Lyt til din krop hvordan forstår og anvender gravide begrebet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lyt til din krop hvordan forstår og anvender gravide begrebet?"

Transkript

1 hvordan forstår og anvender gravide begrebet? Et kvalitativt studie baseret på semistrukturerede enkeltinterview Hanne Madvig Nielsen, PT, Karina Andreasen, PT, Dorte Kielland Bildsøe, PT. Nielsen MH, Andreasen K, Bildsøe KD (2011, 14. juni). hvordan forstår og anvender gravide begrebet? Fag og Forskning, s Webadresse fysio.dk/studerendes-pris-2011 Baggrund Holdningen til fysisk aktivitet under graviditet har før år 2002 været præget af forsigtighed og konservatisme. I de senere år har studier dog vist, at en fysisk aktiv livsstil under graviditeten har flere positive effekter for både mor og barn (1,2,3). På baggrund af den nyeste viden omkring fysisk aktivitet under graviditet publicerede The American College of Obstetricians and Gynecologists (2) (ACOG) i 2002 nye retningslinjer, der fremhæver positive betydninger ved en fysisk aktiv livsstil under graviditeten (2). aktivitetsniveau, når de bliver gravide (10). Årsagerne til, at gravide reducerer deres aktivitetsniveau, belyses i flere studier (7,11). Andre studier konkluderer, at rådgivning fra eksperter spiller en rolle for overvindelse af barrierer (9,12). For at den gravide kan overvinde barriererne og efterleve SSTs anbefalinger, er det derfor vigtigt med forståelig og brugbar rådgivning fra sundhedsprofessionelle. I 2003 publicerede Sundhedsstyrelsen (SST) Fysisk Aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling (1), og anbefaler ligesom ACOG (2), at alle gravide er fysisk aktive mindst 30 min. dagligt af moderat intensitet (1,2). SST supplerer overstående anbefaling med rådet lyt til din krop, når de gravide skal vurdere dosis og intensitet (4,5,6). Anderledes er anbefalingerne fra ACOG, der opstiller ti konkrete advarselstegn, som den gravide bør være opmærksom på i forbindelse med fysisk aktivitet (2). Se tekstboks 1. Flere undersøgelser angiver, at mange kvinder har svært ved at følge anbefalinger om at være fysisk aktiv mindst 30 min. dagligt (7,8,9). Samtidig konkluderer et norsk studie, at langt størstedelen af alle norske kvinder reducerer deres Advarselstegn ved fysisk aktivitet Vaginal blødning Dyspnø før anstrengelse Svimmelhed Hovedpine Brystsmerter Muskelsvaghed Smerter eller hævelse i læg Plukveer Nedsat fosterbevægelse/-aktivitet Fostervandslækage Tekstboks 1 Tesktboksen indeholder 10 advarselstegn fra ACOG. Hvis den gravide oplever et eller flere af disse, bør hun ophøre med fysisk aktivitet (2). 1

2 Det er derfor problematisk, at flere gravide angiver at have svært ved at anvende netop rådet lyt til din krop fra de danske anbefalinger. Nedenstående citat fra et debatforum for gravid på internettet er et aktuelt eksempel: [ ]Det vigtigste - men også det sværeste synes jeg selv er at lytte til kroppen og det er kun dig, der kan fortælle, om du bør stoppe eller fortsætte. Det var i hvert fald ordene fra min jordemoder. (13) SSTs råd om at lytte til sin krop kan af sundhedsprofessionelle opfattes som en henvisning til at være kropsbevidst at lytte til og forstå kroppens signaler. Under graviditeten sker der fysiologiske forandringer for at tilpasse kvindens krop og sikre fosterets vækst (3,14). Se tekstboks 2. Det er forandringer, som gravide muligvis ikke er bekend- te med, og derfor kan de have svært ved at finde rådet lyt til din krop anvendeligt. I den sundhedsprofessionelle vejledning er der flere sundhedspædagogiske tilgange. Aaron Antonovskys teori om Oplevelse af sammenhæng er blandt disse, og tager udgangspunkt i tre komponenter: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Når sundhedsprofessionelle videregiver information, viden eller råd, der får den gravide til at føle, at verden er forudsigelig, påvirkes den gravides følelse af begribelighed og til dels håndterbarhed. Dermed øges oplevelsen af sammenhæng. At øge oplevelsen af sammenhæng kan være med til at give den, der modtager vejledningen, øget indsigt og forståelse for egen situation (15,16). Denne artikels forfatteres forforståelse om emnet bygger på en teoretisk referenceramme og personlige forudfattede meninger, idet ingen har professionelle eller personlige erfaringer med graviditet. Fysiologiske ændringer under graviditeten Ændringerne omfatter: kredsløbet, lungefunktion, varmeudskillelsen, stofskiftet kroppens led. Ændringerne medfører symptomer som: træthed kvalme dyspnø øget sved tendens vægtøgning bækken og lumbal smerte (3,14). Tekstboks 2 Fysiologiske ændringer af den gravides krop, og hvilke symptomer de kan medføre. Formålet med dette projekt var at undersøge, hvordan en gruppe gravide forstår og anvender rådet lyt til din krop i forbindelse med fysisk aktivitet under graviditeten. Metode Semistrukturerede enkeltinterview er benyttet til dataindsamling. Hvert interview blev gennemført af en primær interviewer og to suppleanter. En interviewguide blev benyttet som overordnet referenceramme, og hvert interview blev optaget på diktafon. Interviewene varede fra min. Tid og sted for interview blev valgt af informanten. Lydfilerne blev transskriberet af primær-intervieweren. Transskriberingen foregik ordret. Det transskriberede materiale blev dernæst gennemlæst og holdt op imod optagelsen in plenum. Tekstmaterialet blev analyseret med metoden Systematisk Tekstkondensering ; en analysemetode af Kjersti Malterud (17), udviklet på baggrund af Giorgis fænomenologiske analyse. Metoden består af fire trin (17), som er fulgt på følgende måde: 2

3 1. Helhedsindtryk, hvor tekstmaterialet blev læst i fulgeperspektiv og temaer fundet. 2. Meningsbærende enheder, hvor tekstbidder blev identificeret og derefter systematiseret efter tema i kodegrupper. 3. Kondensering, hvor indholdet i kodegrupperne deltes i subgrupper, som derefter var analyseenheder. Et kunstigt citat blev udviklet for hver enkel subgruppe. 4. Sammenfatning, hvor betydningen blev sammenfattet ved at indholdsbeskrivelser for hver kodegruppe og dens subgrupper blev dannet og efterfølgende valideret med citater fra den oprindelige tekst de meningsbærende enheder (17). Systematisering af meningsbærende enheder, kodegrupper og subgrupper foregik i matricer. Materiale Informanter blev inkluderet strategisk ved at bruge netværk på en privat klinik for fysioterapi, der varetager kommunale såvel som private arbejdsområder. Informanterne var ikke patienter på klinikken. De blev udvalgt ud fra inklusionskriterierne: Gravide i 12. uge eller mere, dansk som modersmål og 18 år eller ældre. Dette for at sikre, at informanterne havde været til første jordemoderkonsultation, for at undgå kommunikationsvanskeligheder og slutteligt af juridiske hensyn. Den strategiske udvælgelse blev foretaget ud fra følgende punkter: Aktivitetsniveau Tidligere fuldbårne graviditeter Alder Uddannelse Geografi Informant Alder (år) Tidligere fuldbårne fødsler Regelmæssig fysisk aktivitet før graviditeten Regelmæssig fysisk aktivitet under graviditeten Uddannelse Geografi (Kommune) Ja (5 gange om ugen) Nej Teknisk designer Munkebo Nej Nej Tjener Esbjerg Ja (2 gange om ugen) Nej Pædagog, diplom i psykologi Varde Nej Nej Butiksassistent Varde Ja (3 gange om ugen) Ja (1 gang om ugen) Folkeskolelærer Varde Tabel 1. I tabellen ses, hvordan informanterne varierer i forhold til variationskriterierne. Den sjette informant, der trak sit tilsagn tilbage, er ikke medtaget i tabellen. 3

4 For at opnå den strategiske udvælgelse blev informanterne udvalgt løbende. Tabel 1 viser variationen i forhold til valgte kriterier. Informanterne blev mundtligt orienteret om deltagelse, anonymitet og frivillighed. De fik udleveret skriftligt materiale med information om projektet, og der blev indhentet skriftlig informeret samtykke. Der blev taget udgangspunkt i Helsinki Deklarationen (18) og Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer (19). I alt deltog seks informanter. Resultaterne er baseret på fem informanter, da den sjette informant trak sit tilsagn om deltagelse tilbage umiddelbart efter interviewet. Årsagen hertil er ukendt. Resultater Under dataanalyse genereredes fem kodegrupper med 0-3 subgrupper. De fem kodegrupper var 1) Kroppens signaler, 2) Agere på kroppens signaler, 3) Begrænsninger, 4) Bekymringer og 5) Anvendelighed. Se figur Kroppens signaler Subgrupperne for kodegruppen var Ændringer i kroppen, Stopsignaler og Det gør godt. Informanterne beskrev Ændringer i kroppen med, at de blev hurtigere trætte end før graviditeten og flere har oplevet at have kvalme. [...] men hvis jeg laver noget fysisk så bliver jeg meget hurtigere træt end jeg har gjort hidtil [...] (3:308) Stopsignaler var de signaler og fornemmelser fra kroppen, som gjorde, at informanterne nedsatte aktivitetsniveauet eller stoppede med aktivitet. Adspurgt om, hvilke signaler de lyttede til i forbindelse med lyt til din krop, havde informanterne svært ved at komme med konkrete beskrivelser af tegn eller signaler enkelte nævnte kvalme, træthed og plukveer. Undervejs i interviewene fremkom der andre beskrivelser af stopsignaler under fysisk aktivitet. Informanterne fortalte, at de mærkede smerter og træthed i Lyt til din krop Kroppens signaler Agerer på signaler Begrænsninger Bekymringer Anvendelighed Ændringer i kroppen Overhører signaler Kropslige begrænsninger Barnets vel Ændre på aktivitetsniveau Stopsignaler Tid/praktiske begrænsninger Vægtøgning Det gør godt Overskud/ motivation Figur 1. Figuren illustrerer resultaterne bestående af kodegrupper med tilhørende subgrupper 4

5 særligt lænderyg og bækken. De fik ondt og stramninger i maven og følte, at kroppen sagde fra under fysisk aktivitet. Enkelte fortalte, at især plukveer og pletblødninger er et stopsignal fra kroppen, men at det kan være svært at mærke, hvad en plukve egentligt er. [...] hvis man har haft lidt for travlt, altså man kan godt mærke at øh..det er vel egentligt det man kalder plukveer [...] (5:528) Subgruppen Det gør godt omfattede udsagn fra to informanter, som udtrykte at føle velvære og reduktion i gener fra bækken under og efter fysisk aktivitet. 2. Agere på kroppens signaler Subgrupperne i kodegruppen var Overhøre signaler og Ændre aktivitetsniveau. I subgruppen Overhøre signaler fortalte informanterne om, hvordan de handlede på signaler fra kroppen. Handlingerne afhang af, hvilken situation de var i, når de oplevede signalerne. Nogle informanter sagde, at det kunne være svært at opfange eller lytte til signalerne. De nævnte også, at selv om de lyttede til deres krop, så overhørte de det bevidst, når det f.eks. var dagligdags gøremål, der skulle udføres. Jeg er blevet bedre til mine signaler, selvom jeg lidt overhører dem stadigvæk [...] (1:324) I subgruppen Ændre aktivitetsniveau forbandt informanterne begrebet lyt til din krop med begrænsninger eller stopsignaler fra kroppen. Når de opfattede signalerne, var det ofte tegn på, at kroppen var ved at sige fra. Dette resulterede i, at aktivitetsniveauet blev nedsat. Flere informanter sagde bl.a., at de blev meget trætte, og at de derfor måtte slappe af og geare kroppen ned. [...] fordi jeg er træt så går jeg ind og lægger mig [...] (4:198). 3. Begrænsninger Kodegruppen omfattede subgrupperne Kropslige begrænsninger, Tid/praktiske begrænsninger og Overskud/motivation. Subgrupperne beskrev alle, hvordan de fysiologiske ændringer under graviditeten sammen med begrænsninger i tid og motivation var årsag til at reducere aktivitetsniveauet. Specielt de informanter, der i forvejen havde børn, oplevede mangel på tid som en begrænsning. 4. Bekymringer Subgrupperne for denne kodegruppe var Barnets vel og Vægtøgning. Abortrisiko var den primære genstand for bekymringer under fysisk aktivitet. Dette gjaldt især for informanter, der tidligere havde oplevet abort eller havde haft svært ved at blive gravide. For Vægtøgning gjaldt, at bekymringer for at tage for meget på i vægt under graviditeten kunne være en motivationsfaktor for at dyrke motion. 5. Anvendelighed Til denne kodegruppe dannedes ingen subgrupper. Informanterne delte den opfattelse, at de fysisk måtte gøre alt, hvad de kan, i det omfang de kan holde til det. De vidste, at fysisk aktivitet under graviditet er sundt, og de angav, at rådet lyt til din krop i den forbindelse er anvendeligt. For dem alle var det dog svært at eksplicitere. De beskrev begrebet lyt til din krop med andre ukonkrete ord. Det har jeg sikkert et eller andet sted, men ikke lige noget, der har hængt fast fordi at man ved, at man skal lytte til sin krop [ ] jeg forstår det ikke særligt godt. (2:279) En anden informant fortalte i første omgang, at rådet lyt til din krop var brugbart. Senere fortalte hun følgende: [...] men det er det der med hvis de siger, at du skal huske at lytte til din krop, så er den jo lidt - det vurderer du lige selv. Men hvis jeg nu kommer med tegn til lægen eller jordemoderen som siger det må du altså bare ikke [navn]. Så tror jeg nok mere at jeg ville kunne bruge det [...] (5:263) 5

6 Diskussion af resultater Undersøgelsen viser, at informanterne følte, at de forstod begrebet lyt til din krop, men de havde svært ved at forklare og sætte ord på det. De forholdt sig til begrebet lyt til din krop ved at lytte efter stopsignaler som indikation for overanstrengelse. De handlede på signalerne ved at reducere deres aktivitetsniveau. I sammenhæng med lyt til din krop er det som beskrevet kun stopsignaler, informanterne fortalte om. De nævnte plukveer og pletblødninger som de eneste to ud af de ti, som ACOG oplister i deres anbefalinger (2). Træthed, kvalme samt smerter i bækken og ryg er derimod nævnt i fysiologien som naturlige og forventelige forandringer under graviditeten (3,14). De gravide handlede på to forskellige måder, når de mærkede stopsignaler fra kroppen under fysisk aktivitet. De reducerede deres aktivitetsniveau eller overhørte stopsignaler, primært ved signalet træthed. Træthed er i flere studier angivet som en barriere for fysisk aktivitet (7,12), men det har ikke været muligt at finde dokumentation for, om det er tegn på, at de gravide bør reducere aktivitetsniveauet. Dog kan trætheden være en følge af bl.a. jernmangel, og derfor bør signalet ikke overhøres (4). Reduktion af aktivitetsniveau under graviditet ses også i et studie, som sammenligner norske kvinders aktivitetsniveau før og under graviditet (10). Studiet angiver en sammenhæng mellem bækkensmerter og reduktion af aktivitetsniveau (10). Det er et tegn, som også informanterne i dette projekt angav som værende stopsignal i forbindelse med fysisk aktivitet. Studier har vist, at smerter i bækken og ryg kan reduceres gennem regelmæssig fysisk aktivitet (1). Dette bekræftedes også af informant fem, der som den eneste af informanterne dyrkede regelmæssig fysisk aktivitet under graviditeten. Det interessante er, at ingen af informanterne nævnte signalerne træthed eller bækkensmerter som tegn på et behov for fysisk aktivitet. Anvendeligheden af lyt til din krop er derfor tvivlsom. For det første fordi informanterne tolkede forventelige og normale kropslige fysiologiske forandringer under graviditeten som stopsignaler. For det andet fordi de kun lyttede efter stopsignaler, som gav anledning til at reducere aktivitetsniveauet. Ud over de graviditetsrelaterede fysiologiske forandringer, som informanterne nævner under begrænsninger, oplever informanterne også mere generelle begrænsninger, som må anses for ikke at være betinget af graviditeten. Andre studier har tidligere belyst sammenhæng mellem bekymringer for barnets vel, begrænsninger i tid, motivation og reduceret aktivitetsniveau under graviditeten (7,9,12). Bekymringer om, hvorvidt fysisk aktivitet kan skade barnet kan ses i sammenhæng med, at flere af informanterne har oplevet at abortere eller har haft svært ved at blive gravide. Et studie påpeger samme tendens, hvor informanterne alle udtrykker disse bekymringer (12). Det er påfaldende, at ingen af informanterne i nærværende projekt benytter fysisk aktivitet som forebyggelse mod for stor vægtøgning, selvom de ved, at fysisk aktivitet kan være med til at reducere vægtøgning under graviditeten. Bekymringen for abort kan måske være årsag til, at de gravide alligevel vælger at reducere deres aktivitetsniveau (12). Der var enighed blandt informanterne om, at rådet lyt til din krop var brugbart. Som belyst i ovenstående kan der stilles spørgsmål ved, om de anvender rådet efter hensigten. Det kan skyldes, at alle informanter havde svært ved at eksplicitere begrebet og anvendelsen af det, samt at de forstod begrebet forskelligt. Det er endvidere interessant, at to informanter efterspurgte mere konkrete råd at forholde sig til ved fysisk aktivitet under graviditeten. Informanternes beretninger om at være i tvivl om kroppens signaler kan være et tegn på, at de graviditetsrelaterede forandringer som helhed kan være ændringer, som informanterne kan 6

7 være i tvivl om, er sunde eller usunde. Ud fra Antonovskys teori om Oplevelse af Sammenhæng kan dette forstås sådan, at det, der sker med kroppen under en graviditet, ikke er forudsigeligt for informanterne og dermed ikke bidrager til deres følelse af begribelighed. Information og vejledning bør ifølge Antonovsky sikre begribelighed, så stimuli er kendte og forudsigelige og øger den gravides oplevelse af sammenhæng (15,16). Det kan diskuteres, i hvor høj grad den gravide i øvrigt oplever håndterbarhed og meningsfuldhed. Hvis rådet lyt til din krop ikke styrker begribeligheden ved fysisk aktivitet under graviditet og ikke foranlediger til øget fysisk aktivitet, er det spørgsmålet, om begrebet er egnet til vejledning uden yderligere uddybning af det. På den anden side er der flere etiske aspekter ved det at vejlede ud fra konkrete faresignaler. ACOGs guidelines (2) kan anses for at være for ekstreme, for når kvinderne oplever faresignalerne f.eks. vaginal blødning eller fostervandslækage kan det være for sent, da disse kan være tegn på for tidlig fødsel. Dog synes SSTs retningslinjer (1) at være for ukonkrete, når de ikke umiddelbart efterleves i den hensigt, som de formodentligt er ment lyt til din krop opfattedes af de gravide i dette projekt mest som en aktivitets-stopper, og er altså ikke med til, at de gravide påbegynder eller fortsætter fysisk aktiv livsstil. Diskussion af metode Den kvalitative metode med semistrukturerede enkeltinterview har været velegnet til at indhente viden om informanternes forståelse og anvendelse af begrebet lyt til din krop. Trods overvejelser om magtasymmetri er det oplevelsen, at informanterne har følt sig trygge under interviewet. Valget af en primær interviewer og to suppleanter har ført til dybe indholdsrige udtalelser og kan have øget validiteten. Trods interviewernes manglende erfaring med interview er et pilotinterview fravalgt, da al indhentet data er fundet relevant for projektet. Under analyseprocessen og gennem hele projektet er det oprindelige tekstmateriale gennemlæst for at sikre nærheden til informanterne og søge efter data, som modsagde fund og konklusioner. Dette har øget projektets validitet. At der af flere årsager ikke er opnået datamætning har påvirket resultaterne, og nedsætter derfor overførbarheden af disse. Udvalgsstrategien har medført, at det ikke har været muligt at imødekomme kravet til variationsbredde på geografi og alder. At dette ikke er opfyldt skyldes en højere prioritering af variation i kriterierne tidligere fuldbårne fødsler og tidligere aktivitetsniveau. Dette fordi disse kriterier har afgørende betydning for variation og nuancer i data (12). At informanterne frivilligt deltager i interview, kan give skævvridning af resultaterne og kan ligeledes påvirke datamætning, idet de kvinder, som fravælger at deltage, kan have en anden mening om emnet (20). Eksklusionskriterierne kan på samme måde skævvride resultaterne. Et større antal informanter og større variationsbredde kunne derfor have bidraget til øget datamætning og have styrket resultaternes validitet og overførbarhed. Det er ikke muligt at generalisere ud fra resultaterne, fordi de som sådan kun gælder for de deltagende informanter (17). Dog mener vi, at resultaterne giver mening i andre sammenhænge end den aktuelle og dermed er overførbare. Gennemsigtighed og kvalitet blev tilstræbt gennem forløbet for at øge validitet og reliabilitet. Endvidere forholdt gruppen sig bevidst åbent og refleksivt til egen forforståelse med denne i parentes igennem interview, transskribering og analyse. Konklusion Informanterne angav alle at kunne forstå og anvende rådet lyt til din krop, men de havde svært ved at forklare hvordan. De forstod begrebet ved, at de lyttede efter stopsignaler fra kroppen, og de anvendte dermed rådet ved at reducere deres aktivitetsniveau. 7

8 Informanterne nævnte to stopsignaler nemlig pletblødninger og plukveer. Disse er to af i alt ti faresignaler, som er oplistet af ACOG. Desuden anså informanterne forventelige fysiologiske og anatomiske forandringer såsom træthed, kvalme og smerter i bækken og ryg som værende stopsignaler. Perspektivering Artiklen forsøger via fem semistrukturerede enkeltinterview at besvare, hvordan en gruppe gravide forstår og anvender rådet lyt til din krop i forbindelse med fysisk aktivitet under graviditeten. Forståelsen og anvendelsen af begrebet blandt informanterne bestod i at lytte efter stopsignaler fra kroppen og reducere aktivitetsniveauet på baggrund deraf. På baggrund af resultaterne og konklusionen er det interessant at undersøge, om disse kan overføres til større sammenhænge. En undersøgelse med flere informanter og større variation på kriterierne geografi, alder, og aktivitetsniveau før og under graviditeten, kunne være relevant. Hvis større undersøgelser bekræfter resultaterne fra nærværende projekt, kunne konsekvensen være at overveje, om rådet lyt til din krop fortsat skal være en del af vejledningen. Sundhedsfagligt har vi et ansvar for at formidle anbefalinger og retningslinjer, så de er forståelige og kan anvendes og efterleves af modtageren i praksis (19). Derfor mangler der velorganiserede studier, der undersøger optimale aktivitetsformer, dosis og intensitet under graviditet, så vejledningen og anbefalingerne kan blive mere konkrete og dermed lettere for den gravide at efterleve. Acknowledgement: Tak til Helene Nikolajsen, adjunkt på Fysioterapeutuddannelsen på University College Syddanmark, for supervision og samarbejde under udformningen af ovenstående artikel. Referencer 1. Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Fysisk Aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. s American College of Obstetricians and Gynecologists Committee (ACOG). Opinion no Exercise during pregnancy and the postpartum period, Obstet Gynecol 2002: Pedersen, BK 2004, Graviditet og motion, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, København. 4. Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen, Råd om mad og motion når du er gravid. Lokaliseret på dk den Sundhedsstyrelsen 2010, Anbefalinger til gravide, [online] Tilgængelig på og%20forebyggelse/fysisk%20aktivitet/anbefalinger%20til%20gravide.aspx Fundet den Sundhedsstyrelsen 2009, Motion gør din krop parat, [online] Tilgængelig på TaenkerDuPaaAtBliveGravid/MotionGorDinKropParat. aspx Fundet den Mudd, LM et al. 2009, Factors associated with women s perceptions of physical safety during pregnancy, Preventive Medicine : Morris, ST & Johnson, NR, Exercise During Pregnancy a Critical Appraisal of the Literature, The Journal of Reproductive Medicine 2005;50: Cramp, AG & Bray, SR 2009, A prospective Examination of Exercise and Barrier Self-efficacy to Engage in Leisure- Time Physical Activity During Pregnancy, The Society of Behavioral Medicine 37: Owe, KM & Nystad, W & Bø, K 2008, Correlates of regular exercise during pregnancy: the Norwegian Mother and Child Cohort study, Scan J Med Sci Sports 2009: 19: Paisley, TS & Joy, EA & Price, RJ 2003, Exercise During Pregnancy: A Practical Approach, Current Sports Medicine Reports, : Hegaard, HK et al. 2010, Experiences of physical activity during pregnancy in Danish nulliparous women with a physically active life before pregnancy. A qualitative study. BMC Pregnancy and Childbirth 10:33 Lokaliseret på NCBI den Netdoktor Media a/s, Gode råd i forbindelse med styrketræning?? [online] (Brugerkommentar ). Tilgængelig på Fundet den Coad, J & Dunstall, M 2005, Anatomy and physiology for midwives, 2. udg. Elsevier Churchill Livingstone, Oxford. 15. Antonovsky, A 2000, Helbredets mysterium, Hans Reitzels, København. 16. Jensen, TK & Johansen, TJ 2004, Sundhedsfremme i teori og praksis, 2. udg., Philosophia, Århus. 17. Malterud, K 2003, Kvalitative metoder i medisinsk forskning. 1. udg., Universitetsforlaget, Oslo. 18. World Medical Association (WMA) 2008, Declaration of Helsinki Ethical Principles for Medical Research Involving Human Subjects. 19. Danske Fysioterapeuter, Etiske retningslinjer, [online] Tilgængelig på Fundet den Koch, L & Vallgårda, S 2004, Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 2.udg., Munksgaard, København. 8

9 Summary Listen to Your Body how do pregnant women understand and apply the term? A qualitative study based on semi-structured individual interviews Dorte Kielland Bildsøe, PT, Hanne Madvig Nielsen, PT, Karina Andreasen, PT. Background A set of general recommendations for physical activity during pregnancy is applied for 8 healthy women. The Danish National Board of Health recommends 30 minutes of moderate intensity physical activity every day and that the pregnant women in addition should listen to their bodies. However we have come across several online discussion boards where pregnant women debate on the topic listen to your body. Purpose To investigate how the pregnant women understand and take use of the term listen to your body in relation to physical activity during pregnancy. Material and method Semi-structured personal interviews with five pregnant women. Interviews analyzed by the method of Systematic text condensation. Conclusion The informants understand and take use of the term listen to your body in the way that they reduce their level of physical activity when they feel signals from their bodies. They are aware of two of ten warning signs from the body, and they perceive normal physiologic and anatomic changes as warning signs. Further studies are needed to investigate if the results from this study apply to a larger group of pregnant women. In that case it would be appropriate to consider modifying the recommendations and the use of the term in the counselling for pregnant women. Keywords: pregnancy, body awareness, physical activity Results During analysis, 5 categories appeared: Signals from the body, Act when you feel the signals, Worries, Limitations and Applicability. 9

graviditet, fysisk aktivitet og motion

graviditet, fysisk aktivitet og motion graviditet, fysisk aktivitet og motion Bachelorprojekt udarbejdet af, 07C Dorte Bildsøe, 07D Hanne Madvig, 07D Januar, 2011 Billede fra http://www.mfit.info/tag/physical-activity Dette projekt er udarbejdet

Læs mere

Graviditet og fysioterapi: Hvordan fysisk aktive gravide oplever træningsrådgivning

Graviditet og fysioterapi: Hvordan fysisk aktive gravide oplever træningsrådgivning Graviditet og fysioterapi: Hvordan fysisk aktive gravide oplever træningsrådgivning Bachelor projekt udarbejdet af: Gry Pil Kjær og Nanna Molter West F09C Januar, 2013 Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeut

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

2. Metodeafsnit 2.1 Søgestrategi 2.2 Metode til første del af problemformuleringen 2.3 Metode til anden del af problemformuleringen

2. Metodeafsnit 2.1 Søgestrategi 2.2 Metode til første del af problemformuleringen 2.3 Metode til anden del af problemformuleringen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Problemformulering 1.2 Problemafgrænsning 2. Metodeafsnit 2.1 Søgestrategi 2.2 Metode til første del af problemformuleringen 2.3 Metode til anden del af problemformuleringen

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Hvorfor ikke træne under graviditeten?

Hvorfor ikke træne under graviditeten? Hvorfor ikke træne under graviditeten? Et kvalitativt studie om gravides barrierer og motivationsfaktorer i forhold til fysisk aktivitet. Why not exercise during pregnancy? A qualitative study of pregnant

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Fremgangsmåde Metodeanalyse

Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Fremgangsmåde Metodeanalyse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Problemformulering... 5 3 Problemafgrænsning... 5 4 Begrebsafklaring... 7 4.1 Psykologiske problemstillinger... 7 4.2 Tabubelagte emner... 7 5 Fremgangsmåde... 8

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE Forord Som jordemødre står vi konstant overfor valg i professionelle sammenhænge. Vi træffer valg, nogle gange uden at dvæle ved valget, andre gange med en tydelig

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Vandtræning til gravide i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv

Vandtræning til gravide i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv Vandtræning til gravide i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv Bacheloropgave i fysioterapi VIA University College, Campus Holstebro Udarbejdet af: Louise Grankvist Sørensen Hold: FH76 Intern

Læs mere

Hvor der glemmes der guides

Hvor der glemmes der guides Hvor der glemmes der guides Bachelorprojekt i fysioterapi Udarbejdet af: University College Lillebælt Intern vejleder: Charlotte Christie Fleischer Ekstern vejleder: Inge Hansen Bruun Antal anslag tekst:

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ

Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter

Læs mere

Vurdering af kvalitative artikler

Vurdering af kvalitative artikler Vurdering af kvalitative artikler Udgangspunktet for vurdering af forskningsartikler er den ideelle artikel udarbejdet på baggrund af det ideelle forskningsprojekt. I alle forskningsprojekter er der imidlertid

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

EVALUERING AF GRAVID-APP EN. Komiteen for sundhedsoplysning 2014

EVALUERING AF GRAVID-APP EN. Komiteen for sundhedsoplysning 2014 EVALUERING AF GRAVID-APP EN Komiteen for sundhedsoplysning 2014 Indhold 1.0 Indledning... 2 1.1 Gravid-app en... 2 2.0 Evalueringens formål... 2 3.0 Evalueringens metoder og materialer... 3 3.1 Datagrundlaget

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi

Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden og behovet for Lifestyle Redesign til danske ældre Dette projekt er udarbejdet

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Keywords: Coping, Sense of coherence, former elite athletes, end of career.

Keywords: Coping, Sense of coherence, former elite athletes, end of career. Former elite athletes experience of the transition from their sports career to an everyday life without professional athletics. - A qualitative study based on 4 individual semi-structured interviews Author:

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Bachelorprojekt Januar 2012

Bachelorprojekt Januar 2012 Bachelorprojekt Januar 2012 - Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning. Når jeg spiller fodbold, så tænker jeg slet ikke på, at jeg er herinde - en kvalitativ undersøgelse af, hvad der har betydning

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

PhysioCam. Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie

PhysioCam. Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie PhysioCam Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie af Randi Wraa Clausen, Jan Holthusen, Mette Jørgensen og Katrine Grønfeldt Kryh Intern

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Følelsesmæssigt turbulent, men egentlig ikke belastende

Følelsesmæssigt turbulent, men egentlig ikke belastende Bachelorprojekt i Jordemoderkundskab Følelsesmæssigt turbulent, men egentlig ikke belastende - Et kvalitativt projekt om danske jordemødres oplevelse af at varetage provokerede senaborter Jordemoderuddannelsen

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Kommunikativ omsorgsetik

Kommunikativ omsorgsetik Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI)

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Dansk oversættelse af: WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Et redskab til måling af livskvalitet ved patienter med skulder instabilitet Copyright 1998 (#474672) A. Kirkley MD, S. Griffin,

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Pilottest af spørgeskema. til patienter med narkolepsi og hypersomni

Pilottest af spørgeskema. til patienter med narkolepsi og hypersomni Pilottest af spørgeskema til patienter med narkolepsi og hypersomni Region Midtjylland Marts/april 2013 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere