koda.dk Nr. 3 / September 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "koda.dk Nr. 3 / September 2005"

Transkript

1 koda.dk Nr. 3 / September 2005 De vil ikke sættes i bås Maria Laurette Friis er rytmisk sanger og sangskriver, Edina Hadziselimovic konservatorieuddannet,»klassisk«komponist. Har de to kvinder virkelig noget at tale om? TEMA Kigger man på salgstallene, ser det ikke for rosenrødt ud for dansk musik. Alligevel er branchen fuld af optimisme og fremskridtstro. Hvor kommer den fra? TEKNOLOGI Musikken er trækplasteret, men onlinetrafikken skal først og fremmest sælge bredbånd, ipods og mobiltelefoner CREATIVE COMMONS En svær mellemvej for musik

2 Medlemsblad for komponister,sangskrivere og musikforlæggere koda.dk Nr. 3 / September 2005 koda.dk udgives af KODA Landemærket Postboks 2154, 1016 København K Tlf.: Fax: info@koda.dk Internet: Ansvarshavende: Niels Bak Redaktør: Stine Nissen Sekretær: Lone Holtmann og Birgitte Nordkvist Layout/produktion: GJDesign Billedbrug: Mediefabrikken/Scanpix Reproduktion og tryk: Mediefabrikken INDHOLD TEMA: Dansk musik er optimistisk 3 Dobbeltportræt: To komponister fra hver sin niche 7 Når musik sælger teknologi 11 Ny dansk jazz blomstrede på Gråbrødre Torv 14 Spil Dansk Dag: En morgensang for ministeren 16 Roskilde får tre nye scener til musikken 19 Creative Commons - en mere fleksibel ophavsret 22 Forside: Maria Laurette Friis (tv.) og Edina Hadziselimovic, fotograferet af Anders Beier Dialog er bedre end diktater I sommervarmen valgte EU-kommissionen at udsende sin analyse af den kollektive forvaltning af ophavsrettigheder i EU. Det er bekymrende tendenser, der skitseres! Kommissionen konkluderer, at det er for besværligt at få tilladelse til at sælge musik på Internettet i EU. Dette skyldes - ifølge Kommissionen - at det er nødvendigt at henvende sig til KODA og hvert af de andre forvaltningsselskaber i EU for at få de nødvendige tilladelser. Kommissionen ønsker en model, hvor der i lighed med det amerikanske system blot er to eller tre forvaltningsselskaber, der administrerer rettighederne til musik i hele EU. De mener, at det gør det nemmere for de multinationale og tværeuropæiske online musikbutikker i fremtiden. Forslaget vedrører i udgangspunktet kun online-rettigheder, men det er svært at forestille sig, at det i det lange løb kan forsvares at opretholde to parallelle systemer. På sigt kan det betyde, at hele forvaltningen af rettigheder (både online og offline) vil blive flyttet til få kapitalstærke forvaltningsselskaber i EU. Kommissionen skænker det tilsyneladende ingen tanke, at man derved fjerner det element af nærhed og kulturelt ansvar, som hvert enkelt forvaltningsselskab har i sit eget land. Kommissionens forslag vil betyde, at de nationale midler, som i dag bruges til at støtte udviklingen af musikken i Danmark, vil forsvinde. Helt konkret vil KODA få færre penge til nyudgivelser, legater og musikalske arrangementer. Vi vil miste vores grundlag for at støtte og udvikle dansk musik, og vi LEDER Af Niels Bak vil heller ikke på samme måde kunne støtte komponisternes, sangskrivernes og musikforlagenes organisationer. Det vil få meget alvorlige konsekvenser for den danske musik. Vi mener også, at Kommissionens forslag vil skade det enkelte lands mangfoldige musikudbud. Et stort tværeuropæisk selskab i fx Frankrig vil næppe have interesse i at pleje udviklingen af bredden i dansk musik. Som det er nu, spiller de europæiske selskaber en afgørende rolle for at sikre den musikalske forskellighed i de enkelte lande. Bliver det musikalske landskab i Europa ensrettet efter markedsmekanismer, ser vi en fare for, at avantgarden, det særlige og FOTO: GORM VALENTIN den musik, der produceres i de små sprogområder, får trange kår. Det er ikke den kulturpolitik, vi mener gavner dansk musik. Kommissionen overser også, at der faktisk kun findes få tværeuropæiske online musikbutikker i forhold til de tusinder brugere, som fx blot skal bruge lidt musik på deres hjemmeside. I den model, Kommissionen skitserer, vil almindelige brugere skulle kontakte et udenlandsk forvaltningsselskab for at få de nødvendige tilladelser. Vi tror ikke, at det gavner musikken. På samme måde vil kunstnerne skulle kommunikere på et fremmed sprog, når de skal tale med deres forvaltningsselskab, registrere deres værker, vejledes i forhold til deres rettigheder osv. Kommissionen bedyrer, at den forenklede struktur vil betyde større nærhed og gennemsigtighed mellem kunstner og forvaltningsselskab. Noget som Kommissionen mener mangler i dag. Vi forstår ikke denne kritik. Men en ting er sikkert: Vi vil ikke stiltiende acceptere at få trukket et direktiv ned over hovedet, når det betyder at langt de fleste - både kunstnere og musikbrugere - bliver stillet ringere. Dette gælder i særlig høj grad, fordi Kommissionens konklusioner er baseret på forkerte oplysninger og på en ukritisk forherligelse af det amerikanske forvaltningssystem. Forandringer bør ske gennem dialog mellem de europæiske forvaltningsselskaber - og gerne med deltagelse af EUkommissionen. Det vil vi gerne være med til. 2 koda.dk 3 / 2005

3 TEMA Dansk musik syder og bobler Af Søren Prehn Som optakt til Spil Dansk Dagen har koda.dk foretaget et rutinetjek på dansk musiks helbred. Umiddelbart ser det jo ikke godt ud, når man kigger i journalerne: Svigtende pladesalg og manglende internationale Aquaeffekter. Så hvorfor er smilene så brede? HALLOOO...kan I høre noget derude? Yeahh!!!!! ER I der? Yeaahhhhhh!!!!! Jeg spørger: ER I DEEEEERRR??? YEAAHHHHH!!!!! Okay! Hvordan går det... OG HAR I GANG I DEN???? Vist var der gang i den, da Nephew i maj gav koncert for fulde huse i KB-Hallen i København. Foto: Carsten Snejbjerg/Scanpix Ja, gu er der gang i den, og der er vel mange gode grunde til at række hænderne op og kaste et par håndtegn i respekt over en spirende dansk musikscene, der i disse år markerer sig stærkt - eller hvad? Det går jo egentlig ikke særligt godt. Ser man for eksempel på pladesalget i Danmark, så er det styrtdykket fra 2000, hvor der blev solgt 19 millioner cd er til sidste år, hvor salget næsten var halveret. En udvikling, der også har skabt bekymrede ministerminer, fordi pladeproduktionen er omdrejningspunktet for meget ny dansk musik. I forbindelse med musikhandlingsplanen»liv i musikken«blev der derfor lavet en rapport om pladeproduktionen i Danmark, hvori der blandt andet står:»pladebranchen har vist tydelige symptomer på at være fanget i en identitetskrise, og behovet for nytænkning og nye modeller for kommerciel indtjening har været åbenlys. Men branchen viser igen tegn på vilje, fremtidstro og kreativt overskud...«og der er virkelig lys i sigte. Det oser af optimisme og tro på fremtiden, når man kontakter kilder i og omkring den danske musikscene, og det er der flere grunde til. koda.dk 3 /

4 TEMA DANSK MUSIK ER OPTIMISTISK Dansk musik øges i udlandet Igennem de sidste ti år har KODA modtaget afregning fra udlandet for et stadigt stigende antal forskellige danske værker. År Antal værker NOTE: Generelt skyldes den kontinuerlige stigning inden for de sidste ti år, at dansk musik bliver stadig mere populær i udlandet. En del af stigningen skal også ses i lyset af, at det internationale samarbejde mellem forvaltningsselskaberne stadigt bliver mere effektivt, og at KODA s indsats på området er blevet skærpet. Faldet tilskrives bl. a., at Carl Nielsens værker blev frie. DR skruer op for dansk musik Dansk musik fylder mere i den samlede sendeflade på DR. Tallene her under er udregnet på baggrund af, hvor mange minutters dansk musik der er blevet spillet i forhold til den samlede musikflade. Det er DR P4, der spiller mest dansk musik. Men på grund af tekniske forandringer i måden, hvorpå KODA og DR afregner for P4 samt forandringer i sendefladen, giver det ikke mening at lave en sammenlignelig statistik. I 2004 spillede DR Regional hele 40 pct. dansk musik. År DR P1 DR P3 Dansk musik i.f.t. samlet musikflade % 22 % % 22 % % 20 % % 22 % % 21 % % 22 % % 25 % % 27 % % 28 % NOTE: Udregningen er sket på baggrund af, hvor mange afregnede minutter danske autorer har modtaget betaling for i forhold til det samlede antal afregnede minutter på P1 og P3. Som bekendt er intet jo så skidt, at det ikke er godt for noget. I dette tilfælde handler det om de store pladeselskabers krise. Indtil for nylig stod de store pladeselskaber for op til 90 procent af pladesalget, men de sidste år er der sket en stigning i markedsandelen til de små og mellemstore pladeselskaber, hvor kunstnere som Swan Lee, Annette Bjergfeldt og Tina Dickow med succes har lavet deres eget pladeselskab. Selvstændigheden har sat gang i vækstlaget, mener Jan Sneum, redaktør af Politikens store rockleksikon og producent på DR Rytmisk herunder udsendelsen»radiohuset Rocker«.»Da jeg i sin tid lavede»demodoktoren«var drømmen for kunstnerne at få en pladekontrakt med et stort pladeselskab. Mange sad blot stille og ventede på den store drøm. Men krisen i den etablerede del af pladebranchen har åbnet for nye små pladeselskaber og har været med til at give den danske musikscene en saltvandsindsprøjtning,«siger Jan Sneum. Piratkopiering og ændret forbrugeradfærd ramte pladesalget og betød, at økonomien blev stram og risikovilligheden lav, så antallet af udgivelser på de store selskaber blev mindre.»tilsyneladende ændrer det ikke på gåpå-modet. Både i undergrundsmiljøet og i den professionelle verden er der stor aktivitet og en enorm kreativ drivkraft,«konkluderer Michael Ritto, som er formand for IFPI Danmark og direktør i MBO (The Music Business Organisation). At der er iværksætterånd og drive i de unge danske musikere, fik Danmarks Radio at mærke i 2001, da en række mindre kendte musikere, branchefolk og radiolyttere skrev en protest mod musikprofilen. Faktum er, at der hvert år bliver udgivet ca danske plader, hvoraf kun halvdelen får seriøs spilletid i radioen, og kun de allerfærreste ryger på playlisten. Protesten blev hørt og resulterede i, at DR nu afholder»radiohuset Rocker«, hvor vækstlaget på den danske musikscene får spilletid. I år var der navne som Coolsville, Ida Corr og Super Galore. Jan Sneum var med til at sammensætte programmet.»vækstlaget er blevet mere synligt og har fået mulighed for at markere sig på måder, som det ikke havde før - det er positivt. Der er flere huller i asfalten, de kan komme op af. Den teknologiske udvikling betyder, at man kan distribuere musikken som filer og lave præsentationer på hjemmesider, og oveni er kvaliteten ofte høj på grund af de mange musikskoler og det rytmiske musikkonservatorium.«men mange af de nye bands har hverken materiale eller pondus til at stå alene på plakaten. Derfor opfordrer Jan Sneum til, at de får lov til at spille opvarmning for større navne, ligesom fx Spleen United, der er»i lære«hos navne som Saybia og Nephew og har spillet som opvarmningsbands på deres turneer.»endelig vil jeg råde til, at man ikke plukker dem for tidligt, men at de får lov til at eksperimentere og bringe musikken nye steder hen.«for både publikum og pressen står med både åbne arme og ører. Dansk lyrik får god presse Normalt bliver pressen udråbt som vagthund og unødig kritisk, men selv rockjournalister er jo bare mennesker med dertil hørende bløde punkter. Et orkester som Raveonettes bliver fx fulgt tæt, når de spiller i en tudsegammel musikklub i New York, og man er ikke bange for at udråbe dem (og mange andre) til»the next big thing«. På samme måde får kunstnere, der synger på dansk, og som er lidt skæve og anderledes, stor opmærksomhed, og den positive presse er med til at styrke den danske musikscene, mener forfatteren og musikeren Henrik Marstal, som roser aviserne og DR.»Medierne har blæst danske kunstnere som Tue West og Peter Sommer stort op, og»karrierekanonen«har været med til at hype den dansksprogede musik og gjort det legitimt at prøve lykken på dansk. Der har simpelthen været en synergi mellem medierne, publikum og musikken.«sådan har det ikke altid været. Dengang Steppeulvene udgav deres debutalbum»hip«, skrev Aktuelt, at det var pjattet hashromantik, og i Politiken var man glade for, at nogen turde lave noget nyt og anderledes, men:»det er ligesom glæden stivner i ørerne, når man hører det»gode«gamle sprog og den»gode«gamle pigtråd i Steppeulvenes udgave«. Men tiderne skifter, og i disse år er der store anmelderroser til de kunstnere, der tør pille ved og lege med det gode gamle danske sprog.»der er kommet kunstnere, som går imod det konforme, og deres verdensbilleder er vildt underlige og skæve og forholder sig på deres egen måde til, hvordan verden ser ud lige nu,«understreger Henrik Marstal, som også er medlem af Kunstrådets musikfaglige udvalg. Sangerinden og sangskriveren Annette Bjergfeldt løfter også gerne armen i begejstring, når hun hører, hvordan der bliver arbejdet med materialet. 4 koda.dk 3 / 2005

5 Dansk musik i DR og TV2 Sammenligner man de to landsdækkende tv-kanaler, er der stor forskel på, hvor meget dansk musik de spiller procentuelt i forhold til det samlede musikforbrug. ÅR DR 1 TV2 Dansk musik i.f.t. samlet musikflade % 15 % % 17 % % 19 % % 19 % % 19 % % 17 % % 16 % % 15 % % 14 % NOTE: Udregningen er sket på baggrund af, hvor mange afregnede minutter danske autorer har modtaget betaling for i forhold til det samlede antal afregnede minutter på DR1 og TV2. Sangerinden og sangskriveren Anette Bjergfeldt har netop udsendt bogen»kogebog for sangskrivere«med gode råd til alle, der gerne vil skrive en sang. Hun vurderer, at der er en sund tendens blandt danske sangskrivere til at luge ud i klicheerne og gå lige på budskabet. Foto: Henriette Jul Hansen»De rumsterer rundt i sproget, bøjer begge ender og vender vrangen ud. Det går rigtigt godt, der bliver ikke brugt så mange klicheer i teksterne. Man sidder ikke længere med sin indre alpehue og skal skrive den store sang, der handler om alting og bruger store ord, der smager af ingenting. Der er kommet mange flere detaljer på, som skaber troværdighed,«fortæller Annette Bjergfeldt, som er aktuel med bogen»kogebog Dansk musik i TV2 s reklamer Ser man på afregningerne fra TV2 s reklamer, er der inden for de sidste ti år en stabil anvendelse af dansk musik på omkring de 55 pct. af det samlede musikforbrug for reklamer på TV2. År Anv. af dansk musik % % % % % % % % % NOTE: Udregningen er sket på baggrund af, hvor mange afregnede minutter danske autorer har modtaget betaling for i forhold til det samlede antal afregnede minutter på TV2 Reklame.»Vækstlaget er blevet mere synligt og har fået mulighed for at markere sig på måder, som det ikke havde før - det er positivt. Der er flere huller i asfalten, de kan komme op af.«jan Sneum, redaktør og DR-producent, SCANPIX»Det hele blomstrer, og det vælter ud med god musik, det eneste vi mangler er en stor international succes. En stor succes vil kunne bekræfte, at dansk rock er godt i gang og kunne samle nationen.«henrik Marstal (tv.), forfatter og musiker SCANPIX»Mange af de nye bands som for eksempel Nephew synger på dansk, og det er ikke så eksportbart. Samme problem har de i Sverige, hvor det er lokal musik, der sælger.«michael Ritto (tv.), formand for IFPI Danmark, direktør i MBO koda.dk 3 /

6 TEMA DANSK MUSIK ER OPTIMISTISK for sangskrivere«. Grovhakket inspiration til alle, der gerne vil skrive sange - og dem er der mange af. Annette Bjergfeldt møder dem, når hun holder foredrag på højskoler eller coacher elever på konservatorier. Hun oplever, at de har fået deres egen farve på paletten og tør bruge den. Der er mange grunde til, at det syder og bobler med rim og punchlines i andedammen. Den spirende danske hip hop scene er en af dem.»de har taget hverdagen ind i sproget, og ordene swinger og buffer til hinanden og bobler inde i munden, når de støder sammen,«lyder det rosende fra Annette Bjergfeldt, der også ser Internet, som en vigtig faktor. Her kan man både lytte, få anbefalet ny spændende musik og hente inspiration. Verden er blevet mindre, og trods den danske bølge vælger mange stadig at udtrykke sig på engelsk. Annette Bjergfeldt har boet i USA og mener, at mange gør det godt, men løfter dog en lille pegefinger:»man skal have nysgerrigheden til at gå ind i sproget: Rejs ud, tal og lyt, så man undgår, at det bliver ordbogsengelsk.«drømmen om udlandet Om det er udtalen, musikken, for mange opslag i ordbøgerne - eller noget helt tredje er svært at sige, men faktum er, at kun få danske kunstnere har solgt i store oplag, og det ærgrer Henrik Marstal.»Det hele blomstrer, og det vælter ud med god musik, det eneste vi mangler er Sangeren Peter Sommer, der blev et mediehit i efteråret 2004, er et godt eksempel på en presse-darling. Forfatteren og musikeren Henrik Marstal mener, at pressen ved at hype danske navne styrker interessen for dansk musik. Foto: Sony/BMG en stor international succes. En stor succes vil kunne bekræfte, at dansk rock er godt i gang og kunne samle nationen, men i forhold til Sverige, Norge og Finland er vi bagud.«uden at overdrive kan man godt kalde det lidt af et nationalt traume. De sidste årtier har så mange forsøgt, så mange har været sååå tæt på, ligesom Burning Red Ivanhoe, der i sin tid kom på forsiden af Melody Maker med spørgsmålet:»is it Euro-rock next?«, og Gasolin som senere prøvede lykken i USA og... Men af forskellige årsager kommer det store verdensgennembrud ikke lige forbi, selv om dansk musik har et godt ry i udlandet, fortæller Kristian Riis, der er projektchef i Music Export Denmark.»Dansk musik er blevet et kvalitets brand, fordi der er flere danske bands, som tør være sig selv, og som går efter sin egen lyd. For ti år siden var der en speciel dansk sound, der var uncool, og gav os et dårligt ry. I dag er der en kæmpe talentmasse, niveauet er højt, og herhjemme bliver den rytmiske musik accepteret som en kunstart, der kan bruges til kulturfremstød.«førsteprioriteten for Kristian Riis er ikke, at Danmark får et nyt Aqua, men at de danske musikere får mulighed for at opbygge en international karriere og komme ind på et marked, de kan arbejde videre på.»junior Senior er måske ikke millionærer, men de kan leve af musikken og får international mediebevågenhed og skaber interesse omkring dansk musik.«i KODA kan man bekræfte, at det faktisk lykkes for flere og flere at få hul igennem til udlandet. Planlægnings- og udviklingschef Jens Juel Andersen påpeger, at på trods af at Danmark ikke de allerseneste år har haft en gruppe med meget store internationale indtjeninger, så viser tallene fra en tiårig periode, at stadigt flere forskellige danske autorer bliver spillet internationalt. Forklaringen på den beskedne eksport af dansk musik til udlandet skal blandt andet findes i, at der som aldrig før bliver leget med ordene og sunget på modersmålet.»mange af de nye bands som for eksempel Nephew synger på dansk, og det er ikke så eksportbart. Samme problem har de i Sverige, hvor det er lokal musik, der sælger,«fortæller Michael Ritto. Men den danske musikscene blomstrer, og ifølge Michael Ritto er de store pladeselskaber begyndt at røre på sig igen, og musikscenen vil aldrig ligesom dansk film blive beskyldt for at være navlebeskuende, kedelig og befolket af Tordenskjolds soldater.»om tre år kan vi nævne otte nye spændende danske musiknavne,«konkluderer Henrik Marstal. Konsultationen er forbi, og koda.dk kan konstatere, at dansk musik lige nu er et sundt og raskt barn med masser af tro på fremtiden. Så hvorfor ikke slutte med dette lille pluk fra Annette Bjergfeldts»Kogebog for sangskrivere«: Mick: Skal vi lege Tarzan i junglen? Ditte: Ja, det kan vi godt. Mick: Så vil jeg være Tarzan. Ditte: Okay, så vil jeg være junglen Skriftlige kilder:»pladeproduktion i Danmark«. Kulturministeriet»Liv i Musikken«. Kulturministeriet»Ungdomsoprøret i Danmark«. Niels Martinov»Analyse af dansk musikeksport«udarbejdet af COWI»Kogebog for sangskrivere«. Annette Bjergfeldt Plus diverse artikler 6 koda.dk 3 / 2005

7 DOBBELTPORTRÆT Edina Hadziselimovic, 34 år, uddannet som komponist ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium Maria Laurette Friis, 29 år, komponist, sanger og producer, uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium Det er sundt at kigge uden for sin egen niche Tekst: Anders Houmøller Thomsen De er begge nichemusikere, men de har alligevel formået at markere sig kraftigt de seneste år. Komponist Maria Laurette Friis og partiturkomponist Edina Hadziselimovic taler om koncertmagi, skabertrang og internationale ambitioner. Idéen er ganske vist, at Maria Laurette Friis og Edina Hadziselimovic skal tale sammen - og det er altså meningen, at koda.dk s skribent skal være med på en lytter. Men mens journalisten henter te og kaffe i Glyptotekets café, har de to piger allerede fået vendt flere emner. Nå, men første hurdle er i hvert fald overvundet: Selv om Edina Hadziselimovic er uddannet som komponist fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium og Maria Laurette Friis er uddannet i sang og pædagogik ved Rytmisk Musikkonservatorium, har de som ventet noget at tale om. Og interviewet skal da også vise, at de er på bølgelængde. Den korte introduktion til de to piger lyder, at de begge er en slags nichestjerner: Maria Laurette Friis er komponist, sanger og producer for bandet Tys Tys, der er et hovedbrud for enhver medarbejder i en pladebutik, når det gælder genredefinition. Lad os kalde musikken jazzet avantgarderock med poppede elementer - og musikalsk slægtskab med et andet dansk band som Under Byen. Men Maria har også markeret sig som intens Leonard Cohen-fortolker på hit-albummet»på danske læber«, og mange har hørt hende synge kor for det radioeksponerede vrøvleband Ikscheltaschel. Edina Hadziselimovic er som navnet antyder ikke fra Danmark. Hun kommer fra Bosnien-Hercegovina, hvor hun også studerede musik, og hun er senere skolet i komposition og teori i København. Edina har skrevet værker for mange typer besætninger, og hendes højst originale - og meget avantgardeprægede - musik er opført i mange europæiske lande. Tyst pladekøb Edina Hadziselimovic bruger tydeligvis ikke mange timer af sit liv på at lytte til P3 eller glo på Boogie i tv. Og hun lægger ikke skjul på, at hun ikke er særlig nysgerrig over for genrer, der ligger fjernt fra partiturmusikken. Men, men: Før interviewet har hun faktisk været en tur i pladebutikken og anskaffet sig det seneste Tys Tys-album»Go Get Some«, og hun er begejstret:»vi har beslægtede ører, vil jeg sige. Jeg har lyttet til Marias musik, og der er flere sange, der også swinger for mig. Det er ikke sådan tre-fire minutters musik med mange klichéer. Det er meget spændende klange og en udtryksform, som lyder nyskabende. Jeg genkender lidt af det tonesprog, vi bruger i partiturmusik.«maria:»det er rigtigt. Jeg er meget interesseret i klange - og i at finde nye veje med musikken. Nogen vil vel kalde det, vi laver, for avantgarde, men det kommer nok meget an på, hvem lytteren er, og hvad man har hørt før. Der er også ele- koda.dk 3 /

8 EDINA HADZISELIMOVIC Født Fra Bosnien-Hercegovina, hvorfra hun flygtede i Uddannet som accordeonist ved Det kgl. Danske Musikkonservatorium i København i Og opnåede samme sted musikpædagogisk diplomeksamen i musikteori/komposition i Hun har skrevet værker for mange typer besætninger, og hendes musik er opført i en lang række europæiske lande. Hun har modtaget flere legater og priser, bl.a. Årets Verdensborger i Danmark i 1999 og Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium. Lige nu aktiv som musiker, komponist og underviser. menter af pop i min musik, og med Tys Tys bevæger vi os i feltet mellem pop, rock, jazz og avantgarde.«edina:»jeg føler mig selv fri som fuglen. Jeg hører ikke til nogen særlig komponistretning. Og jeg synes ikke, man kan lære at komponere. Selvfølgelig kan man lære teknikker og studere andre komponisters værker, men det nytter ikke noget, hvis man ikke grundlæggende har evnen i sig,«siger Edina Hadziselimovic. Hun er ganske bevidst om, at hendes faglige område næppe er genvejen til musikalsk stjernestatus og rigdom:»det er virkelig et nicheområde, hvor man ikke lige sådan kan finde et job, når man er uddannet.når det gælder komposition har vi svære vilkår, og det er nærmest umuligt at leve af det. Vores musik spilles sjældent i radioen, og det er ret få, som får chancen for at skrive musik til fx landsdelsorkestrene. Det at komponere er en slags idealist-gerning, og det kunne jeg så komme med en længere jammerhistorie om,«sukker Edina. Men vi vil hellere have nogle bud på, hvordan man kan kombinere originalitet med en form for gennembrud: Det er jo også det, de to piger har formået. På europæiske læber Maria:»Tys Tys bliver ikke ligefrem spillet på P3, men det er jo heller ikke mit mål. Man kan derimod tvinge sig selv til at tænke mere internationalt, og det har jeg sådan set altid gjort. Hvis man har et stampublikum spredt ud i Europa, som det er tilfældet med Tys Tys, så er der jo også grundlag for et pænt pladepublikum. Så jeg synes, det er gået langt over forventning for Tys Tys, når man tager i betragtning, hvor nichepræget musikken er. Vores første selvudgivne album solgte 1500 eksemplarer, og den seneste har været normalt distri- FOTO: ANDERS BEIER»Der har ikke været særlig stor tradition for kvindelige komponister i historien. Nogle af mine kvindelige kolleger føler sig ikke helt accepterede, men selv tænker jeg ikke så meget over det. Jeg synes ikke, jeg får mindre respekt, fordi jeg er kvinde,«siger Edina Hidziselimovic. 8 koda.dk 3 / 2005

9 »Jeg har altid syntes, det var meget naturligt at lege med drengene. Selvfølgelig er det en meget mandsdomineret verden, både når det gælder udøvende, komponister, musikjournalister osv. Men jeg er ikke fortaler for flere kvinder til faget. Jeg er ikke i det her for at være kønspolitisk,«siger Maria Laurette Friis. bueret og har indtil videre solgt cirka 3000 eksemplarer.«første gang jeg hørte dig var i forbindelse med de to Nikolaj Nørlundprojekter»På danske læber«og»andersens drømme«. Er det ikke en god idé at bevæge sig lidt væk fra det trygge univers og prøve at samarbejde med musikere fra andre genreområder? Maria:»Jo, hvis man har lyst til det, og hvis man kan stå inde for musikken, så synes jeg, det er en god idé. Det kommer helt an på, om det føles godt i maven. Med de to projekter blev jeg jo hevet ind som sanger, og det var nyt for mig, for jeg er vant til både at skrive, synge og producere. Men det var helt vildt lærerigt og modnende. Jeg mødte nogle musikere, som arbejder på en helt anden måde, end jeg gør, og det er sundt sådan at kravle ud af MARIA LAURETTE FRIIS Født Stifter af det otte år gamle band Tys Tys. Hun er sangskriver, sanger og producer i bandet. Tys Tys udgav i 2001 debuten»tys Tys«og i 2004»Go Get Some«. Gruppens øvrige musikere er Henrik Sundh (keyboards), Gunnar Halle (trompet) og Kresten Osgood (trommer og piano). Maria Laurette Friis er også med i gruppen Michi Michi Mau. Mange lærte hende at kende, da hun medvirkede i Nikolaj Nørlund-projektet»På danske læber«(en Leonard Cohen-hyldest-plade/koncert), hvor hun synger duet med Lise Westzynthius. Sang også på H.C. Andersen-albummet»Andersens drømme«(2005). Har sunget kor for hiphop-ensemblet Ikcheltaschel. Uddannet ved Rytmisk Musikkonservatorium. FOTO: ANDERS BEIER koda.dk 3 /

10 sit hi. Det vil jeg sikkert fortsætte med.«hvad med dig Edina, kunne du finde på at krydse over rent genremæssigt - og fx samarbejde med en heavy- eller en jazzmusiker? Edina:»Det kunne jeg nok, men jeg må tilstå, at jeg ikke er særlig velfunderet i andre genrer, end den jeg arbejder med. På den anden side er det ikke noget ukendt fænomen. Anders Koppel er fx klassisk komponistuddannet, og han har arbejdet med musikere inden for mange forskellige genrer. Så hvorfor ikke. Men ligesom Maria tænker jeg også internationalt, for musikken er et globalt sprog. Jeg ser mig selv som verdensborger, for jeg er ikke opvokset i Danmark, så det falder mig ret naturligt at tænke ud over landets grænser,«siger Edina Hadziselimovic, som ikke har fået udgivet sine værket på hverken node eller cd. Magiske koncerter Men hun synes egentlig også, det optimale sted, man kan opleve hendes musik, er ved en koncert. Edina:»Min musik er bedst tjent med at blive spillet i en koncertsal, hvor klangen er den rigtige.den energi, der funkler i live-øjeblikket, er helt speciel: Der kan opstå en magi mellem musikere og publikum, som det alligevel kan være nærmest umuligt at overføre til plade. Men når det handler om at skabe den magi, synes jeg også de danske ensembler kunne løsne lidt op, for man har ind imellem følelsen af at kigge på nogle lidt tilknappede musikere. Det ville fx være alle tiders, hvis de kom ud og hilste på publikum og sagde:»godaften og velkommen«. Og så fortalte lidt om musikken. Det ville være rart at få fjernet noget af den angst, som ofte præger koncerter. I bund og grund handler det jo om at få engageret publikum i musikken.«maria:»jeg synes også, det kan være en smerte at skulle koge så mange muligheder ned til en pladeudgivelse. Der kan ske så mange uforudsete ting, når man spiller live, og det er også på scenen, jeg har det bedst.«en afgørende forskel på jer er, at du, Maria, skriver musikken for at skabe den sammen med andre, mens du, Edina, skal have folk til at forløse musikken for dig. Edina:»Ja, det er rigtigt. Jeg kan godt selv spille musikken, men når jeg hører et ensemble øve min musik første gang, klinger det alligevel helt anderledes, end jeg havde forestillet mig. Men jeg føler, at min musik bliver beriget af musikernes talent, erfaring og fortolkning, og det gør, at jeg udvikler mig som komponist.«maria:»jeg vil ikke udelukke, at jeg en dag vil skrive noget, som andre skal fortolke, men jeg bevæger mig vist ikke i den retning. Faktisk skrev jeg mere ned i partitur førhen, når jeg komponerede. Nu bruger jeg sjældent noder. Jeg arbejder mere med hukommelse og improvisation og er så heldig, at jeg nu har spillet i otte år med Tys Tys, hvor de andre også er meget aktive musikere og i vid udstrækning selv skriver musik. Så jeg spiller musikken for dem, indtil den sidder der. Og så sker der meget, som jeg ikke har kontrol over, og det er lidt, som Edina siger, at musikerne under alle omstændigheder selv fortolker: Uanset hvor meget, der er skrevet ned.«edina:»men jeg giver dem bare ikke så mange muligheder, ha, ha.«maria:»de er meget mere styrede af dig?«edina:»åh ja!«maria:»jeg har også meget klare ideer om, hvordan musikken skal være, men det er godt med åbenhed, synes jeg. Jeg mener ikke, jeg er diktatorisk. Jeg tror på improvisation og samarbejde.«edina, har du en slags kamp med musikerne? Edina:»Jeg vil ikke kalde det en kamp. Men musikerne kan jo komme i tvivl om, hvorvidt komponisten ved, hvad der kan lade sig gøre på det enkelte instrument, og man skal ikke regne med respekt, hvis man skriver noget, der skal være svært, bare fordi det skal være svært. Men ellers synes jeg, musikerne er ret loyale over for mig. De fleste er ildsjæle, som elsker deres arbejde.«mænd ingen hindring Hvordan er det for jer at være kvinder i en meget mandsdomineret branche? Edina:»Der har ikke været særlig stor tradition for kvindelige komponister i historien. Nogle af mine kvindelige kolleger føler sig ikke helt accepterede, men selv tænker jeg ikke så meget over det. Jeg synes ikke, jeg får mindre respekt, fordi jeg er kvinde.«maria:»jeg har altid syntes, det var meget naturligt at lege med drengene. Selvfølgelig er det en meget mandsdomineret verden, både når det gælder udøvende, komponister, musikjournalister osv. Men jeg er ikke fortaler for flere kvinder til faget. Jeg er ikke i det her for at være kønspolitisk. Jeg er i det for at lave musik. Og det er ikke noget, nogen giver mig lov til. Det er noget jeg giver mig selv frihed til. Men o.k., som kvinde skal man måske nok kæmpe lidt ekstra for sin position - især i begyndelsen af karrieren,«siger Maria. Og så skal vi selvfølgelig lige have afklaret, om de to piger har så meget til fælles, at de måske endda kunne finde på at samarbejde musikalsk? Begge nikker og siger ja. Edina:»Hvis man er åben, så er man det.«maria:»enig. Og desværre har jeg jo endnu ikke haft lejlighed til at høre Edinas musik, men det skal jeg nok få rettet op på!«kulturministeriet gransker europæiske tariffer for radio og tv I november sidste år besluttede kulturministeren at undersøge, hvad radio- og tv-stationer i andre europæiske lande betaler til forvaltningsselskaber som KODA og GRAMEX, når de bruger musik. Kulturministeriet iværksatte denne undersøgelse, fordi radio- og tv-stationerne mente, at KODA og GRAMEX opkræver for høje vederlag. Undersøgelsen foretages af revisionsfirmaet KPMG og kommer til at vedrøre de 15 gamle EU-lande samt Island, Norge og Schweiz. KPMG skal aflevere rapporten til Kulturministeriet 24. oktober, hvorefter den vil blive stillet til rådighed til parternes efterfølgende forhandlinger. En stor del af KODAs midler stammer fra radio- og tv-stationer, og området har derfor stor betydning for KODAs medlemmer. Derfor vil vi bruge megen energi på at tage aktivt del i den debat, der vil opstå sidst på året på baggrund af undersøgelsen. 10 koda.dk 3 / 2005

11 »Hvis man tog den kulturelle brille på, kunne man sætte spørgsmålstegn ved, om det vil gavne dansk musik, at de store internationale aktører får en dominerende stilling på onlinemarkedet«det er musikken der trækker, men teknik der sælger Øl, cowboybukser og løbesko. Musik har altid solgt andre ting end musikken selv. Med det hastigt voksende onlinemusiksalg står vi imidlertid i en ny situation. Musikken spiller andenviolin og skal først og fremmest sælge bredbånd, ipods og mobiltelefoner. Af Martin Blom Hansen Det går godt med onlinesalget af musik. I modsætning til det almindelige cd-salg tordner salget af den lovligt downloadede musik frem. Ganske vist er det endnu kun et lille hjørne af det samlede marked. Men det digitale musikforbrug vokser hastigt og viser sig i stadig nye former. Det giver penge i kassen til musikerne og komponisterne. Glædesbudskabet kommer imidlertid ikke alene. For hele måden at sælge musik på er under hastig forandring. Det digitale marked er stærkt på vej til at blive domineret af en række giganter, for hvem musikken er et middel til at sælge noget helt andet. Når TDC sælger musik online, bevæger virksomheden sig ind i et område, som tidligere var befolket med pladebutikker. Men TDC er ikke en pladebutik. Det er et teleselskab, hvis kerneforretning i denne forbindelse er at sælge bredbånd. Mobilselskabet 3 har lanceret nyskabelsen»3musik«, hvor brugerne kan lytte til 40 radiostationer, hente musikvideoer og se koncertklip. Selskabet skal dog ikke primært leve af at sælge musik eller lave radio. De skal sælge mobilabonnementer. Apple har med musiktjenesten itunes rundet de første 500 mio. solgte tracks på verdensplan. Gigantens seneste kvartalsregnskab viser, at salget af ipods er syvdoblet i løbet af et år. En uafhængig analyse fra firmaet Generator har forudset, at Apple i 2006 vil tjene seks mia. dollars på musik og musikrelaterede produkter. De to mia. vil komme fra salg af musik, de fire fra salg af ipods. Med et overskud på 320 mio. dollars i seneste kvartal i år, hvor cirka en tredjedel kommer fra salg af ipods, ser det ud til, at analytikerne ikke er helt ved siden af. Pres på leverandørerne En mastodont som Apple vil selvsagt via sin dominerende rolle på onlinemarkedet forsøge at presse sine leverandører. Det vil blandt andet sige musikerne, komponisterne og sangskriverne. Da Apple introducerede itunes i Danmark i maj i år, blev der indgået en midlertidig aftale med KODA. Apples tilbud om betaling af vederlag var betydeligt lavere end de 12 procent af salgsprisen for en sang eller et album, som er KODAs minimumstarif. En endelig aftale skal nu forhandles på plads. Et marked med store multinationale koncerner kan betyde vanskelige forhandlinger, erkender Martin Gormsen, underdirektør i KODA.»Vi hilser itunes velkommen lige som de andre on- koda.dk 3 /

12 »I fremtiden er det ikke nok at kunne udbyde hurtige forbindelser, hvad enten det drejer sig om pc er eller mobilterminaler. Det er indholdet - herunder musik - der bliver afgørende i konkurrencen«formater De to store spillere på markedet for digitale formater er - sjovt nok også her - Microsoft og Apple. Microsoft står bag den mest brugte afspiller på nettet, Windows Media Player, der bruger formatet WMA (Windows Media Audio). Apple/iTunes bruger formatet AAC (Advanced Audio Coding), der kun fungerer sammen med ipod (herover) - med mindre man blot vil lytte til musikken ved sin pc derhjemme. Apples geniale træk er, at brugeren skal købe en ipod for at have glæde af musikken fra itunes. De fleste nye WMA-filer er kopisikrede ved hjælp af DRM (Digital Rights Management). Det betyder, at de ikke kan flyttes direkte over på itunes og benyttes på en ipod. De fleste onlinebutikker i Danmark bruger WMA og DRM. Phonofile, der ejes af blandt andre KODA og en række andre danske rettighedhedsorganisationer, bruger denne teknologi som platform. linebutikker. Vi har naturligvis ingen indvendinger mod de forretningsmodeller, som musikbutikkerne vælger. Men det understreger behovet for en minimumstarif, at en musikbutik på onlineområdet ikke nødvendigvis er interesseret i at få den størst mulige betaling for selve musikken, men er interesseret i at sælge hardware i stedet for,«siger Martin Gormsen. Apple/iTunes har nu onlinebutikker i 16 europæiske lande. I modsætning til mange andre af disse lande var Danmark langt fremme med onlinemusikken, da itunes åbnede i maj. På det tidspunkt havde TDC, Payload og andre onlinebutikker eksisteret længe. På det kommende stor-europæiske onlinemarked, der dog indtil videre er landeopdelt som følge af eksisterende aftaler om rettighedsforvaltning i de enkelte lande, kan den danske model med mange mindre onlinebutikker blive som en lille mus blandt elefanter. For konkurrencen på salgsprisen vil få stor betydning. Det er IFPI, pladeproducenternes brancheorganisation, bekymrede for.»hvis konkurrencen bliver hårdere, vil priserne blive presset yderligere ned. Så vil ikke blot itunes, men også andre i Europa, for eksempel kæderne Karstadt i Tyskland og Fnac i Frankrig, være på banen. Hvis de vil, kan de udkonkurrere hvad som helst. Det vil gå ud over nichemusikken og de små uafhængige portaler,«siger Jesper Bay, marketingdirektør i IFPI.»Mange store aktører har helt andre dagsordner for at være i musikbranchen, end vi som pladeselskaber og den traditionelle fysiske handel med musik har. Hvis man tog den kulturelle brille på, kunne man sætte spørgsmålstegn ved, om det vil gavne dansk musik, at de store internationale aktører får en dominerende stilling på onlinemarkedet,«siger han. Mobiler med musik Mobilselskabet 3, der som de føste herhjemme benytter det mobile bredbånd UMTS, sælger i modsætning til TDC, Payload og itunes ikke musik. De tilbyder derimod streaming af 40 radiokanaler og otte videokanaler direkte ned på abonnenternes mobiltelefoner. Det sker via 3 s nye pakketilbud kaldet Onlinebutikker i Danmark itunes.dk (Apple, logo herover) musik.tdconline.dk (TDC) payload.dk (Den Blå Avis) foetex.dk/musik, bilka.dk/musik, a-z.dk/musik (Dansk Supermarked) box.dk (JP/ Politiken Hus) msn.dk/music (Microsoft og netbutikken cdon.com) musikdownload.jubii.dk (Jubii) mymusic.dk (Uafhængigt undergrundssite) musik.dk (DKUA, De Kreatives Uafhængige Andelsselskab) (mobilselskabet 3 med tjenesten 3Musik) 12 koda.dk 3 / 2005

13 De første med mobilt bredbånd Mobilselskabet 3 er ejet af Hong Kong selskabet Hutchison Whampoa (60 procent). 3 vandt i 2001 en dansk UMTS-licens (mobilt bredbånd). 3 findes udover Danmark i Sverige, Østrig, Italien, England, Irland, Australien, Israel, Hong Kong og snart også i Norge. 3 i Danmark havde ved årsskiftet kunder.»musik«, hvor brugeren for 49 kr. om måneden har adgang til radio, video, koncertoptagelser samt klip fra MTV. Det kan blive en seriøs konkurrent til itunes og andre onlinemusikbutikker. For hvis man hele tiden kan lytte til sin yndlingsmusik via radiostationer på mobilen, hvorfor skulle man så have besværet med en ipod eller en anden mp3-afspiller, der skal fyldes med musik fra computeren derhjemme?»vi ser store muligheder i at kombinere mp3-afspillernes popularitet med at have onlineadgang til radiokanaler med musik,«siger Mika Bildsøe Lassen, kommunikationschef hos 3. Kunderne med abonnement på»3musik«kan også downloade op til ti musikvideoer om måneden. Det kunne se ud som et forvarsel om en ikke så fjern fremtid, hvor man kan købe musik direkte online på sin mobil.»det er bestemt noget, vi kigger på. Folk er via mp3-afspillere som ipod blevet vænnet til at have store mængder musik på små bærbare enheder. Musikbranchen er hele tiden interesseret i at finde nye muligheder for at sælge musik. Telefonproducenterne udvikler telefoner med mere og mere lagerplads og med bedre og bedre højttalere, så de efterhånden kan konkurrere med mp3-afspillerne. Alt dette kombineret med telefonens onlinemuligheder gør det interessant,«siger Mika Bildsøe Lassen. Hos TDC har de svært ved at få armene ned, fordi salget af onlinemusik hos teleselskabet steg med 17 procent om ugen i perioden op til sommerferien. Forventningerne til fortsat vækst er stor, og ambitionen er at gøre TDC Musik til Danmarks førende onlinemusikshop. Når det gælder mobilområdet, er selskabet knap så meddelsomt. Det ligger fast, at TDC lancerer UMTS - bredbåndsmobilnet - sidst i Om det så bliver med den helt store musikledsagelse, vil de ikke ud med. Men ifølge Per M. E. Christiansen, kommunikationsrådgiver i TDC, har telegiganten på linje med andre udbydere for længst kigget i krystalkuglen:»i fremtiden er det ikke nok at kunne udbyde hurtige forbindelser, hvad enten det drejer sig om pc er eller mobilterminaler. Det er indholdet - herunder musik - der bliver afgørende i konkurrencen.«fremgang for onlinesalg I Danmark blev der solgt ca musiknumre via onlinesalg i de første fire måneder af 2005, en stigning på 60 pct. i forhold til sidste kvartal I modsætning til det almindelige cdsalg går onlinesalget frem. I løbet af første halvår af 2005 blev antallet af lovlige downloads mere end tredoblet i USA, England, Tyskland og Frankrig. De fire lande stod tilsammen for 180 mio. lovlige downloads mod 57 mio. i samme periode året før. IFPI Danmark regner med at have statistik på det danske onlinesalg klar sidst i I dag udgør onlinesalget en til to procent af det samlede musiksalg, men forventes at udgøre cirka 25 procent af det samlede salg inden for fem år. Ifølge Apples seneste kvartalsregnskab er salget af ipods på verdensplan steget med cirka 70 procent i forhold til sidste år. ITunes har i alt solgt flere end 500 mio. sange. Apple er med itunes den dominerende aktør på onlinemusikmarkedet. Al musik kan ikke købes online Selv om onlinesalget af musik går frem, er der stadig en del musik, som det ikke er muligt at købe i onlinebutikkerne. Det drejer sig fx om Beatles, Paul McCartney, Radiohead og noget så dansk som Gasolin. Grunden til at denne musik ikke kan købes online er typisk, at der ikke er opnået enighed mellem pladeselskabet og kunstneren om de digitale rettigheder - og måske om hvordan indtægterne skal fordeles. koda.dk 3 /

14 Vækstlaget blomstrede på Gråbrødre Torv Copenhagen Jazz Festival havde i år et nyt punkt på programmet: Den intime scene på Gråbrødre Torv præsenterede udelukkende nykomponeret dansk jazzmusik. Og det gav god mening, at det var KODA, der sponsorerede scenen. Af Stine Nissen Der var en ting, der var iøjnefaldende, når man som publikum ved dette års jazzfestival slog et smut forbi Gråbrødre Torv. Det var det unge publikum, der havde fundet vej til torvet. Det var måske ikke så overraskende, for på scenen blev kun præsenteret nykomponeret dansk jazz. Fællesnævneren for de optrædende på Gråbrødre Scenen på årets jazzfestival var, at alle de optrædende havde modtaget støtte fra KODAs kollektive båndmidler igennem de seneste år. KODA sikrer vækstlaget KODA har haft to afgørende grunde til at indgå et samarbejde med jazzfestivalen. For det første ønskede vi at medvirke til, at den nykomponerede danske musik blev opført, og for det andet ville vi gøre opmærksom på, hvor afgørende båndmidlerne er for udviklingen af dansk musik. Mange debutanter inden for alle genrer modtager afgørende støtte til udgivelsen af de- 14 koda.dk 3 / 2005

15 Spredte glimt fra KODA-scenen på et varmeflimrende Gråbrødre Torv. Blandt de optrædende var gruppen Cordelia med Stinne Henriksen (th.) på vokal og Kasper Bai (nederst th.) på guitar. Allerede fra lørdag 2. juli gik det løs med Hans Ulrik, der præsenterede numre fra sit seneste album»blue and Purple«med Jonas Westergaard på bas, og ugen igennem genlød scenen af allehånde musikalske konstellationer. Foto: Anders Beier res første cd, og endnu flere får støtte til kvalitetsproduktioner, der ikke kan klare sig på kommercielle vilkår. På den måde er båndmidlerne med til at sikre vækstlaget i dansk musik. Ikke kun inden for jazzen, men inden for alle musikalske genrer. Vi håber, at Gråbrødre Scenen fremover kan udvikle sig til den scene på jazzfestivalen, hvor der præsenteres et spændende, ungt dansk program. I den kommende tid vil vi sammen med jazzfestivalen evaluere samarbejdet og vurdere, om der også i fremtiden skal være en KODA-scene på Gråbrødre Torv. koda.dk 3 /

16 En sang til ministeren På Spil Dansk Dagen 27. oktober er det meningen, at hele Danmark spiller og synger sammen på én og samme dag. Amatører og professionelle. Men hvorfor er det i det hele taget vigtigt at have én fælles dag med musik? Hvorfor er det vigtigt at have en fælles sangtradition? Af Niels Offenberg I Folkeskolens Musiklærerforening er man ikke i tvivl: Det at synge sammen binder os sammen på tværs af alder, køn og kulturelle skel. Med mindst én dag om året med fællessang er vi med til at skabe en tradition, der knytter os tættere sammen. I samarbejde med Spil Dansk Dagen har Folkeskolens Musiklærerforening derfor valgt at forsøge at nå ud til alle landets skoler, så Spil Dansk Dagen skal være en dag, hvor alle skolerne har musik og sang på programmet. Som optakt til Spil Dansk Dagen 27.oktober havde tre fjerdeklasser fra Borup skole derfor sat sig for at give undervisningsminister Bertel Haarder en smagsprøve på, hvad det at synge sammen kan gøre. De troppede op i Undervisningsministeriets gård en tidlig morgen i august, og sammen med musikere fra DR Radio- UnderholdningsOrkestret sang de 58 børn to af Spil Dansk Dagens fællessange for Bertel Haarder. Og det var bestemt en lydhør minister, der selv er både aktiv sanger og komponist:»jeg vil gerne støtte op omkring Spil Dansk Dagen, og håber at alle vil bakke dette initiativ op,«udtalte Bertel Haarder efter sangene og pointerede det vigtige i det at synge sammen:»når man synger i et kor sammen med andre, så er man nemlig nødt til at lytte, og man oplever sig selv som en del af et fællesskab.«og det fællesskab kan være den enkelte klasse, kor, skole eller det kulturelle fællesskab på fem millioner mennesker, hvor vi har opbygget en tradition, vi skal være med til at udvikle. For Lisbeth Frostholm fra Folkeskolens Musiklærerforening, der til daglig dyrker fællessangen med sine elever fra Borup skole, er der ingen tvivl om fællessangens kvaliteter: 16 koda.dk 3 / 2005

17 Undervisningsminister Bertel Haarder applauderede energisk og vedholdende, da eleverne fra Borup Skole startede en dejlig augustmorgen med at give smagsprøver på repertoiret på Spil Dansk Dagen. Foto: Anders Beier Sangene, der skal synges til fællessangen på Spil Dansk Dagen: Sådan ligger landet, tekst af Henrik H. Lund, musik af Ivan Pedersen. I et potpourri: Blæsten har så travlt, tekst af Halfdan Rasmussen, musik af Klaus Brinch. Godnatsang, tekst og musik af Sigurd Barrett & Nikolaj Hansen. Efterårsvise, tekst af Pernille Nederland, musik af Christian Vardinhus-Nielsen. Kom morgen til mig, tekst af Jesper Kallesøe, musik af Erik Sommer. Jeg ser de bøgelyse øer, tekst af L. C. Nielsen, musik af Thorvald Aagaard. Samt vindersangen i Spil Dansk Dagens komponistkonkurrence 2005: Underdrejet, tekst af Leif Fabricius, musik af Nikolai Majland. Fællessangen er kun en lille del Spil Dansk Dagen er for alle typer musikalske begivenheder; fra spillestedernes koncerter til det lokale kor, der synger et utraditionelt sted. Husk at tilmelde alle jeres musikalske begivenheder uanset type på så alle har mulighed for at se, hvad der sker rundt omkring i landet. Spil Dansk Dagens sekretariat vil op til dagen lave pressearbejde på de tilmeldte arrangementer. Læs mere på har brug for en kontinuitet mellem generationer, en historisk forbindelse, hvorfra vi kan danne vores egen platform. Tv-kanaler kan levere masser af underholdning og musik, men for vores egen forståelse har vi brug for en historisk dimension. Den kan fællessangen være med til at bibringe.«børnene fra Borup skole sang både en ny sang og en ældre sang for Bertel Haarder. På Spil Dansk Dagen kan man selv være med til at bedømme, hvilke fællessange, der har stof i sig til at danne tradition og forbinde på tværs af generationer. Der er kun en måde at finde ud at det på; ved at bruge sin egen stemme i fællesskab med lyttere rundt omkring i landet. koda.dk 3 /

18

19 Roskilde Kommune tog i februar et markant skridt mod at realisere en drøm. Byen skal være et internationalt samlingspunkt for musikalsk kompetence. Når det nye store spillested Gimle åbner i vinteren 2005/2006, får Roskilde ikke blot én, men hele tre nye scener til musikken. Roskildes musikliv flytter på vandværket Af Stine Nissen I de kommende numre af koda.dk portrætterer vi koncertsteder rundt om i landet. Hvad er deres ambitioner på det musikalske område, og hvilke opgaver mener de, at spillestederne skal løfte? Vi starter i Roskilde på det regionale spillested Gimle. I Roskilde tænker de stort, når det gælder musikken. Det er ikke kun Roskilde Festivalen, der én gang om året sætter Roskilde på det musikalske verdenskort. Et væld af musikalske aktiviteter gør Roskilde til en musikby. I februar tog kommunen det endelige skridt: De skrev ganske enkelt musikken ind som en del af kommunens udviklingsstrategi. Visionen er at skabe en art Musicon Valley: En musikalsk pendant til Øresundsregionens Medicon Valley, hvor regionens musikalske kompetencer skal samles og udgøre et musikalsk vækstcenter. Et rockmuseum er på vej, en hel uge med børnemusik samler skolerne, lørdagsjazzen swinger, og de mange musikforeninger arbejder på højtryk, og Nordeuropas største musikfestival udvikles stadig. Som et sikkert tegn på at Roskilde sætter handling bag ordene, gik håndværkerne i maj i gang med at omdanne den store rustikke vandtank midt i byen til et nyt regionalt spillested, der skal erstatte det nuværende spillested Gimle. Roskildes populære spillested, Gimle, ligger centralt i byen og fungerer som musikalsk samlingspunkt for Roskildes store opland og for roskildenserne. At Gimle har været så populært vidner mere om det store publikum end om, at Gimle er et optimalt spillested. For som lederen af Gimle, Esben Danielsen, udtrykker det, så har Gimle aldrig haft en koncertscene, men er egentlig bare en stor café. Men med forvandlingen af den store industrielle vandbeholder vil Esben Danielsen lede et regionalt spillested med hele tre scener og plads til ca. 700 publikummer. Hverdagens Roskilde Festival Det nye Gimle vil stadig primært henvende sig til den unge målgruppe mellem 18 og 28 år. Roskildes store antal studerende skal altså fortsat trækkes ind på Gimle. Men med den kommende intimscene kan Gimle nu også trække et mere voksent publikum i hus til fx akustiske koncerter.»tidligere har vi ikke kunnet præsentere fx Kashmir eller Sort Sol. Med det nye Gimle vil det pludselig være en mulighed, men vi vil gerne fortsat være med til at udvikle Den gamle vandbeholder giver fremragende muligheder for musikudfoldelse både i gade- og kælderplan.

20 Lokalplanen stod i vejen, så det blev ikke som der står på banneret - men i den kommende vinter, Gimle åbner. Nederst projektet før og efter samt et par bygningsdetaljer. den danske musik og ikke bare satse på det sikre. Vi vil,«siger Esben Danielsen»være en art Roskilde Festival i det daglige, hvor vi er med til at spotte det nye og støtte det ved at sætte de unge navne på scenen.«netværk er nøgleordet For lederen af Gimle er det vigtigt at fastholde den personlige, langvarige kontakt til kunstnerne. Med det nye hus ser han frem til at kunne præsentere up-coming bands på de små scener for siden, når de har slået deres navn fast, at præsentere dem i koncertprogrammet på den store scene. At tilhørsforholdet til Gimle er vigtigt for Esben Danielsen, skinner tydeligt igennem. Han ønsker, at Gimle skal være et sted for debat og nye musikalske samarbejdsrelationer.»vores engagement på Spil Dansk Dagen, hvor vi sætter helt nye kunstnere i stævne, kan fungere som et godt eksempel på det, vi ønsker os mere af i fremtiden«, siger han. Esben Danielsen ser en tendens til, at de regionale spillesteder opdeler sig i to grupper. Dem, der præsenterer et gedigent program baseret på gode sikre danske navne, og de spillesteder, der også ser det som deres opgave at medvirke til at skabe de bedste forhold for det lokale talent. Det kommer ikke som en overraskelse, at han mener, at Gimle tilhører de sidste. Gimle er i sin nuværende konstruktion tæt forbundet med det lokale musikmiljø. På spillestedet blander man sig i de lokale politiske spørgsmål, som fx manglen på øvelokaler, og Danielsen ser frem til at dele kontorlokaler med Fonden Rytmisk Roskilde for på den måde at kunne få endnu større glæde af de musikkompetente lokale netværk. I kommunen, hvor de har bevilget 4,2 mio. kr. til det nye spillested, er der også entusiasme at spore.»det, der er enestående for Roskilde,«siger Roskildes kulturchef Anders Bülow,» er, at et enigt byråd har vedtaget at prioritere musikområ- Filterbygning / Foyer Indgang Vandbeholder / Spillested (mål 1:200) 20 koda.dk 3 / 2005

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik SPIL DANSK DAGEN Torsdag 30. oktober 2008 Vær med i årets største festdag for dansk musik Spil Dansk Dagen en mangfoldighed af musik over hele landet Dansk musik er mangfoldig og fortjener at blive udforsket

Læs mere

KO D A ET PO RTR ÆT koda_dk_c.indd 1 koda_dk_c.indd 1 21/06/05 15:29:42 21/06/05 15:29:42

KO D A ET PO RTR ÆT koda_dk_c.indd 1 koda_dk_c.indd 1 21/06/05 15:29:42 21/06/05 15:29:42 KODA ET PORTRÆT koda_dk_c.indd 1 21/06/05 15:29:42 koda_dk_c.indd 2 21/06/05 15:29:46 KODA ET PORTRÆT 02/03 KODA ET PORTRÆT KODA er en non-profit medlemsforening. Vores medlemmer er ca. 28.000 danske komponister,

Læs mere

Musik er noget, man hører på nettet

Musik er noget, man hører på nettet MEDIEANALYSE Musik er noget, man hører på nettet Danskerne elsker streaming. Hr. og fru Danmark streamer musik som aldrig før - og ung som gammel er vi hjemmevante på et bredt udvalg af musikstreming-tjenester

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS. dagen. spildansk.dk

MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS. dagen. spildansk.dk TORSDAG TORSDAG DEN DEN 25. 25. OKTOBER OKTOBER spildansk.dk MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS ÅRLIGE ÅRLIGE FESTDAG FESTDAG dagen 2012 Bliv Spil Dansk kommune og få en Spil Dansk kommunepakke Et partnerskab mellem

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

Fakta om streaming Streaming har godt fat. MEDIEANALYSE Streaming fortsætter sejrsgang

Fakta om streaming Streaming har godt fat. MEDIEANALYSE Streaming fortsætter sejrsgang MEDIEANALYSE Streaming fortsætter sejrsgang Kodas aktuelle medievane-undersøgelse viser, at næsten hver tredje dansker nu er hyppig bruger af en eller flere af de store musikstreamingtjenester. Det fremgår

Læs mere

Medlem af KODA. Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem.

Medlem af KODA. Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem. Medlem af KODA Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem. koda Hvornår er det en god idé at blive medlem? Det er en god

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

... fra vinyl og CD til bits og bytes

... fra vinyl og CD til bits og bytes ... fra vinyl og CD til bits og bytes Mikael Højris Mikael Højris Den nye Musikbranche... fra vinyl og CD til bits og bytes www.musikbranchen.dk Grafisk tilrettelægning: Winnie Krogh Reiff www.dasign.dk

Læs mere

Bliver din musik spillet i udlandet?

Bliver din musik spillet i udlandet? Bliver din musik spillet i udlandet? Her fortæller vi om: Hvad KODA og NCB gør, når din musik bliver spillet eller solgt i udlandet Hvad du selv kan gøre for at sikre, at du får penge, når din musik bliver

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013

Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013 Kodas Årsberetning 2012 Medieanalyse 21 Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013 Koda følger nøje udviklingen i danskernes medievaner. Vores aktuelle medieundersøgelse viser, at næsten

Læs mere

Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence 2010. 1: Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket!

Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence 2010. 1: Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket! Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence 2010 Der kan indsendes sange til konkurrencens to kategorier: 1: Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket!)

Læs mere

NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN Vision

NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN Vision MUSIKHANDLINGSPLAN 2008-2011 MAJ 2008 NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN 2008-2011 Vision Dansk musik skal udfolde sit fulde potentiale. Både nationalt og internationalt. Kulturministeriets

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

VI SØGER DIG SÅDAN SØGER DU DET KONGELIGE DANSKE MUSIKKONSERVATORIUM

VI SØGER DIG SÅDAN SØGER DU DET KONGELIGE DANSKE MUSIKKONSERVATORIUM VI SØGER DIG SÅDAN SØGER DU DET KONGELIGE DANSKE MUSIKKONSERVATORIUM Det er min oplevelse, at hvis man har noget nyt på hjerte, så bliver man lyttet til. CÆCILIE BALLING, VIOLINSTUDERENDE På konservatoriets

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke den rytmiske musik

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke den rytmiske musik Beslutningsforslag nr. B 99 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. december 2009 af Mogens Jensen (S), Pernille Frahm (SF), Johs. Poulsen (RV) og Per Clausen (EL) Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4...

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... Page 1 of 1 02-06-2015 From: KFFKP Sekretariat og Presse Sent: 27-05-2015 09:43:21 To: Stine H i S rensen CC:

Læs mere

MAJ Kunst // Musik // Dans // Teknologi // Street // Mad // Kultur // Friluft // Vand // Børn // Håndværk HAVNEKULTURFESTIVAL.

MAJ Kunst // Musik // Dans // Teknologi // Street // Mad // Kultur // Friluft // Vand // Børn // Håndværk HAVNEKULTURFESTIVAL. . 29. - 31. MAJ 2015 HAVNEKULTURFESTIVAL.DK. PA ODENSE HAVN Kunst // Musik // Dans // Teknologi // Street // Mad // Kultur // Friluft // Vand // Børn // Håndværk SEKRETARIAT FOR ODENSE HAVNEKULTURFESTIVAL

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Skovens Børn. Undervisningsprogram 2019/2020

Skovens Børn. Undervisningsprogram 2019/2020 Skovens Børn Undervisningsprogram 2019/2020 Velkommen til Skovens Børn Skovens Børn tilbyder sine medlemmer fritidsundervisning i musik, sang og dans etc. Aktivitetstilbuddene varierer fra år til år, afhængigt

Læs mere

Digitale indgange til musikken. Martin Verner Hansen, Gladsaxe Bibliotekerne

Digitale indgange til musikken. Martin Verner Hansen, Gladsaxe Bibliotekerne Digitale indgange til musikken Martin Verner Hansen, Gladsaxe Bibliotekerne Digitale indgange til musikken Program: Præsentation af streamingtjenester Hvordan virker de? fordele & ulemper Streaming & bibliotekerne?

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

få din idé til at spille

få din idé til at spille få din idé til at spille Slip idéerne løs Hos Gramex kan store og små idéer med musik blive realiseret. Når du vil spille musik offentligt og kopiere musik fra et medie til et andet, skal du henvende dig

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Intro, Tysklands Største Musikmagasin, Hylder Dansk Kunst, Musik og Mode i September-Udgaven

Intro, Tysklands Største Musikmagasin, Hylder Dansk Kunst, Musik og Mode i September-Udgaven Dette indhold er fra websitet MXD.dk. http://mxd.dk//arkiv/2016/intro-tysklands-stoerste-musikmagasin-hylder-dansk-kunst-musikog-mode-i-september-udgaven/ Intro, Tysklands Største Musikmagasin, Hylder

Læs mere

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Munkebo Kulturhus Pigegruppen Munkebo Kulturhus Pigegruppen pigefrokost 2013 Hurra for en pigefrokost! Beslutningen om en Pigefrokost 2013 blev taget og en Invitation blev sendt ud Nytårsdag. Arrangementet skulle foregå d. 9. marts

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv.

KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv. KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv. Et indlæg i debatten om en rimelig betaling for musikken i radio og tv Fri forhandling frem for lovindgreb I

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Program. Lørdag den 14. juni 2014 i Hedeland. Musikfestival for skoler, SFO er, og fritidsog ungdomsklubber i Høje-Taastrup Kommune.

Program. Lørdag den 14. juni 2014 i Hedeland. Musikfestival for skoler, SFO er, og fritidsog ungdomsklubber i Høje-Taastrup Kommune. Program Lørdag den 14. juni 2014 i Hedeland Musikfestival for skoler, SFO er, og fritidsog ungdomsklubber i Høje-Taastrup Kommune. Hedelandsfestival 2014 arrangeres igen i år, af Reerslev Fritids- og Ungdomsklub

Læs mere

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets Formand Thomas Auens Laursen samlede for tre år siden nogle gamle venner, der havde lagt fodbolden på hylden. I dag er der 55 seniorspillere i klubben. DEN NY KLUB HAR IKKE HAFT TILGANG FRA DEN EKSISTERENDE

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets

Læs mere

Program. Lørdag den 18. august 2012 i Hedeland. Musikfestival for skoler, SFO er, og fritidsog ungdomsklubber i Høje-Taastrup. Kommune.

Program. Lørdag den 18. august 2012 i Hedeland. Musikfestival for skoler, SFO er, og fritidsog ungdomsklubber i Høje-Taastrup. Kommune. Program Lørdag den 18. august 2012 i Hedeland Musikfestival for skoler, SFO er, og fritidsog ungdomsklubber i Høje-Taastrup Kommune. Hedelandsfestival 2012 arrangeres igen i år, af Reerslev Fritids- og

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates 96 97 Pladebranchens historie Hvor man ofte i spøg spørger hvad der kom først, hønen eller ægget,

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

2.2 Du har potentiale

2.2 Du har potentiale 22 DU HAR POTENTIALE - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 22 Du har potentiale Introduktion til denne lovsangsaften Denne aften handler om reflektion, over vores betydning for Gud Når Gud elsker

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Hjemmesiden har modtaget følgende julehilsner: SlægtsID 6.7.2. Hans Eigil Jensen skriver:

Hjemmesiden har modtaget følgende julehilsner: SlægtsID 6.7.2. Hans Eigil Jensen skriver: Hjemmesiden har modtaget følgende julehilsner: SlægtsID 6.7.2. Hans Eigil Jensen skriver: Tak for jeres arbejde med at ajourføre slægtsregnskabet. Jeg kan fortælle, at vores mor 6.7. Else Kirstine (Stinne)

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Kapitel 3. Noget om musik

Kapitel 3. Noget om musik Kapitel 3 Noget om musik 1 5 Hvordan har du det med at synge? VOXPOP Hvordan har du det med at synge? Issa Jeg har det fint med at synge. Jeg synger relativt ofte, men jeg sørger altid for at synge steder,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Mig & min smarte telefon

Mig & min smarte telefon Mig & min smarte telefon Arbejdsspørgsmål til klassediskussion. Introduktion Foredraget Mig & min smarte telefon handler om, hvordan teknologien påvirker vores samfund og den måde vi er sammen på. Blandt

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projekt Reklamefilm Kom/IT 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projektbeskrivelse Projektet går ud på at der skal udarbejdes en reklamefilm, der reklamere for en virksomhed/institution/produkt,

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro ANDEN del ANDEN del no. 5 27. september Carsten Dahl Talk `N tangent Focus: Solopiano no. 6 25. oktober Krølle Sulsbrück Perc `n Talk Focus: latin percussion no. 7 29. november Bjarke Falgren String `n

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Kulturstrategi. for Næstved Kommune Mærk Kulturen

Kulturstrategi. for Næstved Kommune Mærk Kulturen Kulturstrategi for Næstved Kommune 2012-2016 Mærk Kulturen 2 Foto: Lasse Bartholin / Næstved Ungdomsskole Mærk Kulturen I Næstved tror vi på kultur. Vi tror på, at den gør noget særligt ved mennesker.

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Udsigt til billigere mode på nettet

Udsigt til billigere mode på nettet LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum.

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum. TRE GODE GRUNDE I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum. Vi spurgte: Vi vil gerne høre, om du herunder i tråden vil nævne de tre

Læs mere

SKYERNE og HAVETS TRÆ

SKYERNE og HAVETS TRÆ Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningen mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Titel på projektet SKYERNE og HAVETS TRÆ Beløb, der ansøges om i Ud-over-KANten-puljen 10.000

Læs mere

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding!

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld. De menneskelige love er skrøbelige. Mange lever et helt liv uden at blive opdaget. Storm P.(1882-1949) Personlig

Læs mere

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 KUNSTTALENTKLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 VIL DU DYRKE DIT TALENT? Skal du i 7. klasse efter sommerferien 2016? Elsker du musik, kunst, design eller performance? Drømmer du om at skabe dit eget professionelle

Læs mere

Musiktalenter skal brande kommunen

Musiktalenter skal brande kommunen Musiktalenter skal brande kommunen Hedensted Kommune vil gerne være kendt for at satse på musikken. Tørring Skole og Hedensted Musikskole skal folde drømmen ud med projektet Musik Talent Tørring. Af Jakob

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Vi har hermed fornøjelsen at vedlægge Dacapos nye 2010 katalog - i tidens ånd trykt på miljørigtigt genbrugspapir.

Vi har hermed fornøjelsen at vedlægge Dacapos nye 2010 katalog - i tidens ånd trykt på miljørigtigt genbrugspapir. Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 72 Offentligt DACAPO 15. december 2009 Vi har hermed fornøjelsen at vedlægge Dacapos nye 2010 katalog - i tidens ånd trykt på miljørigtigt genbrugspapir. Vi skal

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig Du må være med! -5 Den, der er lidt mærkelig Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

"Jeg har ikke tid." "Jeg har ikke pengene."

Jeg har ikke tid. Jeg har ikke pengene. Lad ikke indvendinger skræmme dig. Se dem som en anmodning om hjælp til at se tingene i et nyt lys og din mulighed for at bringe dem ind i dette nye lys. En formel, der passer til alle indvendinger er

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere