nr. 112 september 2014 Nicole overvandt NÅleskræk tema: Mødredødelighed Var tæt på at dø 800 mødre dør hver dag Cristiano Ronaldo bold og blod

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 112 september 2014 Nicole overvandt NÅleskræk tema: Mødredødelighed Var tæt på at dø 800 mødre dør hver dag Cristiano Ronaldo bold og blod"

Transkript

1 nr. 112 september 2014 Nicole overvandt NÅleskræk tema: Mødredødelighed Var tæt på at dø 800 mødre dør hver dag Cristiano Ronaldo bold og blod

2 Vidste du med DoN og Nora Don: Nora, hvor sjældent kan en donor give blod? Nora: Det normale er, at donoren bliver tappet et par gange om året. Der skal nemlig gå mindst tre måneder mellem hver tapning, så donorens blod er gendannet. går der over 5 år, hvor donoren ikke har givet blod, skal han tilmelde sig igen. Det er vigtigt, at der altid er nok donorer, hvis der nu opstår et behov. Nogle vælger at springe over som bloddonor, fordi deres blodtype er almindelig. men det er netop de almindelige typer, der bliver brugt meget ofte, da der også er flere danskere med de blodtyper. Nora: Don, når der bliver tappet mindre blod, hvorfor er der så brug for nye donorer? Don: Fordi der hvert år falder ca. 10 procent fra, da de f.eks. bliver syge, gravide eller ikke kan give blod længere på grund af deres alder. I fremtiden vil der faktisk komme flere ældre, som ikke kan donere blod, da aldersgrænsen er 67 år. Der er også brug for donorers plasma, som bl.a. bliver brugt til lægemidler. 2 Donor Nyt september 2014

3 LeDer En livgivende indsats Dagligt går jeg rundt på PTUs rehabiliteringscenter og snakker med patienter, der er kommet alvorligt til skade efter en ulykke. mange af dem skylder livet til alle jer, der har givet blod. Vi har patienter, der har modtaget mere end 60 portioner blod, og som i dag er i live. Når man læser Jannies historie på side 15, er det ikke svært at forstå, at vi som læger er dybt taknemmelige for, at det er muligt at give blodtransfusioner. Det er en meget ubehagelig situation, hvis man som læge kun kan se til, mens livet ebber ud af patienten, fordi pågældende mister store mængder blod. men hvorfor er blod så vigtigt? Når blodet cirkulerer rundt i kroppen, transporterer det ilt i de røde blodlegemer. alle celler i kroppen har brug for ilt for at fungere. mangler ilten, dør cellerne i løbet af kort tid. med andre ord, blodet bringer liv til kroppen. et menneske indeholder godt fem liter blod, og man kan miste op til halvanden liter, uden at personen kommer i livsfare. Kommer blodtabet op på omkring to liter, er livsfaren derimod overhængende. Under normale forhold pumper hjertet hvert minut godt fem liter blod ud i den store pulsåre (aorta), hvorfra det fordeles ud til kroppens forskellige organer. Fordelingen afhænger af, hvilket organ der er tale om. F.eks. får nyrerne normalt en liter pr. minut, mens benene får cirka en halv liter. Når man samtidig tager i betragtning, at mennesket har fem liter blod, er det ikke svært at regne ud, at hvis man som følge af en ulykke får hul på en pulsåre i kroppen, er der ikke mange minutter at spilde. Selv om man får stoppet blødningen, så er kroppen fortsat i overhængende livsfare. Har man mistet to liter blod, vil de resterende tre liter fylde for lidt i kredsløbet. Det betyder, at blodtrykket falder, og blodet får svært ved at cirkulere rundt. Sagt på en anden måde: Der kommer både til at mangle blod til at transportere ilt rundt i kroppen, og blodet kommer til at løbe langsommere rundt. I dag er der cirka , som har overlevet en alvorlig ulykke, f.eks. trafikuheld eller fald fra store højder i forbindelse med arbejdsuheld. mange af de havde ikke levet i dag, hvis ikke bloddonorernes blod havde bragt livet tilbage til dem. Udover blodtransfusioner i forbindelse med ulykker gives der også blod i forbindelse med f.eks. mindre operationer og andet. Det betyder, at danske læger årligt giver mere end portioner blod, og det er takket været jeres store indsats. en stor tak til alle jer. Lise Kay overlæge PTU, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Læs mere om PTU og PTUs arbejde for ulykkesskadede på ptu.dk. i dette nummer: Mødredødelighed I Danmark dør meget få kvinder på grund af komplikationer i forbindelse med fødsler. På verdensplan dør 800 mødre imidlertid hver dag i barselssengen. Den lave mødredødelighed i Danmark skyldes bl.a. bloddonorernes indsats. På side 4-5 kan du læse om arna, der ville have mistet livet, hvis der ikke var blod nok. I ulandene er situationen en anden det fortæller vi om på side 6-7. mødredødeligheden førte i sin tid til fødslen af donorbevægelsen i Danmark. På side 8-9 får du en gennemgang af den historiske udvikling. Bloddonorer redder liv året rundt også i forbindelse med fødsler. På den måde er de tusindvis af frivillige med til at give livet videre. Donor Nyt september

