Selvmord blandt veteraner:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvmord blandt veteraner:"

Transkript

1 Selvmord blandt veteraner: VETERANCENTRET

2

3 Selvmord blandt veteraner: Udarbejdet ved Veterancentret af Mia Sadowa Vedtofte, ph.d., cand.scient. Udgiver Veterancentret Forsvarsministeriets Personalestyrelse Garnisonen Ringsted veteran.forsvaret.dk Version: 1.1 Udgivet af Veterancentret, oktober 2016 English title: Suicide among veterans: ISBN: Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Forside: 4. deling på patrulje i Hazrat i Helmandsprovinsen. Foreslået kildeangivelse: Vedtofte, M.S. Selvmord blandt veteraner: Ringsted: Veterancentret; 2016.

4

5 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 RESUME... 4 SUMMARY... 5 BAGGRUND... 6 Definitioner... 7 METODE OG MATERIALE... 9 Datamateriale... 9 Deploymentdatabasen... 9 Dødsårsagsregisteret... 9 Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister... 9 Befolkningsstatistikregistret... 9 Deltagere Metode RESULTATER Beskrivelse af de inkluderede veteraner Selvmord blandt veteraner og kontroller Metodevalg (dødsårsag) Kontakt til psykiatrien Hovedresultater fra Poissonregressionsanalyser OPSAMLING Fremadrettet forskning... 23

6 FORORD Denne opgørelse udgår fra Videncentret ved Veterancentret. Videncentrets funktion er at producere og formidle viden om veteraners psykiske helbred, sociale forhold og generelle tilstand på et kvalificeret og videnskabeligt grundlag. Formålet med opgørelsen er at undersøge, om veteraner udsendt med det danske Forsvar har en højere forekomst af selvmord sammenlignet med en matchet kontrolgruppe. Opgørelsen er udarbejdet af ph.d., cand.scient. Mia Sadowa Vedtofte, Videncentret, Veterancentret i samarbejde med professor Claus Thorn Ekstrøm, Biostatistisk Afdeling, Københavns Universitet. 3

7 RESUME Metode I denne undersøgelse er der anvendt registerdata for at undersøge forekomsten af selvmord efter hjemkomst blandt militært udsendte (veteraner), som har været på mission i perioden , sammenlignet med en matchet kontrolpopulation. Oplysninger om selvmord kommer fra Sundhedsdatastyrelsen, som administrerer Dødsårsagsregisteret. Kontrolpersonerne er matchet med veteranerne ud fra køn, fødselsår og første udsendelsesdato, og har ikke været udsendt. Resultat I undersøgelsesperioden er der registreret 56 selvmord svarende til 0,18 % af alle veteraner udsendt i perioden Blandt de matchede kontroller er 0,22 % døde af selvmord. Risiko for selvmord var ens blandt alle veteraner sammenlignet med kontroller. Risiko for selvmord var højere blandt veteraner, der har været udsendt til Kroatien sammenlignet med de øvrige veteraner. Medianen for antal år efter første mission til udført selvmord var 10,26 år. Konklusion Veteraner har ikke større risiko for selvmord i forhold til en matchet kontrolgruppe. Dog er det en risikofaktor at have været udsendt til Kroatien i 1990 erne, i det Kroatienveteranerne har en større selvmordsrisiko end de øvrige veteraner i dette studie. 4

8 SUMMARY Method This register-based study has evaluated the occurrence of suicide among military personnel (veterans), whom have been deployed on international missions at least once in the period , compared to a matched control population. Information about suicide comes from Sundhedsdatastyrelsen that manages the Cause of Death Register. The controls are matched to veterans on gender, year of birth and first deployment date and have never been deployed. Result Among the veterans, 56 (0.18 %) committed suicide. Within the matched controls, 0.22% committed suicide. There was no difference between veterans and controls in risk of committing suicide. Among those deployed to Croatia, there was a higher risk of suicide compared to the other veterans. The median number of years from first mission to suicide was years. Conclusion Veterans did not have a higher risk of committing suicide within the present study compared with a matched control group. However, being deployed to Croatia (in the 1990s) has been identified as a risk factor of suicide. 5

9 BAGGRUND Med afsæt i de episoder, der har involveret veteraner i Danmark henover sommeren 2016 (selvmord, selvmordsforsøg og drab), er der opstået et ønske og behov fra både politisk såvel som fra Veterancentrets side om at styrke fokus på selvmord blandt veteraner. Denne rapport har til formål at undersøge, om der blandt veteraner udsendt med det danske Forsvar er en højere forekomst af selvmord sammenlignet med en matchet kontrolgruppe. Danske soldater har været udsendt i FN-regi siden slutningen af 1940 erne og senere under NATOmandat. Missionerne har gennem tiden ændret karakter fra overvejende at være fredsbevarende eller fredsskabende missioner på fx Balkan og i Mellemøsten til at være dele af internationale koalitioner underlagt NATO i fuldspektrum 1 operationer i Irak og Afghanistan. Der har været forskel på missionerne og dermed også opgaveløsningerne og karakteren af disse henover tid. Ligesom der har været forskel på den forberedelse, der har været før missionen, og hvorvidt der har været mulighed for at deltage i et hjemkomstprogram efter endt mission. Nogle af de store forskelle, der har været på de soldater, som var udsendt i begyndelsen af undersøgelsesperioden sammenlignet med dem, der var udsendt senere, er bl.a. udvælgelsesproceduren for ansøgere til Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU). I regeringens veteranpolitik fra 2010 blev det sat som mål, at udvælgelse af soldater til udsendelse skulle styrkes ved at vurdere soldaters parathed til udsendelse. Udvælgelsen skal bidrage til at forebygge, at veteraner får psykiske skader. Dette mål er så blevet efterfulgt, og den styrkede udvælgelse har siden 2011 bestået i, at den psykiske robusthed afdækkes ved hjælp af spørgeskema og ved behov efterfølgende interview. Derfor vil der være nogle, der var udsendt i perioden , som i dag ikke ville være blevet udsendt som følge af den styrkede udvælgelse. Vi kan dog endnu ikke se effekten af den styrkede udvælgelse i forhold til selvmord, da der ikke er gået lang nok tid siden implementeringen. Ordet Balkan-veteran spænder bredt over alle de veteraner, der var og er udsendt på Balkan. Antallet af Balkan-udsendelser er højt, og de fordeler sig over flere missioner med forskellig karakter alt efter om udsendelsen var i fx Kroatien, Makedonien, Bosnien-Herzegovina eller Kosovo, og om man var udsendt under mandat i FN, NATO eller OSCE. Indsatsen på Balkan har været og er præget af vekslende grader af belastning afhængigt af, hvornår man var udsendt. Balkan-udsendelserne har været en læreproces, som i begyndelsen bar præg af mangler i den forebyggende og behandlende indsats. Netop disse mangler har resulteret i en lang række overskrifter i medierne, hvor det fremhæves, at Balkan-veteraner ikke har fået den nødvendige støtte, da de kom hjem fra missionerne, og at de føler sig svigtet af Forsvaret. Her er der primært tale om de tidlige Balkan-udsendelser, da det bør erindres, at det danske Forsvar fortsat er indsat på Balkan, og dermed er den forbyggende og behandlende indsats successivt blevet udbygget over tid. Det er selvforklarende, at det at være udsendt i international tjeneste i et konfliktområde medfører en højere risiko for at dø, så længe man er udsendt, i forhold til den almene danske befolkning, 1 Fuldspektrum operationer: offensive, defensive, stabiliserende og forudsætningsskabende operationer. 6

10 der opholder sig i Danmark. Men hvorvidt der er en højere risiko for at dø af forskellige årsager (herunder selvmord), når veteranerne kommer hjem fra mission, er en hypotese, som skal undersøges videnskabeligt for, at det kan afgøres, om der er en sammenhæng mellem fx at have været udsendt og risiko for selvmord senere i livet. Selvmord kan defineres som selvvalgt afslutning af livet for egen hånd. I Danmark begår ca. 600 mennesker årligt selvmord (629 personer i 2014, tal fra Danmarks Statistik), hvilket svarer til 1,72 selvmord om dagen. Cirka 10 gange så mange foretager selvmordsforsøg. April er den måned på året, hvor der begås flest selvmord. Forskning har påvist en række risikofaktorer, som har en statistisk sammenhæng med selvmord. Selvmord i den almene danske befolkning forekommer således hyppigere hos ældre, mænd, enlige, arbejdsløse og langvarigt syge (Center for Selvmordsforskning). Selvmord forekommer altså blandt den almene danske befolkning og dermed også blandt de veteraner, der har været udsendt med det danske Forsvar. Dette aspekt er tidligere blevet formuleret således: Det er ikke den menige, befalingsmanden eller officeren, som begår selvmord. Det er mennesket ikke professionen eller graden, som tager sit eget liv 2. Tidligere rapporter fra 2012 og 2014 udgivet af Center for Selvmordsforskning har beskrevet belastende og beskyttende faktorer for selvmordstanker og -adfærd blandt danske soldater, hvor data er opdateret indtil Denne opgørelse vil replikere nogle af de væsentligste fund i de to rapporter, blot med tal frem til Ligeledes vil undersøgelsen her tilføje yderligere relevante opgørelser. Undersøgelsen foretaget af Center for Selvmordsforskning i 2012 blandt udsendte med det danske Forsvar konkluderede, at tidligere udsendte ikke har større risiko for selvmordsadfærd (selvmordsforsøg/selvmord) end baggrundsbefolkningen. Dog havde nogle af de udsendte hold på missionen til Kroatien i 1990 erne en større selvmordsrisiko end baggrundsbefolkningen i det refererede studie. Registerdata tager generelt lang tid at indsamle og få adgang til, så derfor kan vi på nuværende tidspunkt kun koble dødsårsager, herunder selvmord, med vores andre registerdata frem til 31. december Næste opdatering af dødsårsagsregisteret finder sted april 2017, hvorefter tallene kan tilføjes. Definitioner Selvmord Selvmord er defineret ud fra data fra dødsårsagsregisteret; før 1994 ud fra ICD 8-koderne E950- E959 og efter 1994 ud fra ICD 10-koderne DX60-DX84. Dødsårsagsregisteret indeholder alle dødsfald vedrørende personer bosiddende i Danmark på dødstidspunktet. Vi har udtræk fra dødsårsagsregisteret frem til 31. december Zøllner et al. (2012); Belastende og beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt tidligere udsendte soldater. Center for Selvmordsforskning. 7

11 Veteran En veteran er en person, der som enkeltperson eller i en enhed har været udsendt i mindst én international mission i mere end 28 sammenhængende dage under Forsvarsministeriets område. Personen er veteran uanset, om vedkommende stadig er i Forsvaret eller det civile. Udsendelser Vi har oplysninger om udsendelser fra 1/ til og med 31/ I alt har personer været udsendt, og de har tilsammen udsendelser bag sig. Kontrolpopulation Kontrolpopulationen er matchet på fødselsår, køn og første udsendelsesår. For hver veteran har vi fem kontrolpersoner, der har samme fødselsår og køn som den matchende veteran samt er i live på veteranens første udsendelsesdato. Herved fås en kontrolpopulation på personer (5 x ). Alle tilhørende kontrolpopulationen har ikke været udsendt med det danske Forsvar. 8

12 METODE OG MATERIALE Denne rapport er et registerstudie af selvmord blandt veteraner, der har været udsendt med Forsvaret i international mission i perioden sammenholdt med en matchet kontrolgruppe. I denne rapport indgår data fra Dødsårsagsregisteret, Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister, Befolkningsstatistikregisteret samt Veterancentrets Deploymentdatabase. Samkøringen af de enkelte registre sker på CPR-nr. Adgang til data foregår via Danmarks Statistik, hvor data opbevares, og alle analyser foregår på anonymiserede data. Datamateriale Deploymentdatabasen Databasen består af alle, der har været udsendt med Forsvaret fra 1992 til Databasen bygger på manuelt indtastede data (ved FPT INTOPS 3 ) i perioden fra 1992 til Herefter er data tilgængelige i DeMars ( Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem"; et administrativt it-system, der anvendes af Værnsfælles Forsvarskommando). Den anvendte metode (ekstraktion af løndata fra DeMars) er at finde dem, der har modtaget FN-tillæg eller udetillægslignende tillæg. Disse tillæg er givet under udsendelsen til alle, der er udsendt i international mission. Databasen indeholder CPR-nummer, navn, land, mission, holdnummer, funktion, værnstilknytning, mission, år samt start- og slutdato for missionen. Databasen indeholder ikke oplysninger om personalegruppe (konstabel/officer mv.). Dødsårsagsregisteret Dødsårsagsregisteret administreres af Sundhedsdatastyrelsen. Når en person dør i Danmark, foretager en læge ligsyn. Lægen udfylder en dødsattest, som rummer en række oplysninger om dødsfaldet. Disse videregives til Sundhedsdatastyrelsen og danner basis for Dødsårsagsregisteret. Registeret indeholder bl.a. dødsdato og dødsårsag. Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister Det Danske Psykiatriske Centrale Forskningsregister blev elektronisk etableret i 1969 og indeholder data fra alle psykiatriske indlæggelser. Fra 1. januar 1995 omfatter registeret ligeledes ambulante kontakter og skadestuebesøg i psykiatrien. Registeret indeholder bl.a. oplysninger om kontaktårsag og den diagnose, der ved afslutning af en kontakt bedst angiver den vigtigste tilstand, som kontakten drejede sig om (aktionsdiagnosen). Befolkningsstatistikregistret Befolkningsstatistikregistret indeholder data fra Det Centrale Personregister (CPR), som er et landsdækkende statsligt folkeregister, og indeholder grundlæggende personoplysninger om enhver, der har et personnummer (CPR-nummer). Registret administreres af Danmarks Statistik og indeholder oplysninger om civilstand m.m. 3 FPT INTOPS: Forsvarets Personeltjeneste, Internationale operationer 9

13 Deltagere Undersøgelsespopulationen i dette studie består af alle, der har været udsendt i internationale missioner med det danske Forsvar i perioden Startåret 1992 er valgt, da det var her Danmark for første gang militært engagerede sig i borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Samtidig er det fra 1992, vi har data fra Veterancentrets deploymentdatabase. Sluttidspunktet med udgangen af 2014 er valgt, da data fra Dødsårsagsregisteret kun er opdateret hertil. Metode Alle veteraner er inkluderet i studiet på tidspunkt for deres første udsendelse og fulgt frem til død af selvmord eller afslutning af studiet (31/ ). Risiko for selvmord er sammenlignet med en matchet kontrolgruppe. Der er udført poissonregression til at beregne den relative risiko for selvmord justeret for mission, køn og funktion (kamp/ikke kamp). De, der har været udsendt til Balkan, har haft op til 22 års opfølgningstid, hvorimod de, der har været udsendt til Afghanistan, højest kan have en opfølgningstid på 12 år. Da selvmord oftest er afslutningen på en proces, der tager tid, vil det være misvisende at sammenligne fx Balkan- og Afghanistan veteraner, da de har haft forskellig tid til at udvikle selvmord. Derfor vil der i analyserne blive fokuseret på sammenligning af veteraner som helhed med kontrolgruppen i stedet for at sammenligne på tværs af missioner, dog justeret for fx kampfunktion under udsendelse. 10

14 RESULTATER Beskrivelse af de inkluderede veteraner I denne undersøgelse er der registreret 56 selvmord blandt veteraner udsendt i perioden Disse 56 personer har tilsammen været udsendt 101 gange. Alle 56 veteraner, der har begået selvmord, er mænd. Blandt alle udsendte med det danske Forsvar i perioden er 94 % mænd og 6 % kvinder. Socioøkonomisk status året inden selvmord fandt sted Socioøkonomisk status i året hvor selvmord fandt sted 7% 2% 7% I arbejde 32% I arbejde Arbejdsløs Førtidspension 50% Arbejdsløs Førtidspension 84% Udefineret 2% 16% Udefineret Figur 1. Socioøkonomisk status blandt de 56 veteraner, der har begået selvmord hhv. året inden, selvmord fandt sted (til venstre) og i samme år, som selvmordet fandt set (til højre). I arbejde defineres som: selvstændig, topleder, lønmodtager eller elev. Arbejdsløs defineres som: arbejdsløs, modtager af dagpenge eller kontanthjælpsmodtager. Hovedparten (84 %) af de 56 veteraner, der har begået selvmord, var i arbejde året inden, de valgte at begå selvmord. For en del af veteranerne sker der en ændring i socioøkonomisk status fra året før selvmordet til det år, hvor de begår selvmord, idet andelen i arbejde går fra 84 % til 50 %. Samtidig stiger andelen af arbejdsløse og gruppen af udefineret. Både i året inden selvmordet fandt sted og i samme år, som selvmordet fandt sted, var der blandt de 56 veteraner 52 %, der var ugifte, hvorimod andelen af gifte falder fra 34 % til 28 %, og skilsmisseraten ændrer sig fra 12 % til 20 % (figur 2). 11

15 Civil status året inden selvmord fandt sted Civil status i året hvor selvmord fandt sted 2% 34% 52% Ugift Skilt Gift Uoplyst 28% 52% Ugift Skilt Gift 12% 20% Figur 2. Civil status blandt de 56 veteraner, der har begået selvmord hhv. året inden, selvmord fandt sted (til venstre) og i samme år, som selvmordet fandt set (til højre). Antallet af udsendelser varierer i gruppen af veteraner, der har begået selvmord, fra én udsendelse og op til seks udsendelser (tabel 1). Blandt alle veteraner varierer antallet af udsendelser fra en til 21. Fælles i begge grupper af veteraner er, at omtrent halvdelen kun har været udsendt én gang. Blandt de veteraner, der har begået selvmord, har 55 ud af 56 haft deres første udsendelse til Balkan. Den sidste (1/56) havde første udsendelse med Søværnet på en skibsmission, og land er derfor ikke anført. Fordelingen af kamp/ikke-kampfunktion er ligeledes vist i tabel 1. Blandt alle de udsendte ( personer) har 32 % haft en kampfunktion under første udsendelsen. Denne andel er lidt højere blandt de 56 veteraner, der har begået selvmord, hvor 46 % har haft en kampfunktion under første udsendelse. 12

16 Tabel 1 Udsendelses-karakteristika for veteraner, der har begået selvmord, og blandt alle veteraner. Veteraner, der har begået selvmord Alle veteraner Antal (n) Andel (%) Antal (n) Andel (%) Alle Antal udsendelser pr. person Udsendelsesland ved første udsendelse Afghanistan Bosnien Irak Kosovo Kroatien Libanon Makedonien Øvrige Funktion* ved første udsendelse Kamp Ikke kamp *Ikke-kampfunktion er defineret ved gjorde tjeneste i administrativ, logistisk eller anden type enhed, som ikke er en kampenhed. Ved test for om selvmord er relateret til antal udsendelser (1,2 eller 3 eller flere gange), findes ingen signifikant sammenhæng mellem antal udsendelser og risiko for selvmord (tabel 2). Tabel 2 Forskel i selvmordshyppighed blandt veteraner fordelt på antal udsendelser. Antal Selvmord Ikke selvmord OR (95 % CI) p-værdi udsendelser ,64 (0,91-0,09 2,92) ,77 (0,36-1,63) 0,49 Eftersom nogle af veteranerne har været udsendt flere gange, har nogle af de veteraner, der har begået selvmord, også været udsendt andre steder end Balkan (55/56 havde første udsendelse til 13

17 Balkan). De 56 veteraner, der har begået selvmord, har tilsammen været udsendt 101 gange, og deres udsendelser fordeler sig som vist i figur 3 (til højre). Fordelingen af de veteraners totale udsendelser (59.313) er også vist i figur 3 (til venstre). Balkan-udsendelser dominerer begge diagrammer, da man har udsendt soldater til Balkan gennem hele denne rapports opfølgningstid. Herved vil det også forventes, at flest selvmord ses i denne gruppe grundet det store udsendelsesantal, samt at det er dem, der har haft længst opfølgningstid (tid til at udvikle en tilstand, som ender med selvmord). En skitse over udsendelseslande og årstal er vist i figur 4, hvor man kan se, hvilke årstal missionerne til de forskellige lande begynder og slutter, og dermed også opfølgningstid på de enkelte missionslande. Fordelingen af de veteraners tilsammen udsendelser Fordelingen af de 56 selvmordsramte veteraners tilsammen 101 udsendelser 4% 17% Balkan 4% 7% Balkan 49% Irak Irak 23% Afghanistan Afghanistan 11% Øvrige 85% Øvrige Figur 3 Fordelingen af det totale antal udsendelser blandt alle veteraner (til venstre) og blandt de veteraner, som har begået selvmord (til højre) opdelt på udsendelsesområde (én veteran kan tælle med mere end én gang). 14

18 3500 Antal udsendelser Bosnien Irak Kroatien Makedonien Kosovo Afghanistan Libanon Sudan Total Figur 4. Oversigt over alle udsendelser med det danske Forsvar i perioden opgjort som det samlede antal påbegyndte udsendelser pr. år. De missionslande med flest antal udsendelser pr. år er angivet med separate linjer, mens missionslande med færre antal årlige udsendelser er inkluderet linjen Total. Tabel 3 Antal udsendelser (101) blandt de 56 veteraner, der har begået selvmord. En veteran med flere udsendelser indgår flere gange i tabellen. Mission* Udsendelser blandt dem, der har begået selvmord Udsendelser blandt alle veteraner IFOR ,35 % IRAK ,09 % ISAF ,05 % KFOR ,17 % SFOR ,22 % UNPROFOR, Kroatien, inkl. UNCRO ,54 % UNMIS ,61 % UNPROFOR, Makedonien, inkl ,18 % UNPREDEP m.fl. UNPROFOR, Bosnien ,50 % Udsendt med Søværnet ,05 % Udsendt med Flyvevåbnet ,33 % (Kandahar) Missionen kan ikke identificeres ,20 % Procent udsendelser med selvmord blandt alle udsendelser til samme område *IFOR: Implementation Force i Bosnien-Herzegovenia; IRAK: Operation Iraqi Freedom og United Nations Guards Contingent in Iraq; ISAF-RCS: International Security Assistance Force i Helmand-provinsen, Afghanistan; KFOR: Kosovo Force; SFOR: Stabilization Force in Bosnien-Herzegovenia; UNMIS: United Nations Mission in Sudan; UNPROFOR, Bosnien: United Nations Protection Force i Bosnien ( ); UNPROFOR, Kroatien: United Nations Protection Force i Kroatien ( ), inkl. UNCRO: United Nations Confidence 15

19 Restoration Operation in Croatia ( ); UNPROFOR, Makedonien: United Nations Protection Force i Makedonien ( ), inkl. UNPREDEP: United Nations Preventive Deployment Force in the former Yugoslav Republic of Macedonia ( ). En frekvensfordeling over udsendelserne viser, at de fleste selvmord er begået af personer, der har været udsendt til Balkan tilbage i 1990 erne (tabel 3). Dette skal dog ses i lyset af, at der også har været flere udsendelser til Balkan sammenlignet med fx Irak og Afghanistan. Som det også fremgår af tabel 3, udgør procentdelen af udsendelser, hvor der har været veteraner, der efterfølgende har begået selvmord, mellem 0,05 og 0,61 % af udsendelserne til samme område. Fælles for de 56 veteraner, der har begået selvmord, er, at de alle har været udsendt på Balkan. Nogle af disse har efterfølgende også være udsendt andre steder. Selvmord blandt veteraner og kontroller Der blev identificeret 56 selvmord i veteranpopulationen svarende til 0,18 % og 0,22 % i den matchede kontrolpopulation. 0,22 0,18 Selvmordshyppighed blandt veteraner Selvmordshyppighed blandt kontrolgruppe Figur 5 Andelen af selvmord blandt veteraner og matchede kontroller i perioden Jævnfør tabel 4 har de veteraner, der har begået selvmord, haft deres første udsendelse i perioden , og de, der har været udsendt flere gange, har haft sidste udsendelse i

20 Tabel 4 Oversigt over hvor mange veteraner, som har begået selvmord, der har været udsendt hvert år i perioden , fordelt på førstegangsudsendelser og alle udsendelser. Udsendelsesår Veteraner, der har begået selvmord (første udsendelse) Veteraner, der har begået selvmord (alle udsendelser) i alt ( ) Figur 6 viser hvor lang tid efter første mission, selvmordet blev begået (tid fra første udsendelse til dato for død af selvmord). Mediantid fra første mission til selvmord er 10,26 år, og 71 % af selvmordene ligger 6 år eller mere efter veteranens første mission. Antal år fra første mission til efterfølgende selvmord 11+ år år år år Antal Figur 6 Oversigt over antal år fra første udsendelse til dato for selvmord blandt de 56 veteraner, der har begået selvmord. [Median 10,26 år, min. 0,32 år og max 18,6 år] 17

21 Tabel 5 viser aldersfordelingen blandt veteranerne på dødstidspunktet (min: 21 år, max: 73 år, median: 38 år). Som forventet er der flest i alderskategorien 40 år eller derover, der har begået selvmord, da risikofaktorer for selvmord akkumuleres igennem livet. Tabel 5. Veteraner og kontroller, der har begået selvmord i forhold til alder ved dødstidspunkt. Alder ved selvmord Veteraner Kontrolpersoner n % % Under 25 år år år år år eller derover I alt Fordelingen af selvmord opdelt på dødsår ser ud som angivet i figur 7. Antal selvmord Figur 7 Antal selvmord blandt veteraner udsendt fordelt på dødsår. * I Center for Selvmordsforsknings rapport fra 2014 er der opgivet ét selvmord i Der kan være en forskel i udtrækningen af veteraner, der kan forklare, hvorfor vi i nærværende population ikke har nogen registrerede selvmord i

22 Metodevalg (dødsårsag) Metodevalget blandt veteraner ved selvmord adskiller sig fra metodevalget i kontrolgruppen. En større andel af veteranerne anvender skydning end i kontrolgruppen (32 % vs. 12 %), hvorimod kontrollerne i større grad anvender hængning som metode (39 % vs. 29 %) (tabel 6). Tabel 6 Metodevalg blandt dem, der har begået selvmord. Veteraner og kontrolgruppe. Metode* Veteraner Kontrol Forgiftning 29 % 28 % Hængning 29 % 39 % Skydning 32% 12 % Eksplosive materialer, røg og ild 4% 3 % Skær og stik 2 % 1 % Drukning 0 % 3 % Spring fra højde 2 % 4 % Under køretøjer 2 % 7 % Kollision med køretøj 0 % 2 % Andre uspecificerede metoder 2 % 1 % *Dødsårsager: DX E9503, 9509, 9523: forgiftning; DX70 + E9530: hængning; DX71 + E9540: drukning; DX72-74: skydning; DX E9550: eksplosive materialer, røg og ild; DX78: skær og stik; DX80: spring fra højder; DX81: under køretøjer; DX82: kollision med køretøj; DX E9580, 9590: andre specificerede metoder. 19

23 Kontakt til psykiatrien Da vi kun har psykiatriske registerdata opdateret til 2012 i vores database, er der i dette afsnit kun medtaget de veteraner, som har været udsendt frem til Dette har ikke betydning for resultaterne for de veteraner, der har begået selvmord, da de jf. tabel 4 har første udsendelse i perioden Antallet af veteraner med en psykiatrisk diagnose før første udsendelse er 410 ud af de , der har været udsendt i perioden Blandt de 56, der har begået selvmord, er der en, der har en psykiatrisk diagnose inden første udsendelse (tabel 7). Tabel 7 Højst rangeret psykiatrisk diagnose før første udsendelse*. Psykiatrisk diagnose før første udsendelse ( ) Højst rangeret F-diagnose før første udsendelse Antal (blandt alle udsendte) Antal (blandt, de der har begået selvmord) Psykiske sygdomme på baggrund af sygdom eller 1 0 skade i hjernen (F 0-10) Skizofreni (F20) 1 0 Skizotypiske sindslidelser, psykose m.v.( F21-29) 16 0 Affektive lidelser (F30-39) 59 0 Nervøse og stressrelaterede tilstande (F40-49) Spiseforstyrrelser m.m. (F 50-59) 14 0 Specifikke forstyrrelser af 29 0 personlighedsstrukturen (F60-69) Mental retardation (F 70-79) 0 0 Specifikke og gennemgribende 18 0 udviklingsforstyrrelser (F 80-89) Psykiske forstyrrelser i barndommen (F 90-99) 85 0 Psykiske lidelser forårsaget af misbrug af alkohol 27 0 eller narkotika (F 10-19) I alt 410 ud af ud af 56 *I denne opgørelse er F-diagnose før første udsendelse defineret som værende den højest rangeret F-diagnose inden første udsendelse. Hierarkiet, der er anvendt til at definere den højest rangeret F-diagnose; F00-09>F20>F21-29>F30-39 >F90-99>F10-19, hvoraf de førstnævnte er de mest alvorlige. F10-19 er nederst i hierarkiet, dvs. sekundært til de øvrige diagnoser. Efter første udsendelse er der ni af de 56 veteraner, der har begået selvmord, som har fået en eller flere F-diagnoser, heriblandt tre veteraner, der har fået diagnosen DF431: Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). 20

24 Hovedresultater fra Poissonregressionsanalyser I en samlet test er der ikke forskel på kontrollerne og på veteranerne i deres risiko for selvmord (RR = 1,02, p-værdi = 0,90). I analyse af effekt på selvmordsrisiko i forhold til køn, funktion og udsendelsessted kan resultaterne ses i tabel 8. Selvmordsrisikoen for mandlige veteraner i forhold til kvindelige veteraner er 5,26 gange højere (RR= 5,20, p-værdi = 0,0042), ligeledes er der en 2,4 gange højere risiko for selvmord blandt veteraner udsendt til Kroatien sammenlignet med veteraner udsendt til andre steder (RR= 2,44, p-værdi 0,0046). Tabel 8 Relativ risiko for selvmord blandt veteraner. Risikofaktor Relativ Risiko P-værdi Køn, Mand 5,26 0,0042 Funktion, kamp 1,20 0,33 Udsendelsesland, Kroatien 2,44 0,0046 Da en tidligere analyse fra Center for Selvmordsforskning har fundet, at det at have været udsendt til Kroatien gav en højere selvmordsrisiko, er det baggrunden for, at vi undersøger effekten af udsendelse til Kroatien. Har veteraner højere risiko for selvmord i forhold til kontrolpopulationen: Nej * Hvis man laver et samlet test, er der ikke forskel på kontrollerne og på veteranerne i deres risiko for selvmord. Veteraner har en 0,2 % lavere risiko for selvmord i forhold til kontrolpopulationen men dette forhold er langt fra statistisk signifikant (p=0.90), så i praksis er der ingen forskel. Har kvindelige og mandlige veteraner samme selvmordsrisiko: Nej * Kvinder har generelt meget mindre selvmordsrisiko end mænd - også efter vi har korrigeret for, at de kan have haft forskellig funktion. Kvindernes risiko for selvmord er 5.2 gang mindre (420%) end mændene, og dette er klart statistisk signifikant (p=0.0045) Har veteraner udsendt til Kroatien højere risiko for selvmord: Ja * Hvis man splitter veteranerne op, så man ikke bare tager højde for den funktion, de har haft ved deres første udsendelse, men også om de har været i Kroatien, så ser man en klar effekt. Hvis man sammenligner risikoen for selvmord blandt de personer, der har været i Kroatien sammenlignet med de personer, der ikke har været i Kroatien, og samtidig korrigerer for deres funktion, så ser man en 2.44 gange større risiko for selvmord blandt veteranerne selv når man har korrigeret for deres funktion. Denne effekt er også klart statistisk signifikant (p=0.0046). Har de, der har været organiseret i en kampenhed, højere risiko for selvmord: Nej * De, der har været organiseret i en kampenhed, har en 20% større risiko (altså 1.20 gange) for selvmord end kontrolpopulationen, men dette forhold er langt fra statistisk signifikant (p=0.33), så i praksis er der ingen forskel. Note: Generelt er risikoen for selvmord lav både blandt veteranerne og i kontrolbefolkningen, og det betyder, at relative risici kan se store ud, selvom der i absolutte tal måske ikke er den store forskel. 21

25 OPSAMLING I dette registerstudie med op til 22 års opfølgning efter hjemkomst er der ikke forskel på veteraner og kontrolpopulation i deres risiko for selvmord. Undersøgelsen inkluderer veteraner, som tilsammen har været udsendt gange på internationale missioner i perioden Blandt alle udsendte er 94 % mænd. I alt har 56 veteraner, som tilsammen har været udsendt 101 gange, begået selvmord. De er alle mænd i alderen år med en medianalder på 38 år. Hyppigheden af selvmord afviger ikke fra kontrolpopulationen, men metodevalget blandt veteraner ved selvmord adskiller sig fra metodevalget i kontrolgruppen. En større andel af veteranerne anvender skydning end i kontrolgruppen, hvorimod kontrollerne i større grad anvender hængning som metode. Medianen for antal år efter første mission til udført selvmord var 10,26 år. Udsendelsesår for første udsendelse blandt de selvmordsramte veteraner var i perioden jf. tabel 4. Det vides ikke, om der med tiden ses samme mønster for selvmordsadfærd blandt veteraner, der har haft første udsendelse til Irak eller Afghanistan, men dette kan undersøges i fremtiden. Det er vigtigt at holde for øje, når selvmordsdebatten blandt veteraner ruller i medierne og på de sociale medier, at det er en relativ lille andel af veteraner, der vælger at begå selvmord (0,18 % af alle veteraner), og andelen adskiller sig ikke fra baggrundsbefolkningen. Jf. tabel 3, så er der ligeledes et lavt antal af selvmord på de enkelte missioner, også blandt Balkan-udsendelserne. Så selvom der er en højere risiko for selvmord blandt veteraner fra Kroatien sammenholdt med andre veteraner, så er det kun 0,54 % af alle veteraner udsendt til Kroatien, der har begået selvmord. Man vil aldrig kunne undgå, at veteraner begår selvmord, for veteraner er også mennesker, og mennesker begår selvmord. Det, vi kan gøre, er at se på, hvilke risikofaktorer for selvmord, der muligvis er forhøjet blandt veteraner for at belyse, hvor vi kan sætte ind med tiltag. Det er tidligere blevet identificeret, at deltagelse i hjemkomstprogram efter udsendelse og at kunne få støtte fra sin partner efter udsendelse, er nogle af de beskyttende faktorer mod selvmordsforsøg 4. Netop disse to faktorer indgår i de tilbud, der er til veteraner i dag: Alle udsendte bliver i dag tilbudt deltagelse i hjemkomstprogram efter udsendelse, og Veterancentret tilbyder i dag alle nuværende ansatte i Forsvaret, tidligere ansatte og deres partnere at deltage i PREP-kurser, som hjælper par til bedre kommunikation og herunder positiv støtte fra partner efter udsendelse (opstartede i 2015). Samlet kan det konkluderes, at veteraner ikke har højere risiko for at begå selvmord i forhold til en matchet kontrolgruppe. Dog har de veteraner, der har været udsendt til Kroatien i starten af 1990 erne en øget risiko for at begå selvmord i forhold til andre veteraner. 4 Zøllner et al. (2012); Belastende og beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt tidligere udsendte soldater. Center for Selvmordsforskning. 22

26 Fremadrettet forskning Arbejdet med at belyse selvmord blandt veteraner stopper ikke med denne rapport. Der er fra Veterancentrets side et ønske at kunne uddybe denne rapport i fremtiden med også at undersøge selvmordsforsøg blandt veteraner og matchede kontroller, samt opdatere rapportens fund, når nye data foreligger. Ligeledes kan det om nogle år undersøges, om selvmordsrisikoen er forskellig blandt veteraner, der har haft første udsendelse på hhv. Balkan, Afghanistan og Irak, da det på nuværende tidspunkt er for tidligt at kunne sammenligne missionerne. 23

27

28 Selvmord blandt veteraner: VETERANCENTRET Udgivet november 2016

Selvmord blandt veteraner:

Selvmord blandt veteraner: VETERANCENTRET Selvmord blandt veteraner: 1992-2014 Selvmord blandt veteraner: 1992-2014 Udarbejdet ved Veterancentret af Mia Sadowa Vedtofte, ph.d., cand.scient. Udgiver Veterancentret Forsvarsministeriets

Læs mere

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019 Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 175 Offentligt. ISAF7 6,5 år efter hjemkomst VETERANCENTRET

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 175 Offentligt. ISAF7 6,5 år efter hjemkomst VETERANCENTRET Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del Bilag 175 Offentligt ISAF7 6,5 år efter hjemkomst VETERANCENTRET ISAF7 6,5 år efter hjemkomst Udarbejdet ved Veterancentret af Karen-Inge Karstoft, Cand. Psych.,

Læs mere

Selvmord og selvmordsforsøg blandt hjemvendte soldater

Selvmord og selvmordsforsøg blandt hjemvendte soldater Den registerbaserede undersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Uddybende interviewundersøgelse Interviewundersøgelse Registre Register for selvmord Register for selvmordsforsøg Dødsårsagsregisteret Landspatientregisteret

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1 Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? H.O.Jørgensen 1 1 Udsendte soldater Siden 1992 har Danmark haft udsendt ca. 28.000 soldater i internationale missioner. Balkan, Irak og Afghanistan

Læs mere

ISAF7 6,5 år efter hjemkomst

ISAF7 6,5 år efter hjemkomst ISAF7 6,5 år efter hjemkomst VETERANCENTRET ISAF7 6,5 år efter hjemkomst Udarbejdet ved Veterancentret af Karen-Inge Karstoft, ph.d., cand. psych. Anni Brit Sternhagen Nielsen, ph.d., cand. scient. pol,

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

VETERANCENTRET. FPS VETERANCENTRET 20. april 2017 UKLASSIFICERET

VETERANCENTRET. FPS VETERANCENTRET 20. april 2017 UKLASSIFICERET VETERANCENTRET ISAF7 6,5 ÅR EFTER v/ Karen-Inge Karstoft Videncentret ved Veterancentret Dagens præsentation Baggrund for undersøgelsen Fund Symptomer på PTSD og depression Tidspunkt for symptomernes opståen

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Internationalt engagement

Internationalt engagement Internationalt engagement Opdateret: 22. maj 2008 Næppe var 2. Verdenskrig slut før hæren - med de sparsomme ressourcer, der var til rådighed i 1945 - blev engageret i forskellige indsættelser med relation

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt tidligere udsendte danske soldater

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt tidligere udsendte danske soldater C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Belastende og beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt tidligere udsendte danske soldater Lilian Zøllner, Bo Andersen Ejdesgaard,

Læs mere

Audit på tvang i børne- og ungdomspsykiatrien

Audit på tvang i børne- og ungdomspsykiatrien NOTAT Audit på tvang i børne- og ungdomspsykiatrien Baggrund Regionerne har primo 2018 afholdt den første tværregionale audit på brugen af tvang i børne- og ungdomspsykiatrien. Baggrunden for auditten

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang

Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang ANALYSE December 2017 Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang Børn og unge (0-17) 2014-2016 Indhold Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang... 1 1. Hovedresultater og opsamling på tværs

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Hvad belaster og hvad beskytter soldater med selvmordstanker og selvmordsforsøg?

Hvad belaster og hvad beskytter soldater med selvmordstanker og selvmordsforsøg? Hvad belaster og hvad beskytter soldater med selvmordstanker og selvmordsforsøg? Bo Andersen Ejdesgaard Center for Selvmordsforskning Selvmordsadfærd blandt soldater 16,4 % har én eller flere gange tænkt

Læs mere

Hjertekarsygdomme i 2011

Hjertekarsygdomme i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark 1999-2011 Michael Davidsen Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Udarbejdet for Ankestyrelsen August

Læs mere

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Danske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer

Danske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer Forfatter: Post Doc Sandra Feodor Nilsson Ph.d.-afhandlingens titel: Homelessness and psychiatric morbidity in Denmark From a public health perspective Ph.d.-grad opnået/godkendt: 4. April 2018 Ph.d.-skoleleder:

Læs mere

Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang

Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang Journal nr.: 12/4444 Dato: 28. april Udarbejdet af: Karin Klindt Vølund E-mail: karin.klindt.volund@rsyd.dk Telefon: 99 44 48 68 Notat 1. kvartal Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang

Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang Journal nr.: 12/4444 Dato: 12. september 2016 Udarbejdet af: Økonomi- og planlægningsfunktionen Notat 2. kvartal 2016 Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang I tabel 1 fremgår belægningsprocenten

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference

Læs mere

Din deltagelse i projektet hvad sker der?

Din deltagelse i projektet hvad sker der? Din deltagelse i projektet hvad sker der? 1. Første kontakt med projektet Hvis du vælger at deltage i projektet, sender din læge en henvisning til projektet. Du bliver kontaktet af en care manager (en

Læs mere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt tidligere udsendte danske soldater

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt tidligere udsendte danske soldater C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Belastende og beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt tidligere udsendte danske soldater Lilian Zøllner, Bo Andersen Ejdesgaard,

Læs mere

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Registerbaseret studier til TOP Lene Halling Hastrup, PhD Psykiatrisk Forskningsenhed 1 Baggrund Registerforskningen i TOP undersøger: 1) Varigheden

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner DANISH VETERAN CENTRE Viden om veteraner 2 Indholdsfortegnelse Viden om veteraner...5 RESULTATER...6 PTSD-symptomer...6 Positive forandringer - Posttraumatisk vækst...9 Alkohol og hash...10 Indsats nu

Læs mere

Juni Borgere med multisygdom

Juni Borgere med multisygdom Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme

Læs mere

Hjemvendte soldater. Kort & klart

Hjemvendte soldater. Kort & klart Hjemvendte soldater Kort & klart 1 2 Om projektet Danske hjemvendte soldater Soldaterlegatet kontaktede i efteråret 2009 SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, for at drøfte mulighederne for

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune 15 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7

Læs mere

Selvmordsadfærd blandt danske veteraner 1992-2013

Selvmordsadfærd blandt danske veteraner 1992-2013 C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvmordsadfærd blandt danske veteraner 1992-2013 Beskyttende og belastende forhold Lilian Zøllner, Bo Andersen Ejdesgaard, Hans Ole Jørgensen Selvmordsadfærd

Læs mere

NYHEDSBREV fraværsstatistikken for 2007 fra FLD

NYHEDSBREV fraværsstatistikken for 2007 fra FLD NYHEDSBREV fraværsstatistikken for 2007 fra FLD Fraværsstatistikken for den kommunale og regionale sektor 2007 er nu tilgængelig i en online-version med mulighed for at danne diverse rapporter over fraværet.

Læs mere

Retsudvalget L 24 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Retsudvalget L 24 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Retsudvalget 2015-16 L 24 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. november 2015 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Veteran på Færøerne. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse.

Veteran på Færøerne. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Veteran på Færøerne Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Af Veterancentret Støtte til veteraner og pårørende før, under og

Læs mere

Indhold. Kvantitativ fremstilling af situationen i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland

Indhold. Kvantitativ fremstilling af situationen i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland Budget- og planlægningsafdelingen Kvantitativ fremstilling af situationen i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland Mølleparkvej 10 9000 Aalborg Tlf.: 97 64 30 00 www.psykiatrien@rn.dk d. 8/10

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Børns diagnoser og skoletyper

Børns diagnoser og skoletyper Børns diagnoser og skoletyper Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at vise de aktuelle tendenser i tildeling af diagnoser til børn og unge i hospitalspsykiatrien og at koble

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Læs mere

Effekt og Analyse Analyseteam

Effekt og Analyse Analyseteam Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres

Læs mere

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen Faxe Kommune Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Samtaleterapi ydelse 6101

Samtaleterapi ydelse 6101 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samtaleterapi ydelse 6101 Følgende notat har to formål. Det første formål er

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017 Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

PERSONER MED HANDICAP

PERSONER MED HANDICAP PERSONER MED HANDICAP STATISTISK OPGØRELSE OVER PERSONER MED VIDTGÅENDE HANDICAP Naalakkersuisut, 217 PERSONER MED HANDICAP STATISTISK OPGØRELSE OVER PERSONER MED VIDTGÅENDE HANDICAP 1. Data Kort introduktion

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

Sygdomsbyrden i Danmark

Sygdomsbyrden i Danmark Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social

Læs mere

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

PSYKIATRI UDFORDRINGER 2017 Oplæg for KKR juni 2017

PSYKIATRI UDFORDRINGER 2017 Oplæg for KKR juni 2017 PSYKIATRI UDFORDRINGER 2017 Oplæg for KKR juni 2017 ORGANISERING Jobcentre Behandling Psykiatri sygehusene Lokal psykiatrien Region Syddanmark Sygehusene Skoler og daginstitutioner Socialpædagogisk indsats

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere