Nørrebro Cykelrute, Rantzausgade Jagtvej

Transkript

1 Nørrebro Cykelrute, Rantzausgade Jagtvej Projektforslag Udarbejdet den 24.marts 2011 af:

2 NOTAT 24.marts 2011 CM/DA/SA/MM 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse Indledning Grundlag Forudsætninger Projektforslag Landskab og Byrum Belægninger Inventar Beplantning Trafikale elementer Tilgængelighed Signalanlæg Parkeringskapacitet Anlægsteknik Metrobyggeri Miljømål... 9 Side 2

3 1 Indledning På det gamle DSB-areal fra Emdrup i Nord, gennem Nørrebro, Frederiksberg og til Valby i Syd løber Nørrebro Cykelrute som en sammenhængende cykelsti. Den eneste strækning, der mangler at blive gennemført, for at cykelruten bliver sammenhængende, er strækningen fra Rantzausgade til Jagtvej, samt et lille stykke i Nørrebroparken på den anden side af Jagtvej. Projektet Nørrebro Cykelrute, Rantzausgade Jagtvej beskriver denne strækning. I januar-marts 2011 har rådgiverteamet bestående af Via Trafik, Algren & Bruun og Andersen & Grønlund udarbejdet et projektforslag for projektet. Dette notat indeholder beskrivelse af projektforslaget. Til projektforslaget hører ligeledes: Tegninger jf. tegningsliste dato 24.marts 2011 Separat notat om signalanlægget dato 24. marts 2011 Separat notat med prisoverslag dato 23. marts Grundlag Som baggrund for projektforslaget foreligger følgende notater: Trafikale betragtninger udarbejdet af Via Trafik den 26. januar 2011, som beskriver de trafikale udfordringer ved det nye signalanlæg ved Jagtvej Notat jord, udarbejdet af Andersen og Grønlund den 1. marts 2011, som beskriver miljø og forurening på grunden Forundersøgelser og granskning, udarbejdet af rådgiveteamet den 9.marts 2011, som beskriver forundersøgelserne for projektet samt projektgranskningen af Schønherrs projekt 1.2 Forudsætninger Der forudsættes at Sven Engstrøms bilforretning er revet ned senest 1. juli Fra skal der være Metrobyggeplads på en del af entrepriseområdet, i parken mellem Rantzausgade og Jagtvej. Hele området detailprojekteres, men det er kun en del af projektet der udføres i På området nord for Jagtvej skal der anlægges en midlertidig hundegård. Side 3

4 2 Projektforslag 2.1 Landskab og Byrum Projektet sikrer en visuel og rumlig sammenhæng i parkforløbet på tværs af Jagtvej. Herved fastholdes det gennemgående, markante og svagt krummede rum, som den tidligere jernbane efterlod Belægninger På cykelstien og gangstien fastholdes de befæstelser af henholdsvis asfalt og asfalt med OB af gule majs og kantafgrænsning af brosten, som er anvendt på de tilstødende strækninger. Dette gælder også øvrige detaljer. På pladsen ved Laurids Skausgade udføres en in situ støbt betonbelægning med kostet overflade og markerede, sorte fuger som dekoration, ligesom de allerede udførte arealer ved Rantzausgade. I det cirkulære boldbur befæstes med asfalt, alt. med epdm. Den lille cirkulære plads på Nørrebro siden befæstes med Slotsgrus ligesom grusbåndet langs Hans Egedes Gade. Udfor den tidligere Metropolitanskole hæves kørebanen op i fortovsniveau og befæstes med asfalt ud til grusbåndet, som her afsluttes af et brostensskifte i et kurvet forløb. Skråparkeringen langs Hans Egedes Gade etableres mellem de eksisterende Platantræer og befæstes med armeringsriste af genbrugsplast, der topfyldes med Slotsgrus. Det tilstræbes at genbruge granitkantsten og brosten fra eksisterende overkørsler og vejkanter, der skal ryddes. Alle nye granitmaterialer skal være nordisk granit Inventar Belysningen udføres som en fortsættelse af den allerede etablerede belysning med anvendelse af samme armaturer og samme belysningsniveau: Pullertlampe langs gangstien som Louis Poulsen Bysted Parklampe langs cykelstien som Philips Metropol På pladsen ved boldburet en lysmast med spots som Escofet KANYA10 med 3 stk. BEGA IC67 Inventar som bænke, papirkurve o.lign. er ligeledes af typer, som er anvendt på de allerede etablerede strækninger af cykelruten: Bænk, som Inventarrum, Ortho 1800 N Affaldskurv, som Veksø Københavnerkurv Bordbænkesæt som GH-Form Milewide Side 4

5 Den midlertidige hundegård afgrænses af et galvaniseret trådhegn i en højde på 150 cm med en dobbeltlåge. Området skal indeholde affaldskurv og hundeposestativ Beplantning Langs Hans Egedes Gade bevares den eksisterende række af Platantræer. Langs Hørsholmsgade bevares 3 eksisterende Ahorntræer. I Nørrebroparken tilføjes en tværgående række af Rødel. Omkring de lave græsbakker på begge sider af Jagtvej plantes frie grupper af Robinea. På den trekantede plads ved Laurids Skaus Gade plantes Vintereg. Øvrig plantning følger Schønherrs projektforslag. 2.2 Trafikale elementer Den signalregulerede krydsning af Jagtvej for cykler og fodgængere placeres midt imellem Hørsholmgade/Hans Egedes Gade og Hellebækgade ud for cykelruten. Det nuværende signal ved Hørsholmgade/Hans Egedes Gade nedlægges. Tilslutningerne af sidevejene Hørsholmsgade og Hans Egedes Gade omlægges til traditionelle københavner overkørsler med brosten og bordurstensbånd (jf. Københavns Kommunes tilgængelighedstjekliste). Venstresvingforbud foreslås indført til og fra Hørsholmsgade og Hans Egedes Gade ved de nye overkørsler til Jagtvej. Dette for at sikre at venstresvingende til sidegaderne ikke stopper trafikken på Jagtvej og for at mindske trafikmængde ved overkørslerne som benyttes som skolevej. Ved cykelrutens krydsning af henholdsvis Jagtvej og Rantzausgade opstilles pyloner, der markerer og vejviser cykelruten, samt skærper cyklisternes opmærksomhed Tilgængelighed Der skal indarbejdes en ledelinje langs Rantzausgade på tværs af pladsdannelsen samt opmærksomhedsfelter i det nye signalanlæg. Side 5

6 2.2.2 Signalanlæg Signalanlægget etableres med 2 fodgængerfelter på hver side af cykelruten. Signalanlægget bliver et fuldt trafikstyret anlæg med styringen Rødhvile. Der placeres trykknapper ved fodgængerfelterne samt spoler for cykler ad cykelruten i 0 m og 30 m før stoplinjerne. Det samme gælder for cykler ad Jagtvej. På cykelruten placeres ligeledes en spole 5 meter fra stopstregen. Denne detekterer hvis der holder mange cykler i kø på cykelruten. Spolerne i 5 og 30 meter retningskobles. Biler af Jagtvej får spoler i 0, 10, 50 og 90 m's afstand fra stoplinjerne. I busbanen placeres spoler 0 og 10 meter fra stopstregen, samt en busprioriteringsspole 100 meter fra stopstregen. Det forudsættes at styreskabet genanvendes men at alt andet signalmateriel er nyt. Der benyttes LED-signaler, hvilket skal medvirke til at opfylde projektets foreslåede miljømål. Signalanlægget projekteres ud fra Københavns Kommunes retningslinjer Retningslinier for udførelse af nye samt ændring af eksisterende trafiksignalanlæg, der overtages/ejes af Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, den Se desuden separat notat om signalanlæg Parkeringskapacitet I forbindelse med projektet ændres på parkeringsforholdende på Hans Egedes Gade. Skråparkeringen i Hans Egedes Gade nordvest indskrænkes til 16 pladser. De nedlagte pladser genetableres mellem Platanerne på den sydøstlige den af Hans Egedes Gade. Længdeparkeringen på Hans Egedes Gade sydøst bevares. P-pladserne på Jagtvej forventes opretholdt, med samme tidsrestriktion som i dag (parkerings- og standsningsforbud mellem 7-9 og 15-18). På Hellebækgade fjernes 16 parkeringspladser ind mod parken, og der etableres parkeringsforbud (C62) ind mod parken. I projektet etableres dermed 5 nye parkeringspladser i blå zone og der nedlægges 16 øvrige parkeringspladser. Dette giver en samlet reduktion på 11 parkeringspladser. Da Hans Egedes Gade lukkes ved Struenseegade er det muligt at antallet af længdeparkeringspladser på Struenseegade nord kan øges. Det nye p-regnskab er vist på nedenstående tabel og figur. Side 6

7 Antal parkeringspladser Zone Antal parkeringspladser efter ombygning Hans Egedes Gade 27 Blå 16 nordvest Hans Egedes Gade sydøst 11 Blå 27 Jagtvej 5 Blå 5 Hellebækgade øst 16 Øvrige 0 Hellebækgade vest 7 Øvrige 7 i alt Figur 1: Parkerings-regnskab ved projekt. Rød angiver p-pladser der nedlægges. Grøn angiver p- pladser der bevares. Blå angiver nye p-pladser. Gul angiver mulighed for udvidelse af p-pladser. 2.3 Anlægsteknik Der planlægges udført en forklassificering samt graveplan i forbindelse med projektforslaget. Overskudsjorden genbruges til udformning af æstetiske og skulpturelle terrænformer som derved tilfører projektet parkmæssige elementer med en rekreativ karakter for brugerne af Nørrebro Parken. Behovet for tilkørsel af nye jordmaterialer mindskes herved. Det er for tidligt at vurdere om al overskudsjorden kan genindbygges, da det endnu ikke vides i hvilket niveau arealet bliver afleveret i efter nedrivningen af bygningerne. Center For Miljø har pr. mail den 9. marts 2011 anvist, at der kun må genindbygges jord i klasse 1,2 og 3 uden indehold af olie. Der udlægges 0,5 meter dokumenteret ren muld (kategori 1 jord) ovenpå eksisterende jordmaterialer. Side 7

8 2.4 Metrobyggeri Fra skal der være Metrobyggeplads på en del af entrepriseområdet, i parken mellem Rantzausgade og Jagtvej. Dette medfører, at det kun er en del af parken, der kan anlægges i Generelt bygges alt udenfor Metros byggepladshegn. Langs Hans Egedes Gade anlægges en midlertidig vej i forbindelse med Metro byggeriet. Den del af parken der ligger her anlægges også først i Grusstierne i parken anlægges, og der anlægges en midlertidig gangsti langs Metros byggepladshegn, som kobler sti-stumperne sammen. Nedenfor ses skitse af hvad der afventer metrobyggeriet afslutning. Figur 2: Rødt skraveret område anlægges i 2016 af Metro. Indtil da benyttes den midlertidige sti langs byggepladshegnet, markeret med grøn skravering. Side 8

9 2.5 Miljømål Med udgangspunkt i kommunens retningslinjer Miljø i byggeri og anlæg er nedenfor angivet 3 forslag til miljømål i projektet: Æstetiske og skulpturelle terrænformer Installationers energiforbrug Genanvendelse af eksisterende granitmaterialer Overskudsjorden genbruges til udformning af æstetiske og skulpturelle terrænformer som derved tilfører projektet parkmæssige elementer med en rekreativ karakter for brugerne af Nørrebro Parken. Behovet for tilkørsel af nye jordmaterialer mindskes herved. For at reducere energiforbruget fra den fremtidige belysning og signalanlæg vælges belysningsarmaturer og signallanterner udstyret med moderne og energivenlige lyskilder. De eksisterende granitmaterialer på området søges i projektet genanvendt i størst mulig omfang og de eksisterende granitprodukter suppleres i nødvendigt omfang med nordisk granit. Herved opnås et bæredygtigt anlæg med mindst mulig påvirkning af CO 2 -regnskabet. Side 9