Magtudredningen. Folketing og folkestyre. Jørgen Goul Andersen. Hvorfor bliver man ved med at evaluere folkeskolen?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Magtudredningen. Folketing og folkestyre. Jørgen Goul Andersen. Hvorfor bliver man ved med at evaluere folkeskolen?"

Augusta Andersen
7 år siden
Visninger:

1 Magtudredningen Erik Damgaard Folketing og folkestyre Anker Brink Lund Mediernes magt - og magten over medierne Jørgen Goul Andersen For meget tilskuerdemokrati, men hvad kan der gøres? Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard Konsensusdemokrati og interesseorganisationer Thomas Pallesen En vellykket kommunalreform og hva' så? Simon Calmar Andersen Hvorfor bliver man ved med at evaluere folkeskolen? Nils Bredsdorff Det tålmodige demokrati: de nordiske magtudredninger Anmeldelser og bognoter

3 politica I Tidsskrift for politisk videnskab

4 Redaktion: Christoffer Green-Pedersen og Asbjørn Sonne Nørgaard (ansvarshavende) Jørn Loftager (anmeldelser) Torben K. Jensen, Søren Flinch Midtgaard, Per Mouritsen, Thomas Pallesen, Karin Hilmer Pedersen, Mette Skak, Asbjørn Skjæveland, Clemens Stubbe Østergaard Redaktionskomité: Mikael Skou Andersen, Danmarks Miljøundersøgelse Peter Dahler-Larsen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet Jens Henrik Haahr, Danmarks Journalisthøjskole Per Henriksen, fagkonsulent i gymnasieskolen Lotte Jensen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Christian Albrekt Larsen, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet Morten Ougaard, IKL, Handelshøjskolen i København Ole Resen, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet Bo Smith, Arbejdsministeriet Eva Sørensen, Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, RUC Søren Winter, Socialforskningsinstituttet poltiica Tidsskriftet Politica udgives med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond og Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd Omslag: Kasper Lægård, Avail Design Sats: One Hundred Proof Tryk: Nørhaven Books ISSN ISBN Redaktionen sluttet d. 12. november 2004 Bestilling af tidsskriftet: Politica@ps.au.dk; telefon: Girokonto: (se i øvrigt bagest i dette nummer) Manuskripter til Politica kan sendes til adressen nedenfor. De bør max. fylde 7500 ord inkl. abstract (på dansk), noter og litteratur. Se i øvrigt skrivevejledningen på (kan fremsendes) Tidsskriftet Politica c/o Institut for Statskundskab Bartholins Allé 8000 Århus C

5 Indhold 381 Erik Damgaard Folketing og folkestyre 393 Anker Brink Lund Mediernes magt - og magten over medierne 406 Jørgen Goul Andersen For meget tilskuerdemokrati, men hvad kan der gøres? 418 Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard Konsensusdemokrati og interesseorganisationer 430 Thomas Pallesen En vellykket kommunalreform og hva' så? 439 Jens Blom-Hansen og Jørgen Grønnegård Christensen EU og Danmark 452 Simon Calmar Andersen Hvorfor bliver man ved med at evaluere folkeskolen? 469 Nils Bredsdorff Det tålmodige demokrati: de nordiske magtudredninger Anmeldelser 480 Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard, Faste forhold - flygtige forbindelser. Stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20. århundrede, (Ole P. Kristensen) 482 Lise Togeby, Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter, (Mehmet Umit Necef) 484 Jens Hoff (red.), Danmark som informationssamfund, (Jakob Linaa Jensen) 487 Jørgen Øllgaard og Mogens Ove Madsen (red.), magt.dk. Kritik af Magtudredningen, (Stefan Hermann) 489 Charlotte Antonsen og Peter Norsk (red.), På vej mod Europasforfat ning?, (Rebecca Adler-Nissen) 490 Tom Christensen, Per Lægreid, Paul G. Roness og Kjell Arne Røvik, Organisasjonsteori for offentlig sektor. Instrument, kultur, myte, (Poul Skov Dahl)

6 493 Modtagne bøger 494 Abstracts 497 Om forfatterne 499 Register til Politica årgang Politica 36. og 35. årgang 504 Politicas ph.d.-serie

7 politica, 36. årg. nr , Erik Damgaard Folketing og folkestyre Et væsentligt spørgsmål i den danske magtudredningen vedrører Folketinget. Er Folketinget repræsentativt for vælgerbefolkningen? Udgør den danske mindretalsparlamentarisme et demo kratisk problem? Har EU-medlemskabet udhulet Folketingets parlamentariske kontrol? Der er næppe store problemer med repræsentativiteten, men "positiv parlamentarisme" kunne måske bidrage til at stabilisere regeringsmagten. Endelig kunne den parlamentariske kontrol i EUpolitikken forbedres gennem øget inddragelse af de almindelige fagudvalg. I mit bidrag til den danske magtudredning har jeg påvist to udviklingstendenser i dansk parlamentarisme i de seneste år. Den første angår træk af udviklingen i de omgivelser, hvori den parlamentariske styringskæde fungerer (medier, interesse organisationer, mere eller mindre selvstændige statsvirksomheder, EU og den in ternationale dimension). Den anden vedrører ændringer i selve styringskædens virkemåde (partier og repræsentation, forholdet mellem Folketinget, regeringen og embedsmændene). Begge tendenser er primært blevet drøftet med henblik på konsekvenserne for Folketinget som folkestyrets centrale repræsentations- og styringsorgan frem for mulige forklaringer på udviklingen (Damgaard, 2003a, 2003b, 2004). På den baggrund er det relevant at reflektere lidt over nogle af de mange spørgsmål, undersøgelserne i den danske magtudredningen har rejst, men slet ikke besvaret endeligt. De udvalgte hovedspørgsmål behandles her under tre overskrifter: * * Er Folketinget repræsentativt for vælgerbefolkningen? Udgør den danske mindretalsparlamentarisme et demokratisk problem? * Har EU-medlemskabet udhulet Folketingets parlamentariske kontrol? Lignende spørgsmål er behandlet i den norske magtudredning (om end Norge kun er associeret medlem af EU). I det omfang, der kan peges på demokratiske proble mer, rejser sig endvidere spørgsmål om mulige reformer med henblik på at styrke demokratiet. I så henseende kan det være relevant at skele til de seneste års debat og aktuelle forslag om grundlovsændringer i Danmark. Folketingets repræsentativitet Et kernespørgsmål i vurderingen af et demokratisk parlament er, om "folke repræsentationen" er repræsentativ for vælgerbefolkningen. I formel forstand er der ingen problemer med Folketinget. Medlemmerne er jo gennem deres valg be myndiget til at handle på befolkningens vegne og står til regnskab for deres ger ninger på næste valgdag. I praksis er spørgsmålet derfor, hvad man i øvrigt vil kræve opfyldt for at betegne Folketingets medlemmer som værende repræsenta tive. Hermed er vi ovre i den politiske substans i modsætning til de formelle, men ikke uvigtige, rammer for repræsentationsforholdet. 381

Relaterede dokumenter

DOUtiCaS. 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab. N,2 Maj2005

DOUtiCaS. 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab. N,2 Maj2005 1 1» DOUtiCaS _ N,2 Maj2005 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab * w» m i Ole Borre Social tillid i Danmark»i Michael Baggesen Klitgaard At beskytte et politisk våben Stefan Mazanti, Mikael Skov Mikkelsen