Redegørelse nr. R 9 (28/4 2010) Folketinget STØRRE POLITISKE UDFORDRINGER OG SAGER PÅ IKT-OMRÅDET. Skriftlig redegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse nr. R 9 (28/4 2010) Folketinget 2009-10 1. STØRRE POLITISKE UDFORDRINGER OG SAGER PÅ IKT-OMRÅDET. Skriftlig redegørelse"

Transkript

1 Redegørelse nr. R 9 (28/4 2010) Folketinget Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). It- og telepolitisk redegørelse 2010 af 28/ *. (Redegørelse nr. R 9). Videnskabsministeren (Charlotte Sahl-Madsen): MINISTERENS FORORD Vi står i dag over for en række store udfordringer. I lyset af den økonomiske situation er det vigtigere end nogensinde, at vi fokuserer på at skabe økonomisk vækst, så vi også i fremtiden kan leve i et samfund præget af velstand og velfærd. Regeringen har blandt andet nedsat et vækstforum, som netop skal analysere og forholde sig til de fremtidige udfordringer for at sikre dansk økonomis vækstmuligheder. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er et vigtigt redskab til at opfylde målet om vækst og velstand og teknologien er der allerede. Nu handler det om at udnytte den. Vi skal turde tænke nyt og være innovative, så vi kan omsætte de teknologiske landvindinger til social og økonomisk udvikling. Løsningerne ligger ofte lige for som når skolefritidsordninger indfører simple sms-tjenester til forældre, så pædagogerne kan koncentrere sig om børnene i stedet for telefoner. Tilsvarende kan forældrene sende og modtage prakti-ske oplysninger om deres børn. Det er ikke blot smart, men til gavn for både børn, forældre og pædagoger og for samfundet som helhed. Vi skal sikre vores konkurrenceevne gennem en kombination af forskning og udvikling af ny viden, en veluddannet arbejdsstyrke, innovativ brug af IKT og udbredelse af nye digitale tjenester. Heri er et stort potentiale for at skabe vækst, øge effektiviteten, generere nye arbejdspladser og udvikle grønne løsninger. Investeringer i IKT har allerede bidraget betydeligt til væksten i arbejdsproduktiviteten fra starten af 1980 erne og frem til i dag. IKT spiller derfor en central rolle i, at vi også kommer sikkert gennem den nuværende økonomiske krise og får skabt en solid platform for den fremtidige samfundsudvikling. IKT s betydning for samfundsudviklingen er også et emne, som har fået en fremtrædende plads på den internationale dagsorden. I EU-Kommissionens udspil til en ny langsigtet vækststrategi,»europa 2020«, fremhæves IKT netop som et af syv flagskibe, der skal medvirke til at bringe Europa ud af den økonomiske krise og frem i den globale konkurrence. It- og telepolitisk redegørelse 2010 gør status på nogle af de centrale initiativer og resultater på IKT-området i Det er resultater, som skal være med til at bære os igennem krisen og videre. * Kildeangivelser: Med mindre andet er anført, er Videnskabsministeriet kilde til de tal og statistikker, der indgår i redegørelsen. 1. STØRRE POLITISKE UDFORDRINGER OG SAGER PÅ IKT-OMRÅDET Danmark står i disse år over for store udfordringer. Den finansielle krise er kommet på et tidspunkt, hvor Danmark sammen med resten af Europa er udfordret af konkurrencen fra vækstøkonomier som for eksempel Kina og Indien. Hertil kommer håndteringen af klima-forandringerne og den demografiske udvikling med flere ældre og færre erhvervsaktive. Udfordringerne skærpes af, at Danmark i en årrække har haft lavere vækst i den økonomiske velstand end de fleste andre OECD-lande. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) spiller en stor rolle i de økonomiske genopretningsplaner rundt om i Europa. Investeringer i IKT bliver set som et af de væsentligste midler til at øge produktiviteten og skabe ny vækst. Andre europæiske lande som Sverige, Finland og Frankrig fokuserer i deres strategier især på at udrulle bredbånd og styrke IKT-infrastrukturen. Flere undersøgelser peger dog på, at IKT først for alvor bidrager til produk-tivitetsforbedringer, når teknologien tages i anvendelse og bliver en integreret del af ar-bejdsprocesser og organisationer. Således viser tal fra USA, at de virksomheder, der bedst har integreret IKT i deres organisation, også hører til blandt de mest produktive. Regeringen har de seneste år både arbejdet for at udvikle IKT-infrastrukturen og for at øge den brede anvendelse af IKT hos borgere og virksomheder. Det har givet gode resultater. I 2009 indtog Danmark en førsteplads i både The Economist s E-readiness Index og World Economic Forums Networked Readiness Index, der begge måler landes evne til at omsætte digitale muligheder til social og økonomisk udvikling. Andre internationale sammenligninger viser dog også, at Danmarks position er kraftigt udfordret af lande, der i disse år haler hastigt ind på det danske digitale forspring. Som et led i de overordnede overvejelser om hvordan Danmark bedst omsætter IKT til vækst, velfærd og øget produktivitet, nedsatte videnskabsministeren i marts 2009 en højhastighedskomité. Højhastighedskomiteen blev bedt om at komme med forslag til, hvordan borgere, virksomheder og offentlige myndigheder kan få adgang til internethastigheder, der kan håndtere de mest avancerede bredbåndstjenester, samt hvordan anvendelsen af digitale løsninger kan fremmes. Højhastighedskomiteen afleverede sin rapport i januar I rapporten fremlægges brede overvejelser om IKT s bidrag til konkurrenceevne, vækst, velfærd og udvikling af et bæredygtigt samfund. Endvidere belyser rapporten, hvordan alle danskere får de nødvendige færdigheder til at deltage i den digitale udvikling. Rapporten peger på, at Danmarks muligheder for at udnytte IKT optimalt kræver, at der fortsat både udvikles en avanceret bred-båndsinfrastruktur og fremmes en bred anvendelse af IKT i samfundet. Den danske IKT-politik skal også ses i lyset af EU. Formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, har for nylig sat særlig fokus på IKT som kilde til vækst i sit udspil til en ny europæisk vækststrategi, den såkaldte Europa 2020-

2 2 strategi for vækst og job. EU-Kommissionen har desuden annonceret en opdatering af EU s bredbåndsstrategi i løbet af I 2010 skal Danmark også i gang med forberedelserne til det danske EU-formandskab i 1. halvår af I den kommende tid skal danske prioriteter på IKT-området derfor formuleres som en del af en ny europæisk digital dagsorden med den nye EU-Kommission i spidsen. Aftale om fordeling af UMTS-midlerne for Regeringens målsætning er, at Danmark skal være et af verdens mest idérige og innovative samfund. Derfor indgik regeringen i november 2009 en aftale med partierne bag teleforliget om fordeling af UMTS-midlerne for perioden Aftalen betyder, at der over de næste tre år vil blive udmøntet 552 millioner kroner til forskning, innovation og IKT. Med udmøntningen af UMTS-midlerne har regeringen fastholdt sit fokus på at stimulere forskning og innovation i samfundet til trods for den svære økonomiske situation. Aftalen understreger desuden, at der er bred politisk enighed om at prioritere IKT-området som et af de væsentlige områder, der skal medvirke til at øge vækst og produktivitet i Danmark. Tabel 1: Udmøntning af UMTS-midlerne (millioner kroner i 2010-priser) I aftalen er der afsat 125 millioner kroner til forskning og udvikling i IKT samt 120 millio-ner kroner til andre IKT-formål. Det gør det muligt at gennemføre en række initiativer, der både understøtter udviklingen af den digitale infrastruktur på IKT-området og udbreder anvendelsen af konkrete digitale løsninger. Midlerne til IKT-forskning skal være med til at sikre en mere effektiv udnyttelse af vores materielle og menneskelige ressourcer samt bidrage til udvikling af nye løsninger inden for offentlig serviceproduktion og velfærdydelser. Især på social- og sundhedsområdet eksisterer der store potentialer for udvikling af løsninger, der kan frigøre arbejdskraft og hæve serviceniveauet. Med UMTS-aftalen vil forskning i grøn IKT og cloud computing også blive styrket. Især inden for energi-, miljø-, transport- og sundhedsområdet skal mere intelligent ressourcestyring være med til at reducere belastningen af miljøet. Desuden skal der tilvejebringes mere viden om fordele og risici ved brug af cloud computing, herunder udvikling af forretnings- og sikkerhedsmodeller, der kan være med til at fremme brugen. Midlerne til IKT-forskning skal også være med til at opbygge dansk forskningskapacitet på IKT-området. Der eksisterer især et stort potentiale for at øge det danske hjemtag af IKT-midler fra EU s rammeprogrammer for forskning og udvikling, som i perioden forventes at udmønte over tre milliarder euro alene til forskning i IKT. Midlerne til andre IKT-formål skal blandt andet være med til at fremme et konkurrencepræget softwaremarked med leverandøruafhængighed gennemåbne standarder og open source, at styrke befolkningens IKT-færdigheder, at styrke overvågningen af trusler mod internettets infrastruktur, styrke arbejdet med privacy samt gøre den digitale signatur anvendelig for nye målgrupper som for eksempel udenlandske borgere og virksomheder, og at fremme anvendelsen af grønne IKT-løsninger. Åbne standarder Regeringen har i en længere årrække arbejdet for at skabe bedre sammenhænge i offentlige it-systemer og udbrede nyttige, borger- og virksomhedsnære digitale løsninger. Regeringens indsats har fokuseret både på den digitale infrastruktur og udbredelsen af det digitale indhold. Åbne standarder er nogle af de væsentligste byggeklodser i den digitale infrastruktur. Åbne standarder bidrager til, at forskellige it-systemer kan udveksle data og dermed»tale sammen«. Samtidig er åbne standarder med til at øge konkurrencen på markedet for software, da afhængigheden af enkelte softwareleverandører begrænses. Åbenheden er med til at sænke barriererne for, at nye virksomheder kan levere løsninger til eksisterende it-systemer. Dermed skabes der mulighed for hurtigere og billigere udvikling af nye, innovative løsninger til gavn for samfundet.

3 3 Siden folketingsbeslutning B103 om åbne standarder i juni 2006 har regeringen været i dia-log med Folketingets partier om anvendelsen af åbne standarder. I slutning af 2007 indgik regeringen en aftale med KL og Danske Regioner om brug af syv sæt af obligatoriske, åbne standarder i det offentlige. Aftalen trådte i kraft 1. januar 2008 og er med til at sikre en sammenhængende og effektiv digitalisering af den offentlige sektor. Standarderne omfatter blandt andet standarder til dataudveksling mellem offentlige myndigheder, elektronisk fakturering i det offentlige, tilgængelighed, digital signatur, itsikkerhed og dokumentudveksling. Det seneste år har især åbne standarder for dokumentformater været genstand for politisk bevågenhed. I januar 2010 blev alle Folketingets partier enige om et konklusionspapir om anvendelse af standarder for software i det offentlige. Målet er at fremme konkurrencen på kontorsoftware samt at sikre, at borgere og virksomheder ikke er afhængige af bestemte kontorpakker i deres kommunikation med det offentlige. Den løbende debat om valg af dokumentformater har blandt andet medført, at der i dag er bred politisk konsensus om, at åbne standarder er essentielle for at understøtte konkurrencen på IKT-markedet og styrke den digitale innovation. Den politiske konsensus om vigtigheden af åbne standarder blev også understreget ved forhandlingerne om UMTSmidlerne for , hvor der var enighed om at afsætte midler til oprettelse af et videncenter for open source og åbne standarder. 2. REGERINGENS POLITIK PÅ IKT-OMRÅDET Det er regeringens målsætning, at så mange danskere som muligt har adgang til at udnytte informations- og kommunikationsteknologi i deres hverdag. Det skaber nye muligheder for den enkelte, det skaber værdi i form af produktivitetsgevinster for samfundet og bidrager til innovation, vækst og velfærd. En undersøgelse fra Verdensbanken viser, at hvis højindkomstlande opnår en stigning i udbredelsen af bredbånd på 10 procentpoint, medfører det en stigning på op til omkring én procent i bruttonationalproduktet. Tilsvarende fremhæver andre undersøgelser for eksempel at omkostningerne ved en digital henvendelse til offentlige myndigheder kun er en brøkdel af omkostningerne ved en personlig henvendelse, og at personer med gode IKT-færdigheder både tjener mere og har større sandsynlig-hed for at være i beskæftigelse end folk med svage eller slet ingen IKT-færdigheder. Det er derfor essentielt at integrere og udnytte IKT i alle dele af samfundet. Regeringens indsats bygger fortsat på fem strategiske mål for digitalisering: Digitale kommunikationsinfrastrukturer giver os mulighed for at udveksle digitalt indhold via computere og»smarte«telefoner, hvad enten det er i form af almindelig tale, offentlige selvbetjeningsløsninger, e-handel, digitalt tv eller noget helt andet. Som tidligere omtalt udfordres Danmarks digitale forspring af lande, der blandt andet satser massivt på udrul-ning af nye kommunikationsinfrastrukturer. Det er derfor afgørende for vores evne til at udnytte den fortsatte digitale udvikling, at vi har som mål at etablere digitale infrastruktu-rer i verdensklasse, der kan håndtere det mest avancerede indhold nemt, hurtigt og billigt og som kan tilgås hvor som helst og når som helst. For at kunne begå sig i en digital verden og sikre en bred anvendelse af digitale løsninger er det en forudsætning, at danskerne også har de nødvendige IKT-færdigheder. Samtidig med udviklingen af befolkningens IKT-færdigheder skal vi sikre, at der skabes åbne og tilgængelige digitale løsninger, så alle borgere kan få fuldt udbytte af de digitale muligheder. Det vil samtidig være med til at øge produktiviteten. Uden tryghed og tillid til sikkerheden i digitale løsninger får vi ikke det fulde udbytte af digitaliseringen. Beskyttelse af privatliv og personoplysninger bør være en integreret del af digitaliseringsprojekter. Med en udvikling, hvor IKT indgår i flere og flere af vores hverdagsting fra kreditkort til køleskabe, er det vigtigt, at danskerne føler sig trygge ved at fær-des i den digitale verden og har tillid til de tjenester, der tilbydes. Sikkerhed handler ikke blot om at skabe sikre it-systemer, men i lige så høj grad at skabe en bevidsthed hos danskerne om, hvor man skal være opmærksom, og hvordan man undgår misbrug, når man bruger nettet. Den enkelte borger eller virksomhed skal også opleve, at det giver værdi at anvende digitale tjenester. Regeringen arbejder for, at der skabes relevant digitalt indhold og digitale tjenester til alle grupper i samfundet. Det vil bidrage til at øge anvendelsen af IKT i befolkningen. Det er vigtigt, at de kommende års værdiskabelse også understøttes af en bæredygtig udvik-ling. IKT spiller en væsentlig rolle i udviklingen af et bæredygtigt samfund. IKT er i dag ansvarlig for omkring to procent af den samlede CO 2 -udledning, men er samtidig en central del af løsningen på miljø- og klimaudfordringerne. Vi skal sikre, at brugen af IKT bliver»grønnere«, men det er mindst ligeså vigtigt, at vi udnytter mulighederne ved IKT til at reducere vores energiforbrug på andre områder og skabe grøn vækst. Regeringens målsætning er derfor, at grønne digitale løsninger skal være det naturlige valg. Med de ovenstående fem strategiske mål sigtes mod at udbygge IKT-infrastrukturen, samtidig med at anvendelsen af IKT øges på sikker og miljøvenlig vis. I de følgende kapitler gennemgås arbejdet i 2009 for hver af de fem strategiske mål. 2.1 Digitale infrastrukturer i verdensklasse Regeringen har en målsætning om, at bredbånd skal være for alle danskere. Strategien for udvikling af digitale infrastrukturer er baseret på en markedsdrevet og teknologineutral tilgang. Bredbåndsdækningen består i dag af en kombination af teknologier baseret på fiber, kabel, kobber og trådløse teknologier. Selv om teknologierne har forskellige karakteristika, gælder det for dem alle, at de har gennemgået en markant udvikling, der har øget deres båndbredde. Ved at overlade teknologivalget og -udviklingen til markedet skabes rammerne for en infrastrukturudvikling, der matcher konkrete forhold og behov. Dette udgangspunkt har været gældende gennem en lang årrække og har bred opbakning i Folketinget. Dækning, hastigheder og udbredelse af bredbånd I dag har mere end 99 procent af alle husstande og virksomheder i Danmark adgang til bredbånd. Bredbåndskortlægningen for 2009 viser, at der nu vurderes at være knap husstande og virksomheder tilbage, der ikke har adgang til bredbånd. Kortlægningen viser desuden en stigning i adgangen til fiberforbindelser fra 18 procent 2008 til 28 procent i 2009.

4 4 Mobilt bredbånd er tilgængeligt i 97 procent af landet mod 87 procent i Samtidig med at flere og flere får adgang til bredbånd bliver hastighederne også højere. I midten af 2009 havde 98 procent af danske husstande og virksomheder mulighed for at få en forbindelse på 2 Mbit/s mod 96 procent i procent kunne få en forbindelse på 10 Mbit/s mod 68 procent året før, jf. nedenstående tabel. Tabel 2: Nøgletal for bredbåndsudviklingen, Udbredelsen af bredbånd i Danmark ligger fortsat højt, om end væksten er mindre end tidligere. Danmark er blandt verdens førende lande og har den næsthøjeste udbredelse af faste bredbåndsforbindelser i både EU og OECD-regi med 37,1 abonnementer per 100 indbyggere (juni 2009). Hvis man ser på fordelingen af bredbåndsforbindelser, betyder det, at 76 procent af alle husholdninger og 80 procent af alle virksomheder med over 10 ansatte har en bredbåndsforbindelse. Hvor udbredelsen til danske husholdninger ligger højt internationalt set, er udbredelsen af bredbåndsforbindelser til danske virksomheder stagneret de seneste år. Danmark placeres her på en 19. plads i en europæisk sammenligning fra Mens væksten i faste bredbåndsforbindelser er aftagende, bliver mobile bredbåndsabonnementer stadig mere udbredte. Antallet af mobile bredbåndsabonnementer, som udelukkende anvendes til data-trafik, er fra medio 2008 til medio 2009 fordoblet fra til abonnementer. Konkurrence og priser på teleområdet Reguleringen af konkurrencen på teleområdet er vigtig for at sikre et stort og varieret udbud af højhastighedstjenester. Et sådant udbud forudsætter både, at teleselskaberne kan gøre brug af eksisterende infrastruktur på rimelige vilkår, og at der er incitament til, at selskaberne selv investerer i udvikling af nye infrastrukturer. For at understøtte konkurrencen er kravene til de vilkår, som TDC skal tilbyde de konkurrenter, der udbyder bredbåndstjenester via TDC s kobbernet, blevet skærpet. TDC er desuden blevet pålagt at give andre selskaber mulighed for at tilbyde bredbåndstjenester via TDC s kabel-tv-net. Nødvendigheden af en lignende åbning af fibernettet, som TDC købte af DONG i 2009, vil blive undersøgt i Det vurderes løbende, om konkurrencesituationen på telemarkedet forbedres så meget, at reguleringen af markedet kan fjernes. I 2009 blev det afgjort, at dette var tilfældet på dele af markedet for mobiltelefoni. Prisudviklingen på bredbåndsmarkedet i 2009 betød et fald i priserne på bredbåndsforbindelser med højere hastigheder, mens priserne på bredbåndsforbindelser med lavere hastigheder var stabile. I oktober 2009 kostede den billigste bredbåndsforbindelse, som blev udbudt landsdækkende med en downloadhastighed på mindst 10 Mbit/s, 249 kroner om måneden. Prisen for samme forbindelse et år tidligere var på 299 kroner et fald på 17 procent.

5 5 Figur 1: Prisudviklingen for bredbåndsabonnementer, oktober 2008 til oktober 2009 Udviklingen på telemarkedet i 2009 har budt på en række eksempler på gebyr- og prissætninger på teletjenester, der har svækket gennemsigtigheden på markedet. Øget transparens og forbrugerinformation er essentielt for konkurrencen på telemarkedet, og det er et emne, som regeringen også vil have fokus på i I 2009 vedtog EU en revision af teledirektiverne, der sikrer en større grad af ensartethed i reglerne for teleselskaberne på tværs af EU-landene. Revisionen medfører også en tættere koordinering af telereguleringen i EU gennem oprettelsen af en sammenslutning af de europæiske telemyndigheder. De nye direktiver tilgodeser flere danske mærkesager blandt andet om forbrugerinformation og øget forudsigelighed hvad angår de reguleringsbetingelser, som gælder for de europæiske internet- og teleselskaber. Lovforslag til implementering af direktiverne forventes fremsat til behandling i Folketinget i den sidste halvdel af I 2009 reviderede EU også sine bindende regler om roamingpriser. Roamingpriser er de udgifter, forbrugerne betaler ved at bruge deres mobiltelefoner i udlandet. Med revisionen blev reglerne om roamingpriser for taletjenester forlænget indtil 2012, mens sms- og data-tjenester nu ligeledes er omfattet. Dette betyder, at prisen for at sende en sms i et andet EU-land er faldet fra 2,50 krone til cirka 1 krone. Ud over at skabe lavere priser for forbrugerne er prisreguleringen af roamingpriserne også med til at øge bevægeligheden i det indre marked. Udvikling af nye trådløse bredbåndsinfrastrukturer Den stadigt stigende efterspørgsel efter mobilt bredbånd har i 2009 medført en fordobling af antallet af mobile bredbåndsabonnementer til datatrafik i forhold til Derfor er det vigtigt, at der fortsat skabes gode rammer for udvikling af trådløse infrastrukturer til bredbånd. Med enstemmighed vedtog Folketinget i maj 2009 en ny frekvenslov der styrker en nem og fleksibel adgang til frekvenser og opbygning af trådløse infrastrukturer. Loven trådte i kraft 1. januar 2010 og understøtter en markedsdrevet frekvensanvendelse, herunder udvidet adgang til at handle med frekvenstilladelser eller dele heraf. Med loven gives også øget mulighed for, at indehaverne af frekvenstilladelser selv kan bestemme, hvilke teknologier de ønsker at anvende. På sigt skønnes de samlede velfærdsgevinster ved den nye frekvens-lov at blive på op til 1 milliard kroner, blandt andet i form af øget innovation og hurtigere udvikling af nye trådløse tjenester. I midten af 2009 blev det desuden besluttet, at 800 MHzfrekvensbåndet (MUX 7) i fremtiden skal anvendes til andre formål end tv, herunder særligt til mobilt bredbånd. Beslutningen er vigtig for regeringens strategi om bredbånd til alle, da frekvenserne er særdeles velegnede til udbud af mobilt bredbånd i de mere tyndt befolkede områder. Dermed kan frekvenserne bidrage til at lukke huller i den eksisterende bredbåndsdækning. Den trådløse bredbåndsinfrastruktur understøtter også udviklingen af Danmark til et høj-hastighedssamfund. EU vedtog i efteråret 2009 en ændring af det såkaldte GSM-direktiv, der betyder, at de frekvenser, som hidtil kun har måttet bruges til almindelig mobiltelefoni (2G-mobiltelefoni GSM), nu også må bruges til 3G-mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Derudover er 4G-auktionen over frekvenser, der er særlig attraktive at anvende til mobilt højhastighedsbredbånd, blevet forberedt i Auktionen afholdes i foråret Ved auktionen får budgiverne størst mulig fleksibilitet til selv at sammensætte de frekvenstilla-delser, der passer til deres individuelle forretningsplaner. Kommunerne har en vigtig opgave med at behandle de byggesager, der følger af behovet for opsætning af nye master til udbygning af trådløse bredbåndsinfrastrukturer. Det betyder også, at kommunerne har stor indflydelse på den hastighed, som den trådløse udvikling i lokalområderne foregår i. I oktober 2009 opfordrede videnskabsministeren sammen med KL s formand kommunerne til at yde en aktiv indsats for, at borgere, virksomheder og offentlige institutioner får hurtigere adgang til mobilt bredbånd inden for kommunens område. Internettets infrastruktur Internettets popularitet skaber nye udfordringer omkring håndteringen af dets infrastruktur. Den øgede registrering af domænenavne medfører flere tvister mellem parter, der ønsker retten til at benytte de samme domænenavne. Samtidig er antallet af ledige internetprotokoladresser (IP-adresser), som fungerer som internettets telefonnumre, ved at udløbe. Dermed er der risiko for, at den ellers hastige udvikling i brugen af internettet svækkes. På internationalt plan er der enig-

6 6 hed om, at problemet kan løses ved at overgå til en ny protokol, kaldet IPv6, med mange flere tilgængelige IP-adresser. I 2009 iværksatte Videnskabs-ministeriet en høring om overgang til IPv6. På baggrund af høringen fremlægges i 2010 en strategi og handlingsplan for, hvordan Danmark bliver parat til IPv FREMTIDENS DIGITALE FÆRDIGHEDER En styrkelse af befolkningens generelle IKT-færdigheder er et væsentligt indsatsområde for regeringen. En spørgeskemaundersøgelse fra analysevirksomheden IDC foretaget blandt 1370 europæiske arbejdsgivere viser, at andelen af arbejdspladser, der ikke kræver IKT-færdigheder, forventes at falde til omkring ti procent i løbet af de næste fem år. Derfor er det vigtigt at arbejde for, at danskerne kan udnytte mulighederne ved IKT optimalt og ikke marginaliseres på arbejdsmarkedet og i informationssamfundet generelt. IKT-færdigheder It-barometeret måler hvert år borgernes IKT-færdigheder. I 2009 viste målingen, at der fortsat er en gruppe borgere, der endnu ikke har taget IKT til sig. I 2010 vil it-barometeret blive tilpasset, så der sikres international sammenlignelighed og afspejles relevant og aktuel teknologibrug i målingen. I 2009 blev de sidste initiativer i strategien»danskernes itfærdigheder en målrettet indsats«gennemført. I alt er der udviklet 17 e-læringsmoduler med grundlæggende undervisning i emner som brug af , internet og borger.dk. Desuden blev oplysningskampagnen»til tasterne«gennemført i samarbejde med Danmarks Radio i radio og på tv med henblik på at motivere de svageste IKT-brugere til at lære mere om IKT. Det landsdækkende samarbejdsnetværk om IKT-undervisning,»Lær mere-netværket«, er vokset og omfattede ved udgangen af organisationer. Målet med netværket er at give borgerne i Danmark mulighed for at lære mere om IKT i deres lokalområde. Lær mere-netværket har på sit virtuelle samlingspunkt og bibliotek, it-formidler.dk, udviklet og offentliggjort cirka 60 undervisningsmaterialer om IKT, som frit kan benyttes. Videnskabsministeriet igangsatte i slutningen af 2009 et samarbejde med Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Kulturministeriet og Økonomi- og Erhvervs ministeriet om en kortlægning af mulighederne for IKT-færdighedsudvikling for voksne i Danmark. Kortlægningen blev offentliggjort i marts 2010 og viser, at der findes et omfat-tende og varieret udbud af IKT-kurser målrettet voksne på alle niveauer og i alle prisklasser. I 2010 vil kortlægningen danne grundlag for initiativer til øget synliggørelse af mulighederne for IKT-færdighedsudvikling for voksne i Danmark. Tilgængelighed Tilgængelige hjemmesider er en forudsætning for, at alle borgere uanset handicap kan anvende og få fuldt udbytte af digitale løsninger. I januar 2009 blev der iværksat en informationskampagne om tilgængelighed målrettet webmastere og chefer i offentlige myndigheder. I tillæg hertil blev der i 2009 offentliggjort en skabelon til en IKT-tilgængelighedspolitik, som de enkelte myndigheder kan tilpasse og indføre i deres organisationer med henblik på at sikre, at der skabes åbne og tilgængelige IKT-løsninger. 2.3 VÆRDIFULDT DIGITALT INDHOLD OG NYE MULIGHEDER Det er regeringens målsætning, at al relevant kommunikation mellem virksomheder, borgere og den offentlige sektor skal kunne foregå digitalt senest i 2012 (også kaldet e2012-målsætningen). Arbejdet med målsætningen skal flytte borgere og virksomhederne over på de digitale kanaler og øge anvendelsen af digitale løsninger. Ved at udbrede digital kommunikation til alle områder skabes ikke blot nye services og tjenester til gavn og glæde for borgere og virksomheder, men også væsentlige effektiviseringsgevinster for de myndigheder og virksomheder, der udbyder dem. I 2009 besluttede regeringen, KL og Danske Regioner at afholde en»edag3«i slutningen af Under overskriften»nem adgang til det offentlige på nettet«skal alle borgerrettede og virksomhedsrettede selvbetjeningsløsninger med national udbredelse senest den 1. novem-ber 2010 leve op til en række målsætninger, der understøtter brugervenligheden af løsningerne og gør det nemmere at få adgang til dem. Afholdelsen af edag3 er et vigtigt skridt i realiseringen af e2012-målsætningen. Sammen med kommunerne og regionerne vil regeringen i 2010 fremlægge en endelig handlingsplan for realisering af målsætningen. De fællesoffentlige borgerportaler, borger.dk og Virk.dk, er væsentlige elementer i såvel edag3 som realiseringen af e2012-målsætningen. I 2009 havde borger.dk omkring fem millioner og Virk.dk omkring 8,5 millioner besøgende. Dermed er de to portaler blandt de mest besøgte offentlige hjemmesider i Danmark. Som en fælles indgang til det offentlige på nettet er borger.dk med til at sikre en sammen-hængende og personaliseret brugeroplevelse af digitale løsninger og services fra det offent-lige. I 2009 blev det blandt andet muligt for kommunerne at overføre indhold fra borger.dk til egne hjemmesider

7 7 i eget design, og det blev ligeledes muligt at tilgå portalen i en version tilpasset mobile enheder på adressen m.borger.dk. Virk.dk er virksomhedernes fælles indgang til det offentlige. På Virk.dk kan virksomheder finde indberetninger til det offentlige samlet ét sted. Portalen giver adgang til over indberetningsløsninger. Der blev i november 2009 gennemført indberetninger, hvilket er det største indberetningstal for en måned nogensinde. På virksomhedssiden blev der i 2009 vedtaget nye love og lovændringer vedrørende obliga-torisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige. Lovene medfører, at man i løbet af 2010 og 2011 vil kunne pålægge krav om brug af obligatorisk digital kommunikation for cirka halvdelen af de indberetninger, virksomhederne samlet set foretager i dag. For de resterende indberetningers vedkommende er myndighederne blevet opfordret til selv at sørge for den nødvendige lovgivning inden Den nationale infrastruktur til udveksling af elektroniske forretningsdokumenter, NemHandel, har gjort det muligt for virksomheder at sende elektroniske fakturaer og andre dokumenter direkte fra deres egen pc via internettet til offentlige myndigheder og andre pri-vate virksomheder. I løbet af 2009 voksede anvendelsen af NemHandel kraftigt, og ved årets udgang havde mere end virksomheder anvendt Nem- Handel. Alene i december måned modtog den offentlige sektor knapt elektroniske dokumenter via NemHandel. De danske erfaringer med NemHandel spiller en væsentlig rolle i EU-projektet PEPPOL, som skal etablere en lignende fælles infrastruktur til e-handel på tværs af EU-landene. Initiativet»Offentlige Data I Spil«fokuserer på at gøre det nemmere for den private sektor at bruge offentlige data som råstof i udviklingen af innovative tjenester og digitalt indhold. På EU-plan vurderer EU-Kommissionen, at der eksisterer et vækstpotentiale på op til 27 milliarder euro ved at fritstille offentlige data for den private sektor. Som en del af initiativet har der været afholdt en projektkonkurrence for forslag til digitale tjenester baseret på offentlige data, og der er etableret et åbent datakildekatalog på den sociale platform for digitalisering, digitaliser.dk. En række fremtidige aktivitetsområder er desuden blevet defineret, herunder en generel vejledningsindsats over for offentlige myndigheder, som skal udstille deres data. Digitaliser.dk er i løbet af 2009 blevet udbygget med mere funktionalitet, som understøtter samarbejde, dialog og deling af indhold om digitalisering. I løbet af 2009 voksede digitaliser. dk til at have mere end registrerede brugere. Brugerne er IKT-professionelle i den offentlige og private sektor. Digitaliser.dk er et debatforum, et samarbejdsværktøj og et lager for indhold, hvor brugerne aktivt deltager i arbejdet med at skabe et digitalt Danmark. Regeringen har på vegne af stat, regioner og kommuner indgået en aftale med det PBS-ejede selskab DanID om en ny digital signatur, som har fået navnet NemID. Danmark bliver dermed det første land i verden, der lancerer én samlet digital signatur til både offentlige selvbetjeningsløsninger, netbankerne og andre private tjenester. Løsningen, som udvikles og markedsføres sammen med finanssektoren, bliver lanceret medio 2010 og forventes i løbet af 2010 udbredt til alle netbankkunder. Alle borgere vil endvidere kunne få den nye signatur gratis i borgerservicecentre, i skattecentre eller på hjemmesiden NemID.nu. Med NemID får borgere og virksomheder en brugervenlig, sikker og fleksibel adgang til at afvikle deres forretninger på nettet. Den nye signatur til erhvervsmæssig anvendelse lanceres ultimo Regeringen har i maj 2009 besluttet at etablere en statslig varslingstjeneste for internettrusler, en såkaldt GovCERT (Government Computer Emergency Response Team). Formålet er at sikre, at der i staten er overblik over trusler og sårbarheder i produkter, net og it-systemer. GovCERT en skal foretage en løbende vurdering af it-sikkerheden og varsle statslige myndigheder om it-sikkerhedsmæssige hændelser og trusler på internettet. GovCERT en er nu i en etableringsfase og forventes at være fuldt funktionsdygtig i løbet af I november 2009 er det som led i UMTS-aftalen besluttet, at GovCERT også skal overvåge og informere om truslerne mod kritisk infra-struktur på internettet. Videnskabsministeren drøfter løbende sikkerhedsspørgsmål med It-sikkerhedskomiteen, der blev nedsat i april 2008 med det formål at styrke informationssikkerheden i Danmark. Komiteen har i 2009 blandt andet drøftet privatliv i informationssamfundet og it-sikker-hedsrelaterede aspekter ved digital forvaltning. 2.5 EN GRØN DIGITAL DAGSORDEN I 2007 estimerede analysevirksomheden Gartner, at cirka to procent af den samlede globale CO 2 -udledning stammer fra brugen af IKT-udstyr. Med en stadig stigende udbredelse og anvendelse af IKT i vores hverdag er det vigtigt at være bevidst om den belastning, IKT har på miljøet, og arbejde for at reducere den. Men mindst ligeså vigtigt er det, at IKT indeholder nøglen til at reducere de resterende 98 procent af CO 2 - udledningen, der stammer fra andre områder. Grønne IKTløsninger skal medvirke til at reducere vores generelle forbrug af energi og andre ressourcer. En grøn digital dagsorden er dermed ikke kun godt for miljøet den giver også effektiviseringsgevinster og sorte tal på bundlinjen. 2.4 SIKKER OG TRYG ANVENDELSE AF IKT I maj 2009 var Videnskabsministeriet vært for en OECDkonference om grøn IKT i Helsingør, hvor politiske beslutningstagere, repræsentanter fra erhvervslivet og forskere fra hele verden drøftede IKT s rolle i og bidrag til at forbedre miljøet og bekæmpe klimaforandringer.

8 8 I forbindelseå åmed OECD-konferencen blev der offentliggjort et idé- og videnskatalog om grøn IKT til virksomheder. Kataloget indeholder både råd og forslag til, hvordan virksomheder kan gøre deres brug af IKT grønnere samt opnå besparelser og få en grønnere profil ved hjælp af IKT. Kataloget blev til i et samarbejde mellem Videnskabsministeriet, IT- Branchen og DANSK IT. Børn og unge udgør den største gruppe af private IKT-forbrugere og er samtidig den gruppe, som hurtigst tilegner sig ny teknologi. Derfor er det vigtigt at formidle betydningen af energirigtig teknologi og adfærd til denne gruppe. Videnskabsministeriet gennemførte i 2009 informationskampagnen, Tænk Grønt, målrettet børn og unge og deres brug af ny teknologi. Det Strategiske Forskningsråd uddelte i 2009 bevillinger på i alt 25,3 millioner kroner til forskning inden for grøn IKT. Bevillingerne er med til at sikre, at grøn IKT-forskning udvikler sig i nært samspil med de potentielle aftagere af forskningen i både den offentlige og private sektor. Bevillingerne blev givet til tre forskellige forskningsprojekter om intelligent overvågning af afgrøder og energibesparende teknologier til fladskærme og trådløs kommunikation. I forbindelse med UMTS-forhandlingerne i november 2009 blev der afsat 8 millioner kroner årligt i perioden til et videncenter for grøn IKT med henblik på at videreføre regeringens eksisterende arbejde på området. I samarbejde med relevante interessenter arbejder videncentret blandt andet med at etablere en videnbank med anbefalinger og eksempler på best practice om grøn IKT. Hermed slutter redegørelsen.

It- og telepolitisk redegørelse 2010

It- og telepolitisk redegørelse 2010 It- og telepolitisk redegørelse 2010 Regeringen April 2010 It- og telepolitisk redegørelse 2010 Regeringen April 2010 Indhold Ministerens forord........................................................

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010

Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 Notat Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 EU kan fortsat drage stor konkurrencemæssig fordel af at opretholde en digital førerposition på globalt plan, men det

Læs mere

Moderne offentlig sektor og infrastruktur 18

Moderne offentlig sektor og infrastruktur 18 Den offentlige sektor og landets infrastruktur er vigtige rammevilkår. En moderne offentlig sektor, der leverer service og tjenester af høj kvalitet, understøtter virksomhedernes konkurrenceevne. Omstilling

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

GREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering

GREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering GREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering Greater Copenhagen har meget at byde på. Vi har 4 mio. borgere, over 100.000 virksomheder og 17 universiteter i regionen.

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

Revision af det centrale EUregelsæt

Revision af det centrale EUregelsæt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 362 Offentligt Revision af det centrale EUregelsæt på teleområdet Teknisk gennemgang for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 27. september

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse FORORD 3 1. NYE INITIATIVER OG TRENDS 4 1.1. HØJHASTIGHEDSKOMITEEN 4 1.2. UMTS-MIDLERNE 5 1.3. DET DIGITALE SAMFUND 2009 6

Indholdsfortegnelse FORORD 3 1. NYE INITIATIVER OG TRENDS 4 1.1. HØJHASTIGHEDSKOMITEEN 4 1.2. UMTS-MIDLERNE 5 1.3. DET DIGITALE SAMFUND 2009 6 Indholdsfortegnelse FORORD 3 1. NYE INITIATIVER OG TRENDS 4 1.1. HØJHASTIGHEDSKOMITEEN 4 1.2. UMTS-MIDLERNE 5 1.3. DET DIGITALE SAMFUND 2009 6 2. INFRASTRUKTUR 7 2.1. ROAMING 7 2.2. KONKURRENCE PÅ BREDBÅNDS-

Læs mere

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland Nordkraft, 27. november, 2012 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

10 teletiltag, der rykker

10 teletiltag, der rykker Den 30. august 2013 10 teletiltag, der rykker Vi skal fremme den digitale vækst Regeringen ønsker en digital infrastruktur i verdensklasse som grundlag for øget digitalisering og vækst i hele Danmark.

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland Gennemgang af regeringens udspil»bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark«marts 2013 Baggrundsrapporten er udarbejdet af en kommunal-regional arbejdsgruppe,

Læs mere

Redegørelse nr. R 9 (30/3 2011) Folketinget 2010-11

Redegørelse nr. R 9 (30/3 2011) Folketinget 2010-11 Redegørelse nr. R 9 (30/3 2011) Folketinget 2010-11 Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). It- og telepolitisk redegørelse af 30/3 11. (Redegørelse nr. R 9).

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Danske tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Oktober

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

FAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019

FAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019 FAKTAARK 17. februar 19 Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 19 Digital førsteplads i Europa Overordnet set har Danmark fortsat en digital førsteplads

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/05 om digitale løsninger i staten

Læs mere

Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark. Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen

Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark. Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen Email: motkri@erst.dk Twitter: #LokalBredbånd Indhold Aktuel bredbåndsdækning Udspillet Bedre bredbånd og mobildækning Finansieringskilder

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 29.5.2012 2011/0299(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

GovCERT og DK CERT. Forskningsnettet 17. november 2010

GovCERT og DK CERT. Forskningsnettet 17. november 2010 GovCERT og DK CERT Forskningsnettet 17. november 2010 Hvad er GovCERT? GovCERT står for Government Computer Emergency Response Team, og er en statslig internet varslingstjeneste plaseret i IT- og Telestyrelsen

Læs mere

GREATER COPENHAGEN GIGABIT

GREATER COPENHAGEN GIGABIT GREATER COPENHAGEN GIGABIT FÆLLES CHARTER FOR DIGITAL INFRASTRUKTUR OG DIGITALISERING Dette charter tegner en fælles vision for Greater Copenhagen som et sted for udvikling og skalering af digitale løsninger,

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Ministre, ej MF 2010-11 R 9 Offentligt

Ministre, ej MF 2010-11 R 9 Offentligt Ministre, ej MF 2010-11 R 9 Offentligt Redegørelse nr. R 9 (30/3 2011) Folketinget 2010-11 Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). It- og telepolitisk redegørelse

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp af bedre udnyttelse af standarder ved offentlige indkøb, KOM(2013) 455

Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp af bedre udnyttelse af standarder ved offentlige indkøb, KOM(2013) 455 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 359 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen.

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 196 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER KUN DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ULØ den 16. september 2014 Spørgsmål S stillet efter ønske fra Mette Hjermind

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Digitalisering af offentlige indkøb

Digitalisering af offentlige indkøb Digitalisering af offentlige indkøb 12. Marts 2019 Nihad Hodzic Dagsorden 1 Baggrund for digitalisering af offentlige indkøb 2 Målsætninger 3 Overordnet tidsplan 4 Seneste nyt 5 Langsigtet migrationsstrategi

Læs mere

Den offentlige sektor gør Danmark til et godt land at drive virksomhed i

Den offentlige sektor gør Danmark til et godt land at drive virksomhed i Projekt Offentlig Sektor Oktober 217 Den offentlige sektor gør til et godt land at drive virksomhed i Den offentlige og private sektor er hinandens forudsætninger. Det er klart: Den offentlige sektor afhænger

Læs mere

1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen?

1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen? 1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen? Præsentation TELE 2011, 16. marts 2011 Vicedirektør Finn Petersen IT- og Telestyrelsen Teleforliget - 8. september 1999 Grundlæggende

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

Bilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik

Bilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik Bilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik Disruptionrådets sekretariat Februar 2018 J.nr. 2017-179 Hvad er god dataetik? Når man taler om ansvarlig anvendelse af data og ny teknologi, italesættes ofte værdier

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Programbeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016

Programbeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016 Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Aftale om Bredbånd og mobil i digital topklasse - Fremtidens telepolitik for hele Danmark Udfordringer på teleområdet

Aftale om Bredbånd og mobil i digital topklasse - Fremtidens telepolitik for hele Danmark Udfordringer på teleområdet Aftale om Bredbånd og mobil i digital topklasse - Fremtidens telepolitik for hele Danmark Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) har indgået aftale med Dansk Folkeparti,

Læs mere

DIGITAL INFRASTRUKTUR. Mobil- og bredbåndsdækningen på Fyn. -- // Digital Infrastruktur // -- FSDI. Fynsk Samarbejdsforum for Digital Infrastruktur

DIGITAL INFRASTRUKTUR. Mobil- og bredbåndsdækningen på Fyn. -- // Digital Infrastruktur // -- FSDI. Fynsk Samarbejdsforum for Digital Infrastruktur DIGITAL INFRASTRUKTUR Mobil- og bredbåndsdækningen på Fyn -- // Digital Infrastruktur // -- FSDI Fynsk Samarbejdsforum for Digital Infrastruktur INTRO FYN DIGITAL INFRASTRUKTUR: Mobil- og bredbåndsdækningen

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI

DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K. Til udvalget fremsendes hermed til orientering: ./.

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K. Til udvalget fremsendes hermed til orientering: ./. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Til udvalget fremsendes hermed til orientering:./. Supplerende grundnotat

Læs mere

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NOTAT OM INFORMATIONSSIKKERHED OG DIGITALISERING 2014 2008 2014 Notatet er udarbejdet for: Oktober 2014 INDLEDNING Digitaliseringen i

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Evaluering af bredbåndspuljen Opsamling

Evaluering af bredbåndspuljen Opsamling Evaluering af bredbåndspuljen 2016-2017 Opsamling 2. marts 2018 1. Baggrund Bredbåndspuljen er en del af den politiske aftale om Vækst og udvikling i hele Danmark, som Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal

Læs mere

Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme

Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme og effektiv konkurrence Disruptionrådets sekretariat September 2018 De store globale onlineplatforme er uomgængelige handelspartnere for mange virksomheder verden

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012 N o 1/212 UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST Hurtige upstream-hastigheder understøtter brugen af en lang række nye digitale tjenester, og er af afgørende betydning for danske virksomheder og borgeres

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Erhvervs- og Vækstministerie Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. postmar@erst.dk København den 26. januar 2015 Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Generelle bemærkninger Dansk Erhverv

Læs mere

It- og telepolitisk redegørelse 2007

It- og telepolitisk redegørelse 2007 It- og telepolitisk redegørelse 2007 Regeringen marts 2007 It- og telepolitisk redegørelse 2007 Regeringen marts 2007 Indhold Ministerens forord 5 Den it- og telepolitiske udvikling 6 Altid en mulighed

Læs mere

Udbredelse af digital infrastruktur på Sjælland

Udbredelse af digital infrastruktur på Sjælland Udbredelse af digital infrastruktur på Sjælland Thomas Woldiderich Branchechef for telepolitik Dansk Energi Twitter: @Digital_Agenda Tlf. 22 750 412 Mail: two@danskenergi.dk 17 forbrugerejede energiselskaber

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening

Læs mere