Tele Greenland A/S -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tele Greenland A/S -"

Transkript

1 Præsentation af et monopol Tele Greenland A/S - Skal den liberaliseres? Bachelorprojekt Af Lars Falksen Ilisimatusarfik Institut for Administration 2009 Vejleder: Carsten Petersen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Problemstilling Metode Indførelse af monopol i Grønland, samt Tele Greenland A/S koncessioner indenfor telekommunikation Teoretisk afsnit Fuldkommen konkurrence Fuldkommen konkurrence Efterspørgsel Markedsligevægt Ændring i efterspørgsel og udbud Efterspørgselselasticiteten Udbudskurven på kort sigt og langt sigt for den enkelte virksomhed Monopol Monopol Monopol Profitmaksimering Elasticitet Lerner Index of Monopoly Power Adgangsbarrierer Dødvægts tab ved monopol Naturligt monopol Prisreguleringer Prisfastsættelse ved monopol grads pris diskrimination grads pris diskrimination grads pris diskrimination Intertemporal pris diskrimination Peak-load prisfastsættelse Two-part tariff (2-delt tarif) Bundling Fra nettostyret til liberaliseret virksomhed - Begreber

3 5.4.1 Offentlig kvasi-selskab Offentligt ejet aktieselskab Koncession Forsyningspligt Regulering Deregulering > liberalisering Privatisering Empiriske afsnit TELE GREENLAND A/S TELE GREENLAND A/S historik Politiske målsætninger og regulatorisk styring af telesektoren TELE GREENLAND A/S s forsyningspligt TELE GREENLAND A/S nuværende struktur samt organisation Tele markedet Tjenester og produkter Prissætning og takststruktur Delkonklusion Liberalisering af telesektoren for og imod For liberalisering af telesektoren Imod liberalisering af telesektoren Delkonklusion Fordele og ulemper ved telesektorens monopol, tjeneste liberalisering og fuld liberalisering Fordele og ulemper ved monopol Fordele og ulemper ved tjenesteliberalisering Fordele og ulemper ved fuld liberalisering Delkonklusion Hovedkonklusionen Litteraturliste

4 1. Indledning Tele Greenland A/S skaber til stadighed debat i det politiske system og i medierne. Blandt de spørgsmål der rejses er om internettet skal liberaliseres og om Tele Greenland A/S stiller overpriser på Internettet. Som medarbejder i Tele Greenland A/S har det været min interesse at skrive om virksomheden. Til det har jeg nu valgt at bruge mit bachelorprojekt til formålet, hvor jeg har valgt at skrive om monopol som det gennemgås i faget Mikroøkonomi, med Tele Greenland A/S som case. 2. Problemformulering Min problemformulering vil begynde med nedenstående kommentarer og meninger om Tele Greenland A/S monopolstatus og ønske om liberalisering. En fagmand siger bl.a.: Hvis Landsstyret har viljen, og stopper Tele Greenlands monopol, så kan folk få ubegrænset internetadgang for kun 199 kroner om måneden. Det siger Martin Gjødvad, der er direktør i Inu: IT A/S. 1 Men der bliver modargumenteret af en ansat ved Direktoratet for Infrastruktur: Problemet med at liberalisere teleområdet i Grønland. Et stort område med en lille befolkning... - Hvis det skal ske på almindelige markedsvilkår, bliver det meget dyrt for folk i yderområderne at få teleydelser, siger Kasper Juul-Nielsen 2 Samfundsforskerne siger bl.a.: Dele af Tele kan være omfattet af et naturligt monopol, mens andre f.eks. internet og mobiltelefoni i debatten opfattes som egnet til en liberalisering. 3 En læsers kommentar mod Tele Greenland A/S s monopol: Ja, det er "flot" at Tele giver dyre gaver ud og arrangerer fest, kaffemik, pjat og trutterut! Ved i hvem der betaler for alt det ligegyldige og overfladiske gøgl? Det gør vi selv, venner! Tele sender nemlig regningen videre til os ved at kræve for høje telefonsamtaletakster! Det er næsten ved at blive en kliché, men et monopol /8-2005: Inu:IT lægger pres på politikerne /8-2005: Privat IT bliver dyrt i bygder 3 En replik til Lars Lunds anmeldelse af Demokrati og magt i Grønland Af Klaus George Hansen, Rasmus Ole Rasmussen og Gorm Winther

5 HAR altså ikke en naturlig tilbøjelighed til at sænke priserne. Et monopol kræver et grundigt offentligt tilsyn og kontrol, hvis ikke det skal udarte til at udplyndre borgerne. 4 Mens en anden læsers kommentar handler om at monopol er i orden.: "Monopol" er den der sikrer os at alle borgerne i Grønland kan får telefoni samt ADSL. Ham som jeg snakkede med om at fjerne monopol laves om liberalisering og for at tjene penge, de er lige glad med bygderne, han siger vi kan bare lukke alle bygderne. Så længe vi har bygderne og så længe de ret til at kunde live i bygderne skal vi også tænke på dem. Jeg regner stærkt med at Tele vil nedsætte priserne når de hele kører, eller når udgifterne er nedsætte. Tele har brugt over 1 milliard for at vi kan sikre os som bruger internet og telefoni kan kører. 5 Nogen mener at hvis man liberalisere telekommunikationen vil det blive billigere for forbrugerne, hvilket afspejles i Martin Gjødvad s kommentar om flat rate pris på internetforbrug. Men det vil have negativt konsekvenser for andre byer og bygder hvis man liberaliserer telekommunikationen, mener en souschef fra Direktoratet for Infrastruktur. Samfundsforskerne snakker om at dele af telekommunikationen er omfattet af naturligt monopol, mens andre mener at dette monopol vil kunne liberaliseres med billigere priser til følge. Læserkommentarerne er for eller imod Tele Greenland A/S monopolstatus, hvor der er nogen der mener at Tele Greenland A/S udnytter deres monopolstatus ved at sætte deres priser højt op, mens der er nogen der mener at monopol på telekommunikationen gør at alle bosteder i Grønland adgang til mindst en kommunikationstjeneste. Ovenstående kommentarer fremmer min interesse for at undersøge Tele Greenland A/S kendetegne for et værende monopol virksomhed, om Tele Greenland A/S fastsætter sine priser fra monopol prisfastlægning, om at det er hensigtsmæssigt for at Tele Greenland A/S skal beholde sin monopolstatus på nogle af telekommunikations tjenester i Grønland. 4 kommentar fra Nuka Ringholm for: 7/9-2008: Søkablet kommer i morgen 5 kommentar fra Jaakutoqaq Heilmann for: 4/3-2009: Søkablet tages i brug i slutning af marts

6 2.1 Problemstilling Er Tele Greenland A/S et naturligt monopol? Sætter Tele Greenland A/S sine priser ud fra principperne om prisfastsættelse på et monopolistisk marked? Er det hensigtsmæssigt at Tele Greenland A/S skal liberalisere alle sine tjenester? Er det hensigtsmæssigt at Tele Greenland A/S skal liberalisere nogle af tjenester? Er det hensigtsmæssigt at Tele Greenland A/S skal beholde alle tjenester under monopol? 3. Metode Dette projekt vil fokusere på beskrive monopoler og naturlige monopoler ud fra en teoretisk vinkel. Tele Greenland A/S monopolstatus skal analyseres og diskuteres ud fra fagligt og teoretiske begrumdelser, artikler osv. om monopol og naturligt monopol som vil blive holdt op mod egne beregninger ud fra økonomiske oplysninger om Tele Greenland A/S, som fremgår af en bestilt opgave fra Tele Greenland A/S bestyrelse om konsekvensanalyse for liberalisering lavet af Andersen management International A/S i 2000, Oversigtsrapport for teleredegørelse for Grønland lave af Ementor Danmark A/S i Projektet starter med en historisk beskrivelse af monopolets indførsel i Grønland og videre til oprettelse af en teleafdeling under GTO og historien uptodate. Dertil vil jeg beskrive om Tele Greenland A/S og hvilke tjenester det havde med monopol og hvilke monopol de måtte løsrive dig fra. Et teoretisk afsnit beskriver den basale teori om efterspørgsel og udbud i fuldkommen konkurrence (som bruges som en naturligt økonomisk grundforklaring selvom projektet handler om monopol), priselasticitet, monopol, prisfastsættelse under monopol og om det naturlige monopol. 2 modeller under monopol vil blive præsenteret, og analyseret. Det empiriske afsnit vil præsentere en bestilt opgave fra Tele Greenland A/S bestyrelse om konsekvensanalyse for liberalisering lavet af Andersen management International A/S i 2000 og Oversigtsrapport for teleredegørelse for Grønland lave af Ementor Danmark A/S i Til sidst vil jeg konkludere min problemstilling ude fra det teoretiske afsnit, empiriske afsnit samt fra det analytiske afsnit

7 4. Indførelse af monopol i Grønland, samt Tele Greenland A/S koncessioner indenfor telekommunikation. Efter kolonisationen i 1700 tallet oprettede man kolonistationer langs kysten fra Qaqortoq i syd til Upernavik i nord, som fik monopol på handelen. Det første handelskompagni, som fik monopol var Jacob Severin, som havde handelen fra 1730 til 1750 og blev overtaget af Det Almindelige Handelskompagniet indtil I 1776 blev det Kongelige Grønlandske Handel oprettet og havde monopol på handelen og produktion i Grønland til Efter Grønlandskommissionens betænkning blev monopolet på erhvervsområdet ophævet, og i forlængelse af betænkningens hovedmål med modernisering af Grønland, oprettede man Grønlands Tekniske Organisation, som stod for bygge- og anlægsvirksomheder, som et direktorat under Ministeriet for Grønland. Radiokontoret var etableret under GTO, som havde ansvaret for bl.a. telekommunikationen i Grønland. Efter kommunalreformen i 1975 fik kommunerne tekniske forvaltninger, som overtog en del af GTO arbejdsområder, men telekommunikationen forblev hos GTO. Efter indførsel af hjemmestyret, blev Landstingsforordning nr. 7 af 19. december 1986 om telekommunikation og teletjenester vedtaget, som fastslog at Hjemmestyret fik eneret til offentligt telekommunikation. Grønlands Televæsen, som hørte under GTO blev udpeget til at varetage forretningen. GTO blev samtidig overtaget af hjemmestyret i 1987 og fik navnet Nunatek. 7 Hjemmestyret fik ret til at lave lovgivning på kommunikationsområdet, og fik ansvaret for satellit kommunikation mellem Grønland og Danmark. 8 Tele området fik navnet TELE Attaveqaatit, og virksomheden fortsatte med at have monopol på telekommunikationen. I 1994 blev virksomheden, som var ellers en nettostyret hjemmestyreejet virksomhed omdannet til en 100 % hjemmestyreejet aktieselskab og fik koncession på anlæg og drift af telegrafer og telefoner, herunder udbuddet af telefonitjenester, tekst- og datakommunikationstjenester, udleje af kredsløb, mobilkommunikations- og satellittjenester og fremføring i telenettet af radio- og 6 om Grønland Historie ( ) TELE s historie fra

8 fjernsynsprogrammer i henhold til Landstingsforordning nr. 10 af 28. oktober, Forordningen skabte også mulighed for liberalisering eller privatisering af førnævnte tjenester. Forordningen siger, at Selvstyret skal godkende takster og kan ændre koncessionshaverens vilkår og regler for telemateriel. Generelt er det Selvstyret der bestemmer og bemyndiger TELE Greenland A/S disse tjenester. Selvstyret skal bestemme selskabsvedtægter, dvs. Landstyret/Selvstyret vælger medlemmer til bestyrelsen og besætter formandsposten. Ude fra forordningen kan man sige at Tele Greenland A/S har monopol på disse tjenester, men at det er Selvstyret der bestemmer, at virksomheden skal have monopol på disse tjenester og bestemmer taksterne. Ved Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 10. oktober 2002 om tilslutning af terminaludstyr til det offentlige telenet, blev der lagt op til liberalisering af telemarkedet, hvor PABC/omstillingsanlæg og intern net blev liberaliseret. 10 Derved blev salg af disse anlæg muligt for private virksomheder og det blev udnyttet, så f.eks. elektrikerfirmaer kunne anlægge disse PABC er. Med nye Internet abonnementsvilkår fra 22. juli, 2004 fra Tele Greenland A/S, blev der lagt op til videresalg af adgang til Internettet indenfor samme by eller bygd. Landstyret godkendte de nye Internetvilkår, så længe det foregik via de faste kredsløb, der stilles til rådighed af Tele Greenland A/S. 11 Dermed er der åbnet for nye ISP er (Internet Service Provider) i samme by eller bygd. Disse vilkår sikrer erhvervslivet lige vilkår indenfor Internettjenesten indtil en ny lovgivning kan træde i kraft Landstingsforordning nr. 10 af 28. oktober 1993, som ændret ved Landstingsforordning nr. 12 af 6. november 1997 om telekommunikation og teletjenester 10 oliger/2007/09/ny_bekendtgoerelse_om_tilslutning.aspx 11 Abonnementsvilkår for internettjenesten pr. 22. juli 2004 og 12 /09/Nye_vilkaar_for_Internettjenesten.aspx - 8 -

9 5. Teoretisk afsnit Det teoretiske afsnit vil indeholde om præsentation af de to markedsformer, nemlig fuldkommen konkurrence og monopol. 5.1 Fuldkommen konkurrence Fuldkommen konkurrence Betingelserne for at et marked med fuldkommen konkurrence er: Mange sælgere og mange købere, som er rationelle og som tager markedsprisen for givet. Der skal være fri til- og afgange til markedet og perfekt information om varen eller tjenestens indhold og kvalitet. Varen skal være et homogent produkt. Producenterne er profitmaksimerende og deres udbud af en vare vil afspejle grænseomkostning og prisen bestemmes ude fra grænseomsætning. Profit udregnes: Profit = (P ATC) * Q 13, hvor P er pris, ATC er gennemsnitlige totale omkostninger og Q er mængde. Virksomheden maksimerer sin profit i det punkt, hvor MC-kurven skærer prisen. Virksomhedens udbudskurve svarer altså til MC-kurven Efterspørgsel Efterspørgselskurven viser den mængde, som køberne er villige og i stand til at betale til forskellige priser. Ved faldende priser, vil køberne købe mere. F.eks. en efterspørgselskurve ser sådan ud på figur 5.1; hvor hvis en vare koster (P)100, vil man kun købe 1 (M) vare over en given tid, (P)90 = (M)2 osv. indtil hvis en vare sælges for (P) 10, vil der købes (M) 10 varer om profitmaksimering - 9 -

10 120 P Efterspørgselskurven M Figur Markedsligevægt Markedsligevægten bestemmes som skæringspunktet mellemefterspørgselskurven og udbudskurven. Punktet opfylder efterspørgernes købeønsker, samtidig med at udbyderne får tilgodeset deres salgsønsker. Figuren viser at man kan sælge 5 varer for 50 over en given tid P Markedsligevægt E U M Figur Ændring i efterspørgsel og udbud Ændringer i efterspørgsel kan ske f.eks. efter bl.a. efterspørgernes højere indkomst, prisen på andre varer som kan øge efterspørgslen på et bestemt vare. På figur 5.4 kan man se en forskydning fra E1 til E2, som gør at prisen stiger på et efterspurgt vare. De varer, hvis pris stiger, kaldes normale varer og er mest almindelige varer. De varer, som har en lavere kvalitet kan derimod subsidieres med dyrere varer pga. høje indkomst, f.eks. biler. Disse varer kaldes inferiør varer. Prisen på andre varer kan også have indflydelse på en øget efterspørgsel. F.eks. dyrere svinekød kan øge efterspørgsel på oksekød. Disse varer kaldes substituerende varer eller konkurrerende varer. Derimod kan f.eks

11 stigning på benzin kan efterspørgsel blive mindre på biler og disse varer kaldes komplementære varer. 14 P Ændring i efterspørgsel M E1 E2 Figur 5.4 Ændring i udbud kan ske bl.a. ude fra prisen på andre varer og produktiviteten. På figur 5.5 kan man se at udbudskurven udskydes fra U1 til U2, som gør at prisen på en vare falder. F.eks. vil en faldende pris på svinekød også have effekt på prisen på oksekød, som også vil falde for at konkurrere med svinekødet. Fald i lønomkostninger giver fald i priser på varer, som giver større produktion. P Ændring i udbud M U1 U2 Figur Efterspørgselselasticiteten. Priselasticiteten på efterspørgsel er et værktøj, der ved et enkelt tal kan forklare sammenhængen mellem to variabler. Det to variabler der undersøges er procentvis ændring på efterspurgt mængde samt procentvis ændring i pris. Formlen på priselasticitet: 14 Økonomisk Teori i Internationalt perspektiv, 3. udgave, p

12 15, hvor x er mængde og y er pris. Hvis priselasticiteten E er større end 1 er den elastisk og betyder, at varen er følsom over ændringer i prisen. Man siger at varen er elastisk. Disse varer er ikke livs nødvendige, derfor følsom overfor procentvise ændringer, men har ofte karakter af mere luxusbetonede varer. Mængderne af salget følger med på prisændringer. Hvis priselasticiteten er mindre end 1, så er varen ikke følsom. Man siger at varen er uelastisk. Disse varer kan betegnes som livsnødvendige varer, fordi prisændringer ikke ændrer på mængden af salget Udbudskurven på kort sigt og langt sigt for den enkelte virksomhed På kort sigt skal der kun produceres, hvis prisen er højere end de variable omkostninger (AVC), vist i figuren 16 og produktionen fastsættes efter princippet grænseomsætning (vandrette linje) = grænseomkostning (MC). Dvs. kan en virksomhed på kort sigt producere og fastsætte prisen under de totale omkostninger under forudsætning at man tror på bedre tider. Men på langt sigt skal ikke kun dække de variable omkostninger, men også de totale omkostninger sætte prisen over de totale omkostninger (ATC) for at overleve på markedet om elasticitet (økonomi) 16 om profitmaksimering

13 På begge kurve bestemmes udbudskurven fra det punkt MC møder AVC på det kort sigt og MC møder ATC på det lange sigt. Dvs. man kan sige at på det korte kan man producere mindre til midre pris, men på det lange sigt skal man producere mere til højere pris

14 5.2 Monopol Monopolet betyder at der kun findes en eneste sælger på markedet. I dette afsnit vil jeg beskrive monopol, dets profitmaksimering, elasticitet, Lerner s index for monopol magt, adgangsbarrierer, dødvægtstabet, naturligt monopol og prisregulering Monopol Et monopol virksomhed skal ikke står overfor en pris lagt ude fra efterspørgsel og udbud, men kan selv fastsætte prisen på en vare, som et monopol virksomhed også selv sætter et antal på mængden af produktionen. Monopolisten kontrollerer mængden af udbudte varer, men nu kan en monopolist ikke bare sætte en pris på en vare, uden at kigge på deres omkostninger for produktionen. Monopolister skal også profitmaksimere Profitmaksimering Ved fastsættelse af monopolpriser, går man ude fra markedets efterspørgselskurve, som er identisk med monopolistens afsætningskurve, kaldet D på figuren 17. Der skal produceres og sælges indtil grænseomsætningen (MR) er lig med grænseomkostningerne (MC). Ligesom i fuldkommen konkurrence skal man i kort sigt dække variable omkostninger og i langt sigt skal man dække de totale omkostninger (ATC). Profitten maksimeres, når sætter den optimale mængde MR = MC og kombinerer den med efterspørgselsfunktionen om profitmaksimering

15 5.2.3 Elasticitet Med hensyn til elasticitet af markeds efterspørgsel i monopol, vil mere elasticitet i efterspørgslen begrænse monopol. F.eks. er efterspørgsel på olie uelastisk i kort sigt, satte OPEC prisen op på olien i 1970 erne, opførte som monopolist og ved langt sigt vil efterspørgslen på olie blive mere elastisk og køberne vil gå over til andre energiformer. Kort sagt er efterspørgslen uelastisk i monopol, og elasticiteten (E)vil være: -1 < E.< 0. Mens i fuldkommen konkurrence, hvor efterspørgselen plejer at være elastisk, elasticiteten(e) vil være: E < -1. Prisen på et monopol vare kan også sættes udefra elasticitet (E) og grænseomkostningerne: P = MC/1+(1/E), f.eks. hvis en vare der har en efterspørgsels elasticitet på -5 og grænseomkostning på 10 for at producere vil prisen fastsættes til: 10/1 1/5 = 10/0,8 = 12, Lerner Index of Monopoly Power Den amerikansk økonom Abba Lerner har i 1933 lavet et indeks, som bruges til at måle monopolistens muligheder for at udnytte sin monopolstatus, som faktisk er en omvendt formel for efterspørgsels elasticitet. Formlen ser sådan ud: L = (P-MC)/P. I fuldkommen konkurrence sættes P = MC, derfor L = 0. I den rene monopol produceres der når MC = MR, derfor L = (P-MC)/P = (P-MR)/P, og da P > MR, vil L < 1. Lerner Index en kan også beregnes ud fra efterspørgsels elasticitet (E): L = -1/E, og da efterspørgsels elasticitet i monopol er mindre end 0, vil man se at L > 0, dvs. der kan man allerede se på indekset at der er monopol magt.. F.eks. hvis E = -5 på en monopol vare, vil den monopol magt indekseret til -1/-5 = 0, Adgangsbarrierer Der er 4 hoved grunde (adgangsbarrierer) som skaber et monopol marked Wonnacott, Wonnacott: Economics, p

16 Det første er kontrol over et bestemt ressource eller en bestemt teknik. Eksemplet på kontrol over en bestemt ressource er f.eks. udvinding af bauxite, som Alcoa som den eneste i markedet udvande bauxite, som er en af hoved bestanddele til produktion af aluminium, gjorde dem til eneste producent på aluminium før 2. verdenskrig og dermed havde monopol over produktet. Eksemplet på kontrol over en bestemt teknik er f.eks. have et patent på en teknik til at producere en bestemt vare.. Det andet er legalt monopol, hvor f.eks. en virksomhed for koncession til at udbyde en bestemt vare på et bestemt område fra regeringen. Det tredje er collusive monopol, hemmelige aftaler mellem virksomheder som er gjort legalt af regeringen, for at udbyde det samme produkt til samme pris, som normalt vil være højere end normalt. Det fjerde er naturligt monopol. Naturligt monopol er hvis det er samfundsmæssige økonomisk grund til at det kan bedre betale sig at kun en virksomhed skal udbyde et bestemt produkt Dødvægts tab ved monopol Dødvægtstabet er den velfærdsmæssigt tab, som regnes ud fra differencen mellem det fastsatte priser ved et monopol- og fuldkommen konkurrence marked og er et mål for værdien af det output der tabes i monopol relativt til et marked med fuldkommen konkurrence. Ved monopol konkurrence gælder prisen P ved at kombinerer MR = MC med efterspørgselsfunktionen og ved fuldkommen konkurrence sætter man prisen P = MC. Som vi kan se på figuren 19, kan vi se forbrugernes tab i forhold til fuldkommen konkurrence på felterne A + B. Virksomheds gevinst i forhold til fuldkommen konkurrence på felterne A C. Felten A skal betragtes som en overførsel af indkomst fra forbrugerne til virksomheden. Dødvægtstabet kan ses på felterne B + C og er den sociale omkostninger for ineffektivitet i forhold til fuldkommen konkurrence

17 5.2.7 Naturligt monopol Et naturligt monopol er karakteriseret ved at virksomheden, producerer output billigere end hvis flere virksomheder producerede outputtet. Sagt på en anden måde, er de gennemsnitlige omkostninger faldende over et meget langt interval. Naturligt monopol bygger på stordriftsfordele i produktionen. Eksemplerne for naturligt monopol kan være energi-, transport- og kommunikationsforsyning, hvor alle nævnte har store faste omkostninger til at producere ydelserne Prisreguleringer Regeringer kan udføre prisregulering ved en lovgivning for et monopol vare, således at den tilnærmer sig den pris som ville være hvis varen udbydes i en fuldkommen konkurrence. For at mindske dødvægtstabet i monopol, kan en regering lave en lovgivning, der kan regulere priserne. F.eks. kan regering sætte et prisloft på et monopol vare, lige til hvor producenten kan lige dække sine totale enhedsomkostninger, således at dødvægtstabet bliver mindsket. Der er enighed på at naturlige monopoler bør reguleres, og at prisloftet skal sættes til der hvor den lige dækker de totale enhedsomkostninger, således at virksomheden ikke går nedenom og lukker og at den ikke tjener monopol profit

18 5.3 Prisfastsættelse ved monopol For at opsuge forbrugernes overskud, som er det overskud som forbrugerne kan betale mere for en vare, kan sælgeren forhøje prisen for varen, men så kommer sælgeren til at tabe det andre forbrugere som kun vil betale mindre for varen. Derfor er den eneste udvej at sælge varen med forskellige priser til forskellige kunder og hermed skaber vi en basis for prisdiskrimination. Problemet er at vi ikke bare kan identificere de forskellige kunder og få dem til at betale forskelligt for varen, derfor skal jeg præsentere 5 forskellige prisdiskriminations modeller til at sætte forskellige priser på det samme vare. Og disse 3 kaldes: Første-, anden og tredjegrads prisdiskrimination samt intertemporal pris diskrimination og peak-load pricing. Derudover vil jeg også præsentere andre modeller, som er two-part tariff og bundling grads pris diskrimination I 1. grads pris diskriminering varierer prisen kundens vilje eller evne til at betale og det skyldes at værdien af varen er subjektiv. En kunde med lav priselasticitet kan købe en vare med højere pris end en kunde med høj priselasticitet på efterspørgselen. Dvs. man kan fange forbrugernes overskud ved at sælge varer til højere pris for kunderne med lav priselasticitet og til lavere pris for kunderne med højere priselasticitet på efterspørgselen. Problemet med denne form for prisdiskriminering er at det kræver at sælgeren skal vide det absolutte maksimum pris (reservations pris), som en kunde er villige til at betale og det er svært at vide kundernes priselasticitet på efterspørgsel. Så denne model findes ikke i sin ren form, men kan findes i en ikke perfekt form hos bl.a. advokater, som kender sine kunders økonomi og kan tilbyde dem med forskellige priser, som passer mere til deres priselasticitet på efterspørgsel grads pris diskrimination. I 2. grads pris diskriminering varierer prisen efter kvantitet af solgte mængde, og det gør at større mængde er billigere pr. styk end bare 1 stk. vare. Denne model er særligt udbredt til industrielle kunder, hvor grossister nyder højere rabatter. Også forretninger bruger denne model for at nå begge kunder med forskellige priselasticitet på efterspørgsel

19 F.eks. en Kodak Film 20 der sælges $ 5 pr. styk og en box med 4 roller til $ 14, hvor styk prisen vil være $ 3,50 ved køb af en box med 4 roller. En kunde med mindre priselaticitet på efterspørgsel vil kun købe en rolle til brug med det samme og en kunde med højere priselasticitet på efterspørgsel vil købe en box med 4 roller til brug over en periode. På denne pris diskriminering kan begge kunder nås grads prisdiskrimination I 3. grads prisdiskriminering varierer prisen efter kvaliteten på den måde varen bliver solgt. F.eks. kan bog med hårdt omslag med flotte mønstre osv. sælges til højere pris til kunder der er villige til at betale mere for at have bogen til at bl.a. identificere med dets pris og udseende. Samme bog sælges også til mindre pris med papir omslag, til dem der ikke vil betale mere. Et andet eksempel er flybilletter, som sælges til forskellige priser for at nå kunder med forskellige priselasticitet på efterspørgsel. Der er diverse ekstra ydelser knyttet til dyrere flybilletter, men summa summarum er at begge kunder tager af sted fra samme sted og tid og når til samme sted og tid Intertemporal prisdiskrimination. Ved intertemporal prisdiskriminering ændres prisen over tid. Ved introduktion af en vare f.eks. en DVD afspiller er prisen høj, som kun kunder med lav priselasticitet på efterspørgsel har råd kan købe. Når man har mættet markedet med kunder der har råd, blive varens pris sat ned for at når de kunder, der har højere priselasticitet på efterspørgsel Peak-load prisfastsættelse. Ved peak-load prisfastsættelse sættes prisen på en vare på forskellige tidspunkter afhængigt af efterspørgselen på varen på et givent tidspunkt. Når efterspørgselen er højere sættes varens pris højere. Som eksempel kan nævnes prisen på en charterferiepakke, hvor f.eks. på en skoleferie periode (juli måned) er prisen højst pga. at her tager børnefamilierne af sted på ferie, men på f.eks. på en sent efterår er prisen mindst. 20 Microeconomics, p

20 5.3.6 Two-part tariff (2-delt tarif) En two-part tariff er en prisdiskriminering, hvor prisen på en vare eller tjeneste består af 2 dele et engangsbeløb, gebyr samt en per enhed afgift. Den er designet til at give sælgerne mulighed for at fange flere af forbrugernes overskud. Prisen for engangsbeløbet skal være lig eller større end faste omkostninger, eller mindre eller lig med pris sælgeren ville bruge i et perfekt monopol. Prisen for per enhed skal være lig med faste omkostninger for at producere varen. På denne måde kan sælgeren får dækket det faste omkostninger ved kræve et beløb f.eks. i et forlystelsespark et entre billet til et relativt højt beløb, som er beregnet ud fra besøgsantallet til at dække sælgerens faste omkostninger, samt kræve per enhed betalinger for brug af forlystelser i parken. Et glimrende eksempel er Tivoli i København, hvor entre billetten koster (pr. november 2009) er sat til Kr. 95,00 og jeg mener at den koster Kr. 120,00 i sommerferieperioden og priser for brug af forlystelserne koster lige fra Kr. 20,00 til Kr. 80,00 pr. tur Bundling Ved produktbundling forstås at man sælger 2 eller flere varer i en pakke. Strategien passer mest tilsi tuationer, hvor der er stordriftsfordele i produktionen og distributionen og når den marginale omkostning er lavt for at sælge pakken. Et eksempel er fastfood kæden MacDonalds, som tilbyder burgere, sodavand, pomfritter eller lignende med pris pr. stk osv. Men så sælger man også menu s, som indeholder enten alt eller 2 eller flere dele til en pris som er mindre end hvos man køber det hele i stykvis. På denne kan man sælge mere

21 5.4 Fra nettostyret til liberaliseret virksomhed - Begreber. I denne afsnit vil jeg præsentere det begreber, som findes under overgang fra en nettostyret virksomhed til en liberaliseret virksomhed. Det skal understreges at afsnittet ikke skal betragtes som en opskrift på selve overgangen, men kun præsentere det begreber bruges under nettostyret virksomhed, offentlig ejede aktieselskaber og privatiserede virksomheder. Begreberne der skal præsenteres er offentlige nettostyret virksomhed også kaldet offentlige kvasiselskaber, offentlige ejede aktieselskaber, koncession, forsyningspligt, regulering, deregulering > liberalisering og privatisering Offentlig kvasi-selskab. Et offentligt kvasi-selskab 21, offentligt ejet nettostyret virksomhed er en virksomhed 100 % kontrolleret af offentlige myndigheder, hvor den øverste ledelse af virksomheden er den ansvarshavende minister på det ministerium, virksomheden hører under. De offentlige myndigheder har juridiske forpligtelser i virksomheden og omfatter enhver operationelle tab og investerings omkostninger. Kvasi-selskaber er underlagt de samme regler som almindelige offentlige myndigheder med hensyn til løn og personale, økonomisk forvaltning osv. Et eksempel i Grønland er energi virksomheden Nukissiorfiit, som er et offentligt kvasi-selskab Offentligt ejet aktieselskab. Et offentligt ejet aktieselskab er en virksomhed, som ejes af de offentlige myndigheder, men er gjort til et erhvervsdrivende selskab registeret i henhold til privatret, som ejes af aktionærer, i dette tilfælde ejes aktierne af det offentlige myndigheder. Den øverste ledelse i virksomhed er hovedbestyrelsen, som er fastsat af det offentlige myndigheder og hvor den offentlige myndighed vælger formanden. 22 Eksempel i Grønland er Royal Greenland A/S, hvor selskabet er registreret i privat ret og bestyrelsen er sammensat af Naalakkersuisut. 21 Carsten Petersen, Privatisation, Outsourcing and Deregulation in Denmark in the 1990 s, Illusstrated by Means of the National Accounts, p Carsten Petersen, Privatisation, Outsourcing and Deregulation in Denmark in the 1990 s, Illusstrated by Means of the National Accounts, p

22 5.4.3 Koncession En koncession er en aftale mellem en offentlig myndighed og en virksomhed, der giver virksomheden retten til at være ene om at sælge en bestemt vare eller tjeneste. Koncession kan også betegnes som en slags partnerskab mellem det offentlig myndighed og virksomheden. Koncessioner plejer at indeholde krav fra det offentlige myndigheds side, om hvordan virksomheden skal tilbyde varen Forsyningspligt Forsyningspligt handler grundlæggende om at sikre udbud af basale tjenester/ydelser til de grupper eller områder, der med overvejende sandsynlighed ikke ville få tilbudt basale tjenester/ydelser på et frit og ureguleret marked Regulering. Regulering er en klassisk funktion for den offentlige forvaltning og er synonymet for styring eller kontrol. 24 Regulering i en telesektor ses som en kontinuerlig aktivitet, som ikke er en del af parlamentet aktiviteter. Reguleringsmyndigheden er adskilt fra de personer eller organisationer der reguleres. Regulering er de processer gennem hvilke, formelle og uformelle standarder eller regler fastsættes (for f.eks. priser, kvalitet eller adgang til serviceydelser); kontrol med at disse standarder og regler bliver fulgt; tildeling af sanktioner i forhold til uønsket adfærd 25 Når man skal regulere et telesektor peges der ofte 3 områder, som reguleringen skal koncentrere om. Og det er prisregulering, social regulering og markedsadgangsregulering. Prisregulering er præsenteret under afsnittet om monopol, derfor præsenteres det 2 andre her. Social regulering i en telesektor er når regeringen f.eks. ønsker at opnå betjening af basale teleydelser på geografiske yderdistrikter, hvor der ellers ikke kan betale sig at opretholde betjeningen økonomisk. Herunder kommer forsyningspligten af basale teleydelser i hele landet, som den sociale regulering kan regulere. 23 Ementor, bilagsrapport til Teleredegørelse for Grønland p Carsten Greve, Privatisering, regulering og demokrati, p Carsten Greve, Privatisering, regulering og demokrati, p. 13 fra Hull, Scott & Hood, 1999:

23 Markedsadgangsreguleringen skal skabe adgang for nye virksomheder til at komme ind og konkurrere med de etablerede virksomheder. Markedsadgangsreguleringen af telesektoren vil betyde at sektoren bliver mere adgangsvenlig, hvor det bliver let at komme ind og let komme ud af sektoren. Der er 2 reguleringsmodeller, hvor den første er den gamle hvor regeringen både er reguleringsmyndighed og ejer. Den regulerede virksomhed er statsligt monopol. Det andet reguleringsmodel er den nye, hvor hensigten er at privatisere det statslige monopol virksomhed. Her skal regeringen ikke være reguleringsmyndighed, men stille funktionen til en uafhængig myndighed. Uafhængig reguleringsmyndighed skal adskille mellem politiske organer, reguleringsmyndighed og operatører. Uafhængig reguleringsmyndighed skal være troværdigt overfor virksomheder der udsættes for regulering, for forbrugerne og over for nye virksomheder som kommer ind på markedet over regulering af priser, sociale mål og markedsadgang Deregulering > liberalisering Deregulering betyder at man fjerner eller reducere regeringens kontrol, hvordan markedet skal se ud og bevæger sig mod et mere frit marked. Liberaliseringen betyder at lempe eller fjerne statslige kontrol eller styre af markedet ved en lovgivning. Liberaliseringen kan ikke sammenlignes med privatiseringen, da de statslige virksomheder stadigvæk kan agere i den liberaliserede sektor. Man kan liberalisere er sektor, men kan ikke være sikre på at man fjerner statslige virksomheder, specielt i en sektor hvor der kræves virksomheder med høje omkostninger for at levere varen, f.eks. energisektoren Privatisering Privatiseringen 26 indebærer at ejerskabet af en virksomhed overføres til den private sektor. Det betyder at f.eks. et offentligt ejet aktieselskab sælges til den private sektor. Ofte sker privatiseringen i 2 faser: Kvasi-selskab bliver til er aktieselskab, som derefter bliver solgt til den private sektor. 26 Carsten Petersen, Privatisation, Outsourcing and Deregulation in Denmark in the 1990 s, Illusstrated by Means of the National Accounts, p

24 6. Empiriske afsnit I den empiriske afsnit vil jeg præsentere TELE GREENLAND A/S. For eller imod liberaliseringen vil blive beskrevet ud fra to anbefalinger samt fordele og ulemper ved monopol, tjenesteliberalisering og fuld liberalisering af telesektoren vil blive præsenteret ude fra rapporten. Hvert afsnit vil indeholde delkonklusioner med henvisning til det teoretiske afsnit. 6.1 TELE GREENLAND A/S Her vil jeg præsentere TELE GREENLAND A/S med lidt historik, politiske målsætninger og styring, regulatorisk styring af telesektoren, nuværende struktur, organisationen, markedet, tjeneste og produkter, prissætning og takststruktur og til sidst om TELE GREENLAND A/S s forsyningspligt TELE GREENLAND A/S historik 6. september, 1925 blev den første radiotelegrafstation blev indviet i Qeqertarsuaq, hvor man sendte et telegram til kongen af Danmark. Dermed blev telekommunikationen startet og kommunikationen mellem byerne og omverden indtil begyndelse af 1960 erne blev leveret ved traditionel radiotelegrafi. 27 Radiokæden blev opbygget fra 1972 til 1981 og man indførte kommunikation via telefoni, som allerede fandtes indenfor samme by, mellem byerne. Radiokæden blev også brugt af, udover telefoni, radio, fjernskrivning, telefax og tv. Derudover blev satellitsystemet blev opbygget fra 1978 til 1983, der forbandt Grønland med udlandet samt med byer, der ikke er med i radiokæden. Til og med 1986 blev teletjenesterne udbudt af Grønlands Tekniske Organisation (GTO), gennem sin teleafdeling, Grønlands Televæsen, på grundlag af dansk eneretslovgivning. 28 Grønlands Hjemmestyre overtog lovgivningen på telekommunikationen pr. 1. januar, 1987 og samtidig hermed overtog GTO og omdøb den til NUNA-TEK med bl.a. televæsenet. 27 AMI, p Ementor, p

25 Samtidig med televæsenet blev til en selvstændig nettostyret virksomhed (Kvasi-selskab) og blev omdøb til TELE Attaveqaatit i 1990, hvor ledelsen også blev flyttet fra København til Nuuk begyndte man med et omfattende moderniseringsprojekt, som digitaliserede radiokæden og satellitsystemerne. I 1993 blev mobiltelefoni etableret i alle større byer, hvor man tilbyd NMT 29 telefoni, hvor man i 1998 indførte GSM 30 telefoni som afløste NMT med tiden. I 1994 blev TELE Attaveqaatit omdannet til en aktieselskab, ejet 100 % af Grønlands Hjemmestyre, og blev omdøb til TELE Greenland A/S med en koncession fra Grønlands Hjemmestyre på telekommunikationen. I 1996 blev Internettet indført, hvor man kun brugte telefon- og ISDN 31 forbindelserne indtil indførelse af ADSL 32 bredbånd i blev Grønlands Postvæsen lagt sammen med TELE, som en adskilt økonomisk division under navnet POST Greenland. Koncernen bliver nu kaldt TELE GREENLAND A/S Politiske målsætninger og regulatorisk styring af telesektoren Der findes ikke nogen klare langsigtede politiske målsætninger fra Selvstyrets side. Der findes heller ikke nogen form for resultatkontrakt 33, hvor f.eks. Selvstyret stiller krav og definerer mål over for TELE Greenland A/S. Selvstyrets telepolitik formes på ad hoc basis og konkret gennem ejerskabet og regulering af Tele Greenland A/S. AMI 34 har gennemført, ude fra daværende Hjemmestyrets generelle erhvervspolitik samt Tele Greenland A/S egne bud på visioner og mål for virksomheden, bud på overordnede målsætninger for den grønlandske telesektor: NMT = Nordic Mobile Telephony 30 GSM = Groupe Spécial Mobile = Global System for Mobile 31 ISDN = Integrated Services Digital Network 32 ADSL = Asymmetric Digital Subscriber Line 33 AMI, p Andersen Management International A/S 35 AMI, p

26 Telekommunikationen skal bidrage til at binde Grønland sammen som nation, hvor telekommunikationen er et væsentlig element i Grønlands infrastruktur og er en central del af grundlaget for udviklingen af kultur, økonomi og demokrati. Alle i Grønland skal have adgang til tidssvarende telekommunikationstjenester på rimelige og lige vilkår. Denne målsætning fremgår af forsyningspligten, der er fastlagt i koncessionen som Selvstyret har givet Tele Greenland A/S. Denne giver at alle i Grønland skal have adgang til basale teletjenester som telefoni og Internet til samme pris. Informations- og kommunikationsteknologi skal udnyttes maksimalt i det grønlandske samfund og komme alle i byer og bygder til gode. Tele Greenland A/S skal til enhver tid stille det teletjenester til rådighed, som der er et reelt behov for. Tele Greenland A/S skal udbyde nye tjenester, hvor det kan konstateres at være et reelt samfundsmæssige behov. Tele Greenland A/S skal så vidt muligt drives og finansieres på forretningsmæssige vilkår, og selskabet skal sikre lavest mulige priser til både erhvervsliv, den offentlige sektor og private forbrugere. Tele Greenland A/S skal ikke have offentlige tilskud og driftsresultatet skal sikre fremtidig investeringer i udbygning af en moderne televirksomhed. Der skal være samme pris hvor end man befinder sig i landet og det betyder at man ikke kan opnå storkunde- eller volumerabatter, fordi en betydelig krydssubsidiere fra det mest indkomstrige sektorer/områder til mindre vil forekomme. Den politiske styring og kontrol af telesektoren sker i dag i et samspil mellem Lov for Grønland om telekommunikation 36 - en bemyndigelseslov fra den danske regering, en Landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester 37 - om bl.a. eneretsbestemmelser på teletjenester, koncession og telestyrelse derunder ret til at udstede særlige bekendtgørelser, en Hjemmestyrets bekendtgørelse 38 om koncession for Tele Greenland A/S, en Landstingsforordning om omdannelse af TELE Attaveqaatit til et aktieselskab 39, hvor Hjemmestyret ejer 100 % af aktierne og en forvaltningsaftale ude fra landstingsforordningen om teletjenester og hjemmestyrebetænkningen om koncession 36 Lov nr af 29/ : Lov for Grønland om telekommunikation 37 Landstingsforordning nr. 10 af 28/ samt nr. 17 af 20/ : Landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester 38 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 22. november 1999 om koncession for TELE Greenland A/S. 39 Landstingsforordning nr. 11 af 28. oktober 1993 om omdannelse af TELE Attaveqaatit til aktieselskab

27 mellem Direktoratet for Boliger og Infrastruktur og Tele Greenland A/S, som regulerer mellem koncessionsgiver og koncessionshaver. Det danske regerings bemyndigelseslov overdrog den fulde lovgivende og administrative myndighed for telekommunikationen i samt til og fra Grønland til Grønlands Hjemmestyre. I loven er der nogle undtagelser, som er nød- og sikkerhedstjenester samt det dansk/amerikanske forsvarsområder, men blev lagt under en Hjemmestyrets bekendtgørelse 40 nr. 31 af 10/ Landstingsforordningen om telekommunikationen og teletjenester giver Selvstyret eneret til anlæg og drift af telenet og tilhørende teletjenester samt en bemyndigelse til Selvstyret til at meddele koncession på nærmere fastlagte betingelser for løsning af disse anlægs- og driftsopgaver. Undtagelse for eneretten er anlæg, der bruges til forsvarsmæssige formål, til indre tjeneste under rigsmyndigheden og kommuner samt anlæg, der bruges mellem bygninger som tilhører det samme ejer. Forordningen giver også Selvstyret ret til at udstede en særlig bekendtgørelse som blev brugt til en såkaldt terminalbekendtgørelse, som blev brugt ved Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 10/ om tilslutning af terminaludstyr til det offentlige telenet. Dette medførte liberalisering på bl.a. salg af omstillingsanlæg. Landstyret foretog en principiel beslutning om at give Nuuk Skynet om at etablere et trådløs Internet by-net d. 22/ ud fra ændringen af abonnementsvilkår for Internettjenesten fra 23/ som tillader videreudlejning af adgang til Internettet indenfor samme by eller bygd. 41 Koncessionen for Tele Greenland A/S fastlægger vilkårene for Tele Greenland A/S anlæg og drift af telekommunikationen. Koncessionen er dermed en eneret som omfatter anlæg og drift af telegrafer og telefoner samt udbud af telefonitjenester, tekst- og datakommunikationstjenester, udleje af faste kredsløb, mobilkommunikation og satellittjenester og fremføring i telenettet af radioog fjernsynsprogrammer. I følge koncessionen skal Selvstyret godkende takster, takseringsprincipper og abonnementsvilkår samt en forpligtigelse til Tele Greenland A/S, som skal sikre alle og enhvers adgang til og benytte Tele Greenland A/S anlæg på rimelige og lige vilkår. De basale tjenester som telefoni og Internet skal dække beboede dele af landet, som er forbundet med radiokæden og satellitsystemet. Koncessionen giver derudover Tele Greenland A/S ret til at sætte 40 Ementor, p Nye vilkår for Internettjenesten, 23/

28 sine priser, som sikrer aktieselskabet en økonomisk forsvarligt drift og konsolidering, og som ikke skal give offentligt tilskud. I forbindelse med Tele Greenland A/S blev omdannet til et aktieselskab med Grønlands Selvstyre som eneaktionær ligger ansvaret for beføjelser i Bestyrelsessekretariatet under Formandens Direktorat. Naalakkersuisut (Selvstyret) bemyndiger den Naalakkersuisoq 42 for Boliger og Infrastruktur til at gennemføre generalforsamlingen på Grønlands Selvstyre vegne, som vælger en bestyrelsessammensætning og andre beslutninger, der skal formaliseres på generalforsamlingen. Grønlands Selvstyre har som eneejer af aktieselskabet det beføjelser som kan udøve afgørende indflydelse på virksomhedens beslutninger og har gjort det gennem generalforsamlinger til at sine bebude politiske initiativer eller sin telepolitiske prioritering og forventninger til selskabet. Men det anerkendt at bestyrelser i offentligt ejede selskaber også kan foretage et selvstændigt skøn over enkelte sag, hvis de mener at sagen tjener selskabets interesser bedst. I telelovgivningen og koncessionen har man defineret rammerne for regulatoriske styring af Tele Greenland A/S. Loven fastslår, at Selvstyret skal føre tilsyn med alle forhold, der er omfattet af koncessionen og ansvaret er placeret i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Der er indgået en forvaltningsaftale i december, 1999 mellem Direktoratet for Boliger og Infrastruktur og Tele Greenland A/S 43 om at Tele Greenland A/S som koncessionshaver skal udføre tilsynsopgaver på vegne af regulatøren, at Tele Greenland A/S bl.a. skal 44 udarbejde regler og vilkår for telemateriel, der tilsluttes eller anvendes med det offentlige telenet samt føre tilsyn og kontrol med udstyr og installationer, varetage forvaltningen af landstingslov om foranstaltninger mod forstyrrelser af radiomodtagning samt varetage forvaltningen af tilladelser til oprettelse og udbygning af fællesantenneanlæg og kabelanlæg til fordeling af lyd- og billedprogrammer i privat beboelse. Derudover er Tele Greenland A/S forpligtet i aftalen at yde Selvstyret teknisk og administrativ bistand vedr. radioforvaltningsområde om at følge op på lov om radiokommunikationen, hvor selvstyret bidrager med lønudgift til 2 medarbejdere. Regulering af telesektoren stiller store krav til både ressourcer og kompetencer. Udover juridiske og politisk indsigt kræver der også tekniske og økonomiske kompetencer, som regulatøren pt. ikke har 42 Naalakkersuisoq = Medlem af Selvstyret 43 AMI, p Ementor, p

29 til at varetage en hensigtsmæssig regulering af Tele Greenland A/S. Det betyder, at Tele Greenland A/S efterlades et betydeligt spillerum, i egenskab af sin teknisk og økonomisk ekspertise indenfor telesektoren, til at gennemføre egne tiltage, som deres forslag om nye takster og vilkår og på den måde har sat den politiske dagsorden for udviklingen af telesektoren. 45 Men i følge. Tele Greenland A/S s ledelse har deres dispositioner været søgt tilrettelagt, så de reflekterer konkrete politiske målsætninger TELE GREENLAND A/S s forsyningspligt Ude fra 3 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 22. november 1999 om koncession for Tele Greenland A/S er Tele Greenland A/S er forpligtet til at give alle og enhver til på rimelige og lige vilkår at få tilslutning til og benytte koncessionshaverens anlæg. Denne paragraf er begyndelsen på en forsyningspligt som koncessionshaveren, som Tele Greenland A/S er, skal udføre og levere telefonitjenester, tekst- og datakommunikationstjenester, faste kredsløbe, mobiltjenester, satellittjenester og tv og radio. Forsyningspligten skal sikre udbud af basale teletjenester til byer og bygder, der sandsynligvis ikke ville få tilbudt basale teletjenester på et frit og ureguleret marked. Forsyningspligten kræver at koncessionshaveren, i dette tilfælde Tele Greenland A/S, skal stille basale teletjenester i en given kvalitet og til en overkommelig pris uanset geografiske placering. Hvad er så de basale teletjenester, som er med i forsyningspligten? AMI 46 definerede de basale teletjenester som fastnet telefoni, herunder Internet adgang og ISDN. Det skal understreges at det ikke er disse tjenester ikke alene behøver at være finde i forsyningspligten. F.eks. er bredbånd Internet etableret i 82 byer/bygder/stationer, så den tjeneste er den mest sandsynlige, der skal tilføjes til ydelser under forsyningspligten, så den kan tilbydes i en given kvalitet og til en overkommelig pris. I flg. interview med Tele Greenland A/S vicedirektør Steen Montgomery-Andersen og ud fra Gorm Winther 47 ligger forsyningspligtunderskuddet på omkring Kr mio. Jeg har fået tilladelse til 45 Ementor, p AMI, p Gorm Winther, p

30 at skrive at, også fordi jeg selv opfatter det sådan, at forsyningspligtunderskuddet dækker en del af dødvægtstabet, som samfundet taber ved et monopol marked TELE GREENLAND A/S nuværende struktur samt organisation. Tele Greenland A/S er den eneste udbyder af telefoni-, internet-, mobiltjenester og faste kredsløb med bl.a. transmission af lyd og billeder mellem byer/bygder og andre lande. Derfor besidder Tele Greenland A/S stadigvæk et nærmest 100 % lovfæstet og de facto monopol på levering af telekommunikationsydelser til det grønlandske samfund. 48 Dvs. hvis man siger telekommunikation vil man tænke direkte på Tele Greenland A/S. Tele Greenland A/S med sit udbud af teletjenester er på højde med andre vestlige lande. Tele Greenland A/S ejes 100 % af Grønlands Selvstyre og via bestyrelsen og ledelsen styrer virksomheden. TELE POST, som er Tele Greenland A/S og Post Greenland A/S beskæftiger ca. 600 medarbejder, hvoraf ca. 70 % i selve Tele Greenland A/S divisionen. 49 Organisationsformen er en linieorganisation med tilhørende stabsfunktioner. TELE POST er delt op tre divisioner, som er Post, Tele division, som er en udadvendt division som beskæftiger sig med private og erhvervs kunder og Tele s teknisk division, som sørger for anlæg og drift af anlæg. Nedenfor kan organisationsdiagrammet ses. 48 Ementor, p AMI, p

31 6.1.5 Tele markedet Det grønlandske marked for telekommunikationen ligner ikke de andre telemarkeder i vestlige lande og derfor tages der hensyn til diskussionen om hvordan teleinfrastruktur, trafikkapacitet og teletjenester i Grønland kan optimeres og organiseres. Grunden til at det grønlandske marked er forskelligt fra andre lande er at Grønland er et km² stort land, hvoraf km² er isfrit. Fra Kap Farvel til Kap Morris Jesup, som er det sydligst- og nordligst punkter, er der km. Der bor mennesker, fordelt på i byerne og 8733 i bygderne, pr. 1/ og ud fra det isfrit land er befolkningstætheden på 0,136 pr. km². Der er pr. 1/ husstande i Grønland fordelt i 17 byer og 60 bygder. Ca. 25 % af det samlede befolkning bor i hovedstaden Nuuk og ca. 9 % af befolkningen og befolkningstallet i bygderne varierer fra 50 til 500. Som man kan se er der ret stort spredning befolkningsmæssigt med stor koncentration i Nuuk og Sisimiut om befolkning, boliger osv

32 6.1.6 Tjenester og produkter Tele Greenland A/S tjenesteudbud udgør i dag af telefoni, mobiltelefoni, Internet til både private (Dia lup, ADSL) kunder og erhvervskunder (VPN og MPLS), faste kredsløb til TV og radio, satellittjeneste og kystradiotjeneste. Telefonitjenesten er den der er mest spredt ud til beboede steder, fordi det er en basal teletjeneste som er med på forsyningspligten i koncessionen, men der er flest abonnenter i mobiltjenesten. Der er pr telefonlinjer/-abonnenter, mobilabonnenter (post og prepaid) og ADSL (internet) abonnenter. Udviklingen i fordeling af abonnenter i forskellige tjenester har været således at telefonitjenesten, som har haft flest abonnenter har været stagnerende siden mobiltjenesten kom på telemarkedet og har nu færre abonnenter end mobiltjenesten. På figuren 52 kan man se at mobiltjenesten har størst omsætning med Internettjenesten på andenpladsen, telefonitjenesten på tredje og faste kredsløb som sidst. Bemærk stigningen på Internettjenesten. 51 Tele Greenland A/S Årsrapport for Tele Greenland A/S Årsrapport for

33 6.1.7 Prissætning og takststruktur Overordnet skal Tele Greenland A/S i sin prissætning finde en balance mellem på den ene side kravet om, at Tele Greenland A/S skal drives driftsøkonomisk forsvarligt, som ikke skal have offentligt tilskud, og på den anden side kravet om, at Tele Greenland A/S i henhold til sin koncession har pligt til at tilbyde alle og enhver i Grønland adgang til på rimelige vilkår og til samme pris at få tilslutning til og benytte teleanlægget. Dette indebærer at dækning af visse byer og bygder giver anledning til et forsyningspligtunderskud 53, et underskud der dækkes via krydssubsidiering 54 fra indtægtsgivende byer. Tele Greenland A/S har siden digitaliseringen og indførsel af nye teknologier foretaget jævnligt takstnedsættelser. Takstnedsættelserne er sket på basis af Tele Greenland A/S intern omkostningsanalyse med det formål at fastholde et rimeligt forhold mellem omkostninger og indtægter for hver af de enkelte tjenester. Takstnedsættelserne har ført til stigende forbrug af teletrafik. 55 Da man indførte VPN og MPLS Internettjenesterne i 2002 lancerede man volumetaksering, hvor man bliver takseret for den mængde data man har downloadet. Før ADSL Internet blev indført, som takseret pr. volume, blev Internet forbruget takseret pr. tid. Grundprincipperne i Tele Greenland A/S prissætning tager hensyn til disse rammer: Geografisk hensyn, hvor det er billigst at ringe lokalt og dyrere ringe til andre byer og lande. Omkostningerne til driften radiokæden og satellitsystemet skal dækkes, derfor dyrere at ringe til andre byer og lande. Et hensyn til en rimelig indbyrdes prissætning mellem de forskellige tjenester. Indtægterne fra de respektive tjenester skal så vidt som muligt dække de respektive tjenesters omkostninger. Argumentet herfor er ønsket om at opnå en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig brugeradfærd, således krydssubsidiering mellem de enkelte tjenester minimeres. 53 Ementor, p. 44 (bilag) 54 Krydssubsidiering: Dækning af uprofitable områder med indtægter fra en profitable område 55 Ementor, p. 5 (oversigt)

34 Tele Greenland A/S gennemfører hvert år en omkostningsanalyse hvorledes indtjening og omkostninger fordeler sig på de enkelte tjenester. I denne analyse beregnes den enkelte tjeneste andel af samlede omkostninger og der foretages en fordeling af variable og faste omkostninger. Tele Greenland A/S variable omkostninger er defineret som omkostninger, hvis størrelse afhænger af produktionen/afsætning målt i mængder, der varierer i forhold til mængden. Det faste omkostninger er dem ikke ændrer sig ifølge af ændringer i mængden. For Tele Greenland A/S fordeler sig disse omkostninger, ligesom en normal teleoperatør, 85 % faste og 15 % variable. Denne omkostningsanalyse er væsentlig for en synliggørelse af eventuel krydssubsidiering mellem forskellige tjenester. Tele Greenland A/S takserer indenfor de enkelte tjenester med udgangspunkt i en allokering af engangsomkostninger, som evt. skal dække de faste omkostninger og løbende omkostninger. Takseringsstruktur ser således sådan ud: Oprettelsesafgift, som er et engangsbeløb, der betales ved oprettelsen af et abonnement, som afspejler det omkostninger ved at oprette abonnementet. Disse omkostninger kan være opsætning af abonnementet i telefoncentralen og administrative behandling af abonnementsbestillingen. Abonnementsafgift er en løbende, men fast, afgift, der beregnes på grundlag af kundens andel af omkostningerne ved anlæg og drift af den del af nettet som er Tele Greenland A/S s. Trafiktakst er en tids- eller volumebestemt trafiktakst for den trafik, som Tele Greenland A/S ekspederer. Taksten skal afspejle det omkostninger anlæg og drift af trafikmaskinen koster for Tele Greenland A/S. På ADSL Internettjeneste området er der nu 4 produkter, som er prisfastsat med forskellige indhold på abonnementsgebyret. På ADSL Basic indeholder abonnementsbyret kun til at dække løbende, men faste afgifter. Mens på det 3 andre, ADSL Silver indeholder abonnementsgebyret til også at dække hurtigere forbindelse mens på det to sidste ADSL Gold og ADSL Premium indeholder

35 abonnementsgebyret udover til at dække det løbende, men faste afgifter også og hurtigere forbindelse indeholder forbrug til et bestemt volume. Priserne kan ses her: 56 Jeg skal her prøve at regne priselasticiteten ude fra mobil- og internettjenester pga. at den første er ikke med, derefter prøve at sætte en Lerner Index of Monopoly på Tele Greenland A/S ude fra pris elasticiteterne. Jeg bruger prishæfter fra 1/ og fra 1/ samt Tele Greenland A/S årsrapport for og for for netto omsætninger for disse tjenester Priserne og omsætningerne i 2006 for disse tjenester: Mobil: Pris(P1): 1,07 kr/min nettoomsætning(q1): tkr Internet: (gennemsnit ude fra dag- og nattakst) Pris(P1): 0,51 kr/mb nettoomsætning(q1): tkr

36 Priserne og omsætningerne i 2008 for disse tjenester: Mobil: Pris(P2): 0,99 kr/min nettoomsætning(q2): tkr Internet: (gennemsnit ude fra dag- og nattakst) Pris(P2): 0,42 kr/mb nettoomsætning(q2): tkr Priselasticitet fra 2006 til 2008 på mobilefterspørgsel beregnes til: % Q / % P = 13,3 % / -7,5 % = -1,77 Priselasticitet fra 2006 til 2008 på internetefterspørgsel beregnes til: % Q / % P = 82,3 % / -17,6 % = -4,68 Ude fra tallene på priselasticitet, kan det konkluderes at begge ydelser er elastiske, selvom begge er monopolistiske ydelser, og det viser at ydelserne er følsomme, så hvis der sker en prisstigning vil forbruget falde. Ude fra begge disse priselasticitets tal kan vi nu beregne indekset (Lerners Index of Monopol) på Tele Greenland A/S monopol magt på disse 2 tjenester. Formlen lyder på L = -1 / E. På mobiltjenesten ligger indeksen, beregnet ude fra 2006 til 2008, på 0,56 mens på Internettet er på 0,21. Disse 2 tal viser at Tele Greenland A/S ikke har så meget monopol magt på disse 2 tjenester, forstået på den måde at Tele Greenland A/S ikke udnytter sin monopol på disse 2 tjenester. Hvis ydelserne har været uelastiske ville indekset være højere Delkonklusion Tele Greenland A/S er et produkt af politiske målsætninger (som ikke er nedskrevet, men er ad hoc), som daværende Hjemmestyre havde. Først over Hjemmestyret GTO i 1987 med tilhørende televæsen og navngav organisationen NUNATEK. Derefter blev televæsenet omdannet til en

37 selvstændigt nettostyret kvasi-selskab og blev omdøb til Tele Attaveqaatit og til sidst blev omdannet til et aktieselskab, hvor Hjemmestyret og nu Selvstyret ejer alle aktierne. AMI har bud på de politiske målsætninger til at være: Telekommunikationen skal bidrage til at binde Grønland sammen som nation, alle og enhver i Grønland skal have adgang til teletjenester på rimelige og lige vilkår, informations- og kommunikationsteknologi skal udnyttes maksimalt i der grønlandske samfund og komme alle byer og bygder til gode samt at Tele Greenland A/S skal drives og finansieres på forretningsmæssige vilkår og ikke skal have offentlige tilskud. Disse målsætninger er hent ude fra førnævnte love, forordninger og bekendtgørelser. Tele Greenland A/S fik ude fra bekendtgørelsen til at have koncession på telekommunikationstjenester og anlæg samt drift af dem i Grønland, som resulterer i at Tele Greenland A/S har nu 100 % lov befæstet og de facto monopol på telekommunikationstjenester osv. Ude fra koncessionen skal Tele Greenland A/S tilbyde alle og enhver teletjenester til rimelige og lige vilkår. Dette gør at, i flg. interview med Steen Montgomery-Andersen man ikke kan profitmaksimerer, som en normal privat monopolist ville gøre Det regulatoriske setup på telemarkedet i Grønland er unik på den måde at Selvstyret placerer reguleringsenheden i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, som så har en forvaltningsaftale med Tele Greenland A/S, som skal udføre tilsynsopgaver på vegne af regulatøren. Grunden til det er at direktoratet simpelthen ikke har ressourcer og kompetencer til opgaven. Selve reguleringen kan opfattes som en social regulering, som skal sørge for at alle bliver tilbudt teleydelse også på de steder hvor der ellers ikke kan betale sig at opretholde betjeningen økonomisk. Reguleringsmodellen er af en ældre dato, hvor regeringen både er reguleringsmyndighed og ejer. Tele Greenland A/S har en forsyningspligt til at sikre udbud af basale teletjenester til byer og bygder, der med sandsynligvis ikke kan få tilbudt disse tjenester på en ureguleret og frit marked. Disse tjenester er fastnet telefoni og Internet. Denne forsyningspligt er resultat af 3 i bekendtgørelsen om koncession for Tele Greenland A/S. I flg. interview af Tele Greenland A/S vicedirektør Steen Montgomery-Andersen samt fra Gorm Winther s Den glemte lære om det naturlige monopol i Grønland udgør forsyningspligtunderskuddet på ca mio. kr. om året. Dette forsyningspligtunderskud kan være en del af det såkaldte dødvægtstab, som er nævnt før

38 Telemarkedet i Grønland er et stort område på ca. 2,2 mio. km² stort land med ca indbyggere fordelt på 81 byer/bygder/stationer. Der er stort spredning befolkningsmæssigt med stor koncentration i Nuuk og Sisimiut med hhv. 25 % og 9 %. Af tjenester udgør mobiltelefoni og Internettet det største og omsætter ca. 2/3 af virksomhedens omsætning, men fastnet telefoni, som er med i forsyningspligten, er den mest udbredt. Tele Greenland A/S skal i sin prissætning finde en balance mellem på den ene side kravet om, at Tele Greenland A/S skal drives driftsøkonomisk forsvarligt, som ikke skal have offentligt tilskud samt at virksomheden skal udbyde sine tjenester på rimelig og lige vilkår til alle og enhver. Dette gør at det steder, som er dækket af forsyningspligt, dækkes omkostningsmæssigt fra indtægtsgivende byer via krydssubsidiering. Grundprincipperne i prissætningen er at det er dyrere at ringe til det andre byer/lande end at ringe lokalt pga. at man skal dække radiokædens og satellitsystemets omkostninger. Tele Greenland A/S omkostninger fordeler sig som en normal forsynings virksomhed, 85 % til faste omkostninger og 15 % til variable omkostninger. Og dette gør Tele Greenland A/S til at være et naturligt monopol ude fra beskrivelsen af det. Tele Greenland A/S takseringsstruktur er at man skal betale en oprettelsesafgift og en abonnementsafgift samt derefter en pris på selve forbruget. Denne form for prisfastsættelse kan sammenlignes med two-part tariff, hvor engangsprisen, som er oprettelsesgebyret skal være større end gebyret for brug af enheden. Denne gælder normalt hos Tele Greenland A/S, hvor oprettelsesafgiften plejer at være højere end abonnementsafgift. Intertemporal prisdiskrimination har også været brugt til selve oprettelsesafgiften mht. indførelse af Internettet, hvor så den blev sat ned nogen tid efter, men jeg tror at det var for at dække opstart udgifterne. Mht. ADSL priserne bruger man 2. grads pris diskrimination, dvs. jo flere mængde des billigere, på selve abonnementsprisen på det forskellige ADSL produkter. F.eks. en Gold produkt til Kr. 595 pr. måned, incl. 2 GB, hvor MB prisen i selve prisen vil udgøre ca. 30 øre mens på en Premium produkt til Kr. 995 pr. måned, incl. 6 GB, vil MB prisen udgøre ca. 17 øre. Jeg foretog en priselasticitets analyse på mobiltjeneste og Internet og kom til det resultat at priselasticitet på det 2 produkter er hhv. -1,77 og -4,68, som viser at begge tjenester er følsomme mht. elasticitet, selvom begge produkter er under monopol. Prisstigning vil resultere at forbruget vil

39 falde Derefter ude fra priselasticitet regnede jeg Tele Greenland A/S monopol magt på disse to tjenester og resultatet viste, at Tele Greenland A/S ikke har så meget magt eller udnytter ikke sin monopol til at kræve højere priser. Dette viser også, at man følger koncessionens regel om at alle og enhver skal have adgang til disse tjenester på rimelige og lige vilkår. 6.2 Liberalisering af telesektoren for og imod. For eller imod liberaliseringen af telesektoren præsenteres her, hvor jeg vil begynde med Konkurrencenævnets anbefaling og deres argumentation med deres anbefaling. Derefter vil jeg præsentere Gorm Winther s anbefaling om ikke at liberalisere telesektoren og hans argumentationer med hans anbefaling. Til sidst præsenteres liberaliseringen af telekommunikation på Færøerne For liberalisering af telesektoren Siden 1980 erne begyndte man at liberalisere telemarkedet i andre lande og i liberaliserede man fastnettelefoni i Danmark. I Grønland har også liberaliseringen af telemarkedet været nævnt mange gange, specielt fra erhvervslivet, som man kan læse på problemformuleringen. Men i dette afsnit vil jeg præsentere Konkurrencenævnets anbefaling. På Konkurrencenævnets konkurrenceredegørelse for 2009 anbefales der at telekommunikationen skal så vidt som muligt liberaliseres, fordi et alt for stift monopolistisk system med alt for høje priser på teleydelser stærkt 62 forringer samfundsudviklingen, hvor borgere osv. afholdes fra at udnytte vidensamfundets mange fordele. Befolkningen i andre lande tilbydes nemmere og billigere adgang til Internettet. Monopolet er for længst gået bort fra de nordiske lande og udviklingen af telekommunikationen kan opnå ved at liberalisere. Konkurrencenævnets anbefaling argumenteres bl.a. ude fra Professor Melody s betragtninger om velfungerende telemarked. 63 Et velfungerende marked er efter Professor Melody et marked, hvor det er nemt at komme ind og ud igen. Et marked hvor ingen virksomheder har dominans, dvs. ingen monopolindflydelse. Et marked hvor ingen samfundsmæssige interesser er tilgodeset. Et marked hvor det er nemt at få informationer Konkurrencenævnets konkurrenceredegørelse, 2009, p Konkurrencenævnets konkurrenceredegørelse, 2009, p

40 Telesektoren har været betragtet som et marked, hvor konkurrencemarkedet ikke kunne fungere effektivt, fordi telemarkedet har været betragtet som et naturligt monopol pga. specielle samfundsinteresser der skal tilgodeses og barrierer som er karakteriseret ved høje investeringsomkostninger, høje faste omkostninger og betydelig potentielle stordriftsfordele, som gør at enten flere udbydere ikke vil betyde lavere priser og at det kun vil betale sig med kun en udbyder. For at øge effektivitet og innovation er det vigtig med en liberalisering af telemarkedet, lyder det fra Melody. Ovennævnte barrierer, som er unik for telemarkedet, kan minimeres ved at regulere dem ifølge Melody. Der kræves en teleregulering, hvis der skal komme andre teleudbydere på markedet. Reguleringen skal også hindre at der kommer en asymmetrisk markedsstruktur med få stor og mange små aktører. Konkurrencenævnet er glad for Landstingsforordning nr. 17 d. 20/ om telekommunikation og teletjenester, som bl.a. indeholder en 2 som muliggøre en liberalisering på trådløs adgang til Internettet i samme bygd/by. De finder forordningen som en gradvis liberalisering af telemarkedet og sætter disse lov bemærkninger til forordningen som anbefaling: En liberaliseringspolitik, som tilpasses såvel markedsforholdene som den teknologiske udvikling. Adgangen for tjenesteudbydere til at benytte teleinfrastrukturen skal sikres regulatorisk med hensyn til priser, udveksling af trafik hvis der er mere end en udbyder så kunderne kan kommunikere med hinanden. En forsyningspligt skal sikre maksimal priser til brugerne. Liberaliseringen skal ske i en kontrolleret omfang med hensyn til en smidigere og mere omstillingsparat telesektor. Det kortsigtede strategiske mål er, at der skal gennemføres en tjenesteliberalisering af adgangen til at udbyde en internettjeneste. Konkurrencenævnet forstår disse lovbemærkninger som at der skal både være infrastrukturkonkurrence og tjenesteudbyderkonkurrence på telemarkedet. For infrastrukturkonkurrence mener de at målet enten er at nye aktører stiller med sit eget infrastruktur i bl.a. form af trådløs netværk eller en kabel netværk. Men de forstår også at telekommunikationsinfrastrukturen mellem bygder, byer og udlandet ikke kan liberaliseres, som også står i forordningens 2, stk

41 Ude fra lov bemærkningen til forordningen forstås tjenesteudbyderkonkurrencen som en udbyder med f.eks. internettjeneste som en gensælger af tjenesten, som så skal bruge koncessionshaverens telenet. Det skal forstås at udbuddet skal foregå i den samme bygd eller by. Konkurrencenævnet nævner også den liberaliserede marked for teleterminaludstyr, som er nævnt i kapitel 4 om indførelse af monopol i Grønland og i kapitel om det politiske mål osv Imod liberalisering af telesektoren I forbindelse diskussionen om liberaliseringen af telemarkedet i Grønland er der også kommet modstandere af ideen, mest pga. det med at Grønland er alt for stort område med for at få befolkning, at der kun kan være en teleudbyder og hvis liberaliseringen kommer, vil befolkningen i mindre byer og bygder blive ramt, jf. kommentarer i problemformuleringen. En konkret samfundsforsker, som stadigvæk forsker det grønlandske samfund har skrevet et indlæg til en telekommunikationskonference Serraneq 2004 der hedder Den glemte lære om det naturlige monopol i Grønland, et indlæg som i flg. min mening en modspiller til en evt. liberalisering af telemarkedet i Grønland. Om liberaliseringen skriver han om at idealet med liberaliseringen er verdensfjerne skrivebordsøkonomers 64 forestillinger om et marked under fuldkommen konkurrence med så mange sælgere og købere, som ved liberalisering kan sænke omkostninger og priser. Men virkeligheden er noget andet i Grønland, hvis vi skal kigge på liberaliseringen af indenrigsflytrafikken i Grønland i 2001, der reelt aldrig blev til en liberalisering, fordi der stadigvæk kun er en udbyder på det liberaliserede ruter. Liberalisering betyd også at det ikke liberaliserede ruter har man lavet nogen servicekontrakter med Selvstyret, således at Selvstyret på at betale en del af udgifterne til disse underskudsgivende ruter. To væsentlige problemer med privatisering nævnes, som er rent seeking og cream skimming. Rent seeking betyder at der vil være aktører, som ser en personlig gevinst i at presse på politisk for at få gennemført privatiseringer. Gevinsterne kan være bedre indkomst, større formue og 64 Gorm Winther, Den glemte lære om det naturlige monopol i Grønland, p

42 privilegier man kan opnås ved ejerskab eller ledende stilling i et privatiserede selskab. Der var en del spekulationer om privatiseringen af KNI, hvor ledende medarbejder fik tilbudt aktier til en diskutabel pris 65. Cream skimming betyder en udskillelse en overskudsgivende aktivitet fra en offentlig virksomhed til en enten en ny oprettet privat virksomhed eller en eksisterende privat virksomhed. Man kan sige at samfundet beholder narhvalskødet, men det private investorer får narhvalens mattak 66. Når en overskudsgivende enhed, som før har dækket omkostninger for det underskudsgivende aktiviteter, bliver udskilt til det private vil den underskudsgivende aktivitet fremover finansieres af samfundets via skatter og afgifter eller brugerbetaling.. Gorm Winther beskrev også forskellen mellem et privat monopol selskab og en offentlig monopol selskab. Et privat monopol selskab er en kapitalstyret virksomhed mens en offentlig monopol selskab er en behov styret virksomhed. Behov styret virksomhed skal sikre forbrugerne adgang til billige varer og tjenester, også på det områder hvor de private ikke finder profitable at gå ind. Monopolets ulemper er velkendte og er beskrevet i teorier. Ved fastsættelse af priser i et monopol marked hænger det sammen med lavere mængde og højere priser end under fuldkommen konkurrence. Dette leder til en velfærdstab hos forbrugerne, fordi samfundets overskud omfordeles fra forbrugerne til producenten. Den monopolistiske virksomhed kan også have politiske indflydelse på den afgørelse som vedrører monopolistens virksomhed, fordi virksomhedens personale er uddannet på det branche og kan have videns monopol mht. branchen. Monopolet fordele skal heller ikke glemmes. Naturlige monopoler kan agere billigere alene end 2 eller flere virksomheder kan agere på markedet. I det offentlige monopol virksomheder er der andre målsætninger end profitmaksimering, som kan være bedre service, forsyningssikkerhed og reduktioner af priser. 65 Gorm Wibther, p Narhvalkødet koster ca. 60 kr/kg, mens dets mattak koster 340 kr/kg i butikkerne

43 I en lille økonomi hvor virksomhederne har stordriftsfordele, kan faldende pris til sidst ende med den ene virksomhed, som kan dække sine gennemsnitlige omkostninger. Alle andre virksomheder med højere gennemsnitlige omkostninger vil gå nedenom, man vil stå tilbage med et naturligt monopol. Naturlige monopoler findes indenfor områder, hvor de faste omkostninger er højere end de variable, som er typisk i en forsyningsvirksomhed. Gorm Winther bemærker fra en benchmarking analyse af Tele Greenland A/S og det canadiske NorthWestel, som opererer i et stort område med ca indbyggere, hvor telemarkedet er liberaliseret (samme klima osv.) som AMI har publiceret. Han bemærker fra analysen at mobiltelefoni har en højere udbredelse i Grønland og at det konkluderes at man ikke kan effektivisere, reducere omkostninger og reducere taksterne ved at liberalisere telemarkedet i Grønland. Et gæt kunne være er at Tele Greenland A/S er et naturligt monopol, der klarer sig bedre end et lignende naturligt monopol i Canada. Hvis der skal liberaliseres, så er det reelt set kun Nuuk og Sisimiut, der er rentable og privatiseringsegnede, mens de andre byer/bygder er omfattet af et forsyningspligtsunderskud. Og det underskud var på omkring mio. kr. Til sidst skal en evt. liberaliseret telemarked reguleres offentligt. Og sådan en offentlig regulering er ikke så nemt at få til at fungere blandt andet pga. at det tager tid at udvikle politiske og administrative traditioner og samarbejde mellem politikere og embedsmænd i et to sproget samfund. 67 Hertil kommer det store personale udskiftning i selvstyreadministrationen. Der skal være tilstrækkeligt kompetence til stede i den regulerings instans, og problemet er beholde disse kompetente personaler i flere år. I flg. Ementor 68 vil denne regulerings instans bemandes med 7-10 akademiske medarbejdere og instansen vil koste Kr. 5 mio. til Kr. 10 mio. at etablere samt tilsvarende beløb til årligt drift af instansen Delkonklusion Konkurrencenævnet anbefaler en gradvis liberalisering på telekommunikationsområdet med det argumentation om at alt for stift monopolistisk system med alt for høje priser forringer 67 Gorm Wibther, p Ementor, p

44 samfundsudviklingen, hvor befolkningen afholdes fra at udnytte teknologien maksimalt. De argumenterede samtidig ude fra Professor Melody s betragtninger om et reguleret privatisering af telemarked. Et liberaliseret telemarked bedre udsigter med at øge effektiviteten og bedre innovation, lyder det fra Melody. Konkurrencenævnet betragter lovbemærkningerne til den ny landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester som en gradvis liberalisering af telemarkedet i Grønland, selvom den kun indeholder en mulig liberalisering på trådløs adgang til Internettet i samme by/bygd, hvor man også skal bruge koncessionshaverens infrastruktur. Forordningen muliggør ikke at liberalisere selve teleinfrastrukturen mellem byer, bygder og andre lande. Gorm Winther har i sin artikel om den glemte lære om naturlige monopol i Grønland ikke anbefalet en liberalisering af telekommunikationsområde pga. størrelsen af landet med for få indbyggere og at hvis man liberalisere ville man ramme det byer/bygder, hvor der sandsynligvis ikke betale sig at opretholde en ureguleret og frit marked. Han mener at liberaliseringen, som er idealet for verdensfjerne skrivebordsøkonomer, ikke egner sig til Grønland. Som eksempel tog han liberalisering af indenrigsflyruten i Grønland, hvor man måtte lave service kontrakter, udgift for landskassen, til det ruter der ikke kan betale sig at opretholde. Gorm Winther præsenterer også forskellen mellem en privat og offentlig monopol, hvor den private er kapitalstyret og det offentlig er behovsstyret. Dette kan også ses på min analyse af priselasticiteten, som en slags anerkendelse af en offentlig monopol. Gorm Winther mener at man ikke kan etablere flere end en telekommunikations virksomheder pga. alt for stort omkostninger og at der kun kan være en telekommunikation virksomhed. Hvis der skal liberaliseres, så er det reelt kun Nuuk og Sisimiut, der er rentable og privatiseringsegnede, mens de andre må have dækket deres forsyningspligtunderskud på ca mio. kr. Til sidst skal en liberaliseret telemarked skal også reguleres offentligt med tilstrækkeligt kompetence og med personale der ikke skal skiftes ud så tit. Sådan en instans skal kunne bemandes med 7 10 akademikere plus div. personale og etableringen ville koste ca mio. kr. samt tilsvarende beløb til årligt drift

45 6.3 Fordele og ulemper ved telesektorens monopol, tjeneste liberalisering og fuld liberalisering Ementor har i sin bilagsrapport til Teleredegørelse kommet med visioner og 3 fremtidsscenarier med fordele og ulemper. Disse fordele og ulemper er delt ud i regulering, brugere og Tele- og IT sektor. Det 3 fremtidsscenarier er eneretskoncession, tjenesteliberalisering og fuld liberalisering Fordele og ulemper ved monopol Ved eneretskoncession bruger man det samme situation som i dag. Men det ville være hensigtsmæssigt, i flg. Ementor, at der specificeres på forsyningspligten om hvad den skal indeholde og at der skal tages højde for det allerede vedtagne liberaliseringer, der er foretaget terminalområdet. Dette vil kræve en modernisering af lovgivning på området og specificering af koncessionen. Man skal overveje at gøre reguleringsinstansen uafhængigt af Tele Greenland A/S. Endeligt skal fortsættelse af monopol status kræve en gennemsigtighed af Tele Greenland A/S drift for at højne offentlighedens tiltro til virksomheden. Fordele og ulemper ved sådan en eneretskoncession: Ementor, p

Til besvarelsen af dine spørgsmål har jeg indhentet informationer hos Telestyrelsen og TELE-POST.

Til besvarelsen af dine spørgsmål har jeg indhentet informationer hos Telestyrelsen og TELE-POST. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her Besvarelse

Læs mere

Fastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet

Fastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet AFGØRELSE Sags nr. 2015-1893 26-06-2015 Fastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet N A L U N A A R A S U A R T A A T E Q A R N E R M I A Q U T S I S U T T E L E S

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester

Høringssvar vedr. forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester Direktoratet for Boliger og Infrastruktur Postboks 909 3900 Nuuk 13. marts 2006 TTO Høringssvar vedr. forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester Der henvises til Direktoratets

Læs mere

Nalunaarasuartaateqarnermi Aqutsisut Telestyrelsen. Telefagligt Forum. 27. august 2014

Nalunaarasuartaateqarnermi Aqutsisut Telestyrelsen. Telefagligt Forum. 27. august 2014 Nalunaarasuartaateqarnermi Aqutsisut Telestyrelsen Telefagligt Forum 27. august 2014 Agenda u Velkomst u Præsentation af Telefagligt Forum u Status på Liberaliseringsprocessen u Indlæg fra TELE-POST u

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Et monopol de neres som et marked hvor kun én virksomhed opererer. (a) Virksomheden bestemmer prisen p for godet. Herefter beslutter forbrugerne hvor meget de efterspørger og output

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Opgaver til kapitel 5 Opgave 1 It virksomheden XIP har netop lanceret et nyt banebrydende it ledelsesværktøj til mindre virksomheder. Systemet er modulopbygget omkring

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi har indtil nu fokusret på markeder med fuldkommen konkurrence: Virksomheder tager prisen for given. 2. Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen

Læs mere

Vejledning om liberalisering

Vejledning om liberalisering Nalunaarasuartaateqarnermi Aqutsisut Telestyrelsen National Telecom Agency Vejledning om liberalisering Vejledning om liberalisering til teleforordningens 2 Vejledning 22-06-2014 Sags nr. 2014-097749 Dok.

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen p. Forbrugere tager derefter pris for givet og output bestemmes ved efterspørgselsfunktion D(p). (b) - eller

Læs mere

I den forbindelse iværksættes en høring vedrørende en eventuel ny forsyningspligtregulering.

I den forbindelse iværksættes en høring vedrørende en eventuel ny forsyningspligtregulering. Debatoplæg Forsyningspligtanalyse 2006 Debatoplæg om en fremtidig regulering af forsyningspligt på teleområdet 10. marts 2006 Anmodning om høringssvar Den gældende lovgivning på teleområdet indeholder

Læs mere

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Analyse: Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af postområdet indgår i

Læs mere

STRATEGI FOR TELE-POST

STRATEGI FOR TELE-POST STRATEGI FOR TELE-POST 2017 2020 Ass. / Foto: Mads Pihl Ass. / Foto: Lars Svankjær Vision TELE-POST bringer verdenen tættere på Mission TELE-POST skaber national sammenhængskraft som pålidelig leverandør

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Rimelig anmodning om samtrafik på Ethernet VPN og WDM bølge over søkablet

Rimelig anmodning om samtrafik på Ethernet VPN og WDM bølge over søkablet AFGØRELSE Sags nr. 2015-388 26-06-2015 Rimelig anmodning om samtrafik på Ethernet VPN og WDM bølge over søkablet N A L U N A A R A S U A R T A A T E Q A R N E R M I A Q U T S I S U T T E L E S T Y R E

Læs mere

Revision af det centrale EUregelsæt

Revision af det centrale EUregelsæt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 362 Offentligt Revision af det centrale EUregelsæt på teleområdet Teknisk gennemgang for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 27. september

Læs mere

Medlem af Naalakkersuisut for Natur, Miljø og lusütsomrádet Postboks 1614 3900 Nuuk Atuisartoqarnermut Unammilleqatigiinnermullu Aqutsisoqarñk Forbruger- og Konkurrencestyrelsen Henvendelse fra Konkurrencenævnet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 15 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 14 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 1 behandlede udelukkende en

Læs mere

(Medlem af Inatsisartut Kalistat Lund, Inuit Ataqatigiit)

(Medlem af Inatsisartut Kalistat Lund, Inuit Ataqatigiit) 30. maj 2016 FM2016/119 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en klar ejerstrategi for Telepost A/S inden sommeren

Læs mere

5. november 2017 EM2017/109 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

5. november 2017 EM2017/109 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om telekommunikation og teletjenester. (Naalakkersuisoq for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur

Læs mere

24. maj 2016 EM2016/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. maj 2016 EM2016/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. maj 2016 EM2016/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning KNI A/S virksomhed er reguleret i landstingsforordning nr. 4 af 6. juni 1997 som ændret ved landstingsforordning

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 17. marts 2006 FM 2006/21 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Baggrunden for forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004, der trådte i kraft den 1.

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Xx august 2016 Bemærkninger til lovforslaget EM 2016/xx Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog i 1993 at oprette et boligselskab til at administrere Selvstyrets udlejningsboliger. En

Læs mere

18. august 2017 EM 2017/109. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om telekommunikation og teletjenester. Kapitel 1 Eneretsbestemmelser

18. august 2017 EM 2017/109. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om telekommunikation og teletjenester. Kapitel 1 Eneretsbestemmelser 18. august 2017 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om telekommunikation og teletjenester Kapitel 1 Eneretsbestemmelser 1. Grønlands Selvstyre har eneret på udbud af teletjenester i, til

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 15 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 14 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 1 behandlede udelukkende en

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

Mikro II, Øvelser 4. 0, 002x 1 + 0, 0034x 2 = 100

Mikro II, Øvelser 4. 0, 002x 1 + 0, 0034x 2 = 100 Mikro II 018I Øvelser 4, side 1 Mikro II, Øvelser 4 1. To virksomheder konkurrerer på et marked, hvor forbrugernes efterspørgsel er tilnærmelsesvis lineær, og hvor der maximalt kan sælges 100000 enheder,

Læs mere

Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel.

Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. Side 1 af 5 Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. I medfør af l, 4 og 13 i Lov for Grønland nr. 943 af 23. december 1986 om el, vand og varme,

Læs mere

Mikro II, Øvelser 1. a 2bx = c + dx. 2b + d

Mikro II, Øvelser 1. a 2bx = c + dx. 2b + d Mikro II 2018I Øvelser 1, side 1 Mikro II, Øvelser 1 Det præcise forløb af øvelsestimerne aftales på holdene. Det gælder dog generelt, at der kræves aktiv deltagelse fra de studerende. Bemærk, at sidste

Læs mere

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 09. maj 2016 EM2016/xxx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (isog vandeksportloven)

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Lov om sikkerhed i net- og informationssystemer i transportsektoren 1)

Lov om sikkerhed i net- og informationssystemer i transportsektoren 1) LOV nr 441 af 08/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 14. maj 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2017-4685 Senere ændringer

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 20. december 2005 VM 2006/13 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Det nuværende regelgrundlag for udøvelse af havnemyndighed er 1 i Hjemmestyrets bekendtgørelse

Læs mere

11/10/2017 Ny rapport giver fire bud på fremtidens forsyningssektor - Altinget: forsyning

11/10/2017 Ny rapport giver fire bud på fremtidens forsyningssektor - Altinget: forsyning ƒforsyning Ny rapport giver re bud på fremtidens forsyningssektor Klaus Ulrik Mortensen 11. oktober 2017 kl. 3:00 0 kommentarer (Foto: Colourbox) SCENARIER: En statslig multiforsyning, som styrer hele

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.06.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0677/2009 af Maria Luise Rau, tysk statsborger, om det spanske elselskab Iberdrolas opkrævning

Læs mere

11. august 2006 EM 2006/10 10. maj 2006 FM 2006/24 Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

11. august 2006 EM 2006/10 10. maj 2006 FM 2006/24 Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 11. august 2006 EM 2006/10 10. maj 2006 FM 2006/24 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: På Forårssamlingen 2004 fremlagde Landsstyret Teleredegørelse for Grønland

Læs mere

7 Virksomhedens markedssituation

7 Virksomhedens markedssituation 7 Virksomhedens markedssituation Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: Forklare efterspørgselsfunktionen Forklare prisens betydning for efterspørgslen. Priselasticitet/prisfølsomhed

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAV 1 1.1 Forkert. n vare er rivaliserende, hvis én persons forbrug af varen gørdetumuligtforandrepersoneratforbrugesamevare.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K. Til udvalget fremsendes hermed til orientering: ./.

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K. Til udvalget fremsendes hermed til orientering: ./. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Til udvalget fremsendes hermed til orientering:./. Supplerende grundnotat

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

10. april 2017 EM2017/XX. Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om telekommunikation og teletjenester. Kapitel 1 Eneretsbestemmelser

10. april 2017 EM2017/XX. Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om telekommunikation og teletjenester. Kapitel 1 Eneretsbestemmelser 10. april 2017 EM2017/XX Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om telekommunikation og teletjenester Kapitel 1 Eneretsbestemmelser 1. Grønlands Selvstyre har eneret på udbud af teletjenester i, til og

Læs mere

Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye

Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye Markedsformer i et teoretisk og praktisk perspektiv # Et caseeksempel 1 o r s i d e n Mål for de næste 60 minutter I får nu en Lille smagsprøve på

Læs mere

FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER

FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER TORBEN THORØ PEDERSEN 10. DECEMBER 2018 1 OPGAVE OG KONKLUSIONER Bornholms Regionskommune har bedt Copenhagen Economics om at vurdere

Læs mere

Terminologi i LRAIC-modelnotaterne

Terminologi i LRAIC-modelnotaterne Terminologi i LRAIC-modelnotaterne Nedenstående liste indeholder en oversigt over den terminologi, der vil blive anvendt i de tre LRAIC-modelnotater. Det skal understreges, at terminologien er fastlagt

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0402 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0402 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0402 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Teknologi og Udvikling Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Priselasticitet: Hvordan hænger pris og efterspørgsel

Priselasticitet: Hvordan hænger pris og efterspørgsel Priselasticitet: Hvordan hænger pris og efterspørgsel sammen? (3/3) 299,- kr./stk. 149,- kr./stk. RESUMÉ I tredje og sidste del af den tredelte serie om efterspørgsel går denne artikel i dybden med prisens

Læs mere

UDKAST. til. Bekendtgørelse om infrastrukturforvalteres uafhængighed og uvildighed 1

UDKAST. til. Bekendtgørelse om infrastrukturforvalteres uafhængighed og uvildighed 1 UDKAST til Bekendtgørelse om infrastrukturforvalteres uafhængighed og uvildighed 1 I medfør af 102, stk. 1 og 117, stk. 1 i jernbanelov, lov nr. 686 af 27. maj 2015, fastsættes: Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December

Læs mere

Erik Gaden Jesper Jespersen. Introduktion til. Mikro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Erik Gaden Jesper Jespersen. Introduktion til. Mikro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Erik Gaden Jesper Jespersen Introduktion til Mikro økonomi 2. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til Mikroøkonomi Erik Gaden Jesper Jespersen Introduktion til Mikroøkonomi 2. udgave

Læs mere

Antennelauget Flimmer http://www.flimmertv.dk

Antennelauget Flimmer http://www.flimmertv.dk Antennelauget Flimmer http://www.flimmertv.dk Årsberetning 2011 2012 Digitalisering, ved generalforsamlingen 2011 omtalte vi vores arbejde med at indføre Boxers TV kanaler. Dette blev realiseret i november.

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Aftaler om samtrafik i telesektoren 1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik

Læs mere

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony Emner Kapitel 10 Market Power: y and Monopsony styrke Årsager til at virks. får monopolstyrke Velfærdseffekter af monopolstyrke Monopsoni Chapter 10 Slide 2 Fuldkommen Konkurrence Fuldkommen konkurrence

Læs mere

Lov om infrastruktur for geografisk information 1)

Lov om infrastruktur for geografisk information 1) LOV nr 1331 af 19/12/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. juli 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. KMS-600-00029 Senere ændringer til forskriften LBK

Læs mere

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008 Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere

Læs mere

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage 6.4 Teleanl g.qxd 19-12-2005 19:32 Side 1 Foto: Fyns Amt 6.4 Teleanlæg Amtsrådets mål At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men

Læs mere

Kapitel 1. Anvendelsesområde

Kapitel 1. Anvendelsesområde Inatsisartutlov nr. 9 af 3. juni 2015 om havne Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Anlæg og drift af havne med tilhørende landanlæg, med undtagelse af de i 2 nævnte havne med tilhørende landanlæg, der anvendes

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

V E D T Æ G T E R for KNI A/S Reg.nr. A/S

V E D T Æ G T E R for KNI A/S Reg.nr. A/S V E D T Æ G T E R for KNI A/S Reg.nr. A/S 209.713 1 1.1. Selskabets navn er KNI A/S. Selskabet driver desuden virksomhed under navnene Pilersuisoq A/S (KNI A/S) og PolarOil A/S (KNI A/S). 1.2. Selskabets

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON]

[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON] [Introduction] Goddag mit navn er, og jeg ringer fra Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse blandt danske virksomheder for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Må jeg i den forbindelse have

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser,

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser, Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt FULD TALE Arrangement: Samråd vedr. privatisering af TV 2 (Samrådsspørgsmål J) Åbent eller lukket: Åbent 11. januar 2017 Dato

Læs mere

Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme

Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme og effektiv konkurrence Disruptionrådets sekretariat September 2018 De store globale onlineplatforme er uomgængelige handelspartnere for mange virksomheder verden

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Bestyrelsens beretning for perioden

Bestyrelsens beretning for perioden Bestyrelsens beretning for perioden 01.01.2016 31.12.2016. Indledning: Indledningsvis velkommen til Generalforsamlingen i Mølholm Antennelaug. Velkommen til Jørn Holst fra Stofa, der er vores daglige kontaktperson.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om infrastruktur for geografisk information i Den Europæiske Union 1)

Bekendtgørelse af lov om infrastruktur for geografisk information i Den Europæiske Union 1) LBK nr 746 af 15/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Styrelsen for Dataforsyning

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

Vurdering af den økonomiske risiko ved at overtage Amtsinstitutioner

Vurdering af den økonomiske risiko ved at overtage Amtsinstitutioner Vurdering af den økonomiske risiko ved at overtage Amtsinstitutioner September 2005 1. Indledning og formål Strukturreformen betyder at Kommunerne fremover får mulighed for at overtage driftsansvaret for

Læs mere

Frederikshavn Kommune og bredbånd

Frederikshavn Kommune og bredbånd Frederikshavn Kommune og bredbånd Et forsøg på at lave en status på Bredbånd i Frederikshavn Kommune Mogens Kahr Nielsen, IT chef, Frederikshavn Kommune Status på IT forbindelser i landdistrikterne Her

Læs mere

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand js@strandconsult.dk www.strandreports.com Danmark vs. Grønland Danmark 5,5 millioner mennesker 55 milliarder 12.500 ansatte Mobil basestation

Læs mere

Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen

Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen Indledning Miljøministeren fastsætter regler om betaling for Geodatastyrelsens produkter og ydelser, jf. lov om Geodatastyrelsen

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

EM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

EM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 18-06-2018 EM 2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber (budget- og regnskabsloven) trådte

Læs mere

o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg

o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg PRESSEMØDE 21. april 2015 Boliger o Basis for fremtidens boligpolitik o De 19 principper Fremtidens infrastruktur o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids-

Læs mere

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Omstilling til konkurrence og effektivitet Hvad er opnået via benchmarking og regelforvaltning? Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energitilsynet

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

LIC Bredbåndstelefoni Abonnementsvilkår Februar 2013

LIC Bredbåndstelefoni Abonnementsvilkår Februar 2013 LIC Bredbåndstelefoni Abonnementsvilkår Februar 2013 Tjenestespecifikke abonnementsvilkår for LIC Bredbåndstelefonitjenester gældende i supplement til LIC Mobilics Generelle Vilkår Kort præsentation af

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 4.. september 2007 J. nr. 140-1 Erhvervs- og Færdselskontoret Karoline Lolk Telefon 33 92 33 21 klo@trm.dk Den svenske model

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 6 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede markedsmekanismen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse EUROPA-PARLAMENTET 2004 Retsudvalget 2009 2007/0248(COD) 19.3.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere