Produktivitetskommissionen Att.: Niels C. Beier Bredgade 38, København K. 7. marts Kære Niels C. Beier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktivitetskommissionen Att.: Niels C. Beier Bredgade 38,1. 1260 København K. 7. marts 2013. Kære Niels C. Beier"

Transkript

1 Produktivitetskommissionen Att.: Niels C. Beier Bredgade 38, København K. 7. marts 2013 Kære Niels C. Beier Dansk Erhverv takker for muligheden for at give input til produktivitetskommissionen vedrørende regulering, der hæmmer produktiviteten. For Dansk Erhverv er det oplagt, at der må ligge visse produktivitetsgevinster i at gøre op med utidssvarende regulering af erhvervslivet. Som bedt om i jeres brev beskrives i det følgende ni eksempler på regulering, der hæmmer produktiviteten. Eksemplerne er udvalgt for at vise, at der findes andre produktivitetshæmmende faktorer end skatter/afgifter og administrative byrder. Således kan reguleringen eksempelvis hæmme smidigheden på markedet øge virksomhedernes omkostninger på anden vis pålægge virksomhederne at bruge tid på uproduktive formål føre til en mindre effektiv opgaveløsning eller hæmme produktiv adfærd hindre brug af ny teknologi Eksemplerne nedenfor er valgt, så de hver især repræsenterer forskellige brancher og forskellige typer af regulering. De ni beskrevne eksempler er ikke nødvendigvis eksempler på de mest hæmmende typer regulering, og hver for sig kan de heller ikke forklare den dårlige produktivitetsudvikling. Kernen i problemstillingen er nemlig, at det er forskelligartetheden af reglerne og det store antal regler, der hæmmer udviklingen i produktiviteten i erhvervslivet som helhed. Derfor har vi også i tilgift til de ni eksempler vedlagt en liste over andre eksempler på produktivitetshæmmende regulering; eksemplerne i denne liste er dog ikke uddybet i samme grad som de otte første. Vi håber, I kan bruge eksemplerne, og vi ser frem til fortsat godt samarbejde. Eksemplerne findes på de følgende sider. Med venlig hilsen Jens Klarskov Adm. direktør GLC Side 1/23

2 Eksempel 1: Vikarområdet regulering hæmmer smidigheden på markedet Vikarer og løsarbejdere er en central del af et fleksibelt arbejdsmarked, da disse grupper af lønmodtagere af medvirkende til en effektiv allokering af human kapital brug af vikarer kan således sikre et bedre match mellem arbejdsmængde og arbejdstimer. Dette gælder især inden for brancher med store udsving i aktivitetsniveauet og inden for lavtlønsbrancher. Dette til trods er brugen af vikarer meget lidt udbredt i Danmark i forhold til sammenlignelige lande. Dette skyldes en række faktorer, bl.a. 1) G-dage 2) Særlige regler for sygedagepenge til vikarer og løsarbejdere Disse to faktorer mindsker således smidigheden på det danske arbejdsmarked, og de gennemgås kort i det følgende. G-dage Ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør og lignende betaler arbejdsgiveren de 3 første ledighedsdage. Det er en forudsætning, at pågældende har været ansat på virksomheden i mindst 2 uger inden for de sidste 4 uger. G-dagene er skabt for undgå misbrug af dagpengesystemet, hvor timelønnede hjemsendes midlertidigt, hvis der en kort periode ikke er brug for arbejdskraften. G- dagene er reguleret af en bekendtgørelse, der udstedes af beskæftigelsesministeren (bekendtgørelse nr. 674 af 30. juni 2009). Reglerne om G-dage modvirker udviklingen af et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked, hvor virksomhederne i højere grad får mulighed for at hyre kortidsarbejdskraft ved midlertidig behov. Dermed går samfundet glip af ordinære tilbud om beskæftigelse til mange ledige, der kan være et springbræt til ny beskæftigelse. Det skader især vikarbureauernes mulighed for at formidle korttidsstillinger til virksomhederne. G-dagene medvirker således til at hæmme produktivitetsudviklingen i både vikarbranchen og i en række andre brancher, der kunne drage nytte af en større reserve af fleksibel arbejdskraft. Særlige sygedagpengeregler for vikarer og løsarbejdere Lov om sygedagpenge er den lov, der regulerer udbetalingen af sygedagpenge i Danmark (se lovbekendtgørelse nr. 653 af 26. juni 2012). Som loven er i dag skal arbejdsgivere betale sygedagpenge til lønmodtageren de første 30 dage af et sygeforløb (arbejdsgiverperioden). Arbejdsgiveren skal dog kun betale sygedagpenge frem til ansættelsens ophør, hvis ansættelsen ophører indenfor arbejdsgiverperioden. Herefter overtager kommunen forpligtelsen til at udbetale sygedagpenge i den resterende del af arbejdsgiverperioden. Reglen betyder, at arbejdsgiveren ikke påtvinges et forlænget opsigelsesvarsel, hvis medarbejderen er syg efter ansættelsens ophør. Side 2/23

3 Imidlertid gælder denne regel ikke for mange vikarbureauvikarer og andre løsarbejdere. Mange af disse typer medarbejdere opfylder nemlig ikke det almindelige beskæftigelseskrav efter sygedagpengeloven ( 30), hvori det gøres klart, at arbejdsgiveren kun skal betale sygedagpenge, hvis medarbejderen har været ansat hos arbejdsgiveren uafbrudt de seneste 8 uger før fraværet og har været beskæftiget i mindst 74 timer i denne periode. Beskæftigelseskravet for så vidt angår arbejdsgivers betaling af sygedagpenge Sygedagpengelovens 30 En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag. Arbejdsgiverperioden på 30 kalenderdage forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer søgnehelligdage, fridage, arbejdskonflikt el.lign., der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge. Stk. 2. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på 1. fraværsdag 1) har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og 2) i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer. Stk. 3. I opgørelsen af 8-ugers-perioden i stk. 2, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren under ansættelsesforholdet har 1) været syg eller haft fravær på grund af graviditet, fødsel, adoption eller børns alvorlige sygdom, 2) holdt ferie eller efter aftale med arbejdsgiveren holdt fridage for egen regning, 3) deltaget i kursus- og undervisningsaktiviteter efter aftale med arbejdsgiveren eller 4) været omfattet af en arbejdskonflikt. Stk. 4. Hvis lønmodtageren tidligere har været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver og den samlede beskæftigelse hos denne udgør mindst 74 timer inden for de seneste 8 uger, gælder kravet i stk. 2, nr. 1, ikke. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren er i arbejde hos denne på den dag, hvor sygdommen indtræder, eller at lønmodtageren var på arbejde sidste arbejdsdag før 1. fraværsdag og skulle have været på arbejde den dag, hvor sygefraværet begynder. Stk. 5. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 2 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Kilde: Sygedagpengeloven, lovbekendtgørelse nr. 653 af 26. juni Arbejdsgiveren kan imidlertid alligevel blive pålagt at betale sygedagpenge, hvis en medarbejder har haft 74 timers arbejde indenfor de seneste 8 uger - selv uanset at der ikke er tale om uafbrudt beskæftigelse i de 8 uger. Denne regel har oftest betydning for løsarbejdere og vikarbureauvikarer, da disse typer medarbejdere ofte kan have flere afbrudte ansættelsesforhold hos samme medarbejdere. Til forskel for de ansættelsesforhold, der opfylder det almindelige beskæftigelseskrav, ophører arbejdsgiverperioden imidlertid ikke ved ansættelsens ophør, når ansættelsen alene lever op til det andet beskæftigelseskrav. Side 3/23

4 Det betyder, at et vikarbureau, der f.eks. har hyret en vikar til et 2 ugers arbejde, skal betale sygedagpenge til en vikar i 30 dage, hvis vikaren f.eks. sygemeldes på den sidste arbejdsdag eller på et andet tidspunkt i løbet af vikariatet. Dermed påtvinges vikarbureauet en enorm risiko. Dansk Erhvervs forslag Dansk Erhverv foreslår at sidestille alle ansættelsesforhold, der opfylder sygedagpengelovens beskæftigelseskrav. Samtidig gives arbejdsgivere sikkerhed for, at de ikke skal betale sygedagpenge udover den periode, ansættelsen var aftalt til at være. Det giver samtidig større incitament til at tilbyde ansættelse også af kortere varighed til personer, der har en højere risiko for sygemeldinger. Dette vil desuden medføre et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvilket vil være til gavn for produktiviteten i de brancher, der anvender vikarer. Side 4/23

5 Eksempel 2: Autorisationsregler på el-området regulering mindsker smidigheden på markedet Der stilles i dag høje, uddannelsesmæssige krav på el-området. Dette gælder ikke mindst, hvad angår adgangen til autorisationer, og enten er man fuldt autoriseret, eller også er man slet ikke autoriseret. Dette hæmmer produktiviteten, da mange beskæftiger sig med snævre felter, hvorfor en fuld autorisation stiller højere krav end nødvendigt. Dette hindrer smidigheden på markedet og dermed produktiviteten på området. Autorisationer på el-området reguleret af elinstallatørloven (lov nr. 314 af 5. maj 2000 om autorisation af elinstallatører m.v.) og to bekendtgørelser (bekendtgørelse nr. 713 af 27. juni 2012 om godkendte prøver og praksiskrav for autorisation af elinstallatører og bekendtgørelse nr af 13. december 2007 om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed). Dette lovkompleks giver ikke mulighed for delautorisationer. Mulig kvantificering af problemets omfang Det har ikke været muligt at skønne den potentielle produktivitetsgevinst ved en bedre regulering. Dansk Erhvervs forslag Dansk Erhverv foreslår, at der gives mulighed for at opnå delvis autorisation på el-området. For at skabe en fleksibel adgang til de kompetencer, der kræves for at opnå ovennævnte delautorisation, bør man supplere de eksisterende uddannelsesmuligheder med en modulopbygget uddannelse. Det vil gøre det muligt for andre fagfolk, som f.eks. tømrere eller automekanikere, at tage den nødvendige ekstrauddannelse og opnå delautorisation uden at skulle gennemføre en hel uddannelse som f.eks. elinstallatør oven i deres erhvervsuddannelse som tømrer hhv. automekaniker. Dette vil ikke kun øge smidigheden i markedet, men også øge produktiviteten i mange håndværksbrancher, da man kan spare transaktionsomkostninger, der opstår ved at skulle engagere mange forskellige typer håndværkere. Side 5/23

6 Eksempel 3: Postloven regulering øger virksomhedernes omkostninger I Danmark tolkes befordringspligten i postloven meget bredt. Det betyder, at den befordringspligtige virksomhed i Danmark (Post Danmark) opnår momsfritagelse på en lang række områder, som ellers kunne være genstand for en åben konkurrence. Dette umuliggøres imidlertid af Post Danmarks meget begunstigede position, der mindsker konkurrencen og øger omkostningerne for de forsendende virksomheder. Det mindsker bl.a. udbredelsen af e-handel. Befordringspligten er beskrevet i postloven (lov nr af 21. december 2010). Lovens formål ( 1) er 1) At etablere et åbent, velfungerende og konkurrencebaseret postmarked og 2) At sikre en landsdækkende befordring af god kvalitet af adresserede forsendelser til overkommelige priser og tilpasset brugernes behov. Befordringspligten Postlovens 14 Transportministeren udpeger en virksomhed (den befordringspligtige postvirksomhed), som meddeles en individuel tilladelse til postbefordring og pålægges en pligt til at befordre de i stk. 3 nævnte forsendelser. Tilladelsen og vilkårene for opfyldelsen af befordringspligten offentliggøres af transportministeren. Stk. 2. Den befordringspligtige postvirksomhed skal tilbyde brugerne et landsdækkende net af postkasser og postbetjeningssteder til indsamling og udlevering af forsendelser. Stk. 3. Den befordringspligtige postvirksomhed skal tilbyde landsdækkende postbefordring af følgende posttjenester: 1) Adresserede breve på op til 2 kg. 2) Adresserede dag-, uge- og månedsblade og lign., tidsskrifter samt adresserede forsendelser med et ensartet, trykt indhold, f.eks. kataloger og brochurer, på op til 2 kg. 3) Adresserede pakker på op til 20 kg, herunder en pakketjeneste henholdsvis med og uden omdeling. 4) Befordring af rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser. 5) Befordring i indlandet af forsendelser fra udlandet og befordring af forsendelser til udlandet og til Færøerne og Grønland. 6) Gratis befordring af blindeforsendelser på op til 7 kg. Kilde: Postloven, lov nr af 21. december 2010, 14 Befordringspligten tolkes i dansk ret dog væsentlig bredere end nødvendigt. EU s direktiver på området (direktiv 97/67 EF og direktiv 2008/6 EF) opstiller kun minimumskrav for befordringspligten, men tillader medlemsstaterne at tolke denne videre og bredere. Det er denne mulighed, man har benyttet sig af i Danmark. I Sverige tolkes befordringspligten noget snævrere end i Danmark, hvor man i Sverige har et mere velfungerende marked for postydelser. Den brede fortolkning af befordringspligten og den deraf afledte hæmmede konkurrence - medfører et forøget prisniveau. Fortolkningen modarbejder således postloven 1. Side 6/23

7 Mulig kvantificering af problemets omfang Denne brede fortolkning af befordringspligten giver således den i Danmark befordringspligtige virksomhed (Post Danmark) en meget bred momsfritagelse også på områder, hvor der eksisterer eller kunne eksistere reelle og private konkurrenter, som derved pålægges meget store ekstraudgifter i forhold til den befordringspligtige aktør. Den brede tolkning af befordringspligten og den deraf afledte omfattende momsfritagelse medfører med andre ord en kunstig gunstig konkurrencesituation for den befordringspligtige virksomhed (Post Danmark). Dette virker produktivitetshæmmende for både postmarkedet selv der eksisterer ikke reel konkurrence, hvor dette ellers er muligt og det rammer desuden andre virksomheder og forbrugere, der er afhængige af et selskab, der ikke nødvendigvis er den mest effektive aktør på markedet. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at dette ineffektive marked, der ikke favoriserer de mest produktive virksomheder på området, fører til et kunstigt højt prisniveau på minimum pct. i forhold til, hvad man ellers kunne forvente. Dansk Erhvervs forslag Dansk Erhverv foreslår, at der anlægges en snævrere fortolkning af befordringspligten, f.eks. inspireret af den svenske fortolkning heraf. Side 7/23

8 Eksempel 4: Forbrugerklagenævnets fortolkning af købeloven regulering øger virksomhedernes omkostninger I Danmark vægtes hensynet til forbrugerne meget højt og til tider endda så højt, at det hæmmer produktivitetsudviklingen. Dette skyldes bl.a., at forhandlerne tvinges til at bruge tid og energi på uproduktiv adfærd ved at skærme og vare sig mod klager frem for at fokusere på den værdiskabende del af forretningen. Dette kan bl.a. ses to steder: 1. Forbrugerklagenævnets fortolkning af fortrydelsesretten 2. Muligheden for berigelse på baggrund af klage Forbrugerklagenævnets fortolkning af fortrydelsesretten Det fremgår af forbrugeraftaleloven, at varen skal leveres tilbage i væsentlig samme stand, så den kan sælges igen og at varen ikke må være taget i brug, før fortrydelsesretten kan tages i brug. På trods af dette har Forbrugerklagenævnet givet forbrugeren ret til at fortryde deres køb, selvom det er ubestridt at varen har været brugt, og at den ikke kan sælges som ny. Denne praksis øger butikkernes omkostninger. Fortrydelsesretten Forbrugeraftalelovens 20 Fortrydelsesretten er betinget af, at det modtagne overgives til den erhvervsdrivende på dennes forretningssted i væsentlig samme stand og mængde, hvori det var, da forbrugeren fik det i hænde. Ved fjernsalg af varer, hvor den erhvervsdrivende har påtaget sig at afhente varen hos forbrugeren, såfremt denne bruger sin fortrydelsesret, og ved køb af varer uden for fast forretningssted er fortrydelsesretten betinget af, at forbrugeren holder det modtagne til disposition for den erhvervsdrivende i væsentlig samme stand og mængde, hvori det var, da forbrugeren fik det i hænde. Stk. 2. Er varen blevet beskadiget eller forringet, uden at beskadigelsen eller forringelsen skyldes uagtsomhed eller manglende omsorg fra forbrugerens side, bevarer forbrugeren sin fortrydelsesret. Stk. 3. Forudsat at forbrugeren udtrykkeligt er gjort opmærksom herpå, gælder fortrydelsesretten ikke for 1) varer, der er taget i brug, hvis det efter varens art er åbenbart, at brugen medfører en formindskelse af varens salgsværdi, og 2) forseglede lyd- eller billedoptagelser eller edb-programmer, hvis forbrugeren har brudt forseglingen. Kilde: Lov nr. 451 af 9. juni 2004 om visse forbrugeraftale, 20. Forbrugerklagenævnet har også truffet sådanne afgørelser i sager, hvor det meget tydeligt har stået i forhandlerens betingelser, at der ikke er returret, hvis varen er taget i brug. Forbrugerklagenævnets flertal har i flere af disse sager anført, at forhandleren skulle have beskrevet udførligt, hvad det konkret vil sige at tage varen i brug eksempelvis ved at skrive at isætning af farvepatroner i en printer er at tage varen i brug. Side 8/23

9 Forbrugerklagenævnet består af to forbrugerrepræsentanter, to erhvervsrepræsentanter og en dommer. Forbrugerklagenævnet fungerer reelt som et domstolssurrogat og afgørelserne kan tvangsfuldbyrdes, selvom der ikke er tale om en domstol. Nævnets afgørelser og dets flertals udlægning af forbrugerreglerne har retsskabende virkning i Danmark. Det betyder, at Forbrugerklagenævnets vidtgående fortolkning kommer til at omfatte alle danske forhandlere, som dermed presses til at tage varer tilbage, de ikke kan sælge igen i hvert fald ikke til fuld pris retur. Det påfører dem tab i indtjening og produktivitet. Hvis de skal undgå det, bliver de pålagt nogle meget omfattende oplysningsforpligtelser, som deres udenlandske kolleger ikke har. Mulig kvantificering af problemets omfang Det har ikke været muligt at kvantificere de direkte produktivitetshæmmende effekter af forbrugerklageregimet i Danmark. Dansk Erhvervs forslag Dansk Erhverv foreslår, at det skal gøres helt klart, at forbrugerne mister deres returret, hvis de har brugt de varer, de vil returnere, på en måde så de ikke kan sælges igen. Forbrugerne skal have mulighed for at prøve varerne i samme udstrækning som i en butik, men ikke bruge dem. Ændringen kan f.eks. ske ved en præcisering i forbrugeraftaleloven om, at returretten kun giver forbrugerne mulighed for at prøve varen i samme udstrækning, som det ville være muligt i en fysisk butik. Muligheden for berigelse på baggrund af klage På forsikringsområdet eksisterer der et forbud mod berigelse, hvilket indebærer, at værdien af de genstande, der indgår i sagen, nedskrives i forhold til deres alder, og hvor meget de er brugt. Indeholder forsikringsaftalen en bestemmelse, hvorved den forsikrede genstand ansættes til en bestemt værdi, eller bestemte vurderingsregler vedtages, er en sådan aftale bindende for selskabet, for så vidt det ikke godtgør, at der derved ville blive erstattet mere end den lidte skade Kilde: Bekendtgørelse af lov nr. 999 af 5. oktober 2006 og forsikringsaftaler, 39, stk. 2. Et sådant forbud eksisterer ikke i købeloven. Hvis der konstateres en mangel på et produkt, har forbrugerne ret til at afvise et tilbud om ombytning og kræve den fulde købesum tilbage også selvom der er tale om en genstand, der har været brugt i længere tid og også selvom produktet er faldet meget i værdi og et nyt og bedre kan anskaffes til mindre end den oprindelige købesum. Side 9/23

10 Dette er særligt tydeligt på elektronikområdet, hvor priserne falder med omkring 30 pct. om året. Her kan forbrugere få en stor økonomisk gevinst ved en klagesag. Det kunne f.eks. være en reklamation over en 22 måneder gammel PC købt til kr., hvor en ny og bedre kan erhverves til kr.. Her giver lovgivningen forbrugerne ret til at afvise ombytning og få den fulde købesum tilbage uden fradrag, og dermed tjene kr. på klagen. Mulig kvantificering af problemets omfang Det har ikke været muligt at kvantificere de direkte produktivitetshæmmende effekter af forbrugerklageregimet i Danmark. Dansk Erhvervs forslag Der bør i forbrugerretten indføres et princip om berigelsesforbud i klagesager på linje med forsikringsaftaleloven. Det vil sige, at det skal være muligt at nedskrive varens værdi i forhold til alderen af varen (fradrag for nytte) hvis forbrugeren vælger at hæve købet. Side 10/23

11 Eksempel 5: Dokumentationskrav ved offentlige udbud regulering pålægger virksomhederne at bruge tid på uproduktive formål Den offentlige sektor køber ind for et trecifret milliardbeløb hvert år. På grund af denne enorme købekraft har den offentlige sektors købsdispositioner voldsom betydning for mange erhverv, og derfor er processen udbuddene også af central betydning. Uhensigtsmæssigt tilrettelagte udbud fører ikke blot til tab i det offentlige, men medføre i meget stor stil at private virksomheder spilder tid og ressourcer i udbudsprocessen. Mange virksomheder oplever et væld af dokumentationskrav ved offentlige udbud. Alt lige fra regnskabsoplysninger og ejerforhold til straffeattester for medarbejdere. Mange af disse oplysninger er allerede indberettet til forskellige offentlige instanser f.eks. årsregnskaber. Dertil kommer at de offentlige indkøbere typisk vælger at bede om disse oplysninger på forskellige måder fra gang til gang. På den måde, opstår der store og unødvendige transaktionsomkostninger, uden at det giver værdi til opgaven. Samtidig er der risiko for formaliafejl på grund af, at de samme oplysninger skal opgøres på nye måder ved hvert tilbud som afgives. Mulig kvantificering af problemets omfang Dansk Erhverv har tidligere dokumenteret at erhvervslivet årligt har transaktionsomkostninger ved udbud på ca. 4,6 mia. kr. årligt. Heraf kan en væsentlig del af omkostningerne henregnes til dokumentationsomkostninger ved udbud. Dansk Erhvervs forslag Virksomhedernes og det offentliges omkostninger til at levere og kontrollere denne dokumentation kan reduceres ved, at det offentlige stiller færre og mere ensartede krav samt benytter standardskabeloner til beskrivelse af virksomhedsformalia. Dansk Erhverv foreslår derfor, at der ved lov implementeres et princip om, at der kun anmodes om dokumentation ved offentlige udbud, hvor dokumentationen ikke i forvejen er indberettet af virksomheden til en (anden) offentlig myndighed. Virksomheden giver i forbindelse med afgivelsen af sit tilbud den offentlige myndighed fuldmagt til at indhente de påkrævede informationer. Derudover foreslår Dansk Erhverv, at der på tværs af alle udbud eventuelt tilpasset de enkelte ydelsesområder anvendes den samme standardskabelon til beskrivelse af virksomhedsformalia. En sådan standardskabelonen kunne indeholde: Virksomhedsoplysninger (navn, CVR-nummer, bank, revisor og advokat), selskabsmodel, ejerforhold, bestyrelse, økonomiske nøgletal, organisatoriske nøgletal, forsikring, og evt. kvalitetsstyringssystem. Endelig foreslår Dansk Erhverv, at der f.eks. i regi af Udbudsportalen bliver udarbejdet praktiske guidelines til offentlige udbydere med anbefalinger om relevant og nødvendige dokumentationskrav på forskellige brancheområder. Side 11/23

12 Eksempel 6: Kvalitetskontrollen af de private sygehuse regulering pålægger virksomhederne at bruge tid på uproduktive formål Privathospitalerne i Danmark kvalitetskontrolleres i dag af tre offentlige instanser, som kontrollerer virksomhederne på de næsten samme parametre. Det drejer sig om Sundhedsstyrelsens tilsyn, Regionernes Kvalitetsorgan og kravet om akkreditering til Den Danske Kvalitetsmodel, som forvaltes af IKAS. Derved spildes tid, der ellers kunne have været brugt på produktive formål, på kontrol. Denne tredobbelte kontrol betyder, at private sygehuse kvalitetskontrolleres tre gange så meget som offentlige hospitaler, og selvom de tre instanser overordnet set kontrollerer det samme, skal virksomheder bruge store mængder økonomiske, administrative og personalemæssige ressourcer på kontrollerne. Mulig kvantificering af problemets omfang Den tredobbelte kvalitetskontrol berører alle private sygehuse i Danmark. I særlig grad rammes dog de, der har kontrakter med Danske Regioner om behandling af offentlige patienter, da de også kontrolleres af Regionernes Kvalitetsorgan. Alle medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker er i denne kategori, og disse virksomheder udgør ca. 75 pct. af den samlede lønsum i den private sygehusbranche. Eksempelvis anslår BPK-medlem Københavns Privathospital, at de bruger omkring 1,5-2 millioner kr. årligt på de tre kvalitetskontroller (gebyrer, konsulenttimer, personaleforbrug, IT- systemer, produktionstab m.m.), og anslår samtidigt, at dette beløb kunne nedsættes med i hvert fald 0,5 mio. kr., hvis kontrollerne blev sammenlagt. Dansk Erhvervs forslag Dansk Erhverv foreslår, at man slår kvalitetskontrollen sammen i én instans, så eksempelvis Sundhedsstyrelsen og Regionernes Kvalitetsorgan kan modtage data fra IKAS og Den Danske Kvalitetsmodel. På den måde undgås det, at virksomhederne ikke bebyrdes med tre enslydende eller nært beslægtede kontroller. Det afgørende er, at kvalitetskontrollen bibeholdes med privathospitaler, men at kontrollen optimeres ved, at én instans samler oplysninger og monitorerer virksomhederne i stedet for, at informationen og opgaverne spredes ud på tre instanser, der ikke bruger hinandens data. Side 12/23

13 Eksempel 7: Den tilladte totalvægt på lastbilvogntog regulering fører til en mindre effektiv opgaveløsning eller hæmmer produktiv adfærd I Danmark er de lovgivningsbestemte grænser for totalvægt og akseltryk unaturligt lave og hæmmer derved produktivitetsudviklingen i transporterhvervene. I november 2010 indgik man en bred politisk aftale på transportområdet. Dette brede trafikforlig betød bl.a., at totalvægte og akseltryk for en række lastbiltyper blev hævet. Eksempelvis medførte forliget, at syvakslede vogntog fremover må køre med op til 54 ton mod tidligere kun 48 ton. En højere totalvægt for 48 tons lastvogntog med seks aksler var imidlertid ikke iblandt, på trods af at seksakslede vogntog er den mest almindelige type dansk vogntog. Der er forbundet udgifter for vognmanden ved at ændre et vogntog fra seks til syv aksler, hvorimod en øget totalvægt for 6- akslede lastvogntog fra 48 til 50 ton er uden omkostninger for vognmanden og samtidig vil give en produktivitetsgevinst. Tilsvarende for eksisterende 5-akslede og 7-akslede vogntog. Mulig kvantificering af forslaget Af en rapport fra Vejdirektoratet fra 2009 (Vejdirektoratet (2009): Forslag om forhøjelse af lastbilers tilladte drivakseltryk og totalvægt, p. 74) fremgår det, at hvis der udover de forhøjelser, der blev besluttet med Trafikforliget i 2010 desuden blev givet mulighed for at køre med 50 tons totalvægt med 6-akslede vogntog, ville det give en produktivitetsgevinst på 97 mio. kr. i transportbranchen. Da forslaget giver mulighed for ca. 7 pct. ekstra lasteevne pr. lastbil (fra 30 til 32 ton gods) giver det også en positiv miljøeffekt. Dansk Erhvervs forslag Dansk Erhverv foreslår, at den tilladte totalvægt for vogntog generelt fastlægges som summen af lastbilens og påhængskøretøjets totalvægte. Det vil eksempelvis betyde, at den tilladte totalvægt for de mange eksisterende 6-akslede lastvogntog øges fra de nuværende 48 ton til 50 ton, idet en 3-akslet lastbil må veje 26 ton og et påhængskøretøj 24 ton. I tilfældet af en 4-akslet lastbil på 32 ton og et 2-akslet påhængskøretøj på 20 ton, foreslås totalvægten sat til 52 ton en forøgelse på 4 ton. Tilsvarende ønskes forhøjelse af den tilladte totalvægt for de nye 7-akslede lastbil-vogntog fra de nuværende 54 ton til 56 ton, og som logisk konsekvens også en forhøjelse af 5-akslede lastbil-vogntogs totalvægt fra de nuværende 44 ton til 46 ton. Samlet set har de højere totalvægte og akseltryk en række positive effekter. Først og fremmest i form af mulighed for øget effektivisering og dermed en produktivitetsstigning. Dertil kommer, at når lastbilernes lasteevne kan udnyttes optimalt, vil der være behov for færre lastbiler til at transportere den samme mængde gods, hvilket reducerer såvel trængslen på vejene som CO 2- udslippet. En øget totalvægt vil således have en gunstig påvirkning på vognmandserhvervets produktivitet, mens der må påregnes en merudgift til vejvedligeholdelse som følge af øget vejslid samt forøget belastning af visse broer. Side 13/23

14 Eksempel 8: Manuel håndtering af varer regulering fører til en mindre effektiv opgaveløsning eller hæmmer produktiv adfærd Meget restriktive krav til manuel håndtering af vare øger unødigt tidsforbruget i detailhandlen. I detailhandlen er en helt almindelig og nødvendig arbejdsfunktion at håndtere varer manuelt. Tre konkrete situationer gør sig gældende: 1. Tømning af containere med paller og varer 2. Håndtering af paller og varer på lagre 3. Håndtering af selve pallen/varen Indenfor disse tre forhold, som vel at mærke er helt almindeligt forekommende og nødvendige arbejdsfunktioner i detailhandlen, er der i Arbejdsmiljøloven (lovbekendtgørelse nr af 7. september 2010) fastsat regler, der står i vejen for at kunne udføre dette stykke arbejde. Særligt lovens udmøntning og Arbejdstilsynets tolkning af loven er problematisk. Der er regler for, hvor meget der må løftes pr. ansat pr. dag. Vurderingen tager udgangspunkt i, at byrdernes vægt lægges sammen. Regler for løft pr. dag Vejledning fra Arbejdstilsynet Der skal træffes foranstaltninger for løftearbejde, hvis den samlede vægt pr. ansat pr. dag overstiger nedenstående retningslinjer: Ca. 10 ton pr. dag for løft tæt ved kroppen Ca. 6 ton pr. dag for løft i underarmsafstand Ca. 3 ton pr. dag for løft i 3/4-armsafstand. Tallene for den samlede vægt pr. dag skal nedsættes, hvis der er forværrende faktorer, (..). Hvis den enkelte løfter byrder i mere end én rækkeafstand, regner man ud, hvor stor en procentdel af de 10, 6 og 3 ton, der løftes i hver rækkeafstand. Tallene lægges sammen. Hvis belastningsprocenten tilsammen er over 100 pct., skal der træffes foranstaltninger. Belastningsprocenten nedsættes tilsvarende, hvis der er forværrende faktorer ved løftene. Kilde: Arbejdstilsynet (2005): AT-vejledning D.3.1, afsnit 4. For så vidt angår medarbejdere, der arbejder med tømning af containere med paller og varer, forholder det sig ofte sådan, at den enkelte medarbejder vil have nået sin daglige løftemængde, førend containertømning er fuldendt, eller førend den enkeltes arbejdstid er opfyldt. Dvs. den enkelte medarbejder skal have andre arbejdsopgaver, der ikke vedrører manuel håndtering af varer, eller sendes hjem. Side 14/23

15 Der gælder andre regler i f.eks. Tyskland, hvorfor flere danske virksomheder vælger at få tømt containere lige syd for grænsen og/eller flytte hele lageret til Hamborg frem for eksempelvis at foretage tømning af containeren i Esbjerg. Når en container ankommer til virksomheden, kan den være pakket i andre lande f.eks. Kina, og her gælder andre regler i forhold til at udnytte pladsen i containeren. Samtidig kan der være tale om forskellige typer varer. Den måde containeren er pakket på, og de typer varer, den indeholder, kan være svære at håndtere og komme til med et teknisk hjælpemiddel f.eks. med en truck, hvorfor manuel håndtering af varerne er nødvendig. De eksisterende regler og grænser for den daglige løftemængde pr. ansat pr. dag, og hvordan der må løftes, giver derfor virksomhederne store udfordringer i forhold til tømningen af containere med varer og den manuelle håndtering af deres varer. Samme problemstilling gør sig gældende, når pallerne og varerne skal håndteres på lagre og i butikken. Her er der endda tale om langt færre antal kilo, som den ansatte skal håndtere. Supplerende til ovenstående vil Arbejdstilsynet også inddrage varens beskaffenhed, og hvor gode løftemulighederne er i forhold til greb og lignende. Arbejdstilsynet finder eksempelvis ikke, at frugt- og grøntkasser kan håndteres sikkert og fuldt sundhedsmæssigt forsvarligt. Arbejdstilsynets praksis på området har derfor betydet, at de helt almindelige manuelle håndteringer, der foregår på lagre og butikker i princippet ikke kan lade sig gøre, idet løft helt ned til 3 kg, hvis de foregår i strakt arm, er forbudte. Mulig kvantificering af problemets omfang Det er ikke mulig at skønne problemets omfang nøjagtigt. Dansk Erhvervs forslag Dansk Erhverv foreslår, at arbejdsmiljøreglerne for manuel håndtering revurderes. Dansk Erhverv foreslår endvidere at tilpasse og øge den mulige, daglige løftemængde, så den passer til niveauet i de omkringliggende og sammenlignelige lande. Side 15/23

16 Eksempel 9: Højlagre regulering hæmmer brugen af ny teknologi Der er i dag ikke en passende balance mellem sikkerhedsmæssige og økonomiske hensyn i relation til reguleringen af højlagre og herunder f.eks. automathøjlagre. Særligt automathøjlagre er ellers et yderst effektivt og produktivt alternativ til andre lagerformer. Beredskabslovgivningen og arbejdsmiljølovgivningen har overordnet samme formål i relation til forhold ved brand: at tage udgangspunkt i sikkerheden for personer, der befinder sig i lagerlokalerne, det være sig firmaets ansatte eller redningsberedskabet i forbindelse med indsatser. De for Danmark specifikke krav til arbejdsmiljø og ikke mindst til brandsikring har den betydning, at etablering af højlagre og særligt automathøjlagre i Danmark er forbundet med en meromkostning, når man sammenligner med f.eks. Sverige eller Tyskland. Meromkostningerne er en følge af den særlige danske regulering af højlagre. Denne særlige, danske lovgivning tager i almindelighed ikke hensyn til konkrete risikovurderinger i tilstrækkeligt omfang, og for så vidt angår automathøjlagre tages ikke højde for det forhold, at der kun undtagelsesvist er personer til stede i lagrene. Regler for højlagre Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre Bilag 1: 5 Flugtveje, indtrængningsveje og anden indretning Der må intet sted i en brandsektion være over 25 m til nærmeste udgangsdør, når der ikke tages hensyn til indretning. 9 Indsatsforhold I virksomheder med særligt vanskelige indsatsforhold kan kommunalbestyrelsen kræve, at virksomheden forsynes med supplerende udstyr for at sikre en forsvarlig slukningsindsats Ved stabling højere end 10 m skal det sikres, at redningsberedskabet har mulighed for forsvarlig indsats i hele oplagets højde. Vejledningen herom: Denne mulighed for indsats i højden kan etableres på mange måder. Fælles gælder dog, at indsatsen skal kunne ske på sikker vis og i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne. Kilde: Beredskabsstyrelsen (2012): Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre, bilag 1, tekniske forskrifter for højlagre samt vejledning herom. Side 16/23

17 Mulig kvantificering af problemets omfang Det er Dansk Erhvervs vurdering, at meromkostningen i Danmark i forhold til sammenlignelige lande kan beløbe sig til 20 pct. af etableringsomkostningerne. Det er ikke mulig at skønne problemets omfang nøjagtigt, men danske virksomheder har allerede etableret lagre og specielt automathøjlagre udenfor landets grænser som en konsekvens af de særlige regler i Danmark. Dansk Erhvervs forslag Dansk Erhverv foreslår at tilpasse praksis, så den svarer til niveauet i omkringliggende og sammenlignelige lande. Dansk Erhverv foreslår desuden, at byggesagsbehandlingen tilpasses, så den i enkelhed og hastighed svarer til niveau i omkringliggende og sammenlignelige lande. Side 17/23

18 Andre eksempler på produktivitetshæmmende regulering De ni eksempler på produktivitetshæmmende regulering, der er beskrevet i det ovenstående, er kun et lille udpluk af den regulering, der medfører mindre produktiv adfærd eller hæmmer produktivitetsudviklingen i danske virksomheder. Nedenfor ses derfor en længere liste med en række andre eksempler. Bemærk venligst, at der også i det følgende er tale om eksempler, og at disse eksempler langt fra er udtømmende beskrevet. Eksempler på produktivitetshæmmende regulering Eksempel Beskrivelse Mange virksomheder (især små og mellemstore) finder det meget tidskrævende og besværligt at deltage i offentlige udbud. Brug af digitale udbud, der håndteres selve udbudsprocessen digitalt, kan være ressourcebesparende for både offentlige udbydere og private virksomheder. Der er både i EU s udbudsregler og danske udbudsregler mulighed for brug af digitale udbud, men der er i dag ikke krav om det. Obligatorisk pligt til digitale udbud Der skal ofte medsendes en stor mængde dokumenter og processen kan være meget uigennemskuelig og uigennemsigtig for virksomhederne. Privat behandling af offentlige patienter Erfaringerne viser fra ind- og udland viser desuden, at der som udgangspunkt er en direkte økonomiske fordele. Nogle kommuner har anslået at de kan gennemføre tre gange så mange udbud med de samme medarbejdere, dvs. en tredobling af produktiviteten ved gennemførelse af udbud. Dertil kommer at brug af digitale udbud kan reducere fejl der fører til udelukkelse samt at konkurrencen stiger når det bliver nemmere at byde på offentlige udbud Privathospitalerne modtog i 2012 ca offentlige patienter fra de danske regioner, men privathospitalernes produktivitet og behandling af disse patienter begrænses kraftigt af, at man i kontrakterne under Det Udvidede Frie Sygehusvalg har bestemt, at der kun må udføres én undersøgelse i en patients forløb per dag. Dette betyder i mange tilfælde, at virksomhederne må modtage og registrere patienten to dage i træk, selvom man på privathospitalerne stort set altid har mulighed for at udføre flere undersøgelser i forlængelse af hinanden samme dag. Konkret betyder det for virksomhederne, at ressourceforbruget ved at håndtere den enkelte patient næsten fordobles pga. denne regulering i forhold til, hvad det ville koste at udføre undersøgelser lige efter hinanden. Side 18/23

19 Eksempler på produktivitetshæmmende regulering (fortsat) Eksempel Beskrivelse Der bliver i dag anvendt en række forskellige IT-systemer i forbindelse med styring og tilrettelæggelse af hjemmehjælpen. Der findes i dag ikke fælles datastandarder, der gør det muligt at udveksle data frit mellem systemerne. Datastandarder på hjemmehjælpsområdet Konsekvensen er bl.a. private leverandører bliver mødt med krav om at kunne dokumentere sine leverancer i forhold til forskellige kommuners forskelige ITsystemer. I praksis betyder det, at en privat hjemmehjælper, der kører til borgere i tre forskellige kommuner, skal bruge og administrere tre forskellige systemer eller håndtere dokumentationskravene på anden vis (f.eks. manuelt). Dette er voldsomt ressourcekrævende og et stort praktisk problem. Arbejdstilsynet har indført nye krav om brug af sikkerhedssko i forbindelse med arbejde med elpalleløfter / elstabler samt lagerarbejde. Detailhandlen oplever nu, at blive mødt af et krav fra Arbejdstilsynet om, at: Sikkerhedssko til alle Butiksansatte, der færdes på lager og benytter sig af en elpalleløfter/elstabler på lageret i kortere tid skal bruge værnefodtøj også selvom de er mest i butiksområdet. Butiksansatte, der bruger elpalleløfter/elstabler i butiksområdet uanset varigheden - skal have værnefodtøj. Arbejdstilsynet har ændret praksis trods de forhold, at der hverken er kommet nye regler, eller at forekomsten af fodskader i forbindelse med brug af elpalleløfter/elstabler er øget. Dette medvirker til at øge virksomhedernes omkostninger og hæmme produktiviteten. Alle arbejdsskader, som medfører fravær i én dag eller mere, skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Anmeldepligten ved arbejdsulykker Landene omkring os er ikke underlagt de samme regler, og reglerne er ikke i overensstemmelse med de definitioner, EU benytter sig af. Oplysningspligt om kemikalier i detailhandelen Der foretages mange unødige indberetninger mellem 1. og 3. dagen. De mange anmeldelser belaster virksomhederne unødvendigt, og værdien af kendskabet til en række ubetydelige ulykker kan diskuteres. REACH-forordningen forpligter detailhandlen til at oplyse forbrugere, der spørger derom, om indholdet af en række navngivne kemiske stoffer i de forhandlede produkter. Hvis den detailhandlen ikke kan få et svar fra producenten inden 45 dage, er det strafbart. Dette pålægger forhandlerne at bruge meget store mængder tid og energi på at svare på spørgsmål, som producenterne selv er bedre til at svare på. Side 19/23

20 Eksempler på produktivitetshæmmende regulering (fortsat) Eksempel Kommunale forskelle i vilkårene for affaldshåndtering og miljøtilsyn Kommunale forskelle i reglerne for natleverancer, støj og vægtbegrænsninger Apotekerlovgivningen Tilladelser for gods- og bustransport Gyldighedsperioden for tilladelser på transportområdet Et kort (førerkort, kørekort, chaufføruddannelsesbevis) Hæftelsesgrænse ved international kørsel Krav om tilladelse i forbindelse med udlejningsvirksomhed Ansøgninger i forbindelse med speciel rutekørsel Tilladelser til farligt gods i forbindelse med overdragelser af køretøjer Gensidig anderkendelse af syn Beskrivelse På affaldsområdet er kommunerne ansvarlig for håndtering af affald og for at føre miljøtilsyn. Det vil sige at praksis varierer affaldshåndtering og tilsyn kommunerne imellem, da der er mulighed for lokal selvbestemmelse. Det hæmmer produktiviteten at virksomheder, der driver forretning i flere kommuner, skal indrette sig forskelligt i hver kommune. Regler for natleverancer, støj og vægtbegrænsninger er også forskellige mellem kommunerne, hvilket er hæmmende for produktiviteten for virksomheder, der driver forretning i flere kommuner. Der er behov for at modernisere den danske apotekersektor, og Dansk Erhverv anbefaler derfor produktivitetskommissionen med baggrund i bl.a. Konkurrencerådets analyse af området at overveje initiativer, der kan modernisere og effektivisere apotekersektoren ikke mindst til gavn for forbrugerne og statskassen. Elementer der kan indgå i overvejelserne er: ophævelse af krav om farmaceutejerskab, indførsel af fri etableringsret (lægger butikkerne der hvor kunderne rent faktisk færdes, ophævelse af dyr tilskudsordning gennem udnyttelse af eksisterende infrastruktur i form af eksisterende butikker (shop-ishop løsninger), mv. Regeringens tværministerielle arbejdsgruppe om modernisering af apotekersektoren afrapporterer snart overfor regeringens ø-udvalg I dag findes en række separate tilladelser for hhv. gods- og buskørsel. Da mange chauffører imidlertid har behov for at køre begge dele, er de således tvunget til at opnå flere tilladelser. Gyldighedsperioden for tilladelser på transportområdet er i mange tilfælde fem år. Dette er en meget kort gyldighedsperiode, som passende kunne sættes op til ti år. I dag er førerkort, kørekort og kvalifikationsbevis tre kort, som alle skal bruges tit af chaufførerne. Dette er tidskrævende og bøvlet. I stedet kunne man etablere af en ordning, hvor førerkortet til den digitale fartskriver, kørekortet og kvalifikationsbevis for chaufføruddannelse bliver sammenkædet i ét kort. Hæftelsesgrænsen i godskørselslovens 16b er i dag kg, hvilket dog formentligt skyldes en fejl; grænsen kan uden problemer hæves til kan ændres til kg.. I dag må man som følge af godslovens definition af firmakørsel ikke udføre firmakørsel i et motorkøretøj lejet uden fører. Der opereres i dag med en række forskellige ansøgningstyper, hvilket unødigt komplicerer området. I dag følges ADR-godkendelser af køretøjer ikke med selve køretøjet, hvilket betyder dobbeltarbejde ved overdragelse af køretøjer. I stedet burde man have et centralt register over ADR-godkendelser, så registrering af ejerskifte og ADR godkendelse fulgte hinanden. Syn af køretøjer er i dag et nationalt anliggende, hvilket fører til visse udfordringer for virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter. Der bør derfor arbejdes for en gensidig anerkendelse af syn. Side 20/23

Bekendtgørelse om en udligningsordning til finansiering af befordringspligten

Bekendtgørelse om en udligningsordning til finansiering af befordringspligten BEK nr 725 af 24/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 26. februar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transportmin., Trafikstyrelsen, j.nr. FS500-000023 Senere ændringer til

Læs mere

Samrådsspørgsmål A-D-TRU alm. del, stillet til transportministeren den 24. maj 2016:

Samrådsspørgsmål A-D-TRU alm. del, stillet til transportministeren den 24. maj 2016: TALEMANUSKRIPT Side 1 af 15 Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål A-D om B165 (Forslag til folketingsbeslutning om, at godskørsel for fremmed regning med varebiler omfattes af godskørselsloven

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Vejledning om udbetaling for G-dage

Vejledning om udbetaling for G-dage Vejledning om udbetaling for G-dage 1. Antal G-dage, satser, betalingsfrist og skattemæssig behandling Antallet af G-dage er tre dage. Satserne for G-dage fremgår af pkt. 8.1 i mappen. Reglerne om, hvornår

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Deres ref.: Frank Thrusholm Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-230811-11945 Dato: 24.08.2011

Deres ref.: Frank Thrusholm Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-230811-11945 Dato: 24.08.2011 Trafikstyrelsen, Bilteknik Att: Frank Thrusholm Gl. Mønt 4 DK-1117 København K Lyren 1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail: itd@itd.dk Sendt pr.

Læs mere

Bekendtgørelse om en udligningsordning til finansiering af befordringspligten

Bekendtgørelse om en udligningsordning til finansiering af befordringspligten Bekendtgørelse om en udligningsordning til finansiering af befordringspligten I medfør af 18 i lov nr. 1536 af 21. december 2010 (postloven) fastsættes: Almindelige bestemmelser 1. Postvirksomheder, der

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden)

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 140 Offentligt Den 14. marts 2008 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Læs mere

Kapitel 1 POST Greenlands virksomhed

Kapitel 1 POST Greenlands virksomhed 28. februar 2011 FM 2011/27 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af xx. xxxx 2011 om post Kapitel 1 POST Greenlands virksomhed 1. POST Greenland er en del af TELE Greenland A/S, der kan oprette et datterselskab

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.: Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 L 8 Bilag 1 Offentligt N O T A T Notat om høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse af ret til sygedagpenge

Læs mere

København den 20. november 2009

København den 20. november 2009 Forbrugerstyrelsen Amager Fælledvej 56 2300 København S Att: Chefkonsulent Signe Schmidt. Lars Thykier Administrerende Direktør Ph.: +45 35 30 12 55 E-mail: lth@travelassoc.dk København den 20. november

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Aftale om sikring af befordringspligten på et liberaliseret postmarked. 27. maj 2010

Aftale om sikring af befordringspligten på et liberaliseret postmarked. 27. maj 2010 Aftale om sikring af befordringspligten på et liberaliseret postmarked Side 1/6 27. maj 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre

Læs mere

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov

Læs mere

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet Politisk nyt Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet 8. maj 2015 1 Præsentation Afdelingschef ved Beskæftigelsesministeriet i Center

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde 14.03.2012 Skatteministeriet har sendt et lovforslagsudkast i høring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 68 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden)

Læs mere

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen.

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V København den 15. juni 2011 Danmarks Rejsebureau Forenings høringssvar til Kommissionens høring vedrørende modernisering af direktiv om anerkendelse

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet

Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet Beskæftigelsesministeriet (Arbejdsdirektoratet) Nr. 39 af

Læs mere

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt Orientering fra Arbejdsdirektoratet April 2008 Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt J.nr. 00-22-0037 Y2/JW Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Tillæg til aftale af 27. maj 2010 om sikring af befordringspligten på et liberaliseret postmarked. 26. juni 2013

Tillæg til aftale af 27. maj 2010 om sikring af befordringspligten på et liberaliseret postmarked. 26. juni 2013 Tillæg til aftale af 27. maj 2010 om sikring af befordringspligten på et liberaliseret postmarked 26. juni 2013 Side 1/5 Regeringen (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti),

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods

Bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods Bekendtgørelse nr. xx af xx 2012 UDKAST Bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods I medfør af 2, stk. 3, og 17, stk. 2-3, i lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn I medfør af 74 i, stk. 2, 74 l, stk. 19, 74 n, stk. 2, 11 og 12, og 74 o, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 27, stk. 12, 30 og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved 1 i lov

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven

Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven 8. marts 2010 1. Dokumentation for sygefravær Dokumentation Besked til virksomheden Tro- og loveerklæring Friatttest og mulighedserklæring Når en medarbejder

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1) LBK nr 342 af 03/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2014-2570 Senere ændringer til forskriften LOV nr 175

Læs mere

Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing

Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing 13. januar 2009 FIN/RRH Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing Økonomistyrelsen sender hermed udkast til forslag til lov

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) 1 I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt Udkast NOTAT FÆRDSELSSTYRELSEN Dato: 21. januar 2008 J. nr.: 004-U05-7 Notat vedrørende de britiske erfaringer med liberalisering af postmarkedet Oplysningerne

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge 17. august 2010 (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage

Læs mere

Forretningsbetingelser. Indhold

Forretningsbetingelser. Indhold Forretningsbetingelser Indhold Defination... 1 Produktinformation... 2 Priser... 2 Fragt & Levringstider... 2 Betaling... 3 Risikoen for hændelig undergang eller forringelse:... 3 Reklamation... 3 Ansvarsfraskrivelse

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø hoeringer@ftnet.dk svi@ftnet.dk Dato: 23. september 2016 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydelse

Inatsisartutlov nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydelse Inatsisartutlov nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydelse Kapitel 1 Definitioner 1. Ved selvforskyldt ledighed forstås, at en person uden rimelig grund opsiger eller forlader sit arbejde eller bliver

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder

Bekendtgørelse for Færøerne om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder Bekendtgørelse for Færøerne om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder I medfør af 71, stk. 2, 77 a, stk. 8, 77 d, stk. 4, og

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn BEK nr 402 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/03342 Senere

Læs mere

Lov om ændring af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing

Lov om ændring af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing Side 1 af 8 Lov om ændring af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing 1 I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Udkast til forslag til lov om ændring af ferie 2012

Udkast til forslag til lov om ændring af ferie 2012 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Udkast til forslag til lov om ændring af ferie 2012 Generelt Indberetning til FerieKonto m.v DA støtter, at digitale og elektroniske løsninger

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80

Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80 Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80 Lov om social service, 80, giver kommunerne mulighed for at lade forældre vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning,

Læs mere

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele Ministerialtidende 2010 Udgivet den 22. september 2010 20. september 2010. Nr. 81. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele 1. Indledning Vejledning om godkendelse

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring: UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ændring af bødesatser) 1 I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

Læs mere

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. Bilag 13 Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1 I medfør af 51, stk. 4, 55, stk. 1, og 72, stk. 1,

Læs mere

om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, finansielle holdingvirksomheder og investeringsforeninger

om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, finansielle holdingvirksomheder og investeringsforeninger Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)

Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø hoeringer@ftnet.dk belhvl@ftnet.dk Dato: 24. august 2016 Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.3 Sikkerhedsudvalg September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktion og oprettelse. Vejledningen informerer desuden om den daglige leder af sikkerheds

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

Frit valg. Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80

Frit valg. Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80 Frit valg Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80 Lov om social service, 80, giver kommunerne mulighed for at lade forældre vælge et økonomisk tilskud til brug for en

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Læs mere

UDKAST til forslag til Lov om ændring af færdselsloven

UDKAST til forslag til Lov om ændring af færdselsloven 1 TS2060103-201 8. juli 2014 UDKAST til forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Tunge køretøjer på kommunevej, let gods på blokvogne og gebyr for udstedelse af legitimationskort) I færdselsloven,

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende

Bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende BEK nr 728 af 29/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 6. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0015260 Senere ændringer

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob Udkast til bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 10 b, 69, stk. 4, 71, stk. 4, 73, stk. 2, 73 b, stk. 6, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation) Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) I medfør af 84, stk. 11, 90 a, stk. 3, og 91, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994

Læs mere

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1) BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

VIKARLOVEN. Vikarlovens anvendelsesområde fremgår af 1:

VIKARLOVEN. Vikarlovens anvendelsesområde fremgår af 1: VIKARLOVEN Folketinget har den 31. maj 2013 vedtaget "Lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v.". Vikarloven træder i kraft den 1. juli 2013. Ansættelsesvilkårene for vikarer har

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt København den 10. december 2007 Til Skatteudvalget Öresundskomiteen og ØresundDirekt fremsender hermed tekniske kommentarer til det genfremsatte lovforslag

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD INDHOLD INDHOLD... 1 1. Baggrund... 2 2. Definitioner... 2 3. Behandling af personoplysninger... 3 4. Behandlinger uden instruks... 3 5. Sikkerhedsforanstaltninger... 3 6. Underdatabehandling... 4 7. Overførsel

Læs mere