Jim Christensen Speciale, 45 ECTS November Vejledere: Martin Riis Weisbjerg Betina Amdisen Røjen Marianne Johansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jim Christensen Speciale, 45 ECTS November Vejledere: Martin Riis Weisbjerg Betina Amdisen Røjen Marianne Johansen"

Transkript

1 Effekt af kløver- og græsarter på foderoptagelse og mælkeproduktion hos malkekøer Effect of clover and grass species on feed intake and milk production in dairy cows Jim Christensen Speciale, 45 ECTS November 2015 Vejledere: Martin Riis Weisbjerg Betina Amdisen Røjen Marianne Johansen

2 Forfatter: Titel: Hovedvejleder: Vejleder: Jim Christensen Studie nr.: Agrobiologi, Husdyrsundhed og velfærd, Science and Technology, Aarhus Universitet Specialeafhandling, 45 ECTS Effekt af kløver- og græsarter på foderoptagelse og mælkeproduktion hos malkekøer Martin Riis Weisbjerg Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Husdyrernæring og miljø, Aarhus Universitet. Betina Amdisen Røjen Konsulent Team foderkæden, SEGES, Kvæg. Medvejleder: Marianne Johansen Ph.d studerende Institut for Husdyrvidenskab Husdyrernæring og miljø, Aarhus Universitet Afleveringsdato: 09/11/2015 2

3 Forord Denne specialeafhandling på 45 ECTS er et afsluttende projekt på kandidatuddannelsen i Agrobiologi, Husdyrsundhed og velfærd ved Science and Technology, Aarhus Universitet. Specialet er udarbejdet i samarbejde med Team Foderkæden, SEGES. Kløvergræsensilage er et vigtigt grovfodermiddel til malkekøer i Danmark. Med støtte fra Promilleafgiftsfonden og den Europæiske landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne blev kløvergræsensilage baseret på forskellige typer kløvergræsblandinger testet på Holstein malkekøer. Formålet var at opnå større kendskab til foderværdien af forskellige kløver- og græsarter. I perioden fra d. 4. februar til d. 28. april blev forsøget gennemført hos Danmarks Kvægforskningscenter, Foulum. Jeg vil i den forbindelse gerne takke staldpersonalet for deres hjælp i forbindelse med forsøgets gennemførsel. Alle indsamlede prøver i forsøget blev analyseret på Kvægbrugets Forsøgslaboratorium i Skejby. Jeg vil gerne takke Pia Jensen for vejledning samt hjælp til at analysere prøverne. Der skal lyde stor tak til Martin Riis Weisbjerg, Betina Amdisen Røjen og Marianne Johansen for deres konstruktivitet, venlighed og hjælpsomhed igennem hele forløbet. Jeg vil gerne rette en speciel tak til Betina, som gav mig mulighed for at arbejde med et praksisnært forsøg, Martin for altid at være til rådighed, når der var brug for hjælp samt Marianne for kyndig vejledning i udførelsen af statistiske analyser. Jeg vil desuden gerne takke medstuderende Annedorte Jensen og Johannes Lund Jensen for gennemlæsning af afhandlingen samt konstruktive kommentarer. Til slut vil jeg gerne takke venner og familie for deres interesse i projektet samt støtte undervejs. Skejby, 9. november 2015 Jim Christensen 3

4 Sammendrag Højtydende malkekøer stiller i den moderne mælkeproduktion høje krav til kvaliteten af grovfoder. Kløvergræsensilage er et vigtigt grovfodermiddel, der typisk har været baseret på rajgræs og hvidkløver dyrket i blandinger. Større udbyttepotentiale for rajsvingel, strandsvingel og rødkløver har i kvægbruget øget interessen, for arternes potentiale som foder til malkekøer. Viden om arternes værdi til mælkeproduktion har dog indtil nu været begrænset i en dansk kontekst. Formålet var derfor at undersøge om foderoptagelse og mælkeproduktion kan opretholdes på samme niveau uafhængigt af hvilke græs- og kløverarter, som indgår i kløvergræsensilagen. For at undersøge om der er forskel på foderoptagelse og mælkeproduktion, blev 48 Holstein malkekøer i et 4 x 4 romerkvadrat forsøg fodret med fire PMR (Partly mixed ration) behandlinger indeholdende kløvergræsensilage baseret på forskellige typer kløvergræsblandinger: (1) rajgræs og hvidkløver (35), (2) strandsvingel, rajgræs og hvidkløver (Str.), (3) rajgræs, hybrid rajgræs, hvidkløver og rødkløver (42), (4) rajsvingel, rajgræs, rødkløver og hvidkløver (45). Alle PMR indeholdt 40 % majsensilage, 30 % kløvergræsensilage og 30 % råvarer på tørstofbasis. Forskellene i fordøjelighed af organisk stof, NDF koncentration og råprotein koncentration var begrænset til henholdsvis 0,8 procentenheder, 9 g/kg tørstof og 2 g/kg tørstof i mellem PMR behandlinger. Den estimerede kløverandel af kløvergræsensilagen var henholdsvis, 10,4; 15,6; 18,6 og 14,3 % i blanding 35, Str., 42 og 45. Alle køer blev udover PMR tilbudt 3 kg standard kraftfoder pr. dag i malkerobotten. Hver af de fire forsøgsperioder var på 3 uger og tørstofoptagelse samt mælkeydelse blev målt i den sidste uge af hver periode. Mælkeprøver til bestemmelse af protein- og fedtkoncentration i mælken blev taget de sidste 48 timer i hver periode. Urin- og gødningsprøver blev taget den sidste dag i hver periode. Der var ingen forskel på det totale tørstofoptag og mælkeydelsen i mellem behandlinger. Ved en øgning i kløverandelen med 8,2 procentenheder i kløvergræsensilagen, var der en tendens til en reduktion i PMR optaget på 0,4 kg tørstof. Der var ingen forskel på tørstofindhold i gødning, gødningsscore, ph i urin og urea koncentration i urin. Den estimerede total fordøjelighed af råprotein for behandling 42 og 45 var henholdsvis 1,6 og 1,3 procentenheder lavere sammenlignet med behandling 35, hvilket indikerede en lavere fordøjelighed af råprotein i kløvergræsensilage baseret på rødkløver. Samlet konkluderes det, at værdien af første slæt kløvergræsensilage baseret på forskellige kløvergræsblandinger er den samme, når ensilagen har en sammenlignelig fordøjelighed samt næringsstofmæssig sammensætning. 4

5 Abstract High yielding dairy cows are depending on high quality roughage. Grass-clover silage is an essential roughage that has typically been based on ryegrass and white clover grown in mixtures. Higher yield potential of festulolium, tall fescue and red clover in the field has increased the interest in these species as roughage for dairy cows. Knowledge of the feeding value of the species for milk production has so far been limited in a Danish context. The main objective was to investigate whether feed intake and milk production can be maintained at the same level, independent of the grass and clover species that are used in the mixtures. To investigate whether there are differences in feed intake and milk production, 48 Holstein dairy cows were used in a Latin square design experiment with four PMR (Partly mixed ration) treatments containing grass-clover silage based on different types of grass-clover mixtures: (1) ryegrass and white clover (35), (2) tall fescue, ryegrass and white clover (Str.), (3) ryegrass, hybrid ryegrass, white clover and red clover (42), (4) festulolium, ryegrass, red clover and white clover (45). All PMR contained 40% corn silage, 30% clover-grass silage and 30% concentrate on a dry matter basis. The differences in the digestibility of organic matter, NDF concentration, and crude protein concentration between PMR-treatments were limited to 0.8 percent units, 9 g/kg of dry matter and 2 g/kg of dry matter respectively between treatments. The estimated clover content was 10.4, 15.6, 18.6 and 14.3% in grass-clover silage 35, Str., 42 and 45 respectively. All cows were offered 3 kg of the same standard concentrate per day in the automatic milking system in addition to PMR. Every feeding period lasted 3 weeks, and dry matter intake and milk yield were measured in the last week in each period, and milk samples for determining milk composition of fat and protein were taken the last 48 hours in each period. Urine and faeces samples were taken on the last day of each period. There was no difference in the total dry matter intake and milk yield between treatments. When the clover content in grass-clover silage was increased by 8.2 percentage points, there was a reduction in the PMR intake of 0.4 kg dry matter. There were no differences in the dry matter content of manure, manure score, the ph in urine and the urea concentration in urine. The estimated total digestibility of crude protein for treatments 42 and 45 were respectively 1.6 and 1.3 percentage points lower compared to treatment 35, indicating a lower total digestibility of crude protein in the grass-clover silage based on red clover. In conclusion, there was no effect of clover-grass mixture on feed intake and milk production, when grass-clover silage of first cut was fed in PMR for dairy cows. 5

6 Forkortelser AAT ADF ADL AMS ANOVA DKC EKM indf IVOS k d KFL KMP-fuldfoderanalyse k p NDF NEL 20 NIRS Norfor PBV pdndf PMR SD SEM TMR TS Aminosyrer absorberet i tarmen Acid detergent fibre Acid detergent lignin Automatisk malkesystem Analysis of variance Danmarks Kvægforskningscenter Energi korrigeret mælk Ufordøjeligt NDF In vitro organisk stof fordøjelighed Fraktionel nedbrydningshastighed Kvægbrugets forsøgslaboratorium Kritiske målepunkter i fuldfoder Fraktionel passagehastighed Neutral detergent fibre Nettoenergi til laktation Nær infrarød refleksions spektroskopi Nordisk foderevalueringssystem Protein balance i vommen Potentielt fordøjeligt NDF Partly mixed ration Standardafvigelse Standard error of mean Total mixed ration Tørstof 6

7 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering og hypoteser Metode Projektafgrænsning Baggrund Kløvergræsblandinger til slæt Foderkvalitet af kløvergræs Morfologi Slætstrategi Fordøjelse af NDF Foderoptagelse og mælkeproduktion Materiale og metode Beskrivelse af kløvergræsensilage til forsøget Forsøget på DKC Analyser af foder, urin og gødning Beregninger Statistisk analyse Resultater NIRS analyser af kløvergræsensilage Foderblandinger (PMR) Foderoptagelse Mælkeproduktion Årsagssammenhænge mellem behandling og produktionsrespons Gødning Urin Sammenligning af analysemetoder Diskussion Foderoptagelse og mælkeproduktion Fordøjelse af protein Analyse metoder Konklusion

8 7 Perspektivering

9 1 Indledning Indholdet af protein og fibre i kløvergræsensilage har i mange år gjort grovfodermidlet attraktivt til malkekøer (Aaes, 2005). Det dyrkede areal med græs og kløver blev i 2014 opgjort til ha. (Danmarks Statistik, 2014). Ensilagen er sammensat af flere forskellige græs- og kløverarter, hvor primært rajgræs (Lolilum perenne), hvidkløver (Trifolium repens) og rødkløver (Trifolium pratense) har været de foretrukne arter i kløvergræsblandinger til slæt (Weisbjerg & Søegaard, 2008). Klimatiske ændringer har de senere år medført en stigning i forekomsten af perioder med tørke og varmestress i Nordvesteuropa, og det forventes, at antallet af tilfælde med ekstreme vejrforhold vil stige (Graiss et al., 2011; Reheul et al., 2013; Cougnon et al., 2014). Interessen for dyrkning af rajsvingel (Festulolium) og strandsvingel (Festuca arundinacea) er som konsekvens af dette øget de seneste år, på grund af arternes højere tørketolerance, persistens (modstandsdygtighed) og udbyttepotentiale sammenlignet med rajgræs (Søegaard & Weisbjerg, 2007; Gilliland et al., 2011). Interessen for rødkløver i kløvergræsblandinger er ligeledes blevet større, på grund af artens højere udbyttepotentiale sammenlignet med hvidkløver (Kornfelt et al., 2013). Ulempen ved svingelarterne og rødkløver er imidlertid en generelt lavere foderværdi, grundet en lavere fordøjelighed sammenlignet med hvidkløver og rajgræs (Cougnon et al., 2014; Aaes, 2015). Mælkeydelsen er i gennem en årrække steget hos de danske malkekøer og målsætningen er, at den skal være endnu højere. Den gennemsnitlige årlige mælkeydelse for danske malkekøer, blev i 2014 opgjort til kg mælk og 747 kg værdistof (fedt + protein) pr. ko (RYK, 2014). Organisationen Landbrug og Fødevarer, Kvæg, har en målsætning om en gennemsnitlig årlig mælkeydelse på kg energi korrigeret mælk (EKM) pr. ko i 2018 (Landbrug og Fødevarer, 2013). Denne målsætning stiller yderligere krav til optimering af fodringen, som i takt med den stigende mælkeydelse har ændret sig væsentligt. I 1990 erne blev TMR (Total mixed ration) fodring introduceret fremfor separat tildeling af fodermidler (Østergaard et al., 1996) og senest er KMPfuldfoderanalyse (Kritiske målepunkter i fuldfoder) indført af Dansk Landbrugsrådgivning i Med KMP-fuldfoderanalyse er det muligt for kvægbrugeren at kontrollere om den udfodrede ration indeholder de forventede næringsstoffer, der er angivet i foderplanen (Kristensen, 2014). Værktøjet gør kvægbrugeren i stand til at overvåge fodringen systematisk samt tilpasse rationens sammensætning af de essentielle næringsstoffer ved eventuelle afvigelser i forhold til det beregnede. Foderomkostninger er den primære variable omkostning i den intensive mælkeproduktion (Kristensen et al., 2015), og forskning i optimering af grovfoderproduktion og køernes ernæring er derfor yderst relevant for kvægbrugerens indtjening. Denne forskning ligger dels i forædlingen af nye arter og sorter til kløvergræsmarken, samt dels i fodringsforsøg med malkekøer. Det er vigtigt for indtjeningen på et kvægbrug, at grovfoderstrategien formuleres på baggrund af et helhedsorienteret syn på bedriften, hvor udbyttet af foderenheder og protein pr. ha, fremstillingsprisen pr. foderenhed samt kvaliteten af ensilagen tages i betragtning ved valg af kløvergræsblanding (Nielsen, 2014b; Aaes, 2015). Kløvergræsensilage er i mange besætninger er en af de vigtigste bestanddele i TMR til malkekøer og udgør oftest sammen med majsensilage omkring 60 procent af tørstofindholdet i en TMR (Kristensen et al., 2015). Det er derfor afgørende, at 9

10 ensilagen er af høj kvalitet, således foderoptaget og mælkeydelsen kan opretholdes på et højt niveau (Weisbjerg & Søegaard, 2008). Forsøg udført med kløvergræsensilage baseret på kløvergræsblanding 42 har vist, at den optimale mælkeydelse opnås, når fordøjeligheden af organisk stof er minimum 77 % (Weisbjerg, 2011). Resultater fra tidligere forsøg indikerer, at foderværdien af kløvergræsensilage ikke alene kan bedømmes på fordøjelighed af organisk stof, idet kløverandelen ikke er uden betydning for foderoptaget og mælkeydelsen (Steinshamn, 2010; Dewhurst, 2013). Det skønnes i praksis, at en kløverandel på 50 % af ensilagen kan kompensere for en 5 % lavere organisk stof fordøjelighed af ensilagen (Nielsen, 2014b). Årsagen hertil skal findes i bælgplanteeffekten, som henviser til forskelle i den kemiske sammensætning samt morfologien mellem græsarter og bælgplanter, der ifølge Wilson & Kennedy (1996) har betydning for fordøjelsen af plantefibre i vommen. Tidligere udenlandske studier har vist en højere tørstofoptagelse og mælkeydelse ved fodring med kløver i forhold til græs (Castle et al., 1983; Thomas et al., 1985; Wilman & Williams, 1993; Harris et al., 1998; Bertilsson & Murphy, 2003; Dewhurst et al., 2003a; Kuoppala et al., 2009; Moorby et al., 2009; Halmemies-Beauchet-Filleau et al., 2014). Foderrationerne i disse studier er dog ofte kun baseret på græs og kløver i varierende forhold, hvilket ikke kan sammenlignes med fodringen i den danske mælkeproduktion, hvor majs ofte udgør en betydelig andel af rationen. Der er derfor begrænset viden om, hvilken betydning græs- og kløverarter i forskellige kløvergræsblandinger, har på koens foderoptag og mælkeydelse under danske produktionsforhold. Rajsvingel, strandsvingel og rødkløver er desuden blevet mere udbredt i grovfoderproduktionen, men der mangler viden om køernes ydelsespotentiale ved anvendelse af de nyere arter. Det er derfor interessant, om malkekøer kan opretholde den samme mælkeydelse ved fodring med disse arter i forhold til de traditionelle arter rajgræs og hvidkløver. 10

11 1.1 Problemformulering og hypoteser I denne specialeafhandling vil forskellige kløvergræsblandingers egnethed som grovfoder til Dansk Holstein malkekøer blive undersøgt i et praksisnært forsøg på Danmarks Kvægforskningscenter (DKC). Hovedformålet er at undersøge årsagssammenhænge mellem forskellige kløvergræsbaserede rationer og produktionsrespons hos malkekøer. Det ønskes belyst om foderoptaget og mælkeydelsen kan opretholdes på samme niveau med fodring af kløvergræsensilage baseret på rajsvingel og strandsvingel som kløvergræsensilage baseret på rajgræs. Endvidere vil kløverandelens indvirkning på produktionsrespons blive undersøgt. De undersøgte sammenhænge mellem kløvergræsbaserede rationer og produktionsrespons vil i stor udstrækning være baseret på NIRS (Nær Infrarød Refleksions Spektroskopi). NIRS analyser og kemiske analyser vil derfor blive sammenlignet. Der opstilles følgende to hypoteser: 1. Kløvergræsensilage med samme næringsstofindhold og fordøjelighed har samme værdi til mælkeproduktion, uafhængigt af hvilke græsarter der findes i kløvergræsblandingen. 2. En stigende kløverandel i kløvergræsensilage har en positiv effekt på foderoptag og mælkeydelse. 1.2 Metode Opgavens første del består af en baggrund, som belyser kløvergræsdyrkning og fodring med kløvergræsensilage. Der vil blive redegjort for de kemiske og morfologiske forskelle mellem kløver- og græsarter, fordøjelsen af NDF samt hvilken betydning disse forskelle har på foderoptag og mælkeproduktion hos koen. Der vil i litteraturgennemgangen være fokus på næringsstofbehovet hos den højtydende malkeko. De opstillede hypoteser vil blive besvaret ud fra et praksisnært fodringsforsøg på DKC. I forsøget indgår 48 Dansk Holstein malkekøer i et 4 x 4 romerkvadrat design, som fodres med PMR (Partly mixed ration) blandet ved høj blandingsgrad. Der er udvalgt 4 kløvergræsblandinger af første slæt 2014, som alle indeholder rajgræs og hvidkløver, men adskiller sig fra hinanden på indholdet af rødkløver, rajsvingel og strandsvingel. De fire blandinger er nr. 35, 42, 45 samt en strandsvingelbaseret blanding (Str.) (Barenbrug, 2015; DLF, 2015). Ensilagen er udvalgt til at have en sammenlignelig tørstofprocent og fordøjelighed af organisk stof. 11

12 1.3 Projektafgrænsning Mange faktorer påvirker sammensætningen af græs- og kløverarter i marken, samt kvaliteten af den høstede afgrøde. Det er kendt viden hvilke sorter og arter, som forventes at være repræsenteret i ensilagen ud fra udsædens indhold af frø. Det er dog ikke muligt at angive den eksakte botaniske sammensætning af kløvergræsensilagen ud fra udsædens procentvise sammensætning af arter, idet denne sammensætning ikke vil stemme overens med den botaniske sammensætning ved høst. Der er i baggrunden fokus på, hvilken betydning arter og slætstrategi har på foderkvalitet, fordøjelse, foderoptag og mælkeproduktion. Ensileringsprocessen samt sundhedsmæssige aspekter i forhold til fodringen vil ikke blive belyst. I projektet anvendes NIRS til overvågning af næringsstofindholdet i PMR. Der vil indgå en sammenligning af kemisk analyse med NIRS analyse i resultatafsnittet. Sammenligningen har det formål at vurdere forskellene prædikteret ved NIRS og målt ved kemisk analyse. En egentlig validering af metoderne vil ikke blive diskuteret. 12

13 2. Baggrund Formålet med denne baggrund er at introducere græs- og kløverarterne, som primært anvendes i kløvergræsblandinger til slæt. Der vil blive redegjort for de primære faktorer, som har betydning for den kemiske sammensætning og fordøjelighed. Endvidere vil der blive redegjort for de morfologiske forskelle på græs- og kløverarter, herunder hvilken betydning disse forskelle har på fordøjelse, foderoptag og mælkeproduktion hos den højtydende malkeko. 2.1 Kløvergræsblandinger til slæt De ideelle græs- og kløverarter til den intensive mælkeproduktion har gode egenskaber for persistens, foderkvalitet og giver samtidig et højt udbytte af foderenheder og protein (Thomas et al., 2003). De ønskede egenskaber er vanskelige at få opfyldt hos den enkelte art. Derfor foretrækkes en dyrkningspraksis, hvor flere græs- og kløverarter dyrkes i blandinger. I blandinger komplementerer arterne hinanden, med det formål at opnå et højt udbytte med en god kvalitet (Cougnon et al., 2014). Valget af den optimale kløvergræsblanding afhænger af en række dyrknings- samt fodringsmæssige forhold, som den enkelte kvægbruger bør tage i betragtning før etablering af kløvergræs (Aaes, 2015). Den optimale kombination af et højt udbytte med en tilstrækkelig høj energikoncentration er af stor betydning for økonomien i mælkeproduktionen. Økonomiske beregninger har vist, at det største økonomiske merudbytte i mælkeproduktionen opnås, når energikoncentrationen af kløvergræsensilage er minimum 6,20 NEL 20 MJ/kg tørstof (Pedersen, 2010) Rajgræs Almindelig rajgræs indgår ofte i kløvergræsblandinger til slæt, som tidlige, middeltidlige og sildige sorter (Nielsen, 2014a). Arten har et højt udbyttepotentiale, proteinindhold og energiværdi, hvilket har gjort arten til den mest dominerende græsart i tempererede områder i Europa (Pontes et al., 2007). Dette gælder også i dansk landbrug, hvor rajgræs har udmærket sig ved et højt udbytte, kombineret med en høj fordøjelighed af organisk stof. Rajgræs har dog en væsentlig ulempe i form af lav persistens (Søegaard et al., 2003). Sammenlignet med strandsvingel, er rajgræs mere tørkefølsom, hvilket gør det vanskeligt at opretholde et højt udbytte i tørre år (Thomas et al., 2003). Figur 2.1. Almindelig rajgræs i renbestand (Foto: J. Christensen). 13

14 2.1.2 Rajsvingel Rajsvingel indgår som rajgræstype i kløvergræsblanding nr. 45, 46 og 47 til slæt (Nielsen, 2014a). Arten er en nyere græsart med et stort udbyttepotentiale, som er blevet dyrket i Danmark siden 2003 (Grønbæk, 2013). De gode genetiske egenskaber hos rajgræs og svingel-arterne er kombineret i hybridarten rajsvingel (Reheul et al., 2013). Svingel-arterne bidrager med vinterfasthed og tørketolerance, mens rajgræs bidrager med en hurtig etableringsevne, høj fordøjelighed samt god smagbarhed (Thomas et al., 2003). Egenskaberne er afgørende for en god foderkvalitet samt et højt udbytte, under vækstbetingelser med hårde vintre samt tørre somre (Graiss et al., 2011). I et dansk forsøg af Søegaard & Weisbjerg (2007) med rajsvingel, viste arten bedre konkurrencedygtighed i blandinger med bælgplanter, end det var tilfældet for rajgræs. Rajsvingel udgjorde gennemsnitligt 40, 63 og 74 % af tørstof i blandinger med henholdsvis rødkløver, lucerne og hvidkløver, hvor rajgræs til sammenligning kun udgjorde 20, 32 og 55 % af tørstof i tilsvarende blandinger (Søegaard & Weisbjerg, 2007). Figur 2.2. Rajsvingel i renbestand (Foto: J. Christensen) Strandsvingel Strandsvingel indgår i kløvergræsblanding nr. 36, 37, 40 og 49 til slæt (Nielsen, 2014a). Køer på græs foretrækker sjældent strandsvingel blandt andre græs- og kløverarter i marken, hvilket formentlig skyldes en hårdere struktur af stængel og blade (Hartley et al., 2015). I forædlingen, er der udviklet nye sorter af strandsvingel, som har længere og blødere blade samt mindre stængel, hvilket har øget fordøjeligheden samt forbedret smagbarheden af arten (Reheul et al., 2013). Dyrkningsmæssigt har strandsvingel vist højere udbyttepotentiale og bedre egenskaber for persistens i forhold til rajgræs. Ifølge Reheul et al. (2013) skyldes en højere tørketolerance hos strandsvingel, at arten har et dybere forgrenet rodnet, som gør det muligt at udnytte vand og næringsstoffer fra dybere jordlag end rajgræs. Cougnon et al. (2014) fandt, at strandsvingel var den mest dominerende art i marken, tre år efter etablering af en kløvergræsblanding, baseret på rajgræs, strandsvingel og hvidkløver. Nyere sorter af strandsvingel (Barolex og Jordane) har vist højere udbyttepotentiale end rajgræs i landsforsøgene fra 2008, 2009 og Foderværdien var dog væsentlig lavere af sorten Barolex, som kun opnåede en fordøjelighed af organisk stof på 74,5 % samt en energikoncentration på 6,06 NEL 20 MJ/kg tørstof (Pedersen, 2010). Tidligere udenlandske fodringsforsøg med strandsvingel har vist, at nogle sorter indeholdt uønskede svampe i form af endofytter, der påvirkede foderoptaget og mælkeydelsen negativt (Baxter et al., 1986; Strahan et al., 14

15 1987). Endofytter er gavnlige for plantens persistens, men kan samtidig producere uønskede toksiner, som har negativ indvirkning på foderoptag og mælkeydelse. Figur 2.3. Strandsvingel i renbestand (Foto: J. Christensen) Rødkløver Rødkløver indgår i kløvergræsblanding nr. 40, 42, 45, 47 og 49 til slæt (Nielsen, 2014a). Arten er kendetegnet ved at være en yderst konkurrencedygtig bælgplante, som har udmærket sig ved et højt udbyttepotentiale samt høj tørketolerance (Søegaard & Weisbjerg, 2007). Rødkløverens konkurrencedygtighed skyldes artens pælerod, som gør det muligt at optage vand og næringsstoffer fra dybere jordlag end hvidkløver og rajgræs (Nyfeler et al., 2009). Rødkløverens persistens er dog begrænset af, at arten er særligt følsom over for trafik i marken. Rødkløverandelen i marken vil derfor ofte reduceres, når kløvergræsmarken bliver ældre. Et stort potentiale for et højt proteinudbytte, har gjort arten interessant med henblik på at dyrke arten i renbestand. Denne praksis er dog endnu ikke udbredt i dansk kvægbrug, hvilket skyldes en del skepsis overfor artens ernæringsmæssige egenskaber (Weisbjerg et al., 2011b). Figur 2.4. Rødkløver i renbestand (Foto: J. Christensen) Hvidkløver Hvidkløver indgår i hovedparten af alle kløvergræsblandinger til slæt (Nielsen, 2014a). Hvidkløver er morfologisk kendetegnet ved en krybende stængel (udløbere) langs jordoverfladen. Dette er den primære årsag til et lavt udbytte og en høj fordøjelighed af afgrøden, idet kun blade og bladstilke udnyttes ved høst (Søegaard et al., 2003; Kornfelt et al., 2013). Udløbere gør det muligt for arten at brede sig i marken. Procentandelen af hvidkløver i udsæden er derfor af mindre betydning for 15

16 andelen af hvidkløver, end det er tilfældet for andelen af rødkløver i marken (Weisbjerg et al., 2011b). Figur 2.5. Hvidkløver i renbestand (Foto: J. Christensen) Botanisk sammensætning af kløvergræs Den botaniske sammensætning af kløvergræsensilage kan variere betydeligt afhængig af brugsår, gødskningsstrategi og slæt nr., hvilket kan betyde en stor variation i fordøjeligheden samt næringsstofindholdet i ensilagen (Kuoppala, 2010). Tildeling af kvælstof til kløvergræs i omdrift, hvoraf kløver udgør mindre end 50 % på frøbasis, er omfattet af kvælstofnormen for afgrødekode nr Normen for tildeling af kvælstof er bestemt til 229 kg kvælstof pr. ha på JB nr. 5-6 (sandblandet lerjord) (NaturErhvervsstyrelsen, 2015). Landsforsøg har imidlertid vist, at indholdet af protein i den høstede afgrøde reduceres ved en øget tildeling af kvælstof fra 0 til 240 kg kvælstof pr. ha., mens udbyttet af foderenheder øges (Pedersen, 2010; Nielsen, 2014b). Dette skyldes en reduktion i kløverandelen og dermed indholdet af protein, når græssets konkurrenceevne øges overfor kløveren (Weisbjerg et al., 2011b). Tildeling af kvælstof bør derfor reguleres ud fra en vurdering af kløverandelen i marken, da det ikke er økonomisk favorabelt at tilføre marker med en stor kløverandel (> 30 %) kvælstof, når der skal optimeres efter udbyttet af både protein og foderenheder (Nielsen, 2014b). Når kløverandelen er lav (< 30 %), anbefales det at anvende den tilgængelige mængde kvælstof med en fordeling på 50, 30 og 20 % til henholdsvis 1., 2. og 3. slæt (Nielsen, 2014b). Ved denne gødskningsstrategi vil kløverandelen være væsentlig større sidst på vækstsæsonen i forhold til starten på vækstsæsonen. Resultater fra landsforsøg i 2009 og 2010 viser, at kløverandelen blev reduceret fra % til % ved en stigning i kvælstoftildelingen fra 0 til 220 kg kvælstof pr. ha (Pedersen, 2010). Gødskningsstrategien har dermed stor betydning for den botaniske sammensætning, hvilket ydermere afspejles i næringsstofindholdet og fordøjeligheden. En stigning i kløverandelen med 10 procentenheder øger indholdet af råprotein med omkring 26 g/kg tørstof, hvorimod sukkerindholdet reduceres med omkring 11 g/kg tørstof. I tilfælde hvor rødkløverandelen øges, vil fordøjeligheden af organisk stof samt energikoncentrationen blive reduceret, grundet en lavere fordøjelighed af rødkløver i forhold til rajgræs og hvidkløver (Pedersen, 2010). 16

17 2.2 Foderkvalitet af kløvergræs Kvaliteten af grovfoder kan defineres ud fra produktionsrespons hos koen, som afhænger af koncentrationen af næringsstoffer i ensilagen, fordøjeligheden samt koens foderoptagelse (Smith et al., 1972; Buxton, 1996). Management, klima og arter i kløvergræsmarken er de primære faktorer, som har betydning for næringsstofindholdet og fordøjeligheden af organisk stof i kløvergræsensilage (Paulson et al., 2008). Arternes udviklingstrin ved høst er ifølge Buxton (1996) den faktor, som har størst betydning for kvaliteten, mens sammensætningen af arter i kløvergræsmarken er af mindre betydning. Den efterfølgende ensilering af afgrøden er ligeledes afgørende for kvaliteten. Ensileringskvaliteten afhænger af vejrforhold ved høst, vejring, høstteknik samt komprimering af ensilagen (Randby et al., 2012). Bælgplanter i renbestand er vanskeligere at ensilere end græs, på grund af et lavere sukkerindhold samt et højere protein- og mineralindhold. Det er mælkesyrebakteriernes fermentering af sukker, der sænker ph og stabiliserer ensilagen (Weisbjerg et al., 2011b). Et højere indhold af protein og mineraler i bælgplanter i forhold til græs, medfører således en højere bufferkapacitet i ensilage indeholdende bælgplanter. Dette kræver en større produktion af mælkesyre for at opnå en tilstrækkelig lav ph i ensilagen (Søegaard et al., 2003). Figur 2.1. Management og klima er begge afgørende faktorer for grovfoderkvaliteten. For at den høje foderkvalitet opnås, kræves det, at begge faktorer er til stede. Arter i kløvergræsmarken er af mindre betydning for kvaliteten. Sammenligning af arternes foderkvalitet mellem studier er komplekst, da arterne oftest er høstet på forskelligt udviklingstrin samt under forskellige klimatiske forhold (Kuoppala, 2010). Koncentration af næringsstoffer i kløver og græs adskiller sig generelt ved en højere koncentration af protein og lignin i kløver, hvorimod koncentrationen af sukker og Neutral detergent fibre (NDF) er lavere (Dewhurst et al., 2003b; Weisbjerg & Søegaard, 2008; Kuoppala, 2010). Disse forskelle er i overensstemmelse med det næringsstofindhold, som Weisbjerg et al. (2011b) fandt i rajgræs, hybrid rajgræs, rajsvingel, hvid- og rødkløver. I dette studie viser resultaterne, at rajsvingel adskilte sig fra rajgræs ved en lavere fordøjelighed grundet et højere indhold af ufordøjeligt NDF (indf) i rajsvingel. Ligeledes adskilte rødkløver sig fra hvidkløver ved en lavere fordøjelighed grundet et højere NDF- og indf-indhold i rødkløver. Indholdet af sukker var desuden lavere i kløverarterne i forhold til græsarterne. Alle arter blev i studiet Weisbjerg et al. (2011b) høstet samtidigt i 2008, hvilket gør det muligt at sammenligne kvaliteten på tværs af arter (tabel 2.4). 17

18 Tabel 2.4. Næringsstofindhold og fordøjelighed af græs- og kløverarter dyrket i renbestand og høstet på samme tidspunkt. (Weisbjerg et al., 2011b). Art 2 Variabel Rajgræs Hybrid rajgræs Rajsvingel Hvidkløver Rødkløver Antal sorter IVOS, % 73,4 72,4 70,4 75,3 71,4 Råprotein, % af TS 12,4 13,2 12,7 24,3 22,3 NDF, % af TS 46,6 47,4 50,4 24,7 33,8 indf, % af TS 5,4 6,3 7,2 5,7 8,1 indf, % af NDF 11,3 12,9 14,0 22,1 23,8 Sukker, % af TS 22,3 19,5 17,0 6,1 9,9 1 Antal af forskellige sorter analyserne er baseret på i forsøget. 2 Gennemsnit af seks høsttider i Høsttider: 1. slæt (19-5, 2-6 og 9-6), 2. slæt (2-7), 3. slæt (29-7) og 4. slæt (3-9). Græsarterne blev gødet med 315 kg kvælstof/ha/år og bælgplanterne med 157 kg kvælstof/ha/år. 3 In vitro organisk stof fordøjelighed. Der er i et tidligere studie af Bertilsson & Murphy (2003) fundet koncentrationer af NDF i rødkløver, hvidkløver og græs på henholdsvis 33-44, og %, hvilket er i overensstemmelse med de fundne koncentrationer i Weisbjerg et al. (2011b). Fodermidler med en sammenlignelig NDF koncentration har ikke nødvendigvis samme energiværdi og fordøjelighed, idet den kemiske sammensætning af NDF kan variere (NRC, 2001). Den lavere NDF koncentration i kløver udgøres af en mindre andel hemicellulose og en større andel lignin, hvilket betyder, at indf generelt er større i kløver i forhold til græs (Moore & Jung, 2001). NDF fraktionens foderværdi kan derfor bedst beskrives med forholdet mellem indf og NDF (Kuoppala, 2010). Der er endvidere forskel på NDF koncentrationen i mellem plantedele. Ifølge Buxton & Redfearn (1997) har både græs og kløver lavere koncentrationer af NDF i blade i forhold til stængel. I dette studie udgjorde NDF i strandsvingel 50 % af tørstof i blade i forhold til 70 % i stængel, mens NDF i rødkløver udgjorde henholdsvis 25 og 40 % af tørstof i blade og stængel. 18

19 2.2.1 Fordøjelighed af organisk stof Energiværdien af foderet afhænger af den kemiske sammensætning samt fordøjeligheden af de enkelte næringsstoffer (Weisbjerg et al., 2007). I plantecellen har næringsstofferne generelt en høj fordøjelighed, hvorimod fordøjeligheden af fibre i cellevægge er betydeligt lavere (Huhtanen et al., 2006). Koncentrationen af cellevægge samt sammensætningen af denne fraktion i foderet er dermed afgørende for energiværdien samt fordøjeligheden (Buxton & Redfearn, 1997). Det er veldokumenteret, at fordøjeligheden af organisk stof reduceres, når lignin koncentrationen øges i grovfoder (Smith et al., 1972). Koncentrationen af cellevægge samt lignificering af denne øges under plantens vækst (Allen, 1996; Moore & Jung, 2001), hvilket øger tyggetiden af grovfoderet hos koen grundet større fysisk modstand i cellevægge (Kornfelt et al., 2013). Længere tyggetid er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig reduktion af foderpartiklernes størrelse, således at partiklerne kan passere igennem koens fordøjelsessystem (Allen, 1996). Lignin er fuldstændig ufordøjeligt og nedsætter fordøjeligheden af cellevægge ved at virke som en fysisk barriere mod mikrobiel nedbrydning af cellevægskulhydrater (hemicellulose og cellulose) (Moore & Jung, 2001). Lignificeringsgraden af cellevægge er derfor af stor betydning for tilgængeligheden af energi i cellevægge (Jung & Allen, 1995). Den øgede koncentration af lignin medfører udover en nedsat fordøjelighed også en nedsat foderoptagelse, grundet en højere fylde af foderet (Moore & Jung, 2001). En øget temperatur i vækstperioden medfører en lavere fordøjelighed grundet en øget vækstrate, hvorved andelen af stængel øges i forhold til andelen af blade (Søegaard et al., 2003). Dette medfører en større koncentration af cellevægge samt en øget lignificering i planten (Moore & Jung, 2001). I et forsøg af Søegaard & Weisbjerg (2007) øgedes stængelandelen betydeligt i rødkløver, hvorimod den forblev konstant i hvidkløver. Dette gav udslag i en lavere fordøjelighed af organisk stof i rødkløver i forhold til hvidkløver. Forskellen i fordøjeligheden af organisk stof mellem rødog hvidkløver afspejlede dermed arternes forskellige morfologi. Desuden havde blad:stængelforholdet større betydning for fordøjeligheden end den kemiske sammensætning af NDF i henholdsvis blad- og stængelfraktion. En stigning i lignin koncentrationen i græs nedsætter fordøjeligheden mere end en tilsvarende stigning i bælgplanter (Moore & Jung, 2001; Weisbjerg & Søegaard, 2008). I vækstperioden vil fordøjeligheden derfor falde hurtigere i græs end i bælgplanter, hvilket skyldes et markant fald i fordøjeligheden af græsarternes blade og stængel (Buxton, 1996). Lignin hæmmer dermed fordøjelsen i højere grad i græs end i bælgplanter, hvilket skyldes morfologiske forskelle på græsarter og bælgplanter (Wilson & Kennedy, 1996). Koncentrationen af lignin er derfor ikke en god indikator på fordøjeligheden, når der sammenlignes på tværs af græs- og kløverarter (Moore & Jung, 2001). Dette er vist i figur 2.2, hvor fordøjeligheden af fibre er lavere i græsarter i forhold til bælgplanter ved et sammenligneligt indhold af lignin. 19

20 Figur 2.2. Sammenhæng mellem lignin koncentration i fibre og fordøjeligheden af fibre i græs og bælgplanter (Moore & Jung, 2001). Lignin reducerer permeabiliteten af vand igennem cellevægge, hvilket øger tørketolerancen for arter med en høj lignificeringsgrad (Wilson & Kennedy, 1996). På den måde er lignin gavnligt for planter under vanskelige vækstbetingelser. Det har igennem forædling været muligt at reducere koncentrationen af lignin i lucerne ved at selektere for arter med en mindre stængelandel. Forædlingen resulterede dog i en negativ effekt på lucernens vækst og persistens (Buxton & Redfearn, 1997). Forædlingen af nye strandsvingel sorter har haft samme formål, men der er dog umiddelbart ikke rapporteret om negative dyrkningsmæssige konsekvenser for denne art (Reheul et al., 2013) Fibre Den kemiske sammensætning og fordøjelighed af cellevægge varierer primært afhængig af art og udviklingstrin ved høst (Oba & Allen, 1999). Cellevægge udgør typisk % af organisk stof i grovfoder (Jung & Allen, 1995; Buxton, 1996), og dermed udgør kulhydrater i cellevægge en betydelig andel af energien i rationer til malkekøer. Cellevægge omtales også som fibre eller NDF. NDF består af flere kemiske molekyler, som gør fraktionen til en kompleks del af den organiske del i grovfoder. I ernæringsmæssig sammenhæng anses NDF som en egnet parameter for de uopløselige fibre i rationen, der enten er svært fordøjelige eller fuldstændigt ufordøjelige (Jung & Allen, 1995). Der findes i cellevægge også let fordøjelige næringsstoffer i form af pektin og β-glukan (Wilson, 1994). Disse letfordøjelige næringsstoffer er ikke en del af NDF fraktionen trods det, at næringsstofferne findes i cellevægge. På grund af pektin, vil cellevægskoncentrationen ofte være underestimeret i kløver i forhold til græs, idet pektin udgør en større andel af cellevægge i kløver (Paulson et al., 2008). NDF kan dermed ikke betragtes som en egnet parameter for hele cellevægsfraktionen, men kun den mindst tilgængelige del i form af cellulose, hemicellulose og lignin. Cellevægge består overordnet af en primær og sekundær væg. Imellem cellevægge findes lameller, der har den funktion at holde plantecellerne forbundet (Jung & Allen, 1995). I den primære vækstfase øges størrelsen af planteceller, mens lignificeringen af lameller og de primære cellevægge først starter i den sekundære vækstfase (Jung & Allen, 1995; Moore & Jung, 2001). Ikke alle typer plantevæv gennemgår den sekundære vækstfase, hvilket gør, at den kemiske sammensætning af cellevægge varierer i forskellige typer plantevæv. Den sekundære cellevæg er 20

21 dermed mest modtagelig for mikrobiel nedbrydning, hvilket forklarer mikrobernes nedbrydning af cellevægge fra centrum i plantecellen (Jung & Allen, 1995; Buxton & Redfearn, 1997). Åbninger i cellevægge er derfor af afgørende betydning for mikrobernes adgang til den potentielt fordøjelige del (Buxton & Redfearn, 1997) Protein En stor del af proteinet i kløvergræs vil afhængig af kulhydratfermenteringen og passagehastighed blive nedbrudt af mikroberne i vommen og dernæst udnyttet i den mikrobielle proteinsyntese (Weisbjerg, 2013). Nedbrydeligheden af protein i vommen varierer i mellem græs- og kløverater. På grund af polyphenol oxidase (PPO) er nedbrydeligheden af protein i rødkløver lavere i vommen sammenlignet med protein i græs (Moorby et al., 2009). En større andel af protein fra rødkløver passerer dermed videre til tyndtarmen som foderprotein (Vanhatalo et al., 2006). Denne forskel er ligeledes fundet mellem rødkløver og hvidkløver. Dewhurst et al. (2003a) fandt således, at nedbrydeligheden af protein i hvidkløver var større i vommen sammenlignet med protein i rødkløver. 2.3 Morfologi Kløver- og græsarternes morfologi omfatter planternes overordnede opbygning (stængel, stilk og blad) samt opbygning på cellulært niveau (Moore & Jung, 2001). Vækststadier hos græsarterne kan inddeles i et vegetativt stadie, stadie for forlængelse, et reproduktivt stadie samt et stadie for frømodning (Moore & Jung, 2001). Afhængigt af udviklingstrin og art vil plantens morfologi blive afspejlet i fordøjeligheden af organisk stof (Søegaard & Weisbjerg, 2007). Den fysiske placering af lignin i plantevævenes cellevægge har betydning for nedbrydning af græs- og kløverarter ved drøvtygning samt den mikrobielle omsætning i vommen (Wilson & Kennedy, 1996). Dette har endvidere betydning for nedbrydnings- og passagehastighed af NDF i vommen (Smith et al., 1972; Weisbjerg & Søegaard, 2008). Fordøjeligheden er betydeligt lavere af de vaskulære (xylem og phloem) og strukturelle væv i forhold til andre vævstyper i planten (tabel 2.4). Lignificering finder kun sted i xylem i bælgplanter, som udgør omkring 2 % af vævet i blade samt omkring 32 % af vævet i stængel, hvilket forklarer en høj koncentration af lignin i stængel i forhold til blade. Med undtagelse af phloem lignificeres alle typer plantevæv i græs (Wilson & Kennedy, 1996). Bælgplanter kan dermed overordnet inddeles i en bladfraktion med en høj andel potentielt nedbrydeligt NDF (pdndf) og en stængelfraktion med en høj andel indf, hvorimod indf er mere jævnt fordelt i hele græsplanten (Wilson & Mertens, 1995; Wilson & Kennedy, 1996). 21

22 Tabel 2.4. Plantevævstyper, plantevævenes funktion og fordøjelighed i græsarter og bælgplanter. Modificeret tabel fra Buxton & Redfearn (1997). Plantevæv Funktion Fordøjelighed Kommentar Mesophyll Indeholder kloroplast Høj Parenchyma Metabolisk Moderat til høj Tynd væg uden lignin. Løseligt anbragt i bælgplanter og C3 græsser. Findes i vener i græs og bælgplanters blade. Venerne er let fordøjelige, når planten er umoden. Collenchyma Strukturel Moderat til høj Parenchyma bundle sheath Indeholder kloroplast Moderat til høj Phloem fibre Strukturel Moderat Epidermis Dermal Lav til høj Vaskulært væv Vaskulær Ingen til moderat Sclerenchyma Strukturel Ingen til lav Findes i bælgplanternes blade og stængler. Tyk væg uden lignin. Omgiver vaskulært væv i C4 græssernes blade. Væggen er kun lidt lignificeret. Findes i bælgplanternes stilke og stængler. Vævet er oftest ikke lignificeret. Lignificeret ydre væg, som er dækket med et voksagtigt lag. Omfatter Phloem og xylem. Bidrager med en stor del til den ufordøjelig fraktion. Op til 1200 µm lange og 5-20 µm i diameter. Væggen er tyk og lignificeret. 2.4 Slætstrategi Slættidspunktet og antallet af slæt i vækstsæsonen har stor betydning for kvaliteten og udbyttet af kløvergræs (Kuoppala, 2010). Høst af kløvergræs på et tidligere udviklingstrin giver en højere fordøjelighed og energikoncentration, men et lavere udbytte af tørstof i forhold til høst på et senere udviklingstrin (Weisbjerg et al., 2011b). Fordøjeligheden af første slæt er typisk højere i forhold til slæt høstet midt på sommeren ved en højere temperatur (Søegaard et al., 2003). Fordøjeligheden vil afhængig af art reduceres med varierende hastighed i vækstsæsonen. Slættidspunktet og antallet af slæt skal derfor planlægges afhængigt af hvilke arter, som findes i kløvergræsmarken. Forsøg fra 2013 udført af DLF Trifolium i Tjekkiet viste, at fordøjeligheden af organisk stof reduceres tidligere og hurtigere i rajsvingel og strandsvingel i forhold til rajgræs. Fordøjeligheden af organisk stof var for alle arter over 75 % før d.11. maj, hvorefter fordøjeligheden frem til d. 25. maj blev reduceret til 65 % for rajsvingel og strandsvingel, hvorimod rajgræs bibeholdt en fordøjelighed på 72 % (figur 2.3). Den hurtigere reduktion i fordøjeligheden af rajsvingel i forhold til rajgræs er ligeledes rapporteret af Weisbjerg & Søegaard (2008). I dette studie blev fordøjeligheden af organisk stof reduceret med henholdsvis fire og syv procentenheder for rajgræs og rajsvingel over en periode på 14 dage i forsommeren. Rødkløver- og hvidkløver bibeholdt derimod fordøjeligheden af organisk stof i samme periode. 22

23 Figur 2.3. Udvikling i fordøjeligheden af organisk stof for forskellige græsarter i perioden fra d. 24. april til d. 7. juli (Grønbæk, 2013). Resultater fra et dansk forsøg i 2012 og 2013 på 24 kvægbrug viste, at en strategi med fem slæt øgede fordøjeligheden af organisk stof og energikoncentrationen i forhold til en strategi med fire slæt for kløvergræsblanding 45. Der var ingen forskel på udbyttet ved de to slætstrategier (Duchwaider, 2013). Landsforsøg fra år 2012 viste ligeledes, at der ingen forskel var på udbyttet ved en strategi med fire og fem slæt. Dette var dog ikke tilfældet i landsforsøgene fra 2013, hvor udbyttet var højere ved en strategi med fire slæt i forhold til en strategi med fem slæt. Forskellen i udbyttet var dog numerisk lille (tabel 2.5). Fordøjeligheden var 4,1 procentenheder højere ved strategi med fem slæt i forhold til en strategi med fire slæt i 2012, hvorimod fordøjeligheden kun var 0,3 procentenheder højere ved en strategi med fem slæt i 2013 (Pedersen, 2012; Pedersen & Pedersen, 2013) (tabel 2.5). Forskellene i udbyttet og kvaliteten i mellem år 2012 og 2013 viser, at klimatiske forhold har afgørende betydning for udbyttet og kvaliteten af den høstede afgrøde. Slætstrategiens indflydelse på udbyttet og foderkvaliteten er dermed afhængig af, hvordan de klimatiske forhold er det enkelte år. 23

24 Tabel 2.5. Udbytte og foderkvalitet af blanding 45 ved en slætstrategi med fire eller fem slæt i 2012 og Værdierne er gennemsnit af to forsøg udført samme år (Pedersen, 2012; Pedersen & Pedersen, 2013). Variabel 2012 Slætstrategi 4 5 Bruttoudbytte, FEN/ha Organisk stof fordøjelighed, % 74,1 78,2 Råprotein, kg/ha NEL 20, MJ/kg TS 5,93 6, Bruttoudbytte, FEN/ha Organisk stof fordøjelighed, % 76,0 76,3 Råprotein, kg/ha NEL 20, MJ/kg TS 6,02 6,1 2.5 Fordøjelse af NDF I koens formarver finder omkring 93 % af fiberfordøjelsen sted, mens den resterende del fordøjes i bagtarmen (Huhtanen et al., 2006). Potentielt fordøjeligt NDF vil enten passere igennem formarverne uden at blive nedbrudt eller blive nedbrudt af mikroberne til flygtige kortkædede fedtsyrer, som kan absorberes over vomvæggen til blodbanen (Waldo et al., 1972). Nedbrydningen af NDF foregår langsomt, hvilket betyder fordøjeligheden i høj grad afhænger af foderpartiklernes opholdstid i vommen (Weisbjerg et al., 2003; Huhtanen et al., 2006) NDF passagekinetik i vommen Til prædiktion af fiberfordøjelsen i vommen, er der udviklet modeller baseret på første og anden ordens kinetik. Modellen baseret på anden ordens kinetik bygger på to vompuljer med aldersafhængig fraktionel passage af foderpatikler (Huhtanen et al., 2006). I denne model tages højde for selektiv tilbageholdelse af foderpartikler i vommen, hvorved udnyttelsen af pdndf øges (Lund et al., 2007). I det følgende beskrives modellen baseret på første ordens kinetik. Denne model bygger på de basale principper vedrørende nedbrydning og passage, som har betydning for fordøjelsen af NDF. I det Nordisk foderevalueringssystem (Norfor) er koncentrationen af NDF samt NDF nedbrydningskarakteristika vigtige parametre til bestemmelse af rationens energiværdi, da disse parametre har afgørende betydning for den totale fordøjelighed (Weisbjerg et al., 2007). Nedbrydning og passage af foderpartikler i vommen er således to konkurrerende processer, som er bestemmende for den totale fordøjelighed (Allen & Mertens, 1988). Fordøjeligheden af NDF i vommen afhænger af pdndf, den fraktionelle nedbrydningshastighed af NDF (k d ) og den 24

25 fraktionelle passagehastighed af NDF (k p ) ud af vommen (Allen & Mertens, 1988). Hastighedskonstanten k d (%/time) er et udtryk for nedbrydningshastigheden af en given pulje pr. time, mens hastighedskonstanten k p (%/time) er et udtryk for passagehastigheden og dermed opholdstiden af en given pulje i vommen (Weisbjerg et al., 2003). Den totale fordøjelighed af NDF i vommen kan estimeres med formlen: NDF-fordøjelighed i vommen = k d /(k d + k p ) (Allen & Mertens, 1988). Figur 2.4. Model baseret på første ordens kinetik. NDF er opdelt i den potentielt fordøjelige fraktion (D) samt den ufordøjelige fraktion (I). Foderoptaget af pdndf og indf benævnes med henholdsvis fd og fi i modellen. Hastighedskonstanterne for nedbrydning og passage benævnes henholdsvis k d og k p (Allen & Mertens, 1988). Fordøjelsen af NDF foregår i et kompliceret sammenspil med den øvrige del af rationen, mikroberne og vommen. Dette betyder, at den totale fordøjelighed kan variere afhængig af foderniveau samt foderrationens fodermiddel- og næringsstofsammensætning (Allen & Mertens, 1988; Huhtanen et al., 2006). Endvidere afhænger fordøjeligheden af den kemiske sammensætning af NDF, den fysiske struktur af fodermidlet, drøvtygning, spytsekretion samt mikrobernes enzymproduktion og aktivitet (Weisbjerg et al., 2003). Den højtydende ko er afhængig af et højt foderoptag, hvilket medfører en høj passagehastighed af NDF, idet passagehastigheden øges ved en stigning i foderoptaget (Allen, 1996). En øget passagehastighed af NDF gør nedbrydningshastigheden til den begrænsende faktor for tilgængeligheden af næringsstoffer i vommen. Faktorer som har betydning for nedbrydningshastigheden af NDF har dermed afgørende betydning for den totale fordøjelighed (Allen & Mertens, 1988) Græsarter og bælgplanter En større andel af NDF er fordøjeligt i græs sammenlignet med bælgplanter. Afhængig af udviklingstrin vil % af NDF i bælgplanter blive fordøjet, sammenlignet med % i græs. Dermed bidrager NDF i bælgplanter med mindre energi end det er tilfældet i græs, hvorimod celleindholdsstoffer i bælgplanter bidrager med mere energi (Buxton & Redfearn, 1997). Der er ikke fundet nogen entydig sammenhæng mellem den kemiske sammensætning af fodermidler og nedbrydningshastigheden af NDF i vommen. Dette tyder på, at fysiske karakteristika har betydning for nedbrydningsprofilen af NDF (Allen & Mertens, 1988). I et studie af Weisbjerg & Søegaard (2008) blev det undersøgt om NDF, Acid Detergent Fibre (ADF) og Acid Detergent 25

26 Lignin (ADL) i rajgræs, rajsvingel, rødkløver, hvidkløver og lucerne kunne anvendes til at prædiktere fordøjelighed af organisk stof og NDF nedbrydningshastighed. Den kemiske sammensætning af NDF i græsserne og bælgplanterne kunne ikke anvendes til prædiktere de biologiske egenskaber på tværs af afgrødetype. Sammenhængen var derimod bedre inden for afgrødetype, hvilket ligeledes peger på, at fysiske karakteristika relateret til arterne har betydning for fordøjelsen af NDF. I bælgplanter er nedbrydningshastigheden af pdndf højere end i græs. Dette er på trods af, at indf andelen af NDF er højere i bælgplanter (Buxton & Redfearn, 1997). Smith et al. (1972) fandt den gennemsnitlige nedbrydningshastighed af pdndf i bælgplanter og græs til henholdsvis 12 og 10 % pr. time. I dette studie var pdndf henholdsvis 686 og 512 g/kg NDF i græsarter og bælgplanter. Weisbjerg et al. (2007) fandt ligeledes en højere nedbrydningshastighed af pdndf i rød- og hvidkløver i forhold til græs. Der var i dette studie desuden en betydelig variation i indholdet af pdndf samt nedbrydningshastigheden afhængigt af høsttidspunktet (tabel 2.6). Tabel 2.6. NDF nedbrydningskarakteristika bestemt ved in situ inkubation (nylonposemetode) for græsmarksafgrøder. Modificeret tabel fra Weisbjerg et al. (2007). Afgrøde Græsmarksafgrøder < 50 % bælgplanter Høstdato In situ 288 timer 1 k d 2 Alm. rajgræs ,7 11,0 Alm. rajgræs ,3 5,2 Alm. rajgræs ,9 3,7 Hvidkløvergræs ,4 13,6 Hvidkløvergræs ,3 11,0 Hvidkløvergræs ,3 6,5 Græsmarksafgrøder > 50 % bælgplanter Rødkløver ,9 11,8 Rødkløver ,5 7,8 Hvidkløver ,7 8,9 Hvidkløver ,7 7,2 Hvidkløvergræs ,9 7,4 Hvidkløvergrøs ,4 4,3 Rødkløvergræs ,2 8,9 Rødkløvergræs ,2 4,5 1 Potentiel fordøjelighed af NDF (%) bestemt ved in situ inkubation i standard nylonposer (porestørrelse = 12 µm) i 288 timer (Åkerlind et al., 2011). 2 Nedbrydningshastighed af pdndf (k d %/time). Foderpartikler længere end 2-4 mm med et højt indhold af pdndf tilbageholdes selektivt i vommen, mens kortere foderpartikler med et højt indhold indf passerer hurtigere ud af vommen 26

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Optimalt valg af kløvergræsblanding Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften

Læs mere

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen Martin Riis Weisbjerg & Peter Lund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Hvorfor er NDF interessant? Fordi: NDF koncentration

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND

Læs mere

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET Fodringsdag, Herning, 12-09-2016 Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET ER VI BLEVET KLOGERE PÅ BETYDNINGEN AF MAJSENSILAGENS

Læs mere

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,

Læs mere

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning

Læs mere

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?

Læs mere

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning

Foderets fordøjelse og omsætning Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)

Læs mere

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand

Læs mere

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én ENDELIG! Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én Endelig; effektive fibre og høj foderværdi alt i én Årsagen til den store succes, som Barenbrugs NutriFibre har, er kombinationen af strukturgivende

Læs mere

Kløvergræsmarken i centrum

Kløvergræsmarken i centrum Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje

Læs mere

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor 30. juni 2004 NorFor Plan En overordnet beskrivelse Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor *) Arnt-Johan Rygh, Maria Mehlqvist, Marie Liljeholm, Mogens Larsen, Anders H Gustafsson, Harald

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin

Læs mere

Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling?

Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling? Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling? Thomas Didion Hinnderup, 8. oktober 2013 Faktorer med indflydelse på NDF fordøjelighed Art Selvom nogen græssorter kan have lige mængder

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv.

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv. Afgræsning 1. Grønsværen 2. Arter typer sorter 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud 4. Kvalitet i praksis 5. Måling af tilbud mv. AARHUS UNIVERSITET 3 AARHUS UNIVERSITET 4 Urin pletter 5 AARHUS

Læs mere

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed

Læs mere

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Rudolf Thøgersen Specialkonsulent og Martin Øvli Kristensen Trainee, VFL, Kvæg Fodringsdagen d. 2/9 2014 Herning Kongrescenter Tilgængelig stivelse,

Læs mere

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet

Læs mere

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1

Læs mere

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES 2016 Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden DMS 3.0 VISER VEJEN TIL GODT GRÆS Krav DMS Værdi Biologi Analyse 2... 2. marts 2016 BIOLOGIEN 3... 2. marts 2016

Læs mere

Er der penge i at vande kløvergræs?

Er der penge i at vande kløvergræs? Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal

Læs mere

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, AU-Foulum

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, AU-Foulum Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, AU-Foulum Baggrund Vurdering af proteinkvalitet - historisk Proteinnets kvalitet blev oprindeligt vurderet som fordøjeligt

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer

Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer ringsdagen,. september 208 Bilag til Fod- Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer Af Nicolaj Ingemann Nielsen & Martin Øvli Kristensen, Husdyrinnovation, SEGES Introduktion Ældre infusionsforsøg

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage Sidste nyt inden for fodring med majsensilage Fordøjelighed af cellevægge Udnyttelse af stivelse Anbefalet snitlængde Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Høj fordøjelighed af grovfoderet giver højere foderoptagelse

Læs mere

FODRING OG FODERPRODUKTION

FODRING OG FODERPRODUKTION FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet

Læs mere

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder

Læs mere

Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer

Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer Reduktion af protein til malkekøer Ole Aaes Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Bedre kvalitet i kornhelsæd Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette

Læs mere

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =

Læs mere

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger

Læs mere

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad

Læs mere

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation (Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Mælkeproduktion uden grovfoder

Mælkeproduktion uden grovfoder Mælkeproduktion uden grovfoder Betina Amdisen Røjen, HusdyrInnovation, SEGES Niels Bastian Kristensen, HusdyrInnovation, SEGES KVÆGKONGRES 2019 I Juli 2018 så skrækscenariet ud til at lure lige om hjørnet!

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,

Læs mere

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.

Læs mere

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk

Læs mere

Tørring og formaling af plantemateriale

Tørring og formaling af plantemateriale Tørring og formaling af plantemateriale Dette notat er udarbejdet af Karin Dyrberg, Mette Søegaard Ejsing-Duun, Peter Sørensen og Karen Søegaard. Alle fra Jordnær gruppen i institut for Agroøkologi Aarhus

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION 23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P

Læs mere

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

UDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER

UDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER UDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER M.R. Weisbjerg, Mogens Larsen, Peter Lund, Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum Nicolai I. Nielsen SEGES Fodringsdag 2018, tirsdag 11 september,

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Ny metode til bestemmelse af NDF nedbrydningshastighed (kd) i grovfoder

Ny metode til bestemmelse af NDF nedbrydningshastighed (kd) i grovfoder KvægInfo nr.: 1643 Dato: 02-08-2006 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg Martin Riis Weisbjerg Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Danmarks JordbrugsForskning, PO Box 50, DK-8830 Tjele Martin.Weisbjerg@agrsci.dk

Læs mere

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER

GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER Fodringsdag 2015, Herning GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER Adam C. Storm Adam.Storm@anis.au.dk VOMMENS OPBYGNING Figuren til højre illustrerer

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan. www.maksigrass.dk/?page_id=28 Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan. Definer Zerograsser: Udbredt Britisk/Irsk fodringskoncept hvor køerne tages på stald og græsset hentes ind i stedet, - eller i kombination

Læs mere

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort

Læs mere

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Gødskning efter bælgplanteandel Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Indhold Hvordan påvirkes kløveren af gødskning gennem sæsonen Bælgplanteandel og N-respons Ny N-model for kløvergræs Hvad

Læs mere