Kompendium om thyroidea og graviditet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompendium om thyroidea og graviditet"

Transkript

1 Kompendium om thyroidea og graviditet Kompendiet er udarbejdet i samarbejde mellem Dansk Thyreoidea Selskab (DTS), Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) og Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS). Forfattere: Dansk Thyroidea Selskab: Birte Nygaard, overlæge, ph.d., Endokrinologisk afd. Herlev Hospital Thomas Brix, overlæge, ph.d., Endokrinologisk afd. Odense Universitets Hospital Åse Krogh Rasmussen, overlæge, dr. med., Medicinsk Endokrinologisk klinik., Rigshospitalet Marie-Louise Hartoft-Nielsen 1.reservelæge, ph.d., Medicinsk Endokrinologisk klinik., Rigshospitalet Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi: Lise Lotte Torvin Andersen, overlæge, Gynækologisk-Obstetrisk afd., Odense Universitets Hospital Dansk Pædiatrisk Selskab: Dorte Hansen, overlæge, ph.d., Pædiatrisk afd., Odense Universitets Hospital, Malene Boas, 1. reservelæge, ph.d., Pædiatrisk afd., Glostrup Hospital 1

2 Indhold Fysiologiske ændringer af thyroideafunktionen under graviditet... 2 Jod og graviditet... 3 Metoder til måling af relevante thyroideparametre... 3 Gennemgang af thyroideasygdomme... 3 A: Hypotyreose (hypothyroidisme, myxødem)... 3 Hypotyreose generelt... 3 Diagnose... 4 Kronisk autoimmun thyroiditis... 4 Behandling og kontrol under graviditet... 4 Opfølgning post partum... 4 Opfølgning af barnet... 4 B: Hypertyreose... 5 Symptomer... 5 Diagnose... 5 Gravide med thyreotoksikose og graviditetsudkomme... 5 Undertyper Diffus toksisk struma (Graves sygdom, Mb. Basedow)... 5 Gestationel thyreotoksikose... 6 Multinodøs toksisk struma/solitært adenom... 6 Subklinisk hypertyreose... 6 Post partum (stum) thyroiditis... 6 Behandling af thyroideadysfunktion under graviditet... 7 Kontrolprogram... 8 Paraklinisk... 8 Endokrinologisk kontrol... 8 Opfølgning af barn født af TRAb positiv moder... 9 C. Struma/en knude i skjoldbruskkirtlen Fysiologiske ændringer af thyroideafunktionen under graviditet Graviditet stiller øget krav til thyroideafunktionen. I løbet af første halvdel af graviditeten øges produktionen af thyreoidea hormoner ca. 50%, hvorved der etableres et nyt steady state niveau. Dette holder sig resten af graviditeten. Fosterets thyroidea er færdig udviklet svarende til 12. graviditets uge. Forud for dette er fosteret afhængig af moderens produktion af stofskiftehormon. Andre forhold under graviditeten, der har betydning for thyroidea funktionen: - Stigende koncentration af HCG i 1. trimester. HCG har strukturel lighed med TSH, og dermed thyroidea-stimulerende effekt. Medfører stigning i frit T4 (ft4), og dermed fald i TSH, i I. trimester. Disse ændringer er mest udtalte hos gravide med hyperemesis, der kan udvikle symptomer på hyperthyroidisme (kaldet gestationel hyper-thyroidisme) - Østrogeninduceret øget koncentration af thyroxinbindende globulin (TBG) i blodet. Forøgelsen sker overvejende i I. trimester. Total -T4 2

3 (TT4) og total-t3 (TT3) stiger, indtil der nås et stabilt niveau omkring midten af graviditeten. - Transplacentær transport og øget metabolisme af maternelt T4 - Øget renal udskillelse af jod pga. såvel øget glomerulær filtration som nedsat reabsorption. Jod og graviditet Jod-mangel er globalt set stadig den hyppigste årsag til thyroidea-dysfunktion hos gravide og den næsthyppigste, forebyggelige årsag til mental retardering blandt børn. I 1993 led 1/3 af verdens befolkning under jodmangel. WHO anbefaler (2005): 250 µg jod/døgn til gravide (og ammende). Danmark har i en årrække haft borderline jodmangel. Vigtigste kilder til jod: Mælk, drikkevand, fisk. I år 2000 indførtes obligatorisk jodberigelse af husholdningssalt og salt til brødfremstilling (13 mg jod/kg salt, sv.t. jodtilskud på ca. 50 µg/døgn). Effekten heraf monitoreres af The Danish investigation on iodine intake and thyroid disease (Den Danske Jod- og Stofskifteundersøgelse). Såvel utilstrækkeligt som excessivt iodindtag kan føre til thyroideadysfunktion (hyper- og hypothyreose) og struma hos den gravide kvinde samt hos barnet føtalt og neonatalt Frit T4, Frit T3, total T4 og total T3: Et stort antal analysemetoder er tilgængelige. Referenceintervaller i graviditeten er metodeafhængige, og bør etableres særskilt for den anvendte metode. Thyroidea autoantistoffer: Er relaterede til tre forskellige antigener: 1. TSH-receptoren 2. Thyroideaperoxidase (TPO) 3. Thyreoglobulin (Tg) Ad 1: Autoantistoffer mod TSH-receptoren (TRAb) ses ikke hos raske personer. Disse autoantistoffer kan være stimulerende (jvnf. Graves sygdom), blokerende (sjældent) eller neutrale. I Danmark har vi aktuelt kun mulighed for at få målt om der er tilstedeværelse af TSH-receptor antistoffer, metoden kan således ikke skelne om antistofferne er stimulerende eller blokkerende. Ad 2: Antistoffer mod thyroideaperoxidase (TPOAb) findes hos 10-20% af danske kvinder i den fertile alder. Disse kvinder har en øget risiko for at udvikle post partum thyroiditis. TPO-antistoffer har ingen betydning for fosteret eller det nyfødte barn. Ad 3: Måling af antistoffer mod thyreoglobulin har ikke klinisk relevans i relation til graviditet og fødsel. Gennemgang af thyroideasygdomme Metoder til måling af relevante thyroideparametre Ved måling af thyroideafunktion anvendes TSH. Ved kontrol af levothyroxin behandlet hypothyreose anvendes TSH og tt4 og/eller ft4estimat. Ved kontrol af forhøjet stofskifte anvendes både TSH og begge perifere hormoner tt4 og tt3 og/eller estimater for f T4 og ft3. A: Hypotyreose (hypothyroidisme, myxødem) Hypotyreose generelt Hypotyreose er defineret som en tilstand, hvor der er for lidt stofskiftehormon i blodet. Denne tilstand benævnes også myksødem eller hypothyroidisme. TSH: Metode: IMA (non-isotopisk immunometrisk assay, 3.generation). Referenceområde: 0,4 4,0 miu/l. Det optimale er at anvende trimesterspecifikke referenceintervaller under graviditet bestemmelse af disse bør etableres særskilt for den enkelte metode. Subklassifikation Kronisk autoimmun thyroiditis (Hashimoto s thyroiditis) (84%) Post partum og subakut thyroidit (6%) Jod eller Lithium induceret hypotyreose (5%) Tidligere behandling med radioaktivt jod eller kirurgi (2%) Kongenit (1.5%) 3

4 Symptomer Den kliniske tilstand afhænger af graden af hypothyreose og er som oftes meget varierende. Det er ikke muligt ud fra de kliniske symptomer at subklassificere hypotyreosen. Almene: Træthed, Vægtøgning, kuldskærhed samt hæs eller dyb stemme. Mentale og neurologiske: Koncentrationsbesvær, depression, initiativløshed, psykose (sjælden), karpaltunnel syndrom. Hud: Tør og grov hud, hårtab. Hjerte og lunger: Angina pectoris, dyspnø, sinusbradykardi, AVblok,hjerteinsufficiens, diastolisk hypertension, perikardieekssudat. Mave/tarm: Obstipation. Bevægeapperat: Myalgier og arthralgier Gynækologiske: Menorragi, infertilitet. Diagnose For højt TSH kombineret med lavt eller lavt normalt tt4 eller ft4estimat. Koncentrationen af TPO antistoffer bestemmes med henblik på at sondre mellem autoimmun og non-autoimmun genese til hypotyreosen. Kronisk autoimmun thyroiditis Optræder ofte med familiær ophobning og er associeret med en øget risiko for at have andre autoimmune lidelser så som Perniciøs anæmi, Mb. Sjøgren, Addisons sygdom, Diabetes mellitus og Rheumatoid arthritis. Klinisk skelnes mellem to fænotyper, en atrofisk form (85%) uden ledsagende struma men med udtalt fibrose og en hypertrofisk form med ledsagende struma (Hashimoto's thyroiditis 15%), hvor strumaen typisk er fast til hård. Ved begge fænotyper anses thyroidea-insufficiensen for permanent og livslang substitutionsterapi påregnes. Behandling og kontrol under graviditet Uanset genesen til hypotyreosen behandles med levothyroxin. Ved nydiagnosticering af hypotyreose i graviditeten startes med 100 mikrogram levothyroxin daglig. I løbet af to til 4 uger titreres dosis til mikrogram / kg legemsvægt pr. døgn. Ved udtalt hypotyreose kan dosis øges til 200 mikrogram levothyroxin efter få dage. Thyroideavariable kontrolleres hver 4-6 uge i resten af graviditeten. Behandlingsmålet er et TSH 2.5 miu/l i første trimester og 3.0 i andet og tredje trimester. Såfremt der er adgang til trimesterspecifikt referenceinterval, skal dette benyttes. Ved kendt hypotyreose. Behovet for levothyroxin øges meget tidligt i graviditeten, hvorfor dosis af levothyroxin øges med 30-50%, så snart graviditeten er konstateret. Thyroideavariable og behandlingsmål følger ovenstående. Ved subklinisk hypotyreose startes behandling med 100 mikrogram levothyroxin daglig. Kontrol af thyroideavariable og behandlingsmål følger retningslinjerne for nydiagnosticeret overt hypotyreose. Opfølgning post partum Ved nydiagnosticeret hypotyreose i graviditet kan dosis af levothyroxin reduceres umiddelbart post partum til 100 mikrogram daglig. Thyroideavariable kontrolleres efter 4-6 uger med henblik på eventuel justering af levothyroxin dosis. Når der er stabil klinisk og biokemisk eutyroidisme afsluttes patienten til fortsat opfølgning via primærsektoren. Ved kendt hypotyreose forud for graviditet kan dosis af levothyroxin reduceres umiddelbart post partum til den præconceptionelle dosis. Thyroideavariable kontrolleres efter 4-6 uger med henblik på eventuel justering af levothyroxin. dosis. Når der er stabil klinisk og biokemisk eutyroidisme afsluttes patienten til fortsat opfølgning via primærsektoren. Ved subklinisk hypotyreose kan behandlingen seponeres umiddelbart post partum. Såfremt der er underliggende autoimmunitet (positiv for TPO antistoffer) er der øget risiko for at udvikle post partum thyroidit, hvorfor det anbefales at TSH og øvrige thyroideavariable kontrolleres 1, 3 og 6 måneder post partum. Er tilstanden en følge af tidligere intervention med radioaktivt jod eller kirurgi/bestråling, og huser patienten ikke TPO antistoffer kontrolleres TSH efter 5 uger, og er der normale forhold, kan patienten følges efter vanlige retningslinjer via primærsektoren. Opfølgning af barnet Følgevirkninger for barnet opstår primært i første trimester, og moderens sygdom medfører ikke overt thyroideasygdom hos barnet efter fødslen. Der er ikke grund til opfølgning af børn af hypotyroide mødre. 4

5 B: Hypertyreose Hypertyreose er defineret som en tilstand, hvor der er en øget mængde stofskiftehormon i blodet. Hos kvinder i den fertile alder er diffus toksisk struma (Graves sygdom) langt den hyppigste årsag til hypertyreose. Symptomer Den kliniske tilstand afhænger af graden af hypertyreose, men kan i øvrigt være meget varierende. Når der ses bort fra endokrin oftalmopati er det ikke muligt på basis af symptomer alene at skelne mellem de enkelte subtyper af hypertyreose. Almene: Træthed, vægttab, øget appetit, varmeintolerans, søvnbesvær. Mentale og neurologiske: Rastløshed/irritabilitet, emotionel ustabilitet. Fin tremor. Hud: Svedtendens. Håret er fint og knækker let. Evt. hårtab. Muskler: Hypotrofi af de proximale muskler. Kardiovaskulært: Hjertebanken. Mave/tarm: Løs afføring/ diarré. Øjne: endokrin oftalmopati. (Ses kun ved diffus toxisk struma). Gynækologiske: Oligomenoré, infertilitet. Diagnose Supprimeret TSH samt for højt tt4 og/eller T3 eller estimater for ft3 og ft4. Ultralyd (Skintigrafi er relativt kontraindiceret ved graviditet) Differentialdiagnosen mellem de forskellige former stilles ud fra TSH receptor antistoffer og ultralyd. Hos gravide vil der som hovedregel ikke være behov for yderligere undersøgelser Gravide med thyreotoksikose og graviditetsudkomme Manglende behandling/kontrol af hypertyreose hos gravide er associeret med såvel maternelle som føtale komplikationer. Risikoen stiger med varigheden af sygdommen og med graden af manglende kontrol. Der er risiko for præterm fødsel, præeklampsi, incompenseret morbus cordis og thyreotoksisk krise. Der foreligger flere udenlandske retrospektive opgørelser, hvor risikoen for maternel morbus cordis reduceres betydelig ved intervention med antithyroid medicin (fra 60% hos ubehandlede til 3% ved velbehandlede). Der foreligger ingen danske/skandinaviske tal vedrørende dette. Flere retrospektive studier har sandsynligjort en øget risiko for Intra Uterine Growth Retardation ( IUGR), Small for Gestational Age (SGA) og foetus mortus hos gravide med hypertyreose. Dette er begrundet i fund af en prævalens af lav fødselsvægt (<2500 g) på 23% og 10% hos hhv hyperthyroide og euthyroide gravide med hyperthyreose sammenlignet med 9% i en ukompliceret kontrolgruppe af gravide. Der er korrigeret for confounders såsom præeklampsi og præterm fødsel. Hyperthyroidisme isoleret i 3. trimester var en uafhængig risikofaktor for lav fødselsvægt. Graviditet medfører ofte et fald i den autoimmune aktivitet, hvorfor der ofte ses spontan remisson af Graves sygdom under graviditeten. Derimod er der risiko for recidiv post partum eller forværring af hypertyreosen udløst af en autoimmun eksacerbation efter fødslen. Undertyper Diffus toksisk struma (Graves sygdom, Mb. Basedow) Autoimmun sygdom medieret af antistoffer mod TSH-receptoren (TRAb). Klinisk ofte med 3 elementer: Hypertyreose, diffus struma og eventuelt thyroidea associeret oftalmopati. Der er en signifikant genetisk komponent, men miljømæssige faktorer spiller også ind. Optræder ofte med familiær ophobning og er associeret med en øget risiko for at have andre autoimmune lidelser så som Perniciøs anæmi, Mb. Sjøgren, Addisons sygdom, Diabetes mellitus og Rheumatoid arthritis. 5

6 Patogenese: Autoantistofferne binder sig til TSH-receptoren og stimulerer follikelcellerne til øget hormonsyntese og sekretion. TSH receptor antistoffer kan passere placenta. Føtal påvirkning Da thyroideadysfunktionen påvirkes af antistoffer, der kan passere blodplacentabarrieren er det relevant at bekymre sig om den føtale og ikke mindst den neonatale påvirkning i form af immunmedieret thyroideadysfunktion. 1-5% nyfødte af mødre med Graves vil udvikle hyperthyroidisme på grund af cirkulerende antistoffer. Der skal i uge ultralydsskannes mhp væksthæmning. Såfremt der er høj koncentration af TRAb) skannes også mhp føtal struma Incidensen af neonatal hyperthyroidisme er ikke direkte relateret til maternel thyroideafunktion, men er relateret til niveauet af antistoffer. Det er fundet, at incidensen for neonatal thyroidea dysfunktion var 67%, hvis TRAb niveauet var over 130%, og 83% hvis niveauet var over 150% af normal kontrol niveau. I et andet studie er beskrevet, at et TRAb niveau på over 5 IU havde en sensitivitet på 100% og en specificitet på 76% for neonatal thyreotoxicose. Hos kvinder der tidligere er behandlet med 131-I eller kirurgisk for Graves sygdom skal man være særlig opmærksom på denne problemstilling, idet de kan have autoantistoffer længe efter disse interventioner. Efter fødslen bliver den antityroide medicin udskilt fra fosteret i løbet af de første dage, mens TRAb har en halveringstid, der er betydeligt længere. Dette kan påvirke barnets thyroideafunktion i de første uger til måneder efter fødslen. Risikoen for føtal eller neonatal hypertyreose afhænger af niveauet af TRAb hos moderen, således at jo højere koncentration af antistoffer i 3. trimester desto højere er risikoen. Måling af TSH receptor antistoffer TRAb undersøges hos gravide med aktiv eller tidligere Graves sygdom, tidligere operation eller tidligere radioiodbehandlet eller tidligere født barn med neonatal Graves ). TRAb måles senest i slutningen af 2. trimester, og såfremt de er forhøjede måles de igen i 3. trimester med henblik på at forudse risikoen for neonatal hypertyreose. Gestationel thyreotoksikose Ses hos 2-3%, ætiologien er stimulation af TSH receptoren med HCG. Forløb: Optræder før 20.uge, ofte forbigående. Ingen endokrin orbitopati, eller antistoffer. Er associeret med hyperemesis. Behandling: Konservativ, observerende med blodprøvekontrol til normalisering. Alle skal have målt TSH, samt tt4 og tt3 og/eller estimater for ft3 og ft4.,. Kun få er behandlingskrævende (antityroid behandling). Man skal være opmærksom på uerkendt Graves sygdom dvs. positiv TRAb og TSH<0.1, total T4>1.5 x øvre normalgrænse. Multinodøs toksisk struma/solitært adenom Hyppigste årsag til hypertyreose i DK, formentlig på baggrund af lav jodindtagelse. Ses hyppigst hos kvinder >50 år, men kan også ses hos yngre. Er ikke en autoimmun tilstand og TRAb er negativ. Forløb: kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt i graviditeten. Diagnose: Knuder i thyroidea (palpable eller ultralyd) i kombination med TRAb negativ biokemisk hypertyreose. Behandling: Antityreoid medicin Subklinisk hypertyreose Defineres som en tilstand med lavt TSH og normalt tt4/ ft4. Har i flere undersøgelser været associeret til abruptio placenta og præterm fødsel. Præliminære observationer har foreslået en mulig association med hæmmet føtal neurologisk udvikling. Screening af gravide viste, at incidensen af subklinisk hypertyreose hos gravide er 1,7%, og at der ikke er nogen øget risiko for obstetriske eller føtale komplikationer. Der fandtes derfor ingen evidens for at behandle en nyopdaget subklinisk hypertyreose, eller screene for det. Post partum (stum) thyroiditis Optræder inden for det første år post partum hos 3-5 %. 6

7 Årsag: Destruktion af follikler i gl. thyroidea (ætiologi ukendt, virale eller autoimmune mekanismer er foreslået) med efterfølgende frigivelse af hormoner. Forløb: Oftest asymptomatisk. En kort periode med hypertyreose. Behandlingen er symptomatisk med evt. betablokker (propranolol). Herefter følger en hypotyroid fase (3-6 måneder efter fødslen). Tilstanden normaliseres oftes inden for det første år postpartum. Nogle kvinder vil have persisterende hypothyreose og skal i livslang Eltroxin/Euthyrox behandling. Er thyroideafunktionen normal et år postpartum, er risikoen for postpartum thyroiditis ved fornyet graviditet over 50%. Risikoen for teratogenicitet ved brug af thiamazoldoser under 20 mg/dag er ubetydelig og væsentligt mindre end risiko for graviditetskomplikationer ved ubehandlet thyreotoxicose. Kirurgi: Strumektomi er sjældent nødvendigt. Radiojodbehandling er kontraindiceret ved graviditet. Behandling af thyroideadysfunktion under graviditet Medicinsk behandling. Moderens thyroideafunktion og evt. behandling af maternel thyroideadysfunktion er meget væsentlig for fosteret. I de første 12 uger har fosteret ingen thyroidea og er derfor helt afhængig af moderens thyroideahormonkoncentrationer. Thyroideahormoner, naturligt forekommende eller taget som medicin, passerer placenta dårligere end TRAb såvel som de antityroide medikamina, hvorved der er risiko for påvirkning af den føtale thyroideafunktion. Derfor er moderens behandling afgørende for fosterets velbefindende. Ved behandling med antityroid medicin ses et fald i fosterets thyroideafunktion parallelt med moderens og med tendens til lavere værdier hos fosteret. Derfor bør den gravide med hypertyreose gives den mindst mulige dosis af thycapzol eller PTU, der kan holde hendes thyroideafunktion i den øvre del af normalområdet Hos mange patienter med diffus toksisk struma (Graves sygdom) forud for graviditet kan behandlingen seponeres i løbet af graviditeten. Dette skyldes at den autoimmune aktivitet reduceres evt. helt forsvinder under graviditeten. Man skal dog være opmærksom på en potentiel forværring i postpartum perioden. Der er beskrevet medfødte misdannelser ved medicinsk behandling, men kun marginalt forhøjet i forhold til baggrundsbefolkningen. Risiko for aplasia cutis og choanal atresi som følge af antithyroid medicin er dosisafhængig og er formentligt lidt lavere for PTU sammenlignet med thycapzol, hvorfor nogle centre anbefaler PTU til gravide og ammende, såfremt der er behov for høje doser antithyroid medicin. Nye anbefalinger foreslår PTU behandling i 1. trimester af graviditeten og skift til thiamizol under 2. og 3. trimester for at minimere risiko for mulig hepatotoksisk påvirkning af foster. Der er dog ikke konsensus her. 7

8 Kontrolprogram Optimalt henvises den gravide så tidligt som muligt til endokrinologisk og obstetrisk afdeling. Tilbydes vanlig prænatal diagnostik. Ved den første kontrol sikres thyroideatal og ved behov antistofstatus (TRAb). Der planlægges antal af besøg i svangreambulatorium samt laboratoriekontrol. Paraklinisk TSH, tt4, tt3 og/eller estimater af ft3 og ft4 hver 4. uge via endokrinologisk afdeling eller egen læge. Målet er maternel ft4 højt i normalområdet for gravide. TRAb måles så tidligt som muligt i graviditeten., hvis positiv da igen i uge og evt sidst i 3 trimester ved Graves sygdom og ved kendt antistoftilstedeværelse. o Såfremt patienten er euthyroid, og der ikke er TRAb er der risiko for komplikationer i graviditeten på niveau som baggrundsbefolkningen. Patienten bør om muligt følges hos endokrinolog, men kan eventuelt følges hos egen læge. Ingen grund til tilvækstskanninger. Endokrinologisk kontrol Der henvises efter lokale retningslinier til endokrinolog, eller tages stilling til, om patienten kan følges hos egen læge afhængig af antistof-status og sværhedsgrad af sygdom. Ultralyd: Tidlige skanninger efter vanlige retningslinier dvs. Nakkefoldsskanning (NF) i graviditetsuge og gennemskanning (type2) i 20.graviditetsuge. Forslag til kontrolprogram Thyroideatal Nakkefold uge og gennemscanning (type 2) i 20.uge + TRAb 4 ugers interval - TRAb 4 ugers interval Tilvækst 28. og uge Behov for neonatal opfølgning o Ved tilstedeværelse af TRAb er der indikation for at screene for IUGR, og forslaget er uge 28 og Såfremt kvinden er velbehandlet med ft4 højt i det trimesterspecifikke normalområde, er risikoen for maternelle eller føtale komplikationer lille. Der skal scannes for føtal struma. o Ved stigende TRAb og/eller ikke sufficient behandlet thyreotoxicose er der risiko for føtal struma, og kontrolhyppigheden bør øges. o Ved sidste kontrol aftales behandlingsplan/kontrol postpartum samt evt. behov for neonatal opfølgning afhængigt af TRAb >2 IU/ml. Medicinsk behandling Thyreotoksikose Startdosis Vedligeholdelses dosis Bivirkninger Thiamazol 5mgx1-3 2,5-5mg x 1 Feber, artralgi, exanthem, urticaria PTU mg mg Feber, artralgi, exanthem, urticaria Amning ja ja 8

9 Opfølgning af barn født af TRAb positiv moder TRAb hos moderen passerer placenta under graviditeten og kan forårsage thyroidealidelse hos fosteret samt hos barnet post partum. 1-5% af børn af mødre med Graves sygdom får symptomer på thyroideasygdom efter fødslen. Hyppigst ses neonatal thyreotoksikose, men da TRAb kan være både stimulerende og blokerende, kan hypotyreose også ses. Både mødre med aktiv Graves sygdom, men også velbehandlede mødre (antityroid medicin, tidligere radioiodbehandling eller kirurgisk ablation) kan have TRAb, som kan påvirke barnet. Børn af mødre med hypertyreose af anden årsag end TRAb kan i meget sjældne tilfælde få forbigående hypotyreose qua den medicinsk antithyroide behandling af moderen under graviditeten. Symptomer: Symptomer på thyroideadysfunktion debuterer hyppigst inden for de første 10 dage, men kan allerede være tilstede ved fødslen. Såfremt moderen har været i antityroid behandling, kan symptomerne opstå senere som følge af længere halveringstid af TRAb end af den antithyroide medicin. Symptomer på neonatal hypertyreose er takykardi, takypnøe, irritabilitet, hyperaktivitet, varm og fugtig hud, dårlig trivsel. Objektive fund kan være struma, exophtalmus, craniosynostose, hepatosplenomegali og ikterus. Hvilke børn skal undersøges: Børn med kliniske tegn til neonatal thyreotoksikose Børn af mødre med kendt positiv TRAb i løbet af graviditeten Børn af mødre med kendt aktuel eller tidligere hypertyreose, men med ukendt antistofstatus Undersøgelser: TSH og thyroideahormoner snarest efter fødslen (på navlesnorsblod) samt gentaget med dages mellemrum (hyppigst på 5. og 10. dagen). Hos mødre med høje TRAb-niveauer og høj-dosis PTU-behandling: kontrol af barnets TSH, tt4, tt3 og/eller estimater af ft4 og ft3 på 15. dagen. Behandling: Som antityroid behandling kan anvendes Thycapzol tabletter 0,5-1 mg/kg fordelt på 2-3 doser (tabletterne kan opløses i modermælk). Endvidere symptomatisk behandling. Amning: Antityroid medicin er ikke kontraindiceret. Opfølgning: Børn med kliniske og biokemiske tegn på neonatal thyreotoksikose forbliver indlagt til tilstanden er stabiliseret på antityroid behandling (normal T4 og T3) Kan efterfølgende udskrives med tæt ambulant opfølgning i børneendokrinologisk regi, indtil sygdommen er brændt ud (som oftest i løbet af 2-6 måneder) C. Struma/en knude i skjoldbruskkirtlen. I Danmark har vi tidligere haft moderat jodmangel. Fra år 2000 er der iværksat jodberigelse af salt, og aktuelt skønnes det, at indtagelsen af jod er sufficient. Ved befolkningsundersøgelser er det almindeligt at finde mindre knuder og cyster i skjoldbruskkirtlen også hos unge. Det skønnes ud fra Den Danske Jodog Stofskifteundersøgelse data, at ca danskere fordelt på alle aldersgrupper har en knude som er større end 10 mm. En sjælden gang kan en sådan knude være en cancer (incidens 140/år i Danmark). Thyroideacancer har generelt god prognose. Det er vigtig at finde de få cancere men samtidig ikke overbehandle patienter med godartede, ikke symptomgivende knuder i gld. Thyroidea i graviditeten. Anbefaling: Ultralydsvejledt finnålsbiopsi bør udføres ved palpable knuder i gld thyroidea større end 1cm Såfremt der observeres knuder i første eller begyndelsen af 2 trimester med suspekt cytologi eller hurtig vækst, er der ikke indikation for abort men operation skal tilbydes i 2. trimester. Giver den cytologiske prøve mistanke om papillær cancer celler follikulær neoplasi anbefales thyroidektomi. Er der ikke tegn til spredning, kan det kirurgiske indgreb, såfremt patienten ønsker det, udskydes til efter fødslen, idet vel differentieret thyroideacancer er langsomt voksende hvorfor det ikke skønnes at ville påvirke prognosen væsentligt Radioaktiv jodbehandling er kontraindiceret hos gravide og ammende 9

Endokrinologi i almen praksis

Endokrinologi i almen praksis Sten Madsbad Professor, overlæge, dr.med. Endokrinologisk afdeling Hvidovre Hospital Endokrinologi i almen praksis Thyreoideasygdomme Hyperthyreose Forekomst I Danmark diagnosticeres årligt 4-5.000 nye

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af thyroideasygdomme hos gravide og nyfødte

Kliniske retningslinier for behandling af thyroideasygdomme hos gravide og nyfødte Kliniske retningslinier for behandling af thyroideasygdomme hos gravide og nyfødte Forfattere: Dansk Thyroidea Selskab: Birte Nygaard, overlæge, ph.d., Endokrinologisk afd. Herlev Hospital Thomas Brix,

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af thyroideasydommme hos gravide og nyfødte

Kliniske retningslinier for behandling af thyroideasydommme hos gravide og nyfødte Kliniske retningslinier for behandling af thyroideasydommme hos gravide og nyfødte Medforfattere: Dansk Thyreoidea Selskab: Birte Nygaard, overlæge, ph.d., Endokrinologisk afd. Herlev Hospital Thomas Brix,

Læs mere

Thyroidea-sygdomme, graviditet og fødsel Godkendt på Sandbjerg 2008

Thyroidea-sygdomme, graviditet og fødsel Godkendt på Sandbjerg 2008 Thyroidea-sygdomme, graviditet og fødsel Godkendt på Sandbjerg 2008 Arbejdsgruppens medlemmer: Lise-Lotte Torvin Andersen (OUH), Bent Brandt Hansen (Glostrup), Lene Grønbeck (Gentofte), Ellinor Helmuth

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

THYREOIDEASYGDOMME Instruksbog for Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital

THYREOIDEASYGDOMME Instruksbog for Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital THYREOIDEASYGDOMME Instruksbog for Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital 2. udgave april 2001 1 Forord Instruksbogen i thyreoideasygdomme er udarbejdet for at sikre kvaliteten i thyreoideabehandlingen

Læs mere

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Procedurevejledning Side 1 af 4 Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Formål Behandling af patienter med thyreotoksikose og struma 131 J-natrium optages overvejende i glandula thyreoidea. Isotopen henfalder

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Guide. Sådan opdager du om du har for lavt stofskifte 18. Symptomer Sådan behandler du det Test dig selv. sider

Guide. Sådan opdager du om du har for lavt stofskifte 18. Symptomer Sådan behandler du det Test dig selv. sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan opdager du om du har for lavt stofskifte 18 sider Symptomer Sådan behandler du det Test dig selv Stofskiftesygdom INDHOLD I

Læs mere

U-kursus Reproduktionsmedicin 2014

U-kursus Reproduktionsmedicin 2014 U-kursus Reproduktionsmedicin 2014 Abortus Habitualis Elisabeth Clare Larsen, Overlæge ph.d. Rigshospitalets Fertilitetsklinik og Enheden for gentagne aborter 22-01-2014 1 Agenda Definitioner Kliniske

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Fødeplan i Region Syddanmark. - Visitationsretningslinier. regionsyddanmark.dk UDKAST

Fødeplan i Region Syddanmark. - Visitationsretningslinier. regionsyddanmark.dk UDKAST Fødeplan i Region Syddanmark - Visitationsretningslinier regionsyddanmark.dk UDKAST Indhold 28 VISITATION AF GRAVIDE OG FØDENDE - OG SENERE OPFØLGNING.. 6 28.1 PRÆGRAVIDE RISIKOFAKTORER...............................

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

Formålet med svangreomsorgen. Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse

Formålet med svangreomsorgen. Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse Temadage for KBU er Formålet med svangreomsorgen Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse Den praktiserende læge kan som gennemgående fagperson sikre kontinuiteten

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

DRG OG DAGS I OBSTETRIKKEN

DRG OG DAGS I OBSTETRIKKEN DRG OG DAGS I OBSTETRIKKEN DSOGs Obstetriske kodeudvalg November 2014 Hanne Brix Westergaard Overlæge, Hillerød DRG & DAGS-gruppering DRG = diagnose relaterede grupper Anvendes for indlagte patienter DAGS

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Lavt stofskifte kan være farligt for.

Guide. Foto: Scanpix. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Lavt stofskifte kan være farligt for. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Lavt stofskifte kan være farligt for dig og dit barn INDHOLD I DETTE HÆFTE: Vil du have et sundt barn?... 4 Sådan

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter Produktinformation for Mini-Pe (Norethisteron) Tabletter 0,35 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 17 53 23 Tabletter 0,35 mg 3 x 28 stk. (blister) Dagsaktuel pris

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

Information om brystløft

Information om brystløft Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Information om brystreduktion

Information om brystreduktion Information om brystreduktion Hvem henvender en brystreduktion til? I Danmark skelnes imellem medicinsk og kosmetisk brystreduktion. Medicinsk brystreduktion I det offentlige sundhedsvæsen, tilbydes brystreduktion

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3

Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3 Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3 Indholdsfortegnelse OVERORDNEDE PRINCIPPER...3 AKTIONSDIAGNOSE (A):...3 BIDIAGNOSE (B):...5 TILLÆGSDIAGNOSE (T)...6 HENVISNING-INDIKATION (I):...7 FLERLINGER...8 PROCEDURER/YDELSER

Læs mere

Hypertension hos kvinder - under graviditet

Hypertension hos kvinder - under graviditet Hypertension hos kvinder - under graviditet Elisabeth R Mathiesen Professor Chief Endocrinologist, DMsc Copenhagen Centre for Pregnant Women with Diabetes Rigshospitalet, Faculty of Heslth Sceince, University

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

februar 2012 10. udgave

februar 2012 10. udgave februar 2012 AGS-foreningens 10. udgave medlemsblad nyt fra bestyrelsen Bestyrelsen har afholdt 2 møder siden sidste kursusweekend. Møderne er afholdt over skype henholdsvis den 12/10-11 og den 25/1-12.

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 Jordemoderuddannelsen Aalborg EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 1 DEL I - ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Beskriv de 3 faser som farmakokinetikken

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

MANDAG 18/3 TIRSDAG 19/3 ONSDAG 20/3 TORSDAG 21/3 FREDAG 22/3 FT11 Hold 2 Obstetrisk undersøgelse og

MANDAG 18/3 TIRSDAG 19/3 ONSDAG 20/3 TORSDAG 21/3 FREDAG 22/3 FT11 Hold 2 Obstetrisk undersøgelse og +- Eksamen hele klinikbygningen 9.semester Forår 2013 - K8 Mor og Barn - Uge 12 (3504101) 240413 Introduktion MANDAG 18/3 TIRSDAG 19/3 ONSDAG 20/3 TORSDAG 21/3 FREDAG 22/3 FT11 Hold 2 FT12 Hold 1 Graviditet

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet Graviditetsrelateret Ikke graviditetsrelateret 30-10-2009 LH 2 Case 1 29-årig grav.1 Menostasi 9 uger + 6 dage Pletblødning Tiltagende

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Synarela, næsespray, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Synarela, næsespray, opløsning Produktinformation for Synarela (Nafarelin) Næsespray 200 mikg/dosis Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 16 61 65 Næsespray 200 mikg/dosis 60 doser Dagsaktuel pris findes

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

MANDAG 24/3 TIRSDAG 25/3 ONSDAG 26/3 TORSDAG 27/3 FREDAG 28/3

MANDAG 24/3 TIRSDAG 25/3 ONSDAG 26/3 TORSDAG 27/3 FREDAG 28/3 Eksamen hele klinikbygningen 9.semester K8 Mor og Barn Forår 2014 uge 13-3504101 15.15-16.00 Introduktion MANDAG 24/3 TIRSDAG 25/3 ONSDAG 26/3 TORSDAG 27/3 FREDAG 28/3 Steffen Husby Graviditet, arbejde

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! ANTIFOSFOLIPID ANTISTOFSYNDROM BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital APS :: initial statement In general, apl

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Behandling af lavt stofskifte med T3

Behandling af lavt stofskifte med T3 Behandling af lavt stofskifte med T3 Af overlæge ph.d, dr.med. Steen Bonnema og professor, overlæge dr.med. Laszlo Hegedüs, endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital, på vegne af bestyrelsen

Læs mere