Kommunerne i region Sjælland og Regionen Sjælland

Transkript

1 Rammeaftale 2017 Ledelsesresume Udviklingsstrategi og Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Kommunerne i region Sjælland og Regionen Sjælland 1

2 Resume: De 17 kommunalbestyrelser i region Sjælland og Regionsrådet skal ifølge rammeaftalelovgivningen årligt senest den 15. oktober indgå en Rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af to dele en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig. Udviklingsstrategien Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud, fokus på behov for oprettelse af nye pladser og tilbud samt på fokusområder. Der skal indgå et samlet skøn for behovet for regulering i antallet af tilbud, samt områder der skal arbejdes med i det pågældende år. Balance mellem udbud og efterspørgsel Det generelle billede i forhold til kommunernes tilbagemeldinger er, at der overordnet opleves balance mellem udbud og efterspørgsel og kommunerne oplever sammenhæng mellem behov og udbudte tilbud, men der er områder og målgrupper, som man bør være opmærksom på. Kommunerne forventer, at der indenfor børne- og ungeområdet efterspørges flere plejefamilier, indenfor for voksenhandicapområdet forventes flere senhjerneskadede borgere og der er et ønske om flere 107 tilbud, mens der på herberg/forsorgshjemsområdet forventes mangel på pladser. Kommunerne oplever overordnet sammenhæng mellem behov og det samlede udbud af specialiserede tilbud indenfor de forskellige målgrupper på voksen og børne- og ungeområdet indenfor de fleste målgrupper. Blandt de få kommuner, der har vurderet opfyldelsesgraden lavt på voksenområdet, er det primært indenfor målgrupperne hjerneskade, hjemløshed, funktionsnedsættelser og øvrige svære sociale problemer. Blandt de få kommuner, der har vurderet opfyldelsesgraden lavt på børne- og ungeområdet, er det primært indenfor målgrupperne alkohol- og stofmisbrug og psykiske vanskeligheder. Følgende initiativer er igangsat : - Socialtilsynet er inviteret til samarbejde om rekruttering af plejefamilier. - Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse på hjerneskadeområdet i Hjemløshed/socialt udsatte er fokusområde i 2017, men forventes opstartet i 2016 Spørgsmålet om kapacitet, efterspørgsel og udviklingstendenser på de lands- & landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger koordineres på tværs af de fem rammeaftaler og indgår med en fælles tekst i de fem udviklingsstrategier. Der er i 2016 seks landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. 2

3 Den samlede belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud var i 2015 på 95 procent mod en belægning i 2014 på 93 procent. Belægningen på de enkelte tilbud svinger fra 54 til 105 procent. Hovedparten af de kommuner, som har anvendt de lands- og landsdelsdækkende tilbud de seneste år, finder helt eller delvist, at tilbuddenes kapacitet hænger sammen med behovet for højt specialiserede tilbud til målgrupperne. Den samlede belægningen på de sikrede og de særligt sikrede afdelinger var i 2016 på 72 procent, hvor de belægningen på de enkelte sikrede afdelinger spændte fra 49 til 99 procent. Dette er et betydeligt fald i forhold til 2014, hvor belægningen var på 79 procent. Størstedelen af de kommuner som har haft borgere på de sikrede afdelinger oplever helt eller delvist at der er sammenhæng mellem kapaciteten i de enkelte tilbud og behovet for højt specialiserede tilbud til målgruppen Fokusområder Med udviklingsstrategien aftales årligt en række fokusområder, som kommunerne arbejder med i det pågældende år. Den 29. april 2016 var udvalgsmedlemmer og direktører fra de 17 kommuner i region Sjælland og Regionsråd indenfor områderne Børn og Unge samt voksne handicappede samlet til et temamøde om rammeaftalen på det specialiserede social og undervisningsområde. Brugerorganisationerne fra det regionale dialogforum var ligeledes repræsenteret. Udover en evt. central udmelding fra Socialstyrelsen 1/ , som man ville skulle arbejde med i 2017, drøftede man andre mulige fokusområder. Der var opbakning til at følgende er fokusområder i 2017: 1) Evt. central udmelding fra Socialstyrelsen 1/ : 2) Kommunikationsområdet Fortsat fra ) Økonomi Fortsat fra ) Hjemløshed/Socialt udsatte - ny 5) Psykiatriområdet - Bedre kvalitet i støtten til borgere i grænseområdet mellem psykiatri-, socialpsykiatrisk- og misbrugsområdet og som har voldelig risikoadfærd - ny 6) Proces for fornyet politisk grundlag for rammeaftale ny I forhold til kommunikationsområdet foreslås der i 2017 fortsat at være fokus på at udvikle en fælles strategi for kommunikationsområdet, som både tager sigte på at drive området efter lavest effektive omkostninger, og samtidig sikrer områdets økonomiske og faglige bæredygtighed. Dette inkluderer bl.a. en analyse af områdets ydelses- og prisstruktur i forhold til øget gennemsigtighed og kortlægning af fordele og ulemper ved abonnementsaftaler. I forhold til fokusområdet om økonomi foreslås at der fortsat arbejdes med fælles effektiviseringsværktøjer som går på tværs af de 17 kommuner i region Sjælland med benchmark analyse af handicapområdet, analyse af visitation, belægningsprocent, udbud/markedsmodning og takster som effektiviseringsinstrument. I forhold til fokusområdet om hjemløshed/socialt udsatte har området forbindelse til de igangværende arbejder i 2016 med fokusområderne om psykiatriområdet og kontanthjælpsreformens betydning. Arbejdet forventes opstartet i

4 I forhold til fokusområdet om bedre kvalitet i støtten til borgere i grænseområdet mellem psykiatri-, socialpsykiatrisk- og misbrugsområdet og som har voldelig risikoadfærd, oplever kommunerne at der mangler tilbud som buffer mellem regional psykiatri og socialpsykiatri og er behov for forstærket samarbejde i øvrigt mellem behandlingspsykiatri og socialpsykiatri. Fokusområdet ligger bl.a. i forlængelse af aftalen om kommunernes økonomi for 2017, som indeholder et afsnit om forebyggelse af voldsepisoder på botilbud. I forhold til fokusområdet om proces for fornyet politisk grundlag for rammeaftale 2018, overvejes igangsat en ny politisk proces ift. rammeaftalen som giver nyt politisk ejerskab og inddragelse med inspiration fra sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet Udviklingsstrategien for 2017 er udarbejdet på baggrund af de 17 kommuners tilbagemeldinger om forventede ændringer i udbud og efterspørgsel og netværksgruppernes tilbagemelding indenfor de enkelte delområder samt de nævnte drøftelser om fokusområderne. Styringsaftalen Styringsaftalen er en aftale på det specialiserede social- og undervisningsområde mellem de 17 kommunalbestyrelser i region Sjælland og Regionsrådet, som lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og herunder beslutter takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales, at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Styringsaftalen skal som minimum indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser. Som udgangspunkt er tilbud indenfor de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. I lighed med styringsaftale 2016 indgår forslag om en taskforce i forhold til lukningstruede tilbud: en procedure for hvordan man samler op, hvis der opstår problemer i forhold til specialiserede tilbud som er bevaringsværdige. Taskforce skal ses i sammenhæng med arbejdet med at identificere de mest specialiserede tilbud i 2013/2014 og 2014/2015 samt loven med den nationale koordinationsstruktur pr. 1. juli I lighed med styringsaftale 2014, 2015 og 2016 indgår standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som bilag til styringsaftalen for

5 Anbefalinger fra KKR Sjælland KKR Sjælland tiltrådte 13/ en bredere flerårig strategi i forhold til at arbejde med styring af takst- og udgiftsudvikling og herunder at: 1. Der gennemføres en nærmere takstanalyse på målgruppeniveau 2. Takstinstrumentet i form af henstilling over for sælgerkommunerne om given procent takstreduktion ikke anvendes i 2017, men at KKR Sjælland i stedet opfordrer alle kommuner til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagte institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private udbydere 3. Der sker en opfølgning på dette en gang om året. Den nærmere form for dette forelægges KKR Sjælland i september måned KKR Sjælland besluttede, at datagrundlaget fremover opdateres en gang om året og danner grundlag for løbende, fælles ledelsesinformation. KKR Sjælland anbefaler kommunerne, at der i en flerårig periode fra : 1. Gennemføres nærmere analyser af takster pr. målgrupper frem for på kommuneniveau med henblik på at få mere relevant viden om takstudviklingen og sammenhængen mellem pris, indhold og kvalitet end tidligere takstanalyser har givet mulighed for. Det foreslås, at der igangsættes analyser for følgende mulige bud på målgrupper (autister, udviklingshæmmede, sindslidende, senhjerneskadede, fysisk handicappede, hjemløse, voldsramte kvinder, alkoholmisbrugere, stofmisbrugere, idet det vil blive afklaret nærmere på administrativt niveau). 2. Samarbejdes om effektiviseringstiltag i en fortsat analyse/vidensdelingsproces suppleret med årlige redegørelser fra de enkelte kommuner til KKR (fællesskabet) om, hvad den enkelte kommune har gjort for at bidrage til en effektiv udvikling på det samlede udgiftsområde. 3. Gennemføres en løbende, kritisk refleksion i hver kommune med afsæt i analyserne og spørgsmål fra KORA med det formål, at den enkelte kommune anvender resultaterne til at optimere deres egen drift. 4. Fortsættes med markedsafprøvning/konkurrenceudsættelse som et spor til sikring af en effektiv prissætning for ydelserne, og i forlængelse heraf at de enkelte kommuner generelt fremmer effektfokus og gennemsigtighed ved at opstille klare krav og effektmål, når der købes ydelser hos eksterne leverandører. Børnehus Jf. rammeaftalebekendtgørelsen skal kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen drøfte børnehus. Børnehus Sjælland blev oprettet den 1. oktober 2013, som en del af overgrebspakken. Næstved Kommune har siden 1. oktober 2013 drevet Børnehus Sjælland, 5

6 som er det samlende, rådgivende og undersøgende tilbud for kommuner, sygehuse og politikredse i region Sjælland. I 2015 var budgetteret på en antagelse om 150 børnehussager. Det viste sig imidlertid, at antallet af sager steg markant således der ved årets udgang var 195 børnehussager og mere end 225 konsultative sager. Det giver en øget efterspørgsel på 30 % i forhold til børnehussager, ligesom de konsultative sager er steget med op mod 50 % fra I oktober måned 2015 besluttede Næstved kommune som følge af den øgede efterspørgsel, at foretage en opnormering i Børnehus Sjælland således at henholdsvis socialrådgiver- og psykolognormeringen fulgte efterspørgslen. Som følge deraf er der pr. 1. januar ansat 1 psykolog og 1 socialrådgiver ekstra, hvilket giver en samlet normering på 3 socialrådgivere, 2,5 psykologer, 1 administrativ medarbejder og 1 leder. Grundlaget for budget 2016 er 190 børnehussager om året og de ovenfor nævnte 7,5 årsværk. Socialtilsyn Lov om Socialtilsyn trådte i kraft den 1. januar Socialtilsynet udarbejder en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, som skal sendes til sekretariatet for rammeaftalen og socialstyrelsen senest den 1. juli året efter det kalenderår rapporten vedrører. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Socialtilsynets årsrapport offentliggøres 22. juni National koordinationsstruktur og den centrale udmelding Lov om ændring i lov om social service (opfølgning på evaluering af kommunalreformen) har pr. 1 etableret en dialogbaseret national koordinationsstruktur og vidensopbygning på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde som er forankret i Socialstyrelsen. Socialstyrelsen følger udviklingen i tilbud, målgrupper og indsatser og har: Kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser som kommunalbestyrelserne skal forholde sig til i forbindelse med de årlige rammeredegørelser. Beføjelse til at anmode kommunalbestyrelserne om at foretage en fornyet behandling af indsatsen i forhold til de centralt udmeldte målgrupper og indsatser. Beføjelse til at meddele driftspålæg, som indebærer at en kommune eller region pålægges et driftsansvar. Dette dog kun undtagelsesvist i helt særlige tilfælde. I sidste ende kan træffe afgørelse om en finansieringsmodel. Socialstyrelsen har pr. 1. november 2015 udsendt en central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser, som kommunerne skal forholde sig til, og som indgår i den eksisterende rammeaftaleorganisering. I forhold til Socialstyrelsens centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser, er der i kommunerne i Region Sjælland i borgere ligeligt fordelt mellem børn og voksne. Til denne målgruppe anvender kommunerne både offentlige og private tilbud, samt i begrænset omfang matrikelløse indsatser i egen kommune. 6

7 Kommunerne oplever udbuddet af højt specialiserede indsatser som tilstrækkeligt, men at målgruppens begrænsede størrelse betyder at kendskabet til målgruppens behov og relevante tilbud kunne være større. Kommunerne oplever at sektorovergange mellem psykiatri og socialområdet er en udfordring, og et centralt tema er, hvordan samarbejdet mellem sektorerne kan forbedres. Rammeaftalesekretariatet har varetaget indsamlingen af data fra kommunerne ift. den centrale udmelding og herunder udsendt spørgeskemaer, afholdt workshop og gennemført undervisningsdag for kommunerne. Afrapporteringen indgår i rammeaftalen 2017 som bilag. Aftaler vedrørende Grønland og Færøerne Afsnittet om Grønland og Færøerne er revideret til rammeaftalen 2017, så det opdateret beskriver varetagelsen af de forpligtigelser Region Sjælland har i henhold til den gældende rammeaftalebekendtgørelse BEK nr af Der er 14. april rettet henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet med henstilling om at give mulighed for at opfylde forsyningsforpligtigelsen med botilbud efter 107 i serviceloven og boliger efter almenboligloven med hjælp og støtte efter 83 og 85 og ikke kun med 108 tilbud som nævnt i bekendtgørelsen. Grønlands Selvstyre har i februar 2016 igangsat en proces med hjemtagelse af de opgaver som hidtil er varetaget af Grønlands Repræsentation i Danmark. Baggrunden er et ønske om øget fokus på hjemtagelse af anbragte borgere, effektivisering af administrative funktioner samt udvikling i fagligheden og sammenhæng på handicapområdet i Grønland. Ændring af tællemetode ved aflastningstilbud til børn, unge og voksne Styregruppen for Rammeaftale Sjælland har efter henvendelse fra Slagelse Kommune besluttet at indstille at tællemetoden for aflastningsdøgn ved ophold på aflastningstilbud efter lov om socialservice paragraf 66, nr. 6 og paragraf 107, ændres fra tidligere kl. 00:00 til 24:00 til i stedet at tælles som hoteldøgn fra kl. 12:00 til 12:00 næste dag. Formålet med ændringen er, at dette vil skabe mere gennemsigtighed for borgeren. Ændringen gælder fra 1/ Delvist lukkede afdelinger Ifølge ressortministeriet er der en lovændring på vej omkring delvist lukkede afdelinger. I følgeloven til den nye voksenansvarslov foreslås at ændre servicelovens 5, stk. 1, nr. 4, således at også regionerne får adgang til at etablere delvist lukkede afdelinger (og ikke kun sikrede afdelinger). Lovforslaget er under behandling i Folketinget primo maj, og forventes at blive vedtaget ultimo maj/primo juni med ikrafttræden pr. 1. juli Ift. Region Sjælland betyder dette at regionen etablerer delvist lukkede afdelinger, såfremt der er behov for et sådant tilbud. Region Sjælland driver de sikrede afdelinger Bakkegården og Stevnsfortet. 7

8 Rammeaftale 2017 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Kommunerne i region Sjælland og Regionen Sjælland 1

9 Indholds fortegnelse Sammenfatning: 4 Indledning 7 Ændringer og aktiviteter 9 Udviklingsstrategien 12 Konklusion i forhold til kommunernes indberetninger 14 Konklusion i forhold til netværksgruppernes tilbagemelding 15 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger status på kapacitet, belægning og fælles fokus. 16 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 16 Lands-og landsdelsdækkende tilbud 16 Sikrede afdelinger 17 Fælles fokus på de sikrede institutioner 17 Baggrund 17 Fælles Fokus 17 Fokusområder 19 Aftaler vedrørende Grønland og Færøerne 24 Færøerne 26 Styringsaftalen 27 Tilbud omfattet af Styringsaftalen 28 Aftale om takstudviklingen - Principper og anbefalinger 29 Mindst mulig administration 29 Færrest mulige takster 29 Færrest mulige tillægsydelser 29 Anbefalinger fra KKR Sjælland 30 Betalingsmodeller 31 Traditionel takstbetaling 31 Afregning for tillægsydelser 31 Betalingsaftale 32 Objektiv finansiering 32 Aftale om prisstruktur. 33 Aftaler om principper for evt. deling af udgifter forbundet med oprettelse og lukning. 33 Aftaler om afregningsfrister. 34 Opsigelsesvarsler 34 Overførsel af over/underskud 34 Standardkontrakter 34 2

10 National koordinationsstruktur 35 Taskforce i forhold til lukningstruede tilbud: 35 Procedure for sociale tilbud med regional betydning, der har behov for særlig opmærksomhed Indstilling af ønske om særlig opmærksomhed for et tilbud til styregruppen Beslutningsforløb for den indstillende kommune /region, styregruppe og KKR 36 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 37 Børnehus 37 Status 37 Nye udfordringer 37 Grundlaget for budget Borgerens egenbetaling 38 Ændring af tællemetode ved aflastningstilbud til børn, unge og voksne 39 Delvist lukkede afdelinger 39 3

11 Sammenfatning: De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal ifølge rammeaftalelovgivningen årligt senest 15. oktober indgå en Rammeaftale (udviklingsstrategi og styringsaftale) på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af to dele en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig. Udviklingsstrategien Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud samt fokusområder. Der skal således indgå et samlet skøn for behovet for regulering i antallet af tilbud samt områder der skal arbejdes med i det pågældende år. Det generelle billede ift. kommunernes tilbagemeldinger er at der på kapacitetssiden overordnet opleves balance mellem udbud og efterspørgsel og kommunerne oplever sammenhæng mellem behov og udbudte tilbud, men at der er områder og målgrupper som man bør være opmærksom på. Ift. kommunernes forventninger til ændringer i efterspørgsel og udbud er billedet at der indenfor børne- og unge-området efterspørges flere plejefamilier, indenfor for voksenhandicapområdet forventes flere senhjerneskadede borgere og er ønske om flere 107 tilbud, mens der på herberg/forsorgshjemsområdet forventes mangel på pladser. Følgende initiativer er igangsat: - Socialtilsynet er inviteret til samarbejde om rekruttering af plejefamilier. - Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse på hjerneskadeområdet i Hjemløshed/socialt udsatte er fokusområde i 2017, men forventes opstartet i 2016 Spørgsmålet om kapacitet, efterspørgsel og udviklingstendenser på de lands- & landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger koordineres på tværs af de fem rammeaftaler og indgår med en fælles tekst i de fem udviklingsstrategier. Der er i 2016 seks landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Med udviklingsstrategien aftales årligt en række fokusområder, som kommunerne arbejder med i det pågældende år. Den 29. april 2016 var udvalgsmedlemmer og direktører fra de 17 kommuner i region Sjælland og Regionsråd indenfor områderne Børn og Unge samt voksne handicappede samlet til et temamøde om rammeaftalen på det specialiserede social og undervisningsområde. Brugerorganisationerne fra det regionale dialogforum var ligeledes repræsenteret. Udover en evt. central udmelding fra Socialstyrelsen 1/ , som man ville skulle arbejde med i 2017, drøftede man andre mulige fokusområder. Der var opbakning til at følgende er fokusområder i 2017: 4

12 1) Evt. central udmelding fra Socialstyrelsen 1/ : 2) Kommunikationsområdet Fortsat fra ) Økonomi Fortsat fra ) Hjemløshed/Socialt udsatte - ny 5) Psykiatriområdet - Bedre kvalitet i støtten til borgere i grænseområdet mellem psykiatri-, socialpsykiatrisk- og misbrugsområdet og som har voldelig risikoadfærd - ny 6) Proces for fornyet politisk grundlag for rammeaftale ny Udviklingsstrategien for 2017 er udarbejdet på baggrund af de 17 kommuners tilbagemeldinger om forventede ændringer i udbud og efterspørgsel og netværksgruppernes tilbagemelding indenfor de enkelte delområder samt de nævnte drøftelser om fokusområderne. Styringsaftalen Styringsaftalen er en aftale på det specialiserede social- og undervisningsområde mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet, som lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og herunder beslutter takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales, at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Styringsaftalen skal som minimum indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. På Sjælland har disse punkter også tidligere indgået i takstaftalen. Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser. Af styringsaftalen for 2017 fremgår KKR Sjællands beslutning juni 2016 om: KKR Sjælland tiltrådte 13/ en bredere flerårig strategi i forhold til at arbejde med styring af takst- og udgiftsudvikling og herunder at: 1. Der gennemføres en nærmere takstanalyse på målgruppeniveau 2. Takstinstrumentet i form af henstilling over for sælgerkommunerne om given procent takstreduktion ikke anvendes i 2017, men at KKR Sjælland i stedet opfordrer alle kommuner til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagte institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private udbydere 3. Der sker en opfølgning på dette en gang om året. Den nærmere form for dette forelægges KKR Sjælland i september måned

13 4. KKR Sjælland besluttede, at datagrundlaget fremover opdateres en gang om året og danner grundlag for løbende, fælles ledelsesinformation Som udgangspunkt er tilbud indenfor de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. Jf. rammeaftalebekendtgørelsen skal kommuner og region i forbindelse med udviklingsstrategien og styringsaftalen drøfte socialtilsyn og børnehus. I rammeaftalen indgår således en kort status for begge. Socialstyrelsen har pr. 1/ udsendt en central udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser som afrapporteres og behandles som en del af rammeaftale Afsnittet om Grønland og Færøerne er revideret, så det opdateret beskriver de forpligtigelser, Region Sjælland har i den gældende bekendtgørelse. Der er rettet henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet med henstilling om, at give mulighed for at opfylde forsyningsforpligtigelsen med botilbud efter 107 i serviceloven og boliger efter almenboligloven med hjælp og støtte efter 83 og 85 og ikke kun med 108 tilbud som nævnt i bekendtgørelsen. I styringsaftalen indgår efter forslag fra Slagelse Kommune, at tællemetoden for aflastningsdøgn ved ophold på aflastningstilbud ændres til hoteldøgn dvs. fra kl. 12:00 til 12:00 næste dag. Formålet med ændringen er, at dette vil skabe mere gennemsigtighed for borgeren. Ændringen gælder fra 1/ I lighed med styringsaftale 2016 indgår forslag om en taskforce ift. lukningstruede tilbud: en procedure for hvordan man samler op hvis der opstår problemer ift. Specialiserede tilbud som er bevaringsværdige. Taskforce skal ses i sammenhæng med arbejdet med at identificere de mest specialiserede tilbud i 2013/2014 og 2014/2015 samt loven med den nationale koordinationsstruktur pr. 1/ I lighed med styringsaftale 2014, 2015 og 2016 indgår standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som bilag til styringsaftalen for

14 Indledning Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud jf. lov om social service samt lov om almene boliger 1. Nærværende Rammeaftale er en aftale mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Det specialiserede socialområde består af områderne: Børn og unge Voksne handicappede 2 Voksne sindslidende Hjælpemidler Sikrede institutioner Personer med misbrug Herberg og forsorgshjem Kvindekrisecentre Specialundervisningsområdet består af områderne: Specialundervisning for børn Specialundervisning for voksne Rammeaftalen anvendes på følgende typer af tilbud i regionen: Særlige dagtilbud for børn og unge Særlige klubtilbud for børn og unge Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier Opholdssteder for børn og unge Døgninstitutioner efter SEL 66, nr. 6. Tilbud om behandling af stofmisbrugere Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Botilbud, forsorgshjem og kvindekrisecentre mv. Hjælpemiddelcentraler Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Rammeaftalen anvendes på følgende typer af specialundervisningstilbud i regionen: De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives af regionsrådet Undervisningstilbud for personer med tale-, høre eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre). 1 Jf. 1 i Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK 1156 af 29/ ) 2 Voksne udviklingshæmmede, fysiske handicappede samt mennesker med autisme og hjerneskade. 7

15 Rådgivning og vejledning, der ydes af de regionale undervisningstilbud. Kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien sikre indbyrdes koordinering om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, og sikre indbyrdes koordinering mellem de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. 3 Til dette formål er nedsat et tværregionalt koordinationsforum, bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR), som er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordinering af de berørte områder. Hvert år udarbejdes i fællesskab mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater én samlet beskrivelse af ændringer i kapacitet og efterspørgsel og udviklingstendenser inden for de af tilbuddene omfattende målgrupper. Beskrivelsen bygger på indmeldinger fra tilbuddenes driftsherrer og samtlige kommuner. Der er i 2016 seks landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. De mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud i Region Sjælland er: Kofoedsminde, Synscenter Refsnæs og Kolonien Filadelfia. De sikrede afdelinger i Region Sjælland er: Bakkegården og Stevnsfortet. Oversigt over lands- & landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger er vedlagt i bilag. Regionerne eller en eller flere kommuner skal etablere tilbud efter 108 i lov om social service til personer som har bopæl på Færøerne eller i Grønland, som har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne eller i Grønland 4. Specialundervisningen efter Folkeskolelovens 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. rammeaftalelovgivningen, men de 17 kommuner i region sjælland har valgt at koordinere de tilbud (specialskoler), hvor der er mindst 5 kommuner, der bruger tilbuddet - gennem dette eksisterende tværkommunale samarbejdsforum som styregruppen for rammeaftalen udgør og politisk koordineres i KKR. Tilbud, hvor mere end 5 kommuner bruger tilbuddet indgår i en allonge til rammeaftalen med aftaler tilsvarende dem som er gældende for den egentlige rammeaftale herunder udviklingsstrategi og styringsaftale samt takstaftale. Allongen er vedlagt i bilag. Tilbud i Rammeaftalen kan kategoriseres på følgende 3 typer: 1) Tilbud hvor driftskommunen ikke har planlagt salg af pladser til andre kommuner. (Lokale tilbud). 2) Tilbud hvor driftskommunen har indgået aftale med en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet. (Klynge-tilbud). 3) Tilbud, hvor der ikke er indgået konkret aftale mellem driftskommunen og en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet, og hvor en stor del/størstedelen af 3 Jf. Bekendtgørelser om rammeaftaler m.v. (Bekendtgørelse nr af 29/10/2014 og nr. 760 af 24/06/2014) 4 Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, nr af 29. oktober

16 pladserne på mere markedslignende vilkår anvendes af andre kommuner, evt. også af kommuner uden for regionen. (Regionalt orienterede tilbud). Oversigt over de enkelte tilbud fremgår af bilag 5 i rammeaftalen. Alle offentlige tilbud er omfattet af rammeaftalen, mens private tilbud ikke er omfattet af rammeaftalen. Ændringer og aktiviteter Siden sidste Rammeaftale medio 2015 har der været følgende ændringer og aktiviteter: Analyser på det specialiserede socialområde K17 og KKR Sjælland tiltrådte på møder hhv. 27/3 og 21/4 styregruppens forslag til analyser og tidsplan som oplæg til en flerårig aftale i forbindelse med rammeaftalen Det blev tiltrådt at der arbejdes videre med følgende fælles effektiviseringsværktøjer som går på tværs af de 17 kommuner i region sjælland: 1) Benchmarking på hhv. voksenhandicapområdet og børnehandicap-området. 2) Visitation. Analyse af udviklingen i antal brugere og gennemsnitlig tyngde. 3) Fælles fokus på belægningsprocenten, fastsættelsen og muligheden for at hæve den. 4) Udbud og markedsmodning som bredt effektiviseringsinstrument 5) Takster som bredt effektiviseringsinstrument. De ovenstående økonomiske analyser indgår som fokusområde 5) i Rammeaftale 2016 og det foreslås at fokusområdet fortsætter i KORA (det nationale institut for kommuner og regioners analyse og forskning) har udarbejdet analyser af punkt 1), 2) og 5) i analysen. Baggrunden for at igangsætte KORA analysen er, at kommunerne i Region Sjælland i de kommende år står over for at skulle tage stilling til, om og i givet fald hvordan de vil foretage effektiviseringer på det specialiserede socialområde. KORA er bedt om at foretage en række analyser med henblik på at skabe forbedret styringsinformation. Den samlede analyse forventes afsluttet medio 2016, men arbejdet foreslås fortsat som fokusområde i Socialstyrelsens centrale udmelding 2014 Socialstyrelsen har pr. 1/ udsendt to centrale udmeldinger for hhv. børn og unge med alvorligt synshandicap og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, som kommunerne skal forholde sig til og som indgår i den eksisterende rammeaftaleorganisering. Rammeaftalesekretariatet har indsamlet data og 1/ afrapporteret til Socialstyrelsen som forventer at melde tilbage ift. opfølgning på afrapporteringerne medio/ultimo 2016 Socialstyrelsens centrale udmelding 2015 Socialstyrelsen har pr. 1/ udsendt en central udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser som kommunerne ligeledes skal forholde sig til og som behandles administrativt og politisk som en del af rammeaftalens udviklingsstrategi rammeaftalesekretariatet har primo 2016 indsamlet data via spørgeskemaer og workshops samt afholdt en undervisningsdag om området for alle kommuner. Afrapporteringen indgår som bilag i rammeaftale I forhold til Socialstyrelsens centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser, er der i kommunerne i Region Sjælland i borgere ligeligt fordelt mellem børn og voksne. 9

17 Til denne målgruppe anvender kommunerne både offentlige og private tilbud, samt i begrænset omfang matrikelløse indsatser i egen kommune. Kommunerne oplever udbuddet af højt specialiserede indsatser som tilstrækkeligt, men at målgruppens begrænsede størrelse betyder at kendskabet til målgruppens behov og relevante tilbud kunne være større. Kommunerne oplever at sektorovergange mellem psykiatri og socialområdet er en udfordring, og et centralt tema er, hvordan samarbejdet mellem sektorerne kan forbedres. Misbrug I januar/februar 2016 er der iværksat fornyet statusundersøgelse med henblik på at belyse indsatsen og udviklingen i kommunernes misbrugsbehandling. Der forventes at foreligge en færdig rapport inden udgangen af maj 2016, som forelægges Den administrative Styregruppe i august Rapporten kan danne grundlag for et forstærket fokus på udvikling og nyspecialisering i misbrugsbehandlingen. Fokusområde 2016 om kommunikationsområdet I 2016 er der iværksat et udviklingsprojekt, som har til formål at udvikle en fælles strategi på voksenspecialundervisningsområdet, der kan styrke den organisatoriske og styringsmæssig ramme for samarbejdet mellem kommuner og kommunikationscentrene/synscentralen. Til formålet er der nedsat en arbejdsgruppe, som består af repræsentanter fra henholdsvis kommunikationscentrene/ Synscentralen og kommunerne. Arbejdsgruppen skal bl.a. belyse: 1) Kommunikationscentrenes abonnementer, priser og serviceniveauer med henblik på øget gennemsigtighed. 2) Mulige finansieringsmodeller samt muligheden for en øget fleksibilitet i betalingsaftalerne. 3) Mulighederne for etablering af et udviklingsfællesskab på tværs af kommunikationscentrene. 4) Forsyningssikkerhed med særlig vægt på taleområdet. Arbejdet forventes afsluttet ved udgangen af 2016, og skal munde ud i et forslag til en fælles strategi for voksenspecialundervisningsområdet i region Sjælland, men foreslås fortsat i Fokusområde 2016 om Psykiatriområdet Der er i 2015 igangsat et arbejde om Psykiatriområdet som efter kommunalreformen har haft et særligt i fokus i forhold til samarbejdet mellem kommuner og Regionen. I 2015/2016 arbejdes med følgende centrale temaer, med vægt på analyse og udvikling: 1) Specialiseringen og centraliseringen i den regionale psykiatri, som udfordrer udredning af borgere med forskellige problemstillinger og tilgængeligheden til behandlingen 2) Udvikling og kvalitet i den regionale psykiatris sengepladser, hvor der sker udskrivning af borgere med svære problemer og behov for døgnbemanding, og hvor der ikke er sket tilsvarende opbygning af kapacitet og kvalitet i kommunalt regi 3) Førtidspensionsreformens betydning på psykiatriområdet 4) udvikling i støtte og behandlingsmetoder, hvor rehabilitering og recovery vinder indpas sammen med virtuel kommunikation og selvhjælps-funktioner som apps til smartphones m.v. 5) Ungeområdet (15-25 årige). Arbejdet afsluttes og afrapporteres med udgangen af 2016 Fokusområde 2016 om Kontanthjælpsreformens betydning Der er i 2015 igangsat arbejde med fokus på konsekvenser af kontanthjælpsreformen for socialområdet i kommunerne i region Sjælland og herunder særligt for de unge (15-25 årige) samt særlig belysning af de konsekvenser der involverer koordination og samarbejde mellem kommunerne. Arbejdet afsluttes og afrapporteres med udgangen af

18 Projekt markedsmodning K17 besluttede i 2012 at iværksætte et markedsmodningsprojekt med udbud af pladser på opholdssteder/botilbud. Holbæk Kommune er tovholder for projektet, som indgår i planen for udbud i det kommunale netværk i regionen Fællesudbud Sjælland, FUS. Udbudsmaterialet udarbejdes af en tværkommunal arbejdsgruppe bestående af fagfolk. Oprindeligt var der tale om ét udbud, hvor der samlet skulle udbydes pladser på opholdssteder/botilbud til mennesker med autisme, domsanbragte udviklingshæmmede, børn, unge og alkoholdemente. Udbuddet er senere blevet delt op i mindre udbud. Arbejdsgruppen har justeret målgrupperne i takt med, at det er blevet tydeligere, hvilke behov og krav, der skal stilles i udbudsmaterialet. Udbudsprojektet har karakter af en udviklingsopgave med henblik på at modne markedet (dvs. både private og offentlige opholdssteder/botilbud) og at forsøge at skabe konkurrence og gennemsigtighed omkring pris og kvalitet på et komplekst og udgiftstungt område. Udbud af pladser på botilbud til mennesker med autisme og domsanbragte udviklingshæmmede blev afsluttet medio 2015, hvor der blev indgået kontrakter med 9 botilbud. Arbejdsgruppen arbejder pt. på udbudsmateriale vedr. udbud af pladser på opholdssteder til unge fra år. Projektets succes afhænger i høj grad af kommunernes opbakning, herunder opbakning til at implementere kontrakterne i de tilsluttende kommuner, samt at der i processen også er fokus på kommunikation med markedet og øvrige centrale interessenter. Børnehus Jf. rammeaftalebekendtgørelsen skal kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen drøfte børnehus. Børnehus Sjælland blev oprettet den 1. oktober 2013, som en del af Overgrebspakken. Næstved Kommune har siden 1. oktober 2013 drevet Børnehus Sjælland, som er det samlende rådgivende og undersøgende tilbud for kommunerne, sygehusene og politikredsene i region Sjælland. I 2015 var budgetteret på en antagelse om 150 børnehussager. Det viste sig imidlertid at antallet af sager steg markant således der ved årets udgang var 195 Børnehussager og mere end 225 konsultative sager. Det giver en øget efterspørgsel på 30 % i forhold til Børnehussager, ligesom de konsultative sager er steget med op mod 50 % fra I oktober måned 2015 besluttede Næstved kommune som følge af den øgede efterspørgsel, at foretage en opnormering i Børnehus Sjælland således at henholdsvis socialrådgiver- og psykolognormeringen fulgte efterspørgslen. Som følge deraf er der pr. 1. januar ansat 1 psykolog og 1 socialrådgiver ekstra, hvilket giver en samlet normering på 3 socialrådgivere, 2,5 psykologer 1 administrativ medarbejder og 1 leder. Grundlaget for budget 2016 er 190 børnehussager om året og de ovenfor nævnte 7,5 årsværk. Socialtilsyn Jf. Rammeaftalebekendtgørelsen skal kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen drøfte Socialtilsyn. Lov om Socialtilsyn trådte i kraft den 1. januar Socialtilsynet udarbejder en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, som skal sendes til sekretariatet for rammeaftalen og socialstyrelsen senest den 1. juli året efter det kalenderår rapporten vedrører. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Aftaler vedrørende Grønland og Færøerne Afsnittet om Grønland og Færøerne er revideret til rammeaftalen 2017, så det opdateret 11

19 beskriver varetagelsen af de forpligtigelser Region Sjælland har i henhold til den gældende rammeaftalebekendtgørelse BEK nr af Udviklingsstrategien Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder en udviklingsstrategi, der danner grundlaget for en styringsaftale. Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud, der ligger i regionen samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud for tilbud 5. Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud. Den skal kunne anvendes i den enkelte kommune som input til budgetforhandlingerne og give anledning til en politisk drøftelse. Følgende emner SKAL indgå i udviklingsstrategien: Et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud. Konsekvenser af udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser. Udviklingsplanen skal udformes af driftsejeren, men planen kan have betydning for det nuværende antal pladser, indholdet i tilbuddet m.v. Koordinering af lands- og landsdelstilbud samt sikrede afdelinger/ botilbud og særlige forpligtelser vedr. tilbud til Grønland og Færøerne. Bilagsoversigt over alle tilbud beliggende i regionen (udtræk fra Tilbudsportalen). Følgende KAN indgå: Den faglige udvikling i tilbuddene. Fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud. Udvikling i behov og deraf afledte behov for tilbud. Forebyggende foranstaltninger. Behandlingstilbud til alkoholmisbrugere. For specialundervisningsområdet skal udviklingsstrategien have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud, fleksibilitet i anvendelse af tilbuddene samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud. Følgende emner SKAL indgå i udviklingsstrategien for specialundervisningsområdet: Faglig udvikling på baggrund af udvikling i behov det foregående år Mulighed for fleksibel anvendelse af eksisterende undervisningstilbud Samlet skøn over behov for regulering i antal pladser og eller undervisningstilbud Følgende emner KAN indgå i udviklingsstrategien for specialundervisningsområdet: Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet kan aftale at udviklingsstrategien kan indeholde yderligere elementer. Kommunalbestyrelserne skal desuden sørge for at de relevante brugerorganisationer bliver inddraget i forbindelse med udarbejdelse af udviklingsstrategien. 5 Jf. 6 i Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK 1156 af 29/ ) 12

20 Ifølge lovgivningen skal kommunerne fra rammeaftale 2012 og frem ikke længere bidrage med input til Rammeaftalen via en Kommunal Redegørelse. Oplysninger fra kommunerne og Regionen fra Rammeaftale 2012 og frem er skabt på baggrund af 1-3 spørgeskemaer, hvor kommuner og Region er blevet bedt om at beskrive: Hvorvidt der er ændringer i udbud/efterspørgsel på de forskellige områder, baseret på hvad de faktisk forventer at ville efterspørge og udbyde (Spørgeskema 1) Hvorvidt de oplever sammenhæng mellem behov for tilbud ift. udbud af tilbud indenfor de forskellige målgrupper på voksen og børne/ungeområdet. (Spørgeskema 2) Deres holdning, oplevelser, erfaringer og strategier mv. ift. de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger på voksen- og børne/ungeområdet. (Spørgeskema 3) Rammeaftalens udviklingsstrategi bygger derved på kommunernes og regionens årlige tilbagemeldinger om forventede udbud og brug af pladser, sammenhæng mellem behov og tilbud samt erfaring med de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger: Spørgeskema 1: Kommunernes forventninger til ændringer i efterspørgsel og udbud Indenfor følgende områder og paragraffer i Sociallovgivningen (Lov om social service): Børn og unge ( 32, 36, 66, 67) Stofmisbrug ( 101, 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Handicappede ( 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Sindslidende ( 103, 104, 105, 107 og 108) Herberg og Forsorgshjem ( 110) Kvindekrisecentre ( 109) Indenfor følgende områder og paragraffer i lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne: Specialundervisning for børn (iht. Folkeskolelovens 20, stk. 3) herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år Specialundervisning for voksne (iht. Lov om specialundervisning for voksne 1, stk. 2 og 1, stk. 3.) Specialundervisning for børn (iht. Folkeskolelovens 20, stk. 2), herunder specialskoler og klasser. Spørgeskema 2: Tværregionalt spørgeskema I forbindelse med udviklingsstrategien for 2016 og 2017 er udsendt et tværregionalt spørgeskema som belyser sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel af pladser indenfor det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger og som gør det muligt at sammenligne på tværs af regionerne. Dette er konkret belyst ved kommunernes oplevelse af behov for tilbud ift. udbud af tilbud indenfor de 26 forskellige målgrupper på Voksenområdet (13 målgrupper) og Børne/ungeområdet (13 målgrupper) samt indenfor de forskellige lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Spørgeskema 3: Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 13

21 I forbindelse med udviklingsstrategien for 2017 er udsendt et nyt tværregionalt spørgeskema som belyser kommunernes samlede holdning, oplevelser, erfaring, strategier mv. omkring det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet med fokus på lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger på henholdsvis det specialiserede børne- og ungeområde og det specialiserede voksenområde. Konklusion i forhold til kommunernes indberetninger Det generelle billede ift. kommunernes tilbagemeldinger er at der på kapacitetssiden overordnet opleves balance mellem udbud og efterspørgsel og kommunerne oplever sammenhæng mellem behov og udbudte tilbud, men at der er områder og målgrupper som man bør være opmærksom på. Ift. kommunernes forventninger til ændringer i efterspørgsel og udbud er billedet at der indenfor børne- og unge-området efterspørges flere plejefamilier, indenfor for voksenhandicapområdet forventes flere senhjerneskadede borgere og er ønske om flere 107 tilbud, mens der på herberg/forsorgshjemsområdet forventes mangel på pladser. Ift. kommunernes oplevelse af behov for tilbud ift. udbud af tilbud indenfor de forskellige målgrupper, er det generelle billede at der opleves sammenhæng mellem kommunernes behov og det samlede udbud af specialiserede tilbud indenfor de forskellige målgrupper på Voksen og børne- og ungeområdet indenfor de fleste målgrupper. Blandt de få kommuner, der har vurderet opfyldelsesgraden lavt på voksenområdet, er det primært indenfor målgrupperne hjerneskade, hjemløshed, overgreb, funktionsnedsættelser og øvrige svære sociale problemer. Blandt de få kommuner, der har vurderet opfyldelsesgraden lavt på børne- og ungeområdet, er det primært indenfor målgrupperne alkohol- og stofmisbrug, overgreb og psykiske vanskeligheder, men der nævnes flere andre målgrupper. Det er især efterspørgsel på tilbud indenfor de forskellige målgrupper, der nævnes. På baggrund af resultaterne af kommunernes indberetninger er igangsat følgende initiativer: Netværksgruppen Børn og Unge har inviteret Socialtilsynet til samarbejde om rekruttering af plejefamilier. På hjerneskadeområdet gennemføres en detaljeret og konkret spørgeskemaundersøgelse som skal behandles inden udgangen af 2016 Ift. herberg/forsorgsområdet er hjemløshed/socialt udsatte fokusområde i 2017, men arbejdet forventes opstartet i 2016 Ift. kommunernes samlede holdning, oplevelser, erfaring, strategier mv. omkring det de landsog landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger på det specialiserede børne/ungeområde og voksenområde afventes Rammeaftale Hovedstadens rapport medio maj. På indholdssiden er der variationer indenfor de enkelte områder herunder i forhold til udviklingstendenser både demografisk og fagligt og konkret i forhold til enkelte tilbud. Serviceområderne og målgrupperne er følgende: 1) Børn og unge 14

22 2) Misbrug 3) Voksne handicappede 4) Voksne sindslidende 5) Herberg og Forsorgshjem 6) Kvindekrisecentre 7) Specialundervisning for voksne 8) Specialundervisning i folkeskolen 9) Hjælpemidler 10) Lands- og landsdelsdækkende tilbud og Sikrede afdelinger Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger på de enkelte serviceområder og indenfor de enkelte målgrupper på voksenområdet og børne- og ungeområdet er vedlagt i Appendiks i bilag 1 Konklusion i forhold til netværksgruppernes tilbagemelding Netværksgrupperne har givet tilbagemelding indenfor deres delområder: Børn og Unge, Voksne handicappede, Voksne sindslidende og Specialundervisning for voksne. Der er ikke nedsat faste netværksgrupper for de øvrige delområder, men på misbrugsområdet og herberg/forsorgshjemsområdet er indhentet tilbagemeldinger fra relevante fagpersoner. Netværksgruppen for Børn og Unge oplever som indmeldt af kommunerne et generelt stigende behov for plejefamilier, og har inviteret Socialtilsynet til samarbejde om rekruttering af plejefamilier. Netværkets fokusområder er samarbejde med Børnehus og Socialtilsynet. Netværksgruppen voksne handicappede peger på Senhjerneskadeområdet som stigende og foreslår en analyse af, hvor der evt. er mulighed for en kapacitetsudvidelse. Det opleves som vanskeligt at finde pladser til alkoholdemente borgere, da der ikke umiddelbart findes særlige tilbud til disse borgere. Netværksgruppen voksne sindslidende anfører en række udfordringer i samarbejdet med den regionale psykiatri, bl.a. psykiatriens afvisning af behandling til borgere, der er aktive misbrugere og de tidlige udskrivninger fra regionspsykiatri til socialpsykiatri, også af borgere med svære psykiske og adfærdsmæssige problemer. Herunder hører også øget fokus på forebyggelse af vold i socialpsykiatrien og drøftelse af at flere borgere med komplekse symptomer og problemer udskrives til socialpsykiatrien. Regionsnetværket på voksenspecialundervisningsområdet vil i det fælles klyngesamarbejde arbejde med implementering af den fælles strategi for kommunikationsområdet, jf. fokusområdet 2016 om kommunikationsområdet der fortsætter som fokusområde i På misbrugsområdet er etableret en klyngeorganisering jf. at misbrugsområdet var et fokusområde i rammeaftale Alkohol- og misbrugsbehandlingen udgør et specialområde med mange særlige indsatser, som kun få kommuner kan levere til borgerne i fuld skala. Derfor har fokus i arbejdet været et øget kommunalt samspil og samarbejde. På herberg/forsorgshjemsområdet er en faglig vurdering fra en forsorgshjemsleder er at der er for få 110 pladser. Det bakkes op af SFis hjemløsetælling i 2015 som viste en markant stigning i den nationale hjemløshed. Generelt set stiger andelen af unge voksne på forsorgshjemmene, ligesom andelen af personer med misbrug og/eller psykisk sygdom er stigende på forsorgshjemmene og udviklingen medfører et stigende pres på 110 boformerne. 15

23 På baggrund af netværksgruppernes tilbagemeldinger er igangsat følgende initiativer: Socialtilsynet er inviteret til samarbejde om rekruttering af plejefamilier. Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse på hjerneskadeområdet i Psykiatriområdet: Halfwayhouses er nyt fokusområde for 2017 med fokus på tilbud mellem psykiatri og socialpsykiatri og øget samarbejde om borgere med psykiske og adfærdsmæssige problemer. Hjemløshed/socialt udsatte er fokusområde i 2017, men forventes opstartet i 2016 Detaljeret oversigt over netværksgruppernes tilbagemelding er vedlagt i Appendiks i bilag 1. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger status på kapacitet, belægning og fælles fokus. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger I forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen på det specialiserede social- og undervisningsområde har kommunerne ansvaret for at sikre indbyrdes koordination mellem regionerne i forhold til de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Kommunalbestyrelserne skal i dialog med regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hver af de fem KKR. Koordinationsforum er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. Der er i 2017 seks landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kapacitet og belægning samt kommunernes behov for og oplevelse af disse typer af tilbud. Tilbuddenes udvikling i forhold til kapacitet, belægning og tendenser er nærmere beskrevet i bilag 10. Lands-og landsdelsdækkende tilbud Den samlede belægning på de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud efter Folkeskolelovens 20, stk. 3 omfattet af delvis objektiv finansiering var i 2015 på 95 procent mod en belægning i 2014 på 93 procent. Belægningen på de enkelte tilbud svinger fra 54 til 105 procent. Den samlede kapacitet er netto reduceret med 23,5 pladser fra 2013 til 2016 svarende til en reduktion på 11 procent. Udviklingen i kapaciteten dækker over nedjusteringer i alle tilbud på nær et enkelt, hvor antallet af pladser er opjusteret. Der forventes desuden mindre nedjusteringer i antallet af pladser i 2018 og Hovedparten af de kommuner, som har anvendt de lands- og landsdelsdækkende tilbud de seneste år, finder helt eller delvist, at tilbuddenes kapacitet hænger sammen med behovet for højt specialiserede tilbud til målgrupperne. Samtidig finder i gennemsnit fire femtedele af kommunerne helt eller delvist, at de enkelte lands- og landsdelsdækkende tilbud besidder relevante kompetencer, og at de anvender relevante, dokumenterede og virksomme metoder. En mindre andel af kommunerne, knap to tredjedele, finder i gennemsnit helt eller delvist, at de enkelte tilbud anvender relevant 16

24 velfærdsteknologi, samt at de fysiske rammer i de lands- og landsdelsdækkende tilbud er tidssvarende og målrettet de respektive målgrupper. Der er dog omkring en fjerdedel af de kommuner, som har anvendt tilbuddene, der ikke mener at have tilstrækkelig viden om tilbuddene, til at kunne foretage en vurdering af tilbuddenes besiddelse af relevante kompetencer, metoder, velfærdsteknologi og de fysiske rammer. Sikrede afdelinger Den samlede belægning på de sikrede og de særligt sikrede afdelinger var i 2016 på 72 procent, hvor belægningen på de enkelte sikrede afdelinger spændte fra 49 til 99 procent. Dette er et betydeligt fald i forhold til 2014, hvor belægningen var på 79 procent. Størstedelen af kommunerne, som har haft borgere på de sikrede afdelinger de seneste år, oplever helt eller delvist, at der er sammenhæng mellem kapaciteten i de enkelte tilbud og behovet for tilbud til målgruppen. På baggrund af driftsherrernes indberetninger er der ingen konkrete planer om ændringer i kapaciteten i 2017 og fremover. Dog giver den vedvarende lave belægning samt en benchmarkanalyse af de sikrede afdelinger anledning til at kigge på behovet for justeringer af kapaciteten, se afsnittet nedenfor. Fælles fokus på de sikrede institutioner Baggrund Kommuner og regioner har på tværs af landet i de to seneste rammeaftaler sat fokus på tværgående koordination og udvikling af de sikrede institutioner. Der er på den baggrund gennemført en benchmarkinganalyse blandt samtlige driftsherrer med fokus på ressourceforbruget og koblingen heraf til både de socialfaglige indsatser samt undervisningsdelen. Regionerne har været tovholder på analysearbejdet med bidrag fra driftsherrerne, KL og kommunale repræsentanter. Undersøgelsens resultater er beskrevet i Rapport om de sikrede institutioner til børn og unge i Danmark - Gennemsigtighed i prisfastsættelsen af sikrede døgnpladser til unge i Danmark, der kan danne afsæt for dialogen om den fremtidige udvikling i driften af de sikrede institutioner. Analysen er afsluttet april Sideløbende med analysen, har der mellem kommuner og regioner været en tværgående dialog om den fortsatte udfordring med stor ledig kapacitet på landsplan, hvor der skal tages forbehold for den stærkt svingende efterspørgsel over året. Fælles Fokus Med afsæt i ovennævnte analyserapport og den løbende drøftelse vil kommuner og regioner på tværs af landet og i den enkelte region indgå i en forpligtende dialog om følgende udviklingsområder: 1. Kapacitetsudvikling på de sikrede institutioner. Der er en fælles forståelse for, at kapaciteten på de enkelte sikrede institutioner i højere grad skal afspejle efterspørgslen efter sikrede pladser, hvilket bl.a. kræver en større fleksibilitet i antallet af pladser. Der følges løbende op på kapacitetsudviklingen. 2. Kerneopgaven i de sikrede institutioner. På baggrund af analyserapportens konklusioner drøftes, hvordan der skabes større ensartethed og gennemsigtighed i de sikrede 17

25 institutioners basisydelser (grundpakker). Vigtige fokusområder er uddannelse, misbrug og kognitive behandlingsprogrammer, hvor der bør være størst mulig fokus på effekt af de valgte indsatser og koncepter. Der vil også være områder, hvor institutionerne differentierer sig, men det skal ske med en faglig begrundelse. 3. Samarbejde om den unge fra indslusning til udslusning. Der er en fælles forståelse for, at der er behov for at styrke samarbejdet mellem de anbragte børn og unges opholdskommune/myndighedskommune og den sikrede institution. Det kan bl.a. ske gennem konceptudvikling og best practice for f.eks. indskrivning og samarbejde.. Den forpligtende dialog om de tre udviklingsområder skal både ske mellem og på tværs af de enkelte rammeaftaleparter, for at sikre overblik og koordination på landsplan. 18

26 Fokusområder Der er ikke udmeldt ministertema for 2017, men en evt. kommende central udmelding pr. 1. november 2016 fra Socialstyrelsen skal i så fald afrapporteres i forbindelse med rammeaftale 2018 pr. 15. oktober og derfor udarbejdes i Det er pr. medio 2016 ikke afklaret om Socialstyrelsen udsender en central udmelding. Forslag til fokusområder er udarbejdet på baggrund af drøftelser på direktørmøder, i netværksgrupper og i styregruppen og drøftet på politikertemamøde om rammeaftalen 29. april I november 2015 og i april 2016 blev afholdt to møder for direktører indenfor børne- og voksenområdet i kommunerne i region Sjælland. Ift. fokusområder for 2017 var der enighed om at flerårige fokusområder er hensigtsmæssige og gerne færre fokusområder som der arbejdes i dybden med. Herunder var der også forslag om et fortsat ungefokus i områderne. Den 29. april 2016 var udvalgsmedlemmer og direktører fra de 17 kommuner i region Sjælland og Regionsråd indenfor områderne Børn og Unge samt voksne handicappede samlet til et temamøde om rammeaftalen på det specialiserede social og undervisningsområde. Brugerorganisationerne fra det regionale dialogforum var ligeledes repræsenteret. Udover en evt. central udmelding fra Socialstyrelsen 1. november 2016, som man ville skulle arbejde med i 2017, drøftede man andre mulige fokusområder. Der var opbakning til at følgende er fokusområder i 2017: 1) Evt. central udmelding fra Socialstyrelsen 1. november 2016: 2) Kommunikationsområdet Fortsat fra ) Økonomi Fortsat fra ) Hjemløshed/Socialt udsatte - ny 5) Psykiatriområdet Bedre kvalitet i støtten til borgere i grænseområdet mellem psykiatri-, socialpsykiatrisk- og misbrugsområdet og som har voldelig risikoadfærd - ny 6) Proces for fornyet politisk grundlag for rammeaftale ny Der var i den politiske drøftelse om fokusområder blandt andet følgende bemærkninger: Det er vigtigt med fokus på indhold i de tilbud man giver til borgerne og den effekt det har på livsindholdet for den enkelte borger Der var en drøftelse af børneområdet versus voksenområdet og brug af erfaringer i den forbindelse. I den forbindelse blev blandt andet peget på, at med inklusion i folkeskolen, er specialområdet trukket ind i normalområdet og inklusionsarbejdet har fået for mange børn ind i almenområdet med lav trivsel som resultat. Det er væsentligt med indsatser på forebyggelsesområdet for børn og unge og gerne forebyggelsesindsatser i fællesskab Overgangen fra barn-voksen er stadig relevant Der bør fortsat være fokus på psykiatriområdet som fylder mere og mere ude i kommunerne. Der mangler tilbud (halfwayhouses) som buffer mellem regional psykiatri og socialpsykiatri. Det er relevant med fokus på hjemløshed, socialt udsatte og kontanthjælpsreformen 19

27 Der bør overvejes en proces ift. Rammeaftalen som giver nyt ejerskab og mulighed for inddragelse og påvirkning for fagudvalgspolitikere f. eks. som på sundheds- og beskæftigelsesområdet Det bør sikres, at der samarbejdes om de institutioner som er mest specialiserede Synspunkter fra debatten, der vedrører området under rammeaftalen dvs. det specialiserede social- og undervisningsområde, inddrages i forbindelse med arbejdet med fokusområderne. 1) Evt. central udmelding fra Socialstyrelsen 1/ ? Som opfølgning på evaluering af kommunalreformen indgik regeringen en politisk aftale med alle Folketingets politiske partier den 13. november 2013 om at kvalificere indsatsen for grupper med særlige behov. Som led i aftalen skulle der udarbejdes centrale udmeldinger. Lov om ændring af lov om social service mv. er trådt i kraft 1/ og rummer væsentligst en National koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen har fået en række beføjelser ift. kommunerne: Socialstyrelsen overvåger specialiserede og komplekse målgrupper, melder temaer ud som kommunerne skal forholde sig til og kan pålægge kommunerne oprettelse og drift af tilbud. Socialstyrelsen har med baggrund i aftalen og med hjemmel i lov om ændring af social service pr. 1/ udmeldt målgrupperne voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og børn/unge unge med alvorligt synshandicap 0-17 år pr. 1/ og målgruppen borgere med svære spiseforstyrrelser er udmeldt pr. 1/ Aftalen og loven rummer ikke flere centrale udmeldinger, men socialstyrelsen kan med hjemmelsgrundlag i loven fortsat udmelde temaer/målgrupper ud årligt pr. 1. november til behandling i førstkommende rammeaftale. Det er pt. ikke afklaret om Socialstyrelsen udmelder et tema/målgruppe til behandling i rammeaftale ) Kommunikationsområdet fortsat fra 2016 I forhold til kommunikationsområdet foreslås der i 2017 fortsat at være fokus på at udvikle en fælles strategi for kommunikationsområdet, som både tager sigte på at drive området efter lavest effektive omkostninger, og samtidig sikrer områdets økonomiske og faglige bæredygtighed. Dette inkluderer bl.a. en analyse af områdets ydelses- og prisstruktur i forhold til øget gennemsigtighed og kortlægning af fordele og ulemper ved abonnementsaftaler jf. nedenfor Der er behov for at forbedre vilkårene for driften og udviklingen af de faglige miljøer på kommunikationsområdet, så de fremtidssikres. I rammeaftalesamarbejdet vil der derfor i 2017 fortsat være fokus på at udvikle en fælles strategi for kommunikationsområdet, som både tager sigte på at drive området efter lavest effektive omkostninger, og samtidig sikrer områdets økonomiske og faglige bæredygtighed. Et første skridt til udvikling af en fælles strategi er at arbejde for en øget gennemsigtighed i kommunikationscentrenes ydelser, priser og serviceniveauer. En analyse af området ydelsesog prisstruktur kan medvirke til at give kommunerne større indsigt i abonnementsaftalernes 20

28 serviceniveauer og priser. En analyse gør det desuden muligt at drage sammenligninger mellem kommunikationscentrene evt. med henblik på harmonisering på tværs af regionen. I analysen skal kommunikationscentrene betragtes under ét dvs. som en koordineret tilbudsorganisation, hvor mulighederne for at etablere et udviklingsfællesskab på tværs af regionens kommunikationscentre indgår som en del af analysen. Desuden skal der foretages en kortlægning af fordele og ulemper ved abonnementsaftaler med særlig fokus på at øge fleksibilitet og substitution i aftalerne. I analysen indgår også betragtninger om takster og takstmodeller. 3) Økonomi fortsat fra 2016 I forhold til fokusområdet om økonomi foreslås at der fortsat arbejdes med fælles effektiviseringsværktøjer som går på tværs af de 17 kommuner i region Sjælland med benchmark analyse af handicapområdet, analyse af visitation, belægningsprocent, udbud/markedsmodning og takster som effektiviseringsinstrument jf. nedenfor Der arbejdes fortsat med følgende fælles effektiviseringsværktøjer som går på tværs af de 17 kommuner i region Sjælland. 1) Benchmarking på hhv. voksenhandicapområdet og børnehandicap-området med sammenligning af udgiftsniveau på tværs og ift. landstal samt fokus på, hvordan region Sjælland ligger ift. landsgennemsnittet 2) Visitation. Analyse af udviklingen i antal brugere og gennemsnitlig tyngde. økonomisk analyse af voksen-handicapområdet, der fokuserer på udviklingen i antal borgere og udgifter. 3) Fælles fokus på belægningsprocenten, fastsættelsen af denne og muligheden for at hæve denne. 4) Udbud og markedsmodning som bredt effektiviseringsinstrument til effektivisering via almindeligt konkurrencepres og med mulige lavere priser. 5) Takster som bredt effektiviseringsinstrument. Afprøvning af andre analysevinkler på taksternes udvikling og størrelse herunder med benchmarking til de andre regioner. KORA (det nationale institut for kommuner og regioners analyse og forskning) har udarbejdet analyser af punkt 1), 2) og 5) i analysen. Baggrunden for at igangsætte KORA analysen er, at kommunerne i Region Sjælland i de kommende år står over for at skulle tage stilling til, om og i givet fald hvordan de vil foretage effektiviseringer på det specialiserede socialområde. KORA er bedt om at foretage en række analyser med henblik på at skabe forbedret styringsinformation. Den samlede analyse forventes afsluttet medio 2016, men arbejdet foreslås fortsat i KORA-analysen er tiltrådt som oplæg til en flerårig aftale i forbindelse med rammeaftale 2017 og KKR behandler analysen parallelt med rammeaftalen Udfaldet af KKRs behandling og anbefalinger inkluderes i rammeaftalen som redigeres inden de videresendes til politisk behandling i kommunerne ultimo juni

29 4) Hjemløshed /Socialt udsatte - ny På baggrund af kommunernes tilbagemeldinger om øget pres på herberger og forsorgshjem og herunder også pga forsørgelsesreformerne foreslås det at der sættes fokus på hjemløshed og socialt udsatte som tema i rammeaftale Fokusområdet har forbindelse til de igangværende arbejder i 2016 med fokusområderne om psykiatriområdet og kontanthjælpsreformens betydning. Arbejdet forventes opstartet i ) Psykiatriområdet Bedre kvalitet i støtten til borgere i grænseområdet mellem psykiatri-, socialpsykiatrisk- og misbrugsområdet og som har voldelig risikoadfærd - Ny - Tilbud mellem psykiatri og socialpsykiatri - Øget samarbejde om borgere med svære psykiske og adfærdsmæssige problemer På politikertemamødet 29/4, blev der i den politiske drøftelse om fokusområder bemærket at der fortsat bør være fokus på psykiatriområdet som fylder mere og mere ude i kommunerne. Der mangler tilbud (halfwayhouses) som buffer mellem regional psykiatri og socialpsykiatri og forstærket samarbejde i øvrigt mellem behandlingspsykiatri og socialpsykiatri. Herunder også fokus på forebyggelse af vold i socialpsykiatrien og at flere borgere med komplekse symptomer og problemer udskrives til socialpsykiatrien. I forlængelse af blandt andet aftalen om kommunernes økonomi for 2017 er fokusområdet Halfwayhouses (tilbud mellem psykiatri og socialpsykiatri) omformuleret til: Bedre kvalitet i støtten til borgere i grænseområdet mellem psykiatri-, socialpsykiatri- og misbrugsområdet og som har voldelig risikoadfærd. Aftalen om kommunernes økonomi 2017 indeholder et afsnit (side 6) om forebyggelse af voldsepisoder på botilbud: Der er brug for en styrket indsats mod voldsepisoder på botilbud. Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om, at der er brug for en styrket voldsforebyggende indsats. Parterne er enige om i fællesskab at belyse tiltag med henblik på en forbedret indsats på området, herunder mulige nye tilbudsformer med en klar ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner. Det indebærer bl.a., at rammerne for at udøve tvang, af hensyn til retssikkerheden for ansatte og beboere, er entydige. Det indebærer også, at der skal være klarhed i ansvarsfordelingen i forhold til visitation og finansiering. Konkrete tiltag fremlægges inden udgangen af august. Regeringen vil i forlængelse heraf søge satspuljepartiernes tilslutning til konkrete indsatser målrettet forebyggelse af vold på botilbud i de kommende satspuljeforhandlinger. 22

30 6) Proces for fornyet politisk grundlag for rammeaftale ny Kommunerne har nu haft ansvaret for at koordinere rammeaftalerne i 5 år. Siden kommunerne overtog koordineringsansvaret er regelsættet blevet justeret flere gange senest med oprettelsen af National Koordinationsstruktur. I flere regioner pågår en drøftelse af, hvordan det sikres at det tværkommunale rammeaftalesamarbejde forbliver relevant både i en politisk og administrativ kontekst. Bl.a. Nordjylland arbejder med ideer il udvikling af rammeaftalesamarbejdet, med inspiration fra sundhedsområdets 4-årige sundhedsaftaler og med en ny proces for rammeaftale I rammeaftale Sjælland er det nuværende politiske grundlag, i form af de 7 fælles mål og principper for samarbejdet, fra På politikertemamødet 29/4, blev der i den politiske drøftelse om fokusområder bemærket at der bør overvejes en proces ift. Rammeaftalen som giver nyt ejerskab og mulighed for inddragelse og påvirkning for fagudvalgspolitikere f. eks. som på sundheds- og beskæftigelsesområdet. 23

31 Aftaler vedrørende Grønland og Færøerne Region Sjælland har en særlig forpligtelse over for Grønland og Færøerne. Forpligtelsen er historisk og betinget af at Grønland siden midten af 1950 er sendte udviklingshæmmede borgere til Vestsjællands Amt. Region Sjællands særlige forpligtelse fremgår af bekendtgørelse om rammeaftaler mv. 8, stk.2: Det påhviler regionerne eller en eller flere kommuner at etablere tilbud efter 108 i lov om social service, til personer, som har bopæl på Færøerne eller i Grønland, med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne eller i Grønland. Grønland og Færøerne er ikke parter i Rammeaftalen, men i henhold til bekendtgørelsen fastlægger Region Sjælland behovet for og forventet forbrug af pladser fordelt på målgrupper efter forhandling med familiedirektoratet i Grønland og Almannastovan på Færøerne og koordinerer antallet af pladser regionerne imellem. 6 Fastlæggelse af behov og forventet forbrug - Regionens forpligtelser Region Sjælland har i henhold til bekendtgørelsen forpligtelsen til at fastlægge behovet for tilbud og forventet forbrug af pladser til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne efter forhandling med familiedirektoratet i Grønland og Almannastovan på Færøerne og koordinerer antallet af pladser regionerne imellem. Opgaven varetages som led i det almindelige rammeaftalearbejde, hvor regionen i lighed med de øvrige aftaleparter indgiver oplysninger om registrerede afvigelser behov og tilbud til målgruppen. Regionen koordinerer endvidere antallet af pladser med de øvrige regioner. Det er oplyst at det Grønlands Selvstyre i februar 2016 har igangsat en proces med hjemtagelse af de opgaver som hidtil er varetaget af Grønlands Repræsentation i Danmark. Baggrunden for hjemtagelsen er et ønske om øget fokus på hjemtagelse af anbragte borgere, effektivisering af administrative funktioner samt udvikling i fagligheden og sammenhæng på handicapområdet i Grønland. Det Grønlandske Selvstyre vil i løbet af 2016 orientere om, hvorledes opgaverne fremover vil blive varetaget. Det kan i forlængelse heraf blive nødvendigt at ændre de administrative arbejdsgange til fastlæggelse af behov og pladser som grundlag for rammeaftalen. Forsyning med pladser tværgående forpligtelse for driftsherre i Region Sjælland Alle rammeaftalens parter er forpligtet på forsyning af pladser til borgere fra Grønland og Færøerne med vidtgående handicap, der er visiteret til ophold i Danmark. Borgere fra Grønland har jf. den historiske tilknytning til Vestsjælland Amt overvejende ophold i botilbud i Slagelse, Kalundborg, Holbæk og Odsherred. Det er aftalt at de fire kommuner i samarbejde intensiverer og koordinerer indsatsen for at skabe de bedst mulige levevilkår for udviklingshæmmede borgere fra Grønland i respekt for deres kulturelle baggrund. 6 Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, nr af 29. oktober

32 Følgende andre driftsherrer har anbragte borgere fra Grønland i botilbud: Ringsted, Guldborgssund, Næstved, Vordingborg, Lolland, og Region Sjælland. Forsyningsforpligtelsen overfor grønlandske og færøske borgere vedrører i henhold til bekendtgørelsen for rammeaftalen tilbud efter 108 i lov om social service. Efterhånden som flere kommuner har omlagt 108-pladser enten til 107 eller til boliger efter almenboligloven med bistand efter 85 i lov om social service, er det vanskeligt for rammeaftalens parter at opfylde forsyningsforpligtelsen, som den er beskrevet. Det er aftalt mellem rammeaftalens parter at henstille til Social- og Indenrigsministeriet at give mulighed for at opfylde forsyningsforpligtelsen også med tilbud efter de nævnte paragraffer. Der er 14. april rettet henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet med henstilling om at give mulighed for at opfylde forsyningsforpligtigelsen med botilbud efter 107 i serviceloven og boliger efter almenboligloven med hjælp og støtte efter 83 og 85. Anbringelser af grønlandske og færøske borgere i tilbud i Danmark Såfremt en grønlandsk kommune beslutter at anbringe en borger i et botilbud i regionen, og dette er godkendt af Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggende i Grønland, sker anbringelse både for så vidt vilkår for ophold som betaling efter de samme regler, som også gælder for danske kommuners køb af pladser, herunder reglerne for sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar som på det øvrige specialiserede socialområde 7 I Region Sjælland fastlægges de konkrete aftaler for køb af pladser i standardiserede kontrakter på henholdsvis børne- og voksenområdet. Med det formål også i forhold til de grønlandske borgere at sikre et så tydeligt aftalegrundlag, gør kommunerne i Region Sjælland det obligatorisk at anvende en kontrakt, der er udformet, så de særlige forhold der gælder ved anbringelse af grønlandske borgere bliver beskrevet. I kontrakterne fastlægges vilkår for ferie- og besøgsrejser for borgere fra Grønland, der har ophold i Danmark. De danske botilbud stiller medarbejdere til rådighed som ledsagere for de grønlandske borgere ved ferie- og besøgsrejser til/i Grønland. De grønlandske kommuner betaler udgifterne for ledsagende medarbejdere og refunderer botilbuddenes vikar- eller lønudgifter efter ansøgning. For deltidsansatte medarbejdere refunderes tillige udgifter svarende til fuldtidsansættelse i rejseperioden. Ligeledes fastlægges vilkår i tilfælde, hvor en grønlandsk myndighed ønsker at benytte forskellige former for konsulentbistand fx ved udredning af en borger. Den grønlandske myndighed der rekvirerer konsulentbistanden afholder udgiften. Hjemtagelser Såfremt en grønlandsk kommune beslutter at hjemtage en større gruppe borgere fra botilbud i Region Sjælland, tilbyder driftsherrerne for de berørte tilbud i fællesskab den fornødne faglige 7 Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service 25

33 og personalemæssige bistand for at opnå en vellykket hjemtagning. Den grønlandske kommune afholder udgifterne forbundet med denne bistand. Aftaler vedr. studieophold og udveksling/udlån af personale Institutioner i Grønland har mulighed for at sende personale på studieophold på bosteder i Region Sjælland. Den grønlandske myndighed, der rekvirerer studieophold, afholder udgiften efter konkret aftale. Tilsvarende kan der mellem grønlandske kommuner og kommuner i Region Sjælland indgå aftale om udveksling/udlån af personale. Udgifter afholdes ligeledes efter konkret aftale. Færøerne Det påhviler regionerne eller en eller flere kommuner, at etablere tilbud efter 108 til personer, der har bopæl på Færøerne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne. Samtlige regioner er forpligtet til at forbeholde et antal pladser til personer fra Færøerne i rammeaftalerne. Da der er behov for en national koordinering af behovet for pladser, påhviler det Region Sjælland, at fastlægge behovet for og forventet forbrug af pladser, fordelt på målgrupper efter forhandling med Almannastovan på Færøerne. 26

34 Styringsaftalen Med henblik på styring af økonomi- og kapacitetsudvikling indgås en styringsaftale, som omfatter kommunale og regionale tilbud som ligger i regionen og som anvendes af flere kommuner end driftskommunen 8. Nærværende styringsaftale er en aftale mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet. Aftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for det år, som styringsaftalen vedrører, samt indeholder takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales, at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Aftalen skal godkendes i de enkelte kommunalbestyrelser og Regionsrådet senest den 15. oktober. Styringsaftalen omfatter det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet samt allonge om specialundervisning i folkeskolen (vedlagt som bilag 3). Oversigt over de enkelte tilbud sker ved henvendelse til kommunerne og Regionen, og disse er vedlagt rammeaftalen i bilag. Offentlige tilbud er omfattet af rammeaftalen, mens private tilbud ikke er omfattet af rammeaftalen. Formålet med aftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på alle områder som benyttes af en eller flere kommuner/regionen er afhængige af at købe og sælge pladser på tilbud på tværs af kommunerne. I Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, nr af 29. oktober 2014 er det præciseret, hvad styringsaftalen som minimum skal indeholde: 1) Angivelse af hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. 2) Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 3) Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 4) Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 5) Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 6) Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 7) Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Med styringsaftalen træffes beslutning om takster for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen samt en række overordnede principper for omkostningsberegning og 8 Jf. 11 i Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK 1156 af 29/ ) 27

35 betalingsmodeller. Alle takster for institutioner omfattet af denne styringsaftale beregnes efter samme principper. Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun forpligte rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg indenfor regionen. I forhold til køb og salg udenfor regionen anbefales det derfor, at der ved hvert køb udarbejdes en konkret og individuel købskontrakt der regulerer forpligtelsen for såvel køber og sælger. Købskontrakten bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning m.m. 9 I bilag er vedlagt en standardkontrakt som skal anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakten anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. Tilbud omfattet af Styringsaftalen Som udgangspunkt er alle tilbud, der anvendes af andre kommuner end driftsherrens kommune omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud, der som følge af regionens status som udelukkende driftsherre, altid vil indeholde tilbud, der sælges til andre parter. Tilbuddene kan opdeles i 3 kategorier: 1) Tilbud, som alene anvendes af driftsherren (lokale tilbud). 2) Tilbud, som anvendes af en eller få andre kommuner end driftsherren (klyngetilbud). 3) Tilbud, der i omfattende grad anvendes af andre kommuner end driftsherren (regionale tilbud). Tilbud efter kategori 1 er ikke omfattet af styringsaftalen, da der ikke er tale om køb/salg mellem flere kommuner. De indgår i en orienterende oversigt. Tilbud efter kategori 2 kan ligeledes undtages styringsaftalen. Det kræver dog, at der er indgået en aftale mellem de konkrete købere og sælgere, der som minimum involverer aftaler om takstudvikling, prisstruktur og afregningsfrister for det pågældende tilbud. I forbindelse med indgåelse af aftale, er det vigtigt at være opmærksom på, at aftalen også tager stilling til spørgsmålene om takstændringer i løbet af året og nedlukningsomkostninger. Tilbud efter kategori 3 er omfattet af styringsaftalen, og kan ikke undtages denne. Kategorierne er defineret ved antallet af kommuner som køber pladser og antal kommuner, som der sælges pladser til udover driftskommunen: 9 Ifølge KL kan rammeaftalen kun forpligte dens underskrivende parter dvs. den enkelte regions rammeaftale er kun gældende for køb/salg indenfor egen region ift. salg på tværs af regionsgrænser kræves specifik aftale: kontrakt omkring køb/salgsvilkår. 28

36 1) Kategori 1 tilbud kan sælge enkelte pladser og stadig bevare status som et kategori 1 tilbud udenfor styringsaftalen så længe der kun er tale om salg af enkelte pladser. Ved salg udover enkelte pladser er tilbuddet enten kategori 2 eller 3, og dermed som udgangspunkt omfattet af styringsaftalen. 2) Kategori 2 tilbud er defineret ved at max 4 kommuner køber pladser / max 4 kommuner som der sælges pladser til - udover driftskommunen. 3) Kategori 3 tilbud er tilsvarende defineret ved at mindst 5 kommuner køber pladser / mindst 5 kommuner som der sælges pladser til udover driftskommunen. Ved ændring i kategori skal tilbuddet leve op til kravene for den nye kategori. Skillelinjen mellem antallet af kommuner, som der sælges pladser til, skal ses i forhold til den fremadrettede drift. Tilbud kan ikke ændre kategori i løbet af året, men ændret kategorisering sker årligt i forbindelse med rammeaftalen for det næstfølgende år. Tilbud defineres som organisatorisk enhed dvs. på institutionsniveau. For oversigt over tilbud, der er omfattet af rammeaftalen, henvises til bilag 5. Aftale om takstudviklingen - Principper og anbefalinger Følgende principper ligger til grund for aftaler om takster: Mindst mulig administration, færrest mulige takster og færrest mulige tillægsydelser. Mindst mulig administration Der lægges vægt på, at takstsystemet skal være gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, region og institutioner. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt omfatter et så bredt felt af ydelser, så hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås. Færrest mulige takster Brugerne af de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen har ofte et varierende og svingende funktionsniveau og deraf følgende behov for bistand, pleje eller omsorg. Der lægges derfor vægt på, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse inden for samme målgruppe. Såfremt et tilbud opererer med forskellige takstniveauer skal der foreligge beskrivelse af, hvad der er forskellen på takstniveauerne. Færrest mulige tillægsydelser Der lægges vægt på, at taksten dækker de ydelser, som tilbuddets målgruppe har behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitation. 29

37 De to principper om færrest mulige takster (minus ydelsespakker men i stedet gennemsnitstakster) og færrest mulige tillægsydelser er de vigtigste. Takster kan differentieres i forhold til forskellige målgrupper Anbefalinger fra KKR Sjælland KKR Sjælland tiltrådte 13/ en bredere flerårig strategi i forhold til at arbejde med styring af takst- og udgiftsudvikling og herunder at: 1. Der gennemføres en nærmere takstanalyse på målgruppeniveau 2. Takstinstrumentet i form af henstilling over for sælgerkommunerne om given procent takstreduktion ikke anvendes i 2017, men at KKR Sjælland i stedet opfordrer alle kommuner til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagte institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private udbydere 3. Der sker en opfølgning på dette en gang om året. Den nærmere form for dette forelægges KKR Sjælland i september måned KKR Sjælland besluttede, at datagrundlaget fremover opdateres en gang om året og danner grundlag for løbende, fælles ledelsesinformation. KKR Sjælland anbefaler kommunerne, at der i en flerårig periode fra : 1. Gennemføres nærmere analyser af takster pr. målgrupper frem for på kommuneniveau med henblik på at få mere relevant viden om takstudviklingen og sammenhængen mellem pris, indhold og kvalitet end tidligere takstanalyser har givet mulighed for. Det foreslås, at der igangsættes analyser for følgende mulige bud på målgrupper (autister, udviklingshæmmede, sindslidende, senhjerneskadede, fysisk handicappede, hjemløse, voldsramte kvinder, alkoholmisbrugere, stofmisbrugere, idet det vil blive afklaret nærmere på administrativt niveau). 2. Samarbejdes om effektiviseringstiltag i en fortsat analyse/vidensdelingsproces suppleret med årlige redegørelser fra de enkelte kommuner til KKR (fællesskabet) om, hvad den enkelte kommune har gjort for at bidrage til en effektiv udvikling på det samlede udgiftsområde. 3. Gennemføres en løbende, kritisk refleksion i hver kommune med afsæt i analyserne og spørgsmål fra KORA med det formål, at den enkelte kommune anvender resultaterne til at optimere deres egen drift. 4. Fortsættes med markedsafprøvning/konkurrenceudsættelse som et spor til sikring af en effektiv prissætning for ydelserne, og i forlængelse heraf at de enkelte kommuner generelt fremmer effektfokus og gennemsigtighed ved at opstille klare krav og effektmål, når der købes ydelser hos eksterne leverandører. 30

38 Betalingsmodeller Inden for rammerne af ovenfor nævnte principper er aftalt følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling Afregning for tillægsydelser Betalingsaftale Objektiv finansiering Traditionel takstbetaling Efter omkostningsprincippet indregnes tilbuddets driftsudgifter, udgifter til udvikling af tilbuddene samt tilsyn, henførbare administrative udgifter, afskrivning og forrentning på anlægsaktiver (bygninger og tekniske anlæg) samt opsparing til fremtidige pensionsforpligtelser til tjenestemænd. Endelige indgår hensættelse til feriepengeforpligtelsen i opgørelsen over de samlede udgifter. Se takstaftalen i bilag 6 for en specifik gennemgang af takstberegninger. Socialministeriet har udsendt en vejledning af 3. marts 2006 om styreaftaler mv. på det sociale område og almene ældreboliger, som kan anvendes i specifikationen af takstberegningsgrundlaget. Afregning for tillægsydelser Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der skal være mulighed for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats ved enkelte brugeres særlige behov, når dette behov afviger væsentligt fra gennemsnittet. Tillægsydelser kan bestå i særlige ydelser i forbindelse med ophold på social institution eller rådgivningsydelser af administrativ eller behandlingsmæssig karakter. Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og den der modtager ydelsen. Aftaler om tillægsydelser indgås på myndighedsniveau. Tillægsydelser er nødvendige, da der er behov for fleksibilitet i tilfælde hvor borgeren udvikler sig og behovet ændres, men der skal være færrest mulige tillægsydelser. Dialog mellem køber og sælgerkommune og aftaler om tillægsydelser ligger ikke på institutionsniveau, men indgås på myndighedsniveau. KKR anbefaler den enkelte kommune, at fastsætte takster ud fra et princip om, at der ikke kan sættes udgiftskrævende aktiviteter (tillægs-ydelser) i værk uden at der er visiteret hertil, samt at tillægsydelser ikke kan besluttes på decentralt niveau. 31

39 Betalingsaftale Abonnements-/Kontraktbetaling For tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling mellem institutioner og kommuner som gerne vil have abonnement. For egentlige rådgivningsydelser anvendes således en abonnementsordning i form af objektiv finansiering for den/de kommuner, der ønsker at trække på en anden kommunes ydelser. Vedrørende tale-høre-synsområdet indgås særskilte bilaterale aftaler mellem udbyderne og køberkommunerne. Aftalerne konkretiseres som forskellige modeller med mulighed for kombinationer mellem leveringsaftaler og takster. Betalingsaftale anvendes i øjeblikket, når kommunerne indgår aftaler med driftskommunerne om kommunikationscentrenes ydelser vedr. tale-høre-synsområdet. Arbejdet med at sikre en større gennemsigtighed i kommunikationscentrenes ydelser fortsættes i forbindelse med arbejdet med fokusområder på kommunikationsområdet. Objektiv finansiering Som hovedregel dækkes udgifterne til de lands- og landsdelsdækkende tilbud af en takst for brugen af tilbuddet. Der er dog visse undtagelser fra denne hovedregel fastsat i bekendtgørelsen. Taksten for de lands og landsdelsdækkende undervisningstilbud afregnes efter en objektiv finansiering efter folketal i de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddet. Udgifter til specialrådgivningsfunktionerne ved de sociale tilbud fordeles efter folketal på de kommuner, der har adgang til at benytte rådgivningen. Tilsvarende fordeles udgifterne til specialrådgivningsfunktionerne, der alene omhandler småbørn i de kommuner, der kan benytte tilbuddene efter antallet af 0 6-årige i de pågældende kommuner. Udgifterne til driften af Kofoedsminde, sikret institution for personer med nedsat psykisk funktionsevne med dom til ophold på sikret afdeling, fordeles mellem alle landets kommuner efter folketal. I henhold til bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet 10, betales der en grundtakst for ophold for varetægtsfængslede årige på 1,25 mio. kr. årligt (PL 2010). I praksis omregnes grundtaksten til en døgntakst. Den objektive finansiering, som består af udgifter ud over det takstfinansierede, fordeles mellem alle landets kommuner efter antallet af årige der bor i de enkelte kommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret. 10 BEK nr. 186 af 20/02/

40 Aftale om prisstruktur. Der er nævnt i vejledningen, at det kan være relevant at drøfte aftaler til brug for enkeltmandsforanstaltninger. Der kan f.eks. aftales retningslinjer for hvilke betingelser, der skal gøre sig gældende for, at der kan etableres et enkeltmandsprojekt. Ligeledes kan det aftales, hvordan man kan samarbejde om enkeltmandsprojekter på tværs af kommunerne. Der indgås ikke aftaler for enkeltmandsforanstaltninger, men arbejdet med særligt dyre særforanstaltninger kan munde ud i beslutninger om disse. Aftaler om principper for evt. deling af udgifter forbundet med oprettelse og lukning. Finansiering af omkostninger i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud skal ske på en fornuftig, økonomisk og faglig forsvarlig måde. Aftaler om opbygning af tilbud indgås i forbindelse med den årlige styringsaftale. Driftsherren har ansvaret for en eventuel nedlukning af tilbud. Dette skal finde sted så hurtigt som muligt. I den forbindelse orienterer driftsherren i styreaftaleregi. Ved etablering af nye tilbud finansieres efter følgende model: Indkøringsudgifter, der ikke skal forrentes og afskrives, fordeles mellem brugerkommunerne i startåret samt efterfølgende kalenderår. Den konkrete fordelingsperiode aftales i forbindelse med tilbuddets etablering. Som indkøringsudgifter defineres udgifter afholdt inden der indskrives brugere samt forskellen mellem a conto taksten og den faktiske takst, såfremt der er lav belægning i indkøringsperioden. Et beregningseksempel findes i bilag til takstaftalen Ved nedlæggelse af tilbud finansieres efter følgende model: Fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følge af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følge af vigende belægning eller andre forhold som følge af lukningen. Ovenstående betyder helt konkret, at når der er truffet beslutning om at tilbud A nedlægges pr. 31. december 2010, betaler brugerkommunerne a conto takst i 2010, og der vil blive foretaget efterregulering overfor brugerkommunerne i Efterreguleringen foretages i forhold til den belægningsmæssige andel, kommunerne havde i Eventuelle 33

41 lukningsudgifter, bogført i regnskabsår 2011 samt det akkumulerede over/underskud vedrørende tidligere år, medtages i reguleringen, som derfor først kan ske når alle posteringer er bogført. Fordelingen af nedlukningsudgifterne skal være upåvirkede af overvejelserne om nedlukning. Dvs. belægningen året før nedlukningen er kendt danner grundlag for fordeling af nedlukningsomkostninger. Den enkelte driftsherre har ret til at ændre driften, herunder også pladstal med +/-20 % i henhold til styringsaftalens bestemmelser. Det er et krav at driftsherre informerer eksterne købere af pladser før udsvingene når 10 %. Hensigten er at imødegå økonomiske problemer, før de bliver for store. Der anbefales tæt og tidlig dialog mellem købere og sælgere i forbindelse med løbende driftsmæssige tilpasninger. Se også takstaftalens bestemmelser i bilag. Aftaler om afregningsfrister. Afregningsproceduren Afregning sker månedsvis bagud med mindre andet er fastsat ved lov. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 30 dage. Det bemærkes, at betalingerne kan automatiseres via PBS. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren, der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. Opsigelsesvarsler Opsigelsesvarsel er løbende måned plus 30 dage, medmindre andet er aftalt. Ved dødsfald ophører betaling af taksten efter løbende måned plus 30 dage. Egenbetaling for boligen indgår i skifterettens bestemmelse om boets behandlingsmåde Overførsel af over/underskud I forhold til regulering for over- eller underskud henvises til takstaftale 2017 for region Sjælland som er vedlagt som bilag 6. Standardkontrakter Styregruppen for rammeaftalen har med udgangspunkt i kontraktforslag fra KL udarbejdet standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som er vedlagt i bilag til styringsaftalen. Standardkontrakterne er obligatoriske og skal derfor anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes, at 34

42 standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region Sjælland og kommuner udenfor Region Sjælland. National koordinationsstruktur Lov om ændring i lov om social service(opfølgning på evaluering af kommunalreformen) har etableret en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur og vidensopbygning på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde som forankres i Socialstyrelsen. Socialstyrelsen følger udviklingen i tilbud, målgrupper og indsatser og har: Kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser som kommunalbestyrelserne skal forholde sig til i forbindelse med de årlige rammeredegørelser. (Socialstyrelsens centrale udmeldinger) Beføjelse til at anmode kommunalbestyrelserne om at foretage en fornyet behandling af indsatsen ift. de centralt udmeldte målgrupper og indsatser. Beføjelse til at meddele driftspålæg, som indebærer at en kommune eller region pålægges et driftsansvar. Dette dog kun undtagelsesvist i helt særlige tilfælde I sidste ende kan træffe afgørelse om en finansieringsmodel Taskforce i forhold til lukningstruede tilbud: Ultimo 2013 og 2014 er gennemført en kategorisering af de mest specialiserede tilbud, som har dannet grundlag for arbejdet med fokusområdet om forpligtende samarbejde i 2014 og herunder forslag om Taskforce i forhold til lukningstruede tilbud. Taskforce skal ses i sammenhæng med arbejdet med at identificere de mest specialiserede tilbud og i lyset af loven om national koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen tildeles en række beføjelser i forhold til kommunerne. På baggrund af indmeldinger fra kommunerne og efterfølgende vurdering fra et ekspertpanel, er der er primo 2015 indstillet ni tilbud som de mest specialiserede : Kildebo - med fokus på senhjerneskadedelen BOMI Hjerneskadedelen Platangården afdelingen for spiseforstyrrelser Børneskolen Filadelfia Bakkegården Skelbækgårddelen: Kompetencemiljø for unge kriminelle udviklingshæmmede Kofoedsminde den sikrede afdeling (tilbuddet er dækket af lovgivningen) Synscenter Refsnæs Orions Bælte (Prader Willis syndrom) Himmelev (autismetilbud/indsats på børne-ungeområdet særligt skærmet indsats 2-4 pladser) Listen er dynamisk, da afdækningen af de mest specialiserede tilbud gentages med jævne mellemrum. I forhold til lukningstruede tilbud tages udgangspunkt i den aktuelle liste, men andre tilbud kan også være relevante. 35

43 Taskforcemodellen er en procedure for, hvordan man samler op, hvis der opstår problemer. Formålet er at understøtte, at tilbud med en særlig specialisering rettet mod en lille målgruppe kan fastholde en faglig og økonomisk bæredygtighed, og er en proces for iværksættelse af en særlig opmærksomhed for konkrete sociale tilbud, der er i risiko for lukning, men fremadrettet vurderes at være ønskeligt at have til rådighed. Procedure for sociale tilbud med regional betydning, der har behov for særlig opmærksomhed Hvis et tilbud er lukningstruet eller potentielt lukningstruet følges følgende procedure: 1. Indstilling af ønske om særlig opmærksomhed for et tilbud til styregruppen Kommune/region henvender sig til Styregruppen med en beskrivelse af behovet for særlig opmærksomhed inklusiv økonomiske data, udvikling i belægning mv. Tilsvarende kan en sag rejses af styregruppen i tilfælde af, at en leverandør anmoder om lukning af et tilbud, som styregruppen gerne ser genovervejet/bevaret. Styregruppen igangsætter en vurdering af det pågældende tilbud: Er der tale om et tilbud, der fremadrettet hensigtsmæssigt skal være til rådighed for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere? Er der tilsvarende tilbud /den samlede kapacitet af den pågældende tilbudstype? Hvad er baggrunden for faldet i efterspørgslen (hvilke tilbud får borgerne som alternativ?) Det er en forudsætning, at leverandørerne selv har ageret økonomisk ansvarligt og forsøgt at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer, der kan nedbringe omkostninger, f.eks. samdrift med andre tilbud, fællesledelse mm. Vurderingen foretages af en taskforce nedsat af styregruppen og med repræsentanter fra kommuner og region med økonomisk og faglig baggrund. Taskforcen indstiller til Styregruppen, om der er grundlag for en særlig opmærksomhed og opstiller mulige forslag til, hvordan den særlige opmærksomhed udmøntes. 2. Beslutningsforløb for den indstillende kommune /region, styregruppe og KKR Vurderingen af tilbuddet fremsendes til leverandøren (indstillende kommune eller regionen). Såfremt den indstillende kommune eller regionen fortsat ønsker en særlig opmærksomhed til det pågældende tilbud, fremsendes en anmodning til Styregruppen sammen med kommunens/regionens egne bemærkninger. Styregruppen behandler herefter indstillingen forud for behandling i KKR. Taskforcens vurdering skal foreligge til det efterfølgende styregruppemøde i forhold til det møde, hvor en anmodning er rejst. Dette med henblik på at sikre en relativ hurtig stillingtagen af hensyn til den konkrete leverandør og den samlede økonomi. 36

44 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Der er ingen tilkendegivelser om overtagelse af tilbud. Børnehus Status 2015 var budgetteret på en antagelse om 150 børnehussager. Det viste sig imidlertid at antallet af sager steg markant således der ved årets udgang var 195 Børnehussager og mere end 225 konsultative sager. Det giver en øget efterspørgsel på 30 % i forhold til Børnehussager, ligesom de konsultative sager er steget med op mod 50 % fra I oktober måned 2015 besluttede Næstved kommune som følge af den øgede efterspørgsel, at foretage en opnormering i Børnehus Sjælland således at henholdsvis socialrådgiver- og psykolognormeringen fulgte efterspørgslen. Som følge deraf er der pr. 1. januar ansat 1 psykolog og 1 socialrådgiver ekstra, hvilket giver en samlet normering på 3 socialrådgivere, 2,5 psykologer 1 administrativ medarbejder og 1 leder. Grundlaget for budget 2016 er 190 børnehussager om året og de ovenfor nævnte 7,5 årsværk. Nye udfordringer 1. april 2016 trådte en ny lov i kraft, der medførte, at også unge på år skal videoafhøres i overgrebssager. Det medfører en øget efterspørgsel på videoafhøringsfaciliteterne og kan også øge antallet af sager. Der er en antagelse om, at der i dag er sager, der burde være børnehussager, men ikke bliver det, fordi kommunerne ikke er opmærksomme på, at Børnehuset skal involveres. Når disse børn skal videoafhøres er der større sandsynligheden for, at de bliver til Børnehussager. Antallet af videoafhøringer forventes på denne baggrund at stige med op imod 30 %, jf. politiets beregninger. Kapaciteten i Børnehus Sjælland, til videoafhøring, samtaler, samråd, ventefaciliteter, administrative opgaver og andre opgaver i relation til sagerne, er allerede presset. Derfor er Børnehus Sjælland / Næstved kommune allerede i gang med at undersøge hvordan de kommende udfordringer kan løses bedst muligt, både fagligt og økonomisk. Siden 2014 er antallet af konsultative sager steget. Det gælder de telefoniske konsultative sager, men i særdeleshed de konsultative sags-samråd steget. Der opkræves ikke en takst fra kommunerne for de konsultative sager. Disse er dermed alene finansieret gennem den objektive takst. Hidtil har normeringen og den løbende tilpasning af normering ikke taget afsæt i de konsultative ydelser, da de i de første 1,5 års drift ikke har fyldt nær så meget som de gør nu. Grundlaget for budget 2017 Som det fremgår af ovenstående anser Næstved Kommune den aktuelle normering for at være tilstrækkelig til den budgetterede opgave. Der er imidlertid nogle forhold, der kan få opgaven til at stige: Flere videoafhøringer, flere børnehussager og flere konsultative sager. 37

45 Det kan lægge et pres på såvel bemandingen som på de fysiske rammer, som i forvejen er udfordrede. Da effekten af dette endnu ikke er kendt ligesom den nye normering kun har været effektueret i kort tid, er det endnu for tidligt at sige, i hvilket omfang disse forandringer udfordrer den eksisterende normering. En sådan udfordring kan imødekommes henholdsvis gennem en udvidelse af kapaciteten og gennem en reduktion af ydelsen. Næstved Kommune har taget initiativ til at der mellem de fem driftskommuner arbejdet med at sætte en fælles standard for Børnehusenes ydelser. Der har imidlertid endnu ikke været en periode med en stabil opgavemængde i nogle af Børnehusene, hvilket vanskeliggør erfaringsopsamlingen. De DUT-midler kommuner fik til drift er opbrugt af det nuværende udgiftsniveau. KL er opmærksomme på, at stigningen i opgavemængden som følge af den nye lov kan/skal gøres til genstand for de nye DUT-forhandlinger. Næstved Kommune vil følge udviklingen løbende og udmelde et budget for 2017 i første del af efteråret Borgerens egenbetaling Reglerne for borgernes egenbetaling på botilbud (servicelovens ) er komplicerede og har flere steder været misforståede. KL har på den baggrund i flere år forsøgt at rejse problemstillingen hos det nuværende Social- og Indenrigsministerium. I 2015 har forskellige fortolkninger af reglerne givet anledning til udfordringer med socialtilsynets godkendelser af ovenstående typer botilbud til voksne. På den baggrund har kommunerne i region Syddanmark, region Midtjylland og region Hovedstaden i breve til ministeriet rejst problemstillingen og ytret ønske om ændrede regler. Ministeriet har i sine svar på ovennævnte henvendelser tilkendegivet, at ministeriet anerkender, at reglerne ikke er helt enkle, og derfor er villig til at indgå i drøftelser med KL om eventuelle ændringer heraf. KL har på baggrund af ovenstående på embedsmandsniveau indledt en dialog med ministeriet om ønsker til ændringer og hvilke hensyn, der bør lægges til grund herfor. Til brug for denne dialog med ministeriet har KL indhentet input fra de administrative niveauer under alle fem KKR. Dialogen med ministeriet pågår fortsat. Arbejdet er dog af forskellige årsager i ministeriets regi blevet forsinket. Social- og Indenrigsministeriet har derfor tilkendegivet, at de ikke forventer, at nye regler kan nå at blive udmeldt i foråret KL har understreget over for ministeriet, at de eventuelle nye regler kun kan få virkning for rammeaftalen for 2017, hvis de udmeldes i foråret På den baggrund forventer 38

46 ministeriet først, at eventuelle nye regler vil skulle have virkning fra 1. januar 2018 og dermed ligge til grund for rammeaftalen for Indtil eventuelt nye regler træder i kraft skal KL opfordre kommunerne til at efterleve de eksisterende regler, dvs. at fastsættelsen af egenbetalingen sker af myndighedskommunen. Opkrævningen skal i udgangspunktet også foretages af myndighedskommunen. Opkrævningen kan dog delegeres til tilbuddet. Dette betyder samtidig, at egenbetalingen ikke må indregnes i takstgrundlaget. Ændring af tællemetode ved aflastningstilbud til børn, unge og voksne Styregruppen for Rammeaftale Sjælland har efter henvendelse fra Slagelse Kommune besluttet at indstille at tællemetoden for aflastningsdøgn ved ophold på aflastningstilbud efter lov om socialservice paragraf 66, nr. 6 og paragraf 107, ændres fra tidligere kl. 00:00 til 24:00 til i stedet at tælles som hoteldøgn fra kl. 12:00 til 12:00 næste dag. Formålet med ændringen er, at dette vil skabe mere gennemsigtighed for borgeren. Ændringen gælder fra 1/ Delvist lukkede afdelinger Ifølge ressortministeriet er der en lovændring på vej omkring delvist lukkede afdelinger. I følgeloven til den nye voksenansvarslov foreslås at ændre servicelovens 5, stk. 1, nr. 4, således at også regionerne får adgang til at etablere delvist lukkede afdelinger (og ikke kun sikrede afdelinger). Lovforslaget er under behandling i Folketinget primo maj, og forventes at blive vedtaget ultimo maj/primo juni med ikrafttræden pr. 1. juli Ift. Region Sjælland betyder dette at regionen etablerer delvist lukkede afdelinger, såfremt der er behov for et sådant tilbud. Region Sjælland driver de sikrede afdelinger Bakkegården og Stevnsfortet. 39

47 Bilag 1: Appendiks til Rammeaftale 2017: Rammeaftalens parter, parternes gensidige forpligtelser, fælles mål & principper og oversigt over kommunernes og netværksgruppernes tilbagemeldinger Indholds fortegnelse Bilag 1: Appendiks til Rammeaftale 2017: 1 Rammeaftalens parter, parternes gensidige forpligtelser, fælles mål & principper og oversigt over kommunernes og netværksgruppernes tilbagemeldinger 1 Rammeaftalens parter 3 Administrative organer 4 Netværksgrupper 4 Parternes gensidige forpligtelser 4 Overdragelse af tilbud - kommunernes overtagelse af regionale tilbud 5 Myndighedsansvar og forsyningsansvar 6 Ændring af en indgået rammeaftale 6 Fælles mål og principper 7 Sammenfatning af kommuners og netværksgruppers tilbagemeldinger til rammeaftale 2017 indenfor serviceområderne 9 1) Børn og unge 9 2) Misbrug 10 3) Voksne handicappede 10 4) Voksne sindslidende 11 5) Herberg og Forsorgshjem 12 6) Kvindekrisecentre 13 7) Specialundervisning for voksne 13 8) Specialundervisning i Folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) 14 9) Hjælpemidler 14 10) Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 15 Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger til rammeaftale indenfor serviceområderne 16 1)Børn og unge 16

48 Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger til rammeaftale indenfor målgrupperne 28 Voksenområdet 29 Børne- og ungeområdet 30

49 Politiske niveau Administrativt niveau Appendiks - Rammeaftalens parter - Parternes gensidige forpligtelser - Fælles mål og principper - Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger Rammeaftalens parter Samarbejdet om rammeaftalen involverer følgende politiske og administrative organer. 17 Kommunalbestyrelser Bruger- og interesseorganisationer Regionsrådet Kommunernes Kontaktråd Kontaktudvalget Kommunale forvaltninger Styregruppen for Rammeaftale Region Sjælland Netværksgrupper med medlemmer fra både kommuner og region: Ad hoc netværksgrupper Netværksgrupper Politiske organer Regionsrådet i Region Sjælland og de 17 kommuners kommunalbestyrelser. Kommunekontaktrådet(KKR), nedsat af KL til at samordne kommunernes virksomhed i region Sjælland, består af de 17 borgmestre og 16 supplerende medlemmer i alt 33 medlemmer. Kontaktudvalget(KKU) bestående af de 17 borgmestre i regionen og formanden for Regionsrådet. Kontaktudvalget sikrer samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. På det politiske niveau træffes beslutningerne som led i rammeaftalen først og fremmest i de enkelte kommunalbestyrelser og i Regionsrådet. Det sker som udgangspunkt ved kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets godkendelse af selve rammeaftalen. Imellem de årlige rammeaftaler behandler KKR/Kontaktudvalget sager med tilknytning til rammeaftalen.

50 Administrative organer Styregruppen for rammeaftalen er nedsat af KKR og består pt af: Bruno Lind Næstved (formand) Kenn Thomsen Holbæk Mogens Raun Andersen Roskilde Thomas Knudsen Slagelse Jan Dehn Lejre Charlotte Houlberg Solrød Erik Pedersen Odsherred Klaus Marius Hansen Guldborgsund Michael Nørgaard - Regionen På administrativt niveau er styregruppen initiativtager til og ansvarlig for de samarbejdsprojekter, der skal virkeliggøre rammeaftalens målsætninger. Under styregruppen er nedsat en række netværksgrupper. Netværksgrupper Permanente netværksgrupper Tovholder kommune Kontaktperson styregruppe Børn og unge Roskilde Jan Dehn Voksne handicappede (*) Holbæk Kenn Thomsen Voksne sindslidende Roskilde Erik Pedersen Specialundervisning Slagelse Thomas Knudsen (*) Voksne udviklingshæmmede, fysisk handicappede samt mennesker med autisme og hjerneskade Styregruppen har ligeledes nedsat en permanent økonomigruppe. Andre permanente grupper Tovholder kommune Kontaktperson styregruppe Økonomi Næstved Bruno Lind Parternes gensidige forpligtelser Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen jf. 3 i bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, nr af 29. oktober 2014.

51 Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder en udviklingsstrategi, der danner grundlag for en styringsaftale. jfr. 6 i bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, nr af 29. oktober Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. Herudover indgår konklusionerne fra socialtilsynets seneste årsrapport. Styringsaftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen. For så vidt angår styringsaftalens punkter vedrørende regionale tilbud indgås aftalen dog mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådet. jfr. 11 i bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, nr af 29. oktober Overdragelse af tilbud - kommunernes overtagelse af regionale tilbud Regionale tilbud kan overtages af den kommune, de er geografisk beliggende i, jfr. servicelovens 186. Af planlægningshensyn er der krav om, at kommunen som ønsker at overtage et regionalt tilbud skal tilkendegive dette i styringsaftalen. Dette krav sikrer en tilstrækkelig varslingsperiode i forhold til regionens overdragelse af tilbuddet. Samtidig sikres information om ny driftsherre til købere af pladser på det pågældende tilbud. Tilsvarende kan en kommune anmode Regionen om at overtage et kommunalt drevet tilbud. I forbindelse med en kommune overtager et regionalt tilbud kræves det, at det fastlægges i hvilket omfang tilbuddet vil være til rådighed for andre kommuner, der ønsker at købe pladser der. I lov om ændring af lov om social service mv. (opfølgning på evaluering af kommunalreformen) begrænses beliggenhedskommunernes mulighed for at overtage regionale sociale tilbud tidsmæssigt, så kommunalbestyrelserne fremover kun har mulighed for at overtage tilbud hvert fjerde år, det vil sige en gang i hver valgperiode. Overtagelse af et tilbud skal drøftes i forbindelse med de årlige rammeaftaler, og overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen. Med loven fastlægges regler om, at en kommunalbestyrelse senest den 1. januar i valgperiodens 3. år skal have meddelt regionen, at den ønsker at overtage et regionalt tilbud, og at overtagelsen senest skal være gennemført den 1. januar i valgperiodens 4. år.

52 Den første periode starter 1. juli 2014, hvor lovgivningen træder i kraft er første år i den aktuelle kommunale valgperiode, som udløber med udgangen af Da lovændringen er trådt i kraft i midten af det første år i en ny valgperiode, vil det ikke være muligt med en fire års fredningsperiode første gang efter lovens ikrafttræden. Det vil betyde, at den første fredningsperiode kun bliver på 1½ år regnet for lovens ikrafttræden, idet en kommunalbestyrelse senest skal give besked til en region den 1. januar 2016 om, at den ønsker at overtage et regionalt tilbud. Overdragelsen skal herefter ske senest den 31.december Myndighedsansvar og forsyningsansvar Forholdet mellem myndighedsansvar og forsyningsansvar er centralt i den situation, hvor en driftsherre ønsker at nedlægge et tilbud, som benyttes af kommuner, der ønsker tilbuddet bevaret. I en sådan situation skal der optages forhandling enten bilateralt imellem involverede parter eller i KKR eller Kontaktudvalget, hvad angår Regionens tilbud. Selvom der ikke kan opnås en forhandlingsløsning, kan en driftsherre godt nedlægge et tilbud, hvis det økonomisk set ikke er rentabelt. En driftsherre kan ikke pålægges at drive et ikke rentabelt tilbud. Hvis en driftsherre nedlægger et tilbud, der indgår i forsyningsforpligtelse overfor andre kommuner, forventes driftsherren at indgå i dialog med køberkommunen om muligheder i andre kommuner, regioner eller hos private leverandører. I sidste instans falder forsyningsansvar imidlertid tilbage på den kommune, der er handlekommune for borgeren. Pågældende kommune har forsyningsansvaret overfor borgeren og må undersøge hvor det konkret er muligt at finde et tilbud til borgeren 1. Nedlæggelse af et tilbud er rammeaftalestof: Det skal indmeldes og skrives ind i rammeaftalen og godkendes med vedtagelse af rammeaftalen. KL arbejder sammen med Socialministeriet om udarbejdelse af en standardkontrakt. Rammeaftale Sjælland har implementeret standardkontrakt i styringsaftalen fra 2014 og frem. Ændring af en indgået rammeaftale Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure, der sikrer, at tilbuddenes kapacitet løbende tilpasses behovene på området. Den løbende tilpasning skal undgå henholdsvis tomme pladser og dermed høje takster samt for få pladser og dermed ventelister. 1 Forsyningsforpligtelse påhviler derved handlekommunen da denne har myndighed overfor borgeren og skal foretage visitation. En driftskommune har kun forsynings-forpligtelse og ansvar overfor egne borgere.

53 Det aftales, at rammeaftalens parter gensidigt har pligt til at holde hinanden orienteret om justeringer, herunder konsekvenser for taksterne, ved indberetning til styregruppen. Driftsherrer kan uden godkendelse ændre deres produktion med +/- 20 % af årets bruttobudget for tilbuddet. Sager om større ændringer og sager om oprettelse og nedlæggelse af tilbud forelægges KKR/Kontaktudvalget via styregruppen. Derved sikres styregruppens overblik over udviklingen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Sager, der skal behandles af styregruppen, fremsendes til Næstved kommune som varetager sekretariatsfunktionen for styregruppen. Når en sag har været behandlet i KKR/Kontaktudvalget, indgår sagen i den kommende rammeaftale, hvor den formelle godkendelse af ændringen sker. Såfremt en driftsherre står med akut behov for at reducere antallet af pladser ud over de 20 % eller at nedlægge en institution, skal driftsherren sikre, at styregruppen involveres så tidligt som muligt og at der etableres en dialog med de kommuner, der er brugere af institutionen samt medvirke til at der for de brugere, som nedlæggelsen berører, er etableret alternative foranstaltninger 2. Hvis styregruppen i en konkret sag vurderer, at reduktion eller nedlæggelse af pladser vil udgøre et akut problem for forsyningssikkerheden, kan styregruppen i forbindelse med, at sagen videresendes til KKR/Kontaktudvalget, anmode driftsherren om gennemførelse af den planlagte reduktion/ændring afventer KKR/Kontaktudvalgets behandling. Styregruppen kan foretage nødvendige mindre korrektioner i rammeaftalen, som er forårsaget af åbenlyse fejl eller forglemmelser. Ligeledes kan styregruppen initiere udviklingstiltag i form af udredninger og andre forberedelser, der sigter på drøftelse i forbindelse med en kommende rammeaftale. Sager om takstændringer besluttes ikke af styregruppen, men kan undtagelsesvis forelægges KKR/Kontaktudvalget. Sanktionsmuligheder: Rammeaftalerne vil være bindende for de deltagende parter, men som efter gældende ret foreslås der ikke sanktionsmuligheder for tilfælde, hvor aftalen ikke overholdes Uenighed om aftalen vil som efter gældende regler ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Fælles mål og principper Med til at tegne samarbejdet i region Sjælland er 7 principper, som kommunerne har fastlagt i regi af Kommunekontaktrådet for samarbejdet vedrørende forsyning og udvikling af tilbud på social- og specialundervisningsområdet. Aftalen er indgået i 2008 mellem de 17 kommuner. 2 Der henvises til gældende takstaftale for beskrivelse af aftale om finansiering af tomgangsudgifter i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud.

54 1. At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området. 2. At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølje m.v. 3. At såvel brugerkommuners overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i relevant KKR-regi). 4. At det drøftes i KKR-regi hvilke områder/tilbud, der skal samarbejdes om. 5. At indgåelse af forsyningsaftaler eller lignende mellem to eller flere kommuner også skal inddrage hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed. 6. At aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalancere såvel sælgerkommunens økonomi som køberkommunens hensyn. 7. At driftsherren vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt. Udvikling af tilbud hviler på tilsvarende fælles mål og visioner. Det er aftalt, at regionens tilbud, uanset driftsherre, skal sikre; borgere med særlige behov, adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles. borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer, dog ud fra et nærhedsprincip. Den socialpolitiske linje tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. Tilbud defineres som organisatorisk enhed (institutionsniveau), da det vurderes som mest praktisk-administrativt hensigtsmæssigt og tættest på lovgivningens intention Dette er også drøftet med KL og Socialministeriet KL er enig i denne definition som den mest praktisk-administrativt hensigtsmæssige og herunder den som rummer størst fleksibilitet ifht. tilpasning af tilbuddenes kapacitet, kategorisering af tilbud mv. Socialministeriet har i udarbejdelsen af lovgivningen tænkt på et tilbud som den administrative enhed dette også af praktisk-administrative hensyn. Dette stemmer oftest overens med institutionsniveauet og også paragraffen i de fleste tilfælde. Socialministeriet lægger på den måde op til at et tilbud er det administrative institutionsniveau. Man skal dog være opmærksom på om der i nogle tilfælde kan være en forskel på institutionsniveauet og den administrative enhed i tilfælde hvor det administrative niveau rummer flere institutioner.

55 Sammenfatning af kommuners og netværksgruppers tilbagemeldinger til rammeaftale 2017 indenfor serviceområderne I det følgende gives et kort overblik i forhold til serviceområderne: 1) Børn og unge 2) Misbrug 3) Voksne handicappede 4) Voksne sindslidende 5) Herberg og Forsorgshjem 6) Kvindekrisecentre 7) Specialundervisning for voksne 8) Specialundervisning i folkeskolen 9) Hjælpemidler 10) Lands- og landsdelsdækkende tilbud og Sikrede afdelinger Desuden har netværksgrupperne givet tilbagemelding indenfor deres delområder: Børn og Unge, Voksne handicappede, Voksne sindslidende og Specialundervisning for voksne. Der er ikke nedsat faste netværksgrupper for de øvrige delområder. 1) Børn og unge Overblik: 9 kommuner forventer ingen ændringer i udbud og efterspørgsel. 4 kommuner forventer at efterspørge plejefamilier, en enkelt kommune forventer at udbyde flere pladser internt og en enkelt kommune forventer større tilgang af unge med DAMP, ADHD, asperger, dobbeltdiagnose m.fl. På udbudssiden forventer en kommune at nedlægge en specialbørnehave, en kommune forventer at etablere interne tilbud indenfor områderne udviklingsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelser og særlige behov, mens en kommune har brug for flere fleksible tilbud, der akut kan åbnes og lukkes. Netværksgruppens tilbagemelding: Netværket har ikke yderligere bemærkninger til indmeldingerne for rammeaftale Der opleves også som indmeldt et generelt stigende behov for plejefamilier, og derfor vurderer netværket også, at et samarbejde med Socialtilsynet om rekruttering af plejefamilier vil være relevant. Netværket inviterer derfor Socialtilsynet til næste KKR-netværksmøde med henblik

56 på etablering af et samarbejde. Netværkets fokusområder er fortsat samarbejde med Børnehus og Socialtilsynet. 2) Misbrug Overblik: 15 kommuner forventer ingen ændringer i udbud og efterspørgsel. En kommune vil i 2016 tilbyde en behandling internt og forventer derfor at efterspørge færre pladser eksternt, og en kommune forventer ligeledes at efterspørge færre pladser pga. servicereduktion og tættere opfølgning. Netværksgruppens tilbagemelding: Der er pt ikke nedsat en netværksgruppe indenfor dette område, men der er etableret en klyngeorganisering jf. at Misbrugsområdet var et fokusområde i rammeaftale Alkoholog misbrugsbehandlingen udgør et specialområde med mange særlige indsatser, som kun få kommuner kan levere til borgerne i fuld skala. Derfor har fokus i arbejdet været et øget kommunalt samspil og samarbejde. Det tværkommunale samarbejde blev sat på skinner i en klyngeorganisation bestående af 3 kommuneklynger Syd, Vest og Øst med hver 5-6 kommuner, som mødes lokalt kvartalsvis. Et par gange om året samles alle kommuner om særlige temaer og indsatser. Fælles aktiviteter organiseres af en Projektgruppe bestående af 5 kommuner. I 2014 blev der også udarbejdet en statusundersøgelse, som omhandlede kommunernes indsats på misbrugsområdet set i forhold til KL s 12 anbefalinger for en styrket misbrugsbehandling. Rapporten viste, at kommunerne samlet set havde vanskeligt ved at leve op til KL s anbefalinger. Statusundersøgelsens anbefalinger har dannet grundlag for det fortsatte klyngesamarbejde i 2015/16. Det drejer sig bl.a. om metodeudvikling i den familieorienterede behandling og overblik over indsatser for unge i de tre kommuneklynger. En ny statusundersøgelse forventes udarbejdet inden udgangen af maj ) Voksne handicappede Overblik: 11 kommuner forventer ingen ændringer i udbud og efterspørgsel. To kommuner nævner, at de på sigt lukker/ændrer deres 107 og 108 tilbud, da der ikke må drives 107 og 108 tilbud i almennyttige tilbud. Ændres til 85 støtte. En kommune forventer at efterspørge færre 107 pladser pga. ændret faglig tilgang og en kommune forventer et fald i efterspørgslen af 103 pga. kontanthjælpsreformen. To kommuner nævner stigende antal borgere med sen-hjerneskade, og to kommuner nævner stigende behov for pladser til udredningsformål, intensive rehabiliteringsophold og 107 pladser uden lejekontrakter.

57 En kommune nævner, at der grundet manglende progression hos en gruppe borgere, der hidtil har været i job med løntilskud, nu tilbydes 103, hvorfor kommunen efterspørger 58 pladser pr. 1/1-17. To kommuner er ved at opføre henholdsvis 25 almene boliger til primært autister og pladser, der tidligere er meldt ind. En kommune overvejer selv at etablere døgn rehabiliteringsindsatser på senhjerneskadeområdet, hvis der kan registreres en øget efterspørgsel i andre kommuner. Der er reduceret med 3 pladser på 103 og 4½ plads på 104 på Filadelfia. I kommunen er der varslet besparelser på området. En kommune har omkonverteret 6 pladser fra udviklingshæmmede til autister. Et botilbud har oplevet faldende efterspørgsel, men der planlægges ikke ændringer i antal eller målgruppe på nuværende tidspunkt. Netværksgruppens tilbagemelding: Gruppen peger på Senhjerneskade området der er i stigning, hvorfor der ønskes en analyse af, hvor der evt. er mulighed for en kapacitetsudvidelse. For flere kommuner er der afledte konsekvenser af de mange omlægninger der sker i forbindelse med budgettilpasninger, hvorfor det kan være vanskeligt at bevare det fulde overblik. Flere kommuner omlægger botilbud efter 107 og 108 i serviceloven til erstatningsboliger efter 105 i almenboligloven. Samtidig ses der tendenser på behov for visitation til midlertidigt ophold i 107. Gruppen peger på, at kommunerne har mulighed for at drøfte med boligselskaberne og indgå aftaler om, at boligselskaberne lader kommunen overtager boligerne som erhvervslejemål, hvorved de kan benyttes som 107 og 108 tilbud. Behovet for kapacitetsudvidelse På Autisme området har tidligere været drøftet. Gruppen er ikke vidende om, hvor stor efterspørgslen er, og hvor mange der hjemtages, hvilket gør det svært styrbart. Det er vanskeligt at finde pladser til alkoholdemente borgere, da der ikke umiddelbart findes særlige tilbud til disse borgere. 4) Voksne sindslidende Overblik: 16 kommuner forventer ingen ændringer i udbud og efterspørgsel. En kommune oplyser, at de hjemtager 4 borgere fra 107 tilbud, som de fremover som udgangspunkt ikke vil visitere til. På 103 og 104 området er der varslet besparelser i en kommune, hvorfor de fremover som udgangspunkt kun visiterer til halvdagspladser. Netværksgruppens tilbagemelding De store arbejdsmarkedsreformer om førtidspension, kontanthjælp og senest refusionsomlægningen påvirker i stort omfang den kommunale støtte til borgere med psykiske problemer, både i indsatser orienteret mod beskæftigelse/uddannelse, i supplerende indsats vedr. misbrugsbehandling og i f.t. borgernes forsørgelsesgrundlag. Rehabiliterings- og recovery-tilgangen i borgernes støtte har sat mange udviklingsaktiviteter i gang på psykiatriområdet i den enkelte kommune. Lige fra tidlig opsporing og tidlig indsats til børn og unge, bedre udredning og målsætning af støtten til borgeren, øget brug af arbejdsmarkedsstøtte og hjemmevejledning/bostøtte frem for botilbud, færre længerevarende botilbud til fordel for flere midlertidige botilbud, sammenhængende støtte til borgere med misbrugsproblemer. Dertil kommer udfordringer i samarbejdet med den regionale psykiatri, bl.a.: - psykiatriens afvisning af behandling til borgere, der er aktive misbrugere

58 - de tidlige udskrivninger fra regionspsykiatri til socialpsykiatri, også af borgere med svære psykiske og adfærdsmæssige problemer. Herunder hører også øget fokus på forebyggelse af vold i socialpsykiatrien. - specialiseringen i den regionale psykiatri, som har betydning for de mange borgere med flere problemstillinger - metodeudvikling på tværs af sektorer med mange parter - øget fokus på sundhedsaftalernes muligheder for fastlæggelse af samarbejde mellem kommuner og mellem kommuner og region - udvikling af dokumentation og sagsbehandling Fortsat følge og drøfte nationale, kommunale og regionale initiativer som har betydning for området. I 2016/2017 forventes bl.a. følgende at blive drøftet: - Hvordan modsvarer kommunerne det stigende behov for indsats i f.t. de tilgængelige ressourcer - Flere borgere med komplekse symptomer og problemer udskrives til socialpsykiatrien - Nye løsningsmodeller i tråd med recovery-tilgangen og øget samskabelse med lokalsamfundet. 5) Herberg og Forsorgshjem Overblik 9 kommuner forventer ingen ændringer i udbud og efterspørgsel. En kommune har i 2015 etableret et ungeherberg og en kommune har udvidet med 1 plads. En kommune nævner, at grundet det store pres på almennyttige og lejeboliger som følge af flygtningestrømmen forventes dette at påvirke udsatte gruppens muligheder for boliger. Kommunen arbejder derfor på at etablere husvildeboliger. Syv kommuner oplever både en stigning i unge og manglende kapacitet på området. To kommuner nævner dog, at de synes der er tilstrækkelig kapacitet og indhold. Der er pt ikke nedsat en netværksgruppe indenfor dette område, men en faglig vurdering fra en forsorgshjemsleder er at der er for få 110 pladser. SFis hjemløsetælling i 2015 viste en markant stigning i den nationale hjemløshed med markante lokale afvigelse til begge sider. Generelt set stiger andelen af unge voksne på forsorgshjemmene, ligesom andelen af personer med misbrug og/eller psykisk sygdom er stigende på forsorgshjemmene. Udviklingen medfører et stadigt stigende pres på 110 boformerne, hvorfor det er nødvendigt at tænke langsigtet på området. Det handler eksempelvist om, at der forefindes et tilstrækkeligt antal relevante boligtyper med en lav husleje, ligesom det har vist sig, at en systematisk indsats efter Housing First principperne har stor effekt for borgerne. Endvidere er det nødvendigt fremadrettet at arbejde på reducere tilgangen af hjemløse.

59 6) Kvindekrisecentre Overblik Ingen kommuner forventer ingen ændringer i udbud og efterspørgsel. En kommune synes indholdet i tilbuddet er tilfredsstillende og en kommune synes der er en passende kapacitet. En kommune oplever stor fleksibilitet og en kommune vurderer, at indholdet i regionens tilbud er højt. En kommune oplever en stigning i antallet af kvinder, der henvender sig og en kommune oplever manglende kapacitet. 7) Specialundervisning for voksne Overblik: 15 kommuner forventer ingen ændringer i udbud og efterspørgsel. En kommune har opsagt deres aftale med VISP og en kommune oplever stigende efterspørgsel på tilbud til CI opererede, samt en svag stigning på synsområdet. Netværkets tilbagemelding Regionsnetværket på voksenspecialundervisningsområdet melder følgende tilbage til Rammeaftale 2017: Fælles for alle klyngerne: Klyngesamarbejdet vil arbejde med følgende fokusområder i 2017: Implementering af den fælles strategi for kommunikationsområdet, jf. Kommissoriet for kommunikationsområdet Klynge VISP i Næstved: For VISP er 2016 et stabiliseringsår, hvor finansieringsgrundlaget i kommunesamarbejdet er udmøntet som en pakkemodel, der giver mulighed for at købe udvalgte specialiserede ydelser. Faxe, Vordingborg og Næstved Kommune køber i samme omfang som hidtil. Guldborgsund har dels valgt at købe dele af de samlede specialiserede ydelser på ViSP og dels valgt at løse dele af specialundervisningsopgaverne i egen kommune. Samarbejdet med kommunerne sker på et fagligt og økonomisk bæredygtigt grundlag, hvor der er taget højde for prissætning af grund- og fagpakker og sammensætning af fagligt personale der fortsat kan løfte den specialiserede undervisningsopgave. Klyngerne CSU Slagelse og Holbæk samt SCR Roskilde: Samarbejdet med kommunerne i CSUs og SCRs klynge foregår gnidningsfrit og dermed økonomisk og fagligt bæredygtigt under hensyntagen til den enkelte kommunes nyspecialiseringsniveau.

60 Både SCR og CSU forventer svagt stigende efterspørgsel på syns- og høreområdet, herunder ift. CI opererede og undervisningstilbud til borgere med diagnoserne ADHD, angst og depression. Vedr. målgruppen borgere med erhvervet hjerneskade melder SCR og CSU tilbage om, at der i 2016 er sket en opgaveglidning fra region til kommune, idet stigningen i antallet af borgere med erhvervet hjerneskade, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan (GOP) på specialiseret niveau, er øget. Stigningen sker på baggrund af ændret sygehusvisitationsprocedure og kortere indlæggelsestid. CSU Slagelse melder tilbage om, at Sorø Kommune har valgt atter at købe logopædisk bistand på CSU-Slagelse og har dermed indgået en aftale på abonnementsvilkår på kommunikationsområdet med virkning fra d (Borgere med erhvervet hjerneskade og borgere med stemme- og stammeproblemer og synsområdet). Klyngen Synscentralen Vordingborg: Arbejdet med borgere med synshandicap har snitflader til bl.a. hørenedsættelse og erhvervet hjerneskade. Synscentralen konstaterer i den forbindelse et behov for relationer på disse felter til de to kommuner, som helt eller delvist er udtrådt af samarbejdet med VISP, hvilket Synscentralen arbejder på at etablere. Samarbejdet med kommunerne i klyngen Synscentralen foregår gnidningsfrit og dermed økonomisk og fagligt bæredygtigt under hensyntagen til den enkelte kommunes specialiseringsniveau. 8) Specialundervisning i Folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) Som i rammeaftalen for 2016 er der også i rammeaftalen for 2017 en allonge om specialundervisning i folkeskolen. Denne er vedlagt i bilag 2 Overblik 14 kommuner forventer ingen ændringer i udbud og efterspørgsel. En kommune forventer at efterspørge flere pladser pga. og en kommune oplever stigende efterspørgsel på tilbud til CI opererede, samt en svag stigning på synsområdet. Der er pt ikke nedsat en netværksgruppe indenfor dette område. 9) Hjælpemidler Overblik Ingen kommuner forventer ingen ændringer i udbud og efterspørgsel. Der er pt. ikke nedsat en netværksgruppe indenfor dette område Ift. Specialrådgivningen i Holbæk opsagde 3 af de 7 kommuner der har haft en tilslutningsaftale, aftalen i På den baggrund var Specialrådgivningen ikke bæredygtig i sin nuværende form. Holbæk Kommune har efterfølgende afklaret med de 3 resterende abonnementskommuner at der ikke er nogen forsyningsforpligtelse for dem. Som leverandør til VISO var det klart vigtigste område siddestillingsanalyser og rådgivning og Holbæk Kommune var indstillet på fortsat at levere disse ydelser.

61 På den baggrund er Specialrådgivningen ophørt pr. 1. januar VISO ydelser er fortsat og er placeres i den kommunale enhed, hvortil 4 medarbejdere er overflyttet og løser opgaver for borgere i Holbæk Kommune. Medarbejdere med specialkompetencer indenfor IKT-området er flyttet over i CSU, da der er et marked for disse ydelser på takstvilkår. Kommunerne har tilkendegivet at de kan løse øvrige opgaver selv ift. det der bortfalder. 10) Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Overblik Lands- og landsdelsdækkende tilbud: 14 kommuner forventer ingen ændringer/har ingen bemærkninger i udbud og efterspørgsel. En kommune oplyser, at tilbud bruges meget sjældent og en kommune oplyser, at opgaver fremover forventes løst kommunalt. Lolland kommune ser kapacitetsudfordringer på Kofoedsminde. Sikrede afdelinger 15 kommuner forventer ingen ændringer i udbud og efterspørgsel. En kommune ønsker afdækning af reelt pladsbehov og en kommune forventer faldende efterspørgsel på pladser, da ungdomskriminaliteten generelt er faldende. Der er pt ikke nedsat en netværksgruppe indenfor dette område.

62 Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger til rammeaftale indenfor serviceområderne Spørgeskema 1: Kommunernes forventninger til ændringer i efterspørgsel og udbud I spørgeskemaet er kommuner og Region blevet bedt om at beskrive hvorvidt der er ændringer i udbud/efterspørgsel på de forskellige områder, baseret på hvad de faktisk forventer at ville efterspørge og udbyde. Konkret er kommunerne/regionen blevet spurgt om: Hvor forventes der at ske ændringer i forhold til Rammeaftalen for 2015? I svarene har kommunerne anført under hvilke paragraf-områder ændringerne forventes 1)Børn og unge Kommunernes tilbagemeldinger Ingen forventede ændringer i udbud/efterspørgsel: Kommune Faxe, Greve, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Ringsted, Solrød, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Forventede ændringer i udbud/efterspørgsel: Kommune Guldborgsund, Holbæk, Køge, Lolland, Næstved, Roskilde, Slagelse, Sorø Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser: Kommune Paragraf Bemærkninger Guldborgsund 36 Tilgangen af unge med ADHD, DAMP, Tyrette, dobbeltdiagnose, asperger mm. kan medføre større behov for tilbud hertil. Pædagogisk Faglig Indsats som eget tilbud kan dække. Angiveligt mellem 5-10 pladser mere. Guldborgsund 67, stk. 2 Formodning om større behov forventning om større tilgang af unge med behov herfor. Holbæk 107 Holbæk ønsker færre fælles pladser idet de forventer at udbyde flere tilbud internt i Holbæk kommune. Holbæk 66 Forventer at etablere en taskforce for de unge mellem år som gør at Holbæk kan beholde de unge hjemme, kan følge uddannelsesplanen og bruge ressourcerne mere optimalt internt i Holbæk kommune. Køge 66 stk. 1, nr. 1-2 Behov for flere generelt godkendte plejefamilier, så man så vidt muligt anbringer i plejefamilier frem for opholdssteder og døgninstitutioner, og derfor har behov for bred vifte af plejefamilier for at kunne finde det bedste match. Køge 66, stk. 1, nr. 5-6 Tilstræber færre anbringelser i opholdssteder og døgninstitutioner i det omfang at anbringelse i plejefamilier kan tilgodese barnets eller den unges behov. Næstved 66 Forventer at efterspørge flere plejefamilier. Forventer at

63 godkende flere plejefamilier pga. øget efterspørgsel. Roskilde 66, nr. 1 og 2. Roskilde kommune forventer at efterspørge flere anbringelser i plejefamilier fremadrettet, da målet er at anbringe færre børn og unge samlet, og anbringe færre børn og unge på institution. Der efterspørges derfor stigende antal plejefamilier. Det er forventningen, at der efterspørges 5 yderligere pladser fra 2017 og frem. Slagelse 66 Center for Børn, Unge og Familie forventer en stigende efterspørgsel efter plejefamilier, da kommunen arbejder med et serviceniveau med fokus på mindre indgribende foranstaltninger. Der er også efterspørgsel efter plejefamilier, der kan håndtere aflastningsopgaver. Ingen ændringer i efterspørgsel: Kommune Lolland Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området: Kommune Paragraf Holbæk 107 Har brug for flere fleksible tilbud, der kan startes op og lukkes ned efter mere akutte behov, især til den etniske gruppe af borgere. Holbæk 66 Som ovenfor. Lolland 32 Det forventes, at Lolland Kommune nedlægger kommunens specialbørnehave, der er oprettet efter Servicelovens 32. Under forudsætning af en byrådsbeslutning inden sommer, vil børnehaven ændre status i løbet af Sorø 32 Sorø kommune overvejer at etablere interne tilbud til børn indenfor områderne generelle udviklingsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser samt tilbud der imødekommer børn der har behov for særlig støtte. Der er dog ikke truffet nogen politisk beslutning herom endnu, herunder heller ikke truffet beslutning om det valgte lovgrundlag (SEL 32 eller DL 4). Der forelægges forslag til beslutning senere i Ingen ændringer i udbud: Kommune Køge, Næstved, Roskilde, Slagelse Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen på området: Ingen bemærkninger 2)Misbrug Kommunernes tilbagemeldinger

64 Ingen forventede ændringer i udbud/efterspørgsel: Kommune Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Stevns, Vordingborg Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser: Kommunenavn Paragraf Greve 101 Greve Rusmiddelcenter vil fra sensommeren 2016 tilbyde trin 2 behandling, og forventer derfor at efterspørge færre trin 2 pladser eksternt. Sorø 101 Færre pladser på grund af servicereduktion, understøttet af tættere opfølgning med henblik på en bevægelse fra døgn til dag til ambulante tilbud. Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området: Kommunenavn Paragraf Greve 101 Trin 2 behandling bliver fremover udbudt som et internt behandlingstilbud Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen på området: Kommunenavn Greve Der foregår pt. en større udviklingsproces med udvikling og beskrivelser af tilbuddene i GRC 3) Voksne handicappede Kommunernes tilbagemelding Ingen ændringer i hverken efterspørgsel eller udbud: Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Køge, Lolland, Odsherred, Ringsted, Solrød, Stevns, Vordingborg Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser: Kommunenavn Paragraf Bemærkninger Kalundborg ABL 105, SEL 85 Der bliver på sigt lukket et antal 108 pladser og etableret i almene boliger efter ABL 105 samt SEL 85. Lejre 107 Lejre forventer at efterspørge færre 107 pladser. Årsagen er en ændret faglig tilgang og at det mere specifikt bliver

65 arbejdet efter mindsteindgrebsprincippet. Næstved 103 Formentlig et lille fald i efterspørgslen pga. kontanthjælpsreformen. Næstved 85 Næstved kommune står over for at skulle ændre alle botilbud oprettet i almennyttige boliger. Disse tilbud overgår fra hhv. 107 og 108 til 85, da der ikke kan drives 017 og 108 botilbud i almennyttige boliger. Næstved 107 Som nævnt under 85 skal botilbud i almennyttige boliger visiteres efter 85. Det betyder for Næstved kommune, at størstedelen af de eksisterende 107 tilbud skal ændres til 85 tilbud. Næstved 108 Samme situation som nævnt under 107. Næstved 85,107,108 Antallet i tilgangen af borgere med erhvervet senhjerneskade ses stigende. Roskilde 108 Der er tale om voksne i alderen år som har fået en sen-hjerneskade. Der synes heller ikke at være ledig kapacitet i udenbys botilbud. Roskilde 107 Har brug for flere pladser til både udredningsformål og til intensive rehabiliterings-ophold. Slagelse 103 Grundet manglende progression hos borgere stopper en gruppe borgere i Job med løntilskud og tilbydes i stedet dagtilbud efter SEL 103. Der efterspørges 58 pladser pr Slagelse 107 Der er et stigende behov for 107 pladser uden lejekontrakter til kortere ophold f.eks. udredningspladser, bostøttepladser både inden for handicap og socialpsykiatri. Årsagen er, dels en øget tilgang af borgere og dels at Slagelse kommune over tid har omlagt 107 og 108 til erstatningsboliger 105. Endvidere mangler der rehabiliteringspladser (døgn) til senhjerneskadede. Årsagen er en øget tilgang af borgere med senhjerneskade. Ingen ændringer i efterspørgsel: Kommune Sorø Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området: Kommunenavn Paragraf Kalundborg ABL 105, SEL 85 Udbygningen af 108 tilbuddet Præstehaven med seks ekstra pladser var varslet til at stå færdigt primo 2016, men dette er udskudt til ultimo 2016/primo Årsagen er, at der aktuelt er en venteliste på dette tilbud, samt at der fremadrettet forventes yderligere søgning herpå. Kalundborg 108 Færre fordi det forventes, at der lukkes et antal 108, der omlægges til alemene boliger efter ABL 105 og SEL 85. Næstved 103 Er startet tættere samarbejde med Center for Arbejdsmarked i forhold til praktikpladser og rehabiliteringsforløb. Har dog ikke direkte

66 indflydelse på 103 området. Næstved 85 Som ovenfor. Næstved 107 Som ovenfor. Næstved 108 Samme situation som nævnt under 107. Roskilde 107 Gerne flere 107 pladser på eksisterende 108 botilbud og samtidig øge fleksibiliteten i fordelingen mellem pladser, så det ikke er et konkret fast antal pladser. Slagelse 103 Grundet manglende progression hos borgere stopper en gruppe borgere i Job med løntilskud og tilbydes i stedet dagtilbud efter SEL 103. Der efterspørges 58 pladser pr Slagelse 105 Kapacitetsudvidelse af botilbud til voksne med autisme primært borgere med stort støttebehov. Tidligere indmeldt til Rammeaftalen, som svar på efterspørgsel tilkendegivet i Rammeaftalen. De 25 nye almene boliger særlig rettet målgruppen er under opførelse. Slagelse 107 Slagelse kommune overvejer selv at etablere døgn rehabiliteringspladser på senhjerneskadeområdet, hvis der kan registreres en øget efterspørgsel i andre kommuner. Sorø 103 Ved indberetningen til rammeaftale 2016, var der endnu ikke truffet beslutning om reduktioner til udmøntning i Dette er sket efterfølgende, hvilket betyder at der pr. januar 2016 er reduceret med yderligere 3 pladser på Rehabiliterings- og Udviklingscenter Filadelfia. Der er varslet besparelser. Ved visitation benyttes derfor som udgangspunkt alene halvdagspladser. Sorø 104 Ved indberetningen til rammeaftale 2016, var der endnu ikke truffet beslutning om reduktioner til udmøntning i Dette er sket efterfølgende, hvilket betyder at der reduceres i 2016 med 4 hele og ½ plads på Rehabiliterings- og Udviklingscenter Filadelfia. På grund af besparelser benyttes som udgangspunkt alene halvdagspladser. Sorø SEL 107 og 108, ABL 105 Sorø kommune indberettede til rammeaftale 2016, at der var ledig kapacitet på området for udviklingshæmmede, og at kommunen arbejdede på at omkonvertere 6 af de ledige pladser til autistområdet inden for den lettere/mellemtunge gruppe. Ved indberetningen til rammeaftale 2016, var der endnu ikke truffet beslutning om forslaget. Dette er sket efterfølgende, i april 2015 og hvor det er politisk vedtaget at omkonvertere og tage de 6 pladser i brug til den nye målgruppe. I overslagsår er der truffet beslutning om besparelser på området. Ingen ændringer i udbud: Kommune Lejre

67 Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen på området: Kommunenavn Køge Roskilde Slagelse Botilbuddet Agerbækhuse oplever faldende efterspørgsel. Der planlægges ikke en ændring i antal pladser eller målgruppe på nuværende tidspunkt. Det forventes, at flere vil kunne nøjes med kortvarige boophold med den rigtige rehabiliterende støtte til efterfølgende at kunne bo i egen bolig eller bo-/opgangsfællesskab. Se under efterspørgsel. 4) Voksne sindslidende Kommunernes tilbagemelding Ingen forventede ændringer i hverken efterspørgsel eller udbud: Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Stevns, Vordingborg Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser: Kommunenavn Paragraf Sorø SEL 107 og 108 og ABL 105 Bemærkninger Der hjemtages med virkning i 2016 to borgere, som aktuelt bor i 107 tilbud, og der hjemtages 2 borgere mere med virkning fra i 2018 og Fremover vil Sorø kommune som udgangspunkt ikke visitere til midlertidige botilbud efter 107. Dette gælder især i forhold til unge, som ikke tidligere har været visiteret til botilbud. Dette har aggrund i en overordnet strategi om, så vidt muligt at fastholde borgere i egen bolig med 85 støtte, ud fra et mindst indgribende princip og et ønske om at undgå døgnplaceringer. Ingen ændringer i efterspørgsel: Kommune Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området: Kommunenavn Paragraf Bemærkninger Sorø 103 Der er varslet besparelser. Ved visitation benyttes derfor som udgangspunkt alene halvdagspladser. Sorø 104 Der er varslet besparelser. Ved visitation benyttes derfor som udgangspunkt alene halvdagspladser

68 Ingen ændringer i udbud: Kommune Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen på området: Kommunenavn Sorø Bemærkninger I overslagsår er der truffet beslutning om besparelser på området. 5)Herberg og Forsorgshjem Kommunernes tilbagemeldinger Ingen forventede ændringer i hverken efterspørgsel eller udbud: Kommune Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Køge, Lolland, Odsherred, Roskilde, Stevns, Vordingborg Forventede ændringer i udbud/efterspørgsel: Kommunenavn Paragraf Bemærkninger Næstved 110 Etablering af ungeherberg er gennemført i Slagelse 110 Toften er i 2015 ændret fra 23 til pladser. Solrød 110 Grundet stort pres på almennyttige og leje boliger (som følge af flygtningesituationen) forventes dette at påvirke netop udsatte gruppens muligheder for boliger. Solrød forventer fortsat øget brug af forsorgshjem, men arbejder pt. på at etablere husvildeboliger som kompenserende strategi, der nok først får virkning i Der er dog sjældent plads ved forespørgsel. Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen på området: Kommunenavn Bemærkninger Greve Rådgiverne på området oplever af at de ikke kan få et tilbud, når de har brug for det. Det er udfordrende at finde pladser, og ofte er der ikke nogen. Guldborgsund Kapaciteten er passende, især efter sygeafdelingen blev udbudt. Kalundborg Der er konstant mangel på pladser. Pt. har Kalundborg kommune anbragt 4 borgere, som er placeret uden for Region Sjælland. Det vurderes, at indholdet i Region Sjællands tilbud på området er højt, samt at der er godt samarbejde mellem Regions Sjællands forsorgshjem og Kalundborg kommunes sagsbehandlere, som sidder specifikt med dette område. Lejre Der er manglende kapacitet. Lolland Tilstrækkelig kapacitet og indhold i tilbuddet. Næstved Tilgangen af unge har i 2015 været stigende. Ringsted Der opleves mangel på pladser i Vest- og Sydsjælland. Det er ofte svært gennemskueligt, hvilken indsats der ydes over for de indskrevne borgere, ligesom dokumentationen af indsatsen kan være mangelfuld.

69 Slagelse Sorø Toften oplever stor efterspørgsel på pladser, hvilket har resulteret i en belægningsprocent på 11,68%, da Toften, jf. 110, ikke må afvise borgere til gaden og øvrige 110 på landsplan har også været fyldt op. Etablering af nødherberg har tilgodeset en del af denne udfordring. Desuden er Toften udfordret i forhold til at borgere, særligt eksterne, stagnerer. Stagnation internt i Slagelse, da der mangler billige boliger samt alternative pladser. Eksterne borgere, da bl.a. Housing First og skæve boliger ikke kan tilbydes eksterne borgere set i et økonomisk og koordinerende samarbejdsperspektiv. Toftens kerneopgave er uændret, dog kræver det en mere specialiseret vifte af viden, indsatser og koordinerende samarbejde da borgerne har tiltagende multiple udfordringer. Det kan være svært at finde ledige pladser i nærområdet. 6) Kvindekrisecentre Kommunernes tilbagemeldinger Ingen forventede ændringer i hverken efterspørgsel eller udbud: Kommune Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg Forventede ændringer i udbud/efterspørgsel: Kommunenavn Paragraf Bemærkninger Bemærkninger/overvejelser ift. Udviklingen på området: Kommunenavn Faxe Greve Guldborgsund Kalundborg Lejre Slagelse Tilfredsstillende indhold i tilbuddet Hvis man kontakter et tilbud, der ikke har en ledig plads, kan de henvise til et sted, der har ledige pladser. Der er en oplevelse af stor fleksibilitet i forhold til akutløsninger. Passende kapacitet. Behov for bedre kvalificeret personale. Der er pt. placeret en borger udenfor Region Sjællands tilbud på grund af sikkerhedshensyn. Det vurderes, at indholdet i Region Sjællands tilbud på området er højt, samt at der er et godt samarbejde mellem kvindekrisecentrene i Region Sjælland og Kalundborg kommunes sagsbehandler, som sidder specifikt med dette område. Der er manglende kapacitet specielt på Sjælland. Det er et stort problem, og giver udfordringer ved hver enkelt visitering. Slagelse oplever, at der er en stigning i antal af kvinder, der henvender sig til krisecentre. Slagelse oplever, at nogle kvinder opholder sig i længere tid på krisecentrene. Periodevis kan det være vanskeligt for kommunen at finde ledige pladser til kvinder som kommunen henviser til krisecentre. Tilbuddene hos de fleste krisecentre er passende. Slagelse kommune ønsker i flere sager selv at yde tilbuddene til kvinder og børn. Slagelse oplever, at enkelte krisecentre ikke er så samarbejdsvillige i forhold til at bruge

70 kommunens tilbud, og lave udflytningsplaner for borgerne. 7) Specialundervisning for voksne Kommunernes tilbagemeldinger Ingen forventede ændringer i hverken efterspørgsel eller udbud: Kommune Faxe, Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg Forventede ændringer i udbud/efterspørgsel: Kommunenavn Paragraf Guldborgsund Slagelse Bemærkninger Kommunen opsagde pr. 1. jan 2016 en del af aftalen med VISP, så der nu er købt Grundpakken samt Hjerneskade og IKT. Uændret efterspørgsel på høreområdet, dog stigende efterspørgsel på tilbud til CI opererede på CSU- Slagelse (voksne). Svag stigning i efterspørgsel på synsområdet (børn og voksne). Undervisning med særligt fokus på psykoeducation og recovery (voksne). Undervisning/rehabilitering med afsæt i netværksparadigmet at uddanne og gøre omgivelserne bedre i stand til at kunne rumme mennesker med forskellige former for handicap. Planer om etablering af udviklingsfællesskab på tværs af kommunikationscentrene. Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen på området: Ingen bemærkninger. 8) Specialundervisning i Folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) Kommunernes tilbagemeldinger Ingen forventede ændringer i hverken efterspørgsel eller udbud: Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen på området: Kommunenavn Bemærkninger

71 Guldborgsund Holbæk Slagelse Taleinstituttet i Guldborgsund pr. 20. februar 2016 er lukket og børn er hjemtaget Forventer at efterspørge flere pladser pga. den landsdækkende inklusionsdagsorden. Udviklingen indenfor undervisningsområdet er inklusion, dvs. at tilbud skal gives så tæt på almenområdet som muligt. Se ovenfor under voksne under efterspørgsel. Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen på området: Ingen bemærkninger. 9) Hjælpemidler Kommunernes tilbagemeldinger Ingen forventede ændringer i hverken efterspørgsel eller udbud: Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen på området: Ingen bemærkninger 10) Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kommunernes tilbagemeldinger Lands- og landsdelsdækkende tilbud (sociale tilbud og specialundervisningstilbud) Ingen ændringer/bemærkninger: Kommune Faxe, Guldborgsund, Kalundborg, Køge, Lejre, Næstved, Odsherred, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg Bemærkninger: Kommune Greve Greve Greve Center for Døcblindhed og Høretab (Region Nordjylland) Center for Høretab (Region Syddanmark) Synscenter Refsnæs Refsnæs/Rådgivning (Region Sjælland) Har ikke kendskab til døvblinde børn i kommunen. Anvendes ikke. Begrænset samarbejde. Bruger synskonsulent fra Roskilde.

72 Greve Greve Greve Kolonien Filadelfia (Region Sjælland) Instituttet for Blinde og Svagsynede (Københavns kommune) Børneklinikken (Københavns kommune) En del børn følges på Filadelfia i forbindelse med udredning eller opfølgning for epilepse. De henvises af hospitalsvæsenet. Kender ikke det eksakte tal. Det sker en psykolog henviser, men sjældent. Bruger synskonsulent fra Roskilde. PPR har et yderst begrænset samarbejde med Børneklinikken så vidt vides har en enkelt talehørekonsulent anvendt et tilbud om sparring i dette år. Benytter sig af tværfaglige PPR udredninger og et samarbejde med Børnepsykiatriske afd., hvis der er behov for medvurdering omkring børns udvikling. Der er ikke Greve elever her Greve Skolen på Kastelsvej (Københavns kommune) Greve Geelsgårdsskolen Der er en elev på Geelsgård, der slutter skolegang til sommer Greve Lands- og Tilbud bruges meget sjældent landsdelsdækkende tilbud (samlet set) Holbæk Synscenter Refsnæs Refsnæs/Rådgivning (Region Sjælland) I skoleåret har Holbæk kommune visiteret to elever. Fremover forventes opgaven at blive løst i en kommunal specialskole. Holbæk Geelsgårdsskolen I skoleåret har Holbæk kommune visiteret én elev (10. kl.) til dette tilbud. Fremover forventes opgaven at blive løst i en kommunale specialskole. Holbæk Lands- og landsdelsdækkende tilbud (samlet set) Fremover forvents opgaver primært at blive løst kommunalt. Lolland Lolland Ringsted Kofoedsminde (Region Sjælland) Lands- og landsdelsdækkende tilbud (samlet set) Lands- og landsdelsdækkende tilbud (samlet set) Kommunalbestyrelsen for Lolland kommune har pligt til at etablere tilbud i særligt sikret afdeling på Kofoedsminde og til i dette tilbud at modtage personer, som i henhold til dom eller retskendelse skal optages i et særligt botilbud, jf. Lov om Social service 108, stk. 6, nr Der ses kapacitetsudfordringer. Kofoedsminde er udfordret på overbelægning. Ringsted kommune forventer et uændret behov for antal pladser i de landsdækkende og landsdelsdækkende tilbud. Sikrede afdelinger Ingen ændringer/bemærkninger: Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg Bemærkninger:

73 Kommune Køge Ringsted Roskilde Sikrede afdelinger (samlet set) Sikrede afdelinger (samlet set) Der ønskes afdækning af reelt pladsbehov. Ringsted kommune forventer ingen ændringer, hverken til de enkelte tilbud eller samlet set. Da ungdomskriminaliteten generelt er faldende, forventes der at blive efterspurgt færre pladser på sikrede afdelinger.

74 Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger til rammeaftale indenfor målgrupperne Spørgeskema 2: Tværregionalt spørgeskema I forbindelse med udviklingsstrategien for 2017 er udsendt et tværregionalt spørgeskema som belyser sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel af pladser indenfor det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Dette er konkret belyst ved kommunernes oplevelse af behov for tilbud i forhold til udbuddet indenfor de forskellige målgrupper. De 17 kommuner er konkret spurgt om behov i forhold til udbud på voksenområdet og børne/ungeområdet: I hvilken grad opleves sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud ift 13 målgrupper på voksenområdet og det samlede udbud af tilbud til disse målgrupper. I hvilken grad opleves sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud ift 13 målgrupper på børne- og ungeområdet og det samlede udbud af tilbud til disse målgrupper. Kommunerne er blevet bedst at vurdere opfyldelsesgraden efter en skala fra 1-5, 1= mindst grad og 5=højest grad. Det generelle billede i forhold til kommunernes tilbagemeldinger er, at der opleves sammenhæng mellem kommunernes behov og det samlede udbud af specialiserede tilbud indenfor de forskellige målgrupper på voksen og børne- og ungeområdet indenfor de fleste målgrupper. Blandt de kommuner, der har sat kryds i en grad 1 eller 2 på voksenområdet, er det primært indenfor målgrupperne hjerneskade, hjemløshed, overgreb, funktionsnedsættelser og øvrige svære sociale problemer. Blandt de kommuner, der har sat kryds i en grad 1 eller 2 på børne- og ungeområdet, er det primært indenfor målgrupperne alkohol- og stofmisbrug, overgreb og psykiske vanskeligheder, men der nævnes flere andre målgrupper. Det er især efterspørgsel på tilbud indenfor de forskellige målgrupper, der nævnes. Nedenstående tabel viser, antallet af krydser, som de enkelte kommuner har givet de 13 forskellige målgrupper på hhv. voksen og børne- og ungeområdet: V = voksenområdet B = børne- og ungeområdet Opfyldelsesgrad efter skala fra 1-5 (1=mindst grad og 5=højest grad) Ved ikke Kommune V B V B V B V B V B V B Faxe Greve Guldborgsund Holbæk

75 Køge ¹ Køge ¹ Lejre Lolland Næstved ² Næstved ³ Odsherred ⁴ Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg ⁵ 1 = I Køge er skemaet på børneområdet udfyldt af to forskellige afdelinger, da der er forskellig opfattelse af målgrupperne 2 = Børneområdet er udfyldt af Center for Uddannelse 3 = Børneområdet er udfyldt af Center for Børn og Unge 4 = Odsherred har ikke udfyldt børneområdet 5 = Vordingborg har ikke udfyldt skemaet, men oplyser, at der ikke er nogen ændringer i forhold til sidste år I det følgende gives et overblik over kommunernes tilbagemeldinger indenfor de målgrupper på voksenområdet og børne- og ungeområdet, hvor kommunerne oplever den mindste opfyldelsesgrad (1 og 2) mellem behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af specialiserede tilbud til målgruppen. (Opfyldelsesgrad 1-5, 1= mindst grad og 5=højest grad) Voksenområdet I hvilken grad oplever kommunen sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud til nedenstående målgrupper på voksenområdet, og det samlede udbud af specialiserede tilbud til denne målgruppe, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen? Voksenområdet omfatter voksne fra og med 18 år (Opfyldelsesgrad efter skala fra 1-5, 1= mindst grad og 5=højest grad) Kommune Målgruppe: Opfyldelses Bemærkninger Voksenområdet -grad Faxe Øvrige svære sociale problemer 1 Der mangler specialiserede tilbud for kriminelle, domfældte, udadreagerende borgere med og uden multiple funktionsnedsættelser med behov for en-tilen støtte døgnet rundt. Holbæk Hjerneskade 2 Komplicerede udad reagerende borgere. Lejre Hjemløshed + 1 overgreb Lejre Hjerneskade 2 Roskilde Hjerneskade 2 1)Tendensen er at børn og unge

76 diagnosticeres med kombinationsdiagnoser, som vanskeliggør deres behandling og/eller anbringelse. Ved døgnanbringelse anmoder anbringelsesstedet om ekstra ressourcer, da anbringelsesstedets takst ikke indeholder 1:1 som behovet ofte er dele af døgnet. Socialtilsyn Øst mener ikke der er en særlig tilsynsforpligtelse i denne forbindelse, men mener at det er op til den enkelte kommune at indgå aftale om betaling/pris i sådanne sager med anbringelsesstedet. Således kommer tilsynet med stedets indsats, de pædagogiske kompetencer mv. til at hvile på anbringende kommune, som så selv fører tilsynet med både barnet og stedet. 2) Børnene inkluderes mere i folkeskolerne 3) Aflastning bruges i stedet for døgnanbringelser, der er stigende brug for råd og vejledning til forældre om, hvordan de kan håndtere deres børn. 4) Brug af rehabiliterings-tilgang i især socialpsykiatrien fører til mere brug af midlertidige boophold frem for længerevarende botilbud. Solrød Hjemløshed 1 Solrød Overgreb 2 Sorø Multiple 1 funktionsnedsætte lse + sjældent forekommende funktionsnedsætte lser Sorø Fysisk funktions- Nedsættelse + udviklingsforstyrrelser + anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse + hjemløshed + øvrige svære sociale problemer 2 Vedr. hjemløshed og øvrige sociale problemer: Kommunen oplever, at det i stigende grad er svært at hjælpe disse personer/grupper, blandt andet på grund af reduktion i ydelser for eksempel i forhold til unge og kontanthjælpsmodtagere samt på grund af ændret pensionstilkendelser jf. reform. Børne- og ungeområdet I hvilken grad oplever kommunen sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud til nedenstående målgrupper på børne- og ungeområdet), og det samlede udbud af specialiserede tilbud til denne målgruppe, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen? Børneområdet omfatter børn og unge i alderen 0-17 år (Opfyldelsesgrad efter skala fra 1-5, 1= mindst grad og 5=højest grad) Kommune Målgruppe: Børneog ungeområdet Opfyldelses - grad Bemærkninger

77 Faxe Faxe Guldborg- Sund Guldborg- Sund Sjældent forekommende funktionsnedsættelse Øvrige svære sociale problemer Udviklingsforstyrrelser + Alkoholmissbrug + Stofmisbrug Hjerneskade + psykiske vanskeligheder + overgreb Køge Alkoholmisbrug + stofmisbrug 2 Der mangler tilbud til børn med hjerneblødning. 2 Der mangler specialiserede tilbud for unge kriminelle stofmisbrugere, der er udadreagerende. 1 Stort behov for psykiatri tilbud, angstoverbygning, gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA) og øget tilgængelighed. 2 Se ovenfor. 2 Ønsker større variation af tilbud til unge med forbrug/misbrug af stoffer og alkohol, såvel i form af ambulant og døgntilbud. 2 Køge Psykiske vanskeligheder Lejre Psykiske 1 Der mangler tilbud til unge med svære vanskeligheder + misbrugsproblemer og/eller psykiske overgreb + lidelser. alkoholmisbrug + stofmisbrug Solrød Stofmisbrug 2 Der findes så vidt vides ikke et tilbud til unge under 18 år inden for misbrugsområdet, hvilket medfører, at kommunen må henvise til private døgnbehandlingssteder. Behandlingsstederne er ofte beliggende i Jylland, hvilket besværliggør en udslusning. Sorø Multiple funktionsnedsættelser + overgreb + alkoholmisbrug + stofmisbrug 2 Det er svært at finde de rette tilbud til børn og unge med multiple funktionsnedsættelser, som f.eks. retardering, udviklingshæmning, psykiske lidelser og udadreagerende adfærd. Det er svært at finde tilbud med de rette kompetencer til børn og unge, der har været udsat for overgreb/selv har udøvet overgreb. I den forbindelse er det også svært at finde tilbud, hvor disse børn/unge ikke risikerer nye overgrebshændelser. Det er svært at finde tilbud til unge med alkohol- og/eller stofmisbrug, da samtlige opholdssteder skriver at de ikke modtager unge med misbrug.

78 Afrapportering KKR Sjælland Central udmelding 2016 Borgere med svære spiseforstyrrelser