4 Giv livet videre! Mistede tre liter blod: Troede dø jeg skulle Arna Ólafsdóttir ville have, at hendes datters fødsel blev så naturlig som muligt. Det gik langt fra, som hun ønskede. I barselssengen mistede hun over tre liter blod og kom i livsfare. Tekst og foto: Tom Erik Kampman arna havde ikke regnet med, at der ville være nogen kom - plikationer i forbindelse med hendes første fødsel. Hun havde ovenikøbet overvejet at føde hjemme. måske skyldtes det hendes islandske baggrund, måske at hendes to kusiner også havde født hjemme; for hende var en hjemmefødsel umiddelbart det mest naturlige. Det skulle være en fin og naturlig fødsel, tænkte jeg. Jeg ville f.eks. ikke have nogen epidural eller lignende, fortæller 24-årige arna Ólafsdóttir, der kommer fra reykjavik i Island og studerer biologi på Københavns Universitet. I et lille byhus i skipperbyen Dragør ved Øresund sidder datteren edda på skødet af arna. I dag er hun glad for, at hendes kæreste, Fridrik, fik hende overtalt til at føde på hospitalet. For ved fødslen ni måneder tidligere mistede arna så meget blod, at hun var i livsfare. Fridrik har en datter i forvejen. Da hun blev født, havde hun en uregelmæssig hjerterytme. Han var blevet så skræmt af den oplevelse, at han ikke ville risikere, at der skete noget med nogen af os. Derfor ville han gerne have, at jeg fødte på hospitalet, fortæller arna. Mistede tre liter blod Da arna bliver indlagt på Hvidovre Hospital, er hun gået to uger over termin og har haft veer i flere døgn. Fødslen går godt, men meget langsomt. Da edda er født, kan jeg mærke, at der er noget galt. mens jeg ligger og kigger på hende, begynder sygehuspersonalet at sætte nåle i mig. en af lægerne løber ud på gangen, og jeg får at vide, at jeg skal opereres, fordi der sidder en fosterhinde tilbage, siger arna. arna kommer på operationsstuen. Her får hun en rygmarvsbedøvelse og er på det tidspunkt stadig ved fuld bevidsthed. Der kommer en kvindelig læge ind på stuen. Hun fortæller mig, at jeg har blødt rigtig meget. Jeg får at vide, at jeg har mistet over tre liter blod. Jeg kan næsten ikke mærke mit ansigt, fortæller arna. Jeg er ikke bange i begyndelsen, men så kan jeg høre, at narkoselægen ringer til en anden læge for at få ham op på stuen. Jeg kan selv følge med på den skærm, der står ved sengen, og der kan jeg se, at pulsen er for høj. Tænkte kun på Edda Jeg spørger, om der er nogen, som kan snakke med mig, så jeg kan koncentrere mig om noget andet. Der kommer en sød sygeplejerske hen til mig, og vi snakker om alt muligt andet, fortsætter hun. Så kan jeg ikke huske mere. Jeg har fået noget beroligende, som gør mig mere ligeglad. Jeg tænker kun på edda, der er efterladt hos sin far. På det tidspunkt tror jeg, at jeg skal dø, for jeg ved, at jeg har tabt meget blod. men lægen har godt styr på det. Personalet spørger mig hele tiden, hvordan jeg har det om jeg kan mærke mine tænder og alt muligt, siger arna. mødredødsfald i Danmark 1935: : : : 5 Kilder: Mogens Osler: Fødselshjælpens historie, Medicinsk-Historisk Museum og Globalis, FN-Forbundet. 4 Donor Nyt september 2014

5 Arna mistede så meget blod ved Eddas fødsel, at hun var tæt på at miste livet. Halvdelen af kroppens blod overlæge Lars Krag møller, gynækologisk-obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital, fortæller, at ud af fødsler årligt på Hvidovre Hospital er der godt to fødsler hver måned med voldsomme blødninger på over 2,5 liter samt 25 til 30 kvinder, der bløder mere end en liter. Det kan f.eks. være, at livmoderen ikke vil trække sig ordentligt sammen, eller at moderkagen ikke kan fødes. Så ender det med en kraftig blødning. Vi har en række tiltag, vi kan ty til for at få stoppet blødningerne. men nogle gange er det sådan, at det ikke rigtig rykker noget. Så ender den fødende med at tabe halvdelen af sin blodvolumen 2,5-3 liter, siger overlægen og understreger, hvor alvorlig situationen er: Når du først er oppe på den størrelsesorden i tab, så begynder kroppen at kompensere. Den lukker ned for blodforsyningen til nyrerne og andre organer, der ikke er lige så vigtige som hjernen. Så alt, hvad du har af andre organer, bliver sultet lidt i forhold til, hvad du har af blod. Det kan du godt klare et stykke tid, men på et tidspunkt begynder de andre organer også at tage skade, og så er du rigtigt dårligt stillet. Det er en alvorlig sag, når fødende har de her kraftige blødninger, pointerer Lars Krag møller, der tidligere har været udsendt læge i Zambia og oplevet, hvordan mangel på blod er livstruende. Jeg ville være død arna får bagefter at vide, at hun har mistet 3,2 liter blod i forbindelse med fødslen. efterfølgende har hun tænkt meget over, hvor vigtigt det er at have blod til rådighed. Hvis det var sket for år tilbage, ville jeg måske ikke være her mere, siger arna. Hun var bloddonor, da hun boede i Island, og har efter oplevelsen i barselssengen også meldt sig som donor her i Danmark. Lars Krag møller er også taknemmelig for bloddonorernes indsats. Det redder så mange mødre på en fødegang som vores. Hvis vi ikke havde bloddonorsystemet, ville vi have en helt anden form for dødelighed i forbindelse med fødslerne. Nu sker det med års mellemrum. Der er ingen tvivl om, at havde vi ikke haft den mulighed, så ville de i nogle af tilfældene ikke have klaret den, slutter han. Donor Nyt september

6 Giv livet videre! Det er vildt at opleve fødsler være noget af det farligste, en afrikansk kvinde kan komme ud for, siger Henriette Svarre Nielsen, der har været udsendt læge i Etiopien. Du krydser fingre og håber, de overlever Tekst og foto: Tom Erik Kampman Læge Henriette Svarre Nielsen havde et godt kendskab til Etiopien, inden hun begyndte at arbejde på et hospital i Gimbie, 450 kilometer vest for Addis Ababa. Hendes mor er opvokset i landet og boede der, fra hun var 2, til hun blev 13 år. Billedet af kejser Haile Selassie og hendes morfar, der hang hjemme hos bedsteforældrene, gav altid anledning til spændende historier fra landet. Alligevel var det en helt anden verden meget langt fra det danske hospitalsvæsen der mødte hende som udsendt læge i landet for ni år siden. Hospitalet i Gimbie var dengang det eneste i et område med godt en halv million mennesker. Jeg kan specielt huske en episode, hvor der kommer en kvinde ind. Hun bliver båret ind af sin familie. Hun er stort set livløs og ligger i en sø af blod. Livmoderen har ikke trukket sig ordentligt sammen, og der er nogle rester af moderkagen tilbage. Hun ligger bare der og har mistet litervis af blod. Det eneste, jeg kunne gøre, var at sørge for at få rettet det op så hurtigt som muligt: fjerne moderkagen og få livmoderen til at trække sig sammen med de medikamenter, jeg nu havde, fortæller Henriette Svarre Nielsen. 800 mødre dør hver dag Hver dag dør 800 kvinder i ulandene i forbindelse med graviditet eller fødsel. Et grotesk antal, der svarer til, at en mor dør hvert andet minut. Mødredødeligheden er næsten blevet halveret i udviklingslandene siden FNs mål om at beskære den med 75 procent inden 2015 er dog langt fra at blive nået. WHO sætter i år fokus på mødredødelighed. Formålet er at sætte gang i konkrete tiltag, der kan sikre, at hospitaler rundt om i verden får bedre adgang til sikkert blod fra frivillige donorer til fødende kvinder. WHOs kampagne hedder Safe blood for saving mothers. 6 Donor Nyt september 2014

7 Henriette Svarre Nielsen foretager kejsersnit i Etiopien. Privatfoto: Henriette Svarre Nielsen mangel på bloddonorer på det afrikanske kontinent er stærkt medvirkende til, at mødredødeligheden er høj i ulandene. Verdenssundhedsorganisationen WHO har derfor i år fokus på det store antal af liv, der hvert år går tabt på grund af blodtab ved graviditet og fødsel. omkring 80 procent af verdens befolkning bor i udviklingslandene, men kun knap halvdelen af de 80 millioner bloddona- tioner, der hvert år bliver givet på verdensplan, er i ulandene. Du står i nogle akutte situationer, hvor du hjemme i Danmark simpelthen bare havde fyldt blod på. I etiopien har du ikke nogen donorer eller familie, der kan give blod. Der er ikke nogen. Så der krydser du bare fingre og håber, at de overlever. Det er vildt at opleve fødsler, som er noget af det mest sikre i Danmark, være noget af det farligste, en afrikansk kvinde kan komme ud for, siger Henriette Svarre Nielsen. I Etiopien har du ikke nogen donorer eller familie, der kan give blod. Der er ikke nogen, siger Henriette Svarre Nielsen, der er læge på Rigshospitalet. Dør moderen, dør hele familien Hverdagen på hospitalet i gimbie, hvor familier fik udleveret en papkasse til deres døde børn, og hvor det, der skulle være engangshandsker, blev vasket og brugt igen, var en intens oplevelse for Henriette Svarre Nielsen. Så intens at hun ikke kunne slippe det, da hun kom tilbage til Danmark. Hun blev derfor initiativtager til hjælpeorganisationen maternity, der arbejder med projekter i etiopien, så flere mødre kan føde sikkert. Det er blevet mere og mere tydeligt for mig, at hvis vi kan redde moderen, så redder vi også familien. Hvis en mor dør, dør hele familien. De efterladte børn har en risiko for ikke at få en uddannelse, at ende i prostitution og selv dø tidligt, uddyber Henriette Svarre Nielsen. Mistillid til systemet en måde at nedbringe mødredødeligheden på er bl.a. at opbygge et bloddonorsystem, som vi kender det fra Danmark. men opbygningen af blodbanker i afrika er hæmmet af mangel på raske og stabile bloddonorer samt en inkonsekvent screening af blodet. Henrik Ullum er en del af T-reC, der er et internationalt konsortium af akademikere og behandlere, som er støttet af eu. Han er til daglig overlæge på rigshospitalet og en del af ledelsen i blodbanken. T-reC ønsker at forbedre blodtransfusionen i afrika, og Henrik Ullum har indgået partnerskab med en ph.d.-studerende i ghana, der skal undersøge, hvordan man får bloddonorer i landet til at give blod flere gange. I ghana kommer omkring 70 procent af bloddonationerne fra såkaldte erstatningsdonorer. erstatningsdonorer er familiemedlemmer eller venner til patienter, der har modtaget blod. De donerer blod for at erstatte det, som patienten har brugt. I gruppen af erstatningsdonorer gemmer der sig i visse tilfælde betalte donorer, der for penge donerer deres blod til erstatning. omfanget af skjulte betalte donorer er svært at vurdere, da hverken pårørende eller de betalte donorer har lyst til at tale om det. Der findes dog folk, som lever af at formidle kontakt mellem donorer og pårørende på trods af at det ikke er lovligt. Fødselsplan for kvinderne målet er at få både erstatningsdonorer og frivillige ubetalte donorer til at donere flere gange, så der er en sikker og stabil blodforsyning. mange faktorer spiller dog ind i forhold til at få donorer til at komme igen. Der er de faktorer, vi kender fra Danmark, f.eks. tilgængelighed, nåleskræk osv. men så er der også i visse områder en overtro, når det gælder anvendelsen af blod. Samtidig er der en indgroet mistillid til systemet. Når vi giver blod i Danmark, så ved vi, at vi har adgang til gratis blod. I ghana har de den tro, at de og deres pårørende ikke selv vil få adgang til det. Det kan der godt være noget om, for der eksisterer nok visse steder en handel med blod i landet, fortæller Henrik Ullum. Der er altså lang vej, før et stabilt bloddonorsystem kan blive en realitet i ulandene. Hjælpeorganisationen maternity, som Henriette Svarre Nielsen er initiativtager til, arbejder derfor bl.a. med at lægge en fødselsplan for kvinderne, så de kan komme komplikationerne i forkøbet. en af de ting, der er på tjeklisten, er, at den gravide kvinde skal teste sin blodtype og identificere familiemedlemmer, som kan donere blod on the spot, hvis behovet opstår, siger anne marie Frøkjær Barrie, programansvarlig hos maternity. Papkasse til døde børn, som bliver udleveret til familien. Privatfoto: Henriette Svarre Nielsen Donor Nyt september

8 Giv livet videre! i skyggen af barselsdøden: Donorkorpsenes fødsel Dødsfald ved fødsler førte til oprettelsen af det bloddonor system, vi kender i dag. Tekst og foto: Tom Erik Kampman I 1770 døde købmand Dahls anden kone, Sille marie, i barselssengen. Sille marie blev begravet sammen med sit nyfødte barn i Skt. olai Kirke i Helsingør. Sille marie fik sit spædbarns tøj og en flaske vand med sig i graven, så hun kunne tage sig af det lille barn. I 1700-tallet var barselsdød ikke en usædvanlig begivenhed. Blødninger inden, under og efter selve fødslen var en væsentlig årsag til både mødredødsfald og børnedødelighed. mødredødeligheden var på 5-10 procent, mens børnedødeligheden var helt op Artikel fra The Lancet juni 1828, hvor den engelske fødselslæge James Blundell redegør for den første blodtransfusion mellem mennesker. mod 50 procent. gravide kvinder som Sille marie sørgede derfor altid for at have ligtøj parat. Blod en kraft i sig selv Det er først inden for de sidste godt 150 år, at fødsler i Danmark er blevet en næsten ufarlig affære. op til slutningen af 1600-tallet blev blod anset for at rumme en form for kraft i sig selv, der både knyttede sig til kroppen og psyken. Kroppen indeholdt fire legemsvæsker: Blod, slim, gul galde og sort galde. Hver af disse væsker havde en funktion og gav personen hans/hendes egenskaber og personlighed. I slutningen af 1600-tallet fandt Adam Bencard er adjunkt i forskningskommunikation på Medicinsk Museion i København. den engelske læge og anatom William Harvey imidlertid frem til, at blodet cirkulerer rundt i kroppen, og at det er hjertet, der skaber pulsen. Han havde bemærket fra forsøg med dyr, at blodet sprøjtede ud fra en overskåret arterie, som om det stod under tryk. Det betød, at videnskaben nu begyndte at betragte kroppen som et maskineri. Det interessante er, at lægevidenskaben på det tidspunkt bliver bedre og bedre til at kortlægge kroppen. men det betyder i lang tid ikke det store for medicinsk behandling. man bliver bedre og bedre til at aftegne nervebaner og blodårer, men det gør ikke, at lægerne kan behandle bedre. De store forandringer kommer først for alvor i 1800-tallet, siger adam Bencard, der er adjunkt i forskningskommunikation på medicinsk museion i København. Den første blodtransfusion Det skyldes flere faktorer. Jordemødrene blev bedre uddannet, og hygiejnen kom ind i billedet, da den ungarske læge Ignaz 8 Donor Nyt september 2014

9 Semmelweis opdagede, at lægerne på en barselsstue i Wien fik dødsraten til at stige, fordi de ikke vaskede hænder. men også landvindingerne inden for forskningen i blod var i høj grad med til at redde mange mødres liv. I 1800-tallet begyndte de første eksperimenter med blodtransfusion, der sammen med typeinddelingen af blodet godt 70 år senere blev skelsættende for at redde mødre og nyfødte. Til gavn for menneskeheden Fødselslægen James Blundell døde i London i år gammel uden særlig omtale. Blundell var en af de første, der eksperimenterede med blodtransfusioner mellem mennesker, og hans navn hører i dag hjemme blandt de største i den lægevidenskabelige historie. Han havde set alt for mange af sine patienter dø i barselssengen og var fast besluttet på at udvikle en løsning. efter ti års omhyggelige forberedelser med at fremstille egnede kanyler og sprøjter samt forsøg med tapning og transfusion af blod fra dyr til mennesker foretog han i 1825 den første vellykkede blodtransfusion mellem mennesker. Transfusionen fandt sted fra en mand til hans hustru, der havde voldsomme blødninger efter fødslen. I en artikel i det førende medicinske tidsskrift The Lancet fra juni 1828 redegør Blundell for sine observationer. Illustrationen viser en mand, der står oprejst ved barselssengen og giver blod direkte i form af et lille rør, der er lagt ind i venen. I løbet af fem år gennemførte han ti dokumenterede blodtransfusioner, hvoraf fem lykkedes heriblandt fire i forbindelse med blødning i relation til fødsler. Donorerne var enten patienternes ægtemænd eller andre læger, der var til stede. mens videnskaben på det tidspunkt ikke havde fået øje på Blundells store fremskridt, var han ikke selv i tvivl om omfanget af sine eksperimenter. Blundell skrev selv om sine forsøg: Det faktum, at liv kan reddes ved blodtransfusion i venerne, vil i dag såvel som år frem være til gavn for menneskeheden. Opdagelsen af blodtyper Selv om Blundell havde succes med hovedparten af sine transfusioner, var der dog patienter, der mistede livet, bl.a. fordi han ikke var klar over, at mennesket har forskellige blodtyper. Det vigtige tigerspring i transfusionens historie kom i 1900-tallet med østrigeren Karl Landsteiners opdagelse af menneskets blodtyper. I 1909 klassificerede han menneskeblodet i blodtyperne a, B, ab og 0 (nul) og påviste, at det kan være livsfarligt at blande blodet mellem typerne. en måde at løse dette problem på var at samle personer, der gerne ville lade sig tappe uden at have relation til patienten, i organisationer. Disse organisationer kunne så skaffe det nødvendige antal donorer, når der var et udækket akut behov. I langt de fleste større byer i verden blev der i årene 1920 til 1940 oprettet bloddonororganisationer. Både blodtransfusionen og opdagelsen af blodtyperne betyder uhyre meget for medicinsk behandling og eksempelvis fødselsblødning og skudsår. Blodtransfusion er et af de store resultater af den forskning, der begynder i midten af 1800-tallet, hvor man hiver den levende krop ind i laboratoriet, pointerer adam Bencard. Det første donorkorps I Danmark var det også hovedsageligt patienternes familie og venner, der i begyndelsen trådte til som bloddonorer. Senere blev der oprettet små grupper af donorer ved de hospitalsafdelinger, hvor behovet var størst. et eksempel på et mindre, lokalt bloddonorkorps er korpset på rigshospitalets Fødeafdeling B. Det blev oprettet af professor erik Hauch, som selv udførte den første transfusion i Portræt af Erik Hauch. Det blev organiseret på den måde, at jordemodereleverne og nogle af sygeplejerskerne samt de faste læger blev typebestemte. Når afdelingen ved en livsfarlig blødning ved fødsel skulle bruge en bloddonor, stillede ansatte på rigshospitalet så deres vener til rådighed. Det skete i skyggen af 1. verdenskrig en begivenhed, der gav lægevidenskaben endnu mere indsigt. Den første mobile blodbank blev oprettet af den engelske hær i forbindelse med krigen. Der var dog behov for at kunne opbevare blodet. Flere forskere havde mere eller mindre uafhængigt af hinanden udviklet en væske bestående af vand, salt, citrat og sukker, der kunne tilsættes blodet, så det ikke størknede. Det banede vejen for opbevaringen af blodet, og da Det Danske Spejderkorps i 1932 i samarbejde med Statens Serum Institut oprettede organisationen af frivillige, ubetalte bloddonorer, kom der skub i det system, vi kender nu. et system, der sikrer, at mødre som Sille marie overlever i dag i kraft af bloddonorer, der giver livet videre. LÆS mere Hvis du vil læse mere om historien bag donorkorpsene, kan du bestille bogen Dit Blod Mit Blod om Bloddonorerne i Danmark på Prisen er kr. 100,- inkl. forsendelse. Donor Nyt september

10 Det hjælper mig meget at fokusere på målet, når jeg giver blod. Nicole, bloddonor For rigtig mange mennesker er det tanken om prikket med nålen, der gør, at de ikke melder sig som bloddonorer. I en undersøgelse nævnte knap 20 procent af en gruppe adspurgte ikkedonorer, at nåleskræk var årsag til, at de ikke gav blod. Donor Nyt går tæt på emnet og taler med tre donorer, som valgte at trodse skrækken for at give blod. Det er jo bare et lille prik Tekst: Tanya Møller Christiansen Foto: Jeppe Michael Jensen 58-årige Ivar Nørregaard-Jensen er stor tilhænger af at donere blod og gøre noget godt for andre. Han har dog ikke altid været stor tilhænger af at blive stukket med en nål. Når han og familien skulle ud at rejse og have de nødvendige vaccinationer, måtte Ivar bede om at komme ned at ligge af frygt for at besvime, mens de andre tog det i stiv arm. Det var ikke kun nåle, der kunne gøre ham nervøs. Uvante situationer kunne nemt virke skræmmende og få ham til at holde afstand. Det ændrede sig, da Ivar vendte op og ned på sit tankemønster. Jeg fik på en eller anden måde vendt min tankegang, så jeg ikke lod frygten styre mit liv. Det har givet mig rigtig meget på mange områder, fordi jeg ikke længere er bange for at udfordre mig selv, siger Ivar. En rationel frygt Nålefobi er frygten for ethvert indgreb i kroppen med nåle. Det kan være f.eks. blodprøver, vaccinationer og andre indgreb, hvor en nål går gennem huden. Lone Birgitte Ladekarl er psykolog og beskæftiger sig bl.a. med fobier herunder nålefobi. Hun fortæller, at det faktisk slet ikke er så mærkeligt, at vi er bange for nåle. Det gør ondt at blive stukket med en nål, og mennesket vil helt instinktivt forsøge at lægge afstand til noget, der pådrager det smerte. Det er nogle mekanismer i det autonome nervesystem, som vi ikke bare kan kontrollere, siger Lone Birgitte Ladekarl. allerede fra vi er helt små, stifter vi bekendtskab med nåle i forbindelse med f.eks. vaccinationer. Det er ofte i barneårene, at nåleskrækken tager sin begyndelse. Selv om både forældrene og lægen forsøger at berolige barnet, kan det komme som noget af en overraskelse, når det pludselig bliver stukket. Det kan være traumatiserende for børn, fordi de ikke på samme måde som voksne er i stand til at fortælle sig selv, at lægen stikker for at hjælpe. 10 Donor Nyt september 2014

11 Enten lader du nervøsiteten afholde dig fra at gøre en masse ting, eller også åbner du op for det ukendte og giver plads til nye oplevelser. Ivar, bloddonor (Foto: Tanya Møller Christiansen) De oplever blot, at nogen gør dem ondt. men det er ikke alene det fysiske ubehag, der kan give anledning til nåleskræk. Det er også de negative tanker og oplevelser, der ofte er forbundet med et stik. Det er jo sjældent for sjov, at man bliver stukket med en nål. Som regel er det forbundet med noget alvorligt som f.eks. sygdom, siger Lone Birgitte Ladekarl. Det er de forbindelser, der bliver skabt til nålen, som kan få betydning for, om vi med tiden udvikler nåleskræk. Ud over den regulære nålefobi er almindeligt ubehag og ængstelse for nåle meget udbredt. Fokuserer på målet 26-årige Nicole Skjerk har altid haft bloddonorgerningen tæt inde på livet. Hendes mor var udrykningsdonor. I barndomshjemmet oplevede Nicole derfor ofte, at moren blev ringet op af blodbanken, fordi der var brug for hendes blod, og med kort varsel måtte hun afsted til hospitalet. med moren som forbillede vidste Nicole, at hun også ville være bloddonor en dag. Hendes eneste problem var, at hun aldrig havde været særlig glad for nåle. al kontakt med nåle kunne fremkalde både panik, angst og tårer hos hende. Derfor er det en stolt og glad Nicole, der fortæller, at hun i dag Jeg kan jo ikke undgå, at jeg en eller anden dag kommer på hospitalet og skal stikkes. Så er jeg jo nødt til at vænne mig til det. Hvorfor vente? Arne, bloddonor (Foto: Ronnie Jensen) er bloddonor og er blevet meget bedre til at håndtere de spidse nåle. Det hjælper mig meget at fokusere på målet, når jeg giver blod. Tanken om, at jeg er med til at hjælpe andre, gør, at jeg bedre kan abstrahere fra selve stikket, siger Nicole. Jeg sørger altid for at forberede mig mentalt ugen op til, jeg skal give blod. Jeg gennemgår i hovedet, hvad der skal ske, og fortæller mig selv, at jeg sagtens kan gøre det. Nicole vil dog ikke gå så langt som til at sige, at hun er helt tryg ved nåle den dag i dag, men for hver gang hun giver blod, går det bedre og bedre. Det er en personlig sejr for hende. Det var min måde at overvinde skrækken på arne Søborg andersen på 61 år har givet blod i mange år og er efterhånden en garvet donor. men ideen om at lade sig stikke med en 4 gode råd TIL at overvinde NåLeSKrÆK nål har han ikke altid været helt tryg ved. Det var egentlig ikke frygten for, at det skulle gøre ondt, der plagede arne. Det var tanken om at skulle ligge der med en nål i armen, der gjorde ham rigtig nervøs. Det var nervepirrende. en dag satte arne sig for, at det skulle være slut med at bukke under for nåleskrækken. Jeg kan jo ikke undgå, at jeg en eller anden dag kommer på hospitalet og skal stikkes. Så er jeg jo nødt til at vænne mig til det. Hvorfor vente, spørger arne og fortsætter: Samtidig er jeg jo med til at støtte op om en rigtig vigtig sag, og det er motivation i sig selv. I dag er arne slet ikke bange, når han skal give blod. Han kigger stadig den anden vej, når sygeplejersken stikker. men den nervøsitet og anspændthed, som arne før oplevede, er der ikke mere. Tværtimod. Nu ser jeg det nærmest som en lille pause i en ellers travl hverdag, hvor jeg kan få lov til bare at slappe helt af og nyde en forfriskning, fortæller han med et smil. På samme måde har Ivar Nørregaard-Jensen det i dag. enten lader du nervøsiteten afholde dig fra at gøre en masse ting, eller også åbner du op for det ukendte og giver plads til nye oplevelser. Ivars nye tilgang til tingene gav ham modet til at melde sig som bloddonor, og for nylig er hans datter også trådt i hans fodspor. Ivars far var også bloddonor, så han er stolt over, at både han og datteren kan fortsætte den gode gerning. Ignorer ikke frygten, men gå i dialog med den. Find ud af, hvad der mere præcist gør dig utryg ved nålen, og arbejd ud fra det. Forsøg at vende den negative forbindelse med nålen til noget positivt. Vær åben om din nåleskræk, så andre kan støtte dig. Donor Nyt september

12 Blodets dag Tekst: Tom Erik Kampman Foto: Michael Hyllested, Mette Olsen, Jesper Villumsen, Tine Voigt og Eva Pihlmann International Bloddonordag bliver verden over fejret den 14. juni på Karl Landsteiners fødselsdag. Landsteiner var manden, der opdelte blodet i typer (læs mere på side 8-9). rundt om i Danmark blev dagen også fejret. Til Folkemødet i allinge på Bornholm blev der opstillet og siden uddelt flasker rød sodavand som symbol på den mængde blod, der bliver brugt hver dag i Danmark. Frivillige donorer i Næstved lavede en bloddråbe ud af røde sodavand, og i Helsingør, Kolding og odense var der arrangeret motionsløb for at sætte spot på den gode sag. 12 Donor Nyt september 2014

13 UNge Monte Carlo-drengene fra P3, Peter Falktoft og Esben Bjerre, ankom til Unisøen på en vandscooter. Der blev drukket øl og ikke mindst hvervet donorer i stor stil, mens de fleste stadig var i stand til at huske deres eget navn. Øl, Monte Carlo og donortrafik Tekst: Anna Toft Foto: Anna Toft og Jesper Rais, AU Kommunikation Kapsejladsen, som i år havde 15 års jubilæum, er en årligt tilbagevendende ølstafet, der bliver holdt på Unisøen i Universitetsparken ved aarhus Universitet. Her dyster universitetets forskellige festforeninger mod hinanden i kampen om Det gyldne Bækken. omkring denne begivenhed samler der sig over unge, hvilket gør det til et oplagt sted at skabe opmærksomhed omkring bloddonorsagen og skaffe nye donorer. Fredag den 9. maj gik det løs, og mange af de studerende startede dagen tidligt med fælles morgenmad ved søen. Her var tre unge frivillige informatører fra region midtjylland ude for at få en snak med de studerende. Der var masser af godt humør og positiv stemning. mange var interesserede i at høre mere om bloddonation. I alt resulterede denne dags hvervning i 80 nye bloddonorer. Donor Nyt september

14 LaNDeT rundt Blodbankerne søger plasmaferese donorer Blodbankerne er igen begyndt at foretage plasmaferesetapninger. Det betyder, at donorer på mange tappesteder rundt omkring i landet bliver spurgt, om de har lyst til at donere plasma. For øjeblikket er der brug for flere plasmadonorer på følgende tappesteder: Hvidovre, gentofte, Hillerød, odense, Næstved, Skejby og aalborg. I første omgang skal blodbankerne levere plasmafereser om året. Den største forskel for donorerne er, at det tager lidt længere tid end en fuldblodstapning en plasmaferesetapning tager ca. 45 minutter. Hvis du har lyst til at donere plasma og hører til et af de nævnte tappesteder, er du meget velkommen til at kontakte din blodbank. Du kan læse meget mere om plasmaferese i Donor Nyt nr. 111 på bloddonor.dk. Hagesmæk til de nyfødte Hen over sommeren fik mange forældre en hagesmæk til deres nyfødte. På hagesmækken var der sat et lille klistermærke med overskriften giv livet videre!, som gav mange af forældrene noget at tænke over med denne opfordring som bloddonorer og ikke kun som forældre. Donorer i bevægelse Ved grenaa-løbet den 24. maj var der massiv deltagelse af Bloddonorerne i grenaa, der havde tilmeldt 124 løbere det suverænt største hold i år. Bloddonorerne i grenaa var tilmed blandt de vindende løbere. Helene Skov rasmussen blev nr. 2 på 10 km-distancen for kvinder, og Mogens Warmdahl blev nr. 3 på den samme distance for mænd. alle deltagere på holdet fik en løbe-t-shirt og en drikkedunk fra Bloddonorerne i grenaa. Desuden fik holdet løbets vandrepokal og to kæmpekager sponseret af Havnebageren, fordi de havde flest tilmeldte deltagere. 14 Donor Nyt september 2014

15 KLUmmeN Jannie F. Sandberg Det sker aldrig for mig en halv time, et lille stik og en valgfri snack som afslutning. Blodtapning er nemt og hurtigt uden at være omkostningsfuldt for donoren. Bloddonorkorpset kom et par gange om året på min arbejdsplads, og jeg gjorde mig egentlig aldrig de store tanker om, hvad blodet blev brugt til. Jeg tænkte bare, at det var en fin ting at gøre. Værdien af bloddonation blev dog meget klar for mig, da jeg for ti år siden var ude for et alvorligt biluheld. Dagen var startet godt, solen skinnede, og jeg nød at være fri for alle huslige pligter den morgen. men det ændrede sig brat, da jeg pludselig selv var hovedpersonen i en gyser; bilen satte i slinger midt på motorvejen, og kort efter sad jeg fastklemt under et stort træ. motoren klemte mine ben, og presset fra rattet gjorde, at min milt sprang. Fra ambulancen kom, tog det tre timer at redde mig ud af bilen, fordi redderne gjorde alt for at få mine ben med. På dette tidspunkt vidste de ikke, at min milt var sprunget, for smerterne i mine ben var altoverskyggende. Så da lægen trykkede på min mave og spurgte, om det gjorde ondt, kunne jeg ikke mærke nogen smerte dér. Havde redderne vidst, at milten var sprunget, havde de amputeret mine ben på stedet for at sikre min overlevelse. Først da jeg kom ind på hospitalet, stod det klart, at jeg var i overhængende livsfare, og at jeg var ved at forbløde. Jeg blev opereret i 17 timer af to læger på samme tid og fik i alt seks liter blod. Blodet reddede mit liv. Herpå fulgte tre måneder med indlæggelse, behandlinger og de første spæde skridt til genoptræning, alt imens min mand forsøgte at få hjemmefronten til at hænge sammen med vores tre børn og et job, han skulle passe. Da jeg lå der med ødelagte ben, udsigt til måske ikke at komme til at gå igen og med grimme ar over hele kroppen, syntes jeg, at alt så sort ud. Venner og familie mindede mig om, at min overlevelse var et mirakel, selv om jeg havde svært ved at få øje på det mirakuløse. mit liv ville jo aldrig blive det samme. På et tidspunkt sagde en læge til mig: Tænk på, at du får lov at opleve dine børns konfirmationer. og jeg tænkte: Tror du ikke, mit liv handler om andet end mine børns konfirmationer? men jeg må indrømme, at da jeg sad i kirken til min ældste datters og ligeledes min søns konfirmation, gav lægens ord genklang. Jeg havde aldrig forestillet mig, at sådan en ulykke ville ramme mig. Det sker for bøller, der stjæler biler og kører alt for stærkt. Sådan tænkte jeg. men det kan jo ske for os alle, og pludselig giver den halve time på tappebriksen en gang i kvartalet så meget mening. Jeg er så taknemmelig for det blod og dermed det liv, jeg har fået. Jannie F. Sandberg Hedehusene Donor Nyt nr årgang september 2014 Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Blekinge Boulevard Taastrup Tlf bloddonor.dk Ansvarshavende redaktør: Jesper Villumsen Redaktion: Tanya møller Christiansen michael Bach Ipsen Tom erik Kampman Line Knoop-Henriksen Karin magnussen malou rode Lægefaglige konsulenter: Svend erik Hove Jacobsen Karin magnussen Forside: Jeppe michael Jensen gengivelse af Donor Nyt er velkomment med kildeangivelse. oplag: ISSN nr: Næste udgivelse: December 2014 Design og produktion: Datagraf Communications Trykt på svanemærket papir. Donor Nyt september

16 Bold i blodet Real Madrids stjerne Cristiano Ronaldo er bloddonor og har ikke nogen tatoveringer, fordi han vil undgå at komme i karantæne i blodbanken. Portugals landskamp mod Bosnien den 15. november 2011 havde været et festfyrværkeri for fodboldspilleren Cristiano ronaldo. Ikke alene havde han scoret to mål i den imponerende 6-2-sejr; det portugisiske landshold havde også kvalificeret sig til em alligevel var det hverken målene, sejren eller kvalifikationen, som Cristiano ronaldo fokuserede på i interviewene efter kampen. I stedet valgte han at skyde al opmærksomheden over på behovet for bloddonorer. Jeg ønsker at dedikere denne sejr til Carlos martins, da hans barn i øjeblikket kæmper med sit helbred. Jeg vil gerne sprede budskabet om, hvor vigtigt det er at donere blod og knoglemarv, som kan hjælpe børn i denne slags situationer, sagde Cristiano ronaldo efter kampen. Hans holdkammerat Carlos Martins søn, gustavo, var på det tidspunkt tre år gammel og led af leukæmi. ronaldos appel hjalp. I 2012 blev der fundet en koglemarvsdonor til gustavo, som nu har det bedre. God reklame for donorsagen Siden Cristiano ronaldo onaldo blev opmærksom på sin holdkammerats sørgelige historie, er han gået aktivt ind i bloddonorsagen og opfordrer folk til at melde sig. Formanden for BloddonororganiBloddonororgani sationen i Portugal, Joaquim martins mendes endes Silva, siger til Donor Nyt: Det betyder utroligt meget for bloddonorsagen i Portugal, at denne unge spiller, der har vundet så mange priser, bakker op om sagen. På Facebook spreder det sig som en steppebrand, når det kommer frem, at Cristiano ronaldo onaldo ikke har nogen tatoveringer, fordi han ikke vil risikere at komme i karantæne som bloddonor. Det giver også mange likes, når han fortæller om leukæmiramte børn, som har fået en knoglemarvsdonation. Det er en meget alvorlig sygdom for mange børn, og vi er nødt til at hjælpe dem, siger Cristiano onaldo bl.a. i forbindelse med en ronaldo videoopfordring til at støtte op om bloddonorsagen. Ophavsret: Maxisport Tekst: Tom Erik Kampman Fotos af Cristiano Ronaldo til tapning i blodbanken bliver hyppigt delt. Bliv bloddonor! er DU sund og rask, 17 INDTIL 60 år gammel og VeJer mindst 50 kg, KaN DU BLIVe BLoDDoNor. TILmeLD DIg På bloddonor.dk eller BrUg Qr-koden Her. bloddonor.dk Tilmelding via bloddonor.dk sker med krypteret CPR-nr. Som bloddonor indgår du i det lokale donorkorps, og du vil derfor modtage informationer fra Bloddonorerne på din hjemmeadresse.

Donorundersøgelsen 2010

Donorundersøgelsen 2010 Donorundersøgelsen 2010 1.500 breve blev i maj sendt ud til tilfældigt udvalgte donorer i hele landet med invitation til at deltage i undersøgelsen Deltagelsesprocent 2010: 45,4 % (~ 674) forklaring: forkert

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

Bloddonorer redder liv

Bloddonorer redder liv givblod.dk Det er i dag 14 år siden, at Nina havde brug for blod. Heldigvis har hun siden da fået en søn, Mike, og Ida blev alligevel storesøster. Her ses familien samlet i hjemmet i Greve. Bloddonorer

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Der er brug for dig. givblod.dk

Der er brug for dig. givblod.dk Der er brug for dig givblod.dk Måske har du reddet mit liv? eller måske kommer du til at redde et andet liv, når du har læst min historie Jeg var højgravid, og alt forløb som det skulle. Ida på 3 år glædede

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

EVA RÅBER NYE DONORER OP

EVA RÅBER NYE DONORER OP nr. 116 september 2015 EVA RÅBER NYE DONORER OP Tema: De frivillige bag de frivillige Brug for blod hver 4. uge Det er arveligt at være bloddonor VIDSTE DU MED DON OG NORA Don, jeg er lige kommet hjem

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Februar 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Igangsættelse af fødslen 2 Igangsættelse af fødslen Beslutningen om at sætte fødslen i

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Sådan er det... at være bloddonor Udvalgte resultater fra en undersøgelse blandt 40.651 donorer i Region Hovedstaden

Sådan er det... at være bloddonor Udvalgte resultater fra en undersøgelse blandt 40.651 donorer i Region Hovedstaden Sådan er det... at være bloddonor Udvalgte resultater fra en undersøgelse blandt 40.651 donorer i Region Hovedstaden Jeg bliver mødt med et smil, og de tager sig rigtig god tid, så man føler, det er en

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

BLODDONORER OG MEDICIN

BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod.

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Tværfaglig dag for studerende

Tværfaglig dag for studerende Tværfaglig dag for studerende Sygeplejerske Lynda Kl. diætist Anne Marie Udd. Konsulent Heidi Radiograf Vibeke Fysioterapeut Lena Jordemoder Lotte Bioanalytiker Carin De studerende.. Mål: At de studerende

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Velkommen til Aleris-Hamlet. Malebog

Velkommen til Aleris-Hamlet. Malebog Velkommen til Aleris-Hamlet Malebog Du kan læse bogen sammen med din mor og far og høre lidt om, hvordan det er at være på hospitalet. Bagefter kan du male tegningerne. I dag skal du på hospitalet og opereres.

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

NYHEDSBREV. Svært at vende tilbage til arbejdet?

NYHEDSBREV. Svært at vende tilbage til arbejdet? NYHEDSBREV Svært at vende tilbage til arbejdet? Både på Facebook og i rådgivningssamtalerne fylder det, hvornår I skal vende tilbage, hvordan arbejdsgiverne håndterer jeres tab, og det faktum, at mange

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Vi har også cystisk fibrose

Vi har også cystisk fibrose Patientinformation Vi har også cystisk fibrose fire historier Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Har du yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os: Bjørg Sørensen Tlf. 2887

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Kære gravide. Hvem kommer på Akut Svangreafsnit?

Kære gravide. Hvem kommer på Akut Svangreafsnit? Kære gravide Velkommen til Akut Svangreafsnit på Hospitalsenhed Midt. Denne mappe er til dig og din partner. Den indeholder informationer, som I kan få brug for under indlæggelsen på Akut Svangreafsnit.

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

DIN KAMMERAT KUNNE FÅ BRUG FOR BLOD. Test din bedste ven Christian Degn fra Hammerslag er bloddonor Anders Stjernholm: Bloddonor? Selvfølgelig!

DIN KAMMERAT KUNNE FÅ BRUG FOR BLOD. Test din bedste ven Christian Degn fra Hammerslag er bloddonor Anders Stjernholm: Bloddonor? Selvfølgelig! nr. 113 december 2014 Test din bedste ven Christian Degn fra Hammerslag er bloddonor Anders Stjernholm: Bloddonor? Selvfølgelig! DIN KAMMERAT KUNNE FÅ BRUG FOR BLOD Vidste du med Don og Hæmming Don: Hæmming,

Læs mere

NYHEDSBREV. Et begivenhedsrigt år. December 2013. Cambodja

NYHEDSBREV. Et begivenhedsrigt år. December 2013. Cambodja NYHEDSBREV December 2013 Cambodja Et begivenhedsrigt år Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, temperaturen har lige sneget sig op over de 25 grader (efter en lidt kølig periode...), træerne foran

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

Selvopfattelse Birgit er gift, og har voksne børn samt 8 børnebørn. Hun og ægtefællen bor i hus Birkerød under Rudersdal kommune.

Selvopfattelse Birgit er gift, og har voksne børn samt 8 børnebørn. Hun og ægtefællen bor i hus Birkerød under Rudersdal kommune. BILAG_bf: 1. Fortolkning af interview med Birgit (Bilag_bt) Forskningsspørgsmål: Hvordan forholder ældre sig til motion og hvordan kan Ældre Sagen i Rudersdal styrke inaktive medlemmers mulighed for et

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere