Kate Dyg Johansen Bachelor eksamen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kate Dyg Johansen Bachelor eksamen 16-01-2015"

Transkript

1 Indhold Bilag Observation Skole Bilag Det kvalitative Semistrukturerede Interview - skole Bilag Observation Skole Bilag Det kvalitative Semistrukturerede Interview skole

2 Bilag 1 Observation Skole 1 Iagttagere: Kate og Jette Sted: Indskoling skole 1 Hvad iagttager vi: Trivsel i forhold til urolige børn Metode: Fortællemetode / ustruktureret / semistruktureret Formål: Udvikling af praksis Vi er i afdelingen for indskolingen på skole 1. Indskolingen er aldersintegreret og der er flydende indskoling. De starter hver dag med morgensang, hvor forældre og små søskende kan deltage. Vi gik ind og satte os på gulvet i fælles rummet, der var ingen stole, en lærer spillede på klaver. Vi var positive over den ro der var i lokalet og hvor meget iver børnene gav udtryk for. Børnene bliver inddraget i en af sangene. Der er kun indskolingselever i afdelingen og sangene er tilpasset til aldersgruppen. Da morgensangen var slut fordelte børnene sig, vi fulgte med hold Syd. Den første time er børnene aldersintegreret, de har en mandlig lærer han siger, der plejer at være en pædagog også, men hun er syg, så derfor må han sørge for samlingen. Børnene satte sig på gulvet i en rundkreds med hver deres faste plads. Ved samling bliver der brugt boardmaker kort for at vise dagens skema og vise hvis nogen havde fødselsdag. Ved samlingen fortæller børnene på skift en selvvalgt historie, dette sker for et par stykker af gangen. De andre elever bliver spurgt om de har spørgsmål eller kommentarer til den fortællende elev. Næste time iagttager vi 0. klasse, hvor de har dansk. Klasserummet er stort, børnene har faste pladser i rundkredsen, de sidder på gulvet, der er et skema med 3 forskellige rundkredse, alt efter hvilken gruppeopdeling det handler om. Læreren brugte klap til at få ro på klassen. Efter samling var der kommet endnu en lærer som tog børnehaveklassen. Denne lærer brugte også klap og takkede eleven hver gang der blev svaret på et spørgsmål. Vi var meget imponeret over hvor langt eleverne var i forhold til at læse og stave. De bruger Alfabetet på tapetet som bog, huset for at lære bogstaver, Halfdan Rasmussen til at gætte bogstav og rime på ord. De bliver delt ud, nogen alene, nogen i grupper, hvor de får forskellige spil de skal lave. Gennem hele undervisningen sidder børnene på gulvet omkring en overhead og ser på tavlen, til spillene sidder nogle ved pulte og andre på gulvet med eller uden et lille gulvbord. Børnene laver opgaver i små grupper de sidder stadig på gulvet. 2

3 Inden frikvarteret skal børnene vælge, hvad de vil lave i frikvarteret og det bliver skrevet op på tavlen. De børn der ikke lige ved, hvad de vil, kan vælge sig på, noget af det de andre har valgt og Næste time er også dansk, her arbejder børnene selvstændigt med tilpassede opgaver. Det var små spil hvor de kunne lærer af hinanden, hvis den ene havde prøvet spillet før. De sidder på stole eller på gulvet med en skammel som bord. De børn som sidder på stole, vender ryggen ud mod lokalet og der er høj afskærmning på bordet. Der er fuldstændig arbejdsro og læren hjælper, hvor det er nødvendigt. Læreren er meget energisk og engageret, hendes beskeder er korte og klarer, hun udstråler sikkerhed og vilje. Undervisningen bærer præg af at der er store forventninger til eleverne. Vi møder ind kl Børnene kommer ind fra frikvarter, der er ingen konflikter fra frikvarteret. Alle børnene samles i rundkreds på gulvet L skal være vikar på mellemgruppen de skal have læsning. Hun sætter sig ned i rundkredsen sammen med børnene men der går ca. fem minutter før alle børn er der. L giver 3 klap og børnene klapper tilbage L taler med lav og langsom stemme. De starter med at genopfriske aftalerne med hinanden om hvordan en læse time foregår. En pige bliver irettesat ved at L stille og roligt fortæller, hvad pigen skal gøre i stedet for. de øver de 120 svære ord, hvor børnene skal op til tavlen. Hvis de ikke selv kan, kan de få en hjælper. Hun kalder ord med stumt h for drille lyd. Hun omtaler børnene som stjerner de er stjerne børn. Hun er opmærksom så snart der er nogen som gør noget de ikke skal, de få et lille vink om at de skal rette ind, hun gør det med en hånd bevægelse eller med et blik på børnene. Ved hvert skift forklarer hun omhyggeligt hvad børnene nu skal gøre, og hvordan aftalerne er. Ud af 15 børn er der 13 som sidder ved border en som ligger på en madras og en som sidder på gulvet. Om tirsdagen har børnene en frikvarters makker. Børnene er gode til at sige undskyld og der var en dreng, som faldt og fik et knus af en anden dreng. Det er L som har bestemt hvordan børnene skal sidde om de skal sidde på stole eller på gulvet ved gulv pulte når de skal lave individuelle opgaver. Hun tager hensyn til hvordan børnene lærer bedst, om de har behov for at sidde ved siden af en veninde eller de skal måske skilles fra hinanden det samme gælder når de sidder i rundkreds. L vælger at blive i klassen i stedet for at løbe efter det hun manglede. En dreng tilbyder at hjælpe en anden dreng med at spidse hans blyanter og han havde også fundet hans penalhus. En pige sidder og leger med noget legetøj i stedet for at læse, hun slipper det så det falder på bordet med et bump. Hun ser rundt om der er nogen som har set det. En dreng går frem og tilbage efter nogle papirer, han kigger på os I dag er vi hos de ældste børn i indskolingen sammen med læren O. Hele Syd holdet har læsetime, på 3 forskellige niveauer. De holder forskudt pause fordi der er en koncert senere. Da vi kommer, har de fundet deres bøger og sidder og læser. Alle på nær to har stole som de sidder på ud af 14 3

4 børn, er der to som har benene nede, resten sidder med benene oppe på stole eller bordet, en sidder på gulvet og en ligger på sofaen. Nogle af børnene sidder afskærmet, alle læser og der er ro. Hvis de skal sige noget hvisker de. Børnene går på toilet uden at sige noget og de gør det stille. Læreren tager sig god tid til at snakke med den enkelte elev. Et barn spørger hvornår læsetiden er slut og O siger at hun ikke behøver spørge for han skal nok sige når de skal stoppe. I skrive tiden er børnene delt ud, så nogle er ude i fællesrummet og andre er i klassen. De fleste er gået i fælles rummet hvor også læreren befinder sig. Et barn som O tidligere læste med, er i klassen og læreren er i fællesrummet, snakker (hvisker) i skrive tiden, først vender han sig over mod to andre drenge, senere går han over til de andre drenge og visker til dem. I fælles rummet sidder børnene ved hver deres bord. To piger har bordene til at stå lidt tæt og de taler meget sammen. O tager det ene bord og flytter det lidt væk. Pigen åbner munden og spærrer øjnene op uden at sige noget O taler med hende om det hun skal lave og snakken ophører. Elever fra de andre hold kommer ud i fællesrummet lidt højt snakkende, O tager fat i dem to gange og det er ikke de samme, første gang klapper han en gang tysser på dem anden gang siger han to navne og så siger han hold mund, men hans elever læser uforstyrret videre. O siger på et tidspunkt, hvis jeg skulle skrive om alle de dumme ting jeg gjorde da jeg var lille skulle jeg skrive mange historier. L fortalte hvordan hun som barn havde lært at huske hvordan man stavede til sagde. Når vi spørger L om hun har nogle metoder hun arbejder efter, så siger hun at det har hun ikke som sådan, hun siger at det er hendes erfaring og det ligger på rygraden. 4

5 Bilag 2 Det kvalitative Semistrukturerede Interview - skole 1 Trivsels og inklusionsmedarbejder Vi hedder Kate og Jette, vi læser til pædagog på UCL i Jelling, vi er ved at skrive vores afsluttende bachelorprojekt. Vi skal bruge interviewet i en komparativ undersøgelse, hvor vi sammenligner to skoler i forhold til trivsel og urolige børn i indskolingen. Vi har lavet nogle undersøgelser og vil også lave et interview på en anden skole, det vi får ud af det vil blive brugt i vores bachelorprojekt. Vi er indforstået med at vi har tavshedspligt og det vil være anonymiseret når vi anvender det i opgaven. Vi vil gerne, hvis det kan lade sig gøre, at vi kan lave en lydoptagelse af interviewet med mobil telefon. Spørgsmål Må vi optage interviewet? Hvad kan du fortælle om dit arbejde? Hvad er din funktion på skolen? Hvad er dit primære arbejde? Hvordan arbejder du med det enkelte barn? Hvordan arbejder i med trivsel i indskolingen? Hvordan laver du opsøgende arbejde i forhold til indskolingen? Hvad gør i for at forbedre jeres metoder? Hvad gør skolen for at finde nye metoder? Er der mulighed for at komme på kursus for at lære om nye metoder? Er der mulighed for at sparre med kollegaer? Kender du til andre metoder til at styrke trivslen? Er du ansat på skolen eller i kommunen? 5

6 Referat af interview Jeg har ikke haft ret stor berøring med indskolingen, men jeg bliver brugt til vejledning og guidning. Jeg har blandt andet været med til at skaffe en kæde vest, til et barn med massive problemer, med at sidde stille, så hun bedre kan mærke sig selv. Jeg har været med til at lave en sansekasse til en pige, som havde problemer med at finde ro. Mit arbejder handler om at få kendskab til barnets spidskompetencer, om det er kropsligt, visuelt eller auditivt. Er det læringsstile i arbejder med? Jeg er ked af at sige, vi arbejder efter læringsstile, men det er med indover i forhold til det enkelte barn. Vi arbejder systemisk. Jeg er meget systematisk. Der er noget der hedder systematisk pædagogik, det handler meget om at aflive myter og indsamle fakta, hvor er det dette barn har problemer, det er jo ikke hele tiden, det har problemer. Ingen børn er urolige hele tiden, måske handler det om sult eller andre ting. Systemisk tænkning er lige så snart, der er nogen, der er i interaktion med hinanden og når én gør noget andet, påvirker det de andre. Jeg er inklusions vejleder og lærings og trivselsvejleder. Jeg er skema fri, det betyder jeg er mobil, man kan ringe til mig. Lærerne kan ringe til mig. Der er noget der hedder brandslukning, hvis der er et barn, der pludselig ikke kan rumme klassen. I en periode har jeg haft en drengegruppe her, hvor jeg har været meget stationær i læring og trivsel, så drengene har fået undervisning hos mig hele tiden i læring og trivsel, de har ikke været der alle på én gang. Jeg følger et barn ud i klassen, vi har en dreng, der sidder med sin computer hele tiden, hvor målet er at være i fællesskabet, målet er kun at kunne være i fællesskabet, han er slet ikke nået til at kunne lære. Målet er at finde zonen for nærmeste udvikling for alle også for voksne. Det gælder også om at finde lærernes zone for nærmeste udvikling i klassen og den interaktion der foregår der. Hvor kan man gå ind og skabe forandringer? Jeg er startet for et år siden. Mit arbejder er meget praktisk. Tit når jeg bliver kontaktet, så er det fordi der er opstået nogle problemer eller frustrationer hos barnet, hos den voksne eller begge steder, og hvordan gør man det? Det gør man med handling. Jeg tror på at de fælles oplevelser danner relationerne. Relationen skal være på plads, relationen dannes i de fælles oplevelse vi har, i de succeser vi har sammen, uanset hvilken kontekst vi står i, er der læring hele tiden. Vi kan ikke slukke for hverken børns eller voksnes læring. Jeg har nogle redskaber, men jeg står også af og til i en problematik, hvor jeg tænker, hvad pokker gør vi her, jeg bruger meget den systemiske indgang, hvad har vi, hvor virker det. Man må aldrig falde i den position, det er virkelig et mantra for mig, hvor man tænker, at børn altid er noget, det er 6

7 børn ikke altid, de er ikke altid noget, det sker nemt. Der hvor det barn er noget andet, det er det, der er interessant, den negative adfærd, er ikke interessant, det der er interessant, er når barnet gør noget andet, for det er der, man skal have fat i noget. Min uddannelse er pædagog, jeg har taget uddannelse i supervision ved Kempler. Min erfaring er inden for specialområdet, under min uddannelse var jeg på Spurvetoften i Brejning, hvor jeg stiftede bekendtskab med systematisk pædagogik og jeg har været i en specialbørnehave i Fredericia. Hvordan gør i med forældre samarbejdet her på stedet? Det er individuelt, men den positive relation til forældrene skal i så vid udstrækning være til læreren, det skal være den positive relation til læreren og de positive beskeder er fra læreren. Hvis der er nogle ting, som svære at arbejde med, eller vanskeligt at håndtere, så er det en god ide, at det er mig. Når der er problemer i hjemmet, er det også mig, som tager mig af det. Børn kan nemt få en tendens til, at det der fylder derhjemme, også kommer til at fylde i skolen. Hvis man kan indkapsle disse problemer til hjemmet og skolen kan blive det fristed, hvor jeg kan lære, det skal skilles fra hinanden. I indskolingen har man typisk meget mere forældre kontakt og her vil det typisk være SFO personalet der tager over. Der er lige så mange der boner ud i indskolingen, men her er det SFO pædagogerne, der typisk tager sig af det. Kulturen er at man skal gøre brug af det der virker, det kan være kooperativ læring, man bruger det der giver mening og det der virker. Jeg har lavet meget opsøgende arbejde, også fordi min stilling er ny, det er en lang proces, det jeg typisk gør, er at jeg får relationer til børnene, det er det første skridt, de børn som har brug for voksne, søger mig. Børn ved godt hvem vi er og komme af sig selv, de er opsøgende. Og så gælder det om for mig, at få lavet en kontakt. Vi kalder det ikke AKT her på skolen, det handler om trivsel og læring. Vi ser væk fra adfærden, for adfærden er et symptom. Hvad sker der i dette barn? I disse inklusions tider er der flere børn, som boner ud i ikke at kunne være sammen med så mange mennesker, og må til Kolding for at blive udret. Jeg synes at inklusion fungerer her på skolen, i det øjeblik at børn, som ikke tidligere ville have været i klassen, nu bliver undervist i det almene fællesskab. De bliver også inkluderet af deres kammerater. Problemfeltet ligger typisk, hos det enkelte barn, som har svært ved at honorere de krav der stilles, det er de nederlag de oplever, når de sidder i en kontekst og har en oplevelse af, at det her kan jeg ikke. Det her det kan jeg ikke, det her det kan jeg ikke. Jeg kan ikke det samme, som de andre, det er spejlet af, jeg kan ikke det samme som de andre. I nogle sammenhænge vil det ikke være det optimale. Der kommer nogle forventninger hjemmefra og fra skolen. Der kommer nationale test, som er det ultimative spejl for barnet. Man kan aldrig være bagud i den danske folkeskole. Nej!! man kan aldrig være bagud, man er på det niveau man er, det er derfor der er undervisnings differentiering og det har der været i mange år. Det kan være svært for det enkelte barn at kapere, at jeg sidder med nogle andre opgaver. Det handle om selvværd og selvtillid og balancen i det og det er trivselsarbejde. 7

8 Jeg har holdt oplæg for læregrupper, om svage eksekutive funktioner, der handler om at man kan gå fra tanke til handling jeg kan stave til alle ord i rækkefølge i en diktat, men tager man et ord ud kan jeg ikke stave til det, jeg ved hvordan jeg skal plus, men jeg kan ikke få det ned på papiret. Det er kernen i læreprocesser og det handler ikke om, hvor gode evner man har og de eksekutive funktioner kan der kompenseres for og trænes. Den anden trivsels vejleder, havde et oplæg med en lærergruppe om børn med særlige forudsætninger, det er interessant at begge grupper af børn, kan have det svært i forhold til trivsel og læring, men det er to forskellige indgange. Det der virker på den ene, virker ikke på den anden. Det er godt at der både er pædagoger og lærer, for lærerne kan ikke rumme det hele, de kan ikke klare alle opgaverne, vi kan ikke undervise og lærerne ved ikke det vi ved, jeg kan vejlede, jeg kan guide i forhold til undervisning, jeg kan bruge den kreative tænkning, ud af boksen tænkning og lave regning med Lego. De fleste af lærerne ønsker at få vejledning, men det er en balancegang, at formidle den på en god måde. Det handler om relationen. Der har været en stor flok på kursus i hvem styrer orkesteret klasserumsledelse, det rummer rigtig mange elementer, der har også været kursus i Fish i år. Den største udvikling af viden foregår i samarbejde, at vi gør brug af hinanden. Der har ikke været nogen på inklusions kursus direkte, men hvem styrer orkestret er også inklusion. Der er tid til sparring i teams hver morgen et kvarter og der er klasseteams og årgangsteams. Der er pædagogiskforum i januar. Vækstmodellen er en måde at arbejde med praksis på, det handler om hvad der virker, hvad ved jeg og hvilke nye tanker giver det mig, det handler om at få noget til at vokse. Der skal være konsultation en gang om ugen, hvor lærerne kan komme til pædagogiskforum. Der er strategier til det enkelte barn, hvis jeg får et opkald om et barn, der ikke kan være i fællesskabet længere. Struktur og mål og der bliver fulgt op på om det virker det vi gør. I frikvartererne er der gamebusters, det er elever fra 8. klasse, som kan sætte lege i gang. Jeg har haft samtale med en pigegruppe i indskolingen omkring ansvar for egne handlinger. 8

9 Bilag 3 Observation Skole 2 Iagttagere: Pædagog studerende Kate og Jette Sted: Indskolingen på skole 2 Hvad iagttager vi: Trivsel i indskoling i forhold til urolige børn Metode: Fortællemetoden / ustruktureret / semistruktureret Formål: Udvikling af praksis Skolen er aldersintegreret og der er flydende indskoling. Der er morgensang for hele skolen to gange om ugen, men ellers starter dagen i fællesrummet mellem hold Nord og Syd, hvor der gives fælles beskeder. Børnene kommer dryssende. Derefter går hold Nord og Syd i hver deres klasse. Vi er med hold Syd sammen med deres lærer A. De mindste børn går hen til deres klasse, hvor bordene står i en hestesko. 0. klasses lærer kommer for sent, det er aldrig sket før. Børnene starter med at spise deres lille madpakke. Læreren V tegner dagens forløb og hvornår der er pause på tavlen, uden at sige noget om det. Der bliver krydset af efter hver lektion. Der går noget tid med at læren tegner skemaet på tavlen. Børnene har ingen faste pladser. Der bliver lavet et vendespil om sammensatte ord. Kortene ligger på gulvet og børnene skal skiftevis vende kort og hvis ordene passer sammen får de et stik. Spillet går lidt i stå og efter et stykke tid ser det ud til at børnene keder sig. Ved lidt snak mellem et par børn sætter læreren sig hen på bordet hos dem, uden at sige noget. Børnene gør opmærksom på at det er pause tid men læreren siger, trods uro, nej, vi bliver lige færdige med det her. Det er svært for børnene at sidde stille og læreren flytter nu rundt mellem børnene. Det lykkedes at få gang i spillet igen, der bliver lavet stik og interessen vender tilbage dog er uroen der stadig. 10 minutter over tid giver hun op og siger at vi stopper nu for i er ikke interesseret nok og der er for meget uro. Læreren anvender et timeglas hvor reglen er at der skal være arbejdsro men timeglasset løber, men dette bliver kun delvist overholdet. På et tidspunkt sætter læren sig ved siden af et urolig barn men der er mange lidt urolige børn vendespillet tager lang tid. Læreren synger alle børn sætter sig som. gør. En anden metode hun anvender, er at tælle en to tre ro. Dette virker kun delvist. De nåede ikke det som var planlagt i den time. Der har været ballade i frikvarteret og to børn mangler. V siger at de er sure og kommer lige om lidt. Da de efter et stykke tid endnu ikke er kommet går hun ud for at se efter dem. Kommer tilbage og siger til et barn at han 9

10 vist har en forklaring at give. De to manglende børn kommer ind og sætter sig på en stol. V går stille rundt til hver af de tre, en efter en, taler med dem om hvad de laver i deres bog. Alle er rolige Fælles undervisning på hold syd A Læreren A er meget tydelig med sine ord. Et barn kaster med viskelæder, hvortil hun siger, du må helst ikke kaste med viskelæder, hvis der er en der får det i øjet bliver det i dårligt humør. Et barn sidder tæt på lærerens bord. A fortæller at det er fordi han har det svært og når han sidder der går det bedst. Foran hendes bord står der tre stole som bruges hvis der er behov for hjælp eller bare hvis nogle børn har lyst til at være hos læreren. Ved tegneopgaver er der mest koncentration. Hører du efter nu, se lige på mig. Der takkes hele tiden, klap, klap, klap bruges til at få ro. Den der siger de mest mærkelige ord får sjældent ordet. Ved brug af projektor, hvor børnene skal op til tavlen og pege, får de bevægelse. T er fremme i skoene, en drillepind, H fortæller det til læreren. T driller H. Fælles time med G Det var en time hvor børnene måtte gøre hvad de havde lyst til, de kunne læse, tegne eller lave lektier. G har problemer med T han går rundt i klassen og forstyrrer de andre børn. G følger ham ud i fællesrummet men han kommer ind igen senere, uden at have fået lov. Senere går han ud af døren til gangen, uden at G siger noget til ham, men han bliver stoppet af en far og da G når hen til døren, er T der og kommer med ind i klassen. I garderoben stå O ved sit rum. Hans regntøj ligger på gulvet. O er ved at samle det op med en, for mig, vred/sur attitude. Jeg spørger ham om han har brug for hjælp hvortil han siger nej det er bare træls at være mig. Han forsøger videre at hænge tøjet op og jeg siger at jeg ellers gerne vil hjælpe ham. Han siger, det ved jeg godt. Jeg bliver stående, kommer med små kommentarer om ting der er i hans rum. Du har asfalt liggende, der er små anderledes klumper i, du har også andre ting. Det er skatte siger han. I mellemtiden er det lykkedes ham at hænge regntøjet op. Han tager sit løbehjul og på vej ud siger han, jeg har engang fået karantæne med mit løbehjul. Var det for at køre inde du fik karantæne, spurgte jeg. Ja, hvordan vidste du det? Fordi du lige satte foden på mens du var inde og også fordi jeg også syntes det er i orden at man ikke må køre indenfor. Da skolen er slut kommer O og spørger om jeg vil skrive et navn på en lille tegning. Han giver mig også en af sine skatte. Der er pladsmangel i klasseværelset på hold syd. De har matematik i to hold, men der kommer nogle børn fra hold nord ind på hold syd. Det ser ud til at det må de godt. Problemet er at læreren på hold nord ikke er uddannet til matematik A har engelsk med hele hold syd der er 23 børn i klassen. Der er en god stemning, de synger på engelsk. I spisefrikvarteret viser læreren en engelsk tegnefilm, postmand Per. Børnene sidder pænt og spiser mens de ser film. Efter at have sat børnene i gang går læreren 10

11 ud for at hente nogle børn, som ikke er kommet ind til undervisning. Der har været en konflikt mellem nogle børn. 2 børn sidder og venter, men sidder stille, de har glemt skoletasken i det andet klasselokale. Der er arbejdsro. Dreng må sidde på gulvet. Inden de må gå får de forklaret hvad de skal gøre. Læreren siger at alle med grønt tøj må gå. G står i døren børnene går ind i fælles rummet, hvor de synger morgensang efter tekster der er hængt op på væggen. Det er hele indskolingen der er samlet. A spørger er der noget vi skal huske, et barn svarer at 6. klasse skal læse historie for dem. De går på hold kl G siger så lukker vi munden og hun tysser på dem. Der er høje stole med fodbræt til børnene, de sidder ved borde med plads til 4, hvor de sidder over for hinanden. To børn er oppe ved tavlen for at sige dato og vise dagens program med boardmaker. G tegner og skriver på tavlen, hvornår der er pause imens sidder børnene og venter G gennemgår det hun har skrevet på tavlen, mens hun tysser, for at få dem til at være stille. Som et sidste punkt er spil sat i parentes, G spørger hvad det betyder hvad skal der til for at få lov til at spille, et barn svarer at hvis man gør det man skal, får man lov til at spille, et andet barn siger, hvis man opfører sig ordentlig. G, du vipper da ikke på stolen. Nu er der nogen der snakker samtidig med mig. Hun tysser ofte på børnene. G siger, har man sin egen læsebog med, så er det den man læser i. Der er en dreng som vælger at læse i en anden bog selvom G siger at det er læsebogen han skal læse, en pige har siddet med hånden oppe et stykke tid hun siger at hun allerede har læst den to gange. G siger højt at, nu skal der være læse ro. Hun går rundt og snakker med de enkelte børn, de læser for hende, to drenge sidder og snakker, én har ingen bog. To piger snakker i stedet for at læse, anden dreng sidder uden bog, børnene taler med almindelig stemmer. En pige kommer til G og siger noget om en anden pige. G svarer, så har du vel sagt at hun skal lade være. G prikker den anden pige på skulderen med en blyant og siger og du har vel hørt efter. En dreng har hentet en hel kasse med bøger og G opdager det, tager kassen og siger kun en af gangen, i har ikke noget at bruge flere til. Så er de færdige med at læse og skal hente deres skrivehæfte i fællesrummet. De bliver sendt af sted to og to af gangen. G lægger ud med at holde øje. G siger højt, hvis man skal have hjælp, skal man ikke råbe, men man skal have fingeren oppe. En dreng har følt sig iagttaget af os, han fortæller at hans mor skulle møde på arbejde kl. 7. G svare at det heller ikke er nemt når man ikke er vant til at komme tidligt op. Den samme pige, som havde læst sin bog to gange, havde igen haft sin hånd oppe længe, til sidst siger hun at hun ikke gider sidde og vente længere. En dreng driller en pige han laver ikke noget, men kigger på pigen, han spørger om han må gå på toilet, får ja og går ud, der er mange som ikke laver noget, men de er rimeligt stille. Mange rækker hånden op. G siger det forstyrrer slet ikke ret meget, drenge, Hun tager hans madkasse. G ti` nu stille. Flere børn siger at de er sultne kl. er 10 minutter over 10. G har konfiskeret 3 madpakker og der er en som 11

12 siger han er sulten. Der er en som spørger om han må gå på toilet, G siger ja, men han hører det ikke og G siger ja det har jeg jo sagt. Dreng siger til G, jeg gider ikke læse, jeg kan ikke læse, hvortil G siger, der er forskel på ikke at gide og ikke at kunne. G siger til drengen, du skal ikke sidde og lave ingenting. Han leger med et eller andet og G siger til ham at han skal lade være med at lege og komme i gang. G vil have ham væk. drengen siger, nu skal jeg nok. G går tilbage til ham lidt senere. G siger, hvis du skynder dig at læse hjemme, så er du færdig inden jul, jeg ved du kan. G siger, nu snakker i mere end i laver noget, der stå en dreng på en stol, han har hånden oppe. Dansk timen er slut og et bord af gangen går i fællesrummet med skrivehæfterne, der er en som spørger, om de skal have madpakker og får et bestemt nej, i skal skynde jer ud og tage tøj på og så skal i løbe to gange rundt om sandkassen. G fortæller at der er fire børn, hvor der er psykolog ind over. Der er én med Tourettes, én med ADHD én med blodsukker sygdom og én hvor forældrene selv har kontaktet psykologen. H siger, jeg gider ikke komme tilbage fra løb. (så siger han noget grimt) G siger at det gider hun ikke høre på, det må han holde hjemme. H siger og hvad så? G går hen til ham og siger stille, så er det mig, der ringer til din mor. H siger at hans mor og far er skilt, jeg er sulten og jeg har ikke fået morgenmad. En pige siger noget til H, ny konflikt, G beder pigen sætte sig ned. H sidder og siger V han skal dø, V han skal dø, V han skal dø. Der er uro og G siger vi venter og bare kigge på hinanden O siger han har slået sig og bliver anerkendt. Ved mere uro siger G, vi øver os bare lidt mere i at tie stille. H og V viser at de ikke vil høre efter. G siger vi havde lige diskussionen i går, åbner du også lågen fra i går der hjemme? De klipper nissens skæg hver dag i december. Der kommer to piger ind af døren, G afværger ved at sige i må gerne blive ude for vi er ikke færdige endnu. To andre piger kommer til døren i fællesrummet og G siger K K (navne) I venter ude på gangen. Matematik på alle niveauer en gang om ugen. J snakker med rolig lav stemme han tysser ikke på dem, der små snakkes men J reagerer ikke på det, efter noget tid hvor J har gået rundt og hjulpet bliver der for meget støj og J siger 123 ro og siger til børnene, vi skal lige have lydniveauet lidt ned, en pige får hjælp til matematik, men efter et stykke tid henter hun dansk bogen og arbejder i den. J opdager det og sige hun skal lave matematik, pigen henter matematik bogen igen og J hjælper hende igen. Et andet barn spørger om de godt må male. J siger vi har matematik nu, så du må lave noget i matematik bogen. J vender ryggen til og koncentrerer sig om den enkelte. Der er en del uro og det bliver til grupperinger af snak og leg. 123 ro siger J. En pige sidder og fletter hår, hun bruger det meste af timen på det. 12

13 Bilag 4 Det kvalitative Semistrukturerede Interview skole 2 Socialfaglig rådgiver Familie og forebyggelse Tværfagligt center for Børn og Unge Vi hedder Kate og Jette, vi læser til pædagog på UCL i Jelling, vi er ved at skrive vores afsluttende bachelorprojekt. Vi skal bruge interviewet i en komparativ undersøgelse, hvor vi sammenligner to skoler i forhold til trivsel og urolige børn i indskolingen. Vi har lavet nogle undersøgelser og et interview på en anden skole, det vi får ud af det vil blive brugt i vores bachelorprojekt. Vi er indforstået med at vi har tavshedspligt og det vil være anonymiseret når vi anvender det i opgaven. Vi vil gerne, hvis det kan lade sig gøre, at vi kan lave en lydoptagelse af interviewet med mobil telefon. Spørgsmål Hvad kan du fortælle om dit arbejde og din funktion i forhold til indskolingen? Hvad er dit primære arbejde? Hvordan arbejder du med det enkelte barn? Hvordan arbejder i med trivsel i indskolingen? Hvordan laver du opsøgende arbejde i forhold til indskolingen? Hvad gør i for at forbedre jeres metoder? Hvad gør skolen for at finde nye metoder? Er der mulighed for at komme på kursus for at lære om nye metoder? Er der mulighed for at sparre med kollegaer? Kender du til andre metoder til at styrke trivslen? Det var lidt om hvad vi gerne vil vide noget om, men hvis der er andet du mener er vigtigt må du gerne bidrage med det. 13

14 Referat af kvalitativinterview Jeg vil starte med at fortælle, hvad mit primære arbejde er, for jeg er jo ikke ansat her på skolen, jeg er ansat ved det der hedder tværfagligt center for børn og unge ved Vejle kommune. Det er der hvor alle der har med støtte funktioner at gøre holder til, så som psykologer, sundhedsplejerske og sociale rådgivere. Vi holder til i Vinding i Vejle men vi er meget decentrale. Jeg er her og på en anden skole. Jeg yder råd og vejledning til lærer og pædagoger på skolen, det er konsultativt til lærere og pædagoger. Når vi synes at lille Marie ikke lige trives, hvad kan vi så gøre og hvad er der blevet gjort. Hvad kunne man med fordel prøve videre og man kunne også med fordel se på hvordan vi får den svære samtale, hvordan er det vi får det svære sagt og bibeholde det gode samarbejde, det er tit det der også er i spil i forhold til forældre. Jeg har det ene ben i den konsultative rådgivning. Det andet er at jeg tilbyder nogle forløb ude hos forældre, direkte i samtale med dem. Det hedder sig at det er 3-5 gange, men vi er ikke helt skarpe på det antal, for hvis det er 7 gange der giver mening, så gør vi det. Men min funktion handler om tidlig forebyggende indsats. Lille Peter kommer i skole og trives, men vi ved at mor er sygemeldt og vi ved, at far og mor lige er blevet skilt, her er noget svært. Det kan være, at det allerede er her, jeg kommer ind, for simpelthen at forebygge at lille Peter ikke kommer i mistrivsel. Jeg kunne f.eks. tage hjem til mor og høre hvad hun har brug for, så det er meget centreret om, hvad hun har brug for. Det kunne være, at få hende fulgt til lægen, eller at økonomien er helt i kaos og vi skal have lavet et buget til hende, det kan være jeg skal med i banken. Det kan være, vi skal have fat i sygedagpenge kontoret, for at få styr på det. Det er alt det der ligger bagved, der betyder noget for lille Peters trivsel, vi behøver ikke vente, på at han kommer i mistrivsel. Er der simpelthen afsat resurser til det? Det er en del af min funktion, det er fordi man i Vejle Kommune har valgt den tidlige indsats og forebyggelse, frem for at vi går og venter til vi faktisk er så bekymrede, at vi laver en underretning på det, så det kommer i familieafdelingen. Alt det vi kan løse her i normalsystemet mens det er småt, det gør vi. Jeg har sparring til lærer og pædagoger, hvor de bare kan komme til, åben dør. Jeg er her, hvor de bare kan stikke hovedet ind og der er ikke en masse administrativt, der skal ikke skrives en hel masse inden. Det er nemmere lige at komme forbi og sige hej, jeg undrer mig lige, så får vi lige en snak om det. Jeg prøver ikke kun at give gode råd, men prøver at få en snak omkring det, så de selv finder frem til, hvad giver god mening for dem, også hvis en lærer har brug for at se på, hvordan hun kan ændre noget i forhold til hendes undervisning. Det er forskelligt, hvordan de bruger det og det er forskelligt, hvordan skolerne er organiseret, og der oplever jeg en forskellighed på de to skoler. Denne skole har været hårdt ramt, i forhold til at ledelsen har været optaget af skolereformen og AKT vejlederen har været sygemeldt. Så der er nogle ting, som har strammet til. 14

15 Du spørger til teams. Jeg har været med ude hos nogle lærerteams, for at snakke om nogle børn, hvor det kunne være, jeg skulle inddrages. Det vi har gjort her er, at læreren har taget fat på mig i forhold til nogle enkelte børn, her er der et eller andet der ikke fungerer, så har vi holdt nogle fællesmøder med familien og nogle af dem har mundet ud i, at jeg tager hjem til forældrene. Ser I på hvordan trivslen er i hele klassen? Det er ikke det, der er min faglige opgave, det er typisk en psykolog, der vil komme ud og lave nogle observationer, det er skolepsykologen. Vi har i tværfagligt center nogle inklusionspakker, det er noget skolen kan bestille. Vi har haft omkring et barn her på skolen, hvor vi oplevede, at der var nogle problematikker med ham, men hvad med fællesskabet, når han nu har fået tildelt den rolle, kan han gøre noget for at bryde ud af den rolle, men de andre skal også være klar til også at give ham ny rolle. Her har man så, kunne bestille en inklusionspakke og her har psykologer varetaget opgaven, som at kommer her og holder nogle møder med teamet omkring klassen og med barnet og familien. Hvad så med klassen? Det er det der er AKT opgaven og det er også der psykologen kunne komme ud og tage observationer. Det er meget fællesskabet, det er også strukturen i organisationen, her er det i høj grad læreren selv der henvender sig. Lige nu har denne skole været med i et projekt, som SSP har arrangeret, Hvem Styrer Orkesteret, det er også kriminalitets forebyggende, her er en lærer og AKT medarbejderen med på kursus. Det er jo dejligt med ny viden men faren kan være, med kun få medarbejdere der har været på kursus, at vi ikke får det implementeret videre i hele organisationen. Er det så nok at sende 3-4 medarbejdere på kursus? Så skal der jo gerne være noget erfaringsudveksling og noget fra ledelsen, hvad er det man vil her, Jeg er nu heller ikke tilhænger af det kun én metode vi arbejder efter, men nogen gange kan man godt tænke, hvad er det vi skal arbejde mere med, så man ikke bare sender spred hagl ud. Hvordan lave du opsøgende arbejde? Det gør jeg ved at være her, jeg har haft meget samarbejde med en af lærerne i indskolingen. Kan du fortælle om nogen konkrete sager, hvor i er gået ind og gjort noget? Vi tænker forskelligt og det er der vi kan få lavet nogle forstyrrelser ved hinanden, så vi kan få lavet nogle nye sammenhænge. Hvis nogen kommer og siger, nu har den dreng gjort sådan og sådan og vi kommer til at sige, så er det sådan hver gang. Så kan vi tænke, gad vide hvad det er han vil sige med det og kunne der også være andre sider af historien vi kan folde den ud, vi kommer nemt til at lukke den for hurtigt. Fordi det er et lille samfund, hvor man nemt kommer til at få tildelt roller, det hænger lidt sammen med fællesskaberne. Fællesskaberne skal være klar til at give en anden rolle, fællesskaberne er vigtige, men også kulturen, klassekulturen og holdninger. Jeg har arbejdet som familierådgiver i rigtig mange år og nej hvor vi tænker forskelligt, det er der jeg bliver ramt, det er virkelig en kvalitet når vi tør folde det ud, når vi ikke bare lukker os om os selv og sige det er min virkelighed der giver mening, kunne man gøre noget andet. Vi har lavet en aftale om, at det er 15

16 psykologerne, der laver observationerne i klasserne, det holder jeg mig fra. Jeg er på stedet, jeg går rundt, jeg ser noget, når jeg kommer og når jeg går. Jeg har også nogle børn jeg snakker med, jeg går på læreværelset i pauserne, jeg kan tage hjem til familien og de sige det går så fint, men jeg vil gerne tale med barnet, for at få et barneperspektiv, forslag fra barnet, til hvad der kan gøres, de kan sige det ganske præcist, det er værd at være nysgerrig på, børnene er gode til at sige, hvordan de har det. Ved at døren står åben, får man også en fornemmelse af, hvordan er børnekulturen her på stedet. Er det et rart sted at være? Fra skolens side siger man, det er rart at jeg er der, Vi holder tværs møder og konsultativ møder og åben dør. Nu har man team rummene og så er det der man er, og der man kan sparre med hinanden. Der er altid mulighed for at ringe til mig og jeg sparrer med AKT. Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde et resursecenter, hvor vi kunne koordinere, hvem der gør hvad og hvorfor. Vi arbejder rigtig meget tværfagligt her på stedet. 16

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

Ugebrev 10 Indskolingen 2015

Ugebrev 10 Indskolingen 2015 Ugebrev 10 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære forældre i indskolingen I denne uge i punktform! Læringsfestival: På tirsdag skal en del af skolens lærere på læringsfestival. I den forbindelse er der specielle

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes.

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes. Læreplaner 2013 Praksisbeskrivelser: Vi har i år valgt at inddele læreplanen i to praksisbeskrivelser. Vuggestuerne er i år med i et aktionslæringsprojekt omhandlende konfliktløsning og dette danner udgangspunkt

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d.

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. KÆRE Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. vi glæder os til at være sammen med dig og vi håber vi får et godt samarbejde med din mor og far. Her er din stue, den hedder UGLESTUEN. Side 1 De

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder Uge: 2 Lave billeder Sted: Børnehavens fysioterapi-rum at male med fine bevægelser på småt papir at give sig tid til aktiviteter at udvikle de kreative evner En god oplevelse, hvor børnene var koncentreret

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Tylstrup Skoles Regelsæt

Tylstrup Skoles Regelsæt Tylstrup Skoles Regelsæt Revideret sommeren 2011. Tylstrup Skoles Grundregler Hils på hinanden Vis hensyn Tal pænt Lad andres ting være i fred. Adfærd på skolen indebærer: Brug indestemme. På gangen Gå

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND OPSAMLING STØT Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND HUSK: At holde orden i klassen.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Eleverne møder i god tid, så de selv kan få overtøj af, madpakke, taske på plads og få sagt farvel, inden morgensang begynder.

Eleverne møder i god tid, så de selv kan få overtøj af, madpakke, taske på plads og få sagt farvel, inden morgensang begynder. august 2012 ABC FOR INDSKOLINGEN ADRESSEÆNDRING AFLEVERING ANSVAR BESTYRELSE BLOMSTENS DAG BIRKEN BØGER CYKLER CYKELHJELM DELETIMER EKSTRA FRI ELEVRÅD Husk at give skolen besked via ForældreIntra om adresse-

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Pr. 01-01-13 Personalenormeringen

Pr. 01-01-13 Personalenormeringen Pr. 01-01-13 Personalenormeringen Morten Jørgensen Leder Jette Rasmussen - Pædagog Astrid Harmsen Elly Pedersen - Pædagog - Pædagogmedhjælper Studerende (halvårs og 3 mdr.) Gitte Sørensen - Pædagog Jørn

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

På sporet af ordet. -fang tyven. Ina von Barm og Alice Darville

På sporet af ordet. -fang tyven. Ina von Barm og Alice Darville På sporet af ordet -fang tyven På sporet af ordet Det er et sørgeligt syn, der møder bibliotekaren. Der har været tyve på spil. De har stjålet de 120 hyppigste ord i bøgerne, og der er nu længere hoved

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber - nytænkning og videreudvikling i det pædagogiske arbejde Juni 2014 Der var engang.. I 2010 begyndte Selvejerområdet

Læs mere

Rengøring: Uge 47: bh.kl: Agnes 1.-2. Kl: Søren 3.kl: Nickolas Uge 48: bh.kl: Andreas 1.-2. Kl: Tilde 3.kl: Selma.

Rengøring: Uge 47: bh.kl: Agnes 1.-2. Kl: Søren 3.kl: Nickolas Uge 48: bh.kl: Andreas 1.-2. Kl: Tilde 3.kl: Selma. Ugebrev 48 Indskoling mandag 26.nov-fredag d.30.nov Kære forældre i indskolingen: De første nisser har indfundet sig - vi gør ellers hvad vi kan for at holde dem hen til næste fredag, hvor vi holder bedsteforældredag.

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Anne-Mette H. Knudsen Neuro-Team. De mange perspektiver til forståelse af sammenhænge. ADHD konference, 05.09.2014

Anne-Mette H. Knudsen Neuro-Team. De mange perspektiver til forståelse af sammenhænge. ADHD konference, 05.09.2014 De mange perspektiver til forståelse af Louise Juul & Anne-Mette H. Knudsen Anne-Mette H. Knudsen, Cand.Psych.Aut. Særlige interesseområder: Børn, unge og voksne med ADHD og ASF. Neuropsykologi og neuropædagogik.

Læs mere

UGEBREV nr. 58 uge 02

UGEBREV nr. 58 uge 02 UGEBREV nr. 58 uge 02 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Det var rigtig rart at se alle børn og voksne igen efter en god lang juleferie. Alle er mødt op med godt humør, så vi har haft en fin første uge

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Ugebrev 16 Indskolingen 2015

Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Det ser ud til at foråret endelig har fundet Odsherred herligt, herligt. Det betyder bl.a., at der skal skiftes lidt ud i garderoben.

Læs mere

ADHD. øvelser. Viden om. Gennem

ADHD. øvelser. Viden om. Gennem ADHD Viden om øvelser Gennem &Leg Forord Med dette hæfte ønsker ADHD-foreningen at sætte fokus på ADHD på en ny og positiv måde. Vi ønsker, at eleverne i fællesskab prøver de udfordringer, som ADHD giver,

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Tilsynserklæring 2013/2014

Tilsynserklæring 2013/2014 Tilsynserklæring 2013/2014 2014 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Friskolen i Starreklinte

Friskolen i Starreklinte FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, marts 2013 UMV Undervisningsmiljøvurdering på Friskolen i Starreklinte Indholdsfortegnelse: 1. Indledning, baggrund og struktur for Undervisningsmiljøvurderingen

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere