Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
|
|
- Nicklas Christiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1
2 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder 11 Tilknytning og adskillelse 11 Svært ved skift og forandringer 12 Følelsesmæssige reaktioner 12 Barnets sproglige udvikling 13 Barnets relationer 13 Barnets sansemotoriske udvikling 14 Vil du vide mere 15 2
3 Indledning Det adopterede barn har ofte en historie med sig, som bærer præg af tidlig svigt og mangel på primære omsorgspersoner. Derfor skal det pædagogiske personale i dagpleje, vuggestue og børnehave have fokus på at sikre barnets trivsel og udvikling. Det er en balance på én gang at møde barnet med en skærpet opmærksomhed og samtidig undgå at se naturlige reaktioner hos barnet som problemadfærd. Målet er, at barnet så vidt muligt ikke oplever det at begynde i dagtilbud som et brud, men som en ny overgang. 3
4 4
5 Det adopterede barns historie Ethvert barn bringer sin egen særlige historie med sig. Dette gælder også for det adopterede barn. I nogle tilfælde er det adopterede barns baggrund ukendt eller delvist ukendt, når det kommer til Danmark. Ofte har børn som er internationalt adopterede tilbragt deres liv på børnehjem. Nogle har boet hos en plejefamilie, mens andre har boet hos de biologiske forældre indtil adoptionstidspunktet. Fælles for adopterede børn er, at de har oplevet omsorgssvigt og tab, både af biologiske forældre, men måske også af andre omsorgspersoner. Derfor er en adoption, uanset hvor velbegrundet den er, endnu et skift, som fører forandring og tab med sig. For internationalt adopterede børn betyder adoptionen ydermere et tab af hjemland, kultur og sprog. Børn er forskellige, og på samme måde er deres sårbarhed overfor de vilkår, de vokser op under. Men jo flere risikofaktorer - både biologiske og omsorgsmæssige - et barn har været udsat for, jo større sårbarhed kan barnet have. Derfor kan overgangen fra hjemmet til dagtilbud være et skift, som kræver meget af barnet og familien, og som vil vise, hvordan barnet har det med at skulle knytte sig til nye voksne. Dagtilbuddet bør i samarbejde med forældrene fokusere på at tolke og forstå barnets reaktioner og strategier. 5
6 Det adopterede barn i dagtilbud Dagpleje, vuggestue og børnehave Når et barn, som er adopteret, skal begynde i dagtilbud, bør forældre og pædagogisk personale samarbejde om, hvordan de bedst muligt tilrettelægger denne start under hensyntagen til barnet. Det er vigtigt at huske på, at dagtilbuddet ofte er den første form for daglig pasning udenfor hjemmet. Der bør være en overlevering, hvor forældrene kan fortælle om deres barn, og det pædagogiske personale kan fortælle om det dagtilbud, barnet skal begynde i. Normalt, når et dagtilbud skal modtage et nyt barn, inviteres forældre og barn til sammen at komme på besøg. Skal man som dagtilbud modtage et barn, som er adopteret, anbefales det, at det pædagogiske personale arrangerer et møde med forældrene uden barnet, så der skabes en fælles forståelse af, hvordan barnets indkøring bedst tilrettelægges. Barnets historie er privat. Spørgsmål der vedrører barnets biologiske forældre og årsagen til bortadoptionen, hører under familiens privatliv, og dette bør respekteres. 6
7 Under mødet er det relevant at tale om: - Barnets alder ved hjemkomsten, og hvor længe det har været hjemme? - I hvor høj grad barnet har været ramt af sygdom efter hjemkomsten? - Hvordan den første periode er gået? Dette vil give en fornemmelse af, hvordan barnet tidligere har reageret, når det har været i en svær situation. - Hvordan forældrene forventer, at barnet vil reagere, når de går for at tage på arbejde? - Barnets reaktioner, og måder at give udtryk for sine behov: Kan det sige til, når det er sultent, er træt, har slået sig, eller føler sig utrygt? - Hvilke erfaringer har barnet med andre børn? Både fra tiden før og efter hjemkomsten. - Har barnet været i legestue, eller har forældrene været i mødre- eller familiegruppe? - Hvordan er forholdet til andre voksne i den nære familie eller omgangskreds? - Er der særlige behov, eller særlig adfærd, der kræver opmærksomhed? Forældrene har en viden om, hvad det vil sige at være adopteret, og har gjort sig erfaringer i forhold til, hvordan deres barn bedst støttes i, at kunne mestre sit liv og hverdag. Det pædagogiske personale bør lytte og sætte denne viden i spil som en naturlig del af samarbejdet. 7
8 Forældre og pædagogisk personale bør tale om, hvordan forældrene taler med barnet om adoptionen: - Hvilke ord bruger de? - Hvor er barnet i processen med at lære sin historie at kende? - Hvordan omtaler de barnets biologiske forældre? - Hvordan støttes barnet, hvis andre stiller spørgsmål eksempelvis om, hvor det kommer fra eller til dets hud, hår -og øjenfarve? Det er vigtigt at lave en aftale om indkøring, der sikrer den nødvendige tryghed for barnet og forældrene. Det adopterede barn vil ofte have brug for en lang indkøringsperiode. Derfor vil korte dage, hvor barnet har en af forældrene som ledsager, sikre, at barnet får den bedst mulige start og tilknytning i dagtilbuddet. Barnet bør placeres i en gruppe/afdeling, hvor personalesituationen er stabil, for at barnet kan finde tryghed og ro. 8
9 9
10 10 Det adopterede barn kan have høj selvtillid, men ringe selvværd
11 Den første tid i dagtilbud Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder De forstyrrelser, det adopterede barn har oplevet i sin tidlige opvækst og tilknytning, kan resultere i en forsinkelse af barnets udvikling både på det følelsesmæssige og sociale plan, samt hvad angår indlæring, motorik og sprog. Tilknytning og adskillelse Det adopterede barn har oplevet omsorgsvigt og tab af dets biologiske forældre. Derfor er barnets tilknytning til sine adoptivforældre afgørende. For nogle går det problemfrit, mens det for andre er en svær proces. Dette kan betyde, at barnet og forældrene har brug for hjælp og støtte i tilknytningsprocessen. Barnet kan have svært ved at håndtere adskillelse, og kan være bevidst eller ubevidst angst for at miste. Adskillelse kan aktivere den følelse af forladthed, som alle adopterede børn har i et eller andet omfang. Barnet kan derfor reagere stærkt på afsked og være bange for ikke at blive hentet igen. 11
12 Svært ved skift og forandringer Det adopterede barn vil ofte have det svært ved skift og ændringer af rutiner. Barnet har brug for kontinuitet, forudsigelighed og stabilitet i hverdagen. Personalet bør være opmærksomt på, at barnet har en fast plads ved bordet, og gerne en fast voksen at sidde ved. Forbered barnet på det næste der skal ske. Vær opmærksom på at der ikke sker for mange skift og forandringer, uden at barnet er forberedt på det. Følelsesmæssige reaktioner Nogle børn vender følelserne indad, mens andre reagerer udad. Alle barnets reaktioner - og måske især manglende reaktioner, kan forstås som et psykisk forsvar eller som den mestringsstrategi, barnet er i stand til at bruge. Barnets reaktioner kan være udtryk for en angst, fordi barnet ikke er blevet stimuleret tilstrækkeligt fra starten, og heller ikke er blevet afskærmet i forhold til mange sanseindtryk. Nogle børn tilpasser sig hurtigt, men måske er barnet bange for at være besværlig og blive fravalgt igen. Det tilpasser sig derfor uden hensyntagen til egne følelser. Det pædagogiske personale skal hjælpe barnet med at sætte ord på sine følelser, og vise at de rummer det, som barnet oplever. Både forældre og dagtilbuddet kan italesætte, at barnet skal passes i nogle timer, og at far og mor kommer igen. 12
13 Barnets sproglige udvikling Når barnet begynder i dagtilbud, er det i gang med en sproglig udvikling, som i større eller mindre grad kan være forsinket som følge af adoptionen. Det pædagogiske personale bør være opmærksomt på, i hvor høj grad barnet er i stand til at udtrykke sig og til at forstå det, der foregår omkring det. De kan hjælpe med at sætte ord på det, der sker i dagtilbuddet og fortælle forældrene om barnets hverdag, så de kan tale med barnet om, hvad det oplever. I dagtilbud kan barnet støttes sprogligt ved, at personalet sætter ord på, hvad de gør, og hvad der skal ske. For nogle børn vil det være godt med visuelle støttesystemer i form af piktogrammer og fotografier. Barnet kan have en bog med billeder af sin familie, hjemmet, legetøj osv., som det kan tage frem efter behov, og som det pædagogiske personale kan bruge i samtale med barnet. Barnets relationer I første omgang er det vigtigst, at barnet knytter sig til den/de primære voksne i dagtilbuddet. Dernæst vil det vise sig, i hvor høj grad barnet er parat til at lukke andre ind. Nogle adopterede børn har svært ved at aflæse sociale spilleregler, ansigtsudtryk osv. Den voksne må, i det omfang det er nødvendigt, være ved siden af og støtte barnet i at sige til og fra og i at indgå i relationer med de andre børn i takt med, at barnet er parat til dette. 13
14 Barnets sansemotoriske udvikling Det adopterede barn kan have en underudviklet sansemotorik, hvilket blandt andet kan betyde en dårlig balanceevne og kropsoplevelse. Der kan også være tegn på, at barnet har brug for at få trænet sin fin- og grovmotorik. Det pædagogiske personale kan tilrettelægge forløb, hvor barnet bliver stimuleret sansemotorisk f.eks. gennem fysiske lege, hvor barnet får mulighed for at trille, gynge, kravle, balancere osv. Et andet eksempel er træning af sansemotorik gennem sang- og bevægelseslege, hvor krop og sanser integreres f.eks. lege med rasle æg, stofposer med ris, tørklæder osv. Det kan også, hvis barnet er klar til det, være godt med afslapningsøvelser på madras, hvor barnet bliver stimuleret ved en let berøring til en sangleg eller noget afslappende musik. 14
15 Vil du vide mere? Høgsberg & Buch-Illing(2012)(red.) Adoptionshåndbogen. Det adopterede barn i familien, i dagtilbud og skole. Hans Reitzels forlag. (Adoption & Samfund) (DanAdopt) (Post Adoption Services (PAS) bl.a. (Nordjysk Adoptionsforum) udbydes faglige kurser for private og professionelle om adoption) (AC Børnehjælp) 15
16 Layout: B&F Børne- og Familieafdelingen 16
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereAdoptivbarnets møde med daginstitutionen
Adoptivbarnets møde med daginstitutionen Benedikte Søndergaard-Møller Daginstitutionsleder 21. april 2009 Institutionsstart 1 Agenda Introduktion Hvad er en god indkøring? Institutionens opgaver Før, under
Læs mereAdoptivbarnets / Plejebarnets møde med Agerskov Børnehus
Adoptivbarnets / Plejebarnets møde med Agerskov Børnehus Institutionsstart Agenda Introduktion Hvad er en god indkøring? Institutionens opgaver Før, under og efter indkøring Forældres opgaver Før, under
Læs mereDEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereVuggestue 2016/2017. Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej Aabybro Telefon:
Virksomhedsplan Pædagogisk 2015/2016 Læreplan Vuggestue 2016/2017 1 Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Pædagogisk Læreplan for LandLykke Vuggestue
Læs mereUdgivet i: Tidsskriftet Adoption og Samfund. Nr. 2. April 2007, 31 årgang.
Udgivet i: Tidsskriftet Adoption og Samfund. Nr. 2. April 2007, 31 årgang. ADOPTIONSNETVÆRK FOR ADOPTIVFAMILIER PSYKOLOGISK RÅDGIVNING OG INFORMATION SOM ÈN FORM FOR NETVÆRK Af: Susanne Høeg, mor til datter
Læs mereI den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:
Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs meredii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf
Grøfthøjparken 2 8260 Viby J Tlf. 4185 5723 Indhold Indledning s. 04 Relationer s. 05 Pædagogens rolle s. 06 Børns kompetencer s. 08 Krop og bevægelse s. 09 Børns venskaber s. 10 Læring og kvalitet s.
Læs mereEn god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole
En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre
Læs mereDen ubrudte læringshistorie
Den ubrudte læringshistorie Elverhøjen afdeling syd (vuggestuen) Besøg mellem overgange kan gå mere begge veje (f.eks. skole voksne kan også besøge børnehaverne). Fælles ansvar Ressourcer og fokus på indkøring
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereOvergangssamarbejde for kommunale og selvejende dagtilbud og folkeskoler
Revideret 15. januar 2019 Sagsid: 19/1245 15. januar Overgangssamarbejde for kommunale og selvejende dagtilbud og folkeskoler Fra dagtilbud til skole 2019 Med overgangssamarbejdet ønsker vi at skabe de
Læs merePlejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
Læs merePædagogiske læreplaner: Metoder Tema Mål Alment pædagogisk Særligt pædagogisk
Tema Mål Alment Særligt Personlige kompetencer At styrke børnenes selvværd og selvtillid Børnenes selvværd og selvtillid styrkes ved f.eks. at støtte børnene i selv at tage tøj på, dække bord, lave mad,
Læs mereEt samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 skabe tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs merePædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter
Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereMed barnet i centrum. Fremmedadoption
Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Fremmedadoption Kort om adoptionsprocessen FREMMEDADOPTION
Læs mereVelkommen. Mødegang 9 Dagens program
Velkommen Mødegang 9 Dagens program Forældre på arbejde og barn i dagpleje eller institution Pause kl. ca. 17.20 17.40 Kort opfølgning på skemad Barnets udvikling, vaner og sikkerhed i hjemmet Tak for
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Læs mereDialog blandt forældre om inklusion
Dialog blandt forældre om inklusion Gruppedrøftelser Forældre som rollemodeller 1 Forældre som rollemodeller 2 Konfliktløsning Samarbejde Åbenhed Det sociale liv Forældre som rollemodeller 1 Forældrene
Læs mereIndholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn
Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn s. 4 - Amning og mad s. 5 - Hjælp til at passe jeres barn
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereKære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse
Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret
Læs mereBØRNEHUSET SYDS. Indhold. Børnehuset Karlsvognen Det fælles pædagogiske grundlag.. 3. Det fælles tværgående mål. 3
BØRNEHUSET SYDS Børnehuset Karlsvognen 07-03-2019 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder med
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 6 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereEn vejledning om skilsmisser for forældre og medarbejdere i Børnegården Vester Nebel. Så alle kommer godt videre - med fokus på barnet
En vejledning om skilsmisser for forældre og medarbejdere i Børnegården Vester Nebel Så alle kommer godt videre - med fokus på barnet Her i institutionen har vi fokus på børnenes trivsel og udvikling og
Læs mereHasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave
Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og
Læs mere1. En kompetenceprofil der giver et billede af et barn, som har særlige behov og derfor skal indstilles til afklaring/støtte
Legetek.dk ApS Skalhuse 27, 9240 Nibe tlf. 96352807 Eksempler på kompetenceprofiler som redskab til: tidlig opsporing og indsats gode overgange med udgangspunkt i et ressourceorienteret barnesyn, der giver
Læs mereFamilieplejen. Kurser forår 2019
Familieplejen Kurser forår 2019 Arbejdet som familieplejer Obligatorisk grunduddannelse for alle, der ønsker at blive godkendt som familieplejer. Som plejefamilie skal I kunne varetage omsorgen for plejebarnet,
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereIlinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse
Fælles mål & visioner på daginstitutionsområdet Qeqqata Kommunia fælles mål og visioner for daginstitutioner, dagplejecentre og dagpleje, gældende fra august 2018. Siden 2010 har kommunen udarbejdet en
Læs mereKilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed
Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse
Læs mereDAGPLEJEN BARNETS BOG
DAGPLEJEN BARNETS BOG I Odsherred Kommune arbejder vi med dokumentation af barnets liv i dagplejen. Metoden er Barnets bog. Når barnet starter i dagplejen Ved opstart af dagpleje tilbydes et hjemmebesøg
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 5 3. BØRNEMILJØ 5
LÆREPLANER 2014-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 5 3. BØRNEMILJØ 5 4.FOKUSPUNKTER FOR 2014-2015: INKLUSION MED FOKUS PÅ VENSKABER 6 2 af 7 1. INTRODUKTION
Læs merePAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care
PAS - Post Adoption Service DanAdopt Danish Society for International Child Care DanAdopt den 20-03-2014 DanAdopts PAS-tilbud Post Adoption Service (PAS) er et rådgivningstilbud til adoptivfamilier, børn,
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereParat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen
Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen Velkommen til Ahlmann-skolen For de fleste børn er overgangen fra børnehave til skole præget af store forventninger til de nye muligheder
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereUdkast til InuussuttutInaat sprocedure for udslusnings af børn til familiepleje og andre døgninstitutioner.
Udkast til InuussuttutInaat sprocedure for udslusnings af børn til familiepleje og andre døgninstitutioner. Planlægning Efter endt ophold på institutionen er det afgørende vigtigt, at der opnås samarbejde
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereBLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave
BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk
Læs mereMotorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!
Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre bevæger sig mod eller rækker ud efter andre
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen
BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden
Læs mereDEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole
DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereUNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012
UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022
Læs mereVelkommen til vuggestuen Hoppelopperne i Vinding Børnehus.
Velkommen til vuggestuen Hoppelopperne i Vinding Børnehus. Med denne lille forældrepjece vil vi gerne byde jeres barn og jer velkommen i vuggestuen. Vi håber, at nedenstående informationer vil være med
Læs mereEn god skolestart Maj 2017 www.hoejvangskolen.horsens.dk Højvangskolen, Højvangsalle 20, 8700 Horsens, tlf.: 7629 4040, mail: hojvangskolen@horsens.dk EN GOD SKOLESTART Børn fødes med et væld af ressourcer
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereDET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG
DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG Blomsterspiren blev en kombineret institution den 1.7.2016, hvor vi har haft 2 læreplaner for henholdsvis vuggestue og børnehave. Da vi i 2018 / 2019 skal lave ny styrket læreplan,
Læs mereVision for læring og dannelse
13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet
Læs mereLæreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger
Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Kirsten Rahbek Sørensen E-mail:
Læs mereVELKOMMEN til HOLMETRÆET FÆLLES FOREBYGGENDE INDSATS VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE
VELKOMMEN til HOLMETRÆET FÆLLES FOREBYGGENDE INDSATS VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE HOLMETRÆET Alle børn er særlige på deres egen måde, alle har deres individuelle interesser og væremåder. Uanset
Læs mereGuldsmeden en motorikinstitution
Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereEspe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større
Læs mereFAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge
FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge 1 I dag skal vi tale om Kendetegn ved sårbare børn og unge Sårbarhed
Læs mere21. Bruger sporadisk sproget (nonverbalt og verbalt)
DAGPLEJE OG VUGGESTUE 1. Viser en tryg tilknytning til primær omsorgsgiver 2. Har en god og stabil omsorg fra (både forældre og ansatte) 13. Viser utryg tilknytning 14. Har sjældent og omsorg fra 15. Har
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereSådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling
Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereLæreplaner 2015/2016 Afdeling: Æbletræet
Læreplaner 2015/2016 Afdeling: Æbletræet Indhold AFDELINGENS LÆREPLAN 2015 / 2016... 3 SKEMA TIL BRUG FOR MEDARBEJDERNES BESKRIVELSE AF LÆREPLANSTEMA... 11 RefHeading Toc424734885 1 2 Åbyhøj Dagtilbud
Læs mereUdviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
Læs mereIndskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre
Indskoling Velkommen - til nye elever og forældre i 0-2Y Kære forældre Vi v il gerne byde jer v elkommen til Ørum skole. Vi ser frem til det kommende samarbejde med jer, så v i sammen kan arbejde for at
Læs mereAnvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.
Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Spædbarnsterapien kan anvendes på mange måder. Den kan væsentligst anvendes i terapi, hvor vi arbejder med tidlige traumer,
Læs mereNicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!
Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede
Læs mereNavn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen:
Navn: Fødselsdato: Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: 0-3 årige 3-3½ årige 3½-4-5 årige 5-6 årige Natur og naturfænomer
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereFanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan
Fanø kommunale dagpleje Pædagogiske læreplan 1 Indholdsfortegnelse: Personlig udvikling...s. 3 Sociale kompetencer...s. 4 Krop og bevægelse...s. 5 Sprog... s. 6 Natur og natur fænomener...s. 7 Kultur og
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mereLæreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret
Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret Hvad er Læring? I Trekløveret forstår vi begrebet læring som en udviklingsproces, der foregår i alle livets sammenhænge. Læring er tilegnelse
Læs merePARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?
Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode
Læs merei skole Dit barn skal snart
Dit barn skal snart i skole Her kommer inspiration til, hvordan du som forældre kan hjælpe med at understøtte dit barn i overgangen fra børnehave til skole og SFO Frederiksberg Kommune vil gerne hjælpe
Læs mereSkilsmissebørn i Børnegården
Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold
Læs mere