Datakommunikation i praksis

Transkript

1 Denne udgave er produceret af Studiebogservice for SU-styrelsen, Frederiksberg i henhold til Lov Om Specialpædagogisk Støtte. Bogen må KUN benyttes til studieformål af den, der har fået tilladelse hertil af SU-styrelsen, og den må ikke herudover kopieres eller mangfoldiggøres i nogen form. Bogen er produceret som en såkaldt OCR-udgave som overvejende er maskinelt bearbejdet, og som kun i begrænset omfang er søgt korrigeret ved egentlig korrektur Tilrettelæggerforord: Se tekst ved indledning Datakommunikation i praksis

2 Side 2

3 Side 3 Kent Mayer Datakommunikation i praksis Figurtekst : IDG

4 Side 4 Datakommunikation i praksis 1. udgave, 1. oplag 2003 Copyright 2003 IDG Danmark A/S Autoriserad oversattning från svenska originalverket Datakommunikation i praktiken, publicerad av Pagina Forlags AB, Alla rättigheter förbehållet Pagina Forlags AB, Sverige. Originaltitel: Datakommunikation i praktiken Forfatter: Kent Mayer Oversættelse: Jan Halfdan Petersen Forlagsredaktion: Kirsten Bæk Omslag: Lotte Bernth DTP: IDG Forlag Korrektur: Jens Lyng Tryk: Nørhaven Paperback A/S, Viborg ISBN: Skriv til os Skriv til os og fortæl, hvad du synes om bogen. Vi tager meget gerne mod ros, ris - og ideer til nye udgivelser. Adressen finder du nedenfor. Besøg os på internettet Læs om IDG's udgivelser på Her finder du en oversigt over samtlige hæfter og bøger -og du kan tilmelde dig vores gratis nyhedsservice. På kan du hente eventuelle øvelsesfiler, smagsprøver og opdateringer. "IDG FORLAG IDG Forlag Carl Jacobsens Vej Valby Telefon: Fax: IDG Danmark A/S udgiver Computerworld, PC World, Biotech Denmark, edb-bøger og -hæfter, samt arrangerer kurser og konferencer og udfører telemarketing-opgaver.

5 Side 5 Indholdsoversigt Indledning Kommunikationens infrastruktur Grundbegreber og definitioner Standarder for datakommunikation Transmission Dataoverførsel Medier til dataoverførsel Faste forbindelser og opkaldsforbindeiser Modem, modemtyper og modulation OSI-modellen Netværk - introduktion Lokale netværk Distribuerede netværk Operatører, net og tjenester Feltbusser Applikationsniveau - branchespecifikke standarder Netværket og dets enheder TCP/IP Internet og WWW WAP IT-sikkerhed 319 Appendiks 335 Stikordsregister 363

6 Side 6 Indholdsfortegnelse Indledning 13 Målgruppe Kommunikationens infrastruktur 17 Tilbageblik - teknikkens udvikling 17 Fremtidsvision: Samfundet 21 Fremtidsvision: Teknikken 22 Moores lov Grundbegreber og definitioner 27 IT-revolutionen 28 Data 29 Computere 30 Datakommunikation 30 Computersystemer 31 Hardware 32 Datakommunikation og netværk 32 Systemsoftware 33 Operativsystem 34 Software 35 Bit og byte 36 Ord og tegn 36 Bus og busbredde 38 Datahastighed 38 Upstream og downstream 38 Baud, bps og modulation 39 Kanal 39 Trådløs kommunikation 40 Talsystemer Standarder for datakommunikation 45 Standarder - hvad og hvorfor? 45 Standardiseringorganisationer 46 De facto-standard 49

7 Side 7 4. Transmission 51 Grænsefladen mellem computeren og modemet 51 Forskellige trafiktyper 54 Asynkron, synkron og isokron kommunikation 55 Seriel kommunikation 58 Parallel kommunikation 59 Protokoller, syntaks og semantik Dataoverførsel 67 Overførsel over kortere afstande i>67 Overførsel over længere afstande 67 Overførsel af et "tegn" 70 Præsentation af ASCII-koden 72 Stik og benkonfigurering 73 Tilslutning via modem, V V.24-signaler, modem - computer 79 Data sendt fra computer A til computer B i halv duplex 81 Ubalanceret eller balanceret? 82 Ubalanceret grænseflade 83 Balanceret grænseflade 83 Sikkerhed på forbindelserne Medier til dataoverførsel 87 Medier - en oversigt 87 Bundne medier 88 Parsnoet kabel (TP) 88 Overvejelser i forbindelse med installation af TP-net 92 Coax-kabel 92 Coax-hybrid 94 Fiberoptisk kabel 94 Overvejelser i forbindelse med installation af fiberoptiske net 104 WDM-teknik 104 Ubundne medier Faste forbindelser og opkaldsforbindelser 111 Begrebet "fast forbindelse" 111

8 Begrebet "opkaldsforbindelse" 111 Fast opkoblede forbindelsestyper 112 Opkaldsforbindelsestyper 115

9 Side 8 8. Modem, modemtyper og modulation 117 Modem 118 Modemtyper 119 Båndbredde 119 Line booster (lokalmodem) 122 Hayes-modem 122 Current loop 123 Nulmodem 124 Nye modemteknikker 124 Kabelmodem 128 Modulationsmetoder OSI-modellen 133 Værdien af OSI 133 Kommunikationsprincipperne i OSI 136 Kommunikation mellem to noder 137 OSI-analogi 138 Det fysisk lags tjenester og opgaver 139 Link-lagets tjenester og opgaver 141 Netværkslagets tjenester og opgaver 143 Transportlagets tjenester og opgaver 145 Sessionslagets tjenester og opgaver 146 Præsentationslagets tjenester og opgaver 148 Applikationslagets tjenester og opgaver Netværk - introduktion 151 Principper og netværksteknologier 151 Node 152 Nettopologi 153 Geografisk topologi 156 Netværkstyper 156 Bærernet 156 Signaleringsmetoder i bærernet 157 Overførselsmetoder 158 Meddelelseskoblede netværk 160 Kredsløbskoblede netværk 162 Pakkekoblede netværk 163

10 Router eller bro 168 Svartidsproblemer i netværk 169

11 Side Lokale netværk 171 RadioLAN 172 Token Ring og Ethernet 173 Token Ring 174 Ethernet 176 Terminering af et LAN 177 Transceiver (MAU og AUI) 177 Ethernet-stakken 178 Medietyper 179 Fast Ethernet 180 Gigabit Ethernet 180 Hvad er en MAC-adresse? 182 Ethernet-standarder 184 Multicast, broadcast og unicast 184 CSMA/CD 186 FDDI, et fiberoptisk net 188 LocalTalk Distribuerede netværk 193 WAN 193 MAN Operatører, net og tjenester 195 Bærertjeneste 195 Accessnet og abonnentledningsnet 195 Datel 196 X.21 (Datex) 197 X.25 (Datapak) 200 X-line 203 ISDN 204 Frame Relay 209 ATM 212 DTM 217 Mobitex 218 Trådløs kommunikation via GSM-nettet 219 Kommunikation via elnettet 221 Bluetooth 221

12 Hvordan virker Bluetooth? 223 ISM 224

13 Side Feltbusser 227 Fordelen ved en feltbus 228 MAP 229 LON Applikationsniveau - branchespecifikke standarder 231 ELCOM og TASE ICCP eller TASE Netværket og dets enheder 233 Sammenkobling af flere netværk 233 Netværksenheder 233 Interoperabilitet 233 Netværksenheder i OSI-modellen 234 Netværksenheder - en analogi 234 Repeater 235 Hub 237 Bro 240 Switch 243 Router 245 Gateway TCP/IP 253 Introduktion til TCP/IP 255 Datagrammer 258 Laginddeling af TCP/IP 259 IP-delen, dens funktion 261 IP-routing 263 IP-fragmentering 264 IP-adressering 264 Net-id og host-id 265 Subnetmaske 265 IP next generation (IPv6) 271 TCP-delens funktion 272 ENET 276 UDP-protokollen 276 ARP-protokollen 276 RARP-protokollen 278

14 SMTP- og POP-protokollen 278 DNS-systemer 279 SNMP-protokollen 279

15 Side 11 HTTP-protokollen 279 ICMP-protokollen og ping 280 TCP/IP-stakken 280 Sikkerhed i TCP/IP-systemer 281 IP-telefoni 282 FTP-protokollen 287 Telnet-protokollen Internet og WWW 289 Hvad er WWW? 290 Struktur, dokumenter og sprog på internet 291 Muligheder med internet 291 World Wide Webs vokseværk 292 Internet og -adresser 294 Udstyr og værktøj 297 Tilslutning til internet 297 SLIP- og PPP-protokollerne 300 Webbrowser 301 Webadresse 302 Netsurfing 302 Søgemaskiner 303 Webagenter, robotter og push-teknik 306 RAID-konfigurering 306 Hvordan finder computerne hinanden? 308 Informationsudveksling 308 DNS-server 309 Domæner, domæneadresser og URL'er 310 Intranet 313 Extranet WAP 315 Hvordan fungerer det? IT-sikkerhed 319 Hvorfor IT-sikkerhed? 319 Baggrunden for den manglende sikkerhed 321 Konsekvenserne af mangelfuld sikkerhed 322

16 Adgangs- og angrebsmetoder 323 Firewalls 328 Proxyserver 330

17 Side 12 Appendiks 335 ASCII 335 EBCDIC 335 V-standarder 335 X-standarder 340 Client/server-teknik 342 Klient 342 Serveren (i en klient-forbindelse) 343 Backbone-teknologi 344 Emission 348 EMC 349 Støj, støjkilder og afskærmningskomponenter 349 Trådløse telefoner 351 Virus, orme, trojanere og makroer 353 Datakomprimering 354 Tunnelling 354 Åbne systemer 355 X-terminal 356 GSM- og GPS-positionering 356 Polling 357 Server 358 Multiplexere 358 Cache-hukommelse 359 Programmerbare kredse 359 TTY 359 Deterministisk 360 Amplitude, decibel og frekvens 360 Pakning 360 Fragmentering 361 Defragmentering 361 Stikordsregister 363

18 Side 13 til_læseren: Bogen indeholder mangen illustrationer, som alle ligger i filen som billeder. Hvor der er meget tekst på en figur, eller hvor det kan være vanskeligt at se teksten p.gr.a baggrunden, har bi valgt at skrive teksten under figuren. Dette markeres med en Til læseren bemærkning. De billeder, hvor vi har skrevet teksten er derudover sat i en rammetekst med både billedet og teksten på figuren. Indledning Denne bog giver en generel indføring i datakommunikationsbegreber uden at gå for dybt ned i detaljerne. Der indledes med en omfattende faktadel om kommunikation og datakommunikation i forskellige former som lokale netværk og distribuerede netværk, udstyr, teknik og netværkstjenester. Senere ser vi bl.a. på de velkendte TCP/IP-protokoller. Det er vigtigt med definitioner, forståelse af hardwaren og dens funktioner. De begreber inden for vores område, som man kan støde på til daglig, præsenteres i bogen på en forståelig måde, bl.a. ved hjælp af mere end 200 informative illustrationer og figurer. Det giver mange pædagogiske fordele, da figurer kan konkretisere og komplettere tekst og give en bedre forståelse eller et helhedsbillede, der fremmer indlæringen af det emne, man læser om. Infrastrukturen i kommunikation samt baggrunde og definitioner behandles i de første to kapitler. Derefter behandles følgende områder: Standarder Transmission Dataoverførsel Medier Modem OSI-modellen Lokalnetværk Distribuerede netværk Bærernet Netværkstjenester Netværksenheder TCP/IP Internet World Wide Web WAP Bluetooth IT-sikkerhed Asynkron kommunikation, forskellige netværkstyper, protokollen TCP/IP og internet samt WWW har fået en fremtrædende plads, da de danner grundpillerne på kommunikationsområdet.

19 Side 14 Målgruppe Bogen henvender sig til læsere med et grundlæggende teknisk kendskab og et ønske om at lære mere om datakommunikation, netværk og internet. Den egner sig også som studiemateriale. Bogen kan med udbytte læses af nybegynderen og af den, som vil skaffe sig et overblik over området. Et grundlæggende kendskab til computerteknik og datakommunikation vil dog give et større udbytte. Formål Efter endt læsning vil du: Have erhvervet dig kendskab til de historiske perspektiver, hvordan begreberne har udviklet sig, hvad der har givet anledning til en ny teknik eller funktion osv. Forstå de grundlæggende begreber, terminologien og akronymerne i forbindelse med datakommunikation, netværk og internet. Se sammenhængen mellem OSI-modellens forskellige lag, hvad angår standarder, protokoller, medier, tjenester osv., og hvordan de forholder sig til hinanden. Få et indblik i de mest almindelige tjenester og netværkstyper, der leder op til i dag, idet WAP og Bluetooth afslutter bogen. Kunne redegøre for, hvordan et enkelt netværk fungerer og arbejder sammen med internet. Forstå og beskrive forskellene mellem forskellige hardwarekomponenter. Forstå installationsproblemerne i forbindelse med kabling og de faktorer, som påvirker kvaliteten. Få indblik i begreberne "støj", "støjkilder" og "beskyttelseskomponenter". Have en god forståelse af IT-sikkerhed og vide, hvad mangelfuld sikkerhed kan medføre. Kende til angrebs- og modangrebsmetoder.

20 Side 15 Bogens indhold Bogen indeholder en stor mængde informationer i form af både tekst og illustrationer. Det har været hensigten at have mindst én illustration for hver præsentation eller forklaring, så forståelsen fremmes. De fleste kapitler indledes med en kort historisk oversigt, der belyser baggrunden for og årsagerne til, at markedet har reageret, som det har. Bogen indeholder også en lang række tabeller, der forklarer og uddyber de behandlede emner. Råd og tips til læsningen Brug et par fremhævelsespenne (gerne i forskellige farver) til at afmærke relevante tekster og illustrationer. Denne bog bør ikke læses ud i ét - læs hellere udsnit af enkeltkapitler eller hele kapitler, og repeter efter behov.

21 Side 16

22 Side Kommunikationens infrastruktur Historie Hvis vi kikker nogle årtier bagud, kan vi konstatere, at både arbejdsgange, funktionalitet, opbygning og ikke mindst kapacitet på telenettet og computernettet er blevet væsentligt forbedret. Vi er nået langt ind i et informationssamfund, hvor kommunikation er et hovedelement, som vil påvirke de fleste samfundsfunktioner. Ser vi dette på en lang tidsakse, kan vi konstatere, at vi er gået fra et landbrugssamfund via et industrisamfund til et informationssamfund. Rammetekst: Figurtekst : Figur 1.1: Samfundsudviklingen gennem 7000 år. til_læseren: Tekst på figur: Landbrugssamfundet, Industrisamfundet, Informationssamfundet. Rammetekst slut: Tilbageblik - teknikkens udvikling 1940'erne var årtiet, hvor verdens første computere så dagens lys. I 1946 skabtes Eniac (Electronic numerical integrator computer), hvor en addition eller subtraktion tog 200 µs. Den var opbygget af vacuumrør og relæer. Den vejede 30 ton og fyldte 167 m 2. En anden begivenhed fra samme årti: - Den 23. december 1947 blev transistoren "opfundet" (demonstration).

23 Side 'erne. I1956 var verdens første harddisk en realitet. Den bestod af 50 styk 610 mm-plader med en total kapacitet på fem megabyte. Andre specielle begivenheder fra samme årti: - I 1958 blev laseren og den integrerede kreds opfundet. - I 1959 blev programmeringssproget COBOL defineret. I 1960'erne centraliseredes databehandlingen omkring en stor og kraftig computer og med brugerne placeret i dens umiddelbare nærhed. I 60'erne og 70'erne blev computeren kaldt for "datamat" (eller "elektronhjerne"). Om dagen lagde man data ind via en terminal, og om natten blev jobbene så udført som batchkørsler. Brugerne blev i enkelte tilfælde koblet på for at arbejde "online", dvs. med direkte forbindelse til computeren. Datakommunikation og netværk var endnu ikke slået igennem: - I 1962 kom den integrerede kreds i DIL-kapsler og halvlederlaseren. Samme år udvikledes det første kendte computerspil, "Space War", som brugte vektorgrafik og krævede en meget stor datakapacitet. - I løbet af tresserne kom trykknaptelefonen til Danmark. - I 1964 udvikledes programmeringssproget Basic. - I 1969 forbandt man de første fire computere i USA, hvilket banede vejen for internet. 1970'ernes databehandling var fortsat centraliseret, men terminalen var blevet intelligent ved hjælp af microprocessorer (se nedenfor). Derved kunne man bearbejde data lokalt i terminalen, inden de blev sendt til den store og kraftige centrale computer. Datakommunikation og netværk blev udbudt, f.eks. af IBM via "System Network Architecture" (SNA) og DEC via "Digital Network Architecture" (DNA). Specielle begivenheder fra dette årti: - I 1970 kom første generation af fiberkablet. - I 1971 kom den første microprocessor. Det var en 4-bit processor, 4004 på 0,1 MHz fra Intel, hvis navn er en

24 Side 19 forkortelse for "INTegrated ELectronics". Samme år kom 8"-disketten på 100 KB. - I 1972 kom 5¼"-disketten på 80 KB. Firmaet Atari lancerede spillet "Pong", et ping-pong-lignende spil med hvid blokgrafik på en sort baggrund. Dette år afsendtes verdens første -besked i adressen. - I 1973 kom den første generelle mikroprocessor, 8080 på 2 MHz. - I 1974 udvikledes de protokoller i det militære ARPANET, som senere skulle blive til internet. - I 1978 opsendtes den første GPS-satellit. Den kaldes i USA for "Navstar 1". GPS-systemet er i dag baseret på 24 geostationære satellitter. - I 1979 kom Intels 8086-processor på 10 MHz. I 1980'erne var databehandlingen "valgfri". Man kunne arbejde "online" eller via "batch-kørsler" centralt eller via fjernopkobling. I dette årti slog mikroprocessoren igennem, så de intelligente terminaler blev endnu kraftigere. Brugerne blev nu tilsluttet via faste, lejede telefonledninger på den store og kraftige centrale computer. Man begyndte også at kunne bruge de første rigtige netværkstjenester, Datapak og Datex. Andre særlige begivenheder fra dette årti: -I 1980 kom Sinclairs mikrocomputer ZX/80. - I 1981 lancerede IBM sin første pc. Verdens første automatiske mobiltelefonnet, NMT450, blev taget i brug i Norden. I samme år frigav spilproducenten Nintendo spillet "Donkey Kong". - I 1982 kom Intels processor, og samme år kom Sony med 3½"-disketten på 720 KB. - I 1983 kom "Commodore 64"-computerne på gaden til en pris af mere end kr. Man kunne som ekstraudstyr købe en diskettestation for nogenlunde samme pris. - I 1984 kom den første cd-rom-læser, og samme år fremstillede Apple den første Macintosh-computer. - I 1985 kom Intels processor og Windows 1.0.

25 Side 20 - I 1986 tog man mobiltelefonnettet NMT900 i brug. - I 1987 forbedrede IBM 3½"-disketten til at kunne rumme 1,44 MB. - I 1988 blev det første optiske kabel sænket ned på bunden af Atlanterhavet mellem USA og Europa. Computerspillet Tetris blev importeret fra Rusland og blev verdens kendteste computerspil. - I 1989 kom Intels processor, og det nordiske computernet NORDUnet blev etableret. I 1990'erne afløste forskellige kommunikationsformer hinanden. I slutningen af årtiet varetog teleoperatørerne andre virksomheders tjenester, den såkaldte "outsourcing". Andre særlige begivenheder i samme årti: - I 1990 hk private operatører adgang til internet (tidl. ARPANET), og samme år startede Windows-revolutionen med Windows I 1991 blev det første GSM-telefonnet taget i anvendelse. - I 1992 kom den første generation af Alpha-processoren på 64 bit/200 MHz. - I 1993 kom Intels Pentium-processor. - I 1995 kom Intels Pentium PRO-processor, og dette blev også året, hvor internet slog igennem hos brugerne. - I 1996 blev det besluttet at udvikle Internet2. Samme år i maj kom den første Palm-computer (solgt i mere end 5 millioner eksemplarer frem til år 2000). Den håndholdte computer kaldtes også for en "Personal Digital Assistant" (PDA). - I 1998 boomede personaleindkøb af pc'er via virksomheder/institutioner osv. - I 1999 kom Intels Pentium III-processor på 32 bit/550 MHz og med 28 millioner transistorer. Tredje generation af Alpha-processoren blev lanceret: 64 bit/750 MHz, hvor processoren har 499 forbindelsesben! Følgende udtryk blev hvermandseje i dette år: WAP, bredbånd, MP3 og DVD.

26 Side 21 Fra og med år 2000 har følgende begreber markeret sig: - Bluetooth er kommet i vælten. - Intels Pentium 4-processor blev frigivet i december 2000 og indeholder 42 millioner transistorer på én chip! - M-handel ("Mobile Commerce" eller "mcommerce") er synonym for elektronisk handel ved hjælp af f.eks. WAP-teknikken. - I foråret 2000 besluttede det danske folketing, at tildelingen af UMTS-licenser skulle foretages på basis af en auktion, hvis grundlag blev lovfæstet i efteråret Fremtidsvision: Samfundet Man kan konstatere, at behovet for øget effektivitet og omkostningsbesparelser på "alle" områder i vort samfund sætter skub i udviklingen af informationssamfundet. Dette stiller skærpede krav til kommunikationen, ikke alene for statslige og kommunale virksomheder, men også for institutioner, ikke-offentlige virksomheder og private: Forbedret (hurtigere) indblik i de offentlige forvaltninger samt effektivitetsfremmende informationshåndtering mellem dem. Skærpede behandlingskrav, så man på afstand kan stille diagnoser og ligeledes bidrage med råd og dåd under operationer og undersøgelser. Man kan også udføre operationer på afstand ved hjælp af "operationsrobotter". Ønske om at yde en effektiv service til småsamfund og tyndt befolkede områder. Dette skulle bidrage til at økonomisere med læge- og specialistressourcer, så de bliver udnyttet mere effektivt. Krav inden for uddannelsesområdet om forbedret fjernundervisning. Studerende skal i øget omfang kunne følge deres studier hjemmefra og dermed på en hurtig og enkel måde få del i informationer, f.eks. i form af forskningsresultater, uafhængigt af disses fysiske placering. Dette kræver en forbedret kommunikation med universitetsverdenen.

27 Side 22 Distribueret uddannelse og undervisning har stor betydning. Det er i realiteten (næsten) den eneste måde, man kan virkeliggøre begrebet 'livslang læring" på. Her finder man begrebet e-learning, altså uddannelse via internet. Indbyggere i tyndt befolkede områder stiller krav om forbedret kommunikation for at forbedre mulighederne for nye arbejdsområder. Den enkelte vil derudover stille krav om, at bøger, tidsskrifter, aviser og billeder foreligger elektronisk. Dette krav bunder i den enkeltes udgifter, men også i ønsket om at kunne søge informationer. Multimedia og videokonferencer kan mindske rejsebehovet. At sælge varer/tjenester på internet kaldes e-commerce. I stedet for at bruge sin stationære pc, kan man bruge WAP-teknologien som et alternativ, dvs. en trådløs teknik i form af m-handel ("mcommerce" eller "Mobile Commerce"). WAP har dog ikke opnået den forventede popularitet, og spørgsmålet er, om teknologien nogensinde slår igennem. Følgevirkninger af IT Den samlede internet-handel beløb sig i 1998 til 400 milliarder kroner på verdensplan og vil ifl. analyseinstituttet IDC i år 2003 beløbe sig til milliarder kroner. Idet IT-udviklingen således griber om sig med etablering af egentlige bynet, udnyttelse af bredbånd, øget mobiltelefoni og trådløs kommunikation, kan en udbygning af f.eks. elektronisk handel også tvinge landenes regeringer til moms- og afgiftsnedsættelser. I EU er der i alt fald politiske kræfter i gang for at harmonisere momssatserne i medlemslandene. Fremtidsvision: Teknikken Udviklingen generelt Udviklingen inden for tele- og datakommunikation begunstiges af en hurtig og intensiv udvikling inden for andre teknikområder, f.eks.:

28 Side 23 Det fiberoptiske kabel, som muliggør bredbåndskommunikation for alle i samfundet. Processorudviklingen, specielt processorer med en kapacitet på > 2000 MIPS (se Moores lov). RAM-udviklingen, specielt RAM på 1 GB og en tilgangstid på 20 ns (se Moores lov). Spil og underholdning af forskellig art. Verdensmarkedet for tv-spil 1å i 2000 på 60 milliarder kroner. Mobiltelefoni ("Public Land Mobile Network", PLMN) er ét af de områder, der har den største vækst. Antallet af abonnenter var i 1995 ca. 60 millioner globalt og i 2000 ca. 350 millioner. Prognosen peger på mere end 1 milliard i indeværende år (2002), hvilket vil sige, at der vil være flere mobilopkoblede end pc-opkoblede brugere. WAP ("Wireless Application Protocol") er en metode til at forbinde de to hurtigt voksende områder - mobil kommunikation og internet. Vi skal have WAP-terminaler eller WAP-telefoner med os overalt og hele tiden for at betale regninger, tippe, sende , læse nyheder osv. Skal dette kunne lade sig gøre, kræver det, at mobilitet og brugervenlighed bliver nøgleord i udviklingen. Indtil videre har WAP-teknologien ikke vist sig at have den helt store gennemslagskraft. Datatrafikken vil stige til samme omfang som telefonien. Det, som bidrager til dette, bliver sandsynligvis en mere omfattende anvendelse af søgetjenester i skoleuddannelsen. Kommunikationssystemer Telefonien og datatrafikken vil sikkert med tiden blive integreret i samme hard- og software. Det samme gælder mobiltelefoni og datakommunikation, som højst sandsynligt bliver viklet endnu tættere ind i hinanden. Når hver enkelt bruger får sin egen unikke adresse i systemet, vil alle kunne nå alle direkte. Dette kræver så også, at teleoperatørernes kommunikationssystemer verden over bliver forbundet via kabler, optofibre, radiosystemer, satellitter osv.

29 Side 24 Udviklingen vil fortsætte for fuld kraft, og samarbejdet mellem telekommunikations-, computer- og tv-industrien intensiveres. Energiforsyningsvirksomheder melder sig som teleoperatører, også udenlandske. Vi vil se nye alliancer og konkurrencesituationer, hvor gamle forretningsprincipper og retningslinjer gås efter i sømmene, afprøves og erstattes af nye, hvis det skønnes nødvendigt. Det meste af vore dages udvikling sker på teknikfeltet, og dér kan man udpege seks områder som særligt interessante: Bredbåndstransmission Computerkapacitet Frekvensområder på over 20 GHz Mobiltelefoni WAP (eller andre fremtidige mobile internet-teknologier) Bluetooth Moores lov Moores lov, del I Allerede i 1965 forudså Gordon Moore, en af stifterne af virksomheden Intel, at dens komponentkarakteristika, f.eks. mht. RAM-størrelse og CPU'ens clock-frekvens, ville blive fordoblet med faste intervaller. Denne regel er senere blevet kaldt for "Moores lov". Tro det eller ej, men påstanden holder den dag i dag, mere end 20 år senere. Alt peger på, at Moores lov vil holde yderligere et par år. Moores lov, del II Diagrammet, der vises i figur 1.3, illustrerer i intervaller på 24 måneder, hvordan CPU'ens clock-frekvens i pc-verdenen har udviklet sig.

30 Side 25 Figurtekst : Figur 1.2: Moores lov, RAM-størrelse-udvikling. Figurtekst : Figur 1.3: Moores lov, CPU'ens clock-frekvens.

31 Side 26 Hvor går grænsen? Flere gange har forskerne troet, at udviklingen havde nået grænsen for, hvad der var fysisk muligt i forbindelse med transistorstørrelser. Men hidtil har de altid taget fejl. I 1960'erne hævdede forskerne, at transistorerne ikke kunne blive mindre end 10 mikrometer. I dag har vi transistorer på helt ned til 0,18 mikrometer, og 0,13 er godt på vej. Er grænsen så ved at være nået? Virksomheden Intel er ved at udvikle mikroprocessorer på 0,03 mikrometer, hvor målet er at presse 400 millioner transistorer ind på en chip med en clock-frekvens på 10 GHz og et effektbehov på 1 W. Intel regner med i 2005 at kunne præsentere processorer med en kapacitet, der svarer til dagens mainframe-computere.

32 Side Grundbegreber og definitioner Historie I computerens barndom blev alle bestræbelser koncentreret om at udvikle maskiner (computere), som fungerede hver for sig. Først da produktudviklingen havde nået et stabilt niveau, begyndte man at interessere sig for at få maskinerne til at tale med hinanden. Den første datakommunikation bestod i, at hulkort og hulstrimler blev sendt med bud mellem dataoperatører på forskellige geografiske lokaliteter. Man begyndte hurtigt at se telenettets muligheder for at varetage transporten af information mellem to forskellige computere. Tidsgevinsten blev selvsagt enorm, og computeriseringen tog for alvor fart. Figurtekst : Figur 2.1: Datakommunikation mellem computere, to og to. Snart opstod der et behov for at forbinde flere computere med samme protokol ("sprog") i et netværk for at spare penge, øge effektiviteten og opnå en forbedret konkurrenceevne. Figurtekst : Figur 2.2: Datakommunikation mellem mange computere.

33 Side 28 Når to netværk eller flere skal kobles sammen til et større netværk, opstår der dog problemer, hvis eksempelvis netprotokollerne er forskellige. Det er ikke så enkelt blot at sende informationer mellem forskellige netværk. Takket være de store dataleverandørers udvikling af et koncept til at løse dette problem findes der i dag broer, routere og gateways m.v., som betyder, at et netværk eller en netværkstype hm kobles sammen med andre netværk. IT-revolutionen I dagens informationssamfund er der opstået en speciel "videnskab", informationsteknologi, der forkortes IT (på engelsk Information Technology). IT er et ret vagt begreb, der som regel dækker over computere, mobiltelefoner og internet, men man bør nok også medtage de traditionelle hjælpemidler som telefon, fax, tv, netværk osv. Tidligere former for IT omfatter råb, ild, røgsignaler, dans, helleristninger, hulemalerier og runesten, som alle er eksempler på ældgamle kommunikationsmetoder. Et kort historisk tilbageblik: Hulkortet 1807 Telegrafen (S. Morse) 1837 Første Atlantkabel 1858 Telefonen (A.G. Bell) 1876 TV-billedrøret, opfindelse 1895 Radiotelegrafi 1900 Talefilmen 1927 Telex 1934 Eniac, verdens første computer 1946 Brugen af datakommunikation spænder vidt, fra overførsel af enkle signaler som alarm- og kontrolsignaler til overførsel af store datamængder. Da IT er en del af dagens samfund, har de større virksomheder deres egne IT-ansvarlige, personer, som varetager samkørslen af

34 Side 29 forskelige enheder. De samme personer er sikkert også ansvarlige i forhold til "markedet" i øvrigt. Begreber Nogle generelle begreber kræver en forklaring: Informatik er læren om informationsbehandling. Metoder til at levere information via automatisk databehandling. Informationsteknologi er enhver form for elektronikbaseret teknologi, der anvendes til opsamling, behandling, lagring og formidling af data, herunder edb og datatransmission samt store dele af områderne radio, tv og telefoni. Data Information, som kan bearbejdes og overføres mellem computere eller mellem mennesker og computere, kaldes i dag data. De data, som overføres, består af digitale signaler, der kaldes "et" eller "nul". Generelt set overføres disse signaler serielt over lange afstande og parallelt over korte afstande. Fra nu af kalder vi informationer i alle udgaver for data, som for eksempel i følgende: Datafiler, f.eks. i form af tekstdokumenter eller billeder. E-post ( ). Fax. Figurtekst : Figur 2.3: Data, som overføres.

35 Side 30 Computere En processorbaseret maskine, som ved hjælp af programmer og programinstruktioner, der lagres i hukommelsen, skal kunne bearbejde inddata og uddata uden menneskelig hjælp, kalder vi for en computer. Figurtekst : Figur 2.4: En bærbar personlig computer. Datakommunikation Med datakommunikation menes, at data overføres mellem to enheder fra en afsender over et medium, f.eks. et kabel, tilpas hurtigt, sikkert og fejlfrit til en modtager. I de tilfælde, hvor sende- og modtageenheden befinder sig langt fra hinanden, kan en signalomformer være nødvendig, og den kaldes for et modem ("modulator/demodulator"). I modemet forvandles spændingerne, idet de moduleres på en bærebølge, som tilpasses telefonlinjens kapacitet på Hz. Fire forskellige elementer indgår i datakommunikation: En sender, der starter dataoverførslen. Et medie, på og via hvilket dataoverførslen til modtageren finder sted. En modtager, som data overføres til via mediet. En meddelelse, dvs. data i form af "ettere" og "nuller", der går mellem modemerne som modulerede signaler, der overføres mellem afsender og modtager.

36 Side 31 Rammetekst: Figurtekst : Figur 2.5: Datakommunikation mellem to enheder. til_læseren: Tekst på figur: 1. (Computer, mand)hej du nysgerrige! 2.(Spejlvendt)!egirregsyn ud je'h 4. Hej du nysgerrige! Rammetekst slut: Fartgrænsen flyttes Hvor mange gange har vi ikke hørt, at den højest mulige hastighed for datakommunikation er nået? Engang forlød det, at bps var den maksimale hastighed. Siden var det 9600 bps, derefter bps, så bps osv. (se tabel 8.1 i kapitel 8). Computersystemer Et computersystem består af en processor - en CPU (Central Processing Unit) med et arbejdslager (primary memory) og et sekundært lager (secondary storage). Det sekundære lager kan f.eks. være en harddisk, en båndstation (tape station) og/eller en CD-ROM (Compact Disk-Read Only Memory), alternativt en DVD (Digital Versatile Disc). Normalt er der også til computersystemet tilsluttet input/output-enheder (I/O-enheder), f.eks. tastatur, mus og en lokal eller netværksbaseret printer.

37 Side 32 Rammetekst: Figurtekst : Figur 2.6: Computersystem. til_læseren: Tekst på figur: Data, CPU med RAM, Harddisk, Rastatur, Printer Rammetekst slut: Hardware Hardware kaldes også for "maskinel" på dansk. Betegnelsen dækker over en fysisk enhed, og den bruges om alt lige fra en integreret kreds, populært kaldet en "chip", eller et kredsløbs-kort til et komplet udstyr, f.eks. en computer, som anvendes til databehandling. En computers hardware administreres af et operativsystem (eller styresystem). Jf. software (programmel). Figurtekst : Figur 2.7: Hardware i form af IC-kredse (chips). Datakommunikation og netværk Datakommunikation er lidt forenklet en måde at forbinde to eller flere computere på, måske via et netværk, med det formål at udveksle data mellem disse computere. Man skal ikke kalde en række sammenkoblede computere for et "computernet", men for et netværk.

38 Side 33 I sin mest enkle form består et netværk af to computere, et kabel mellem dem og nogle programmer, som kan sende og modtage data via dette kabel. Meget mere om det senere i bogen! Figurtekst : Figur 2.8: Datakommunikation. Systemsoftware I en computer eller det dertil hørende interne udstyr kræves der en eller anden form for software (firmware), som grundlæggende kan styre og kontrollere udstyret og desuden skabe forbindelse til de overordnede applikationer. Denne software indgår i selve udstyret og betegnes normalt som computerens systemsoftware. BIOS En delmængde af computerens systemsoftware kaldes "Binary Input/Output System" (BIOS). BIOS'en styrer og kontrollerer de hardware-relaterede dele i computeren, når den tændes eller ved genstart. BIOS'en starter også indlæsningen af selve operativsystemet fra harddisken til arbejdshukommelsen, efter at computeren er startet. Til sidst sørger BIOS'en også for at opfylde ønsker fra operativsystemet, f.eks. ønsket om flere data fra harddisken, idet BIOS'en her sørger for at levere disse data.

39 Side 34 Operativsystem En computers operativsystem ("Operating System", OS) har til opgave at holde hardware og programmer adskilt samt håndtere hardwaren effektivt. Dette betyder på godt dansk, at et operativsystem er et program, som styrer og overvåger en computers forskellige interne funktioner og dele. Der findes to slags operativsystemer, enkeltbrugersystemer og flerbrugersystemer. Et enkeltbrugersystem kan kun håndtere én bruger ad gangen, hvorimod et flerbrugersystem kan håndtere flere brugere samtidig. Nogle eksempler på enkeltbruger-operativsystemer: CP/M (Control Program for Microcomputers) udvikledes af firmaet Digital Research i 1975 og brugte 8-bit databredde. DOS (Disc Operating System) fra slutningen af 1970'erne var Microsofts videreudvikling af CP/M. Bruger 8- eller 16-bit databredde. Windows NT udvikledes af Microsoft. Bruger 32-bit databredde. Nogle eksempler på flerbruger-operativsystemer: MP/M (Multi-Programming Monitor Control Program) videreudvikledes fra CP/M. UNIX, udviklet af AT&T, bruger 32-bit databredde. Der findes flere konkurrerende versioner (se "UNIX" nedenfor). VMS (Virtual Memory System), udviklet af Digital Equipment, bruger 32-bit eller 64-bit databredde. Da VMS blev overført til den nye Alpha-processor, fik operativsystemet samtidig sit nye navn OpenVMS. OpenVMS fungerer i både VAX- og Alpha-miljøer. MVS (Multiple Virtual Storage) og OS390, begge udviklet af IBM.

40 Side 35 UNIX UNIX er et operativsystem til flere brugere. UNIX styrer computerens arbejde, altså dens processer, men administrerer også processor, lager og kommunikation i forhold til såvel bruger som program. Operativsystemet er uafhængigt af hardware og leverandør. UNIX kan til forskel fra visse andre operativsystemer arbejde med flere brugere og programmer på samme tid, hvilket normalt kaldes "multitasking". Der findes flere konkurrerende versioner, bl.a.: DEC-Unix fra Digital Equipment Aix fra IBM Irix fra Silicon Graphics HP-Unix fra Hewlett-Packard Linux, udviklet som licensfrit system af en "aktiv organisation af brugere" BSD fra Berkley Software Distribution, University of California at Berkley SCO fra Santa Cruz Operations. POSIX De forskellige UNIX-versioner er alle baseret på en ISO-standard, som kaldes "Portable Operating System Interface for Computer Systems" (POSIX). POSIX gør tilknytningen til et operativsystem (OS) mere åben, idet en applikation kalder POSIX, som så igen kalder operativsystemet. På den måde kan man nemt flytte en applikation rundt mellem forskellige hardwareplatforme. Software En applikation (application software) eller et brugerprogram kan være et redigeringsprogram til tekstbehandling, f.eks. Microsoft Word. Af andre applikationer kan nævnes præsentationsprogrammet Microsoft PowerPoint og regnearksprogrammet Microsoft Excel. Programmerne ovenfor leveres som en pakke under navnet Office, Office 95, Office 97, Office 2000 osv.

41 Side 36 Rammetekst: Figurtekst : Figur 2.9: Fra hardware til software. til_læseren: Tekst på figur: Hardware (Intel, Motorola) Systemsoftware (BIOS) Operativsystem (DOS, UNIX) GUI* (Windows) Brugerprogrammet (Word) Rammetekst slut: Bit og byte Bit kommer af det engelske binary digit. Bit er den mindste in-formationsbærende enhed i digital kommunikation. En bit kan antage værdien én eller nul ("1" eller "0") og er den mindste enhed, som kan repræsenteres. Normalt lader man f.eks. +5V svare til et ettal og ±0V til et nul. Forkortelsen for bit er "b". Fire bit kaldes på engelsk og dansk samlet for en nibble. En byte kommer af det engelske udtryk "by eight" og er otte bit samlet i én gruppe. (Dansk sprognævn foreslog i sin tid "oktet" i stedet for "byte", men betegnelsen slog aldrig igennem). En byte kan repræsentere et tal eller et tegn. At man har valgt otte bit per gruppe, har historiske årsager, der i praksis har vist sig at være velbegrundede. Ved hjælp af disse otte bit kan man repræsentere indtil 256 forskellige tegn, hvilket er tilstrækkeligt til tekstbehandling i Vesteuropa og USA. Forkortelsen for byte er "B". Ord og tegn Et ord (word) er i dag i mange computere en gruppe på seksten bit. Et dobbeltord (long word eller double word) er en gruppe på toogtredive bit. Et firedobbelt ord (quad word) er en gruppe på fireogtres bit.

42 Side 37 Et tegn består normalt af otte digitale bit ("1" eller "0"), som tilsammen danner en unik bit-kombination - en kode. Denne kode kan danne bogstaver, tegn eller tal. De omtalte enheder (bit, nibble, byte, ord, osv.) kaldes også "digitale data". Størrelser, akronymer og præfikser Husk, at navnene milliard og billion ikke betyder det samme i Danmark som i USA. Det, vi i Danmark kalder for milliard, hedder i USA "billion"! Tabel 2.1 viser en oversigt over de forskellige talstørrelser, deres betegnelse, forkortelse, 10-potens og navn. Betegnelse Forkortelse 10-potens Navn Yotta- Y Zetta- Z kvintillion Exa- E kvartillion Peta- P trillion Tera- T billion Giga- G 10 9 millard Mega- M 10 6 million Kilo- k 10 3 tusind Milli- m 10-3 tusindedel Micro- µ 10-6 milliontedel Nano- n 10-9 milliardtedel Pico- P billiontedel Femto- f trilliontedel Atto- a kvartilliontedel Zepto- z kvintilliontedel Yocto- y Tabel 2.1: Størrelser, akronymer og præfikser.

43 Side 38 Bus og busbredde En bus er en, to eller flere parallelle kanaler, f.eks. mellem to computere eller mellem to interne enheder i en computer. Antallet af kanaler varierer, men et typisk antal er 1, 2, 7, 8, 16, 32, 64, 128 eller 256. Det er det, der kaldes busbredde. Da computerne bliver hurtigere og hurtigere, må busserne, forbindelserne mellem selve computerne og udstyret udenom, også øge hastigheden tilsvarende. Det kan man gøre ved at øge busbredden. Datahastighed Den normale måde at betegne data- eller transmissionshastighed på er bit/sekund, der forkortes bps. Forkortelsen Bps står for byte/sekund. Upstream og downstream En dataoverførsel fra en bruger til f.eks. en telefoncentral kaldes "upstream" eller "modstrøms", mens den i den modsatte retning kaldes "downstream" eller medstrøms. Telefoncentralen kan igen være tilsluttet det almindelige telefonnet, "Public Switched Telephone Network" (PSTN). Rammetekst: Figurtekst : Figur 2.10: Kommunikation upstream og downstream. til_læseren: Tekst på figur: Bruger, -> Modstrøms Telefoncentral, PSTN Telefoncentral <- Medstrøms Bruger Abonnentledning Rammetekst slut:

44 Side 39 Baud, bps og modulation Undgå at forveksle baud (bd) med antal bit per sekund ("bits per second", der forkortes bps)! Vi må skelne mellem transmissionshastighed og modulationshastighed. Transmissionshastighed kaldes også for den digitale båndbredde og angives i antal bit, ettere ("1") eller nuller ("0"), som overføres per sekund (bps). Modulationshastigheden er antallet af ændringer eller tilstands-skift per sekund, og den angives i baud. Hvis hver modulations-cyklus består af eksempelvis 8 bit, så modsvares en modulationsfrekvens på 1200 baud af en datahastighed på omkring 9600 bps (1200 baud x 8 bit). Figurtekst : Figur 2.11: Modulation, Kanal En kanal kan være fysisk eller logisk: I en fysisk kanal sker der en elektrisk overførsel af data mellem to eller flere punkter via f.eks. en kobberledning. Overførslen kan ske i begge retninger samtidig. I en logisk kanal fokuserer man direkte på det at kunne overføre data mellem to punkter, mens man ikke lægger vægt på, hvordan det sker.

45 Side 40 Hvis der er tale om en kanal, hvor data sendes på begge måder samtidigt (fuld duplex), kaldes det for en linje. Trådløs kommunikation Kommunikation uden fysiske medier, f.eks. kabler, kan være radiobaseret. Man kan på skabelonniveau opdele radiokommunikation i følgende tre alternativer: Bluetooth-teknikken til kortere afstande på 10 m med maks. 10 mw. RadioLAN-teknikken til længere afstande på 10 km med maks. 100 mw. GSM-teknikken til meget store afstande på 0,004-2 W. Rammetekst: Figurtekst : Figur 2.12: Trådløs kommunikation. til_læseren: Tekst på figur i læseretningen: GSM-net: Radio-LAN; GMS-net: Radio-LAN, Bluetooth Rammetekst slut: Talsystemer Computere arbejder med små enheder, ofte med 8 bit-grupper (1 byte). Disse 8 bit kan repræsentere forskellige tal i et bestemt talsystem. En metode til at skrive eller repræsentere tal kaldes notation. I computersammenhæng er der tre fremherskende talsystemer: Binært talsystem (binary notation). Tal kan udtrykkes i binær form ved hjælp af et antal bit; jo flere bit, jo større tal. Bittene grupperes således, at den mindst signifikante (betydningsbærende) bit ("least significant bit", lsb) får

46 Side 41 vægten én og ofte kaldes "Data Bit Zero" (DB0). DB1 bliver dermed dobbelt så vigtig og får vægten to, DB3 vægten fire osv. fra og med DB4-DB7, så man får en byte. Det binære talsystem er præcis som det almindelige decimaltal: Venstre tal er altid mere værd end højre tal. Den bit, som står længst til venstre, kaldes "most significant bit" (msb). Ved at vægte tal er det nemt at oversætte et binært tal til en decimalværdi (se figur 2.13). Figurtekst : Figur 2.13: Binær notation. Konklusion: = , idet tallene x 2, x 10 og x 16 angiver talsystemets basis. Ottetalsystemet (octal notation). Grundtallet er her 8. Dette betyder, at man udelukkende bruger de decimale tal 0, 1,2,3,4,5,6 og 7. Et 8-bit binært tal opdeles i tre dele af hver tre bit med udgangspunkt til højre, men da vi kun har 8 bit til rådighed, bliver der kun 2 bit tilbage i gruppen længst til venstre (se figur 2.14). Figurtekst : Figur 2.14: Oktal notation. Konklusion: = 204 8, idet tallene x 2, x 10 og x 16 angiver talsystemets basis.

47 Side 42 Talsystem (notationsmetoder) Decimale (10) Binære (2) Oktale (8) Hexadecimale (16) A B C D E F A B Tabel 2.2: Tabel over indbyrdes relaterede talsystemer.

48 Side 43 Hexadecimalt talsystem (hexadecimal notation). Grundtallet er her 16, hvilket vil sige, at man bruger 16 "tal". Vi begynder med tallene 0, 1, 2, 3 osv. til 9 og udbygger derpå med bogstaverne A-F (som bruges som tal) for at få 16 forskellige talsymboler. Et 8-bit binært tal deles nu op i to dele med 4 bit i hver del (se figur 2.15). Figurtekst : Figur 2.15: Hexadecimal notation. Konklusion: = 84 16, idet tallene x 2, x 10 og x 16 angiver talsystemets basis.

49 Side 44

50 Side Standarder for datakommunikation Historie Telenettrafikken internt i de enkelte lande og imellem dem har udgjort en væsentlig faktor i standardiseringen, specielt hvad angår konventionerne for signalering mellem de forskellige net. Frem til 1940'erne fandtes der flere forskellige telefonnet i de større byer. Følgen var, at for at ringe mellem to telefonnet, skulle man være sluttet til dem begge, hvilket i realiteten krævede to telefoner, en til hvert telefonnet. En internationalt standardiseret grænseflade blev fastlagt af ITU-T (International Telecommunication Union). ITU-T hed indtil oktober 1993 CCITT og var underlagt ITU-TSS (ITU-Telecommunication Standardization Sector), der var den overordnede organisation i FN-regi. Rammetekst: Figurtekst : Figur 3.1: Standardiseringsorganisationer. til_læseren: Tekst på figur: ECMA-standarder IEC-standarder ISO-standarder ITU: Anbefalinger, V-serien, X-serien Rammetekst slut: Standarder - hvad og hvorfor? En standard er en norm, som ISO eller et andet nationalt eller internationalt standardiseringsorgan har godkendt. Hvis et produkt følger en standard, opnår man flere fordele: Produktets salgbarhed øges. Produktets levetid forlænges.

51 Side 46 Man får billigere produkter på grund af øget konkurrence. Kompletteringsmulighederne øges. Man kan vælge produkter fra flere producenter (så det hele ikke står og falder med én leverandør/producent). Der er også ulemper ved standardisering: Videreudviklingen hæmmes på grund af fastlåsningen til én standard. Præstationerne kan svækkes på grund af en kompliceret standard. Begreberne rekommendation og standard anvendes i flæng med samme betydning. Standardiseringorganisationer Det er vigtigt, at et forslag til forbedring af en standard giver et førsteklasses resultat ud fra en række vurderinger, test og implementeringer, der også skal sikre en klar og brugbar dokumentation. En sådan proces skal desuden ske hurtigt. Af væsentlige standardiseringsorganer kan nævnes følgende: ANSI "American National Standards Institute" (ANSI) repræsenterer et antal standardiseringsorganisationer, hovedsagelig i USA, som f.eks. IEEE. ANSI er den amerikanske gren af ISO. Etableret i CCITT "Comité Consultatif International Télegraphique et Téléphonique" (CCITT) blev dannet i 1960'erne som telefonselskabernes rådgivende samarbejdsorgan. I dag findes CCITT ikke længere, idet det rådgivende samarbejdsorgan er lagt ind under ITU-T (se tidligere). En typisk standard er X.25. EIA "Electronic Industries Association" (EIA) stammer fra USA og blev grundlagt i En typisk standard er RS-232.

52 Side 47 ECMA "European Computer Manufacturers Association" (ECMA) blev grundlagt i 1961 som en sammenslutning af europæiske computerproducenter inden for telefon- og datatrafik med hovedsæde i Geneve. IEC "International Electrotechnical Commission" (IEC), en organisation med over halvtreds medlemslande, blev dannet med henblik på at forbedre det internationale samarbejde ved publicering af fælles fastlagte standarder, først og fremmest inden for elektroteknikområdet. IEC blev dannet i 1906 i USA. IEEE Standardiseringsorganisationen "Institute of Electrical and Electronics Engineers" (IEEE) har medlemmer i 150 lande. IEEE arbejder primært inden for netværksområdet eller lokalnetområdet, typisk med tildeling af fysiske netværksadresser, standarden for Ethernet, IEEE 802.3, og standarden for Bluetooth, IEEE Man har nedsat en arbejdsgruppe, der har til opgave at standardisere Bluetooth. IEEE blev grundlagt i IAB, IETF, IESG og Internet Society Arbejdsgangen er overordnet, at indkomne forslag, som kaldes "Internet Drafts", og som enhver frit kan indsende, skal føre til forbedringer af internet. Dette kræver en international standardisering. Et nyt forslag går videre til "Internet Engineering Task Force" (IETF), som viderebehandler og bearbejder det og endelig foreslår en ny standard i "Internet Engineering Steering Group" (IESG). IESG reviderer forslaget og publicerer det som et arbejdsdokument, "Request For Comments" (RFC) inden for rammerne af paraplyorganisationen "Internet Architecture Board" (IAB). Når IESG først har specifikationen klar, sendes den til Internet Society med et tilhørende RFC-nummer og publiceres til slut af Internet Society som en internet-standard. Se også figur 3.2.

53 Side 48 Der er publiceret RFC'er siden starten i 1969, og i dag findes der mere end Et godt sted at lede efter et eksisterende RFC-dokument er adressen: Rammetekst: Figurtekst : Figur 3.2: Forslag til internet-standard (arbejdsgang). til_læseren: Tekst på figur: Forslag, IEFT (RFC) Forslag til standard, Arbejdsgruppe IAB, IESG -> RFC Forslag til standard Internet Society -> Standard, FYI Rammetekst slut: ISO "International Standards Organization" (ISO) er den internationale standardiseringsorganisation med godt og vel 110 medlemslande, bl.a. Danmark. Typisk for ISO er dens fokusering på OSI-modellen. ISO blev dannet i 1947 som en videreførelse af "National Standardizing Associations" (ISA), der blev nedlagt i ISO har til huse i Genéve. ITU-T "International Telecommunications Union" (ITU-T) er en organisation til fastlæggelse af standarder for signaloverførsel på telenettet. ITU har hovedsæde i Geneve med mere end 150 medlemslande og blev dannet i Følgende er tre eksempler på standarder, som er typiske for ITU-T: H-standarder for datakommunikation dækker bl.a. multimedia- og videooverførsler via telefonmodem, kredsløbskoblede net som ISDN, men også pakkekoblede netværk som IP.

54 Side 49 V-standarder for datatkommunikation, der f.eks. gælder hastighed og modulationsteknik på det analoge telenet "Public Switched Telephone Network" (PSTN) (sml. X-standarder nedenfor). X-standarder for dataoverførsel med hensyn til eksempelvis hastigheder og modulationsteknik på det offentlige datanet, dvs. det digitale net (sml. V-standarder ovenfor). Andre standardiseringsorganisationer Nogle eksempler på andre standardiseringsorganisationer: Dansk Standard eller DS, der blev dannet i 1926, har ansvaret for danske standarder. DIN, "Deutsches Institut für Normung", fra Tyskland. Denne standard anvendes sjældent uden for Tysklands grænser. De facto-standard De facto-standard er betegnelsen for en "standard", som ikke er godkendt af noget officielt standardiseringsorgan, men er opstået som følge af markedskræfterne. Leverandører har fundet ud af, at markedet bliver meget større, hvis man kan konkurrere med "åbne systemer". Dette får brugerne glæde af i form af den øgede konkurrence leverandørerne imellem. Kort sagt kan man sige, at der for en de facto-standard gælder følgende: Den anvendes af de fleste i en branche. Der findes mange leverandører.