PARVOVIRUS B19 INFEKTION I GRAVIDITETEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PARVOVIRUS B19 INFEKTION I GRAVIDITETEN"

Transkript

1 PARVOVIRUS B19 INFEKTION I GRAVIDITETEN ARBEJDSGRUPPENS MEDLEMMER Morten Lebech, Tom Weber, Karen Carlsen, Margrethe Møller, Birger Møller, Birgitte Bruun Nielsen, Bent Faber Vestergaard DEFINITION / KLINISK PROBLEMSTILLING Erythema infectiosum (Lussingesyge-Den femte børnesygdom) forårsaget af det humane parvovirus B19 som er meget almindelig, rammer alle ldersgrupper, men forekommer hyppigst i barne og skolealderen. Sammenhængen mellem parvovirus B19 infektion i graviditeten og hydrops foetalis og fosterdød har kun været kendt siden Trods det, at der er tale om en relativ nyerkendt infektion, er smitteveje, patogenese og det intrauterine sygdomsbillede velbeskrevet. Infektionen forekomme sporadisk men med epidemier ca. hver 3. år. Den er meget smitsom via respirationsvejssekret, og har en viræmisk smittegivende fase før der kommer klinisk erkendt sygdom. Den kan give et karakteristisk symptom billede eller være subklinisk. Risikoen for feto-maternel transmission er samlet omkring 25 %, men risiko for påvirkning af fosteret ses overvejende ved smitte før 20 uge. Nyere arbejder rapporterer en lav risiko (9%) for spontan abort/ fosterdød og (< 3%) for hydrops foetalis ved smitte på dette tidspunkt. Der er ingen risiko for medfødte misdannelser. Den manglende mulighed for at udpege smittekilder på forhånd samt det at infektionen hyppigst forekommer i småbarns- og skolealderen gør en potentiel smitte af den gravide til et område der skaber meget uro. Der er behov for rekommendationer for parvovirus B19 infektion i graviditeten vedrørende: 1) Forebyggelse af smitte incl. definition af risikogrupper, 2) Udredning af gravide udsat for smitte med parvovirus B19 3) Opfølgning af gravide med akut parvovirus B19 infektion, 4) Videre opfølgning og mulig behandling ved fetal parvovirus B19 infektion. Prævalens / Incidens / Transmission PROBLEMETS OMFANG / BAGGRUND En dansk undersøgelse af gravide fandt en IgG-prævalens på 65% foreneligt med immunitet, og en årlig serokonversionsrate i endemiske perioder på 1,5% (95% CI 0,2-1,9%) og under epidemiske perioder på 13.0% ( 95% CI 8,7-23,1%) (1). I en prospektiv screenings undersøgelse af gravide under parvovirus B19 epidemien i Danmark i 1994 fandtes en tilsvarende IgG prævalens på 65%, og tegn på akut parvovirus B19 infektion hos 1,3% (46/3.628) af gravide, men alle med raske børn (2). Under samme epidemi, og over en 8 mdrs. periode, fandtes i prøver indsendt til SSI til undersøgelse for parvovirus B19 pga. symptomer eller for immunstatus en IgM prævalens (foreneligt med en nylig-akut infektion) på 11 % for hele perioden, på 29% svt. epidemiens toppunkt, og på 1-3% ved periodens afslutning (3). I Stockholm fandtes, fra 6-13 uge og til fødslen, i en endemisk periode i en prospektiv undersøgelse (457 gravide) en IgG prævalens på 81 %, en serokonversionsrate på 7% (6/88), og blot et sandsynligt tilfælde med

2 parvovirus B19 betinget intrauterin død, svt. en incidens på ca. 0,2% for alle gravide. Alle 6 levendefødte børn var raske (4). Fetal infektion ses hyppigst efter 3-6 ugers smitte, men er beskrevet i op til 2-3 mdr. efter maternel infektion. Hvis en gravid kvinde smittes er den samlede risiko for transplacentar overførsel til fostret omkring 25%, men stigende gennem graviditeten (5). Risikoen for fosteraffektion og død, er aftagende gennem graviditeten, og ses langt overvejende ved infektion før 20.uge, men er beskrevet i sidste trimester. Det er usikkert om risikoen for fosterdød og hydrops er øget for gravide der har en parvovirus B19 infektion uden kliniske symptomer (5). Under parvovirus B19 epidemien i Danmark i 1991 fandtes 15,8% (9/57) konsekutive tilfælde med aborter, intrauterint døde og neonatalt døde, hvor parvovirus B19 var den eneste påviste ætiologi (6). I et prospektivt kohorte-studie fra England-Wales af 427 smittede gravide, med "udkomme" relateret til gestationsalderen for maternel smitte opgøres den samlede risiko af hydrops foetalis til 1,6% (7/427) af smittede gravide, men alle debuterede mellem uge (median 14 uge). Risikoen for hydrops ved smitte i (uge 9-20) var da 2,9% (95%CI 1,2-5,9). Intervallet mellem maternel infektion og diagnose af hydrops var 2-17 uger. Man fandt en øget risiko for spontan abort eller fosterdød på 9% (af 373 smittede gravide) relateret til infektion før 20 uge. Risikoen for fosterdød efter 20 uge, var tilsvarende 1,9% (1/54) tilfælde, hvilket ikke fandtes signifikant smlg. med kontrolgruppe. Der fandtes ingen misdannelser eller neonatale skader relateret til Parvovirus B19 infektion hos 367 overlevende børn (95% CI 0%-0,86%), og ingen senfølger hos 129 børn fulgt til 7-10 års alderen (7). I Danmark kan den samlede risiko for at få et barn med hydrops eller abort / fosterdød efter parvovirus B19 infektion i graviditeten, ved smitte før 20 uge skønnes til højest at være 3% (5/176). Med en serokonversionsrate på 1,5% vil ca. 176 gravide årligt smittes i Danmark før 20 graviditets uge hvor fosteraffektion primært er beskrevet. Ved en feto-maternel transmissionsrate på 15% og en risiko på 1,2-6% for hydrops og 9% for abort/død indenfor de første 20 uger, skulle der da årligt forekomme 0-2 tilfælde af hydrops og 3 tilfælde af spontan abort eller intrauterin død. Forekomsten under epidemisk periode af anslået varighed på 6 mdr. vil være 762 smittede gravide (13% serokonversiosrate), 114 smittede fostre, 4 med hydrops, og 10 aborterede eller/døde (givet fødende; beregning M.Lebech). Smitteveje / Smitterisiko Parvovirus B19 er det erythrovirus, der forårsager sygdomme hos mennesker. De talrige parvovirus, der forekommer hos dyr, bla. hunde smitter ikke mennesket. Virus overføres ved dråbekontakt ved tæt personkontakt, men parenteral smitte ved blodtransfusion er beskrevet. Sygdommen er oprindelig beskrevet som bifasisk med en initial viræmi, der efterfølges af 1. fase af sygdommen med kortvarige uspecifikke symptomer såsom feber, almen utilpashed, hovedpine, myalgier og pruritus. Derpå følger 2. fase med makulo-papuløst eksantem og evt. ledmanifestationer ( artralgier og arthritis). Omkring % af smittede, såvel børn som voksne, vil dog efter smitteperioden have et subklinisk forløb (7,8). Viræmi udvikles ca. 7 dage efter eksposition, og varer 4 dage. Eksantem eller symptomer debuterer ca. 16 dage efter inokulationen (7).

3 I særlig risiko for at blive smittet er småbørnsforældre, dagplejemødre og personer der arbejder på skoler og institutioner (1,7,9,10). I Danmark forekommer epidemier ca. hvert tredie år. Graden af seropositivitet hos gravide fandtes signifikant korreleret til det selv at have haft jævnaldrende søskende, antallet af egne børn, og erhversmæssig kontakt med børn, mest udtalt for børnehave ansatte (1). Fosterskader Parvovirus B19 bindes specifikt til P-antigen der findes i erythrocytter, endothelceller, placentarceller og foetale lever og hjerteceller. Inficerer dog specielt det hæmatopoietiske væv i knoglemarven og kan forårsage anæmi og evt. erytrocytær aplasi og thrombocytopeni. Pancytopeni er beskrevet (7). Infektion kan medføre: 1) Fuld restitution både uden og efter erkendt tegn på sygdom. 2) Spontan abort, muligvis relateret til multiorgan skade. 3) Hydrops foetalis, der kan regrediere spontant, eller medføre fosterdød. 4) Fosterdød. Parvovirus B19 vurderes at være årsag til 8-10% af tilfælde med intrauterin non-immun hydrops foetalis (7). Hydrops forekommer langt overvejende ved maternel smitte før 20 uge, og da med en risiko på <1%-3% (5,7,11,12,13). Risiko for fosterdød er i tidlige mindre studier beregnet til 30-38%, men i flere større prospektive studier observeret til 3,4-9% (5,7,10,12). Fosterdød er beskrevet op til 12 uger efter maternel smitte (7,14). Myocarditis kan være medvirkende årsag til intrauterin død (15). Medfødte misdannelser hos børn født af mødre med parvovirus B19 infektion under graviditeten er beskrevet kasuistisk (16), men der er ikke holdepunkt for hverken teratogen effekt eller sequelae senere i livet efter infektion med human parvovirus B19 (5,7,12). Fraværsmelding Arbejdstilsynet regler for gravide med en erhvervsmæssig eksposition for parvovirus B19. Der kan være ((øget) egen tilføjelse) fare for erhvervsmæssig smitte af gravide på skoler og i børneinstitutioner, hvis der er udbrud af sygdommen blandt børnene. Hvis der er udbrud af sygdommen, må den gravide ikke beskæftiges ved det pågældende arbejde, indtil der er sikkerhed for, at hun har haft sygdommen og er immun. Dette kan konstateres ved en blodprøve. Er hun immun, kan hun uden risiko fortsætte sit arbejde. I modsat fald må hun ikke beskæftiges ved det pågældende arbejde, så længe epidemien står på - dette vil i praksis sige indtil 6 uger, efter seneste tilfælde af sygdommen er konstateret på arbejdspladsen. Dette gælder i hele graviditeten" (17). Man har tidligere anbefalet at seronegative gravide med børn i en institution, der har udbrud af erythema infectiosum holder børnene hjemme. Denne generelle anbefaling opretholdes ikke længere. Diagnostik Definitiv diagnose hviler på påvisning af specifikke IgM- og/eller IgG-antistoffer i serum. Resultatet angives som positiv eller negativ.

4 Aktuel eller nylig infektion. IgM antistoffer (fra 3 dage efter udslæt, persisterer i 2-4 mdr.), eller IgG serokonvertering i efterfølgende serumprøve taget efter 2 uger. Tidligere infektion ( livsvarigt immun ) Isoleret positiv IgG Har ikke haft infektion IgG og IgM seronegativ. Seronegative der er smitteeksponerede bør retestes efter 2 uger. PCR-teknik udført på serum (blodprøve i tørglas) er mulig ved mistanke om akut infektion hos gravide. Da parvovirus B19 udslættet ikke med sikkerhed kan skelnes fra udslæt forårsaget af andre virusinfektioner, (feks. røde hunde eller mæslinger), må man ved symptomer hos den gravide udelukke disse infektioner ( serologisk krydsreaktion kan dog ses) (12). Intrauterin infektion / Prænatal diagnostik Ved maternel infektion følges graviditeten med regelmæssige ultralyd-scanninger. Ultrasonisk ses: Hydrops, subcutant eller universelt ødem, ascites, pleura- og pericardie eksudat. Ødem af placenta, polyhydramnios. Parvovirus B19-DNA kan ved PCR teknik påvises i fostervand og fetalt serum (under viræmi) eller kan udføres på knoglemarv og levervæv fra dødfødte.. Parvovirus B19 IgM i fetalt blod vil tidligst kunne påvises i 22 uge, men oftest senere eller slet ikke. Der er i nogle studier rapporteret en sammenhæng med forhøjet maternel serum-alphafoetoprotein og senere udvikling af hydrops; men andre studier har rejst tvivl om anvendeligheden af analysen (18). Behandling Abortus provocatus er ikke indiceret. Intrauterin blodtransfusion (IUT) ved hydrops efter parvovirus B19 induceret anæmi er beskrevet fra flere centre. Tidspunktet for valg af IUT er kontroversiel (7), da mange tilfælde af hydrops vil svinde spontant og da der ikke er mulighed for at forudsige prognosen for det enkelte barn. Der er mange mindre arbejder der beskriver udkommet af enten konservativ, afventende behandling eller af aktiv behandling med IUT (7,19). I en sammenstilling af 23 konservativt behandlede hydrops børn, er mortaliteten 26%, mens 74% (17/23) kom sig spontant. For 18 fostre der fik IUT, var mortaliteten 22 % (2 døde umiddelbart efter indgrebet), mens 78% (14/18) overlevede med normalt perinatalt udkomme (sammenstillet i 7). Fetal Hb var i de tilfælde det er angivet dog væsentlig lavere i IUT gruppen. Der findes ikke medicinsk behandling Vaccination er endnu ikke en mulighed. FORSLAG TIL GUIDELINES

5 Forebyggelse af smitte, og opfølgning af gravide udsat for parvovirus B19 infektion. 1: Infektion / epidemi i institutioner omkring den gravide Gravide med ukendt immunstatus bør testes hurtigst muligt ved udbrud på eget eller ægtefælles job eller i børns institution. Gravide med arbejde i børneinstitutioner med udbrud af parvovirus B19 skal fraværsmeldes indtil svar på immunstatus foreligger. Er de seronegative fraværsmeldes de herefter og til udbruddet er overstået, i praksis til 6 uger efter sidste hududslæt er konstateret. Kun gravide der selv arbejder i børneinstitutioner skal fraværsmeldes. 2. Tolkning af serologisk undersøgelse Seropositive gravide er immune og kan umiddelbart genoptage arbejdet. Seronegative gravide, udsat for smitterisiko, skal retestes efter 2 uger for endelig afklaring. Seronegative gravide der er i forsat risiko for at blive smittet (udbrud i eget barns institution) undersøges med 2 ugers mellemrum så længe smitterisikoen er til stede. Gravide med påvist akut infektion ( undersøgt pga. symptomer eller pga. smitteeksponering) henvises til den lokale svangreafdeling med henblik på vurdering og ultralyd-scanning. 3. Håndtering af smittede gravide. Hvis der påvises infektion hos den gravide, skal hun henvises akut til obsterisk specialafdeling med henblik på kontrol. Ved akut infektion under graviditeten: Ul-scanning med 1-2. ugers interval i 12 uger mhp. påvisning af hydrops foetalis. Ved tegn på progression af intrauterin infektion med tiltagende hydrops: Henvisning umiddelbart til RH mhp. stillingtagen til behov for ascites punktur og evt. intrauterin transfusion. Foretages cordocentese, bør der undersøges for karyotype, Hb, thrombocytter og leukocytter, og sendes blod i tørglas til mikrobiologisk afd. eller SSI mhp. parvovirus B19 DNA, IgM & IgG bestemmelse hos fosteret. VURDERINGER Der foreligger nu større prospektive undersøgelser hvor transmissionsrate, risiko for fosterdød og hydrops er beskrevet. (Evidens II). Tiltag mhp. forebyggelse, men også påvisning af intrauterin infektion synes derfor velbegrundet (Evidens III). 1. Der er en klar sammenhæng med erhversmæssig eksposition og smitte. Fraværsmelding synes derfor indiceret for gravide med arbejde i institutioner (Evidens II), og bør følges da det aktuelt anbefales af arbejdstilsynet. Emnet er dog kontroversielt, og fraværsmelding praktiseres ikke i vores nabolande. Ved udbrud i ægtefælles institution skal begge undersøges for antistoffer, og er begge seronegative og der fortsat er smitterisiko bør den gravide følges serologisk hver 2 uge. Smitterisiko i familier er angivet til 18-70% under epidemier (1) (Evidens II). Sammenlignet med nulliparae, har gravide med et barn en 3-gange større risiko, stigende til risiko på mere end 7 gange (95%CI:3, ) for kvinder med 3 eller flere børn, for at få akut infektion (1). For kvinder med et barn, var barnets alder signifikant korreleret til moderens risiko, 4 gange højere ved barnealder 2-7 år, smlg. med alder <2 år. (1).

6 Man kunne diskutere om seronegative gravide med barn i institution med parvovirus B19 infektion "så vidt muligt" skulle holde barnet væk fra institutionen i nævnte periode? At man i arbejdstilsynets nyeste anbefalinger har frafaldet dette kan være begrundet i de vide konsekvenser det ville få samfundsmæssigt når børn skulle holdes hjemme i mange uger, samt det at den gravide, pga. forekomsten af den præ-viræmiske fase før eventuelle symptomer, allerede kan være smitteeksponeret. Serologisk undersøgelse af barnet for at afklare immunitet ville være hensigtsmæssigt, men foretages sjældent i praksis. 2. Affektion af fosteret sker indenfor uger efter maternel eksposition. Et screeningsinterval på 2 uger af seronegative, hvor antistoffer vil blive påviselige, vil således påvise en akut infektion med kun lille forsinkelse. Da parvovirus B19 infektion kan forekomme subklinisk er antistof undersøgelse eneste måde hvorpå smitte eller immunitet kan erkendes (20). Gravide der henvender sig ved mistanke om smitte skal tilbydes undersøgelse af immunstatus. 3. Hyppigheden af ultralydscannings-kontroller i graviditeten kan diskuteres. I litteraturen beskrives kontrol med 1 til 2 ugers interval under screening for infektion, og i tilfælde af hydrops 2 x ugentligt. Hydrops udvikles over uger, og bør kunne fanges ved selv 2 ugers interval (Evidens III) Der er ingen data der viser på hvilket tidspunkt man bør udføre cordocentese mhp. anæmi udredning, eller ved hvilke grænser af anæmi man bør give transfusionsbehandling. Der er ingen data som viser effekt af transfusions behandling, men man kunne argumentere for intervention ved svær hydrops (Evidens III). Rettidig transfusion kan være afgørende for et vellykket resultat; og ved progression af hydrops, bør man henvise til RH. Man vil her kunne udtage de nødvendige blodprøver og ved anæmi umiddelbart kunne foretage transfusionsbehandling. INFORMATION TIL PATIENTEN LUSSINGESYGE- PARVOVIRUS B19 INFEKTION I GRAVIDITETEN Information til gravide der kan være udsat for smitte. Hvad er Lussingesyge, også kaldet Parvovirus B19 infektion eller den 5-børnesygdom? Infektionen forårsages at et virus der spredes ved tæt kontakt mellem mennesker, fortrinsvis med luftvejssekret (spyt og host). Inkubationstiden (tiden fra smitte til sygdommen opstår) er ca. 10 dage. Smittede personer kan smitte andre i ca. 1 uge, og det sker inden de eventuelt selv får hududslæt, men herefter er de smittefrie. Cirka halvdelen af de smittede vil dog aldrig få synlige symptomer. Sygdomsforløbet hos børn vil typisk være let feber samt et rødt kløende udslæt på begge kinder (heraf navnet "lussingesyge"), der kan sprede sig til arme, ben, og kroppen. Man kan få infektionen hele året, men risikoen er specielt stor under en epidemi hvor mange er smittede. Smittes fosteret i livmoderen kan virus forårsage blodmangel, der kan medføre spontan abort eller fosterdød. Hvem bør undersøges nærmere med en blodprøveundersøgelse.

7 Gravide der har været i direkte kontakt med personer udsat for, eller med lussingesyge, og gravide der selv har tegn på parvovirussygdom (feber, udslæt eller ledsmerter) bør få foretaget en blodprøveundersøgelse hos deres læge. Ved blodprøven kan det afklares om personen: 1) Tidligere har haft sygdommen, og således fremover er beskyttet (er immun) 2) Ikke tidligere har haft sygdommen, og dermed er modtagelig for smitte; det kan da være nødvendigt at gentage prøven efter 2-3 uger. 3) Har en akut infektion, der kræver nærmere undersøgelse. Der kan være en øget risiko for at blive smittet med Parvovirus B19 hvis man arbejder på børne institutioner, er dagplejemor, eller selv er småbørnsforælder. Hvis du arbejder med børn (børneinstitution, skole, dagpleje) og der er påvist lussingesyge på dit job bør du fraværsmeldes, og ved din egen læge have undersøgt en blodprøve for antistoffer. Viser blodprøven at du aldrig har haft sygdommen, er du i fortsat risiko for at blive smittet og bør fortsat være fraværsmeldt indtil udbruddet i institutionen er overstået. Det vil ofte være indtil 6 uger efter seneste tilfælde af sygdommen er konstateret på arbejdspladsen. Hvis, der er påvist lussingesyge på din ægtefælles job, eller i dit barns institution, skal du have undersøgt en blodprøve for antistoffer. Viser blodprøven at du aldrig har haft sygdommen, bør du evt. have undersøgt en blodprøve hver 2 uge, indtil udbruddet i institutionen er overstået. Der er ikke grund til at du bliver fraværsmeldt eller til at holde dine børn hjemme. Hvis du allerede ved at du tidligere har haft parvovirus B19 infektion, eller kan det ses i blodprøven, er videre kontrol eller fraværsmelding ikke nødvendig. Hvad skal der ske hvis den gravide får lussingesyge Gravide der får påvist akut smitte med parvovirus B19, vil blive henvist til fødestedet. Man vil her følge graviditeten med ultralydsundersøgelser, der kan afsløre eventuel smitte af fosteret. Risiko for fosterinfektion er lille! Smittes fosteret i livmoderen er der en lille risiko for at virus kan forårsage blodmangel. Blodmanglen kan svinde af sig selv, eller efter behandling, men kan også medføre spontan abort eller fosterdød. Der er ikke påvist risiko for medfødte skader hos de fostre der har haft parvovirus B19 infektion. DOKUMENTATION 1. Valeur Jensen AK; Pedersen CB; Westergaard T; Jensen IP; Lebech M; Andersen PK; Aaby P; Pedersen BN; Melbye M. Risk factors for parvovirus B19 infection in pregnancy. JAMA, 1999; 281: Carlsen KM, Christensen LS, Beck BL, Bagger PV, Hornslet AK. Studies of parvovirus B19 infections during 2 outbreaks in denark. Poster. VIIth International parvovirus workshop & 1st. Euroconference on health benefits and risks from parvovirus infection. Heidelberg, Germany. September 3-7, Jensen IP, Schou O, Vestergaard BF. The 1994 human parvovirus B19 epidemic in Denmark: diagnostic and epidemiologic experience. APMIS 1998;106:843-8.

8 4. Skjoldebrand-Sparre L, Fridell E, Nyman M, Wahren B. A prospective study of antibodies against parvovirus B19 in pregnancy. Acta Obstet Gynecol Scand 1996;75; Miller E, Fairley CK, Cohen BJ, Seng C. Immediate and long term outcome of human parvovirus B19 infection in pregnancy. Br J Obstet Gynaecol 1998;105: Carlsen KM, Christensen LS, Beck BL, Bagger PV, Hornslet AK. Human parovovirus B19 DNA investigations in 57 consecutive cases of singleton pregnancies resulting in aborted fetuses, stillborns and neonatal deaths. Examination of autopsy material by PCR, dot blot and in situ hybridization. Poster. 13th Nordic virus symposium. Copenhagen, Denmark may 26-28, Levy R, Weismann A, Blomberg G, Hagay ZJ. Infection by parvovirus B19 during pregnancy: a review. Obstet and gynecol surv 1997;52: Statens Serum Institut: EPI-NYT 1998; uge Anderson LJ, Gillespie SM,Torok TJ, et al. Risk of infection following exposures to human parvovirus B19. Behring Inst Mitt 1990;85: Gillespie SM, Cartter ML, Asch S, et al. Occupational risk of human parvovirus B19 infection for school and day-care personnel during an outbreak of erythema infectiosum.jama 1990;263: Harger JH Adler SP, Koch WC, Harger GF. Prospective evaluation of 618 pregnant women exposed to parvovirus B19: risk and symptoms. Obstet Gynecol 1998;91: Public health laboratory service working party on fifth disease. Prospective study of human parvovirus (B19) infection in pregnancy. BMJ 1990;300: Rodis JF, Quinn DL, Gary W, et al. Management and outcomes of pregnancies complicated by human B19 parvovirus infection: A prospective study. Am J Obstet Gyn 1990;163: Bond PR, Caul EO, Usher J, Cohen BJ. Intrauterine infection with human parvovirus. Lancet 1986; 8478: Morey AL, Keeling JW, Porter HJ, Fleming KA. Clinical and histopathological features of parvovirus B19 infection in the human fetus. Br J Obstet Gynecol 1992;99: Weiland HT, Vermey-Keers C, Salimans MM, Fleuren GJ, Verwey RA, Anderson MJ. Parvovirus B19 associated with fetal abnormality. Lancet 1987;8534: Arbejdstilsynet. Graviditet og arbejdsmiljø. AT-anvisning NR marts Komischke K, Searle K, Enders G. Maternal serum alpha-fetoprotein and human chorionic gonadotropin in pregnant women with avute parvovirus B19 infection with and without fetal complications. Prenat Diagn 1997;11: Fairley CK, Smoleniec JS, Caul OE, Miller E. Observational study of intrauterine transfusions on outcome of fetal hydrops after parvovirus B19 infection. Lancet 1995;346: Sillis M, White PMB, Cohen BJ. Contact with rashes during pregnancy. Lancet 1994;343:1439.

Virusinfektioner hos gravide og neonatale

Virusinfektioner hos gravide og neonatale Virusinfektioner hos gravide og neonatale Aspekter ved infektionsdiagnostik Inge Panum Problematiske virusinfektioner i forbindelse med graviditet og fødsel Parvovirus B19 Rubella virus Cytomegalovirus

Læs mere

Parvovirus B19 infektioner Klinik og diagnostik

Parvovirus B19 infektioner Klinik og diagnostik Parvovirus B19 infektioner Klinik og diagnostik Inge Panum 28-2-2012 1 Sygehistorie (1) 9.7.2008: 15 årig dreng m. IDDM indlægges med kløende udslet på forfladen af brystet samt i ansigt af el dagen før

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts

Læs mere

Analyser i Blodbanken

Analyser i Blodbanken Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2009 Connie Jørgensen, Rigshospitalet 1 Esofgus Normal oesofagus 2 Oesofagusatresi Oesofagusstenose eller atresi forekomst 3.3:10,000

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

HERPES SIMPLEX OG GRAVIDITET

HERPES SIMPLEX OG GRAVIDITET HERPES SIMPLEX OG GRAVIDITET Arbejdsgruppens sammensætning: Tom Weber, Morten Lebech, Margrethe Møller, Birgitte Bruun Nielsen, Bent Faber Vestergaard. Indledning Neonatal herpes er en livstruende sygdom

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! ANTIFOSFOLIPID ANTISTOFSYNDROM BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital APS :: initial statement In general, apl

Læs mere

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013 Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Q-feber i graviditeten og fosterhelbred

Q-feber i graviditeten og fosterhelbred TYPE 1 Q-feber i graviditeten og fosterhelbred Resultater fra et dansk ph.d.-projekt TEKST STINE YDE NIELSEN 1 OG ERIK EYBYE RATTENBORG 2 1 LÆGE, PH.D., KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING, AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL,

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Berit Haahr Larsen Trine Hammelsvang Kristiansen Vejleder: Mogens Vestergaard INTRODUKTION

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008

Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008 Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Klinisk Genetisk Afdeling Udredning af det syge foster Anamnese Familieanamnese Klinisk undersøgelse

Læs mere

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion Coronavirus giver i meget sjældne tilfælde FIP, som nok er den mest frygtede

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution)

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution) SPØRGESKEMA Udfyld venligst alle spørgsmål nedenfor Lilita Thomsen Børne- og Ungdomspsykiater Tlf: (+45) 31 90 56 56 E-mail: lilitathomsen@gmail.com Telefontid på hverdage mellem kl. 16.00 og 18.00 Barnets

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo.

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Indhold Guidelinen CRL: målemetode, normalkurve

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Blod Management en succes på Nordsjællands Hospital

Blod Management en succes på Nordsjællands Hospital Nr. 40 18. november 2014 INDHOLD: Blod Management en succes Hurtigere behandling til hjertepatienter Brugerprocessen gør status Spørg når du spiser er tilbage Husk at tilmelde dig årets partnerskabskonference

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen 9.9.2006 Suzan Lenz Ultralydscanning er et af gynækologens bedste redskaber til at vurdere om din livmoder og æggestokke er normale. Scanningen foregår gennem

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 28. marts 2007 PRODUKTRESUMÉ for Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 23170 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rhesonativ 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Humant anti-d immunglobulin 1 ml indeholder:

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen

PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen Michael Alifrangis Lektor Center for Medicinsk Parasitologi Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi micali@sund.ku.dk

Læs mere

8. Anti-D ved abort. Resumé af viden

8. Anti-D ved abort. Resumé af viden 8. Anti-D ved abort DSOG Guidelines Tovtrækker: Øjvind Lidegaard Referencegruppe (TIGRAB): Ulla Breth Knudsen, Nina Palmgren, Lotte Clevin, Frank Vous Kristiansen, Christina Rørbye, Gitte V. Eriksen, Richard

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Genetisk udredning af det syge foster

Genetisk udredning af det syge foster Genetisk udredning af det syge foster Kursus i Føtal Medicin 2014 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Kromosomlaboratoriet Klinisk Genetisk Afdeling Udredning af det syge foster Anamnese Familieanamnese

Læs mere

Oplægning og fjernelse af kobberspiral

Oplægning og fjernelse af kobberspiral Ugeskrift for Læger 10. januar 2005, nr. 2 Oplægning og fjernelse af kobberspiral KLINISKE PROCEDURER Overlæge Lars Franch Andersen Hillerød Sygehus, Gynækologisk-obstetrisk Enhed pdf-udgave En kobberspiral

Læs mere

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Preben Mortensen Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Det vil jeg tale om Svineinfluenza & svineinfluenza Hvordan ser influenza

Læs mere