OLIEINDTÆGTER HVOR MEGET FÅR VI IND?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OLIEINDTÆGTER HVOR MEGET FÅR VI IND?"

Transkript

1 23. november 2005/MW Resumé: OLIEINDTÆGTER HVOR MEGET FÅR VI IND? Siden årtusindskiftet er statens indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen mangedoblet, og deres samfundsmæssige og statsfinansielle betydning er blevet voldsomt forøget de senere år. Således lå skatteindtægterne fra Nordsøen igennem 1990erne og svingede omkring gennemsnitligt 2½ mia.kr. om året (2006-prisniveau). I lå de årlige indtægter på 9-10 mia.kr. I 2004 øgedes statens indtægter fra Nordsøen til ca. 19 mia.kr. i 2004, hvilket var historisk rekord. Hovedårsagen til den kraftige stigning i Nordsøindtægterne har været de kraftige stigninger i olieprisen koblet sammen med, at den årlige olieproduktion er blevet fordoblet over de seneste ti år. Hertil kommer stramningen af Nordsøbeskatningen. Forudsættes olieprisen i perioden at ligge på 55 USD pr. tønde, skønnes statens indtægter fra Nordsøen i at blive omkring 28 mia.kr. om året. De 55 USD pr. tønde kan ses i forhold til at Finansministeriets i sin seneste Økonomiske Redegørelse forventer en gennemsnitlig oliepris på 53,5 USD pr. tønde i 2005 og på 58,5 USD pr. tønde i Udviklingen i olieprisen har været væsentligt højere end det man regnede med som beregningsgrundlag, da man indgik Nordsøaftalen og vedtog ændrede koncessions- og kulbrintebeskatningsvilkårene i Nordsøen. Staten har derfor fået væsentlig højere indtægter (merprovenu) fra olie- og gasudvinding end forventet, da man indgik Nordsøaftalen og ændrede koncessionsog kulbrintebeskatningsvilkårene. Dette merprovenu skønnes at udgøre omkring 7 mia.kr. i 2004 og 13 mia.kr. i både 2005 og i Det årlige merprovenu fra 2007 og fremad vil være tæt på et tocifret mia.-beløb i starten, men vil være faldende, jo længere man kigger frem. Det skal bemærkes, at der er betydelig usikkerhed forbundet med skønnene over statens fremtidige indtægter fra olie- og gasudvinding. Ovennævnte beregninger skal ses i lyset af overvejelserne omkring oprettelse af en oliefond i Danmark, hvis formål er at sikre, at de store indtægter fra Nordsøen bliver brugt på investeringer i forskning og uddannelse og ikke til skattelettelser. AErådet ser med bekymring på, at der ikke foretages de løft i forsknings- og uddannelsesindsatsen, som også regeringen egne analyser viser, der behov for. Oprettelsen af en oliefond kunne være et middel til at foretage de tilstrækkelige investeringer i forsknings- og uddannelsesindsatsen. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2005\olieindtægter-mw.doc

2 2 OLIEINDTÆGTER HVOR MEGET FÅR VI IND? Siden årtusindskiftet er statens indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen mangedoblet og deres samfundsmæssige og statsfinansielle betydning er blevet voldsomt forøget de senere år. I denne analyse præsenteres et skøn 1 over statens indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen de kommende år. Disse indtægter afhænger i meget vid udstrækning af de gjorte forudsætninger vedrørende fremtidig oliepris, olie- og gasproduktionsmængder og dollarkurs. Indtægternes følsomhed overfor ændrede forudsætninger illustreres, og der ses nærmere på den historiske og forventede fremtidige udvikling i oliepris, olie- og gasproduktionsmængder og dollarkurs. Statens indtægter fra olie- og gasudvinding I figur 1 vises med den fult optrukne sorte linie den historiske udvikling i statens indtægter fra olie- og gasudvinding samt skøn for indtægterne i de kommende år. Igennem 1990'erne lå indtægterne og svingede omkring gennemsnitligt 2½ mia.kr. om året (2006-prisniveau). I lå de årlige indtægter på 9-10 mia.kr., dvs. omkring en firedobling. Det skyldtes i vid udstrækning, at mens olieprisen i 1990'erne gennemsnitlig lå på ca. 18 USD pr. tønde, steg den i til gennemsnitligt knap 27 USD pr. tønde. I 2004 blev den gennemsnitlige oliepris godt 36 USD pr. tønde. Samtidig er olieproduktionen i den danske del af Nordsøen blevet lidt mere end fordoblet de seneste ti år. Disse forhold har sammen med en ændring (stramning) af beskatningsvilkårene resulteret i, at statens indtægter fra Nordsøen øgedes til ca. 19 mia.kr. i 2004, hvilket var historisk rekord. 1 Ved udarbejdelsen af de i notatet præsenterede indtægtsskøn er anvendt beregningstekniske forsimplinger, da en række informationer ikke er offentligt tilgængelige. Beregningerne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, men vurderes at give et nogenlunde præcist skøn over størrelsesordenen af de beløb, der er tale om.

3 3 Figur 1. Udviklingen i statens indtægter fra olie- og gasudvinding 30 Mia.kr. (2006-priser) Historisk ved 55 USD/tønde ved 40 USD/tønde ved 30 USD/tønde ved 20 USD/tønde Kilde: AErådet på baggrund af tal fra Energistyrelsen og Finansministeriet. Anm.: Der er forudsat en dollarkurs på 5,99 DKK/USD i 2005 og 6,175 DKK/USD i Det svarer til Finansministeriets dollarkursforudsætning (tabel 2.9) i den seneste Økonomisk Redegørelse, aug De forudsatte olie- og gasproduktionsmængder baserer sig på prognoser fra Energistyrelsen, jf. figur 3 og 4 i dette notat for en illustration. Forbrugerprisindekset er anvendt ved omregning til 2006-prisnivau. Den fuldt optrukne sorte linie viser de faktiske indtægter for perioden , dog er Energistyrelsens skøn for indtægterne for 2004 et skøn på baggrund af de historisk observerede oliepriser, olie- og gasmængder og dollarkurser i I figur 1 er tillige vist en række skøn over udviklingen i statens fremtidige indtægter fra olie- og gasudvinding. Sådanne skøn bør tolkes med forbehold. For det første skal det bemærkes, at sådanne skøn i sagens natur afhænge meget af de forudsætninger (forventninger) man har til den fremtidige udvikling i især oliepris, dollarkurs og olie- og gasproduktionsmængderne. For det andet gælder det, at der er gjort en række beregningsmæssige forsimplinger og der er en række forhold, der ikke tages højde for i beregningen. Et eksempel på sidstnævnte er, at der ikke tages højde for betydningen af, at olieselskaberne som led i deres risikoafdækning sælger olien til en på forhånd aftalt pris. Samlet set er der derfor betydelig usikkerhed forbundet med skønnene over statens fremtidige indtægter fra olie- og gasudvinding. Det ses af figur 1, at forudsættes olieprisen i perioden at ligge på 55 USD pr. tønde, så medfører det, at statens indtægter fra Nordsøen i bliver omkring 28 mia.kr. om året. De 55 USD pr. tønde kan ses i forhold til, at Finansministeriet forventer en gennemsnitlig oliepris i 2005

4 4 på 53,5 USD pr. tønde og i 2006 på 58,5 USD pr. tønde, jf. Økonomiske Redegørelse side 9. I figur 1 er tillige vist hvor følsomme, statens indtægter er overfor ændringer i olieprisen. Den nuværende relativt høje oliepris vurderes af det Internationale Energiagentur i vid udstrækning at være påvirket af midlertidige forhold og usikkerhed/ustabilitet, hvorfor IEA forventer, at olieprisen falder ned til et niveau omkring 35 USD pr. tønde i 2010 (IEAs 2004-prisniveau), jf. IEA s reference scenarie, som omtales nedenfor. Derfor er i figur 1 tillige vist, hvad statens indtægter fra Nordsøen bliver ved lavere oliepriser. Som det vil fremgå af nedenstående afsnit, har udviklingen i olieprisen været væsentligt højere end det, man regnede med som beregningsgrundlag (valutakursen har været lidt lavere, men det har langt fra kunnet opveje effekten fra den højere oliepris), da man indgik Nordsøaftalen og vedtog ændrede koncessions- og kulbrintebeskatningsvilkårene i Nordsøen. Staten har derfor fået væsentlig højere indtægter (merprovenu) fra olie- og gasudvinding end forventet, da man indgik Nordsøaftalen og ændrede koncessionsog kulbrintebeskatningsvilkårene. Dette merprovenu kan skønnes til at udgøre omkring 7 mia.kr. i 2004, og 13 mia.kr. i både 2005 og i Hvor stort et merprovenu, der vil blive tale om i 2007 og fremad, afhænger som sagt af, hvordan man forventer, olieprisen, valutakursen og olie- og gasproduktionsmængderne udvikler sig. Fremover forventes olieprisen (uanset hvilket af IAEs prisudviklingsscenaier, der ligges til grund for forventningen) også at ligge højere end forudsat i Nordsøaftalens beregningsgrundlag, hvorfor der må forventes at komme et betydeligt årligt merprovenu fra 2007 og fremad. Dette årlige merprovenu vil være faldende, jo længere man kigger frem, bl.a. fordi forskellen mellem Nordsøaftalens olieprisforventning og IEAs olieprisforventning indsnævres. I starten af perioden vil merprovenuet være tæt på tocifret. Også i fremtiden må olieprisen nemlig forventes at fluktuere over tid, hvorfor der i enkelte år fremover må forventes et meget beskedent (måske endda negativt) merprovenu og andre år et meget højt merprovenu i forhold til det, man forventede, da man indgik Nordsøaftalen. Men som gennemsnit over flere år vil der være et betydeligt årligt merprovenu fra 2007 og fremad.

5 5 Olieprisen Det har historisk set været uhyre vanskeligt at spå om olieprisens udvikling både på kortere og længere sigt. Finansministeriet og Energistyrelsen lægger sig i deres analyser traditionelt tæt op ad Internationale Energi Agenturs (IEA) skøn for den fremtidige udvikling i olieprisen, hvorfor disse omtales nærmere i det følgende. Figur 2 viser, at IEA opererer med tre scenarier for olieprisudviklingen de næste 25 år. Det bemærkes, at alle tre scenarier viser en underliggende tendens til stigende oliepriser de næste 25 år. Når det i figur 2 er den reale (dvs. inflationsrensede) oliepris, der anvendes - og ikke den direkte observerbare (nominelle) oliepris - så skyldes det, at dette er den økonomisk mest retvisende måde at sammenligne priser over tid. Dette gælder også for sammenligning af indtægter over tid, hvilket også er grunden til, at indtægterne er omregnet til reale priser (2006-prisniveau) i figur 1, som viser udviklingen over tid i statens indtægter fra olie- og gasudvinding. Figur 2. Udviklingen i olieprisen, historisk og IEAs prognoser/scenarier Oliepris, USD pr. tønde, 2004-prisniveau Historisk Finansministeriets skøn i ØR, aug IEAs udskudte investerings scenarium IEAs reference scenarium IEAs alternative politik scenarie Nordsøaftalens olieprisforudsætning Kilde: AErådet på baggrund af tal fra BP, Finansministeriet, IEA og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Anm.: For den historiske periode er anvendt prisen på Brent olie, ligesom Finansministeriets skøn og Nordsøaftalens beregningsforudsætninger er baseret på Brent olie. I IEAs scenarier er anvendt the average IEAs crude oil import price, som er en proxy for de internationale oliepriser. I 2004 lå prisen på en tønde IEAs crude oil import på 1,89 USD højere pr. tønde olie end Brent olien i 2004.

6 6 Referencescenariet Figur 2 viser, at det Internationale Energi Agentur (IEA) i deres såkaldte reference scenarium forventer, at den reale oliepris stiger til 39 USD pr. tønde i Den nominelle oliepris forventes at være 65 USD pr. tønde i Referencescenariet er et alt-andet-lige -scenarium, hvor de nuværende tendenser i energiefterspørgslen fremskrives relativt mekanisk på baggrund af demografiske og makroøkonomiske vækstprognoser (det indebærer en fordobling af verdens energiforbrug i løbet af de næste 25 år) og der forudsættes en uændret energipolitik. Referencescenariet er det af de tre scenarier, som Finansministeriet anvender i deres mellem- og langsigtede fremskrivninger for dansk økonomi og som Energistyrelsen også anvender som forudsætningsgrundlag i samfundsøkonomiske projektvurderinger mv. Udskudt investeringsscenariet I IEA s såkaldte udskudte investeringsscenarium forventes det, at den reale oliepris stiger til 52 USD pr. tønde i Den nominelle oliepris forventes at blive 78 USD pr. tønde i Udskudt investeringsscenariet indebærer som udgangspunkt samme energiefterspørgsel som i referencescenariet, men hvor de forudsatte investeringer i udvidelsen af produktionskapaciteten (i Mellemøsten) ikke følger med i tilstrækkelig grad, hvilket øger olieprisen yderligere (dette forudsættes at reducere verdens økonomiske vækst og energiefterspørgsel noget). Alternativ politikscenarie IEA laver også et såkaldt alternativ politikscenarium, hvor forskellen til referencescenariet ligger i, at man effektivt får gennemført en række af de politikforslag, som i øjeblikket er offentliggjort og overvejes af regeringer verden over. Scenariet indebærer højere energieffektivitet/besparelser (verdens energiefterspørgsel stiger kun 37 pct. i de næste 25 år) og et vist skift væk fra fossile brændstoffer af miljø og forsyningssikkerhedsmæssige årsager. Olie fortsætter dog med at være den største enkelte energikilde (godt 1/3 af den primære energiefterspørgsel). Olieprisen i dette scenarie er i gennemsnit ca. 15 pct. lavere end i referencescenariet.

7 7 Nordsøaftalens beregningsforudsætning Beregningerne i Nordsøaftalen blev foretaget med en oliepris på 22,36 USD (2003-prisniveau) pr. tønde i herefter gradvist stigende til 36 USD pr. tønde i 2042 (2003-prisniveau) og en dollarkurs på 6,95. Olie- og gasproduktionen Af figur 3 ses, at olieproduktionen i den danske del af Nordsøen er blevet lidt mere end fordoblet de seneste ti år. Energistyrelsens hidtidige traditionelle produktionsprognoser har hidtil kun indeholdt produktionen fra de kendte reserver. Dette er illustreret i figur 3 ved det med sort markerede areal til højre for den stiplede linie. Figur 3. Olieproduktionsprognose, Efterforskning Teknologibidrag Reservebidrag Mio. m3 olie Historisk produktion Kilde: AErådet på baggrund af tal fra Energistyrelsen. Energistyrelsen har systematisk undervurderet olieproduktionen i deres traditionelle olieproduktionsprognoser. Det skyldes, at Energistyrelsen i de traditionelle produktionsprognoser ser bort fra det bidrag til øget produktion, der kommer fra, at den løbende efterforskning medfører nye fund, samt at den teknologiske udvikling øger udvindingsgraden. Energistyrelsen har derfor på det seneste udarbejdet skøn og indbygget bidrag fra efterforskning og teknologiudvikling i deres seneste olieproduktionsprognoser, hvilket også er vist i figur 3. Det ses, at mens olieproduktion i den traditionelle prognose forventedes at falde dramatisk til ca. 3,5 mio. m 3 i 2024, så reduceres olieproduktion kun (langsomt) fra de nuværende lidt over 20 mio.m 3 til ca. 15 mio. m 3 i 2024.

8 8 Det skal bemærkes, at olieproduktionsprognoserne er lavet med udgangspunkt i IEAs olieprisprognose. Bliver olieprisen højere end den forudsatte prognose, må olieproduktionsprognosen skulle opjusteres, da en højere oliepris medfører, at det bliver mere rentabelt at efterforske og udvinde olieressourcer end forudsat i prognosen, hvorfor der vil blive efterforsket mere, ligesom der er endnu bedre økonomi i at øge udvindingsgraden, dvs. øge teknologibidraget. Det modsatte må forventes at ske, såfremt olieprisen bliver lavere end den forudsatte oliepris. Figur 4. Gasproduktionsprognose, Efterforskning Teknologibidrag Reservebidrag Mia. Nm3 gas Historisk produktion Kilde: AErådet på baggrund af tal fra Energistyrelsen. Figur 4 viser på tilsvarende vis Energistyrelsens prognose for gasproduktionen frem til Også her yder teknologiudvikling og især efterforskning store bidrag frem mod Således reduceres gasproduktionen fra de nuværende knap 9 mia. Nm 3 ikke til den traditionelle prognoses 0,5 mia. Nm 3, men til ca. 4 mia. Nm3 i Dollarkursen Figur 5 viser den historiske udvikling i dollarkursen overfor danske kroner. Som regel antages dollarkursen kontant, da dollarkursudviklingen er endnu sværere at spå om end olieprisen.

9 9 Figur 5. Udviklingen i dollarkursen Dollarkurs (DKK pr. USD) Kilde: AErådet på baggrund af tal fra EcoWin og Finansministeriet. Der skal bemærkes, at en 10 pct. ændring i valutakursen har samme virkning på statens indtægter som en 10 pct. ændring i olieprisen. Det betyder, at hvis valutakursen øges med en tredjedel (33 pct.), og hvis olieprisen er 30 USD pr. tønde., så svarer det til, at statens provenu stiger ligeså meget, som hvis olieprisen steg fra 30 til 40 USD pr. tønde, dvs. statens provenu ville stige med ca. 6 mia.kr. om året. Forslag om oliefond Notatets beregninger skal ses i lyset af overvejelserne omkring oprettelse af en oliefond i Danmark, hvis formål er at sikre, at de store indtægter fra Nordsøen bliver brugt på investeringer i forskning og uddannelse og ikke til at finansiere en uholdbar udvikling på statens finanser - i kraft af f.eks. skattelettelser (jf. AErådets august 2005 konjunkturvurdering, side 11-12). AErådet ser med bekymring på, at der ikke foretages de løft i forsknings- og uddannelsesindsatsen, som også regeringen egne analyser viser, der er behov for. Oprettelsen af en oliefond kunne være et middel til at foretage de tilstrækkelige investeringer i forsknings- og uddannelsesindsatsen.

10 10 BILAG 1. DEN HISTORISKE UDVIKLING I ENERGISTYRELSENS PROGNOSER Figur 6 viser, at Energistyrelsen systematisk har undervurderet olieproduktionen i deres olieproduktionsprognoser. Således forudsagde Energistyrelsens prognose fra 1990, at olieproduktionen i 2004 ville være 6,3 mio. m 3, mens de i virkelig blev på 22,6 mio.m 3, dvs. produktionen blev i 2004 ca. 3½ gange højere, end man regnede med i Figur 6. Energistyrelsens olieproduktionsprognoser udarbejdet i 1990, 1995, 2000 og 2005 Kilde: Energistyrelsen. Energistyrelsen har løbende måtte opjustere deres produktionsprognoser. På trods heraf har man alligevel systematisk ligget under den faktiske udvikling. Årsagen til, at Energistyrelsen systematisk har undervurderet olieproduktionen i deres olieproduktionsprognoser, er, at Energistyrelsen i prognoserne alene har lavet prognosen med udgangspunkt i de kendte reserver og den kendte indvindingsgrad (teknologi). Dermed ses bort fra det bidrag til øget produktion, der kommer fra, at den løbende efterforskning medfører nye fund samt, at den teknologiske udvikling øger udvindingsgraden.

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND 6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 4. oktober 2007 J nr. 004-U03-41 Frederiksholms

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del). Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 460 Offentligt J.nr. 13-0173341 Den 13. juni 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm.

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 23. maj 2006 J nr. 004-439 Frederiksholms Kanal

Læs mere

ØKONOMI Februar 2017 MB 1

ØKONOMI Februar 2017 MB 1 ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I de mellemliggende

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen 1 Olie- og gasproduktion Den historiske olie- og gasproduktion for perioden 1990-2014 er vist på figur 1, og Energistyrelsens prognose fra 2015

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Talepapir Merprovenu og Togfonden. Samrådsspørgsmål A:

Talepapir Merprovenu og Togfonden. Samrådsspørgsmål A: Skatteudvalget 2013-14 L 79 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt Talepapir Merprovenu og Togfonden Samrådsspørgsmål A: Ifølge regeringens økonomiske redegørelse fra december 2013 er statens Nordsø-indtægter

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 1 29. august 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

ØKONOMISK KRISE: OFFENTLIGE INVESTERINGER ER DEN BEDSTE MEDICIN

ØKONOMISK KRISE: OFFENTLIGE INVESTERINGER ER DEN BEDSTE MEDICIN 26. januar 2009 af chefanalytiker Martin Madsen tlf. 33 55 77 18 / 20 95 64 05 ØKONOMISK KRISE: OFFENTLIGE INVESTERINGER ER DEN BEDSTE MEDICIN Udsigterne til stigende ledighed og negativ vækst i år og

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Den økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 2. marts 2010 Notat om udviklingen

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse?

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse? Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 233 Offentligt Talepapir samrådsspørgsmål V Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

Samfundsøkonomien i aftalen mellem A.P. Møller - Mærsk og staten om forlængelse af eneretsbevillingen i Nordsøen

Samfundsøkonomien i aftalen mellem A.P. Møller - Mærsk og staten om forlængelse af eneretsbevillingen i Nordsøen Samfundsøkonomien i aftalen mellem A.P. Møller - Mærsk og staten om forlængelse af eneretsbevillingen i Nordsøen 2/22 1. Indledning Der blev i september måned indgået aftale om forlængelse af A. P. Møller

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

godkendelse, bedes ministrene oplyse, hvilke krav regeringen a) Følger eneretten, som A. P. Møller - Mærsk A/S og Mærsk

godkendelse, bedes ministrene oplyse, hvilke krav regeringen a) Følger eneretten, som A. P. Møller - Mærsk A/S og Mærsk Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 37 Offentligt 1. november 2017 J.nr. 15-3187620 Selskab, Aktionær og Erhverv Samrådsspørgsmål X - Tale til besvarelse

Læs mere

Serviceeftersynet. af vilkårene for kulbrinteindvinding. Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN.

Serviceeftersynet. af vilkårene for kulbrinteindvinding. Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN. Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN. 04-03-2013 Side 1 Del I Olie og gas i Nordsøen Produktion og oliepriser 04-03-2013

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 4 2016 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken

Læs mere

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet.

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet. d. 7.6.2016 Ændring i omkostningerne ved et fossilfrit energisystem i 2050 I kapitel III (Danmark fossilfri 2050) i Økonomi og Miljø, 2016 indgik en beregning af de forventede meromkostninger på energi

Læs mere

Indtægtsskøn for

Indtægtsskøn for Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2017. Valget

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7 Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Drøftelse Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2018 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet

Læs mere

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Notat Side 1 af 8 Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Til Drøftelse Kopi til Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2017 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Byrådet

Læs mere

KVALITETSFOND LØFTER IKKE DE OFFENTLIGE INVESTERINGER

KVALITETSFOND LØFTER IKKE DE OFFENTLIGE INVESTERINGER 19. november 28 KVALITETSFOND LØFTER IKKE DE OFFENTLIGE INVESTERINGER Regeringen lagde med sin kvalitetsfond op et megaløft i de offentlige investeringer, som den daværende finansminister Thor Pedersens

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Demografi giver kommuner pusterum i

Demografi giver kommuner pusterum i Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere