Notat vedr. svømmefaciliteter i Skanderborg Kommune

Transkript

1 Notat vedr. svømmefaciliteter i Skanderborg Kommune BAGGRUND I forbindelse med indgåelsen af Aftale for Budget besluttede forligspartierne sig for i løbet af 2014 at undersøge behovet for svømmefaciliteter. I den forbindelse har administrationen afventet resultaterne af en større og statistisk valid Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Skanderborg Kommune, som Idrætssamvirket har foranlediget. 1 Undersøgelsen, der siger noget om idrætsmønstrene i Skanderborg Kommune og som sådan også, hvad der kan og måske bør prioriteres, præsenteredes offentligt på et borgermøde den 20. august 2014, hvor ikke mindst drøftelser over svømmefaciliteter fyldte en del. Siden har den selvejende institution Skanderborg Svømmehal deltaget i Kultur- og Sundhedsudvalgets møde den 2. oktober 2014 for en nærmere drøftelse af den fremtidige strategi for hallens fremtid og virke. I forlængelse af mødet besluttedes det at rekvirere yderligere materiale fra Skanderborg Svømmehal. Senest har Kultur- og Sundhedsudvalget på møde den 6. november 2014 vedtaget at invitere Skanderborg Svømmehal til nye drøftelser i februar 2015 samt indlede en overordnet drøftelse af det fremtidige udbud af svømmehalsfaciliteter i hele kommunen. IDRÆTSSAMVIRKETS FACILITETSUNDERSØGELSE Facilitetsundersøgelsen tydeliggør et ønske om nye og flere svømmefaciliteter i Skanderborg Kommune. Undersøgelsen forholder sig ikke til typen af de ønskede faciliteter men til gengæld i nogen grad den ønskede placering. Undersøgelsen forholder sig heller ikke til de økonomiske sider ved etablering og drift af svømmefaciliteter andet end på et meget overordnet niveau. Nedenstående er undtaget afsnitsoverskrifter og sproglige justeringer uddrag af Facilitetsundersøgelsen. Datagrundlag Der blev ved udarbejdelsen af Idrætssamvirkets facilitetsanalyse gennemført tre forskellige spørgeskemaundersøgelser til henholdsvis foreninger og institutioner, som benytter idrætsfaciliteterne, til skolebørn og til voksne. I de respektive undersøgelser deltog 137 foreninger og institutioner, børn fra klassetrin og voksne borgere i alderen år. Svømmehaller Med kun én decideret svømmehal i Skanderborg Kommune er der statistisk set borgere om at dele kommunens eneste reelle svømmehal (en svømmehal med mindst et 25 meter bassin), hvilket er mere end dobbelt så mange som på landsplan ( borgere pr. svømmehal). 1 Undersøgelsen er med Idrætssamvirket og Skanderborg Kommunes medvirken udarbejdet af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet (CISC) og Idrættens Analyseinstitut (IDAN). 1

2 Det er muligvis også årsagen til, at andelen af skoleelever, der går til svømning eller kommer i en svømmehal, er lavere end i landet som helhed. Svømmehal er da også den facilitetstype, som flest skoleelever i spørgeskemaundersøgelsen ønsker. Det er imidlertid tankevækkende, at det umiddelbart lave udbud af svømmehaller i kommunen ikke synes at have større betydning for, hvor mange af de voksne, der dyrker svømning. Andelen er faktisk på et højere niveau end landsgennemsnittet. Men som spørgeskemaundersøgelsen af de voksne borgere også viser, foregår en stor del af svømmehalsbrugen uden for kommunen. Mht. placeringen er der lige mange i Ry eller i Galten området, som ønsker en. Ud fra resultaterne i spørgeskemaundersøgelserne er det dog ikke muligt at bestemme, om den ene placering vil være bedre end den anden. En mulighed er også at placere ét stort svømmecenter med flere bassiner i Skanderborg, som så skal servicere hele kommunens behov for svømning. Der har været forslag fremme om at etablere mindre svømmesale (12 eller 16 meter bassiner) på 1-3 skoler i kommunen. Der er ingen tvivl om, at dette ville betyder meget for skolelevernes deltagelse i svømning men det er ikke sikkert, at det ville komme resten af kommunens borgere eller foreninger til gode, idet de primært efterspørger større bassiner til både motions- og konkurrencesvømning. Derudover bør valget mellem flere mindre svømmesale og én stor svømmehal ses i et anlægs- og driftsmæssigt perspektiv. Her vil den sidstnævnte på kort sigt muligvis være den dyreste, men på langt sigt være den mest attraktive ud fra et funktionelt og brugsmæssigt synspunkt. Foreningerne For så vidt angår foreninger og institutioners generelle brug af idrætsfaciliteter viser undersøgelsen, at hovedparten også benytter faciliteter og anlæg uden for kommunen. Det drejer sig hovedsageligt om foreningerne men analysen viser samtidig, at brugen af anlæg uden for kommunen primært handler om deltagelse i kampe og turneringer og i mindre grad om de ugentlige træninger. Resultater fra nylig forskning viser, at der stort set ikke er nogen sammenhæng mellem det kommunale udgiftsniveau til foreninger og faciliteter og foreningernes tilfredshed med den økonomiske støtte til foreninger og tilfredshed med idrætsfaciliteter. Resultaterne fra denne forskning indikerer også, at boldspilsforeninger (med turneringsaktivitet), er mindre tilfredse med den kommunale støttes størrelse end motionsforeninger (med et mere rekreativt fokus). Desuden viser det sig, at foreninger i kommuner, hvor de er færre om at dele faciliteter, er mere tilfredse og i bedre trivsel. Således tyder det på, at især faciliteterne, deres tilstand og tilgængeligheden af dem, spiller en væsentlig rolle for foreningers tilfredshed og trivsel. Børnene De mest dyrkede idrætsgrene, som skoleeleverne i Skanderborg Kommune går til, er nævnte rækkefølge: Fodbold, håndbold, fitness, badminton, gymnastik og svømning. Den aktivitetsmulighed, som flest elever savner, er muligheden for at gå i svømmehal. Børnenes idrætsaktiviteter samt deres ønsker er i højere grad knyttet til og afhængige af fysiske faciliteter, som den kommunale politik giver mulighed for at benytte, end de voksnes fritids- og idrætsinteresser er. 2

3 Over halvdelen af de børn, der svømmer regelmæssigt, anvender Skanderborg Svømmehal. Næsten en tredjedel af eleverne har svaret, at de benytter andre svømmefaciliteter uden for kommunen. De voksne De mest dyrkede idræts- og motionsaktiviteter blandt voksne i kommunen er: Vandreture (33 %), jogging/motionsløb (32 %), styrketræning (30 %), konditionstræning (15 %) og svømning (15 %). Knap 70 % af alle de voksne, dyrker idræt og motion på egen hånd, 45 % gør det i en idrætsklub eller forening, og 32 % gør det i et fitnesscenter, danseinstitut og lignende. 10 % dyrker deres idræt og motion i uformelle grupper, mens omkring 5 % benytter sig af tilbud på deres arbejdsplads. Deltagelsen i foreningsbaseret idræt eller motion er lavest for aldersgrupperne år og år i forhold til de ældre aldersgrupper. De unge foretrækker til gengæld at dyrke deres idræt og motion i motions- og fitnesscentre. De voksne mest benyttede steder eller faciliteter til idræt og motion er naturen (i skoven, på stranden, på vandet, i parker m.v.) (56 %), på veje, gader, fortove o.l. (44 %) og motionsrum/fitnesscenter (38 %). Først på fjerdepladsen og længere nede kommer faciliteter, som er tæt knyttet op på denne, såsom idrætshaller (23 %), svømmefaciliteter (14 %), gymnastiksale (12 %) samt boldbaner (6 %). Hvad angår svømmefaciliteterne benytter 49 % af de voksne svømmere Skanderborg Svømmehal. Men næsten ligeså mange (47 %) benytter en svømmefacilitet uden for kommunen. Brugen af idrætshaller er stort set det samme som ved svømmehaller, dvs. de voksne borgere anvender faciliteter uden for kommunen i næsten lige så stor grad som faciliteter inden for kommunen. De voksne har generelt fire punkter, som de ønsker forbedret i forhold til idrætsfaciliteterne og mulighederne for idrætsaktiviteter i kommunen. Det drejer sig om en svømmehal i området Ry/Galten; bedre synliggørelse af de mange naturområder i kommunen; bedre fordeling og udbud af haltimer til voksne; samt bedre vedligeholdelse og rengøring i kommunens skolehaller. Facilitetsrapportens hovedkonklusion De facilitetstyper, som de organiserede brugere og borgerne i Skanderborg Kommune efterspørger og ønsker, er: En svømmehal mere i kommunen, forskellige specialfaciliteter, udendørs aktivitetsområder, motionsstier og naturfaciliteter. SVØMMEFACILITETER I SKANDERBORG KOMMUNE Den selvejende institution Skanderborg Svømmehal Der findes blot en svømmehal i Skanderborg Kommune med et 25 meter bassin Skanderborg Svømmehal, beliggende i Skanderborg. I tilknytning til svømmehallen, der også rummer et varmtvandsbassin, findes et motionscenter, et mindre wellnessområde en kiosk og et mødelokale. Svømmehallens 25 meter bassin er udstyret med vipper. 3

4 Skanderborg Svømmehal, der er bygget i 1977, er hjemsted for Skanderborg Svømmeklub, der har ca medlemmer. Som alle andre folkeoplysende foreninger i Skanderborg Kommune er Skanderborg Svømmeklub ydet medlemstilskud efter 25 års-reglen. I 2014 er der ydet et medlemstilskud svarende til kr. Tilskud til træner- lederuddannelse summer kr. Skanderborg Svømmeklub og øvrige foreninger med svømmeaktivitet henlægger deres aktiviteter til tidsrummet 16:00-20:00 på hverdage og fra 8:00-10:00 i weekends. I tidsrummet 8:00-14:00 på hverdage er der skolesvømning. Skolesvømningen sikrer den selvejende institution en ikke ubetydelig del af driften og summer årligt ca. 2,83 mio. kr. Der er offentlig adgang til svømmehallen på hverdage i tidsrummene 6:00-8:00, 14:00-16:00 og 20:00-22:00 samt weekends fra 10:00-16:00. Svømmesalen på Bakkeskolen i Hørning Bakkeskolens svømmesal er bygget i 1970 og måler 16x10,5 meter. Bassinet er 1,20 meter dybt med et mindre fald på ca. 5 cm. Svømmesalen benyttes af skole og SFO i tidsrummet 8:00-16:00 i perioden 1/9 til 30/5 og er hjemsted for Hørning Svømmeklub med ca. 750 medlemmer. Som alle andre folkeoplysende foreninger i Skanderborg Kommune er Hørning Svømmeklub ydet medlemstilskud efter 25 års-reglen. I 2014 er der ydet et medlemstilskud svarende til kr. Tilskud til træner- lederuddannelse summer kr. Svømmeklubben byder bl.a. på aqua-fitness og satser på grund af bassinstørrelsen i det hele taget mere på motionssvømning og læring end konkurrencesvømning. Svømmeklubben har aktiviteter på hverdage i tidsrummet 16:30-21:30 og i weekends fra 8:00-14:00. Bakkeskolen, der driver svømmesalen, tilføres årligt kr. af skolernes harmoniseringspulje. Driftsomkostninger inklusive personaleomkostninger anslås til ca kr. årligt. Svømmesalen Sølund Svømmesalen, der drives af Landsbyen Sølund, finansieredes oprindelig af familier med tilknytning til Sølund og fungerer som svømme- og træningssted for institutionens beboere. Bassinet måler 6x12 meter, er 1,40 meter dybt og 33 grader varmt. På grund af temperaturen, størrelsen og det flade gulv i bassinet er det ideelt til leg, gymnastik, svømning og træning. I tilknytning til svømmesalen findes et træningslokale. 4

5 I dagtimerne benyttes svømmesalen fortrinsvis af Sølunds beboere, tidligt om morgenen og sidst på dagen af andre boformer og mod betaling til babysvømning, til træning af gravide og til svømning og/eller træning ved LOF og Gigtforeningen i Skanderborg. Skanderborg Kommune har netop indgået aftale om de folkeoplysende foreningers benyttelse af svømmesalen en aftale, der sikrer frikøb af 7 ugentlige timer til deling de folkeoplysende foreninger imellem (ca kr.). Låsby Svømmebad I Låsby findes et friluftsbad. Badet, der etableredes i 1987, holder åbent i sommermånederne fra kl. 13:00 og rundede i 2014 de besøg. Låsby Svømmebad er en selvejende foreningsdrevet virksomhed, der lever af sponsorrater, entré og kommunal støtte. Der foregår endnu ikke foreningsaktivitet i Låsby Svømmebad, om end Låsby Boldklub på det seneste har søgt at tage initiativ til foreningsbaserede svømmeaktiviteter. Låsby Svømmebad støttes med ca kr. årligt. Målene lyder 12,5 x 25 meter og dybden varierer fra 1,0 meter til 1,8 meter. Søbade i Skanderborg Kommune Selv om søbade på ingen måde kan udgøre det for indendørs svømmefaciliteter, kan der fra såvel et sundhedsmæssigt som et idrætsligt synspunkt alligevel være grund til at nævne, at det i Skanderborg Kommune også er muligt at svømme og bade i sø. Der findes gode muligheder ved Sdr. Ege Strand og ved Knudhule og i Skanderborg i forbindelse med Skanderborg Sø. En udvikling af det såkaldte Søtorv i Skanderborg by vil yderligere kunne bidrage til svømmemulighederne. Det kan tilføjes, at udendørs vandaktiviteter og svømning i forbindelse med triatlon og andre ekstremsportsgrene i disse år er i hastig vækst. OPSUMMERING OG PERSPEKTIVERING Da svømmefaciliteter er bekostelige - i anlæggelse og drift - og ikke blandt de mest udbredte idrætsfaciliteter i Danmark, er almindeligt, at man indstiller sig på en vis transporttid, hvis man ønsker at benytte en rigtig svømmehal d.v.s. en svømmehal med ét eller flere bassiner fx et 25 m bassin, et springbassin og/eller et varmtvandsbassin samt tilknyttede faciliteter så som wellnessog motionsfaciliteter m.m. Bl.a. derfor kan det også være meningsfuldt ikke kun at kigge på egne faciliteter, men også skele til de omkringliggende kommuner. Borgerne i Gl. Rye bor f.eks. tættere på svømmehallen ved Them 5

6 Hallerne end svømmehallen i Skanderborg. Svømmetilbuddet i Them er således med til at skabe svømmemuligheder for visse borgere i Skanderborg Kommune. Tabel 1. Typiske mål for svømmefaciliteter Standard for konkurrence Europamesterskaber 50 meter bassin. Typisk 50x12 meter med svingende bassindybde 0,9-1m i og lignende den lave ende og 1,8-3,2m i den dybe ende. Standard for konkurrence Danmark alm. 25 meter bassin. Typisk 50x12 meter med svingende bassindybde 0,9-1m i den lave ende og 1,8-3,2m i den dybe ende. Svømmesale Typisk 16x10,5 (12) meter med svingende bassindybde, typisk 1,2-16 m. For borgerne i det nordøstlige hjørne findes de nærmeste tilbud i Hammel (Favrskov Kommune), eller Harlev (Aarhus Kommune). Der er en svømmehal i Hammel Idrætscenter kilometer fra Galten og en på Næshøjskolen i Harlev ca. 7 kilometer fra Galten. Således er det også for konkurrencesvømning på højeste niveau et vilkår at faciliteterne er få og adgangen til 50 meterbaner begrænset. For konkurrencesvømmere fra Skanderborg går den nærmeste vej derfor som hovedregel via Skanderborg Svømmehal til Aarhus Svømmestadion. Omvendt skal man også gøre sig klart, at nærhed til faciliteterne betyder mest for de mindste og mindst mobile idrætsudøvere konkurrence eller ej. Spørgsmålet om en velfungerende infrastruktur melder sig her. Af bilag 1. fremgår det, at antallet af svømmefaciliteter, hvor der som minimum findes et 25 meterbassin, er ganske overvældende. Svømmefaciliteterne fordeler sig nogenlunde ligeligt fordelt mellem svømmefaciliteter anlagt i forbindelse med en skole og svømmefaciliteter anlagt i forbindelse med et idrætscenter. I forbindelse med flere af de nævnte idrætscentre findes også rutsjebaner, træningsbassiner m.v. Ved udarbejdelsen af dette notat er der rettet henvendelse til bl.a. Idrættens Analyseinstitut, der fremhæver følgende: 1. Bygges anlæg med standardmål for konkurrence, har det primært den effekt, at det forbedrer forholdende for de aktive klubsvømmere, der allerede findes. 2. Mindre anlæg tilgodeser skolernes behov for svømmeundervisning og åbner mulighed for alternative målgrupper børn, ældre, handicappede, motionssvømning og rehabilitering. 3. Evnen til at varetage den daglige drift er et vigtigt opmærksomhedspunkt uagtet om der er tale om badelande, centralt placerede svømmefaciliteter med som minimum et standardbassin for konkurrencesvømning eller mindre anlæg, der ligger mere lokalt. 4. Trendsene inden for svømning, indendørs vandaktiviteter og svømmefaciliteter i det hele taget går i mange retninger. Nogle steder handler det om at udvikle store badelande i tilknytning til svømmebassiner, som kan skabe mere liv, turisme, aktiviteter af forskellig art. Andre steder ønsker man at tilgodese stærke svømmeforeningers krav til standardlængde bassiner, så de kan optimere den daglige træning. Ellers handler det om at have faciliteter, som kan tilgodese skolernes behov for svømmeundervisning, hvor det ikke nødvendigvis er de store anlæg, der er behov for. 6

7 Således er der selvsagt stor forskel på at anlægge og drive større svømmefaciliteter som fx det kommende m2 store svømmebad 'Randers Water & Wellness' med et 50 meterbassin til konkurrencesvømmere og motionister, et separat morskabsområde med vandrutsjebaner, et varmtvandsbassin og en såkaldt saunahave til en anlægspris på 214 mio. kr. og anlægge og drive en svømmesal i lighed med den på Bakkeskolen i Hørning. 'Randers Water & Wellness' I Randers har kommunen etableret samarbejde med Gribskov Gruppen. Arbejdernes Landsbank og LR-kredit har påtaget sig finansieringen ved at investere de 214 millioner, som svømmebadet koster at opføre. Efter byggeriet indgår parterne en 30-årig kontrakt, hvor kommunen betaler 12 mio. kr. årligt for at foreninger, skoler, ældrecentre og handicappede under genoptræning kan få adgang til svømme- og varmtvandsbassin. Wellness-afdelingen og svømmebadet vil i de resterende timer blive drevet af et privat selskab på kommercielle vilkår. En svømmesal i lighed med den på Bakkeskolen i Hørning Ved henvendelse til Teknologisk Institut, hvor der bl.a. undervises pasning og vedligeholdelse af svømmeanlæg, miljøregler, renholdelse, energibesparelse og daglig teknisk drift, er det blevet Skanderborg Kommune oplyst, at en svømmesal sammenlignelig med den på Bakkeskolen i Hørning med et bassinmål på 16x10,5x1,4 m, med to omklædningsrum med plads til ca personer pr. stk., depotplads til både skole og en svømmeklub med ca medlemmer, samt servicerum, ikke teknik- og vandbehandlingsrum, i alt ca. 520 m2, angiveligt koste ca kr. Prisen er for en bygning, der ligger separat fra andre bygninger uden synergi på m2 eller teknik. JS