Forslag til. Rammeaftale på det sociale område, det almene boligområde og dele af specialundervisningen. mellem

Transkript

1 Forslag til Rammeaftale på det sociale område, det almene boligområde og dele af specialundervisningen mellem Regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelserne i regionen 2010

2 Indledning Rammeaftale 2010 er en aftale mellem Regionsrådet og de 17 kommunalbestyrelser i region Sjælland om planlægning og udvikling på det sociale område og specialundervisningsområdet 1. I rammeaftalen koordineres udbuddet af pladser med kommunernes behov og takster for alle tilbud fastsættes. Rammeaftale 2010 er en aftale om ca pladser. Oversigt over de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen, findes i bilagsmappen. Tilbudsoversigter på de forskellige serviceområder viser pladsantal i de enkelte tilbud samt beliggenhedskommune og driftsherre. Tilbudsoversigter bygger på tal for Først i november 2009, når kommunerne indberetter deres takster, kan der etableres et sikkert overblik over udbud af pladser i Når det sker, vil tilbudsoversigterne i bilagsmappen blive ændret til 2010-udbudstal. Bilagsmappen findes på Rammeaftalen bygger på aftalte mål og principper for udvikling på det specialiserede socialområdet, se kapitel 3. Organisering af samarbejdet omkring rammeaftalen er beskrevet i kapitel 5. Rammeaftalen er udarbejdet af Region Sjælland på grundlag af redegørelser fra de 17 kommuner. I de foregående år har kommunerne redegjort for deres totale udbud og efterspørgsel på de serviceområder, der er omfattet af rammeaftalen. Med vedtagelse af rammeaftalen for 2009 blev det besluttet at forlade denne redegørelsesmetode og i stedet udvikle en skabelon for de kommunale redegørelser, der i forenklet form sætter fokus på behov for samarbejde, omstilling og udvikling. I stedet for totaltal for udbud og efterspørgsel bygger rammeaftale 2010 på kommunernes opgørelse af afvigelser i udbud og kommunernes vurdering af udvikling i efterspørgsel 2 i forhold til de tal, der blev meldt ind med rammeaftalen for Afvigelser karakteriseres ved antal og indhold, så det kan læses ud af den kommunale redegørelse fx at en øget efterspørgsel på institutionspladser til handicappede børn vedrører 2 pladser til børn med autisme. Parallelt med spørgsmål om afvigelse i udbud og efterspørgsel stiller redegørelsesskabelonen for 2010 spørgsmål om kommunernes langsigtede planer, der vil få konsekvenser for de serviceområder, der er omfattet af rammeaftalen 3. Rammeaftalen bygger på de data, der er meldt ind med de kommunale redegørelser. Behandling af data er foregået i et samarbejde mellem kommunerne og Region Sjælland, se kapitel 6. Det er ønsket, at rammeaftalen og samarbejdet i regionen skal understøtte den fortsatte udvikling af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. På er Rammeaftale 2010 med tilhørende bilag tilgængelig. På hjemmesiden kan man også holde sig orienteret om arbejdet med rammeaftalen. 1 Rammeaftalen er en aftale mellem 18 parter og vedtages af såvel Regionsråd som de 17 Kommunalbestyrelser senest d. 15. oktober Tidligere år har forudsætningen for indmeldte efterspørgselstal været, at de skulle have rod i de kommunale budgetter. Forudsætningen blev kritiseret, da det kommende års budget ikke er kendt på tidspunktet for indsendelse af de kommunale redegørelser. Med rammeaftale 2010 bygger de indmeldte efterspørgselstal på kommunernes skøn, der både forholder sig til udvikling i sagsantal/sagsindhold og til serviceniveau. 3 I rammeaftale 2010 indgår alene det såkaldte kan-område (SEL 6) Forsøg fra 2009 med at indsamle data om dele af det kommunale skal-område og de private tilbud, gentages ikke, da databehandling viste, at de indsamlede data ikke bidragede til den ønskede viden. Rammeaftale 2010 side 2 af 43

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 KAPITEL 1: OPSUMMERING NYE FOKUSOMRÅDER... 5 KAPITEL 2: RAMMEAFTALENS PARTER PARTERNES GENSIDIGE FORPLIGTELSER ÆNDRING AF EN INDGÅET RAMMEAFTALE KAPITAL 3: FÆLLES MÅL OG PRINCIPPER MÅL OG VISION FOR REGIONAL UDVIKLING KAPITEL 4: AFTALER VEDRØRENDE ØKONOMI BETALINGSMODELLER LOVBESTEMT OBJEKTIV FINANSIERING KAPITEL 5: SAMARBEJDET OM RAMMEAFTALEN NETVÆRKSGRUPPER Netværksgruppen for børn og unge Netværksgruppen for sikrede institutioner Netværksgruppen for stofmisbrug Netværksgruppen for voksne handicappede Netværksgruppen for sindslidende Netværksgruppen for herberg og forsorgshjem Netværksgruppen for Specialundervisning og Hjælpemidler PERMANENTE ARBEJDSGRUPPER mandsarbejdsgruppen Økonomigruppen Arbejdsgruppen vedrørende tilsyn Arbejdsgruppe om tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere AD HOC ARBEJDSGRUPPER Bruger- og pårørende arbejdsgruppen KAPITEL 6 UDVIKLING PÅ RAMMEAFTALENS SERVICEOMRÅDER HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE SIKREDE INSTITUTIONER PERSONER MED MISBRUG VOKSNE HANDICAPPEDE VOKSNE SINDSLIDENDE HERBERG OG FORSORGSHJEM KVINDEKRISECENTRE SPECIALUNDERVISNING OG HJÆLPEMIDLER: VISO KAPITEL 7: OPFØLGNING FOKUSOMRÅDER AFLASTNING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE Konklusion vedrørende aflastning til børn og unge Konklusion vedrørende aflastning til voksne BOTILBUD TIL VOKSNE HANDICAPPEDE Konklusion vedrørende indsats botilbud til voksne handicappede KAPITEL 8 AFTALER VEDRØRENDE GRØNLAND OG FÆRØERNE GRØNLAND FÆRØERNE Bilagsliste Bilag kan ses på Rammeaftale 2010 side 3 af 43

