Færøerne: I sorenskriverens værksted

Transkript

1 # 6 juni 2011 Magasin for Danmarks Domstole Side 16 : Færøerne: I sorenskriverens værksted En smutvej til stillingen som dommerfuldmægtig. En pige. En uimodståelig natur. Mange små tilfældigheder førte Henrik Møller til jobbet som sorenskriver på Færøerne. 3 Fuld fart på fogedforretningerne 6 Domstolene er ikke en hvilken som helst pølsefabrik 11 Domstolene skal have kvalitetstid 13 Kunsten at få en bedre domsmandssag 23 At føle sig velkommen i lovens hus 26 Karantæne skal bremse konkursryttere 28 Kort Nyt

2 2 RETTEN RUNDT # 6 LEDER Kvalitet og effektivitet går hånd i hånd Tallene fra årets første kvartal viste væsentligt færre verserende sager i byretterne og for første gang siden reform og finanskrise også en faldende sagsbehandlingstid for foged- og straffesager. Tallene vidner om, at der arbejdes hårdt, og at sagerne afvikles med en høj effektivitet. Når jeg kommer ud til retterne rundt om i landet, møder jeg da også en velfortjent stolthed og en betydelig optimisme. Men jeg møder også bekymring for udviklingen i kvaliteten af domstolenes arbejde. Mange føler, at der er mindre tid til den grundighed og kvalitetssikring, som bør være domstolenes adelsmærke. I Domstolsstyrelsen deler vi glæden over de kortere sagsbehandlingstider, men også bekymringen for kvaliteten, der er afgørende for en høj tillid i offentligheden og en faglig stolthed blandt medarbejderne. Men vi skal passe på ikke at stirre os blinde på modsætningen imellem kvalitet og effektivitet. De to begreber hænger ofte tæt sammen. For borgeren er der for eksempel en væsentlig kvalitet i at få ekspederet en sag inden for en vis frist. Ved domstolene har vi i mange år ar- bejdet med at lære af og udbrede de gode erfaringer for samlet at forbedre kvalitet, service og effektivitet. Nu sætter vi så også det første punktum i et omfattende projekt, der har haft til formål at udbrede kvalitetsarbejdet ved domstolene. Det har ikke været let i en tid med lange sagsbehandlingstider at give kvalitetsarbejdet den rette opmærksomhed, men det var helt bevidst, at vi ikke udsatte kvaliteten til bedre tider. For hvornår kommer de? Lige nu kender vi ikke domstolenes økonomi fra 2012 og frem. Men vi kender behovet for at skabe gode rutiner, der kan sikre kvaliteten i arbejdet uanset bevillingsniveauet. Derfor fortsætter kvalitetsarbejdet i den kommende tid. I retterne vil fokus være på udvikling af den faglige kvalitet, som er og bliver det centrale omdrejningspunkt. I styrelsen vil vi være med til at videreudvikle den organisatoriske kvalitet, der skaber rammerne om retternes arbejde og evne til at leve op til brugernes og de ansattes forventninger. Det er mit håb, at domstolenes bevillinger i 2012 og frem vil afspejle behovet for kvalitet, og at det fortsatte kvalitetsarbejde samtidig kan gøre det tydeligt, at kvalitet og effektivitet kan gå hånd i hånd. Adam Wolf, Direktør INDHOLD Fuld fart på fogedforretningerne Domstolene er ikke en hvilken som helst pølsefabrik Domstolene skal have kvalitetstid Kunsten at få en bedre domsmandssag Færøerne: I sorenskriverens værksted At føle sig velkommen i lovens hus Karantæne skal bremse konkursryttere Kort Nyt Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer den 1. september Forsiden: Henrik Møller, adm. sorenskriver, Retten på Færøerne Foto: Jasper Calberg, Anders Knudsen og Ole Jakobsen Illustration s : Solveig Agerbak Tidsskrift for ca ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere. Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K Telefon Telefax Ansvarlig iflg.medieansvarsloven: Direktør Adam Wolf Redaktør: Louise Hagemann Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret Design og layout: Boje Mobeck, Oplag 3.150

3 FULD FART PÅ FOGEDFORRETNINGERNE RETTEN RUNDT # 6 3 Fuld fart på fogedforretningerne Det handler om at beslutte, hvad man vil vi have fokus på, og lægge en plan for at gribe det an. Den tilgang har haft en positiv effekt på sagsbehandlingen ved fogedretten i Glostrup, hvor man med en række konkrete tiltag har gjort bunkerne markant mindre. Af pressemedarbejder Zandra Damsgaard, Domstolsstyrelsen På væggen midt i fogedretten i Glostrup hænger et improviseret lyssignal i farvet karton og vidner om, at sagsbehandlerne denne dag er godt med: Dagens bunke giver grønt lys og almindelig travlhed, men ingen stress. Der er ellers nok at se til. Med flere end modtagne fogedsager sidste år lægger Retten i Glostrup sig lige i halen på Københavns Byret som landets største fogedret. Domstolsreformen i 2007 lagde, blandt andet med sammenlægningen af syv lokale byretter, pres på sagsbehandlingen og resulterede i, at fogedretten i Glostrup blev den ulykkelige indehaver af nogle massive bunker. En målrettet indsats det sidste års tid har imidlertid vendt den kedelige udvikling og gjort Glostrup til en af landets mest produktive fogedretter. Til sidst var det simpelthen bare nok. Sagsantallet steg og steg og ville blive ved med det, så vi var nødt til at gøre noget drastisk, fortæller Julie Slott, der er funktionschef ved fogedretten i Glostrup. Man valgte med hendes ord at splitte afdelingen i atomer og tage fat fra en ende af. Alt blev registreret antal sager, opkald, møder og så videre i forsøget på i første omgang at få et overblik over tingenes tilstand. Vi brugte tallene til at tilrettelægge arbejdet efter, og da bunkerne så begyndte at skrumpe, kørte vi også statistik på det. Mest for at gøre effekten synlig. Vi gør meget for på en enkel og gennemskuelig måde at synliggøre tingene for medarbejderne, forklarer Julie Slott. Rød, gul, grøn Af den tankegang udsprang ideen om et lyssignal, der helt lavpraktisk anskueliggør arbejdspresset. Dagens sager bliver hver morgen fordelt i omslag og lagt på bordet under tavlen med de sirligt udklippede stykker farvet karton. Herefter kan sagsbehandlerne ud fra et rullende skema tage fat fra en ende af. Holder antallet af sagsomslag sig på fem eller derunder, er signalet grønt. Vokser bunken til mellem seks og ti omslag, bliver signalet gult. Og når antallet af omslag overstiger de ti, og signalet bliver rødt, griber ledelsen ind og fordeler sagerne mellem sagsbehandlerne. Det hjalp ikke noget, at sagerne lå i et skab og ventede på en ledig medarbejder. På den her måde får vi dem gjort synlige, og det kan føles som et pres, men det har virkelig vist sig at være en gevinst for sagsbehandlingen, siger Julie Slott.

4 4 RETTEN RUNDT # 6 FULD FART PÅ FOGEDFORRETNINGERNE Fakta : Retten i Glostrup består af Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk, Albertslund, Ballerup og Brøndby kommuner Retten modtog sidste år fogedsager, heraf betalingspåkrav Fogedretten afsluttede sager i 2010, heraf betalingspåkrav Antallet af verserende, det vil sige igangværende, sager er faldende. Det betyder med andre ord, at sagsbunkerne skrumper I 2010 var Retten i Glostrup landets tredjemest produktive på fogedsagsområdet. Produktiviteten måles ved antallet af afsluttede vægtede sager pr. årsværk Julie Slott er funktionschef ved fogedretten i Glostrup og har været med til at indføre nye og anderledes arbejdsgange for at få has på sagsbunkerne. Medarbejderne har været med til at udvikle ideen om lyssignalet, som nu med succes har fungeret i et år. Det gode er ifølge funktionschefen netop, at der spilles efter regler, som medarbejderne selv har været med til at udarbejde. Og en sidegevinst er, at resten af huset kan følge med i, hvad vi går og laver i fogedretten, bemærker hun. Telefonvagt for en halv dag Et andet og internt mere omdiskuteret tiltag er en telefonvagtordningen, som skal give sagsbehandlerne ro til, ja, at behandle sager. Et kontor er inddraget til telefonrum, hvortil alle opkald til sagsbehandlerne er stillet om. Ordningen består i al sin enkelthed i, at hver medarbejder efter et fastlagt skema har telefonvagt en halv dag ad gangen. Det kan være hårdt, men til gengæld har man så fred, når man sidder på sin pind, forklarer Julie Slott. Beslutningen om at indføre en telefonvagt blev truffet af ledelsen og ikke uden protester. De var godt nok ikke meget for det, så det var en ren ledelsesbeslutning med løfte om løbende evaluering. Nogle gange handler det om at turde gøre det at træffe beslutningerne, også selvom de ikke umiddelbart falder i god jord. Og i dag er folk glade for ordningen, understreger funktionschefen. Den gamle skranke På samme måde har man inddraget et kontor til brug som post- og sagsrum. Her er den ene væg, foruden at fungere som informationstavle, lutter farverige sagsomslag, mens en gammel tinglysningsskranke pryder den modsatte væg. Den postansvarlige har adgang til alle arbejdsredskaber i rummet og kan ekspedere alt herfra. Samtidig bruger vi rummet til information. Navnlig skranken har været guld værd, fordi den giver et godt fysisk arbejdsmiljø i forhold til at sortere og fordele posten, siger Julie Slott. Både telefon- og postrummet blev oprettet i forbindelse med, at rettens fællessekretariat den 1. maj 2010 blev nedlagt og betalingspåkrav indlemmet i fogedretten. Det gav anledning til en kontorrokade, hvor man altså prioriterede de to selvstændige rum på bekostning af nogle enkeltmandskontorer. Salen fuld af skyldnere Som led i bunkebekæmpelsen på fogedområdet har Glostrup, ligesom mange andre byretter, haft særligt fokus på politifremstillinger. Efter to dages frit lejde hvoraf den ene ifølge Julie Slott i reglen viste sig at være overflødig gennemførte politiet og retten i efteråret to razziaer, eller raids, og igen to i begyndelsen af I Glostrup er rets- og politikredsen sammenfaldende og tilmed en større en af slagsen, så politiet rykkede talstærkt ud med busser til de store boligkomplekser og bragte skyldnerne i samlet flok ind i en retssal, der var reserveret til formålet. Det sparede både retten og politiet for en masse administration og skyldnerne for en tur på politistationen.

5 FULD FART PÅ FOGEDFORRETNINGERNE RETTEN RUNDT # 6 5 Rød-gul-grøn-lyssignalet viser på helt lavpraktisk vis arbejdspresset her og nu. Er der maksimalt fem sagsomslag i bunken af ventende sager, er signalet grønt. Fogedretten åbnede i de pågældende dage kl. 05 og havde forinden adviseret kreditorernes advokater, hvoraf mange mødte op fra morgenstunden. At indsatsen har givet bonus i forhold til mindre sagsbunker, hersker der ingen tvivl om: Alene med det første raid fik fogedretten lukket 537 sager, og da man i foråret gentog succesen, blev bunkerne af sager om politifremstilling mere end halveret. Når fogeden kommer En anden form for raids er dem, som fogeden egenhændigt foretager, nemlig de udkørende fogedforretninger. Også disse har været i fokus i fogedretten i Glostrup, hvor man i forbindelse med udsættelsessager forsøgsvis har droppet det indledende kontormøde og begyndt sagsbehandlingsforløbet direkte på adressen. Det giver en væsentligt kortere gennemløbstid for sagerne og i sidste ende mindre huslejerestancer, end hvis møderne indledes på kontor, og fogeden så først derefter skal ud, beretter Julie Slott. Fem af rettens fogeder kørte i forbindelse med forsøgsordningen hver dag i en uge direkte ud til borgerne, og i øjeblikket fortsættes indsatsen i samarbejde med tre udvalgte rekvirenter. Vil have et godt omdømme Foruden medarbejdere og brugere har fogedretten i Glostrup rettet en indsats mod netop sine rekvirenter, altså advokater og inkassobureauer. For nylig afholdt man med de 18 største et møde med det formål kort og godt at afstemme forventninger. Initiativet blev taget vel imod, og rekvirenter, som ikke oprindeligt var udvalgt til at deltage i mødet, henvendte sig forinden med ønske om at deltage. Rekvirenterne blev opfordret til på forhånd at komme med forslag, der efter deres mening kunne forbedre samarbejdet med fogedretten. Ligeledes havde retten en række ønsker, og man kunne på den måde foretage en forventningsafstemning. Vi har omkring 150 rekvirenter, så det krævede en del planlægning, men har været rigtigt godt. Vi blev da overbevist om, at vi skal lave nogle ting om, og flere af forslagene blev sat i værk med det samme. For eksempel har vi efterfølgende bestræbt os på så vidt muligt i forbindelse med omberammelser at imødekomme advokaternes ønske om at lægge deres sager i forlængelse af hinanden, fortæller Julie Slott. Initiativet har givet en bedre kontakt og større forståelse fogedretten og rekvirenterne imellem og er samtidig et billede på en grundlæggende filosofi om åbenhed over for omverdenen. Det er noget, man lægger vægt på i Glostrup, hvor fogedretten foruden et ledelsesprojekt ved DTU i øjeblikket er involveret i et filmprojekt. I bund og grund handler det om corporate branding. Vi vil gerne have et godt omdømme, fastslår funktionschef Julie Slott.

6 6 RETTEN RUNDT # 6 DOMSTOLENE ER IKKE EN HVILKEN SOM HELST PØLSEFABRIK Domstolene er ikke en hvilken som helst pølsefabrik Domstolsstyrelsen har fået ny bestyrelsesformand. Jens Peter Christensen er navnet. Men hvem er den 54-årige højesteretsdommer fra Skive, og hvad har han af tanker om domstolene og fremtiden? Af kommunikationsmedarbejder Louise Hagemann, Domstolsstyrelsen Den enorme port ind til Højesteret leder på én gang tankerne hen på både eventyr, kongeriger og Sankt Peter, og advarslen om, at døren åbner udad, bør da også tages alvorligt, hvis du ikke vil verfes baglæns ned ad den mindst lige så mægtige trappe. Her i Prins Jørgens Gård mellem magtfulde ministerier og vidunderlige verdensværker smyger jeg mandag eftermiddag mine 165 centimeter ind gennem de mægtige porte til den højeste ret af dem alle. Ydmygheden skyller ind over mig, da jeg står der med alt for mange meter til loftet. Her føler man sig lille og underordnet, men samtidig fyldt med respekt og i gode hænder. I gode hænder er jeg også i mit egentlige ærinde i Højesteret. Jeg skal mødes med Domstolsstyrelsens nye bestyrelsesformand, højesteretsdommer Jens Peter Christensen, og der går ikke længe, før han smilende viser sig i foyeren, til jeg er på guidet tur med jysk accent rundt i den imponerende bygning. Trods hans 190 centimeter får følelsen af at være lille og ydmyg ikke megen næring i Jens Peter Christensens nærvær. I sine sorte jeans, hvide skjorte og et strålende rødt sportsur om håndleddet viser han mig stolt rundt i Højesteret og fortæller entusiastisk om fortidens halshuggede dommere, den ærværdige retssal og krybberne i biblioteket, der egentlig var en hestestald. Mød folk, hvor de er På et tidspunkt, da den guidede tur midlertidigt har gjort holdt i præsidentens kontor, går det op for mig, at det er mig, der er i gang med at blive interviewet, og ikke omvendt. Men interessen fra Jens Peter Christensen er ganske oprigtig, og jeg forstår, hvordan han gerne vil møde folk: i øjenhøjde. Netop øjenhøjde er også udgangspunktet for den nye bestyrelsesformands ønske, da vi mageligt placeret i de røde stole på hans kontor nærmer os det interview, der egentlig var planen, og jeg spørger til samspillet mellem Domstolsstyrelsen og resten af Danmarks Domstole: Jeg tror, det var Søren Kierkegaard, der sagde, at man skal møde folk, hvor de er, og det er også det, vi bør være opmærksomme på i domstolene, starter Jens Peter Christensen og udpensler: Grundlæggende skal styrelsen være anerkendt af dem, den har med at gøre. Det betyder, at vi alle må gøre os klart, at vi har en fælles sag, og at der ikke er skel mellem styrelsen og domstolene. Vi har samme skæbne. Derfor er det også afgørende, at vi ikke bliver hinanden for fjerne, og at vi kan udtrykke os i et almindeligt sprog. Jurist, professor, dommer, doktor og formand Netop det almindelige sprog er Jens Peter Christensens varemærke fra hans tid som professor på Aarhus Universitet, hvor han både som underviser og i pressen gjorde det til sit ærinde at forklare den vanskelige jura, så den kunne forstås. Jura var ellers ikke en åbenlys vej i 1975 for studenten fra Skive Gymnasium: Der er tre ting, jeg gennem tiden aldrig havde forestillet mig, jeg skulle blive. Det er jurist, dommer og bestyrelsesformand for Domstolsstyrelsen, smiler Jens Peter Christensen. Vejen gik da også først forbi både økonomi- og medicinstudiet, hvor sidstnævnte

7 DOMSTOLENE ER IKKE EN HVILKEN SOM HELST PØLSEFABRIK RETTEN RUNDT # 6 7 dog hurtigt fik en ende, da synet af blod fik den unge studerende til at blive dårlig. I stedet blev det statskundskab, hvor en lærer, der underviste stående på tåspidserne af bare entusiasme, tændte Jens Peter Christensens interesse fra jura. Det førte til både en kandidatgrad i statskundskab og i jura, siden en doktorafhandling inden for juraen og et professorat på Aarhus Universitet, indtil en censor, der også var landsretspræsident, fik overtalt Jens Peter Christensen til at prøve lykken som konstitueret landsdommer.

8 8 RETTEN RUNDT # 6 DOMSTOLENE ER IKKE EN HVILKEN SOM HELST PØLSEFABRIK Jens Peter Christensen kan skrive mange ting på visitkortet. Højesteretsdommer, kajakentusiast og Domstolsstyrelsens nye betyrelsesformand er nogle af dem. Lykke var det dog ikke første gang, Jens Peter Christensen skulle optræde som dommer og aldrig havde sat sine ben i en retssal før: Mit kappe sad først fast i døren, da jeg trådte ind, og i stolens hjul, da jeg skulle ud. Det lavede et værre postyr, husker han. Men interessen var fanget, og trods egne spådomme om at vende tilbage til universitetet, er Jens Peter Christensen stadig i domstolsverdenen som både jurist, dommer og bestyrelsesformand. Jura er ikke tørt, som mange går og siger. Tværtimod. Jura er særdeles levende og konkret, og det gør alle sager sjove. Det er mennesker, hvis konkrete problemer vi skal tage hånd om med vores faglighed, siger den 54-årige bestyrelsesformand, der i 2006 blev den yngste dommer i Højesteret. ved, at man har en særlig vigtig opgave, og at man står med ansvaret for folks skæbner. Uanset om man er jurist, dommer eller kontoransat: Domstolene er ikke en hvilken som helst pølsefabrik. Vi har en større mission end som så. Det er glæden ved at yde et godt stykke arbejde, der er de domstolsansattes særlige drivkraft. Vi skal værne om kvaliteten i selv den simpleste Bare fordi man bliver ny formand et sted, går man jo ikke fra at være en almindelig mand til at være sandsiger. Det må du også godt skrive. Jens Peter Christensen, ny bestyrelsesformand Ingen effektivitet uden kvalitet Men hvad vil han så tale om, bestyrelsesformanden, inde på det lille kontor, hvor doktordisputatsen står side om side med indrammede Disney-billeder? Det helt særlige ved domstolene. Det vil Jens Peter Christensen gerne tale mere om. Det hele er blevet kastet op i luften, og alt er landet på bedste måde. Det havde ikke kunnet lade sig gøre, hvis ikke domstolene på alle pladser var befolket med mennesker, der sætter en ære i at gøre deres bedste. Der har været kæmpe bunker, og alligevel har de ansatte ved domstolene bevaret humøret og været kolossalt pligtopfyldende. Det er ikke noget, man kan lave manualer i, og jeg tror, det er svært at finde et lignende eksempel i Danmark, siger han om håndteringen af den omfattende reform af domstolssystemet fra Det ligger i kulturen i domstolene, mener Jens Peter Christensen, at man ekspedition. siger han og fortsætter med en anekdote fra udlandet: I Norges domstolsstyrelse, hvor jeg lige har været på besøg, siger de: Vi siger aldrig effektivitet. Altid effektivitet og kvalitet. Det, synes jeg, var så godt, at jeg skrev det ned. Hvad skal vi med Domstolsstyrelsen? Fortiden på universitetet får gerne Jens Peter Christensen til at drage paralleller. Både gode og dårlige. Det gælder også, når vi taler om ledernes selvforståelse inden for domstolene. Før i tiden var det fineste, man kunne være på universitetet, at være lærer og forsker. I dag skal man være administrator chef, leder, dekan, direktør, vicedekan og hvad ved jeg. Sådan må det ikke blive i domstolene. Præsidenterne skal undgå, at der skabes afstand mellem dem og dommerkollegiet. De skal skabe holdånd og styrke ansvaret og med et måske lidt højstemt ord også stoltheden, konstaterer Jens Peter Christensen. For ham handler det om blive ved jorden og om, at det er det faglige, det kommer an på. Den slags kan styrelsen ikke diktere, men den kan sætte en dialog i gang, siger Jens Peter Christensen. Men hvad skal vi så egentlig med Domstolsstyrelsen, kunne man fristes til at spørge, og Jens Peter Christensen ser det da også som et problem, hvis de ansatte ved domstolene ikke føler sig om en del af det store billede og føler, at styrelsen bare er der for at forstyrre:

9 DOMSTOLENE ER IKKE EN HVILKEN SOM HELST PØLSEFABRIK RETTEN RUNDT # 6 9 Domstolsstyrelsen skal både være et værn for retterne og til gavn for retterne. Den skal sætte initiativer i gang, der kan styrke den opgave, vi har sammen, og de særlige værdier, der præger domstolene. Der vil altid være noget af det, som styrelsen kommer med, som folk vil sætte spørgsmålstegn ved og spørge, hvorfor man nu skal gøre sådan. Men så må styrelsen jo gøre sig umage med at forklare fornuften i det, man gerne vil, og håbe, at resultatet kan vise hvorfor. Det er bare vigtigt, at styrelsen ikke løber længere foran, end folk kan følge med. En af styrelsens opgaver er også at bede om penge, og det kræver, at samfundet får noget for pengene i dette tilfælde effektivitet. Men her har Jens Peter Christensen stadig sin note fra den norske domstolsstyrelse frisk i erindring: Det er vigtigt, at vi får det, der skal til. Vi må sige til dem med pengekassen, at der er grænser. Der er grænser for vores arbejde og især kvaliteten af vores arbejde, hvis pengekassen er smækket i. Visioner giver nye ansigtsfolder Den nye bestyrelseformands solbrændte ansigt er et af dem, der skifter udtryk mange gange under sådan et interview. Indimellem bliver øjnene væk i et smil over et spørgsmål, og indimellem afspejler ansigtet svarets alvor og dybtfølthed. Men da jeg spørger til visionerne for Domstolsstyrelsen, lægger ansigtet sig i helt nye folder: Bare fordi man bliver ny formand et sted, går man jo ikke fra at være en almindelig mand til at være en sandsiger. Det må du også godt skrive, siger han med et halvt smil og en halv mine af den slags, hvor man ikke prøver at finde flere af den slags spørgsmål frem fra interviewhåndbogen.

10 10 RETTEN RUNDT # 6 LEDER FULD FART PÅ FOGEDFORRETNINGERNE RETTEN RUNDT # 6 10 Bestyrelsesformanden er imponeret over, hvordan medarbejderne i domstolene har håndteret reformen og de efterfølgende store sagsbunker med stor pligtopfyldenhed og højt humør. Men stikker man lidt mere i, hvorfor Domstolsstyrelsen er her, og hvad den skal, vil Jens Peter Christensen alligevel godt tale lidt om det: Vi er her på grund af et ønske fra politisk side om at markere domstolene som noget særligt. Derfor findes Domstolsstyrelsen, og derfor er den underlagt en bestyrelse. Kan vi styrke bevidstheden om dette særlige, så var det da ikke så ringe. Den jyske underdrivelse fornægter sig ikke. Vi sidder og læser i papirer alle sammen, men ved domstolene gør vi det for, som helt uafhængig statsmagt, at træffe de rigtige og retfærdige afgørelser. Det er en flot opgave. Det må vi godt tænke lidt mere over, filosoferer manden bag ansigtsfolderne. De åbne, men særlige domstole Jens Peter Christensen er af mange kendt som en formidlingsmand og folkeoplyser. Han har aldrig været bleg for at udtale sig og sige tingene, så de kunne forstås af enhver. Sådan har han det stadig, men alligevel er spørgsmålet om domstolenes åbenhed og kommunikation for ham et tveægget sværd. Selvfølgelig er markedsføring godt, men kvaliteten af varerne er det vigtigste lyder analogien fra bestyrelsesformanden. Det væsentligste er, at dommen er korrekt, men det er samtidig også vigtigt, at den er forståelig og godt formidlet. Med sin erfaring med pressen fra tidligere synes Jens Peter Christensen, at det er vigtigt, at domstolene er åbne og kommunikerer, men at man samtidig tænker sig om. Det er rigtig godt med en folkeoplyser, der kan svare på spørgsmål om praksis noget, som vi allerede har med pressekontaktdommere og talspersoner. Men dommere er ikke verdensmestre i at begå sig i den offentlige debat, og vi skal ikke ind og være en meget central aktør i de daglige politiske slagsmål i pressen, siger han og vender tilbage til det med det særlige: Vi skal være lidt mystiske og særlige, men stadigvæk åbne. En social enspænder En hyggelig session er ved at have nået sin ende i det lille kontor i den store ret. Jeg spørger lidt til sportsmanden, som jeg ved, Jens Peter Christensen også er. Det gælder både cykling og maratonløb, men jeg er nu mere interesseret i det der med at ro rundt alene i en kajak ude på Øresund. Er det mon, fordi man er en dårlig holdspiller? Det er først og fremmest fantastisk motion. Og så var jeg også den, der blev valgt til sidst til fodbold i skolegården. Roning var jeg derimod god til. Det kræver kun udholdenhed og viljestyrke, griner Jens Peter Christensen. Man skal nok være lidt en enspænder. Men man skal også være social. En social enspænder, lyder eftertanken med reference til både passionen for kajakroning og arbejdet i domstolene. Man skal kunne arbejde selvstændigt, men samtidig skal man også kunne lide at være en del af holdet, i klubben såvel som i retten. Efter en snak om kunsten på væggene i den nye retssal, siger vi pænt farvel. På vej ned ad den mægtige trappe melder tanken sig i mit hoved: Der kommer nok alligevel et par visioner snigende, når Domstolsstyrelsens bestyrelsesformand sidder derude på vandet i sin kajak. Som jurist, dommer, bestyrelsesformand og mange andre ting. Og med eller uden bekymrede ansigtsfolder.

11 DOMSTOLENE SKAL HAVE KVALITETSTID RETTEN RUNDT # 6 11 Domstolene skal have kvalitetstid Domstolsstyrelsen har i maj 2011 i en rapport evalueret det projekt, der igennem tre år har haft fokus på at skabe Kvalitet og udvikling i Danmarks Domstole. Projektet har resulteret i en større bevidsthed omkring selve begrebet kvalitet og betydet, at både større og mindre kvalitetsprojekter er blevet gennemført ved retterne. Mere tid til kvalitet! Af studentermedhjælper Camilla Kæraa, Domstolsstyrelsen Domstolsreformen i 2007 betød mange organisatoriske udfordringer, men også muligheder for forbedringer og effektiviseringer. For at sikre at de nye rammer også blev udnyttet til at skabe kvalitet for domstolenes brugere og medarbejdere, blev der i foråret 2008 indledt et omfattende kvalitetsprojekt for Danmarks Domstole. Målsætningen var høj: At opbygge en kvalitetskultur ved domstolene, der indebar en fælles forståelse af kvalitet, og hvor der løbende blev taget initiativer til at øge kvaliteten ved domstolene. De nødvendige rammer til at sikre et vedvarende systematisk kvalitetsarbejde skulle skabes, og det var noget, alle medarbejdergrupper skulle inddrages i. Kvalitetsprojekter samlet på liste Projektet blev evalueret internt i Domstolsstyrelsen i marts 2011, så der efterfølgende kunne blive udarbejdet en evalueringsrapport om projektet. Til trods for at mange retter har måttet fokusere på at bekæmpe bunker og gøre sagsbe- handlingstider kortere, viser evalueringen, at de væsentligste målsætninger for projektet er opfyldt. Kvalitet er blevet sat på dagsordenen på en ny måde, fortæller udviklingschef i Domstolsstyrelsen Joy Winter og tilføjer, at selve arbejdet med kvalitet i dag også er blevet langt mere systematisk end tidligere. Eksempelvis er de kvalitetsprojekter, retterne har gennemført, blevet samlet i en liste, som alle kan blive inspireret af, og der er udgivet to snart tre inspirationskataloger med forslag til, hvordan man bedst arbejder med kvalitet. KVIK skal få os ind til kernen En anden målsætning for projektet var at skabe en fælles referenceramme for kvalitet ved domstolene. Til det formål blev Domhus-modellen udviklet, og ved retterne i Hjørring og Viborg blev denne i 2010 brugt til at gennemføre selvevalueringsforløb. Domhus-modellen er et værktøj til selvevaluering, som er udviklet til domstolene med udgangspunkt i den anerkendte KVIK-model kvalitetsværktøj til udvikling af innovation og kompetence. Retten i Hillerød gennemførte i foråret 2009 en selvevalueringsproces på grundlag af KVIK-modellen. Processen indebar en tilbundsgående analyse af retten, som resulterede i et omfattende katalog over styrker og forbedringsforslag inden for alle områder af rettens virksomhed. Ifølge byretspræsident Bjarne Bjørnskov Jensen er KVIK-modellen et rigtig godt redskab, hvis man ønsker at arbejde helhedsorienteret med kvalitet, fordi den sikrer, at der er fokus på kvalitet inden for både store og små emner. Det, synes han også, er vigtigt i forhold til det fremadrettede arbejde med kvalitet. Vi skal længere ind til kernen af kvalitetsbegrebet og have afgrænset og defineret, hvad vi forstår ved kvalitet hos domstolene, mener Bjarne Bjørnskov Jensen og tilføjer, at det er væsentligt at få adskilt kvalitetsarbejdet fra det løbende arbejde med den bedste praksis. Ikke fordi bedste praksis-arbejdet ikke er vigtigt i

12 12 RETTEN RUNDT # 6 DOMSTOLENE SKAL HAVE KVALITETSTID mange situationer kan gode arbejdsrutiner være en forudsætning for kvalitetsarbejdet men for at undgå en udvanding af kvalitetsbegrebet og sikre, at implementeringen af gode arbejdsrutiner ikke kommer til at overskygge kvalitetsarbejdet. Som eksempel på et egentligt kvalitetsprojekt nævner Bjarne Bjørnskov Jensen den ordning, der har været gennemført ved en række retter, hvor man har overværet hinandens retsmøder og givet feedback på retsledelsen bagefter. Denne ordning gennemførte Retten i Hillerød sidste år, og den evalueringsrapport gav anledning til videre diskussioner om måden at lede retten på i forskellige situationer. Lignende projekter har også været gennemført i foged- og skifteretten. Fakta om projektet Kvalitetsprojektet har blandt andet været finansieret af midler fra Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling og har løbet fra 1. maj 2008 til 1. marts Projektet er nu afsluttet med evalueringsrapporten, som kan ses på Fremadrettet skal der primært arbejdes videre med kvalitetsarbejdet ad to spor: et fagligt og et organisatorisk spor. Arbejdet med den faglige kvalitet vil primært ligge hos retterne, mens Domstolsstyrelsen vil arbejde videre på det organisatoriske kvalitetsarbejde blandt andet ved at arbejde videre med at udbrede Domhus-modellen, oversigten over kvalitetsarbejdet og inspirationskatalogerne via Bedste Praksis-konsulenterne. Effektivitet kan føre til kvalitet Siden reformen har mange byretter haft fokus på bunkebekæmpelse, og det er derfor ifølge Bjarne Bjørnskov Jensen forståeligt, at det har været svært at finde tid til at arbejde mere systematisk med kvalitet. Men det ser han kun som en yderligere årsag til, at det er vigtigt at få adskilt kvalitetsprojekter fra Bedste Praksis-implementering. Der er selvfølgelig et vist modsætningsforhold mellem kvalitetsarbejde og hensynet til at sikre den bedst mulige produktivitet, men det er vigtigt løbende at overveje, om ikke noget af den tid, som bliver frigjort ved lean- og bedste praksis-projekter og ved ny teknologi, kan anvendes til kvalitetsarbejde, slutter han. Formand for Den Danske Dommerforening Mikael Sjöberg mener : Høj faglighed Høj faglig kvalitet har altid været kendetegnende for domstolene. Som den tredje statsmagt med alt, hvad det indebærer, er det bydende nødvendigt, at der ikke kan sættes spørgsmål ved kvaliteten af vores arbejde. Dommerforeningen bakker derfor op om de mange initiativer, der er taget de senere år for at fastholde og videreudvikle kvaliteten ved domstolene i almindelighed og til vore afgørelser i særdeleshed. God kvalitet God kvalitet forudsætter imidlertid, at der er tid til at træffe afgørelserne. Efter reformen har mange retter oplevet et enormt og vedvarende sagspres, og for tiden bunkebekæmper kollegerne ved adskillige retter. Mange sager og en alt for snæver kalender kan være særdeles vanskelig at forene med kvalitet, og med udsigten til, at vi ikke får flere ressourcer, skal vi måske træffe et valg. Den gode dom Min opfattelse som dommer er, at vi må undlade så ensidigt at fokusere på sagsbehandlingstider, effektivitet og produktivitet. Den gode dom kræver tid til forberedelse, tid i retten og frem for alt tid til efterfølgende overvejelser og refleksion. Når vi er ovre de aktuelle bunker, tror jeg, tiden er inde til at markedsføre det, der er domstolenes adelsmærke netop kvalitet. Og det, tror jeg i grunden godt, kan lade sig gøre.

13 KUNSTEN AT FÅ EN BEDRE DOMSMANDSSAG RETTEN RUNDT # 6 13 Vær OBS på følgende: Forsvarerskift Personundersøgelse Forkyndelse Tidspunkt Kunsten at få en bedre domsmandssag Et af de projekter, der skal forbedre kvaliteten inden for domstolene, er Den Gode Domsmandssag, der arbejder på, at færre domsmandssager bliver udsat eller omberammet. Af studentermedhjælper Camilla Kæraa, Domstolsstyrelsen Selv når man tager højde for statistisk usikkerhed, var tendensen tydelig. Domsmandssagerne er tidsmæssigt ret Både ved Retten i Viborg, Herning og Holstebro havde de en fornemmelse af, at der blev brugt mange ressourcer på, at domsmandssager blev udsat eller omberammet altså fik fastsat nyt mødetidspunkt. Men da det blev talt op, overraskede det alligevel, at tallet var så højt, som det var: cirka 35 procent af sagerne. Og tallet var nogenlunde ens for de tre retter, hvilket mindskede sandsynligheden for, at det blot var én ret, der gjorde noget forkert. tunge, fordi der er mange involveret, så det er lidt af et kalenderpusleri, når de skal omberammes. Det optager mange ressourcer, og der er derfor god grund til at se på, om man kan gøre det mere smidigt, fortæller Bedste Praksis-konsulent ved Domstolsstyrelsen Merete Schlüter. Mange grunde små De sidste par måneder har hun hjulpet de tre retter, som i vinteren 2010 samlede en projektgruppe med repræsentanter fra hver ret samt anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands politi. Målet var blandt andet at få has på de mange omberammelser og udsættelser, og fra starten håbede projektgruppen på, at arbejdet kunne være færdigt inden sommerferien. Men de forhåbninger blev hurtigt lagt på is. Jeg tror, at vi alle fra starten havde en ide om, at der ofte var få årsager til, at en sag skulle omberammes eller ikke blev gjort færdig i første retsmøde, så sagen skulle udsættes. Men da vi begyndte at undersøge det nærmere, viste det sig, at der var et utal af grunde til de mange

14 14 RETTEN RUNDT # 6 KUNSTEN AT FÅ EN BEDRE DOMSMANDSSAG Hvordan effektiviserer vi domsmandssagerne? Har den tiltalte fast bopæl? omberammelser og udsættelser. Så så let skulle det altså ikke gå, forklarer byretsdommer ved Retten i Viborg Kirsten Maigaard. Forsvarerskift, manglende forkyndelse, manglende personundersøgelse, tiltalte og vidner, der ikke dukkede op, og forkert tidsangivelse var blandt de hyppigste årsager. Udover at være spild af retspersonalets tid er de mange omberammelser og udsættelser særligt generende for anklagemyndigheden, der også bruger tid på at køre frem og tilbage mellem politistationen i Holstebro og de tre retter. Før politi- og domstolsreformen sad anklagemyndigheden oftest i samme by som retten, og ind i mellem i samme bygning, men nu kommer anklagemyndighedens transporttid oven i den spildtid, som de udsatte eller omberammede sager i øvrigt betyder. til, at en sag så må omberammes. Men en løsning på det kunne være at notere, hvad tidsangivelsen er betinget af, og hvis retten ved, at den dommer, der får sagen, gør tingene anderledes end sine kolleger, så kan retten sætte mere eller mindre tid af til den pågældende sag, siger politiadvokat ved Midt- og Vestjyllands Politi Christian Højgaard, der er med i arbejdsgruppen. Et andet problem er manglende forkyndelse i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden ikke har formået at finde den tiltalte i tide. En af de mulige løsninger på dette, som arbejdsgruppen kort har drøftet, er, at retten eller anklagemyndigheden på forhånd tjekker, om den tiltalte har en fast bopæl. Hvis dette ikke er tilfældet, kan man fastsætte retsmødet længere ude i fremtiden, end hvis tiltalte har en fast bopæl. Der vil så være mere tid for anklagemyndigheden til forkyndelse. Tidsrammen er et gæt i blinde Før reformen kendte anklageren dommerens vaner bedre end i dag og kunne derfor nemmere vurdere, hvor lang tid en sag ville vare. I dag er der cirka 30 forskellige dommere, der gør tingene på hver deres måde, og det er ikke til at sige på forhånd, hvilken dommer der skal behandle sagen. Vores tidsangivelse bliver derfor nogle gange et gæt i blinde, og hvis vi angiver for lidt tid, kan dette være en årsag Stort potentiale ved at knække koden De mange årsager og mulige løsninger har medført, at projektet er en større udredning, hvor alle arbejdsrutiner bliver gennemgået for at finde det, der skal laves om. Alle involverede er dog meget optimistiske omkring at nå i mål. Vi er alle sammen meget fokuserede på at finde løsningen. Domsmandssagerne fylder nok to tredjedele af den afsatte tid til straffesager, så der er meget at spare, hvis det lykkes os at knække koden for, hvordan vi undgår de mange omberammelser og udsættelser. Og ikke kun for os, men for alle andre retter, der vil kunne lære af det, vi finder ud af, siger Kirsten Maigaard.

15 KUNSTEN AT FÅ EN BEDRE DOMSMANDSSAG RETTEN RUNDT # 6 15 Hvorfor er der fastsat den tid, der er? Hvad nu, hvis der skiftes forsvarer? Samarbejdet mellem retterne og anklagemyndigheden har også i sig selv været vigtigt, og selvom det ifølge Christian Højgaard altid har været godt, er det blevet særlig styrket med projektet her. Når der er noget, der ikke fungerer, har man måske lidt en tendens til at fokusere på de andres del af skylden, men det har været lidt af en øjenåbner for os alle sammen at gennemgå detaljerne i hinandens arbejdsgange og få en bedre forståelse for dette. Jeg tror også, det har været godt, at vi begge er blevet reformeret samtidig, for vi har haft mange af de samme udfordringer, og vi er også lige opsatte på at udnytte de muligheder, reformen har medført, slutter han.

16 16 RETTEN RUNDT # 6 I SORENSKRIVERENS VÆRKSTED

17 I SORENSKRIVERENS VÆRKSTED RETTEN RUNDT # 6 17 Færøerne : I sorenskriverens værksted En smutvej til stillingen som dommerfuldmægtig. En pige. En uimodståelig natur. Mange små tilfældigheder førte Henrik Møller til jobbet som sorenskriver på Færøerne.

18 18 RETTEN RUNDT # 6 I SORENSKRIVERENS VÆRKSTED Af Sigrid Rasmussen, freelancejournalist Det er mørkt, da det lille Atlantic Airways fly hopper ned over landingsbanen. Man kan skimte de bløde fjelde under himlen. En klippe med runde takker byder fremmede velkommen som en udstrakt hånd. Fremmed er, hvad Henrik Møller er. Han har aldrig sat fødderne på Færøerne og ved så godt som ingenting om øriget i Nordatlanten. Da taxaen passerer en Shell-tank, tænker den 29-årige jurist, at det hele nok skal gå. I dag, godt 20 år senere, er det svært at se forskel på de ni indfødte færinger og Henrik Møller, der alle sidder koncentrerede i det lille retslokale. Henrik Møller troner bag en grå skranke. Han nikker og tager noter. Papirer og bogen Ekspropriation i praksis flyder på advokaternes borde. Den 47-årige sorenskriver er velfriseret og i mørk trøje og stribet skjorte. Han trækker forsigtigt på mundvigene, når han tænker sig en ekstra gang om. Det er syv år siden, at Henrik Møller blev udnævnt til administrerende sorenskriver. En titel, der stort set svarer til at være byretspræsident i Danmark. Men egentlig stod hverken jura eller Færøerne skrevet som fremtidsdrømme i Henrik Møllers poesibøger. Jura valgte han, fordi der var gode jobmuligheder for jurister tilbage i 1980 erne. Efter endt studie og et job som fuldmægtig i Odense søgte han ind i direktoratet for udlændinge for at få en karriere ved domstolene. Sorenskriveren Der er i alt 24 medarbejdere ved retten i Thorshavn. Derudover er der sysselmænd i nogle bygder og et bitingsted på Suderø. Sysselmændene er politifolk, der også behandler små foged- og skiftesager uden tvister. På Færøerne lå domsmyndigheden oprindelig hos Lagtinget. Landet var opdelt i 6 sysler, der hver var at betragte som en selvstændig retskreds. I sidste halvdel af 1500 tallet blev der ansat en sorenskriver. Dennes opgave var i begyndelsen alene at vejlede lovgiverne og at føre tingbogen (deraf svoren skriver). Efter retsplejelovens gennemførelse i Danmark er der udstedt en særlig færøsk retsplejelov. Færøerne udgør en særlig nævningekreds med sorenskriveren som retsformand. I nævningesager på Færøerne deltager 12 nævninge. Dengang rekrutterede justitsministeriet dommerfuldmægtige fra blandt andet Direktoratet for Udlændinge. En dag så jeg et internt opslag i direktoratet, hvor der blev søgt efter en dommerfuldmægtig på Færøerne. Jeg så det som en mulighed for hurtigere at komme til at arbejde som dommerfuldmægtig i stedet for at sidde og administrere asylcentre, fortæller Henrik Møller. Krisehjælper i kuldsejlet samfund Henrik Møller fik stillingen. Han pakkede sin taske uden at vide, hvad der ventede ham, og det var måske meget godt. Det Færøerne, der mødte ham, var nemlig helt anderledes end i dag. Landet var dengang, i begyndelsen af 1990 erne, ramt af en voldsom økonomisk krise. Butikker stod tomme, ungdommen udvandrede, og Thorshavn var forvandlet til en spøgelsesby. Virksomheder og særligt fiskeriet led, og sager om konkurs og tvangsauktion hobede sig op. Henrik Møllers stilling var faktisk oprettet som en slags krisehjælper til en domstol, der var ved at brase sammen under arbejdsbyrden. Det var meget spændende at være en del af, men også lidt uhyggeligt at opleve, hvor langt ud et samfund kan komme. Folks huse røg på tvangsauktion, og arbejdsløsheden var helt oppe på 25 procent. Folk var opgivende, og der var i det hele taget en dårlig stemning. Samtidig var det også interessant rent fagligt. En kommune anmeldte betalingsstandsning, og en kirke blev begæret solgt på tvangsauktion, beretter sorenskriveren. Bunkerne af sager betød, at den unge jurist blev kastet ud i arbejdet fra første dag, selvom han ikke talte sproget eller kendte arbejdsgangene. Skriftsproget blev hurtigt nemt at tyde, og med hjælp fra hotellets fjernsyn forsøgte Henrik Møller at lære det nye sprog i begyndelsen var det volapyk, men lige så langsomt satte ord og vendinger sig fast. Sammen med en anden ung kollega begyndte Henrik Møller at gå op opdagelse i den færøske natur. Der er ikke de samme tilbud her som i Danmark. Mange er kommet med tiden, men dengang var der hverken teater eller biografer, så vi var i naturen hver weekend, uanset vejret, og vi fik virkelig set noget. De færøske sprogkundskaber tog for alvor fart, da Henrik Møller mødte sin kommende kone, en færøsk kvinde, og pludselig havde han ikke så travlt med at komme hjem. Efter nogle år besluttede familien alligevel at vende næserne mod fastlandet. Hvis Henrik Møller ville videre i systemet, skulle han have mere erfaring, Han fik en stilling ved retten i Rudkøbing, og hans kone fik job ved Fyns amt. Begge sagde de farvel til livet på Færøerne i troen om, at de nok ikke ville komme tilbage. Jobbet som retsassessor i Rudkøbing var ikke stort anderledes end jobbet ved retten i Thorshavn. Henrik Møller kørte rundt mellem Rudkøbing, Svendborg og Ærøskøbing. Og også retsreglerne lignede, og ligner den dag i dag, hinanden meget. Først da den daværende sorenskriver trak sig tilbage, begyndte Færøerne at drage familien.

19 I SORENSKRIVERENS VÆRKSTED RETTEN RUNDT # 6 19 Dommerkontoret på Færøerne er i øjeblikket under ombygning, så dommerne holder til i den sorte tilbygning, hvor retslokalet ligger. Jeg var kun 37 år gammel, så jeg tænkte det slet ikke som en mulighed, indtil nogen begyndte at skubbe til mig og opfordre mig til at søge stillingen. Det var nok nærliggende at tænke på mig, fordi jeg havde været på Færøerne, kendte sproget og var færøsk gift. Jeg fik da også stillingen og har nok været Danmarks yngste dommer på daværende tidspunkt, fortæller Henrik Møller. Verdens fredeligste folkefærd Dommerkontoret ligger mellem kulørte træhuse med græsdækkede tagrygge side om side med mere moderne bygninger, Café Kaspar, en sushirestaurant, og en biograf. Den gamle sorenskriverbolig, et lavt, rødt træhus fra 1800-tallet, er i dag dommerkontor. For tiden er bygningen under ombygning, så dommerne sidder i den sorte tilbygning, hvor retslokalet ligger. Hele komplekset er ikke meget større end et stort parcelhus. Det er hyggelige forhold. Et studie fra International Centre for Prison Studies i King s College fra 2007 udråbte Færøerne til verdens fredeligste folkefærd (på baggrund af antallet af fængslede per indbygger). Det sidste drab på Færøerne skete da også for mere end 20 år siden, og mange færinger låser ikke deres dør, når de sover. Her er meget få indbrud og grov kriminalitet, og bandekriminalitet som i Danmark findes overhovedet ikke. Folk kender hinanden og kigger efter hinanden, og laver man sådan noget, bliver det opdaget. Når der endelig sker noget, er der næsten altid alkohol indblandet, siger Henrik Møller. Han husker en sag, hvor en mand i en bygd gentagne gange fik stjålet fårekød fra sin fryser. Historien blev en lang føljeton i pressen. Det var en virkelig stor sag, og det ville det jo nok ikke have været i Danmark. Fra gammel tid ligger det indgroet i folk, at man bare ikke gør sådan noget. Færingerne er i øvrigt et meget veluddannet folkefærd - det spiller vel også ind. Alligevel bliver jobbet som sorenskriver sjældent kedeligt. Henrik Møller skal som administrerende sorenskriver dele sin arbejdstid mellem at være i retten og administration og ledelse. Udover arbejdet i Thorshavn er der også retssager indimellem på bitingstedet på den sydligste ø, Suderø. Fra moms til forældremyndighed og narko Blandt Retten på Færøernes cirka 5500 årlige sager er der også større afveksling end ved de fleste danske byretter. Sorenskriveren behandler nemlig alle typer retssager - også store og principielle sager med statsretlige og forvaltningsretlige spørgsmål: For nylig havde vi en sag, hvor landsstyret blev sagsøgt for et astronomisk millionbeløb, fordi man i en årrække har krævet

20 20 RETTEN RUNDT # 6 LEDER I SORENSKRIVERENS VÆRKSTED Blå bog for Henrik Møller : Født 15. maj 1964 Student fra Ordrup Gymnasium 1983 Cand. Jur Fuldmægtig ved Fyens Stiftsøvrighed 1989 Fuldmægtig i Direktoratet for Udlændinge 1992 Dommerfuldmægtig Retten på Færøerne 1993 Retsassessor Retten på Færøerne 1997 Retsassessor Retten i Rudkøbing 1999 Sorenskriver (dommer) Retten på Færøerne 2001 Administrerende sorenskriver Retten på Færøerne 2004 Gift 1997 med Gunn, 3 børn (Gustav 13, Zacharias 11 og Andrea Kirstina 8 år)