftigelsesopgaven, og dels endelig mod en vidtgående kommunalisering af amtslige specialopgaver inden for det sociale område såvel som af amternes opgaver vedrørende miljøgodkendelser og tilsyn med særligt forurenende virksomheder. Omvendt anbefalede dette mindretal, at staten overtog opgaver med myndighedspræg såsom navnlig den kommunale skatteligning. Derimod kunne mindretallet ikke enes om en anbefaling af en bestemt regional inddeling, idet de to direktører (Søn-

9 Artikler: Kommunalreformer i Danmark 13 dergaard og Bonnerup) foreslog en struktur med som udgangspunkt tre regioner, mens professoren (Poul Erik Mouritzen) ud fra hensynet til»den regionale identitet og udviklingskraft i de økonomisk svagere dele af landet«anbefalede syv regioner (s. 80) Forligsaftalen om de kommunale strukturændringer Mindre end et halvt år efter afgivelsen af Strukturkommissionens betænkning indgik regeringen en aftale med sit støtteparti, Dansk Folkeparti, 19 om en samlet strukturreform (forligsaftalen af juni 2004). Forud var gået en række forhandlinger med andre partier fra oppositionen, men selv om disse forhandlinger resulterede i enkelte ændringer af regeringens oprindelige udspil, kunne ingen af disse partier i sidste ende tilslutte sig aftalen. Imidlertid indgik regeringen med sit støtteparti og to af oppositionens partier, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre, senere en særaftale om løsningen af visse problemer i forbindelse med den endelige fastlæggelse af den kommunale inddeling (særaftale af marts 2005). Med forligsaftalen institueredes en række principper for de fremtidige strukturændringer som følger: 1. En ændret opgavefordeling mellem stat, regioner og kommuner efter princippet»mindre region mere kommune«, altså den brede kommunemodel som ovenfor omtalt. Hermed overførtes en række amtskommunale opgaver til kommunerne, mens andre opgaver blev overført til staten, herunder de amtslige gymnasier og voksenuddannelser samt yderligere den kommunale skatteligning. Endvidere fik kommunerne et medansvar for varetagelse af opgaver inden for beskæftigelsesområdet (sammen med staten) og sundhedsforebyggelse (sammen med regionerne), mens regionerne stod tilbage som organer for varetagelse af sygehusopgaven, men derudover fortsat også med ansvar for varetagelse af visse særlige institutionsopgaver, oprettelse af selskaber til drift af kollektiv trafikbetjening samt udarbejdelse af planer for regionens udvikling inden for en række områder. Endelig blev regionerne frataget kompetence til at varetage andre opgaver end de direkte lovbundne, ligesom de blev afskåret fra at finansiere deres opgaver ved opkrævning af egne skatter, idet opgaverne i stedet finansieres af tilskud og bidrag fra stat og kommuner. 2. En ændret inddeling af landet i kommuner og regioner efter princippet»større kommuner og regioner bedre og billigere administration«. For kommunernes vedkommende fastlagdes herved en minimumsstørrelse på indbyggere, mens der for regionernes vedkommende direkte fastsattes et antal af fem nærmere opregnede regioner: Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden. For kommuner med under indbyggere samt ø-kommuner, hvor der ikke var tilslutning til kommunesammenlægninger, åbnedes mulighed for, at der alternativt for visse nærmere opregnede opgaver kunne indgås»forpligtende samarbejder«med nabokommuner med henblik på at sikre den faglige bæredygtighed for opgavevaretagelsen. For regionernes vedkommende indeholdt aftalen tillige en fastlæggelse af den geografiske placering af deres centrale forvaltninger (Aalborg, Viborg, Vejle, Sorø og Hillerød). I den forbindelse stilledes endvidere i udsigt, at en række statslige myndigheder på regionalplanet, herunder de nye statsforvalt-

10 14 Carsten Henrichsen ninger, skattecentre og beskæftigelsesregioner, blev placeret ud fra regionalpolitiske hensyn. 3. En ændret afgrænsning af de nye kommuner og regioner, hvorved der for kommunernes vedkommende skulle lægges vægt på kulturel og erhvervsmæssig samhørighed, men således at der kunne indgå både land- og byområder i de nye kommuner, mens der ved afgrænsningen af regionerne lagdes vægt på etablering af regioner af nogenlunde ensartet størrelse. Det første repræsenterede et brud på et af grundprincipperne i den forrige kommunalreform, princippet om»en by en kommune«. Det sidste indebar, at hovedstadsregionen ikke kom til at omfatte Roskilde Amt, som ellers trafikmæssigt og på andre måder var nært forbundet med denne region. Endvidere åbnede aftalen mulighed for etablering af såkaldte»servicecentre«til varetagelse af borgerbetjeningsopgaver på tværs af stat, regioner og kommuner. Dermed realiseredes et tredje grundprincip for reformen, idet kommunerne hermed kunne gøres til»borgernes hovedindgang til det offentlige«. Endelig stilledes der også en styrkelse af det lokale (nær-) demokrati i udsigt, herunder gennem nedtoning af statslig detailstyring og øget borgerdeltagelse. Til gengæld oprettedes et uafhængigt evalueringsinstitut, som løbende skal overvåge den decentrale offentlige opgavevaretagelse. 20 Hvad angår de styrelsesmæssige forhold fastholdtes for kommunernes vedkommende det eksisterende udvalgsstyre, men med en øget mindstestørrelse for kommunalbestyrelserne i de nye, sammenlagte kommuner. Ligeledes fastholdtes det folkevalgte element i det regionale styre, idet amtsrådene erstattedes af såkaldte regionsråd med forpligtelse til at nedsætte et særligt kontaktudvalg til fremme af det løbende samarbejde mellem region og kommuner. Tilsvarende indeholdt forligsaftalen en række forudsætninger om gennemførelsen af en reform af de eksisterende tilskuds- og udligningsordninger i fortsættelse af de overvejelser, der allerede var gjort herom i et af Indenrigsministeriet nedsat udvalg Implementering af forligsaftalen Hele reformen skulle ifølge forligsaftalen gennemføres med virkning fra 1/1 2007, idet alle de ovennævnte omlægninger af opgave- og byrdefordelingen mellem stat, regioner og kommuner skulle være på plads inden ikrafttrædelsestidspunktet. Ligeledes blev funktionsperioden for de eksisterende amtsråd og kommunalbestyrelser i sammenlægningskommuner forlænget med ét år, idet valgene i 2005 til disse organer skulle gælde for nedsættelsen af henholdsvis forberedelsesudvalg (regioner) og sammenlægningsudvalg (for de sammenlagte kommuner), som skulle forestå den praktiske implementering af reformen, og som efter 2007 fortsatte som regionsråd og kommunalbestyrelser. De nye kommunale inddelinger blev som udgangspunkt gennemført ud fra et frivillighedsprincip, idet der kun i meget få tilfælde blev truffet en ministeriel afgørelse om udestående spørgsmål i henhold til den herom vedtagne inddelingslov. Medvirkende hertil var, at forligspartierne som før nævnt i en særaftale med Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre fastlagde en proces for afklaring af endnu udestående problemer, idet langt hovedparten af de kommunale tilbagemeldinger om kommunesammenlægninger ved årsskiftet blev godkendt ved denne lejlighed.

11 Artikler: Kommunalreformer i Danmark 15 Således blev en række ændringer af den kommunale grænsedragning gennemført efter forudgående folkeafstemninger i nærmere afgrænsede områder, mens andre problemer i forbindelse med sammenlægning af kommuner blev løst helt eller delvis ved en særlig regeringsudpeget opmands mellemkomst. 22 Ligeledes blev der tilvejebragt visse særordninger, for så vidt angår etableringen af kommunale samarbejder i forhold til en række ø-kommuner. Alene sammenlægningen af to kommuner i hovedstadsområdet (Værløse og Farum Kommuner) krævede en ministeriel beslutning, som dog i hovedsagen imødekom de særlige økonomiske interesser, der her var på spil. På baggrund heraf var den kommunale inddeling endeligt fastlagt 1. juli Det samlede resultat for kommunernes vedkommende blev en kommunal inddeling med 98 kommuner med en gennemsnitlig størrelse på indbyggere. Heri indgår 65 nye sammenlagte kommuner, hvis nærmere grænsedragning i 19 tilfælde blev fastlagt på baggrund af folkeafstemninger, mens sammenlægninger i 6 tilfælde kom i stand med opmandens mellemkomst. Herudover blev fire kommuner i hovedstadsområdet videreført på betingelse af indgåelse af samarbejdsaftaler, ligesom fire ø-kommuner er godkendt på vilkår af indgåelse af særlige ø-samarbejdsaftaler. I forhold til den vejledende mindstekommunestørrelse på indbyggere er der fortsat ca. 15 kommuner med et mindre indbyggertal (mellem ), hvortil kommer fire ø-kommuner med befolkningstal på indbyggere. Omvendt har kommunesammenlægningerne i en lang række tilfælde medført væsentligt større kommuner (fra indbyggere og opefter), herunder med etablering af to nye storkommuner, Esbjerg og Vejle, hver med over indbyggere. Inddelingsreformen har således samlet medført en væsentlig større reduktion af antallet af kommuner, end den vejledende mindstestørrelse i sig selv lagde op til. En medvirkende årsag hertil har formentlig været et ønske hos de enkelte kommuner om at sikre sig den bedst mulige stilling i den fremtidige indbyrdes konkurrence om de erhvervs- og befolkningsmæssige ressourcer. 7. Ekspertvurderinger af reformarbejdet Allerede før Strukturkommissionens nedsættelse havde der lydt advarende røster fra kommunaleksperter mod en ny kommunalreform. Der blev peget på, at debatten i for høj grad vægtede den økonomiske effektivitet og faglige bæredygtighed, og at man havde for lidt øje for de demokratiske aspekter af en forøgelse af kommunernes størrelse. Opfattelsen var, at det kommunale demokrati rent faktisk fungerede udmærket, og at kommunerne også var i stand til at løse de fleste opgaver uden problemer. Den kommunale indsats blev imidlertid miskendt af folketingspolitikere, der kun havde blik for de uligheder, som et kommunalt selvstyre genererer, såvel som af medierne, der altid hæfter sig mest ved fejl og mangler i den offentlige service. 23 Ligeledes savnedes der i forhold til spørgsmålet om amternes eksistensberettigelse grundige analyser af, hvordan amtskommunerne havde klaret deres opgaver, og det blev anført, at en afskaffelse af amtsleddet ville kunne føre til mindre gennemskuelige beslutningsprocesser, og at de mulige stordriftsfordele kunne blive opslugt af merudgifter til administration af de markedsmæssige opgaveløsninger, som netop blev foreslået for nogle af de store amtskommunale opgavers vedkommende, bl.a. sygehusvæsenet. 24 Der pegedes i den forbindelse videre på, at en øget markedsstyring, som fx fører til fritstilling af behandlingsudbydere ved etablering af offentligt ejede sygehusselskaber

12 16 Carsten Henrichsen og accept af konkurrence mellem offentlige og private virksomheder kunne få (negative) konsekvenser for samarbejde, koordination og tillid på tværs af behandlingssystemet samt i forhold til styrbarhed og muligheder for prioritering i systemet. I samme retning blev der endvidere peget på, at markedsløsninger uundgåeligt har fordelings- og allokeringsmæssige virkninger, da kommunalpolitikerne typisk vil koncentrere sig om de mest rentable opgaveløsninger og institutionelle strukturer, men at sådanne perspektiver tilsyneladende ikke havde været inddraget i reformarbejdet. 25 I debatten om Strukturkommissionens betænkning og den efterfølgende forligsaftale blev det snart klart, at eksperternes indstilling til spørgsmålet om strukturændringer var uændret, varierende fra skeptisk til afvisende. En fremtrædende eksponent for denne kritik, Jørgen Grønnegaard Christensen, 26 fandt således intet belæg i betænkningen for de her anførte stordriftsfordele og kunne navnlig heller ikke finde støtte herfor i internationale analyser af udgiftsniveauet i lokale strukturer. Endvidere anførtes det, at kommissionen undervurderede betydningen af»det nære samfund«, mens omvendt betydningen af frit valg ordninger, som var en del af begrundelsen for de foreslåede kommunesammenlægninger, overvurderedes. Grønnegaard Christensen spåede på denne baggrund, at det kommunale selvstyre ville blive afløst af et kommunaladministrativt ekspertstyre i de nye storkommuner. Der blev videre peget på, at kommissionens egen prioritering af hensynet til den indre samhørighed i de regionale og lokale forvaltningsenheder kunne blive vanskelig at fastholde med de regions- og kommunestørrelser, som direkte eller indirekte anbefaledes i betænkningen. 27 Dette i modsætning til den foregående kommunalreform, som med princippet om»én by én kommune«vægtede samhørighedskriteriet meget højt, idet kommunernes mindstestørrelse blev fastlagt ud fra de for lokalsamfundet mest betydende,»interessesamlende«, opgaver, henholdsvis folkeskolen i primærkommunerne og sygehusvæsenet i amtskommunerne. Til sammenligning er det for befolkningen mere marginale forvaltningsområder de specialiserede amtsopgaver inden for social- og undervisningssektoren som danner grundlag for strukturbetænkningens forslag om kommunernes størrelse, og som kan medføre en samling af flere bysamfund under én kommune. Tilsvarende blev det anført, at det ved omdannelsen af amtskommunerne til en art»sygehusregioner«ville blive vanskeligt at fastholde den indre samhørighed i de nye store regioner, og at det med finansieringen af sygehusopgaven gennem statslige og kommunale såkaldte»sundhedsbidrag«ville blive mindre gennemskueligt, hvem der har ansvaret for sygehusvæsenets ydelser, idet de regionale råd uden et selvstændigt budgetansvar altid vil kunne fralægge sig ansvaret. 28 Regionerne, som også altid har haft svært ved at tiltrække kvalificerede politikere, måtte på denne baggrund forventes at blive endnu mindre attraktive for politikerne, hvorfor omdannelsen af amtskommunerne til sygehusregioner før eller siden ville føre til en fuldstændig afvikling af det regionale led i kommunestyret. Det blev endvidere bestridt, at større kommuner ville kunne generere mere udlicitering med dertil hørende udbredelse af frit-valg-ordninger. 29 Der henvistes til undersøgelser, som dokumenterede, at der blandt de kommuner, som har øget udliciteringsgraden, både er større og mindre kommuner, og at udliciteringsgraden for den kommunale sektor som helhed siden begyndelsen af 1990 erne har ligget nogenlunde stabilt på omkring % af de samlede opgaver, hvorfor det måtte antages at være politiske eller andre omstændigheder end kommunestørrelsen, som er afgørende for udliciteringsgraden. Heller ikke Strukturkommissionens egne analyser viste nogen

13 Artikler: Kommunalreformer i Danmark 17 entydig sammenhæng mellem udliciteringsgrad og kommunestørrelse. Tværtimod kunne der være grund til at tro, at strukturreformen på nogle områder ville føre til mindre udlicitering, idet mange mindre kommuner har tilkøbt en del ydelser, som de selv har manglet kapacitet til at varetage, mens de nye større kommuner i mange tilfælde selv med fordel vil kunne opbygge egne faglige miljøer til varetagelse af disse opgaver. Som et yderligere kritikpunkt blev det påpeget, at reformtankerne på nogle punkter ikke var blevet gennemført konsekvent. 30 Det gjaldt bl.a. i forhold til beskæftigelsesområdet, som i Strukturkommissionens betænkning dannede grundlag for forslaget om en mindstekommunestørrelse på indbyggere, og som efter kommissionens opfattelse burde forankres i kommunerne, men som efter forligsaftalen skulle varetages i en særlig blandet statslig-kommunal struktur. Tilsvarende gjaldt med hensyn til fastholdelsen af en række særopgaver for de nye regioner (planlægning, trafik og visse institutioner), hvorved hele ideen om en forenkling af de administrative strukturer kompromitteredes. Til de mange kompromisser hørte også, at der med fastlæggelsen af en mindstekommunestørrelse på indbyggere indbyggedes en yderligere»kattelem«for sammenlægningsuvillige kommuner mellem og indbyggere i forhold til den»kattelem«vedrørende forpligtende kommunale samarbejder, som allerede var besluttet for kommuner under indbyggere. At heller ikke Strukturkommissionens egne»uafhængige«medlemmer var tilfredse med resultatet var måske forventeligt, men det hører formentlig til sjældenhederne, at et kommissionsmedlem ligefrem undsiger det reformarbejde, som vedkommende selv har taget del i. Det er imidlertid, hvad førnævnte Poul Erik Mouritzen gjorde i en artikel med den sigende overskrift,»strukturreformen som en skraldespand«. 31 Forfatteren foretog her en analyse af reformprocessen med udgangspunkt i en af beslutningsteoriens nyere beslutningsmodeller, den såkaldte Garbage Can-model (»skraldespandsmodellen«), som i modsætning til klassisk beslutningsteori betoner beslutningsprocessens irrationelle elementer, herunder med en forudsætning om, at løsninger»søger«problemer, snarere end omvendt: Hvor beslutninger efter en rationel opfattelse træffes på baggrund af analyser af veldefinerede problemer, er antagelsen således her, at»løsningerne«allerede findes, uden at de i øvrigt behøver at have nogen (rationel) forbindelse med de problemer, der formuleres til officielt brug i det, der ses som»beslutningsanledninger«, og som billedlig talt fungerer som en»skraldespand«. Denne beslutningsmodel gav forfatteren med sin udlægning af reformprocessen en levende illustration af, idet han stillede spørgsmålet om, hvordan det kunne lykkes en uhellig alliance, bestående af politiske, administrative og erhvervsmæssige interesser, at få gennemført en reform, der»uden overdrivelse kan kaldes den største reform i danmarkshistorien«, og som var resultatet af en»centralt fastsat, detaljeret gennemtænkt elitær plan«, som blev gennemført uden større demokratisk debat på mindre end to år, som stort set ingen eksperter i Danmark har kunnet anerkende behovet for, som ingen har bare et nogenlunde overblik over, hvad koster, men som ifølge Finansministeriets udmeldinger ikke må koste noget. Dette spørgsmål besvarede Mouritzen selv med henvisning til, at Strukturkommissionens nedsættelse for næsten enhver central politisk eller administrativ aktør i det danske samfund repræsenterede»en enestående anledning til at få luftet løsninger,

14 18 Carsten Henrichsen som man har måttet lade blive i skuffen, fordi der har manglet en beslutningsanledning og/eller et problem, som løsningen kunne være et svar på«(s. 10). Til de mange interesser hørte således, at Finansministeriet forudså et betydeligt pres på de offentlige udgifter i de kommende år, at Det Konservative Folkeparti havde problemer med at markere sig i regeringssamarbejdet, at regeringen havde brug for at vise handlekraft, og at KL havde interne sammenhængsproblemer pga. indre stridigheder om den kommunale udligning. Hertil kom at sygehusenes ventelister stadig var et problem, at storbyborgmestrene ønskede at ekspandere, at hovedstadens problemer fortsat var uløste, og at Dansk Industri ville have gang i markedsgørelsen af samfundet. Yderligere pegedes på ministerielle særinteresser, herunder at Skatteministeriet længe havde villet centralisere skatteligningen, at Beskæftigelsesministeriet havde ønsket at få samlet beskæftigelsesindsatsen, og at Undervisningsministeriet havde mistet opgaver og prestige. Alt sammen problemer, som en strukturreform kunne være svaret på, men som på den anden side kun var problemer set ud fra nogle bestemte interessegruppers synsvinkler, og som ikke i sig selv ville kunne begrunde en reform af de historiske dimensioner som den, Strukturkommissionen fik til opgave at forberede. Til sammenligning var den forrige kommunalreform med tillæg af efterfølgende reformer af opgave- og byrdefordelingen mellem stat og kommuner i 1970 erne mere end 20 år undervejs, førend de var gennemført, og selv om reformprocessen den gang måske ikke var fuldt rationel (jf. ovenfor om manglende sammentænkning af struktur og opgaver), så var den i hvert fald resultatet af en langstrakt demokratisk debat Komparativt udblik Også de øvrige nordiske lande har i nyere tid foretaget sammenlægninger af kommuner. Således er kommuneantallet i perioden blevet reduceret med 16 i Finland, 41 i Norge og 87 i Sverige. Til sammenligning reduceredes antallet af kommuner i Danmark med først 1388 i 1970 og derefter med yderligere 172 i Derimod har kommunesammenlægninger ikke stået på dagsorden i de øvrige europæiske lande i nyere tid (jf. oversigten nedenfor i skema). De danske kommuner udmærker sig også i Norden ved at være størst målt på indbyggertal, idet de med en gennemsnitsstørrelse på indbyggere nu er fem gange så store som de finske og norske kommuner og knap dobbelt så store som de svenske kommuner. I europæisk sammenhæng overgås dette kun af England og Irland, hvor kommunerne er væsentligt større og for Englands vedkommende næsten dobbelt så store. I øvrigt frembyder den kommunale struktur betydelige variationer i de europæiske lande med Frankrig (37.000) og England (354) som de absolutte yderpunkter og med Tyskland i midterfeltet (14.000), mens de sydeuropæiske lande gennemgående er kendetegnet af mange mindre kommuner. Med hensyn til den regionale inddeling udmærker Finland sig ved at have 6 statslige regioner og 20 mindre regioner, der ledes af indirekte valgte styrelser, og som hovedsageligt har visse koordineringsmæssige funktioner. Tilsvarende har Sverige både et folkevalgt niveau i form af 21»län«og et tilsvarende antal statslige»länsstyrelser«, mens Norge er opdelt i 19»fylkeskommuner«, uden sideordnet statslig regionalforvaltning. Andre europæiske lande har typisk en treleddet struktur, som foruden kommuner og amter omfatter egentlige selvstyrende regioner, således fx Frank-

15 Artikler: Kommunalreformer i Danmark 19 rig, Spanien og Italien. Kun Holland er indrettet efter den nordiske model med en toleddet struktur. Påstanden om, at Danmark i international sammenligning skulle være»overadministreret«, må på denne baggrund forekomme ubegrundet. I hvert fald vil Danmark med en fjernelse af regionerne fremstå som det eneste land i Europa uden selvstyrende enheder på regionalplanet. Det er ikke desto mindre, hvad der må forventes at ske efter et regeringsskifte, som bringer de borgerlige reformpartier til magten. Ved folketingsvalget i 2011 afgav den daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, således tilsagn om fjernelse af regionerne efter et nyt valg. 33 Land Lokalt niveau Mellem niveau Regionalt niveau Belgien Danmark England Finland Frankrig Holland Irland Italien Norge Spanien Sverige Tyskland 600 kommuner ( indbyggere) 98 kommuner (55.582) 354 kommuner (96.500) 446 kommuner (12.685) kommuner (1.636) 467 kommuner (35.350) 80 kommuner (73.750) kommuner (7.035) 440 kommuner (10.861) kommuner (5.512) 290 kommuner (31.073) kommuner (5.700) kommuner (3.521) 10 provinser 3 regioner 5 regioner 34 amter 9 regioner 5 provinser 20 regioner 96 departementer + 4 oversøiske do. 34 amter + 5 byråd 22 regioner + 4 oversøiske do. 12 provinser 10 regioner 101 provinser 20 regioner + 2 provinser 19 fylkeskommuner 50 provinser 17 regioner + 2 autonome byer 20 amter 300 distrikter 16 føderale stater 9 føderale stater Skema 2. Kommunestruktur i Norden og udvalgte EU-lande. Kilde: EU-oplysningen 2011.

16 20 Carsten Henrichsen 9. Afsluttende bemærkninger Set i tilbageblik er der næppe tvivl om, at den danske kommunalreform af 2005 kom som en stor overraskelse for de fleste iagttagere. At to af den borgerlige fløjs politiske partier længe havde agiteret for en fjernelse af amtsleddet blev ikke set som en alvorlig trussel mod den bestående kommuneinddeling. Trods alt havde arbejdet i Opgavekommissionen konkluderet, at kommunestrukturen var bæredygtig. Men af større praktisk-politisk betydning måtte det forekomme, at de to store kommunalpolitiske partier, Venstre og Socialdemokraterne, ikke på forhånd måtte synes at have nogen interesse i reformer, som kunne tænkes at svække deres egen indflydelse på det lokale demokrati. Socialdemokraterne havde på forhånd renonceret på deres ønsker om et»superamt«, som kunne risikere at udløse reformkrav fra kommunerne, og Venstre havde på sin side som landboparti og bannerfører for»det nære samfund«været set som den sikre garant mod kommunesammenlægninger, som ville kunne risikere at ramme landdistrikterne og vække modstand i partiets kommunalpolitiske bagland. For netop Venstres vedkommende skulle det imidlertid vise sig, at man havde gjort regning uden vært. Når dette parti oven i købet med en indenrigsminister fra Venstre ved roret ændrede indstilling, er det siden blevet set som udslag af et generationsskifte i partiet, som havde trængt de gamle landboværdier i defensiven på bekostning af nye»managementværdier«hos partiets yngre generation af højskoleuddannede medlemmer af bymæssig herkomst. At Socialdemokraterne efterfølgende har accepteret reformen som en grundpræmis for det videre arbejde med de kommunalpolitiske anliggender, kan endvidere tages som et udtryk for, at reformer på dette niveau er noget nær irreversible måske alene med forbehold af den usikkerhed, som knytter sig til de nuværende regioner. Et kvalificeret gæt må ikke mindst på baggrund af Venstres nu erklærede modstand mod disse enheder være, at de frister en usikker skæbne. Derimod vil en fjernelse af det regionale led næppe give anledning til yderligere reformer på det lokale plan. Denne del af kommunestrukturen må antages at ligge fast for en ganske lang periode fremover. Den samlede vurdering af hele reformen påvirkes uundgåeligt af den usikkerhed, som præger netop regionernes stilling. Men også herudover er vurderingerne præget af skepsis grænsende til afvisning, selv om kritikken i hovedsagen nu er forstummet. I så henseende er historieskrivningen overtaget af andre kræfter, som fx Finansministeriet der i en rapport til OECD beretter om hovedårsagerne til reformarbejdets succes, herunder sammentænkningen af strukturreformer med opgave- og byrdefordelingen mellem stat og kommuner, en kort reformperiode og et»stærkt politisk lederskab«. 34 Svaghederne ved den nu etablerede struktur er imidlertid iøjnefaldende: Det seneste kommunalvalg viste en svigtende lokaldemokratisk opbakning til kommunestyret, 35 og kommunalpolitikerne kan for deres vedkommende melde om embedsværkers voksende dominans i kommunalpolitikken. 36 Hertil kommer en fortsat stærk statslig styring af ikke mindst den kommunale økonomi. 37 Det er forhold, som skaber usikkerhed om, hvad man i Danmark vil med det kommunale selvstyre ud over at sikre, at de offentlige opgaver rent teknisk bliver administreret på lokalt plan, i passende afstand fra det landspolitiske niveau.

17 Artikler: Kommunalreformer i Danmark 21 Noter 1. Kap. 2-8 er et redigeret uddrag af forfatterens bog: Offentlig forvaltning Grundbog i forvaltningslære, 3. udg., Karnov Group 2012 (s ). 2. Betænkning 420/1966 om»kommuner og kommunestyre«. 3. Betænkning om»amtskommuner«(1968, uden for betænkningsserien). 4. Se herom Henning Strøms artikel med den sigende titel:»hovedstaden før, nu eller aldrig«, Indenrigsministeriets Jubilæumsskrift 1999, kap Hovedstadskommissionens betænkning, Hovedstadsområdets fremtidige struktur, nr. 1307/ JyllandsPosten 5/ (kronik). 7. Carsten Henrichsen: Offentlig forvaltning Grundbog i forvaltningslære, 2012 (s. 473 ff). 8. Marius Ibsen, Oluf Ingvartsen og Palle Mikkelsen, Kommunalreformen i Danmark, 1991, bd. 6, s Betænkning nr. 1366/1998, Fordelingen af opgaver i den offentlige sektor, bd. I II. 10. Kommunerne for fremtiden: Oplæg til debat om fremtidens kommunestyre, KL Sygehuskommissionens betænkning, Udfordringer i sygehusvæsenet, nr. 1329/ Klagereformudvalgets betænkning, Statens tilsyn med kommunerne, nr. 1395/ Det rådgivende udvalg om sundhedsforhold, Sygehusvæsenets organisering, Lars Løkke Rasmussen i åbent samråd i Folketingets kommunaludvalg, 20/ Strukturkommissionens betænkning, bd. 1 3, nr. 1434/ Socialreformkommissionens 1. betænkning, Det sociale tryghedssystem, nr. 543/ Jf. udtalelse af 19/ fra Kommunernes Landsforenings bestyrelse. 18. Sidstnævnte Poul Erik Mouritzen var i øvrigt også formand for den føromtalte Sygehuskommission, som var nået frem til en lignende konklusion mht. antallet af regioner. Hvad personsammenfald angår, er det endvidere bemærkelsesværdigt, at formanden for Strukturkommissionen, adm. direktør Johannes Due, også havde været formand for Opgavekommissionen, der som tidligere nævnt konkluderede, at der ikke var noget udtalt behov for en revision af den kommunale»grundstruktur«. 19. En udløber af det førnævnte Fremskridtspartiet, som i mellemtiden var blevet opløst. 20. KREVI, der senere er indfusioneret i det nye statsligt-kommunale analyseinstitut KORA. 21. Finansieringsudvalgets betænkning, Et nyt udligningssystem, nr. 1437/ Den tidligere socialdemokratiske indenrigsminister Thorkild Simonsen. 23. Roger Buch i Samfundsøkonomen 7/ Karsten Vrangbæk i Administrativ Debat 3/ Henrik Christoffersen & Niels Groes i Administrativ Debat 3/ Politiken 15/ (kronik). 27. Ole Asmussen i Administrativ Debat 2/ Karsten Vrangbæk i Politiken 28/ Roger Buch i Berlingske Tidende 28/ Ulrik Kjær i Berlingske Tidende 20/ Administrativ Debat 4/ Se endvidere til debatten om strukturreformen: Jørgen Frode Bakka & Ulrich Horst Petersen (red.): Hvorhen Danmark? Perspektiver på kommunalreformen, Nyt fra Samfundsvidenskaberne 2004; Carsten Henrichsen & Torben Bo Jansen (red.): Kommunalreformens konsekvenser, Futuriblerne 1 2/2004; Jens Blom-Hansen m.fl.: Kommunalreformens konsekvenser, 2006; Jørn Loftager: Medierne, kommunalreformen og ideen om et offentligt ræsonnement, Politica

18 22 Carsten Henrichsen ; Peter Munk Christiansen & Michael Baggesen Klitgaard: Reformpolitik bag uklarhedens slør: Den Danske strukturreform , Politica 1/ Ritzau 18/ Forslaget gik nærmere ud på at nedlægge de fem regioner og erstatte dem med tre sygehusbestyrelser. 34. Denmark: The Local Government Reform, i: Reforming Fiscal Federalism and Local Government, OECD 2012 (Chap. 6). 35. Ved kommunalvalget i 2009 faldt valgdeltagelsen fra 70 til ca. 63 %. 36. Jens Olav Dahlgaard m.fl.: Kommunalpolitikeres rolle og råderum, AKF 1/ Opråb fra kommuner: Giv os mere plads, KL 7/

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

1 www.regionmidtjylland.dk

1 www.regionmidtjylland.dk 1 www.regionmidtjylland.dk Det regionale planlægningssystem i Danmark Vicedirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Disposition Strukturreformen, den utænkelige reform Den nye administrative struktur

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Fælles jobcenter for Allerød og Rudersdal

Fælles jobcenter for Allerød og Rudersdal Fælles jobcenter for Allerød og Rudersdal Marts 2011 Et jobcenter har til formål at hjælpe borgere tilbage i arbejde hurtigst muligt, og at hjælpe virksomheder med at fastholde og skaffe arbejdskraft.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser 2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette

Læs mere

Opmandens anbefalinger vedrørende kommunedannelser på Lolland. Rudbjerg, Ravnsborg, Nakskov, Maribo, Højreby, Rødby og Holeby kommuner.

Opmandens anbefalinger vedrørende kommunedannelser på Lolland. Rudbjerg, Ravnsborg, Nakskov, Maribo, Højreby, Rødby og Holeby kommuner. Tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen Dato: 18. marts 2005 Opmandens anbefalinger vedrørende kommunedannelser på Lolland. Rudbjerg, Ravnsborg, Nakskov, Maribo, Højreby, Rødby og Holeby kommuner.

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet) Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring

Læs mere

Kulturministeriet, mindre sektoranalyse

Kulturministeriet, mindre sektoranalyse STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Kulturministeriet, mindre sektoranalyse Der er gode grunde til, at visse opgaver på Kulturministeriets område er lagt ud til amter og kommuner.

Læs mere

ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK?

ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK? ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK? Roger Buch Forskningschef, Journalisthøjskolen, Ph.d., cand.scient.pol. EUROPA 10.000 ÅR SIDEN KLIMAFORANDRINGER

Læs mere

Strukturkommissionen. Præsentation af betænkningen. Ved formand Johannes Due

Strukturkommissionen. Præsentation af betænkningen. Ved formand Johannes Due Præsentation af betænkningen Ved formand Johannes Due Der er behov for en reform af den offentlige sektors struktur Kommissionens opgave At udarbejde et beslutningsgrundlag for ændringer i rammerne for

Læs mere

Danske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen

Danske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen Danske erfaringer efter kommunalreformen Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen 1 Indhold Strukturreformen i Danmark Eksempler på nye kommuner Generelle udviklingstrends (uanset reform) Praktiske

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

Notat. Sammenfatning. Sagens baggrund

Notat. Sammenfatning. Sagens baggrund Notat Vedrørende: Notat om forslag til ændringer i Styrelsesvedtægten Sagsnavn: Klage fra Bjarne Overmark til Statsforvaltningen over Venstre og Dansk Folkepartis vedr. strukturændringer Sagsnummer: 00.01.00-K02-5-15

Læs mere

Kommunaludvalget (2. samling) L 68 - Bilag 91 Offentligt

Kommunaludvalget (2. samling) L 68 - Bilag 91 Offentligt Kommunaludvalget (2. samling) L 68 - Bilag 91 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. juni 2005 Kontor: 1.k.kt. J.nr.: 2004-2000-8 Sagsbeh.: jro Fil-navn: Lovforslag.indd./Ændringsforslag/

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Baggrund og forudsætninger Aarhus Letbane I/S blev stiftet i 2012 med baggrund

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning Den 30. juni 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber)

Læs mere

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB)

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB) Uddannelsesudvalget L 186 - Bilag 6 Offentligt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte SU-kontoret NOTAT Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg 2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen

Læs mere

2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli Forslag. til

2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli Forslag. til 2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-9047 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og

Læs mere

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde Kommune under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel og kommunalfuldmagtsreglerne vil være afskåret fra at køre ambulancekørsel i tre andre

Læs mere

Fra sogn til velfærdsproducent

Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 4

Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 4 Region Midtjylland Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 4 Dokumentnr. 5432/06 SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG DANSKE FYSIOTERAPEUTER AFTALE MELLEM SYGESIKRINGENS

Læs mere

Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune

Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune Indledning I den politiske aftale af 3. marts 2005 mellem regeringen og hovedparten af Folketingets partier blev det besluttet, at Farum og Værløse kommuner

Læs mere

Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé

Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq Resumé 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund og formål... 3 2 Overordnet konklusion... 4 3 Deling af Qaasuitsup

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 29. august 2007 til Stevns Kommune: Henvendelse om vedtægtsændring for I/S FASAN

Statsforvaltningens brev af 29. august 2007 til Stevns Kommune: Henvendelse om vedtægtsændring for I/S FASAN Statsforvaltningens brev af 29. august 2007 til Stevns Kommune: 29-08- 2007 TILSYNET Henvendelse om vedtægtsændring for I/S FASAN Ny Stevns Kommune henvendte sig ved brev af 11. juli 2006 (ikke oplyst

Læs mere

Modeller for ny styrelse. Chefjurist Vibeke Iversen

Modeller for ny styrelse. Chefjurist Vibeke Iversen Modeller for ny styrelse Chefjurist Vibeke Iversen Side 2 28. marts 2011 Det danske kommunestyre Det danske kommunestyre er udvalgsbaseret og som sådan en sjældenhed (97 kommuner har udvalgsbaserede styreformer,

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet 5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet Spørgsmål: 1) Hvorfor vil modellen ikke betyde øget centralisering og mere bureaukrati? 2) Hvorfor har regeringen valgt ikke at overføre veje til de

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Det nye Danmark. -Baggrunden for kommunalreformen -- De nye kommuner og de nye regioner -- Demokratiet i de nye kommuner. Gnosjö Den 2.

Det nye Danmark. -Baggrunden for kommunalreformen -- De nye kommuner og de nye regioner -- Demokratiet i de nye kommuner. Gnosjö Den 2. Det nye Danmark -Baggrunden for kommunalreformen -- De nye kommuner og de nye regioner -- Demokratiet i de nye kommuner Gnosjö Den 2. november 2005 Chefkonsulent Michel Weber, KL Kontor for Økonomiske

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 1. marts 2006 RN A502/06

RIGSREVISIONEN København, den 1. marts 2006 RN A502/06 RIGSREVISIONEN København, den 1. marts 2006 RN A502/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om statsamternes produktivitet og effektivitet (beretning nr. 2/02) Indledning 1. I

Læs mere

Strukturkommissionens betænkning. Sammenfatning

Strukturkommissionens betænkning. Sammenfatning Strukturkommissionens betænkning Sammenfatning Betænkning nr. 1434 Strukturkommissionen Januar 2004 Strukturkommissionens betænkning, nr. 1434, januar 2004 Publikationen kan bestilles hos: Danmark.dk Tlf.:

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0027 Dok.: JEH40009 Besvarelse af spørgsmål nr. 19 og 20 stillet den 3. marts 2005 af Folketingets Retsudvalg (REU alm.

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet I notatet er foretaget en gennemgang af de love på boligområdet,

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft) Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå

Læs mere

KTO s medlemsorganisationer. Lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner

KTO s medlemsorganisationer. Lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner KTO Sekretariatet 15. april 2002 HKB J.nr.: 4.10.03-03 Til: Vedr.: KTO s medlemsorganisationer Lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner KTO afgav den 25. oktober 2001 et høringssvar på udkast til

Læs mere

Statsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen)

Statsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen) Fig. 9.1 Statsmagtens tredeling. Statsmagtens tredeling Den lovgivende magt (Folketinget) Den udøvende magt (Regeringen) Den dømmende magt (Domstolene) Fig. 9.2 Valgkredsreformen sammenlignet med reglerne

Læs mere

Danske erfaringer efter kommunalreformen

Danske erfaringer efter kommunalreformen Danske erfaringer efter kommunalreformen Landkommune uden center Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen 1 Indhold Strukturreformen i Danmark Formål med strukturreform Kommunesammenlægningen på Lolland

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 146 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 146 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 146 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Bilag: Udkast til eventuelt ændringsforslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love Ændringsforslag

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. April 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. April 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin April 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indkøb af sygehusmedicin (beretning nr.13/2011)

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

NKRF Fagkonference 2015

NKRF Fagkonference 2015 NKRF Fagkonference 2015 Strukturreformen i Danmark 2007 og dens indflydelse på revision og tilsyn Partner, direktør Steen Andersen Agenda Indledning Indledning Strukturreformen Strukturreformen Revisionens

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Forvaltningens bistand til politikere

Forvaltningens bistand til politikere Forvaltningens bistand til politikere Albertslund Kommune har den 8. marts 2017 rettet henvendelse til KL, Jura og EU med anmodning om juridisk bistand. Albertslund Kommune har anmodet KL om juridisk bistand

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 180 Offentligt Til: Folketingets sundhedsudvalg Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf.: 3675 1777 Fax: 3675 1403 dh@handicap.dk www.handicap.dk

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge København S

Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge København S Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge 67 2300 København S Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Indledning

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om erhvervsfremme

Betænkning. Forslag til lov om erhvervsfremme Erhvervsudvalget (2. samling) L 47 - Bilag 15 Offentligt Til lovforslag nr. L 47 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. april 2005 2. udkast Betænkning over Forslag

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu Baggrund KREVI har gennemført to undersøgelser af kommunernes økonomi efter kommunalreformen med udgangspunkt i de kommunale

Læs mere

Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen,

Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, Pkt.nr. 15 Pensionsnævn fremtidig sammensætning 369804 Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, 1. at det nuværende kommunale pensionsnævn formelt nedlægges

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner

Forslag. Lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner 2012/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin. j.nr. 1207135 Fremsat den 3. oktober 2012 af økonomi- og indenrigsministeren

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

usikkerhed om personaleforholdene fremover. Man må frygte at reformen vil følges af afskedigelser og afvandring af de bedst kvalificerede,

usikkerhed om personaleforholdene fremover. Man må frygte at reformen vil følges af afskedigelser og afvandring af de bedst kvalificerede, 3HUVRQDOHIRUKROGYHGGHQIRUHVWnHQGHNRPPXQDOUHIRUP LO har modtaget udkast til en række af regeringens lovforslag i forbindelse med den forestående kommunalreform med henblik på vores bemærkninger. LO vil

Læs mere

2007-09-13. Furesø Kommune. Vejledende udtalelse om tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen på privatskole.

2007-09-13. Furesø Kommune. Vejledende udtalelse om tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen på privatskole. 2007-09-13. Furesø Kommune. Vejledende udtalelse om tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen på privatskole. Resumé: udtalt, at en kommune lovligt kan give tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver.

2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver. 2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver. Resumé: statsforvaltningen har ikke fundet grundlag

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Maj Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner

Maj Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner Statsrevisorerne 2002-03 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat af 6. maj 2011 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner Maj 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE

Læs mere

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne,

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, januar 2007 København, januar 2007 KL s Konsulentvirksomhed Center for Ledelse og Organisation www.kl.dk/kodekssurvey07 Survey blandt

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Aftale til afløsning af aftale af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner

Aftale til afløsning af aftale af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner Indenrigs- og Sundhedsministeriet Furesø Kommune Dato: 8. marts 2011 Aftale til afløsning af aftale af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner I forlængelse af aftalen af 3. marts 2005

Læs mere

Opmandens anbefalinger vedrørende Give Kommune i kommunedannelsen Give, Vejle, Jelling, Egtved og Børkop Kommuner

Opmandens anbefalinger vedrørende Give Kommune i kommunedannelsen Give, Vejle, Jelling, Egtved og Børkop Kommuner Tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen Dato: 21. april 2005 Opmandens anbefalinger vedrørende Give Kommune i kommunedannelsen Give, Vejle, Jelling, Egtved og Børkop Kommuner Status Give Kommune

Læs mere