4 Kapitel 1: Opsummering De kommunale redegørelser for 2010 tegner et billede af udviklingen på det specialiserede socialområde, hvor efterspørgsel af pladser i det store og hele er dækket af tilbuddene på området. Mange kommuner arbejder for udbygning af kapacitet i eget regi, idet der ønskes en højere grad af selvforsyning og nærhed i tilbudsstrukturen. Der meldes dog samtidig om behov for samarbejde om de specialiserede tilbud, der ikke er underlag for at etablere i de enkelte kommuner. I kapitel 6 tegnes med baggrund i de kommunale redegørelser et billede af udviklingen på de serviceområder, der er omfattet af rammeaftalen. Tre områder var i rammeaftalen for 2009 udpeget som særlige fokusområder: Botilbud til voksne handicappede Aflastning voksne Aflastning til børn og unge Botilbud til voksne handicappede Områdets udvikling ser fortsat ud til at kalde på overvejelse om tilpasning af antal pladser. I 2010 forøges efterspørgsel af pladser med 33, mens udbud forøges med 42. I overslagsårene udlignes gabet mellem udbud og efterspørgsel af pladser på botilbudsområdet, men 4 kommuner oplyser, at de har planer om etablering af boliger til handicappede i lokalområdet, der forventes at frigive kapacitet i 107 og 108. I vurdering af spørgsmålet om tilpasning af antal pladser skal medtænkes, at netop på området voksne handicappede er der i region Sjælland flere pladser i de sociale tilbud, end kommunerne i regionen benytter, idet der er tradition for at sælge pladser til kommuner uden for regionen. I rammeaftalens afsnit 3.1 formuleres det som en målsætning at fastholde antallet af sociale tilbud som led i at styrke beskæftigelse, bosætning og dermed regional udvikling. Udviklingen på området voksne handicappede kalder endvidere på overvejelse om tilpasning af indhold af pladser. 3 kommuner melder om initiativer, der målretter indholdet af pladser på nogle af de områder, kommunerne efterspørger: Yngre med dobbeltdiagnose, kørestolsbrugere og hjerneskadede. Kommunernes indberetninger viser imidlertid, at der fortsat mangler pladser til autister, fysisk handicappede samt handicappede med ADHD og udadreagerende adfærd. I 2009 har Guldborgsund, der er udvalgt som initiativkommune på området, se kapitel 7, stået i spidsen for supplerende undersøgelse af specialisering og samarbejde på området. Undersøgelsen er resulteret i oversigter over hvilke kommuner, der inden for de kommende 5 år forventer at købe henholdsvis sælge pladser inden for 6 specialiserede målgrupper. Undersøgelsen er endvidere resulteret i oversigter over hvilke kommuner, der set ud fra en geografisk betragtning, vil kunne samarbejde om køb og salg af pladser. Guldborgsund har hermed afsluttet sin opgave som initiativkommune. Det videre samarbejde foregår i netværksgruppen for voksne handicappede, der i henhold til kommissorium én gang årligt har til opgave at give styregruppen en vurdering af områdets udvikling. Rammeaftale 2010 side 4 af 43

5 Aflastning til børn og unge Med etablering af nye pladser i Slagelse ser det ud til at være bragt balance mellem udbud og efterspørgsel. I 2009 har Slagelse, der er udvalgt som initiativkommune på området, foretaget supplerende undersøgelse på området, se kapitel 7. Resultatet af undersøgelsen bekræfter, at øget efterspørgsel på området dækkes dels af de nye pladser, der er under etablering og dels af det potentiale for at udvide kapacitet, der findes både i de offentlige institutioner og i private aflastningstilbud. En rapport om resultaterne fra denne undersøgelse forventes at foreligge i efteråret Rapporten vil danne grundlag for et afsluttende temamøde med kommunerne med henblik på eventuel dannelse af kommunale klynger, som vil kunne samarbejde om at løfte den videre udvikling af tilbudsviften. Aflastning til voksne På dette område har lokale initiativer ligeledes bragt balance mellem udbud og efterspørgsel. I 2009 har Holbæk, der er udvalgt som initiativkommune på området, foretaget supplerende undersøgelse på området. Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med Slagelse og kombineret med undersøgelsen vedrørende aflastning til børn og unge. Resultatet af undersøgelse bekræfter, at der er balance mellem udbud og efterspørgsel på området. En rapport om resultaterne fra denne undersøgelse forventes at foreligge i efteråret Rapporten vil danne grundlag for et afsluttende temamøde med kommunerne med henblik på eventuel dannelse af kommunale klynger, som vil kunne samarbejde om at løfte den videre udvikling af tilbudsviften. 1.1 Nye fokusområder Redegørelserne for 2010 peger på en række nye opmærksomhedspunkter: Døgntilbud til børn: Udvikling på området døgntilbud til børn og unge kalder på overvejelse om etablering af pladser. Efterspørgsel stiger tilsyneladende mere end kapaciteten udbygges. Nye pladser vil, ifølge de indmeldte oplysninger, skulle målrettes børn med autisme og psykiatriske problemer. Udviklingen på børn- og ungeområdet kalder endvidere på overvejelse om, hvordan det sikres, at indholdet af eksisterende pladser ændrer sig i takt med, at målgruppen ændrer sig. Generelt ses en tendens, hvor antallet af børn med Downs syndrom falder, mens antallet af børn og unge med autisme og ADHD stiger. Døgntilbud til børn bliver fokusområde i Der følges op på området i en organisering svarende til den, der er fulgt i 2009, hvor der blandt de store udbydere på området bliver valgt en initiativ- kommune/region, der i samarbejde med de øvrige store udbydere skal beskrive løsninger og forelægge disse for styregruppen. Initiativkommuneforpligtelsen omfatter: Samle udbyderne på området undersøge om kapacitet kan tilpasses i tilknytning til det eksisterende udbud. Indlede dialog med kommuner, der efterspørger. Udarbejde oplæg til styregruppen med beskrivelse af løsningsmuligheder eller oplysninger om umiddelbare iværksættelsesinitiativer. Iagttage mulighed for at samarbejde med netværksgrupper. De store udbydere på området er Region Sjælland og Holbæk. Holbæk varetager initiativforpligtigelsen og de opgaver, der følger med denne. Rammeaftale 2010 side 5 af 43

6 Sikrede institutioner: Udvikling på området sikrede institutioner kalder på overvejelse både om etablering og lokalisering af pladser. Overvejelser herom er imidlertid ikke et anliggende for enkelte kommuner eller regioner, da beslutninger på området træffes på nationalt plan. Hertil kaldes på overvejelse om de forhold, der påvirker efterspørgsel af pladser; retspolitiske tiltag, politiets efterforskningspraksis, kommunernes sagsbehandling mv. Det skrives ind i kommissorium for netværksgruppen på området at overveje, om initiativer i de enkelte kommuner eller i samarbejde mellem kommuner vil kunne påvirke efterspørgslen i nedadgående retning. Behandlingstilbud til misbrugere: Udvikling på området behandlingstilbud til misbrugere kalder på overvejelse om etablering af pladser især til unge med behov for substitutionsbehandling og unge med misbrug af hash og hurtige stoffer. Området er imidlertid kendetegnet af stor dynamik og kendetegnet af, at mange opgaver kan løses i privat regi. Der tages derfor ikke initiativer til opfølgning på området, der ligger ud over, at netværksgruppen ifølge kommissorium har til opgave i årsrapport at give en vurdering af områdets udvikling. Botilbud til voksne sindslidende: Udvikling på området for botilbud til sindslidende kalder på overvejelse om, hvordan det sikres, dels at indholdet af eksisterende pladser ændrer sig i takt med, at målgruppen ændrer sig og dels, at mennesker med sindslidelse får mulighed for at flytte ud af botilbud, når de ønsker det og ville profitere heraf. Ved bedre mulighed for udflytning vil der kunne skabes et flow på området, så pladserne i botilbud kunne stilles til rådighed for nye brugere med behov herfor. Overvejelse om muligheden for at skabe flow på området er allerede en del af kommissorium for netværksgruppen for voksne sindslidende. Herberg og forsorgshjem: Udvikling på området herberg og forsorgshjem kalder på initiativer for så vidt angår lokalisering af pladser; men en vigtig faktor for vedligeholdelse af kapaciteten er, at der stilles alternative botilbud til rådighed for den gruppe af brugerne, der har behov herfor. I kommissorium for netværksgruppen skrives ind, at netværksgruppen skal beskrive og komme med forslag til løsning af den problematik, der ligger i at herberg og forsorgshjem sander til, fordi der mangler alternative botilbud til den del af forsorgshjemsbrugerne, der har behov herfor. Specialundervisningsområdet: Der skal fortsat arbejdes med at skabe større gennemsigtighed i tilbuddene, således at sammenhængen mellem kvalitet, indhold og pris sikres og er synlig. Overvejelse herom er allerede en del af kommissorium for netværksgruppen for specialundervisning og hjælpemidler. Der kan fortsat anvendes abonnementsaftaler med driftskommunerne om Kommunikationscentrenes ydelser. For så vidt angår tilbud til børn på tale- høre- synsområdet med udgangspunkt i udbud i Slagelse Kommune skal der være opmærksomhed på en bæredygtighedsproblematik og den enkelte kommunes hjemtagning, som har konsekvenser for tilbuddets mulighed for at overleve. For 2010 meldes om tilstrækkeligt grundlag for driften af tilbuddet. Rammeaftale 2010 side 6 af 43

7 Problemstillingen vil blive fulgt tæt og belyst nærmere i begyndelsen af Jf. principper for samarbejde i rammeaftalen og kommunernes samarbejdsaftale. Se kapital 3. Hjælpemidler: Også på dette område består en problematik om forsyningssikkerhed. Specialrådgivningen i Holbæk giver foreløbig kommunerne i regionen sikkerhed for forsyning. Efterspørgsel til Specialrådgivningen er imidlertid nedadgående, hvilket rejser spørgsmålet om, hvor stor en nedgang i efterspørgsel Specialrådgivningen kan tåle. Hvad udgør det minimum, der sikrer Specialrådgivningens eksistens? Problemstillingen vil blive fulgt tæt og belyst nærmere i begyndelsen af Jf. principper for samarbejde i rammeaftalen og kommunernes samarbejdsaftale. Se kapital 3. Takstudvikling: Det anbefales, at taksterne for 2010 maximalt må stige med den generelle pris- og lønudvikling fratrukket 2 procentpoint. For øvrige aftaler om økonomi, se kapital 4. Overtagelse af tilbud: Med rammeaftalen for 2010 overtager Roskilde Kommune 4 af de tilbud, som hidtil har været drevet af Region Sjælland: Koglerne, Dagbehandlingscentret, Hørhus og Margrethehøj. Rammeaftale 2010 side 7 af 43

8 Kapitel 2: Rammeaftalens parter Samarbejdet om rammeaftalen involverer følgende politiske og administrative organer. Bruger- og interesseorganisationer Politiske niveau Administrativt niveau 17 Kommunalbestyrelser Kommunernes Kontaktråd Kommunale forvaltninger Arbejdsgrupper med medlemmer fra både kommuner og region: Ad hoc arbejdsgrupper Regionalt Udviklingsråd Kontaktudvalget Styregruppen for Rammeaftale Permanente arbejdsgrupper Regionsrådet Region Sjælland 7 netværksgrupper Politiske organer Regionsrådet i Region Sjælland og de 17 kommuners kommunalbestyrelser. Kontaktudvalget bestående af de 17 borgmestre i regionen og formanden for Regionsrådet. Kontaktudvalget sikrer samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. Kommunekontaktrådet, nedsat af KL til at samordne kommunernes virksomhed i region Sjælland, består af de 17 borgmestre og 13 supplerende medlemmer i alt 30 medlemmer. Regionalt udviklingsråd i region Sjælland. På det politiske niveau træffes beslutningerne som led i rammeaftalen først og fremmest i de enkelte kommunalbestyrelser og i Regionsrådet. Det sker som udgangspunkt ved kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets godkendelse af selve rammeaftalen. Imellem de årlige rammeaftaler behandler kontaktudvalget sager med tilknytning til rammeaftalen. Administrative organer Styregruppen for rammeaftalen nedsat af kontaktudvalget. På administrativt plan er aftalt samarbejde mellem sekretariaterne for rammeaftalen og det regionale udviklingsråd. Rammeaftale 2010 side 8 af 43

9 På administrativt niveau er styregruppen initiativtager til og ansvarlig for de samarbejdsprojekter, der skal virkeliggøre rammeaftalens målsætninger. Under styregruppen er nedsat en række netværksgrupper og arbejdsgrupper, se kapitel Parternes gensidige forpligtelser Såvel kommuner som region har i henhold til lov om social service 5 pligt til at drive de sociale tilbud, som de overtog fra de tidligere amter. Tilbuddene skal drives og udvikles i overensstemmelse med rammeaftalen 4. Hertil har regionerne i henhold til lov om social service 6 pligt til at koordinere kapaciteten og sammensætningen i de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud. Koordineringen skal sikre, at der på landsplan er den nødvendigt kvalitet, det nødvendige antal pladser og at regionerne gensidigt kan aflaste hinanden. Tilbuddene omfatter specialundervisningstilbud, sociale tilbud og sikrede afdelinger til børn og unge 5. Såfremt en kommunalbestyrelse har overtaget et af de omhandlede tilbud, overtages også koordineringsforpligtelsen. Kontaktudvalget skal mindst en gang i hver valgperiode drøfte, om der er sociale tilbud og/eller specialundervisningstilbud, som drives af Region Sjælland, der mere hensigtsmæssigt kan overgå til en beliggenhedskommune. Denne drøftelse finder sted i forbindelse med rammeaftalens indgåelse. En kommune kan til enhver tid rejse anmodning om overtagelse af tilbud drevet af Region Sjælland, men det er aftalt, at en sådan anmodning normalt indgår i den almindelige rammeaftaleproces via den kommunale redegørelse. Hvis en kommune ønsker at ændre ejerskabet for en institution beliggende i kommunen for eksempel fra regionen til kommunen, skal dette forinden drøftes i Kontaktudvalget. Kommunalbestyrelsen meddeler via den kommunale redegørelse sit ønske til regionen, som sørger for, at sagen fremlægges i Kontaktudvalget. I Kontaktudvalget vurderes, om den ønskede ændring har konsekvenser for den vifte af tilbud, som efterfølgende vil stå til rådighed. Beslutning om overdragelse og tidspunkt herfor indgår i den efterfølgende rammeaftale. Den beliggenhedskommune, som overtager et regionalt drevet tilbud, kan ikke nedlægge tilbuddet eller omlægge det til andre målgrupper, med mindre det aftales i forbindelse med indgåelse af eller ændring af rammeaftalen. Udgangspunktet for fastsættelsen af vilkårene for en kommunes overtagelse af en institution er servicelovens 186 med tilhørende bekendtgørelse nr. 782 af 6. juni Medarbejderne i tilbuddet overdrages i henhold til lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Virksomhedsoverdragelsesloven). I forbindelse med overdragelsen af et regionalt drevet tilbud skal Kommunalbestyrelsen og Regionsrådet indgå en forpligtende aftale om overdragelse af aktiver, passiver, rettigheder og pligter knyttet til tilbuddet. 4 Både kommuner og region kan oprette enkeltmandstilbud efter konkret indgået aftaler om finansiering. 5 Forpligtelsen omfatter i Region Sjælland Kolonien Filadelfia, Refsnæs Synscenter, Kofoedsminde, sikret institution for voksne udviklingshæmmede og Stevnsfortet samt Bakkegården, sikrede institutioner for børn og unge. Rammeaftale 2010 side 9 af 43

10 Kommunalbestyrelsen overtager den regionale forsyningsforpligtelse i forhold til det overtagne tilbud, og tilbuddet skal indgå i rammeaftalen. 2.2 Ændring af en indgået rammeaftale Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure, der sikrer, at tilbuddenes kapacitet løbende tilpasses behovene på området. Den løbende tilpasning skal undgå henholdsvis tomme pladser og dermed høje takster samt for få pladser og dermed ventelister. Det aftales, at rammeaftalens parter gensidigt har pligt til at holde hinanden orienteret om justeringer, herunder konsekvenser for taksterne, ved indberetning til styregruppen. Driftsherrer kan uden godkendelse ændre deres produktion med +/- 20 % af årets bruttobudget. Sager om større ændringer og sager om oprettelse og nedlæggelse af tilbud forelægges Kontaktudvalget via styregruppen. Derved sikres styregruppen overblik over udviklingen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Sager, der skal behandles af styregruppen, fremsendes til Region Sjælland, som varetager sekretariatsfunktionen for styregruppen. Når en sag har været behandlet i Kontaktudvalget, indgår sagen i den kommende rammeaftale, hvor den formelle godkendelse af ændringen sker. Såfremt en driftsherre står med akut behov for at reducere antallet af pladser ud over de 20 % eller at nedlægge en institution, skal driftsherren sikre, at styregruppen involveres så tidligt som muligt, at der etableres en dialog med de kommuner, der er brugere af institutionen og at der for de brugere, som nedlæggelsen berører, er etableret alternative foranstaltninger 6. Hvis styregruppen i en konkret sag vurderer, at reduktion eller nedlæggelse af pladser vil udgøre et akut problem for forsyningssikkerheden, kan styregruppen i forbindelse med, at sagen videresendes til Kontaktudvalget, anmode driftsherren om gennemførelse af den planlagte reduktion/ændring afventer Kontaktudvalgets behandling. Styregruppen kan foretage nødvendige mindre korrektioner i rammeaftalen, som er forårsaget af åbenlyse fejl eller forglemmelser. Ligeledes kan styregruppen initiere udviklingstiltag i form af udredninger og andre forberedelser, der sigter på drøftelse i forbindelse med en kommende rammeaftale. Sager om takstændringer besluttes ikke af styregruppen, men kan undtagelsesvis forelægges Kontaktudvalget. 6 Der henvises til takstaftalen: Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regions Sjælland og Regions Sjælland 2009 for beskrivelse af aftale om finansiering af tomgangsudgifter i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud. Takstaftalen findes i bilagsmappen. Rammeaftale 2010 side 10 af 43

11 Kapital 3: Fælles mål og principper Rammeaftalen er et planlægningsredskab, som skal medvirke til den nødvendige koordinering og udvikling af tilbuddene i regionen. Som overordnede pejlemærker herfor er aftalt en række mål og principper. Koordinering af tilbud skal sikre, at den til enhver tid eksisterende kapacitet på området bliver udnyttet så effektivt som muligt. For at sikre koordinering er der aftalt en række overordnede principper: Information og dialog om ændrede behov og prioritering på myndigheds- og brugerniveau. Rettidig omhu også på andre myndigheders vegne. Dynamiske kapacitetsjusteringer med fokus på udvikling og nye behov. Brugerhensyn, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. Fælles ansvar for brugere det kan være svært at finde plads til. Med de centrale principper for koordinering understreges det, at både Regionen og kommunerne under hensyn til de generelle økonomiske vilkår er forpligtet til at tilpasse kapaciteten til efterspørgslen med respekt for både brugere, andre myndigheder og udbydere. Udvikling af tilbud hviler på tilsvarende fælles mål og visioner. Det er aftalt, at regionens tilbud, uanset driftsherre, skal sikre; borgere med særlige behov, adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles. borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer, dog ud fra et nærhedsprincip. Den socialpolitiske linje tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. Med til at tegne samarbejdet i region Sjælland er endvidere de 7 principper, som kommunerne har fastlagt i regi af Kommunekontaktrådet for samarbejdet vedrørende forsyning og udvikling af tilbud på social- og specialundervisningsområdet: At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området. At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølje m.v. At såvel brugerkommuners overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i relevant KKR-regi). At det drøftes i KKR-regi hvilke områder/tilbud, der skal samarbejdes om. Rammeaftale 2010 side 11 af 43

12 At indgåelse af forsyningsaftaler el.lign. mellem to eller flere kommuner også skal inddrage hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed. At aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalancere såvel sælgerkommunens som køberkommunens hensyn. At driftsherren vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt. Der er god overensstemmelse mellem de mål og visioner, som kommunerne og Regionen i fællesskab arbejder for og de mål og principper, som er fastlagt i samarbejdsaftalen mellem kommunerne. De mellemkommunale aftaler er skrevet ind i rammeaftalen i ønske om, at rammeaftalen skal afspejle de konkrete prioriteringer, strategier og politiske visioner, der arbejdes med på rammeaftalen område. 3.1 Mål og vision for regional udvikling Blandt rammeaftalens parter er det aftalt, at region Sjælland skal være en attraktiv region med gode rammer for udvikling i relation til at arbejde, bo og leve. Historisk betinget er der i regionen flere pladser i de sociale tilbud, end kommunerne i regionen benytter. Der er tradition for at sælge pladser til kommuner uden for regionen. Det er en målsætning at fastholde antallet af sociale tilbud som led i at styrke beskæftigelse, bosætning og dermed regional udvikling. I forbindelse med salg af pladser er det driftsherren for tilbuddet, der tager stilling til konkrete anmodninger om køb af pladser. Rammeaftale 2010 side 12 af 43

13 Kapitel 4: Aftaler vedrørende økonomi Omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om 7. Med rammeaftalen træffes beslutning om takster for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen samt en række overordnede principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller Kommunerne har tilkendegivet, at de samme principper anvendes i forbindelse med beregning af taksterne på skal-tilbuddene. Aftaler om økonomi hviler på følgende principper: Mindst mulig administration Der lægges vægt på, at takstsystemet skal være gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, region og institutioner. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt omfatter et så bredt felt af ydelser, så hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås. Færrest mulige takster Brugerne af de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen har ofte et varierende og svingende funktionsniveau og deraf følgende behov for bistand, pleje eller omsorg. Der lægges derfor vægt på, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse inden for samme målgruppe. Der fastsættes en basistakst for de enkelte målgrupper. Dette betyder, at der i samme tilbud, som omfatter flere målgrupper, fastsættes flere basistakster. Færrest mulige tillægsydelser Der lægges vægt på, at taksten dækker de ydelser, som tilbuddets målgruppe har behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt m.v.. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitation. 4.1 Betalingsmodeller Inden for rammerne af ovenfor nævnte principper er aftalt følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling Afregning for tillægsydelser Abonnements- eller kontraktbetaling Objektiv finansiering Abonnementsordningerne kan fortsat anvendes, idet kommunerne kan indgå aftaler med driftskommunerne om kommunikationscentrenes ydelser vedr. tale-høre-syn. Arbejdet med at sikre en større gennemsigtighed i kommunikationscentrenes ydelser fortsættes. 7 Se afsnit 6.9 om VISO 8 Principperne er fastlagt i takstaftalen: Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland 2009 vedtaget i styregruppen for rammeaftalen i marts Aftalen findes i bilagsmappen. 9 Aftalen om omkostningsberegninger og betalingsmodeller har hjemmel i Lov om social service, Sundhedsloven, Folkeskoleloven og Lov om specialundervisning for voksne. Videre hviler takstaftalen på KL s og Amtsrådsforeningens fælles vejledning om omkostningsberegning og betalingsmodeller på det specialiserede socialområde og dele af specialundervisningsområdet fra oktober Rammeaftale 2010 side 13 af 43

14 4.2 Lovbestemt objektiv finansiering Som hovedregel dækkes udgifterne til de lands- og landsdelsdækkende tilbud af en takst for brugen af tilbuddet. Der er dog visse undtagelser fra denne hovedregel fastsat ved bekendtgørelse. Udgifter til specialrådgivningsfunktionerne ved de sociale tilbud fordeles efter folketal på de kommuner, der har adgang til at benytte rådgivningen. Tilsvarende fordeles udgifterne til specialrådgivningsfunktionerne, der alene omhandler småbørn på de kommuner, der kan benytte tilbuddene efter antallet af 0 6-årige i de pågældende kommuner. Udgifterne til driften af Kofoedsminde, sikret institution for personer med nedsat psykisk funktionsevne med dom til ophold på sikret afdeling, fordeles mellem alle landets kommuner efter folketal. På sikrede institutioner for børn og unge finansieres driften forskelligt alt efter grundlaget for den unges ophold. Ophold på social indikation finansieres som øvrige ophold for børn og unge ved takst, mens ophold der træder i stedet for varetægtsfængsling og ophold, der er et led i en idømt ungdomssanktion fordeles efter folketal på de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddet. Taksten for de lands og landsdelsdækkende undervisningstilbud afregnes efter en objektiv finansiering efter folketal i de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddet. Rammeaftale 2010 side 14 af 43

15 Kapitel 5: Samarbejdet om rammeaftalen Styregruppen er ansvarlig for samarbejdet om rammeaftalen. Som rettesnor for samarbejdet er aftalt følgende principper: At styrke samarbejdet omkring kvalitetsudvikling med afsæt i kommunale og regionale kompetencer. At styrke den faglige indsats overfor borgerne, blandt andet i form af vidensdeling og fælles faglige uddannelsesinitiativer. At styrke faglige netværk på tværs af kommune- og regionsgrænser. At der løbende tages udviklingsinitiativer på det sociale område, hvor der arbejdes med fælles temaer. Under styregruppen er nedsat en række netværksgrupper og arbejdsgrupper permanente og ad hoc. 5.1 Netværksgrupper Styregruppen har nedsat 7 netværksgrupper 10, der inden for hver deres serviceområde skal give input, der kan understøtte styregruppens opgave med at følge op på udvikling og kvalitet samt sikre, at central faglige viden faglig og organisatorisk er et fælles grundlag for opgaveløsningen i region Sjælland. Netværksgruppernes opgaver i forhold til rammeaftalen er beskrevet i kapitel 6. Yderligere oplysninger om netværksgrupperne og referater fra møderne er tilgængelige på Kommissorium for netværksgrupperne findes i bilagsmappen Der er netværksgrupper inden for områderne: Børn og Unge Sikrede Institutioner Stofmisbrug Voksne Handicappede Voksne Sindslidende Herberg og Forsorgshjem Specialundervisning og Hjælpemidler Netværksgrupperne er fortrinsvis sammensat af medarbejdere i myndigheds- og planlægningsfunktioner. KKR udpeger de kommunale deltagere og Region Sjælland udpeger regionens deltagere. Udgifter i forbindelse med netværksgruppernes arbejde afholdes på skift af de deltagende kommuner og regionen. Der sendes ikke regninger til deltagerne. Tovholder for netværksgruppen er ansvarlig for fordeling af udgifter. 10 På styregruppens møde d. 19. januar 2009 tog styregruppen til efterretning, at netværksgruppen for kvindekrisecentre ikke etableres bl.a. med henvisning til, at repræsentanter fra kvindekrisecentrene deltager i netværksarbejde i regi af LOKK, der er en interesseorganisation, hvis opgave er at synliggøre og styrke krisecentrenes arbejde. Rammeaftale 2010 side 15 af 43

16 Netværksgrupperne redegør for deres arbejde i årsrapport til styregruppen. Styregruppen behandler årsrapporten i møder, hvor tovholderne for netværksgrupperne deltager. Årsrapporterne kan læses i deres helhed på I det følgende beskrives de udfordringer på netværksgruppernes respektive serviceområder, som netværksgrupperne har beskrevet i årsrapport På visse af serviceområderne har styregruppen stillet netværksgruppernes særlige opgaver for indeværende års arbejde, I sådanne tilfælde redegøres herfor Netværksgruppen for børn og unge Tilbud til børn og unge omfattet af rammeaftalen er: Dagtilbud efter 32 SEL Klubtilbud efter 36 SEL Aflastningstilbud efter 67 stk. 2 SEL Døgntilbud efter 67 stk. 2 SEL De pladser som rammeaftalen konkret vedrører, er beskrevet i tilbudsoversigter i bilagsmappen 11. Netværksgruppen har i hele 2008 været under etablering og har derfor ikke afleveret en årsrapport til styregruppen. Netværksgruppen er etableret i 2009 og har i lighed med de øvrige netværksgrupper bidraget til analyse af de kommunale redegørelser for Se afsnit Netværksgruppen for sikrede institutioner Rammeaftalen omfatter: Sikrede døgninstitutioner for børn og unge efter 67, stk. 3 SEL Sikrede døgninstitutioner for voksne efter 108 SEL (Kofoedsminde) Sikrede døgninstitutioner er karakteriseret ved, at de omfatter mindst én sikret afdeling, der af Socialministeriet er godkendt til at have yderdøre og vinduer konstant aflåst. De pladser som rammeaftalen konkret vedrører, er beskrevet i udbudsoversigter i bilagsmappen. Sikrede institutioner for børn og unge Børn og unge, som placeres i sikrede afdelinger, skal opfylde betingelserne herfor i Socialministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Opholdet kan herefter være begrundet i farlighed, en indledende og absolut påkrævet iagttagelsesperiode, et længerevarende behandlingsforløb, at opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, at opholdet sker som led i afsoning, når visse betingelser er opfyldt, eller at opholdet er et led i en idømt ungdomssanktion. Endvidere kan unge udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark anbringes på en sikret afdeling. Sikrede institutioner for voksen udviklingshæmmede 11 Tilbudsoversigter bygger på tal for Først i november 2009, når kommunerne indberetter deres takster, kan der etableres et sikkert overblik over udbud af pladser i Når det sker, vil tilbudsoversigterne i bilagsmappen blive ændret til 2010-udbudstal. Rammeaftale 2010 side 16 af 43

17 Kofoedsminde er Danmarks eneste behandlingsinstitution med sikrede afdelinger for voksne lovovertrædere med varig og betydelig, nedsat psykisk funktionsevne. Når man er straffri efter straffelovens 16 og får en foranstaltningsdom efter Straffelovens 68, 68a, 69, 69a eller varetægtsfængsles i surrogat efter retsplejelovens 765, kan man blive anbragt på Kofoedsminde. Anbringelse kræver som hovedregel en beslutning fra justitsmyndighederne en dom, en domsændring eller en kendelse. Årsrapport Netværksgruppen fremhæver i årsrapporten, at kapaciteten på området koordineres/aftales tværregionalt. Det vurderes derfor, at det ikke umiddelbart giver mening at drøfte kapacitet på de sikrede tilbud i netværksgruppen, men at der på regionalt plan er behov et forum, hvor centralt udmeldte forhold kan drøftes. I indeværende år er netværksgruppens opgave at undersøge og beskrive, hvordan koordinering og samarbejde mellem kommuner, region og institutioner kan medvirke til, at brugerne får et smidigere og sammenhængende forløb. I forhold til efterværnsforanstaltninger for børn og unge, der har haft ophold på en sikret børn- og ungeinstitution, skal netværksgruppen indlede et samarbejde med netværksgruppen for børn og unge Netværksgruppen for stofmisbrug Tilbud til stofmisbrugere omfattet af rammeaftalen er: Behandlingstilbud efter 101 SEL Dagtilbud efter 103 SEL Dagtilbud efter 104 SEL Døgntilbud efter 107 og 108 samt Almenboligloven 115 De pladser som rammeaftalen konkret vedrører, er beskrevet i udbudstabeller i bilagsmappen. Årsrapport Netværksgruppen har i sit arbejde haft fokus på opgaveløsning inden for følgende indsatsområder: Unge mellem 14 og 25 år, ressourcestærke misbrugere, personer med dobbeltdiagnose og sundhedsfremme. Netværksgruppen ser en tendens til, at kommunerne bliver stadig mere selvforsynende og tilpasser deres tilbud til lokale behov. Netværksgruppen vurderer, at kommunerne fortsat vil have behov for at købe ydelser hos hinanden og fortsat vil have behov for at samarbejde på trods af geografiske vanskeligheder. I indeværende år har netværksgruppens arbejde baggrund i følgende overskrifter: Områdets udvikling med fokus på de fire målgrupper. Beskrivelse af særlige opgavetyper der har kommunalt samarbejde som forudsætning for løsning Netværksgruppen for voksne handicappede Tilbud til mennesker med handicap omfattet af rammeaftalen er: Dagtilbud efter 103 SEL Dagtilbud efter 104 SEL Aflastningstilbud 107 SEL Døgntilbud efter 107 og 108 samt Almenboligloven 115 De pladser som rammeaftalen konkret vedrører, er beskrevet i tilbudsoversigter i bilagsmappen. Rammeaftale 2010 side 17 af 43

18 Rammeaftale 2010 side 18 af 43

19 Årsrapport Netværksgruppens arbejde har drejet sig om specialiseringsbegrebet og samarbejdet mellem kommuner, såvel det nuværende som det fremtidige samarbejde. Netværksgruppen har udarbejdet rapporten Specialisering og Samarbejde. I rapporten viser netværksgruppen, at specialiseringsbegrebet har mange facetter og er vanskelig at indplacere i overordnede kategorier. Der findes ikke en fælles referenceramme hverken til beskrivelse af specielle problemer eller specialiseret opgaveløsning. Med baggrund i fokusgruppeinterview i alle kommuner konkluderer netværksgruppen, at der mangler pladser til specielle målgrupper, og at kommunerne ønsker at samarbejde herom. De specielle målgrupper er: Borgere med Prader-Willie Syndrom Borgere med autisme Døvblinde udviklingshæmmede borgere Borgere med erhvervet hjerneskade med særlige behov Plejekrævende demente udviklingshæmmede borgere Udadreagerende borgere med problemskabende adfærd Borgere med dobbeltdiagnoser Plejekrævende borgere med fysiske handicap Netværksgruppen peger på 2 veje at gå i udvikling af det tværkommunale samarbejde. En vej er, at en kommune, som driver et specialiseret tilbud, udvider sin aktivitet ved at etablere en filial i en anden kommune. En anden vej er at etablere tværkommunale driftsselskaber. I indeværende år er netværksgruppens opgave at detailanalysere behovet for pladser til borgere med autisme og erhvervet hjerneskade og i forlængelse heraf beskrive løsninger for etablering af sådanne pladser Netværksgruppen for sindslidende Tilbud til voksne sindslidende omfattet af rammeaftalen er: Beskyttet beskæftigelse efter 103 SEL Aktivitets- og samværstilbud efter 104 SEL Døgntilbud efter 107 og 108 SEL og Almenboligloven 115 De pladser som rammeaftalen konkret vedrører, er beskrevet i tilbudsoversigter i bilagsmappen. Årsrapport Netværksgruppens arbejde tager udgangspunkt i, at det ved konkret visitation ofte er vanskeligt at finde en plads med det indhold, der er brug for. Netværksgruppen er optaget af årsagerne hertil og har i 2008 koncentreret sig om at undersøge mulige løsninger på de udfordringer, der knytter sig til at få efterspørgsel og udbud til at matche. I årsrapport for 2008, der blandt andet bygger på resultaterne af en fælles konference for bestillere og udbyderes på området, konkluderede netværksgruppen, at udfordringerne i socialpsykiatrien handler om at udvikle indholdet af eksisterende pladser snarere end at oprette nye tilbud. Netværksgruppen ser tre væsentlige udviklingsområder: At udvikle 85 som alternativ/supplement til botilbud At rumme dobbelt-diagnoser i botilbud At bruge beskæftigelse og lokale aktivitetstilbud som strategi for at undgå, at mennesker med sindslidelse isoleres Rammeaftale 2010 side 19 af 43

20 I indeværende år er netværksgruppens opgave at arbejde med de tre udviklingsområder i en form, hvor netværksgruppen beskriver, hvordan tilbud, der faktisk forholder sig til de udfordringer, der ligger i udviklingsområderne, er organiseret; hvordan deres økonomi er tilvejebragt, hvilke kvalifikationer deres medarbejdere har osv. Netværksgruppens udarbejdelse skal bidrage til udformning af en form for faglige/organisatoriske referenceprogrammer, der kan være til inspiration for udviklingen i de enkelte kommuner. Netværksgruppens arbejde er organiseret omkring ½ temadage en for hvert af de 3 udviklingsområder, netværksgruppen skal belyse Netværksgruppen for herberg og forsorgshjem Tilbud på området, der er omfattet af rammeaftalen, er: Midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer efter 110 i SEL De pladser som rammeaftalen konkret vedrører, er beskrevet i udbudsoversigter i bilagsmappen. Årsrapport Netværksgruppen har i 2008 diskuteret status for kapacitet og udviklingspile bl.a. som følge af hjemløsestrategien. Netværksgruppen har især beskæftiget sig med hjemløsestrategiens målsætninger om, at Unge under 25 år ikke skal på forsorgshjem Ophold på forsorgshjem ikke bør strække sig ud over 3-4 måneder Netværksgruppen vurderer, at kapaciteten generelt er tilstrækkelig. Den gennemsnitlige belægningsprocent på tilbuddene er 90. I udkantsområder opleves dog problemer med at skaffe pladser. Belægningsgraden er høj på alle tilbuddene, ofte med overbelægning. Netværksgruppen vurderer, at der kan være behov for et øget pladsantal i Næstved, Holbæk og Slagelse. Netværksgruppen vurderer endvidere, at der er behov for erfaringsudveksling mellem kommuner, der eksempelvis er i gang med at etablere pladser. Der synes at være behov for at etablere alternative botilbud f.eks. opgangsfællesskaber eller lejligheder til udslusningsformål. Netværksgruppen arbejder videre med dette område. I indeværende år er netværksgruppens opgave formuleret under følgende overskrifter: Kapacitet og omfordeling Strategier for udflytning Alternativer til forsorgshjem for unge Udslusning fra behandlingsinstitutioner Samarbejde mellem kommuner der er i gang med etablering af pladser Netværksgruppen for Specialundervisning og Hjælpemidler Tilbud på området, der er omfattet af rammeaftalen, er Specialundervisning efter 20 stk. 2 og 3 og lov om specialundervisning for voksne 1 stk. Rådgivning efter servicelovens Hjælpemidler efter servicelovens 112 De ydelser som rammeaftalen konkret vedrører, er beskrevet i udbudstabeller i bilagsmappen. Rammeaftale 2010 side 20 af 43

21 Årsrapport I 2008 har netværksgruppen søgt at belyse mulighederne for takstfinansiering af specialundervisningsområdet. Området har siden 2007 været finansieret med abonnementsaftaler og afregnet efter kommunestørrelse. Med rammeaftalen for 2009 blev det besluttet at arbejde frem mod fuld takstfinansiering i Netværksgruppen har gennemgået og sammenlignet en række udvalgte finansieringsmodeller. Som kriterier for vurdering af finansieringsmodellerne har sikring og opretholdelse af en faglig og leveringsmæssig bæredygtighed samt borgerens retssikkerhed spillet en væsentlig betydning. Netværksgruppen konkluderer, at 2 forhold spiller en central rolle i valget af finansieringsmodel: Virksomhedernes geografiske placering og spørgsmålet om virksomhederne er kommunalt eller regionalt drevne. Fordeling af aktiviteter og indretning af serviceniveau spiller tillige en rolle for, hvordan virksomhederne spiller sammen om opgaveløsningen. Netværksgruppen anbefaler, at man i region Sjælland følger tendensen for landets øvrige kommuner og vælger en model for samarbejde. 5.2 Permanente arbejdsgrupper Parallelt med netværksgrupperne har styregruppen nedsat permanente arbejdsgrupper med løbende opgaver både i forhold til rammeaftalen og drift af det specialiserede socialområde mandsarbejdsgruppen 9-mandsgruppen beskæftiger sig hovedsageligt med udvikling og kvalificering af rammeaftaleværktøjet. I 2009 har rammeaftaleværktøjet har været underkastet en større revision. Kommissorium for 9-mandsgruppen findes i bilagsmappen Økonomigruppen Med henblik på at sikre et gennemskueligt budgetgrundlag og medvirke til udarbejdelsen af værktøjer til optimal økonomisk drift og planlægning på det sociale område har styregruppen nedsat Økonomigruppen. I forhold til Økonomigruppens opgave defineres socialområdet både som de serviceområder, der er omfattet af rammeaftalen og af de traditionelle institutionslignende tilbud og ydelser, som kommunernes har ansvar for i henhold til servicelovens 85 mv. Økonomigruppen består af repræsentanter fra regionens kommuner og fra Region Sjælland og refererer til styregruppen. Økonomigruppen belyser problemstillinger, som rejses i styregruppen og har også selv mulighed for at tage emner op. Økonomigruppen skal sikre gennemskuelighed i forhold til takstgrundlaget (prisen) og antallet af brugere/kapaciteten (mængden). Økonomigruppen har ansvaret for, at der er den fornødne informationsudveksling på området. Dette gælder i forhold til ny lovgivning samt emner og projekter som eksempelvis måtte blive rejst i KL-regi. Kommissorium for økonomigruppen findes i bilagsmappen Arbejdsgruppen vedrørende tilsyn I marts 2007 nedsattes en arbejdsgruppe, der skulle opstille rammer og kommissorium for etablering af et tilsynsnetværk og være arbejdsgruppe for tilsynets videre drift. Arbejdsgruppen blev sammensat af 3 personer udpeget af Region Sjælland og 3 personer udpeget fra kommunerne. Rammeaftale 2010 side 21 af 43

22 Formålet med tilsynsnetværket var bl.a. at sikre vidensdeling og metodeudvikling på området, give inspiration og input til forbedring af tilsynsarbejdet. Arbejdsgruppen afholdte 22. november 2007 en temadag for tilsynskonsulenter om tilsynskonsulenternes rolle og udfordringer. Arbejdsgruppen har siden været hvilende. I 2009 er arbejdsgruppen genoplivet som konsekvens af opfordring fra flere kommuner. Kommissorium for arbejdsgruppen findes i bilagsmappen Arbejdsgruppe om tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere Med rammeaftalen for 2007 blev det aftalt, at Region Sjælland skulle assistere kommunerne ved tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere og undersøge behovet for etablering af et samråd herom. Der har ikke vist sig behov for etablering af et samråd. I stedet yder Socialafdelingen i Regions Sjælland ad hoc bistand til de kommuner, der henvender sig herom. 5.3 Ad hoc arbejdsgrupper Ligeledes har styregruppen nedsat en ad hoc arbejdsgruppe med særligt fokus på bruger- og pårørendesamarbejde Bruger- og pårørende arbejdsgruppen I Rammeaftale 2007 blev det aftalt at arbejde for et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og pårørende i region Sjælland. Styregruppen for rammeaftalen igangsatte i 2008 et kvalitetsudviklingsprojekt med det formål at undersøge og beskrive, hvordan arbejdet i de lovbestemte fora for brugerindflydelse kan tilrettelægges, så der reelt bliver tale om et åbent og tillidsfuldt samarbejde. En projektgruppe sammensat af kommunale og regionale repræsentanter samt brugere og pårørende satte i 2008 fokus på samarbejdet med brugere og pårørende i de kommunale handicapråd. Rapport herom med beskrivelse af konkrete erfaringer og anbefalinger forelå ultimo 2008 og findes i bilagsmappen. I 2009 har projektgruppen sat fokus på samarbejdet i bruger- og pårørenderåd på de serviceområder, der er omfattet af rammeaftalen. Rapport forventes ultimo Kommissorium for arbejdsgruppen findes i bilagsmappen. Rammeaftale 2010 side 22 af 43

23 Kapitel 6 Udvikling på rammeaftalens serviceområder I følgende afsnit redegøres for indholdet af de kommunale redegørelser 2010 om afvigelser i udbud og efterspørgsel set i forhold til Indsamling og bearbejdning af data er foregået i et tæt samarbejde mellem Region Sjælland og de netværksgrupper, der er nedsat, se kapitel 5. Redegørelsesskabelonen har forud for udsendelsen til kommunerne været behandlet i netværksgrupperne. Formålet hermed var, at netværksgruppernes medlemmer skulle klædes på til hjemme i kommunerne, hver på deres serviceområder, at være ressourcepersoner i forhold til udfyldelse af redegørelsesskabelonen. I forbindelse med udsendelse blev redegørelsesskabelonen endvidere gennemgået på et informationsmøde for alle kommuner. Efter modtagelse af de kommunale redegørelser har Region Sjælland stået for en første databehandling, som bestod i at sammenfatte balancetal for sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel på rammeaftalens forskellige serviceområder. Disse balancetal blev efterfølgende sendt til netværksgrupperne, ledsaget af spørgsmål, der skulle understøtte netværksgruppernes bidrag til datafortolkning. Spørgsmålene lyder: Har I kommentarer til de data om udbud, der er indmeldt på jeres område? Har I kommentarer for de data om efterspørsel, der er indmeldt på jeres område? Hvordan svarer 'tal for balance' til jeres billede af virkeligheden? Hvordan svarer den fordeling på målgrupper - og antal af borgere i de forskellige målgrupper, der er anført i materialet, til jeres opfattelse? Ser netværksgruppen i materialet udviklingstendenser, som det er vigtigt at være opmærksom på? Hvilken type initiativer vurderer netværksgruppen at data kalder på - kom gerne med bud på løsninger både vedr. kapacitet og socialfagligt indhold! Hvordan vurderer netværksgruppen redegørelsesskabelonens egnethed til at beskrive de væsentlige udviklingstendenser på netværksgruppens område - Giv gerne konkrete forslag til eventuelle forbedringer. I de følgende afsnit sammenfattes de indmeldte tal for afvigelse og gengiver netværksgruppernes fortolkning både af de indmeldte tal og de ledsagende kommentarer. I relation til det sidste af de syv spørgsmål har både kommuner og netværksgrupper givet udtryk for at arbejdet med den nye redegørelsesskabelon er blevet mere overkommeligt. Netværksgrupperne beklager dog, at det fortsat er vanskeligt at læse ud af redegørelserne, præcis hvilke målgrupper de beskrevne ændringer i både udbud og efterspørgsel vedrører. 6.1 Handicappede børn og unge Dagtilbud 32: 2 kommuner, Kalundborg og Lolland melder om øget forbrug på dagtilbudsområdet. I 2010 har Kalundborg brug for 5 flere pladser og Lolland 14 flere pladser. Begge kommuner etablere pladserne, som de har brug for i eget regi. I overslagsårene er situationen uændret. To kommuner oplyser om planer på dagtilbudsområdet: Odsherred Kommune arbejder for at øge specialiseringsgraden i egne tilbud, så fremtidens behov på området kan klares i eget regi. Tale/høre/syn er dog ikke omfattet af planerne. Rammeaftale 2010 side 23 af 43