nr. 112 september 2014 Nicole overvandt NÅleskræk tema: Mødredødelighed Var tæt på at dø 800 mødre dør hver dag Cristiano Ronaldo bold og blod

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 112 september 2014 Nicole overvandt NÅleskræk tema: Mødredødelighed Var tæt på at dø 800 mødre dør hver dag Cristiano Ronaldo bold og blod"

Transkript

1 nr. 112 september 2014 Nicole overvandt NÅleskræk tema: Mødredødelighed Var tæt på at dø 800 mødre dør hver dag Cristiano Ronaldo bold og blod

2 Vidste du med DoN og Nora Don: Nora, hvor sjældent kan en donor give blod? Nora: Det normale er, at donoren bliver tappet et par gange om året. Der skal nemlig gå mindst tre måneder mellem hver tapning, så donorens blod er gendannet. går der over 5 år, hvor donoren ikke har givet blod, skal han tilmelde sig igen. Det er vigtigt, at der altid er nok donorer, hvis der nu opstår et behov. Nogle vælger at springe over som bloddonor, fordi deres blodtype er almindelig. men det er netop de almindelige typer, der bliver brugt meget ofte, da der også er flere danskere med de blodtyper. Nora: Don, når der bliver tappet mindre blod, hvorfor er der så brug for nye donorer? Don: Fordi der hvert år falder ca. 10 procent fra, da de f.eks. bliver syge, gravide eller ikke kan give blod længere på grund af deres alder. I fremtiden vil der faktisk komme flere ældre, som ikke kan donere blod, da aldersgrænsen er 67 år. Der er også brug for donorers plasma, som bl.a. bliver brugt til lægemidler. 2 Donor Nyt september 2014

3 LeDer En livgivende indsats Dagligt går jeg rundt på PTUs rehabiliteringscenter og snakker med patienter, der er kommet alvorligt til skade efter en ulykke. mange af dem skylder livet til alle jer, der har givet blod. Vi har patienter, der har modtaget mere end 60 portioner blod, og som i dag er i live. Når man læser Jannies historie på side 15, er det ikke svært at forstå, at vi som læger er dybt taknemmelige for, at det er muligt at give blodtransfusioner. Det er en meget ubehagelig situation, hvis man som læge kun kan se til, mens livet ebber ud af patienten, fordi pågældende mister store mængder blod. men hvorfor er blod så vigtigt? Når blodet cirkulerer rundt i kroppen, transporterer det ilt i de røde blodlegemer. alle celler i kroppen har brug for ilt for at fungere. mangler ilten, dør cellerne i løbet af kort tid. med andre ord, blodet bringer liv til kroppen. et menneske indeholder godt fem liter blod, og man kan miste op til halvanden liter, uden at personen kommer i livsfare. Kommer blodtabet op på omkring to liter, er livsfaren derimod overhængende. Under normale forhold pumper hjertet hvert minut godt fem liter blod ud i den store pulsåre (aorta), hvorfra det fordeles ud til kroppens forskellige organer. Fordelingen afhænger af, hvilket organ der er tale om. F.eks. får nyrerne normalt en liter pr. minut, mens benene får cirka en halv liter. Når man samtidig tager i betragtning, at mennesket har fem liter blod, er det ikke svært at regne ud, at hvis man som følge af en ulykke får hul på en pulsåre i kroppen, er der ikke mange minutter at spilde. Selv om man får stoppet blødningen, så er kroppen fortsat i overhængende livsfare. Har man mistet to liter blod, vil de resterende tre liter fylde for lidt i kredsløbet. Det betyder, at blodtrykket falder, og blodet får svært ved at cirkulere rundt. Sagt på en anden måde: Der kommer både til at mangle blod til at transportere ilt rundt i kroppen, og blodet kommer til at løbe langsommere rundt. I dag er der cirka , som har overlevet en alvorlig ulykke, f.eks. trafikuheld eller fald fra store højder i forbindelse med arbejdsuheld. mange af de havde ikke levet i dag, hvis ikke bloddonorernes blod havde bragt livet tilbage til dem. Udover blodtransfusioner i forbindelse med ulykker gives der også blod i forbindelse med f.eks. mindre operationer og andet. Det betyder, at danske læger årligt giver mere end portioner blod, og det er takket været jeres store indsats. en stor tak til alle jer. Lise Kay overlæge PTU, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Læs mere om PTU og PTUs arbejde for ulykkesskadede på ptu.dk. i dette nummer: Mødredødelighed I Danmark dør meget få kvinder på grund af komplikationer i forbindelse med fødsler. På verdensplan dør 800 mødre imidlertid hver dag i barselssengen. Den lave mødredødelighed i Danmark skyldes bl.a. bloddonorernes indsats. På side 4-5 kan du læse om arna, der ville have mistet livet, hvis der ikke var blod nok. I ulandene er situationen en anden det fortæller vi om på side 6-7. mødredødeligheden førte i sin tid til fødslen af donorbevægelsen i Danmark. På side 8-9 får du en gennemgang af den historiske udvikling. Bloddonorer redder liv året rundt også i forbindelse med fødsler. På den måde er de tusindvis af frivillige med til at give livet videre. Donor Nyt september

4 Giv livet videre! Mistede tre liter blod: Troede dø jeg skulle Arna Ólafsdóttir ville have, at hendes datters fødsel blev så naturlig som muligt. Det gik langt fra, som hun ønskede. I barselssengen mistede hun over tre liter blod og kom i livsfare. Tekst og foto: Tom Erik Kampman arna havde ikke regnet med, at der ville være nogen kom - plikationer i forbindelse med hendes første fødsel. Hun havde ovenikøbet overvejet at føde hjemme. måske skyldtes det hendes islandske baggrund, måske at hendes to kusiner også havde født hjemme; for hende var en hjemmefødsel umiddelbart det mest naturlige. Det skulle være en fin og naturlig fødsel, tænkte jeg. Jeg ville f.eks. ikke have nogen epidural eller lignende, fortæller 24-årige arna Ólafsdóttir, der kommer fra reykjavik i Island og studerer biologi på Københavns Universitet. I et lille byhus i skipperbyen Dragør ved Øresund sidder datteren edda på skødet af arna. I dag er hun glad for, at hendes kæreste, Fridrik, fik hende overtalt til at føde på hospitalet. For ved fødslen ni måneder tidligere mistede arna så meget blod, at hun var i livsfare. Fridrik har en datter i forvejen. Da hun blev født, havde hun en uregelmæssig hjerterytme. Han var blevet så skræmt af den oplevelse, at han ikke ville risikere, at der skete noget med nogen af os. Derfor ville han gerne have, at jeg fødte på hospitalet, fortæller arna. Mistede tre liter blod Da arna bliver indlagt på Hvidovre Hospital, er hun gået to uger over termin og har haft veer i flere døgn. Fødslen går godt, men meget langsomt. Da edda er født, kan jeg mærke, at der er noget galt. mens jeg ligger og kigger på hende, begynder sygehuspersonalet at sætte nåle i mig. en af lægerne løber ud på gangen, og jeg får at vide, at jeg skal opereres, fordi der sidder en fosterhinde tilbage, siger arna. arna kommer på operationsstuen. Her får hun en rygmarvsbedøvelse og er på det tidspunkt stadig ved fuld bevidsthed. Der kommer en kvindelig læge ind på stuen. Hun fortæller mig, at jeg har blødt rigtig meget. Jeg får at vide, at jeg har mistet over tre liter blod. Jeg kan næsten ikke mærke mit ansigt, fortæller arna. Jeg er ikke bange i begyndelsen, men så kan jeg høre, at narkoselægen ringer til en anden læge for at få ham op på stuen. Jeg kan selv følge med på den skærm, der står ved sengen, og der kan jeg se, at pulsen er for høj. Tænkte kun på Edda Jeg spørger, om der er nogen, som kan snakke med mig, så jeg kan koncentrere mig om noget andet. Der kommer en sød sygeplejerske hen til mig, og vi snakker om alt muligt andet, fortsætter hun. Så kan jeg ikke huske mere. Jeg har fået noget beroligende, som gør mig mere ligeglad. Jeg tænker kun på edda, der er efterladt hos sin far. På det tidspunkt tror jeg, at jeg skal dø, for jeg ved, at jeg har tabt meget blod. men lægen har godt styr på det. Personalet spørger mig hele tiden, hvordan jeg har det om jeg kan mærke mine tænder og alt muligt, siger arna. mødredødsfald i Danmark 1935: : : : 5 Kilder: Mogens Osler: Fødselshjælpens historie, Medicinsk-Historisk Museum og Globalis, FN-Forbundet. 4 Donor Nyt september 2014

5 Arna mistede så meget blod ved Eddas fødsel, at hun var tæt på at miste livet. Halvdelen af kroppens blod overlæge Lars Krag møller, gynækologisk-obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital, fortæller, at ud af fødsler årligt på Hvidovre Hospital er der godt to fødsler hver måned med voldsomme blødninger på over 2,5 liter samt 25 til 30 kvinder, der bløder mere end en liter. Det kan f.eks. være, at livmoderen ikke vil trække sig ordentligt sammen, eller at moderkagen ikke kan fødes. Så ender det med en kraftig blødning. Vi har en række tiltag, vi kan ty til for at få stoppet blødningerne. men nogle gange er det sådan, at det ikke rigtig rykker noget. Så ender den fødende med at tabe halvdelen af sin blodvolumen 2,5-3 liter, siger overlægen og understreger, hvor alvorlig situationen er: Når du først er oppe på den størrelsesorden i tab, så begynder kroppen at kompensere. Den lukker ned for blodforsyningen til nyrerne og andre organer, der ikke er lige så vigtige som hjernen. Så alt, hvad du har af andre organer, bliver sultet lidt i forhold til, hvad du har af blod. Det kan du godt klare et stykke tid, men på et tidspunkt begynder de andre organer også at tage skade, og så er du rigtigt dårligt stillet. Det er en alvorlig sag, når fødende har de her kraftige blødninger, pointerer Lars Krag møller, der tidligere har været udsendt læge i Zambia og oplevet, hvordan mangel på blod er livstruende. Jeg ville være død arna får bagefter at vide, at hun har mistet 3,2 liter blod i forbindelse med fødslen. efterfølgende har hun tænkt meget over, hvor vigtigt det er at have blod til rådighed. Hvis det var sket for år tilbage, ville jeg måske ikke være her mere, siger arna. Hun var bloddonor, da hun boede i Island, og har efter oplevelsen i barselssengen også meldt sig som donor her i Danmark. Lars Krag møller er også taknemmelig for bloddonorernes indsats. Det redder så mange mødre på en fødegang som vores. Hvis vi ikke havde bloddonorsystemet, ville vi have en helt anden form for dødelighed i forbindelse med fødslerne. Nu sker det med års mellemrum. Der er ingen tvivl om, at havde vi ikke haft den mulighed, så ville de i nogle af tilfældene ikke have klaret den, slutter han. Donor Nyt september

6 Giv livet videre! Det er vildt at opleve fødsler være noget af det farligste, en afrikansk kvinde kan komme ud for, siger Henriette Svarre Nielsen, der har været udsendt læge i Etiopien. Du krydser fingre og håber, de overlever Tekst og foto: Tom Erik Kampman Læge Henriette Svarre Nielsen havde et godt kendskab til Etiopien, inden hun begyndte at arbejde på et hospital i Gimbie, 450 kilometer vest for Addis Ababa. Hendes mor er opvokset i landet og boede der, fra hun var 2, til hun blev 13 år. Billedet af kejser Haile Selassie og hendes morfar, der hang hjemme hos bedsteforældrene, gav altid anledning til spændende historier fra landet. Alligevel var det en helt anden verden meget langt fra det danske hospitalsvæsen der mødte hende som udsendt læge i landet for ni år siden. Hospitalet i Gimbie var dengang det eneste i et område med godt en halv million mennesker. Jeg kan specielt huske en episode, hvor der kommer en kvinde ind. Hun bliver båret ind af sin familie. Hun er stort set livløs og ligger i en sø af blod. Livmoderen har ikke trukket sig ordentligt sammen, og der er nogle rester af moderkagen tilbage. Hun ligger bare der og har mistet litervis af blod. Det eneste, jeg kunne gøre, var at sørge for at få rettet det op så hurtigt som muligt: fjerne moderkagen og få livmoderen til at trække sig sammen med de medikamenter, jeg nu havde, fortæller Henriette Svarre Nielsen. 800 mødre dør hver dag Hver dag dør 800 kvinder i ulandene i forbindelse med graviditet eller fødsel. Et grotesk antal, der svarer til, at en mor dør hvert andet minut. Mødredødeligheden er næsten blevet halveret i udviklingslandene siden FNs mål om at beskære den med 75 procent inden 2015 er dog langt fra at blive nået. WHO sætter i år fokus på mødredødelighed. Formålet er at sætte gang i konkrete tiltag, der kan sikre, at hospitaler rundt om i verden får bedre adgang til sikkert blod fra frivillige donorer til fødende kvinder. WHOs kampagne hedder Safe blood for saving mothers. 6 Donor Nyt september 2014

7 Henriette Svarre Nielsen foretager kejsersnit i Etiopien. Privatfoto: Henriette Svarre Nielsen mangel på bloddonorer på det afrikanske kontinent er stærkt medvirkende til, at mødredødeligheden er høj i ulandene. Verdenssundhedsorganisationen WHO har derfor i år fokus på det store antal af liv, der hvert år går tabt på grund af blodtab ved graviditet og fødsel. omkring 80 procent af verdens befolkning bor i udviklingslandene, men kun knap halvdelen af de 80 millioner bloddona- tioner, der hvert år bliver givet på verdensplan, er i ulandene. Du står i nogle akutte situationer, hvor du hjemme i Danmark simpelthen bare havde fyldt blod på. I etiopien har du ikke nogen donorer eller familie, der kan give blod. Der er ikke nogen. Så der krydser du bare fingre og håber, at de overlever. Det er vildt at opleve fødsler, som er noget af det mest sikre i Danmark, være noget af det farligste, en afrikansk kvinde kan komme ud for, siger Henriette Svarre Nielsen. I Etiopien har du ikke nogen donorer eller familie, der kan give blod. Der er ikke nogen, siger Henriette Svarre Nielsen, der er læge på Rigshospitalet. Dør moderen, dør hele familien Hverdagen på hospitalet i gimbie, hvor familier fik udleveret en papkasse til deres døde børn, og hvor det, der skulle være engangshandsker, blev vasket og brugt igen, var en intens oplevelse for Henriette Svarre Nielsen. Så intens at hun ikke kunne slippe det, da hun kom tilbage til Danmark. Hun blev derfor initiativtager til hjælpeorganisationen maternity, der arbejder med projekter i etiopien, så flere mødre kan føde sikkert. Det er blevet mere og mere tydeligt for mig, at hvis vi kan redde moderen, så redder vi også familien. Hvis en mor dør, dør hele familien. De efterladte børn har en risiko for ikke at få en uddannelse, at ende i prostitution og selv dø tidligt, uddyber Henriette Svarre Nielsen. Mistillid til systemet en måde at nedbringe mødredødeligheden på er bl.a. at opbygge et bloddonorsystem, som vi kender det fra Danmark. men opbygningen af blodbanker i afrika er hæmmet af mangel på raske og stabile bloddonorer samt en inkonsekvent screening af blodet. Henrik Ullum er en del af T-reC, der er et internationalt konsortium af akademikere og behandlere, som er støttet af eu. Han er til daglig overlæge på rigshospitalet og en del af ledelsen i blodbanken. T-reC ønsker at forbedre blodtransfusionen i afrika, og Henrik Ullum har indgået partnerskab med en ph.d.-studerende i ghana, der skal undersøge, hvordan man får bloddonorer i landet til at give blod flere gange. I ghana kommer omkring 70 procent af bloddonationerne fra såkaldte erstatningsdonorer. erstatningsdonorer er familiemedlemmer eller venner til patienter, der har modtaget blod. De donerer blod for at erstatte det, som patienten har brugt. I gruppen af erstatningsdonorer gemmer der sig i visse tilfælde betalte donorer, der for penge donerer deres blod til erstatning. omfanget af skjulte betalte donorer er svært at vurdere, da hverken pårørende eller de betalte donorer har lyst til at tale om det. Der findes dog folk, som lever af at formidle kontakt mellem donorer og pårørende på trods af at det ikke er lovligt. Fødselsplan for kvinderne målet er at få både erstatningsdonorer og frivillige ubetalte donorer til at donere flere gange, så der er en sikker og stabil blodforsyning. mange faktorer spiller dog ind i forhold til at få donorer til at komme igen. Der er de faktorer, vi kender fra Danmark, f.eks. tilgængelighed, nåleskræk osv. men så er der også i visse områder en overtro, når det gælder anvendelsen af blod. Samtidig er der en indgroet mistillid til systemet. Når vi giver blod i Danmark, så ved vi, at vi har adgang til gratis blod. I ghana har de den tro, at de og deres pårørende ikke selv vil få adgang til det. Det kan der godt være noget om, for der eksisterer nok visse steder en handel med blod i landet, fortæller Henrik Ullum. Der er altså lang vej, før et stabilt bloddonorsystem kan blive en realitet i ulandene. Hjælpeorganisationen maternity, som Henriette Svarre Nielsen er initiativtager til, arbejder derfor bl.a. med at lægge en fødselsplan for kvinderne, så de kan komme komplikationerne i forkøbet. en af de ting, der er på tjeklisten, er, at den gravide kvinde skal teste sin blodtype og identificere familiemedlemmer, som kan donere blod on the spot, hvis behovet opstår, siger anne marie Frøkjær Barrie, programansvarlig hos maternity. Papkasse til døde børn, som bliver udleveret til familien. Privatfoto: Henriette Svarre Nielsen Donor Nyt september

8 Giv livet videre! i skyggen af barselsdøden: Donorkorpsenes fødsel Dødsfald ved fødsler førte til oprettelsen af det bloddonor system, vi kender i dag. Tekst og foto: Tom Erik Kampman I 1770 døde købmand Dahls anden kone, Sille marie, i barselssengen. Sille marie blev begravet sammen med sit nyfødte barn i Skt. olai Kirke i Helsingør. Sille marie fik sit spædbarns tøj og en flaske vand med sig i graven, så hun kunne tage sig af det lille barn. I 1700-tallet var barselsdød ikke en usædvanlig begivenhed. Blødninger inden, under og efter selve fødslen var en væsentlig årsag til både mødredødsfald og børnedødelighed. mødredødeligheden var på 5-10 procent, mens børnedødeligheden var helt op Artikel fra The Lancet juni 1828, hvor den engelske fødselslæge James Blundell redegør for den første blodtransfusion mellem mennesker. mod 50 procent. gravide kvinder som Sille marie sørgede derfor altid for at have ligtøj parat. Blod en kraft i sig selv Det er først inden for de sidste godt 150 år, at fødsler i Danmark er blevet en næsten ufarlig affære. op til slutningen af 1600-tallet blev blod anset for at rumme en form for kraft i sig selv, der både knyttede sig til kroppen og psyken. Kroppen indeholdt fire legemsvæsker: Blod, slim, gul galde og sort galde. Hver af disse væsker havde en funktion og gav personen hans/hendes egenskaber og personlighed. I slutningen af 1600-tallet fandt Adam Bencard er adjunkt i forskningskommunikation på Medicinsk Museion i København. den engelske læge og anatom William Harvey imidlertid frem til, at blodet cirkulerer rundt i kroppen, og at det er hjertet, der skaber pulsen. Han havde bemærket fra forsøg med dyr, at blodet sprøjtede ud fra en overskåret arterie, som om det stod under tryk. Det betød, at videnskaben nu begyndte at betragte kroppen som et maskineri. Det interessante er, at lægevidenskaben på det tidspunkt bliver bedre og bedre til at kortlægge kroppen. men det betyder i lang tid ikke det store for medicinsk behandling. man bliver bedre og bedre til at aftegne nervebaner og blodårer, men det gør ikke, at lægerne kan behandle bedre. De store forandringer kommer først for alvor i 1800-tallet, siger adam Bencard, der er adjunkt i forskningskommunikation på medicinsk museion i København. Den første blodtransfusion Det skyldes flere faktorer. Jordemødrene blev bedre uddannet, og hygiejnen kom ind i billedet, da den ungarske læge Ignaz 8 Donor Nyt september 2014

9 Semmelweis opdagede, at lægerne på en barselsstue i Wien fik dødsraten til at stige, fordi de ikke vaskede hænder. men også landvindingerne inden for forskningen i blod var i høj grad med til at redde mange mødres liv. I 1800-tallet begyndte de første eksperimenter med blodtransfusion, der sammen med typeinddelingen af blodet godt 70 år senere blev skelsættende for at redde mødre og nyfødte. Til gavn for menneskeheden Fødselslægen James Blundell døde i London i år gammel uden særlig omtale. Blundell var en af de første, der eksperimenterede med blodtransfusioner mellem mennesker, og hans navn hører i dag hjemme blandt de største i den lægevidenskabelige historie. Han havde set alt for mange af sine patienter dø i barselssengen og var fast besluttet på at udvikle en løsning. efter ti års omhyggelige forberedelser med at fremstille egnede kanyler og sprøjter samt forsøg med tapning og transfusion af blod fra dyr til mennesker foretog han i 1825 den første vellykkede blodtransfusion mellem mennesker. Transfusionen fandt sted fra en mand til hans hustru, der havde voldsomme blødninger efter fødslen. I en artikel i det førende medicinske tidsskrift The Lancet fra juni 1828 redegør Blundell for sine observationer. Illustrationen viser en mand, der står oprejst ved barselssengen og giver blod direkte i form af et lille rør, der er lagt ind i venen. I løbet af fem år gennemførte han ti dokumenterede blodtransfusioner, hvoraf fem lykkedes heriblandt fire i forbindelse med blødning i relation til fødsler. Donorerne var enten patienternes ægtemænd eller andre læger, der var til stede. mens videnskaben på det tidspunkt ikke havde fået øje på Blundells store fremskridt, var han ikke selv i tvivl om omfanget af sine eksperimenter. Blundell skrev selv om sine forsøg: Det faktum, at liv kan reddes ved blodtransfusion i venerne, vil i dag såvel som år frem være til gavn for menneskeheden. Opdagelsen af blodtyper Selv om Blundell havde succes med hovedparten af sine transfusioner, var der dog patienter, der mistede livet, bl.a. fordi han ikke var klar over, at mennesket har forskellige blodtyper. Det vigtige tigerspring i transfusionens historie kom i 1900-tallet med østrigeren Karl Landsteiners opdagelse af menneskets blodtyper. I 1909 klassificerede han menneskeblodet i blodtyperne a, B, ab og 0 (nul) og påviste, at det kan være livsfarligt at blande blodet mellem typerne. en måde at løse dette problem på var at samle personer, der gerne ville lade sig tappe uden at have relation til patienten, i organisationer. Disse organisationer kunne så skaffe det nødvendige antal donorer, når der var et udækket akut behov. I langt de fleste større byer i verden blev der i årene 1920 til 1940 oprettet bloddonororganisationer. Både blodtransfusionen og opdagelsen af blodtyperne betyder uhyre meget for medicinsk behandling og eksempelvis fødselsblødning og skudsår. Blodtransfusion er et af de store resultater af den forskning, der begynder i midten af 1800-tallet, hvor man hiver den levende krop ind i laboratoriet, pointerer adam Bencard. Det første donorkorps I Danmark var det også hovedsageligt patienternes familie og venner, der i begyndelsen trådte til som bloddonorer. Senere blev der oprettet små grupper af donorer ved de hospitalsafdelinger, hvor behovet var størst. et eksempel på et mindre, lokalt bloddonorkorps er korpset på rigshospitalets Fødeafdeling B. Det blev oprettet af professor erik Hauch, som selv udførte den første transfusion i Portræt af Erik Hauch. Det blev organiseret på den måde, at jordemodereleverne og nogle af sygeplejerskerne samt de faste læger blev typebestemte. Når afdelingen ved en livsfarlig blødning ved fødsel skulle bruge en bloddonor, stillede ansatte på rigshospitalet så deres vener til rådighed. Det skete i skyggen af 1. verdenskrig en begivenhed, der gav lægevidenskaben endnu mere indsigt. Den første mobile blodbank blev oprettet af den engelske hær i forbindelse med krigen. Der var dog behov for at kunne opbevare blodet. Flere forskere havde mere eller mindre uafhængigt af hinanden udviklet en væske bestående af vand, salt, citrat og sukker, der kunne tilsættes blodet, så det ikke størknede. Det banede vejen for opbevaringen af blodet, og da Det Danske Spejderkorps i 1932 i samarbejde med Statens Serum Institut oprettede organisationen af frivillige, ubetalte bloddonorer, kom der skub i det system, vi kender nu. et system, der sikrer, at mødre som Sille marie overlever i dag i kraft af bloddonorer, der giver livet videre. LÆS mere Hvis du vil læse mere om historien bag donorkorpsene, kan du bestille bogen Dit Blod Mit Blod om Bloddonorerne i Danmark på bog@bloddonor.dk. Prisen er kr. 100,- inkl. forsendelse. Donor Nyt september

10 Det hjælper mig meget at fokusere på målet, når jeg giver blod. Nicole, bloddonor For rigtig mange mennesker er det tanken om prikket med nålen, der gør, at de ikke melder sig som bloddonorer. I en undersøgelse nævnte knap 20 procent af en gruppe adspurgte ikkedonorer, at nåleskræk var årsag til, at de ikke gav blod. Donor Nyt går tæt på emnet og taler med tre donorer, som valgte at trodse skrækken for at give blod. Det er jo bare et lille prik Tekst: Tanya Møller Christiansen Foto: Jeppe Michael Jensen 58-årige Ivar Nørregaard-Jensen er stor tilhænger af at donere blod og gøre noget godt for andre. Han har dog ikke altid været stor tilhænger af at blive stukket med en nål. Når han og familien skulle ud at rejse og have de nødvendige vaccinationer, måtte Ivar bede om at komme ned at ligge af frygt for at besvime, mens de andre tog det i stiv arm. Det var ikke kun nåle, der kunne gøre ham nervøs. Uvante situationer kunne nemt virke skræmmende og få ham til at holde afstand. Det ændrede sig, da Ivar vendte op og ned på sit tankemønster. Jeg fik på en eller anden måde vendt min tankegang, så jeg ikke lod frygten styre mit liv. Det har givet mig rigtig meget på mange områder, fordi jeg ikke længere er bange for at udfordre mig selv, siger Ivar. En rationel frygt Nålefobi er frygten for ethvert indgreb i kroppen med nåle. Det kan være f.eks. blodprøver, vaccinationer og andre indgreb, hvor en nål går gennem huden. Lone Birgitte Ladekarl er psykolog og beskæftiger sig bl.a. med fobier herunder nålefobi. Hun fortæller, at det faktisk slet ikke er så mærkeligt, at vi er bange for nåle. Det gør ondt at blive stukket med en nål, og mennesket vil helt instinktivt forsøge at lægge afstand til noget, der pådrager det smerte. Det er nogle mekanismer i det autonome nervesystem, som vi ikke bare kan kontrollere, siger Lone Birgitte Ladekarl. allerede fra vi er helt små, stifter vi bekendtskab med nåle i forbindelse med f.eks. vaccinationer. Det er ofte i barneårene, at nåleskrækken tager sin begyndelse. Selv om både forældrene og lægen forsøger at berolige barnet, kan det komme som noget af en overraskelse, når det pludselig bliver stukket. Det kan være traumatiserende for børn, fordi de ikke på samme måde som voksne er i stand til at fortælle sig selv, at lægen stikker for at hjælpe. 10 Donor Nyt september 2014

11 Enten lader du nervøsiteten afholde dig fra at gøre en masse ting, eller også åbner du op for det ukendte og giver plads til nye oplevelser. Ivar, bloddonor (Foto: Tanya Møller Christiansen) De oplever blot, at nogen gør dem ondt. men det er ikke alene det fysiske ubehag, der kan give anledning til nåleskræk. Det er også de negative tanker og oplevelser, der ofte er forbundet med et stik. Det er jo sjældent for sjov, at man bliver stukket med en nål. Som regel er det forbundet med noget alvorligt som f.eks. sygdom, siger Lone Birgitte Ladekarl. Det er de forbindelser, der bliver skabt til nålen, som kan få betydning for, om vi med tiden udvikler nåleskræk. Ud over den regulære nålefobi er almindeligt ubehag og ængstelse for nåle meget udbredt. Fokuserer på målet 26-årige Nicole Skjerk har altid haft bloddonorgerningen tæt inde på livet. Hendes mor var udrykningsdonor. I barndomshjemmet oplevede Nicole derfor ofte, at moren blev ringet op af blodbanken, fordi der var brug for hendes blod, og med kort varsel måtte hun afsted til hospitalet. med moren som forbillede vidste Nicole, at hun også ville være bloddonor en dag. Hendes eneste problem var, at hun aldrig havde været særlig glad for nåle. al kontakt med nåle kunne fremkalde både panik, angst og tårer hos hende. Derfor er det en stolt og glad Nicole, der fortæller, at hun i dag Jeg kan jo ikke undgå, at jeg en eller anden dag kommer på hospitalet og skal stikkes. Så er jeg jo nødt til at vænne mig til det. Hvorfor vente? Arne, bloddonor (Foto: Ronnie Jensen) er bloddonor og er blevet meget bedre til at håndtere de spidse nåle. Det hjælper mig meget at fokusere på målet, når jeg giver blod. Tanken om, at jeg er med til at hjælpe andre, gør, at jeg bedre kan abstrahere fra selve stikket, siger Nicole. Jeg sørger altid for at forberede mig mentalt ugen op til, jeg skal give blod. Jeg gennemgår i hovedet, hvad der skal ske, og fortæller mig selv, at jeg sagtens kan gøre det. Nicole vil dog ikke gå så langt som til at sige, at hun er helt tryg ved nåle den dag i dag, men for hver gang hun giver blod, går det bedre og bedre. Det er en personlig sejr for hende. Det var min måde at overvinde skrækken på arne Søborg andersen på 61 år har givet blod i mange år og er efterhånden en garvet donor. men ideen om at lade sig stikke med en 4 gode råd TIL at overvinde NåLeSKrÆK nål har han ikke altid været helt tryg ved. Det var egentlig ikke frygten for, at det skulle gøre ondt, der plagede arne. Det var tanken om at skulle ligge der med en nål i armen, der gjorde ham rigtig nervøs. Det var nervepirrende. en dag satte arne sig for, at det skulle være slut med at bukke under for nåleskrækken. Jeg kan jo ikke undgå, at jeg en eller anden dag kommer på hospitalet og skal stikkes. Så er jeg jo nødt til at vænne mig til det. Hvorfor vente, spørger arne og fortsætter: Samtidig er jeg jo med til at støtte op om en rigtig vigtig sag, og det er motivation i sig selv. I dag er arne slet ikke bange, når han skal give blod. Han kigger stadig den anden vej, når sygeplejersken stikker. men den nervøsitet og anspændthed, som arne før oplevede, er der ikke mere. Tværtimod. Nu ser jeg det nærmest som en lille pause i en ellers travl hverdag, hvor jeg kan få lov til bare at slappe helt af og nyde en forfriskning, fortæller han med et smil. På samme måde har Ivar Nørregaard-Jensen det i dag. enten lader du nervøsiteten afholde dig fra at gøre en masse ting, eller også åbner du op for det ukendte og giver plads til nye oplevelser. Ivars nye tilgang til tingene gav ham modet til at melde sig som bloddonor, og for nylig er hans datter også trådt i hans fodspor. Ivars far var også bloddonor, så han er stolt over, at både han og datteren kan fortsætte den gode gerning. Ignorer ikke frygten, men gå i dialog med den. Find ud af, hvad der mere præcist gør dig utryg ved nålen, og arbejd ud fra det. Forsøg at vende den negative forbindelse med nålen til noget positivt. Vær åben om din nåleskræk, så andre kan støtte dig. Donor Nyt september

12 Blodets dag Tekst: Tom Erik Kampman Foto: Michael Hyllested, Mette Olsen, Jesper Villumsen, Tine Voigt og Eva Pihlmann International Bloddonordag bliver verden over fejret den 14. juni på Karl Landsteiners fødselsdag. Landsteiner var manden, der opdelte blodet i typer (læs mere på side 8-9). rundt om i Danmark blev dagen også fejret. Til Folkemødet i allinge på Bornholm blev der opstillet og siden uddelt flasker rød sodavand som symbol på den mængde blod, der bliver brugt hver dag i Danmark. Frivillige donorer i Næstved lavede en bloddråbe ud af røde sodavand, og i Helsingør, Kolding og odense var der arrangeret motionsløb for at sætte spot på den gode sag. 12 Donor Nyt september 2014

13 UNge Monte Carlo-drengene fra P3, Peter Falktoft og Esben Bjerre, ankom til Unisøen på en vandscooter. Der blev drukket øl og ikke mindst hvervet donorer i stor stil, mens de fleste stadig var i stand til at huske deres eget navn. Øl, Monte Carlo og donortrafik Tekst: Anna Toft Foto: Anna Toft og Jesper Rais, AU Kommunikation Kapsejladsen, som i år havde 15 års jubilæum, er en årligt tilbagevendende ølstafet, der bliver holdt på Unisøen i Universitetsparken ved aarhus Universitet. Her dyster universitetets forskellige festforeninger mod hinanden i kampen om Det gyldne Bækken. omkring denne begivenhed samler der sig over unge, hvilket gør det til et oplagt sted at skabe opmærksomhed omkring bloddonorsagen og skaffe nye donorer. Fredag den 9. maj gik det løs, og mange af de studerende startede dagen tidligt med fælles morgenmad ved søen. Her var tre unge frivillige informatører fra region midtjylland ude for at få en snak med de studerende. Der var masser af godt humør og positiv stemning. mange var interesserede i at høre mere om bloddonation. I alt resulterede denne dags hvervning i 80 nye bloddonorer. Donor Nyt september

14 LaNDeT rundt Blodbankerne søger plasmaferese donorer Blodbankerne er igen begyndt at foretage plasmaferesetapninger. Det betyder, at donorer på mange tappesteder rundt omkring i landet bliver spurgt, om de har lyst til at donere plasma. For øjeblikket er der brug for flere plasmadonorer på følgende tappesteder: Hvidovre, gentofte, Hillerød, odense, Næstved, Skejby og aalborg. I første omgang skal blodbankerne levere plasmafereser om året. Den største forskel for donorerne er, at det tager lidt længere tid end en fuldblodstapning en plasmaferesetapning tager ca. 45 minutter. Hvis du har lyst til at donere plasma og hører til et af de nævnte tappesteder, er du meget velkommen til at kontakte din blodbank. Du kan læse meget mere om plasmaferese i Donor Nyt nr. 111 på bloddonor.dk. Hagesmæk til de nyfødte Hen over sommeren fik mange forældre en hagesmæk til deres nyfødte. På hagesmækken var der sat et lille klistermærke med overskriften giv livet videre!, som gav mange af forældrene noget at tænke over med denne opfordring som bloddonorer og ikke kun som forældre. Donorer i bevægelse Ved grenaa-løbet den 24. maj var der massiv deltagelse af Bloddonorerne i grenaa, der havde tilmeldt 124 løbere det suverænt største hold i år. Bloddonorerne i grenaa var tilmed blandt de vindende løbere. Helene Skov rasmussen blev nr. 2 på 10 km-distancen for kvinder, og Mogens Warmdahl blev nr. 3 på den samme distance for mænd. alle deltagere på holdet fik en løbe-t-shirt og en drikkedunk fra Bloddonorerne i grenaa. Desuden fik holdet løbets vandrepokal og to kæmpekager sponseret af Havnebageren, fordi de havde flest tilmeldte deltagere. 14 Donor Nyt september 2014

15 KLUmmeN Jannie F. Sandberg Det sker aldrig for mig en halv time, et lille stik og en valgfri snack som afslutning. Blodtapning er nemt og hurtigt uden at være omkostningsfuldt for donoren. Bloddonorkorpset kom et par gange om året på min arbejdsplads, og jeg gjorde mig egentlig aldrig de store tanker om, hvad blodet blev brugt til. Jeg tænkte bare, at det var en fin ting at gøre. Værdien af bloddonation blev dog meget klar for mig, da jeg for ti år siden var ude for et alvorligt biluheld. Dagen var startet godt, solen skinnede, og jeg nød at være fri for alle huslige pligter den morgen. men det ændrede sig brat, da jeg pludselig selv var hovedpersonen i en gyser; bilen satte i slinger midt på motorvejen, og kort efter sad jeg fastklemt under et stort træ. motoren klemte mine ben, og presset fra rattet gjorde, at min milt sprang. Fra ambulancen kom, tog det tre timer at redde mig ud af bilen, fordi redderne gjorde alt for at få mine ben med. På dette tidspunkt vidste de ikke, at min milt var sprunget, for smerterne i mine ben var altoverskyggende. Så da lægen trykkede på min mave og spurgte, om det gjorde ondt, kunne jeg ikke mærke nogen smerte dér. Havde redderne vidst, at milten var sprunget, havde de amputeret mine ben på stedet for at sikre min overlevelse. Først da jeg kom ind på hospitalet, stod det klart, at jeg var i overhængende livsfare, og at jeg var ved at forbløde. Jeg blev opereret i 17 timer af to læger på samme tid og fik i alt seks liter blod. Blodet reddede mit liv. Herpå fulgte tre måneder med indlæggelse, behandlinger og de første spæde skridt til genoptræning, alt imens min mand forsøgte at få hjemmefronten til at hænge sammen med vores tre børn og et job, han skulle passe. Da jeg lå der med ødelagte ben, udsigt til måske ikke at komme til at gå igen og med grimme ar over hele kroppen, syntes jeg, at alt så sort ud. Venner og familie mindede mig om, at min overlevelse var et mirakel, selv om jeg havde svært ved at få øje på det mirakuløse. mit liv ville jo aldrig blive det samme. På et tidspunkt sagde en læge til mig: Tænk på, at du får lov at opleve dine børns konfirmationer. og jeg tænkte: Tror du ikke, mit liv handler om andet end mine børns konfirmationer? men jeg må indrømme, at da jeg sad i kirken til min ældste datters og ligeledes min søns konfirmation, gav lægens ord genklang. Jeg havde aldrig forestillet mig, at sådan en ulykke ville ramme mig. Det sker for bøller, der stjæler biler og kører alt for stærkt. Sådan tænkte jeg. men det kan jo ske for os alle, og pludselig giver den halve time på tappebriksen en gang i kvartalet så meget mening. Jeg er så taknemmelig for det blod og dermed det liv, jeg har fået. Jannie F. Sandberg Hedehusene Donor Nyt nr årgang september 2014 Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Blekinge Boulevard Taastrup Tlf donor-nyt@bloddonor.dk bloddonor.dk Ansvarshavende redaktør: Jesper Villumsen Redaktion: Tanya møller Christiansen michael Bach Ipsen Tom erik Kampman Line Knoop-Henriksen Karin magnussen malou rode Lægefaglige konsulenter: Svend erik Hove Jacobsen Karin magnussen Forside: Jeppe michael Jensen gengivelse af Donor Nyt er velkomment med kildeangivelse. oplag: ISSN nr: Næste udgivelse: December 2014 Design og produktion: Datagraf Communications Trykt på svanemærket papir. Donor Nyt september

16 Bold i blodet Real Madrids stjerne Cristiano Ronaldo er bloddonor og har ikke nogen tatoveringer, fordi han vil undgå at komme i karantæne i blodbanken. Portugals landskamp mod Bosnien den 15. november 2011 havde været et festfyrværkeri for fodboldspilleren Cristiano ronaldo. Ikke alene havde han scoret to mål i den imponerende 6-2-sejr; det portugisiske landshold havde også kvalificeret sig til em alligevel var det hverken målene, sejren eller kvalifikationen, som Cristiano ronaldo fokuserede på i interviewene efter kampen. I stedet valgte han at skyde al opmærksomheden over på behovet for bloddonorer. Jeg ønsker at dedikere denne sejr til Carlos martins, da hans barn i øjeblikket kæmper med sit helbred. Jeg vil gerne sprede budskabet om, hvor vigtigt det er at donere blod og knoglemarv, som kan hjælpe børn i denne slags situationer, sagde Cristiano ronaldo efter kampen. Hans holdkammerat Carlos Martins søn, gustavo, var på det tidspunkt tre år gammel og led af leukæmi. ronaldos appel hjalp. I 2012 blev der fundet en koglemarvsdonor til gustavo, som nu har det bedre. God reklame for donorsagen Siden Cristiano ronaldo onaldo blev opmærksom på sin holdkammerats sørgelige historie, er han gået aktivt ind i bloddonorsagen og opfordrer folk til at melde sig. Formanden for BloddonororganiBloddonororgani sationen i Portugal, Joaquim martins mendes endes Silva, siger til Donor Nyt: Det betyder utroligt meget for bloddonorsagen i Portugal, at denne unge spiller, der har vundet så mange priser, bakker op om sagen. På Facebook spreder det sig som en steppebrand, når det kommer frem, at Cristiano ronaldo onaldo ikke har nogen tatoveringer, fordi han ikke vil risikere at komme i karantæne som bloddonor. Det giver også mange likes, når han fortæller om leukæmiramte børn, som har fået en knoglemarvsdonation. Det er en meget alvorlig sygdom for mange børn, og vi er nødt til at hjælpe dem, siger Cristiano onaldo bl.a. i forbindelse med en ronaldo videoopfordring til at støtte op om bloddonorsagen. Ophavsret: Maxisport Tekst: Tom Erik Kampman Fotos af Cristiano Ronaldo til tapning i blodbanken bliver hyppigt delt. Bliv bloddonor! er DU sund og rask, 17 INDTIL 60 år gammel og VeJer mindst 50 kg, KaN DU BLIVe BLoDDoNor. TILmeLD DIg På bloddonor.dk eller BrUg Qr-koden Her. bloddonor.dk Tilmelding via bloddonor.dk sker med krypteret CPR-nr. Som bloddonor indgår du i det lokale donorkorps, og du vil derfor modtage informationer fra Bloddonorerne på din hjemmeadresse.

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Donorundersøgelsen 2010

Donorundersøgelsen 2010 Donorundersøgelsen 2010 1.500 breve blev i maj sendt ud til tilfældigt udvalgte donorer i hele landet med invitation til at deltage i undersøgelsen Deltagelsesprocent 2010: 45,4 % (~ 674) forklaring: forkert

Læs mere

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Patientinformation februar 2011 Bornholms Hospital Bornholms Hospital Igangsættelse af fødslen Igangsættelse af fødslen Man skal have en god grund til at sætte fødslen i gang. Det er der forskellige årsager

Læs mere

Maria og bioanalytikeren

Maria og bioanalytikeren Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Af: Anette Riis og Martina Jürs Anette Riis og Martina Jürs Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Copyright 2015 Danske Bioanalytikere

Læs mere

Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen

Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen Til patienter og pårørende Blodtransfusion Vælg billede Vælg farve Syddansk Transfusionsvæsen Samtykke til blodtransfusion Sygehuset er forpligtet til at give dig den nødvendige information og indhente

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.

Læs mere

Vi ser nærmere på KNOGLEMARVSDONATION. Hvem er donorerne? 19. JUNI 2015 AF: NADIA NIELSEN

Vi ser nærmere på KNOGLEMARVSDONATION. Hvem er donorerne? 19. JUNI 2015 AF: NADIA NIELSEN Vi ser nærmere på KNOGLEMARVSDONATION Hvem er donorerne? 19. JUNI 2015 AF: NADIA NIELSEN 2015 Nadia Nielsen Velkommen! I dette hæfte kan du læse 3 interviews med nogle modige mennesker, der fortæller om

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion

Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Udgivet af:

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Maria og bioanalytikeren

Maria og bioanalytikeren Maria og bioanalytikeren Maria får taget en blodprøve Af: Martina Jürs Martina Jürs Maria og Bioanalytikeren Copyright 2010 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.:

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod

Læs mere

Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage

Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Du er selv ansvarlig for at komme videre Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Maria og bioanalytikeren

Maria og bioanalytikeren Maria og bioanalytikeren Maria får taget en blodprøve Af: Martina Jürs Martina Jürs Maria og Bioanalytikeren Copyright 2016 Danske Bioanalytikere Skindergade 45-47 1159 København K. dbio@dbio.dk www.dbio.dk

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden

Forum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden 1 FORÆLDRE SAMMEN En brugsbog til jer, der forbereder jer på at blive fædre og mødre. Den stiller jer nogle af de mange spørgsmål, som det kan være vigtigt at tænke over og snakke om på vej til at få barn

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes SUPERHELT. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes SUPERHELT. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes SUPERHELT Illustreret af Bodil Bang Heinemeier For seks måneder siden var jeg i zoo med min søster Lia. Så ramte lynet. Vi faldt ned i slangeburet og blev bidt af giftslanger fra hele

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Velkommen til Ronald McDonald Hus

Velkommen til Ronald McDonald Hus Velkommen til Ronald McDonald Hus Huset Hvert år bliver mange danske børn alvorligt syge. De er eksempelvis født for tidligt, har en hjertefejl, bliver pludselig ramt af kræft eller har brug for at få

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG OLIVER(30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af.

1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG OLIVER(30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af. 1 1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG (30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af. LÆGE 1 Ja, Oliver, vi kan forstå, at du er ved at gå tilbage til dine

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Balletastronauten og huskelisten

Balletastronauten og huskelisten Af Gracie Beaver Oversat til dansk af Susan Søgaard Balletastronauten og huskelisten - En fortælling for børn om hjerneskade Killingen Keiko vidste allerede som 6-årig hvad hun skulle være når hun blev

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Dedikeret til Asles mor og far Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul En syg historie om en rask dreng En syg historie om en rask dreng Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul 1. udgave, 1.

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere