Sundheds- og Psykiatriudvalget

Transkript

1 Sundheds- og Psykiatriudvalget Referat Dato 09. april 2015 Mødetidspunkt 16:00 Sluttidspunkt 21:10 Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninger Mødelokale 1, Vordingborg Rådhus Kim Petersen, Mette Høgh Christiansen, Brit Skovgaard, Kirsten Overgaard, Vibe Bøgvad Brit Skovgaard kl Dialogmøde med virksomhedsledere. Souschef Pia Haupt Holm deltager i mødet under behandling af sag nr. 5

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden Regnskab Sundheds- og Psykiatriudvalget Budget Sundheds og Psykiatriudvalget Dialogmøde med virksomheder Kvalitetsstandarder 2015 vedrørende borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne Godkendelse af kvalitetsstandard for træning jvf. servicelovens 44 og Godkendelse af kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling Godkendelse af kvalitetsstandard for alkoholbehandling Øget kommunikationsindsats for nedbringelse af udeblivelser i Tandplejen Henvendelse fra Nyreforeningen om etablering af dialyseklinik i Vordingborg Kommune Orientering om ny lov om behandlingsgaranti og fritvalgsordning for stofmisbrugere Orienteringssag - Årsberetning Patientsikkerhedsarbejdet i Vordingborg Kommune Orienteringssag - Sundhedsstyrelsens godkendelse af Sundhedsaftale mellem Region Sjælland og kommunerne i regionen Orienteringssag - Kvalitetsstandarder vedrørende ydelser efter sundhedsloven Orientering fra formanden - april Eventuelt...29 Bilagsoversigt...30 Underskriftsside...32

3 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Birthe Jørgensen Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Sundheds- og Psykiatriudvalget i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Sundheds- og Psykiatriudvalgets medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Brit Skovgaard Godkendt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Regnskab Sundheds- og Psykiatriudvalget Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Økonomi - Sagsbeh: Johannes Kirkeby Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse og Vordingborg Kommunes principper for økonomistyring. Resumé Regnskab 2014 for Sundheds- og Psykiatriudvalgets områder, viser et samlet mindreforbrug på 4,62 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. På anlæg viser regnskab 2014 et mindreforbrug på 2,40 mio. kr. Sagsfremstilling Oversigt over driftsregnskabet for Sundheds- og Psykiatriudvalgets områder. (tal i kr.) Opr. Budget Korr. budget Regnska b 2014 Mer- /mindre forbrug (i f.t. korr. budget) Samlet resultat Psykiatri og Handicap Budgetramme Øvrig udvalgsramme Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Socialpædagogisk støtte ( 85) Forsorgshjem og Krisecentre ( ) Kontaktperson og ledsagerordning Støtte til frivillig socialt arbejde Refusioner Specialiserede landsdækkende tilbud Virksomheder Budgetramme Ældreboliger Samlet resultat Sundhed Budgetramme Virksomheder Center for Rusmidler Sundhedsplejen Tandplejen Træningsenheden Øvrig udvalgsramme Sundhedscentre

5 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Projekter ex. (100% overf.) Budgetramme Ingen overførsel Aktivitetsbestemt medfinan. sund Samlet drift Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 4,62 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. På Psykiatri og Handicap er der et mindreforbrug på 3,87 mio. kr. på budgetramme 1, mens der på ramme 2 er et mindreforbrug på 0,80 mio. kr. På Sundhed er der et mindreforbrug på 2,39 mio. kr. på budgetramme 1. På budgetramme 2, den aktivitetsbestemte medfinansiering, er der et merforbrug på 2,44 mio. kr. Overførsler Se bilag for komplet liste med overførsler i hele tal, for hvert politikområde. Samlet overførsel for budgetramme 1 på kr. For virksomhederne overføres i alt 3.43 mio. kr. På øvrig udvalgsramme overføres i alt 2.17 mio. kr. Vedr. projekter med ekstern/delvis ekstern finansiering på sundhedsfremme er overførslen på i alt 0,66 mio. kr. Forslag til overførsel til kr. Overskud 2014, budgetramme 1, inkl. 100% projekter Resultat Overførsel - Heraf overførsel til virksomhedsaftaler jf. bilag Heraf overførsel til øvrig udvalgsramme jf. bilag Heraf overførsel til projekter jf. bilag, 100% overførsler (kun Sundhed) 659 Merforbrug på afsluttede anlæg jf. bilag 0 Overførsel til udvalgsramme Regnskabet for udvalgets område fremsendes til økonomistaben for indarbejdelse i det samlede årsregnskab for Vordingborg Kommune, som efterfølgende behandles i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling og i Kommunalbestyrelsen. Anlæg På Psykiatri og Handicap er der på anlægssiden et mindreforbrug på 3,54 mio. kr. Heraf søges 2,73 mio. kr. overført til 2015 til færdiggørelse af igangværende anlægsprojekter. På Sundhed konstateres et samlet merforbrug på ca. 1,14 mio. kr. som udgøres af et merforbrug på Multicenter Præstø, sundhedsfunktioner på 1,66 mio. kr. og et mindreforbrug på Sundhedscenter Vordingborg, fase 2 på 0,52 mio. kr. Begge anlægsprojekter fortsætter i Bilag: 1 Åben Regnskab 2014 psykiatri og handicap.docx 40517/15 2 Åben Sektorbemærkninger 2014, Psykiatri og handicap 42446/15 3 Åben Skemaer til overførsler fra 2014 til 2015 psykiatri og handicap.pdf 40695/15 4 Åben Regnskab 2014 sundhed.docx 36969/15 5 Åben Sektorbemærkninger 2014, Sundhed.docx 34569/15 6 Åben Skemaer til overførsler fra 2014 til 2015 (R-2014), SUNDHED.pdf 34905/15 7 Åben 2014, aktivitetsbestemt medfinansiering, graf.pdf 40697/15 8 Åben Ambulant og stationær, grafer.pdf 43263/15 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Indstilling Administrationen indstiller, at at at regnskabet for 2014, drift og anlæg på Sundheds- og Psykiatriudvalgets områder godkendes, der overføres i alt 6,26 mio. kr. fra 2014 til 2015 til udvalgets driftsramme, der samlet set svarer til 1,6 % af udvalgets korrigerede driftsbudget, restbevillinger og merforbrug på igangværende anlæg på samlet 3,88 mio. kr. overføres fra 2014 til Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Brit Skovgaard Anbefales godkendt. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Budget Sundheds og Psykiatriudvalget Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Økonomi - Sagsbeh: Johannes Kirkeby Lovgrundlag Vordingborg Kommunes budgetstrategi Sagsfremstilling Fagudvalgene skal på møderne i april behandle budget 2016 for første gang. Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling godkendte 18. marts 2015 demografireguleringen og budgetstrategi for budget 2016 inklusiv budgetrammerne for Sundheds- og Psykiatriudvalgets rammer fremgår af nedenstående skema. Her er til sammenligning også tilføjet regnskabsresultatet for 2014 samt budget Alle tal er omregnet til 2016-priser for at være sammenlignelige med budgettallene kr. Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Samlet ramme Budgetramme Budgetramme I budgetrammerne for Sundhed er der indregnet en demografiregulering som følge af befolkningsprognosen. Af nedenstående tabel fremgår hvor meget budgetterne for Sundhed er reguleret i forhold til budget 2015 (akkumuleret). Demografiregule ring 2016 Demografiregule ring 2017 Demografiregule ring 2018 Demografiregule ring kr. Budgetram me 1 Psykiatri og Handicap bliver ikke demografireguleret i den nye demografimodel, men i budgetrammerne er der videreført den demografiregulering, som blev vedtaget i budget Der er altså ikke justeret i den demografiregulering som blev beregnet tidligere og som er indarbejdet i flerårsbudgettet. Af nedenstående tabel fremgår hvor meget budgetterne for Psykiatri og Handicap er reguleret i forhold til budget 2015 (akkumuleret) kr. Budgetram me 1 Demografiregul ering 2016 Demografiregule ring 2017 Demografiregule ring 2018 Demografiregule ring 2019 (regulering ophører) Der er ligeledes i budgetrammerne reduceret med 0,5 % som er en udmøntning af den besparelsespulje på 10 mio. kr. som indgik i det vedtagne budget For Sundheds- og Psykiatriudvalget svarer dette til 1,26 mio. kr. Udvalget skal i løbet af foråret behandle budgettet ved at tage stilling til følgende Udvalget skal i løbet af foråret behandle budgettet ved at tage stilling til følgende: a) Hvorledes driften tilpasses til demografireguleringen. b) Konkrete forslag til 0,5 % reduktion på 1,26 mio. kr. indenfor udvalgets ramme (jf. beslutning i oktober 2014). c) Forslag til nye tiltag eller udvidelser som understøtter vision 2030 (min. 3,33 mio. kr.). 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget d) Forslag til omstillingspulje på 1,5 % indenfor driftsramme 1, som skal gøre det muligt at skabe rum til de nye tiltag eller udvidelser i forhold til vision 2030 (min. 3,33 mio. kr.). e) Forslag til anlægsønsker. f) Forslag til yderligere omprioriteringer indenfor udvalgets ramme, som ikke understøtter visionen, men som alligevel ønskes foretaget. g) Forslag til takster på de områder hvor det giver mening at behandle dem så tidligt i budgetprocessen. Administrationen har i de vedlagte bilag oplistet en række tidlige forslag til tilpasninger og reduktioner a) og b) samt forslag til mulige prioriteringsemner c) og d). Udvalget skal drøfte disse forslag og gerne supplere med yderligere forslag, På baggrund af disse drøftelser vil administrationen frem mod næste møde i udvalget arbejde mere konkret på de relevante forslag, således at økonomien og konsekvenserne er beskrevet yderligere. Ligeledes kan udvalget foreslå nye anlægsønsker e) og omprioritering indenfor udvalgets ramme f) som administrationen vil tage med i det videre arbejde med disse punkter. Her vil administrationen have materiale klar til mødet i maj. Takster g) forelægges først på mødet i juni, men hvis der er særlige forhold som udvalget skal tage stilling til i budgetlægningen bringes det frem hurtigst muligt. På mødet i april fremlægges en plan for hvorledes man i løbet af foråret vil inddrage relevante interessenter i dialogen om de forskellige forslag til nye tiltag, tiltag til omstilling, forslag til reduktioner mv. med henblik på at have disse tilkendegivelser med i udvalgsbehandlingen i juni eller senest i august måned. Bilag: 1 Åben Områdernes forslag til Udmøntning af 10 mio. kr. - reduktioner (0,5%).pdf 46061/15 2 Åben Samtlige forslag til nye tiltag og reduktioner 1,5%.pdf 44041/15 3 Åben Typiske forløb vedr. 85 på bo og naboskabsområdet.docx 43246/15 4 Åben Typiske afklaringsforløb.docx 43245/15 Indstilling Administrationen indstiller, at at at udvalgets budgetrammer tages til efterretning, at forslag til tilpasninger, reduktioner og omprioriteringer drøftes, proces for inddragelse af interessenter aftales. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Brit Skovgaard Vedr. 1. at tager Mette Høgh Christiansen og Vibe Bøgvad punktet til orientering. Kim Petersen og Kirsten Overgaard tager til efterretning. Psykiatri og Handicap. Der arbejdes videre med de fremlagte forslag. Sundhed. Der arbejdes videre med forslag 1, 4 og 5. Handicaprådet høres i forhold til psykiatri og handicap. Administrationen inddrager MED-organisationen. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Dialogmøde med virksomheder Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Psykiatri og Handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Sagsfremstilling Som led i den årlige dialog med Vordingborg Kommunes virksomheder under Sundheds- og Psykiatriudvalget, har udvalget inviteret virksomhedslederne på Psykiatri og Handicapområdet til dialogmøde med udvalget den 9. april 2015 kl Dialogen vil denne gang være med fokus på følgende spørgsmål: Hvilke udviklingsprocesser virksomhederne er inde i og hvor er vi på vej hen? Hvilke udfordringer har virksomhederne? Hvordan arbejdes der med visionen for Vordingborg Kommune i jeres virksomhed? Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget drøfter fokuspunkterne med virksomhedslederne. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Brit Skovgaard Godkendt. 5. Kvalitetsstandarder 2015 vedrørende borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Psykiatri og handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Lovgrundlag Lov om Social service, 85, 99, 103, 104, 107 og 108. Sagsfremstilling Kvalitetsstandarderne skal blandt andet beskrive det serviceniveau som Kommunalbestyrelsen har vedtaget og på den måde synliggøre den politiske prioritering overfor kommunens borgere, leverandører og andre interesserede. De er også et redskab til at formidle regler og retningslinjer, som Kommunalbestyrelsen fastlægger for området og fungerer samtidig som den lokalpolitiske udfyldning af den rammelovgivning, som Folketinget vedtager. På samme måde som den centrale lovgivning danner rammerne for de lokalpolitiske beslutninger, skal kvalitetsstandarderne danne rammerne for det arbejde, der udføres af forvaltningen på området for borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Kvalitetsstandarderne skal også supplere lovgivningen ved at klarlægge borgernes rettigheder og rammerne for den hjælp man kan få. Kvalitetsstandarderne fastlægger således rammerne for forvaltningens arbejde med at visitere og bevilge ydelser efter serviceloven som borgerne har behov for og ret til efter Serviceloven. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Vordingborg Kommune sætter løbende fokus på at udvikle og tilpasse visitationen og tilbuddene efter de aktuelle behov. I kvalitetsstandarden for støtte og rådgivning til at udføre dagligdags gøremål efter Servicelovens 85, er der beskrevet ændringer i forhold til udvikling af en hurtigere afklaring af behovet for støtte for borgere med socialpsykiatriske problemstillinger. Borgeren kan nu henvende sig på det lokale værested, og hurtigt få afklaret hvilken støtte, rådgivning, vejledning og optræning kan sikre, at borgerens psykiske og sociale problemstillinger ikke forværres. Ligeledes er der fokus på, at borgeren får rådgivning og vejledning i hvilke tilbud Vordingborg Kommune generelt kan støtte med. Hvis borgeren ikke er i målgruppen for 85, rådgives og vejledes borgeren i brugen af bl.a. uvisiterede tilbud, sundhedstilbud og frivillighedstilbud. Center for Socialpsykiatri og myndighedspersonalet har i det tætte samarbejde med borgeren bedre muligheder for sikre, at tilbuddene på Værestederne løbende udvikles og tilpasses. Dermed kan borgeren hurtigere og bedre udvikle egne ressourcer og modtage støtten ud fra et fælles formuleret formål. For borgere med andre problemstillinger end socialpsykiatriske problemstillinger som f.eks. autisme og nedsat funktionsevne i øvrigt er der ingen ændringer. Som det ses i kvalitetsstandard for midlertidige og længerevarende botilbud efter Servicelovens 107 og 108, er der ingen er ændringer i forhold til Souschef Pia Haupt Holm vil være med under dette punkt og vil stå til rådighed i forhold til besvarelse af eventuelle spørgsmål. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for endelig.docx 37185/15 2 Åben Kvalitetsstandard for endelig.docx 37184/15 3 Åben Kvalitetsstandard for endelig.docx 37186/15 4 Åben Kvalitetsstandard for endelig.docx 37187/15 5 Åben Kvalitetsstandard for endelig.docx 37188/15 6 Åben Kvalitetsstandard for endelig.docx 37182/15 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Indstilling Administrationen indstiller, at at kvalitetsstandarderne drøftes, kvalitetsstandarderne, inden godkendelse, sendes til høring i Handicaprådet. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Brit Skovgaard Godkendt. 6. Godkendelse af kvalitetsstandard for træning jvf. servicelovens 44 og 86 Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag I henhold til Servicelovens 86, stk. 2, skal Kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Bestemmelserne i 86, stk. 2 finder, i henhold til Servicelovens 44, tilsvarende anvendelse vedrørende børn, der har behov herfor Sagsfremstilling Kvalitetsstandard for træningsydelser bevilget efter servicelovens 86, herunder 44, som er målrettet til børn - skal revurderes og godkendes i det politiske udvalg samt i Kommunalbestyrelsen én gang om året med henblik på at målrette og tilpasse både indsatsen og målgruppen. Kvalitetsstandarderne for 86 og 44 træning er gennemgået, og dette har ikke givet anledning til at foretage indholdsmæssige ændringer i forhold til kvalitetsstanderne, som blev godkendt i Bilag: 1 Åben Kvallitetsstandard doc 39333/15 2 Åben Kvalitetsstandard doc 39332/15 Indstilling Administrationen indstiller, at at kvalitetsstandarden for 44 træning, inden godkendelse, sendes til høring i Handicaprådet, kvalitetsstandarden for 86 træning, inden godkendelse, sendes til høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Brit Skovgaard Anbefales godkendt med redaktionelle ændringer. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Godkendelse af kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 20. marts 2014, vedrørende kvalitetsstandard, er følgende nyt: 14) Monitorering af indsatsen, jf. stk. 3. Stk. 2. Opfølgning, jf. stk. 1 nr. 8 på borgerens behandlingsplan, skal ske senest 1 måned og igen 6 måneder efter, et behandlingsforløb er afsluttet. De borgere, som er omfattet af opfølgningen, er borgere, der har afsluttet et behandlingsforløb med status som»færdigbehandlet«, udskrevet til et»andet tilbud«, udskrevet til»hospital«eller udskrevet med»anden årsag«til afsluttet behandling. Stk. 3. Monitorering af indsatsen, jf. stk. 1 nr. 14, skal omfatte opstilling af måltal for: a) Andelen af stofmisbrugere, der efter afsluttet behandling er stoffri samt andelen af stofmisbrugere, der efter afsluttet behandling har reduceret deres stofmisbrug. b) Andelen af stofmisbrugere i behandling, der efter afsluttet behandling vender tilbage til stofmisbrugsbehandling inden for 12 måneder. Resumé Kommunen skal jf. gældende bestemmelser fastsætte kvalitetsstandarder for kommunens tilbud om social behandling for stofmisbrug. Kvalitetsstandarden skal revurderes og godkendes i det politiske udvalg en gang årligt. Nye krav til kvalitetsstandard vedrørende monitorering på stofbehandlingsområdet er indarbejdet i Vordingborg Kommunes kvalitetsstandard. Sagsfremstilling Med den nye bekendtgørelse på området, stilles der krav om opfølgning på behandlingsplanen for visse grupper af borgere efter senest 1 og igen 6 måneder efter udskrivning. Det drejer sig om borgere, der udskrives med følgende årsag: færdigbehandlet udskrevet til andet tilbud udskrevet til hospital anden årsag Denne ændring er indført i Center for Rusmidlers kvalitetsstandarder under afsnittet Opfølgning efter afslutning af behandling, se vedlagte bilag side 3. Der stilles endvidere i bekendtgørelsen krav om, at der opstilles måltal for monitorering af indsatsen. Center for Rusmidler har fastsat følgende måltal i henhold til lovteksten (som opfylder regeringens sociale 2020-mål): 50 procent af de borgere, der indskrives med ophør som mål for deres misbrugsbehandling, er ved afslutning af behandlingen stoffrie. 50 procent af de borgere, der indskrives med reduktion som mål for deres misbrugsbehandling, er ved afslutning af behandlingen reducerede. Maksimalt 30 procent af de borgere, der har afsluttet deres misbrugsbehandling som stoffrie eller reducerede, vender tilbage til stofmisbrugsbehandling inden for 12 måneder. Se i øvrigt vedlagte bilag side 4. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for stofbehandling, marts 2015.docx 42425/15 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Åben Behandlingstilbud CFR 2015.pdf 42424/15 Indstilling Administrationen indstiller, at kvalitetsstandarden godkendes. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Brit Skovgaard Anbefales godkendt. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Godkendelse af kvalitetsstandard for alkoholbehandling Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for alkoholmisbrug er udarbejdet i henhold til Lov om Social Service, jævnfør 139 i lov nr. 573 af den 24. juni Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere iht. Sundhedslovens 141. Behandlingen og rådgivningen til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det iht. 141 stk. 5. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor alkoholmisbrugeren bor iht. 141 stk. 6. Sagsfremstilling Kommunen skal jf. gældende bestemmelser fastsætte kvalitetsstandarder for kommunens tilbud om vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Kvalitetsstandarden skal revurderes og godkendes i det politiske udvalg en gang årligt. Kvalitetsstandarden for alkoholbehandling er gennemgået, og dette har ikke givet anledning til at foretage indholdsmæssige ændringer i forhold til kvalitetsstanden, som blev godkendt i Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for alkoholbehandling, marts 2015.docx 42489/15 Indstilling Administrationen indstiller, at kvalitetsstandarden for alkoholbehandling godkendes. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Brit Skovgaard Anbefales godkendt. 9. Øget kommunikationsindsats for nedbringelse af udeblivelser i Tandplejen Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Sundhedssekretariatet - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag Sundhedslovens 127. Resumé Tandplejen ønsker at lave en ekstraordinær indsats med henblik på at nedbringe antallet af udeblivelser fra undersøgelser og tandbehandlinger hos Tandplejen. Selvom antallet af udeblivelser er på niveau med sammenlignelige kommuner og følger tendensen fra det øvrige sundhedsvæsen, er det håbet at kunne reducere antallet af udeblivelser yderligere gennem en intensiv, kommunikativ indsats i andet halvår af Den kommunikative indsats sigter dels på at øge bevidstheden om effektiv tandplejes betydning for helbred og sociale relationer, herunder vigtigheden af rettidig tandbehandling, og dels på at tydeliggøre konsekvenserne af udeblivelser for den enkelte og kommunen som helhed. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Sagsfremstilling Udeblivelser fra Tandplejen har både økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser. Det anslås, at hver behandling/udeblivelse i gennemsnit koster Tandplejen kr. 500,00. Tandplejen oplevede i 2013, at 17 % udeblev fra den aftalte tid hos Tandplejen. Udeblivelserne var fordelt således: UDEBLIVELSER, TANDPLEJEN 2013 Sundhedscenter Vordingborg 19,5 % Tandreguleringen 13,5 % Sundhedscenter Stege 18,3 % Stensved 17,1 % Præstø 14,7 % Udeblivelsesprocenten er på niveau med udeblivelsesprocenten i andre kommuner, der helt eller delvist har centraliseret den kommunale tandpleje. Der er derfor bredt fokus på udeblivelsesproblematikken på tværs af kommunegrænserne. (bl.a. via temaartikler/erfaringsudveksling i fagblade og ved diverse ERFA-møder) Indsats med henblik på nedbringelse af udeblivelser frem til i dag Tandplejen har frem til i dag foretaget følgende for at nedbringe antallet af udeblivelser: Indkøbt og ibrugtaget et SMS-reminder system, hvor der udsendes en SMS 24 timer inden tiden i Tandplejen (systemet har dog haft nogle indkøringsproblemer, hvor ikke alle forældre/unge systematisk har modtaget en SMS forud for en behandlingstid) Overbooket antallet af planlagte behandlinger Foretaget opringninger til en række af de familier, der er udeblevet Udsendt kort pr. post med kommende tid hos Tandplejen Ved udeblivelse gives først ny tid efter 6 måneder dog ikke ved risikobørn Synligt udeblivelsesbarometer i receptionen Forventninger til forældrene er udarbejdet og opsat i venteværelserne, på infoskærm og udleveret til forældre 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Pressemeddelelse vedrørende udeblivelser Fortsat indsats Tandplejen ønsker i 2. halvår af 2014 at anlægge en mere offensiv kommunikativ strategi med henblik på at nedbringe antallet af udeblivelser. Se bilag 1 for konkret handlingsplan for Hovedbudskaber Kommunikationen bæres primært af positive, motiverende budskaber. Dog omtales også omkostninger ved de enkelte udeblivelser. De væsentligste hovedbudskaber i den ønskede indsats er derfor: Tandsundhed er en vigtig og synlig del af vores helbred. Børn og unge i Vordingborg Kommune behandles efter individuelle tandbehandlingsintervaller, og derfor er rettidigt fremmøde særligt vigtigt Hver udeblivelse koster Vordingborg Kommune og dermed os alle ca. 500,00 kroner. Gentagne udeblivelser fra tandbehandling er mangel på ansvar for barnets sundhed Evaluering Indsatsen planlægges igangsat efter sommerferien og løber frem til udgangen af 2014, hvor indsatsen evalueres. Dog monitoreres udeblivelsesprocenten løbende. Bilag: 1 Åben Indsatsskema, udeblivelser i Tandplejen, 20 maj.docx 62800/14 Indstilling Administrationen indstiller, at forslaget godkendes. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Godkendt. Udvalget vil følge fremmødeprocenten, første gang februar Supplerende sagsfremstilling til møde i Sundheds- og Psykiatriudvalget den 9. april 2015 Som forelagt udvalget, tog Tandplejen medio 2014 en række initiativer med henblik på at mindske den relativt høje udeblivelsesfrekvens, som desværre har været kendetegnende gennem flere år. Følgende blev sat i værk: Sms udsendes 24 timer før tiden, til det mobilnummer familien har oplyst. Kort udsendes pr. post Der overbookes på de enkelte klinikker (bookning på en ekstra fiktiv stol er afprøvet ) Ved udeblivelser til undersøgelser gives først ny tid efter 6 måneder på nær risikobørn Udeblivelsesbarometer i receptionen er opsat Forventninger til forældrene er synliggjort ved opslag i venteværelserne og udlevering af pjece til forældrene Der ringes til forældrene, så snart barnet/den unge er udeblevet Stor pressedækning i august 2014 Sjællandske, DR4, TV2 øst, Tandlægebladet, DOFT nyhedsbrev, Brug af Facebook Opmærksomhedsskabende events (hospitalsklovnen Karla, Børnekræmmermarked, Tanddag på VUC) 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Den gennemsnitlige udeblivelsesfrekvens på klinikkerne er i det seneste halve år faldet med 3 % til 14,7 %. Det vurderes derfor, at et særligt fokus på udebliverne betaler sig, og tandplejen vil derfor i 2015: Arbejde videre med digitale mødekort (e boks / mailadresse / skoleintra / børneintra), Give 3 sms-varsler: når tiden bookes, en uge før og 24 timer før Fortsætte events igennem året, hvor Tandplejen synliggøres hos de forskellige aldersgrupper Styrkelse af brugen af de sociale medier Udvikle interaktiv hjemmeside Sikre opmærksomhed gennem pressen Herudover vil der være en særlig opmærksomhed på familier som udebliver flere gange i træk, med henblik på at afdække tandlægeskræk eller andre særlige forhold, som tandplejen kan tage sundhedspædagogisk højde for. Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Brit Skovgaard Godkendt. 10. Henvendelse fra Nyreforeningen om etablering af dialyseklinik i Vordingborg Kommune Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Dorrit Guttman Lovgrundlag Sundhedslovens 119 om patientrettet forebyggelse. Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik. Resumé Nyreforeningen har henvendt sig til Vordingborg Kommune med tilbud om etablering dialyseklinik på Sundhedscenter Vordingborg. Et lokalt tilbud skønnes at kunne øge livskvaliteten væsentligt for områdets dialysepatienter. Nyreforeningen tilbyder at stå for driften. Sagsfremstilling Nyreforeningen har kontaktet Vordingborg Kommune med henblik på samarbejde om et lokalt dialysetilbud (se bilag 1). Modsat flere af vores nabolande, er dialyse i Danmark centraliseret til særlige sygehusafdelinger. Da der ikke er klinikker mellem Nykøbing F og Roskilde, bruger mange nyrepatienter i Vordingborg Kommune en stor del af tilværelsen på transport, med væsentlig forringet livskvalitet til følge. En aktuel opgørelse viser, at Nyreforeningen har 24 medlemmer, som skønnes at kunne opnå kortere transporttid, såfremt der etableres et dialysetilbud i Vordingborg. I alt skønnes ca. 40 patienter at ville kunne drage nytte af klinikken, heraf ca. 13 bosiddende i Vordingborg Kommune. Herudover forudses et potentiale i forhold til turister, som vil kunne modtage den nødvendige dialysebehandling under ferieophold i kommunen. Der er med henvendelsen vedlagt et projektoplæg (se bilag 2), som beskriver, at klinikkens etablering og drift vil ske uden omkostninger for Vordingborg Kommune. Nyreforeningen er driftsansvarlig og finansiering forventes at ske med udgangspunkt i en nuværende aftale mellem Nyreforeningen og Danske Regioner om refusion. Desuden påregnes indgåelse af aftale med regionalt sygehus om lægefagligt tilsyn dette praktiseres allerede andre steder i dag. Klinikken ønskes etableret medio På længere sigt håber Nyreforeningen på et udvidet samarbejde om patientskoler for nyresyge. 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Vordingborg Kommunes eneste forpligtelse i et fremtidigt dialysetilbud, på de skitserede præmisser, er at lægge lokaler til (1-2 lokaler samt fællesfaciliteter). Dette er der særligt gunstige muligheder for netop nu, fordi der, efter flytning af sundhedsplejens kontorer, er ledige lokaler på 1. salen i Vordingborg Sundhedscenter. Det er Sundhedssekretariatets vurdering, at dialyseklinik som livsnødvendigt, offentligt behandlingstilbud bør prioriteres som tilbud i sundhedscentret. Bilag: 1 Åben Henvendelse fra Nyreforeningen vedrørende dialyseklinik 85108/13 2 Åben Svar fra Region Sjælland om udredning af potentialet for decentral dialyse i 43566/15 regionen 3 Åben Dialyseopgavevaretagelse.pdf 34306/15 4 Åben Svarbrev til Hans Okkels Birk fra Region Sjælland 39294/15 Indstilling Sundhedschefen indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter Nyreforeningens henvendelse og træffer beslutning om eventuelt fremtidigt samarbejde. 17

19 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Beslutning i Sundhedsudvalget den Udvalget er meget interesseret i et samarbejde og ønsker at prioritere udlejning af lokaler til formålet i Sundhedscentret. Supplerende sagsfremstilling til møde i Sundheds- og Psykiatriudvalget den 9. april 2015 Efter Vordingborg Kommunes tilsagn til Nyreforeningen om at lægge lokaler til en dialysefunktion på Vordingborg Sundhedscenter, har Nyreforeningen flere gange været i dialog med Region Sjælland med henblik på en aftale om det nødvendige lægelige tilsyn. Region Sjælland afviste i første omgang at stille sig til rådighed, men meddelte i efteråret 2014, at der ville blive udarbejdet en analyse af det faktiske potentiale for dialyse i kommunale sundhedscentre. Vordingborg Kommune har primo marts 2015 modtaget denne analyse, se vedlagte bilag. Analysen omhandler ikke det livskvalitetsperspektiv, som er udgangspunktet for ideen om lokal dialyse. Den baserer sig på lægelig vurdering af det aktuelle patientgrundlag og konkluderer, at der ikke er potentielle brugere til et lokalt tilbud i Vordingborg Sundhedscenter. Konklusionen står i kontrast til Nyreforeningens projektbeskrivelse fra 2013, hvor det blev anslået, at op imod 40 patienter fra Vordingborg og omegnskommuner, ville nyde godt af den forkortede transporttid. Det er afgørende for de divergerende skøn over patientpotentialet, at Region Sjælland har bedt lægerne vurdere behovet for hjemmedialyse, self care og limited care, mens Nyreforeningens ønskede projekt i Vordingborg Sundhedscenter indebar sygeplejefaglig bemanding og lægetilsyn. Dette er påpeget i administrationens svar til Region Sjælland, se vedlagte bilag. Ikke desto mindre indikerer svaret, at Region Sjælland ikke umiddelbart er interesseret i et kommunalt samarbejde på dialyseområdet, og det er administrationens vurdering, at projektet må udskydes til det eventuelt lykkes Nyreforeningen og kommunerne at skabe central lydhørhed for muligheden af lokal service til danske nyrepatienter, der med den nuværende ordning, flere gange ugentligt, skal bruge timers transporttid til en i forvejen meget tidskrævende dialyse. Administrationen vil fortsat følge udviklingen på området. Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Brit Skovgaard Godkendt. 11. Orientering om ny lov om behandlingsgaranti og fritvalgsordning for stofmisbrugere Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag Sundhedsloven 252. Bopælskommunen afholder udgifter til behandling for alkoholmisbrug efter 141 og til lægelig stofmisbrugsbehandling efter 142, jf. dog stk. 3. Stk. 2. For personer, som er visiteret til lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler, jf. 142, stk. 3, og som vælger at blive behandlet på en anden offentlig eller privat institution end den, hvortil bopælskommunen har visiteret, jf. 142, stk. 7, betaler bopælskommunen til den kommune eller region, hvis institution er valgt, eller til den valgte institution, såfremt den er privat, et beløb, som svarer til den takst, der betales af kommuner, som har indgået aftale om tilvejebringelse af tilbud om lægelig behandling, jf. 142, stk. 4, med den kommune eller region, hvis institution er valgt, eller med den valgte private institution. Såfremt en kommune, hvis institution er valgt, ikke har fastsat en takst, fastsætter kommunen en pris, som bopælskommunen skal betale. Prisen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere behandlingen. 18

20 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Resumé Ny lov om fritvalgsordning på stofbehandlingsområdet kan skabe usikkerhed om den kvalitative og økonomiske styring af området. Sagsfremstilling Det har siden kommunalreformen været en kommunal opgave at tilbyde borgere stofmisbrugsbehandling. Opgaven er beskrevet både i Sundhedslovens 142 og i Servicelovens 101. Stofmisbrugere har siden 1. januar 2003 haft en lovbestemt garanti for at få et behandlingstilbud senest14 dage efter de har henvendt sig til bopælskommunen. Det fremgår af Servicelovens 101 og vedrørte indtil for nyligt udelukkende den sociale del af behandlingen, men fra 1. januar 2015 har der også været en lovbestemt behandlingsgaranti og fritvalgsordning for den lægelige stofmisbrugsbehandling. Hidtil har Serviceloven lagt vægt på, at fritvalgsordningen gjaldt et tilsvarende socialt behandlingstilbud som det bopælskommunen havde visiteret borgeren til. Det har været vigtigt at fastholde bopælskommunens autonomi, eftersom det fremgår, at kommunens ret til at fastlægge serviceniveauet skal dog fortsat respekteres. Det springende punkt er således, hvordan et behandlingstilbud af tilsvarende karakter skal forstås. Ankenævnet har ikke truffet afgørelser på dette område, men hvis den enkelte kommunes ret til at fastlægge serviceniveauet skal respekteres, burde bopælskommunen kunne afvise den borger, som ønsker et tilbud, der kvalitetsmæssigt ligger over, hvad bopælskommunen sædvanligvis tilbyder. Det vil dog være en forudsætning, at kommunens vanlige tilbud følger bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service. Det frie valg gælder altså fra 1. januar også for de borgere, der er visiteret til lægefaglig behandling med afhængighedsskabende lægemidler. Visitationen sker stadig i bopælskommunen, men lægen i bopælskommunen tager alene stilling til, hvorvidt der er indikation for lægelig stofmisbrugsbehandling, mens den ordinerende læge på det valgte behandlingssted er ansvarlig for valg af medikament, dosis og udførelse af behandlingen. Det er dog bopælskommunen, der er ansvarlig for den samlede stofmisbrugsbehandling og det er også bopælskommunen, der har tilsynsforpligtigelsen. Det er uvist, om bopælskommunen kan hjemtage behandlingen, hvis man konstaterer at den behandling, borgeren selv har valgt, ikke lever op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Der foreligger ingen afgørelser herpå endnu. Der er ligeledes ikke udarbejdet retningslinjer for samspillet mellem den sociale og den lægefaglige behandling. I kommunale rusmiddelcentre hersker en generel bekymring for, at fritvalgsordningen på det medicinske område vil føre til shopping imellem de behandlingssteder/kommuner, der ordinerer den højeste dosis medicin og fører den laveste kontrol. For at forebygge dette scenarie har Center for Rusmidler indledt et samarbejde om fælles retningslinjer med Lolland, Guldborgsund, Næstved og Faxe misbrugscentre. Desværre oplever Center for Rusmidler og andre kommunale rusmiddelcentre på Sjælland, at storkøbenhavnske aktører på stofbehandlingsområdet allerede nu indskriver borgere i behandling, hvor der tilsyneladende ordineres mere medicin med mindre kontrol (udleveres på lokalt apotek). Takster for såvel lægelig som social behandling er væsentlig højere end Vordingborg Kommunes egne på området. I værste fald kan der blive tale om flere borgere under en ukontrolleret substitutionsbehandling, hvor den sociale behandling foregår langt fra Vordingborg og derfor ikke vil være et reelt tilbud. Samtidig er den fremtidige budgetstyring på området udfordret. Afdeling for Sundhed er, sammen med Center for Rusmidler, i kontakt med KL og Social- og Sundhedsstyrelsen omkring nogle af disse konsekvenser og følger udviklingen på området tæt. Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Brit Skovgaard 19

21 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Godkendt. 20

22 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Orienteringssag - Årsberetning Patientsikkerhedsarbejdet i Vordingborg Kommune Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Pleje og Omsorg - Sagsbeh: Susanne Johansen Lovgrundlag Lov om udvidet patientsikkerhed efter Sundhedsloven Kap Patientsikkerhed, samt bekendtgørelse om rapportering af utilsigtede hændelser BEK nr. 1 af 03/ Sagsfremstilling I henhold til Lov om udvidet patientsikkerhed, er kommunerne ansvarlige for at modtage, registrere og analysere rapporter om utilsigtede hændelser, som forekommer på det kommunale sundhedsområde. Formålet med loven er at forbedre patientsikkerheden ved læring og forebyggelse. Afdeling for Pleje og Omsorg fremlægger én gang årligt en samlet årsberetning om utilsigtede hændelser for Socialudvalget i Vordingborg Kommune. Årsberetningen fremsendes ligeledes til orientering i Sundheds- og Psykiatriudvalget. Ved utilsigtede hændelser forstås hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. En utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed. (Kilde: Bekendtgørelse om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v.) Vordingborg Kommunes social- og sundhedsfaglige personale har rapporteret utilsigtede hændelser siden 1. november Der blev i 2014 rapporteret 700 utilsigtede hændelser, mod 921 utilsigtede hændelser rapporteret i foregående periode, hvor hændelsen eller opdagelsesstedet er i Vordingborg Kommune. Faldet i antal skal tages som et udtryk for, at arbejdet med utilsigtede hændelser nu har nået et niveau, hvor læring implementeres i daglig praksis. Målet for indsatsen er, at alle utilsigtede hændelser indberettes og den mulige læring uddrages. Bilag: 1 Åben Årsrapport UTH 2014.docx 16746/15 Indstilling Administrationen indstiller, at at udvalget tager årsberetningen til efterretning, rapporten fremsendes til Sundheds- og Psykiatriudvalget til orientering. Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Vibe Bøgvad Anbefales godkendt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Indstillingen tiltrådt. 21

23 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Brit Skovgaard Behandles ikke da sagen er behandlet i Kommunalbestyrelsen. 22

24 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Orienteringssag - Sundhedsstyrelsens godkendelse af Sundhedsaftale mellem Region Sjælland og kommunerne i regionen Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Afdeling for Sundhed/Psykiatri og Handicap - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag I bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er det fastsat, at der skal indgås fem sundhedsaftaler én for hver region. Sagsfremstilling Sundhedsstyrelsen har godkendt Sundhedsaftale mellem Region Sjælland og kommunerne i regionen. Sundhedsaftalen trådte i kraft 1. januar Godkendelsen beror på, at sundhedsaftalen opfylder formål og krav i bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Hele godkendelsesbrevet kan ses i vedlagte bilag. Bilag: 1 Åben Godkendelsesbrev vedr. Sundhedsaftale /15 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. Beslutning i Socialudvalget den Godkendt. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Brit Skovgaard Anbefales godkendt. 23

25 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Orienteringssag - Kvalitetsstandarder vedrørende ydelser efter sundhedsloven Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Pleje og Omsorg - Sagsbeh: Susanne Johansen Resumé Sundhedsloven Sagsfremstilling Der er i kommunerne fokus på de opgaver, der varetages efter Sundhedsloven, men det er ikke lovpligtigt at udarbejde kvalitetsstandarder. I Vordingborg Kommune har kvalitetsstandarder vedrørende Omsorgstandpleje og vedrørende Sygepleje tidligere været forelagt til politisk godkendelse. For udbygges med to nye kvalitetsstandarder vedrørende ophold på akutstue og vedrørende Tag-imod besøg. Vedrørende omsorgstandpleje: Indsatsen fortsættes og er som følge at et tættere samarbejde med afdeling for Sundhed Tandplejen optimeret i forhold til arbejdsgange og videndeling. Vedrørende pleje og behandling: Kvalitetsstandard for sygepleje er uændret siden Kvalitetsstandard for sygepleje beskriver bl.a. opgaven med at dokumentere omfanget af kommunale pleje og behandlingsopgaver varetaget efter Sundhedsloven. KL har de seneste år optimeret indsatsen med at kortlægge og udvikle redskaber til at dokumentere omfanget af de opgaver kommunerne løser jævnfør Sundhedsloven i forhold til pleje og behandling. Vordingborg Kommune har implementeret indsatskataloget i december 2012 og udbygget indsatsen i De sidste kommuner i Danmark er ved at indføre kataloget i Indsatskataloget, følger Sundhedsstyrelsen vejledning om dokumentation af de sundhedsfaglige ydelser - de samme indsatsområder, som Embedslægen sætter fokus på ved de uanmeldte tilsyn på plejecentrene. Indsatskataloget er et dagligt arbejdsredskab, der er indarbejdet i det elektroniske omsorgssystem. Indsatskataloget har siden september 2013 dannet grundlag for visitation af sundhedslovsydelser og et aktivitetsbaseret budget for opgaver udført efter Sundhedsloven. Både i forhold til de opgaver sygeplejersker varetager og i forhold til de delegerede sundhedslovsydelser, som andre medarbejdergrupper varetager. Opgaveflytning mellem region og kommune har øget sit omfang gennem det sidste årti - særligt de sidste to år. Strukturændringer og effektivitet på sygehusene har stor betydning for kommunernes opgavevaretagelse og opgaveflow i myndighedsopgaven som i leverandørleddet er steget. Opgavepresset har indflydelse på den interne kommunale opgaveglidning, hvor en velfungerende praksis, virkeliggjort af de seneste års kompetenceudvikling, bidrager til at opgaver varetages på højt niveau. Opgaveglidning finder sted indenfor de økonomisk givne rammer og den udviklede kompetence i den enkelte virksomhed. Det betyder at der ved bemanding af en opgave tages hensyn til faglighed og der arbejdes efter LEON princippet. (LavesteEffektiveOmkostningNiveau) Aktiviteter med Tag-imod besøg og udbygning af akutstuer, samt diverse øvrige tiltag muliggjort af Ældremilliarden har bidraget til at kvaliteten i det koordinerede og sammenhængende patientforløb er øget til gavn for borgeren og det er i stigende grad muligt at hindre unødige genindlæggelser. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard vedrørende omsorgstandpleje til voksne 24315/15 2 Åben Kvalitetsstandard vedrørende ophold på Akutstue 24305/15 24

26 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Åben Kvalitetsstandard vedrørende sygepleje 24303/15 Indstilling Administrationen indstiller, at kvalitetsstandarder vedrørende ydelser efter Sundhedsloven anbefales godkendt og sendes til høring i Seniorråd og Handicapråd, samt til orientering i Sundheds- og Psykiatriudvalget. Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Vibe Bøgvad Anbefales godkendt. Beslutning i Socialudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Brit Skovgaard Anbefales godkendt. 25

27 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Orientering fra formanden - april 2015 Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Afdeling for Sundhed/Psykiatri og Handicap - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Sagsfremstilling a) Årsrapport 2014 Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg Årsrapport 2014 Fokus på indsats og effekt vedlægges b) Referat fra KLU møde den 23/ Referatet fra mødet i KLU den 23/ vedlægges c) Dialogmøde med sundhedsrelaterede interesseorganisationer/-foreninger Vedlagte invitation til dialogmøde den 7. maj 2015 er sendt til følgende: ADHD Foreningen Alzheimerforeningen Anonyme alkoholikere Anonyme stofmisbrugere Bedre psykiatri Dansk Fibromyalgiforening Dansk Parkinsonforening Danske Handicaporganisationer Diabetesforeningen Foreningen af kroniske smertepatienter Gigtforeningen Hjerneskadeforeningen Hjerteforeningen Kræftens Bekæmpelse Landsforeningen SIND LAP (Næstved og omegn) LEV Lungeforeningen Nyreforeningen ODA (OCD, Depression, Angst) Osteoporoseforeningen Scleroseforeningen Ældresagen d) Årshjul 2015: Årshjulet skal give udvalget et overblik over sager og processer i Årshjulet opdateres på hvert udvalgsmøde. Bilag: 1 Åben Årshjul /15 2 Åben Referat af KLU møde 23/ /15 3 Åben Invitation til dialogmøde den 7. maj.pdf 37891/15 4 Åben Årsrapport 2014 Synscentralen.pdf 37890/15 26

28 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Brit Skovgaard c) Dialogmødet den 7. maj flyttet til Rådhuset, Valdemarsgade. Godkendt. 27

29 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Eventuelt Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Birthe Jørgensen Sagsfremstilling. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Brit Skovgaard Indvielse af børneautismehus den 16. juni 2015 kl

30 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Bilagsoversigt 2. Regnskab Sundheds- og Psykiatriudvalget 1. Regnskab 2014 psykiatri og handicap.docx (40517/15) 2. Sektorbemærkninger 2014, Psykiatri og handicap (42446/15) 3. Skemaer til overførsler fra 2014 til 2015 psykiatri og handicap.pdf (40695/15) 4. Regnskab 2014 sundhed.docx (36969/15) 5. Sektorbemærkninger 2014, Sundhed.docx (34569/15) 6. Skemaer til overførsler fra 2014 til 2015 (R-2014), SUNDHED.pdf (34905/15) , aktivitetsbestemt medfinansiering, graf.pdf (40697/15) 8. Ambulant og stationær, grafer.pdf (43263/15) 3. Budget Sundheds og Psykiatriudvalget 1. Områdernes forslag til Udmøntning af 10 mio. kr. - reduktioner (0,5%).pdf (46061/15) 2. Samtlige forslag til nye tiltag og reduktioner 1,5%.pdf (44041/15) 3. Typiske forløb vedr. 85 på bo og naboskabsområdet.docx (43246/15) 4. Typiske afklaringsforløb.docx (43245/15) 5. Kvalitetsstandarder 2015 vedrørende borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne 1. Kvalitetsstandard for endelig.docx (37185/15) 2. Kvalitetsstandard for endelig.docx (37184/15) 3. Kvalitetsstandard for endelig.docx (37186/15) 4. Kvalitetsstandard for endelig.docx (37187/15) 5. Kvalitetsstandard for endelig.docx (37188/15) 6. Kvalitetsstandard for endelig.docx (37182/15) 6. Godkendelse af kvalitetsstandard for træning jvf. servicelovens 44 og Kvallitetsstandard doc (39333/15) 2. Kvalitetsstandard doc (39332/15) 7. Godkendelse af kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling 1. Kvalitetsstandard for stofbehandling, marts 2015.docx (42425/15) 2. Behandlingstilbud CFR 2015.pdf (42424/15) 8. Godkendelse af kvalitetsstandard for alkoholbehandling 1. Kvalitetsstandard for alkoholbehandling, marts 2015.docx (42489/15) 9. Øget kommunikationsindsats for nedbringelse af udeblivelser i Tandplejen 1. Indsatsskema, udeblivelser i Tandplejen, 20 maj.docx (62800/14) 10. Henvendelse fra Nyreforeningen om etablering af dialyseklinik i Vordingborg Kommune 1. Henvendelse fra Nyreforeningen vedrørende dialyseklinik (85108/13) 2. Svar fra Region Sjælland om udredning af potentialet for decentral dialyse i regionen (43566/15) 3. Dialyseopgavevaretagelse.pdf (34306/15) 4. Svarbrev til Hans Okkels Birk fra Region Sjælland (39294/15) 12. Orienteringssag - Årsberetning Patientsikkerhedsarbejdet i Vordingborg Kommune 1. Årsrapport UTH 2014.docx (16746/15) 13. Orienteringssag - Sundhedsstyrelsens godkendelse af Sundhedsaftale mellem Region Sjælland og kommunerne i regionen 1. Godkendelsesbrev vedr. Sundhedsaftale (38186/15) 14. Orienteringssag - Kvalitetsstandarder vedrørende ydelser efter sundhedsloven 29

31 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Kvalitetsstandard vedrørende omsorgstandpleje til voksne (24315/15) 2. Kvalitetsstandard vedrørende ophold på Akutstue (24305/15) 3. Kvalitetsstandard vedrørende sygepleje (24303/15) 15. Orientering fra formanden - april Årshjul 2015 (39644/15) 2. Referat af KLU møde 23/2-15 (37894/15) 3. Invitation til dialogmøde den 7. maj.pdf (37891/15) 4. Årsrapport 2014 Synscentralen.pdf (37890/15) 30

32 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Underskriftsside Kim Petersen Mette Høgh Christiansen Brit Skovgaard Kirsten Overgaard Vibe Bøgvad 31

33 Bilag: 2.1. Regnskab 2014 psykiatri og handicap.docx Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40517/15

34 Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap Resultat på drift Psykiatri og Handicap (tal i kr.) Samlet resultat: Note Opr. Budget Korr. budget Regnskab 2014 Mer-/mindre forbrug (i f.t. korr. budget) Budgetramme Øvrige udvalgsrammer Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Socialpædagogisk støtte ( 85) Forsorgshjem og Krisecentre ( ) Kontaktperson og ledsagerordning Støtte til frivillig socialt arbejde Refusioner Specialiserede landsdækkende tilbud Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Virksomheder Budgetramme Ældreboliger Noter til regnskab 2014, drift Generelt Regnskabet viser et samlet mindreforbrug for Psykiatri- og handicapområdet på ca.4,69 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Note 1 Mindreforbruget på budgetramme 1 udgør ca. 3,87 mio. kr. Mindreforbruget kommer primært fra virksomhedernes overskud. Der er indgået virksomhedsaftaler med de enkelte områder. Virksomhedernes overførselsadgang på 4 % svarer til 7,5 mio. kr. Note 2 Der er et samlet mindre forbrug på ca. 1,37 mio. kr. vedrørende botilbud, socialpædagogisk bistand samt aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Mindreforbruget skyldes at der gennem 2014 har været iværksat en målrettet indsats på områderne for botilbud og socialpædagogisk støtte. I mindreforbruget på ca. 1,37 mio. kr. indgår ca. 0,58 mio. kr. som skal overføres til godkendt anlægssag vedrørende Bo og Naboskab Præstø. Det samlede mindreforrbug vil herefter udgøre ca. 0,79 mio. kr. Note 3 Merforbrug til Forsorgshjem og krisecentre ( 109 og 110) er på ca. 1,06 mio. kr. Merforbruget vedrører primært udgifter til Forsorgshjem. Der har siden 2011 været stigende udgifter på 109 området. Merforbruget i 2014 er på niveau med merforbruget i Note 4 Merindtægten vedrørende refusioner, på ca. 1,03 mio kr. skyldes endelig afregning vedr samt aconto afregning vedr. ny sag i 2014, som ikke var medtaget ved budgetlægningen. 1

35 Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap Resultat på anlæg Psykiatri og Handicap Note Opr. budget Korr. budget Regnskab 2014 Mer-/mindreforbrug (i f.t. korr. budget) (tal i kr.) Anlæg i alt Autismeboliger Kullekærvej BN Præstø og Værested Toronto BN Præstø, alarm og handicaptoilet BN Præstø, indretning af faciliteter BN Vord, fortov og genopretning af grund Ekstraudgifter ved nybyggerier Glasoverbygning - Kullekærvej 2 og Kullekærvej 4, servicearealer Soc.psyk. Vordingborg, værested Præstø Værestedet Oasen, renovering mv Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Noter til forventet regnskab, anlæg Note 1: Alle anlæg er uafsluttede anlæg, som skal overføres til 2015 Note 2: Anlæg er afsluttet i 2014 På anlægssiden er der et mindreforbrug på ca.3,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, heraf overføres ca. 2,7 mio. kr. til 2015 til færdiggørelse af igangværende anlægsprojekter. Handleplaner Ikke aktuelt Målopfyldelse på udvalgsaftale 2

36 Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap Tværgående indsatsområder og udviklingsmål Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering Sundhed Borgerrettede sundhedspolitiske intentioner implementeres gennem veldokumenterede sundhedsfremmetiltag, der understøtter kommunale kerneydelser til borgerne. Forbedret sundhedsprofil i 2015 herunder reduceret social ulighed i sundhed. Øget sundhed hos børn og unge. Gradvis implementering af Sundhedsstyrelsens evidensbaserede forebyggelsespakker Region Sjælland udarbejder hvert 4. år en omfattende sundhedsprofil i samarbejde med kommunerne. Profilerne følger valgperioderne. Monitoreres på udvalgte klassetrin og sundhedsparametre via sundhedsplejen. Kvartalsvis evaluering af forebyggelsesmål i fagsekretariaternes udvalgsaftaler for Sygefravær Sygefraværet skal nedbringes i Vordingborg Kommune. I 2014 og 2015 skal alle virksomheder, fagsekretariater og stabe medvirke til nedbringelse af sygefraværet. HR- og personalestaben vil igennem indsatser og handlinger bidrage til, at arbejdspladserne får støtte og redskaber til at arbejde med fokus på sygefravær. Den gennemsnitlige sygefraværsprocent for hele organisationen skal nedbringes til 4,30% i 2014 og Evaluering af redskaber og aktiviteter for at støtte arbejdspladserne i nedbringelse af sygefravær. Vordingborg Kommunes lønsystem gennemsnitligt sygefravær. Digitalisering En øget digitalisering med udgangspunkt i den lange række af målsætninger i den fællesoffentlige og den fælleskommunale digitaliseringsstrategi som skal være på plads i 2015, f.eks. KL s bølgeplan for udrulning af obligatorisk selvbetjening og den elektroniske kommunikation med borgere og virksomheder. At digitaliseringen altid tænkes ind som en væsentlig mulighed/kanal for alle kommunens enheders møde med vores borgere og virksomheder. At der i hele den kommunale organisation arbejdes målrettet med at skabe gevinster i bred forstand igennem øget digitalisering, dvs. ikke kun til løsning af administrative opgaver, men også på velfærds- og omsorgsområdet. Igennem udviklingen i de halvårlige målinger af henvendelsesmønstret via KL s KOMHEN 2.0 løsning. Igennem elektronisk optælling i antallet og anvendelsen af de digitale løsninger. Der gennemføres en uddybende evaluering af et begrænset antal særligt udvalgte repræsentative digitaliseringsprojekter. Områdespecifikke indsatsområder og udviklingsmål 3

37 Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering Sikre gode tilbud Udvikle egne målrettede tilbud, herunder til unge borgere med væsentlige fysiske/psykiske funktionsnedsættelser Der er egne tilbud til de behov, som er i visitationen Måle i hvor høj grad der har været de relevante tilbud til rådighed psykisk sårbare unge målrettet til uddannelse og ungdomsliv Bruger- og pårørendeforeninger samt frivillighedsområdet At øge samarbejdet med bruger- og pårørendeforeninger for at sikre god dialog med brugerne. Dialog med de frivillige organisationer for at få større samspil mellem normal og den specialiserede sektor Bedre dialog med bruger og pårørendeforeninger. At der er frivillige i vores virksomheder både som hjælpere og som almindelige deltagere i de forskellige dag- og aftenaktiviteter Måle i hvor høj grad der er frivillige i tilbuddene, og i hvor høj grad de frivillige har aktiviteter som fællesspisning, kortspil m.m. inden for vores tilbud På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til at vi kan opfylde dette mål Der er risiko for, at vi ikke kan nå at opfylde dette mål Det går rigtig godt med opfyldelsen af dette mål, vi når det. Psykiatri- og handicapchefens redegørelse Drift 2014 Samlet set var der et mindreforbrug inden for politikområde Psykiatri- og handicap på ca. 4,7 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til et mindreforbrug i virksomhederne under et, på godt 3,8 mio. kr. og et samlet mindreforbrug på øvrige områder det såkaldte fællesområde - på knapt 1,4 mio. kr. Mindreforbruget er inden for 4 pct. rammen. Som i 2013 har vi også i 2014 været udfordret på grund af pres på ydelserne til socialpædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85. Det er dog lykkedes, i kraft af et fortsat fokus og fastholdelse af den målrettede indsats som blev igangsat i 2013, hvor der bl.a. blev revisiteret og sat øget fokus på velfungerende og varierede dagtilbud herunder fællesydelser i dagtilbud, at få merforbrug vendt til mindreforbrug. I mindreforbruget indgår ca. 0,6 mio. kr. som skal overføres til godkendt anlægssag vedrørende Bo og Naboskab Præstø. 4

38 Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap Der har også i 2014 været udfordringer med tomme pladser i enkelte af vores botilbud, og som følge heraf er der i sommeren gennemført en lukning af Kastanie/Bøgehuset og etableret et nyt tilbud til de tilbageværende beboere. Der har i 2014 ligeledes været en, fortsat, tendens til at vi får flere borgere i egne tilbud og færre borgere i tilbud i andre kommuner. Vi er fortsat en stor sælgerkommune, hvor vi sælger pladser til borgere fra andre kommuner. Anlæg 2014 På anlægssiden er der et mindreforbrug på ca.3,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, heraf overføres ca. 2,7 mio. kr. til til færdiggørelse af igangværende anlægsprojekter Handleplaner Målopfyldelse på udvalgsaftale Der er arbejdet med alle mål. Virksomhederne har også i høj grad opfyldt deres mål i aftalerne. 5

39 Bilag: 2.2. Sektorbemærkninger 2014, Psykiatri og handicap Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42446/15

40 Psykiatri og handicap Beløb i mio. kr Oprindeligt budget 146,8 145,5 145,6 Korrigeret budget 155,2 148,6 150,7 Regnskab 153,0 144,3 146,0 Afvigelse fra korrigeret budget -2,2-4,3-4,7 Mindreforbrug (-) Merforbrug (+) Regnskabsresultat 2014 Det samlede mindreforbrug på 4,7 mio. kr. skyldes et mindreforbrug på 3,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på budgetramme 1 og et mindreforbrug på budgetramme 2 på 0,8 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig med et overskud til virksomhederne på ca. 2,5 mio. kr. og et overskud på øvrige områder under udvalgets ramme med 1,4 mio. kr. Overskuddet er indenfor 4 % rammen og vil derfor blive overført til Mindreforbruget på budgetramme 2 på ca. 0,8 mio. kr. er på baggrund af modtagne Ældreboligregnskaber 2013 fra boligselskabet Sjælland. Ligesom de tidligere år, har der fortsat været fokus på en stram økonomistyring både i den centrale visitation og i virksomhederne. Der arbejdes også løbende på at ændre tilbuddene i forhold til de behov, vi kan se i visitationen. Vi har derfor arbejdet med at udvikle tilbud som matcher efterspørgslen for samtidig at fremtidssikre og videreudvikle Psykiatri- og handicapområdet. En følge deraf er, at der af i sommeren 2014 er gennemført en lukning af Kastanie/Bøgehuset og er etableret et nyt tilbud til de tilbageværende beboere. Da brugergruppen ændres over tid, hvor vi kan se stadig flere unge mennesker med behov for støtte, uden der er en særlig diagnose, er afklaringstilbud nogle af de tilbud vi arbejder med at udvikle og har meget fokus på. Det handler om midlertidige afklaringsforløb efter Servicelovens 107, hvor formålet er at vurdere, hvilken indsats der skal til, for at den unge kan klare sig så godt som muligt på egne præmisser. Her er der også stor fokus på overgangen mellem unge og voksenlivet. En anden vigtig del af strategien er udvikling af dagtilbud, som støtter op om den enkelte person. Det betyder, at døgnet bedre kan hænge sammen og tilbud kan derfor i højere grad gives på et lavere omkostningsniveau end det ville være med hjælp i borgerens eget hjem. Det giver samtidig et bedre netværk og hindrer social isolation. Der er visiteret 163 borger til vores botilbud. Heraf har ca. 70 % anden betalingskommune. Disse 70 % udgør 113 borgere. Af disse 113 borgere har betalingskommunen hjemtaget handleforpligtelsen på 87 borgere. Hvad nåede vi i målopfyldelse på udvalgsaftale Der er udviklet og målrettede tilbud til unge borgere med fysiske/psykiske funktionsnedsættelser og psykisk sårbare unge målrettet til uddannelse og ungdomsliv. Der har også været fortsat stigende fokus på sundhedsaktiviteter, hvor udeliv er i fokus. Og der er påbegyndt et mere systematisk samarbejde med bruger og pårørende foreninger samt de frivillige organisationer, for at sikre en god dialog med brugerne og arbejde med inklusion, hvor frivillighedsprojektet med Ungdommens Røde Kors, URK, et resultat af dette arbejde.

41 Der er arbejdet videre med fortsat at udvikle vores tilbud og styrke fagligheden i tilbuddene. Mange medarbejdere har været på uddannelse og der er endnu flere aktiviteter på tværs af tilbuddene inden for hele området, som også styrker og udvikler det faglige grundlag. Denne aktivitet understøttes af udvikling af centre for hvert hovedområde, hvor vi nu har Center for socialpsykiatri Vordingborg Kommune og et tæt samarbejde mellem de to virksomheder inden for Bo og naboskaberne. Implementeringen af IT systemet CSC Omsorg har også været i gang, hvor også de pædagogiske handleplaner indarbejdes. Der har været en øget indsats på den sundhedsfaglige del og herunder medicinhåndtering og FMK.

42 Bilag: 2.3. Skemaer til overførsler fra 2014 til 2015 psykiatri og handicap.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40695/15

43 Regnskab 2014 Skema til opgørelse af overførsler fra 2014 til 2015 A F T A L E S T Y R E D E O M R Å D E R Udvalg: Afvigelse (- merforbrug / + mindreforbrug) Beløb i hele kroner Funktion Kontotekst Profitcenter Omkostningssted / Artskonto Overførsel Overførsel Overførsel PSP element 4% udover 4% i alt Synscentralen xg Autisme døgn Autisme dag Center for socialpsykiatri Platanvej Center for socialpsykiatri Grønsalen Center for socialpsykiatri Grønsalen dag Center for socialpsykatri Vordingborg Center for socialpsykiatri Vordingborg Rita Center for Socialpsykiatri Vordingborg Toronto Center for socialpsykiatri Oasen Bo og Naboskab Møn døgn Bo og Naboskab Vordingborg døgn Bo o Naboskab Møn/Vordingborg dag Bo og Naboskab Præstø døgn Bo og Naboskab Præstø dag Vordingborg sociale virksomhed Praktisk service Drift, aftalestyrede områder i alt NB: Center for socialpsykiatri betragtes som en virksomhed, 4% af denne virksomhed udgør kr , der overføres samlet , som ønskes fordelt som ovenfor. NB: vedr. Bo og Naboskab Præstø -- godkendt anlægssag på kr

44 Regnskab 2014 Skema til opgørelse af overførsler fra 2014 til 2015 I K K E A F T A L E S T Y R E D E O M R Å D E R Udvalg: Afvigelse (- merforbrug / + mindreforbrug) Beløb i hele kroner Funktion Kontotekst Profitcenter Omkostningssted / Artskonto Overførsel Overførsel Overførsel PSP element 4% udover 4% i alt Overskud budgetramme xg Drift, ikke aftalestyrede områder i alt

45 Regnskab 2014 Oversigt over anlæg Udvalg: Sundhed og Psykiatrai Igangværende anlægsprojekter Afvigelse (- merforbrug / + mindreforbrug) Beløb i hele kroner Funktion Bevillingsprogram og tekst Oprindeligt Korrigeret Regnskab Afvigelse Overførsel budget 2014 budget til Værestedet Oasen renovering m.v , , , , Soc. Psyk Vordingborg, værested Præstø , , , , BN Præstø, indretnign af faciliteter , , , Ekstraudgifter vedr.nybyggerier , , , BN Præstø og værested Toronto , , , Glasoverbygning - Kullekærvej 2 og , , , , BN Præstø, Alarm og handicaptoilet , , ,00 Igangværende anlægsprojekter i alt Status på de enkelte anlægsprojekter vil fremgå af bemærkninger til regnskabet. Afsluttede anlægsprojekter Funktion Bevillingsprogram og tekst Oprindeligt Korrigeret Regnskab Afvigelse budget 2014 budget BN Vordingborg, fortov og genopret grund , , ,47 Afsluttede anlægsprojekter i alt Anlægsprojekter i alt Afsluttede anlæg med bruttoudgifter på over 2 mio. kr. aflægges som særskilte anlægsregnskaber senest samtidig med godkendelse af regnskabet

46 Bilag: 2.4. Regnskab 2014 sundhed.docx Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 36969/15

47 Årsregnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Sundhed Resultat på drift Sundhed Note Opr. budget Korr. budget Regnskab 2014 Mer- /mindre forbrug (i f.t. korr. budget) (tal i kr.) Samlet resultat: Budgetramme Virksomheder Center for Rusmidler Sundhedsplejen Tandplejen Træningsenheden Øvrig udvalgsramme Sundhedscentre Projekter ex. (100% overf.) Budgetramme Ingen overførsel Aktivitetsbestemt medfinan. sund Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Noter til regnskab, drift Budgetramme 1 Fraregnet de eksternt finansierede projekter, viser resultatet et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. svarende til mindreudgift på 2,6 pct. af det korrigerede budget. Se nedenstående noter. Note 1 Center for Rusmidler Der konstateres et mindreforbrug på kr. Overførslen forventes anvendt til istandsættelse og inventar til indretning af nye lokaler. Note 2 Sundhedsplejen Der konstateres et mindreforbrug på kr. Heraf er kr. eksterne projektmidler fra satspuljeprojektet En god start sammen. Disse anvendes til kompetenceudvikling og implementering af driftstilbuddet. Herudover er mindreforbruget kr. som primært skyldes perioder med ubesat bemanding. Ligeledes har der været afsat overførte midler til etableringsudgifter i forbindelse med flytning til Præstø Multicenter. Overførslen ventes anvendt til nyt IT-udstyr, uddannelse af nøglepersoner og konsulentopgaver til teamudvikling. Note 3 Tandplejen Der konstateres et merforbrug på kr. Merforbruget skyldes overførsel fra 2013 hvor stort røntgen apparat blev indkøbt. Tandplejen har derudover haft ekstra udgifter til ekstern IT-support og indkøb af nødvendigt IT-udstyr. Note 4 Træningsenheden Der konstateres et mindreforbrug på kr. som primært skyldes mindreforbrug på befordring som er tilrettet fra og med 2015 (besparelser). Mindreforbruget forventes anvendt til finansiering af udviklingsterapeuten, indretning på Sankelmarksvej samt hjerneskaderehabilitering. 1

48 Årsregnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Sundhed Note 5 Øvrig udvalgsramme På Sundhedscenter Stege drift, Sundhedscenter Vordingborg samt Sundhedscenter Vord. Bygn. konstateres et samlet mindreforbrug på kr. På Sundhedscenter Stege Drift er mindreforbruget på kr. Heraf er kr. reserveret til psykologisk konsulent samt lægesamarbejde i henhold til regeringsaftalen På Sundhedscenter Vordingborg er mindreforbruget på kr. der ønskes anvendt til indretning af Sankelmarksvej 10A samt indkøb og installation af el-radiatorer til at supplere det underdimensionerede varmeanlæg. På Sundhedscenter Vord. Bygn. er der et merforbrug på kr. som skyldes at lønudgifterne til den ansatte husassistent, svarende til kr. fejlagtigt er afholdt på bygningskontoen frem for driftskontoen. Note 6, 100 % overførsel eksternt finansierede projekter. Kommunale tandpleje, projekt. Indgår i tandplejens samlede ramme. Forventes at balancere. Afsluttes i Psykiatri. Forventes at balancere. Afsluttes i Projekt Børns trivsel. Forventes at balancere. Projekt afsluttes ultimo Projekt styrkelse af hjerneskadeindsats. Forventes at balancere. Afsluttes ultimo Projekt Åben snak i tide. Forventes at balancere. Afsluttes i Projekt Skolesport. Forventes at balancere. Afsluttes i Projekt Naturens spisekammer. Forventes at balancere. Indtægt indgår først ved projektafslutning. Projekt Nye patientrettede partnerskaber. 50% egenfinansiering. Afsluttet ultimo Projekt Regional videndeling om kultur som sundhedsfremme. Beløb ventes overført 2015 efter projektafslutning. Regionen har givet tilsagn om forlængelse til ultimo april Budgetramme 2. Note 7 Aktivitetsbestemt medfinansiering Det korrigerede budget udgjorde 176,943 mio. kr. og forbruget lå på 179,382 mio. kr. inkl. efterregulering fra 2013 på 2,3 mio. kr. Der konstateres således et merforbrug på 2,4 mio. kr. svarende til en merudgift på 1,3 pct. af det korrigerede budget. I 2014 har regionerne overskredet det aftalte indtægtsloft for kommunal medfinansiering med 447 mio. kr. hvorfor der forventes en tilbagebetaling med bloktilskuddet i I 2014 fik Vordingborg Kommune 3,1 mio. kr. i efterregulering af medfinansieringen for Resultat på anlæg Sundhed Note Opr. Budget Korr. budget Regnskab 2014 Mer- /mindre forbrug (i f.t. korr. budget) (tal i kr.) Anlæg i alt Multicenter Præstø, sundhedsfunktioner Sundhedscenter Vordingborg, fase Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Noter til regnskab, anlæg Note 1 Der konstateres et merforbrug på 1,663 mio. kr. Der er endnu ikke fuldt overblik over i hvilket omfang merforbruget berører de enkelte aktører i centret. Den administrative styregruppe 2

49 Årsregnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Sundhed er orienteret og orientering er viderebragt i den politiske følgegruppe. Note kr. på Sundhedscenter Vordingborg, fase 2, overføres til 2015, da regionen først er fraflyttet primo februar Anlægsarbejdet påbegyndes i marts Udviklingsmål Tværgående mål i 2014 Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering Sundhed Borgerrettede sundhedspolitiske intentioner implementeres gennem veldokumenterede sundhedsfremmetiltag, der understøtter kommunale kerneydelser til borgerne. Forbedret sundhedsprofil i 2018 herunder reduceret social ulighed i sundhed. Øget sundhed hos børn og unge. Region Sjælland udarbejder hvert 4. år en omfattende sundhedsprofil i samarbejde med kommunerne. Profilerne følger valgperioderne. Monitoreres på udvalgte klassetrin og sundhedsparametre via sundhedsplejen. Sygefravær Sygefraværet skal nedbringes i Vordingborg Kommune. I 2014 og 2015 skal alle virksomheder og afdelinger medvirke til nedbringelse af sygefraværet. Gradvis implementering af Sundhedsstyrelsens evidensbaserede forebyggelsespakker HR- og personalestaben vil igennem indsatser og handlinger bidrage til, at arbejdspladserne får støtte og redskaber til at arbejde med fokus på sygefravær. Den gennemsnitlige sygefraværsprocent for hele organisationen skal nedbringes til 4,30% i 2014 og Kvartalsvis evaluering af forebyggelsesmål i fagsekretariaternes udvalgsaftaler for Evaluering af redskaber og aktiviteter for at støtte arbejdspladserne i nedbringelse af sygefravær. Vordingborg Kommunes lønsystem gennemsnitligt sygefravær. 3

50 Årsregnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Sundhed Digitalisering En øget digitalisering med udgangspunkt i den lange række af målsætninger i den fællesoffentlige og den fælleskommunale digitaliseringsstrategi som skal være på plads i 2015, f.eks. KL s bølgeplan for udrulning af obligatorisk selvbetjening og den elektroniske kommunikation med borgere og virksomheder. At digitaliseringen altid tænkes ind som en væsentlig mulighed/kanal for alle kommunens enheders møde med vores borgere og virksomheder. At der i hele den kommunale organisation arbejdes målrettet med at skabe gevinster i bred forstand igennem øget digitalisering, dvs. ikke kun til løsning af administrative opgaver, men også på velfærds- og omsorgsområdet. Igennem udviklingen i de halvårlige målinger af henvendelsesmønstret via KL s KOMHEN 2.0 løsning. Igennem elektronisk optælling i antallet og anvendelsen af de digitale løsninger. Der gennemføres en uddybende evaluering af et begrænset antal særligt udvalgte repræsentative digitaliseringsprojekter. Områdespecifikke indsatsområder og udviklingsmål Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering Et sammenhængende sundhedsvæsen Fortsat udvikling af samarbejdet med almen praksis og regionens sygehuse. Rettidig og relevant omsorgstandpleje samt bedre tandforebyggelse hos ældre. Fuld belægning på lægehenviste patientskoler. Fælles skolebænk. Flere tværgående konsulentydelser mellem parterne, bl.a. på kronikerområdet og misbrugsområdet. Øget mestring og livskvalitet hos deltagende borgere. Projekt omsorgstandpleje fuldt implementeret (Ældre, Tandplejen) Alle patientskoleforløb registrerer data digitalt i en fast skabelon. Proces og effekt evalueres efter hvert kursusforløb og samles i regelmæssige rapporter. Der indberettes til nationale databaser, hvor de findes. Årlig status, herunder antal tilmeldte Implementering af forældreuddannelse i samarbejde mellem Vordingborg Kommune og de regionale jordemødre. Udarbejdelse af den bedst mulige sundhedsaftale med Region Sjælland. Øget mestring og trivsel blandt småbørnsfamilier Aftalen for bliver mere enkel og mere forpligtende end den forudgående Evalueres ved løbende brugerundersøgelser Evalueres af Sundhedsstyrelsen 4

51 Årsregnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Sundhed Effektiv forebyggelse i kommunale kerneydelser (med Sundhed. som konsulent) Mere fysisk aktivitet i skoler og dagtilbud Daglig fysisk aktivitet på alle klassetrin er implementeret Handleplan for daglig bevægelse i sfo og klub foreligger Udeskolekonceptet er bragt ind i hverdagskonteksten Afdeling for Sundhed følger op i samarbejde med Skole og Dagtilbud Dagligt udeliv med pædagogisk sigte i alle dagtilbud Tidlig opsporing i dagtilbud og skoler Motorisk screening i dagtilbud er implementeret Evalueringsplan udarbejdes Systematisk opkvalificering af frontpersonale Sundhed og PPR er konsulenter. Øget trivsel og sundhed blandt unge Motorisk fokus i indskoling er implementeret Frontpersonalet i kommunens virksomheder er opkvalificeret i forhold til emner som afhængighed/misbrug/psykisk sygdom. Konkrete handlevejledninger er udarbejdet og kendt i personalegruppen Udarbejdelse af tværgående forebyggelsesstrategi på ungeområdet i samarbejde med Afdelingerne for Børn og Familie, Skoler og Borger og Arbejdsmarked. Afdeling for Sundhed følger op Evalueringsplan udarbejdes som en del af strategien Flg. sundhedsaktiviteter vil under alle omstændigheder indgå som dele af strategien: Rådgivningstilbud på uddannelsesinstitutioner implementeret (sundhedspleje, CFR) Systematisk kompetenceudvikling af lærere/vejledere/forældre i temaerne tobak, rusmidler og sexualitet/sikker sex 5

52 Årsregnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Sundhed Fortsat systematisk dialog med alle fagområder med afsæt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Sundere kost i det offentlige rum Bedre kontakt med flere unge gennem brug af sociale medier (sundhedspleje og CFR i samarbejde med afdelingen) Implementering af flere grundlæggende anbefalinger Sund mad i haller og idrætsanlæg implementeret i samarbejde med Afdeling for Kultur- og fritid Der følges op efter aftale med øvrige fagområder Projekt- og evalueringsplan udarbejdes Særligt udsatte Implementering af effektivt sorggruppetilbud i samarbejde med børn/familie Tilbuddet er efterspurgt og evalueres positivt Evalueres via interviews med brugerne Reform af førtidspension er fuldt implementeret på tværs af sektorer Færre tilkendes pension og 50% når mål i ressourceforløb Evalueres af jobcentret Implementering og fortsat opfølgning på projekt Sund hverdag i Psykiatri og Handicap Virksomhederne sætter nye mål understøttet af Afdeling for Sundheds forebyggelsesmedarbejdere. Afdeling for Psykiatri og Handicap følger op Øget rehabilitering af tidligere misbrugere Implementering af projektet tandbehandling til tidligere misbrugere Evalueres iht. projektplan Styrket frivilligsektor Bedre hjerneskaderehabilitering Øget evidens og effektivitet i misbrugsbehandlingen Fortsat udvikling af samarbejde med patientforeninger om tilbud til kronisk syge Fast forankring af hjerneskadekoordinator på tværs af afdelinger. Øget kompetenceniveau på tværs af fagområder. Tilbud om vederlagsfri fysioterapi er afprøvet. Omlægning fra døgn- til dagbehandling, øget fokus på dobbeltdiagnose og gruppetilbud, implementering af KL s anbefalinger til øget kvalitet 50% af patientskoledeltagere modtager opfølgende tilbud i foreningsregi Evaluering foreligger ultimo 2014 Evalueringsplan udarbejdes som en del af processen. Registreres i forbindelse med den systematiske evaluering af patientskoler 6

53 Årsregnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Sundhed Større kontinuitet mellem kommunale aktiviteter og aktiviteter i regi af foreninger og aftenskoler Systematisk dialog om udbud og efterspørgsel (kultur/fritid, sundhed) Nye samarbejder afrapporteres årligt Synliggørelse af sammenhængen mellem trivsel og udøvelsen af frivilligt arbejde Der er skabt overblik over evidens på området. Kampagne med afsæt i lokale borgeres erfaringer Brugerundersøgelser Fastholdelse og vækst Levende sundhedscentre i kommunens 3 største byer Alle lokaler er benyttes dagligt til sundhedsformål Afdeling for Sundhed varetager rekruttering, husmøder og politisk afrapportering i tilfælde af nye aktører Nære kvalitetstilbud Fastholdelse og rekruttering af ambitiøse medarbejdere. Stigende efterspørgsel og tilfredse borgere Udvikling og implementering af digitale trænings- og forebyggelsestilbud til relevante målgrupper (fx borgere i job, med lang transport, unge) Ydelseskatalog for hele sundhedsområdet foreligger Alle tilbud er beskrevet i et målgruppe- og evidensperspektiv, og der foreligger evalueringsplaner for alle tilbud, herunder plan for kvalitative brugerundersøgelser. Hvert tiltag evalueres særskilt Øget udnyttelse og synliggørelse af naturen som sundheds- og velfærdsressource Naturbaserede velfærdsindsatser er strategisk indtænkt og synliggjort i alle relevante, kommunale kerneydelser (Natur og Sundhed er konsulenter) Opgøres i særskilt årlig rapport Vordingborg som årets friluftskommune 2014 På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til at vi kan opfylde dette mål Der er risiko for, at vi ikke kan nå at opfylde dette mål Det går rigtig godt med opfyldelsen af dette mål, vi når det. Hvor status er gul eller rød skal kort beskrives hvorfor og hvad gøres fremadrettet. Alle gule markeringer: Processen er i gang. I nogle tilfælde med en lidt anden drejning, end først formuleret. 7

54 Årsregnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Sundhed Udarbejdelse af tværgående forebyggelsesstrategi på ungeområdet i samarbejde med Afdelingerne for Børn og Familie, Skoler og Borger og Arbejdsmarked (med afsæt i ungeundersøgelsen resultater foreligger ultimo 2012) : Ungeundersøgelsen som SSP havde varslet blev alligevel ikke gennemført. Der arbejdes nu på et nyt grundlag for koordinering af forebyggelsesindsatsen på ungeområdet. Tilbud om vederlagsfri fysioterapi er afprøvet.: Der har ikke været ressourcer til at igangsætte afprøvning skønnes dog stadig relevant. Sund mad i haller og idrætsanlæg implementeret i samarbejde med Afdeling for Kultur- og fritid : Det er ikke lykkedes at iværksætte en proces med kultur- og fritidsområdet og de respektive haller. Sundhedschefens samlede redegørelse Drift Regnskab 2014 udviser et samlet merforbrug på kr. i forhold til korrigeret budget. På budgetramme 1 er der et mindreforbrug på 2,391 mio. kr. mens der på budgetramme 2 er et merforbrug på 2,439 mio. kr. Mindreforbrug der forventes overført til 2015 på udvalgets ramme, jf. vedlagte skema udgør i alt 2,391 mio. kr. De eksternt finansierede projekter med 100 % overførsel er med i denne opgørelse og udgør 0,659 mio. kr. For virksomheder og øvrig udvalgsramme er overførslen samlet 1,733 mio. kr. hvilket svarer til 2,6 % af korrigeret budget. Anlæg På anlægssiden konstateres et merforbrug på 1,143 mio. kr. som ventes overført til Merforbruget er en sum af et merforbrug på 1,663 mio. kr. på Multicenter Præstø, Sundhedsfunktioner og et mindreforbrug på 0,520 mio. kr. på Sundhedscenter Vordingborg, fase 2. Samlet konklusion på målopfyldelse af udvalgsaftale Det er, set fra administrationens side, tilfredsstillende at så mange mål allerede er opfyldt, mens mange er godt på vej. Skolereformen, beskæftigelsesreformerne, Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og den nye, kommunale sundhedspolitik, vil være løftestænger i det videre arbejde mod at opfylde samtlige mål. 8

55 Bilag: 2.5. Sektorbemærkninger 2014, Sundhed.docx Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34569/15

56 Sundhed Beløb i mio. kr Oprindeligt budget 214,1 228,90 242,5 Korrigeret budget 225,07 239,05 244,0 Regnskab 225,04 237,20 244,0 Afvigelse fra korrigeret budget -0,03-1,86 0,048 Mindreforbrug (-) Merforbrug (+)- Regnskabsresultat 2014 Regnskabet for 2014 udviser samlet et merforbrug på kr. På budgetramme 1 er der et mindreforbrug på 2,391 mio. kr. heraf udgør 0,659 mio. kr. mindreforbrug på eksternt finansierede projekter. På den aktivitetsbestemte medfinansiering (budgetramme 2) er der et merforbrug på 2,439 mio. kr. Virksomhedernes overskud skyldes dels en generel tilbageholdenhed, dels indtægter via projektmidler samt periodevis vakante stillinger. Hvad nåede vi i målopfyldelse på udvalgsaftale 2014 har været et år med år med fokus på øget sundhedsfaglig evidens i opgaveløsningen samtidig med udvikling af nye, effektive sundhedsfremmetiltag på tværs af den kommunale organisation. I tråd med Vordingborg Kommunes nye vision og nye sundhedspolitik har der fortsat været fokus på en bred tilgang til sundhedsbegrebet både hvad angår mål og midler. Kun gennem samarbejde med kommunens øvrige fagområder, frivillige, foreninger og det øvrige sundhedsvæsen sikres en koordineret og omkostningseffektiv indsats. Sundhedsområdets ydelser omfatter: 1) Borgerrettede tilbud, som skal sikre tidlig og effektiv forebyggelse i borgernes hverdagsliv. Sundhedspleje til alle småbørnsfamilier er et godt eksempel på en veldokumenteret indsats, der både forebygger og mindsker ulighed i sundhed. Desuden er Rygestopindsatsen er et vigtigt element i den borgerrettede indsats, da rygning er den mest sundhedsskadelige enkeltfaktor blandt livsstilsparametrene. Herudover har sundhedsområdet konsulentfunktion i forhold til forebyggelses i kommunens øvrige fagområder. 2) Patientrettede ydelser, som skal genoptræne og rehabilitere syge borgere til et liv med livskvalitet og overskud til at tage vare på egen sundhed. Indsatserne har et væsentligt økonomisk perspektiv i forhold nedbringelse af sygehuskontakter og indebærer ofte et netværksperspektiv i samarbejde med foreninger og frivillige. 3) Behandling: På rusmiddel- og tandplejeområdet arbejder kommunen med at levere den bedst mulige behandling i et LEON perspektiv (laveste effektive omkostningsniveau) og med reference til gældende lovgivning. Der tages i tilrettelæggelsen udgangspunkt i nationale og internationale faglige standarder koblet med lokale forhold (demografi, geografi, lokale samarbejdspartnere). Læs mere om sundhedsområdets ydelser (lovgrundlag, design, evidensgrundlag mv.) her:

57 Følgende tiltag skal fremhæves: Afdeling for Sundhed Afdeling for Sundhed har i 2014 fortsat arbejdet med at skabe endnu mere effektive rehabiliteringstilbud til borgere med kronisk sygdom. Patientskolerne har fortsat været efterspurgte og evalueringerne positive. Samarbejdet med patientforeninger om netværksgrupper mv. er styrket yderligere. Projektmidler har givet mulighed for at afprøve innovative tiltag som fodbold for kræftramte mænd og korsang for KOL-patienter begge dele er nu implementeret i samarbejde med henholdsvis Vordingborg Idrætsforening og Musikskolen. I forlængelse af de to udviklingsprojekter, har Afdeling for Sundhed været værter for en national konference om muligheder i krydsfeltet mellem kultur og sundhed og arbejdet fortsætter i På rygestopområdet har Afdeling for Sundhed søgt og fået bevilget statslige puljemidler til forstærket indsats overfor storrygere i de kommende tre år, som skal supplere det efterspurgte driftstilbud. Kommunen har fået stor opmærksomhed i opløbet om at blive årets friluftskommune set i et sundhedsperspektiv natur er nu en integreret del af næsten alle afdelingens forebyggelsesaktiviteter. Det tætte samarbejde med beskæftigelsesområdet er blevet udbygget i forbindelse med sundhedsområdets overtagelse af Falcks rolle i Jobcentrets tidlige indsats overfor sygemeldte. Endelig har Afdeling for Sundhed været tovholder på udarbejdelsen af en ny sundhedspolitik for Vordingborg Kommune og har færdiggjort et digitalt ydelseskatalog for hele sundhedsområdet, hvor alle områdets aktiviteter og deres evidensgrundlag er beskrevet. Tandplejen Tandplejen har i 2014 fokuseret meget på, at nedbringe antallet af udeblivelser i Tandplejen og øge ansvaret om egne tænder hos vores børn - og unge gruppe. Forskellige tiltag er gjort ved hjælp af aktiviteter i Tandplejen, på hjemmesiden, på de sociale medier og i pressen. Udeblivelsesprocenten er faldet med 3 % til 14,7 % i løbet af Tandplejen afsluttede i 2014 to projekter vedr. omsorgstandpleje sammen med ældreområdet. Begge projekter har medført, at borgerne vil opleve et forbedret tilbud og visitation til omsorgstandpleje, og den forebyggende indsats vedrørende tandpleje til ældre er blevet opkvalificeret. Endvidere tilbyder Tandplejen fra 2014 undervisning til ældreområdets elever og til det faste personale via faste aftaler i de enkelte distrikter. Der har i 2014 været taget fat på udvikling og kapacitetsopbygning i tandreguleringsafdelingen, hvilket på sigt vil medføre færre henvisninger ud af huset til private specialtandlæger. Kirurgi- og narkosetilbuddet er velfungerende og på fast basis sælges ydelser til Faxe kommunale Tandpleje, samt ad hoc til andre kommuner i regionen. Projektet, som Tandplejen leder, vedrørende tandbehandling af tidligere misbrugere, løber 2015 ud. Midtvejsevalueringen viser blandt andet, at målgruppen har været meget fremmødestabil og at indsatsen har bidraget væsentligt til brugernes motivation til at komme videre i deres liv. Samarbejdet mellem Tandplejen, Center for Rusmidler og beskæftigelsesområdet (værestedet Åndehullet, jobcenter og ydelseskontor) har været vellykket. Projektet er finansieret med eksterne midler.

58 Sundhedsplejen Sundhedsplejen har på baggrund af satspuljeprojekt En god start sammen, udarbejdet et forældregruppetilbud til alle kommende forældre. Det har i sidste halvdel af 2014 kørt som et pilotprojekt, finansieret af puljemidlerne. Forløbet består af 8 mødegange og strækker sig over ca. 20 måneder. Sundhedsplejen ønsker med dette tilbud bl.a. at styrke fædres forældrekompetence og netværksdannelse. Ressourcerne er fundet ved at reducere i de individuelle hjemmebesøg. Sundhedsplejens tilbud til mødre under 24 år er i 2014 blevet styrket, takket være midler fra sundhedspuljen. Gruppeforløbene er bl.a. blevet forlænget fra 6 til 8 måneder. Det har betydet, at flere at de sårbare mødre, har ønsket og fået hjælp til sociale og psykiske problematikker. På skoleområdet har sundhedsplejerskerne introduceret værktøjet skolesundhed.dk på udvalgte klassetrin. Det indebærer, at forældre ved indskolingsundersøgelsen i 0. klasse og elever i 5. og 9. klasse udfylder et skema med forskellige helbredsspørgsmål. Spørgeskemaundersøgelsen danner afsæt for mere målrettede, individuelle sundhedssamtaler. Samtidig giver systemet mulighed for at generere sundhedsprofiler, der vil være værdifulde i prioriteringen af den forebyggende indsats på skoleområdet. Træningsenheden Der har i det forløbne år været fokus på et styrket samarbejde med ældreområdet med afsæt i etablering og styring af aktiviteter i forbindelse med Ældremilliardens Projekt Bevægelse i Aktivitetscentrerne. Her planlægges og leveres indsatsen for borgere med behov for at vedligeholde og forbedre deres funktionsniveau på tværs af traditionelle faggrænser. Som forlængelse af det 5 kommunale projektet vedrørende borgere med erhvervet hjerneskade er en ny organisering udviklet, som giver mulighed for at levere hjerneskaderehabilitering på et avanceret niveau herunder med fokus på koordinering og individuelt tilpasset genoptræningsforløb. For at skabe et lettilgængeligt og omkostningseffektivt tilbud om fysioterapeutisk vejledning og vurdering af småbørn, deltager Træningsenheden nu med succes i Sundhedsplejens Åbent Hus en gang om måneden. Ved udgangen af året indledtes et samarbejde med Jobcenteret om sundhedsfremmende tilbud til sygemeldte borgere, med henblik på at hjælpe dem hurtigt tilbage til arbejdet. Center for Rusmidler Center for Rusmidler har i 2014 udviklet gruppebehandling i både alkohol- og stofafdelingen. Der er etableret pårørendetilbud, motion, mindfullness og alkoholbehandling i gruppeformat. Herudover er der etableret brugerråd og indført månedlige brugermøder. Der er iværksat familieorienteret behandling af alkoholproblemer. Dels med uddannelse af medarbejdere og andre nøglepersoner men også med et internt familietilbud og øget samarbejde og koordinering med Børn- og familieafdelingerne. Alkoholafdelingen i Stege er optimeret med gruppebehandling og tilbud om lægesamtaler. Der er også etableret samarbejde om alkoholindsatser med Guldborgssund Kommune. Undervisning i kost og ernæring er indført som fast del af centrets ugentlige morgenmadstilbud. Der er udviklet en strategi for ungeområdet: En fælles, effektiv rusmiddelindsats Fremskudt behandling på ungdomsuddannelserne og afprøvning af sociale medier i

59 kontakten med unge er en del af strategien, ligesom samarbejdet med socialpsykiatrien om unge med psykiske problemer og misbrug er styrket. Endelig er alle behandlinger justeret i overensstemmelse med ny lovgivning, vejledninger, det nye socialtilsyn og diverse anbefalinger.

60 Bilag: 2.6. Skemaer til overførsler fra 2014 til 2015 (R-2014), SUNDHED.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34905/15

61 Regnskab 2014 Skema til opgørelse af overførsler fra 2014 til 2015 A F T A L E S T Y R E D E O M R Å D E R Afvigelse (- merforbrug / + mindreforbrug) Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget - Politikområde Sundhed Beløb i hele kroner Funktion Kontotekst Profitcenter Omkostningssted / Artskonto Overførsel Overførsel Overførsel PSP element 4% udover 4% i alt Stofmisbrugere dagbehandling, egne ejer Sundhedsplejen Tandplejen, samlet Træningsenheden, samlet Drift, aftalestyrede områder i alt

62 Regnskab 2014 Skema til opgørelse af overførsler fra 2014 til 2015 A F T A L E S T Y R E D E O M R Å D E R, PROJEKTER 100 % OVERFØRSEL Afvigelse (- merforbrug / + mindreforbrug) Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget - Politikområde Sundhed Beløb i hele kroner Funktion Kontotekst Profitcenter Omkostningssted / Artskonto Overførsel Overførsel Overførsel PSP element 4% udover 4% i alt Tandbehandling af tidligere misbrugere i Vordingborg Diverse projektomkostninger XG Indtægter XG Instrumenter XG Kurser, kompetenceudvikling XG Løn XG Materialer XG Narkose XG Revision XG Teknik XG Transport XG Psykiatri XG Børns trivsel - en god start sammen Administration MH XG Ekstern konsulent XG Frugt m.v. borgerakt. og møder XG Grafisk back up XG Jordemodertimer m.m Guri XG Kommunikation Torsten XG Materialer i øvrigt XG Praksiskonsulent JG XG Projektleder TM XG Rejser XG Revision XG Soc.faglig medarb. CB XG Transport XG Trykning af pjecer m.v XG Uddannelse - kurser - workshops o.l XG Vækst. grup. akt. personale XG

63 Funktion Kontotekst Profitcenter Omkostningssted / Artskonto Overførsel Overførsel Overførsel PSP element 4% udover 4% i alt Projekt styrkelse af hjerneskadeindsats Etablering af kontorplads (hjerneskadekoordinator) XG Hjerneskadekoordinator, (løn) XG It, bærbar pc-licens - fjernopkl. (projektleder) XG It, bærbar pc-licens - fjernopkl. (hjerneskadekoor.) XG Kørsel, (hjerneskadekoordinator) XG Kørsel, (projektleder) XG Materialer XG Telefon og kontorhold (hjerneskadekoordinator) XG Underv. Køb af tj. ydl. hos særl. hjernes XG Revision XG Åben snak i tide Administration XG Kommunikation, materialer m.v XG Løn til alkoholkonsulent XG Løn til projektleder XG Løn til øvrige medarbejdere XG Rejser og transport inkl. opholdsudg XG Serviceydelser XG Uddannelse, kurser, workshops o. lign XG Skolesport XG Naturens spisekammer Indtægter, (mindreindtægt) XG Naturens spisekammer, (mindreudgift) XG Regional videndeling om kultur som sundhedsfremme Evaluering XG Indtægter fra regionen XG Inspirationstur/arrangement XG Seminar/konference XG Transport XG Drift, aftalestyrede områder i alt

64 Regnskab 2014 Skema til opgørelse af overførsler fra 2014 til 2015 I K K E A F T A L E S T Y R E D E O M R Å D E R Afvigelse (- merforbrug / + mindreforbrug) Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget - Politikområde Sundhed Beløb i hele kroner Funktion Kontotekst Profitcenter Omkostningssted / Artskonto Overførsel Overførsel Overførsel PSP element 4% udover 4% i alt Sundhedscenter Stege drift m.m Sundhedscenter Vordingborg - drift Sundhedscenter Vord. - bygn Drift, ikke aftalestyrede områder i alt

65 Regnskab 2014 Oversigt over anlæg Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget - Politikområde Sundhed Igangværende anlægsprojekter Afvigelse (- merforbrug / + mindreforbrug) Beløb i hele kroner Funktion Bevillingsprogram og tekst Oprindeligt Korrigeret Regnskab Afvigelse Overførsel budget 2014 budget til Multicenter Præstø, Sundhedsfunktioner Sundhedscenter Vordingborg, fase Igangværende anlægsprojekter i alt Status på de enkelte anlægsprojekter vil fremgå af bemærkninger til regnskabet. Afsluttede anlægsprojekter Funktion Bevillingsprogram og tekst Oprindeligt Korrigeret Regnskab Afvigelse budget 2014 budget Afsluttede anlægsprojekter i alt Anlægsprojekter i alt Afsluttede anlæg med bruttoudgifter på over 2 mio. kr. aflægges som særskilte anlægsregnskaber senest samtidig med godkendelse af regnskabet

66 Bilag: , aktivitetsbestemt medfinansiering, graf.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40697/15

67

68 Bilag: 2.8. Ambulant og stationær, grafer.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43263/15

69 Ambulant somatik - Antal besøg Antal besøg jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 1100 Stationær somatik - udskrivninger 1050 Antal udskrivninger jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nev dec

70 Bilag: 3.1. Områdernes forslag til Udmøntning af 10 mio. kr. - reduktioner (0,5%).pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 46061/15

71 Udmøntning 10 mio. kr. reduktioner (0,5%) I hele kr priser Sundheds- og Psykiatriudvalget 1 Center for Rusmidler, døgnbehandling Sundhedscent. borgerrettet forebyggelse Træning og Rehab. løn Sundhedsplejen, løn Tandplejen, tandlægetimer Psykiatri og handicap takstreduktion på 1 % I alt Negative tal angiver indtægter og reduktioner + Positive tal angiver udgifter og budgetudvidelser

72 Sundheds- og Psykiatriudvalget Forslag til udmøntning af 10 mio. kr. puljen (0,5%) Center for Rusmidler - døgnbehandling Skema UDM10 Forslag nr. 1 Budgetår Hele kr priser I alt Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse: Reduktionen vil ske på budgettet til døgnbehandling Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

73 Sundheds- og Psykiatriudvalget Forslag til udmøntning af 10 mio. kr. puljen (0,5%) Sundhedscenter - lønbudget Skema UDM10 Forslag nr. 2 Budgetår Hele kr priser I alt Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse: reduktionen vil ske på lønbudgettet og betyde færre timer til borgerrettet forebyggelse. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

74 Sundheds- og Psykiatriudvalget Forslag til udmøntning af 10 mio. kr. puljen (0,5%) Træning og rehabilitering - lønbudget Skema UDM10 Forslag nr. 3 Budgetår Hele kr priser I alt Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse: Reduktionen vil ske på lønbudgettet, og vil betyde kortere forløb og mindre individuel vejledning. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

75 Sundheds- og Psykiatriudvalget Forslag til udmøntning af 10 mio. kr. puljen (0,5%) Skema UDM10 Forslag nr. 4 Sundhedspleje - lønbudget Budgetår Hele kr priser I alt Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse: Reduktionen vil ske på Sundhedsplejens lønbudget. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

76 Sundheds- og Psykiatriudvalget Forslag til udmøntning af 10 mio. kr. puljen (0,5%) Skema UDM10 Forslag nr. 5 Tandpleje - Tandlægetimer Budgetår Hele kr priser I alt Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse: Reduktionen vil ske som en nednormering af tandlægetimer - ca. 9 timer ugentligt. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

77 Sundheds- og Psykiatriudvalget Forslag til udmøntning af 10 mio. kr. - reduktion (0,5%) Psykiatri og handicap - takstreduktion på 1 % Skema UDM10 Forslag nr. 6 Budgetår Hele kr priser I alt Sænkning af taksterne med 1 % og effektiviseringer i tilbuddene Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Taksterne er som bekendt i en årrække sænket med 2 % årligt efter aftale i KKR regi. Forventningen er, at der i 2016 vil blive lagt op til en besparelse på 1 % på taksterne, som svarer til en besparelse for Vordingborg Kommunes borgere på kr. Det foreslås at den halve procent, svarende til kr. findes gennem ændringer, som medfører effektiviseringer i vores tilbud og derved også en nedgang i taksten. Det tilstræbes at der bliver tale om effektiviseringer, som samtidig fastholder de gode tilbud. Det skal bemærkes, at der i en lang årrække har været et pres på prisen og kvaliteten inden for Psykiatri og handicapområdet og der er derfor allerede løbende ændret i organisationen og tilbuddene, hvor bl.a. den nye centerstruktur er indført for at styrke tilbuddene i denne udvikling. Det handler om, at kunne give en god ydelse inden for et stadigt strammere budget. Initiativerne er bl.a. et større samarbejde på tværs for at optimere personaleressourcerne og i højere grad kunne udnytte fælles kontorer, kontorpersonale, vikarer m.m. Det er initiativer, som har været nødvendige for at sikre sammenhæng i budgettet. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

78 Bilag: 3.2. Samtlige forslag til nye tiltag og reduktioner 1,5%.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44041/15

79 Forslag til nye tiltag og reduktioner (1,5% puljen) I hele kr priser Sundheds- og Psykiatriudvalget Reduktionsforslag 1 Forlængelse af statusundersøgelsesintervallet Lukning af tandpleje i Præstø Lukning af tandplejen Stege SP-udvalgets særlige sundhedspulje Tværgående konsulentfunktion Lukning af to patientskoler Åben psykologisk rådgivning Skærpet visitation til midlertidige botilbud Skærpet visitation til socialpædagogisk støtte Overgang fra barn til voksen Forslag til tiltag 1 Forebyggelsespakker Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Flere arbejdspladser i Præstø og Vordingborg Uddannelse til alle Uddannelse til unge borgere Markedsføring af Vordingborg Kommune I alt Negative tal angiver indtægter og reduktioner + Positive tal angiver udgifter og budgetudvidelser

80 Sundheds- og psykiatriudvalget Forslag til reduktion jf. puljen på 1,5% Skema RED Forslag nr. 1 Forlængelse af statusundersøgelsesintervallet fra max. 18 måneder til max. 24 måneder Budgetår Hele kr priser I alt Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn I dag bruges 18 mdr. intervallet til de børn og unge, som har god mundhygiejne, ingen cariesaktivitet, normale tandstillingsforhold og hvor der er godt samarbejde med barn og forældre. Altså hvor man skønner, at der inden for de næste 18 mdr. ikke vil ske en udvikling i forekomst af huller i tænderne og hvor der ikke vil ske en uheldig udvikling af tandstillingen. Denne gruppe kan man udvide til kun at skulle komme hver 24 mdr. under forudsætning af, at diagnostikken følges op af røntgenkontroller samt diverse kontroller af mundhygiejne. Ulemper : Typisk kan et efterskoleophold, en skilsmisse, et dødsfald etc. ændre mundhygiejneindsatsen med uheldige følger for tænder og tandkød. Såfremt der går længere mellem undersøgelsesintervallerne, forringes muligheden for at øge indsatsen og dermed forhindre sygdomstilvækst i en uheldig grad. Samtidig er der en veldokumenteret sammenhæng mellem socioøkonomiske faktorer og tandsundhed, som medfører en risiko for, at børn i de mest ressourcesvage familier vil blive hårdest ramt på tandsundheden ved en intervaløgning. Det kan oplyses, at i Region Sjælland har kun Næstved og Faxe Kommuner statusintervaller over 18 måneder mens resten af kommunerne har max. intervaller på mellem 12 og 18 måneder. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk Afhænger af fordelingen mellem reduktion i behandlertimer og klinikassistenttimer I alt

81 Sundheds- og psykiatriudvalget Forslag til reduktion jf. puljen på 1,5% Skema RED Forslag nr. 2 Lukning af tandpleje i Præstø Budgetår Hele kr priser I alt Rengøringsbesparelse (teknik- og miljøudvalget) SP-udvalg dentaleudstyr Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Der er aktuelt 1339 børn og unge tilknyttet tandplejen i Præstø. Jf. befolkningsprognosen er tallet faldende. Præstøbørnene kan uden nyanlæg rummes på tandklinikken i Vordingborg. Tandklinikken i Præstø er i dag besat med to tandlæger tre dage om ugen. Klinikken er helt lukket torsdag og fredag. Al tandregulering foretages allerede i Vordingborg. Der er rekrutteringsproblemer på tandlægesiden, som skønnes at være mindre ved beliggenhed tæt på station. Ud over de anførte besparelser vil der være tale om en besparelse på el, vand og varme i Præstø Skoles budget. Ulemper : Øget transport for børn og forældre. Risiko for "social slagside" ift. de mest ressourcesvage familier. Det skal dog bemærkes, at centralisering af kommunal tandpleje er en national tendens og giver mulighed for bedre tandlægefaglige miljøer, højere kvalitet og øget omkostningseffektivitet (større fleksibilitet i forbindelse med sygdom og udeblivelser). Således har Lolland Kommune klinik i Maribo og i Nakskov, Guldborgsund Kommune i Nykøbing F., Faxe Kommune (pr. 5/2016) klinik i Fakse og Næstved klinik ved Lille Næstved skole, ved Sct. Jørgens Park og i Holmegård. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

82 Sundheds- og psykiatriudvalget Forslag til reduktion jf. puljen på 1,5% Skema RED Forslag nr. 3 Lukning af tandplejen ved Stege Sundhedscenter Budgetår Hele kr priser I alt Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Tandklinikken er i dag besat med 1 tandlæge tre dage om ugen og af 1 tandplejer fire dage om ugen. Personalet fra denne klinik vil kunne overføres til Tandklinikken i Stensved, hvorved der vil være besparelser i driften, med enkelte anlægsudgifter. Grunden til at klinikken i Stensved anbefales frem for klinikken i Vordingborg, er den tættere beliggenhed på Møn og dermed bedre tilgængelighed for borgere fra Møn. Der vil skulle investeres i to røntgensensorer til i alt ca kr. såfremt personalet flyttes til Stensvedklinikken (på denne klinik findes ikke røntgenrum, men røntgenapparat på hver unit). Ud over driftsbesparelsen vil sammenlægningen i Stensved øge mulighederne for fremtidig tandlægerekruttering, pga. beliggenheden ved afkørsel 41. Ulemper: Øget transport for børn og forældre fra Møn, særligt Østmøn. Risiko for "social slagside" ift. de mest ressourcesvage familier. Det skal dog bemærkes, at centralisering af kommunal tandpleje er en national tendens og giver mulighed for bedre tandlægefaglige miljøer, højere kvalitet og øget omkostningseffektivitet (større fleksibilitet i forbindelse med sygdom og udeblivelser). Således har Lolland Kommune klinik i Maribo og i Nakskov, Guldborgsund Kommune i Nykøbing F., Faxe Kommune (pr. 5/2016) klinik i Fakse og Næstved klinik ved Lille Næstved skole, ved Sct. Jørgens Park og i Holmegård. Der er pt børn og unge tilknyttet tandplejen i Stege. Befolkningsprognosen viser et fald i de kommende år. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

83 Sundheds- og psykiatriudvalget Forslag til reduktion jf. puljen på 1,5% Skema RED Forslag nr. 4 Nedlæggelse af Sundheds- og psykiatreiudvalgets særlige sundhedspulje Budgetår Hele kr priser I alt Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn I forbindelse med budget 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen etableringen af en sundhedspulje, som det til enhver tid siddende sundhedsudvalg, efter beskrevne kriterer om relevans og krav om dokumentation af effekt, skulle kunne uddele til nye eller forstærkede sundhedsfremmende projekter/indsatser i kommunens fagområder eller virksomheder. Puljen udmøntes for en toårig periode og var i 2012/13 øremærket sundhedsfremmetiltag i psykiatri- og handicapområdet og sundhedsplejens indsats for unge mødre. I 2014/15 er puljen øremærket ungeforebyggelse med afsæt i Center for Rusmidler og den fortsatte udvikling og drift af en særlig indsats overfor kommunens relativt mange unge mødre, der, via projektmidlerne, bliver bakket op i at mestre forældrerollen og komme videre i uddannelses- og beskæftigelsessystemet. En nedlæggelse af puljen vil gøre det vanskeligere at igangsætte fokuserede indsatser på tværs af kommunen. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

84 Sundheds- og psykiatriudvalget Forslag til reduktion jf. puljen på 1,5% Skema RED Forslag nr. 5 Nedlægggelse af konsulentfunktion til tværgående sundhed Budgetår Hele kr priser I alt Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Afdeling for Sundhed har som opgave at understøtte forebyggende og sundhedsfremmende initiativer i alle kommunens fagområder. Tværgående sundhedsfremme er et væsentligt fokus i kommuneplanen, sundhedspolitikken og en række nationale anbefalinger - herunder Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. med den nuværende konsulentfunktion på kost- og motionsområdet har Afdeling for Sundhed haft mulighed for at bidrage til sundhedhedsaktiviteter og et skærpet sundhedsfokus i bl.a. socialpsykiatrien, handicapområdet, kontanthjælpsområdet og integrationsområdet (sund og billig mad, hvor kan man dyrke motion gratis og lokalt, etablering af sociale netværk, viden om sundhedsvæsenet). Der har i de forløbne år ligeledes været efterspørgsel på "madpakkearrangementer" i daginstitutioner, ligesom der ligger en mulighed for samarbejde med skolevæsenet om sundhedsfremmedelen af skolereformen. Konsulentfunktionen løfter også på tværs indenfor sundhedsområdet som konsulent i sundhedsplejens indsats til unge mødre, i patientskolerne for overvægt og stress og som kost- og motionskonsulent overfor særlige målgrupper i Center for Rusmidler. Ulemper: Det bliver vanskeligere at indfri kommuneplanens og visionens ambitioner for sundhedsfremme uden denne ressource. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

85 Sundheds- og psykiatriudvalget Forslag til reduktion jf. puljen på 1,5% Træning og Rehabilitering - lukning af to patientskoler Skema RED Forslag nr. 6 Budgetår Hele kr priser I alt Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Træning og Rehabilitering tilbyder syv patientskoler (KOL, hjerte, kræft, diabetes, stress, ryg og overvægt) som alle er etableret i henhold til sundhedsaftale, forløbsprogrammer og aftale med almen praksis. Bortset fra kræftskolen, som på grund af de varierende behandlingsforløb kører kontinuerligt, køres to skoleforløb på hver diagnose årligt, svarende til efterspørgslen (lægehenvisning). Der er måles rigtig gode effekter af forløb, som alle evalueres systematisk. Herudover bidrager skolerne til en stabilisering af den kommunale medfinansiering i en tid hvor antallet af kronisk syge stadig er stigende (færre akutte indlæggelser og ambulante kontroller). Ulemper: Vi vil ikke kunne imødekomme efterspørgslen fra kronisk syge borgere og praktiserende læger. Vi vil ikke i samme grad kunne leve op til gensidige aftaler i KKR og KL/Sundhedsstyrelsens løbende opfølgning på kommunernes varetagelse af kronikerområdet med reference til de seneste års bloktilskud. Reduktion af en sygeplejerskestilling vil ud over lukning af to diagnosespecifikke patientskoler også reducere mængden af sygdomsopsporende aktiviteter, samarbejde med beskæftigelsesområdet om ressourceforløb og tidlig indsats og samarbejde med ældreområdet om forløbsprogrammerne. Den aktivtetsbestemte medfinansiering vil stige på området "forebyggelige diagnoser". Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

86 Sundheds- og psykiatriudvalget Forslag til reduktion jf. puljen på 1,5% Skema RED Forslag nr. 7 Lukning af Åben psykologisk rådgivning Budgetår Hele kr priser I alt Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Vordingborg Kommunes sundhedspolitikere har gennem de sidste to valgperioder været enige om at prioritere et åbent, psykologbaseret rådgivningstilbud til kommunens borgere. Hensigten har været, at give socialt ressourcesvage og psykisk udfordrede personer hurtig og nem adgang til kompetent vejledning, med henblik på afklaring og viderehenvisning i systemet. Rådgivningen er anonym, og er åben to timer ugentligt i Vordingborg og Stege, hvilket svarer til efterspørgslen. Tilbuddet evalueres positivt af de ansvarlige psykologer, der frikøbes fra kommunens PPR til formålet. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

87 Sundheds- og Psykiatriudvalget Forslag til reduktion jf. puljen på 1,5% Skema RED Forslag nr. 8 Besparelser på visitationen - skærpet visitation til midlertidige botilbud til afklaring efter Servicelovens 107 Budgetår Hele kr priser I alt Skærpet visitation til midlertidige botilbud til afklaring efter Servicelovens Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Området for visitationen består af skal-opgaver, som samtidig er rettighedsbestemte opgaver. Dette betyder, at borgeren har et grundlæggende krav på at få ydelsen/hjælpen, men selve indholdet og omfanget af ydelsen/hjælpen beror på et konkret, individuelt skøn i forhold til de enkelte borgers behov. Det er derfor kun indenfor rammerne af dette skøn, der kan strammes op på udgiftsudviklingen. Reduktionen på 1,5% opnås ved at skærpe visitationen på midlertidige botilbud efter Servicelovens 107, hvor borgere er i afklaringsforløb. Det skal gøres opmærksom på, at afklaringstilbuddene anvendes for at vurdere om borgeren kan leve i egen bolig med støtte eller de har brug for botilbud. En kortere intensiv indsats i form af 107 forebygger en længerevarende, tilsvarende dyr indsat i eget hjem. 107-insatsen understøtter samtidig den arbejdsmarkedsrettede indsats, så borgeren hurtigere bliver stabil og kommer i uddannelse og job. Flere af disse forløb er endt med at borgerne er blevet selvhjulpne og selforsørgerne. Der er derfor en række konsekvenser af en sådan besparelse.der vil være nogle borgere der vil få vanskeligere ved at bo i egen bolig, da de ikke er afklaret og støttet til at bo i egen bolig. De vil derfor kunne blive dyrere på sigt. Se bilag vedr. typiske afklaringsforløb. I 2014 blev der ialt anvendt godt 12,2 mio. kr på området og der arbejdes efter en besparelse på 0,5 mio. kr. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

88 Sundheds- og Psykiatriudvalget Forslag til reduktion jf. puljen på 1,5% Skema RED Forslag nr. 9 Besparelser på visitationen - skærpet visitation til socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85 Budgetår Hele kr priser I alt Skærpet visitation til socialpædagogisk støtte efter Servicelovens Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Området for visitationen består af skal-opgaver, som samtidig er rettighedsbestemte opgaver. Dette betyder, at borgeren har et grundlæggende krav på at få ydelsen/hjælpen, men selve indholdet og omfanget af ydelsen/hjælpen beror på et konkret, individuelt skøn i forhold til de enkelte borgers behov. Det er derfor kun indenfor rammerne af dette skøn, der kan strammes op på udgiftsudviklingen. Der har i en årrække været pres på socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85 og der er taget løbende initiativer for at hindre en udgiftsstigning og senest ved at omlægge 85 i Socialpsykiatrien. Se bilag vedr. socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85. Inden for bo og naboskaberne bruges 85 også i høj grad til at få ressourcerne til at strække længere ved at ydelserne gives i fællesskab ved f.eks. fælles spisning, aktiviteter, klubber mm. For at finde midler til fællespuljen, foreslås der en besparelse af de visiterede timer til 85 på 1,8 mio. kr. Konsekvenserne af besparelsesforslaget vil være mindre personale i weekender, aftner og nat og færre muligheder for fælles ture og udflugter.på sigt kan det for borgerne betyde ringere trivsel og igen øget behov for støtte. Besparelsesforslaget vil også gøre, at der ikke længere vil være det samme fællestilbud, som i dag tiltrækker borgere fra andre kommuner, hvor der ca er 120 medarbejdere inden for området, hvoraf 31 pct. bliver finansieret af borgere fra andre kommuner. Herved vil der være færre arbejdspladser i kommunen. I 2014 blev der ialt anvendt godt 33,4 mio. kr på området og der sigtes efter en besparelse på 1,8 mio.kr. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

89 Sundheds- og Psykiatriudvalget Forslag til reduktion jf. puljen på 1,5% Skema RED Forslag nr. 10 Overgang fra barn til voksen Budgetår Hele kr priser I alt Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn En anden stor udfordring for området er overgangen fra barn til voksen, hvor der ofte opstår problemstillinger, som kan være vanskelige at løse, og derfor dyrere end nødvendigt, da der er forskellige paragraffer for børneområdet og voksenområdet.der kunne opnås besparelser ved at voksenområdet overtog de mere komplicerede sager allerede når barnet fylder år. En passende metode kan aftales mellem de to afdelinger. Effekten kan ikke opnås allerede i 2016, men vil være der fremadrettet Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

90 Sundheds- og Psykiatriudvalget Forslag til nye tiltag pegende mod visionen (1,5% puljen) Aktiv implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Skema VIS Forslag nr. 1 Budgetår Hele kr priser I alt Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Sundhedsstyrelsen har beskrevet 11 forebyggelsespakker, som via en række evidensbaserede anbefalinger til kommunerne skal løfte folkesundheden. Der er tale om mere end 200 konkrete anbefalinger på tværs af alle kommunens fagområder og kerneydelser. Løbende implementering af anbefalingerne kræver fokus, konsulentstøtte og opfølgning - og det anbefales derfor, at et team på to konsulenter med erfaring på henholdsvis børne- og voksenmrådet og særlige kompetencer indenfor motionsfeltet ansættes til denne særlige opgave. Det skal ligeledes være konsulenternes opgave at bygge bro til frivillighedsområdet. Læs mere på Sådan understøtter tiltaget visionen: Et højere sundhedsfremmende niveau i alle kommunens virksomheder og ydelser vil fremme bosætning, fastholdelse, livskvalitet og overskud i befolkningen og vil påvirke Vordingborg Kommunens brand både internt og eksternt. De to konsulenter kan bidrage til at skabe begejstring om sundhedsfremmedimensionen og hjælpe kommunens fagområder med at spotte "lavthængende frugter" med stor sundhedseffekt. Hvis Vordingborg Kommune skal være "storbyens sunde forhave" bør kommunens egne virksomheder gå forrest med gode eksempler på sundhedsfremmende drift og en seriøs tilgang til nationale anbefalinger på forebyggelsesområdet. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

91 Sundheds- og Psykiatriudvalget Forslag til nye tiltag pegende mod visionen (1,5% puljen) Mere sundhed beskæftigelsesindsatsen Skema VIS Forslag nr. 2 Budgetår Hele kr priser I alt Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn De seneste reformer på beskæftigelsesområdet har åbnet for helt nye samarbejder mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet. Det gælder ressourceforløb med sundhedsfagligt indhold, sundhedsfaglige mentorer og tidlig indsats overfor sygemeldte eller borgere, der er i risiko for langtidssygemelding. En udbygning af det eksisterende og allerede effektfulde samarbejde - med 1 sygeplejerske og 1 fysioterapeut - vil give mulighed for at bringe endnu flere borgere til hurtig ressourceafklaring, øget sundhed og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Sådan understøtter tiltaget visionen: Mere sundhed i beskæftigelsesindsatsen bygger på en antagelse om, at den enkelte borgers aktive bidragelse til fællesskabet er en grundlæggende præmis for det gode liv i Vordingborg Kommune. En fokuseret sundheds- og rehabiliteringsindsats overfor sygemeldte og ledige vil desuden føre til en bedre sygefraværsstatistik i private og kommunale virksomheder og et brand som en kommune, der gør noget for at fremme fællesskabet gennem sundhed og trivsel. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

92 Sundheds- og Psykiatriudvalget Forslag til nye tiltag pegende mod visionen (1,5% puljen) Skema VIS Forslag nr. 3 Flere arbejdspladser i Præstø og Vordingborg - Pulje til socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85 i Bo og naboskab Præstø og Vordingborg Budgetår Hele kr priser I alt Flere arbejdspladser i Præstø og Vordingborg - Pulje til socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85 i Bo og naboskab Præstø og Vordingborg Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Der arbejder omkring 500 personer inden for Psykiatri og handicapområdet i Vordingborg Kommune, hvoraf ca 2/3 finansieres af andre kommuner, da vi har gode tilbud, som borger og pårørende gerne vil have og andre kommuner derfor køber pladser af os. Ca. 90 af disse arbejder med socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85 i Bo og naboskab Præstø og Vordingborg. Det er særlig vigtig at fastholde de gode tilbud i de to købstader, da det kan være med til at fastholde indbyggere og få nye tilflyttere til kommunen, da den ene ægtefælle relativt nemt kan pendle til Københavnsområdet mens den anden arbejder som socialpædagog, pædagogisk assistent, SOSU assistent e.l. i Bo og Naboskabet. For at fastholde og fremme denne beskæftigelse i den del af kommunen foreslås en pulje på 2 mio. kr til området. Sådan understøtter tiltaget visionen: Det fremmer visionen om flere arbejdspladser og flere borgere bosiddende og arbejdende i kommunen. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

93 Sundheds- og Psykiatriudvalget Forslag til nye tiltag pegende mod visionen (1,5% puljen) Uddannelse til alle - Pulje til afklaring af unge Skema VIS Forslag nr. 4 Budgetår Hele kr priser I alt Uddannelse til alle-pulje til afklaring af unge Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Pulje til afklaring af unge, som gøres i tæt samarbejde med Børn og Unge, Arbejdsmarked og Sundhed, for at gøre den unge klar til at tage en uddannelse og job og blive selvforsørgende. Alternativt kommer de unge på offentlig støtte og bliver dyre på den lange bane, da en kortere intensiv indsats i form af afklaringsforløb forebygger en længerevarende, tilsvarende dyr indsat i eget hjem. Afklaringsinsatsen er en investering og understøtter samtidig den arbejdsmarkedsrettede indsats, så borgeren hurtigere bliver stabil og kommer i uddannelse og job. Sådan understøtter tiltaget visionen: Det fremmer visionen om uddannelse til alle og den (mentale) sunde forhave. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

94 Sundheds- og Psykiatriudvalget Forslag til nye tiltag pegende mod visionen (1,5% puljen) Skema VIS Forslag nr. 5 Pulje til uddannelse til de unge borgere, som har brug for særlig støtte for at genneføre en uddannelse Budgetår Hele kr priser I alt Pulje til uddannelse til de unge borgere, som har brug for særlig støtte for at genneføre en uddannelse Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Vordingborg Kommunes Vision er, at alle skal have en uddannelse og eller et job. Der er som bekendt en gruppe, som har vanskeligt ved at gå den "lige vej" gennem uddannelsesforløbet og derfor har brug for en Særligt Tilrettelagt Uddannelse. I dag udbyder Vordingborg Sociale Virksomhed og Autismecentret Særlig Tilrettelagt Uddannelse, STU, til dem som ikke bare kan gå den almindelige vej. Puljen skal sikre et endnu større samarbejde mellem Psykiatri og handicapområdet, Børn og unge og Arbejdsmarked. Det vil fremme uddannelse til alle og er med til støtte omkring at alle kan bidrage til samfundet, som beskrives i Vordingborg Kommunes Vision. Sådan understøtter tiltaget visionen: Denne pulje er med til fremme visionen om atraktiv uddannelse til alle og sunde forhave samt at alle er med til at bidrage til samfundet. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

95 Sundheds- og Psykiatriudvalget Forslag til nye tiltag pegende mod visionen (1,5% puljen) Markedsføring af Vordingborg Kommune Skema VIS Forslag nr. 6 Budgetår Hele kr priser I alt Markedsføring af Vordingborg Kommune Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn I Psykiatri og Handicap har vi i en årrække arbejdet for at gøre vores tilbud endnu mere kendte over for vores egne borgere og andre kommmunes borgere. I den sammenhæng har vi oparbejdet en god dialog med bruger-og pårørende foreninger. Ligeledes har vi en god dialog med andre kommuner. Der arbejder ca. 500 personer på Psykiatri og handicapsområdets tilbud og ca. 60% finansieres af andre kommuner, der vi er en stor sælger kommune. For at fortsætte de gode tilbud og derved den høje beskæftigelse foreslås der en markedsføringspulje til Psykiatri og handicapområdet, for at sikre at den gode udvikling fortsætter.puljen skal bl.a. bruges til at lave små film der fortæller om de gode tilbud der er i Sociale virksomhed, STU og Bo og naboskaberne i Vordingborg,Stege og Præstø, ligesom vi kan markedsføre købstederne med nogle gode billeder fra de byer. En markedsføring vil gøre os endnu mere spændende og attraktive som kommune med mange arbejdspladser. Sådan understøtter tiltaget visionen: En smuk kommune med gode arbejdspladser. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

96 Bilag: 3.3. Typiske forløb vedr. 85 på bo og naboskabsområdet.docx Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43246/15

97 Bilag til budgetsag besparelser på visitationen - skærpet visitation til socialpædagogisk støtte efter Serviceloven 85 indenfor bo og naboskab. Eksempel 1. Borger bor i egen lejlighed i bofællesskab med 6 andre. De har fællesarealer med køkken og opholdsstue. Funktionsniveauet for alle 7 borgere er ensartet og hver borger modtager gennemsnitligt 26 timer pr uge. Dette koster kr. om året. Omtalte borger er udviklingshæmmet, uden sprog og har motoriske problemer i form af usikker gang og manglende finmotorik. Forstår beskeder, men frustreres hurtigt og kan kun udføre få funktioner selvstændigt, deriblandt toiletbesøg. Borgeren skal guides i al personlig hygiejne, påklædning og måltider og har brug for støtten i alle vågne timer. Borgeren skal støttes i rengøring og tøjvask, medicinhåndtering og kan ikke færdes udenfor kendte omgivelser alene. Tre gange ugentligt deltager borgeren i aktivitets og samværstilbud sammen med personalet og de øvrige beboere, og en gang om ugen i beskyttet beskæftigelse. Derudover deltager borgeren i fælles madlavning og spisning, socialt samvær og fælles ture ud af huset sammen med de øvrige beboere og personalet. Hvis borger boede alene i egen lejlighed vurderes det at vedkommende skulle have socialpædagogisk støtte efter Serviceloven 85 svarende til ca. 45 timer pr uge, og der ville ikke være mulighed for at planlægge det samme sociale samvær og fælles arrangementer. Dette vil koste kr. om året. Der er allerede indbygget en besparelse ved at planlægge fælles ydelser med borgerne i bofællesskabet. Ved en yderligere reduktion af den socialpædagogiske støtte, vil borger stort set kun få støtte til de basale behov så som ernæring, personlig hygiejne og rengøring og tøjvask. En besparelse i bofællesskabet ville ligeledes betyde, at der ikke er mulighed for ledsagelse ved fælles ture ud af huset, og aktiviteter der vedligeholder de sociale kompetencer for borgeren. Eksempel 2. Ung udviklingshæmmet mand bor i egen lejlighed i opgangsfællesskab sammen med 9 andre beboere. Den unge modtager 20 timer ugentligt. Det koster i alt kr. om året. Borgeren har brug for let støtte til alle dagligdags gøremål og personlig hygiejne. Borgeren kan færdes alene, under forudsætning af at fastlagte rutiner følges. Behovet for støtte er svingende i forhold til hvilke livsbetingelser borgeren skal forholde sig til. Det kan være arbejdsmarkedsrettede krav, fritidsaktiviteter eller personlige udfordringer.

98 Denne unges behov for socialpædagogisk støtte er overvejende i forhold strukturering af dagen og i det sociale samvær med andre mennesker. Det forventes at borgeren kan udvikle sine sociale kompetencer inden for en årrække, ved hjælp af den nuværende socialpædagogiske støtte og dermed klare sig med færre timer. I opgangfællesskabet lægges stor vægt på, at den enkelte beboer kan deltage i det sociale liv og dermed udvikle sig. Ligeledes lægges der stor vægt på at den unge støttes i et aktivt og socialt liv i nærområdet, og benytter de relevante tilbud både i fritiden, men også de arbejdsmarkedsrettede tilbud, der er relevante. Det er vigtigt at støtten for samtlige beboere planlægges ud fra de tidspunkter på dagen, der er behov for. Dvs. støtte til morgenrutiner før arbejde eller aktiviteter ud af huset, og eftermiddags- og aftenstøtte i forhold til almindelige dagligdags gøremål og sociale aktiviteter med de andre beboere. Den unge har stor gavn af at modtage støtten i opgangsfællesskabet, da den er meget fleksibel og der arbejdes løbende med at borgeren både fastholder og udvikler sit personlige og sociale funktionsniveau i forhold til job, aktivering og deltagelse i sociale aktiviteter selvstændigt. En besparelse vil betyde at den unge ikke vil være selvhjulpen i samme grad som på nuværende tidspunkt.

99 Bilag: 3.4. Typiske afklaringsforløb.docx Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43245/15

100 Bilag til budgetsag besparelser på visitationen- skærpet visitation til midlertidige botilbud til afklaring efter Servicelovens 107 Eksempel på afklaringsforløb årig bevilges et afklaringsforløb i forbindelse med at hun flytter fra plejefamilie og starter STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse på privat botilbud for udviklingshæmmede). Den unge har aldrig boet alene, og har ikke evnen til at handle rationelt på almindelige hverdagsopgaver, kan ikke lave mad, kender ikke til økonomi, bytter om på nat og dag og har ikke udviklet evnen til at mærke egne sociale behov. Sidstnævnte har medført, at hun i skoleregi ofte er blevet udnyttet og mobbet. Den unge er lettere udviklingshæmmet og anbragt i plejefamilie som 8-årig pga. svære sociale problemer i hjemmet og understimulering. Pigen har i plejefamilien opnået en tryg hverdag, men der har ikke været fokus på udvikling af hendes sociale kompetencer eller forberedelse på voksenlivet. Derfor vurderes det, at et afklaringsophold vil kunne forberede hende på voksentilværelsen. Formålet med afklaringsforløbet er at udvikle hendes ressourcer omkring almindelige dagligdags gøremål, økonomi og de personlige sociale kompetencer, i forhold til at kunne bo i egen bolig med socialpædagogisk støtte. Formålet koordineres med indholdet i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). Det midlertidige afklaringsforløb har givet den unge mulighed for at arbejde med udviklingsmålene under trygge rammer. Udviklingen er sket i et tilpasset tempo under hensyn tagen til den unges evne til indlæring af nye færdigheder. Den unge pige får i løbet af afklaringsperioden udviklet personlige ressourcer og kompetencer, og kan efter to år flytte i egen lejlighed med socialpædagogisk støtte og videre arbejdsmarkedsrettede indsatser. Den 2-årige afklaringsforløb har kostet kr. Eksempel årig bevilges et midlertidigt afklaringsforløb på socialpædagogisk botilbud med dagsaktiviteter efter Lov om aktiv beskæftigelse (LAB). Den unge har udviklet et let hash- og pillemisbrug igennem de sidste to år, hvor han har boet hos forældrene. Forældrene har oplevet at den unge har trukket sig fra sociale relationer og familien. Der har været perioder, hvor den unge har fremtrådt aggressivt over for omgivelserne og i andre perioder har den unge været meget angst og haft tanker om han blev forfulgt. Den unge bliver som 20- årig indlagt på Oringe og får diagnosen paranoid skizofreni, samt misbrug af hash og piller. Under 8 måneders indlæggelse bliver den unge stoffri og til dels symptomfri, og borgeren ønsker at blive udskrevet til egen lejlighed med socialpædagogisk støtte og behandling fra Regionens distriktspsykiatri. Efterfølgende bor borgeren officielt i egen lejlighed, men opholder sig mest hos forældrene pga. angst og manglende evne til at kunne planlægge sin hverdag. Han forsvinder indimellem i flere dage og kommer

101 hjem i egen lejlighed og møder støttekontaktpersonalet, der observerer at han er stofpåvirket, angst og mener at han bliver forfulgt. Han overholder ikke aftaler med støttekontaktpersonalet om besøg og medicinstøtte, og distriktspsykiatrien melder tilbage at han udebliver fra behandling. Jobcenteret kan ikke få kontakt til den unge, og forældrene oplyser at han indimellem opholder sig i deres hjem, men han er dårlig. Den unge bliver igen indlagt på Oringe, og ved udskrivelsen bevilges han et midlertidigt afklarende ophold. Formålet er at den unge får støtte til at opbygge et selvstændigt liv og finde copingstrategier i forhold til skizofrenidiagnosen, samt udvikle ressourcer til arbejdsrettede indsatser. Den psykiatriske diagnose giver angst og en mental tilstand, hvor den syge enten oplever sanseoplevelser som andre ikke har (hallucinationer) eller fortolker omverdenen anderledes end andre (vrangforestillinger). Døgntilbuddet støtter den unge i at tage medicin og passe behandlingstilbuddet hos regionen, og kan stå til rådighed hele døgnet når han oplever ovenstående symptomer. Center for rusmidler inddrages i tilbuddet for at forebygge misbruget, og der iværksættes en arbejdsmarkedsrettede indsatser i forbindelse med botilbuddet. Den unge sluses gradvist tilbage til egen lejlighed efter 14 mdr. Afklaringsforløbet på 14 måneder koster i alt kr.

102 Bilag: 5.1. Kvalitetsstandard for endelig.docx Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37185/15

103 Kvalitetsstandard for vedrørende Socialpædagogisk støtte 85 i Serviceloven 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med ydelsen? 85 i Serviceloven Støtten efter 85 skal styrke borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, så de kan leve et liv så tæt på egne præmisser som muligt. Støtten kan være rådgivning, vejledning, optræning og hjælp til selvhjælp til at udføre dagligdags gøremål. Formålet med indsatsen er, at den enkelte kan udvikle eller fastholde evnen til at fungere i dagligdagen og i relation til omgivelserne. Visitator og borger udarbejder indsatformål, der støtter den enkelte i at bruge samfundets almindelige tilbud og opnå størst mulig selvstændighed og identitet på egne præmisser. Borgeren skal styrkes i at opbygge relationer og udnytte adgangen til fællesskaber, som eksempelvis uddannelse, arbejde og lokalsamfund, for at sikre størst mulig identitet og selvstændig livsførelse. For personer med betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, der ikke kan varetage egne interesser, er formålet yderligere at indsatsen styrker borgeren i at opnå og fastholde egen identitet og opnå en mere aktiv livsudfoldelse. 4. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Socialpædagogisk støtte planlægges af leverandøren ud fra indsatsformålet sammen med borger. Medarbejderen og borgeren opsætter indsatsmål ud fra borgerens støtte behov. De individuelle aktiviteter tager udgangspunkt i: Støtte til etablering af privat netværk herunder støtte til at mestre egen funktionsevnenedsættelse i hverdagen. Støtte til at varetage egen hygiejne herunder støtte til at varetage egen oprydning, rengøring og tøjvask. Støtte til at strukturere og varetage egne indkøb af dagligvarer herunder struktur i forhold til madlavning. Støtte til at strukturere hverdagen herunder støtte til kontakt til offentlige myndigheder. Side 1/4

104 Kvalitetsstandard for vedrørende Socialpædagogisk støtte 85 i Serviceloven Støtten kan gives på forskellige måder, eksempelvis: Individuelt og i grupper på kommunale væresteder, klubber, og i forbindelse med beskyttet beskæftigelse eller aktivitetstilbud efter Servicelovens 103 og 104 tilbud Personlig kontakt i og udenfor borgerens hjem Kontakten kan suppleres med kontakt via telefon, SMS og mail m.m. 5. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 6. Hvem kan modtage ydelsen? Udgifter til transport og kost Personlig og praktisk hjælp efter Servicelovens 83 Genoptræning eller vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86 Behandling efter Servicelovens 102 Arbejdsmarkedsrettet støtte der kan dækkes efter Lov om Aktiv Beskæftigelse, LAB og Lov om Aktiv Socialpolitik, LAS Uddannelsesrettet støtte der dækkes efter lov om SU Personer der har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Personer med særlige sociale problemer Afdeling for Psykiatri og Handicap laver en konkret og individuel vurdering af ansøgeren og afgør om borgeren er i ovenstående målgruppe. Afdeling for Psykiatri og Handicap anvender Voksenudredningsmetoden (VUM) i sagsbehandlingen. 7. Ydelsens omfang? Den socialpædagogiske støtte planlægges ud fra borgerens øvrige aktiviteter, f.eks. beskyttet beskæftigelse, aktivitets og samværstilbud efter 103,104(Kommunale Væresteder, Klubber, Vordingborg Sociale Virksomhed m.m.). Aktiviteterne koordineres med indsatser på særligt sundheds-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet, øvrige indsatser efter Serviceloven, frivillige samt regionale tilbud. Omfanget af ydelsen fastlægges ud fra borgerens funktionsniveau Side 2/4

105 Kvalitetsstandard for vedrørende Socialpædagogisk støtte 85 i Serviceloven og vil altid være konkret og individuel afhængig af målene med støtten. 8. Er der valgmulighed med hensyn til leverandør? Nej. 9. Hvem leverer ydelsen? Vordingborg Kommune. 10. Krav til udføreren? Leverandøren skal tilrettelægge støtten således at borgeren kan opbygge og bevare en relation til de medarbejdere, der udfører indsatsen. Der skal være et kollegialt fagligt miljø med faglig udvikling, erfaringsopsamling, supervision og løbende efteruddannelse. Medarbejderne skal leve op til Vordingborg Kommunes værdigrundlag i mødet med borgeren. Leverandøren og borgeren skal orientere Afdeling for Psykiatri og Handicap ved væsentlige ændringer af borgerens behov for støtte. 11. Hvad koster ydelsen for borgeren? Ydelsen er gratis for borgeren, men der kan være brugerbetaling i forbindelse med aktiviteter eks. Kaffe, mad materialer og transport 12. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Støtten gives som udgangspunkt af medarbejdere med relevant faglig baggrund fra handicap- og psykiatriområdet samt området for socialt udsatte Ansøgninger om støtte behandles indenfor 10 hverdage Indsatsen påbegyndes senest 10 dage efter afgørelsen Akutte behov dækkes så snart, det er nødvendigt Ved aflysninger eller omlægninger af den socialpædagogiske støtte skal der tages størst muligt hensyn til borgeren og tidspunktet for udførelsen af den socialpædagogiske støtte skal aftales mellem borgeren og den eller de medarbejdere, der udfører støtten Ved udførelsen af den socialpædagogiske støtte skal det tilstræbes, at det er de samme medarbejdere, der kommer i borgerens hjem Medarbejderne skal leve op til Vordingborg Kommunes værdigrundlag i mødet med borgeren Vordingborg Kommunes Psykiatri og Handicapområde tilpasser løbende tilbud til målgruppen, der svarer til behovet for støtte Side 3/4

106 Kvalitetsstandard for vedrørende Socialpædagogisk støtte 85 i Serviceloven 13. Hvordan følges op på ydelsen? Effekten af støtten dokumenteres i den udarbejdede pædagogiske handleplan i samarbejde med borgeren. 14. Brugerundersøgelse? Planlægges i Er der særlige forhold at tage hensyn til? 16. Hvilke klagemuligheder er der? Nej. Hvis du ikke er enig i afgørelsen, har du mulighed for at klage. Din klage skal være modtaget indenfor almindelig kontortid senest 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Hvis du klager skriftligt, skal du sende din klage til Vordingborg Kommune, Afdeling for Psykiatri og Handicap, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Hvis du klager mundtligt, skal du kontakte Afdeling for Psykiatri og Handicap på tlf Du vil herefter blive kontaktet af en visitator, der vil hjælpe dig med at skrive klagen. Når din klage er modtaget, vil afgørelsen blive vurderet igen. Hvis vi giver dig helt eller delvist medhold, vil du få besked indenfor 4 uger. Hvis vi fastholder afgørelsen, vil din klage og sagens akter blive sendt Ankestyrelsen indenfor 4 uger. Side 4/4

107 Bilag: 5.2. Kvalitetsstandard for endelig.docx Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37184/15

108 Kvalitetsstandard for vedrørende Støtte og kontaktperson 99 i Serviceloven 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med ydelsen? 4. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? 5. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 6. Hvem kan modtage ydelsen? 99 i Serviceloven Kommunen stiller støtte- og kontaktpersoner til rådighed for at styrke de mest socialt udsatte borgeres mulighed for at opnå og bevare kontakt til omverdenen ud fra egne ønsker og behov. Den enkelte kan støttes i at benytte samfundets muligheder og allerede etablerede tilbud. Støtten er et supplement til de øvrige sociale tilbud som f.eks. personlig pleje efter Servicelovens 83, socialpædagogisk bistand efter Servicelovens 85, efterforsorg efter udflytning fra forsorgshjem. Den opsøgende medarbejder kan støtte borgeren i at kontakte relevante etablerede tilbud og fremme samarbejdet med de relevante behandlere. Alle borgere kan henvende sig til kommunen og gøre opmærksom på at en person har brug for hjælp Opsøgende medarbejdere udfører relationsskabende kontakt til de mest socialt udsatte og isolerede sindslidende, misbrugere og hjemløse Tilbud om kontakt til etablerede tilbud f.eks. kommunale myndigheder, væresteder, behandlingssystemet, sundhedsvæsenet etc. Introduktion til socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85 Anonymitet Øvrige indsatser efter Serviceloven. De mest isolerede og socialt udsatte personer med sindslidelser, et stof- eller alkoholmisbrug eller særlige sociale problemer, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Følgende borgere kan som udgangspunkt modtage støtten: Sindslidende (ikke afgrænset til bestemte psykiatriske diagnoser), der ikke kan gøre brug af de eksisterende tilbud og dermed udgør en gruppe der er socialt udsatte og isolerede Hjemløse, socialt udsatte og isolerede personer med et Godkendt af Sundhed og Psykiatriudvalget Side 1/3

109 Kvalitetsstandard for vedrørende Støtte og kontaktperson 99 i Serviceloven stof-/alkoholmisbrug, som har et manglende eller uafklarede behandlings-tilbud, boligproblem m.m. Målgruppen er kendetegnet ved: Ingen eller kun ringe kontakt til personlige og offentligt netværk Lever isoleret og i synlig nød, og har et behandlings- eller omsorgsbehov, som ikke kan tilgodeses hensigtsmæssigt indenfor rammerne af de eksisterende tilbud Lever udenfor det øvrige samfund og kan profitere af en støtte-/kontaktpersonsordning 7. Ydelsens omfang? Der er ikke fastsat tidsmæssige rammer for hvor lang tid det tager at etablere en kontakt og hvornår støtte- og kontaktforholdet kan afsluttes. 8. Er der valgmulighed med hensyn til leverandør? Nej. 9. Hvem leverer ydelsen? Vordingborg Kommune Socialpsykiatrien. 10. Krav til udføreren? Leverandøren skal tilrettelægge støtten således borgeren kan opbygge og bevare en relation til de medarbejdere, der udfører indsatsen. Der skal være et kollegialt fagligt miljø med faglig udvikling, erfaringsopsamling, supervision og løbende efteruddannelse. Medarbejderne skal leve op til Vordingborg Kommunes værdigrundlage i mødet med borgeren. 11. Hvad koster ydelsen for borgeren? 12. Hvad er kommunens kvalitetsmål? 13. Hvordan følges op på ydelsen? Gratis. Støtten gives som udgangspunkt af medarbejdere med relevant faglig baggrund fra handicap- og psykiatriområdet samt området for socialt udsatte. Alle henvendelser registreres uden personoplysninger. Effekten af hjælpen måles på om borgeren efterfølgende benytter samfundets muligheder og allerede etablerede tilbud. 14. Brugerundersøgelse? Ikke beskrevet pga. anonymitet. Godkendt af Sundhed og Psykiatriudvalget Side 2/3

110 Kvalitetsstandard for vedrørende Støtte og kontaktperson 99 i Serviceloven 15. Er der særlige forhold at tage hensyn til? 16. Hvilke klagemuligheder er der? Der udarbejdes ikke afgørelse til borger om støtten pga anonymitet. Du har mulighed for at klage skriftligt over støtten, og den skal du sende til Vordingborg Kommune, Afdeling for Psykiatri og Handicap, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Hvis du klager mundtligt, skal du kontakte Afdeling for Psykiatri og Handicap på tlf Du vil herefter blive kontaktet af en visitator, der vil hjælpe dig med at skrive klagen. Godkendt af Sundhed og Psykiatriudvalget Side 3/3

111 Bilag: 5.3. Kvalitetsstandard for endelig.docx Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37186/15

112 Kvalitetsstandard for vedrørende Beskyttet beskæftigelse 103 Serviceloven 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med ydelsen? 4. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? 5. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 6. Hvem kan modtage ydelsen? 103 i Serviceloven Beskæftigelse til borgere under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning At tilbyde beskæftigelse til borgere der ikke selv er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. At give borgeren mulighed for at have en beskeden indtjening udover den sociale pension. At borgere oplever en meningsfyldt hverdag og får mulighed for at opbygge og bevare arbejdsidentitet og sociale relationer i forbindelse med beskæftigelsen. Aktiviteter, der indgår i beskyttet beskæftigelse, er ifølge aftale mellem borgeren og Vordingborg Sociale Virksomhed Ikke relevant Borgere mellem 18 og 65 år, der har få ressourcer i arbejdsevnen og er førtidspensionister. 7. Ydelsens omfang? Borgeren og Vordingborg Sociale Virksomhed indgår en konkret individuel aftale om indholdet og omfang. 8. Er der valgmulighed med hensyn til leverandør? Der er ikke frit valg af leverandør af beskæftigelsestilbud. Vordingborg Sociale Virksomhed planlægger det bedst egnede tilbud med udgangspunkt i borgerens ønsker og ressourcer. 9. Hvem leverer ydelsen? Vordingborg Sociale Virksomhed 10. Krav til udføreren? Leverandøren skal tilrettelægge aktiviteten således at borgeren kan opbygge og bevare en relation til de medarbejdere, der udfører indsatsen. Der skal være et kollegialt fagligt miljø med faglig udvikling, erfaringsopsamling, supervision og løbende efteruddannelse. Fagligt relevant uddannet personale. Medarbejderne skal leve op til Vordingborg Kommunes værdigrundlag i mødet med borgeren. 11. Hvad koster ydelsen for borgeren? Der er ingen udgifter for borgeren i forbindelse med selve ydelsen, dog skal borgeren selv afholde transportudgiften til og fra virksomheden inden for en afstand af 10 km Godkendt af Sundhed og Psykiatriudvalget Side 1/2

113 Kvalitetsstandard for vedrørende Beskyttet beskæftigelse 103 Serviceloven 12. Hvad er kommunens kvalitetsmål? 13. Hvordan følges op på ydelsen? At borgere oplever en meningsfyldt hverdag og udvikler eller fastholder en arbejdsidentitet og sociale relationer Effekten af aktiviteten dokumenteres i forhold til den pædagogiske handleplan af Vordingborg Sociale Virksomhed. Borgerens befindende og udvikling beskrives, og indsatsen dokumenteres i relation til borgerens udtryk og trivsel og ud fra de pædagogiske målsætninger. 14. Brugerundersøgelse? Planlægges i Er der særlige forhold at tage hensyn til? 16. Hvilke klagemuligheder er der? Nej Hvis du ikke er enig i afgørelsen, har du mulighed for at klage. Din klage skal være modtaget indenfor almindelig kontortid senest 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Hvis du klager skriftligt, skal du sende din klage til Vordingborg Kommune, Afdeling for Psykiatri og Handicap, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Hvis du klager mundtligt, skal du kontakte Afdeling for Psykiatri og Handicap på tlf Du vil herefter blive kontaktet af en visitator, der vil hjælpe dig med at skrive klagen. Når din klage er modtaget, vil afgørelsen blive vurderet igen. Hvis vi giver dig helt eller delvist medhold, vil du få besked indenfor 4 uger. Hvis vi fastholder afgørelsen, vil din klage og sagens akter blive sendt Ankestyrelsen indenfor 4 uger. Godkendt af Sundhed og Psykiatriudvalget Side 2/2

114 Bilag: 5.4. Kvalitetsstandard for endelig.docx Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37187/15

115 Kvalitetsstandard for vedrørende Aktivitets- og samværstilbud 104 i Serviceloven 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med ydelsen? 104 i Serviceloven. Aktivitets og samværstilbud til borgere med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, eller med særlige sociale problemer, til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller livsvilkår. Aktivitets og samværstilbud medvirker til at borgeren deltager i sociale aktiviteter, hvor den enkelte styrkes i at opbygge relationer og bruge adgangen til fællesskaber og derigennem sikre størst mulig identitet og selvstændig livsførelse. For personer med betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, der ikke kan varetage egne interesser, er formålet også at indsatsen styrker borgeren i at opnå og fastholde egen identitet og opnå en mere aktiv livsudfoldelse. 4. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? 5. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 6. Hvem kan modtage ydelsen? Alle aktiviteter planlægges ud fra borgerens aktuelle behov i fællesskabet. Aktiviteter som madlavning træning i daglige funktioner, udflugter sportsaktiviteter samt aktiviteter der tilrettelægges ud fra borgerens behov. Alle aktiviteter foregår individuelt eller i grupper og tager udgangspunkt i de aktuelle behov. Lønnet arbejde. Sindslidende eller udviklingshæmmede der er i risiko for social isolation og derfor retter aktiviteterne sig efter målgruppens basale fysiske, psykiske og sociale behov. Borgere der i højere grad kan klare sig selv, men har brug for sted, hvor de kan være en del af et fællesskab og dyrke egne interesser og aktiviteter. 7. Ydelsens omfang? Fortrinsvis i dagtimer på hverdage, enkelte tilbud har weekend og aften åbent. 8. Er der valgmulighed med hensyn til leverandør? Ja, indenfor Vordingborg Kommunes tilbud. 9. Hvem leverer ydelsen? Vordingborg Kommune Afdeling for Psykiatri og Handicap. Godkendt af Sundhed og Psykiatriudvalget Side 1/2

116 Kvalitetsstandard for vedrørende Aktivitets- og samværstilbud 104 i Serviceloven 10. Krav til udføreren? Støtten gives som udgangspunkt af medarbejdere med en relevant og faglig uddannelse. Der skal være et kollegialt fagligt miljø med faglig udvikling, erfaringsopsamling, supervision og løbende efteruddannelse. Medarbejderne skal leve op til Vordingborg Kommunes værdigrundlag i mødet med borgeren. Vordingborg Kommunes Psykiatri og Handicapområde tilpasser løbende tilbuddet til målgruppen. 11. Hvad koster ydelsen for borgeren? 12. Hvad er kommunens kvalitetsmål? 13. Hvordan følges op på ydelsen? Som udgangspunkt er det gratis for borgeren, der er dog brugerbetaling ved arrangementer som fællesspisning og udflugter. At aktivitets- og samværstilbuddet giver indhold i borgerens hverdag, fastholder og udvikler sociale og andre færdigheder. At borgerne oplever at tilbuddet er tilpasset det aktuelle behov. I de visiterede tilbud dokumenteres effekten af indsatsen i forbindelse med evaluering af den pædagogiske handleplan, og visitator evaluerer i hvilket omfang indsatsmålet er nået. 14. Brugerundersøgelse? Planlægges i Er der særlige forhold at tage hensyn til? 16. Hvilke klagemuligheder er der? Lov om Social Service 104 giver mulighed for give såvel visiterede som uvisiterede tilbud. Hvis du ikke er enig i afgørelsen, har du mulighed for at klage. Din klage skal være modtaget indenfor almindelig kontortid senest 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Hvis du klager skriftligt, skal du sende din klage til Vordingborg Kommune, Afdeling for Psykiatri og Handicap, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Hvis du klager mundtligt, skal du kontakte Afdeling for Psykiatri og Handicap på tlf Du vil herefter blive kontaktet af en visitator, der vil hjælpe dig med at skrive klagen. Når din klage er modtaget, vil afgørelsen blive vurderet igen. Hvis vi giver dig helt eller delvist medhold, vil du få besked indenfor 4 uger. Hvis vi fastholder afgørelsen, vil din klage og sagens akter blive sendt Ankestyrelsen indenfor 4 uger. Godkendt af Sundhed og Psykiatriudvalget Side 2/2

117 Bilag: 5.5. Kvalitetsstandard for endelig.docx Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37188/15

118 Kvalitetsstandard for vedrørende midlertidigt botilbud 107 i Serviceloven 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med ydelsen? 4. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? 107 i Serviceloven. Midlertidigt ophold i botilbud til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale problemer. Opholdet afhjælper borgerens problemer med at modtage hjælp til optræning og udvikling. Borgeren skal have et behov for omfattende støtte i almindelige daglige funktioner eller i en periode have behov for pleje eller særlig behandlingsmæssig støtte på uforudsigelige tidspunkter. At borgeren i en afgrænset periodemodtager tilbud om midlertidigt ophold i boform at udvikle, optræne og vedligeholde færdigheder, der sikrer at borgeren vil blive i stand til at bo selvstændigt i almindelig bolig med eller uden støtte. Borger og visitator udarbejder indsatsmål ved bevillingen og der indgås aftale med botilbuddet om indsatsen. Indsatsmålet indeholder som udgangspunkt: Afklaring af det fremtidige behov for støtte og bolig Individuelle afklaringspunkter Tidsperspektiv 5. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 6. Hvem kan modtage ydelsen? Længerevarende tilbud. Borgere der midlertidigt ikke kan klare sig uden personalestøtte på uforudsigelige tidspunkter i døgnet, og hvis behovet ikke kan dækkes af andre tilbud fra Serviceloven. Det kan være f.eks. en kombineret indsats af socialpædagogisk støtte, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud, mentorordning, personlig pleje og praktisk bistand i eget hjem. 7. Ydelsens omfang? Døgndækning. 8. Er der valgmulighed med Nej. hensyn til leverandør? Hvem leverer ydelsen? Vordingborg Kommune samt Tilbudsportalens godkendte tilbud. 11. Krav til udføreren? Leverandøren skal tilrettelægge støtten således at borgeren kan opbygge og bevare en relation til de medarbejdere, der udfører indsatsen. Der skal være et kollegialt fagligt miljø med faglig udvikling, erfaringsopsamling, supervision og løbende efteruddannelse. Fagligt relevant uddannet personale. Godkendt af Sundhed og Psykiatriudvalget Side 1/2

119 Kvalitetsstandard for vedrørende midlertidigt botilbud 107 i Serviceloven Medarbejderne skal leve op til Vordingborg Kommunes værdigrundlag i mødet med borgeren. 12. Hvad koster ydelsen for borgeren? 13. Hvad er kommunens kvalitetsmål? 14. Hvordan følges op på ydelsen? Egenbetaling ud fra individuel beregning. Afklaring af borgers fremtidige behov således at borger igen får en hverdag i eget hjem. Der udarbejdes pædagogisk handleplan i samarbejde med borgeren, og visitator evaluerer i hvilket omfang indsatsmålet er nået. 15. Brugerundersøgelse? Planlægges i Er der særlige forhold at tage hensyn til? 17. Hvilke klagemuligheder er der? Ved tilbud udenfor Vordingborg Kommunen forbliver handle- og betalingsforpligtelsen i Vordingborg Kommune. Hvis du ikke er enig i afgørelsen, har du mulighed for at klage. Din klage skal være modtaget indenfor almindelig kontortid senest 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Hvis du klager skriftligt, skal du sende din klage til Vordingborg Kommune, Afdeling for Psykiatri og Handicap, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Hvis du klager mundtligt, skal du kontakte Afdeling for Psykiatri og Handicap på tlf Du vil herefter blive kontaktet af en visitator, der vil hjælpe dig med at skrive klagen. Når din klage er modtaget, vil afgørelsen blive vurderet igen. Hvis vi giver dig helt eller delvist medhold, vil du få besked indenfor 4 uger. Hvis vi fastholder afgørelsen, vil din klage og sagens akter blive sendt Ankestyrelsen indenfor 4 uger. Godkendt af Sundhed og Psykiatriudvalget Side 2/2

120 Bilag: 5.6. Kvalitetsstandard for endelig.docx Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37182/15

121 Kvalitetsstandard for vedrørende Længerevarende botilbud 108 i Serviceloven 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med ydelsen? 108 i Serviceloven. Længerevarende ophold for borgere med en betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, samt behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner, pleje omsorg og behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Formålet med indsatsen er at tilgodese de særlige behov, som ikke vil kunne dækkes af anden relevant boligform. At vedligeholde og udvikle færdigheder, individuelle kompetencer og selvhjulpenhed At forebygge sociale problemstillinger At opøve færdigheder, som kompenserer for den nedsatte funktionsevne At støttebehovet afklares, udredes og vurderes 4. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? 5. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Længerevarende boform med individuelle aktiviteter Ikke relevant 6. Hvem kan modtage ydelsen? Borgere der ikke kan klare sig uden personalestøtte i en stor del af døgnets timer, grundet deres varige funktionsnedsættelse. Borgere der skal have omfattende hjælp til at opfylde basale behov. 7. Ydelsens omfang? Døgndækning 8. Er der valgmulighed med hensyn til leverandør? Ud fra et nærhedsprincip tilbydes borgere et tilbud i Vordingborg Kommune Alle tilbud skal fremgå af Tilbudsportalen Jf. Lov om Social Service 108 stk. 2 har borger ret til at vælge et tilsvarende tilbud i en anden kommune efter gældende lovgivning. o o Tilsvarende tilbud skal opfylde krav til Vordingborg Kommunes bevilgede tilbud om hjælp, støtte og udvikling til borgeren Tilbuddet er ikke tilsvarende, hvis der er tale om en væsentlig merudgift i forhold til Vordingborg Kommunes tilbud. 9. Hvem leverer ydelsen? Vordingborg Kommune Godkendt af Sundhed og Psykiatriudvalget Side 1/2

122 Kvalitetsstandard for vedrørende Længerevarende botilbud 108 i Serviceloven 10. Krav til udføreren? Leverandøren skal tilrettelægge støtten således at borgeren kan opbygge og bevare en relation til de medarbejdere, der udfører indsatsen. Der skal være et kollegialt fagligt miljø med faglig udvikling, erfaringsopsamling, supervision og løbende efteruddannelse. Medarbejderne skal leve op til Vordingborg Kommunes værdigrundlag i mødet med borgeren. Leverandøren har pligt til at meddele visitator, hvis der sker væsentlige ændringer i borgers funktionsevne. 11. Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvad er kommunens kvalitetsmål? 14. Hvordan følges op på ydelsen? Egenbetaling ud fra individuel beregning. Borgere med ovennævnte problemstillinger tilbydes en hverdag hvor borgerens særlige behov for omfattende støtte og hjælp tilgodeses. Effekten af indsatsen vurderes af visitator, borger og botilbud efter behov med udgangspunkt i indsatsmål. 15. Brugerundersøgelse? Planlægges i Er der særlige forhold at tage hensyn til? 17. Hvilke klagemuligheder er der? Vordingborg Kommune ønsker at skabe og tilrette eksisterende botilbud, således at de er tilpasset efterspørgsel og samfundsudvikling. Hvis du ikke er enig i afgørelsen, har du mulighed for at klage. Din klage skal være modtaget indenfor almindelig kontortid senest 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Hvis du klager skriftligt, skal du sende din klage til Vordingborg Kommune, Afdeling for Psykiatri og Handicap, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Hvis du klager mundtligt, skal du kontakte Afdeling for Psykiatri og Handicap på tlf Du vil herefter blive kontaktet af en visitator, der vil hjælpe dig med at skrive klagen. Når din klage er modtaget, vil afgørelsen blive vurderet igen. Hvis vi giver dig helt eller delvist medhold, vil du få besked indenfor 4 uger. Hvis vi fastholder afgørelsen, vil din klage og sagens akter blive sendt Ankestyrelsen indenfor 4 uger. Godkendt af Sundhed og Psykiatriudvalget Side 2/2

123 Bilag: 6.1. Kvallitetsstandard doc Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39333/15

124 Kvalitetsstandard Servicelovens 86, stk. 2 (børnetræning) 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? 3. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Servicelovens 86, stk. 2. At barnet udvikler funktioner/kompetencer, så det i videst mulige omfang selv mestrer sin hverdag. At forebygge følgekomplikationer At barnet så vidt muligt opnår en aldersvarende motorisk udvikling. At barnet vedligeholder eller forbedre sine fysiske færdigheder. Vurdering med henblik på at afklare det rette tilbud Målrettet træning individuelt eller på hold Vejledning til forældre/personale/samarbejdspartere Deltagelse i tværfaglige møder Der tilbydes følgende forløb: B1: Vurdering af terapeut B2: Kortvarig vejledning B3: Længerevarende vejledning B4: Individuel træning B5: Holdtræning, lille B6: Holdtræning, stor Følgende delydelser kan indgå i forløbene: Undersøgelse og tests Opstilling af mål for indsatsen Henstilling til yderligere udredning Motorisk træning som f.eks.bevægelighed, styrke, koordination og balance Træning af ansigts- og mundfunktioner Vejledning og rådgivning Deltagelse i tværfagligt samarbejde Udarbejdelse af status på forløbet 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 5. Hvem kan modtage ydelsen? 6. Hvem kan ikke modtage ydelsen? Ydelserne kan både foregå i kommunens træningslokaler, i barnets institution eller i hjemmet. Smertebehandling eller passiv behandling, som f.eks. massage og el-terapi der ikke umiddelbart leder til aktiv træning. Ydelser efter ordningen om vederlagsfri fysioterapi Børn under 18 år, hvor Træningsenheden på et fagligt afsæt vurderer; at der er behov for en fysio- eller ergoterapeutisk indsats at der er trænings/udviklingspotentiale at indsatsen kan omsættes til en mere selvstændig hverdag at barnet (under hensyntagen til alder) er motiveret Børn der modtager eller er berettiget til et identisk tilbud i andet regi, f.eks. vederlagsfri fysioterapi eller træning på specialinstitution. 7. Ydelsens omfang? Træning og Rehabilitering tilbyder målrettede og tidsbegrænsede forløb. Se desuden beskrivelse af de enkelte forløb. Marts 2015

125 8. Er der valgmulighed med hensyn til leverandør? 9. Hvad koster ydelsen for borgeren? Nej, ydelserne leveres kun af træningsenheden i Vordingborg Kommune Ydelserne er gratis Det er ikke muligt at få befordring eller befordringsgodtgørelse. Træningsenheden udlåner ikke træningsredskaber i forbindelse med hjemmetræning/egentræning. 10. Hvilke forpligtigelser har borgeren? 11. Hvad er Kommunens kvalitetsmål? 12. Hvordan følges op på ydelsen? Det er en forudsætning at barnet (under hensyntagen til alder) vurderes at være motiveret der ud fra en fagligt terapeutisk vurdering skønnes at være et trænings/udviklingspotentiale forældrene er indstillet på et aktivt samarbejde vedrørende forløbet herunder at varetage delelementer af træningen der meldes afbud i så god tid som muligt At egen læge, sygehusene, kommunens sundhedsplejerske og sundhedsfagligt personale i PPR og forebyggelse samt Psykiatri og Handicap i samarbejde med barnets forældre kan søge om et forløb. Træningsenheden har taget kontakt til barnets familie senest 15 hverdage efter ansøgningen er modtaget. Tidsrammen for en visitation beror på en faglig vurdering Træningsenheden foretager en visitation og udarbejder på den baggrund en skriftlig afgørelse senest 14 hverdage efter visitationen. Træningsenheden udfører indledningsvis en terapeutisk undersøgelse eller relevante tests. Træningsenheden opstiller en plan for forløbet i samarbejde med barnets forældre Forløbene bliver udført af uddannede fysioterapeuter og/eller ergoterapeuter, som kender kommunens kvalitetsstandarder. I forbindelse med afslutning udarbejder Træningsenheden en status som de udleverer til barnets forældre og ansøger. I forbindelse med afslutning af et forløb udarbejder Træningsenheden en status som de udleverer til barnets forældre og ansøger eller de udarbejder et notat danner grundlag for et fornyet forløb. 13. Borgerundersøgelse? Kommunen foretager løbende tilfredshedsundersøgelser. 14. Er der klagemulighed over vurderingen af ydelsens omfang? Det er muligt at klage over afgørelsen om visitation til et forløb og over selve forløbet. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Send klagen til: Træning og Rehabilitering, Langgade Stege. Når klagen er modtaget, revurderes afgørelsen. Såfremt afgørelsen fastholdes videresendes klagen videre til Ankestyrelsen Marts 2015

126 Kvalitetsstandard B1 B1 vurdering af terapeut 15. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Servicelovens 86, stk Hvad er formålet med ydelsen? At afklare problemets omfang og art træningsbehovet træningspotentiale behov for yderligere udredning 17. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Følgende aktiviteter kan indgå i ydelsen: Udredning og vurdering af motoriske udviklingsniveau Udredning og vurdering af funktions- og aktivitetsniveau Udredning og vurdering af specifikke motoriske og kognitive funktioner: Der kan anvendes relevante tests 18. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 19. Hvem kan modtage ydelsen? 20. Ydelsens omfang? 21. Hvordan følges op på ydelsen? Træning eller vejledningsforløb. Børn under 18 år i Vordingborg Kommune. Op til 4 timer Der udarbejdes et notat der dokumenterer barnets funktions- og aktivitetsniveau og hvor anbefalinger i forhold til træningsindsats fremgår. Notatet sendes til forældre og ansøger. Marts 2015

127 Kvalitetsstandard B2 B2 kortvarig vejledning 22. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Servicelovens 86, stk Hvad er formålet med ydelsen? 24. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? At vejlede forældre og/eller daginstitution i den træning og stimulering barnet har behov for i hverdagen for at fastholde eller udvikle aktuelle funktionsniveau/udviklingsniveau. Følgende aktiviteter kan indgå i ydelsen: Undersøgelses og tests Opstilling af mål for indsatsen Vejledning og rådgivning Udarbejdelse af status på forløbet 25. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 26. Hvem kan modtage ydelsen? 27. Ydelsens omfang? 28. Hvordan følges op på ydelsen? Længerevarende træning og vejledning. Børn under 18 år i Vordingborg Kommune. 1-8 timer Der udarbejdes et notat der dokumenterer barnets funktions- og aktivitetsniveau og hvor anbefalinger i forhold til træningsindsats fremgår. Marts 2015

128 Kvalitetsstandard B3 B3 længerevarende vejledning 29. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Servicelovens 86, stk Hvad er formålet med ydelsen? 31. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? At vejlede forældre og/eller daginstitution i den træning og stimulering barnet har behov for i hverdagen for at fastholde eller udvikle aktuelle funktionsniveau/udviklingsniveau. Følgende aktiviteter kan indgå i ydelsen: Undersøgelse og tests Opstilling af mål for indsatsen Vejledning og rådgivning Udarbejdelse af status på forløbet 32. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 33. Hvem kan modtage ydelsen? 34. Ydelsens omfang? 35. Hvordan følges op på ydelsen? Individuel træning og holdtræning. Børn op til 18 år i Vordingborg Kommune timer Der udarbejdes et notat der dokumenterer barnets funktions- og aktivitetsniveau og hvor anbefalinger i forhold til træningsindsats fremgår. Marts 2015

129 Kvalitetsstandard B4 B4 individuel træning 36. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Servicelovens 86, stk Hvad er formålet med ydelsen? 38. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? At barnet gennem træning og stimulering fastholder eller forbedrer sit funktionsniveau. Følgende aktiviteter kan indgå i ydelsen: Undersøgelse og tests Opstilling af mål for indsatsen Motorisk træning Træning af ansigts- og mundfunktioner Vejledning og rådgivning Udarbejdelse af status på forløbet 39. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 40. Hvem kan modtage ydelsen? 41. Ydelsens omfang? 42. Hvordan følges op på ydelsen? Holdtræning. Børn op til 12 år i Vordingborg Kommune timer Der udarbejdes et notat der dokumenterer barnets funktions- og aktivitetsniveau og hvor anbefalinger i forhold til træningsindsats fremgår. Marts 2015

130 Kvalitetsstandard B5 B5 hold træning lille 43. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Servicelovens 86, stk Hvad er formålet med ydelsen? 45. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? At barnet gennem træning og stimulering fastholder eller forbedrer sit funktionsniveau. Tilbud til børn hvor der tages særlige hensyn til barnets behov for ro og struktur. Følgende aktiviteter kan indgå i ydelsen: Undersøgelse og tests Opstilling af mål for indsatsen Motorisk træning Vejledning og rådgivning Udarbejdelse af status på forløbet 46. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 47. Hvem kan modtage ydelsen? 48. Ydelsens omfang? 49. Hvordan følges op på ydelsen? Individuel træning. Børn op til 12 år i Vordingborg Kommune. 12 timer Der udarbejdes et notat der dokumenterer barnets funktions- og aktivitetsniveau og hvor anbefalinger i forhold til træningsindsats fremgår. Marts 2015

131 Kvalitetsstandard B6 B6 hold træning stor 50. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Servicelovens 86, stk Hvad er formålet med ydelsen? 52. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? At barnet gennem træning og stimulering fastholder eller forbedrer sit funktionsniveau. Følgende aktiviteter kan indgå i ydelsen: Undersøgelse og tests Opstilling af mål for indsatsen Motorisk træning Vejledning og rådgivning Udarbejdelse af status på forløbet 53. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 54. Hvem kan modtage ydelsen? 55. Ydelsens omfang? 56. Hvordan følges op på ydelsen? Individuel træning. Børn op til 12 år i Vordingborg Kommune. 12 timer Der udarbejdes et notat der dokumenterer barnets funktions- og aktivitetsniveau og hvor anbefalinger i forhold til træningsindsats fremgår. Marts 2015

132 Bilag: 6.2. Kvalitetsstandard doc Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39332/15

133 Kvalitetsstandard 86 Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens Hvad er ydelsens lovgrundlag? Servicelovens 86, stk. 1 og stk. 2 Borgeren udfylder og underskriver et ansøgningsskema. 2. Hvad er formålet med ydelsen? At borgere med sygdomsforløb uden hospitalskontakt indenfor en målrettet og tidsbegrænset periode så vidt muligt opnår samme grad af funktionsevne som før sygdoms/svækkelsesforløbet. At borgere med væsentlige funktionsnedsættelser indenfor en målrettet og tidsbegrænset periode vedligeholder aktuelle funktionsniveau. 3. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Vurdering med henblik på at afklare det rette tilbud Genoptræning, hvor borgeren genoptrænes i at genvinde evnen til at klare sig mest muligt. Vedligeholdelsestræning, hvor borgeren trænes til at vedligeholde evnen til at klare sig selv mest muligt. Der tilbydes følgende forløb: T0: Vurdering af træningsterapeut T1: Kortvarig genoptræning T2: Genoptræning T3: Vedligeholdelsestræning intensiv T4: Vedligeholdelsestræning selvhjulpne T5. Vedligeholdelsestræning mindre selvhjulpne Følgende delydelser kan indgå i forløbene: Undersøgelse og tests. Opstilling af mål for træningen. Fysisk træning, som f.eks. konditions-, styrke-, koordinations- og balancetræning. Funktionstræning, som f.eks. forflytninger, gangtræning, trappetræning Træning af hverdagsaktiviteter, som f.eks. personlig hygiejne, måltider og husholdning. Kognitiv træning af f.eks. hukommelse samt orienterings- og koncentrationsevne og sociale relationer. Træning af tale, ansigts- og mundfunktioner Støtte, rådgivning og vejledning med henblik på selvstændig træning. Rådgivning og vejledning med henblik på aktiviteter der kan fastholde det opnåede Udarbejdelse af status på træningsforløbet Træningen kan både foregå individuelt, på hold eller i hjemmet. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 5. Hvem kan modtage ydelsen? Smertebehandling og passiv behandling, som f.eks. massage og el-terapi Primært pensionister borgere i Vordingborg Kommune som har midlertidig eller varig nedsat fysisk funktionsevne eller i risiko derfor ikke selvstændigt er i stand til at forbedre eller vedligeholde sit Marts 2015

134 funktionsniveau. er motiveret for træning skønnes at have potentiale for at kunne forbedre eller bevare funktionsevnen skønnes at kunne integrere det opnåede i hverdagen Se også beskrivelsen af de enkelte forløbstyper. 6. Ydelsens omfang? Der tilbydes målrettede og tidsbegrænsede forløb. Se også beskrivelsen af de enkelte delydelser 7. Er der valgmulighed med hensyn til leverandør? 8. Hvad koster ydelsen for borgeren? Nej, ydelserne leveres af Træning og Rehabilitering, Vordingborg Kommune Ydelsen er gratis. Borgeren skal selv sørge for kørsel. 9. Hvilke forpligtigelser har borgeren? Det forventes at borgeren er motiveret for træning møder til de aftalte træningsgange melder afbud i god tid er indstillet på selv at fastholde det opnåede 10. Hvad er Kommunens kvalitetsmål? Der indkaldes til en visitation senest 14 hverdage efter ansøgningen er modtaget. Der forelægger en afgørelse senest 14 hverdage efter en visitation. Der udføres indledningsvis en terapeutisk undersøgelse med relevante tests. Der opstilles en plan for træningsforløbet i samarbejde med borgere Træningen udføres af fysioterapeuter, ergoterapeuter eller af træningsassistenter under supervision af terapeuter. I forbindelse med afslutning udarbejdes en status som udleveres til borgerne og sendes til egen læge. 11. Hvordan følges op på ydelsen? I forbindelse med afslutning at et forløb udarbejdes en status som udleveres til borgeren og egen læge eller der udarbejdes et notat der danner grundlag for et fornyet forløb. 12. Borgerundersøgelse? Der foretages løbende tilfredshedsundersøgelser. 13. Er der klagemulighed over vurderingen af ydelsens omfang? Der er muligt at klage over afgørelsen om visitation til træning og over træningsforløbet. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen sendes til: Træning og Rehabilitering Langgade 57, 4780 Stege. Når klagen er modtaget, revurderes afgørelsen. Såfremt afgørelsen fastholdes videresendes klagen videre til Ankestyrelsen. Marts 2015

135 Kvalitetsstandard T0 T0 - Vurdering ved træningsterapeut 14. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Servicelovens Hvad er formålet med ydelsen? At afklare om borgeren kan have gavn af et tilbud om træning. om træningen kan integreres i borgerens hverdag om borgeren har ressourcer til at gennemføre et træningsforløb hvilket træningsforløb der evt. vil være egnet 16. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Følgende aktiviteter kan indgå i ydelsen: Udredning og vurdering af funktions- og aktivitetsniveau: Udredning og vurdering af hverdagsaktiviteter som f.eks. gang, forflytninger, struktur i hverdagen. Udredning af motivation og mulighed for integration i hverdagen Udredning og vurdering af specifikke fysiske og kognitive funktioner: Muskelstyrke, kondition, 10 meters gangtest, TUG, COMP, AMPS osv. 17. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Længerevarende træning. 18. Hvem kan modtage ydelsen? Borgere der har behov for en nærmere faglig uddybning for at afklare formålet og træningspotentiale. 19. Ydelsens omfang? Op til 4 timer fordelt på et aftalt antal gange 20. Hvordan følges op på ydelsen? Der udarbejdes et notat der dokumenterer borgerens funktionsniveau og hvor anbefalinger i forhold til træningsforløb fremgår. Marts 2015

136 Kvalitetsstandard T1 T1 Kortvarig genoptræning 3-6 uger 21. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Servicelovens 86, stk Hvad er formålet med ydelsen? At tilbyde genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom eller almen svækkelse, der ikke behandles i tilknytning til hospitalsindlæggelse. At borgeren indenfor en målrettet og tidsbegrænset periode så vidt muligt bringes op på samme funktionsniveau som før sygdomsforløbet. 23. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Afhængig af en terapeutisk vurdering kan ydelsen gives som individuel træning, som holdtræning eller i hjemmet. Følgende delydelser kan indgå i forløbet: Undersøgelse og tests. Opstilling af mål for træningen. Fysisk træning, som f.eks. konditions-, styrke-, koordinations-, balance-, sensorisk- og motorisk træning. Funktionstræning, som f.eks. forflytninger, gangtræning, trappetræning Træning af hverdagsaktiviteter, som f.eks. personlig hygiejne, måltider og husholdning. Kognitiv træning af f.eks. hukommelse samt orienterings- og koncentrationsevne og sociale relationer. Træning af tale, ansigts- og mundfunktioner Støtte, rådgivning og vejledning med henblik på selvstændig træning. Udarbejdelse af status på træningsforløbet 24. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Længerevarende træning og smertebehandling og passiv behandling 25. Hvem kan modtage ydelsen? Primært pensionister der i forbindelse med sygdom eller svækkelse har lidt et funktionstab har behov for kortvarig genoptræning ikke selv er i stand til at varetage genoptræning 26. Ydelsens omfang? Træning 2 gange om uge i op til 3-6 uger. 27. Hvordan følges op på ydelsen? I forbindelse med afslutning af et forløb udarbejdes en status som udleveres til borgeren og sendes til egen læge eller der udarbejdes et notat, der danner grundlag for et fornyet forløb. Marts 2015

137 Kvalitetsstandard T2 T2 Genoptræning 8-12 uger 28. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 29. Hvad er formålet med ydelsen? Servicelovens 86, stk 1.. At tilbyde genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom eller almen svækkelse, der ikke behandles i tilknytning til hospitalsindlæggelse. At borgeren indenfor en målrettet og tidsbegrænset periode så vidt muligt bringes op på samme funktionsniveau som før sygdomsforløbet. 30. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Afhængig af en terapeutisk vurdering kan ydelsen gives som individuel træning eller som holdtræning. Følgende delydelser kan indgå i forløbene: Undersøgelse og tests. Opstilling af mål for træningen. Fysisk træning, som f.eks. konditions-, styrke-, koordinations-, balance-, sensorisk- og motorisk træning. Funktionstræning, som f.eks. forflytninger, gangtræning, trappetræning Træning af hverdagsaktiviteter, som f.eks. personlig hygiejne, måltider og husholdning. Kognitiv træning af f.eks. hukommelse samt orienterings- og koncentrationsevne og sociale relationer. Træning af tale, ansigts- og mundfunktioner Støtte, rådgivning og vejledning med henblik på selvstændig træning. Udarbejdelse af status på træningsforløbet 31. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Smertebehandling og passiv behandling 32. Hvem kan modtage ydelsen? Primært pensionister der i forbindelse med sygdom eller svækkelse har lidt et funktionstab har behov for genoptræning ikke selv er i stand til at varetage genoptræning 33. Ydelsens omfang? Træning 2 gange om ugen i op til 8-12 uger. 34. Hvordan følges op på ydelsen? I forbindelse med afslutning af et forløb udarbejdes en status som udleveres til borgeren og sendes til egen læge eller der udarbejdes et notat der kan danne grundlag for et fornyet forløb. Marts 2015

138 Kvalitetsstandard T3 T3 Vedligeholdelsestræning intensiv 35. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Servicelovens 86, stk Hvad er formålet med ydelsen? At afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller at bidrage til at borgeren kan vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. 37. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Forløbet gives oftest som holdtræning individuel træning eller hjemmetræning kan forekomme på baggrund af en faglig vurdering. Følgende delydelser kan indgå i forløbene: Undersøgelse og tests. Opstilling af mål for træningen. Fysisk træning, som f.eks. konditions-, styrke-, koordinations-, balance-, sensorisk- og motorisk træning. Funktionstræning, som f.eks. forflytninger, gangtræning, trappetræning Træning af hverdagsaktiviteter, som f.eks. personlig hygiejne, måltider og husholdning. Kognitiv træning af f.eks. hukommelse samt orienterings- og koncentrationsevne og sociale relationer. Træning af tale, ansigts- og mundfunktioner Støtte, rådgivning og vejledning med henblik på selvstændig træning. Udarbejdelse af status på træningsforløbet 38. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Længerevarende træning og smertebehandling og passiv behandling 39. Hvem kan modtage ydelsen? Primært pensionister borgere der; har en væsentlig funktionsnedsættelse der ikke selv er i stand til at vedligeholde sit funktionsniveau der ikke kan vedligeholde sit funktionsniveau ved tilbud i andet regi 40. Ydelsens omfang? Træning op til 2 gange om ugen i op til 12 uger. 41. Hvordan følges op på ydelsen? I forbindelse med afslutning af et forløb udarbejdes en status som udleveres til borgeren og sendes til egen læge eller der udarbejdes et notat der kan danne grundlag for et fornyet forløb. Marts 2015

139 Kvalitetsstandard T4 T4 Vedligeholdelsestræning på hold for selvhjulpne 42. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Servicelovens 86, stk Hvad er formålet med ydelsen? 44. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? At afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller at bidrage til at borgeren kan vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Forløbet gives udelukkende som holdtræning. Følgende delydelser kan indgå i forløbene: Undersøgelse og tests. Opstilling af mål for træningen. Fysisk træning, som f.eks. konditions-, styrke-, koordinations-, balance-, sensorisk- og motorisk træning. Funktionstræning, som f.eks. forflytninger, gangtræning, trappetræning Kognitiv træning af f.eks. hukommelse samt orienterings- og koncentrationsevne og sociale relationer. Støtte, rådgivning og vejledning med henblik på selvstændig træning. Udarbejdelse af status på træningsforløbet 45. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Individuel træning, hjemmetræning, smertebehandling og passiv behandling 46. Hvem kan modtage ydelsen? Primært pensionister borgere der; har en væsentlig funktionsnedsættelse der er i stand til at indgå på større hold der ikke har behov for meget hjælp til udførelse af træningen der ikke selv er i stand til at vedligeholde sit funktionsniveau der ikke har behov for individuel træning der ikke kan vedligeholde sit funktionsniveau ved tilbud i andet regi 47. Ydelsens omfang? Træning 1 gang om ugen i op til 24 uger. 48. Hvordan følges op på ydelsen? I forbindelse med afslutning af et forløb udarbejdes en status som udleveres til borgeren og sendes til egen læge eller der udarbejdes et notat der kan danne grundlag for et fornyet forløb. Marts 2015

140 Kvalitetsstandard T5 T5 Vedligeholdelsestræning på hold for mindre selvhjulpne 49. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Servicelovens 86, stk Hvad er formålet med ydelsen? At afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller at bidrage til at borgeren kan vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. 51. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Forløbet gives udelukkende som holdtræning. Følgende delydelser kan indgå i forløbene: Undersøgelse og tests. Opstilling af mål for træningen. Fysisk træning, som f.eks. konditions-, styrke-, koordinations-, balance-, sensorisk- og motorisk træning. Funktionstræning, som f.eks. forflytninger, gangtræning, trappetræning Kognitiv træning af f.eks. hukommelse samt orienterings- og koncentrationsevne og sociale relationer. Støtte, rådgivning og vejledning med henblik på selvstændig træning. Udarbejdelse af status på træningsforløbet 52. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Individuel træning, hjemmetræning, smertebehandling og passiv behandling 53. Hvem kan modtage ydelsen? Primært pensionister borgere der; har en væsentlig funktionsnedsættelse der ikke selv er i stand til at vedligeholde sit funktionsniveau der har behov for en del støtte og hjælp i forbindelse med træningen der ikke har behov for individuel træning der ikke kan vedligeholde sit funktionsniveau ved tilbud i andet regi 54. Ydelsens omfang? Træning 1 gang om ugen i op til 24 uger. 55. Hvordan følges op på ydelsen? I forbindelse med afslutning af et forløb udarbejdes en status som udleveres til borgeren og sendes til egen læge eller der udarbejdes et notat der kan danne grundlag for et fornyet forløb. Marts 2015

141 Bilag: 7.1. Kvalitetsstandard for stofbehandling, marts 2015.docx Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42425/15

142 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 20. marts Indsatsens lovgrundlag Den sociale behandling af stofmisbrug sker i henhold til Servicelovens (SSL) 101. Den lægelige behandling af stofmisbrug sker i henhold til Sundhedsloven 142. Opgaver, der udføres på stofmisbrugsområdet Social behandling, rådgivning og vejledning af personer med stofproblemer Lægelig behandling (substitutionsmedicin, forebyggende hepatitisbehandling, vejledning om prævention samt evt. henvisning til andet lægeligt tilbud, mv.) Rådgivning og behandling til familie og pårørende Tværsektorielt samarbejde i enkeltsager Rådgivning/vejledning/undervisning til eksterne samarbejdspartnere i offentligt og privat regi Målgruppen Primær målgruppe Borgere bosiddende i Vordingborg kommune, der er i risiko for at udvikle eller har udviklet en afhængighed af stoffer Sekundær målgruppe Familie og pårørende Borgere fra andre kommuner med betalingstilsagn, herunder borgere under fritvalgsordning Samarbejdspartnere Mål for indsatsen Overordnet mål: Ophør, reduktion eller stabilisering af stofmisbrug Delmål: Skabe motivation for forandring Skadesreduktion Øget livskvalitet fysisk, psykisk og socialt 1

143 Organisatorisk struktur Center for Rusmidler (CfR) varetager Vordingborg Kommunes misbrugsbehandling. CfR er både myndighed og udfører, hvilket medfører kompetence til både at bevillige samt udføre behandling. CfR er organisatorisk placeret under Afdelingen for Sundhed og refererer til Sundheds- og Psykiatriudvalget. Center for Rusmidler er opdelt i fire afdelinger: Alkoholafdelingen Vordingborg og Stege Stofafdelingen Vordingborg Ungeafdelingen Vordingborg Huset Ørslev Ørslev Behandlingstilbud Se Center for Rusmidlers ambulante behandlingstilbud (bilag 1) Dag- og døgnbehandling, herunder dagbehandling i Huset Ørslev sker efter visitation Behandlingsintensitet Ambulant behandlingsintensitet - intensitet, hvor der leveres en ydelse 2 til 8 gange om måneden. Der skal minimum være tale om en ydelse hver 14. dag før at der er tale om ambulant behandling Dagbehandlingsintensitet - intensitet, hvor der leveres en ydelse 3 til 5 gange om ugen Døgnbehandlingsintensitet - intensitet, hvor der leveres en ydelse hver dag, og hvor ydelsen inkluderer overnatning Visitationsprocedure Ved henvendelse foretages inden for 14 dage en udredning (social, fysisk, psykisk, misbrug m.m.) og en lægelig vurdering. Disse danner sammen med borgerens mål grundlag for en behandlingsplan og et behandlingstilbud i ambulant regi. Hvis det ambulante tilbud vurderes ikke at være tilstrækkeligt i henhold til borgerens mål, kan dageller døgntilbud søges via CfR s visitationsmyndighed. Ansøgning udarbejdes i et samarbejde mellem borger og stofbehandler. CfR er myndighed på misbrugsområdet, hvorfor der ikke kræves forudgående visitation eller henvisning til CfR. Der arbejdes altid ud fra mindsteindgrebs-princippet, hvilket betyder, at de mindst indgribende foranstaltninger, der vurderes at være tilstrækkelige, skal anvendes. 2

144 Behandlingsgaranti Der er i såvel Servicelovens 101 stk. 2 som i Sundhedslovens 142 en behandlingsgaranti på 14 dage. Der tilbydes en lægesamtale og udarbejdedes en behandlingsplan inden for behandlingsgarantien. Vederlagsfrihed og muligheden for frit valg Misbrugsbehandling til borgere i Vordingborg Kommune er vederlagsfrit. Der er egenbetaling på visse sideydelser, se afsnittet Betaling. I henhold til Servicelovens 101 stk. 4 kan en person, der er visiteret til behandling, vælge at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til. Fra 1. januar 2015 gives i henhold til Sundhedslovens 142 stk. 7 en tilsvarende mulighed for borgere, der er visiteret til medicinsk behandling. Misbrugeres hjemmeboende børn under 18 år Der samarbejdets løbende med Afdelingen for Børn og Familie i sager hvor misbrugere har hjemmeboende børn under 18 år. Samarbejdet sker i henhold til samtykkeerklæring. Opstår der tvivl om et barns trivsel fremsendes bekymringsbrev i henhold til Servicelovens kapitel 27. Mål og behandlingsplaner Ved indskrivning i CfR udarbejdes mål for behandling, som danner grundlag for en behandlingsplan. Dette sker i samarbejde med borgeren. Det tilstræbes at behandlingsplanen koordineres med øvrige aktører. Opfølgning og justering af behandlingsplan sker løbende sammen med borger og minimum hver 6. måned. Handleplaner I det omfang en indskreven borgers interesser varetages af flere forvaltninger kan udarbejdes en fælles handleplan. Ansvaret for udarbejdelse og opfølgning af handleplanen ligger hos den forvaltning, der er hovedaktør i borgerens sag. Opfølgning efter afslutning af behandling Ved udskrivning af borgere der afslutter deres behandling med status færdigbehandlet, udskrevet til andet tilbud, udskrevet til hospital eller med anden årsag som årsag til afslutning af behandling sker en opfølgning af behandlingsplanen senest en måned fra udskrivningsdato og igen efter 6 måneder. Måltal for indsatsen 50 procent af de borgere, der har ophør som mål ved afslutning af behandlingen, er fortsat stoffri efter 1 og 6 måneder. 50 procent af de borgere, der har reduktion som mål ved afslutning af behandlingen, er fortsat reducerede efter 1 og 6 måneder. Maksimalt 30 procent af de borgere, der har afsluttet deres misbrugsbehandling som stoffrie eller reducerede, vender tilbage til stofmisbrugsbehandling inden for 12 måneder. Brugerinddragelse Brugerinddragelse sikres overordnet gennem det etablerede Brugerråd og månedlige Brugermøder. 3

145 Borgerne inddrages i tilrettelæggelsen af egen stofbehandling bl.a. gennem udarbejdelse af behandlingsplan. Stofbehandlingen sker altid i et tæt samarbejde med borgeren. Betaling for behandling, medicin, kost, logi m.v. Behandling og substitutionsmedicin er vederlagsfri. Eventuelle udgifter til støttemedicin og transport dækkes af borgeren. Ved evt. visitation til dag- og døgnophold beregnes en egenbetaling for kost og logi. Sagsbehandling Center for Rusmidler har notatpligt jævnfør de forvaltningsretslige regler. En borger har ret til aktindsigt i egen sag. Der forsøges altid indhentet samtykke til evt. samarbejde med andre aktører. Klageadgang I de tilfælde, hvor CfR afslår et ansøgt tilbud, meddeles afgørelsen skriftligt vedlagt klagevejledning. Vedr. social behandling: Klager over afgørelser truffet af CfR skal indgives til CfR inden for 4 uger efter modtagelse af afgørelsen. CfR revurderer sagen. Fastholdes afgørelsen helt eller delvist, vil klagen blive videresendt til den Sociale Ankestyrelse. Center for Rusmidler Rådhustorvet 17, 1. sal 4760 Vordingborg Vedr. sundhedsfaglig behandling: Der kan klages over det arbejde, som personer indenfor sundhedsvæsenet udfører. Klagen skal sendes direkte til: Patientombuddet Frederiksborggade 15, 2. sal 1360 København K Faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling Stofmisbrugsbehandlingen udføres og varetages af fagligt kvalificeret personale. Personalet er uddannet indenfor det sociale- og sundhedsfaglige område og har specialviden indenfor stofmisbrugsområdet. Den lægefaglige behandling varetages af CfR s lægekonsulent. Der foregår løbende videreuddannelse af personale. Monitorering af indsatsen Ved alle indskrivninger af borgere i stofbehandling kortlægges sociale, psykiske og fysiske forhold i form af ASI (Addiction Severity Inde) til DanRIS. Alle indskrevne borgere i stofbehandling indberettes og registreres til den nationale stofmisbrugsdatabase SMDB Borgere i stofbehandling screenes ad hoc for psykisk sygdom 4

146 Den fremtidige indsats Behandlingsarbejdet følges og udvikles løbende for at implementere ny viden, centrale anbefalinger og ny lovgivning. Kvalitetskrav til døgnbehandling Der anvendes udelukkende tilbud, der i henhold til Tilbudsportalen er godkendt af Socialtilsynet som døgnbehandlingstilbud i henhold til servicelovens 101. Det forlanges, at behandling af stofmisbrug er behandlingsstedets kerneydelse, og at tilbuddet arbejder ud fra en anerkendt social metode. Tilbuddet skal matche behandlingsbehovet hvad angår målgruppe, personaleforhold, fysiske forhold, pris mv. Revision af kvalitetsstandarden Denne kvalitetsstandard revideres hvert andet år. Der forventes en lovændring om anonym stofmisbrugsbehandling, som vil kræve en revision af kvalitetsstandarten i efteråret Ved fremtidige 2 årlige revisioner inddrages repræsentanter for stofmisbrugerne samt eventuelle pårørende. 5

147 Bilag: 7.2. Behandlingstilbud CFR 2015.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42424/15

148 Center for Rusmidlers ambulante behandlingstilbud Målgruppe Alle Åben anonym rådgivning Orienterende samtaler Alkohol/stof 1 samtale Unge Op til 3 samtaler Indskrivning Indskrivning efter afdelingens procedure. 2 timer evt 1+1 Evt. lægesamtale inden 14 dage frahenvendelse og derefter hver 6. md. Ud fra den sociale og lægefaglige behandlingsplan visiteres til videre forløb. Behandlingsplanen udarbejdes sammen med borgeren inden for behandlingsgarantien (14 dage). Forløb 1 3 mdr. Forløb 2 3 mdr. Forløb 3 6 mdr. Efterforløb Ophør og reduktion Motivations- og orienteringsforløb. Gruppeforløb 1½ time pr. uge 3 individuelle samtaler. Forandring. Gruppeforløb 2 x 1½ pr. uge. <8 individuelle samtaler. Ikke afhængige Fastholdelse Gruppeforløb 1½ timer hver 14. dag. Individuelle samtaler 1 gange pr. mdr. Selvhjælpsgruppe i CRF. Møde hver anden uge. Personale deltager en gang pr måned. Maks. 5 samtaler. Forløb 4 6 mdr. Stabilisering Vedligeholdelse/fleksforløb Gruppeaktiviteter 2-4 gange pr måned. Individuel samtale 1 gang pr. mdr.

149 Bilag: 8.1. Kvalitetsstandard for alkoholbehandling, marts 2015.docx Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42489/15

150 Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for alkoholmisbrug er udarbejdet i henhold til Lov om Social Service, jævnfør 139 i lov nr. 573 af den 24. juni Indsatsens Lovgrundlag Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere iht. Sundhedslovens 141. Behandlingen og rådgivningen til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det iht. 141 stk. 5. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor alkoholmisbrugeren bor iht. 141 stk. 6. Opgaver der udføres på alkoholområdet Social behandling, rådgivning og vejledning af personer med alkoholproblemer Lægelig behandling (afrusning, abstinensbehandling og evt. henvisning til anden lægelig behandling mv.) Rådgivning og behandling til familie og pårørende Rådgivning/vejledning/undervisning til eksterne samarbejdspartnere i offentligt og privat regi Tværsektorielt samarbejde i enkeltsager Målgruppen Primær målgruppe: Borgere, der er i risiko for at udvikle eller har udviklet en afhængighed af alkohol og som er motiverede for at skabe en forandring Sekundær målgruppe: Borgere fra andre kommuner med og uden betalingstilsagn (anonym alkoholbehandling) Familie og pårørende Samarbejdspartnere Mål for indsatsen Overordnet mål: Ophør, reduktion eller stabilisering af alkoholmisbrug Delmål: Skabe motivation for forandring Skadesreduktion Øget livskvalitet fysisk, psykisk og socialt 1

151 Organisatorisk struktur Center for Rusmidler (CfR) varetager Vordingborg Kommunes misbrugsbehandling. CfR er både myndighed og udfører, hvilket medfører kompetence til både at bevillige samt udføre behandling. CfR er organisatorisk placeret under Afdeling for Sundhed og refererer til Sundheds- og Psykiatriudvalget. Center for Rusmidler er opdelt i fire afdelinger: Alkoholafdelingen Vordingborg og Stege Stofafdelingen Vordingborg Ungeafdelingen Vordingborg Huset Ørslev Ørslev Behandlingstilbud Se Center for Rusmidlers ambulante behandlingstilbud (Bilag 1) Dag- og døgnbehandling, herunder dagbehandling i Huset Ørslev sker efter visitation. Behandlingsintensitet Ambulant behandlingsintensitet - intensitet, hvor der leveres en ydelse 2 til 8 gange om måneden. Der skal minimum være tale om en ydelse hver 14. dag før at der er tale om ambulant behandling Dagbehandlingsintensitet - intensitet, hvor der leveres en ydelse 3 til 5 gange om ugen Døgnbehandlingsintensitet - intensitet, hvor der leveres en ydelse hver dag, og hvor ydelsen inkluderer overnatning. Visitationsprocedure Ved henvendelse foretages inden for 14 dage efter henvendelsen en udredning (social, fysisk, psykisk, misbrug m.m.) og en lægelig vurdering. Disse danner sammen med borgerens mål grundlag for en behandlingsplan og et behandlingstilbud i ambulant regi. Hvis det ambulante tilbud vurderes ikke at være tilstrækkeligt i henhold til borgerens mål, kan dageller døgntilbud søges via CfR s visitationsmyndighed. Ansøgningen udarbejdes i et samarbejde mellem borger og alkoholbehandler. CfR er myndighed på alkoholbehandlingsområdet, hvorfor der ikke kræves forudgående visitation eller henvisning til CfR. Der arbejdes altid ud fra mindsteindgrebs-princippet, hvilket betyder, at de mindst indgribende foranstaltninger, der vurderes at være tilstrækkelige, skal anvendes. Behandlingsgaranti Jf. Sundhedslovens 141 stk. 2 skal alkoholbehandling tilbydes senest 14 dage efter borger har henvendt sig med ønske om behandling. Der tilbydes en lægesamtale og udarbejdes en behandlingsplan inden for behandlingsgarantien. 2

152 Vederlagsfrihed og muligheden for frit valg Jf. Sundhedsloven 141 stk. 6 kan borgere søge vederlagsfri ambulant behandling, hvor de ønsker det. Mål og behandlingsplaner Ved indskrivning i CfR udarbejdes mål for behandling, som danner grundlag for en behandlingsplan. Dette sker i samarbejde med borgeren. Det tilstræbes at behandlingsplanen koordineres med øvrige aktører. Opfølgning og justering af behandlingsplan sker løbende sammen med borger og minimum hver 6. måned. Handleplaner I det omfang, en indskreven borgers interesser varetages af flere forvaltninger, kan udarbejdes en fælles handleplan. Ansvaret for udarbejdelse og opfølgning af handleplanen ligger hos den forvaltning, der er hovedaktør i borgerens sag. Opfølgning efter afslutning af behandling. Ved udskrivning af borgere der afslutter deres behandling med status færdigbehandlet, udskrevet til andet tilbud, udskrevet til hospital eller med anden årsag som årsag til afslutning af behandling sker en opfølgning af behandlingsplanen senest efter en måned fra udskrivningsdato og igen efter 6 måneder. Misbrugeres hjemmeboende børn under 18 år. Der samarbejdes løbende med Afdelingen for Børn og Familie i sager, hvor borgere, indskrevet i alkoholbehandling, har hjemmeboende børn under 18 år. Samarbejdet sker i henhold til samtykkeerklæring. Opstår der tvivl om et barns trivsel afsendes bekymringsbrev i henhold til Servicelovens kapitel 27 Brugerinddragelse Borgerne inddrages i tilrettelæggelsen af egen alkoholbehandling bl.a. gennem udarbejdelse af behandlingsplan. Alkoholbehandlingen sker altid i et tæt samarbejde med borgeren. Betaling for behandling, medicin, kost, logi m.v. Behandling er vederlagsfri. Støttemedicin og udgifter til transport dækkes af borgeren selv. Ved evt. visitation til dag- og døgnbehandling beregnes en egenbetaling for kost og logi. Sagsbehandling Center for Rusmidler har notatpligt jævnfør de forvaltningsretslige regler. En borger har ret til aktindsigt i egen sag. Der forsøges altid indhentet samtykke til evt. samarbejde med andre aktører. Klageadgang I de tilfælde, hvor CfR afslår et ansøgt tilbud, meddeles afgørelsen skriftligt vedlagt klagevejledning. Klager over afgørelser truffet af CfR skal indgives til CfR inden for 4 uger efter modtagelse af afgørelsen. CfR revurderer sagen. Jf. Sundhedsloven 141 b. stk. 5 kan kommunens afgørelse vedrørende alkoholbehandlingstilbud ikke indbringes for anden klagemyndighed. Center for Rusmidler Rådhustorvet 17, 1. sal 4760 Vordingborg 3

153 Klager vedr. sundhedsfaglig behandling Der kan klages over det arbejde, som personer indenfor sundhedsvæsenet udfører. Klagen skal sendes direkte til: Patientombuddet Frederiksborggade 15, 2. sal 1360 København K Faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling Alkoholbehandlingen udføres og varetages af fagligt kvalificeret personale. Personalet er uddannet indenfor det sociale- og sundhedsfaglige område, suppleret med specialviden indenfor alkoholbehandlingsområdet samt evt. terapeutisk efteruddannelse. Der foregår løbende videreuddannelse af personale. Monitorering af indsatsen Alle indskrevne borgere i alkoholbehandling indberettes og registreres til Sundhedsstyrelsens Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) Borgere i alkoholbehandling screenes ad hoc for psykisk sygdom Den fremtidige indsats Behandlingsarbejdet følges og udvikles løbende for at implementere ny viden, centrale anbefalinger og ny lovgivning. Kvalitetskrav til døgnbehandling Der anvendes udelukkende tilbud, der i henhold til Tilbudsportalen er godkendt af Socialtilsynet som døgnbehandlingstilbud i henhold til Sundhedslovens 141. Det forlanges, at behandling af alkoholmisbrug er behandlingsstedets kerneydelse, og at tilbuddet arbejder ud fra en anerkendt social metode. Tilbuddet skal matche behandlingsbehovet hvad angår målgruppe, personaleforhold, fysiske forhold, pris mv. Revision af kvalitetsstandarden Denne kvalitetsstandard revideres hvert andet år. Ved fremtidige 2 årlige revisioner inddrages repræsentanter for CfR s borgere indskrevet i alkoholbehandling samt eventuelle pårørende. 4

154 Bilag: 9.1. Indsatsskema, udeblivelser i Tandplejen, 20 maj.docx Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62800/14

155 NYE INDSATSER FOR NEDBRINGELSE AF UDEBLIVELSER TANDPLEJEN, MAJ 2014

156 INDSATSER HVAD HVORDAN HVORNÅR ANNONCERING PÅ KOMMUNALE SIDER I SYDSJÆLLANDS TIDENDE PRESSEMEDDELELSE UDSENDELSE AF SMS PLAKATER SKOLEINTRA Der sættes annoncer i Sydsjællands Tidende med indsatsens hovedbudskaber. Der udsendes caseorienteret pressemeddelelse til de lokale medier. Medierne inviteres også til at kigge forbi Tandplejen. Tandplejens IT-system udsender allerede i dag en SMS-reminder til forældrene 24 timer før deres barns tandplejetid, men ikke med 100% pålidelighed. Systemet og systematikken i systemet sikres, og det forsøges i en periode at udsende SMS til begge forældre og / eller den unge. Ligeledes bedes forældre samt børn/unge systematisk at bekræfte deres mobilnr. i forbindelse med besøg hos Tandplejen, for på den måde at sikre, at forældrene og de unge modtager en SMS i forbindelse med deres tid hos Tandplejen. Det vurderes, at SMS er er et af de stærkeste værktøjer til at imødekomme udeblivelser med. Der opsættes plakater på skolerne, der dels indeholder positive budskaber omkring vigtigheden af tandsundhed, og dels at det koster kommunen/os alle sammen penge, når man ikke husker sin tid hos Tandplejen. Tandplejen har netop fået direkte adgang til at kommunikere via skolernes primære kommunikationskanal, Skoleintra. Tandplejen bliver dermed fra maj/juni måned synlige i forældrenes daglige univers. I den sammenhæng laves der opslag på Forældre- og elevintra vedr. udeblivelsesbudskaberne. August 2014 Oktober/november 2014 August/september 2014 Løbende Ultimo august 2014 Indledende etablering på Skoleintra juni 2014 Udeblivelsesbudskaber og rapportering igangsættes august 2014, derefter kvartalsvis eller oftere, efter behov.

157 FACEBOOK KOMMUNAL HJEMMESIDE KOMMUNALT NYHEDSBREV FORÆLDREMØDER DIGITALT SPØRGESKEMA DELTAGELSE PÅ SUNDHEDSEKSPERIMENTARIET Endvidere publiceres der kvartalsvis en lille, motiverende statusrapport på udeblivelserne i skolens eget område Der laves konkurrencer og publiceres fakta om hvilken forskel, det gør at huske tandplejetiderne. Der laves løbende konkurrencer på Tandplejens Facebookside. I 2014 opslås der fra juni en konkurrence pr. måned. Disse konkurrencer boostes, det vil sige annonceres målrettet skiftevis mod forældre i Vordingborg Kommune, og dels mod unge mellem år. De første konkurrencer vil fokusere på indsatsens hovedbudskaber. Der laves en forsidenyhed til der behandler udeblivelsesproblematikken. Der bringes opfølgende status i efteråret. Der laves en nyhed til det kommunale nyhedsbrev vedr. udeblivelsesproblematikken. Der bringes opfølgende status i efteråret. Der laves en skrivelse til skolerne, hvor hver enkelt klasselærer på næste forældremøde opfordres til at gøre opmærksom på udeblivelsesproblematikken. Familier tilsendes et anonymt, digitalt spørgeskema pr. mail i forbindelse med en udeblivelse. Tandplejen deltager i Sundhedsplejens Sundhedseksperimentarium fra skoleåret 2014/2015. Her vil der bl.a. være budskaber vedr. vigtigheden af at huske sin tid hos Tandplejen. Pilotkonkurrence igangsættes juni 2014 Fra august 2014 kører der 1 konkurrence pr. måned Facebook opdateres løbende med relevant, motiverende og målrettet tandinformation August 2014 Oktober 2014 August 2014 Oktober 2014 August 2014 Løbende fra ultimo 2014 Løbende fra skoleåret 2014/15 og frem.

158 Bilag: Henvendelse fra Nyreforeningen vedrørende dialyseklinik Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85108/13

159 Dialyse i Vordingborg Kommune. Nyreforeningen retter herved henvendelse til Vordingborg Kommune med henblik på at etablere dialyse (incl. mulighed for gæstedialyse til nyrepatienter, der tager midlertidigt ophold i Kommunen(turisme)). Nyreforeningen påtænker at etablere en dialyseklinik. Klinikken tænkes etableret analogt til Nyreforeningens klinik i Skallerup Klit. Se: ferie/nyreforeningens_dialysesteder/skalle rup.htm Målgruppe Kronisk syge nyrepatienter med behov for nyreerstattende behandling i form af dialyse. Patienterne skal være i stabile forløb. Nyreforeningen har p.t. 24 medlemmer, der er i dialyse og som skønnes at kunne opnå kortere transporttid, såfremt der var et tilbud i Vordingborg Kommune. Da Nyreforeningen organiserer ca. 60 % af dialyserende patienter skønnes det, at ca. 40 patienter vil kunne drage nytte af klinikken, heraf ca. 13 bosiddende i Vordingborg Kommune. Placering Klinikken etableres i et af Vordingborg Kommunes Sundhedscentre i henholdsvis Vordingborg, Præstø eller Stege. Der indgås leje af lokaler incl. tekøkken og vandanlæg til fire dialysemaskiner. Via sundhedscentrenes fællesfaciliteter opnås adgang til toilet, cafeteria, depot mm. Driftsansvarlig Klinikken oprettes og drives af Nyreforeningen. Der ansættes en sygeplejerske med reference til Nyreforeningens klinikchef. Herudover kan dialyseerfarne sygeplejersker ansættes på timebasis. Det bemærkes, at Nyreforeningen påtager sig driftsansvaret, men forholder sig helt åben for regionalt/kommunal samarbejder, alternativt ren kommunal drift. Kapacitet Fire dialysestationer muliggør ca. 40 ugentlige dialyser En typisk dialysepatient gennemfører 3 ugentlige dialyser, hvorfor klinikken kan hjælpe ca. 13 patienter om ugen.

160 Klinikken vil imidlertid blive organiseret flexibelt. Det vil være muligt at bistå patienterne helt, begrænset (limited care)og såfremt patienten ønsker selv at forestå dialyse (self care)vil det kunne aftales. Der vil altid være sygeplejerske til stede selv om gæst er selvhjulpen/hjemmedialysepatient. Åbningstid Man-lørdag, dog kun eftermiddagstid hvis morgentider er optaget. Bestilling Bestilling vil kunne ske ved telefonisk henvendelse til sygeplejersken, eller ved fremsendelse af mail. Økonomi og personale Nyreforeningen varetager alle økonomiske opgaver forbundet med klinikken, herunder udarbejdelse af budget, betalinger, løn, regnskab, hjemtagelse af refusioner. Budget og regnskab føres som integreret del af Nyreforeningens virksomhed og underkastes som sådan lovpligtig revision. Finansiering Danske patienter: Klinikken fremsender faktura til patientens region. Nyreforeningen har en refusionsaftale med Danske Regioner. Udenlandske patienter: Klinikken fremsender faktura til den instans, som har givet tilsagn om betaling for patienten. Alternativt opkræver klinikken betaling kontant hos patienten. Der opkræves samme pris for alle patienter. Lægeligt tilsyn Der indgås aftale om lægeligt tilsyn (delegation) med nefrologisk afdeling på x sygehus. (Aftale er ikke indgået endnu) Markedsføring Vordingborg Kommune formidler integration af klinikkens tilbud til de steder, hvor turisterhvervet i forvejen markedsfører kommunen.

161 Nyreforeningen formidler klinikkens tilbud analogt til foreningens øvrige tilbud om dialyser. Hjemmeside, medlemsblad, feriepjece mm. Sponsering Der søges tilskud til etablering i form af indkøb af dialysemaskiner, dialysesenge/stole og almindeligt inventar i øvrigt. Kontor, møbler, computer, printer Etablering af 4 dialysestationer omfatter maskine, vandanlæg, rørføring, stol og bord. TV, 4 stk I alt anslået: Opstart Medio juni 2013 Sven Gerner Nielsen Direktør

162 Bilag: Svar fra Region Sjælland om udredning af potentialet for decentral dialyse i regionen Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43566/15

163 Til Vordingborg Kommune, Afdeling for Sundhed Vordingborg Kommune har med brev af 11. september 2014 (journal nr. 13/18961) spurgt til en udredning af potentialet for decentral dialyse i Region Sjælland særligt på baggrund af overvejelser i Vordingborg Kommune og Nyreforeningen om etablering af en dialysefunktion i Vordingborg for at lette denne patientgruppes adgang til behandling. Dialyseområdet er ét af de områder, hvor der er et stort og voksende pres på sundhedsvæsenet. Det skyldes særligt kombinationen af på den ene side forbedrede behandlingsresultater - og dermed længere overlevelse - og flere ældre borgere, der har øget risiko for multisygdom, der igen øger risikoen for nyresvigt og behov for dialysebehandling. I Region Sjælland varetages hæmodialyse på fire sygehuse/matrikler: Holbæk, Nykøbing F, Roskilde og Slagelse sygehuse. Arbejdet udføres under ledelse af de medicinske afdelinger på to sygehuse: Medicinsk Afdeling på Roskilde Sygehus er ansvarlig for hæmodialyse på Roskilde og Nykøbing F sygehuse, og Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus er ansvarlig for hæmodialyse på Holbæk og Slagelse sygehuse. Region Sjælland har undersøgt fordelingen af patienter i hæmodialyse på kommunerne i regionen samt mulighederne for at flere af disse patienter i stedet for hæmodialyse behandles med Self-Care-dialyse, limited care-dialyse eller hjemmedialyse i regionen. Dermed har regionen samtidig undersøgt hvor stort patientunderlaget er i hver enkelt kommune for en sådan udvidelse. Region Sjælland har længe arbejdet for, at flere patienter vælger hjemmedialyse bl.a. for at reducere patienternes transporttid. Medicinsk Afdeling på Roskilde Sygehus har således fokuseret meget på mulighederne for at patienter i behandling på Roskilde og Nykøbing F sygehuse skifter fra hæmodialysebehandling til hjemmedialyse eller self-care/limited care. Konkret har afdelingen ikke identificeret patienter fra Vordingborg Kommune, der har et potentiale for at overgå fra hæmodialyse til self-care/limited care. Region Sjælland finder på denne baggrund, at der ikke er patientunderlag for etablering af en sådan enhed. Regionens analyse vedlægges til orientering. Med venlig hilsen Hans Okkels Birk Chefkonsulent Region Sjælland Ledelsessekretariatet Alleen Sorø Tlf Mobil Personlig e-post HOB@regionsjaelland.dk

164 Bilag: Dialyseopgavevaretagelse.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34306/15

165 NOTAT Notat om opgaver og opgaveløsning på dialyseområdet i Region Sjælland Dialyseområdet er ét af de områder, hvor der er et stort og voksende pres på sundhedsvæsenet. Det skyldes særligt kombinationen af på den ene side forbedrede behandlingsresultater - og dermed længere overlevelse - og flere ældre borgere, der har øget risiko for multisygdom, der igen øger risikoen for nyresvigt og behov for dialysebehandling. I Region Sjælland varetages hæmodialyse på fire sygehuse/matrikler (Holbæk, Nykøbing F, Roskilde og Slagelse sygehuse). Arbejdet udføres under ledelse af de medicinske afdelinger på to sygehuse: Roskilde Sygehus (hæmodialyse på Roskilde og Nykøbing F sygehuse). Holbæk Sygehus (hæmodialyse på Holbæk og Slagelse sygehuse). I notatet gennemgås den aktuelle geografiske fordeling af forbruget på dialyse-området og afdelingernes vurdering af mulighederne for at varetage patienter i hæmodialyse-behandling vha. hjemmedialyse eller self-care/limited care-dialyse i stedet. Dato: 6.marts 2015 Sagsnummer: Initialer: HOB Ledelsessekretariatet Alléen Sorø Tlf.: Afd.fax: Direkte tlf.: hob@regionsjaelland.dk Data Kvalitet og Udvikling har foretaget et udtræk fra patientregistreringssystemet over patienter (unikke CPR-numre), der i uge 40, 2014, var i hæmodialysebehandling på et sygehus i Region Sjælland. En patient fra Køge Kommune der var i dialysebehandling på Intensivt Afsnit, Anæstesiologisk Afdeling, Roskilde Sygehus blev ekskluderet, idet fokus i notatet er på kroniske patienter i langvarige dialyseforløb. Læger fra de afdelinger, der varetager hæmodialyse har derpå gennemgået udtrækket og vurderet, hvilke af patienterne, der er egnede til hjemmedialyse eller self-care/limited care-dialyse. Datamaterialet omfatter alene lægernes faglige vurdering. Der er således ikke nogen patienter, der er blevet spurgt om deres ønske om at skifte til behandling med hjemmedialyse eller self-care/limited care-dialyse i stedet for hæmodialyse. Resultater I tabel 1 er patienter i hæmodialyse fordelt på patienternes bopælskommune og det sygehus, der er ansvarlig for hæmodialysefunktionen dvs. Roskilde og Nykøbing F sygehuse under ét, samt Holbæk og Slagelse sygehuse under et. Desuden er antallet af patienter i hæmodialyse-behandling pr indbyggere i hver enkelt kommune beregnet. Side 1

166 Tabel 1. Antal patienter i hæmodialyse i Region Sjælland i uge 40, 2014, fordelt på bopælskommune og sygehus Kommune Befolkning pr Roskilde og Nykøbing F sygehuse Holbæk og Slagelse sygehuse I alt Patienter pr indbyggere Roskilde ,8 Greve ,3 Køge ,2 Solrød ,5 Lejre ,4 Stevns ,2 Faxe ,8 Ringsted ,9 Vordingborg ,6 Guldborgsund ,1 Lolland ,8 Holbæk ,9 Odsherred ,0 Kalundborg ,2 Slagelse ,7 Sorø ,9 Næstved ,1 (Eksterne) (-) (3) (0) (3) (-) Region Sjælland i alt ,5 Det fremgår af tabel 1, at der er en betydelig variation mellem kommunerne i regionen mht. andelen af borgere der er i hæmodialyse-behandling. Der er tale om meget små patient-tal sammenlignet med størrelsen af befolkningerne i kommunerne, så små ændringer i patient-tallene medfører væsentlige ændringer i antallet af patienter pr indbyggere. Til trods herfor ses der et klart mønster i retning af, at andelen af indbyggere der er i hæmodialyse-behandling er lavest i regionens nordøstlige del og vokser, når man bevæger sig mod syd, vest og især nordvest. Et resultat der er i god overensstemmelse med data fra Region Sjællands sundhedsprofil om livsstil og sygdomsmønstre i regionen 1. I tabel 2 gengives afdelingernes vurdering af, hvor mange hæmodialyse-patienter, der har et potentiale for dialyse i form af hjemmedialyse eller self-care/limited care-dialyse. Det fremgår af tabellen, at de to afdelinger vurderede, at henholdsvis fire (Roskilde og Nykøbing F sygehuse) og 39 patienter (Holbæk og Slagelse sygehuse) i opgørelsesperioden kunne skifte behandlingsform fra hæmodialyse til hjemmedialyse eller self-care/limited caredialyse. 1 Side 2

167 Medicinsk Afdeling på Roskilde Sygehus har oplyst, at man i forvejen fokuserer meget på mulighederne for at patienter i behandling på Roskilde og Nykøbing F sygehuse skifter fra hæmodialysebehandling til hjemmedialyse eller self-care/limited care. Det meget lille antal patienter, der ifølge tabel 2 vurderes at have et potentiale for skift af behandling, skal ses på denne baggrund. Tabel 2: Patienter med potentiale i efteråret 2014 for behandling i form af self care/limited care eller hjemmedialyse, fordelt på behandlingssted og bopælskommune Kommune Slagelse Holbæk Roskilde Nykøbing F I alt Roskilde 0 Greve 1 1 Køge 1 1 Solrød 1 1 Lejre 1 1 Stevns 0 Faxe 1 1 Ringsted 0 Vordingborg 0 Guldborgsund 0 Lolland 0 Holbæk 7 7 Odsherred 5 5 Kalundborg 4 4 Slagelse Sorø 6 6 Næstved (Eksterne) (0) Region Sjælland Vurdering og konklusion Materialet viser bl.a. at der i Region Sjælland et ret stort antal dialysepatienter, der med fordel kunne tilbydes behandling i form af self-care/limited care eller hjemmedialyse. Denne patientgruppe er koncentreret i den vestlige og nordvestlige del af regionen, og der er grundlag for at tage op, hvordan denne patientgruppe kan betjenes. Materialet demonstrerer desuden værdien af den kapacitetsudvidelse, der er sket i Slagelse. Vordingborg Kommune har rettet henvendelse til regionen og rejst spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at etablere en dialyseenhed i sundhedscenteret i Vordingborg Kommune. Nærværende opgørelse indikerer, at der ikke er patientunderlag for en sådan enhed. Side 3

168 Bilag: Svarbrev til Hans Okkels Birk fra Region Sjælland Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39294/15

169

170 Bilag: Årsrapport UTH 2014.docx Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16746/15

171 Årsrapport 2014 Patientsikkerhedsarbejdet i Vordingborg kommune 1

172 PATIENTSIKKERHED, UTILSIGTEDE HÆNDELSER INDHOLD FORORD... 3 INDLEDNING RAPPORTEREDE HÆNDELSER I PERIODEN Antal rapporterede utilsigtede hændelser Utilsigtede hændelser og alvorlighedsgrader Utilsigtede hændelser fordelt på hændelsessted Eksempler på utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorovergange Analyser af øvrige utilsigtede hændelser i AFHOLDTE OG PLANLAGTE AKTIVITETER INDENFOR PATIENTSIKKERHED Afholdte aktiviteter i Planlagte aktiviteter i KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

173 FORORD Denne årsrapport er udarbejdet af risikomanager i Vordingborg Kommune i januar Den har 2 formål. Dels at dokumentere rapporteringer af utilsigtede hændelser i Vordingborg Kommune i perioden , dels at bidrage til deling af viden omkring typerne af utilsigtede hændelser i Vordingborg Kommune i Det er væsentligt at være bevidst om, at antal rapporterede sager ikke siger noget om hvor lidt eller hvor meget der arbejdes med patientsikkerhed det enkelte sted. Det siger heller ikke noget om det faktiske antal af utilsigtede hændelser, der finder sted. Det er alene et tal, der kan sige noget om rapporteringskulturen. Omvendt kan rapporteringerne pege på mønstre og tendenser for utilsigtede hændelser og dermed være med til at pege på væsentlige indsatsområder lokalt og organisatorisk til fremadrettet kvalitetsudvikling og læring. I Kapitel 1 præsenteres dataudtræk fra den landsdækkende database DPSD2 i perioden I kapitel 2 præsenteres afholdte og planlagte aktiviteter indenfor området patientsikkerhed i Vordingborg Kommune 2014/2015. I kapitel 3 konkluderes på analyseresultater samt afsluttende bemærkninger. Kontaktperson for denne rapport er risikomanager Charlotte Nielsen, pleje og omsorg. 3

174 INDLEDNING Vordingborg Kommune er forpligtet til at arbejde med utilsigtede hændelser som følge af sundhedsloven: LBK nr. 913 af 13/07/2010. Der er rapporteringspligt for alle utilsigtede hændelser, der sker i forbindelse med: Tværsektorielle hændelser / hændelser i sektorovergange: utilsigtede hændelser, der sker i forbindelse med en borgers overgange fra en sektor til en anden fx ved udskrivning fra sygehus/behandlingspsykiatrien til eget hjem. Medicinering: utilsigtede hændelser i forbindelse med ordination og håndtering af medicin. Infektioner: alle infektioner, der opstår ved kontakt med sundhedsvæsnet. Borgeruheld: fx fald og ulykker. Andre hændelser er også rapporteringspligtige, hvis konsekvensen af hændelsen er, at: Borgeren dør. Borgeren får varige funktionstab. Det er dog væsentligt, at alle hændelser kan rapporteres. Definitionen på en utilsigtet hændelse(uth) beskrives i sundhedsloven som: en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. (Sundhedsloven, 198, stk. 4) Sagt med andre ord er en utilsigtet hændelse, når der sker hændelse med en patient/borger, man kunne tænke sig at undgå skete igen. Det handler derfor om at lære af hændelserne og opbygge barrierer, så hændelsen ikke gentager sig. Der er altså tale om hændelser og fejl, der: ikke skyldes patientens sygdom er skadevoldende eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig virksomhed 4

175 forekommer i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler (primært med henblik på apotekerne). Ifølge sundhedsloven er det indenfor følgende kommunale sundhedsopgaver, der er rapporteringspligt: Forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Kommunal tandpleje Hjemmesygepleje Genoptræning Misbrugsbehandling Formålet med indrapportering af utilsigtede hændelser er at skabe læring og kvalitetsudvikling og dermed opbygge et mere sikkert sundhedsvæsen for patienter. Det er vigtigt at være opmærksom på at arbejde ud fra et værdigrundlag ved rapportering af utilsigtede hændelser. Menneskelige fejl er uundgåelige. Når mennesker arbejder sammen i komplekse organisationer og varetager komplicerede funktioner, er det ikke muligt at sikre fejlfri adfærd. Menneskelige fejl er symptomer på dybereliggende problemer i systemet, hvorfor det er altafgørende, at arbejdsprocesser, teknik og apparater sikres så godt som muligt, så risiko for menneskelige fejl mindskes. Med ovenstående systemperspektiv tages der udgangspunkt i, at fokus skal være, at der i organisationen skal ske læring af fejlene for dermed at finde frem til barrierer og sikkerhedsforanstaltninger, der fremover kan minimere risikoen. Fokus er og må derfor ikke være den person, der er involveret i den utilsigtede hændelse. Vordingborg Kommune lever op til krav om rapportering af utilsigtede hændelser. Der er således i hele 2014 rapporteret i alt 700 utilsigtede hændelser. Heraf er de 628 færdigbehandlede og afsluttet i DPSD2. De resterende 72 utilsigtede hændelser er endnu ikke færdigbehandlede i DPSD2 af sagsbehandlerne i de enkelte områder. 1. RAPPORTEREDE HÆNDELSER I PERIODEN Indledningsvist beskrives kort lidt om organiseringen af arbejdet med patientsikkerhed og håndtering af utilsigtede hændelser i Vordingborg Kommune. 5

176 Selve indrapporteringen kan foretages af personale og borgere via den åbne internettilgang til databasen; Dansk Patient Sikkerheds Database (DPSD2) Efter indrapportering modtager, gennemlæser og fordeler risikomanager(= initialmodtager i DPSD2) sagerne via den lukkede del af databasen til lokale sagsbehandlere ude i områderne. Sagsbehandlerne analyserer derefter hændelserne i samarbejde med kollegaer og ledelse og udarbejde handleplaner, der efterfølgende skal dokumenteres, anonymiseres og indtastes i databasen DPSD2. I det følgende præsenteres rapporterede hændelser baseret på dataudtræk fra den landsdækkende database DPSD Antal rapporterede utilsigtede hændelser Med følgende dokumenteres, at der i 2014 er rapporteret utilsigtede hændelser i Vordingborg Kommune. Som det fremgår af ovenstående, er der i hele 2014 rapporteret i alt 700 utilsigtede 6

177 hændelser, heraf er de 206 rapporteret i 4.kvartal af Tallet 700 omfatter alle rapporterede sager, dvs. sager der i databasen er accepteret af risikomanager som utilsigtet hændelse og sendt videre til lokal sagsbehandling og sager der er færdigbehandlet lokalt. Ifølge lovgrundlag skal sagsbehandling være afsluttet inden 90 dage fra lokal sagsbehandler har modtaget sagen elektronisk fra risikomanager. Af de 700 er de 628 rapporterede hændelser færdigbehandlet og lukket i DPSD Utilsigtede hændelser og alvorlighedsgrader Risikomanager og efterfølgende de lokale sagsbehandlere skal vurdere graden af alvorlighed for den enkelte utilsigtede hændelse. Personalet skal rapportere hændelser, hvor konsekvensen for borger er indlæggelse, øget behandling eller død. Det kan med et sådant dataudtræk undersøges, hvordan alvorlighedsgraderne på de utilsigtede hændelser fordeler sig. Værdi Ingen skade Mild Moderat Alvorlig Dødelig Beskrivelse Ingen Skade Lettere forbigående skade, som ikke kræver øget behandling eller øget plejeindsats Forbigående skade, som kræver indlæggelse eller behandling af praktiserende læge/sygehus eller øget plejeindsats Permanente skader, som kræver indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge/sygehus eller øget plejeindsats eller andre skader som kræver akut livreddende behandling. Dødelig 7

178 Som det fremgår af ovenstående, er der rapporteret utilsigtede hændelser med alvorlighedsgraderne; ingen skade, mild, moderat og alvorlig. Der har ikke været dødelige hændelser. Det bemærkes, at der aktuelt figurerer 31 sager af moderat grad, samt 2 sager af alvorlig grad, som har medført øget behandling/pleje og deraf også menneskelige omkostninger for borgerne. Det er dog vigtigt at være bevidst om, at rapportør kan have tendens til at indplacere sagerne på en højere alvorlighedsgrad end den faktuelt er, hvorfor det reelle tal med moderate hændelser kan være noget lavere. Dette rettes af risikomanager, samt de lokale sagsbehandlere, når sagerne afsluttes(lukkes) endeligt i DPSD2. Der har ikke været behov for at risikomanager udarbejder hændelsesanalyser i 2014, hvilket tyder på der ikke har været nogen sager hvor alvorlig har været korrekt. Hvis en sag vurderes alvorlig af risikomanager udarbejder hun i samarbejde med medarbejder og ledelse på hændelsesstedet, en hændelsesanalyse. 1.3 Utilsigtede hændelser fordelt på hændelsessted. Et sådant dataudtræk kan bidrage til at vise, hvor i kommunen/ organisationen de utilsigtede hændelser rapporteres fra/forekommer. 8

179 Af ovenstående fremgår, at rapportering i 2014 har fundet sted fra både plejecentre, hjemmepleje, sociale botilbud/ andre tilbud til handicappede og træningen. Endelig gemmer der sig under Andet rapporteringer fra tandplejen og sundhedsplejen. Tallene på grafen viser de sager som er afsluttet. Ovenstående graf viser, at der rapporteres langt flere fejl fra plejeboligerne end fra de øvrige områder. Dette er ikke et udtryk for, at der sker flere fejl i plejeboliger end andre steder, men bl.a. et eksempel på, at der er stor forskel på, hvor langt de respektive steder er med implementeringen af rapporteringspligten. Misbrugscentret er også omfattet af rapporteringspligten, men som det kan ses af ovenstående graf, har de ikke rapporteret utilsigtede hændelser. Risikomanageren har fokus på at tilbyde de udpegede sagsbehandlere sparring ift., hvordan rapporteringsværktøjet kan bruges på deres område. 1.4 Utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorovergange. I første omgang beskrives de tværsektorielle hændelser, eller hændelser sket i forbindelse sektorovergange for borger. Vordingborg Kommune har videresendt minimum 22 utilsigtede hændelser til sygehusene i Nykøbing F og Næstved i Der har typisk været tale om manglende besked/kommunikationsbrist ved udskrivelse til hjemmepleje og plejecentre. Minimum er anvendt, da der kan være rapporteret andre hændelser via DPSD2 direkte til eks. Sygehuse og læger - udenom risikomanager. 9

180 Derudover er der fra Vordingborg Kommune videresendt minimum 5 utilsigtede hændelser til praktiserende læger og minimum 6 til apoteker. Opfølgning på ovennævnte og lignende sager i forbindelse med sektorovergange drøftes bl.a. af risikomanagere i klyngesamarbejdet under sjællands klyngen samt i det tværsektorielle netværk under Region Sjælland. Der arbejdes på, hvordan man kan sikre formidling af diskussioner og læring fra møder i ovennævnte fora. 1.5 Analyser af øvrige utilsigtede hændelser i Medicin Det fremgår af dataudtræk fra 2014, at der er rapporteret 375 sager omkring utilsigtede hændelser i forbindelse med medicineringsfejl. En tematisk analyse af rapporterne peger på, at der er tale om glemt medicin, forkert udleveret medicin, fejl i forhold til medicinliste og den doserede medicin og udfordringer med medicinhåndtering når der både er tale om dosisdispenseret medicin fra apoteket og manuelt doseret medicin af sygeplejerske/assistent. For at forebygge, at hændelser af ovenstående karakter gentager sig, er der arbejdet med: Dokumentation: opdaterede handleplaner, medicinskemaer, herunder fokus på korrekt anvendelse af medicinlister og ingen løse sedler rundt omkring. Korrekt udarbejdelse og anvendelse af procedurer og retningslinjer, herunder at det skal sikres at borger indtager udleveret medicin. Kommunikation: sparring med kollegaer i forhold til medicinadministration. Drøftelse af medicinhåndtering på personalemøder. Medicinhåndtering uden forstyrrelser. Samarbejde: øget samarbejde med borgere og pårørende, praktiserende læge og sygehuse samt apoteker. Kompetencer: at sikre den nødvendige uddannelse af personale, der varetager medicinhåndtering, og sikre korrekt uddelegering af kompetencer. Forsøg med én medicinansvarlig i hver vagt. Sikre personalets evne til at handle ved ændringer i borgers tilstand. IT-systemer: fortsat arbejde på at IT-systemer kan tale sammen. Både internt og eksternt. Korrekt brug af IT-systemer (MED COM). FMK under implementering. Ressourcer og arbejdsgange: Opmærksomhed ved brug af vikarer, at sikre ordentlig introduktion. Tid til at læse handleplaner og daglige journalnotater. 10

181 Tid til at gennemgå rutiner og drøfte ansvarsfordeling ved ændringer i aktiviteter for borgere. Sikre hensigtsmæssig opbevaring af medicin og gode rutiner i forhold til medicinhåndtering. Patientuheld Der er i 2014 rapporteret 134 utilsigtede hændelser i kategorien patientuheld. Der er overvejende tale om faldulykker, men også fald og utilsigtede hændelser i forbindelse med eks. træning. For at forebygge at hændelser i forhold til patientuheld gentager sig, er der/skal der arbejdes med; Ressourcer og arbejdsgange: der skal være tid til at følge borgere til og fra aktiviteter. Der kan indarbejdes hyppigere tilsyn til faldtruede (primært nattetimer) i handleplanerne. Midler til indkøb af hensigtsmæssige hjælpemidler. Hjælpemidler: korrekt anvendelse af hjælpemidler såsom skridsikre måtter, sokker og alarmer. Anvendelse af rygeforklæde ved udsatte borgere. Fysiske rammer: fokus på gulv- og flisebelægning, belysning, løse tæpper mv. Kompetencer: sikre at personalet har den fornødne uddannelse til eks. faldscreening. Forebyggelsespakken Sikker Fald implementeres i Sikre at personalet kan introducere borgere til korrekt anvendelse af hjælpemidler. 2. AFHOLDTE OG PLANLAGTE AKTIVITETER INDENFOR PATIENTSIKKERHED. 2.1 Afholdte aktiviteter i Undervisning til private leverandører: februar 2014 Implementering af Tryksårspakken ved sårsygeplejerskerne Risikomanager har deltaget i Patientsikkerhedskonference i oktober 2014 Risikomanager har deltaget i fast mødeaktivitet: Klyngesamarbejdet i marts og september 2014 og i Regionalt tværsektorielt samarbejde i februar og september og december (jf. Sundhedsaftalerne) Kontinuerlige opgaver for risikomanager: Sagsbehandling i DPSD2, løbende opdateringer omkring UTH og udsendelse/reaktion på evt. OBS meddelelser mv. Sagsbehandlere og ledelse har arbejdet målrettet med rapportering, sagsbehandling og læring som følge af utilsigtede hændelser. 11

182 2.2 Planlagte aktiviteter i Undervisning af risikomaneger til personale og sagsbehandler i de nye rapporteringmodul og evt. sagsmodul (hvis det bliver klart/kun sagsbehandlere) i foråret Fortsat implementering af Tryksårspakken ved sårsygeplejerskerne. Risikomaneger implementerer Sikker Fald i alle distrikter. Implementeringen vil foregå gennem hele 2015 og helt ind i Deltagelse i patientsikkerhedskonference 1 gang årligt Deltage i klyngesamarbejde de regionens øvrige kommuner ca. 3 gang årligt. Efterfølgende vidensdeling organisatorisk Deltage i det tværsektorielle samarbejde med regionen 4 gange årligt. Efterfølgende vidensdeling organisatorisk. 3. KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER. Som det fremgår af analysen i kap. 1.5 tyder det på, at der i Vordingborg Kommune handles på de utilsigtede hændelser. Det er dog ikke muligt ud fra rapporterne - at udlede, om der er effekt af de handlinger, der iværksættes lokalt. Dertil skal benyttes andre metoder. Vordingborg Kommune lever op til krav om rapportering af utilsigtede hændelser. Der er således i hele 2014 rapporteret i alt 700 utilsigtede hændelser. Heraf er de 628 færdigbehandlede og afsluttet i DPSD2. De resterende 72 utilsigtede hændelser er endnu ikke færdigbehandlede i DPSD2 af sagsbehandlerne de enkelte steder. Det kan dog af rapporterne udledes, at de handlinger, der iværksættes som følge af utilsigtede hændelser, er meget lig anbefalinger fra patientombuddets temarapporter. Eksempelvis arbejdes der med dokumentation i forhold til medicinering. En del af handlinger er lig de anbefalinger der er at finde i Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr 9429 af 30/06/2006. & Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr 9019 af 15/01/2013. De øvrige tiltag i forhold til medicinhåndtering stemmer også overens med de anbefalinger, der er beskrevet i Medicinering i Hjemmeplejen og i plejebolig, Patientombuddet dec & Medicinering i botilbud og øvrige tilbud til borgere med handicap, Patientombuddet, 2013, samt anbefalinger fra temarapporten omkring Dosisdispensering, udgivet i dec af Patientombuddet. 12

183 Endelig kan det implicit aflæses, at der i forhold til forebyggelse af patientulykker, arbejdes med at implementere Tryksårspakken fra patientombuddet, samt anbefalinger fra temarapporten omkring Tryksår, udgivet af Patientombuddet i maj Der arbejdes målrettet og relevant med at forebygge utilsigtede hændelser i Vordingborg Kommune. Trods arbejdet med patientsikkerhed, kan der ikke forventes et fald i antal rapporterede utilsigtede hændelser fremadrettet. Dette skyldes, at der kan komme fokus på andre emner, nye arbejdsgange, nye behandlingsmetoder. Ligeledes kan ændringer i organisationen medføre, at der fortsat vil forekomme utilsigtede hændelser. Det væsentlige er derfor, at der handles fremadrettet både med en reaktiv og proaktiv tilgang til patientsikkerhed. 13

184 Bilag: Godkendelsesbrev vedr. Sundhedsaftale Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38186/15

185 Til Regionsrådet i Region Sjælland Kommunalbestyrelserne i Faxe Kommune, Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune, Odsherred Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Vordingborg Kommune 13. marts 2015 Sundhedskoordinationsudvalget Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne i regionen Sagsnr /1 Reference REN T E fobs@sst.dk Sundhedsstyrelsen har den 30. januar 2015 modtaget sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne i regionen til vurdering. Sundhedsaftalen trådte i kraft den 1. januar Vi kan hermed meddele, at sundhedsaftalen er godkendt. Godkendelsen beror på, at sundhedsaftalen opfylder formål og krav i bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Der er ikke taget stilling til, om konkrete samarbejdsaftaler mv. overholder gældende lovgivning, men dette anses som en forudsætning for indgåelse af sundhedsaftalen. Hvis der ved gennemlæsningen er fundet dele af sundhedsaftalen, der åbenlyst ikke er i overensstemmelse med relevant lovgivning, påpeges dette dog i tilbagemeldingen. I vurderingen er indgået: Fælles om bedre sundhed sundhedsaftale Administrativ udmøntning af den politiske aftale Bilag, herunder Værktøjskassen og Kommunikations- og implementeringsplan for Sundhedsaftalen , er inddraget i det omfang, det er skønnet relevant for vurderingen af den politiske og den administrative sundhedsaftale. I det efterfølgende vurderes de enkelte dele af sundhedsaftalen som en helhed og benævnes sundhedsaftalen. 1 Dokumentet Kommunikations- og implementeringsplan for Sundhedsaftalen formodes at være det dokument, som i sundhedsaftalen benævnes Implementerings- og handleplan.

186 Sundhedsaftalen er vurderet af Sundhedsstyrelsen med inddragelse af National Sundheds-it til vurderingen af indsatsområdet Sundheds-it og digitale arbejdsgange. Rådgivningen nedenfor er rettet til aftaleparterne: Regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelserne i regionens kommuner. Derudover til Sundhedskoordinationsudvalget, der har ansvaret for at sikre implementering af og opfølgning på sundhedsaftalen. Overordnede kommentarer Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at sundhedsaftalen sætter en god ramme for udviklingen af det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet i Region Sjælland. Den tager udgangspunkt i relevante målsætninger og fastlægger en række initiativer, som parterne vil igangsætte inden for aftaleperioden og som samlet set understøtter den udvikling af det tværsektorielle samarbejde, som forventes jf. bekendtgørelsen og vejledningen. Der er fastlagt en organisering for samarbejdet, herunder en række udvalg og arbejdsgrupper, som skal medvirke til at konkretisere og implementere de fastlagte initiativer. Vi bemærker i den forbindelse, at der er nedsat udviklingsgrupper i forhold til tre af de obligatoriske indsatsområder, men ikke i forhold til indsatsområdet om forebyggelse. Dette stiller krav om et større fokus på forebyggelse også i de øvrige udviklingsgrupper. Aftalen tager udgangspunkt i det eksisterende tværsektorielle samarbejde. I aftalen kunne med fordel have indgået en status for samarbejdet, herunder en beskrivelse af udfordringer i forhold til det tværsektorielle samarbejde og folkesundheden i regionen med udgangspunkt i fx data fra sundhedsprofilen og de nationale indikatorer. Vi bemærker, at en række af de fastlagte initiativer fortsat er i en tidlig planlægningsfase. Derudover virker flere af initiativerne meget omfattende eller er beskrevet meget bredt. Dette stiller krav til Sundhedskoordinationsudvalget og det administrative niveau i forhold til den fortsatte udvikling, herunder konkretisering af initiativerne, og til opfølgning på og implementering af sundhedsaftalen. Vi får indtryk af sammenhæng mellem sundhedsaftalens tre elementer den politiske del, den administrative del og værktøjskassen. Vi bemærker dog, at ansvaret mellem aktørerne i nogle tilfælde fastlægges i en forløbsbeskrivelse i værktøjskassen, mens den i andre tilfælde fastlægges direkte i den administrative del af sundhedsaftalen. Det kan vanskeliggøre formidlingen af relevante aftaler om samarbejdet til de sundhedsprofessionelle. Derudover bemærker vi, at der er stor variation i beskrivelsen af de enkelte initiativer. Nogle af initiativerne er således begrundet i en ledsagende tekst, mens andre alene er beskrevet på overskriftsniveau. For nogle af de sidstnævnte står det os derfor ikke klart, hvad formål med og indhold af initiativet er. Side 2

187 Den politiske aftale fastsætter visionen, overordnede målsætninger og fire konkrete mål for samarbejdet. Derudover fastlægges en række pejlemærker, som er sundhedsaftalens overordnede målepunkter. Det fremgår ikke, hvordan disse pejlemærker monitoreres. Vi bemærker derudover, at de i Økonomiaftalerne fastsatte målsætninger ikke indgår i den politiske aftale. Den administrative udmøntning af den politiske aftale beskriver de konkrete initiativer, som igangsættes i aftaleperioden. Værktøjskassen omfatter en række dokumenter, som angives at være forpligtende for parterne. Vi bemærker, at de fleste dokumenter er dateret som nye men vurderer, at flere af dem formentlig er tidligere samarbejdsaftaler, der videreføres. Nogle af dokumenterne er stadig kun på overskriftsniveau men planlægges udarbejdet i perioden. Opmærksomheden henledes på vigtigheden af implementering af nye dokumenter i værktøjskassen. Vi bemærker, at aftalen beskriver et fokus på en række relevante målgrupper, hvor der kan være udfordringer i forhold til at sikre kvalitet og sammenhæng i tværsektorielle forløb. For en række af disse målgrupper er der fastlagt forløbsbeskrivelser. For de øvrige målgrupper kan det hensigtsmæssigt konkretiseres, hvordan dette fokus skal udmøntes i konkrete initiativer. Tilsvarende bemærker vi, at der er fokus på at sikre ligestilling mellem psykiatri og somatik, herunder at styrke samarbejdet om borgere med samtidig psykisk og somatisk lidelse. Der er beskrevet initiativer, herunder forløbsbeskrivelser for specifikke målgrupper, som tilsigter at imødekomme væsentlige udfordringer forbundet hermed. Det er dog generelt fortsat en udfordring at sikre ligestilling mellem psykiatri og somatik, hvorfor der vedvarende bør være fokus på dette. Vi finder det positivt, at parterne har aftalt at gennemføre en midtvejsevaluering af sundhedsaftalen i Vi vil gerne have denne fremsendt til orientering, når den foreligger. Tværgående temaer Sundhedsaftalen behandler en række tværgående temaer i et særskilt kapitel. Derudover inddrages temaerne i forhold til de enkelte obligatoriske indsatsområder. Vi vurderer, at de tværgående temaer inddrages i relevant omfang. Der er fokus på at understøtte udviklingen af borgernære sundhedstilbud og på at styrke sammenhængen mellem kommunale tilbud og almen praksis. Vi bemærker således, at det er et politisk mål at udvikle et integreret og borgernært sundhedsvæsen, og at der er fokus på planlagt og aftalt opgaveoverdragelse. Vi bemærker derudover, at forløbsbeskrivelser anvendes som koncept i forhold til at beskrive kommunikation og samarbejde mellem parterne i typiske patientforløb. Konceptet kan hensigtsmæssigt udvikles til at omfatte flere målgrupper og forløb. Der er fokus på tværsektoriel kompetenceudvikling og på rådgivning mellem sektorer, herunder på faglig udvikling på tværs af psykiatri og somatik. Side 3

188 Der er fokus på koordination af kapacitet. Vi bemærker således, at parterne har aftalt rammerne for udveksling af aktivitetsdata og gensidig orientering om forventninger til aktivitet. Der er fokus på inddragelse af patienter og pårørende. Borgeren som partner er således et politisk mål i aftalen, hvor der er fokus på inddragelse af brugere dels i deres eget forløb, dels i den organisatoriske planlægning. Inddragelse af brugere i den konkrete planlægning af sundhedsvæsenet er et udviklingsområde, som hensigtsmæssigt kan konkretiseres. Det er vores generelle anbefaling, at borgere inddrages både i beslutninger om egen sundhed og i forhold til udviklingen af det tværsektorielle samarbejde. Der er fokus på lighed i sundhed. Mere sundhed til alle er et politisk mål i aftalen. Vi bemærker således, at der er fokus på borgere med kronisk sygdom, herunder multisygdom, og på borgere med psykisk lidelse samt på sårbare grupper, som har behov for støtte. Der igangsættes en række initiativer med henblik på at styrke borgernes mestringsevne, se nedenfor. Der er fokus på dokumentation, forskning, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Vi bemærker således, at der skal udarbejdes en handleplan for fælles og systematisk kvalitetsudvikling, ligesom der prioriteres ressourcer til forskning. Derudover, at der er fokus på patientsikkerhed, herunder at samarbejdet om opfølgning på utilsigtede hændelser fortsættes. Forebyggelse Vi vurderer, at sundhedsaftalen i tilstrækkeligt og relevant omfang omfatter i forhold til, at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet. Vi finder det positivt, at der er et særligt fokus på at udvikle og kvalificere patientuddannelsen i alle kommuner, herunder på at styrke patienters mestringsevne. Ligeledes, at der er fokus på at sikre de nødvendige sundhedspædagogiske kompetencer hos frontpersonale, så der bedre kan kommunikeres ud fra patientens forudsætninger. Vi finder det derudover positivt, at der er fokus på at sikre flere henvisninger fra regionale sundhedstilbud til kommunale forebyggelsestilbud. Vi bemærker i den forbindelse, at der er fokus på udvikling og implementering af metoder til tidlig opsporing af forebyggelsesbehov. Vi finder det endvidere positivt, at den regionale rådgivningsforpligtigelse er konkretiseret i aftalen. Vi bemærker således, at rådgivningsindsatsen omfatter relevante emner som hygiejne, tværgående opgaver i forhold til bl.a. den borgerrettede forebyggelse, videndeling og generering af ny viden inden for forskning i folkesygdomme. Vi bemærker derudover, at der er fokus på indsatser i forhold til tidlig opsporing af børn og unge med psykoser og på samarbejde om selvmordsforebyggelse. Side 4

189 Vi bemærker endvidere, at forebyggelsestilbud til borgere med kroniske sygdomme er indarbejdet i forløbsprogrammerne, som planlægges revideret. Det er dog ikke beskrevet, om det er alle forløbsprogrammer, der skal revideres, og om der planlægges særlige tiltag i forhold til forebyggelsesindsatsen. I revisionen af forløbsprogrammer bør det sikres, at relevante forebyggelsesindsatser indgår, så der er opmærksomhed på forebyggelse i det samlede forløb. Vi bemærker, at der er fokus på tidlig opsporing af bl.a. psykisk lidelse og mistrivsel hos børn og unge. I forlængelse heraf kan der hensigtsmæssigt være fokus på at sikre, at alle børn og unge deltager i de forebyggende helbredsundersøgelser. Behandling og pleje Vi vurderer, at sundhedsaftalen i tilstrækkeligt og relevant omfang omfatter initiativer i forhold til, at alle borgere med behov herfor tilbydes sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet. Vi finder det positivt, at initiativerne lægger op til at understøtte udviklingen af samarbejdet omkring borgernære pleje- og behandlingsforløb, herunder fx aftaler om faglig sparring og kommunikation mellem aktørerne samt aftaler omkring medicinhåndtering. Vi bemærker, at parterne blandt andet vil samarbejde med udgangspunkt i forløbsbeskrivelser for en række relevante målgrupper, herunder patienter med flere samtidige forløb, patienter fra børne- og ungdomspsykiatrien og patienter med dobbeltdiagnose. Vi bemærker dog, at der ikke er aftalt yderligere indsatser i forhold til disse målgrupper. Det bemærkes derudover, at ældre medicinske patienter ikke specifikt er nævnt som en målgruppe for dette indsatsområde, selvom det er en målgruppe, hvor der generelt er en udfordring i forhold til at sikre sammenhængende pleje- og behandlingsforløb. Vi bemærker desuden, at forløbsbeskrivelserne primært håndterer forløb mellem sygehus og kommune. Ved revision af forløbsbeskrivelserne bør der derfor også beskrives forløb, der primært involverer samarbejdet mellem almen praksis og kommune. Vi bemærker ligeledes, at der igangsættes et initiativ om Borgerens plan. Det fremgår dog ikke tydeligt, hvilke problemstillinger den skal løse, eller hvordan initiativet planlægges udviklet og implementeret. Der bør endvidere være fokus på, at initiativet i relevant omfang koordineres med det nationale initiativ om forløbsplaner, som er en del af Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre. Vi bemærker endvidere, at Helbredsprofilen - et elektronisk værktøj til patienter med kronisk sygdom videreføres. Endelig bemærker vi, at lovgivningen om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed gengives i aftalen. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en egentlig aftale om samarbejdet mellem læger på sygehus og i almen praksis. Aftalens juridiske grundlag bør endvidere sikres. Side 5

190 Genoptræning og rehabilitering Vi vurderer, at sundhedsaftalen i tilstrækkeligt og relevant omfang omfatter initiativer i forhold til, at borgere med nedsat funktionsevne relateret til somatisk eller psykisk sygdom ved behov for genoptræning og rehabilitering tilbydes et sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet. Vi finder det positivt, at der er fokus på implementering af det nye lovgrundlag for genoptræning og rehabilitering og i den forbindelse på behovet for opdatering af eksisterende aftaler og afklaringskataloger. Implementering af sundhedsaftalen på dette område bør prioriteres, da det nye lovgrundlag trådte i kraft den 1. januar Vi bemærker, at der er fokus på særlige målgrupper som omfatter borgere med nedsat funktionsevne og som ikke mestrer eget liv. I den forbindelse bør der være opmærksomhed på, at nedsat funktionsevne kan være både varig og forbigående. Vi bemærker derudover et relevant fokus på snitfladen til fx beskæftigelsesområdet. Vi bemærker, at der foreligger afklaringskataloger om behandlingsredskaber og hjælpemidler, som planlægges opdateret i perioden. I den forbindelse bør der være opmærksomhed på hjælpemidler/udstyr i relation til genoptræningsindsatser. Ligeledes bør det sikres, at eksisterende lovgivning følges. Indsatsområdet Genoptræning har været obligatorisk i alle tidligere sundhedsaftaler, og der foreligger en omfattende monitorering. I forbindelse med opfølgning på aftalen kan der med fordel tages udgangspunkt i eksisterende data og de nationale indikatorer med henblik på at identificere udviklingstendenser og særlige udfordringer på området. Sundheds-it og digitale arbejdsgange Vi vurderer, at sundhedsaftalen på overbevisende måde forholder sig til relevante områder inden for sundheds-it og digitalisering. Dette til trods for, at området ikke behandles som et obligatorisk indsatsområde. Dette opvejes dog ved den udarbejdede Handleplan for sundheds-it og digitale arbejdsgange. Det er i den forbindelse positivt, at planen har et tydeligt ophæng til en tværgående samarbejdsgruppe, der har entydigt ansvar og beslutningskraft, og at der endvidere er udpeget en tværsektoriel projektstyregruppe til at følge fremdriften. Projektet Én borger én plan findes interessant. Initiativet er desværre kun sparsomt udfoldet i sundhedsaftalen, og idet det ikke omtales i Handleplan for sundheds-it og digitale arbejdsgange, er det uklart, i hvilket omfang denne plan forventes at være digital. Dertil bør der være fokus på, at udviklingen sker i overensstemmelse med det nationale initiativ om forløbsplaner. Side 6

191 Det fremgår ikke, at der allerede er fastsat konkrete og bindende målsætninger samt deadlines for visse tiltag inden for sundheds-it og digitalisering, og at disse målsætninger monitoreres løbende på nationalt niveau. Dette sker i hhv. Den nationale bestyrelse for sundheds-it og Den fællesoffentlige porteføljestyregruppe for sundheds-it. De fastlagte mål er aftalt mellem regeringen, regioner og kommunerne ved de årlige økonomiforhandlinger og omfatter bl.a. fuld anvendelse af det Fælles Medicinkort, brugen af MedCom-beskeder i det tværgående samarbejde samt registrering af relevante diabetiske fodsår og venøse bensår i sårjournalen. I forbindelse med opfølgningen bør der være fokus på at sikre, at de aftalte mål realiseres. Opmærksomheden henledes på behovet for, at der er fokus på den nationale monitorering samt på at sikre, at den løbende monitorering inddrages i det lokale arbejde. Danske Regioner har i forbindelse med en redegørelse påpeget, at regionens arbejde med at nå målsætningerne med fuld anvendelse (95 %) af udvalgte MedCombeskeder vil blive løftet i sundhedsaftalen Implementering og opfølgning Sundhedskoordinationsudvalget skal sikre implementeringen af samt opfølgningen på sundhedsaftalen, herunder én gang årligt vurdere behovet for at revidere dens indhold. I den forbindelse bør der være opmærksomhed på, at implementering af initiativerne i sundhedsaftalen forudsætter, at der udarbejdes en række konkrete samarbejdsaftaler mm., som skal gælde alle sundhedsaftalens parter. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne har ansvaret for at sikre, at aktørerne i egne organisationer samt private leverandører m.m. forpligtes til at efterleve sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget bør også have fokus på, at eksempelvis økonomiforhandlingerne, andre nationale aftaler eller ny lovgivning kan medføre behov for revision af sundhedsaftalen. Implementering kan endvidere afhænge af praksisplanen for almen praksis. De opgaver, som almen praksis gennem sundhedsaftalen forpligtes til at udføre, skal beskrives i praksisplanen for almen praksis og følges op af en underliggende aftale med de praktiserende læger. Med venlig hilsen Jette Jul Bruun Enhedschef Side 7

192 Bilag: Kvalitetsstandard vedrørende omsorgstandpleje til voksne Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24315/15

193 . Kvalitetsstandard vedrørende omsorgstandpleje til voksne 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? LBK nr. 95 af 07/02/2008 Sundhedsloven 131 og 132, kapitel 37 Bekendtgørelse om Tandpleje, kapitel 2 Sundhedsstyrelsens vejledning, kapitel 2 VEJ nr af 30/06/2006 Sundhedsloven 2. Hvem visiterer til ydelsen? 3. Hvilket behov dækker ydelsen? 4. Hvad er formålet med ydelsen? 5. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? 6. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 7. Hvem kan modtage ydelsen? Behovet for omsorgstandpleje vurderes ud fra en konkret individuel vurdering af Visitationsenheden i Vordingborg Kommune. Ansøgningsskema udfyldes af dagligt plejepersonale i samråd med borger. Forebyggende og behandlende tandpleje til personer over 18 år, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap, kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. At opretholde og forbedre borgerens livskvalitet ved svigtende evne til egenomsorg. Forebyggende og behandlende tandpleje. Forhindring/begrænsning af sygdomssymptomer og tilstande i tænder, mund og kæber. Herunder tandprotetisk behandling. Ved behandling skal fordelene klart overstige ulemperne ved slet ikke at behandle. Transport til behandling indgår ikke i tilbuddet. Følgeskab til behandling indgår ikke i tilbuddet. Daglig tandbørstning og pleje, der kan varetages efter Serviceloven 83, indgår ikke i tilbuddet. Borgere i Vordingborg Kommune over 18 år hvis uanset boform hvis egenomsorg er så begrænset, at de har behov for hjælp til at klare daglig hjemmetandpleje. fysiske og/eller psykiske handicap hindrer dem i at benytte de eksisterende tandplejetilbud på etableret handicapvenligt indrettet tandplejeklinik. psykiske handicap hindrer dem i at varetage den daglige hjemmetandpleje, samt beboere på traditionelle plejehjem (jævnfør servicelovens 192) - i Vordingborg Kommune plejehjemmet Fjordgården 8. Ydelsens omfang? Vordingborg Kommunes kommunale tandpleje tilrettelægger omfanget af tilbuddet. 9. Er der valgmulighed med hensyn til leverandør? Vordingborg Kommune har ingen aftaler med privat tandlægepraksis/klinisk tandteknikerpraksis.

194 10. Hvem leverer ydelsen? Vordingborg Kommunale Tandpleje 11. Krav til udføreren? Omsorgstandplejen skal udføres af et begrænset antal personer, der har indsigt i de specielle problemer, som personer med begrænset egenomsorg har i relation til pasning af tænder og tandsystem Omsorgstandplejen foregår på kommunens stationære klinikker og i borgerens eget hjem afhængig af opgavens art Tandplejepersonalet samarbejder med borgerens relevante kontaktpersoner 12. Hvad koster ydelsen for borgeren? 13. Hvordan følges op på ydelsen? 14. Er der særlige forhold at tage hensyn til? 15. Hvilke klagemuligheder er der? Brugerbetalingen reguleres årligt efter statens takster. Vordingborg Kommunale tandpleje revurderer behovet for omsorgstandpleje og kan udvisitere borgeren såfremt de forudsætninger der oprindeligt var gældende ikke længere er til stede. Ligeledes kan Vordingborg Kommunale tandpleje viderevisitere til specieltandpleje. Plejepersonalet udfylder Ansøgningsskema kan udfyldes af medarbejder i Vordingborg Kommune eller pårørende i samråd med borger og dette vurderes af Visitationsenhede Ansøgningsskema sendes til visitator i Afdeling for Pleje og Omsorg. Der skal sikres at plejepersonale og medarbejdere fra socialpsykiatriske tilbud yder den fornødne bistand til gennemførelse af omsorgstandplejen. Klage over selve afgørelsen kan indbringes direkte til Patientombudet inden fire uger efter borger har fået meddelelse om afgørelsen. På hjemmesiden forefindes et skema: Klager vedrørende patientrettigheder, der udfyldes.

195 Bilag: Kvalitetsstandard vedrørende ophold på Akutstue Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24305/15

196 Kvalitetsstandard vedrørende ophold på Akutstue 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Bekendtgørelse nr af 21. december 2007 og vejledning nr. 102 af 11. december 2006 om hjemmesygepleje. Bekendtgørelse nr af 11. december 2009 og vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af sundhedsfaglig virksomhed). Bekendtgørelse nr. 29 af 24. januar 2008 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Bekendtgørelse nr. 816 af 20. juli 2007 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik. Bekendtgørelse nr af 17. december 2008 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Vejledning nr af 22. februar 2007 om epikriser ved udskrivelse fra sygehuse mv. Bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler. 2. Hvad er formålet med ydelsen? Formålet er at dække borgerens behov for sygepleje, behandlings- og/eller rehabiliteringsindsats forankret i lokalmiljøet tæt på borgerens hverdagsliv. en proaktiv indsats for at forebygge forværring af sygdom og indlæggelse, dels at følge op på sygehusets pleje- og behandlingsindsats, når borgeren efter udskrivelsen fortsat har komplekse pleje- og behandlingsbehov. 3. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Ophold på akutstue er et tilbud til borgeren, der har et særligt pleje- og behandlingsbehov, som ikke kan håndteres af den almindelige hjemmesygepleje i borgerens eget hjem. Eksempler på opgaver der varetages på akutstuerne er: observation af akut opstået sygdom eller akut forværring af kendt sygdom væske- og ernæringsterapi, herunder sondeernæring inhalationsbehandling og iltterapi kateteranlæggelse og pleje intravenøs væskebehandling og medicinadministration

197 En stor del af de sundhedsfaglige indsatser i akutfunktionen bliver leveret efter ordination af en læge i henhold til reglerne om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Afhængig af borgerens sygdom vil sygeplejen således skulle varetages i et samarbejde med patientens praktiserende læge eller relevante læger på sygehus. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 5. Hvem kan modtage ydelsen? Hjælp til praktisk bistand Borgere, der opholder sig i Vordingborg kommune. Målgruppen for akutfunktionen er primært ældre medicinske borgere samt borgere med kronisk sygdom, men det kan også være andre grupper. Der er tale om borgere, som er i en pleje- og/eller behandlingsmæssig tilstand, som bedst varetages i et borgernært sundhedstilbud med de fornødne sygeplejefaglige kompetencer. Tilbuddet kan ikke erstatte en sygehusindlæggelse, hvis borgeren har behov for dette. Det drejer sig overordnet om følgende: borgere med akut sygdom eller akut forværring af kronisk sygdom, og hvor det efter en konkret vurdering ved en praktiserende læge/vagtlæge vurderes, at pleje og behandling af borgerens sygdom bedst varetages på akutstuen. Behandlingen varetages i et samarbejde mellem akutstuerne og almen praksis samt eventuelt lægevagten. borgere, som i forvejen har kontakt til den almindelige hjemmesygepleje, og hvor hjemmesygeplejen vurderer, at der er behov for akutstuernes kompetencer. Behandlingen varetages i et samarbejde mellem akutstuerne og almen praksis. Ofte vil der foreligge en behandlingsplan, som akutstuerne følger. borgere, der efter udskrivning fra sygehus fortsat har komplekse pleje- og behandlingsbehov, der kræver særlige kompetencer hos hjemmesygeplejen. Behandlingen varetages i henhold til behandlingsplan fra sygehuset og i et samarbejde mellem akutstuerne, sygehuset og almen praksis. 6. Ydelsens omfang? Sygepleje tildeles efter lægeordination. Sygepleje tildeles efter en individuel helhedsvurdering af borgeren. Sygepleje udføres alle ugens dage i hele døgnet efter planlægning og disponering af ledelse og personale. 7. Er der valgmulighed med hensyn til leverandør? 8. Kompetencekrav til personale Nej. Afdeling for Pleje og Omsorg i Vordingborg Kommune driver akutstuerne. varetagelse af lægeordinerede behandlingsopgaver på akutstuerne udføres af autoriserede sundhedspersoner lægeordinerede behandlingsopgaver på akutstuerne varetages primært af sygeplejersker med de nødvendige

198 uddannelsesmæssige kvalifikationer og kliniske erfaringer opnået efter afsluttet sygeplejerskeuddannelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler minimum 2 års relevant erhvervserfaring hos sygeplejersken inden ansættelse i akutfunktioner i hjemmesygeplejen visse specifikke opgaver og arbejdsområder kan varetages af erfarne social- og sundhedsassistenter, der har relevante opgaverelaterede kompetencer opnået efter afsluttet social- og sundhedsassistentuddannelse 9. Hvad koster ydelsen for borgeren? 10. Hvilke forpligtigelser har borgeren? Ydelsen er gratis for borgeren Borgeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, borgeren er i stand til. 11. Hvad er Kommunens kvalitetsmål? Loven foreskriver, at arbejdet skal kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Borgeren skal opleve en betryggende, fagligt kvalificeret og professionel planlægning og udførelse af sygeplejen på akutstuerne. Borgeren skal efter sit behov opleve en hurtig, præcis og tilstrækkelig indsats af sygepleje. Borgeren skal opleve kontinuitet i opgaveløsningen trods forskellige medarbejderes deltagelse i udførelsen. Borgeren skal opleve en positiv og konstruktiv dialog med medarbejdere, der varetager sygeplejen. Læger, hospitaler og andre samarbejdspartnere skal opleve en professionel, saglig og ligeværdig dialog med medarbejdere, der varetager sygepleje. Medarbejdernes sygeplejefaglige viden skal løbende udvikles og ajourføres Sygeplejen skal i arbejdet overholde retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. 12. Hvordan følges op på ydelsen? Der sker en løbende og systematisk opfølgning på kvaliteten på akutstuerne. Udvalgte, relevante indikatorer registreres og følges op. 13. Borgerundersøgelse? Vordingborg Kommune gennemføres mindst én brugerundersøgelse på hvert fagområde indenfor en 4-årig valgperiode. Det betyder, at hvert fagområde mindst én gang hvert 4. år spørger brugerne, hvordan de oplever kommunens ydelser og services på området. 14. Er der klagemulighed over vurderingen af ydelsens omfang? Klager over hjemmesygeplejerskens behandlingsmæssige indsats skal ske til Embedslægeinstitutionen Sjælland, Rolighed 7 2. sal, 4180 Sorø.

199 Bilag: Kvalitetsstandard vedrørende sygepleje Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24303/15

200 Serviceinformation Sygepleje Denne information beskriver de ydelser Vordingborg Kommune kan tilbyde til hjemmesygepleje efter Sundhedslovens 138. Formålet med hjælpen efter denne lov er: - At forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation til borgere, der har behov for det. - At lette den daglige tilværelse og forbedre livskvalitet. Hjemmesygepleje er karakteriseret ved at hjemmesygeplejersken visiterer, udfører, leder, formidler og udvikler sygeplejen. Vi tilrettelægger hjælpen ud fra dit behov og dine forudsætninger i samarbejde med dig. Hvem er omfattet? Sygepleje tildeles efter henvendelse fra egen læge, speciallæge, vagtlæge, sygehus eller andre samarbejdspartnere. Sygepleje er for alle borgere, som har behov for almen, kompleks eller akut sygepleje, uanset alder og boform. Hvad kan du få hjælp til? Sygepleje ydes 24 timer i døgnet på baggrund af en konkret lægefaglig og/eller sygeplejefaglig vurdering. Du kan få hjælp til Almene sygeplejeopgaver som medicindosering og medicininjektioner, katheter- og stomipleje, sårpleje, måling af blodsukker og blodtryk m.m.. Komplekse sygeplejeopgaver relateret til problemområder, som griber ind i hinanden eller som er mangfoldige og stiller skærpede sygeplejefaglige krav til viden og observation om forebyggelse, pleje og behandling Lindrende og palliativ behandling i forbindelse med kronisk sygdom eller i forbindelse med terminal pleje. Hvor kan du får hjælp? Sygepleje foregår i dit eget hjem eller på det lokale plejecenter. Hvor og hvornår kan du henvende dig? Anmodning om og visitering til sygepleje kan ske ved at du henvender dig til sygeplejerskerne på det lokale plejecenter. Du er altid velkommen til at henvende dig og få en uforpligtende samtale med en sygeplejerske. På finder du adresser og telefonnumre på kommunens plejecentre, ligesom der er en gadefortegnelse, der viser hvilke veje i kommunen, der hører til de enkelte plejecentre. Hvem leverer hjælpen? Ældreområdet i Vordingborg Kommune leverer ydelsen sygepleje. Hvad forventes der af dig? For at sikre, at du bevarer eller generhverver dine færdigheder, forventes det, at du deltager i de opgaver, du kan medvirke til. Dit hjem er personalets arbejdsplads. Derfor skal kommunen udarbejde en ArbejdsPladsVurdering (APV). Hvis der er mangler i forhold i arbejdspladsvurderingen, kan det forekomme, at hjælpen ikke påbegyndes, før manglerne er udbedret af dig. Hunde og katte må ikke være til gene for personalet. Der skal være let adgang til din bolig. Du skal give besked til kommunen, hvis der er ændringer i din helbreds eller boligtilstand. Hvad koster hjælpen? Sygepleje er gratis Klagevejledning. Klager over hjemmesygeplejerskens behandlingsmæssige indsats skal ske til Embedslægeinstitutionen Sjælland, Rolighed 7, 2. sal, 4180 Sorø. Side 1 af 2

201 Kvalitetsstandarden for sygepleje kan læses på eller du kan rette henvendelse til Ældresekretariatet for at få udleveret denne. Side 2 af 2

202 Bilag: Årshjul 2015 Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39644/15

203 Årshjul for Sundheds- og Psykiatriudvalget 2015 B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse 8. januar 2015 Kl Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Sundhed/Psykiatri og Fremadrettet dialog med X Handicap Synscentralen Sundhed Sundhed/Psykiatri og Handicap Årsrapportering 2015 om naturbaseret sundhed Orientering fra formanden X X 1

204 5. februar 2015 Kl Mødet afholdes på Bo og Naboskab Møn, Topasvænget, Stege B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Sundhed/Psykiatri og Handicap Dialog med bruger- og pårørendeorganisationer på Bo og Naboskabsområdet X Sundhed Sundhed Sundhed/Psykiatri og Handicap Status på projekter støttet af sundhedspuljen Fremmødestatistik Åben psykologisk rådgivning 2014 Orientering fra formanden X X x 2

205 5. marts 2015 Kl Mødet afholdes på Vordingborg Sundhedscenter, Sankelmarksvej B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Sundhed Årsregnskab 2014 X Psykiatri og Handicap Årsregnskab 2014 X Psykiatri og Handicap Frivilligt socialt arbejde iht. 18 X Psykiatri og Handicap Dialog med Socialpsykiatrien X Sundhed Planlægning af dialogmøde med sundhedsrelaterede interesseorg. X Sundhed/Psykiatri og Handicap Orientering fra formanden x 3

206 9. april 2015 Kl B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Sundhed/Psykiatri og Budget X Handicap Sundhed Godkendelse af kvalitetsstandard for Center for Rusmidler X Kvalitetsstandard for alkohol- og stofmisbrugsbehandling anbefales og sendes til endelig godkendelse i KB samt til orientering i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Sundhed Godkendelse af kvalitetsstandard for Træning og Rehabilitering med efterfølgende høring i Handicaprådet og Seniorrådet X Psykiatri og Handicap Kvalitetsstandarder 2015 vedr. borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne x Psykiatri og Handicap Dialog med virksomhederne på Psykiatri- og Handicapområdet x Sundhed/Psykiatri og Handicap Procedure for fremlæggelse af tilsynsrapporter efter høring i Handicaprådet X Sundhed/Psykiatri og Handicap Orientering fra formanden x 4

207 7. maj 2015 kl Efterfølgende dialogmøde med interesseorganisationer/-foreninger B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Psykiatri og Handicap Kvartalsrapportering pr. 31. marts 2015 x Sundhed Kvartalsrapportering pr. 31. marts 2015 X Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Rammeaftale 2016 udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde Fordeling af 18 midler frivilligt socialt arbejde x Sundhed Drøftelse af høringssvar vedr. kvalitetsstandarder for Træning og Rehabilitering efterfølgende til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen X Sundhed/Psykiatri og Handicap Orientering fra formanden x 5

208 4. juni 2015 Kl Der sejles fra Kalvehave Havn til Nyord, hvor mødet afholdes på Hyldevang Naturcenter B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Sundhed/Psykiatri og Budget X Handicap Sundhed/Psykiatri og Handicap Orientering fra formanden x 6

209 6. august 2015 Kl B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Sundhed Halvårsregnskab 2015 X Psykiatri og Handicap Halvårsregnskab 2015 X Sundhed/Psykiatri og Handicap Budget X Psykiatri og Handicap Rammeaftalens styringsaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde X Sundhed/Psykiatri og Handicap Orientering fra formanden x 7

210 8. september 2015 Kl B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Sundhed/Psykiatri og Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 Handicap Sundhed/Psykiatri og Handicap Orientering fra formanden x 8

211 1. oktober 2015 kl Mødet afholdes i Vordingborg med besøg i Halvvejshuset, Ørslev B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Sundhed/Psykiatri og Mødeplan 2016 Sundheds- og x Handicap Psykiatriudvalget Sundhed/Psykiatri og Handicap Orientering fra formanden x 9

212 5. november 2015 kl B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Psykiatri og Handicap Kvartalsrapportering pr. 30. september X 2015 Sundhed Kvartalsrapportering pr. 30. september 2015 X Psykiatri og Handicap Sundhed Støtte til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18 Regional rammeaftale om specialtandpleje X X Sundhed/Psykiatri og Handicap Orientering fra formanden x 10

213 3. december 2015 kl B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Sundhed/Psykiatri og Orientering fra formanden x Handicap 11

214 Bilag: Referat af KLU møde 23/2-15 Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37894/15

215 Sundhedssekretariatet Langgade Stege Tlf Breve sendes til: Valdemarsgade 43 Postbox Vordingborg Journalnr. Vivian Nielsen Direkte: Dato: 9. marts 2015 Kommunalt lægeligt udvalg i Vordingborg Kommune Referat af møde den 23. februar 2015 kl på Rådhuset i Vordingborg Tilstede: Helle Linnet, Jens Gredal, Christian Jensen, Dorrit Guttman, Claus Holm Oppermann, Annika Hermansen, Pia Haupt Holm, Susanne Johansen, Vivian Nielsen (referent) 1) Godkendelse af dagsorden samt referat fra møde den 3. november 2014 Dagsorden og referat blev godkendt uden bemærkninger 2) Fælles medicinkort FMK v/susanne Johansen a. Status på FMK i kommunen Susanne oplyste, at en del af lægerne er kommet godt i gang med brugen af FMK. Sygehusene er så småt ved at komme i gang. b. Implementeringsaftalen Seneste nyt vedr. PLO-aftalen er, at KL fortsat forventer en aftale om FMK med PLO, men lægerne i Region Hovedstaden har udbedt sig 24 timers betænkningstid. Alle kommuner i Region Sjælland har skrevet under. Når aftalen er godkendt betyder det, at når den praktiserende læge trykker på Ajourfør udløser det et honorar. Christian oplyste, at lægerne oplever forskelligheder i visningen af oplysningerne i FMK afhængigt af, hvilket lægesystem de anvender, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Det aftaltes, at hvis vi hver især oplever uens oplysninger/fejl i visningen orienterer vi hinanden om dette, så vi sikrer korrekte oplysninger i visningen. (Til videre orientering kan oplyses, at Vivian den 26/2 modtog en mail fra MedCom konsulent Karina Hasager Hedevang, som skrev følgende til orientering til

216 kommunerne: PLO-Hovedstaden har på et bestyrelsesmøde i går aftes besluttet at sige nej til FMK-implementeringsaftalen. "PLO s bestyrelse har her til aften besluttet, at man vil acceptere, at de fire regionale PLO er, som ønsker at køre videre med FMK-aftalen, kan gøre det. Det betyder, at man nu decentralt kan gå videre med at få underskrevet og implementeret aftalen. Med hensyn til hovedstaden, vil PLO tage initiativ til, at der snarest muligt indkaldes til et møde mellem PLO, PLO-Hovedstaden, Danske Regioner og KL med henblik på at få løst sagen her også".) 3) Pilotprojekt Stuegang med Jobcentret v/christian Jensen og Claus Holm Oppermann Stuegang med Jobcentret er et pilotprojekt mellem socialrådgivere i Jobcentret og lægerne i Vordingborg Kommune omkring sygemeldte borgere. I pilotprojektperioden er det lægerne fra Remisen i Præstø, der deltager. Projektet lægger op til et tæt samarbejde for hurtigt og proaktivt at kunne give borgeren det bedste tilbud mhp. at nedbringe ventetiden på intervention fra Jobcentret, fastholde borgeren på arbejdsmarkedet og tillige på sigt at kunne forebygge sygemeldinger. De involverede socialrådgivere og læger mødes én gang om ugen og drøfter patientcases. Disse møder honoreres efter gældende takst for socialmedicinsk samarbejde. Projektet erstatter ikke det almindelige socialmedicinske arbejde. Denne model for samarbejde mellem kommune og læger er ikke afprøvet andre steder i landet. Projektet evalueres ved udgangen af ) Parkeringsafgifter/parkeringstilladelser til praktiserende læger på sygebesøg v/christian Jensen Christian fremførte, at det kan være et problem at finde en p-plads ved Præstø Multicenter, hvilket har medført til en p-bøde. Bøden kan ikke ankes. Kan der gives særlig tilladelse til fri parkering evt. ved at anvende et skilt i bilen, der legaliserer parkeringen udenfor de markerede p-båse? Susanne medgav, at hjemmesygeplejen ofte har samme problem ved deres sygebesøg også andre steder i kommunen. Anmodning om tilladelse til parkering ved sygebesøg har tidligere været bragt op til beslutning i Direktionen. Direktionen afslog. Det aftaltes, at Susanne fremfinder den tidligere sag og overvejer, om der skal laves en ny sagsfremstilling med anmodning om udvidet parkeringstilladelse ved sygebesøg. 5) Borgere med selvskadende adfærd fælles drøftelse Der var en drøftelse af problematikken med disse unge borgere, hvor der ofte opleves manglende samarbejde i den lægefaglige og den pædagogiske behandling. Der mangler et tilbud at henvise den unge til, hvor der kan behandles på begge måder. Annika oplyste, at hun er ved at udarbejde et brev til KKR, hvor hun påpeger denne problematik. Der er ikke et klart overblik over, hvor mange af denne type borgere, der er tale om i Vordingborg Kommune. Det aftaltes derfor, at Annika og Pia udarbejder et spørgeskema til kortlægning af antal samt klassificering af problematikken i meget tunge, tunge og mindre tunge borgere samt over/under 18 år. Spørgeskemaet sender Annika og Pia ud til relevante kolleger, som skal udfylde og returnere skemaet. 6) Ny national klinisk retningslinje for alkoholbehandling v/dorrit Guttman Dorrit uddelte en sammenfatning af de nationale retningslinjer (NKR) ved behandling af alkoholmisbrug. Sammenfatningen viser, at der ikke er evidens for, at antabus virker som behandling, og at medicinsk behandling altid bør kobles med samtaleterapi. Retningslinjerne lægger derfor op til en forandret praksis i såvel den kommunale alkoholbehandling som i almen praksis. Det aftaltes, at Christian Jensen og leder af Center for Rusmidler Dorte Skov aftaler et møde, hvor de drøfter hvilke forandringer, de nye retningslinjer evt. kan 2

217 medføre i behandlingstilbuddene. Punktet tages på dagsordenen på næste dialogmøde med almen praksis evt. med deltagelse fra Dorte Skov. 7) Fælles gennemgang af hjemmesiden Det blev udtrykt stor tilfredshed fra almen praksis med, at de har adgang til denne hjemmeside, hvor relevant information for lægerne er samlet. Dog gav Christian udtryk for, at det kan være svært at finde rundt på siden og hurtigt finde den ønskede information. Måske kan hjemmesiden struktureres/opbygges på anden måde, og det aftaltes, at Vordingborg Kommune kommer med et forslag til, hvordan den alternativt kan se ud. Det aftaltes ligeledes, at hvis lægerne har ønsker til indholdet på hjemmesiden, så kontakter de Vivian på den angivne mailadresse på hjemmesiden. Indholdet på hjemmesiden tages op som drøftelse på næste dialogmøde med almen praksis. 8) Evt. Christian videregav, at der fra almen praksis er et ønske om, at dialogmøderne er mere involverende og der er mere tid til fælles drøftelser. Følgende punkter er aftalt til næste dialogmøde den 20. april 2015: National klinisk retningslinje for behandling af alkoholmisbrug hvordan forvalter vi det? Evt. med deltagelse fra Dorte Skov Orientering om det gratis kommunale tilbud om åben psykologisk rådgivning Orientering om projekt Stuegang med Jobcentret Drøftelse af ønsker til indholdet på hjemmesiden 3

218 Bilag: Invitation til dialogmøde den 7. maj.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37891/15

219 INVITATION TIL DIALOGMØDE FOR SUNDHEDSFAGLIGE ORGANISATIONER OG FORENINGER I VORDINGBORG KOMMUNE Afdeling for Sundhed har her fornøjelsen af at invitere til årligt dialogmøde, hvor vi sætter fokus på samarbejde om og forbedring af sundheden i Vordingborg Kommune. Mødet afholdes i Vordingborg: Torsdag den 7. maj 2015 kl på Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43, Vordingborg Mødelokalet ved kantinen Hver organisation/forening er velkommen til at deltage med to personer. Tilmeldingsfristen er den 20. april. Tilmelding skal ske til Vivian Griffenfeldt Nielsen i Afdeling for Sundhed på mail vigr@vordingborg.dk. Sundheds- og Psykiatriudvalget er vært for mødet. Der vil være kaffe, te, frugt samt lidt sødt til ganen. Vi glæder os til en god og inspirerende dialog om sundhed i Vordingborg Kommune. Vel mødt!

220 Bilag: Årsrapport 2014 Synscentralen.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37890/15

221 Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg Tlf.: Årsrapport 2014 F O K U S P Å I N D S A T S O G E F F E K T Institut for blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune

222 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Effektmålinger... 4 Optometristen har ordet... 5 Kurser på Synscentralen... 6 Hvor gik de hen?... 8 Arbejdsmarked... 8 Synscentralen og borgernes digitale udfordringer... 9 Netværksforum... 9 Opgørelser Børneområdet Voksne blinde og svagsynede Visusforbedringer opnået i svagsynsklinikken Fælles optællinger (børn og voksne) års oversigt Regnskab Lov om social service, oversigt Budget og regnskab Regnskabsbemærkninger Virksomhedsgrundlag Leveringsaftale Suppleringsaftale Lovgrundlag Synscentralens bestyrelse Normering og medarbejderforudsætninger Ordforklaring

223 Indledning Gennem årene har vi med årsrapporterne fortalt om tilbuddene til blinde og svagsynede i Synscentralens område. Siden 2002 har årsrapporterne haft et vist omfang. Men mange år inden da er der lavet opgørelser over, hvor mange, der har gjort brug af Synscentralens tilbud. Faktisk har vi i år en 40-års oversigt! Endda selvom Synscentralen som institution kun har eksisteret siden Vi kender antallet af blinde og svagsynede, der ønsker vores hjælp. Vi kan udrede deres behov. Vi ved, hvordan man kan kompensere for synshandicappet. Vi ved, hvad det koster. Vi får mange tilkendegivelser af, at brugerne er tilfredse med vores indsats. Vi har i forskellige sammenhænge i løbet af året, bedt brugerne om at vurdere effekten af vores indsats. Dels i form af evalueringer i forbindelse med kurser, men også i en særskilt effektundersøgelse vi gennemførte i efteråret. Disse kan læses i denne årsrapport. Indledningen skulle have være skrevet af vores forstander Hans Nørgaard. Imidlertid har hans akutte sygdom medført, at den i år er skrevet af medarbejderne. God læselyst. På alle medarbejderes vegne. 3

224 Effektmålinger Effektundersøgelse på voksenområdet På Synscentralen har vi ønsket at måle effekten af vores arbejde indenfor områderne: Læsning, at færdes sikkert, kendskab til velegnet belysning, viden om egen øjensygdom og mulighed for at bruge digital post. I oktober 2014 udsendte Synscentralen derfor et spørgeskema til 350 brugere, som vi inden for det seneste halve år havde været i kontakt med. Vi fik svar fra 215 brugere. Spørgeskemaet var udformet således, at brugeren skulle bedømme de enkelte aktiviteter før og efter deres kontakt med Synscentralen. Læsning Antal brugere % Forbedring Det samme Ringere 7 4 I alt Af svarene kan aflæses, at 79% af brugerne har oplevet, at deres mulighed for at kunne klare daglig læsning er forbedret efter kontakten til Synscentralen. Hovedparten kan bringes til at læse almindelig skrift (N4, N8 og N10) ved hjælp af optik. Det kan være en stærk lup, briller med ny styrke eller en kombination af disse. Herudover understøttes med læselys, enten indbygget i luppen eller som en ekstra lampe med høj lysintensitet (1000 lux eller mere) og med den lysfarve brugeren læser bedst ved. Hvis dette ikke kan give nok forstørrelse og/eller kontrast, kan løsningen blive et CCTV. (Se Årsrapport 2013, Læsning på mange måder, s11-12) At 4% af brugerne har svaret, at læsningen er blevet ringere efter kontakt til Synscentralen, kan skyldes, at deres syn er forringet siden seneste hjælp fra Synscentralen, og at denne besvarelse faktisk antyder et fornyet behov for hjælp. At færdes sikkert Antal brugere % Forbedring Det samme Ringere 9 5 I alt Formuleringen At færdes sikkert kan indebære forskellige aspekter lige fra det, at brugeren 4 overfor omgivelserne er begyndt at signalere det dårlige syn med svagsynsemblem, hvid stok eller anden markering og dermed føler sig forstået og mere tryg til at brugeren har fået undervisning i ledsageteknik eller har fået mobilityundervisning i brug af lang blindestok og inddragelse af andre sanser ved orientering. At over halvdelen af brugerne har svaret, at de efter kontakt med Synscentralen færdes ligeså sikkert, som de gjorde inden, håber vi skyldes, at der ikke har været et ønske om mobilityundervisning eller at brugeren ikke har haft behovet. I den sammenhæng er det væsentligt at nævne, at over halvdelen af Synscentralens brugere har øjendiagnosen AMD. Med denne diagnose får man problemer med centralsynet, men ikke med det perifere syn, som i høj grad anvendes ved orientering. Mange af vore ældre brugere har desuden andre fysiske funktionsnedsættelser, som gør, at deres muligheder for at færdes i forvejen er udelukkede eller stærkt begrænsede. Til gengæld er mobilityundervisning for den kreds af brugere, der har behov for det, helt afgørende for deres mulighed for at kunne færdes sikkert og uafhængigt. I alle besvarelser var der givet mulighed for at angive, at området ikke var relevant. Denne mulighed skal nok gøres endnu tydeligere ved en eventuelt senere undersøgelse. Kendskab til velegnet Antal brugere % belysning Forbedring Det samme Ringere 3 2 I alt Belysning er et emne, som næsten altid bliver vendt med brugeren, da de fleste ikke er særligt opmærksomme på vigtigheden af god og egnet belysning. Mange er desuden forvirrede over de mange forskellige pæretyper, der i dag findes på markedet. Stort set alle svagsynede brugere har behov for korrekt og blændfrit lys. 76% af de adspurgte oplever da også en forbedring af deres kendskab til velegnet belysning efter kontakt til Synscentralen.

225 Viden om Antal brugere % øjensygdom Forbedring Det samme Ringere 3 2 I alt Når vi første gang er i kontakt med en bruger, anvender vi ofte en del tid på at informere om den pågældendes øjensygdom, da vi i den videre rehabilitering har erfaring for, at denne viden er vigtig: Hvorfor er det lige præcis disse problemer jeg har? Hvilke problemer kan jeg forvente og hvad behøver jeg ikke spekulere på? 58% af de adspurgte brugere oplever da også en forbedret viden efter kontakt til Synscentralen. De resterende håber vi har opnået denne viden inden kontakt til Synscentralen enten via øjenlæge, lokal optiker, bekendte eller ved videnssøgning på internettet. Fritagelse for Antal brugere % digital post Ja Nej I alt Udover selve effektmålingen spurgte vi, om brugeren var blevet fritaget for digital post. Af de 206, der svarede på dette spørgsmål, svarede 141 ja til fritagelse. Det svarer til en andel på 68%. Vi har en formodning om, at andelen blandt dem, der ikke svarede er mindst den samme. Digital post Antal brugere % Forbedring Det samme Ringere 1 2 I alt Det ses af tabellen, at det er ca. halvdelen af de brugere der modtager digital post, som mener at det er sket med vores hjælp. Mange af it-brugerne er så drevne, at nemid og digital post blot er endnu en udfordring. Men der er også en del brugere, der bruger kravet om digital post som springbræt til at komme i gang med it. Optometristen har ordet I 2014 investerede Synscentralen i en OCTscanner (Optical Coherence Tomography) til brug i svagsynsklinikken. En OCT- scanner er et højteknologisk apparat, der gør det muligt at undersøge øjets forskellige strukturer. Kort fortalt kan apparatet på få minutter bl.a. give et billede af cellestrukturen i macula ( den gule plet ), der er det område i øjet, der danner skarphedssynet, læsesynet, kontrastsynet og farvesynet. Blødninger, væskeansamlinger og hulrum ses tydeligt, og OCT- scanning har fået stor betydning i forbindelse med behandling af våd AMD og diabetisk øjensygdom. Der vil være stor livskvalitet i at bevare et godt syn hele livet, det er derfor vigtigt at kunne opspore forandringer i macula så tidligt som muligt. Forskning viser, at visse former for våd AMD kan behandles, såfremt behandlingen igangsættes i tide. Stort set alle, der besøger Synscentralen, har forud været til øjenlægeundersøgelse. Til tider sker det, at synet forværres yderligere i perioden mellem øjenlægebesøget og besøget på Synscentralen. I disse tilfælde genhenvises borgeren altid til øjenlæge. I de tilfælde, hvor det er relevant, kan Synscentralen nu i forbindelse med genhenvisning fremsende et OCT-billede direkte til øjenlægen. På denne måde får øjenlægen et langt mere præcist grundlag at vurdere på, om borgeren har brug for akut behandling. En hurtig indsats ved behandlingskrævende AMD kan redde syn og derved højne livskvaliteten hos borgeren. Praktikant Som den første Synscentral i Danmark, har vi haft en optometri-bachelorstuderende i studiepraktik i 3 måneder. Den studerende udførte i starten af perioden refraktionsundersøgelser under supervision. Den sidste måned arbejdede hun selvstændigt og udførte en stor del af den optiske udredning. 5

226 Kurser på Synscentralen Synscentralen holder jævnligt kurser for vore brugere og for deres nærmeste pårørende og andre nære relationer, f.eks. lærere eller omsorgspersonale. Kurserne kan have forskellige temaer, men fælles for dem er, at de sigter på at uddanne vores brugere i dét at skulle leve med synsnedsættelse eller blindhed. Fordelen ved kursusformen som undervisningsform er, at læreprocesserne sker i et socialt fællesskab, der kan være med til at styrke en ændret identitet. Hvor flere er sammen, gives mulighed for at sætte ord på egne erfaringer, samtidig med at man hører og kan spejle sig i de andres. At skulle lære nyt, fordi man har fået en funktionsnedsættelse, kan være svært, hvis man føler, man er ene med sit synsproblem, hvorimod det næsten altid virker fremmende for motivationen og den psykiske energi, når læringen sker i en god atmosfære sammen med ligestillede. Nyt kursus på voksenområdet Som noget nyt, har vi i år valgt at sætte fokus på den livsomstillingsproces, som det for de fleste mennesker er at skulle leve med en synsnedsættelse, som ofte er progredierende. I foråret 2014 blev der på Synscentralen afholdt et kursus for fjorten brugere med fokus på livsomstilling. Kurset handlede om at uddanne brugerne i deres synsnedsættelse, så de kan forholde sig aktivt til den. Hvilken øjensygdom, er det, jeg har? Hvilke problemer kan jeg forvente/ikke forvente? Hvordan kan jeg bedst klare mig i dagligdagen? Hvilken hjælp kan jeg få og hvordan? Og hvad kan jeg selv gøre? Vi inddrog også gæsteundervisere fra andre fagområder for at kunne tilbyde et mere helhedsorienteret kursus. Læs mere i denne artikel om Livsomstillingskurset, bragt i Værn om Synet nr. 4 - December 2014 (Artiklen findes på synscentralen.dk under punktet Artikler, pjecer og undersøgelser) Efter kursusforløbet svarede kursisterne på et skema, hvor de evaluerede deres tilfredshed med kurset. 6 Åben datastue Vi har også i år tilbudt åben datastue til brugere uden it-erfaring kursusdage á 2 timer, hvor formålet er at afklare, om brugeren er motiveret for at tage fat i den udfordring det er at skulle lære it fra bunden, med brug af kompenserende programmer, at gå hele vejen, samt at få grundlæggende viden om hvordan digital information (eboks, borger.dk, netbank og relevante hjemmesider) er organiseret og kan findes og læses med kompenserende programmer. Fire brugere har deltaget i dette tilbud. Yderligere brugere med grundlæggende iterfaringer, har henvendt sig og ønsket undervisning/hjælp til at kunne håndtere de øgede krav/udfordringer. Disse henvendelser udspringer af nogle konkrete problemstillinger, og har ført til undervisningsforløb af kortere eller længere varighed i brugerens hjem og på eget it-udstyr. Kurser på børneområdet På børne- og ungeområdet har vi igen i år haft kursusaktiviteter for både børn, unge, forældre og fagpersonale. Året begyndte med en 2-dages computercamp for blinde skolebørn. Den var arrangeret i samarbejde med synsrådgivningerne i Roskilde og i Region Hovedstaden. Lejren blev gennemført med økonomisk støtte fra Dansk Blindesamfund og afholdt på Danhostel i Roskilde. De tre blinde skolebørn fra vores område deltog i campen. For to af elevernes vedkommende var det første gang, de overvandt angsten for at overnatte på en lejr. Det er for begge elever efterfølgende blevet til deltagelse i flere arrangementer med overnatning. For svagsynede skolebørn har vi afholdt Zoomtext- og 10-fingerkursus samt 2-dages computercamp på Synscentralen. I foråret modtog vi i vejledning et skolebarn, som ved et traume er blevet blindt. I den forbindelse var der et akut behov for også at vejlede og rådgive forældre og pårørende samt yde støtte til at danne netværk til andre familier. Da vi i 2013 havde fået tre blindfødte småbørn i vejledning, gav det mening at afholde en kursusdag for de fire familier, som alle var i varierende grad af krise og havde behov for at få introduktion til livet med et blindt barn. Ved hvert skoleårs start er der stor udskiftning af lærere og pædagoger omkring eleverne, så

227 traditionen tro holdt vi efter sommerferien "Basiskursus for lærere og pædagoger, der for første gang skal undervise og arbejde med børn, der er svagsynede". Lærerevaluering af basiskursus: Får viden og indsigt om diagnose og dens betydning for barnets læring og udvikling og om, hvilke hjælpemidler, der findes Det bliver klart, hvilke udfordringer min elev med synsnedsættelse har Har kunnet dele mine oplevelser og få sparring Føler mig langt bedre klædt på til at klare opgaven med at undervise en svagsynet elev Har allerede kunnet bruge det, jeg lærte første kursusgang. Den svagsynede elev er blevet mere synlig overfor kammerater og for mig på en positiv måde Har givet forståelse for handicappet, og det giver god refleksion over egen praksis Har hjulpet mig til at opsætte relevante målsætninger for den svagsynede elev Blinde skoleelever, der er inkluderet på den lokale folkeskole, er meget ofte eneste blinde elev på skolen. Det giver nogle særlige udfordringer, når den blinde elev skal lære discipliner og teknikker, f.eks. forkortet punktskrift, mobility og ADL, som seende elever ikke skal undervises og trænes i. For at undgå en undervisningssituation, hvor eleven skal sidde isoleret med en lærer og synskonsulent på skolen, har vi valgt at tilbyde de blinde elever og deres lærere at lære disse særlige discipliner og teknikker i et socialt fællesskab ved at afholde fem skoledage på Synscentralen. Forløbet blev afsluttet med en lørdag, hvor eleverne fremlagde, hvad de havde lært, for deres forældre, søskende og bedsteforældre. Lærere og forældre har givet tilbagemeldninger på dette forløb. Eleverne spurgte bare: Hvornår skal vi komme igen? Lærerene: Faglig respons på, hvad blinde elever skal lære Indblik i, hvordan vi kan formidle til en blind elev Eleverne har fået mulighed for selv at udføre aktiviteter, der ikke er tid til i en almindelig skolehverdag Eleverne har fået mulighed for at danne relationer til andre blinde God oplevelse for både elev og lærere at være sammen med andre blinde børn og deres voksne Vi har brug for mere undervisning i teknologiske hjælpemidler Vi har brug for flere idéer til aktiviteter med lege og spil Forældrene: Det, at synskonsulenten kender vores barn og os som familie, gør en afgørende positiv forskel for, at hun kan hjælpe os Synskonsulenten kigger på hele barnet, og ikke kun det manglende syn og tager højde for, hvordan vi fungerer som familie Det skaber tryghed, så vores barn lærer mere Synskonsulenten hjælper os med at se muligheder i stedet for begrænsninger. Det har gjort en kæmpe forskel Vores barn ville ikke have lært så meget punktskrift uden disse skoledage på Synscentralen Vores barn stråler som en sol, når hun kommer hjem fra disse skoledage Det er godt for os som forældre at møde andre familier og for vores barn at møde andre børn, der kender alle de problemstillinger, vi står med Det har været godt for vores barn socialt Vi ønsker flere skoledage som disse for vores barn Vi ønsker flere forældrekurser Jeg ønsker mig et teknologikursus En repræsentant fra Forældreforeningen til Blinde og Svagsynede Børn deltog på en af vores skoledage og har skrevet en artikel til deres medlemsblad "Øjensynligt". Artiklen er endnu ikke udgivet, men når den bliver, vil den blive lagt på synscentralen.dk under Artikler, pjecer og undersøgelser 7

228 Hvor gik de hen? I 2014 havde vi to elever på 9. årgang og begge afsluttede folkeskolen med afgangsprøve. De fik karaktererne 4 og 7 i dansk og matematik. Den ene er begyndt på HHX, den anden på HTX. Inden studiestart blev der afholdt møde, hvor den unge, synskonsulenten og studievejlederen fra det kommende uddannelsessted deltog. Her blev behovet for eventuel kompensation for den unges synsnedsættelse gennemgået. Begge unge deltog på Institut for Blinde og Svagsynedes startpakkedage i begyndelsen af august. Kort efter studiestart havde vi igen møde med den unges kontaktlærere og studievejleder for at følge op på aftaler og hjælpemidler. Arbejdsmarked Igen i 2014 har vi på Synscentralen haft særligt øje for de af vore brugere, der har tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er stadig en udfordring at være borger i et geografisk område præget af højere arbejdsløshed end gennemsnittet i Danmark - og så samtidig have en synsnedsættelse. Vi har kontakt til de kommunale jobcentre, og vi er næsten altid med på sidelinjen med vores specielle viden om de synskompenserende muligheder, der kan være forskellen på at kunne udføre et job eller ikke at kunne. Det skal bemærkes, at har man fået en synsnedsættelse, er fastholdelse i job langt lettere end at finde nyt arbejde! En hurtig indsats for jobfastholdelse er det allervigtigste i en sådan situation, og i den sammenhæng har vi ingen ventetid. I 2014 har vi hjulpet cirka 30 brugere i forbindelse med deres jobsituation. Hjælpen har været mangesidig og f.eks. bestået af hjælp til at finde det rigtige hjælpemiddel til læsning, hjælp til at kunne bruge en pc på trods af svagsyn/blindhed samt hjælp til indretning af egnet belysning på jobbet. Nogle eksempler på arbejdsmarkedssager: 8 Case 1. En ung bruger, der arbejder i institution, ringer og efterspørger hjælp det er bare ved at være for meget, som det bliver sagt i telefonen. Vi aftaler et møde næste dag, hvor vi i fællesskab prøver at finde løsninger på nogle af de mange udfordringer, der er i det daglige arbejde. For at gøre en 6 mdrs. historie kort, ender det med afprøvning og bevilling af egnede hjælpemidler og en reduktion af arbejdstiden med 20 %, men fortsat arbejde på almindelige vilkår. Case 2. En yngre mand, som vi har kendt i mange år, henvender sig om hjælp - det er lige op over at han kaster håndklædet i ringen! Efter næsten et år, hvor Synscentralen er på banen sammen med det lokale jobcenter med diverse forsøg med ændring af belysning og andet på arbejdspladsen, forsøg på at ændre jobfunktion m.v., ender det med, at brugeren får tilkendt en førtidspension. Case 3. I år har vi varetaget en sag for en bruger, der pludselig fra den ene dag til den anden mistede synet helt. Hun var fire dage fra sin 60-års fødselsdag. Hun blev opsagt fra det job, hun på bedste vis havde varetaget i 12 år. Den efterlønsordning, hun var på nippet til at begynde, bortfaldt. Mange udfordringer stod i kulissen og ventede, alene dét at skulle få en helt almindelig hverdag til at fungere. Kommunens jobcenter, egen læge, fagforening, brugeren og Synscentralen var enige om, at løsningen i denne sag ville være at søge en seniorpensionsordning. Udfordringen ved at skulle omskoles, forblive i job eller skifte job ville være for stor. Sagen kom hurtigt til behandling i kommunens rehabiliteringsteam og herefter hurtigt afgjort i pensionsrådet, som fulgte rehabiliteringsteamets indstilling om seniorførtidspension. På tre måneder var sagen pensionsmæssigt afsluttet, og brugeren kan nu koncentrere sig om at lære at klare sig som blind, hvilket vil være hårdt arbejde i lang tid fremover. Case 4. En yngre kvinde, som er kontoransat, klarer sig med Zoomtext (forstørrelse af skærmbilledet på PC) samt godt lys. En gang hvert år/hvert andet år, er der behov for enten opdatering af Zoomtext, og/eller ominstallering fordi arbejdspladsen skifter computere ud. Arbejdspladsen giver altid besked i god tid, så opdateringen kan ligge klar, når PC en bliver skiftet. Ofte klarer brugeren efterfølgende selv ominstallationen af Zoomtext, men hvis det er for speget, rykker vi ud fra Synscentralen, den dag, hvor udskiftningen er planlagt.

229 Synscentralen og borgernes digitale udfordringer Flere steder i denne rapport fremgår det, at en stor del af de borgere, som Synscentralen møder, er ældre mennesker. Relativt mange af dem vælger at lade samfundets og hverdagslivets stigende krav til digitale færdigheder klares af familiemedlemmer eller andre pårørende. Samtidig mærker vi også et stigende antal borgere, som på trods af deres synstab, motiveret i ønsket om selvstændighed, ligeværdighed og medborgerskab, gerne vil lære at klare de udfordringer selv. Blandt dem er der borgere, som tidligere har kunnet håndtere computeren, men som på grund af synstabet ikke længere kan. Men der er også borgere, som på grund af digitaliseringskravene, finder, at de må få det lært. For alle Synscentralens computerbrugere gælder, at de er afhængige af kompenserende værktøjer (forstørrelse og/eller tekst-til-tale løsninger). Dette kræver kvalificeret undervisning og vejledning, for at lære at bruge det hensigtsmæssigt. Arbejdet på it-området har i 2014 været præget af mange brugerhenvendelser, om problemer i forbindelse med overgåelse til digital post fra det offentlige. Desuden af det problem, der opstod, da Microsoft holdt op med at sikkerhedsopdatere deres styresystem Windows XP. Det sidste betød, at der i nogle tilfælde måtte udskiftes computer udlånt som hjælpemiddel lidt før, end det ellers skulle have været gjort. Datoen den 1. november 2014 var for mange af vore brugere en vigtig dato, da de forinden skulle tage stilling til, om de ville kunne håndtere dét at skulle modtage digital post fra det offentlige. Det brugte vi på Synscentralen meget tid på at hjælpe vore brugere med at afklare. Mange har fået fritagelse for at modtage digital post fra det offentlige på trods af, at de med kompenserende it-hjælpemidler faktisk kan bruge en computer til f.eks. og internet med de kompenserende hjælpemidler. Men usikkerheden blandt brugerne har vist sig at være stor - mange har været bange for at fejle og for konsekvenserne af dette, f. eks. at overse et vigtigt brev i deres digitale postkasse. Netværksforum Det er ofte en sej kamp for synshandicappede at få og bevare fodfæste på arbejdsmarkedet og er forbundet med store personlige udfordringer. Som en videreudvikling af arbejdsmarkedsindsatsen, har Synscentralen i 2013 derfor etableret projekt Netværksforum. Blinde og svagsynede er forskellige ligesom alle andre mennesker. Ligeledes er måderne at håndtere sine synstab på forskellige. At lære nyttige håndteringer og holdninger af hinanden giver bedre styrke til at møde mange af livets udfordringer i en verden lavet af seende for seende. Netværkernes grundlæggende idé er at opkvalificere til øget styrke og mestring. Projektet er støttet af TRYGfonden og opstartsfasen er beskrevet i Årsrapport 2013 side 13. Desuden er der skrevet rapport til TRYGfonden som kan findes på synscentralen.dk under Artikler, pjecer og undersøgelser 9

230 Opgørelser Børneområdet Aldersgruppe Antal børn med flere Antal børn alene med I alt funktionsnedsættelser nedsat synsfunktion 0-6 år år I alt Høring 38 Antal børn fordelt på alder og funktionsnedsættelse Vedrørende høringssager: Synscentralen får en del henvendelser fra skoler, institutioner og forældre, hvor der er mistanke om, at en synsnedsættelse har indvirkning på barnets udvikling og indlæring. Synscentralen sikrer sig i disse sager altid, at barnet er undersøgt hos en øjenlæge, og at der efterfølgende er iværksat optisk udredning. Sagen optages som høringssag, indtil det er udredt, hvorvidt der er tale om en synsnedsættelse af en karakter, der berettiger til hjælp fra Synscentralen og evt. indmeldelse i Synsregisteret. Af 38 høringssager i 2014 førte 5 til, at Synscentralen optog vejledning og tilmeldte børnene til Synsregisteret, 8 er stadig under udredning og en del heraf forventes indmeldt. 25 høringssager er afvist/henlagt. I forbindelse med afvisning af en sag, formidler Synscentralen altid den aktuelle viden om forholdet, således at man ikke forlader os med uforrettet sag. Visus Antal -lys - 2/ /60 6/60 11 > 6/60 82 I alt excl. Uoplyst 105 Uoplyst/kan ikke måles 11 I alt 116 Antallet af børn fordelt på synsstyrke (visus). Antallet af uoplyst vedrører børn, der ikke er endeligt udredt af Kennedy Centrets Øjenklinik eller børn, hvor synsstyrken er vanskelig at udmåle. Der er dog ikke tvivl om, at børnene har nedsat synsfunktion indenfor de grænser, som Synscentralen visiterer efter. Besøg Indkaldelser Antal kontakter i form af besøg eller indkaldelser Synskonsulenternes direkte kontakt med børn, forældre, skoler og institutioner finder bl.a. sted ved besøg eller ved indkaldelse til undersøgelse hos Synscentralens optiker med efterfølgende samtale med synskonsulenten. Ud over de nævnte kontakter ved besøg og indkaldelser, finder en hel del kontakt sted via telefon og mail, på kurser for lærere, forældre og børn og ved aktivitetstilbud til børnene, som eksempelvis den årlige Computer Camp på Synscentralen. 10

231 Kursusaktivitet Elevkursus Pårørendekursus Personalekursus Antal elever Antal personer*kursus Antal elever skal læses som antal elever, der har udløst et eller flere kurser i kategorien. Antal personer*kursus viser, hvor mange personer, der samlet har været på kursus. Det kan være flere personer pr. kursus og/eller flere kurser pr. person. Kommune Befolknings-antal Antal synshandicappede børn Promille af befolkningstal Faxe ,34 Guldborgsund ,43 Lolland ,42 Næstved ,54 Vordingborg ,31 Ekstern kommune 2 I alt ,44 Oversigt over antallet af børn i vejledning fordelt på kommuner Det gennemsnitlige antal børn med nedsat synsfunktion, som Synscentralen har kontakt med, udgør 0,44 promille af befolkningsgrundlaget. Tallet ligger lidt højere end tidligere år (I perioden har det svinget mellem 0,37 og 0,40). Gennemsnittet for Region Sjælland er iflg. årsberetning 2012 fra Kennedy Centret/Statens Øjenklinik 0,38 promille. 11

232 Voksne blinde og svagsynede Antal henvendelser pr år (personer over 17 år) Efter at have ligget ret konstant i over 10 år, begyndte antallet af henvendelser at stige i Dette var samtidig med, at Serviceloven flyttede bevillingskompetencen for størsteparten af hjælpemidler til synshandicappede til amterne (fra kommunerne). Fra 2006 opgøres på CPR-nr., dvs. én henvendelse pr. CPR pr. år. Henvendelse ved Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Selv , , , , ,3 Familie 84 10, , , , ,6 Øjenlæge , , , , ,8 Optiker 97 11, ,4 41 4,0 47 5,1 40 4,2 Bo- Naboskaber *) 13 1,4 14 1,5 Plejehjem *) 25 2,7 38 4,0 Dansk Blindesamfund 55 6,5 21 2,4 56 5,5 20 2,2 19 2,0 Samarbejdspartnere **) 39 4,2 43 4,5 Socialforvaltningen ,3 67 7,8 99 9,7 30 3,3 25 2,6 SC opfølgning 28 3,0 52 5,4 Refsnæsskolen **) 7 0,8 0 0,0 0 0,0 - - Blindeinstituttet **) 5 0,6 3 0,4 3 0,3 - - Andre 33 3,9 34 4,1 82 8,0 38 4,1 49 5,1 I alt , , , , ,0 Hvem foretager henvendelsen? (personer over 17 år) Der er fri henvendelsesret. Visitation sker efter henvendelse og baseres på øjenlægeoplysninger. Kriteriet er svagsynethed eller blindhed. Personer, der i årets løb alene har modtaget vejledning pr. telefon, er ikke med i antal henvendelser. *) Disse er før 2012 registreret under Socialforvaltningen **) Under Samarbejdspartnere registreres fra 2012 Blindeinstituttet og Refsnæsskolen, samt øvrige, som tidligere blev tastet som Andre SC opfølgning er en kategori, som før 2012 blev tastet enten som Andre eller som gentagelse af den oprindelige henvendelse. Blindekonsulent udgår, er erstattet med Dansk Blindesamfund. 12

233 Kommune Antal % Faxe 97 10,1 Guldborgsund ,5 Lolland ,3 Næstved ,7 Vordingborg ,4 I alt ,0 Henvendelser fordelt på kommuner (personer 18 år og derover) Diagnose Antal % af alle % Forklaring til diagnose Degeneratio Maculae Senilis ,3 52,7 Degeneration af den centrale del af nethinden Glaucoma 67 7,0 7,3 Grøn stær (forhøjet tryk i øjet) Diabetes Mellitus 35 3,6 3,8 Synsnedsættelse p.g.a. sukkersyge Atrofia N. Optici 30 3,1 3,3 Synsnervesvind Apopleksi cerebri 26 2,7 2,8 Slagtilfælde Retinitis Pigmentosa 23 2,4 2,5 Arvelig nethindelidelse (indsnævret synsfelt) Cataracta 18 1,9 2,0 Grå stær (uklar linse) Hemianopsia 18 1,9 2,0 Synsfeltdefekter, neurologisk Dystrofia Maculae Juvenilis 17 1,8 1,9 Arvelig lidelse i nethindens gule plet Myopia 17 1,8 1,9 Udtalt nærsynethed Pseudofaki 16 1,7 1,7 Kunstige linser Udviklingshæmmet 14 1,5 1,5 - Afakia 10 1,0 1,1 Manglende øjenlinse Nystagmus 9 0,9 1,0 Urolige øjne Øjenmuskelparese 8 0,8 0,9 Lammelse af øjenmuskler Corneatransplantat 7 0,7 0,8 Transplanteret hornhinde Keratokonus 6 0,6 0,7 Kegleformet hornhinde Amotio Retinae 5 0,5 0,5 Nethindeløsning Corneadystrofi 5 0,5 0,5 Hornhindelidelse Uveitis 4 0,4 0,4 Regnbuehindebetændelse Malign hjernetumor 3 0,3 0,3 Hjernesvulst ROP 3 0,3 0,3 Kuvøse/iltbetinget nethindeskade Albinismus 2 0,2 0,2 Nedsat syn p.g.a albinisme (manglende farvepigment) Dystrofia retinae cong 2 0,2 0,2 Nethindelidelse Keratopati 2 0,2 0,2 Uklar hornhinde Amblyopia 1 0,1 0,1 "Dovent" øje, f. eks. som følge af skelen Amblyopia Cerebralis 1 0,1 0,1 Hjernebetinget synsnedsættelse Arterie occl 1 0,1 0,1 Blodprop C. nedsat 1 0,1 0,1 CVI 1 0,1 0,1 Skelen Keratitis 1 0,1 0,1 Betændelse i hornhinden Occlusio v. Centralis Retinae 1 0,1 0,1 Blodprop i nethindekar Andet 56 5,8 6,1 Uoplyst 23 2,4 2,5 Afventer 44 4,6 I alt ,8 I alt ekskl. afventer diagnose ,8 Fordeling af henvendelser på diagnoser (personer 18 år og derover) Forskellige diagnoser påvirker synet forskelligt og kræver forskellig indsats. 13

234 Visus 2014 % fordeling ekskl. Afventer Antal % af i alt lys - 1/ ,2 7,3 12,4 6,7 7,4 10,4 8,9 11,8 10,2 >1/60-3/ ,4 12,5 12,3 7,0 8,4 10,3 10,9 11,1 10,4 > 3/60-6/ ,8 22,9 20,9 19,5 17,3 13,0 15,1 11,1 12,0 > 6/60-6/ ,8 42,1 41,8 51,2 39,3 36,3 33,3 33,7 33,1 > 6/ ,3 13,7 7,8 9,1 11,5 27,0 29,1 29,7 30,3 Uoplyst 34 3,5 1,4 4,8 6,5 16,1 3,0 2,7 2,5 3,9 Afventer 95 9,9 I alt ,9 99,9 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 99,9 99,9 Fordeling af henvendelser på visus (synsstyrke) (personer 18 år og derover) Adgangen til hjælp fra Synscentralen er kriterierne for, hvornår man betragtes som svagsynet eller blind eller har en medicinsk-optisk defineret øjensygdom. Disse kriterier tager udgangspunkt i måling af skarpsynet (visus) og synsfeltet. Imidlertid er der gennem de senere år kommet stigende opmærksomhed på, at kontrastsynet har afgørende betydning for det funktionelle syn. Dette er bl.a. påvist gennem en grundig undersøgelse på Synscentralen ( Denne realitet har Synscentralen taget konsekvensen af og har derfor åbnet for hjælp til borgere, som har nedsat kontrastsyn i et omfang, at deres funktionelle synsevne er at sammenligne med svagsynedes. Visusforbedringer opnået i svagsynsklinikken I 2009 og 2010 (Findes i Årsrapporter 2009, s26-28 & 2010, s19-20) har vi opgjort synsforbedringer hos svagsynede, der var indkaldt til refraktionsundersøgelse 1 på Synscentralens svagsynsklinik. I 2014 har vi igen opgjort tallene. 118 personer var registreret som socialt blinde, 195 som svagsynede og 55 med visus bedre end 6/18. Opgørelsen viser, at 28% af 368 borgere kan få forbedring med nye briller og 11% kan løftes ud af svagsynsområdet. Opgørelsen bekræfter således resultatet af undersøgelsen i 2009 og Forbedring Forbedret til svagsynsområdet Lige under normalsyns området Forbedret til normalsyn (kørekortsyn) % af gruppen der opnår forbedring Antal i gruppen Socialt blinde, visus: 1/60 6/60 5% 18% 2% 2% 27% 118 Svagsynede, visus: 6/48 6/18 13% 5% 10% 28% 195 Lige under normalsynsområdet: 6/15 36% 36% 55 Alle i blinde/ svagsynsområdet 11% 28% 368 I tabellen ses, at 27% af personerne med social blindhed fik bedre syn med nye briller, 5% fik forbedring, men kunne ikke løftes ud af gruppen af social blindhed, 18% kunne løftes til svagsynsgruppen, 2% kunne opnå 6/15 og 2% kunne opnå normalsyn (kørekortsyn). I svagsynsgruppen kunne 28% opnå forbedring af synet med nye briller. 13% fik forbedring, men vedblev med at være i svagsynsgruppen, 5% opnåede 6/15 og 10% kunne opnå normalsyn. Af de personer, der var henvist med en visus på 6/15, opnåede 36% kørekortsyn. Sammenlignet med 2010 er procentandelen der opnår forbedring lidt lavere i 2014, men til gengæld er der gennemført flere refraktionsundersøgelser i 2014, så der er således næsten samme antal borgere med forbedring overordnet set. 1 Optisk undersøgelse 14

235 Fælles optællinger (børn og voksne) Kommune Befolkningsantal Pr Antal registrerede synshæmmede Synshæmmede: %-del af Befolkning 65 år og derover: %-del af befolkning Faxe ,71 % 20,47 % Guldborgsund ,12 % 24,80 % Lolland ,26 % 26,83 % Næstved ,86 % 19,68 % Vordingborg ,07 % 24,39 % I alt ,00 % 22,92 % Demografi En del øjensygdomme er aldersbetingede og der vil derfor være flere blinde/svagsynede i en kommune med større andel af ældre. Den potentielle målgruppe på 1% af befolkningen svarer til personer. Synscentralen har pr kendskab til blinde og svagsynede personer = 100 % af den potentielle målgruppe. Aldersgruppe Antal % 0-6 år 33 3, år 83 7, år 30 2, år , år , år ,3 90 år og op ,0 I alt ,9 Antal blinde og svagsynede, der i 2014 har modtaget undervisning/assistance fra Synscentralen fordelt på alder Tallene er alene opgjort for de ydelser, der er leveret direkte af Synscentralen. Ansøgninger om proteser og ansøgninger fra eksterne optikere er ikke medregnet. 15

236 It-assistancer Kurven viser antallet af personer, der har modtaget assistance vedr. it. Mindre assistancer, der alene klares pr. telefon samt fjernbetjent assistance, er ikke talt med. For alle Synscentralens computerbrugere gælder, at de er afhængige af kompenserende værktøjer (forstørrelse og/eller tekst-til-tale løsninger). Det kræver kvalificeret undervisning og vejledning at lære at bruge det hensigtsmæssigt. Øjenlidelse Imødekommet Afslået I alt 1. Uregelmæssig hornhinde Defekter i regnbuehinden Løs øjenlinse Smertende øjenlidelser Stærkt skæmmende øjenlidelser Sygdomsbetinget dobbeltsyn Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed Ekstreme optiske synsfejl Børn og unge registreret i synsregistret Andre medicinsk-optisk definerede 13. Børn under 10 år, brillestyrke > Andre efter indstilling fra KCSØ 5 5 Varigt synshandicap Refraktionshonorar 4 4 Uoplyst I alt Ansøgninger fra eksterne optikere, behandlet i 2014 Bevilling af øjenproteser År Glas Acryl I alt Udgift Øjenproteser Tallene for tidligere år findes i Årsrapport