BILAG TIL HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB. - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning. 2. udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG TIL HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB. - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning. 2. udgave"

Transkript

1 BILAG TIL HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning udgave

2 Bilag til Håndbog om sundhedsberedskab - en vejledning om sundhedsberedskabsplanlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Sundhedsberedskab, CBRN, sundhedsplanlægning Kategori: Vejledning Sprog: Dansk Version: 2.0 Versionsdato: 31. juli 2007 Format: pdf Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse ISBN trykt version: ISBN elektronisk version: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, august 2007 Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

3 Indhold Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdsparter Sundhedsstyrelsen Statens Institut for Strålebeskyttelse Embedslægeinstitutionen Lægemiddelstyrelsen Statens Serum Institut Center for Biologisk Beredskab Epidemiologisk afdeling Centrale afsnit for sygehushygiejne Giftlinjen Beredskabsstyrelsen Kemisk beredskab Nukleart Beredskab Redningsberedskabet Politiet Politiets Efterretningstjeneste Forsvaret Forsvarets Sundhedstjeneste Flyvertaktisk Kommando Søværnets Operative Kommando Ammunitionsrydningstjenesten Hjemmeværnet Fødevarestyrelsen 17 Bilag 2 Kvalitetssikring Genstandsfelt og datagrundlag Fremgangsmåde 18 Bilag 3 Forslag til evaluering efter hændelser, der har krævet iværksættelse af sygehusets beredskabsplan 20 Bilag 4 Opgaver for Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) 21 Bilag 5 Koordinerende læge (KOOL) 22 Bilag 6 Præhospital indsats Indsatsområdet Alarmering og kommunikation Transport til skadestedet Venteplads Behandlingsprincipper i indsatsområdet Transport fra skadestedet Opsamlingssted Dokumentation og registrering Dokumentation af den enkelte patients behandling Registrering i indsatsområdet 27 Bilag 7 Principper for pakning af ventepladstrailer/container og pakning af Beredskabskorpsets ventepladscontainer 29 Bilag 8 Eksempel på plan for ekstraordinær udskrivning 32 Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

4 Bilag 9 Spredning af lægemiddellagre og medicinsk udstyr 34 Bilag 10 Rationering af lægemidler og medicinsk udstyr 35 Bilag 11 CBRN risiko- og trussels- vurderinger Risikovurdering vedrørende kemiske hændelser i dagligdagen Risikovurdering vedrørende biologiske hændelser i dagligdagen Risikovurdering vedrørende radiologiske hændelser i dagligdagen Risikovurdering vedrørende nukleare hændelser i dagligdagen CBRN trusselsvurdering, tilsigtede hændelser Politiets Efterretningstjeneste Center for Biologisk Beredskab, Statens Serum Institut Sundhedsvæsenets overvågning 52 Bilag 12 Samfundsmedicinske aspekter ved CBRN-hændelser C kemiske hændelser B - biologi: Smitsom eller anden overførbar sygdom R - radiologiske hændelser N - nukleare hændelser 55 Bilag 13 Personlige værnemidler på sygehuse ved CBRN-hændelser 58 Bilag 14 Udstyr til beskyttelse af personale og medpatienter i forbindelse med risiko for eller forekomst af smitsom eller overførbar sygdom 59 Bilag 15 Forslag til iværksættelse af sygehusberedskabsplan vedrørende kemiske hændelser og håndtering af kemisk forurenede patienter 60 Bilag 16 Renseprocedurer for forurenede personer og patienter 62 Bilag håndteringskort om håndtering af kemikalieforurenende personer 64 Bilag 18 Karantæne Karantænecentre Lovgivning og ansvar Planlægning, organisation og iværksættelse Karantænecentrets funktion Karantænecentrets indretning og bemanding anbefalinger, krav og dimensionering 90 Bilag 19 Indretning af ad hoc isolationsfaciliteter 94 Bilag 20 Indretning af isolationsenhed 96 Bilag 21 Flow-chart for rensning af forurenede personer på skadested 102 Bilag 22 Smitteregimer ved biologiske hændelser 103 Bilag 23 R/N-modtagefaciliteter 104 Bilag 24 Skabelon for aktivering af RN-beredskabet 105 Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

5 Bilag 25 Modtagelse af RN-forurenet person på sygehus 106 Bilag 26 Procedure for modtagelse af stråleskadet person på sygehus 107 Bilag 27 Lægers indberetning i forbindelse med terrormistanke 112 Bilag 28 Identifikation af døde: Identifikationsberedskabet (ID-beredskabet) 113 Bilag 29 Vejledning i håndtering af pandemisk influenza Vejledning til sygehuspersonale Vejledning til akut medicinsk koordinationscenter (AMK) Vejledning til embedslæger Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Vejledning til apoteker Vejledning til ambulancetjenesten 161 Bilag 30 Håndtering af døde i en beredskabssituation Dødsfald på skadested Begravelsespladser 169 Bilag 31 Eksempel på informationsmateriale om kriseterapi 170 Bilag 32 Kurser i sundhedsberedskab kursusbeskrivelser Centraliserede traumeorienterede og akut medicinske kurser ALS (Advanced Life Support) EPLS (European Pediatric Life Support) ETC - European Trauma Course ATLS - Advanced Trauma Life Support ATCN - Advanced Trauma Care for Nurses PHTLS Prehospital Trauma Life Support Sundhedsstyrelsens CBRN-kursus for AMK/KOOL-læger og embedslæger Tværfaglig ledelse Kursus for lokale og regionale beredskabsmyndigheder (regionalt totalforsvarskursus) Præhospitalt kursus (tidligere lægeholdskursus) AMK/KOOL kursus Kursus i kriseterapeutisk beredskab Introduktionskursus for al sygehuspersonale Kursus i modtagelse af mange patienter efter ekstraordinære hændelser Kursus i modtagelse af mange patienter efter CBRN- 180 hændelser Lokalt traumeteam kursus Grundkursus i sundhedsberedskab for al personale i den primære sundhedssektor Uddannelsesmatrix, sekundærsektoren Øvelsesformer indhold og formål 187 Bilag 33 Regler og vejledninger 189 Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

6 Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdsparter I sundhedsberedskabet indgår en lang række forskellige myndigheder og organisationer, som beskrives særskilt nedenfor: Sundhedsstyrelsen herunder embedslægeinstitutionen, Statens Institut for Strålebeskyttelse, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut inkl. Center for Biologisk Beredskab, Epidemiologisk afdeling samt Centrale afdeling for sygehushygiejne. Hertil Giftlinjen, Beredskabsstyrelsen, Kemisk beredskab, Nukleart Beredskab, Redningsberedskabet, Politiet inkl. Politiets Efterretningstjeneste. Endeligt Forsvaret med Forsvarets Sundhedstjeneste, Flyvertaktisk Kommando, Søværnets Operative Kommando, Ammunitionsrydningstjenesten og Hjemmeværnet samt Fødevarestyrelsen: 1.1 Sundhedsstyrelsen Opgaver Sundhedsstyrelsen er en styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sundhedsstyrelsens opgaver inden for sundhedsberedskabet vedrører først og fremmest styrelsesmæssige opgaver i forhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets opgaver på området samt sundhedsfaglig rådgivning og vejledning til andre myndigheder m.v. Grundlaget for Sundhedsstyrelsens virksomhed er centralstyrelsesloven og i medfør af denne lov, er Sundhedsstyrelsens centrale opgaver overvågning, rådgivning og tilsyn. Derudover varetager Sundhedsstyrelsen med de lokalt placerede embedslægeinstitutioner en række tilsyns-, overvågnings- og rådgivningsopgaver på sundhedsområdet. Endelig behandler Sundhedsstyrelsen opgaver vedr. planlægning af sundhedsberedskabet, er involveret i konkrete beredskabssammenhænge samt har opgaver relateret til krise- og krigssituationer. Fx har styrelsen i tilfælde af større epidemier eller miljømæssige uheld, som kan have betydning for befolkningens sundhed, et overordnet ansvar på området og kan herunder tage initiativ til udarbejdelse af faglige retningslinier eller anbefalinger m.v. Styrelsen er endvidere fast repræsenteret i National Operativ Stab og International Operativ Stab. Døgnvagt og internetside Der kan opnås adgang til Sundhedsstyrelsen døgnet rundt via embedslægernes døgnvagtsfunktion. Der henvises i øvrigt til internetsiderne og hvor relevante telefonnumre er anført Statens Institut for Strålebeskyttelse Opgaver Statens Institut for Strålebeskyttelse er et institut i Sundhedsstyrelsen. Instituttets opgaver er overvejende af konkret faglig og administrativ karakter inden for lovgivningen om røntgenanlæg, radioaktive stoffer og atomanlæg. Instituttet er den eneste offentlige institution med overordnet ansvar for strålebeskyttelse og med faglig viden og kompetence på hele området. Instituttet refererer fagligt og ressortmæssigt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det er instituttets opgave at sikre, at det for brugere af strålekilder, andre myndigheder og institutioner m.fl. altid er muligt at få korrekte oplysninger og vejledning om egenskaber og skadelige effekter ved ioniserende stråling, herunder tilsigtede anvendelse af radioak- Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

7 tive stoffer så som eksempelvis dirty bombs og om mulige beskyttelsesforanstaltninger. I tilfælde af uheld med nukleare materialer har instituttet veldefinerede opgaver i atomberedskabsorganisationen, der ledes af Beredskabsstyrelsen, jævnfør Plan for det landsdækkende atomberedskab, Beredskabsstyrelsen, oktober Døgnvagt og internetside Statens Institut for Strålebeskyttelse har en vagtordning, således at det hele døgnet er muligt at komme i forbindelse med sagkyndige, der blandt andet har adgang til oplysninger om alle strålekilder i Danmark. Sådanne oplysninger kan være vigtige for en akut indsats over for personer, der er radioaktivt forurenede og/eller har været udsat for ekstern bestråling. Der henvises til internetsiden Embedslægeinstitutionen Opgaver Embedslægeinstitutionen er en del af Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne er placeret decentralt med en embedslægeinstitution i hvert region. Embedslægernes opgave er at: Varetage decentrale, statslige overvågnings-, tilsyns-, og beredskabsfunktioner, samt rådgive lokale myndigheder om sundhedsmæssige forhold. Rådgive lokale myndigheder vedrørende lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold, ligesom embedslægeinstitutionerne inddrages i den lokale sundhedsplanlægning. Løse opgaver inden for områderne smitte- og kontaktopsporing samt forebyggelse af smitsomme sygdomme, miljømedicin og sundhedsplanlægning i relation til beredskabet. Yde sundhedsfaglig rådgivning og bistand til lokale myndigheder bl.a. om smitsomme og andre overførbare sygdomme, samt kemiske stoffer. Rådgive indsatsmyndighederne i en beredskabssituation, herunder særligt om de sundhedsmæssige konsekvenser af den hændelse, der udløste beredskabet. Sundhedsstyrelsens døgnvagtsfunktion varetages af den vagthavende embedslæge i Østdanmark. Døgnvagt og internetside Vagtberedskabet omfatter et døgn- og landsdækkende vagtberedskab. Embedslægerne er til rådighed for telefoniske henvendelser og skal kunne afholde møder med et efter omstændighederne passende varsel. Opkald til Sundhedsstyrelsen uden for almindelig arbejdstid håndteres af de vagthavende embedslæger. Der henvises til internetsiden Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

8 1.2 Lægemiddelstyrelsen Opgaver Lægemiddelstyrelsen er en styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Grundlaget for Lægemiddelstyrelsens virksomhed er lægemiddelloven, og i medfør af denne lov er det Lægemiddelstyrelsens centrale opgaver at sikre at lægemidler, der anvendes i Danmark, er af tilfredsstillende kvalitet; hertil at disse er sikre at bruge og har den tilsigtede virkning. Lægemiddelstyrelsen varetager de styrelsesmæssige opgaver i forhold til lægemiddelberedskabet, som er beredskabet af lægemidler, der kan imødekomme de ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution, som må forudses at ville opstå i en katastrofesituation. Døgnvagt og internetside Lægemiddelstyrelsen har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til internetsiden 1.3 Statens Serum Institut Opgaver Statens Serum Institut er i henhold til Centralstyrelsesloven landets nationale kliniskmikrobiologiske laboratorium, og er referencelaboratorium for de øvrige mikrobiologiske laboratorier. Som en del af det biologiske sundhedsberedskab varetager Statens Serum Institut et diagnostisk beredskab (døgnberedskab, udrykningstjeneste mv.), ligesom instituttet har ansvaret for landets vaccineberedskab. Instituttet varetager Sundhedsstyrelsens meldesystem for smitsomme sygdomme og rådgiver sundhedsvæsenet i forbindelse med udbrud af smitsomme sygdomme. Ved større generelle udbrud af smitsomme sygdomme bistår instituttet operationelt i opklaring og kontrol af udbruddet. Epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut fungere endvidere som kontaktpunkt (focal point) i relation til International Health Regulations (IHR). Af særlig relevans for sundhedsberedskabet er følgende afdelinger på Statens Serum Institut: Center for Biologisk Beredskab, Epidemiologisk afdeling og den Centrale afdeling for Sygehushygiejne, der gennemgås nedenfor. Døgnvagt og internetside Statens Serum Institut har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til internetsiden Center for Biologisk Beredskab Opgaver Center for Biologisk Beredskab (CBB) koordinerer alle aktiviteter vedrørende biologiske kampstoffer og bioterrorisme på Statens Serum Institut (SSI) både i beredskabsopbygningen og i krisesituationer og er kontaktpunktet for inden og udenlandske alarmeringer, forespørgsler, prøvemodtagelse og svarafgivelse. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

9 For så vidt angår den daglige aktivitet kan nævnes: Lægefaglig specialkompetence: Hovedopgaverne er at varetage udarbejdelsen af kliniske vejledninger, gennemføre undervisning og foretage medicinsk-tekniske efterretningsanalyser i samarbejde med Politiets og Forsvarets efterretningstjenester mhp. løbende trusselsovervågning og styrkelse af den biologiske sikkerhed. Forskning: Opgaven er dels at koordinere de beredskabsrelevante forsknings- og udviklingsaktiviteter, der udføres i Statens Serum Instituts øvrige afdelinger, dels at udføre den kampstofrelaterede forskning og udvikling, der ikke dækkes af andre afdelinger (våbenførelse, våbenvirkning, inaktivering m.v.). Operationer: Den overordnede opgave er at sikre døgnberedskabets funktionalitet, gennemføre øvelse og uddannelse såvel internt som med andre aktører (politi, redningsberedskab, forsvar), udvikle og vedligeholde doktriner for civil og militær indsats under forskellige omstændigheder, samt at vedligeholde det nødvendige materiel. Med hensyn til den operative indsats foretager Centeret ved mistænkt biologisk terrorhændelse, hvad enten der er tale om Type 1 (primær udlægning) eller Type 2 (sygdomsforekomst), en efterretningsbaseret trusselsvurdering, som lægges til grund for udredningsindsatsen, og der etableres en udredningsgruppe i Centeret ledet af en koordinator. Centeret samler alle svar og afrapporterer til opgavestiller, dvs. Forsvarskommandoen i militær sammenhæng og Politiet (evt. embedslægen) i civil sammenhæng, med en samlet konklusion på udredningen og afgiver relevante handlingsrettede anbefalinger. Som led i iværksættelsen af modforanstaltninger råder Centeret over SSI s beredskabsvacciner og andre lægemidler. Derudover foretager CBB i den operative indsats: Medicinske efterretninger: CBB samler relevant information til belysning af hændelsen dels fra Centrets egne kilder dels fra Politiet og Forsvarets efterretningstjeneste. Klinisk billede: CBB indhenter oplysninger om evt. sygdom i forbindelse med hændelsen - symptompræsentation, sygdomsforløb og parakliniske fund. Epidemiologisk billede: I forbindelse med et evt. sygdomsudbrud samler CBB oplysninger om det epidemiologiske billede fx fra lokal embedslæge eller evt. gennem epidemiologisk feltudredning ved udsendt ekspert fra SSI, Epidemiologisk afdeling. Prøvetagning: Indhentning af prøver fra miljøet eller evt. klinisk materiale fra dyr og mennesker sker nationalt ved udsendelse af SIBA-hold fra Centret. Der sikres prøver til efterfølgende analyse for biologiske stoffer efter Centrets operationelle procedurebeskrivelse i overensstemmelse med NATO AEP-10. Laboratorieanalyse: Ud fra de foreliggende oplysninger prioriterer Centret den laboratoriemæssige udredning og sender relevant prøvemateriale til danske eller udenlandske laboratorier. Spredningsvurdering: Centeret afgrænser det kontaminerede område ( Area of Attack ) og identificerer potentielt eksponerede personer ( Persons at Risk ) bl.a. gennem en spredningsvurdering baseret på beslutningsstøttesystemet HPAC. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

10 Diagnose: Centret samler alle oplysninger og analyseresultater i en samlet afrapportering, der søger at identificere årsagen til hændelsen og afgiver en prognose for den videre udvikling (konsekvenser, farlighed m.v.). Modforanstaltninger: Afrapporteringen skal om nødvendigt indeholde anbefalinger til modforanstaltninger, såvel medicinske (fx lægebehandling eller forebyggende vaccination) som fysiske (fx værnemidler, afspærring, dekontaminering). Iværksættelse heraf sker under koordination af Politiet. Informationsmateriale: Afrapporteringen fra Centeret skal om nødvendigt indeholde udkast til informationsmateriale for pressen, evt. eksponerede personer eller andre, og i nødvendigt omfang bistår Centeret ved information af andre myndigheder. Døgnvagt og internetside CBB har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til internetsiderne og Epidemiologisk afdeling Opgaver Epidemiologisk afdeling har til formål at forebygge smitsomme sygdomme via overvågning af forekomsten af disse. Afdelingen er også udpeget som national kontaktpunkt (focal point) i relation til International Health Regulations (IHR) Endvidere rådgiver afdelingen landets læger og sundhedsmyndigheder. Døgnvagt og internetside Der henvises til Centrale afsnit for sygehushygiejne Opgaver Afsnittets hovedindsatser er antibiotikaresistens og sygehushygiejne. Vedrørende sygehushygiejne har afdelingen til opgave at koordinere sygehushygiejnen i Danmark, og herunder opretholde et beredskab. Døgnvagt og internetside Der henvises til internetsiden 1.4 Giftlinjen Opgaver Giftlinjen på Bispebjerg Hospital rådgiver om behandling af forgiftninger. Rådgivningen omfatter alle former for giftstoffer, herunder industri- og husholdningskemikalier, røg, lægemidler, misbrugsstoffer og planter. Giftlinjen er landsdækkende. Henvendelser besvares af læger med uddannelse i klinisk toksikologi. Funktionen er primært en hjælp til læger og andet sundhedspersonale i forbindelse med behandling af forgiftninger, men forespørgsler fra myndigheder og borgere besvares også. Giftlinjen samarbejder med danske institutioner indenfor klinisk toksikologi og beslægtede områder og har i mange år samarbejdet med forgiftningsrådgivninger i andre lande. Specielt har der været et tæt samarbejde mellem de nordiske giftlinier. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

11 I rådgivningen indgår: Vurdering af risiko for forgiftning ved udsættelse for kemiske stoffer. Behandling af forgiftninger. Brug af antidoter. Klinisk biokemiske analyser i forbindelse med forgiftninger. Opfølgning af forgiftninger med henblik på langtidseffekter og forebyggelse. Der rådgives ikke om biologiske toksiner, identifikation af kemikalier eller brug af sikkerhedsudstyr. Døgnvagt og internetside Giftinlinjen har døgnvagt. Der henvises til internetsiden 1.5 Beredskabsstyrelsen Opgaver Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Forsvarsministeriet. Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og forestår koordineringen af planlægningen af den civile sektors beredskab. Endvidere varetager Beredskabsstyrelsen bl.a. opgaver i relation til Forsvarsministeriets departement, tilsyns- og rådgivningsopgaver i relation til de kommunale redningsberedskaber og andre myndigheder m.fl., generel udvikling på det beredskabsfaglige område og en række operative opgaver. Beredskabsloven er det lovmæssige grundlag for Beredskabsstyrelsens virke. Ifølge beredskabslovens 1 er redningsberedskabets hovedopgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø såvel ved ulykker og katastrofer i hverdagen som ved eventuelle krigshandlinger. Af relevans for sundhedsberedskabet er bl.a. kemisk beredskab, nukleart beredskab og redningsberedskabet, som behandles nedenfor. Døgnvagt og internetside Beredskabsstyrelsen har døgnvagt, der henvises til internetsiden Kemisk beredskab Opgaver Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen er både myndighed og ekspertfunktion på det kemiske område. Som en integreret del af det danske redningsberedskab og dermed en del af det danske fredstidsberedskab består Kemisk Beredskabs arbejdsopgaver af: Rådgivning om de farlige stoffer. De farlige stoffer dækker over både de toksiske industrikemikalier, de kemiske kampstoffer, eksplosivstofferne og de i situationen farlige stoffer. Prøvetagning af farlige stoffer. Assistance på skadested/gerningssted efter behov. Kemiske analyser og karakteriseringer, specielt af ukendte stoffer. Formidling, erfaringsudveksling og undervisning om farlige stoffer. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

12 Vurderinger vedrørende farlige stoffer og indsats samt håndtering af kemikalieforurenede de personer. Udvikling og forskning vedrørende farlige stoffer. Varetagelse af Informationssystemet om farlige stoffer. Kemisk Beredskab kan levere data på det kemiske område til brug for information af bor- gere via Sundhedsmyndighederne, ganske som Kemisk Beredskab gør i andre sammenhænge i det daglige beredskab. Den kemiske rådgivning i forbindelse med kemikalieberedskabet består i daglig formidling af faglig, kemisk viden og kemisk, toksikologisk viden til brug for beskrivelse af de kemiske stoffers farlige egenskaber. Indsatsen på skadestedet og håndteringen af kemikalieforurenede og kemikalieskadede personer kræver kendskab til de kemiske stoffers farlige egenskaber, eksempelvis oplysninger om brandfare og eksplosionsfare, om indåndings- og sundhedsfare, om stoffets forhold over for vand og om miljøfaren. Kemisk beredskab er ansvarlig for informationssystemet om farlige stoffer og arbejdet omfatter alle informationssystemets tre trin: Førsteindsats ved kemikalieuheld, som er en håndbog til brug ved redningsberedskabets førsteindsats ved akutte uheld med farlige stoffer. Indsatskort for kemikalieuheld, som er en samling af indsatskort, som giver detaljerede oplysninger om de enkelte kemiske stoffer. Kemikalieberedskabsvagten, som er en rådgivningsordning, som kan kontaktes eksempelvis i forbindelse med udslip af farlige stoffer, brand, transportuheld, prøvetagning og kemiske analyser. Døgnvagt og internetside Kemisk Beredskab har døgnvagt via Kemikalieberedskabsvagten, se internetsiderne og Nukleart Beredskab Opgaver Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen, er både myndighed og ekspertfunktion på det nukleare område. Atomberedskabet er et landsdækkende beredskab mod virkningen af ulykker på nukleare anlæg og under transport af nukleart materiale. Atomberedskabet kan endvidere håndtere situationer udløst af terroristhandlinger mod nukleare anlæg, uanset om disse handlinger omfatter nedstyrtende fly, udløsning af sprængladninger på anlægget eller anden form for terror. Atomberedskabet kan yde assistance ved andre former for frigørelse af radioaktivt materiale, fx som følge af udløsning af radioaktivt forurenende bomber, benævnt dirty bombs. Rigspolitichefen har døgnbemanding og fungerer som internationalt kontaktpunkt for det danske atomberedskab og videregiver modtagne meddelelser til Beredskabsstyrelsens vagthavende beredskabsleder Døgnvagt og internetside Beredskabsstyrelsen opretholder et døgnberedskab, der henvises til internetsiden Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

13 1.5.3 Redningsberedskabet Opgaver Redningsberedskabet har til opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer. Redningsberedskabet omfatter det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsberedskab, herunder det statslige, regionale beredskab. Indsatslederen fra det kommunale redningsberedskab varetager den tekniske ledelse på skadestedet. Det vil sige, at indsatsleder redningsberedskab har ansvaret for de direkte skadeafhjælpende funktioner på skadestedet og har således kommandoen over samtlige indsatsenheder inden for den indre afspærring. Redningsberedskabet bygger på et princip om et enstrenget og fleksibelt beredskab, der i tilfælde af varslede og uvarslede katastrofetilfælde kan udbygges gradvist efter behov. Redningsberedskabet er opdelt i tre niveauer som beskrevet i den politiske aftale om beredskabet fra juni 1997: Niveau 1: På niveau 1 yder det kommunale redningsberedskab indsatsen, eventuelt suppleret med assistance fra nabokommuner. Niveau 2: Der er visse ulykker og katastrofer, som det kommunale redningsberedskab ikke kan forventes at klare alene, og hvor det statslige, regionale beredskab i form af Beredskabsstyrelsens fem beredskabscentre med udrykningsvagt og ni kommunale støttepunktsberedskaber skal yde assistance. Der skal på niveau 2 ydes assistance inden for ca. 1 time. Ved miljøindsatser er der herudover ca. 50 beredskaber med en udrykningstid på ca. ½ time placeret på beredskabscentrene og visse kommunale beredskabsstationer. Niveau 3: Niveau 3 udgøres af Beredskabsstyrelsens fem beredskabscentre med udrykningsvagt, som skal assistere ved mandskabskrævende og langvarige redningsindsatser eller ved behov for specialudstyr og specialuddannet mandskab. Døgnvagt og internetside Redningsberedskaberne har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til internetsiden hvor der tillige er link til de kommunale beredskaber etc. 1.6 Politiet Opgaver Det grundlæggende regelsæt for politiets opgaver ved ulykker og katastrofer findes dels i lov om politiets virksomhed 2, dels i beredskabsloven 17, hvorefter politiet bl.a. skal koordinere den samlede indsats ved større ulykker og katastrofer. Politiet har en generel forpligtelse til at koordinere indsatsen, samt at foretage den fornødne varsling og eventuel evakuering af personer, samt sikring af værdier, der måtte være truet i forbindelse med en større skade, herunder også ved hændelser der vedrører fødevaresikkerhed. På en række lovgivningsområder, fx inden for veterinær- og epidemilovgivningen, er politiets opgaver fastsat ved særlige bestemmelser. Politiets beredskab på sundhedsområdet er en del af politiets generelle beredskab, der bygger på politiets daglige beredskab, der er opbygget fleksibelt med mulighed for individuel iværksættelse af forskellige foranstaltninger, afhængig af den konkrete situation. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

14 Formålet med politiets plan sæt er også at skabe et ensartet planlægningsgrundlag til iværksættelse af afpassede og koordinerende landsdækkende eller regionale/lokale indsatser i tilfælde af alvorlig kriminalitet, alvorlige ulykker og katastrofer, herunder forhold, der vedrører sundhedsberedskabet. Embedslægen er politiets indgang til sundhedssystemet. Danmark har otte alarmcentraler hvoraf politiet varetager de syv, mens alarmcentralen for Storkøbenhavn varetages af Københavns Brandvæsen. Det fælles nummer anvendes ved telefonisk alarmering af politi, brand- og redningstjenesterne, ambulancevæsenet samt andre særlige myndigheder. Centralerne er døgnet rundt bemandet med minimum to alarmoperatører. Alarmoperatørens opgave består i at betjene alarmcentralerne, hvorfor de skal kunne modtage og forstå opkaldene, vurdere indsats muligheder, prioritere indsats samt videregive disponeringen til politiets vagthavende og/eller den myndighed eller entreprenør, der skal stå for indsatsen. Hertil rådgive anmeldere og eventuelt formidle kontakt til andre instanser. Politiet varetager på skadestedet den koordinerende ledelse, og politiets leder på skadestedet kaldes koordinerende indsatsleder eller indsatsleder politi. Politiets koordinerende opgaver på skadestedet vil typisk være: Oprettelse og drift af en klart synlig kommandopost (KST), hvor ledere, eksperter og rådgivere mødes, informeres, afgiver rapport og træffer aftaler med politiet. Direkte ledelse af politimæssige opgaver, fx afspærring, varsling og trafikregulering. Samarbejde med indsatslederen fra redningsberedskabet og lederen af ambulancetjenesten om bl.a. med etablering af venteplads og ambulanceveje til sygehusene. Etablering af opsamlingssted for uskadte og let tilskadekomne. Samarbejde med ledelsen af en evt. skaderamt virksomhed eller et skaderamt trafikselskab (jernbane, luftfart eller rederi). Formidling af særlig assistance, herunder indsættelse af udryknings- og lægehold. Koordinerer information til presse. Information til og pårørende. Døgnvagt og internetside: Politiet kontaktes via den lokale politikreds. De enkelte politikredses hjemmeside findes via Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

15 1.6.1 Politiets Efterretningstjeneste Opgaver Som Danmarks nationale sikkerheds- og efterretningstjeneste skal Politiets Efterretningstjeneste (PET) forebygge, efterforske og modvirke foretagender og handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for bevarelsen af Danmark som et frit, demokratisk og sikkert samfund. Tjenesten har således som hovedopgave at modvirke og bekæmpe trusler mod den indre sikkerhed og befolkningens tryghed. Døgnvagt og internetside PET har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til 1.7 Forsvaret Opgaver Forsvaret kan af offentlige myndigheder og evt. andre anmodes om at yde hjælp til løsning af opgaver, hvor anvendelse af forsvarets materiel og/eller personel er påkrævet for opgavens løsning, samt at det ikke strider unødigt mod konkurrence med civil næring. Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., udgør det overordnede grundlag for forsvarets opgaveløsning (LOV nr. 122 af 27. februar 2001). I relation til sundhedsberedskabet kan som eksempler på militær hjælp til civile, nævnes patienttransport, transport af livsbevarende organer eller snerydning i en for samfærdselens opretholdelse af akut funktioner eller deltagelse i sundhedsberedskabet fx ved konventionelle eller ved CBRN-hændelser. Blandt forsvarets relevante aktører kan nævnes forsvarets sundhedstjeneste (FSU), Flyvertaktisk Kommando (FTK), Søværnets Operative Kommando (SOK), Ammunitionsrydningstjenesten (AMMRYD)og Hjemmeværnet (HJV), hvis opgaver er anført nedenfor: Forsvarets Sundhedstjeneste Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) er forsvarets videns-, kompetence- og uddannelsescenter inden for det sundheds- og idrætsfaglige område og yder støtte til Forsvarets enheder og personel inden for disse områder, såvel i national som international sammenhæng. FSU er en myndighed under Forsvarskommandoen (FKO), og grundlaget for FSUs virksomhed er givet af FKO ved Instruks for Chefen for Forsvarets Sundhedstjeneste. Chefen for FSU er generallæge. FSUs opgaver: Yder sundhedsfaglig støtte til Forsvarets internationale missioner i forbindelse med planlægning, rekognoscering og organisationsudvikling samt forebyggelse af helbredsskader i form af uddannelse, helbredsundersøgelser, vaccinationsprogrammer, hygiejniske og arbejdsmedicinske tiltag. Yder sundhedsfaglig støtte i missionsområderne, herunder behandling, rådgivning, undervisning og inspektionsvirksomhed samt i forbindelse med evakuering af syge og sårede indenfor og ud af missionsområderne. Planlægger for, koordinerer og støtter i forbindelse med opfølgende behandling i Danmark af syge og sårede. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

16 Yder sundhedsfaglig støtte til Forsvarets personel i national sammenhæng og samarbejder i denne forbindelse med andre allierede sundhedsfaglige kapaciteter med henblik på konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af NATO s område. Yder støtte til øvrige samfundsopgaver, såsom: o o o o o o o Eftersøgnings- og redningstjeneste. Dykkerberedskab. Præhospitalt beredskab. Bistand til sundheds- og sygehusvæsenet i form af traumebehandling, uddannelse, hyperbart beredskab og patienttransport. Støtte ved katastrofer. Bistand til redningsberedskabet. Støtte til og samarbejde med Center for Biologisk Beredskab, Rigshospitalets Traumecenter og Hærens Ingeniør- og ABC skole Flyvertaktisk Kommando Anmodning om luftbåren assistance eksempelvis patienttransport, skal rettes til Flyvertaktisk Kommando (FTK), der yder hjælp med luftfartøjer og flyekspertise samt koordinerer gennem Statens Luftfartsvæsen, at luftrum kan friholdes for lufttrafik, der kan genere de civile myndigheders opgaveløsning. Flyveredningstjenestens daglige ledelse udøves fra luftfartens redningscentral/air Rescue Coordination Centre (ARCC) etableret og integreret i Flyvertaktisk Kommandos hovedkvarter i Karup. Flyveredningscentralen benævnes RCC KARUP og er således ansvarlig myndighed for koordinering af eftersøgningsog redningsoperationer for luftfarten. Flyvevåbenets Eftersøgnings- og Redningsberedskab, benævnt SAR-beredskabet (Search and Rescue) er et led i den samlede danske redningstjeneste, der også omfatter søredningstjeneste, politi, redningskorps m.fl. SAR-tjenesten yder flyvemæssig assistance til fx redningstjenestens øvrige ansvarlige myndigheder, samt til redningskorps, sygehusvæsen m.fl. Indsættelse af luftfartøjer ledes og koordineres af Flyvevåbnets Redningscentral (Rescue Coordination Centre (RCC) Karup) ved FTK. Alle henvendelser om helikopterassistance fra myndigheder, enkeltpersoner eller andre, henvises til RCC. Der opretholdes et kontinuerligt SAR-beredskab med en SAR-udrustet S-61A helikopter på hver af Flyvestationerne Aalborg, Skrydstrup og Skalstrup. Såfremt eftersøgnings- og redningsberedskabet af tekniske eller operative årsager ikke kan opretholdes med S-61A helikopter, etableres beredskabet med LYNX helikopter. Herudover kan FLV transportfly Hercules, C-130 eller Challenger, CL-604 indsættes. Ved beredskab med helikoptere, indgår vagthavende læge i helikopterens besætning og medfølger på alle operative SAR-flyvninger. Helikopteren er udstyret til at yde præhospital behandling af tilskadekomne og syge og i samarbejde med luftfartøjschefen, tager SAR-lægen desuden nødvendige forholdsregler til imødegåelse af smittefare, forgiftningsrisiko m.v. for besætning og luftfartøj, under og efter udførelsen af flyvningen Søværnets Operative Kommando Såfremt transport med helikopter ikke er mulig kan anmodning om søbåren assistance rettes til Søværnets Operative Kommando (SOK), der forestår og koordinerer forsvarets hjælpeydelser på havet. Søredningstjenestens daglige ledelse udøves fra skibsfartens redningscentral/maritime Rescue Coordination Center (MRCC) etableret og integreret i Søværnets Operative Kommandos hovedkvarter i Århus. Søredningscentralen benævnes Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

17 MRCC ÅRHUS og er således ansvarlig myndighed for koordinering af eftersøgnings- og redningsoperationer for skibsfarten Ammunitionsrydningstjenesten Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (AMMRYD) kontaktes typisk af politiets kriminaltekniske afdeling ved mistanke om eller konstateret hændelse med formodet konventionel ammunition, bombe herunder formodet CBRN bomber. Ammunitionsrydningstjenesten assisterer på skadestedet med et hold, der kan neutralisere eller fjerne en formodet bombe eller lignende. Holdet består af en holdleder og fem ammunitionsryddere som er markeret med Explosive Ordnance Disposal (EOD) på CBRN-indsatsdragten. Holdet kan arbejde indenfor den indre afspærring og spore for kemiske- og radionukleare stoffer Hjemmeværnet Hjemmeværnet (HJV) er en frivillig folkelig bevægelse der selvstændigt og i samarbejde med hæren, søværnet og flyvevåbnet løser militære opgaver samt i øvrigt yder støtte til det civile samfund også i relation til sundhedsberedskabet. Døgnvagt og internetside Forsvaret herunder FSU, FTK, SOK, AMMRYD og HJV kan kontaktes døgnet rundt. Relevante telefonnumre m.v. er anført på internetsiden 1.8 Fødevarestyrelsen Opgaver Fødevarestyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og varetager beredskabet inden for veterinær- og fødevareområdet. Dele af beredskabsopgaven er lagt ud til de regionale fødevareregioner. Fødevarestyrelsen har på veterinær- og fødevareområdet, ud over det daglige beredskab, et beredskab til håndtering af krigs- og krisesituationer, bl.a. vedr. fødevareforgiftninger, terror mod fødevarer samt anmeldelsespligtige husdyrsygdomme. Det strategiske beredskab omkring fødevaresikkerhed bygger på videnskabelige risikovurderinger af alle spørgsmål omkring fødevaresikkerhed foretaget af Danmarks Fødevareforskning. Opfølgning på disse vurderinger det vil sige risikohåndteringen, sker fra styrelsens fødevareafdeling og fra fødevareregionerne. Døgnvagt og internetside Fødevarestyrelsen har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til internetsiden Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

18 Bilag 2 Kvalitetssikring 2.1 Genstandsfelt og datagrundlag Genstandsfeltet for evalueringen er sundhedsberedskabsplanerne i regionerne, kommunerne og på sygehusene. I sundhedsberedskabsmæssig sammenhæng kan datagrundlaget eksempelvis være sundhedsberedskabshændelser eller erfaringer fra øvelser inden for eget system. Der opfordres ligeledes til at evaluere situationer, hvor sundhedsberedskabet har været aktiveret, også selv om der ikke var en egentlig hændelse, men blot en forventning om en hændelse. 2.2 Fremgangsmåde Nedenfor er illustreret processer, der omfatter alle led i en udviklingscyklus i en selvevaluering med henblik på kvalitetssikring. Udviklingscyklusen gennemløbes principielt igen og igen. Cirklen illustrerer en idealmodel hvor sundhedsberedskabsplanlægningen kontinuerligt gennemløber en evalueringsproces. 1. Sundhedsberedskabsplanlægning 2. Udførelse i praksis decentralt og centralt 4. Opfølgning og ændring 3. Analyse og selvevaluering 1. Sundhedsberedskabsplanlægning: Planlægning af sundhedsberedskabet i regionen, kommunen og på sygehuset på baggrund af Håndbog om sundhedsberedskab. 2. Udførelse i praksis: Afprøvning eller aktivering af sundhedsberedskabsplanerne, eller dele heraf, i praksis fx gennem en sundhedsberedskabshændelse eller ved øvelser. 3. Analyse og selvevaluering: Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

19 Analyse og selvevaluering på baggrund af beredskabshændelsen eller øvelsen. Kriterierne for analysen/selvevalueringen skal findes i den givne institutions egen sundhedsberedskabsplan. Der kan eksempelvis stilles følgende spørgsmål i selvevalueringen: Blev sundhedsberedskabsplanen anvendt? Blev kun noget af planen anvendt? Hvis ja, hvilke dele og hvorfor blev ikke alle dele anvendt? Var der dele i planen, der ikke kunne gennemføres i praksis? Virkede planen, eksempelvis i relation til den planlagte ansvarsfordeling, ledelse og koordinering? Hvad var styrkerne og svaghederne ved planen? 4. Opfølgning og eventuel ændring: Hvordan kan sundhedsberedskabsplanen forbedres på hhv. kort sigt og længere sigt? Blev der illustreret et særligt behov for uddannelse? Hvis ja, hvilken form for uddannelse? Andet? På baggrund af selvevalueringen foretages eventuelle nødvendige ændringer i sundhedsberedskabsplanerne. Sundhedsplanændring fremsendes til Sundhedsstyrelsens med henblik på rådgivning, såfremt der er tale om større ændringer. Sundhedsstyrelsen bedes derudover informeret om generelt relevante resultater af selvevalueringen, herunder de relevante erfaringer, som kan have en bredere interesse. Evalueringerne bør sendes til Sundhedsstyrelsen med henblik på national opfølgning og videndeling. Selvevalueringsrapporten bør ikke overstige 10 sider. Evt. bilag indgår ikke i selvevalueringens omfang. Sundhedsstyrelsen vil på baggrund af de indsendte rapporter i samråd med styregruppen bag Håndbog om sundhedsberedskab vurdere, hvorvidt der er behov for en revision af planlægningsvejledningerne herunder Håndbog om sundhedsberedskab. Gennemføres selvevalueringerne løbende, kan det sikres, at kvalitetssikring og udvikling af sundhedsberedskabsplanlægningen bliver en kontinuerlig proces i hele landet både lokalt, regionalt og nationalt. Erfaringerne bør deles med de øvrige aktører i det samlede beredskab, hvorfor det kan anbefales, at resultaterne drøftes i regionens præhospitale udvalg eller alternativt andet relevant formelt udvalg på sundhedsberedskabsområdet. Som inspiration henvises til Bilag 3 med forslag til evaluering efter hændelser, der har krævet iværksættelse af sygehusets beredskabsplan. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

20 Bilag 3 Forslag til evaluering efter hændelser, der har krævet iværksættelse af sygehusets beredskabsplan Alarmeringen Hvordan foregik alarmeringen af sygehusvæsenet? Hvem alarmerede, hvem modtog alarmen, hvad var meldingen? Gør rede for konsekvenser af udsendelse af sundhedspersonale til skadested. Beskriv konkret på hvilket trin beredskabsplanen blev iværksat. Kommunikation Beskriv den medicinske koordinationsfunktion i relation til hændelsen, både internt på sygehuset og kontakten til øvrige samarbejdspartnere. Beskriv kommunikationen fra sygehus til Akut medicinsk Koordinationscenter (AMK) og internt på sygehuset. Ledelse Hvem varetog ledelsen af beredskabet, og hvilke opgaver blev løst i forbindelse med hændelsen? Hændelsens omfang Hvor mange patienter blev indbragt? Kort beskrivelse af skadetyper, patienternes tilstand, behandling. Koodinerende læge (KOOL) Hvem var koordinerende læge? Hvilke opgaver skulle løses? Hvordan var samarbejdet med øvrige indsatsmyndigheder i indsatsområdet? Udsendt sundhedspersonale Hvilke opgaver skulle løses i indsatsområdet? Hvordan fungerede lægeholdet internt? Blev der oprettet venteplads? Ressourcer Hvor meget personale blev inddraget? Hvor mange sengeafsnit, operationsafsnit, ambulatorier eller andet blev inddraget? Kunne de inddragne personalegrupper, faciliteter og kunne de honorere behovet? Kriseterapeutisk beredskab Blev kriseterapeutisk beredskab aktiveret? Hvem forestod beredskabet? Sammenfatning og konklusion En sammenfatning af hændelsens forløb. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland v/chefkonsulent Frede Dueholm Nørgaard 16.04.2015 www.regionmidtjylland.dk Lov- og plangrundlaget Ansvaret for sundhedsberedskabet ligger

Læs mere

BILAG TIL VEJLEDNING OM PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

BILAG TIL VEJLEDNING OM PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB BILAG TIL VEJLEDNING OM PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB 2011 Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab Sundhedsstyrelsen, 2011 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL:

Læs mere

BILAG 10 ORDFORKLARINGER

BILAG 10 ORDFORKLARINGER BILAG 10 December 2015 1-1-2 akuthjælpere: Frivillige fra et lokalområde, udpeget af regionen. 1-1- 2 akuthjælpere tilkaldes ved behov som supplerende præhospital ressource. For at indgå i ordningen skal

Læs mere

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af

Læs mere

Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab

Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab Generelt Hændelser med CBRNE-stoffer kan være både komplekse og forløbe over lang tid. Desuden kan der være behov for at indsætte specialmateriel eller

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Frederiksberg Kommune Att.: Susanne Mikkelsen Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Med mail af 27. juni 2013 har Frederiksberg Kommune fremsendt

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan.

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Region Nordjylland Præhospital og beredskabsenheden Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø E-mail: sundhedsberedskabsplan@rn.dk s rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Med brev af

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende udkast til Region Sjællands Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende udkast til Region Sjællands Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats Region Sjælland, Att. Kvalitetsdirektør Peder Ring s rådgivning vedrørende udkast til Region Sjællands Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats Region Sjælland har den 28. september fremsendt

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

Nordisk Helseberedskabskonference, Sverige september 2007 Oplæg ved akademisk medarbejder Sille Arildsen, Sundhedsstyrelsen

Nordisk Helseberedskabskonference, Sverige september 2007 Oplæg ved akademisk medarbejder Sille Arildsen, Sundhedsstyrelsen Sundhedsberedskabet i Danmark 2006-2007 Nordisk Helseberedskabskonference, Sverige september 2007 Oplæg ved akademisk medarbejder Sille Arildsen, Sundhedsstyrelsen Et nyt Danmarks kort Pr. 1.1.2007 blev

Læs mere

Velkommen til. Frivilligcenter Hedehusene. Afbud / for sent ankomst melde til uddannelseslederen. Kantine: Formiddagskaffe Frokost Eftermiddagskaffe

Velkommen til. Frivilligcenter Hedehusene. Afbud / for sent ankomst melde til uddannelseslederen. Kantine: Formiddagskaffe Frokost Eftermiddagskaffe Velkommen til Frivilligcenter Hedehusene Praktiske forhold Afbud / for sent ankomst melde til uddannelseslederen. Kantine: Formiddagskaffe Frokost Eftermiddagskaffe Rygning: I rygeomåde ved indgangen Udenfor

Læs mere

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER December 2015 Indhold SIDE 1. FORORD 3 1.1 Det formelle grundlag for beredskabsplanen 3 1.2 Beredskabspligt 3 1.3 Beredskabsplanens overordnede

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet i Region Syddanmark 2016 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 16. december 2009 1 INDLEDNING Den primære sundhedstjeneste er forankret i både regionalt og kommunalt regi. Sundhedsberedskabet

Læs mere

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Dato 24. maj 2006 Til Sundhedsforvaltning Københavns Kommune Sjællandsgade 40 22 København N Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Sundhedsfaglig Afdeling 3348 3814 3348 3829 fkl@hsd.hosp.dk Høringssvar

Læs mere

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Til: Regionsrådet Dato: 3. marts 2011 Brevid: 1239846 Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Den store ulykke på Præstø Fjord og den tilhørende store

Læs mere

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser

Læs mere

Den Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport fra underudvalget vedrørende sundhedsvæsenet

Den Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport fra underudvalget vedrørende sundhedsvæsenet Den Nationale Sårbarhedsudredning Rapport fra underudvalget vedrørende sundhedsvæsenet September 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning og konklusion... 4 2.1. Sårbarheder... 4 3.

Læs mere

Sundhedsfaglig indsats under IOS. - ansvarsfordeling og organisering

Sundhedsfaglig indsats under IOS. - ansvarsfordeling og organisering Sundhedsfaglig indsats under IOS - ansvarsfordeling og organisering Sundhedsfaglig indsats under IOS ansvarsfordeling og organisering Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Faaborg-Midtfyn Kommune

Sundhedsberedskabsplan Faaborg-Midtfyn Kommune 1. Forord:...2 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...2 2.1. Det kommunale ansvar:...3 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...4 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5

Læs mere

Sundheds- beredskabsplan. - for Region Nordjylland

Sundheds- beredskabsplan. - for Region Nordjylland Sundheds- beredskabsplan - for Region Nordjylland Vedtaget af Regionsrådet d. 12. november 2013 Præhospitalt Beredskab Præhospital- og Beredskabsenheden Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Tlf. 99324445 November

Læs mere

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Til Ishøj Kommune Att: Heidi Jensen Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 27. august 2013, har Ishøj Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Beredskabsplan. Bilag nr. 11. Generel del Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi

Beredskabsplan. Bilag nr. 11. Generel del Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi Vejledning om samarbejde i forbindelse med oprettelse af lokalberedskabsstab under i forbindelse med større ulykker og katastrofer. 1. Indledning Plan for Beredskabsstab i kreds er en rammeplan, der skal

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen Vejledning for indsats ved terrorangreb med biologiske (B) eller kemiske (C) stoffer 27. juni 2002 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse 1 2. Introduktion

Læs mere

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganisationen... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Overordnede opgaver... 5 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...

Læs mere

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 NOTAT Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 Baggrund og lovgrundlag KOOL funktionen er beskrevet i henholdsvis Beredskabsloven og Sundhedsloven/Den

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan 1 - Høringssvar fra Sundhedsstyrelsen Hører til journalnummer: 29.30.10-P15-1-15 Herning Kommune Att: Mie Kaastrup Toft Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelses- og øvelsesudvalget 2016 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Side 3 Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Karantæneplan for Region Nordjylland

Karantæneplan for Region Nordjylland Karantæneplan for Region Nordjylland udgivet af Den Præhospitale Virksomhed 1 Karantæneplan for Region Nordjylland Udgivet af Præhospitalt Beredskab Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Region Nordjylland Niels

Læs mere

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger Lokal beredskabsplan for Generelle oplysninger Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING 3 2. FLOWCHART VED KIRURGISK (+E) OG CBRN- BEREDSKAB 5 9. OVERORDNEDE ANSVARSOMRÅDER 7 10. GENERELLE OPLYSNINGER 9 11.

Læs mere

Retningslinjer for indsatsledelse. September 2010

Retningslinjer for indsatsledelse. September 2010 Retningslinjer for indsatsledelse September 2010 1 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. csb@brs.dk www.brs.dk ISBN.: 978-87-91590-57-3

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2014 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Side 2 Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fagplan OGUDD BEREDSKAB NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET. Fagplan OGUDD BEREDSKAB NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Overgangsuddannelse, Beredskabet B. Kort navn FAGPLAN C. Formål Formålet med uddannelsen er at give soldaten viden om beredskabet

Læs mere

Vejledning om bioterror type 1 hændelser. Til landets embedslæger

Vejledning om bioterror type 1 hændelser. Til landets embedslæger Vejledning om bioterror type 1 hændelser Til landets embedslæger Sundhedsstyrelsen Juli 2003 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdsgruppens nedsættelse, kommissorium og sammensætning...3 1.1 Baggrunden for arbejdsgruppens

Læs mere

Samfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle..

Samfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle.. Samfundets beredskab - Og virksomhedernes egen rolle.. Dagsorden Samfundets beredskab principper og opbygning Redningsberedskabet Sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab Poli@et Beredskabsreformen,

Læs mere

BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER

BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Forord...3 1.1 Det formelle grundlag for beredskabsplanen...3 1.2 Beredskabspligt...3 1.3 Beredskabsplanens

Læs mere

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger 29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger

Læs mere

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 3 Ajourføring og afprøvning... 3 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved

Læs mere

Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden. Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet

Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden. Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Nanna Grave Poulsen

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009. Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 242 Offentligt Folketinget Sundhedsudvalget Christiansborg 1218 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 3. februar 2010 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Justitsministeriet. Hos hvilken minister ligger ansvaret placeret for, at der. så det sikres, at alle relevante elementer bliver

Justitsministeriet. Hos hvilken minister ligger ansvaret placeret for, at der. så det sikres, at alle relevante elementer bliver Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt 06-07-05 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 21. juni 2005 Dok.: CMA40057 Politikontoret Udkast til tale Til ministeren

Læs mere

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på

Læs mere

REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN December 2015 Indhold SIDE DEL 1: KRISESTYRINGSORGANISATIONEN 6 1.1 Indledning 7 1.1.1 Formål 7 1.1.2 Planens præmisser 8 1.1.3 Gyldighedsområde 8 1.1.4 Ajourføring

Læs mere

Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark

Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: Dato:14 februar 2014 Udarbejdet af: Maiken Klitgaard Høst E-mail: maiken.klitgaard.host@rsyd.dk Telefon: 21 58 99 64 Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Beredskabsplan for OUH, Sygehusenheden Ærø

Beredskabsplan for OUH, Sygehusenheden Ærø Beredskabsplan for OUH, Sygehusenheden Ærø Version 2 1 OUH, Sygehusenheden Ærø Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Vigtige begreber i beredskabsplanen... 5 3. Organisation... 5 4. Planens opbygning...

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

1 Indledning 3 2 Alarmcentral 3 3 Vagtcentral og AMK 3 4 Alarmering 5 5 Det præhospitale beredskab 7 6 Sygehusberedskabet 19 7 Beredskabet i den

1 Indledning 3 2 Alarmcentral 3 3 Vagtcentral og AMK 3 4 Alarmering 5 5 Det præhospitale beredskab 7 6 Sygehusberedskabet 19 7 Beredskabet i den 1 Indledning 3 2 Alarmcentral 3 3 Vagtcentral og AMK 3 4 Alarmering 5 5 Det præhospitale beredskab 7 6 Sygehusberedskabet 19 7 Beredskabet i den primære sundhedstjeneste 23 8 Lægemiddel- og antidotberedskabet

Læs mere

Region Hovedstadens nye akutberedskab

Region Hovedstadens nye akutberedskab Region Hovedstadens nye akutberedskab Akutbehandling - når det gælder Den rigtige hjælp til den rigtige patient første gang Hovedpunkter Region Hovedstadens akutberedskab Det præhospitale område, herunder

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning 1. Gældende lovgivning 2. Terminologi 1. Gældende lovgivning Sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Læs mere

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Del 1 Organisering af krisestyringen... 3 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 4 Ajourføring og afprøvning... 4 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Assistance fra. Beredskabsstyrelsen

Assistance fra. Beredskabsstyrelsen Assistance fra En vigtig funktion i samfundet I Danmark har kommunerne det primære ansvar for, at borgerne kan få hjælp, når ulykken sker. Når opgaven bliver for stor eller for specialiseret, træder til

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE Revideret 25.01.2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større uheld og

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION

PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION BILAG 1 PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION December 2015 Indhold SIDE 1. FORMÅL MED PLANEN 6 1.1 Sundhedsberedskab 6 1.1.1 Aktivering af sundhedsberedskabet 7 1.2 Akut Medicinsk Koordination 7 1.2.1

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S.

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. 1 Forord 2 Planens mål 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver 5 Indsatsleder sundhedsberedskabs

Læs mere

Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2014. Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1

Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2014. Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1 Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2014 Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Antal opgaver side 4 Fordeling

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB VEJLEDNING OM PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB 2011 Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab Sundhedsstyrelsen, 2011 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord:

Læs mere

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance 2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance Bestyrelsen orienteres om, at Tårnby Kommune har meddelt Hovestadens Beredskab, at kommunen ikke ønsker at indgå en aftale om assistance

Læs mere

HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB. - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning

HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB. - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning 2005 Håndbog om sundhedsberedskab - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning Håndbog om sundhedsberedskab en vejledning

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

Indhold Forord Eksplosionsfarligt kemikalieaffald Alarmering Indsats Litteratur Bilag

Indhold Forord Eksplosionsfarligt kemikalieaffald  Alarmering Indsats Litteratur Bilag Vejledning om håndtering af eksplosionsfarligt kemikalieaffald December 2004 Indhold Forord... 2 Eksplosionsfarligt kemikalieaffald Peroxiddannende kemikalier... 3 Overtryksdannende kemikalier... 4 Regulering...

Læs mere

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR KØBENHAVNS VESTEGNS KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR PAPYRO-TEX A/S Skinderskovvej 32-36, 2730 Herlev, Revideret 08.07.2013 Side 2 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

Sundhedsberedskabs planen

Sundhedsberedskabs planen Sundhedsberedskabs planen Historik Godkendt af Byrådet 8/1 2013 Skal revideres og godkendes i indeværende byrådsperiode Revisionen har afventet Ny overordnet kommunal beredskabsplan Udmelding af tidsplan

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Beredskabsplan 2013 - Plan for fortsat drift for Varde Kommune Dato for gennemgang: 3. april 2013 Planens dato: 1. februar 2013 BRS sagsnr. 2010/015302

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DANPO A/S ÅGADE 2, FARRE, 7323 GIVE Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet: Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Anæstesiolisk afdeling R Nr.: BEREDSKABSPLAN AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Ansvar: Afdelingsledelsen Baggrund kvalitetsmål: Formål: Afgrænsning:

Læs mere

CBRNE-terrorhændelser

CBRNE-terrorhændelser Indsatstaktiske retningslinjer og samarbejdsprincipper ved CBRNE-terrorhændelser RIGSPOLITIET November 2009 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Arbejdsgruppens sammensætning...3 3. Formål og baggrund

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN AIR LIQUIDE DANMARK A/S HEDENSTED OXYGEN FABRIK FREJASVEJ 4, 8722 HEDENSTED Revideret 20.01.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING Revideret 24.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Sundheds- beredskabsplan

Sundheds- beredskabsplan Sundheds- beredskabsplan - for Region Nordjylland August 2013, Høringsversion Præhospitalt Beredskab Præhospital- og Beredskabsenheden Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Tlf. 99324445 Høringsversion, august

Læs mere

Odense Kommune. Beredskabsplan. Odense Kommune

Odense Kommune. Beredskabsplan. Odense Kommune Odense Kommune Beredskabsplan Odense Kommune 11-10-2012 Odense Kommune Internbrug Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Information om beredskabsplanen... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Beredskabsplanens

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland Departementet for Sundhed, revideret maj 2011 Grønland verdens største Ø Areal 2.166.086 km2 85% dækket af is 57. 000 indbyggere. Hjemmestyre siden 1. maj 1979, selvstyre

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere