Mere fokus på forebyggelse end exit

Transkript

1 Indstik om generalforsamlingerne inde i bladet! Albertslund overvejer dagplejen Mere fokus på forebyggelse end exit - Tema om forebyggelse af bandekriminalitet Pioneruddannelsen er kommet godt fra start Lektiecafeer er blevet til pædagogiske tilbud i klynge Ø årgang

2 Stillingsannonce Lektiehjælp og faglig fordybelse Nærværende voksne søges til læringsværksteder på Indre Østerbro Folkeskolereformen medfører en del forandringer på vores fritidshjem, bl.a. foregår lektiehjælp og faglig fordybelse på fritidshjemmet indtil næste valg. Vi tror på, at den pædagogiske tilgang til lektiehjælp kan være medvirkende til at skabe chancelighed uanset familiemæssig baggrund. Vi vælger at se muligheder i opgaven og er derfor i gang med at gøre klar til at etablere læringsværksteder efter sommerferien. Alle undersøgelser viser, at det er de nærværende voksne som gør en forskel, derfor søger vi efter pædagogisk personale, som vil være med til at både at successikre børnene og skabe faglige resultater. Vi regner med at vores læringsværksteder skal have åbent dagligt fra kl. 13:30 til 15:00. I Ø10 er der 2 fritidshjem: - Borgen, der har 210 fritidshjemsbørn - alle er tilknyttet Heibergsskolen. Institutionen er beliggende Gammel Kalkbrænderivej 4, 2100 København Ø. - Kennedygården, der har 160 fritidshjemsbørn børnene kommer fra Randersgade skole og Vibenshus skole. Institutionen er beliggende Nøjsomhedsvej 10, 2100 København Ø. Vi tænker at vores læringsværksteder begge steder dagligt skal bemandes af en fastansat pædagog, en senior-medarbejder og en ungarbejder. Vi ønsker, at børnene skal have nærværende, interesserede voksne omkring sig, som kan forklare tingene på forskellige måder. Vi har en tværgående gruppe som har arbejdet med at formulere vores tilgang til: formål, indhold og arbejdsformer, bemanding, brugere og organisering. Hvis du er interesseret i at læse mere om hvordan vi tænker det, send en mail til: jaschi@buf.kk.dk så sender jeg dig referater fra gruppens møder, materiale osv. Har du tid til at være en del af vores læringsværksted fra kl. 13:30-15:00 f.eks. 2-3 faste ugentlige dage? Så hører vi gerne fra dig. Send en mail til: jaschi@buf.kk.dk hvor du angiver dine kontaktoplysninger, så skal jeg nok kontakte dig. I Ø10 arbejder vi vidensbaseret, fagligt funderet og systematisk med udgangspunkt i vores fælles faglige grundlag. Omsorg, udvikling og relation er centrale begreber i vores praksis. Vi tror på, at mennesker udvikles ved at blive mødt med anerkendelse, hvilket blandt andet betyder, at vi ser Ø10 som skæld ud fri zone. Mere om os og vores arbejdsgrundlag kan læses på vores hjemmeside: Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse vil ske som vikar på timeløn efter gældende overenskomst. Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved eventuel ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

3 Lederen København som feministisk kommune? LFS Nyt 9/14 3 I 1970 erne kom de norske og svenske kvinder valfartende til Danmark for at lære om feminisme og kvindekamp. Men i dag er historien en anden. Kampen for ligestilling i Danmark halter disse år langt efter Norge og Sverige. Feminisme i Danmark er nærmeste blevet et skældsord. Ideologiske klaphatte som filosoffen og debattøren Dennis Nørmark mener i ramme alvor, at der til et køn knytter sig givne opfattelser og givne skæbner. Disse givne opfattelser og skæbner bør samfundet tilskynde til og acceptere. Med den logik skulle kvinder hverken have stemmeret eller bestemme over deres egen krop, fordi de engang blev set på som følelsesbetonede og ulogiske. Men Danmark behøver ikke være et ligestillings- og feministisk uland. Jeg deltog i starten af juni som oplægsholder i en workshop om ligestilling i de københavnske dagtilbud, på Nordisk Forum. Et nyt fællesnordisk forum for ligestilling og fremtidens feminisme, der efter 20 års slumren, tiltrak over deltagere fra hele Norden. Det var for mig som mand og feminist, en oplevelse at se, hvordan feminisme er en stor del af det svenske DNA, uanset politisk og ideologisk observans. Særligt et kæmpe banner fra Sveriges statsminister Fredrik Reinfeldts parti Moderaterne, fangede min opmærksomhed: Feminisme uden socialisme. I Danmark forbindes feminisme med minushæl, Thylejre og rødstrømper. Men i Sverige er små drenge også feminister. I Sverige arbejdes der med ligestilling og feminisme i alle afkroge af samfundet. Sverige har nemlig formået at gøre ligestilling til et samfundsproblem. Det er ikke et kvindeproblem! De svenske kommuner arbejder målrettet med ligestilling fra børnehaven til brandmandskorpset. Staten har støttet projekterne med 240 millioner kroner. Det er ikke fordi svenskerne er så meget anderledes end danskerne, men fordi der er arbejdet langt mere seriøst politisk, fagligt og samfundsmæssigt med ligestilling, er de kommet så langt. Samtlige partier fra venstre mod højre er enige om, at uligestilling er et problem og at der skal findes løsninger på de problemer som uligestilling skaber. I Sverige og Norge har ligestilling og feminisme nemlig fra starten af også handlet om mænds ligestilling. Tiden er kommet til, at vi i Københavns Kommune gør noget ved udviklingen og lærer af vores nordiske venner. Jeg synes, at vi langsomt, men sikkert skal arbejde henimod, at København bliver Danmarks første feministiske kommune fra kælder til kvist. Lyserød skal ikke kun være en pigefarve og lyseblå skal ikke kun være en drengefarve. Tænk, hvis der var flere daginstitutioner og skoler med et nuanceret kønsperspektiv i København end kun Børnehaven Jordkloden på Nørrebro, så stereotyper ikke blev reproduceret. Tænk hvis Overborgmester Frank Jensen, som sine nordiske kolleger ville kalde sig selv feminist og stå i spidsen for Tiden er kommet til, at vi i Københavns Kommune gør noget ved udviklingen og lærer af vores nordiske venner. Jeg synes, at vi langsomt, men sikkert skal arbejde henimod, at København bliver Danmarks første feministiske kommune fra kælder til kvist. Jan Hoby, næstformand LFS Københavns Kommunes arbejde med ligestilling til gavn for både mænd og kvinder, drenge og piger. Man kan grundlæggende kun være modstander af Feminisme, hvis man(d) mener, at den manglende ligestilling kun er et problem for kvinderne.

4 Artikler 6 Albertslund overvejer at nedlægge dagplejen Budgetkataloget har to scenarier for dagplejen i Albertslund. Det ene er en total nedlukning. 8 Pædagogiske læringsværksteder tager form Klynge Ø10 har grebet chancen for at lave et pædagogisk lektiehjælpstilbud med fokus på chancelighed Tema om indsatsen med bandekriminalitet: 11 Det koster mange penge at miste unge til banderne. Eksperter siger, at der fokuseres forkert. Tør vi forebygge i stedet for at fylde fængslerne? 13 Gadepulsen tror på tidlig indsats og på involvering Indsatsen koncentrerer sig i højere grad om de helt unge, der skal have ændret deres billede af samfundet. 15 Mentorordninger og NGO ere har bedre fat Søren Lerche har studeret bekæmpelse af bandekriminalitet i USA og Sverige. Løsningen er flere NGO er og mere fokus på mentorordninger. 18 Hyltebro har fået natur- og planteskole Institutionens børn lærer nu om planter og mudder. BUFborgmesteren kom forbi og klippede den røde snor. 20 Pioneruddannelsens første år har været en succes To studerende, en leder, en underviser og en forsker er enige: Pioneruddannelsen er god for pædagogiske praksis. 25 Samarbejdet mellem lærer og pædagog er en sejr for det gode børneliv Læserbrev fra klyngeleder i BI4, Allan Franck. Faste rubrikker 3 Leder 5 Nyheder 26 Boganmeldelse: Mentalisering i pædagogik 27 Nye bøger 28 Nyt fra PLS: Nye udfordringer for praktikvejlederen 29 Seniorkalender 30 Nyt fra A-kassen: Supplerende dagpenge 31 LFS-kalender 32 Bagsiden: Kom til medlemsmøde om OK15 Dagplejen i Albertslund er truet, side 6 Hvis succeskriteriet er, at vi har 300 bandemedlemmer i fængsel, så er det en enorm dyr indsats. Især fordi der sker en øget kriminalisering af de unge i fængsel Søren Lerche, Grundtvigs Højskole Tema om indsatsen med bandekriminalitet, side En fest for Hyltebros naturskole, side 18 Udgiver: LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger Rosenvængets Allé 16, 2100 København Ø Telefon: lfs@lfs.dk Ansvarshavende redaktør: Britt Petersen (formand) Redaktion: Jon Arskog (daglig redaktør) og Maj-Britt Nilsson Telefon: lfsnyt@lfs.dk Informationsudvalget: Helle Haslund, Frank Holm, Pia Bah, Thomas Enghausen Forsidefoto: Lea Meilandt/Scanpix Layout: Falk og musen Trykkeri: Akaprint Annoncesalg: Kontakt redaktionen Annonceprisen er kr. 12,70 pr. spaltemillimeter excl. moms. Medieinfo og deadlines på: lfs.dk/8044 Oplag: SSN: Næste nummer udkommer fredag den 12. september Deadline for indlæg og annoncer er fredag den 29. august kl Medlem af Danske Medier. Åbningstider i faglig afdeling: Mandag, tirsdag og fredag kl Torsdag kl Onsdag lukket Telefon: Fax: lfs@lfs.dk Åbningstider i a-kasse og medlemsafdeling: Mandag, tirsdag og fredag kl Torsdag kl Onsdag lukket Telefon: Fax: akasse@lfs.dk

5 Nyheder Undersøgelser viser, at hvis en pædagog er i topform, kan den pågældende producere maksimalt tre en halv times nærvær på en dag. Især efter nogle år bliver nærheds- og samspilsmusklen slidt. Vi bliver nødt til at se i øjnene, at pædagoger har det lidt ligesom kongelige balletdansere, der bliver slidt ned. Sagen er, at det er utroligt udmattende for det psykiske system at skulle udvise empati med andre. Menneskets produktion af professionel kærlighed har en grænse. Psykolog Ole Schouenborg i Kristelig Dagblad om den professionelle kærlighed, og at vi er nødt til at indrette arbejdslivet, så det passer til en virkelighed med pres på vores mentale kapacitet. LFS Nyt 9/14 5 Arbejdsskadesager kan revurderes Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har åbnet op for, at gamle arbejdsskadesager kan genoptages i Arbejdsskadestyrelsen. Det sker efter, at Kammeradvokaten i forsommeren blandt andet påviste fejl i 27 ud af 98 sager om erstatning for tabt erhvervsevne. Arbejdsskadestyrelsen opfordrer til, at man henvender sig, hvis man mener, at der er fejl i ens sag. LFS socialrådgiver og sagsbehandler, Susanne Andersen mener ikke, at muligheden for at få genoptaget sin sag vil få stor betydning for medlemmerne. Vi mener ikke, at det er relevant for særligt mange af vores medlemmer, i hvert fald ikke hvis LFS har været inddraget i sagsforløbet. Hver gang vi støder på en sag, som vi mener er fejlbehandlet har vi anket sagerne og evt. fulgt dem til dørs med advokat. Dermed mener jeg, at vi allerede har fået anket de sager. Men er der tvivl og ønsker man sin sag kigget igennem, opfordrer vi til, at man kontakter os, siger Susanne Andersen. Forældreforeningen Skole & Samfund har ikke været markante nok i debatten om den nye folkeskole. Det har fået en gruppe forældre med udspring i Facebook- gruppen Forældre imod den nye folkeskolereform til at etablere foreningen Folkeskoleforældre med undertitlen for en skole for børn!. Af foreningens hjemmeside fremgår det, at Folkeskoleforældre arbejder tværpolitisk for et mangfoldigt og forskningsmæssigt funderet skolesystem med gode faglige og sociale forhold for børn. Blandt punkterne på foreningens arbejdsprogram er kortere skoledage, så der efterlades tid til rum og fri leg, og bevarelse af SFO og klub med kompetent fritidspædagogisk personale. Folkeskoleforældre afholder generalforsamling den 7. september i 2014 i Aarhus. Et mere retvisende billede på normeringer Det skal være nemmere at sammenligne normeringer i daginstitutioner landet over. Det blev regeringen og Enhedslisten allerede enige om i forbindelse med Finansloven for Før sommerferien kunne en arbejdsgruppe så præsentere en model for opgørelse af normeringer, som skal ligge klar til implementering i I forhold til den nuværende model er der sket væsentlige forbedringer: Man går blandt andet fra punktnedslag i den gamle statstik til helårsopgørelse i den nye. Antallet af børn opgøres som fuldtidsindskrevne i aldersgrupperne 0-2 år og 3 år til skolestart. Antallet af fuldtidsansat pædagogisk personale opgøres for hver af de to aldersgrupper, og det bliver synliggjort, om personalet er uddannet som pædagog eller pædagogisk assistent. Thomas Enghausen, formand for Almenområdet i LFS håber, at det kan give en mere kvalificeret debat: Den nye normeringsmodel kan forhåbentligt sikre, at vi diskuterer normeringer på samme grundlag. Uagtet at der er forskellige holdninger til normeringsdiskussionen alt efter, hvilken stol man sidder på, så er det vigtigt, at vi diskuterer ud fra samme fakta, da diskussionen ellers sker i forskellige virkeligheder. Men en ting er at diskutere normeringer, noget andet er om der er politisk vilje til at forbedre normeringerne i landets daginstitutioner.

6 Albertslund pønser på nedlægning af dagplejen Som oplæg til Budget 2015 har Albertslund Kommune fået udarbejdet et sparekatalog over en række besparelsespotentialer, herunder en nedlæggelse af dagplejen eller en indskrænkning og sammenlægning af ledelsen med en institution. Tekst: Jon Arskog Forældre til børn i dagpleje, dagplejerne og dagplejeområdet i LFS er både overraskede og chokerede over, at Albertslund Kommune i et katalog over potentielle besparelser leger med et scenarie, der går på fuldstændigt at nedlægge dagplejen, eller at indskrænke dagplejen med to dagplejere og lægge ledelsen ind under en daginstitution. Albertslund Kommune er i gang med sonderinger i forhold til Budget 2015 og økonomiforvaltningen har udarbejdet et større katalog over besparelsespotentialer, som alle er sendt i høring. Af katalogets punkt 3.1. Nedlæggelse af (eller reduktion i) Dagplejen fremgår det, at der over de sidste år har været en vigende søgning til dagplejen, hvilket har resulteret i 60 indskrevne børn i en dagpleje, der i 2012 var normeret 82. Da kommunen totalt set skal spare har forvaltningen opstillet to scenarier. I det ene scenarie nedlægges dagplejen helt og kommunen sparer 3 mio. kr. om året. 20 dagplejere, lederen af dagplejen og to dagplejepædagoger fyres. Dagplejere der måtte ønske det, vil få mulighed for at søge job i en daginstitution. De 60 børn henvises til daginstitutioner. Der vil være tale om en markant serviceforringelse, da borgerne ikke kan få deres ønsker om dagpleje opfyldt. I det andet scenarie lægges ledelsen af dagplejen sammen med en institution og to til tre medarbejdere fyres, herunder en lederstilling. Kommunen sparer tilsyns- og administrationstimer i størrelsesordenen kr. Dagplejen er en enhed I LFS er forretningsudvalgsmedlem for Dagplejeområde, Pia Borggaard Ludvigsen chokeret over tankerne om at nedlægge dagplejen. Og at lægge ledelsen ind under en daginstitution er ikke uden udfordringer, siger hun. Altså først og fremmest er det jo dybt chokerende, at de overhovedet gør sig de tanker. Vi ved, at der er et behov for en dagpleje, som det nære og trygge tilbud det er til en række børn og forældre. Og vi ved at forældrene er glade for deres dagplejere. Vi kan slet ikke forestille os, at de vil gøre alvor af det, siger hun. I forhold til en sammenlægning af ledelsen, så lægger de jo op til, at lederen af dagplejen fyres. Det må betyde, at dagplejen skal ind under en daginstitutionsleder. Men vi må altså holde fast i, at dagplejen er en enhed. Dagplejepædagogik og daginstitutionspædagogik er altså ikke det samme, og det er ledelse af dagpleje og dagsinstitution altså heller ikke. Dagplejere i postkortkampagne Dagplejerne i Albertslund Kommune har indtil nu følt sig godt tilpas. Politikerne har over årene prioriteret dagplejen, siger tillidsrepræsentant, Marianne Petersen. Vi har ikke haft grund til den store bekymring før. Vi har været glade for, at vores politikere har været glade for dagplejen, siger hun. Nu er situationen dog en anden. Alligevel er det svært at forestille sig, at dagplejen vil blive nedlagt. Vi har sendt postkort ud til alle politikerne og bedt dem om at bevare dagplejen. Flere af dem har givet udtryk for, at dagplejen ikke skal nedlægges. Jeg har ro i maven, men det er nok mest fordi jeg tænker, at det kan sgudda ikke passe. De kan ikke gøre det, siger hun. Men ængsteligheden er der. Grundlaget er forkert Sparekataloget har skabt debat i lokalavisen Albertslundposten, hvor der har været opbakning til dagplejen. Og på Facebook har forældre og dagplejere skabt gruppen Bevar Dagplejen i Albertslund. Her sår medlemmer af gruppen tvivl om kommunens beregninger, som de mener, tager udgangspunkt i forkerte tal for normeringen. Fra det regneark som har været anvendt til beregningerne i kataloget, antages det at der er en nor-

7 mering på 82 børn, som i 2012, men budgettallene er hentet fra Dette betyder, at den situation der beskrives som i dag er 27 % billigere end den er. Således fremstår den foreslåede besparelse 1,9 mio. kr. større end den reelt er, fremgår det af et notat udarbejdet af Albertslundborgerne Christian Panton og Marie Kæmpe på baggrund af Albertslunds Kommunes budgetter, tal fra Danmarks Statistik og en aktindsigt i beregningerne, der ligger bag Albertslund Kommunes budgetkatalog. I notatet, som er tilsendt kommunen, udfordrer de to borgere også beregningerne for prisen pr. barn i henholdsvis vuggestue og dagpleje og konstaterer, at anvender man bruttoudgifterne pr. barn koster en dagplejeplads i kr. om året mod kr. i vuggestue. Såfremt de aktuelle bruttodriftsudgifter anvendes til besparelsesberegningen, så er det svært at se hvordan en evt. lukning af dagplejen kan føre til en besparelse. Christian Panton og Marie Kæmpe anfægter også antagelsen om, at dagplejebørnene som konsekvens af en lukning skulle skifte til daginstitution. Som det også fremgår af de talrige læserbreve i Albertslundposten, så er dagplejen et aktivt valg for mange forældre. Ved en lukning eller reduktion af dagplejen, må det forventes at en stor andel af forældre søger alternative pasningstilbud, herunder private passere eller dagpleje i nabokommunerne. Med andre ord kan det vise sig, at Albertslunds Kommunes beregninger slet ikke vil holde stik. På baggrund af beregningerne som Albertslund Kommune har foretaget, er det tvivlsomt, hvorvidt der overhovedet foreligger en besparelse i de to foreslåede scenarier, konkluderer Christian Panton og Marie Kæmpe i notatet. Vi kigger på det Albertslunds socialdemokratiske borgmester, Steen Christiansen, bekræfter at hvert enkelt punkt i budgetkataloget skal tages seriøst. Den overordnede målsætning er, at vi skal have en god økonomi i kommunen. Der har administrationen udarbejdet et budgetkatalog med en række mulige reduktioner. De forslag er selvfølgelig seriøse og alvorlige, siger han til LFS Nyt. Eftersom budgetkataloget og høringssvarene dertil først skal diskuteres og en afklaring først vil finde sted i september, har han ikke lyst til at diskutere de enkelte forslag i detaljer og heller ikke give nogen tilkendegivelse af, hvor han selv står, da han vil have lejlighed til at læse høringssvarene. Han noterer sig dog, at forældrene er glade for deres dagpleje. Det jeg har noteret mig er, at forældrene er glade og tilfredse. Og det noterer jeg mig med glæde. Jeg noterer mig også, at vi skal være opmærksomme på, at der er børn der har brug for det nære tilbud. Om det så skal være i rammer af dagplejen, det må vi se på, siger han og beklager, at det er en ubehagelig situation for de ansatte i kommunens dagpleje. Men kommunen er nødt til at se på mulighederne, lader han forstå. I forhold til om der skulle være fejl i beregningerne, der giver en langt mindre besparelse, siger han, at beregningerne skal regnes efter, sådan at der er et klart beslutningsgrundlag og en sammenlægning af dagplejens ledelse og en institutionsledelse skal naturligvis ske med behørig opmærksomhed omkring de ledelsesmæssige kulturforskelle, lover han. Det vil vi være opmærksomme på, hvis vi går den vej, siger han således og garanterer i øvrigt, at kvaliteten i dagplejen vil være den samme som i dag: Hvad der skal ske med dagplejepædagogerne må vi se nærmere på. Der ligger en besparelse og det vil betyde et mindre behov for tilsyn. Men hvis vi vælger at fortsætte med dagplejen, så skal den have den samme kvalitet som i dag. Foto: Flemming Krogh/Scanpix LFS Nyt 9/14 7

8 Læringsværksteder med pædagogisk fokus Lektiehjælp. Når fritidshjemsbørnene på Borgen og Kennedygården på Østerbro fremover skal gå i lektiecafe, er det et pædagogisk læringstilbud og ikke mere skole. Målet er chancelighed, fortæller klyngeleder Janne Schirmer, der søger seniorer med pædagogisk baggrund til at hjælpe til. Tekst og foto: Jon Arskog Folkeskolereformens virkelighed udfolder sig i disse dage, uger og de kommende måneder. Hverdagen er forandret for de børn, der er vendt tilbage til skole og fritidshjem, men helt hvordan den er og bliver, er de fleste steder endnu uklart. En af de forandringer børnene skal forholde sig til, er tilbuddet om at få lektiehjælp og/eller faglig fordybelse i de frivillige lektiecafeer, som i hvert fald i de næste to år er oprettet på fritidshjemmene i Københavns Kommune. I klynge Ø10, der består af fritidshjemmene Kennedygården (Randersgade og Vibenshus skoler) og den integrerede institution Borgen (Heibergskolen) hedder det læringsværksteder. Her har personalet og klyngeleder Janne Schirmer valgt at fokusere på, hvordan man skulle tilrettelægge indsatsen, når man nu rent faktisk har fået muligheden for at gøre den til en pædagogisk indsats fremfor endnu en skoletime. Vi har fulgt anbefalingerne i Rambølls rapport om organisering af lektiehjælp og faglig fordybelse, nedsatte en arbejdsgruppe med pædagogiske medarbejdere fra både skole og fritidshjem og fik snakket om, hvor vi gerne ville hen. Først derefter har vi set på, hvad der så vil kunne lade sig gøre? Det har været en spændende proces, hvor vi har været enige om, at det skulle være på vores vilkår på pædagogiske vilkår, på børnenes vilkår, fortæller hun. Erkendelsen i arbejdsgruppen har været, at det for en stor gruppe børn ikke er lutter lagkage at gå i skole. Selvom vi ligger i et område, hvor forældreopbakningen er stor, har vi mange børn, der ikke er lykkelige skolebørn. Børn der konstant hører deres navn i en negativ kontekst. De børns oplevelse af skolen er ikke god. Nu siger man med Folkeskolereformen, at de skal have mere af det samme, dét der ikke virker for dem i dag. Det bliver de ikke mere lykkelige eller dygtigere af. De får bare mere af at de ikke er gode nok og flere konflikter over lektierne derhjemme, siger hun. Dermed er øget chancelighed blevet det væsentligste begreb i forhold Læringsværkstederne i klynge Ø10. Motivation og succesoplevelser Det politiske mål med lektiehjælpen er at styrke børnenes faglige niveau. For at nå derhen har arbejdsgruppen besluttet nogle pædagogiske mål. De er at motivere børnene til læring, at give børnene nogle succesoplevelser med at tilegne sig mere viden, og at løfte lektielæsningen ud af familien for i stedet at gøre det til en social aktivitet med voksne, der har pædagogiske værktøjer til at hjælpe børnene med deres læring, således at de får klaret deres pligter og får mulighed for at holde fri fra både lektier og konflikter, når de er hjemme. At hjælpe de fagligt svage op er vores hovedmission i Læringsværkstedet. Vi har derfor spurgt os selv, hvordan kan vi gøre det her på en anden måde end på sædvanlig skolevis, en måde hvor vi ikke bare skulle sætte røde streger på papir. Spørgsmålet har været: Hvordan kan vi skabe en positiv oplevelse for børnene, forklarer hun. Det betyder dog ikke, at de fagligt stærke børn ikke får et tilbud. Arbejdsgruppen tænker, at brugerne af lektiehjælpen er alle fritidshjemsbørnene på Kennedygården og Borgen. Ideen er at børnene tjekker ind, når de kommer fra skole mellem kl og og laver deres lektier. Skal de ikke det, skal forældrene selv melde deres barn fra. Derudover kan der på skole-hjem samtalerne aftales særlige forløb, hvis det vil gavne barnet. Faglig fordybelse til de stærkeste Udover lektiehjælpen er der yderligere et tilbud i Læringsværkstedet. Det tilbud er Faglig fordybelse, som er tænkt at skulle finde sted efter Lektiehjælpen fra kl til og er målrettet de fagligt stærke elever. Men tilbuddet står allerede i 0. klasse, hvor det endnu er muligt at vurdere det faglige niveau hos den enkelte. Derfor tilbyder de to fritidshjem Faglig fordybelse til hele klassen, klassevis, med målet at styrke både faglighed og samarbejdsev-

9 nerne i hele børnegruppen. I 1. til 3. klasse er forventningen, at det kun vil være de fagligt stærke børn, der vil benytte sig af tilbuddet, men alle skal naturligvis forsøges motiveret til at bruge tilbuddet. Det politiske formål med den faglige fordybelse er, at udfordre fagligt stærke elever og motiverede børn. Vores sigte er, at skabe et rum for faglig fordybelse, men samtidig styrke deres samarbejdsevner, siger Janne Schirmer og forklarer, at det betyder, at børnene skal tilbydes aktiviteter, der er motiverende og interessebaserede, og at de skal løses i fællesskaber. De skal sammen med deres kammerater opleve, at det kan betale sig at være fagligt stærk, at de kan få lov at lave nogle ting, der giver mening for dem, og at de derigennem kan udvikle deres faglighed, siger hun. De aktiviteter er tænkt som alternativer til bare at sidde og regne, læse eller skrive. Eksempler på det er at være med til at udgive en børneavis, skrive og opføre teaterstykker eller lave stjerneløb med fx regnestykker, navneord-jagt eller Sudoku på posterne. Gode historier er også gangbare i de kommende Læringsværksteder på fritidshjemmene Kennedygården og Borgen på Østerbro. Her læser klyngeleder i Ø10, Janne Schirmer, højt og interagerer undervejs med et par drenge. LFS Nyt 9/14 9 Frivillige eller ansatte? Læringsværkstedet skal naturligvis styres af pædagogisk personale, men nogle politikere har i forbindelse med skolereformen og den længere skoledag foreslået brug af fx frivillige bedstemødre. De overvejelser har man også haft i klynge Ø10. Men arbejdsgruppen og ledelsen er kommet frem til, at det ikke giver mening i forhold til de pædagogiske målsætninger i Læringsværkstedet. Det handler om, at børnene skal have gode voksne omkring sig: nærværende voksne. Det er et pædagogisk tilbud, der har åbent dagligt og der skal være mindst to voksne til stede. Der skal være kontinuitet. Hvis det er en frivillig, kan vi ikke stille krav om fremmøde - og det er altså både nødvendigt, at det er nogen der dukker op og at kvaliteten er i orden, hvis vi skal nå vores mål, siger hun og tilføjer:

10 Hvis vi virkelig vil chancelighed, så er vi nødt til at have et professionelt syn på opgaven. Derfor har man i klyngen besluttet, at der udover den ansvarlige pædagog ansættes bedstemødre eller -fædre til at være den ekstra hånd, der bliver nødvendig i Læringsværkstedet og gerne med pædagogisk baggrund. Det skal være ordentligt, derfor har vi valgt at sige, at vi ansætter nogle seniorer, der kan ansættes på timeløn. Der tænker jeg, at vi har nogle mennesker med nogle store hjerter, fx LFS seniorer, der gerne vil bruge nogle timer hos os og som netop kan gøre noget af det, vi gerne vil. Det vil vi gerne betale for, siger Janne Schirmer og peger på, at de rette seniormedarbejdere med pædagogisk indsigt vil kunne give børnene ro og stabilitet og være med til at finde de rigtige værktøjer til at styrke det enkelte barn. Ikke sejt at være dygtig Et problem i forhold til at få børnene til at vælge at komme til Faglig fordybelse er dog, at mange af særligt drengene, ikke synes at det er særlig sejt at være god til meget andet fodbold og musik. Derfor vil Janne Schirmer og arbejdsgruppen også meget gerne have rekrutteret nogle unge drenge, der kan lidt af hvert. Desværre er det ikke alle, og særligt drengene, der synes, at det er sejt at være dygtig. De synes, at de dygtige er nogle stræbere. Spørgsmålet er, hvordan gør vi det sejt at være god? Der vil vi have nogle af de store, fagligt dygtige børn fra ungdomsklubben, der også er gode til musik, fodbold osv., der kan gøre det sejt og attraktivt at være dygtig, siger hun. Såvel senior- og ungmedarbejderne skal være de hjælpende kræfter, mens den fastansatte pædagog styrer værkstedet. Det er tanken, at Læringsværkstederne på Kennedygården og Borgen starter op den 1. september. August måned har børnene brugt på at definere regler for omgangsform og tone God stil for Læringsværkstedet. Klynge Ø10 s tilgang til lektiehjælp og faglig fordybelse Lektiehjælpens formål i Ø10: Fagligt løft Motivere til læring Successikre børnenes tilegnelse af viden Aflaste familien/værne om fritiden Lektiehjælpens indhold og arbejdsformer i Ø10: Fagligt fokus på træning af færdigheder Nærværende voksne, der står til rådighed Mulighed for at tilgodese barnets behov for støtte Forsøge sig med nye måder/forklaringer/tilgange Lektiehjælpens bemanding i Ø10: Lektiehjælpen skal være åben daglig Lektiehjælpen er et pædagogisk tilbud Der skal være minimum to, der bemander lektiehjælpen Større fritidshjemsbørn og/eller ungarbejdere kan indgå Timelønnede seniorer kan indgå Lektiehjælpens brugere i Ø10: Alle børn skal benytte lektiehjælpen til deres daglige lektier (forældre kan melde børnene fra, som udgangspunkt er de tilmeldt). Lektiehjælpens organisering i Ø10: Lektiehjælpen skal være åben daglig i forlængelse af børnenes skoledag. F.eks. fra kl. 13:30-14:30 hverdag, mandag til fredag Læringsværksted Faglig fordybelse - formål i Ø10: Udfordring til fagligt stærke børn Styrkelse af faglighed og samarbejdsevner går hånd i hånd i den faglige fordybelse Mulighed for selvvalgte og interessebaserede motiverende aktiviteter Faglig fordybelse indhold og arbejdsformer i Ø10: Særligt målrettet de fagligt stærkeste børn Alternative arbejdsformer f.eks. stjerneløb Projekter (skriv en børneavis, lav teaterstykke ) Faglig fordybelse bemanding i Ø10: Det pædagogiske personale løfter arbejdet Seniorer/ungarbejdere kan evt. inddrages Bemandes som andre pædagogiske aktiviteter. Når det er bestemte klasser/- klassetrin, står primærpædagogerne for den faglige fordybelse. Faglig fordybelses brugere i Ø10: Til at starte med ved vi ikke hvem der har brug for særlig udfordringer. Vi tænker derfor at starte med alle børn i klassen, senere på året kan vi så sætte særlige forløb i gang målrettet emner/ aktiviteter som kan udfordre nogle gerne på tværs. Faglig fordybelses organisering i Ø10: I efteråret starter vi med at tænke faglig fordybelse og samarbejdsevner sammen. Dette organiserer vi klassevis. F.eks. fra kl. 14:30-16:00 mandag for 0.kl, tirsdag for 1. Kl. onsdag for 2. Kl. og torsdag for 3. kl. Læringsværkstedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 13:30-14:30 Lektiehjælp Lektiehjælp Lektiehjælp Lektiehjælp Lektiehjælp 14:30-16:00 Faglig Faglig Faglig Faglig fordybelse fordybelse fordybelse fordybelse for 0.kl for 1.kl. for 2.kl. for 3.kl.

11 Tema: Bandekriminalitet LFS Nyt 9/14 11 Et spørgsmål om penge men også gode liv Mere politi og hårdere straffe. Det er stadig opskriften fra politikerne, når vi bekæmper bander og grupper med uroskabende unge. Men indsatsen koster milliarder af kroner og spørgsmålet er, om vi i stedet tør flytte penge fra fængsler til forebyggelse og mentorer, som ifølge eksperter kan være en billigere og mere langsigtet løsning. Tekst og foto: Morten Thomsen De kan skabe utryghed i bydele og rydde forsider i Ekstra Bladet. De unge, som er medlem af bander eller i periferien, ligger højt på mediernes, befolkningens og politikernes radar. Sidstnævnte svarer oftest igen med krav og forslag om mere politi og længere fængselsstraffe. Det forklarer blandt andet, hvorfor Rigspolitiet har en stående målsætning om, at 300 bandemedlemmer til stadighed skal være i fængsel. Spørgsmålet er dog, om det er det bedste svar på lang sigt for samfundet og de unge. Ifølge en undersøgelse, som to nationaløkonomer har lavet for den svenske NGO Fryshuset, koster et bandemedlem over en 15-årig periode det svenske samfund 23 mio. svenske kr. Det svarer til ca. 18,5 mio. danske kr. Rigspolitiets rapport fra 2012 om bandeaktivitet viser, at vi i Danmark har 1635 bandemedlemmer i 113 grupperinger. Holder de svenske beregninger også i Danmark, ville de altså i sig selv koste samfundet mere end 30 mia. kr. Hvad ville de koste, hvis deres retning kunne vendes og de i stedet fik et godt liv og bidrog positivt til samfundet? Kriminalforsorgen har i 2012 opgjort, at et ophold for en indsat i et lukket fængsel koster kr. om dagen. Det i sig selv løber op i kr. om året pr. indsat. Måske er det på kort sigt billigere end større socialpædagogiske indsatser, men hvad med den lange bane? Og med den forråelse, der sker blandt indsatte i fængsel tvivler en række eksperter da også på, at det er den bedste løsning, hverken økonomisk, for trygheden i samfundet og for de unge selv. En af dem er Søren Lerche, der har studeret bandekriminalitet og løsninger i blandt andet USA og som via Grundtvigs Højskole arrangerer konferencer og studierejser om emnet. Hvis succeskriteriet er, at vi har 300 bandemedlemmer i fængsel, så er det en enorm dyr indsats. Især fordi der sker en øget kriminalisering af de unge i fængsel, siger han og påpeger, at et mentorforløb i sammenligning koster kr. over to år. Det handler om involvering At den nuværende hårde linje er forkert mener også adjunkt på UCC, Mette Bladt, der igennem Ph.d. projektet De unges stemme har konstateret, at flere af de unge gerne vil forlade gaden, men at de oplever barrierer for at komme ind i positive sociale sammenhænge som klub og skole. I stedet for at fokusere så meget på fængsel mener hun, at myndighederne bør fokusere på at skabe

12 Tema: Bandekriminalitet rammer, så de unge selv kan blive inddraget i løsninger. Det er vigtigt, at de unge kan deltage og udvikle råderum for dem selv i deres liv. Min ph.d. viser, at de unge har ufatteligt meget at komme med. De snakker ikke om subkulturer, men om et rummeligt samfund, hvor alle er en del af de deltagerorienterede, demokratiske processor, siger Mette Bladt og peger på, at det derfor er vigtigt at bruge ressourcer til at hjælpe de unge på vej ikke mindst inden de havner i kriminalitet. Det er ikke muligt bare at skaffe sig selv ud af marginalitet. Det kræver hjælp og støtte, og det kræver, at vi som samfund tager et medansvar. Exit-programmer en mulighed Når politikerne ikke taler mere politi og hårdere straffe, taler de om de såkaldte exit-programmer, hvor myndighederne hjælper personer, der er tilknyttet eller er i periferien af bander, ud af miljøerne og ud af kriminalitet. Ifølge en rapport, som Rambøll for et par år siden lavede for Københavns Kommune, koster det knap kr. at have en person i et exit-program, mens en person, der begår personfarlig kriminalitet, koster samfundet 1,9 mio. kr. ekstra i forhold til normale borgere. Exitprogrammer kan altså være en god mulighed, hvis de tilrettelægges rigtigt. Det er dog ikke uden udfordringer, og det vakte da også opmærksomhed, da medierne sidste år kunne berette, at kun 15 bandemedlemmer havde deltaget i Rigspolitiets exitprogram over to år. En undersøgelse fra Justitsministeriets forskningskontor fra 2014 slår fast, at deltagernes motivation for at få hjælp kan være meget kortvarig, hvorfor det er vigtigt, at myndighederne kan handle hurtigt i sagerne. Det er derfor afgørende for indsatsen, at den er baseret på et større samarbejde mellem myndigheder, men det vanskeliggøres ifølge rapporten af, at der ikke altid er enighed om ansvarsfordelingen og økonomien. Rapporten fokuserer på, at udfordringerne især hænger sammen med, at exit-medlemmerne skifter myndighed og dermed kontaktperson, når de krydser kommunegrænse eller forlader fængslet. Og disse myndigheder ser ofte forskelligt på sagen. Det hedder blandt andet, at: det er nødvendigt, at medarbejderne har viljen og evnen til at finde alternative løsninger, da de gængse arbejdsgange ikke altid er til, at exit-indsatsen kan lade sig gøre. Større exit-succes i København Selvom exit-programmer ikke nødvendigvis har succes på nationalt plan, kan indsatsen godt virke lokalt. Københavns Kommune etablerede i 2010 et exit-program, hvor 59 medlemmer af bander eller uroskabende grupperinger siden har benyttet sig af muligheden. Opskriften på den succes er netop elementer af det Søren Lerche, Mette Bladt og forskningsrapporten fra Justitsministeriet viser. Udgangspunktet er, at enhver er ekspert i eget liv, men de unge har brug for støtte. Derfor arbejder vi med at styrke de unges handlemuligheder, så de kan blive aktør i eget liv, forklarer Joy Torpdahl, der er områdechef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Kommunen hjælper blandt andet de unge med at få en uddannelse eller arbejde, få lektiehjælp, styr på økonomien og socialtræning. Effekten har været mindre kriminalitet for de unge. Flere er kommet i uddannelse eller beskæftigelsesrettet aktivitet, mens færre er på kontanthjælp, forklarer Joy Torpdahl. Der kan være meget høj grad af systemforskrækkelse hos de unge, men vi har held til at etablere en høj grad af tillid. Vi arbejder tværfagligt og har et anderledes tidsperspektiv, og derfor kan de mærke, at vi virkelig gerne vil dem. De problemskabende ungdomsgrupper: Det Kriminalpræventive Råd kategoriserer tre problemskabende ungdomsgrupper og forebyggende initiativer: Bekymrende vennegrupper: Primært 12-17årige, som finder sammen om rusmidler. De socialiserer på gaden, men har ingen særlige områder. Her er indsatserne ofte målrettet tilholdssteder og arrangementer, som skal skabe en ramme for de unge. Territorielle uroskabende ungdomsgrupper: Primært årige, som er knyttet til et geografisk område og kender typisk hinanden fra opvæksten. Indsatser vil være konfliktmægling, dialogmøder og opsøgende gadeplansarbejde. Kriminelle ungdomsgrupper: Har tætte relationer til voksne kriminelle fra rocker- og bandemiljøet. De begår mere alvorlig kriminalitet. Indsatser er målrettet politiindsats, opsøgende gadeplansarbejde og akutberedskab. Fælles indsatser imod disse grupperinger er job- og uddannelsesvejledning, bekymringssamtaler og spredning af gruppemedlemmer ved eksempelvis efterskole. Du kan finde inspiration og mere information på dkr.dk Kilde: Problemskabende ungdomsgrupper i Danmark, Det kriminalpræventive Råd

13 På gadeplan LFS Nyt 9/14 13 Rekrutteringen til bander foregår ofte i uroskabende ungegrupper, og derfor er Gadepulsens fokus disse grupper. Vi har spurgt gadeplanskoordinator i socialforvaltningen Ali Haseki og gadeplansmedarbejder Christian Storm om, hvordan de mener, man bør gribe udfordringerne an. Ali: Sæt tidligt ind Ali Haseki startede i 1998 Gadepulsen op, hvis hovedfokus var at få unge på år ud af kriminalitet. Fokus ændredes til de årige for at nå de unge, før de ender i kriminalitet. I dag arbejder de med årige. Jeg vil rigtig gerne placere min energi i den tidlige indsats. Det er der, vi skal sætte ind for at skabe forandringer, siger Ali Haseki. Det handler nemlig om at nå de unge, før de ender i kriminalitet. Mange har faglige huller som 12-årige og søger anerkendelse i vennekredsene frem for folkeskolen. Derfor giver Gadepulsen dem en hverdag med faste rammer. Desuden klæder Gadepulsen forældrene på til basale ting via forældrekurser, som at vise dem, hvordan skolens intranet bliver brugt til kommunikation. Men arbejdet i kommunalt regi har sine begrænsninger. Der er mindre mulighed for at tænke abstrakt, altså at krydse de retningslinjer og regler, som offentlige myndigheder har lavet. Eksempelvis kan en 22-årig også have behov for en kontaktperson, ligesom det kan være problematisk at skulle slippe de unge ud af Gadepulsens faste rammer til en fritidsordning med løsere rammer, når de bliver 14 år. Vores unge fylder meget i en fritidsordning og bliver ofte smidt ud. Derfor prøver vi så vidt muligt at få slebet drengenes kanter til, før de forlader os, siger Ali Haseki og kan godt se fordelene ved at benytte NGO er i det forebyggende arbejde. I en NGO er man ikke så begrænset i sine handlemuligheder og kan tænke abstrakt. Jo ældre de unge bliver, jo mere abstrakt er der brug for at tænke, siger han. Men han mener også, at der er en række fordele ved at arbejde forebyggende i en offentlig myndighed, blandt andet giver det mulighed for en mere helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltningerne. Vi arbejder i en trekant mellem skolen, familien og fritiden med de unge under 18 år. På Gadepulsen dækker vi fritiden i samarbejde med kommunens klubber, og derfor er dialogen med de andre interessenter vigtig for, at vi arbejder helhedsorienteret, forklarer Ali Haseki og mener derfor heller ikke, at man entydigt kan sige, om det er lettere at skabe relationer til de unge gennem en kommunal indsats eller via en NGO, for de supplerer hinanden godt. Vi kan forpligte forældrene langt hen ad vejen. Mange gange bliver man nødt til at have støtte hele vejen rundt, og derfor er det en fordel at kunne involvere andre kollegaer fra forskellige faggrupper. Det er rart, at man ikke sidder med hele byrden på egne skuldre, siger han og fortsætter: Det vigtigste er, at når de unge går herfra, skal de selv kunne håndtere deres udfordringer. Det handler om at lukke sagerne. Ifølge Ali Haseki, der også arbejder med de helt unge i Gadepulsen, giver det at arbejde i et offentligt tilbud mulighed for en mere helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltningerne.

14 Tema: Bandekriminalitet Gadepulsen arrangerer aktiviteter, der bringer de unge og hr. og fru Danmark sammen. Kendskab giver venskab. Vi vil gøre vores unge til medborgere gennem vores aktiviteter, fortæller medarbejder i Gadepulsen, Christian Storm. Gadepulsen Gadepulsen på Nørrebro er et værested for utilpassede og kriminalitetstruede unge, som blev grundlagt i 1997, hvor primærgruppen var årige. I dag arbejder Gadepulsen primært med unge i alderen år hvor deres nøgleord er tidlig indsats, mens kontaktpersoner dækker de årige. Gadepulsen+ arbejder med unge i aldersgruppen år. Tanken er, at få de unge i gang med en positiv udvikling gennem bæredygtige relationer og en insisterende pædagogisk indsats. Det sker gennem både individuelle og gruppebaserede aktiviteter til at fremme de unges sociale kompetencer såvel som deres praktiske - og faglige færdigheder. Gadepulsen samarbejder med en række nationale og kommunale organisationer om at forebygge en tilværelse i bandemiljøet eller præget af kriminalitet. Christian: Vi gør de unge til medborgere Christian Storm er opvokset på Nørrebro og gaden, men kom videre via en håndværkeruddannelse som brolægger. Siden blev han frivillig og senere ansat i Gadepulsen. Og det er netop den vej, han ønsker for de udsatte unge: at forvandle dem fra uroskabende unge til medborgere. Vi opsøger ofte de unge, efter vi har screenet dem, for at undersøge, om de reelt er kriminalitetstruet. Derefter tager vi kontakt til forældre. Vi fjerner dem fra gadebilledet og sætter dem ind i nogle rammer, hvor de kan udvikle sig i en positiv retning, forklarer han. Gadepulsen arbejder meget med at give de unge faste rammer og faglige værktøjer. De arbejder med de unges sprog og indstilling og forsøger samtidig at inddrage forældrene, eksempelvis ved at arrangere forældremøder eller foretage opsøgende møder hjemme hos de unge. Vores største udfordring er samarbejdet med forældrene. Det er der, vi skal gøre det endnu bedre og have endnu flere med på banen, forklarer han. Samtidig udfordrer Christian Storm og de andre medarbejdere drengene på en række forskellige måder: Deres verden er ofte begrænset til Nørrebro, og derfor tog de for nylig rundt i Danmark for blandt andet at besøge grisestalde i Jylland og se ned på Storebæltsbroen fra en af dens pyloner. Tanken er, at forvandle de unges syn på Danmark, mens andre aktiviteter også kan give Danmark et andet syn på de unge. Eksempelvis har de lavet et folkekøkken, hvor de unge laver mad, betjener og skaber dialog med hr. og fru. Jensen, der køber maden. De arrangerer også Nørrebroløbet for at vise, at Nørrebro er et godt sted at være. Vi har et motto, som hedder: Kendskab giver venskab. Vi vil gøre vores unge til medborgere gennem vores aktiviteter.

15 LFS Nyt 9/14 15 Foto: Claus Fisker/Scanpix Indsatsen overfor kriminalitetstruede unge skal være pædagogisk og forebyggende fremfor blot at spærre de unge inde. Det mener Søren Lerche, der har studeret indsatser mod bandekriminalitet. Fra klienter til medborgere Der er for meget fokus på fængsling og exit-programmer og for lidt fokus på at inddrage NGO er og mentorer til at hjælpe de unge med at opbygge et nyt liv, mener Søren Lerche, der har studeret bekæmpelse af bandekriminalitet i udlandet: Vi bør se de unge som medborgere frem for klienter, siger han. Tekst og foto: Morten Thomsen Søren Lerche er forsinket, da han træder ind i lokalet på Grundtvigs Højskole. Han er netop kommet tilbage efter en løbetur i Dyrehaven med en af sine mentees - et af de unge mennesker, han som mentor hjælper væk fra bandemiljøet. Vi skal mødes med Søren Lerche for at høre hans vurdering af, om vi i Danmark griber arbejdet med bander og uroskabende ungegrupper hensigtsmæssigt an. Han er ansvarlig for et mentorprogram for cirka 20 unge, arrangerer medborgeraktiviteter med de unge og organiserer studieture og konferencer om forebyggelse og bekæmpelse af bander på Grundtvigs Højskole. Desuden er han involveret i at få etableret en dansk udgave af den svenske NGO Fryshuset, som har hjulpet knap 800 tidligere højreradikale og bandemedlemmer ud af deres kriminelle miljøer i Sverige. Mit håb er, at vi går væk fra at tænke bandemedlemmer som klienter og i stedet skaber en ramme, hvor de unge kan være medborgere. Vi skal have flere unge på offentlig forsørgelse til at se en idé i at være selvforsørgende. Vi skal have opbygget et selvværd for disse unge, forklarer han. Skab mere deltagelse Søren Lerche mener, at man skal se på bandemedlemmer som individer. For selvom bandekriminaliteten kan fylde 80 procent af deres liv, kan de også være storebror, træner i en fodboldklub og ansat i et job.

16 Hvis en 20-årig mand kommer i fængsel, bliver han en del af den organiserede kriminalitet. Man kan ikke sidde 10 år i fængsel uden at blive ødelagt, og der er et langt bearbejdningsarbejde bagefter psykisk og socialiseringsmæssigt. Der har den seneste tid været fokus på exit-programmer for de unge bandemedlemmer, som kan udsluses fra banderne til en normal hverdag. Men ifølge Søren Lerche har der været for meget fokus på exit og for lidt fokus på det forebyggende arbejde, især fordi det er afgørende, at den unge har ryggen fri, når han forlader banderne. Myten eksisterer blandt bandemedlemmer, at exitprogrammer er stikkerprogrammer. Derfor fjerner du ikke trusselbilledet. Søren Lerche har snakket sig varm, og sætningerne opstår hurtigt nu som en mand, der har budskaber på hjertet. Det handler især om at veksle ordene klient og værested med medborger og aktivitetshus. I stedet skal man skabe en ramme, hvor der er en forventning til de unge om, at de er aktivt deltagende i samfundet og i eget liv. De skal have enormt meget støtte og lave nogle ting, hvor de føler sig som medborgere og begynde at se ud over egne interesser. Dermed får de et selvværd, som vil klæde dem på til at kunne tage uddannelser, få job og kunne indgå i samfundet. For Søren Lerche er en mentor, som hjælper den unge med overgangen fra de destruktive fællesskaber til de positive, en afgørende forudsætning for, at de unge kan træde ud fra deres fortid. Mentoren støtter den unge over for myndigheder, til at få et job og udrede konflikter med de gamle bandemedlemmer, så trusselbilledet forsvinder. Men det afgørende er at opbygge sociale kompetencer for at kunne indgå i andre fællesskaber. Hvis en mentor kan finde ressourcer i den unge, så kan han bevæge den unge fra at være en klient, der er umyndiggjort, til at være en medborger, som har ressourcer og kan bidrage med andre perspektiver end 4 udenlandske NGO er, der bekæmper bander Søren Lerche arrangerer studieture til blandt andet USA og Sverige for at samle udenlandske erfaringer med bandebekæmpelse. Her er fire NGO ere fra disse to lande, som griber forebyggelses-, exit- og mentorarbejde an på forskellige måder. Second Call: Frivillig organisation i Los Angeles, bestående af tidligere bandemedlemmer fra Bloods og Crips. De mødes og fortæller deres historier og deres problemer. Second Call kan også hjælpe dem med et job. Bandemedlemmerne reagerer ofte meget destruktivt, især hvis de bliver provokeret, og Second Call betyder, at man altid kan ringe til en fra gruppen, hvis man står i en konflikt. Homeboy Industries: Skabt af Fader Boyle i Los Angeles og har hjulpet bandemedlemmer ud af bandekriminalitet igennem 25 år. Hovedfokus er at give dem job, terapi, fjerne tatoveringer og give dem kompetencer til eksempelvis at blive gode forældre. Lugna Garten: Er gadeplansarbejde i Sverige, som involverer de uroskabende unge fra år i at skabe tryghed i skoler, i offentlig transport og i bydele. De unge får jo ældre, de bliver, mere ansvar og dermed respekt. Lugna Garten er fokuseret på at involvere de unge i løsninger og lokale problemstillinger. Fryshuset: Svensk NGO, hvor der er ansat professionelle medarbejdere og tidligere bandemedlemmer til at hjælpe bandemedlemmer og højreekstremister ud af deres miljøer. Ud over exit-programmer arbejder de forebyggende i skolen og fritidsaktiviteter som musik og skateboardarealer. De har kontakt til unge i Stockholm alene. Der åbner snart afdelinger i Danmark, som er baseret på Fryshusets filosofi. dem, vi professionelle arbejder med, og som samfundet har. Man skal tage udgangspunkt i, at de unge kan have en vrede, som kan være positiv, hvis du vender den til engageret medborgeraktivitet i stedet for noget destruktivt. Med succesoplevelser kommer stolthed Som eksempel fortæller Søren Lerche om en gruppe unge, som var uroskabende i Vangede ved Gentofte. De ønskede et aktivitetshus, men væltede borde og havde meget truende adfærd over for de ansatte, da de fremsatte deres ønske på rådhuset. Søren Lerche kender to af de unge, som spurgte, om han ville hjælpe dem i deres ønske. Jeg sagde, at de blev nødt til at se på deres eget image: Hvorfor blev de set som truende, uroskabende i lokalsamfundet? Det måtte vi lave om på. Derefter arrangerede Søren Lerche sammen med de unge en række aktiviteter med borgerne, som at servere mad på biblioteket og spille fodboldkampe med politikerne. Vi ville hele tiden vise positive signaler. De unge laver fejl i hverdagen, ingen tvivl om det. Men nu har de succesoplevelser i aktiviteter, som de stolte kan gå hjem og fortælle deres forældre, forklarer han. I den fase kom aktive bandemedlemmer og prikkede Søren Lerche på skulderen og ønskede hjælp. Jeg tror, at når vi laver noget i periferien af banderne, så vil de aktive bandemedlemmer gerne vil være en del af disse sunde fællesskaber. Her er det ikke legitimt at true hinanden, og man bliver udstødt, hvis man bruger den adfærd, som de kender fra bandemiljøet. Livsfortællinger kan opbygge relationer Søren Lerche har arrangeret studieture, hvor praktikere, politikere og embedsmænd har set på forskellige måder at håndtere bandeproblematikken i USA, Sverige og England. Eksempelvis havde politiet i Manchester problemer med områder, hvor de ikke havde adgang. Derfor skabte de et respektprogram med lokale komitéer, som skulle opbygge lokal tillid. Når politiet foretog ransagninger i muslimske hjem, fik de vejledning af muslimer, så politiet tog poser på skoene og ikke lod deres hund gå frit i sofaer. Det har politiet taget ved lære på Nørrebro, hvor politiet ønsker at

17 efterlade et positivt indtryk hos borgerne, forklarer Søren Lerche. I USA og Sverige har man succes med, at det er private organisationer og ikke det offentlige som arbejder med problematikken. Her har en række NGO er ud over professionelle fagfolk ansat tidligere kriminelle til at nå de unge. Der er en erkendelse af, at tidligere kriminelle har en bedre mulighed for at opbygge relation i kraft af den livsfortælling, de kan referere til i relationsarbejdet. Men det er vigtigt, at tidligere kriminelle også bliver screenet og uddannet til opgaven. NGO er kan opbygge den nødvendige tillid Tanken er, at NGO er kan have en anden grad af tillid hos de unge, som måske ikke tidligere har oplevet den hos kommunerne. De behøver ikke i samme grad at indberette kriminalitet, men kan operere tættere på banderne og de unge. Mentoren kan dermed bygge tillid til kommunen hos den unge, ligesom mentoren kan bygge tillid hos kommunen over for den unge. Det mener Søren Lerche også, at man bør gøre i Danmark. I stedet for at se de unge som nogen, der mangler ressourcer og skal anbringes på døgninstitutioner, som koster enormt mange penge, så giv dem håb og handlemuligheder. Vi kan spare enormt mange penge ved at se på dem som individer, der bliver støttet af mentorer, siger han og fortsætter: Jeg tror sagtens, at man kan gøre det i kommunalt regi, men der kan være vanskelige rammer inden for lovgivningsrammer og kulturen. De unge føler sig som klienter over for kommunen, og der skal være kommunen være meget kreativ. Man kan godt få meget tætte relationer i gadeplansarbejdet, men man er stadig bundet af presset fra de kommunale regler. I Københavns Kommune bliver der arbejdet på tværs af forvaltningerne om problematikken, og den tankegang støtter Søren Lerche. Især hvis man fjerner exit-tankegangen og ser de unge som individer. Det er rigtig vigtigt at kunne samarbejde på tværs af forvaltningerne, men vi har ikke set det hidtil. Og i den sammenhæng er det helt afgørende, at man bruger kultur og fritid, som de unge brænder for, i afkriminaliseringsarbejdet. NGO er har bedre muligheder for at forebygge og hjælpe de unge ud af bander, mener Søren Lerche, som trækker på udenlandsk erfaring. LFS Nyt 9/14 17 Søren Lerche Er født i 1975 og uddannet i kommunikation, kultur- og sprogmødestudier fra Roskilde Universitet. Søren Lerche er mentor for en række mentees og del af EU kommissionens Radicalisation Awareness Network. Han rådgiver kommuner, ministerier, politi og socialarbejdere om at arbejde med bander og udsatte unge og arrangerer studieture til udlandet for blandt andet politikere, som kan lære af de udenlandske erfaringer på området og er tilknyttet Grundvigs Højskole, hvor han har arrangeret seminarer om bandekriminalitet og radikalisering siden 2008 for professionelle. Det næste ligger september, som du kan læse om her: bandeseminar-2014/ Søren Lerche er i øvrigt involveret i arbejdet med at få etableret en dansk udgave af den svenske NGO Fryshuset.

18 Hyltebros børn går i ét med Reportage. Planter er levende og regnorme nyder ikke et solbad. Det ved de fl este af daginstitutionen Hyltebros børn. De har nemlig fået en ny natur- og planteskole. Tekst og foto: Jon Arskog Daginstitutionen Hyltebro på Nørrebro har fået natur- og planteskole. Pædagogen Else Vester står bag. Hendes tanke er, at børnene kan lære at blive ansvarlige overfor naturen. Børnene i den integrerede institution Hyltebro på Ydre Nørrebro har i de sidste par uger fået grønne fingre. De har haft travlt med at plante bønner, lavendel, chilli og andre spændende planter og blomster, man kan risikere at rende ind i ude i naturen. De har dog også fået sorte negle for de har også gravet huller i jorden, fundet regnorme, snakket om dyr og lavet mudder. De har med andre ord fået planter til at gro og leget ting, der relaterer til sig de pædagogiske lærerplaner for Natur og naturfænomener. En del af legepladsen i Hyltebro er blevet rammet ind og er blevet til natur- og planteskole. Den 6. august blev Hyltebro Natur- og Planteskole indviet med lille en fest, hvor børneog ungdomsborgmester Pia Allerslev kom forbi, holdt en kort lille tale til børnene, klippede en rød snor til indgangen og officielt indviede den nye skole. Derefter sang hun sammen med pædagoger, forældre og børn om det, der gror. Pædagog Michael Jørgensen sang med børnene om naturen. Børn skal føle glæden ved naturen For Else Vester, der er pædagog i Hyltebro og initiativtager til naturog planteskolen er der flere mål med den. Hyltebro Natur- og Planteskole er et afgrænset område på legepladsen, men er samtidig også et begreb som skal definere aktiviteter som relaterer til pædagogiske læreplaner for Natur og naturfænomener. Vi vil besøge nærområdets parker og haver. Vi vil undersøge og søge viden om planter, blomster og træer og vi vil kigge på fugle og dyreliv. Vi søger den viden via biblioteker og naturcentre og aflægger besøg på museer, fortæller hun. Børnene skal ganske enkelte have naturen ind under huden. Målet med aktiviteterne er, at børnene oplever glæden ved naturens mangfoldighed, at de viser interesse for naturens mangfoldighed, at de føler respekt og ansvar for dyr og planteliv, og at de lærer at opholde sig i naturen og at synes om det, Natur- og planteskolen blev indviet af børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev, der med hjælp fra børnene klippede den røde snor over. siger hun og fortæller videre, at de indtryk den viden indsamling måtte give blandt andet vil komme til udtryk via tegninger, plancher, små udstillinger og i sang og musik. At finde et nyt ståsted Institutionen Hyltebro er dog også i gang med at definere sig selv. Ledelsen er ny og den knapt 15 personer store personalegruppe (inkl. køkkendame) er også temmelig ny. Kravene til institutionerne af i dag er anderledes og der skal luges ud i gamle vaner og grundlægges nogle nye. Vi udgør en ny personalegruppe som er i færd med at opbygge en ny kultur. Vi er ved at finde et fælles ståsted, få ryddet ud og ryddet op i gamle vaner og ikke mindst forsøger vi at tænke nyt. Skal den pædagogiske gejst vækkes til live, ja så skal der handles og det er Hyltebro Natur- og Planteskole et udtryk for, siger hun. Hun erkender, at det nok ikke ser ud af så meget, men at tiden ikke er til at drømme om nye investeringer i legepladsen.

19 naturen Åbningen af Hyltebros Natur- og Planteskole var faktisk lidt af en fest. Det syntes nogle af drengene i hvert fald. LFS Nyt 9/14 19 Vuk og Luva har allerede været med til at plante bønner. De var begge glade for de pestosnegle køkkendamen havde bagt I den bedste af alle verdener, ja så kunne vi drømme om en legeplads der så meget anderledes ud, end vores gør dog er her et væld af endnu uudnyttede muligheder, hvor vi, med forholdsvis små midler, kan skabe et langt mere udfordrende og spændende miljø for børn såvel som for voksne, siger hun og peger på, at det jo mest af alt handler om at få skabt noget børn og voksne kan være sammen om. Glæden ved at være fælles om noget Man kunne svinge sig op og tale om det fælles tredje, det at have noget at være fælles om på en autentisk måde - både for jævnaldrende og for børn og voksne. Uanset om den ene er 60 år og den anden 3, 4 eller 5 år, ja så er der altid mulighed for at være fælles om noget. Det gør ikke noget, at den ene er dygtigere, ved mere, eller har mere håndelag. Hovedårsagen er, at der er noget ydre, et fælles anliggende, som vi er optaget af sammen, siger Else Vester, der understreger, at skolen ikke helt skal opfattes som tilegnelse af egentlige færdigheder ud i kunsten at forædle den danske plantebestand. I Hyltebro Natur- og Planteskole skal du ikke lede efter de rette dyrkningsmetoder, men mere som et sted, hvor man kan betragte noget der gror noget som vi har skabt, som vi har holdt i live via vores fælles omsorg og entusiasme. Det giver bonus Men allerede inden at træerne evt. skulle få lov at vokse ind i skyerne, er der frugter at høste. Nu oplever vi børn siger: Aah træer er altså levende og at regnorme altså ikke nyder at tage solbad. Sand og vand er godt jord, vand og hermed en herlig masse af mudder kan noget helt andet end det gængse legetøj. Koncentrationen er stor og snakken går: Hvem har den bedste mudder og hvorfor er min mudder ikke som din, fortæller Else Vester glad ved tanken om, at den nye natur- og planteskole allerede har skabt en kimen til en naturbevidsthed hos børnene. Den integrerede institution Hyltebro Esromgade 2 A 2200 København N Ydre Nørrebro Klynge NB3, 0-6 år, Mellem Tlf: Mail: hyltebro@buf.kk.dk Ledelse: Klyngeleder: Tinna Erichsen Pædagogisk leder: Kirsten Gunvor Løth Tillidsrepræsentant: Pædagog Martin Lietz Nielsen Arbejdsmiljørepræsentant: Pædagog Michael Milo Jørgensen Ansatte: 7 pædagoger 1 pædagogisk assistent 4 pædagogmedhjælpere Pladser: 24 vuggestuepladser 40 Børnehavepladser Åbningstid: Mandag-Fredag kl

20 Pionerernes første år Uddannelse. Den nye alternative københavnske veksel-pædagog-uddannelse, Pioneruddannelsen, er gået igennem sit første år. Det har ikke været uden problemer, men betegnes mest af alt som en succes. Tekst: Jon Arskog For at imødekomme en årelang kritik fra blandt andet de pædagogstuderende om mangel på sammenhæng mellem teori og praksis i uddannelsesforløbet, etablerede Professionshøjskolen UCC og Københavns Kommune sidste år den alternative pædagogiske uddannelse, Pioneruddannelsen. Således begyndte 45 pædagogstuderende i august 2013 på den nye uddannelse, der er baseret på en vekslen mellem teoretisk undervisning på UCC og medvirken til løsning af virkelige pædagogiske udfordringer ude i de københavnske daginstitutioner. Bortset fra et introforløb den første måned har de studerende således to dage om ugen været på UCC og tre dage ude i praksis for at lære af den. I dag, godt og vel et år efter studiestart, hvor 60 nye pædagogstuderende i øvrigt har påbegyndt deres første år på pioneruddannelsen, kan der gøres status over det første års forløb. Status er, at ca. to tredjedele har gennemført året, og at forløbet har været overvejende positivt for dem, men også for institutioner og undervisere. Førsteårsprøverne er forløbet over al forventning med mange gode cases fra det virkelige pædagogiske liv, konstateres det. Følgeforskerens konklusioner Ida Kornerup, der som forsker på UCC følger uddannelsen med henblik på at dokumentere den, konstaterer, at det er for tidligt at komme med de større konklusioner, men hun fremhæver, at såvel de studerende, som pædagoger og undervisere i det store og hele har været begejstrede for undervisningsformen og den måde de studerende kommer ud i institutionerne på. Alle har været begejstrede. Pædagogerne siger, at det giver mening, ikke mindst fordi de studerende jo har søgt det her, siger Ida Kornerup. Hun fortsætter: Underviserne og de studerende siger, at fordi de studerende kommer ud i institutionerne med det samme, så kommer de hurtigt til at undre sig over ting i hverdagen og spekulere over, hvad der ligger til grund for det. De er nysgerrige på, hvad der foregår og skal nok først lige finde ud af, hvordan det er at være pædagog og hvad børn optagede af, men de begynder altså meget tidligt at reflektere over de problemstillinger, som de ser i praksis og som de ellers først senere ville være blevet konfronteret med, siger hun. Dermed kan de hurtigere relatere til og bliver hurtigere skarpe på reelle pædagogiske problemstillinger og den tænkning, der er nødvendig for at kunne finde løsninger. Fordelen for dem er, at de kan gå ud og bruge teorien med det samme de har læst om den. Måske det nogle gange bliver lidt som med en manual, men det er klart, at de prøver noget af det af, som de har snakket om i undervisningen plus at de også tager deres problemstillinger fra hverdagens pædagogiske udfordringer med tilbage, så der også sker kobling mellem teori og praksis den anden vej rundt, siger hun. Ikke plads til refleksion At det er en ny måde at tænke uddannelse på, skal de involverede Ida Kornerup følger Pioneruddannelsen som forsker. Hun konkluderer, at uddannelsen er kommet godt gennem sit første leveår, men at der er plads til et par justeringer. institutioner og pædagoger dog lige vænne sig til. Det er vedtaget politisk og lagt ud til klyngerne, at de skulle være uddannelsesansvarlige. Men det har ikke været helt problemfrit, konstaterer hun. For at sikre en større sammenkobling mellem teori og praksis har det været tanken, at pædagogerne i højere grad skulle tage del i de studerendes uddannelse og at det, at de studerende var ude i institutionerne også ville have en afsmittende effekt i praksisfeltet. Desværre er der ikke fulgt penge med ud til tid til de studerende, så det er meget forskelligt, hvor meget tid der er blevet sat af til at være sammen med de studerende. Det betyder, at de studerende bliver meget afhængige af at komme tilbage til deres underviser for at få forklaret, hvad det er der sker ude i praksis, i stedet for at kunne reflektere over det sammen med pædagogerne i institutionerne, siger hun og fortsætter: