Anvendelse af psykofarmaka ved graviditet og amning - kliniske retningslinjer -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af psykofarmaka ved graviditet og amning - kliniske retningslinjer -"

Transkript

1 Anvendelse af psykofarmaka ved graviditet og amning - kliniske retningslinjer - Dansk Psykiatrisk Selskab Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Dansk Pædiatrisk Selskab Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Udgave:

2 Anvendelse af psykofarmaka ved graviditet og amning kliniske retningslinjer Udgivet af Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Dansk Pædiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Dansk Psykiatrisk Selskab Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Dansk Pædiatrisk Selskab. Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Thomas Middelboe Formand Dansk Psykiatrisk Selskab Karen Wøjdemann Formand Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Mia Bjergager Formand Dansk Pædiatrisk Selskab Birgitte Klindt Poulsen Formand Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi 2

3 Arbejdsgruppe vedrørende kliniske retningslinjer for anvendelse af psykofarmaka ved graviditet og amning Erik Roj Larsen, overlæge, speciallæge i psykiatri, ph.d. (formand) Afdeling Q - Afdeling for Depression og Angst Aarhus Universitetshospital, Risskov (Udpeget af Dansk Psykiatrisk Selskab) Poul Videbech, overlæge, professor, dr.med., speciallæge i psykiatri Afdeling Q - Afdeling for Depression og Angst Aarhus Universitetshospital, Risskov (Udpeget af Dansk Psykiatrisk Selskab) Hans Eyvind Dahl Knudsen, overlæge, speciallæge i psykiatri Distriktspsykiatrisk Center, Psykiatrisk Center, Hvidovre (Udpeget af Dansk Psykiatrisk Selskab) Rie Lambæk Mikkelsen, overlæge, speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center København Kompetencecenteret for Affektive lidelser, afsnit 6211, Rigshospitalet (Udpeget af Dansk Psykiatrisk Selskab) René Ernst Nielsen, konst. 1. reservelæge, ph.d. Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital, Aalborg (Udpeget af Dansk Psykiatrisk Selskab) Vibeke Johansen Linde, 1. reservelæge, speciallæge i gynækologi og obstetrik Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center København Affektivt sengeafsnit 6203, Rigshospitalet (Udpeget af Dansk Psykiatrisk Selskab) Per Damkier, overlæge, speciallæge i klinisk farmakologi, ph.d. Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital (Udpeget af Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi) Jesper Fenger Grøn, overlæge, speciallæge i pædiatri, Neonatalafdelingen, Sygehus Lillebælt. (udpeget af Dansk Pædiatrisk Selskab) Lars Henning Pedersen, adjungeret lektor, 1. reservelæge, ph.d. Institut for Klinisk Medicin Gynækologisk/Obstetrisk afd. Y Aarhus Universitetshospital, Skejby (udpeget af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi) Sekretær: Lykke Skaarup, stud.med. Aarhus Universitetshospital, Risskov Følgende takkes for kritisk gennemlæsning: Professor Lars Kessing, professor Rasmus W. Licht og 1. reservelæge Espen Jimenez Solem. 3

4 !"! # $!%& "!"! # $$%&!! ' " # $% & '!!( ' '% ' ' ( ) 4

5 %% * % ) + %*, %* -( +. (/ % # #( )$%&* +" ' " & #,) $$* + ' " & #,)- * +! ' " $% & +$&$"!,+-./ #.#( # #. +/ +/ +/ +0 ( ) ) * % ) 5

6 # ', + ' * " * " " & 1 /! * % # // ' " & + 3 * #.# / ' " $% & ( 44 (/ % # ' 0" 6

7 " & 2 0 &!(! # ##. 0 ' " # &" ' & (/ % & / % & 7

8 Baggrund Anvendelse af lægemidler under graviditeten har siden thalidomidkatastrofen været et følsomt og ofte kontroversielt emne blandt patienter, politikere, journalister og sundhedsprofessionelle. Dette er blevet forstærket i de senere år i takt med internettets udbredelse og en udvikling af vores videnskabelige metoder, som har medført en hastig strøm af faglige artikler på området. Anvendelse af psykofarmaka under graviditeten synes i særlig grad at tiltrække sig opmærksomhed. I 2011 kom der for eksempel knapt 100 nye videnskabelige artikler om anvendelse af SSRI under graviditeten. Disse viste sig langt fra altid at have overensstemmende resultater. Formidlingen af sådanne resultater til den enkelte patient/patientpopulation vil meget ofte hvile på personlig overbevisning og livsopfattelse relateret til empati og risikoopfattelse. For medierne er der ret let spil med hensyn til at finde ulykkelige hændelser og sætte disse i relation til et tilsyneladende misforhold mellem faglige informationskilder og videnskabelige meddelelser.!!"" De bedste danske data viser, at mellem 4-9 % af alle gravide indløser mindst én recept på et antidepressivt lægemiddel under graviditeten (Sundhedsstyrelsen 2013). Et dansk registerbaseret studie over gravide i perioden 1997 til 2009 viste, at 4183 (0,5 %) gravide var i behandling med et SSRI under graviditeten, mens 806 (0,1 %) ophørte mindst 3 måneder før (Jimenez-Solem et al., 2012). Der er ikke gode data for andre psykofarmaka. Den totale anvendelse af receptpligtig medicin under graviditeten er udbredt. Et dansk populationsstudie omhandlende Region Nord viste, at over en 9-årig periode fra steg andelen af førstegangsgravide, som indløste mindst én recept under graviditeten, fra 55 % til 61 % (Bjorn et al., 2011). #!!# Medfødte misdannelser er almindelige blandt samtlige nyfødte. Regner man alt med, lige fra små og ufarlige misdannelser som sammenvoksning af fingre eller tæer (syndaktyli) til svære og livstruende misdannelser med manglende udvikling af hjernen (anencefali), er forekomsten omkring 3-4 %. Derfor vil der være mulighed for et tilfældigt sammenfald mellem misdannelse og medicinindtag, uden at kausalitet dermed er bevist.! Baggrundshyppigheden af medfødte misdannelser og andre uønskede graviditetsudfald, som spontan abort, for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, neonatal mistrivsel og mulig påvirkning af barnets senere udvikling, er ikke altid veldefineret. For praktiske forhold kan 8

9 det imidlertid antages, at hyppigheden af medfødte misdannelser i populationen, som nævnt, er omkring 3-4 % (Schardein, 2000, Oakley, 1986), og at forekomsten af spontane aborter i Danmark hos kvinder, som ved, at de er gravide, er omkring % (Nybo Andersen et al., 2000). Nyere tal med en mere stringent definition af svære malformationer reducerer dog baggrundshyppigheden til omkring 2,5 %, i henhold til opgørelser fra European Surveilliance of Congenital Abnormalities, EUROCAT (www.eurocat-network.eu). Dette estimat repræsenterer dog nok en vis underrapportering. Den reelle hyppighed af lægemiddelinducerede medfødte misdannelser er ukendt. Schardein har forsøgt at estimere risikoen og finder at under 1 % af alle medfødte misdannelser skyldes lægemiddelpåvirkning (Schardein, 2000). Mængden af tilgængelig viden om de enkelte lægemidlers skadelige virkninger under graviditet varierer meget, afhængig af lægemidlets indikationsområde og hvor længe det har været markedsført. Kasuistiske meddelelser har kun begrænset værdi og kan ikke påvise kausale sammenhænge, og brugbare data om lægemiddeleksposition og graviditetsudfald må derfor tilvejebringes gennem epidemiologiske studier. Kohorteundersøgelser, case-kontrolundersøgelser og systematisk pharmacovigilance kan give værdifulde oplysninger. Ingen af disse metoder er imidlertid ideelle, og den videnskabelige kvalitet af data vil typisk variere meget. De kontrollerede prospektive kohorter, hvor datakvaliteten er højest, er typisk små og utilstrækkelige til at danne baggrund for et meningsfyldt risikoestimat. I vurderingen vil der derfor ofte indgå data, hvor der kan rejses tvivl om den anvendte lægemiddeldosering og eksponeringens varighed (Schardein, 2000, Webster and Freeman, 2001, Michell, 2006), fx upublicerede (men typisk offentligt tilgængelige) data fra fx det Svenske Fødselsregister (www.janusifo.se), forskellige internationale misdannelsesregistre og upublicerede store kohorter som Michigan Medicaid (Briggs, 2011). En videnskabelig rigoristisk tilgang til data vil betyde, at den behandlende læge i langt de fleste situationer vil stå med et begrænset beslutningsgrundlag ved valg af lægemiddel til en gravid patient. Den samlede datamængde repræsenterer således ofte et vist nødvendigt kompromis mellem kvalitet og kvantitet. Hertil kommer, at den prædiktive værdi af reproduktive dyreundersøgelser er ukendt, og fortolkningen af disse er ganske kompleks (Schardein, 2000, Webster and Freeman, 2001). Disse inddrages derfor ikke i større omfang i herværende guideline, som bygger på humane studier. 9

10 $%!" Den ovenfor beskrevne problemstilling omkring kvaliteten og validiteten af tilgængelige data gør dette emne særdeles følsomt for bias. Vigtige bias, som kan komplicere fortolkningen af data, er: Confounding by indication Er det behandlingen eller grundsygdommen, der øger risikoen for uønsket fosterpåvirkning? Dette er en vanskelig problemstilling, som ikke altid lader sig løse på trods af sofistikerede epidemiologiske metoder (Webster and Freeman, 2001, Michell, 2006, Koren and Nickel, 2010). Under de enkelte sygdomme gennemgås risikoen ved ikke at behandle den pågældende lidelse. Et eksempel på dette forhold skal nævnes her: I et dansk registerstudie fandtes, at risikoen for malformationer var øget fra det normale 3,5 % til 5 % hos gravide i behandling med et SSRI og øget fra 3,5 % til 4,5 % hos gravide, som ophørte med et SSRI mindst 3 måneder før graviditeten (Jimenez-Solem et al., 2012). Den øgede risiko kunne tyde på en confounding by indication. Fx vides depression at være associeret med usund livsstil (tobaksrygning og alkoholforbrug) samt dårligere udnyttelse af svangreomsorgens tilbud. I det nævnte studie kan der ikke påvises nogen sammenhæng imellem dosis og risikoen for misdannelser. Recall bias/ eksponeringsmisklassifikation En del dataindsamling foregår ved kontakt til gravide lang tid efter eksponering for et givet lægemiddel. Risikoen er, at kvinder, som fødte raske børn, ikke er lige så tilbøjelige til at huske ekspositioner for lægemidler som gravide, der har født børn med misdannelser. Denne type af bias er dog minimeret en del i nyere farmakoepidemiologiske studier. Der er man til gengæld afhængig af, at oplysningerne i de tilgængelige registre, som indeholder oplysninger om medfødte misdannelser og andre uønskede graviditetsudfald, er valide og komplette (Webster and Freeman, 2001, Michell, 2006, Koren and Nickel, 2010). Anvendes receptopgørelser, kan man ikke være sikker på, at den gravide faktisk har indtaget det afhentede medikament. Publikations- og citeringsbias At positive videnskabelige fund har lettere ved at blive publiceret end negative er selvfølgelig et generelt og principielt bias. Inden for denne rapports område har det dog betydelige alvorlige konsekvenser, da et en gang positivt meddelt signal i praksis er meget vanskeligt at mane i jorden på trods af adskillige efterfølgende negative studier. Et tidligt 10

11 publiceret signal vil således ofte citeres i betydeligt omfang, uagtet senere studier ikke kan konfirmere de oprindelige resultater. Dette betyder, at resultaterne fra et tidligt publiceret, typisk mindre studie med et positivt signal for en given misdannelse ophøjes til at indeholde en sandhedsværdi, som det er meget vanskelig at omstøde (Greenberg, 2009, Callaham et al., 2002, Koren and Nickel, 2011). Ascertainment bias Diagnostik af hjertemisdannelser repræsenterer en særlig problemstilling. Frekvensen af medfødt ventrikelseptumdefekt, VSD, er omkring 0,5 %. Ofte er disse uden klinisk betydning og lukker spontant uden at have været diagnosticeret. Med de senere års fokus på hjertemisdannelser og SSRI er der en stor risiko for, at børn født af mødre i SSRIbehandling vil få foretaget ekkokardiografi, hvorved man diagnosticerer en misdannelse, som man ikke kender betydningen af, og som ellers ikke ville være blevet opdaget. Dette ascertainment bias er dokumenteret i et canadisk studie (Koren, 2011). Det vil trække i modsat retning, hvis en hjertemisdannelse fx øger risikoen for spontan abort eller ofte fører til afbrydelse af graviditeten, hvis den opdages prænatalt. Derved vil der ske en underestimering af risikoen.! "# Dette er nødvendige videnskabelige og statistiske værktøjer, som bidrager til at belyse de undersøgte sammenhænge og generere hypoteser. Disse teknikker er imidlertid også tveæggede sværd, som kan kompromittere en klinisk meningsfyldt fortolkning af data: Et dansk populationsstudie af SSRI-anvendelse under graviditeten (Pedersen et al., 2009) fandt ikke nogen signifikant øget risiko for medfødte misdannelser hos 1370 børn af gravide eksponeret for et SSRI i 1. trimester, OR 1,21 (95 % CI 0,91-1,62). Der var ingen signifikant øget risiko for medfødte hjertemisdannelser, idet OR var 1,44 (95 % CI 0,86-2,40). Ved yderligere stratificering på 5 forskellige specifikke hjertemisdannelser observeredes imidlertid et signal for ventrikelseptumdefekter, OR 1,99 (95 % CI 1,13-3,53). Et finsk populationsstudie af SSRI-anvendelse under graviditeten (Malm et al., 2011) fandt ingen signifikant øget risiko for medfødte misdannelser hos 6881 børn af gravide eksponeret for et SSRI i 1. trimester; OR 1,08 (95 % CI 0,96-1,22). I publikationen angives ikke mindre end 96 oddsratioer med tilhørende konfidensintervaller for overordnede og specifikke estimater for sammenhænge mellem SSRI-præparater og specifikke misdannelser, herunder 7 (!) for specificerede hjertemisdannelser. Der var 3 statistisk signifikante associationer iblandt de 96 analyser: 11

12 o Paroxetin og højresidig outflow tract defects (3 tilfælde), OR 4,68 (95 % CI 1,48-14,74) o Fluoxetin og isoleret VSD (19 tilfælde), OR 2,03 (95 % CI 1,28-3,21) o Citalopram og neuralrørsdefekter (absolut antal ikke oplyst), OR 2,46 (95 % CI 1,20-5,07) Det er typisk sådanne positive resultater, som angives i abstrakts og finder vej til medierne. Sådanne undersøgelser publiceres konstant. De bidrager selvfølgelig væsentligt til vores samlede vidensmængde, men hvis man reagerer ukritisk på ethvert resultat af denne type, er der stor risiko for en overfortolkning med uhensigtsmæssige mærkbare kliniske konsekvenser til følge. Fortolkning af sådanne analyser er vanskelige, specielt hvis de ikke på forhånd er specifikt definerede, idet resultaterne i så fald principielt kun er hypotesegenerende. Uanset resultatet bør de repliceres i andre studier, før man med rimelighed kan tillægge dem en klinisk betydning. Produktresumeet er en integreret del af markedsføringstilladelsen. Produktresumeet binder producenten i forhold til markedsføringen, men er ikke bindende i forhold til lægers kliniske anvendelse af lægemidlet, ej heller hvad angår anvendelse under graviditet. Produktresumeet baseres på den viden, der er om et givet lægemiddel på introduktionstidspunktet (EMA, 2012). Med hensyn til præparaters anvendelse under graviditeten er der typisk få humane data, og der refereres typisk til dyreforsøg i det omfang, de har fundet sted. Det er producentens pligt at opdatere disse oplysninger i forhold til løbende indsamlet eller publiceret viden. Producentens interesse i forhold til anvendelse under graviditeten er entydigt af defensiv karakter, og motivationen for at klassificere et lægemiddel som anvendeligt under graviditeten er således næsten ikke eksisterende primært af medikolegale hensyn (Greenwood, 2011, Brent, 2003). Fra 2009 har der eksisteret en EMA (European Medicines Agency) guideline specifikt på dette område, hvori det beskrives, hvilke krav som skal opfyldes for, at et givent lægemiddel kan tilføjes specifikke rekommandationer under graviditeten (EMA, 2013b, EMA, 2013a). Der angives nogle ret konservative statistiske estimater med tilhørende forslag til rekommandationstekst: o Man skal undersøge mere end 300 gravide uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning for at udelukke, at risikoen reelt højst er øget med en faktor 10. Rekommandationstekst: Risiko for misdannelser hos mennesker er usandsynlig, men evidensniveauet er lavt 12

13 o Man skal undersøge mere end 1000 gravide uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning for at udelukke, at risikoen reelt højst er øget med en faktor 2. Rekommandationstekst: Risiko for misdannelser hos mennesker er usandsynlig, evidensniveauet er højt Problemet er selvfølgelig fortolkningen af denne type af data, hvor producentens interesse er ekstraordinært konservativ, hvilket ikke nødvendigvis er sammenfaldende med patientens og det ufødte barns bedste interesser. Derudover er der fortsat ikke altid konsistens i produktresumeernes anbefalinger for de samme indholdsstoffer. For eksempel er Summary of the Product Characteristics (SPC) for to forskellige citalopramprodukter: Publicerede data om gravide (mere end 2500 graviditetsudfald hos behandlede) indikerer ikke misdannelser eller føtal/neonatal toksicitet. Citalopram må imidlertid ikke anvendes under graviditet, medmindre det er absolut nødvendigt og kun efter omhyggeligt at have opvejet fordele mod risici. (Lundbeck, 2013a) Henholdsvis: Bør ikke anvendes til gravide, da erfaringsgrundlaget for anvendelse af citalopram til gravide er utilstrækkeligt. (Lundbeck, 2013b). Denne sidste tekst angives for 3 ud af 9 citalopram-produkter. Faktuelt er der reproducerbare og samstemmende peer-reviewede farmakoepidemiologiske data for mindst børn eksponeret for citalopram i 1. trimester. Undersøgelserne kan dog ikke påvise en øget generel risiko for uønsket fosterpåvirkning ud over neonatale symptomer og persisterende pulmonal hypertension hos nyfødte - PPHN (Pedersen et al., 2009, Malm et al., 2011, Alwan et al., 2007, Reis and Kallen, 2010). #&! Hvor mange 1. trimester-eksponerede uden detekterbart signal vil vi kræve, for at vi anser et medikament for sikkert? Der eksisterer ingen konsensus i fagvidenskabelige selskaber eller fra regulatoriske myndigheder om, hvilket niveau af sikkerhed som er acceptabelt. Ved anvendelse af historiske data for baggrundsfrekvensen (anvendt værdi: 3,5 %) af medfødte misdannelser kan man groft estimere at (Michell, 2006, FDA, 2013): 200 eksponerede i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af misdannelser giver en god sikkerhed (80 % styrke og 5 % signifikansniveau) for, at den reelle risiko ikke er mere end 3 gange højere end baggrundsrisikoen 13

14 700 eksponerede i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af misdannelser giver en god sikkerhed (80 % styrke og 5 % signifikansniveau) for, at den reelle risiko ikke er mere end 2 gange højere end baggrundsrisikoen 2000 eksponerede i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af misdannelser giver en god sikkerhed (80 % styrke og 5 % signifikansniveau) for, at den reelle risiko ikke er mere end 1,5 gange højere end baggrundsrisikoen Hvis der ønskes sikkerhed for en endnu lavere risiko, vil det kræve, at der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede gravide. Sådanne data findes imidlertid kun for ganske få lægemidler. FDA s klassifikationssystem, som er under en fundamental restrukturering (Koren et al., 2010), har opereret med en meget konservativ algoritme for klassifikation af lægemidler til anvendelse under graviditet. Dette har medført en meget lav praktisk anvendelighed af den formelle regulatoriske klassifikation, da kun omkring 30 lægemidler har opnået klassifikationen kan anvendes under graviditet (Adam et al., 2011). Ovenstående estimater gælder den generelle risiko; for specifikke sjældne misdannelser, kræves der væsentligt flere kohortedata, og denne type af specifikke misdannelser bliver derfor typisk belyst i case-kontrol-studier. Neonatale komplikationer og langtidseffekter indgår ikke i ovennævnte betragtninger. Som eksempel kan nævnes, at i 1940 erne fandtes diethystilbestrol-eksponering i fostertilstanden at give øget risiko for livmoderkræft, når barnet var blevet voksent (Laronda et al., 2012). I herværende dokument lægges primært kriterier i EMAs guideline til grund for beslutning om, hvorvidt et lægemiddel kan anvendes under graviditet uden væsentlig øget risiko for malformationer. Disse rekommandationer, som er diskuteret i detaljer ovenfor, betyder således overordnet at: Guidelinen som udgangspunkt kræver data for mindst 1000 gravide uden tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser for at anbefale et lægemiddel under graviditet I de tilfælde, hvor denne datamængde ikke er til stede, ordnes anbefalingerne som udgangspunkt efter den tilgængelige datamængde Der kan forekomme begrundede afvigelser fra ovenstående 14

15 Risikoen for andre uønskede fosterpåvirkninger diskuteres ad hoc. Data er primært indhentet fra peer-reviewede publikationer, men i visse tilfælde suppleres med upublicerede, men velbeskrevne tilgængelige eksponeringsdata fra det Svenske Fødselsregister Alle lægemidler under ca kilodalton passerer over i modermælken. I moderne morbarn-medicin baseres risikovurderingen i forbindelse med amning primært på et kvantitativt estimat: hvor meget lægemiddel tilføres barnet under amning? Tilgængelige oplysninger om mulige/sandsynlige bivirkninger hos ammede børn vægtes dog også i den samlede vurdering. Det kvantitative estimat kan udtrykkes som en Relativ Vægtjusteret Dosis, RVD (engelsk: Relative Infant Dose, RID). Denne beregnes på baggrund af målinger af lægemiddelkoncentrationer bestemt i modermælken, helst ved forskellige maternelle doser af det givne præparat. Med udgangspunkt i højeste koncentration estimeres nu barnets eksponering som en vægtjusteret procent af moderens. Det antages i disse estimater, at et barn indtager 150 ml modermælk per kg per døgn. For nortriptylins vedkommende, som har en relativ vægtjusteret dosis på 1 %, kan man udregne følgende: Moders dosis: 100mg/70kg = 1,4 mg/kg Barns eksponering: 1 % af 1,4 mg/kg =0,014 mg/kg Et barn på 5 kg vil således tilføres i alt 0,07 mg nortriptylin per døgn gennem modermælken Mælke-plasma-ratio er uegnet til at bidrage til meningsfyldt risikoestimering og er en obsolet parameter. I modsætning til anvendelse under graviditet er der ingen regulatoriske retningslinjer, som angiver kriterier for en acceptabel eksponering af ammede børn. Internationalt er der heller ikke formel konsensus. De fleste betragter dog som udgangspunkt en RVD på under 10 % som forenelig med amning. De fleste lægemidler har en RVD på under 1 % (Hale, 2012). Beslutningsalgoritmen modificeres i praksis ved observation af sandsynlige bivirkninger; lægemidler med uønskede egenskaber uanset RVD (antineoplastiske lægemidler; immunmodulerende lægemidler) eller lægemidler med en meget lang halveringstid (risiko for akkumulation). Endelig skal tilføjes, at uanset RVD kan eventuel overfølsomhed hos barnet over for et givet medikament naturligvis kontraindicere brugen af dette. 15

16 Særligt i forhold til patienter med psykiatrisk sygdom Det er en vigtig principiel betragtning, at eksponering under amning kan undgås ved ikke at amme. Som udgangspunkt bør amning generelt etableres, men i forhold til denne patientpopulation kan der i klinisk praksis være forhold, som taler imod amning, selv om der ikke skønnes at være en risiko forbundet med, at barnet eksponeres for lægemidlet gennem modermælken i henhold til nedenstående afsnit. For svært deprimerede eller psykotiske patienter kan amning således i praksis være umuligt eller ligefrem farligt for barnet. Søvnforstyrrelser øger risikoen for tilbagefald ved mange psykiatriske lidelser. Det er derfor vigtigt at mødre med en psykisk lidelse sikres en god døgnrytme og en god nattesøvn. Det kan tale for afbrydelse af amning og for flaskeernæring af barnet. Klassifikationsstrategi Denne guideline benytter som udgangspunkt data fra Medications and Mothers'Milk 2012 (Hale, 2012) med henblik på kvantitative estimater. Data kan i visse tilfælde være suppleret med data fra peer-reviewede publikationer. Som udgangspunkt anbefales amning i denne Guideline kun ved en RVD på under 5 %, og eventuelle afvigelser herfra begrundes specifikt. 16

17 Graviditet og psykisk sygdom Non-farmakologisk intervention Konkret information om den psykiske tilstand kan hjælpe med til at bryde den isolation og angst, de ramte ofte føler. Ved mistanke om symptomer hos moderen bør der ske en vurdering ved egen læge eller behandlingstilbud i kommunalt regi. Såfremt der er mistanke om depression, svær angst, OCD eller psykotisk tilstand, henvises til psykiatrisk vurdering og behandling. Afhængig af sværhedsgraden foregår behandlingen enten hos privatpraktiserende psykiater eller i hospitalspsykiatrien. Obstetriske afdelinger har mange steder i landet oprettet sårbarhedsteams til hjælp i denne situation. Ved iværksættelse af behandling vurderes først, om samtaleterapi kan hjælpe. Samtalebehandling kan være den bedste løsning ved nogle tilstande til at fjerne eller mindske symptomerne samt forbedre samlivet i familien og forholdet til det ufødte barn. Hvis der ikke er bedring eller udsigt til bedring med samtalebehandling, kommer medicinsk behandling ind i billedet. Også ved medicinsk behandling skal både støttende samtaler og oplysning indgå som vigtige dele af den samlede behandling. Kognitiv og interpersonel terapi har en vis effekt over for depression. Kognitiv terapi kan også bruges over for angstlidelser og OCD. 17

18 Farmakologisk intervention Depression 20 % af den danske befolkning vil udvikle en depression i et livsforløb. Den depressive fase kan inddeles i flere sværhedsgrader: Let, moderat og svær depression, hvor udviklingen kan ske akut i løbet af dage til mere snigende i løbet af måneder. Ved en let depression er personen præget af tristhed og træthed. Der kan være søvnforstyrrelser i mild grad, og interessen for f.eks. fritidsinteresser, studie eller arbejde kan være let nedsat. På dette stadie er de fleste stadig i stand til at opretholde nogen studieaktivitet eller passe et arbejde. Ved moderate depressioner bliver nedtryktheden, trætheden, søvnforstyrrelserne og tabet af interesser mere udtalt. Evnen til at koncentrere sig bliver nedsat, og lysten til at tage på arbejde eller i skole forsvinder. Nogle vælger at isolere sig hjemme, fordi de ikke kan overskue at tage ud og være blandt andre mennesker, men også fordi de ikke har energien til det. Ting, der før vakte glæde, har ikke længere samme virkning. Den deprimerede har ofte tanker om døden og ulykker, nogle har tanker om selvmord, og er plaget af selvbebrejdelser og skyldfølelse. De har typisk en udtalt følelse af håbløshed samt mangel på selvværd. Ligeledes kan den seksuelle lyst også være nedsat. Vedkommende har ofte tendens til at græde meget, men kan også være plaget af irritabilitet, vrede og angst. Appetitten kan være nedsat, men det modsatte, hvor der trøstespises, ses også. Ved den svære depression magter den deprimerede ikke at tage vare på sig selv og må ofte have hjælp til selv det mest basale. Nogle er handlingslammede i en sådan grad, at selv ansigtsmimikken forsvinder, og de ophører måske med at spise og drikke. Der kan være svære hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær. I nogle tilfælde opstår der også vrangforestillinger og hallucinationer, ligesom der hos nogle er så udtalt en håbløshed, at de forsøger at begå selvmord. Historisk set har man generelt ment, at graviditet, der af de fleste betragtes som en lykkelig omstændighed, beskyttede mod psykisk sygdom. Det har dog ikke kunnet underbygges. Derimod er det nu almindeligt anerkendt, at gravide har en større risiko for at få depression end ikke-gravide. Omkring % af alle gravide oplever en depression under graviditeten. Risikoen for depression synes at være størst i de sidste to tredjedele 18

19 (2. og 3. trimester) af graviditeten. Cirka halvdelen af disse tilstande fortsætter efter fødslen. (Bennett et al., 2004b). Hos kvinder, der tidligere er kendt med depressiv lidelse, er der øget risiko for depression i forbindelse med graviditet og i perioden umiddelbart efter fødslen. Anvendelse af profylaktisk behandling med antidepressiva under graviditet har vist at mindske risikoen for tilbagefald fra cirka 70 % uden profylaktisk medicinsk behandling til cirka 25 % med profylaktisk medicinsk behandling (Cohen et al., 2006). Psykosociale og biologiske faktorer i forbindelse med graviditeten spiller formentlig en rolle for depressionens opståen, men klinisk adskiller de depressive symptomer sig ikke væsentligt fra symptomerne hos ikke-gravide. Depression hos gravide udgør ikke kun en direkte risiko for kvinden, men også for det ufødte barn. Ubehandlet depression hos gravide har været sat i forbindelse med øget risiko for abnorm blødning under graviditeten, spontan abort, for tidlig fødsel, fosterdød, svangerskabsforgiftning, andre fødselskomplikationer samt trivselsforstyrrelser hos barnet efter fødslen og manglende påbegyndelse af amning (Grigoriadis et al., 2013b). Sygdommen kan for kvindens vedkommende medføre dårlig ernæringstilstand, øget alkoholindtagelse, øget tobaksforbrug, anden usund levevis, selvmordsrelateret adfærd og regulære selvmordsforsøg (Bennett et al., 2004a, Bonari et al., 2004, Grote et al., 2010) samt manglende udnyttelse af de tilbud, der er i svangreomsorgen. Dette er forhold, der alle kan medvirke til at skade fostret. Selvmord blandt gravide er sjældne, men en britisk undersøgelse viste, at af alle de kvinder, der døde under graviditeten, døde 28 % for egen hånd (Oates, 2003). Også abnorme biologiske forhold (fx øget koncentration af binyrehormoner), som ses hos mindst halvdelen af depressive patienter, er under mistanke for at kunne skade fostret, dels ved at påvirke hjernens udvikling hos fostret i negativ retning, dels ved at fostret senere bliver overfølsomt over for stresspåvirkninger. Der er således vist øget forekomst af depression hos 18-årige børn af mødre, der ikke blev behandlet under graviditeten for deres depression (Pearson et al., 2013). Hos børn, som under graviditeten har været udsat for antidepressiv medicin, kunne der ikke i 4-5 års alderen påvises tegn på adfærdsmæssige eller emotionelle problemer. Ubehandlet depression under graviditeten synes at øge risikoen for, at der kommer adfærdsmæssige forstyrrelser hos barnet (Pedersen et al., 2013). Endelig kan en depression, der fortsætter efter fødslen, påvirke moderens evne til at passe sit barn. Det er vigtigt, at læger, jordemødre og andet sundhedspersonale er opmærksomme på eventuelle depressive symptomer hos gravide. Det gælder særligt hos kvinder, der 19

20 tidligere har haft depression. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning på området bør mulighederne for psykoterapeutisk behandling altid overvejes ved depression hos gravide. (Sundhedsstyrelsen, 2007). Medicinsk antidepressiv behandling kan i nogle tilfælde være nødvendig og berettiget. Det kan for eksempel være ved en alvorlig depression eller ved stor risiko for tilbagefald af depression, hvis en allerede iværksat medicinsk behandling ophører. Behandling bør ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning ske i samråd med en speciallæge i psykiatri. Der skal foretages en konkret afvejning af behandlingens mulige gavnlige effekt og skadelige virkninger set i forhold til den risiko, som en utilstrækkeligt behandlet depression medfører for kvinden og det ufødte barn. Behandling af gravide med antidepressiv medicin bør i øvrigt følge Sundhedsstyrelsens vejledning på området. Angst og OCD I den danske befolkning vil % få en alvorligere angstlidelse i løbet af et livsforløb. Disse lidelser er hyppigere hos kvinder end hos mænd og inddeles i en række forskellige typer. Socialfobi giver svær nervøsitet og angst, hvis personen skal være sammen med andre. Andre har angst i særlige situationer, for eksempel når de skal til eksamen eller tale foran en gruppe. Nogle oplever panikangst, hvor angsten kommer helt uventet og i korterevarende anfald. Andre igen lider af agorafobi, hvilket viser sig ved f.eks. angst for at gå hjemmefra alene, tage bussen, tage toget, være i store forsamlinger af mennesker eller være alene hjemme. Atter andre lider af generaliseret angst med konstant nervøsitet og bekymring. Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) er en angstlidelse, som kan bestå af tvangstanker og/eller tvangshandlinger, og som kan variere meget både med hensyn til symptomatologien, og hvor meget det påvirker hverdagen. Tvivl og usikkerhed er en central del af lidelsen, som kan være svært invaliderende. Tvangstanker er ofte voldsomme, ubehagelige tanker, som optræder igen og igen, og medfører angst, stress og måske skyldfølelse og selvbebrejdelser. Tvangshandlinger kan bestå i vaskeritualer, tjekketvang, tælleritualer, visualiseringsritualer (mentale tvangshandlinger), at man skal tænke positivt (mentale tvangstanker), at ordne og arrangere ting på bestemte måder, symmetri og overtroiske ritualer. '(' Graviditet synes at øge risikoen for angst, idet % af gravide oplever symptomer herpå. Cirka 4 % af gravide uden tidligere OCD har 6 uger efter fødslen tegn på OCD (Speisman et al., 2011). Hos en tredjedel af de personer, der er diagnosticeret med OCD, 20

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

SSRI og bivirkninger ved brug under graviditet og hos børn og unge. Bivirkningsrådet 10. maj 2011 Doris I. Stenver, overlæge, Forbrugersikkerhed

SSRI og bivirkninger ved brug under graviditet og hos børn og unge. Bivirkningsrådet 10. maj 2011 Doris I. Stenver, overlæge, Forbrugersikkerhed SSRI og bivirkninger ved brug under graviditet og hos børn og unge Bivirkningsrådet 10. maj 2011 Doris I. Stenver, overlæge, Forbrugersikkerhed Behandling af depression hos gravide 10% af de gravide rammes

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Antidepressiva under graviditet en oversigt over fordele og ulemper

Antidepressiva under graviditet en oversigt over fordele og ulemper Antidepressiva under graviditet en oversigt over fordele og ulemper Poul Videbech Professor i klinisk psykiatri, ledn. overlæge, dr.med. 1 Interessekonflikter Jeg behandler gravide med depression med psykoterapi

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Oversigtsnotat vedrørende SSRI

Oversigtsnotat vedrørende SSRI Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 63 Offentligt Oversigtsnotat vedrørende SSRI 20. september 2011 (opdateret 21.september og 21. oktober 2011). Indhold 2. Generelt om lægemidlers

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.

John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center. Oplæg om medicinering i psykiatrien Kontaktforum for Handicap, Region Syddanmark, 3.3.2016 John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Gravide med særlige behov Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Melanie 16 år, bor på ungdomspension, går ikke regelmæssigt i skole Vokset op m psykisk syg og alkoholiseret mor, kender

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Børn af forældre med psykiske lidelser

Børn af forældre med psykiske lidelser 1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Du anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved

Du anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved ADVOKATERNE NEMETH & SIGETTY A/S Frederiksgade 21 Pr mail 10. februar 2015 Klagen Sundhedsstyrelsen har ved brev af den 14. maj 2014 fra Folketingets Ombudsmand modtaget brev fra dig som advokat for boet

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget, tirsdag den 8. november 2011 kl. 14. Dok nr.:

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget, tirsdag den 8. november 2011 kl. 14. Dok nr.: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 106 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Taletid: Samråd N, O, P (10 min.) Tid og sted: Folketinget,

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på den nyeste udvikling i forbrug af antidepressive

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd BF ( lykkepiller ) Tid og sted: Folketinget, onsdag den 25. maj 2011, kl. 13. Dok nr.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd BF ( lykkepiller ) Tid og sted: Folketinget, onsdag den 25. maj 2011, kl. 13. Dok nr. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 761 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Taletid: Samråd BF ( lykkepiller ) (8-9 min.) Tid og sted: Folketinget, onsdag

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Lægemidlerne anvendes til behandling af moderat til svær depression ( major depression ) hos voksne.

Lægemidlerne anvendes til behandling af moderat til svær depression ( major depression ) hos voksne. Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 207 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelser med betingelser for lægemidlerne

Læs mere

Sådan virker antidepressiv medicin

Sådan virker antidepressiv medicin Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS).

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS). En hjernerystelse der varer ved en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS). De foreløbige tendenser Om postcommotionelt syndrom og

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 7. oktober 2004

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 7. oktober 2004 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. oktober 2004 KOMITÉSAG Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Indenrigs-

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling Bragt på Altinget den 5.februar 2014. Ti veje til bedre psykiatrisk behandling I de senere år er vi blevet klogere på mange aspekter inden for psykiatrisk behandling. Men vi kan blive endnu bedre. Dansk

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 740 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets sundhedsudvalg

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 Jordemoderuddannelsen Aalborg EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 1 DEL I - ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Beskriv de 3 faser som farmakokinetikken

Læs mere

Hash I psykiatrisk perspektiv

Hash I psykiatrisk perspektiv 18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens

Læs mere

Behandling med SSRI-antidepressiva under graviditeten

Behandling med SSRI-antidepressiva under graviditeten Graviditet og depression Behandling med SSRI-antidepressiva under graviditeten Af Poul Videbech Medicin og graviditet er et af de store dilemmaer, vi møder i almen praksis. Hvordan skal vi rådgive vores

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 20 Offentlig. Resumé

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 20 Offentlig. Resumé Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 20 Offentlig Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om markedsføring i henhold til artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER

Læs mere

DSOG ønsker at pege på Graviditet og Fødsel som særligt indsatsområde for fremtidig dansk forskning og vil fremhæve, at:

DSOG ønsker at pege på Graviditet og Fødsel som særligt indsatsområde for fremtidig dansk forskning og vil fremhæve, at: Idet Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) takker for muligheden for at bidrage med input til fremtidens forskningsbehov og potentialer, følger nedenfor den strategi som for os synes centralt

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere