BILAG TIL HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB. - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning. 2. udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG TIL HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB. - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning. 2. udgave"

Transkript

1 BILAG TIL HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning udgave

2 Bilag til Håndbog om sundhedsberedskab - en vejledning om sundhedsberedskabsplanlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Sundhedsberedskab, CBRN, sundhedsplanlægning Kategori: Vejledning Sprog: Dansk Version: 2.0 Versionsdato: 31. juli 2007 Format: pdf Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse ISBN trykt version: ISBN elektronisk version: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, august 2007 Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

3 Indhold Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdsparter Sundhedsstyrelsen Statens Institut for Strålebeskyttelse Embedslægeinstitutionen Lægemiddelstyrelsen Statens Serum Institut Center for Biologisk Beredskab Epidemiologisk afdeling Centrale afsnit for sygehushygiejne Giftlinjen Beredskabsstyrelsen Kemisk beredskab Nukleart Beredskab Redningsberedskabet Politiet Politiets Efterretningstjeneste Forsvaret Forsvarets Sundhedstjeneste Flyvertaktisk Kommando Søværnets Operative Kommando Ammunitionsrydningstjenesten Hjemmeværnet Fødevarestyrelsen 17 Bilag 2 Kvalitetssikring Genstandsfelt og datagrundlag Fremgangsmåde 18 Bilag 3 Forslag til evaluering efter hændelser, der har krævet iværksættelse af sygehusets beredskabsplan 20 Bilag 4 Opgaver for Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) 21 Bilag 5 Koordinerende læge (KOOL) 22 Bilag 6 Præhospital indsats Indsatsområdet Alarmering og kommunikation Transport til skadestedet Venteplads Behandlingsprincipper i indsatsområdet Transport fra skadestedet Opsamlingssted Dokumentation og registrering Dokumentation af den enkelte patients behandling Registrering i indsatsområdet 27 Bilag 7 Principper for pakning af ventepladstrailer/container og pakning af Beredskabskorpsets ventepladscontainer 29 Bilag 8 Eksempel på plan for ekstraordinær udskrivning 32 Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

4 Bilag 9 Spredning af lægemiddellagre og medicinsk udstyr 34 Bilag 10 Rationering af lægemidler og medicinsk udstyr 35 Bilag 11 CBRN risiko- og trussels- vurderinger Risikovurdering vedrørende kemiske hændelser i dagligdagen Risikovurdering vedrørende biologiske hændelser i dagligdagen Risikovurdering vedrørende radiologiske hændelser i dagligdagen Risikovurdering vedrørende nukleare hændelser i dagligdagen CBRN trusselsvurdering, tilsigtede hændelser Politiets Efterretningstjeneste Center for Biologisk Beredskab, Statens Serum Institut Sundhedsvæsenets overvågning 52 Bilag 12 Samfundsmedicinske aspekter ved CBRN-hændelser C kemiske hændelser B - biologi: Smitsom eller anden overførbar sygdom R - radiologiske hændelser N - nukleare hændelser 55 Bilag 13 Personlige værnemidler på sygehuse ved CBRN-hændelser 58 Bilag 14 Udstyr til beskyttelse af personale og medpatienter i forbindelse med risiko for eller forekomst af smitsom eller overførbar sygdom 59 Bilag 15 Forslag til iværksættelse af sygehusberedskabsplan vedrørende kemiske hændelser og håndtering af kemisk forurenede patienter 60 Bilag 16 Renseprocedurer for forurenede personer og patienter 62 Bilag håndteringskort om håndtering af kemikalieforurenende personer 64 Bilag 18 Karantæne Karantænecentre Lovgivning og ansvar Planlægning, organisation og iværksættelse Karantænecentrets funktion Karantænecentrets indretning og bemanding anbefalinger, krav og dimensionering 90 Bilag 19 Indretning af ad hoc isolationsfaciliteter 94 Bilag 20 Indretning af isolationsenhed 96 Bilag 21 Flow-chart for rensning af forurenede personer på skadested 102 Bilag 22 Smitteregimer ved biologiske hændelser 103 Bilag 23 R/N-modtagefaciliteter 104 Bilag 24 Skabelon for aktivering af RN-beredskabet 105 Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

5 Bilag 25 Modtagelse af RN-forurenet person på sygehus 106 Bilag 26 Procedure for modtagelse af stråleskadet person på sygehus 107 Bilag 27 Lægers indberetning i forbindelse med terrormistanke 112 Bilag 28 Identifikation af døde: Identifikationsberedskabet (ID-beredskabet) 113 Bilag 29 Vejledning i håndtering af pandemisk influenza Vejledning til sygehuspersonale Vejledning til akut medicinsk koordinationscenter (AMK) Vejledning til embedslæger Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Vejledning til apoteker Vejledning til ambulancetjenesten 161 Bilag 30 Håndtering af døde i en beredskabssituation Dødsfald på skadested Begravelsespladser 169 Bilag 31 Eksempel på informationsmateriale om kriseterapi 170 Bilag 32 Kurser i sundhedsberedskab kursusbeskrivelser Centraliserede traumeorienterede og akut medicinske kurser ALS (Advanced Life Support) EPLS (European Pediatric Life Support) ETC - European Trauma Course ATLS - Advanced Trauma Life Support ATCN - Advanced Trauma Care for Nurses PHTLS Prehospital Trauma Life Support Sundhedsstyrelsens CBRN-kursus for AMK/KOOL-læger og embedslæger Tværfaglig ledelse Kursus for lokale og regionale beredskabsmyndigheder (regionalt totalforsvarskursus) Præhospitalt kursus (tidligere lægeholdskursus) AMK/KOOL kursus Kursus i kriseterapeutisk beredskab Introduktionskursus for al sygehuspersonale Kursus i modtagelse af mange patienter efter ekstraordinære hændelser Kursus i modtagelse af mange patienter efter CBRN- 180 hændelser Lokalt traumeteam kursus Grundkursus i sundhedsberedskab for al personale i den primære sundhedssektor Uddannelsesmatrix, sekundærsektoren Øvelsesformer indhold og formål 187 Bilag 33 Regler og vejledninger 189 Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

6 Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdsparter I sundhedsberedskabet indgår en lang række forskellige myndigheder og organisationer, som beskrives særskilt nedenfor: Sundhedsstyrelsen herunder embedslægeinstitutionen, Statens Institut for Strålebeskyttelse, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut inkl. Center for Biologisk Beredskab, Epidemiologisk afdeling samt Centrale afdeling for sygehushygiejne. Hertil Giftlinjen, Beredskabsstyrelsen, Kemisk beredskab, Nukleart Beredskab, Redningsberedskabet, Politiet inkl. Politiets Efterretningstjeneste. Endeligt Forsvaret med Forsvarets Sundhedstjeneste, Flyvertaktisk Kommando, Søværnets Operative Kommando, Ammunitionsrydningstjenesten og Hjemmeværnet samt Fødevarestyrelsen: 1.1 Sundhedsstyrelsen Opgaver Sundhedsstyrelsen er en styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sundhedsstyrelsens opgaver inden for sundhedsberedskabet vedrører først og fremmest styrelsesmæssige opgaver i forhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets opgaver på området samt sundhedsfaglig rådgivning og vejledning til andre myndigheder m.v. Grundlaget for Sundhedsstyrelsens virksomhed er centralstyrelsesloven og i medfør af denne lov, er Sundhedsstyrelsens centrale opgaver overvågning, rådgivning og tilsyn. Derudover varetager Sundhedsstyrelsen med de lokalt placerede embedslægeinstitutioner en række tilsyns-, overvågnings- og rådgivningsopgaver på sundhedsområdet. Endelig behandler Sundhedsstyrelsen opgaver vedr. planlægning af sundhedsberedskabet, er involveret i konkrete beredskabssammenhænge samt har opgaver relateret til krise- og krigssituationer. Fx har styrelsen i tilfælde af større epidemier eller miljømæssige uheld, som kan have betydning for befolkningens sundhed, et overordnet ansvar på området og kan herunder tage initiativ til udarbejdelse af faglige retningslinier eller anbefalinger m.v. Styrelsen er endvidere fast repræsenteret i National Operativ Stab og International Operativ Stab. Døgnvagt og internetside Der kan opnås adgang til Sundhedsstyrelsen døgnet rundt via embedslægernes døgnvagtsfunktion. Der henvises i øvrigt til internetsiderne og hvor relevante telefonnumre er anført Statens Institut for Strålebeskyttelse Opgaver Statens Institut for Strålebeskyttelse er et institut i Sundhedsstyrelsen. Instituttets opgaver er overvejende af konkret faglig og administrativ karakter inden for lovgivningen om røntgenanlæg, radioaktive stoffer og atomanlæg. Instituttet er den eneste offentlige institution med overordnet ansvar for strålebeskyttelse og med faglig viden og kompetence på hele området. Instituttet refererer fagligt og ressortmæssigt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det er instituttets opgave at sikre, at det for brugere af strålekilder, andre myndigheder og institutioner m.fl. altid er muligt at få korrekte oplysninger og vejledning om egenskaber og skadelige effekter ved ioniserende stråling, herunder tilsigtede anvendelse af radioak- Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

7 tive stoffer så som eksempelvis dirty bombs og om mulige beskyttelsesforanstaltninger. I tilfælde af uheld med nukleare materialer har instituttet veldefinerede opgaver i atomberedskabsorganisationen, der ledes af Beredskabsstyrelsen, jævnfør Plan for det landsdækkende atomberedskab, Beredskabsstyrelsen, oktober Døgnvagt og internetside Statens Institut for Strålebeskyttelse har en vagtordning, således at det hele døgnet er muligt at komme i forbindelse med sagkyndige, der blandt andet har adgang til oplysninger om alle strålekilder i Danmark. Sådanne oplysninger kan være vigtige for en akut indsats over for personer, der er radioaktivt forurenede og/eller har været udsat for ekstern bestråling. Der henvises til internetsiden Embedslægeinstitutionen Opgaver Embedslægeinstitutionen er en del af Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne er placeret decentralt med en embedslægeinstitution i hvert region. Embedslægernes opgave er at: Varetage decentrale, statslige overvågnings-, tilsyns-, og beredskabsfunktioner, samt rådgive lokale myndigheder om sundhedsmæssige forhold. Rådgive lokale myndigheder vedrørende lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold, ligesom embedslægeinstitutionerne inddrages i den lokale sundhedsplanlægning. Løse opgaver inden for områderne smitte- og kontaktopsporing samt forebyggelse af smitsomme sygdomme, miljømedicin og sundhedsplanlægning i relation til beredskabet. Yde sundhedsfaglig rådgivning og bistand til lokale myndigheder bl.a. om smitsomme og andre overførbare sygdomme, samt kemiske stoffer. Rådgive indsatsmyndighederne i en beredskabssituation, herunder særligt om de sundhedsmæssige konsekvenser af den hændelse, der udløste beredskabet. Sundhedsstyrelsens døgnvagtsfunktion varetages af den vagthavende embedslæge i Østdanmark. Døgnvagt og internetside Vagtberedskabet omfatter et døgn- og landsdækkende vagtberedskab. Embedslægerne er til rådighed for telefoniske henvendelser og skal kunne afholde møder med et efter omstændighederne passende varsel. Opkald til Sundhedsstyrelsen uden for almindelig arbejdstid håndteres af de vagthavende embedslæger. Der henvises til internetsiden Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

8 1.2 Lægemiddelstyrelsen Opgaver Lægemiddelstyrelsen er en styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Grundlaget for Lægemiddelstyrelsens virksomhed er lægemiddelloven, og i medfør af denne lov er det Lægemiddelstyrelsens centrale opgaver at sikre at lægemidler, der anvendes i Danmark, er af tilfredsstillende kvalitet; hertil at disse er sikre at bruge og har den tilsigtede virkning. Lægemiddelstyrelsen varetager de styrelsesmæssige opgaver i forhold til lægemiddelberedskabet, som er beredskabet af lægemidler, der kan imødekomme de ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution, som må forudses at ville opstå i en katastrofesituation. Døgnvagt og internetside Lægemiddelstyrelsen har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til internetsiden 1.3 Statens Serum Institut Opgaver Statens Serum Institut er i henhold til Centralstyrelsesloven landets nationale kliniskmikrobiologiske laboratorium, og er referencelaboratorium for de øvrige mikrobiologiske laboratorier. Som en del af det biologiske sundhedsberedskab varetager Statens Serum Institut et diagnostisk beredskab (døgnberedskab, udrykningstjeneste mv.), ligesom instituttet har ansvaret for landets vaccineberedskab. Instituttet varetager Sundhedsstyrelsens meldesystem for smitsomme sygdomme og rådgiver sundhedsvæsenet i forbindelse med udbrud af smitsomme sygdomme. Ved større generelle udbrud af smitsomme sygdomme bistår instituttet operationelt i opklaring og kontrol af udbruddet. Epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut fungere endvidere som kontaktpunkt (focal point) i relation til International Health Regulations (IHR). Af særlig relevans for sundhedsberedskabet er følgende afdelinger på Statens Serum Institut: Center for Biologisk Beredskab, Epidemiologisk afdeling og den Centrale afdeling for Sygehushygiejne, der gennemgås nedenfor. Døgnvagt og internetside Statens Serum Institut har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til internetsiden Center for Biologisk Beredskab Opgaver Center for Biologisk Beredskab (CBB) koordinerer alle aktiviteter vedrørende biologiske kampstoffer og bioterrorisme på Statens Serum Institut (SSI) både i beredskabsopbygningen og i krisesituationer og er kontaktpunktet for inden og udenlandske alarmeringer, forespørgsler, prøvemodtagelse og svarafgivelse. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

9 For så vidt angår den daglige aktivitet kan nævnes: Lægefaglig specialkompetence: Hovedopgaverne er at varetage udarbejdelsen af kliniske vejledninger, gennemføre undervisning og foretage medicinsk-tekniske efterretningsanalyser i samarbejde med Politiets og Forsvarets efterretningstjenester mhp. løbende trusselsovervågning og styrkelse af den biologiske sikkerhed. Forskning: Opgaven er dels at koordinere de beredskabsrelevante forsknings- og udviklingsaktiviteter, der udføres i Statens Serum Instituts øvrige afdelinger, dels at udføre den kampstofrelaterede forskning og udvikling, der ikke dækkes af andre afdelinger (våbenførelse, våbenvirkning, inaktivering m.v.). Operationer: Den overordnede opgave er at sikre døgnberedskabets funktionalitet, gennemføre øvelse og uddannelse såvel internt som med andre aktører (politi, redningsberedskab, forsvar), udvikle og vedligeholde doktriner for civil og militær indsats under forskellige omstændigheder, samt at vedligeholde det nødvendige materiel. Med hensyn til den operative indsats foretager Centeret ved mistænkt biologisk terrorhændelse, hvad enten der er tale om Type 1 (primær udlægning) eller Type 2 (sygdomsforekomst), en efterretningsbaseret trusselsvurdering, som lægges til grund for udredningsindsatsen, og der etableres en udredningsgruppe i Centeret ledet af en koordinator. Centeret samler alle svar og afrapporterer til opgavestiller, dvs. Forsvarskommandoen i militær sammenhæng og Politiet (evt. embedslægen) i civil sammenhæng, med en samlet konklusion på udredningen og afgiver relevante handlingsrettede anbefalinger. Som led i iværksættelsen af modforanstaltninger råder Centeret over SSI s beredskabsvacciner og andre lægemidler. Derudover foretager CBB i den operative indsats: Medicinske efterretninger: CBB samler relevant information til belysning af hændelsen dels fra Centrets egne kilder dels fra Politiet og Forsvarets efterretningstjeneste. Klinisk billede: CBB indhenter oplysninger om evt. sygdom i forbindelse med hændelsen - symptompræsentation, sygdomsforløb og parakliniske fund. Epidemiologisk billede: I forbindelse med et evt. sygdomsudbrud samler CBB oplysninger om det epidemiologiske billede fx fra lokal embedslæge eller evt. gennem epidemiologisk feltudredning ved udsendt ekspert fra SSI, Epidemiologisk afdeling. Prøvetagning: Indhentning af prøver fra miljøet eller evt. klinisk materiale fra dyr og mennesker sker nationalt ved udsendelse af SIBA-hold fra Centret. Der sikres prøver til efterfølgende analyse for biologiske stoffer efter Centrets operationelle procedurebeskrivelse i overensstemmelse med NATO AEP-10. Laboratorieanalyse: Ud fra de foreliggende oplysninger prioriterer Centret den laboratoriemæssige udredning og sender relevant prøvemateriale til danske eller udenlandske laboratorier. Spredningsvurdering: Centeret afgrænser det kontaminerede område ( Area of Attack ) og identificerer potentielt eksponerede personer ( Persons at Risk ) bl.a. gennem en spredningsvurdering baseret på beslutningsstøttesystemet HPAC. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

10 Diagnose: Centret samler alle oplysninger og analyseresultater i en samlet afrapportering, der søger at identificere årsagen til hændelsen og afgiver en prognose for den videre udvikling (konsekvenser, farlighed m.v.). Modforanstaltninger: Afrapporteringen skal om nødvendigt indeholde anbefalinger til modforanstaltninger, såvel medicinske (fx lægebehandling eller forebyggende vaccination) som fysiske (fx værnemidler, afspærring, dekontaminering). Iværksættelse heraf sker under koordination af Politiet. Informationsmateriale: Afrapporteringen fra Centeret skal om nødvendigt indeholde udkast til informationsmateriale for pressen, evt. eksponerede personer eller andre, og i nødvendigt omfang bistår Centeret ved information af andre myndigheder. Døgnvagt og internetside CBB har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til internetsiderne og Epidemiologisk afdeling Opgaver Epidemiologisk afdeling har til formål at forebygge smitsomme sygdomme via overvågning af forekomsten af disse. Afdelingen er også udpeget som national kontaktpunkt (focal point) i relation til International Health Regulations (IHR) Endvidere rådgiver afdelingen landets læger og sundhedsmyndigheder. Døgnvagt og internetside Der henvises til Centrale afsnit for sygehushygiejne Opgaver Afsnittets hovedindsatser er antibiotikaresistens og sygehushygiejne. Vedrørende sygehushygiejne har afdelingen til opgave at koordinere sygehushygiejnen i Danmark, og herunder opretholde et beredskab. Døgnvagt og internetside Der henvises til internetsiden 1.4 Giftlinjen Opgaver Giftlinjen på Bispebjerg Hospital rådgiver om behandling af forgiftninger. Rådgivningen omfatter alle former for giftstoffer, herunder industri- og husholdningskemikalier, røg, lægemidler, misbrugsstoffer og planter. Giftlinjen er landsdækkende. Henvendelser besvares af læger med uddannelse i klinisk toksikologi. Funktionen er primært en hjælp til læger og andet sundhedspersonale i forbindelse med behandling af forgiftninger, men forespørgsler fra myndigheder og borgere besvares også. Giftlinjen samarbejder med danske institutioner indenfor klinisk toksikologi og beslægtede områder og har i mange år samarbejdet med forgiftningsrådgivninger i andre lande. Specielt har der været et tæt samarbejde mellem de nordiske giftlinier. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

11 I rådgivningen indgår: Vurdering af risiko for forgiftning ved udsættelse for kemiske stoffer. Behandling af forgiftninger. Brug af antidoter. Klinisk biokemiske analyser i forbindelse med forgiftninger. Opfølgning af forgiftninger med henblik på langtidseffekter og forebyggelse. Der rådgives ikke om biologiske toksiner, identifikation af kemikalier eller brug af sikkerhedsudstyr. Døgnvagt og internetside Giftinlinjen har døgnvagt. Der henvises til internetsiden 1.5 Beredskabsstyrelsen Opgaver Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Forsvarsministeriet. Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og forestår koordineringen af planlægningen af den civile sektors beredskab. Endvidere varetager Beredskabsstyrelsen bl.a. opgaver i relation til Forsvarsministeriets departement, tilsyns- og rådgivningsopgaver i relation til de kommunale redningsberedskaber og andre myndigheder m.fl., generel udvikling på det beredskabsfaglige område og en række operative opgaver. Beredskabsloven er det lovmæssige grundlag for Beredskabsstyrelsens virke. Ifølge beredskabslovens 1 er redningsberedskabets hovedopgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø såvel ved ulykker og katastrofer i hverdagen som ved eventuelle krigshandlinger. Af relevans for sundhedsberedskabet er bl.a. kemisk beredskab, nukleart beredskab og redningsberedskabet, som behandles nedenfor. Døgnvagt og internetside Beredskabsstyrelsen har døgnvagt, der henvises til internetsiden Kemisk beredskab Opgaver Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen er både myndighed og ekspertfunktion på det kemiske område. Som en integreret del af det danske redningsberedskab og dermed en del af det danske fredstidsberedskab består Kemisk Beredskabs arbejdsopgaver af: Rådgivning om de farlige stoffer. De farlige stoffer dækker over både de toksiske industrikemikalier, de kemiske kampstoffer, eksplosivstofferne og de i situationen farlige stoffer. Prøvetagning af farlige stoffer. Assistance på skadested/gerningssted efter behov. Kemiske analyser og karakteriseringer, specielt af ukendte stoffer. Formidling, erfaringsudveksling og undervisning om farlige stoffer. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

12 Vurderinger vedrørende farlige stoffer og indsats samt håndtering af kemikalieforurenede de personer. Udvikling og forskning vedrørende farlige stoffer. Varetagelse af Informationssystemet om farlige stoffer. Kemisk Beredskab kan levere data på det kemiske område til brug for information af bor- gere via Sundhedsmyndighederne, ganske som Kemisk Beredskab gør i andre sammenhænge i det daglige beredskab. Den kemiske rådgivning i forbindelse med kemikalieberedskabet består i daglig formidling af faglig, kemisk viden og kemisk, toksikologisk viden til brug for beskrivelse af de kemiske stoffers farlige egenskaber. Indsatsen på skadestedet og håndteringen af kemikalieforurenede og kemikalieskadede personer kræver kendskab til de kemiske stoffers farlige egenskaber, eksempelvis oplysninger om brandfare og eksplosionsfare, om indåndings- og sundhedsfare, om stoffets forhold over for vand og om miljøfaren. Kemisk beredskab er ansvarlig for informationssystemet om farlige stoffer og arbejdet omfatter alle informationssystemets tre trin: Førsteindsats ved kemikalieuheld, som er en håndbog til brug ved redningsberedskabets førsteindsats ved akutte uheld med farlige stoffer. Indsatskort for kemikalieuheld, som er en samling af indsatskort, som giver detaljerede oplysninger om de enkelte kemiske stoffer. Kemikalieberedskabsvagten, som er en rådgivningsordning, som kan kontaktes eksempelvis i forbindelse med udslip af farlige stoffer, brand, transportuheld, prøvetagning og kemiske analyser. Døgnvagt og internetside Kemisk Beredskab har døgnvagt via Kemikalieberedskabsvagten, se internetsiderne og Nukleart Beredskab Opgaver Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen, er både myndighed og ekspertfunktion på det nukleare område. Atomberedskabet er et landsdækkende beredskab mod virkningen af ulykker på nukleare anlæg og under transport af nukleart materiale. Atomberedskabet kan endvidere håndtere situationer udløst af terroristhandlinger mod nukleare anlæg, uanset om disse handlinger omfatter nedstyrtende fly, udløsning af sprængladninger på anlægget eller anden form for terror. Atomberedskabet kan yde assistance ved andre former for frigørelse af radioaktivt materiale, fx som følge af udløsning af radioaktivt forurenende bomber, benævnt dirty bombs. Rigspolitichefen har døgnbemanding og fungerer som internationalt kontaktpunkt for det danske atomberedskab og videregiver modtagne meddelelser til Beredskabsstyrelsens vagthavende beredskabsleder Døgnvagt og internetside Beredskabsstyrelsen opretholder et døgnberedskab, der henvises til internetsiden Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

13 1.5.3 Redningsberedskabet Opgaver Redningsberedskabet har til opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer. Redningsberedskabet omfatter det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsberedskab, herunder det statslige, regionale beredskab. Indsatslederen fra det kommunale redningsberedskab varetager den tekniske ledelse på skadestedet. Det vil sige, at indsatsleder redningsberedskab har ansvaret for de direkte skadeafhjælpende funktioner på skadestedet og har således kommandoen over samtlige indsatsenheder inden for den indre afspærring. Redningsberedskabet bygger på et princip om et enstrenget og fleksibelt beredskab, der i tilfælde af varslede og uvarslede katastrofetilfælde kan udbygges gradvist efter behov. Redningsberedskabet er opdelt i tre niveauer som beskrevet i den politiske aftale om beredskabet fra juni 1997: Niveau 1: På niveau 1 yder det kommunale redningsberedskab indsatsen, eventuelt suppleret med assistance fra nabokommuner. Niveau 2: Der er visse ulykker og katastrofer, som det kommunale redningsberedskab ikke kan forventes at klare alene, og hvor det statslige, regionale beredskab i form af Beredskabsstyrelsens fem beredskabscentre med udrykningsvagt og ni kommunale støttepunktsberedskaber skal yde assistance. Der skal på niveau 2 ydes assistance inden for ca. 1 time. Ved miljøindsatser er der herudover ca. 50 beredskaber med en udrykningstid på ca. ½ time placeret på beredskabscentrene og visse kommunale beredskabsstationer. Niveau 3: Niveau 3 udgøres af Beredskabsstyrelsens fem beredskabscentre med udrykningsvagt, som skal assistere ved mandskabskrævende og langvarige redningsindsatser eller ved behov for specialudstyr og specialuddannet mandskab. Døgnvagt og internetside Redningsberedskaberne har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til internetsiden hvor der tillige er link til de kommunale beredskaber etc. 1.6 Politiet Opgaver Det grundlæggende regelsæt for politiets opgaver ved ulykker og katastrofer findes dels i lov om politiets virksomhed 2, dels i beredskabsloven 17, hvorefter politiet bl.a. skal koordinere den samlede indsats ved større ulykker og katastrofer. Politiet har en generel forpligtelse til at koordinere indsatsen, samt at foretage den fornødne varsling og eventuel evakuering af personer, samt sikring af værdier, der måtte være truet i forbindelse med en større skade, herunder også ved hændelser der vedrører fødevaresikkerhed. På en række lovgivningsområder, fx inden for veterinær- og epidemilovgivningen, er politiets opgaver fastsat ved særlige bestemmelser. Politiets beredskab på sundhedsområdet er en del af politiets generelle beredskab, der bygger på politiets daglige beredskab, der er opbygget fleksibelt med mulighed for individuel iværksættelse af forskellige foranstaltninger, afhængig af den konkrete situation. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

14 Formålet med politiets plan sæt er også at skabe et ensartet planlægningsgrundlag til iværksættelse af afpassede og koordinerende landsdækkende eller regionale/lokale indsatser i tilfælde af alvorlig kriminalitet, alvorlige ulykker og katastrofer, herunder forhold, der vedrører sundhedsberedskabet. Embedslægen er politiets indgang til sundhedssystemet. Danmark har otte alarmcentraler hvoraf politiet varetager de syv, mens alarmcentralen for Storkøbenhavn varetages af Københavns Brandvæsen. Det fælles nummer anvendes ved telefonisk alarmering af politi, brand- og redningstjenesterne, ambulancevæsenet samt andre særlige myndigheder. Centralerne er døgnet rundt bemandet med minimum to alarmoperatører. Alarmoperatørens opgave består i at betjene alarmcentralerne, hvorfor de skal kunne modtage og forstå opkaldene, vurdere indsats muligheder, prioritere indsats samt videregive disponeringen til politiets vagthavende og/eller den myndighed eller entreprenør, der skal stå for indsatsen. Hertil rådgive anmeldere og eventuelt formidle kontakt til andre instanser. Politiet varetager på skadestedet den koordinerende ledelse, og politiets leder på skadestedet kaldes koordinerende indsatsleder eller indsatsleder politi. Politiets koordinerende opgaver på skadestedet vil typisk være: Oprettelse og drift af en klart synlig kommandopost (KST), hvor ledere, eksperter og rådgivere mødes, informeres, afgiver rapport og træffer aftaler med politiet. Direkte ledelse af politimæssige opgaver, fx afspærring, varsling og trafikregulering. Samarbejde med indsatslederen fra redningsberedskabet og lederen af ambulancetjenesten om bl.a. med etablering af venteplads og ambulanceveje til sygehusene. Etablering af opsamlingssted for uskadte og let tilskadekomne. Samarbejde med ledelsen af en evt. skaderamt virksomhed eller et skaderamt trafikselskab (jernbane, luftfart eller rederi). Formidling af særlig assistance, herunder indsættelse af udryknings- og lægehold. Koordinerer information til presse. Information til og pårørende. Døgnvagt og internetside: Politiet kontaktes via den lokale politikreds. De enkelte politikredses hjemmeside findes via Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

15 1.6.1 Politiets Efterretningstjeneste Opgaver Som Danmarks nationale sikkerheds- og efterretningstjeneste skal Politiets Efterretningstjeneste (PET) forebygge, efterforske og modvirke foretagender og handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for bevarelsen af Danmark som et frit, demokratisk og sikkert samfund. Tjenesten har således som hovedopgave at modvirke og bekæmpe trusler mod den indre sikkerhed og befolkningens tryghed. Døgnvagt og internetside PET har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til 1.7 Forsvaret Opgaver Forsvaret kan af offentlige myndigheder og evt. andre anmodes om at yde hjælp til løsning af opgaver, hvor anvendelse af forsvarets materiel og/eller personel er påkrævet for opgavens løsning, samt at det ikke strider unødigt mod konkurrence med civil næring. Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., udgør det overordnede grundlag for forsvarets opgaveløsning (LOV nr. 122 af 27. februar 2001). I relation til sundhedsberedskabet kan som eksempler på militær hjælp til civile, nævnes patienttransport, transport af livsbevarende organer eller snerydning i en for samfærdselens opretholdelse af akut funktioner eller deltagelse i sundhedsberedskabet fx ved konventionelle eller ved CBRN-hændelser. Blandt forsvarets relevante aktører kan nævnes forsvarets sundhedstjeneste (FSU), Flyvertaktisk Kommando (FTK), Søværnets Operative Kommando (SOK), Ammunitionsrydningstjenesten (AMMRYD)og Hjemmeværnet (HJV), hvis opgaver er anført nedenfor: Forsvarets Sundhedstjeneste Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) er forsvarets videns-, kompetence- og uddannelsescenter inden for det sundheds- og idrætsfaglige område og yder støtte til Forsvarets enheder og personel inden for disse områder, såvel i national som international sammenhæng. FSU er en myndighed under Forsvarskommandoen (FKO), og grundlaget for FSUs virksomhed er givet af FKO ved Instruks for Chefen for Forsvarets Sundhedstjeneste. Chefen for FSU er generallæge. FSUs opgaver: Yder sundhedsfaglig støtte til Forsvarets internationale missioner i forbindelse med planlægning, rekognoscering og organisationsudvikling samt forebyggelse af helbredsskader i form af uddannelse, helbredsundersøgelser, vaccinationsprogrammer, hygiejniske og arbejdsmedicinske tiltag. Yder sundhedsfaglig støtte i missionsområderne, herunder behandling, rådgivning, undervisning og inspektionsvirksomhed samt i forbindelse med evakuering af syge og sårede indenfor og ud af missionsområderne. Planlægger for, koordinerer og støtter i forbindelse med opfølgende behandling i Danmark af syge og sårede. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

16 Yder sundhedsfaglig støtte til Forsvarets personel i national sammenhæng og samarbejder i denne forbindelse med andre allierede sundhedsfaglige kapaciteter med henblik på konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af NATO s område. Yder støtte til øvrige samfundsopgaver, såsom: o o o o o o o Eftersøgnings- og redningstjeneste. Dykkerberedskab. Præhospitalt beredskab. Bistand til sundheds- og sygehusvæsenet i form af traumebehandling, uddannelse, hyperbart beredskab og patienttransport. Støtte ved katastrofer. Bistand til redningsberedskabet. Støtte til og samarbejde med Center for Biologisk Beredskab, Rigshospitalets Traumecenter og Hærens Ingeniør- og ABC skole Flyvertaktisk Kommando Anmodning om luftbåren assistance eksempelvis patienttransport, skal rettes til Flyvertaktisk Kommando (FTK), der yder hjælp med luftfartøjer og flyekspertise samt koordinerer gennem Statens Luftfartsvæsen, at luftrum kan friholdes for lufttrafik, der kan genere de civile myndigheders opgaveløsning. Flyveredningstjenestens daglige ledelse udøves fra luftfartens redningscentral/air Rescue Coordination Centre (ARCC) etableret og integreret i Flyvertaktisk Kommandos hovedkvarter i Karup. Flyveredningscentralen benævnes RCC KARUP og er således ansvarlig myndighed for koordinering af eftersøgningsog redningsoperationer for luftfarten. Flyvevåbenets Eftersøgnings- og Redningsberedskab, benævnt SAR-beredskabet (Search and Rescue) er et led i den samlede danske redningstjeneste, der også omfatter søredningstjeneste, politi, redningskorps m.fl. SAR-tjenesten yder flyvemæssig assistance til fx redningstjenestens øvrige ansvarlige myndigheder, samt til redningskorps, sygehusvæsen m.fl. Indsættelse af luftfartøjer ledes og koordineres af Flyvevåbnets Redningscentral (Rescue Coordination Centre (RCC) Karup) ved FTK. Alle henvendelser om helikopterassistance fra myndigheder, enkeltpersoner eller andre, henvises til RCC. Der opretholdes et kontinuerligt SAR-beredskab med en SAR-udrustet S-61A helikopter på hver af Flyvestationerne Aalborg, Skrydstrup og Skalstrup. Såfremt eftersøgnings- og redningsberedskabet af tekniske eller operative årsager ikke kan opretholdes med S-61A helikopter, etableres beredskabet med LYNX helikopter. Herudover kan FLV transportfly Hercules, C-130 eller Challenger, CL-604 indsættes. Ved beredskab med helikoptere, indgår vagthavende læge i helikopterens besætning og medfølger på alle operative SAR-flyvninger. Helikopteren er udstyret til at yde præhospital behandling af tilskadekomne og syge og i samarbejde med luftfartøjschefen, tager SAR-lægen desuden nødvendige forholdsregler til imødegåelse af smittefare, forgiftningsrisiko m.v. for besætning og luftfartøj, under og efter udførelsen af flyvningen Søværnets Operative Kommando Såfremt transport med helikopter ikke er mulig kan anmodning om søbåren assistance rettes til Søværnets Operative Kommando (SOK), der forestår og koordinerer forsvarets hjælpeydelser på havet. Søredningstjenestens daglige ledelse udøves fra skibsfartens redningscentral/maritime Rescue Coordination Center (MRCC) etableret og integreret i Søværnets Operative Kommandos hovedkvarter i Århus. Søredningscentralen benævnes Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

17 MRCC ÅRHUS og er således ansvarlig myndighed for koordinering af eftersøgnings- og redningsoperationer for skibsfarten Ammunitionsrydningstjenesten Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (AMMRYD) kontaktes typisk af politiets kriminaltekniske afdeling ved mistanke om eller konstateret hændelse med formodet konventionel ammunition, bombe herunder formodet CBRN bomber. Ammunitionsrydningstjenesten assisterer på skadestedet med et hold, der kan neutralisere eller fjerne en formodet bombe eller lignende. Holdet består af en holdleder og fem ammunitionsryddere som er markeret med Explosive Ordnance Disposal (EOD) på CBRN-indsatsdragten. Holdet kan arbejde indenfor den indre afspærring og spore for kemiske- og radionukleare stoffer Hjemmeværnet Hjemmeværnet (HJV) er en frivillig folkelig bevægelse der selvstændigt og i samarbejde med hæren, søværnet og flyvevåbnet løser militære opgaver samt i øvrigt yder støtte til det civile samfund også i relation til sundhedsberedskabet. Døgnvagt og internetside Forsvaret herunder FSU, FTK, SOK, AMMRYD og HJV kan kontaktes døgnet rundt. Relevante telefonnumre m.v. er anført på internetsiden 1.8 Fødevarestyrelsen Opgaver Fødevarestyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og varetager beredskabet inden for veterinær- og fødevareområdet. Dele af beredskabsopgaven er lagt ud til de regionale fødevareregioner. Fødevarestyrelsen har på veterinær- og fødevareområdet, ud over det daglige beredskab, et beredskab til håndtering af krigs- og krisesituationer, bl.a. vedr. fødevareforgiftninger, terror mod fødevarer samt anmeldelsespligtige husdyrsygdomme. Det strategiske beredskab omkring fødevaresikkerhed bygger på videnskabelige risikovurderinger af alle spørgsmål omkring fødevaresikkerhed foretaget af Danmarks Fødevareforskning. Opfølgning på disse vurderinger det vil sige risikohåndteringen, sker fra styrelsens fødevareafdeling og fra fødevareregionerne. Døgnvagt og internetside Fødevarestyrelsen har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til internetsiden Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

18 Bilag 2 Kvalitetssikring 2.1 Genstandsfelt og datagrundlag Genstandsfeltet for evalueringen er sundhedsberedskabsplanerne i regionerne, kommunerne og på sygehusene. I sundhedsberedskabsmæssig sammenhæng kan datagrundlaget eksempelvis være sundhedsberedskabshændelser eller erfaringer fra øvelser inden for eget system. Der opfordres ligeledes til at evaluere situationer, hvor sundhedsberedskabet har været aktiveret, også selv om der ikke var en egentlig hændelse, men blot en forventning om en hændelse. 2.2 Fremgangsmåde Nedenfor er illustreret processer, der omfatter alle led i en udviklingscyklus i en selvevaluering med henblik på kvalitetssikring. Udviklingscyklusen gennemløbes principielt igen og igen. Cirklen illustrerer en idealmodel hvor sundhedsberedskabsplanlægningen kontinuerligt gennemløber en evalueringsproces. 1. Sundhedsberedskabsplanlægning 2. Udførelse i praksis decentralt og centralt 4. Opfølgning og ændring 3. Analyse og selvevaluering 1. Sundhedsberedskabsplanlægning: Planlægning af sundhedsberedskabet i regionen, kommunen og på sygehuset på baggrund af Håndbog om sundhedsberedskab. 2. Udførelse i praksis: Afprøvning eller aktivering af sundhedsberedskabsplanerne, eller dele heraf, i praksis fx gennem en sundhedsberedskabshændelse eller ved øvelser. 3. Analyse og selvevaluering: Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

19 Analyse og selvevaluering på baggrund af beredskabshændelsen eller øvelsen. Kriterierne for analysen/selvevalueringen skal findes i den givne institutions egen sundhedsberedskabsplan. Der kan eksempelvis stilles følgende spørgsmål i selvevalueringen: Blev sundhedsberedskabsplanen anvendt? Blev kun noget af planen anvendt? Hvis ja, hvilke dele og hvorfor blev ikke alle dele anvendt? Var der dele i planen, der ikke kunne gennemføres i praksis? Virkede planen, eksempelvis i relation til den planlagte ansvarsfordeling, ledelse og koordinering? Hvad var styrkerne og svaghederne ved planen? 4. Opfølgning og eventuel ændring: Hvordan kan sundhedsberedskabsplanen forbedres på hhv. kort sigt og længere sigt? Blev der illustreret et særligt behov for uddannelse? Hvis ja, hvilken form for uddannelse? Andet? På baggrund af selvevalueringen foretages eventuelle nødvendige ændringer i sundhedsberedskabsplanerne. Sundhedsplanændring fremsendes til Sundhedsstyrelsens med henblik på rådgivning, såfremt der er tale om større ændringer. Sundhedsstyrelsen bedes derudover informeret om generelt relevante resultater af selvevalueringen, herunder de relevante erfaringer, som kan have en bredere interesse. Evalueringerne bør sendes til Sundhedsstyrelsen med henblik på national opfølgning og videndeling. Selvevalueringsrapporten bør ikke overstige 10 sider. Evt. bilag indgår ikke i selvevalueringens omfang. Sundhedsstyrelsen vil på baggrund af de indsendte rapporter i samråd med styregruppen bag Håndbog om sundhedsberedskab vurdere, hvorvidt der er behov for en revision af planlægningsvejledningerne herunder Håndbog om sundhedsberedskab. Gennemføres selvevalueringerne løbende, kan det sikres, at kvalitetssikring og udvikling af sundhedsberedskabsplanlægningen bliver en kontinuerlig proces i hele landet både lokalt, regionalt og nationalt. Erfaringerne bør deles med de øvrige aktører i det samlede beredskab, hvorfor det kan anbefales, at resultaterne drøftes i regionens præhospitale udvalg eller alternativt andet relevant formelt udvalg på sundhedsberedskabsområdet. Som inspiration henvises til Bilag 3 med forslag til evaluering efter hændelser, der har krævet iværksættelse af sygehusets beredskabsplan. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

20 Bilag 3 Forslag til evaluering efter hændelser, der har krævet iværksættelse af sygehusets beredskabsplan Alarmeringen Hvordan foregik alarmeringen af sygehusvæsenet? Hvem alarmerede, hvem modtog alarmen, hvad var meldingen? Gør rede for konsekvenser af udsendelse af sundhedspersonale til skadested. Beskriv konkret på hvilket trin beredskabsplanen blev iværksat. Kommunikation Beskriv den medicinske koordinationsfunktion i relation til hændelsen, både internt på sygehuset og kontakten til øvrige samarbejdspartnere. Beskriv kommunikationen fra sygehus til Akut medicinsk Koordinationscenter (AMK) og internt på sygehuset. Ledelse Hvem varetog ledelsen af beredskabet, og hvilke opgaver blev løst i forbindelse med hændelsen? Hændelsens omfang Hvor mange patienter blev indbragt? Kort beskrivelse af skadetyper, patienternes tilstand, behandling. Koodinerende læge (KOOL) Hvem var koordinerende læge? Hvilke opgaver skulle løses? Hvordan var samarbejdet med øvrige indsatsmyndigheder i indsatsområdet? Udsendt sundhedspersonale Hvilke opgaver skulle løses i indsatsområdet? Hvordan fungerede lægeholdet internt? Blev der oprettet venteplads? Ressourcer Hvor meget personale blev inddraget? Hvor mange sengeafsnit, operationsafsnit, ambulatorier eller andet blev inddraget? Kunne de inddragne personalegrupper, faciliteter og kunne de honorere behovet? Kriseterapeutisk beredskab Blev kriseterapeutisk beredskab aktiveret? Hvem forestod beredskabet? Sammenfatning og konklusion En sammenfatning af hændelsens forløb. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Den Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport fra underudvalget vedrørende sundhedsvæsenet

Den Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport fra underudvalget vedrørende sundhedsvæsenet Den Nationale Sårbarhedsudredning Rapport fra underudvalget vedrørende sundhedsvæsenet September 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning og konklusion... 4 2.1. Sårbarheder... 4 3.

Læs mere

Sundhedsfaglig indsats under IOS. - ansvarsfordeling og organisering

Sundhedsfaglig indsats under IOS. - ansvarsfordeling og organisering Sundhedsfaglig indsats under IOS - ansvarsfordeling og organisering Sundhedsfaglig indsats under IOS ansvarsfordeling og organisering Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen Vejledning for indsats ved terrorangreb med biologiske (B) eller kemiske (C) stoffer 27. juni 2002 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse 1 2. Introduktion

Læs mere

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Anæstesiolisk afdeling R Nr.: BEREDSKABSPLAN AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Ansvar: Afdelingsledelsen Baggrund kvalitetsmål: Formål: Afgrænsning:

Læs mere

HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB

HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning 2007 2. udgave Håndbog om sundhedsberedskab en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67

Læs mere

CBRNE-terrorhændelser

CBRNE-terrorhændelser Indsatstaktiske retningslinjer og samarbejdsprincipper ved CBRNE-terrorhændelser RIGSPOLITIET November 2009 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Arbejdsgruppens sammensætning...3 3. Formål og baggrund

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland Plan for Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab i Region Midtjylland December 2013 Region Midtjylland Sundhed 1. Indledning... 5 1.1 Planens opbygning...5 1.2 Lov- og plangrundlaget...6 1.3

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune

Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune 1. Forord:...3 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...3 2.1. Det kommunale ansvar:...4 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...5 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Indhold af beredskabsplan

Indhold af beredskabsplan BEREDSKABSPLAN Indhold af beredskabsplan 1. Kort om beredskabsplaner. s. 2 2. Generel ansvarsfordeling. s. 2 3. Generel handling i beredskabssituationer. s. 3 4. splan ved akut forurening af kildeplads.

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 13. december 2011 9. december 2011. Nr. 1150. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Læs mere

DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV. gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab

DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV. gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab 2012 Det Internationale Sundhedsregulativ gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan

Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan Sundhedsberedskabsplan, 2013 Region Hovedstaden Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan Region Hovedstaden Sundhedsberedskabsplan, 2013 Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 4 Indledning...4

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Almindelig hjælp til politiet, LPU 1, 1033 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at kursisten som enkeltmand

Læs mere

SUNDHEDS- BEREDSKABSPLAN FOR TÅRNBY KOMMUNE

SUNDHEDS- BEREDSKABSPLAN FOR TÅRNBY KOMMUNE SUNDHEDS- BEREDSKABSPLAN FOR TÅRNBY KOMMUNE 1 jpf Indholdsfortegnelse: 1. Om beredskabsplanen Lovgrundlag side 4 Definition side 4 Formål side 5 Opgaver side 5 Proces side 5 Sundhedsberedskabsplanens ramme

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Retningslinjer for indsatsledelse. November 2013

Retningslinjer for indsatsledelse. November 2013 Retningslinjer for indsatsledelse November 2013 1 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. csb@brs.dk www.brs.dk ISBN.: 978-87-91590-74-0 B

Læs mere

Frederiksberg Kommune. Sundhedsberedskabsplan for Københavns og Frederiksberg Kommuner 2002

Frederiksberg Kommune. Sundhedsberedskabsplan for Københavns og Frederiksberg Kommuner 2002 Frederiksberg Kommune Sundhedsberedskabsplan for Københavns og Frederiksberg Kommuner 2002 Opdateret 30.september 2005 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING GENERELT OM SUNDHEDSBEREDSKABET... 5 1.1 FORMÅL

Læs mere

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model.

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Haderslev, den 8. april 2014 Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Indledning Afsættet for og inspirationen til Reformmodellen er det beredskab, som vi har i dag. Beredskabet i dag er velfungerende

Læs mere

ammunition, sprængstoffer og gasser

ammunition, sprængstoffer og gasser ISBN nr.: 87-91106-26-5 Vare nr.:16 20 34 2. udgave 2. oplag, 2006 Tryk: PrintDivision Layout: Søren Sørensen s Tegnestue Branchevejledning i sikker håndtering af ammunition, sprængstoffer og gasser 1

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

KRISETERAPEUTISK BEREDSKAB

KRISETERAPEUTISK BEREDSKAB KRISETERAPEUTISK BEREDSKAB - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning 2010 Erstatter kapitel 7 i: 2. udgave af Håndbog om sundhedsberedskab, 2007 Kriseterapeutisk beredskab, Planlægning af sundhedsberedskabet

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg Kommune

Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg Kommune Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg 2014-2017 Silkeborg Brand og Redning Indhold Indledning... 2 1. Alarmering... 2 2. Aktivering af krisestab... 2 3. Krisestabens sammensætning...

Læs mere

Comment Response Document (CRD) ifm. ændring til ATS-instruks 0, 12 og 20 pr. juni 2015

Comment Response Document (CRD) ifm. ændring til ATS-instruks 0, 12 og 20 pr. juni 2015 Comment Response Document (CRD) ifm. ændring til ATS-instruks 0, 12 og 20 pr. juni 2015 Version: 08.06.2015 ATS-instruks 0, 12 og 20 Bestemmelse: Høringssvar Trafikstyrelsens bemærkninger Generelt ATS-instruks

Læs mere

FORMIDLINGSPAKKE TIL REGIONERNE VEDR. REKRUTTERING AF SUNDHEDSFAGLIG PERSONEL TIL INDSATSEN MOD EBOLA I SIERREA LEONE

FORMIDLINGSPAKKE TIL REGIONERNE VEDR. REKRUTTERING AF SUNDHEDSFAGLIG PERSONEL TIL INDSATSEN MOD EBOLA I SIERREA LEONE FORMIDLINGSPAKKE TIL REGIONERNE VEDR. REKRUTTERING AF SUNDHEDSFAGLIG PERSONEL TIL INDSATSEN MOD EBOLA I SIERREA LEONE Bilag: Orientering om GOAL og Helbredsspørgeskema. 1. KRAV 1.1. Faglige og ledelsesmæssige

Læs mere

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV I henhold til Lov om elevers og studerendes Undervisningsmiljø er danske institutioner i dag bl.a. med baggrund i de tragiske skoleskyderier

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan. Silkeborg Kommune 2014-2017

Sundhedsberedskabsplan. Silkeborg Kommune 2014-2017 Sundhedsberedskabsplan Silkeborg Kommune 2014-2017 Godkendt af Byrådet 16. december 2013 Birthe Krarup Juhl Johanne Helboe Nielsen Sagsnr.: 13/36622 Analyse & Udvikling Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationerne er udarbejdet d.01/03/2009 og sidst revideret d.14/05/2014 Informationerne

Læs mere

Beredskabsplan for Greve Kommune

Beredskabsplan for Greve Kommune 15. september 2009 Beredskabsplan for Greve Kommune Beredskabsplanen omfatter: Den civile sektors beredskab Sundhedsberedskabet Indhold Forord Indledning 1 Beredskabsplanen... 7 1.1 Formål... 7 1.2 Beredskabsplanens

Læs mere

Plan for. Sundhedsberedskabet og. den præhospitale indsats

Plan for. Sundhedsberedskabet og. den præhospitale indsats Udkast til Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats Indholdsfortegnelse 1 OVERORDNEDE RAMMER OG MÅLSÆTNINGER FOR SUNDHEDSBEREDSKABET OG DEN PRÆHOSPITALE INDSATS... 4 1.1 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Beredskabsplan for. Solbjerg Vandværk 2015

Beredskabsplan for. Solbjerg Vandværk 2015 Beredskabsplan for Solbjerg Vandværk 2015 1 Beredskabsplan for Solbjerg vandværk...4 Telefonliste...5 Kontaktperson...5 Alarmcentral/Beredskab...5 Blå blink/vagthavende...5 Politi...5 Kalundborg kommune...5

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Beredskabsplan Ortopædkirurgisk afdeling November 2013

Beredskabsplan Ortopædkirurgisk afdeling November 2013 1 Beredskabsplan Ortopædkirurgisk afdeling November 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Afdeling O ved aktivering af beredskab 1.1.1. Tilkaldsliste læger 1.1.2. Tilkaldsliste plejepersonale 1.1.3.

Læs mere

Beskrivelse af Akutsygeplejerskens funktionsområde i akutmodtagelsen Roskilde sygehus

Beskrivelse af Akutsygeplejerskens funktionsområde i akutmodtagelsen Roskilde sygehus Beskrivelse af Akutsygeplejerskens funktionsområde i akutmodtagelsen Roskilde sygehus Revideret af klinisk sygeplejespecialist Lis Rybjer November 2011 1. Akutmodtagelsen - Roskilde sygehus Akutmodtagelsen

Læs mere

STYRKET AKUTBEREDSKAB

STYRKET AKUTBEREDSKAB STYRKET AKUTBEREDSKAB - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen 2007 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Bilag 2 Den 21. juni 2002 Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Der er mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti,

Læs mere

Beredskabsplan for xx vandværk

Beredskabsplan for xx vandværk Beredskabsplan for xx vandværk Planen omfatter følgende kapitler: 1. Vurdering af krisen/forureningen 2. Hedensted Kommunes beredskab 3. Ekstern telefonliste 4. Intern telefonliste 5. Alarmering udover

Læs mere

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel Sille Arildsen Konst. Administrationschef Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i dag Regionens AMK-Vagtcentral (

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR RØRBY-ÅRBY VANDVÆRK I/S

BEREDSKABSPLAN FOR RØRBY-ÅRBY VANDVÆRK I/S BEREDSKABSPLAN FOR RØRBY-ÅRBY VANDVÆRK I/S 2014 2 BEREDSKABSPLAN FOR RØRBY-ÅRBYS VANDVÆRK I/S Planlægningsgrundlag for beredskabsplanen: Beredskabsloven, lov nr. 1054 af 23. december 1992. Lov om vandforsyning,

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan 2013, Varde Kommune 899983/12

Sundhedsberedskabsplan 2013, Varde Kommune 899983/12 1 Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganiseringen...3 1.0 Indledning...3 1.1 Overordnede opgaver...4 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...5 1.3 Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab...6

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 MAR 2013 Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Beredskabsplan for XXXX Vandværk

Beredskabsplan for XXXX Vandværk Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en beredskabsplan? 2. Hvordan sker alarmeringen? 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet)

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske

Læs mere

Notat om samarbejdet mellem politiets alarmcentraler og regionernes AMK-vagtcentraler om håndteringen af alarmopkald til 1-1-2

Notat om samarbejdet mellem politiets alarmcentraler og regionernes AMK-vagtcentraler om håndteringen af alarmopkald til 1-1-2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU alm. del Bilag 108 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. december 2012 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Mads Kruse Sagsnr.: 2011-19203-0028

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer

Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer Beredskabsstyrelsen, 2009 Udgivet af Beredskabsstyrelsen ISBN 978-87-91590-41-2

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Beredskabsplan. Fjerritslev Vand a.m.b.a. 9690 Fjerritslev. www.fjerritslevvand.dk. Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål...

Beredskabsplan. Fjerritslev Vand a.m.b.a. 9690 Fjerritslev. www.fjerritslevvand.dk. Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål... Beredskabsplan Fjerritslev Vand a.m.b.a. www.fjerritslevvand.dk Indholdsfortegnelse Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål... 1.2 Lovgrundlag... 2. Forsyningsområde... 2.1 Nødforsyning... Muligheder

Læs mere

Ishøj Kommune. Beredskabsplan 2009

Ishøj Kommune. Beredskabsplan 2009 Ishøj Kommune Beredskabsplan 2009 Indhold Forord 1. Beredskabsplanen... 7 1.1 Formål... 7 1.2 Beredskabsplanens opbygning... 7 1.3 Planens omfang... 8 1.4 Sammenhæng mellem kommunens beredskab og andre

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD Alternative title s LISE COLD, PROJEKTLEDER INDHOLD Formål med beredskabsplanen Planlægningsproces og parter Beredskabsplanens indhold og opbygning Værktøjer i

Læs mere

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen > Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Plan for fortsat drift

Plan for fortsat drift Plan for fortsat drift Hvidovre Kommunes Beredskabsplan Planen beskriver, hvorledes det daglige beredskab kan omstilles til at kunne håndtere mere omfattende hændelser i situationer, hvor et vist varsel

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere

VEJLEDNING FOR DANSK POLITI

VEJLEDNING FOR DANSK POLITI BN423 VEJLEDNING FOR DANSK POLITI Vejledning vedr. personpåkørsel med tog BN423 JERNBANE-PERSONPÅKØRSEL Side 1 Indledning 3 vejledningens opbygning 3 Strategisk hensigt for vejledningen 3 Afgrænsninger

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere