For Dus Tornhøj. Aalborg Øst. Bydelen

Transkript

1 For Dus Tornhøj. Udarbejdet skoleåret Aalborg Øst Bydelen Aalborg Øst er en ung bydel, der blev planlagt i midten af 1960 erne. Aalborg havde på det tidspunkt boligproblemer og man ville give borgerne mulighed for at flytte til store lyse lejligheder i grønne områder. Øst for centrum lå 30km2 ubebyggede områder omkring 4 gamle landsbyer. Her valgte man at opbygge den nye bydel. Bydelen blev planlagt nøje: industri for sig, almennyttigt byggeri for sig, parcelhusområder for sig, institutioner for sig o.s.v. De ca. 800 ha blev inddraget til boligområde, hvilket også gav muligheder for store grønne rekreative formål. Bydelens almennyttige boliger udgør ca. 66 % af bebyggelsen og parcelhusene ca. 25 %. Herunder de 4 gamle landsbyer. Bydelens resterede bebyggelse består stort set af kollegier.

2 Der er anlagt store gennemgående veje til den bilende trafik og fine stisystemer til cyklister og fodgængere. Bydelens trafikstruktur er rigtig god og man kommer hurtigt gennem området, som i øvrigt er begunstiget af at grænse lige op til motorvejen. Længst mod nordøst og vest finder man bydelens store industri og erhvervsområder. Området er fortsat i vækst og er ikke præget af nedslidte og tomme fabrikker og industri. Det betyder, at der er mange arbejdspladser i Aalborg Øst, men arbejdskraften til denne industri udgøres i høj grad af pendlere udefra. Kun meget få af bydelens arbejdspladser ligger indenfor handels- og serviceerhverv, men der er gennem de sidste år sket en lille opblomstring i handelslivet i Aalborg Øst, der dog stadig ikke kan matche bydelens indbyggertal. Dette er en af grundene til, at bydelen ikke fungerer som en helhed i sig selv men som et udpræget appendiks til Aalborg. Bydelen har 15 daginstitutioner, 3 skoler med tilhørende fritidsklubber, 3 fritids/ og ungdomsklubber. 1 plejehjem, med tilknyttede ældreboliger og beskyttede boliger til fysisk handicappede og sindslidende. Der er endvidere to dagstøttecentre for sindslidende med i alt 27 pladser. Der er også to idrætshaller, et idrætscenter og fodboldbaner. På det kulturelle område er der et bibliotek, et kultur- og foreningshus, flere fælleshuse i tilknytning til de almennyttige boligafdelinger, et forsamlingshus og et stort menighedscenter samt to kirker. Beboerne. I Aalborg Øst bor der ca mennesker. De 0-24 årige udgør ca. 40% af befolkningen og de ældre (over 65 år ) udgør kun 6%. Man siger derfor, at bydelen er en ung bydel. Gennemsnits brutto indkomsten ligger under den øvrige kommunes gennemsnit og er på kun kr. årligt. Hvilket er lavt, idet der i hele Aalborg kommune, som gennemsnit er en brutto indkomst på kr Der er en markant overrepræsentation af enlige forsørgere, ( ca. dobbelt så mange som i resten af kommunen)og af beboere af anden etnisk baggrund end dansk i bydelen. Aalborg Øst er dog ikke en indvandreghetto, men der er 2

3 sket en vis ophobning af flygtninge i bydelen og Aalborg Øst er karakteriseret ved, at være bydelen med den største andel af udenlandske borgere i Aalborg. De udgør 10,9% af bydelens borgere. Heraf er ca. halvdelen udlændinge fra Nordamerika, nordiske samt europæiske lande, mens 25% er fra Afrika og 20% fra Asien. De udenlandske borgere er primært personer i alderen år. Der er en stor flyttefrekvens i bydelen, hvilket gør det vanskeligt at forankre foreningsdannelser. Der er dog registreret ca. 70 foreninger eller organisationer med aktiviteter i Aalborg Øst. Foreningerne kan grupperes i sportsforeninger, spejderorganisationer, ungdomsklubber/foreninger, aktivitetsforeninger, kulturelle foreninger, kirkelige foreninger og øvrige foreninger. Hertil kommer andre kultur- og fritidstilbud som f.eks. aktiviteter i folkekirkens regi, undervisning under fritidsloven, den kommunale musikskole, aktiviteter i kulturhuset og på biblioteket m.v. Disse foreninger bidrager naturligvis til at give bydelen sin egen identitet, men området kan i øvrigt ikke siges at være præget af en stærk fælles identitet. En bred vifte af kultur- og fritidstilbud kan muligvis være med til at fastholde beboerne i bydelen. Aalborg Øst står derfor overfor at skulle tage konsekvenserne af: En beboersammensætning af mange enlige samt en betydelig andel af nydanskere med forskellig etnisk baggrund. Risiko for stigende udskillelse eller opsplitning mellem grupperne. Risiko for utryghed blandt beboerne og udtalt ensomhed. Risiko for hærværk, vold og kriminalitet. Et negativt omdømme udenfor bydelen. Sådan ser dussen ud. Dus Tornhøj er et ifølge vedtægter i Skole lovens 3 et socialpædagogisk skolefritidstilbud med pladsgaranti til børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. I Dus Tornhøj er vi fordelt i tre afdelinger èn for børnehaveklasserne, èn for 1. og 2. klasserne og èn for 3. klasserne. På tværs af afdelingerne arbejder dussens F. team(som består af pædagoger og to-kulturelle børn. Dussen indeholder 3 specialgrupper, den ene er AKT 1, som er en klasse for børn med specielle behov den anden er AKT 2 Som også er en klasse for børn 3

4 med specielle behov. Den sidste er Samson gruppen som også har børn med specielle behov... Vi er en blandet personalegruppe, hvor der er ansat pædagoger, skolepædagoger, pædagogmedhjælpere, to-kulturelle medarbejdere og støttepædagoger samt AKT personale.dussens formål og opgave: Dus - Tornhøj s socialpædagogiske formål er i et samarbejde mellem skole, hjem og dus at støtte barnets alsidige og hele udvikling i et trygt og udviklende miljø med stabile voksne. Dus - ordningen supplerer hjemmets opdragelse og skolens undervisning. Dus - ordningens socialpædagogiske opgave er at give børnene størst mulig livskvalitet og medvirke til udvikling af personlige kompetencer. Grundlaget for at sikre disse mål er gennem leg og læring, og at vi som ansvarlige voksne er tydelige og dermed kan sætte grænser og være gode voksenmodeller. Børn I 1 og 2 klasses afdeling svinger børnetallet, mellem 5 til 7 klasser af gangen det betyder at vi i denne afdeling ligger et sted mellem 80 til 100 børn alt efter hvor mange som er i klasserne på skolen. I indeværende skoleår 2007 og 2008 er det i afdelingen 5 klasser og dermed er der ca. 82 børn i afdelingen de er fordelt på følgende måde. 1. A. er der indmeldt i dussen 18 børn og i klassen på skolen er der 19 børn. 1. B. er der indmeldt i dussen 18 børn og i klassen på skolen er der 23 børn. 2.A. er der indmeldt i dussen 22 børn og i klassen på skolen er der 24 børn. 2.B. er der indmeldt i dussen 16 børn og i klassen på skolen er der 22 børn. Akt. 2. er der indmeldt i dussen 7 børn og i klassen på skolen er der 7 børn. I afdelingen er disse børn igen opdelt i grupper på følgende måde: Børn med defineret særlige behov : Børn af anden etnisk herkomst : Danske børn: 8 stk. 23 stk. 51 stk. Personalet i 1. og 2. klasse afdelingen. 4

5 Velkommen til vores dus, vi er en blandet personalegruppe, som er forskellige på mange områder, og denne forskellighed nyder vi godt af i hverdagen, da vi hver i sær indeholder kompetencer som tilgodeser de forskelligheder som vores børnegruppe afspejler. 1.- og 2. kl. afd. Afdelingsleder Dan Nielsen Pædagog Annett Vangsø Pædagog Susanne Hassing Pædagog Peter Madsen Pædagog Lene Kittel Pædagog Ikmeta Aleckovic Pædagogmedhjælper Jette Schmidt Pædagog Vivi Roed Jensen To sproget medhjælper Omar Ali Abdirahman To sproget medhjælper Aurang Sabah Akt 2. Pædagog Camilla Larsen Pædagog Palle Ud over disse faste personer består vores afdeling også sommetider af studerende fra pædagog seminariet, praktikanter fra Folkeskolen (uden for eget skoledistrikt), praktikanter fra Sprog skolen, personer som er i Arbejdsprøvning disse går under en fælles betegnelsen løst ansatte. Det faste personaler som er i huset vil altid være åben for at tale med forældrene til børnene i huset dog kan der på enkelte områder være nødvendigt at det er den som er primær / kontakt pædagog som gerne skulle tage snakken med forældrene, det vil sige at alle som betegnes som løst ansatte ikke udtaler sig om jeres barns trivsel i dussen og skulle der være problemer i løbet af en dag, vil det også være det faste personale, som informer om dette. Dog vil det være muligt for jer, som forældre at give beskeder om jeres barn, til alle i huset. I dussen anser vi os selv, som rolle modeller for børnene og vi tør at være voksne, blandt andet ved at vise børnene, hvordan og hvad vi gerne vil have 5

6 de gør i bestemte situationer og hvordan de skal opføre sig overfor hinanden. Derfor er det meget vigtigt, at vi er tydelige voksne, at vi tør sætte grænser og fastholde børnene i de situationer / aktiviteter de har valgt. Samtidig med, vi har en alvorlig side i personalegruppen, mener vi også, at vi som voksne må vise, vi også kan være fjollede og pjatte. S vi kan have det sjovt når vi er på arbejde, kort sagt. Vi har i personalegruppen humor som også afspejler sig i børnegruppen. Så hvorfor anvende humor Har vi det sjovt med hinanden vil det afspejle sig i børnegruppen og dermed være med til at de ser at det godt kan lade sig gøre at drille hinanden uden at være ubehagelige over for andre og at det ikke behøver at gøre ondt at kilde og slås. Dussens åbningstid: Dus Tornhøj har åben fra klokken 6.30 til 8.00 hvorefter de børn som har været i morgen dus går i skole, børnene går selv fra dussen og følger skole vejen til skole. Så har dussen åben igen for modtagelse af børn fra klokken og lukker klokken undtagen fredag hvor vi lukker klokken I tidsrummet fra klokken til kan børnene blive inviteret med på tur også uden i som forældre har fået besked om det idet en tur kan opstå lige pludseligt og så er vi ude af døren, skulle dit barn ikke kunne deltage i en sådan tur må du give besked enten til morgenvagten eller ringe i løbet af formiddagen til dussen, det skal dog lige nævnes at har vi ture ud af huset som er planlagt vil du få besked via en tur seddel. Dussens 1 og 2 klasses indretning. I hverdagen har vi i 1. og 2. klasse afdeling ca. 80 børn som skal have mulighed for at være aktive fra klokken ca og frem til klokken hvor dussen lukker. Vi har en dus med muligheder for at tilgodese næsten alle aktiviteter som børnene kunne tænke sig og vi vil her skitser de enkelte aktiviteter i forhold til regler og anvendelses muligheder de enkelte rum vi har, personalet har en enighed om indretningen af at vores dus skal være på følgende måde. Rum 1.: Indgang Rum 2 : Garderobe 6

7 Rum 2,a :garderobe / lille depot Rum 3 :Diskotek Rum 4 :Børne legerum A : Udklædnings rum B: Bil / borg rum C : Dukke rum Rum 5 : Alrummet / Køkkenet Rum 6 : Pude rum Rum 7 : Computerrum Rum 8 :Aktivitets rum for børn Rum 9 :Aktivitets rum Voksen Rum 10 : Akt Rum : Børnetoiletter Rum 15 : Voksen toilet Rum 16 : Lego 1. Indgang. I dussens indgang skal der altid være ryddelig og indbydende for forældre og andre at komme ind i. Derfor er det vigtigt at der altid er ryddet op og det betyder at man ikke sætter ting og sager i dette rum uden aftale med personalet om dette, Børnenes cykler og andre ting kan overnatte i gangen men kan først sættes der ind efter kl men de skal ikke stå der hele dagen efter. Man skal kunne komme frem og tilbage uhindret, Rummet må ikke være spæret af legende børn, men der må gerne sidde et par stykker, dog uden at sidde i vejen for trafikken udefra. 2.Garderoben Er til opbevaring af tasker og tøj, Hvert barn har 2 plast kasser, hvor den øverste er til deres skifte tøj og den nederste er en kasse til de ting som børnene laver i løbet af dagen. Når børnene kommer fra skolen i primært 1. klasse hjælpes de med at få deres tøj og taske på plads. Dette stopper dog når vi i dussen er overbevist om at de selv kan og har fundet ud af selv at gøre det. Meningen med garderobe hjælpen er at børnene skal blive selvhjulpet, og selv kunne hænge deres tøj op og sætte deres taske på plads, så dette sted også er til at komme frem i. En voksen har ansvaret for garderoben i det tidsrum hvor vi informer om hvordan dette skal være. 7

8 Garderoben er som sagt til tøj og det er ikke en legeplads den er heller ikke til at sidde og snakke samme i det er forbudt at opholde sig der blandt andet på grund af tyveri, Der bliver kontrolleret nogle gange i løbet af dagen om der opholder sig børn i garderoben da de ikke må være der og lege. 3. Diskoteket Er et musik rum hvor børnene kan danse, høre musik og spille på orgel, derfor er rummet udstyret med en lille scene og blinkende lys i loftet samt en diskotekskugle. I enden af rummet er der opsat højtalere som styres fra alrummet af Tavlevagten (forklares senere) som skifter cd og cd en starter fra melodi nr. 1. og kører færdig.. - Der skiftes ikke melodi hver gang børnene ønsker det, man høre en cd færdig. - Det er ikke tilladt at tage andre møbler eller puder med der ind og de regler som gælder for brugen af diskoteket er : - Musikken styres af Tavlevagten - Børnenes egne cd er må ikke spilles på dussens anlæg. I specielle tilfælde kan børnene medbringe cd er som den voksne det er aftalt med har ansvaret for indtil barnet skal hjem igen. - Der kan være de børn i diskoteket som kan være der, der er ingen som kan få ansvaret for rummet og dermed bestemme hvem som må være der inde. - skal nogle af børnene optræde til cafe kan de få scenen i 2 x musik nummeret pr dag, til at øve sig i. - Opstår der uenighed blandt børnene i rummet er det deres egen opgave at løse konflikten de kan få hjælp af en voksen og løsningen af konflikten sker i rummet. 4. Børne legerum Er indrettet på den måde, at det er delt op i 4 rum, hvor der er mulighed for at lege forskellige lege med udgangspunkt i børnenes egne ønsker. Der er et dukke rum hvor børnene har mulighed for at lege familie relateret lege, et rummet med mulighed for at lege med biler m.m.. et rum med Bratz dukker og et med et stort dukkehus. Rummet er indrettet på denne måde dels for at skabe små enheder hvor børnene kan overskue at lege i små grupper og de muligheder som rummet indeholder er valgt ud fra at der skal være muligheder for både pigerne og drengene til at være sammen i rene grupper men rummet kan også ligge op 8

9 til at de danner et fællesskab i legen og på tværs af rummene i rummet. dermed give det også børnene en mulighed for i et socialt fællesskab at udvikle sig i sammen spil med andre børn, og være med til at de får brugt deres fantasi og forestillings evner i de lege de sætter i gang. Måden rummet fungerer på skaber også mulighed for at der opstår konflikter i børnegruppen og dermed lærer børnene at løse disse situationer på en hensigtsmæssig måde. Der kan afhentes hjælp fra en voksen hvis dette er nødvendigt. Rummet er åbent af hensyn til brandmyndighederne og for overskuelighedens skyld i tilfældet af der skulle være noget galt i huset. - De voksne i dussen er ikke en fast del af rummet men tavlevagten går ind i rummet 1 2 gange i timen for at sikre sig at alt er som det skal være. - Børnene kan få ansvaret for et bestemt rum og dermed være bestemmende over hvem der må være med i deres leg, samt være den som sætter reglerne for legen. - Børnene skrives op på dørens tavle så tavlevagten kan huske hvem af børnene der har haft ansvaret. De børn hvis navn som står på døren skal rydde op også selv om de har gjort det, det er deres opgave at få rummet godkendt af tavlevagten og dermed blive slettet fra døren. - Udefra kommende børn, der ikke har fået lov til at være i rummet og går ind for at forstyr udvises fra rummet. 5. Alrummet Rummet er indrettet med to sofagrupper og et spille bord samt et bord til tavlevagten. Ud fra rummet går der døre til alle de andre rum i huset derfor bliver alrummet et gennemgangs rum hvor vi voksne skal sørge for at børnene færdes rolig. I alrummet er der også et køkken tilknyttet hvor der dagligt bliver lavet cafe. I alrummet forsøger vi at få en hyggelig atmosfære i huset og det betyder at når børnene og voksne opholder sig i dette rum skal det foregå stille og rolig, det er ikke meningen at de store vilde lege skal være her. i alrummet vil børnene opleve : Nærvær: i sammen været med børnene i alrummet skal den voksne være tæt på dem eller være om dem i et fællesskab om et spil eller samtale eller andet som der kan være et stille samvær om. 9

10 Ansvarlighed: børnene skal udvise ansvarlighed blandt andet for de spil de anvender og for de bøger de læser samt overholde de regler som er i alrummet. Respekt : børnene skal respekter at nogle vil spille og bare sidde og snakke og derfor skal de lade hinanden være hvis de ikke lige er med. Skulle det ske at børnene ikke opføre sig i overensstemmelse med disse regler er det de voksne som sætter konsekvenserne op for børnene og de konsekvenser skal formidles som et positivt budskab. De voksne har desuden et fælles ansvar for at sende børnene ud til aktiviteter i andre rum/ude, så alrummet bliver så roligt som muligt. I 1 og 2 klasses afdeling har vi mange slags spil som er samlet i et skab i alrummet, det er et fælles ansvar for de voksne at børnene får ryddet op efter brug og sat spillene på plads i skabet igen. Enkelte spil er ikke velegnet til at børnene i denne aldersklasse kan sidde selv med dem det er de spil hvor man skal kunne læse primært, der er det den voksne som har ansvaret for at spillet bliver ordentligt pakket ned og sat på plads. Spil, spilles i alrummet og må ikke tages med ud i andre rum, med mindre det er sammen med en voksen, spil må gerne spilles på legepladsen igen sammen med en voksen. Køkkenet. Anvendes til at fremstille Cafe (beskrives senere) hverdag, oftest sammen med en lille gruppe børn, Når børnene står for cafeen er det en pædagogisk aktivitet og de som står for det har ansvaret for at rydde op efter aktiviteten. Samt holde køkkenet rent så andre kan komme til det og anvende det. De pædagogiske overvejelser på at have børnene med i køkkenet er at de skal lære at kunne håndter de redskaber som findes her på en forsvarlig måde, de skal kunne klære om de ingredienser som bliver anvendt og de skal kunne samarbejde om at nå et bestemt mål indenfor en tidsramme. I køkkenet forefindes der : gang - et stort køleskab til dussens indkøb - en fryser som anvendes til at fryse boller m.m. ned til en anden - et børne køleskab til børnenes madpakker 10

11 - et komfur - køkkenskabe. - Mikroovn Alle disse ting skal behandles med respekt og i henhold til de anvisninger som de voksne i huset giver børnene, dette set ud fra en sikkerhed om at børnene ikke skal komme galt af sted når de opholder sig i køkkenet.. 6 : Puderum Puderummer er ca. 7 x 5 m2. Og indrettet med et tykt gulvtæppe på gulvet og Puderne er lavet af skumgummi dog er der enkelte gamle hynder fra lænestole og sofaer men der er primært indkøbt puder som er beregnet til at være i et pude rum. Det forekommer dog at lynlåse og knapper ikke er helt skjult og derfor kan give børnene ridser eller de kan syntes det gør lidt ondt hvis en knappe lige rammer dem uheldigt. puderummet er i løbet af ugen opdelt i drenge og pige dage : Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Drenge Piger Drenge Piger Fælles Det er tilladt for dem som har rummet at inviterer en fra det andet køn med ind i puderummet, men der skal være enighed mellem de som er der inde og det er ikke sådan at fordi der er en dreng med inde på en pige dag at så må alle drenge komme med der ind., I rummet er det tilladt at have pude kamp og det er også tilladt at bygge huler og skulle der være to hold som gerne vil slås og et andet som gerne vil bygge hule må rummet og puderne deles, det er dog sådan at hvis en dreng kun vil ind og slås i puder for at ødelægge de andres leg i rummet er det den voksnes opgave at forhindre det. Ellers er reglerne i rummet at 1. Man må ikke slå med hænderne 11

12 2. Man må ikke sparke 3. Man skal høre hvad hinanden siger og et stop betyder stop. Bliver dette ikke overholdt må der gives karantæne fra rummet op til en uge. Husk at informeret om karantæne på de voksnes 11 møde og skriv i det i kalenderen. 4. Konflikterne som opstår i rummet skal løses af børnene selv med hjælp fra en voksen når det er nødvendig. 5. Er der børn som ikke kan holde til at være i puderummet vejledes de af den voksne til at forlade rummet eller holde en pause. 6. står rummet ledig må det modsatte køn gerne være der inde dog skal de gå hvis der kommer nogen som vil være der inde. 7. Når rummet bruges til film er det den voksnes opgave at fjernsyn og dvd fjernes fra rummet straks efter film fremvisningen er endt. 8. Når der vises film i rummet skal der være ro så det kan lade sig gøre at følge med i filmen altså se og høre hvad der sker i filmen (biografkultur). Børn som ikke følger disse regler kan forvises fra rummet og det er kun den voksen som har ansvaret der vurderer om der er ro nok i rummet. 7 : Computer rum Rummet er indrettet på den måde at der er 6 computere som kan spilles på samt gå på internettet, der er endvidere stole som børnene kan sidde på når de spiller. Der er tilknyttet en voksen som styrer tidtagningen i løbet af dagen. I dette rum er det den voksne som sætter reglerne for hvem der må være i rummet i løbet af dagen. Dette er afhængig af hvordan opførelsen er fra børnene om de må være der inde. De børn som spiller har muligheden for at bestemme, hvem der må sidde ved siden af sig og det er også denne som bestemmer om en må spille med. 12

13 Det er den voksne som skal skifte spil på maskinerne, Gør børnene det selv er deres tid forbi og de får karantæne i resten af ugen hvilket betyder at de slet ikke må være i rummet. Børnene spiller en ½ time ad gangen og kan højest spille 2 gange pc på en uge, det betyder ikke at de ikke må være med i en andens tid men at de selv kun kan få ansvaret 4 gange. Når deres tid er over skal de bare gå fra maskinen uden at røre spillet o.v.s. Gør de ikke det er der også karantæne fra rummet. Det er specielt vigtig at håndhæve reglerne i dette rum, idet mange af børnene ikke anser dussens regler for at være gældende. Derfor skal reglerne være meget tydelige. Det er ikke tilladt for børnene at have deres egne spil med til pc. Da vi i dussen ikke erstatter disse spil og desuden skal dussen være i besiddelse af originalerne til spillene for at de må spilles. Rummet er åbent hverdag fra klokken og frem til klokken Børn som spiller uden at have fået lov gives karantæne resten af ugen og de mister deres spilletider. Der føres en spille liste, dels for at holde styr på hvem der har brugt deres tidre og dels hvem der bruger alt deres tid i dette rum. Spilletiden afbrydes når vi skal have opryddet på legepladsen hvor alle skal deltage. Går et barn hjem i det tidsrum hvor det har spille tid er et vurderings spørgsmål om tiden er brugt eller ej alt efter hvor lang tid der er brugt. Det er ikke tilladt at sende sin tid videre til et andet barn når man skal hjem eller ikke ønsker at spille mere. 8 :Aktivitets rum for børn 13

14 Rummet er ca. 6 x 5 m2. Og er indrettet som et værksted hvor materialerne som anvendes i rummet er tilgængelig på de hylder, som er i rummet. I rummet er der borde og stole som også anvendes til at spise ved når børnene kommer fra skole. Rummet åbner hverdag ca. klokken og fortsætter til klokken hvor efter børnene hjælper med at få ryddet op så der er klar til næste dag. I rummet kan der laves mange forskellige aktiviteter og vi forsøger på at lave mange forskellige ting som både tilgodeser drenge og piger, men vi skal også være ærlige det er oftest pigerne som anvender dette rum. De aktiviteter vi tilbyder kan være syning i hånden, på maskine, bl.a. puder, tasker, m.m. Vi strikker, laver decoupage, læderarbejde, klippe, tegne og male disse aktiviteter tilrettelægges ud fra både drenge og pigers ønske om hvad de gerne vil lave. I aktivitets rummer er det oplagt at beskæftige sig med de danske såvel som udenlandske højtider og når vi kommer i til disse på året vil der i i dette rum kunne ses at vi nærmer os det skal dog nævnes at der til jul ofte er forment adgang for forældre i dette, af hensyn til børnenes hemmeligheder, i forhold til jer som forældre. I rummet har hver barn en skuffe som kan anvendes til at gemme de ting som de har lavet hvis de ikke lige denne dag vil have det med hjem eller de er måske ikke blevet færdig og derfor ligger det og venter på at dette bliver gjort. De har også en mappe som har fulgt dem siden børnehaveklassen ( I dussen) som vi i løbet af året sammen med børnene kommer billeder i og skriver hvad de er ved under disse således at børnene senere i deres liv kan se tilbage og genopleve deres tid på Dus Tornhøj. Reglerne i dette rum er at man skal følge de anvisninger som den voksen der er i rummet giver dette både i forhold til opførsel og i forhold til beskæftigelsen som er i gang grunden til dette er at der ind i mellem laves ting som børn ikke kan stå med helt alene og skal derfor have en voksen med til det samt er børnene koncentreret om et arbejde er det synd for dem hvis de hele tiden bliver afbrudt i deres gøren, fordi andre ikke kan sidde stille eller sidder og kommenter deres arbejde. Det er derfor de voksne i rummets ret at sende børn som ikke følger disse regler ud af rummet i kortere eller længere tid samt disse voksne har også ret til at vurdere om det enkelte barn skal have muligheden for at lave det som er i gang. 14

15 De pædagogiske overvejelser i forbindelse med rummet er at barnet opnår en udvikling på de følgende områder : Styrke Finmotorisk : - at børnene opnår færdigheder i forhold til at anvende redskaber til et bestemt formål i en bestemt sammenhæng. - At børnene får kendskab til anvendelsen af netop disse redskaber. Støtte den sociale udvikling. Støtte den personlige udvikling. Stimuleret deres kreative evner. 9 :Aktivitets rum Voksen Rummet er ca. 6 x 5 m2. Og er indrettet som et værksted hvor materialerne som anvendes i rummet er tilgængelig på de hylder som er i rummet. Det er dog kun voksne som må tage materialer fra disse hylder. - Der må ikke opholde sig børn i dette rum uden voksne - Foldedøren må ikke være lukket når der er børn eller voksne derinde. Det er i forhold til brandtilsynet. - De materialer som står i rummet er voksenstyret - Børn må ikke sendes ind efter materialer eller andet alene, da der forefindes materialer og værktøj, som børnene kan komme til skade ved Rummer kan bla. Bruges til et fordybelses projekt da der ikke behøver at blive ryddet op hver dag. Vi lever i et informations samfund hvor børnene i meget høj grad bombarderes med informationer, utallige udsendelser omhandler hvordan man producer forskellige ting (Gør det selv - udsendelser, haveprogrammer, madlavningsprogrammer) samt mange andre forskellige former for programmer, der alle har det til fælles at børnene er passive tilskuere hertil. For at børnene skal få mulighed for at blive aktive deltagere 15

16 frem for passive modtagere er det vigtig at vi giver dem mulighed for at opleve at de selv kan skabe forskellige ting alene eller i fællesskab. I aktivitets rummet v er der mulighed for at give børnene en af at skabe og bruge fantasien i et fordybelses projekt da rummet er tilbagetrukket fra resten af afdelingen og det kan give en vis ro i projektet. 10 : AKT klassen. Rummet er inddelt på følgende måde : Rummet er ca. 6 x 4 m2. Stort der er et stort bord og et par reoler som anvendes til opbevaring af spil og andet. Der er en sofa til afslapning et tv og en Playstation, som børnene i AKT har førsteret til at anvende. Overordnet gælder der de samme regler i akt 2 rummet som i 1 og 2 klasses afdeling. Middagsmad: når børnene kommer fra skole skal de gå ind og sætte sig i akt rummet med deres madpakker (som de skal have med). Et barn henter 7 ens krus og et andet barn henter en vand kande. Når alle børn sidder ved bordet starter vi med runden, hvad er det bedste der er sket for dig i skolen i dag? alle andre skal være stille mens den der har ordet fortæller. Når runden er slut, startes den næste runde, hvad vil du gerne lave i dag og med hvem?. Her har børnene mulighed for at vælge sig på aktiviteter alene eller sammen med andre. Når børnene har valgt en aktivitet illustreres dette med at opsætte et billede på deres aktivitets tavle disse billeder findes i den røde mappe. De dage børnene har fri kl kan de vælge 3 billeder at få på tavlen inden cafe, vælger de kun to er det helt ok. 16

17 Når de har fri kl , må de kun vælge 2 billeder til tavlen inden cafe. Når et barn er færdig med en aktivitet (billede) og skal videre til den næste, findes barnet, eller kommer til den voksne for at snakke regler, for det sted de nu skal hen. Her mærkes stemningen hos barnet, og den voksne vurderer om næste aktivitet, er en aktivitet der behøver voksen støtte eller om barnet kan formå at løse opgaven alene. Hvis barnet fx har puderummet på tavlen som en aktivitet, og barnet har været i flere konflikter gennem dagen, er det den voksne der vurderer om barnet skal i puderumet, og hvis det skal, er det så med voksen styring i rummet eller er det alene. Konflikter: Da det er AKT børn, vil der fremkomme konflikter børn imellem og barn - voksen imellem. Konflikthåndteringen søges løst i AKT rummet. Dog kan der være tilfælde hvor konflikten er så voldsom, at barnet er til fare for sig selv og andre. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at de øvrige børn med tilknytning til AKT er tilstede i rummet. Disse børn vil få besked på at gå ud af rummet. Da det kan være nødvendigt, at der er to voksne i rummet på samme tid står de øvrige børn alene. Vi vil forsøge, at de børn der kommer ud fra rummet har en fast aktivitet, de kan gå til, men det kan gå så stærkt at det ikke er nået. Konflikthåndteringen i forhold til barn - barn er vigtig at den bliver taget af AKT pædagogerne, da det er dem der i samspillet med barnet, har en relation. Børnene er trygge ved den enkelte voksen og den voksne kender barnets reaktionsmønstre, derved forsøges konflikten at blive formindsket frem for at blive større. 17

18 Kontaktformer i forhold til børnene: Det er vigtigt at børnene i AKT gruppen føler sig anerkendt og bliver positivt mødt af de omkringværende voksne. Dagen startes med at den voksne der er i dussen henter børnene på skolen, når de har fri (se børnenes skoleskema). Når de kommer i dussen, skal de sætte sig ind på AKT - rummet med deres madpakker. Et barn får lov til at hente vand og et andet barn henter 7 ensfarvede krus. Når børnene har fået deres madpakker pakket ud og varmet, det der skal varmes begynder vi runden, hvor børnene på skift fortæller hvordan deres dag har været. Denne runde har fokus på, og tager udgangspunkt i det positive, for ikke at fastholde børnene i eventuelle konfliktsituationer. Efter endt runde sidder vi lidt og snakker om løst og fast, med sin sidemand. Når børnene så småt er ved at være færdige med at spise, findes mappen frem med billederne, der viser hvad børnene bestemmer sig for at skulle lave denne dag. Der bliver igen startet en runde, hvor børnene på skift fortæller hvad de vil lave i løbet af dagen og hvem de gerne vil lege med. De aftaler og aktiviteter børnene her vælger, ligger fast. Når børnene har fri kl og har spist deres madpakker, bliver den røde mand hængt på døren udenfor. Denne indikerer at alle skal blive ude til den tages ned af tavlevagten. Da AKT gruppen indgår som en del af den øvrige afdeling i dussen, skal de regler der er for afdelingen selvfølgelig også følges af AKT børnene. Børnene bestemmer og fastsætter selv deres dag med billeder frem til cafe. 18

19 Billerne de kan vælge imellem er stort set alle de former for aktiviteter de kan finde på i dussen, dog indgår fx fodbold, krig og ude tid under et billede. Ligesom alle former for spil har et billede. Mandag, onsdag og torsdag serveres der cafe kl Tirsdag er der ingen cafe og fredag bliver der serveret cafe ca. kl Her bliver børnene igen samlet omkring bordet på stuen. Vi har igen en runde hvor børnene fortæller om hvordan deres dag i dussen har været og hvad de gerne vil lave efter cafe. Grunden til at tavlen ikke bliver lavet for en hel dag er at nogle børn bliver hentet lige omkring cafe og har børnene lavet legeaftaler for resten af dagen, kan de blive vrede eller kede af det, når de bliver hentet. Desuden er det svært for børnene at overskue hele dagen og på denne måde inddeles dagen i tre dele; skolen, dussen frem til cafe og dussen efter cafe. Da der bliver taget udgangspunkt i det enkelte barn, kan der være dage hvor de voksne vurderer at der er børn der måske ikke skal i fx puderummet. Playstation står fremme på rummet, børnene kan melde sig på når vi har runden. Er der et barn der spiller får de 15 min. Er der to børn sammen om samme tid får de 30 min. Igen bliver der taget udgangspunkt i den enkelte, hvilket vil sige, at har en af børnene svært ved at fungere denne dag, kan han eller hun blive tilbudt mere tid, for at komme ovenpå igen. Reglen for vores Playstation er at det er den voksne der styrer tiden og det er den voksne der starter/slukker/skifter spil på maskinen. I dussen bliver der arrangeret ture ud af huset, det kan være i form af svømning, i skoven, i hallen og andet. Det er ikke altid børnene har indflydelse på disse ture og aktiviteter og vi kan som voksne bestemme hvem der deltager i hvad og hvornår. Igen skal dette ses ud fra den enkeltes behov. 19

20 Dussen er et supplement til hjemmet. Børnene har behov for at opleve nye ting, inden de kender det. Når de har fået en kendskab til en ny aktivitet, er de i stand til at vælge denne fra eller til, på baggrund af den tidligere oplevelse. Aktiviteter du kan blive tilbudt at deltage i: Svømning. Café. Spille spil Legepladsen, Aktiviteter i dussen Computer Puderum Fælles fødselsdag Fællesspisning Hallen Traditioner og Kulturdage Kulturuge Ture ud af huset Rollespil 20