Læringsmål Beskrivelse. Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed

Transkript

1 1. HVAD ER SUNDHED? Læringsmål Beskrivelse Denne øvelse handler om at taget hul på emnet og få sat ord på elevernes tanker om sundhed. Ønsket er at klarlægge elevernes forforståelse om det overordnede tema. Underviseren kan nævne WHO s sundhedsdefinition som eleverne kan overveje, når de skal lave en sundhedsbrainstorm-stafet. Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed Eleverne deles op i 4 hold. De skal nu lave en stafet, hvor de skal løbe hen til en væg og skrive noget de forbinder med sundhed på en post-it. Ved at øvelsen laves som en stafet, tvinges elevernes til at tænke hurtigt og uden filter. De skal forsøge at variere begrebet så meget som muligt på holdet. Det hold med flest post it s er vinderen. Eleverne skal kunne sætte ord på hvad sundhed betyder for dem. Eleverne skal kunne samtale om sundhedsbegrebets nuancer, herunder sundhedens subjektivitet. Fag og emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Færdigheds og vidensområde Sundhedsfremme. Tid Herefter gennemgås elevernes brainstorm. Gennemgangen laves med fordel, således at underviseren læser op fra nogle post-it s og eleverne rejser sig op og evt. laver sprællemænd, hvis de er enige. Underviseren spørger undervejs ind til, hvorfor eleverne mener som de gør. Afslutningsvis kan underviseren starte en dialog/diskussion omkring sundhed samt om sundhed kan blive usundt og omvendt. Nogle eksempler på historier til diskussion: En mand som træner til en ironman (svømning 3800 m, cykling 180 km, løb 42 km) bruger flere timer om dagen på en af de tre sportsgrene, før eller efter arbejde. Når han kommer hjem til sin kone og søn på 12 år, er han så træt, at han næsten ikke er til at snakke med. Hans søn føler ikke, han ser sin far i de perioder, han træner til stævnet og det gør ham ked af det. Hvad syntes I om mandens prioritering af hans sport? Er det okay ikke at se sin familie, fordi man gerne vil træne? 45 min. Materialer Post-it.

2 Emma og Katrine er bedste venner og er sammen hver dag, hvilket gør dem glade. En dag spørger Caroline om hun må være sammen med dem, da de altid ser ud til at have det sjovt og Caroline har lige fået et nyt spil, de kan spille sammen. Emma og Katrine syntes ikke, at det er en god ide og Caroline er ikke sammen med nogen i frikvarteret. Hvad ville I gøre hvis I havde én bedste ven, som I kun ville være sammen med? Kan man have flere gode venner? Kan det være en god ide at prøve noget nyt en gang imellem? En 11 årig pige indlægges på et sygehus med kræft og har ikke den store lyst til at spise. Personalet på hospitalet tilbyder pigen burger, chips og sodavand, hvilket giver hende lyst til at spise. Her fylder pigens sygdom, kræft, altså mere end usund kost. Hvad syntes I om, at pigen får serveret denne usunde kost? Variation Brainstormen kan laves på flere måder. Fx som klassisk brainstorm i plenum og som hastigt gruppearbejde (konkurrence mellem grupper). Elevernes associationer kan udtrykkes i både ord eller symboler/illustrationer. Gode råd til underviseren Bevægelse og konkurrenceelementer kan understøtte de umiddelbare tanker og skabe flow i tankerne.

3 2. ER DU ENIG? FRA SEX & SAMFUND, SAMMEN OM SUNDHED OG TRIVSEL 4-6 KLASSE, S. 7 Beskrivelse Nu hvor eleverne har brainstormet emnet sundhed, skal de tage stilling til, hvad sundhed er for dem. Alle eleverne sidder i en rundkreds. Før øvelsen starter informerer læreren om: At det ikke handler om at være enige med de andre, men at vise hvad man selv mener. At eleverne ikke må kommentere på de andres holdninger. Eleverne skal, når de hører et udsagn enten blive siddende hvis de er uenige eller rejse sig op og bytte plads med en anden elev, hvis de er enige. Hvis der kun er én elev som rejser sig, bytter han/hun plads med læreren. Udsagnene som læreren læser højt er følgende: Læringsmål Eleven kan diskutere sundhed med udgangspunkt i såvel sociale og mentale som fysiske faktorer. Fag og emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Færdigheds og vidensområde Sundhedsfremme. Sundhed handler om at have det godt Sundhed handler om at dyrke motion En sund krop kan løbe stærkt Man kan ikke være sund, hvis man er syg Materialer Det er vigtigt at være sund Stole. Sundhed handler også om gode fællesskaber Man bestemmer selv, om man vil være sund Nogen reklamer fortæller, hvad der er sundt Nogen reklamer fortæller, hvordan en sund krop ser ud Det er sundt at have gode venner Sundhed handler om kost Det er sundt at være glad for sin krop Det er sundt at være glad for sit liv Tid min.

4 Efter at alle udsagn er læst højt, spørger underviseren: "Var der nogle udsagn, hvor I var i tvivl, om I skulle rejse jer eller blive siddende?", Var der nogle spørgsmål hvor I ikke syntes, der er et endeligt svar, men kommer an på den enkelte person og den givne situation?. Med disse spørgsmål tages fat i tvivlen og nuanceringen hos eleverne, og det er netop den, der er særlig interessant at tale med dem om. Samtalen fortsættes ved, at elevernes stillingtagen til forskellige udsagn undersøges ud fra, hvad de selv bringer frem. Underviseren spørger ind til elevernes forklaringer med åbenhed og respekt: Hvorfor tror du, at du var i tvivl her?, Kan du fortælle lidt mere om det? osv.. I samtalen introducerer underviseren et bredt og positivt sundhedsbegreb. Variation Øvelsen kan laves med mere bevægelse, hvor eleverne eksempelvis skal lave fem sprællemænd, før de må bytte plads med en anden.

5 3. MINDFULNESS Introduktion Læringsmål Læreren introducerer eleverne til, hvad mindfulness træning går ud på. Nogle væsentlige fokuspunkter: En observerende tilstand af sindet. Hvad foregår i hjernen netop nu? Fokuser på sammenhængen mellem den indre og ydre verden med en positiv tilgang. Skab opmærksomhed på egne følelser og hvordan man agerer og reagerer i forskellige sammenhænge. Ser på følelser som ikke permanente, der hele tiden vil variere. Eleverne opnår større kropsbevidsthed. Eleverne opnår bedre forståelse for deres følelser og tanker. Beskrivelse Færdigheds og vidensområde Eleverne sidder på 2-4 rækker (afhængig af deltagerne) med front mod underviseren. Læreren formidler til eleverne, at de nu skal: Sidde så stille som muligt i en behagelig stilling, hvor de kan være de næste 20 min, gerne med lukkede øjne. Fokusere på at trække vejret dybt ned i maven. Evt. mærke efter hvordan de har det i forskellige del af kroppen. Arme, ben, skulderne, ryg, mave. Er der noget som gør ondt? Kan de få musklerne til at slappe af i den enkelte kropsdel? De bliver herefter bedt om at reflektere over de følgende spørgsmål, hvor de til hvert spørgsmål har et par minutter. Ind imellem hvert spørgsmål kan eleverne lave nogle forskellige stræk, herunder: Strække armene over hovedet og til begge sider. Bøje sig forover og prøve at nå tæerne. Lægge sig ned og strække hvert ben op (hjælp gerne til med armene). Ligge med begge ben i 90, twiste dem til den ene side og strække modsat arm, hvilket gentages på modsat side. Fag og emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Normer og idealer, kroppen, følelser, livsstil. Tid 45 min. Materialer Måtter og evt. puder til at sidde på.

6 Spørgsmålene til eleverne lyder: 1. Tænk over en situation hvor du blev glad. Hvordan reagerede du? Kan du genskabe denne følelse i kroppen netop nu? Samme spørgsmål gentages med følelserne: vrede, ked af det/sorg, frygt, overraskelse og afsky 2. Var dette en god reaktion i situationen? Overtog denne følelse din krop og du kunne ikke kontrollere dine handlinger? 3. Hvad skyldes situationen? Var det sammen med nogle andre? Handlede det fx om nogle a disse følelser: Stolthed Varme Flovhed Jalousi Skyldfølelse Evt. andre eksempler 4. Når du tænker tilbage på situationen, kunne du så have reageret anderledes og hvordan? Opsamling: Efter øvelsen samles eleverne i plenum. Underviseren spørger ind til hvad de har fået ud af denne øvelse. Hvad har sundhed med kropsbevidsthed og følelser at gøre? Er sundhed også at have det godt sammen med andre? Og sig selv? Hvordan kan øvelsen ses i forbindelse med WHO s definition af sundhed? Gode råd til læreren Det er vigtigt at eleverne bliver grundig guidet gennem spørgsmålene/øvelserne, for at kunne bevare koncentrationen. Husk også strækkene undervejs, da øvelser omkring mindfulness, som praktiseres af børn, helst skal være tilrettelagt med kort varighed, da hyppighed foretrækkes. Dette er på grund af børn børns relative korte opmærksomhedsniveau. Læs mere om mindfulness i forbindelse med børn: Goodman, Trudy A. & Greenland, Susan Kaiser (2010). Mindfulness with Children: Working with difficult emotions. I: Didonna, Fribrizio & Kabat-Zinn, Jon. Clinical Handbook of Mindfulness, 1. udgave, Springer New York

7 4. FORSKELLIGE FØLELSER Beskrivelse Eleverne skal gå rundt mellem hinanden og udvise følelser overfor den anden uden at tale sammen. De skal udelukkende kommunikere via deres kropssprog og ansigtsudtryk. Øvelsen fungerer i praksis ved at eleverne deles op i to grupper. Gruppe 1 starter med at være dem som skal vise en følelse overfor gruppe 2. Eleverne går rundt mellem hinanden og dem fra gruppe 1, finder en elev fra gruppe 2, stopper op og viser den første følelse. Herefter er det gruppe 2 som skal udvise en følelse for gruppe 1 osv. Følelser i øvelsen kan være: Stolthed Frygt Varme Flovhed Vrede Jalousi Skyldfølelse Evt. flere Efter øvelsen gennemgås de forskellige følelser og eleverne kan udtale sig om hvad de tænkte/følte når de: Blev udsat for en klassekammerats følelse mod dem. Selv skulle udvise en følelse mod en klassekammerat. Var det behageligt/ubehageligt? På hvilken måde? Variation Eleverne kan også gå, hoppe, kravle, hinke osv. mellem hinanden. Gode råd til underviseren Vis evt. eleverne billeder af ansigter med forskellige følelser som eksempler inder øvelsen. Lad eleverne selv tage billeder af deres ansigter, der viser forskellige følelser. Læringsmål Eleverne opnår bedre forståelse for deres følelser og tanker og hvordan de kan påvirke andre. Fag og emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Færdigheds og vidensområde Sundhedsfremme, følelser. Tid min Materialer Ingen

8 5. TANKER OM TRIVSEL FRA SEX OG SAMFUND, SAMMEN OM SUNDHED KLASSE, S Læringsmål 1. Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over fakta om trivsel. I par og fælles (ca minutter) Eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. Eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. Eleverne kan iværksætte indsatser, der fremmer unges trivsel. Eleverne kan formulere ønsker til indhold og mål for et undervisningstema om sundhed og trivsel. 2. Dialog om tanker om trivsel. Gruppearbejde (ca. 30 minutter) Fag og emner 3. Fælles opsamling (15-20 minutter) Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, samfundsfag. Beskrivelse I denne øvelse skal eleverne arbejde med en række citater om trivsel, der er formuleret som Tanker om trivsel af centrale aktører, der på forskellig vis arbejder med at fremme børn og unges trivsel. Øvelsen er delt op i fire dele, og er tænkt som et samlet forløb, men underviseren kan vælge kun at gennemføre udvalgte dele. De fire dele er: 4. Elevernes egne tanker om trivsel samt udvikling af trivselsfremmende handlinger. Gruppearbejde og præsentation (45 minutter) Der bør desuden afsættes tid til, at eleverne gennemfører trivselsfremmende handlinger. Dette kan eksempelvis organiseres i forbindelse med den understøttende undervisning. Færdigheds og vidensområde 1. Refleksionsøvelse. Par og fælles Sundhedsfremme. Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med unges trivsel, og hvad der kan påvirke ens muligheder for at trives og have det godt. Indledningsvist præsenterer underviseren tre fakta om unges trivsel, som eleverne, to og to, skal forholde sig til. Underviseren læser et faktum af gangen, hvorefter eleverne får et par minutter til at tale om, hvorfor er det sådan?, og hvordan kommer det til udtryk i unges hverdag?. Når eleverne har talt sammen om det enkelte faktum, foretages en fælles opsamling, hvor parrene fortæller, hvad de har talt om, inden det næste faktum læses højt og proceduren gentages. De tre fakta er: Unge der trives i skolen har bedre muligheder for at lære! De fællesskaber unge er en del af, eksempelvis i klassen og på skolen, påvirker unges muligheder for at trives og have det godt! Unge kan selv gøre noget for, at de selv og andre unge trives og har det godt! Tid min. Materialer Arbejdsark.

9 2. Dialog om tanker og trivsel. Gruppearbejde I grupper får eleverne herefter uddelt arbejdsark 1 Tanker om trivsel. På arbejdsarket er der tankebobler med forskellige citater om unges trivsel. Tankerne kommer fra aktører, der på forskellig vis arbejder med at fremme børn og unges trivsel. Eleverne skal klippe tankeboblerne ud og lægge dem med tekstsiden nedad. På skift trækker eleverne en tankeboble og læser tanken om trivsel højt sammen med beskrivelsen af den aktør, der har udtalt tanken. Herefter skal gruppen tale om: Hvordan vil I, med jeres egne ord, forklare hvad denne tanke fortæller om unges trivsel? Hvad siger "tanken" om, hvad der har betydning for unges trivsel? Hvis I skulle fremhæve noget vigtigt, ved denne "tanke om trivsel", hvad ville I så fremhæve? 3. Fælles opsamling Herefter foretages en fælles opsamling og dialog om gruppernes overvejelser. Der kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad fandt I ud af, der kan have betydning for unges trivsel? Er der noget, som blev fremhævet hos flere aktører? Er der noget af det, der bliver nævnt, som I synes, er særligt vigtigt at fokusere på, når man vil styrke unges trivsel? Hvordan er et eller flere af disse citater med til at vise, at de fællesskaber man er en del af, kan påvirke ens trivsel? Hvilke citater synes I er særlig interessante, vigtige eller inspirerende?

10 4. Elevernes egne tanker om trivsel. Gruppearbejde Efter den fælles opsamling inddeles eleverne i nye grupper, og arbejdsark 2 uddeles til grupperne. På baggrund af de drøftelser eleverne har haft om citaterne kombineret med deres egne overvejelser om trivsel, skal grupperne formulere en fælles tanke om unges trivsel i skolen. Tanken formuleres som en fælles vision for, hvordan de gerne ser en skole, hvor alle trives. I tilknytning til tanken skal eleverne formulere forslag til en eller flere handlinger, eleverne selv kan sætte i værk for, at visionen bliver til virkelighed. Når eleverne har udviklet deres visioner og forslag til handlinger, præsenterer de deres arbejde for hinanden sammen med deres overvejelser over, hvornår og hvordan de vil sætte et eller flere af deres forslag i værk. En vigtig forudsætning for, at eleverne udvikler kompetencer til at kunne fremme trivsel for sig selv og andre er, at de gør sig konkrete erfaringer med trivselsfremmende handlinger. Derfor anbefales det, at der afsættes tid til, at eleverne bringer deres forslag i spil på skolen, eksempelvis i forbindelse med den understøttende undervisning, og at eleverne efterfølgende evaluerer på deres erfaringer. Variation Dialog og gruppearbejde (øvelse 2) kan laves som en stafet, hvor eleverne på skift skal løbe hen til bunken med udsagnene og trække ét kort. De løber tilbage til gruppe og diskuterer dem, hvorefter den næste løber, osv. Gode råd til underviseren Gå rundt mellem grupperne, hjælp eleverne og deltag fx aktivt i diskussionen.

11 Arbejdsark 1, øvelse 5 1 Det vigtigste er at føle sig brugbar overfor sine venner, at de regner med én, og at man betyder noget for dem det er trivsel. Karen Wistoft, professor, Aarhus Universitet. Karen Wistoft er professor i almen pædagogik og lektor i sundhedspædagogik, og har i en årrække forsket i mental sundhed i skolen, herunder trivsel, selvværd og robusthed. 2 Din trivsel er påvirket af både dine følelser og dine handlinger. Du trives altså bedst, hvis du har det godt og er tilfreds med dit liv samtidig med, at du kan overskue din hverdag, fx at gå i skole og være sammen med dine venner eller familie. Mille Pedersen, arbejder med mental sundhed i Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen arbejder for at fremme sundheden hos borgere, herunder at styrke den mentale sundhed hos unge og forebygge mistrivsel. 3 Trivsel handler for os om ligebehandling og at være fri for stigmatisering og diskrimination uanset om du er hiv-smittet, har minoritetsetnisk baggrund, er LGBT (lesbisk, bøsse, biseksuel eller transperson) eller tilhører en minoritet på andre måder. Klaus Legau, konstitueret direktør, AIDS-Fondet. AIDS-Fondet er en organisation, som arbejder for en verden uden hiv og en verden, hvor seksuel sundhed er en ret og en realitet for alle. Vi arbejder både i Danmark og internationalt og fokuserer på de befolkningsgrupper, der er særligt sårbare og udsatte for hiv.

12 4 "Trivsel handler om at være i balance med sig selv så man kan være robust og holde fast i sig selv, når livet går en imod eller er rigtigt svært på grund af sorg, krise eller psykisk sygdom" Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifonden. Psykiatrifonden er en privat, humanitær organisation, der arbejder for at forbedre danskernes psykiske sundhed. 5 Trivsel handler for mig om, at alle børn skal kunne vokse op i trygge omgivelser med fortrolig voksenkontakt og uden mobning. Nick Hækkerup, forhenværende Sundhedsminister. Sundhedsministeriet har det overordnede ansvar for sundhedspolitikken i Danmark, herunder syghuse, forebyggelse og psykiatri 6 Trivsel er helt afgørende for børns læring og udvikling. Det er med til at skabe livsduelige børn. Styrkelse af elevernes trivsel er derfor et centralt mål i reformen af folkeskolen. Christine Antorini, forhenværende Undervisningsminister. Undervisningsministeriet arbejder for at gøre alle børn og unge så dygtige som muligt, uanset social baggrund. Derfor arbejder vi blandt andet for en fagligt stærk folkeskole og bedre og mere attraktive ungdomsuddannelser.

13 7 Tonen er blevet for rå både på nettet og ansigt til ansigt. Ord er med til at skabe virkeligheden derfor, drenge og piger: Vis hinanden respekt. Manu Sareen, forhenværende Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har blandt andet det overordnede ansvar for at give udsatte borgere et bedre liv. Ministeriet arbejder også for at skabe lige muligheder og hjælp og støtte til børn og unge, der har særlige problemer. 8 Trivsel i skolen er afgørende for den enkelte elevs velbefindende, og at trives er med til at skabe gode betingelser for læring og udvikling. Jette Sørensen, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) DCUM er et videnscenter, der medvirker til at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø på uddannelsessteder og et godt børnemiljø i dagtilbud. 9 "Trivsel handler om inklusion af alle, men ikke på den måde, hvor flertallet beslutter, om der er plads eller ej til mindretallet, men derimod på den måde, at alle som udgangspunkt er ligeværdige, og der ikke er nogen der bliver gjort til 'de normale' og 'de unormale'." Normstormerne. Normstormerne er et projekt, hvor unge underviser skoleelever i 7. til 10. klasse om normer og diskrimination. Formålet er at mindske mobning og mistrivsel relateret til køn og seksualitet.

14 10 Trivsel hænger tæt sammen med at være en del af et fællesskab, og dét at have nogen, der ser op og siger hej, når vi kommer ind af døren, nogen at spille fodbold med eller sidde og snakke med, nogen der ser, når vi er kede af det og trøster os, og nogen som synes om os og accepterer os også vores lidt skæve sider. Det er livsnødvendigt. Lars Stilling Netteberg, arbejder med forebyggelse og håndtering af mobning i Red Barnet. Red Barnet er en børnerettighedsorganisation der med udgangspunkt i FN s børnekonvention, arbejder for at sikre verdens børn en retfærdig behandling og et ordentligt børneliv. 11 For at vi elever kan trives er det vigtigt, at vi selv gør noget aktivt. Vi skal bestemme over egen krop, være med til at skabe de gode fællesskaber og passe på hinanden. Vores trivsel er ikke kun de voksnes ansvar. Miranda Wernay Dagsson, forhenværende formand Danske Skoleelever Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål er at skabe 'Det gode skoleliv' gennem en organisation 'af og for elever'. DSE varetager elevernes interesser overfor politikere, presse og interessenter på skoleområdet, og driver blandt andet rådgivningssiden 12 Trivsel er, når børn og unge har det godt med sig selv og andre. At de kan udfolde deres evner, håndtere dagligdagens udfordringer samt være en del af og bidrage til fællesskaber med andre. Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår Børns Vilkår er en privat NGO, der arbejder for at sikre børns ret til en god barndom og et godt liv. Børne Telefonen er omdrejningspunktet for arbejdet, og gennem de mere end årlige samtaler med børn og unge får vi et nuanceret billede af børns liv i Danmark. Vi omsætter børns stemmer til politisk arbejde for eksempelvis at stoppe mobning og vold mod børn. På den måde arbejder Børns Vilkår både for og med børn.

15 13 Børns trivsel er afhængig af, hvilke rammer vi voksne giver dem. Vi har pligt til at skabe trygge rammer for børn, hvor de kan udfolde sig frit, og hvor de føler sig hørt, set og anerkendt. Per Larsen, formand for Børnerådet. Børnerådet er et statsligt råd, der skal sikre børn og unges rettigheder. Børnerådet taler børn og unges sag i den offentlige debat. Børnerådet beskæftiger sig med alle sider af børn og unges liv - lige fra fritidsliv, skole og familie til deres rettigheder og retsstilling. 11 "Trivsel handler om at blive anerkendt og respekteret som den, man er, i de relationer og fællesskaber, man indgår i". Marianne Lomholt, national chef i Sex & Samfund. Sex & Samfund er en privat organisation, der arbejder for at styrke børn og unges trivsel og seksuelle sundhed.

16 Arbejdsark 2, øvelse 5 Tanker om trivsel Hvad synes I trivsel handler om og hvad mener I påvirker unges trivsel? Formuler jeres fælles tanke om unges trivsel her: Hvad kan I gøre for, at jeres tanke om trivsel bliver til virkelighed på jeres skole? Formuler én eller flere handlinger her: Bliv enige om, hvordan I sætter en eller flere af jeres handlinger i værk og hvornår I vil gøre det. Præsenter jeres arbejde for resten af klassen.