Den Selvejende institution. Kalundborgegnens Produktionsskole. Skolekode / CVR-nr

Transkript

1 Den Selvejende institution Kalundborgegnens Produktionsskole Skolekode / CVR-nr Årsrapport 2010

2 Indholdsfortegnelse Påtegninger Ledelsens underskrift og tro og love erklæring 3 Den uafhængige revisors påtegning 4 Generelle oplysninger om skolen 6 8 Årsregnskab Anvendt regnskabspraksis 20 Resultatopgørelse 23 Balance, aktiver 24 Balance, passiver 25 Pengestrømsopgørelse 26 Noter 27 Særlige specifikationer 37 2

3 Ledelsens underskrift og tro og love erklæring Bestyrelse og forstander har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2010 for Kalundborgegnens Produktionsskole. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven og undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 4. december Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af skolens aktiver, passiver, finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt resultatet af skolens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december Vi erklærer samtidigt på tro og love at opfylde habilitetskravene i 6, stk. 3 og 4, i lov om produktionsskoler. Revisors revision omfatter ikke habilitetserklæringen. Årsrapporten er godkendt den 18. april 2011 Forstander Tupaarnaq Lennert Bestyrelse Henning Fougt Formand Claus Olesen Næstformand Tove Karlsen Poul Edvard Larsen Kjeld Christensen Torben Bahn Petersen Kent Lintrup 3

4 Den uafhængige revisors påtegning Til bestyrelsen for Kalundborgegnens Produktionsskole Påtegning på årsregnskab og ledelsesberetning Vi har revideret årsregnskabet og ledelsesberetningen for Kalundborgegnens Produktionsskole for regnskabsåret 1. januar december 2010, omfattende ledelsesberetning, regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet og ledelsesberetningen udarbejdes efter undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 4. december 2006 om regnskab for produktionsskoler. Ledelsens ansvar for årsregnskabet og ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 4. december 2006 om regnskab for produktionsskoler, og en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 4. december 2006 om regnskab for produktionsskoler. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab og en ledelsesberetning, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 8. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved produktionsskoler. Ovenfor nævnte standarder og revisionsbekendtgørelse kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for skolens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af skolens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet og ledelsesberetningen. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. 4

5 Den uafhængige revisors påtegning Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af skolens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af skolens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december 2010 i overensstemmelse med undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 4. december 2006 om regnskab for produktionsskoler, samt at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 4. december 2006 om regnskab for produktionsskoler. Det er endvidere vores opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af skolens årsregnskab og ledelsesberetning for 1. januar december 2010 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af skolen, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater er dokumenterede og dækkende i overensstemmelse med undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 4. december 2006 om regnskab for produktionsskoler. Ledelsens ansvar Skolens ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved skolens forvaltning, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater er dokumenterede og i overensstemmelse med undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 4. december 2006 om regnskab for produktionsskoler. Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. revisionsbekendtgørelsen har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om skolen har etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået skolens rapportering i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater er dokumenterede og i overensstemmelse med undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 4. december 2006 om regnskab for produktionsskoler. Konklusion Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i regnskabsåret 1. januar december 2010 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater ikke er dokumenterede eller i overensstemmelse med undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 4. december 2006 om regnskab for produktionsskoler. 5

6 Den uafhængige revisors påtegning Korsør, den 30. marts 2011 Dansk Revision Korsør Registreret revisionsinteressentskab Jens Chr. Mikkelsen Registreret revisor 6

7 Generelle oplysninger om skolen Institutionen Kalundborgegnens Produktionsskole Saltoftevænge Svebølle Telefon: Telefax: Hjemmeside: kps@k-p-s.dk CVR-nr.: Skolekode: Hjemstedskommune: Kalundborg Regnskabsperiode: 1. januar december 2010 Formål Skolens formål er at drive produktionsskolevirksomhed efter produktionsskoleloven. I henhold til lov om produktionsskoler er skolens formål at tilbyde undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion, og som skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked. Skolen skal løbende fokusere på at opnå de bedst mulige udslusningsresultater. Det er skolens opfattelse, at vi alle er gode til noget, og at det i særlig grad er skolens opgave at hjælpe den enkelte deltager til at finde ud af, hvad det er. Målet er, at den enkelte unge gennem sit engagement og omhu i arbejdet på skolens værkstedslinier skal opleve en konkret dygtiggørelse, så han eller hun med fortrøstning kan anvende sine evner og skabe sig et godt og produktivt liv. Gennem et tæt samarbejde med private producenter og opfindere om produktudviklingsopgaver, prøveserier og relevante tjenesteydelser til støtte for ny produktion i lokalområdet forsøger skolen stadigt at medvirke til udvikling af arbejdsopgaver, der samtidig kan udgøre et godt, varieret og udfordrende læringsgrundlag for skolens deltagere. Derved styrkes skolens kerneydelse. Bestyrelse Henning Fougt, Bygaden 11, 4490 Jerslev Sjælland, formand, Kommunalbestyrelsen Claus Olesen, Holbækvej 157, 4400 Kalundborg, næstformand, DA Tove Karlsen, Bjergstedvej 47, 4460 Snertinge, LO Kjeld Christensen, filialdirektør, Sparekassen Sjælland, Vænget 14, 4400 Kalundborg, Kalundborgegnens Erhvervsråd Poul Edvard Larsen, Algade 2 D, 4281 Gørlev, Undervisningschef Torben Bahn Petersen, Torvet 3, 4400 Kalundborg, Jobcenterchef 7

