Entreprise 8. Lastanalyse

Transkript

1 Entreprise Lastanalyse Denne del dækker over analysen af de lodrette og vandrette laster på tårnet. Herunder egenlast, nyttelast, snelast, vindlast og vandret asselast. Dette danner grundlag for diensioneringen af tårnet. Indholdsfortegnelse 1 Besteelse af laster Egenlast Nyttelast Snelast Vindlast Generelt Forfaktorer Vandret asselast Fordeling af lodrette og vandrette laster Lastkobinationer Besteelse af lodrette laster på tårnets bærende skiver Besteelse af vandret last på tårnets bærende skiver Besteelse af last på tårnets bærende søjler Vandrette laster på skiver - Beregningseksepel 253

2

3 KAPITEL 1. BESTEMMELSE AF LASTER Kapitel 1 Besteelse af laster 1.1 Egenlast De karakteriske egenlaster, der er anvendt i projekteringen, er opsueret i tabel 1.1 til 1.. Tabel 1.1: Egenlast fra dækkonstruktion. Materiale Egenlast Note [ kn 2 ] QE Langdæk, t=320 4,1 [Betoneleent A/S] Nedhængt loft 0,2 [Danolin] Trægulv, 22 bøgeparket 0,3 [Junckers] Salet last 4,6 Tabel 1.2: Egenlast fra ydervægskonstruktion. Materiale Egenlast Note [ kn 2 ] Betoneleenter, t=10 4,7 [Betoneleent A/S] Teglsten, t=10 2,0 [DS 410] Isolering, t=135 0,1 [DS 410] Salet last 6, Tabel 1.3: Egenlast fra bærende vægge. Materiale Egenlast Note [ kn 2 ] Betoneleenter, t=10 4,7 [Betoneleent A/S] Salet last 4,7 Tabel 1.4: Egenlast fra ikke-bærende vægge. Materiale Egenlast Note [ kn 2 ] Ikke-bærende vægge 0,5 [DS 410] Salet last 0,5 241

4 KAPITEL 1. BESTEMMELSE AF LASTER Tabel 1.5: Egenlast fra trappeskakt. Materiale Egenlast Note [ kn 2 ] Trappeskakt 5,0 Skønnet Salet last 5,0 Tabel 1.6: Egenlast fra vinduer og døre. Materiale Egenlast Note [ kn 2 ] Vinduer/døre 0,25 Skønnet Salet last 0,25 Tabel 1.7: Egenlast fra elevatorsyste virkende so en enkeltkraft i toppen af elevatorskakten. Materiale Egenlast Note [kn] Elevatorsyste 25,0 Skønnet Salet last 25,0 Tabel 1.: Egenlast fra tagkonstruktion. 1.2 Nyttelast Materiale Egenlast Note [ kn 2 ] RTP60 tagdæk 2,5 [Betoneleent A/S] Isolering, 250 0,1 [DS 410] Tagpap 0,1 [Icopal] Salet last 2,7 Nyttelast dækker laster fra personer, øbler, inventar, askiner.. Halvdelen af nyttelasten er regnet so bunden last. Nyttelaster og lastkobinationsfaktorer anvendt i projekteringen fregår af tabel 1.9. Tabel 1.9: Nyttelast på bygningen. Fladelast [ ] ψ Punktlast ψ kn 2 [kn] Etagedæk 3,0 0,5 2,0 0 Trapper 3,0 0,5 3,0 0 Tagflader 0-1,5 0 Elevator ,5 1.3 Snelast I henhold til [DS 410, 7(2)P] er snelasten regnet so en bunden, variabel last ed lastkobinationsfaktoren ψ lig 0,5. Snelasten er ikke regnet stabiliserende. Den karakteristiske snelast er bestet ved: s = c i C e C t s k (1.1) 242 c i : forfaktor for snelast [ ]. C e : beliggenhedsfaktor, der på den sikre side er sat til 1,0 [DS 410, 7.2.1(1)P] [ ]. C t : terisk faktor, der på den sikre side er sat til 1,0 [DS 410, 7.2.1(1)P] [ ]. s k : sneens karakteristiske terrænværdi [ ] kn. 2

5 KAPITEL 1. BESTEMMELSE AF LASTER Sneens karakteristiske terrænværdi er bestet ved: s k = c års s k,0 (1.2) s k,0 : grundværdi for sneens terrænværdi, s k,0 = 0, 9 kn 2. c års : årstidsfaktor for sneens terrænværdi, der på den sikre side er sat til 1,0 [DS 410, 7.1(3)P] [ ]. Forfaktoreren c i er for fladt tag lig 0,. I følge [DS 410] skal der regnes ed 2 lasttilfælde: 1. Jævnt fordelt snelast på hele tagfladen. 2. Jævnt fordelt snelast ed halv lastintensitet på den est ugunstige halvdel af taget. Lasttilfældene er illustreret på figur 1.1. Figur 1.1: Snelasttilfælde. Størrelsen af snelasten for de to lasttilfælde fregår af det følgende: 1. s 1 = 0, 72 kn 2 2. s 2 = 0, 36 kn Vindlast Vindlasten er bestet på grundlag af kvasistatisk respons, idet bygningen opfylder forudsætningerne i [DS 410]. Vindlasten er regnet so bunden, variabel last ed lastkobinationsfaktoren ψ lig 0,5 i alle lastkobinationer pånær lastkobination 3.3, brand. Vindlasten er opdelt i henholdsvis vindlast på tagkonstruktion, vindlast på ydervæggene og indvendig vindlast. Først er det generelle for alle flader bestet, hvorefter de enkelte fladetyper er behandlet Generelt Den kvasistatiske karakteristiske vindlast pr. 2 af en overflade er bestet ved: f W = q ax c d c p (1.3) q ax : det karakteristiske aksiale hastighedstryk bestet ved (1.4) [ ] kn. 2 c d : konstruktionsfaktor, der på den sikre side er sat til 1,0 [DS 410, 6.2(6)P] [ ]. c p : forfaktor for vindlast, so er bestet i afsnit [ ]. 243

6 KAPITEL 1. BESTEMMELSE AF LASTER Det karakteristiske aksiale hastighedstryk er bestet ved: q ax = (1 + 2 k p I v ) q (1.4) k p : peak-faktor, der på den sikre sikre side er sat til 3,5 [DS 410, 6.2()] [ ]. I v : turbulensintensitet bestet ved (1.5) [ ]. q : 10-inutters iddelhastighedstryk bestet ved (1.6) [ N 2 ]. Turbulensintensiteten er bestet ved: I v = 1 1 ( c t ln ) z z 0 (1.5) c t : topografifaktor, der er sat lig 1,0, idet hældningen af bakkerne okring bygningen er indre end 5 % [DS 410, (2)P] [ ]. z : bygningens referencehøjde, so er lig bygningens højde over terræn, dvs. 29. z 0 : ruhedslængde, der for terrænkategori III er 0,3 [DS 410, Tabel ]. 10-inutters iddelhastighedstrykket er bestet ved: q = c 2 r c 2 t q b (1.6) c r : ruhedsfaktor bestet ved (1.7) [ ]. q b : basishastighedstrykket bestet ved (1.) [ N 2 ]. Terrænets ruhedsfaktor er bestet ved: ( ) z c r = k t ln z 0 (1.7) k t : terrænfaktor, der for terrænkategori III er 0,22, svarende til forstads- eller industrioråder ed rækker af læhegn [DS 410, Tabel ]. Basishastighedstrykket er bestet ved: q b = 1 2 ρ v2 b (1.) ρ : luftens densitet, der ved en teperatur på 10 C og baroeterstand på 101,3 kpa, v b : er 1,25 kg. 3 basisvindhastighed bestet ved (1.9) [ ] s. Basisvindhastigheden er bestet ved: v b = c dir c års v b,0 (1.9) 244

7 KAPITEL 1. BESTEMMELSE AF LASTER c dir : retningsfaktor for vindhastighed, hvor der på den sikre side er anvendt c dir = 1 [DS 410, 6.1.1(2)P]. c års : årstidsfaktor for vindhastighed, hvor der på den sikre side er anvendt c års = 1 [DS 410, 6.1.1(2)P]. v b,0 : grundværdi for basisvindhastighed, der for alle andre steder end ved Vesterhavet og Ringkøbing Fjord er 24 s. (1.9) giver følgende basisvindhastighed: v b = s = 24 s (1.) giver følgende basishastighedstryk: q b = 1 2 kg 1, 25 (24 ) 2 3 s = 360 N 2 (1.7) giver følgende ruhedsfaktor: ( ) 29 c r = 0, 22 ln = 1, 01 0, 3 (1.6) giver følgende 10-inutters iddelhastighedstryk: q = 1, , N 2 = 364 N 2 (1.5) giver følgende turbulensintensitet: I v = 1 1, 0 1 ( ln 29 0,3 ) = 0, 22 (1.4) giver følgende karakteristiske aksiale hastighedstryk: q ax = ( , 5 0, 22) 364 N 2 = 0, 92 kn 2 (1.3) giver følgende karakteristiske vindlast pr. 2 af en overflade so funktion af forfaktoren c p : f W = 0, 92 kn 1, 0 c 2 p = 0, 92 kn c 2 p (1.10) Forfaktorer I det følgende er forfaktorerne for ydervægge, tag og indvendig vindlast bestet. Ydervægge Størrelsen af forfaktorerne for ydervæggene fregår af figur 1.2. På figuren er e den indste af b eller 2 gange højden af bygningen. Hvis vindlasten på én af de 2 vægge parallelt ed vindretningen virker til gunst, edtages den ikke [DS 410, (2)]. 245

8 KAPITEL 1. BESTEMMELSE AF LASTER e 0,7 0,5 0,9 0,9 0,7 e b 0,3 0,5 b 0,3 b (a) Figur 1.2: Forfaktorer c p for vindlast på henholdsvis (a):facade, (b):gavl. (b) Tag I det følgende er forfaktorerne for vindlasten på tagkonstruktionen bestet for en bygning ed et vandret tag, dvs. en taghældning på indre end 5. Vindlasten afhænger af vindretning og det aktuelle oråde af tagkonstruktionen. Figur 1.3 viser de forskellige belastningszoner på tagkonstruktionen ved en vindpåvirkning od facaden. Det sae princip er anvendt ved vindpåvirkning od gavlen. I [DS 410, Tabel V ] er forfaktorerne for de forskellige belastningszoner fundet. Forfaktorerne er angivet i tabel Paraetrene til besteelse af belastningsorådernes størrelse fregår af tabel x y F G y F H z I b Figur 1.3: Forfaktorer c p for vindlast på tag. På figur 1.3 er x, y og z bestet ved: e = den indste af e eller 2h h = husets højde, dvs. 29 x = e 10 y = e 4 z = e 2 Tabel 1.10: Paraetre til besteelse af belastningsorådernes størrelse. Paraeter e x y z Vind od facade 21,5 2,15 5,3 10, Vind od gavl 14,6 1,46 3,65 7,30 246

9 KAPITEL 1. BESTEMMELSE AF LASTER Tabel 1.11: Forfaktorer c p for vind på vandret tag. Negative forfaktorer angiver sug [DS 410, Tabel V ]. Belastningsoråde F G H I Mindste værdier 1, 1, 3 0, 7 0, 5 Maksiale værdier ,2 Indvendig vindlast Vinden vil give anledning til et over-/undertryk i bygningen. Forfaktorerne for indvendig over-/undertryk afhænger af trykforholdene ved åbningerne, sat størrelsen af disse. Når trykforholdene i bygningen ikke doineres af relative store åbninger so f.eks. porte, så kan der sædvanligvis regnes ed forfaktorerne c p = 0, 2 og c p = 0, 3 [DS 410, 6.3.2()]. For indvendig vindlast, hvor der ingen doinerende åbninger er, anvendes en peak-faktor k p = 1, 5 i udtrykket for den karakteristiske aksiale hastighedstryk (1.4). Hvorfor q ax og f W for indvendig vindlast bliver: q ax = ( , 5 0, 22) 364 N { 2 0, 12 kn f W = 2 0, 1 kn 2 = 0, 60 kn Vandret asselast Vandret asselast er den last, der hidrører fra virkningen af bl.a. excentriske placerede konstruktionsdele, konstruktioner ude af lod og så jordrystelser. Vandret asselast er den indste vandrette last, so en konstruktion skal regnes at kunne blive påvirket af, og er regnet so bunden last. Størrelsen af den vandrette asselast er sat til 1,5% af den lodrette regningsæssige last [DS 410, 10(5)P]. Angrebspunktet for den vandrette asselast er tyngdepunkterne for de tilhørende lodrette laster. Den vandrette asselast vil kunne virke i en vilkårlig vandret retning, dog skal den valgte retning være fælles for alle de vandrette asselaster. Den vandrette asselast kan kun regnes at optræde satidig ed den tilhørende lodrette last, og er ikke regnet virkende satidig ed vindlasten. 247

10 KAPITEL 1. BESTEMMELSE AF LASTER 24

11 KAPITEL 2. FORDELING AF LODRETTE OG VANDRETTE LASTER Kapitel 2 Fordeling af lodrette og vandrette laster I dette afsnit er lastkobinationer og last på skiverne i tårnet opstillet. Lasterne er angivet so lodret og vandret last ved JOF. 2.1 Lastkobinationer Fundaenterne og skiverne er diensioneret i brudgrænsetilstanden ud fra lastkobination 2.1. Lasterne er bestet ved følgende kobinationer: F Brud1 = 1, 0 G + 1, 3 N + 0, 5 V + 0, 5 S F Brud2 = 1, 0 G + 0, 5 N + 1, 5 V + 0, 5 S F Brud3 = 1, 0 G + 0, 5 N + 0, 5 V + 1, 5 S F Brud4 = 1, 0 G + 1, 3 N + 1, 0 V M + 0, 5 S F Brud5 = 1, 0 G + 0, 5 N + 1, 0 V M + 1, 5 S G : karakteristisk egenlast. N : karakteristisk nyttelast. V : karakteristisk vindlast. V M : karakteristisk vandret asselast. S : karakteristisk snelast. Alle de karakteristiske lasters værdier er beregnet i kapitel Besteelse af lodrette laster på tårnets bærende skiver Ved besteelse af laster på tårnets skiver er lastfordelingsskitsen vist på figur 2.1 anvendt. 249

12 KAPITEL 2. FORDELING AF LODRETTE OG VANDRETTE LASTER Figur 2.1: Fordelingen af laster fra dækkene. Skitsen viser, til hvilken skive den lodrette last, fra de enkeltspændte dækskiver, fordeles. Lasten fra elevatorerne er fordelt jf. skitsen ed 25 % til de tilstødende vægge. Arealer af vinduer og døre i tårnet er fastsat ud fra tegninger af det oprindelige projektoplæg og dels ud fra den optierede løsning af tårnets opbygning, se Entreprise 7: Råhus. Til beregning af lodrette laster er arealerne opstillet i tabel 2.1 benyttet. Tabel 2.1: Arealer til besteelse af lodret last på skiverne Arealer Væg Dæk pr. etage Vinduer og døre Trappe Tag [ 2 ] [ 2 ] [ 2 ] [ 2 ] [ 2 ] Skive A 422,2 93, , 154, Skive B 120, , - Skive C 17,4 44, Skive D 340, 5, ,6 Skive E 19, Skive F 145,9 7, Skive G 40, Skive H 62, Skive I 30, I det følgende er den lodrette last på skive A ved kobination brud1 bestet. Lasterne er bestet i henhold til værdierne i kapitel 1. Egenlasten G A er bestet til: G A = 422, 2 2 (6, ) kn + 4, 7 kn , , 6 kn , 25 kn , 2 5 kn + 154, 2 2, 7 kn 2 2 = 02 kn Nyttelasten N A er bestet til: N A = 1, 3 93, kn + 7 0, 5 93, kn 2 + 1, 3 5, 2 3 kn , 5 5, 2 3 kn 2 2 = 1436 kn Snelasten S A er bestet til: S A = 0, 5 154, 2 0, 72 kn 2 = 55 kn Den salede regningsæssige lodrette last er af ovenstående beregnet til: F lodret,a = 02 kn kn + 55 kn = kn 250

13 KAPITEL 2. FORDELING AF LODRETTE OG VANDRETTE LASTER De lodrette vindlaster fra sug på taget er negligeret, da lasten er lille i forhold til f.eks. egenlasten. Beregningerne for satlige skiver og lastkobinationer er foretaget i regneark [Projektweb]. Resultaterne fregår af tabel 2.2. Tabel 2.2: Lodret last på skiverne ved lastkobination brud1 til brud5 sat anvend. Last på F lodret,a F lodret,b F lodret,c F lodret,d F lodret,e F lodret,f F lodret,g F lodret,h F lodret,i skive [kn] [kn] [kn] [kn] [kn] [kn] [kn] [kn] [kn] Brud Brud Brud Brud Brud Det er antaget, at den salede lodrette last på vægskiverne er fordelt jævnt over hele længden af de enkelte skiver. I tabel 2.3 er den jævnt fordelte lodrette last for vægskiverne opstillet. Tabel 2.3: Lodret jævntfordelt last på skiverne ved lastkobination brud1 til brud5. Last på p lodret,a [ ] p lodret,b [ ] p lodret,c [ ] p lodret,d [ ] p lodret,e [ ] p lodret,f [ ] p lodret,g [ ] p lodret,h [ ] p lodret,i [ ] skive kn kn kn kn kn kn kn kn kn Brud Brud Brud Brud Brud Besteelse af vandret last på tårnets bærende skiver Ved besteelse af vandrette laster på tårnets bærende skiver, er der udelukkende set på skiverne, der optager vandrette kræfter jf. Entreprise 7: Råhus. Lasterne på de enkelte skiver er bestet ved sae etode so beskrevet i kapitel 3. I det følgende er den salede regningsæssige horisontale last på facaden og gavl i lastkobination brud1 bestet: F vandret,facade,brud1 = 0, 5 (21, , 92 kn 2 (0, 7 + 0, 3) ) = 26 kn F vandret,gavl,brud1 = 0, 5 (14, , 92 kn 2 (0, 7 + 0, 3) ) = 194 kn Laster på gavl og facade er beregnet i regneark for de resterende lastkobinationer [Projektweb]. Resultaterne er opstillet i tabel 2.4. Tabel 2.4: Vandret last på skiverne ved lastkobination brud1 til brud5. Salet vandret last F vandret,facade F vandret,gavl [kn] [kn] Brud Brud Brud Brud Brud Fordelingen af den salede horisontale last på de enkelte vægskiver er beregnet. Resultatet er opstillet i tabel 2.5. Tabel 2.5: Vandret last på skiverne ved lastkobination brud1 til brud5. Last på skive F vandret,a F vandret,b F vandret,c F vandret,d F vandret,e F vandret,f F vandret,g [kn] [kn] [kn] [kn] [kn] [kn] [kn] Brud1 1,9 1,6 12,4 9,5-25,0-1,5 312,9 Brud2 245,7 4,9 37,1 295,4-75,0-4,5 93,7 Brud3 1,9 1,6 12,4 9,5-25,0-1,5 312,9 Brud4 192,5 3, 29,1 231,5-39,9-2,4 499,2 Brud5 192,5 3, 29,1 231,5-39,9-2,4 499,2 251

14 KAPITEL 2. FORDELING AF LODRETTE OG VANDRETTE LASTER Den vandret lasts angrebspunkt er i 14,5 over JOF, svarende til den halve bygningshøjde. 2.4 Besteelse af last på tårnets bærende søjler Beregningsetoden til besteelse af lodret last på søjlerne er analog ed besteelse af lasten på vægskiverne. Ved beregningerne overføres lasterne fra bjælker til søjlerne de spænder ielle. Bjælkerne er sipelt understøttet, hvorfor lasten er fordelt ed halvdelen til hver søjle. I beregningerne er værdier opstillet i tabel 2.6 benyttet. Egenlasten af søjlerne er fastsat til 6,25 kn ud fra et tværsnitsareal på 0,25 2. Tabel 2.6: Arealer til besteelse af lodret last på søjler. Arealer Dæk pr. etage Vinduer og døre Tag [ 2 ] [ 2 ] [ 2 ] Søjle A - Søjle B 44,6 259,3 65 Søjle B - Søjle C - 155,4 - Ud fra de fastsatte arealer er lasterne på søjlerne ved JOF bestet. Resultaterne fregår af tabel 2.7. Tabel 2.7: Lodret last på skiverne ved lastkobination brud1 til brud5. Last på søjler F Søjle A F Søjle B F Søjle C [kn] [kn] [kn] Brud Brud Brud Brud Brud

15 KAPITEL 3. VANDRETTE LASTER PÅ SKIVER - BEREGNINGSEKSEMPEL Kapitel 3 Vandrette laster på skiver - Beregningseksepel Til besteelse af vandret lastpåvirkning af de enkelte skiver i tårnet er følgende odel benyttet, jf. figur 3.1. Figur 3.1: Model af tårn. Modellen er udforet således, at det kun er de gennegående skiver, der er edtaget til optagelse af de vandrette laster. Den vandrette last på de enkelte vægskiver er bestet ud fra lastkobination 2.1. I tabel 3.1 fregår lasterne på tårnet, der er anvendt i beregningerne. Tabel 3.1: Vandrette laster på tårn, jf. lastkobination 2.1. Vandret last [ kn 2 ] Facade 1,3 Gavl 1,24 Kraften på en skive er beregnet ved: ( Px F skive = I y M ) v Iy V y p (3.1) 253

16 KAPITEL 3. VANDRETTE LASTER PÅ SKIVER - BEREGNINGSEKSEMPEL P x : salet vandret last på bygningen [kn]. I y : skivens inertioent o den stærke akse [ 4 ]. M v : tårnets vridningsoent [kn]. V : tårnets vridningsstivhed [ 6 ]. y p : skivens afstand til tårnets forskydningscenter []. Den salede vandrette last p x er beregnet til: P x = l gavl h trn q gavl = 14, 57 29, 0 1, 24 kn 2 = 524, 0kN Skive A s inertioent er beregnet ved: I y,a = 1 12 b h3 (3.2) b : bredden af skive A, lig 10. h : længden af skive A, lig Inertioentet er beregnet til: I y,a = 1 0, 10 (10, 55 )3 12 = 17, 61 4 Inertioentet af tårnets øvrige bærende skiver fregår af tabel 3.2. Tabel 3.2: Skivernes inertioent o den stærke akse. Skive A B C D E F I x [ 4 ] ,7 0,4 I y [ 4 ] 17,61 0,36 2,79 3, Til besteelse af tårnets vridningsoent er forskydningscenteret fundet. Til beregningen er koordinatsyste og origo fastsat, jf. figur 3.1. Forskydningscenters placering i y-aksens retning er beregnet ved følgende: (Iy,i y i ) y f = Iy y i : afstanden fra origo til skive i s tyngdeakse []. I tabel 3.3 er de enkelte skivers afstand til origo opstillet. Tabel 3.3: Skivernes afstand fra origo. Skive A B C D E F x i [] ,09 6,1 y i [] 14,4 11,60 9,27 0, (3.3) Forskydningscenterets placering i henhold til y-aksen er beregnet til: y f = 17, , 4 + 0, , , , , , 09 17, , , , 03 4 = 11,

17 KAPITEL 3. VANDRETTE LASTER PÅ SKIVER - BEREGNINGSEKSEMPEL Ved sae etode so ovenstående er forskydningscenterets placering i henhold til x-aksen bestet. Forskydningscenterets placering fregår af tabel 3.4. Tabel 3.4: Forskydningscenterets placering. x f [] y f [] Forskydningscenters placering 1,00 11,99 i forhold til origo I det følgende er tårnets vridende oent so følge af vindlast på gavlen bestet. Vridningsoentet er beregnet til. M v = p x (y f 0, 5 l gavl ) = 524, kn (11, 99 0, 5 14, 57 ) = 2469, 5 kn Tårnets vridningsstivhed er bestet ved: V = (I x,i x 2 p,i) + (I y,i y 2 p,i) x p,i : skive i s afstand i x-aksens retning til forskydningscenteret []. y p,i : skive i s afstand i y-aksens retning til forskydningscenteret []. Tårnets vridningsstivhed er beregnet til: V = ( 17, 61 4 (2, 49 ) 2 + 0, 36 4 ( 0, 39 ) 2 + 2, 79 4 ( 2, 72 ) 2 + 3, 03 4 ( 11, 90 ) 2) + ( 4, 7 4 ( 0, 91 ) 2 + 0, 4 4 (5, 1 ) 2) V = 55, 95 6 Ved brug af ovenstående er lasten på skive A beregnet til: ( ) 524, kn F skive A = 17, , 5 kn 23, , , 49 = 203, 6 kn På sae åde er lasten på tårnets øvrige skiver fundet. Resultatet fregår af tabel 3.5. Tabel 3.5: Last på skiverne. Skive A B C D E F Last i x-aksens retning [kn] ,1 0,7 Last i y-aksens retning [kn] 203,6,5 93,6 219,

18 KAPITEL 3. VANDRETTE LASTER PÅ SKIVER - BEREGNINGSEKSEMPEL 256