8 Generelle oplysninger om skolen Kent Lintrup, Engvej 45, Kisserup, 4300 Holbæk, medarbejderrepr. Forstander Tupaarnaq Lennert Revision Dansk Revision Korsør Registreret Revisionsinteressentskab Jens Baggesens Gade Korsør 8

9 Årselevtallet Skolens årselevtal i 2010 udgør i alt 94,330 heraf 5,901 lærlinge. Skolens årselevtal i 2009 var 86,211 heraf 5,875 lærlinge. Fra 2009 til 2010 er skolens årselevtal således steget med 8,119 årselev eller godt 9 %. Årselevtallet fordeler sig således kvartal årselever 28,093 18, kvartal årselever 23,955 18, kvartal årselever 18,221 20, kvartal årselever 24,061 28,918 I 4. kvartal 2010 har skolen haft blot 24,061 årselever inklusiv lærlinge. Det er således de store 1. og 2. kvartal i 2010, som er anledning til, at vi kan betegne årselevtallet 2010, som det største i skolens historie. Det dalende årselevtal i 3. og 4. kvartal 2010 målt i forhold til 3. og 4. kvartal 2009 kan ikke forklares med øget beskæftigelse i området omkring Kalundborg Kommune. Årsagen til det faldende årselevtal i 3. og 4. kvartal 2010 er det ikke lykkedes skolen at finde en lokal forklaring på. Produktionsskolerne i Danmark har i 2010 også nået det højeste årselevtal (7655 årselever) i historien. I lighed med Kalundborgegnens Produktionsskole er stigningen på landsplan i 3. og 4. kvartal 2010 mere behersket. Faldet lokalt i Kalundborg skal sandsynligvis ses som en del af en generel tendens på landsplan. På landsplan kan årsagerne til en mere behersket stigning i 3. og 4. kvartal 2010 være: Flere unge udsluset til uddannelse og arbejde før sommerferien 2010 end sidste år, herunder flere til EGU, hvoraf der er igangsat rigtig mange i 3. kvartal 2010 Fortsat elever i kommunen, som ikke er i gang med uddannelse Erhvervsskolernes indsats for at holde på frafaldstruede elever virker Antallet af indgåede praktikaftaler er i 2010 steget med 22 % sammenlignet med sidste år. Initiativerne med bonusordninger og løntilskud ser ud til at have en effekt med det resultat, at flere unge fastholdes i uddannelse. Elever undlader at springe fra uddannelse på grund af ledigheden (krise giver flere i uddannelse.) Finanskrisens implikationer rammer Danmark hårdere end vore nabolande Sverige og Tyskland, hvilket afspejler sig i den øgede ledighed. Ungdomsarbejdsløsheden er desværre stigende blandt de årige. Arbejdsløsheden blandt unge i alderen er steget de sidste to år. Blandt de unge årige i byggeriet ligger arbejdsløsheden over 10 procent. I september 2008 var unge i aldersgruppen arbejdsløse eller i aktivering. Det tal var i september 2010 steget til hele Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, som LO har fået foretaget. Tallene omfatter såvel unge arbejdsløse som unge arbejdsløse i aktivering. 9

10 Udslusningsresultater I 2010 blev 168 deltagere udsluset mod 123 i Resultatet for 2010 var i sammenligning med 2009: Antal udslusede deltagere % % Uddannelse 52,4 36,6 Arbejde 10,7 11,4 Andet (Barsel, militærtjeneste m. m) 8,9 10,5 Ledighed 18,5 17,1 Frafald 9,5 24,4 I alt 100 % 100 % KPS udslusningsresultater må betegnes som meget tilfredsstillende, når det samtidig iagttages, at skolens målgruppe skal gøres uddannelses- og arbejdsparate i en skoleform, der som følge af den uddannelsespolitiske og finansielle situation i hele 2010 har været i rivende udvikling. Årets udslusningsresultater viser tydeligt at vi er lykkedes med vores bestræbelser på at optimere vores udslusning til uddannelse og at minimere frafaldet på skolen. At udslusningsprocenten til uddannelse er steget markant kan skyldes en øget anvendelse af kombinationsforløb i 2010 samt en ændret vejledningssystematik, som er indført i forbindelse med ansættelse af ny vejleder i Antallet af indgåede uddannelsesaftaler på landsplan er i 2010 steget med 22 %, hvilket er medvirkende årsag til, at udslusning til uddannelse generelt har bevæget sig i positiv en retning i Dette har også glædet undervisningsministeren som i februar 2011 udtaler, at præmieringsordningen på kr virker. At frafaldsprocenten på Kalundborgegnens Produktionsskole er faldet markant kan have en sammenhæng med, at unge der er målgruppe til produktionsskole i langt højere grad fastholdes i et uddannelseskrav frem for at blive fastholdt på overførselsindkomst. En ny politik, hvor unge vendes i døren når de henvender sig for at få kontanthjælp, og i stedet bliver mødt med krav om at gå på produktionsskole eller gå i gang med uddannelse, kan have en effekt på frafaldsprocenten. Det er blevet vanskeligere og mindre attraktivt at hoppe af toget. Men kun knapt halvdelen af dem, der i 2008 begyndte på en erhvervsfaglig uddannelse forventes at fuldføre denne. Det viser tal fra undervisningsministeriet rapport fra 2010 Tal der taler Dette skyldes blandt andet manglende praktikpladser, men også fejlvalg og frafald er årsagen. Alt for mange falder fra en ungdomsuddannelse. Det koster samfundet dyrt og kan true fremtidens velfærdssamfund. 10

11 11

12 Regnskabet Budgetgrundlaget for år 2010 var 85 årselever inkl. 9 igangværende lærlinge fra forsøgsprojektet produktionsbaseret lærlingeuddannelse. Ved 3 Kvartal 2010 budgetopfølgning bliver det klart, at skolen som følge af stigende elevtilgang må foretage en budgettilpasning således at budgetgrundlaget for 2010 bliver 95 årselever inkl. 9 igangværende lærlinge. Der er ingen begivenheder, der rykker ved den finansielle stilling pr. 31. december 2010, ligesom der ikke har været usikkerhed ved værdiansættelsen af aktiver og gæld. Årets positive resultat på kr ,00 har tre hovedårsager: Indtægter som følge af øget elevtilgang Årets positive resultat på kr ,00 skyldes en kraftig stigning i årselevtallet. Der har i de sidste to år (2009 og 2010) været en stærk stigende tendens i årselevtal, men hvis vi for eksempel sammenligner skolens driftsøkonomi med 2006, hvor vi havde 43,168 årselever har der gennem årene været forholdsvis store udsving i årselevtallet - i 2008 var årselevtallet 57,147. Den i 2010 stigende tilgang af årselever hænger ligesom i 2009 sammen med finanskrisens implikationer: Ungdomsarbejdsløsheden er fortsat stigende i Den stigende ungdomsarbejdsløshed er nok kommunernes mest presserende udfordring. Der er god grund til bekymring for, at en generation skal stå tilbage uden en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og dermed stå og mangle de kvalifikationer erhvervene vil efterspørge når finanskrisen klinger ud. En del af disse unge er målgruppe for et produktionsskoleophold, og derfor søger de unge i denne tid så massivt vores skoler. Vores undervisningsminister udtrykker i 2009 bekymring over om den finansielle krise vil gå ud over de unge. Kalundborgegnens Produktionsskole deler fortsat denne bekymring. Den stigende elevtilgang i 2009 og 2010 er blevet fulgt op af en tilsvarende ansættelse af nye lærere og etablering af nye værksteder, hvilket endeligt slår igennem her i 2010 regnskabet hvor lærerlønomkostninger pr. årselev fra 2009 til 2010 er steget med 41 %. Men hvis vi sammenligner med for eksempel 2006 er lærerlønomkostninger pr. årselev i 2010 faldet med 34 %. Resultatet understreger den pointe at der generelt er indbygget en vis træghed i virksomheders tilpasning til aktuelle udfordringer. Det tager tid at rekruttere nye medarbejdere og etablere nye værksteder og derfor ser vi disse udsving på lærerlønomkostninger pr. årselev. Fokus på omkostningsstyring samt indtægtsdækket virksomhed Ud over selvfølgelig at have fokus på mulighedsrummet inden for erhvervsuddannelserne har skolen - belært af den omfattende budgettilpasning og omstrukturering i i forbindelse med tilpasning til det øgede elevtal og deraf følgende oprettelse af nye værksteder, haft fokus på at prioritere oprettelsen af værksteder, som i en opstartfase var mindre omkostningstunge end andre. Skolen har i 2010 oprettet et nyt værksted: Træ og byg. Etableringsomkostningerne hertil været forholdsvis beskedne, idet værkstedet er blevet oprettet som en selvstændig enhed, med maskinværkstedsfaciliteter til fælles med skolens ejendomsserviceværksted, som tidligere hed byg og anlæg. Når udgifter til værkstedsomkostningerne på trods af den markante stigning i 2010 årselev- 12

13 tal, er faldet med 30 % i 2010, så skal det dels ses i sammenhæng med, at der i 2009 var store etableringsomkostninger i forbindelse med oprettelse og drift af mekanikerværkstedet, og dels ses i sammenhæng med, at indtægterne på værkstederne i 2010 er faldet på grund af ordrenedgang, som følge af finanskrisen, med deraf følgende færre omkostninger på værkstederne. Når udgifter til andre omkostninger vedrørende undervisning ikke har fulgt med den markante stigning i 2010 årselevtal, så skyldes det, at skolen i 2010 har set virkningen af en kraftig tilpasning i 2009, blandt andet på leasingaftaler, som er udløbet. På Kalundborgegnens Produktionsskole skal sund økonomi og høj faglighed fortsat gå hånd i hånd. Indtægtsdækket virksomhed har i 2010 tilført skolen indtægter for ca ,00. Dette er en stigning på ca. 18 % og hvis vi medtager stigningen på 55 % fra 2009, så er tendensen fortsat positiv og skyldes at skolen tilsammen har øget sine indtægter vedrørende skoleelever i den undervisningspligtige alder, arbejdsprøvning, mentor- og kontaktpersonordninger. Umiddelbart ser årets resultat tilfredsstillende ud. Det er dog kun fordi der har været så stor stigning i skolens årselevtal og dermed statstilskuddet at det dækker over en desværre stadig negativ bruttofortjeneste fra skolens værkstedsdrift. Vedrørende skolens værkstedsregnskab: Sammenlignet med regnskabet 2009 er den samlede bruttofortjeneste fra værkstedssalget i 2010 steget med godt 42 % fra kr ,00 i 2009 til kr ,00. Denne forbedring skyldes især mekanikerværkstedet, som for alvor er ved at få gang i ordrebogen. Desværre for ejendomsserviceværkstedet er bruttofortjenesten faldet med 382 %, men værkstedet havde i 2009 en overskudsgivende engangsordre for et renovationsfirma, og dette er hovedårsagen til det beklagelige fald i En nu afsluttet personalesag har også haft indflydelse på manglende produktion af ordre på værkstedet. Afgiftstilsvar for perioden 1/ til 31/ I forbindelse med SKM SKAT/styresignal af 24. juni 2010 har skolen fremsendt anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvar for nævnte periode på kr I henhold til årsregnskabsloven 49 er afgiftstilsvaret indregnet under note 3 øvrige indtægter og andre tilskud selv om anmodningen stadig er under sagsbehandling i SKAT. Dispositionsbegrænsning i 2010 vedrørende bevillinger på finansloven 2011 Skolen har indregnet den beløbsmæssige effekt af de i ministeriets brev af 31. august 2010 meddelte dispositionsbegrænsninger i denne årsrapport for Besparelsen udgør kr ,00 og er opgjort under note 2 statstilskud. Produktionsbaseret Lærlingeuddannelse/Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse (PBE) Igen i år 2010 har Kalundborgegnens Produktionsskole i samarbejde med produktionsskolerne i hhv. Odder, Randers, Korsør og Nykøbing F samt ca. 20 andre produktionsskoler med tilskud fra Folketinget Satspulje deltaget i forsøget med at uddanne lærlinge med udgangspunkt i 13

14 produktionsskoleformens anderledes læringsmiljø. Projektet som blev iværksat også for satspuljemidler i 2004, skal undersøge, om det er muligt at opnå en faglig uddannelse, som er forankret på en produktionsskole, og som i tæt samarbejde med erhvervsuddannelsesinstitutionerne kan opnå det samme mål/svendebrev, som er gældende inden for det pågældende fag. Metoderne tager afsæt i produktionsskolernes læringsmiljø, og er således anderledes end de undervisningsmetoder, lærlingene ville blive udsat for i det ordinære uddannelsessystem. Forsøget, som nu er afsluttet og implementeret i Lov om erhvervsuddannelse blev fulgt med stor interesse fra undervisningsministeriet, idet evalueringer indikerer, at uddannelsen formår at skabe en pædagogisk form, som giver en ny chance til en gruppe lærlinge, som næppe ville kunne gennemføre en kompetencegivende erhvervsuddannelse i det ordinære uddannelsessystem. Pr. 1. august 2010 trådte en ny EUD lov i kraft med mulighed for PBE på produktionsskoler. PBE er en ny måde at tilrettelægge erhvervsuddannelser, men efter de samme overordnede retningslinjer, som er afprøvet gennem forsøget Produktionsbaseret lærlingeuddannelse. Grundforløbsdelen på erhvervsuddannelsesinstitutionerne bliver helt eller delvist erstattet af en grundlæggende oplæring på produktionsskoler efter samme principper som ved tilrettelæggelse af ny mesterlære. PBE er således en anderledes måde at gennemføre en erhvervsuddannelse på. Kalundborgegnens Produktionsskole indgår sammen med de fire andre frontløber -lærlingeskoler i den af produktionsskoleforeningen nedsatte styregruppe der skal følge forsøget til dørs og samtidig sikre at PBE bliver udbredt på produktionsskolerne. Målet er at få taget endnu et rigtigt skridt på vejen mod at skabe nye uddannelsesveje, for unge der har brug for at lære på en anden måde end ordinært. Samarbejdet med EUD herunder om Kombinationsforløb og grundforløb som forlagt undervisning til produktionsskolen Formålet med et samarbejde mellem skoleformerne er at sikre den enkelte elev fastholdes i uddannelse, og sikre at alle unge herunder også unge med behov for en ekstra indsats får mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende erhvervsuddannelse. Samarbejdet mellem erhvervsuddannelserne og Kalundborgegnens Produktionsskole sikrer kvalitet, systematik og tæt opfølgning. Med den unge i centrum og ud fra et helheds- og udviklingssyn, ønsker Kalundborgegnens Produktionsskole de bedst mulige forudsætninger for den unges kompetenceudvikling og uddannelse. I 2010 foreligger der fælles skriftlig samarbejdsaftale med Erhvervsskoler og SOSU-skoler og Produktionsskoler i hele Region Sjælland. Kalundborgegnens Produktionsskole har der ud over skriftlige samarbejdsaftaler med Københavns tekniske Skole, Slagteriskolen i Roskilde, Selandia i Slagelse overvejende for lærlinge og egu-elever. Kommunesamarbejdet herunder erhvervsgrunduddannelsen(egu) Kalundborgegnens Produktionsskole er en vigtig krumtap i Kalundborg Kommunes arbejde og ansvar for, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Kalundborgegnens Produktionsskole har altid spillet en vigtig rolle på Kalundborgegnen, hvilket der i Kalundborg Kommune er kvitteret for med en bred opbakning fra såvel det administrative niveau som driftsenhederne. Der er i 2010 fortsat en stærk kommunal repræsentation i bestyrelsen. Kalundborgegnens Produktionsskole indgår som fast medlem i 4 samarbejdende og rådgivende fora tværfagligt ungdomsteam 14

15 ungenetværket uddannelsesrådet nedsat af kommunalbestyrelsen kriminalpræventivt lokalråd nedsat af Politiet Kalundborgegnens Produktionsskole har gennem 2010 arbejdet intenst på at videreudvikle egu og skabe opmærksomhed omkring uddannelsen samt etablere kontakt til gode praktikpladser. Partnerskabet omkring egu mellem Kalundborg Kommune og Kalundborgegnens Produktionsskole indbefatter, at Kalundborgegnens Produktionsskole tilrettelægger egu-uddannelsen for de elever, som Kalundborg Kommune i henhold til gældende lov, regler, standarder og uddannelsesplaner visiterer til skolen. I forlængelse heraf har Kalundborgegnens Produktionsskole igangsat projekt sæt skub i egu 2.0. Projektet Virksomhed med hjerne og hjerte skal tage endnu et skridt til, at tilvejebringe kvalificerede egu-praktikpladser og dermed give flere unge, som ellers ville stå uden en uddannelse, en chance for at få taget en egu og samtidig skabe nogle betingelser omkring den unge, som minimerer frafaldet på egu. Projektet som er støttet af FoU midler med kommunal medfinansiering gennem det lokale beskæftigelsesråd, er planlagt til at slutte ultimo Samarbejde med ungdommens udannelsesvejledning Godt 95 pct. af en ungdomsårgang i Nordvestsjælland tilmelder sig en uddannelse, der giver adgang til videreuddannelse eller til arbejdsmarkedet. En alt for stor del af disse unge afbryder deres uddannelsesforløb en eller flere gange. Derfor er en af de væsentlige opgaver at Kalundborgegnens Produktionsskole samarbejder med ungdommens uddannelsesvejledning (UU). Dette samarbejde er formaliseret i en samarbejdsaftale mellem UU og produktionsskolerne samt en lang række uddannelsesinstitutioner. Kalundborgegnens Produktionsskole har forpligtet sig til at underrette UU om optag afbrud risiko for afbrud Dette sker gennem portalen Kalundborgegnens Produktionsskole er i tæt dialog med UU s vejledere. Oplever skolen elever der vurderes at have svært ved at kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse skal UU s vejledere i god tid forinden forløbet på produktionsskolen slutter, inviteres til samarbejde omkring eleven og dennes videre forløb. Uddannelsesinstitutionerne og UU har aftalt at afholde årligt arrangement, hvor forældre og elever fra klasse inviteres til at orientere sig om ungdomsuddannelserne, egu og produktionsskoleophold i Nordvestsjælland. Arrangementerne planlægges og gennemføres af UU-vejledere i de enkelte lokalområder. Til disse møder holder produktionsskolerne oplæg om indholdet i et produktionsskoleophold. Den uddannelsespolitiske situation Produktionsskoleformen har på landsplan bevæget sig fra i nogle år, at være hårdt presset af manglende tilgang til nu at have nået det højeste årselevtal i skoleformens historie. Samtidig er skolerne gået fra at være næsten 100 i 2006 til nu 78 produktionsskoler på landsplan. 15

16 Årselevtal 2008: 5067 Årselevtal 2009: 6639 Årselevtal 2010: 7665 Stigningerne i tredje og fjerde kvartal 2010 er dog mere begrænsede, så noget tyder på at den voldsomme stigning har nået sit højdepunkt og nu flader ud. At vi som skoleform nu oplever fremgang hænger sammen med at Danmark befinder sig i en finanskrise, hvor de unges adgang til arbejdsmarkedet er blevet meget mere begrænset. På trods af at praktikpladssituationen er forbedret, så er der fortsat en tungere gruppe unge, eksempelvis unge i egu-målgruppen, som mangler praktikpladser, og dermed unge der står og banker på døren til produktionsskolerne. Velfungerende værksteder er blevet nedlagt under de vanskelige økonomiske betingelser i de foregående år, og nu udvider mange skoler med nye værksteder og medarbejdere. Dette er også virkeligheden for Kalundborgegnens Produktionsskole. Det massive pres vi i 2010 har oplevet på Kalundborgegnens Produktionsskole betyder at vi skal være særligt bevidste om at bevare kvaliteten også i Det væsentlige i produktionsskolepædagogikken er, at læreren og deltageren tilbringer mange timer sammen om nødvendige og autentisk produktioner i forpligtende arbejdsfællesskaber. Mange af de nye produktionsskoledeltagere møder op på skolen med betydelige nederlagsprægede oplevelser i rygsækken og de unges frustrationstærskel kan være meget lav. Nærheden til en engageret voksen skal bidrage til at nedbryde en negativ identitet, og det sociale praksisfællesskab skal skabe læring på en ny og meningsfuld måde. For at dette skal kunne lade sig gøre må antallet af deltagere ikke blive for højt i forhold til den enkelte værkstedslærer. Det er denne balancegang mellem øget pres og kvalitetssikring skolen skal være i stand til at udføre i Kalundborgegnens Produktionsskole ser sig selv som en del af uddannelseslandskabet Vi skal leve op til det faktum, at produktionsskolerne i en grad som aldrig før har været medtænkt i mange uddannelsespolitiske tiltag. Allerede nu er skolen en selvstændig institutionel ramme om praksisnære individuelle uddannelser som f.eks. egu, produktionsbaseret lærlingeuddannelse, PBE, dele af grundforløb samt andre former for praksisnær kompetenceudvikling. Vi underviser de unge som har behov for at blive undervist i et andet læringsmiljø, end det der kan tilbydes på de ordinære ungdomsuddannelser. Et læringsmiljø som er praksisnært og bygger på en personlig relation mellem den unge og læreren. Der er mere end nogensinde behov for produktionsskolernes læringstilbud, hvis vi skal sikre at alle unge uanset finanskrise får en ungdomsuddannelse. Den stigende tilgang skal anspore produktionsskolerne yderligere til at være med helt fremme uddannelsespolitisk og sætte nye standarder for hvordan man kan nå frem til en uddannelse/et svendebrev. Et produktionsskoleophold kan anskues som begyndelsen til uddannelse for mange unge. Vi vil fastholde vores praksisnære pædagogik og sætte kompetencebegrebet til debat, således at det man lærer på produktionsskole også kan blive anerkendt. Forventninger til fremtiden: 16

17 Budgetgrundlaget for 2011 er på 90 årselever med et forventet resultat på ca. kr ,00. Vi er generelt optimistiske i forhold til det kommende års skoledrift, idet budgettet er tilrettelagt i overensstemmelse med realistiske forventninger til årselevtallet. Meget tyder på, at Kalundborgegnens Produktionsskole i 2011 er elevtalsmæssigt og økonomisk stabil og at det massive pres skolen oplevede i 2010 nu klinger af. Finanskrisen vil forhåbentlig også klinge af, men der er foreløbig ikke forventninger om at den økonomiske vækst vil bremse ledigheden i Vi forventer ikke, at øget vækst vil få væsentlig betydning for 2011 årselevtallet på vores skole. Når vi budgetterer fornuftigt med 5 årselever færre end årselevresultatet 2010, så skyldes det, at vi endnu ikke kender effekten af genopretningsaftalen indgreb overfor produktionsskoledeltagerne hvad angår målgruppen og skoleydelsen overfor de over 18 årige hjemmeboende. Skolen forventer at have en tilfredsstillende likviditet og føre en ansvarlig økonomisk forvaltning på trods af planlagte investeringer, samt udlæg i forbindelse med diverse nationale som internationale projekter. Der er derfor ikke forventning om øgede renteindtægter. Stabilisering af skolens undervisningstilbud til det øgede antal elever Efter et år 2010, hvor skolen oplevede en historisk høj årselevtilgang og en del nyansættelser skal vi i 2011 stabilisere skolen, så vi også i det kommende år kan præsterer et tilfredsstillende udslusningsresultat selvom skolen arbejder under vanskelige betingelser: Vi skal drive en vellykket skole for unge der i praksis har lært at foragte skolen og sig selv som elever. Vi skal give skolens deltager mulighed for at udvikle sig fra at være såkaldte fiaskoer til unge mennesker, der med engagement tager den udfordring op, at forandre eget syn og tro på sig selv og komme i gang med en uddannelse. Omdrejningspunktet i denne forandringsproces er produktionen. Når vi fastholder reelt produktivt værdiskabende arbejde, som vores primære læringsgrundlag, betyder det at der er ting, der bare skal gøres - selvfølgelig i et konstruktivt samarbejde. Det sociale praksisfællesskab bliver dermed altafgørende for formidling af deltagernes læreprocesser. Derfor skal vi blive ved med, at insistere på at tilrettelæggelsen af undervisningen på værkstederne skal tage afsæt i reel produktion og praktisk arbejde. Det er den sociale praksis der bringer læringen med sig. Samarbejde med erhvervsskolerne Produktionsskoleloven (L558) indebærer bl.a., at produktionsskolernes uddannelsestilbud skal målrettes mod kompetencegivende uddannelse herunder især erhvervsuddannelserne. Lovgivningen giver desuden mulighed for, at produktionsskoler kan gennemføre dele af erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvis det det indgår i en samarbejdsaftale. Denne mulighed er aftalt i de samarbejdsaftaler Kalundborgegnens Produktionsskole har indgået i Region Sjælland. Skolesamarbejdet i forbindelse med PBE er fastsat i bekendtgørelse nr. 893 af 08/07/2010. Erhvervsskolerne og produktionsskolerne skal indgå skriftlig samarbejdsaftale med hinanden i forbindelse med PBE-lærlinge. Samarbejdsaftalen skal fastlægge rammer for samarbejdet vedrørende produktionsskolens indstilling af elever til optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, herunder krav til: 1) Indstillingens form og indhold. 17

18 2) Proceduren for erhvervsskolens behandling af produktionsskolens indstilling. 3) Procedurens tidsmæssige udstrækning. På Kalundborgegnens Produktionsskole har vi indgået skriftlig samarbejdsaftale i henhold til bekendtgørelsen med EUC Nordvestsjælland, samt Københavns tekniske Skole og vi forventer i 2011 at indgå aftaler med Selandia CEU og Roskilde Slagteriskole. Samarbejdet med erhvervsskolerne og udvikling af kombinationsforløb er fortsat i en udviklingsfase. De dyrekøbte erfaringer med kombinationsforløb skal anvendes til at styrke og kvalificere samarbejdet, så kombinationsforløbene også er effektive i forhold til intentionerne bag loven. Kalundborgegnens Produktionsskole indgår på egu området i samarbejde med mange forskellige uddannelsesinstitutioner. Omdrejningspunktet for dette samarbejde er den enkelte egu-elevs individuelle uddannelsesplan. På eguområdet forventes i 2011 et øget samarbejde med Kalundborg Kommune om tilvejebringelse af kommunale praktikpladser. Samarbejde med Ungdommens uddannelsesvejledning Nordvestsjælland Ny bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af uddannelse betyder at UU får meget præcise opgaver og myndighed i forhold til unge der skal i gang med en uddannelse. Der er i bekendtgørelsen ligeledes klare procedurer for hvordan unges ønske om erhvervsgrunduddannelse skal behandles. Procedurer som vil bringe UU nordvestsjælland og Kalundborgegnens Produktionsskole i endnu tættere samarbejde. Med ungepakkens nye krav til ungdommens uddannelsesvejledning om, at uddannelsesparathedsvurdere unge i 9-10 klasse, samt kommunernes pligt til at opstille alternative aktiviteter til unge der vurderes ikke uddannelsesparate, ønsker Kalundborgegnens Produktionsskole at være en tæt og fleksibel samarbejdspartner. Da de såkaldte ikke uddannelsesparate i mange år har været produktionsskolernes målgruppe, er der sund fornuft i at se produktionsskolerne som at et naturligt valg i en situation, hvor der skal udarbejdes en uddannelsesplan for et ungt menneske, som er vurderet til at være ikke uddannelsesparat. Det vil vi tydeliggøre i Dokumentation af kompetencer Som del af Velfærdsforliget er det besluttet, at landets produktionsskoler i større udstrækning end det er tilfældet i dag skal arbejde med dokumentation af indhold og effekt af den gennemførte undervisning.; herunder også en realkompetenceafklaring/-vurdering. I 2008 deltog Kalundborgegnens Produktionsskole i et kompetenceudviklingsprojekt vedrørende dokumentation af kompetencer. Med hjælp fra en konsulent fra Korsør Produktionshøjskole har vi nu et dokumentationsværktøj der synliggør de kompetencer man kan erhverve sig her på skolen. I 2010 har skolen gennemført endnu et kompetenceudviklingsprojekt. På grund af skolens vækst såvel værkstedsmæssigt som på medarbejdersiden er det nødvendigt i 2011 at kvalitetssikre de allerede erhvervede dokumentationsværktøjer. Kvalitetssikringen skal fastholde skolen som en 18

19 skole, der kan og vil påtage sig et ansvar for at det man lærer på en produktionsskole, kan synliggøres og gøres til genstand for en egentlig realkompetencevurdering. De kompetencer man erhverver på en produktionsskole bør kunne give merit i det ordinære uddannelsessystem eller bruges som dokumentation over for en arbejdsgiver. Produktionsskolebevis Kalundborgegnens Produktionsskole anvender produktionsskolebeviset som en gyldig og ensartet dokumentation for produktionsskoleelevens erhvervede kompetencer. Produktionsskolebeviset hænger nøje sammen med dokumentationsværkstøjet kompetencetavlerne og skal ses i en helhed. Beviset skal forbedres, så det i endnu højere grad opsummerer elevernes nuværende kompetenceniveau på udvalgte områder, samt peger på de mere kontekstafhængige erhvervede kompetencer som evner til samarbejde og kommunikation. Efter at vi nu har anvendt produktionsskolebeviset i over 2 år skal disse erfaringer i 2011 bidrage til at der også på landsplan sker en udvikling hen imod et formelt krav om, at alle produktionsskoler skal udstede produktionsskolebeviser. Produktionsskolebeviset skal overordnet set bidrage til at bane vejen for en udvidet forståelse af kompetencebegrebet, forstået således at opfattelsen af, hvor og hvordan man kan erhverve sig formelt anerkendte kompetencer har vide horisonter. Det vil Kalundborgegnens Produktionsskole gerne bidrage til. Produktionsbaseret lærlingeuddannelse/pbe I forbindelse med aftalen om satspuljemidler har Kalundborgegnens Produktionsskole siden 2004, modtaget støtte til forsøgsprojektet produktionsbaseret lærlingeuddannelse. Forsøget vedrører gennemførelse af erhvervsuddannelser med fleksibel varighed på 25 udvalgte produktionsskoler. Uddannelserne tilbydes unge, som efter en konkret vurdering ikke forventes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse i det ordinære uddannelsessystem. 1. august 2010 blev forsøget permanentgjort som en del af globaliseringspuljen i ungepakken med henblik på at øge fastholdelsen af unge i uddannelse, der bedre vurderes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på en produktionsskole. Den nye uddannelse hedder PBE/Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse, og bygger på principper der ligger tæt op ad Mesterlære. Kalundborgegnens Produktionsskoles rolle sammen med de fem gamle lærlingeskoler bliver at stille sig til rådighed for de nye produktionsskoler, som står overfor for første gang at skulle tage livtag med alle de regler og retningslinjer som vil blive implementeret i EUD loven. I 2011 forventer Kalundborgegnens Produktionsskole at igangsætte PBE indenfor følgende brancher: klejnsmed, mekaniker, ejendomsservicetekniker, cater eller ernæringsassistent. Det langsigtede mål er, at have lærlinge på alle skolens værksteder. Fordi lærlingene fungerer som kulturbærere og rollemodeller, er de med til at hæve det faglige niveau på værkstedet, og inspirere andre deltagere til at tage en uddannelse. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) 19

20 Praktikpladspakken fra juni 2009 indførte løntilskud på 30 kr. i timen i 7 måneder til den arbejdsgiver som indgår praktikaftale med en egu-elev. Samtidig er det tanken at nye refusionsregler skal øge kommunernes incitament til at iværksætte flere egu uddannelser. Vi har et håb om, at dette initiativ vil gøre det nemmere at skaffe praktikpladser til vore egu-elever i 2011, men vi frygter at virksomhederne er så pressede af finanskrisens ordremangel, at de ikke reelt kan tilbyde en egu-elev opgaver nok, hvorved praksislæringsgrundlaget forsvinder. Det er som bekendt, kommunalbestyrelsen forpligtelse at tilrettelægge egu for en nærmere defineret målgruppe. Da egu er en vekseluddannelse med skole- og praktikforløb, omfatter forpligtelsen ifølge Undervisningsministeriet, at der gives mulighed for, at såvel skole- som praktikdele kan gennemføres. I de tilfælde, hvor der ikke kan tilvejebringes en praktikaftale med en virksomhed, er kommunen ansvarlig for at etablere praktikforløb på en værkstedsskole. Chefen for faglig enhed Undervisning i Kalundborg Kommune har tiltrådt en ny partnerskabsaftale 2010 med Kalundborgegnens Produktionsskole om at tilrettelægge egu for 20 elever i flow. I forbindelse med finanskrisen har det vist sig vanskeligt at skaffe praktikpladser til egu-elever. For når krisen slår hårdt og virksomhederne er tvunget til at holde igen, så er det typisk dem der er nederst i uddannelseshierakiet der bliver ramt hårdest. Derfor må vi i 2011 forvente at flere egu elever kommer i værkstedsskolepraktik på Kalundborgegnens Produktionsskole. Denne mulighed er i øjeblikket eneste svar på problemet med at skaffe tilstrækkeligt med praktikpladser. Heldigvis er de fleste af vores værksteder i forvejen godkendte til lærlingeuddannelser, så kvaliteten er i orden uanset om en egu elev er i virksomhedspraktik eller værkstedsskolepraktik. Maritime kvalificeringsmoduler Kalundborgegnens Produktionsskole vil i perioden blive udviklet og afprøvet inden for rammerne af egu-uddannelsen og Interreg. projektet PRO-NET. Internationalt samarbejde Pro-Net er et samarbejdsprojekt mellem 3 tyske og 3 danske institutioner, hvoraf Kalundborgegnens Produktionsskole udgør den ene af 3 danske produktionsskoler. Projektperioden er fra 1. januar 2010 til 31. december Det er projektets formål at opbygge et tysk-dansk produktionsskole- og uddannelsesnetværk for i fællesskab at udvikle og konsolidere uddannelsestilbud til unge der har brug for at lære på en anden måde end de ordinære undervisningsmetoder. Projektet består af 5 arbejdspakker dansk-tysk erfaringsudveksling og konceptuel videreudvikling af produktionsskoleformens praksislæring forankring af produktionsskoler i erhvervsuddannelsessystemet udvikling af dansk-tyske uddannelsesmoduler for de maritime erhverv i Fehmarnbelt regionen. Udveksling Offentlighedsarbejde En projektleder står i spidsen for udvikling af dansk-tyske uddannelsesmoduler for de maritime erhverv i Fehmernbelt regionen. i 2011 vil der være en del aktivitet med elev- og lærerudveks- 20