GENOPLIVING AF DEN OBSTETRISKE PATIENT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GENOPLIVING AF DEN OBSTETRISKE PATIENT"

Transkript

1 Sandbjerg Obstetrisk Guideline: GENOPLIVING AF DEN OBSTETRISKE PATIENT Godkendt med rettelser: Præsenteres ved Sandbjergmøde Januar 2013 Arbejdsgruppens deltagere: Mette Fabricius, Næstved Søren Helbo, OUH (anæstesi) Lars Høj, Skejby Mette Ibsen, Esbjerg Zofia Piosik, Roskilde (anæstesi) Julie Tharin, Hillerød Louise Winther, Kolding Morten Beck Sørensen, OUH (tovholder) Indhold: 1. Indledning og afgrænsning (s. 3). 2. Årsager til kredsløbssvigt hos den gravide eller barslende patient (s. 4). 3. Behandling af Hjertestop hos gravide (s. 6). 4. Perimortem sectio (s. 13). 5. Teamtræning af obstetrisk hjertestop og kredsløbskollaps (s. 14). Appendix 1. Hjerteforeningens folder for avanceret genoplivning Appendix 2. Forslag til scenarie for teamtræning af hjertestop hos gravide. 1

2 Guideline Rekommendationer Cirkulatorisk kollaps i relation til graviditet kræver resolut indgriben af et tværfagligt team som indbefatter erfarent obstetrisk og anæstesiologisk personale. Ved genoplivning efter 20. gestationsuge skal trykket fra den gravide uterus på vena cava inferior og aorta reduceres under genoplivning - ved enten manuel displacering eller lejring i venstre sideleje på Respiratorisk genopliving kan være besværet af den gravide uterus og måling af iltsaturation er lige så vigtig som måling af puls og blodtryk. Der skal gives 100% oxygen på maske som udgangspunkt. Der skal etableres flere intravenøse adgange. Genoplivning ved hjerte-lunge redning (HLR) påbegyndes så snart hjertestop er identificeret. HLR skal foregå efter gældende retningslinjer. Tidspunktet for diagnose af hjertestop skal altid noteres. Overvej reversible årsager af den kritiske tilstand tidligt. Da hypovolæmi er den væsentlige korrigerbare ætiologi bør der infunderes isoton natriumklorid hurtigst muligt. Overvej O neg blod hvis der er sandsynlighed for blødning. Ved defibrillering anvendes almindelige energimængder til voksne. Ved manglende respons på effektiv HLR indenfor 4 minutter skal akut forløsning ved perimortem sectio overvejes. Barnet skal være forløst inden for 5 minutter. Ved indikation for perimortem sectio skal patienten ikke transporteres til operationsstue først. Indgrebet bør udføres på stedet, udføres rent og uden anæstesi. Barnets tilstand er sekundært i den akutte situation og forsøg på at undersøge for føtal hjertelyd er tidsspilde og skal undgås. Pædiater skal altid tilkaldes akut når man planlægger akut forløsning. Teamtræning af håndtering af obstetrisk kollaps og hjertestop anbefales indført på danske fødeafdelinger da det forbedrer det kliniske udkomme. Evidensgrad D C C B B D D B B C A D A 2

3 1. Indledning og afgrænsning Håndtering af kredsløbssvigt hos en gravid kvinde forudsætter vidensbaseret handlingskompetance, hvor forudsætningen er kendskab til fysiologiske ændringer i forbindelse med graviditet samt specielle årsager til de potentielt livstruende situationer. Handlingskompetence kan være svært at opbygge, idet de fleste årsager til kredsløbskollaps er sjældne i den danske population af gravide. Det er gruppens holdning at en vejledning om kredsløbskollaps hos gravide hænger tæt sammen med en vejledning om træning af praktiske færdigheder i håndtering af disse situationer for at kunne handle korrekt og effektivt, særligt indenfor de anbefalede tidsrammer når den akutte situation opstår. Maternelt kollaps defineres som en akut tilstand med påvirket respiration, kredsløb og/eller påvirket cerebral funktion visende sig som reduceret bevidsthedsniveau eller bevidstløshed (med potentielt dødelig udgang), på hvilket som helst tidspunkt under graviditeten og indtil 6 uger post partum (1). I denne guideline fokuseres på kredsløbspåvirkningen som årsag til maternel bevidsthedspåvirkning. Årsager som ikke forårsager påvirkning af centralnervesystemet via hypoperfusion er ikke medtaget i denne guideline og der refereres til andre eksisterende, relevante guidelines (f.eks. DSOG s præklampsi guideline (2)) Vigtige differentialdiagnoser der ikke er primært relaterede til kredsløb er medtaget i algoritmen for håndtering at maternelt kollaps ( s. 11) idet disse bør adresseres i den akutte situation. Der fokuseres på maternelt udkomme i denne vejledning. Forhold vedrørende perinatal morbiditet og mortalitet vil være afhængige af den konkrete kliniske situation. Indikationen for akut forløsning vil være afhængig af flere faktorer herunder risiko for vedvarende kredsløbssvigt eller risikoen for recidiv af kredløbssvigt, fosterets gestationsalder og af den gravide uterus direkte påvirkning af kredsløbet (se Perimortem sectio, s.13). Denne guideline er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde imellem anæstesiologer og obstetrikere. Det er vores intention at understrege vigtigheden af tværfagligt samarbejde ved den kritisk kredsløbspåvirkede gravide patient, hvor der også kan være behov for kardiologisk eller medicinsk assistance. Nødvendigheden af andre klinikere og paraklinikere er helt afhængig af den specifikke kliniske situation. Teamleder i den akutte situation er sædvanligvis den mest erfarne kliniker og ikke nødvendigvis obstetrikeren. 3

4 2. Årsager til kredsløbssvigt hos den gravide eller barslende patient. Årsag Klinik Akutte undersøgelser Blødning/Hypovolæmi Takykardi. Klinisk Hgb, vurdere blodtab, blødning. Fald i BT og UL hvis ingen oplagt hæmoglobin varierer, obs blødningskilde, evt intraabdominal blødning. testbolus NaCl/blod. Lungeemboli Sepsis Hjerteinsufficiens - Kardiomyopati - Hjerteklapsygdom - Pulmonal hypertension Akut koronar syndrom Aortadissektion Amnionvæskeemboli Anafylaksi Forgiftning Hypoxi. Smerter, takykardi, hæmoptyse og højresidige hjerteinsufficiens. Infektion, takykardi og kulderystelser, vigende BT. Oliguri. Takykardi, kongestive symptomer, arrytmi. Oftest anamnesen, evt indvandrer, emboli. Dyspnø, højresidig hjertesvigt. Brystsmerter, arrytmi, hjertestop, hjerteinsufficiens. Bryst(ryg)smerter, hypovolæmi, hjertestop. Hypoxi, ARDS, Koagulopati Anamnese med eksposition. Respiratorisk stridor ved Quinckes ødem Anamnese med eksposition. Rusmiddeleller suicidiummistanke. EKG. A-punktur. Bedside ekkocardiografi ved labilt kredsløb, evt CT af pulmonalkar med anæstesiologisk assistance. Oftest klinisk diagnose med støtte af biokemi. Ekkocardiografi Ekkocardiografi Ekkocardiografi EKG, koronarenzymer, akut KAG bør overvejes, obs koronardissektion Røntgen/CT af thorax Udelukkelsesdiagnose - obs lungeemboli. Blodudstryg eller obduktionsfund med føtale pladeepitelceller er diagnostisk. Klinisk diagnose. Varierende klinisk billede afhængig af farmaka. Akut behandling Se guideline* Symptomatisk men lav tærskel for antikoagulation eller trombolyse. Se guideline** Symptomatisk med sanering af fokus, antibiotika, antitoksin. Væsketerapi. Symptomatisk, GTN infusion, vasodilator, diurerika. Symptomatisk, evt hjerteklapkirurgi. Ilttilskud, afbryde grav, prostacyclininfusion, hjerteintensiv. Akut KAG, evt trombolyse. Thoraxkirurgisk intervention. Symptomatisk i intensivafsnit. Ofte selvlimiterende. Symptomatisk. Adrenalin, antihistamin og glucocortikoider. Symptomatisk. Evt antidot. 4

5 Tabel 1. Årsager til kredsløbskollaps hos den gravide eller barslende patient. Sideløbende med den generiske genoplivning af den gravide patient (se s.11) bør der foregå udredning af ætiologi. De sandsynlige årsager til maternelt cirkulatorisk kollaps overvejes og behandlingen fokuseres. * DSOG guideline: Postpartum blødning (3). **DSOG guideline: Tromboemboliske lidelser herunder antifosfolipid syndrom (4). Forkortelser: GTN, triglycerin; KAG, koronararteriografi. ARDS, acute respiratory distress syndrome. 5

6 Behandling af Hjertestop hos Gravide Der henvises til Algoritmen for behandling af den kollaberede obstetriske patient (se side.11), som er udarbejdet i overensstemmelse med European Resuscitation Council Guidelines for Resuscitation 2010, section 8 Special-Circumstances (5) og section 4 adult advanced life support (6). Denne algoritme omfatter kun perioden til og med fødslen. Genoplivning af den gravide patient med en gestationsalder mindre end 20 uger foregår efter almindelige ALS principper (6). Ved en gestationsalder på 20 uger eller derover skal der ved genoplivningen tages hensyn til den gravides ændrede fysiologi og her specielt effekten af uterus tryk på vena cava og aorta. Hvis gestationsalderen ikke er kendt, sidestilles en synligt gravid patient (uterus svt. umbilicus niveau) med en gravid med en gestationsalder på 20 uger eller derover. Nedenstående gennemgang er opdelt i håndtering af en patient der er synligt gravid (GA>20 uger) samt påvirket bevidsthed og/eller lavt/umåleligt blodtryk som hhv. (A) udviser livstegn ikke hjertestop og (B) ikke udviser livstegn hjertestop. For gravide med en gestationsalder under 20 uger (ikke synligt) samt bevidsthedspåvirket og/eller lavt/umåleligt blodtryk henvises ved (C) tegn på liv ikke hjertestop og (D) hjertestop til standard guidelines for genoplivning af voksne. A. Tegn på liv - Ikke hjertestop: Rekommandationer: Fuldt venstredrejet sideleje Fri luftvej Ilttilførsel med højt flow i.v. adgang over diaphragmaniveau 500 ml NaCl i.v. Tilkald obstetriker Vurder FHR Udred årsag Fuldt venstredrejet sideleje: Baggrund: Når der ikke er indikation for hjertemassage eller når spontan cirkulation er genetableret efter hjertestop lejres den gravide patient i fuldt venstredrejet sideleje (5). I fladt rygleje kan kompression af vena cava inferior og aorta abdominalis være betydende fra 20. gestationsuge (7). Kompression af vena cava hæmmer det venøse tilbageløb og 6

7 reducerer dermed hjertets slagvolumen, mens kompression af aorta reducerer blodtrykket i underkroppen og den intervilløse gennemblødning med risiko for føtal acidose (8-13). Der er stor interindividuel variation med hensyn til graden af den gravide uterus påvirkning af de hæmodynamiske forhold, men i de fleste tilfælde vil klinisk betydende kompression af vena cava inferior og aorta abdominalis først kunne ophæves ved henholdsvis 15 og 30 tipning af lejet mod venstre. I enkelte tilfælde er fuldt sideleje påkrævet (10). Fri luftvej og tilførsel af ilt med højt flow: Baggrund: Den akut påvirkede patient med arteriel hypotension og svækket bevidsthedsniveau har øget risiko for luftvejsobstruktion og insufficient respiration. Hypoxi kan forværre tilstanden hos den kollaberede patient og være årsag til hjertestop. Gravide udvikler hypoxi hurtigere end ikke gravide på grund af reduceret funktionel residualkapacitet og øget iltforbrug (14). Der må derfor hurtigt skabes fri luftvej og etableres ilttilførsel. Mundhulen inspiceres og eventuelle sekreter og fremmedlegemer fjernes. Hovedet bøjes let bagover med den ene hånd på panden og den anden på underkæben. Underkæben løftes opad (15), evt. med begge hænders pegefingre på underkæben. Tilfør ilt med højt flow vejledt af pulsoximetri. Intravenøs (i.v.) adgang over diaphragma og bolus 500 ml NaCl Baggrund: Fysiologiske, cardiovaskulære forandringer i graviditeten har en væsentlig betydning for håndteringen af den kritisk dårlige gravide. Plasma volumen øges med op til 50% hvilket forårsager en fortyndingsanæmi som reducerer blodets oxygenbærende kapacitet. Den systemiske vaskulære resistens falder og blodtrykket falder med mmhg. Hjertefrekvensen øges med slag/minut. og cardiac output øges med 40%. I slutningen af graviditeten distribueres omkring 10 % af cardiac output til uterus og en obstetrisk blødning kan derfor være massiv (1). Blødning er den hyppigste årsag til hypotension og kollaps hos gravide. Skærpet opmærksomhed på en evt. blødning er vigtig da de kliniske tegn på hypovolæmi kan være begrænsede eller diskrete. Unge raske gravide kvinder kan kompensere betydeligt for hypovolæmi inden et pludseligt kredsløbskollaps indtræffer (1). Hypotension defineres som systolisk blodtryk under 100 mmhg eller en reduktion i systolisk blodtryk på 20 % (16). Da der er betydelig risiko for vena cava kompression anbefales i.v. adgange anlagt over diaphragma niveau (d.v.s. i vener på arme eller hals) således at det sikres, at indgivne farmaka hurtigere når frem til de centrale organer og tilført intravenøs væske bedre øger preload til hjertet og derved cardiac output (16). Efter dropanlæggelse infunderes 500 ml isoton NaCl i.v. Hurtig opstart af aggressiv væske terapi med krystalloider anbefales ved fortsat hypotension eller tegn på hypovolæmi (5,16). 7

8 Gravide patienter med præ-eklampsi/eklampsi/hellp kræver særlig opmærksomhed med hensyn til væsketerapi. Risikoen for lungeødem er kraftigt øget ved liberal væsketilførsel samtidig med at følsomheden for blodtab er øget på grund af den præeklampsi forårsagede hypovolæmi (17,18). Tilkald obstetriker og vurder FHR Relevant hjælp skal tilkaldes straks. Der må skabes overblik over situationen, herunder fosterets tilstand. Udred årsag: Se Tabel 1. Sandsynlige årsager til kredsløbskollaps må overvejes, mens patientens tilstand stabiliseres. Videre udredning og behandlingen rettes fokuseret efter mulige årsager. B: Hjertestop (ingen tegn på liv): Rekommandationer Rygleje med venstreforskydning af uterus Hjertestop-kald Start HLR 30:2 med hænderne lidt højere på sternum end sædvanligt Fortsæt genoplivning efter standard guidelines Appendix 1. (Hjerteforeningens ALS guideline 2010) Tilkald obstetriker Forbered akut kejsersnit Tidlig orotrakeal intubation Påbegynd perimortem sectio ved fortsat hjertestop efter 4 min. Hjertemassage fortsættes uden afbrydelse under kejsersnit Tilkald pædiater Rygleje med venstreforskydning af uterus: Baggrund: Ved hjertestop lejres den gravide patient i rygleje med venstreforskydning af uterus (5,19). Venstreforskydning af uterus kan sikres ved tipning af selve lejet, ved at placere en kile under patientens højre hofte eller ved manuel forskydning af uterus. 8

9 Hjertemassage kan ikke udføres effektivt med patienten i sideleje, og selv ved 27 graders tipning af lejet er effekten væsentligt reduceret (20). Manuel displacering af uterus mod venstre er mindst lige så eller mere effektiv end 15 tipning af lejet mod venstre (21). På denne baggrund anbefales rygleje med manuel displacering af uterus mod venstre (19,22). (A) (B) (C) Figur 1. Teknikker til manuel displacering af uterus. (A) Manuel displacering af uterus ved én-hånds teknik. (B) Manuel displacering af uterus ved to-hånds teknik. (C) Lejring af patienten i venstresidig tiltning. Copyright: Sandbjerg Guidelines. Fortsæt genoplivning efter standard guidelines Ved defibrillering anvendes samme energiniveauer som hos ikke gravide patienter (23). Algoritmen for administration af farmaka (adrenalin, amiodaron etc.) og deres dosering er som hos ikke gravide (1,16). Se Appendix 1. Hjerteforeningens folder: Avanceret genoplivning. ERC Guidelines for resuscitation Tidlig orotrakeal intubation: Baggrund: Ved hjertestop er det vigtigt tidligt i forløbet at sikre luftvejen ved orotrakeal intubation (5). Intubation skal foretages med en trakealtube med en indre diameter 0,5 til 1 mm mindre end normalt (5). Tubestørrelser 6,5-7,0 er passende, afhængig af patientens størrelse. Gravide har øget tendens til øvre luftvejsobstruktion (24), og risikoen for regurgitation og aspiration af ventrikelindhold til lungerne væsentlig større. Den nedre oesofagus sfincter bliver insufficient i løbet af graviditeten på grund af hormonpåvirkning og øget intraabdominalt tryk (25-27). Ventrikeltømningen, som er normal hos gravide(28), kan være forsinket af akut sygdom, smerter og opioider (29). Intubation bør om muligt foretages af en erfaren intubatør. Ændrede anatomiske forhold med større bryster, eleveret diaphragma og ødem i de øvre luftveje (30) besværliggør intubationen og risikoen for mislykket intubation er 10 gange større hos den gravide end hos den ikke gravide (31,32). 9

10 Hjertemassage uden afbrydelse under perimortem sectio Baggrund: Hjertemassage udføres efter standard guidelines uden afbrydelse under evt. perimortem kejsersnit (5,6). Ved hjertemassage anbefales det at placere hænderne lidt over centrum på sternum (1,16,33,34) for at justere for den eleverede diafragma, og det kranielt displacerede hjerte, grundet den gravide uterus (16). Det er vigtigt at sikre, at brystkompressionerne afsættes vinkelret på brystkassen. Således må vinklen af et eventuelt tilt tages med i betragtningen når hjertemassage udføres (1). Da der med stor sandsynlighed er en grad af vena cava kompression skal der ofte bruges flere kræfter under hjertemassagen for at komprimere brystkassen de anbefalede 5-6 cm og derved få et tilstrækkeligt cardiac output (34). Gravid med en gestationsalder under 20 uger, ikke synligt, samt bevidsthedspåvirket og/eller lavt/umåleligt blodtryk: Ikke hjertestop: Rekommandationer: Systematisk vurdering efter standard guidelines for ABCDE tilgang (6). Gravid med en gestationsalder under 20 uger, ikke synligt, samt bevidsthedspåvirket og/eller lavt/umåleligt blodtryk: Hjertestop: Rekommandationer: Genoplivning efter standard guidelines (6). 10

11 11

12 Venstreforskydning af uterus/ venstre tilt. Intuber hurtigst muligt, lille tube. Hjertemassage, tryk lidt over midten på sternum. Perimortem sectio ved ingen respons på HLR efter 4 min. og synlig graviditet. Fortsæt HLR under sectio. Faktaboks ved hjertestop hos gravide med en gestationsalder over 20 uger. Figur 2. Genoplivning ved graviditet. Copyright: Sandbjerg guidelines. 12

13 Perimortem sectio Fordelene og idéen med perimortem sectio er at øge det venøse tilbageløb ved at lette det aortocavale tryk fra den gravide uterus > 20 uger, samt effektivisere hjertemassagen ved at have moderen tilbage i neutralt leje og ikke tiltet. Under optimale omstændigheder, hos en ikke gravid person, kan man producere et cardiac output på mindre end en tredjedel af det normale. Hos en gravid kvinde til terminen giver kompressionen fra uterus på de store kar en yderligere reduktion på to tredjedele (5,35-39). Argumentation for at påbegynde sectio efter 4 minutter er at man således søger at genetablere cirkulation indenfor 5 min. Herved forsøger man at undgå irreversibel neurologisk skade som opstår fra 6 min og fremefter (35-38). Hvis Gestationsalderen er uge vil man tømme uterus for at redde moderen. Hvis gestationsalderen er 24 og derover vil der være en chance for at redde barnet og derfor ydes aktiv neonatal genoplivning. I europæiske guidelines anbefales det at gøre perimortem sectio fra gestationsalder uge 20. Teknik ved perimortem sectio Obstetriker og neonatolog tilkaldes. Der skal ikke anvendes specielt udstyr eller køres til operationsstue, men der skal bruges en skalpel til at udføre indgrebet. Her må man overveje at have nem adgang til skalpel. Evt. skal der ligge en i narkosens tasker. Den mest erfarne Operatør/Obstetriker/Gynækolog på stuen udfører indgrebet. Personen bruger den operative adgang og metode man er vant til for at sikre hurtig udførelse. Steril teknik udsætter bare indgrebet. Der vil være minimal blødning indtil kredsløbet reetableres. Efter barnet er forløst kan man pakke uterus med servietter og tilte moderen tilbage i neutralt leje for at optimere hjerte-lunge-redningen. Følg op og gør færdig på operationsstue hvis genoplivningen lykkes og vær klar til evt. blødning og korrektion af udløsende faktor. Sidst men ikke mindst skal man huske på at det kan være en svær beslutning at tage. Dels skal man være sikker på at det drejer sig om irreversibelt cardiovaskulært kollaps, dels kan barnets chancer for at overleve, ved fødsel i en tidlig gestationsuge, påvirke ens beslutning. 13

14 3. Teamtræning af obstetrisk hjertestop og kredsløbskollaps. Guidelineanbefaling: Genoplivning af gravide patienter er en sjælden begivenhed i Danmark. Derfor anbefaler vi med denne guideline at alle obstetriske afdelinger i Danmark har opmærksomhed på at implementere gennemgang af principperne regelmæssigt. Dette kan gøres ved undervisning og teamtræning. Man kan fremhæve tværfaglig teamtræning som en vigtig implementering, da dette vil fremme beslutningen om at udføre perimortem sectio hurtigt. Man ved at tidsfaktoren er den vigtigste parameter, men også at det kan det være en svær beslutning at tage som obstetriker. Hvis teamet er trænet, vil der hurtigere være opbakning til beslutningen. Baggrund Da mange kritiske hændelser indenfor obstetrikken sker meget sjældent og uventet, er det ikke muligt for det involverede personale at opnå tilstrækkelig øvelse via det daglige arbejde. I erkendelse af dette optrænes kommende speciallæger ved færdigheds- og simulationstræning. Ved simulationstræning gennemspiller kursisterne forud konstruerede cases i et miljø, der er en efterligning af den kliniske virkelighed. Træningen fokuserer på kommunikation såvel indenfor gruppen, som til eksterne hjælpefunktioner (laboratorium, OP, anæstesi og andre specialer). Patienten erstattes af et fantom og/eller en figurant, således at både de nødvendige håndgreb og handlemåder kan udøves, mens trænede instruktører dirigerer udviklingen af scenariet. En observatør eller et videokamera dokumenterer forløbet med henblik på efterfølgende debriefing og dermed yderligere indlæring af korrekt handlemåde. En sådan fremgangsmåde vil også være nødvendig, hvis det samlede personale på Danmarks fødegange i fremtiden skal være klædt på til at handle hurtigt og relevant i tilfælde af hjertestop hos en gravid eller fødende patient. Vi beskriver nedenfor den aktuelle erfaring og sparsomme evidens på området. - Erfaring med tværfaglig simulering på danske fødegange På alle danske fødeafdelinger gennemføres der nu periodevise teamtrænings sessioner omhandlende kritiske kliniske situationer såsom postpartum blødning, eklampsi, skulderdystoci, neonatal genoplivning m.m. Nogle steder i landet kører der scenarietræning i genoplivning af gravide. - Evidens for betydning af generel teamtræning på hospital Der er specielt de sidste 10 år skrevet og undersøgt meget omkring effekten af teamtræning blandt hospitalspersonale. Det står efterhånden klart at det ikke er muligt at bevise en kausal sammenhæng mellem mængden af teamtræning og hårde end-points såsom maternel eller neonatal morbiditet og mortalitet. Meget af litteraturen tyder også 14

15 på at uspecifik teamtræning ikke giver målbar effekt på personalets handlemåde i konkrete kliniske situationer. Det er derfor blevet et udokumenteret dogme i undervisningsmiljøet at teamtræning bør være rettet mod konkrete problemstillinger for at virke. Evidens for betydning af obstetrisk tværfaglig teamtræning: I Holland kører der et randomiseret teamtrænings multicenter-studie. Dette viser signifikant effekt af teamtræning ved uvarslede kontrol-scenarier 6 måneder senere, holdt op imod ikke-teamtrænede fødselshjælpere der udsættes for samme uvarslede scenarier. Dette studie er ikke afsluttet, men delresultaterne er allerede udgivet (40). Det er meningen at der også skal kigges på obstetriske end-points som maternel og neonatal mortalitet og morbiditet. Det ene af de uvarslede kontrolscenarier handler om genoplivning af en gravid pt. med amnionemboli. De uvarslede scenarier optages på video og vurderes af to uafhængige obstetriske specialister, ved hjælp af evalueringsværktøjet CTS (Clinical teamwork scale). De to obstetrikere er blindede, således at de ikke ved hvilke grupper, der har modtaget træning og hvilke der ikke har. Studiet viser en overordnet signifikant forskel i team performance og korrekt brug af medicinske og tekniske færdigheder på de trænede hold versus de utrænede hold. Det er især for faktorerne kommunikation og beslutningstagen, at der ses stor forskel og gavnlig effekt af teamtræning. Desuden skal det fremhæves at 83% af de trænede teams udførte de to uvarslede cases end-points (perimortem sectio og forløsning på alle fire ved skulderdystoci) mod 46% af de utrænede (Fransen evidens grad IB) (40). Et andet prospektivt studie også fra 2012 evaluerer effekten af teamtræning på svære obstetriske outcome på et stort amerikansk hospital med 9200 fødsler om året. Studiet viser en forskel efter indførelse af et teamtræningsprogram med 4 timers undervisning og et 4 timers scenarieprogram. 72% af hospitalets relevante tværfaglige teammedlemmer deltog. Man kunne vise et fald i Adverse outcomes Index (10 definerede svære maternelle og neonatale outcomes) fra 0,052 til 0,043 i follow-up perioden. (41) - Evidens vedr optræning i Hjerte-Lunge-Redning (HLR) Der findes ikke evidens omkring betydningen af hjertestop-teamets kendskab til den gravides særlige risici. Men der findes en del studier af optræning og retention af læring i forbindelse med almindelig HLR-træning som man må formode kan overføres til optræning i HLR hos gravide. De fleste studier viser at optrænede færdigheder såsom korrekte hjertekompressioner og ventilation gradvist tabes allerede efter 3-6 måneder (5,42-44). Såfremt deltagerne udsættes for en kort genopfriskende gennemgang eller øvelse efter 3-6 måneder genvinder de deres oprindelige færdighedsniveau (45,46). Et randomiseret, kontrolleret studie har vist at man i en simulationssituation opnår den korteste tid mellem erkendt hjertestop og perimortem sectio(ps) ved at foretage PS på fødestuen (hvor hjertestoppet er sket) frem for at flytte patienten til operationsrummet. 15

16 Det viste også at det var meget svært, selv under ideelle (kunstige) forhold, at nå at gøre PS indenfor de ønskede 5 minutter. - Praktisk implementering Det anbefales at afdelinger, hvor gravide patienter og fødende er indlagte, har en formuleret plan for personalets optræning i HLR hos gravide. Optræningen kan grundlæggende bestå i et E-learnings program omhandlende de vigtigste algoritmer i genoplivningen, med understregning af hvor de afviger fra den almindelige HLR. Hvis hospitalet har et generelt tilbud om færdighedstræning i HLR bør man på svangre- og fødeafdelinger overveje at tilbyde en tilpasset version med vægt på lejring, tilkald af neonatalt team og PS. Det anbefales yderligere at fødegange med regelmæssige mellemrum organiserer tværfaglig teamtræning og at et af de benyttede scenarier omhandler hjertestop hos den højgravide patient og beslutningen om at udføre perimortem sectio. 16

17 REFERENCER 1. Royal College of Obstetricians and Gynaecologistes. Maternal Collapse in Pregnancy and the Puerperium. Green-top Guideline 2011;56: DSOG. Hypertension og præeklampsi Ref Type: Generic 3. DSOG. Postpartum blødning Ref Type: Generic 4. DSOG. Tromboemboliske lidelser herunder antifosfolipid syndrom Ref Type: Generic 5. Soar J, Perkins GD, Abbas G, et al. European Resuscitation Council Guidelines for Resuscitation 2010 Section 8. Cardiac arrest in special circumstances: Electrolyte abnormalities, poisoning, drowning, accidental hypothermia, hyperthermia, asthma, anaphylaxis, cardiac surgery, trauma, pregnancy, electrocution. Resuscitation 2010;81: Deakin CD, Nolan JP, Soar J, et al. European Resuscitation Council Guidelines for Resuscitation 2010 Section 4. Adult advanced life support. Resuscitation 2010;81: Ueland K, Novy MJ, Peterson EN, Metcalfe J. Maternal cardiovascular dynamics. IV. The influence of gestational age on the maternal cardiovascular response to posture and exercise. Am J Obstet Gynecol 1969;104: Abitbol MM. Supine position in labor and associated fetal heart rate changes. Obstet Gynecol 1985;65: Bamber JH, Dresner M. Aortocaval compression in pregnancy: the effect of changing the degree and direction of lateral tilt on maternal cardiac output. Anesth Analg 2003;97:256-8, table. 10. Kinsella SM, Whitwam JG, Spencer JA. Aortic compression by the uterus: identification with the Finapres digital arterial pressure instrument. Br J Obstet Gynaecol 1990;97: Kinsella SM. Lateral tilt for pregnant women: why 15 degrees? Anaesthesia 2003;58: Lee SWY. Haemodynamic effects from aortocaval compression at different angels of lateral til in non-labouring term pregnant women. Br J Anaesth 2012;109: Tamas P, Szilagyi A, Jeges S, et al. Effects of maternal central hemodynamics on fetal heart rate patterns. Acta Obstet Gynecol Scand 2007;86:

18 14. Cheun JK, Choi KT. Arterial oxygen desaturation rate following obstructive apnea in parturients. J Korean Med Sci 1992;7: Koster RW, Baubin MA, Bossaert LL, et al. European Resuscitation Council Guidelines for Resuscitation 2010 Section 2. Adult basic life support and use of automated external defibrillators. Resuscitation 2010;81: Vanden Hoek TL, Morrison LJ, Shuster M, et al. Part 12: cardiac arrest in special situations: 2010 American Heart Association Guidelines for Cardiopulmonary Resuscitation and Emergency Cardiovascular Care. Circulation 2010;122:S829-S Engelhardt T, MacLennan FM. Fluid management in pre-eclampsia. Int J Obstet Anesth 1999;8: Thornton CE, von DP, Makris A, et al. Acute pulmonary oedema as a complication of hypertension during pregnancy. Hypertens Pregnancy 2011;30: Jeejeebhoy FM, Zelop CM, Windrim R, et al. Management of cardiac arrest in pregnancy: a systematic review. Resuscitation 2011;82: Rees GA, Willis BA. Resuscitation in late pregnancy. Anaesthesia 1988;43: Kundra P, Khanna S, Habeebullah S, Ravishankar M. Manual displacement of the uterus during Caesarean section. Anaesthesia 2007;62: Suresh MS, LaToya MC, Munnur U. Cardiopulmonary resuscitation and the parturient. Best Pract Res Clin Obstet Gynaecol 2010;24: Nanson J, Elcock D, Williams M, Deakin CD. Do physiological changes in pregnancy change defibrillation energy requirements? Br J Anaesth 2001;87: Izci B, Vennelle M, Liston WA, et al. Sleep-disordered breathing and upper airway size in pregnancy and post-partum. Eur Respir J 2006;27: Hey VM, Cowley DJ, Ganguli PC, et al. Gastro--oesophageal reflux in late pregnancy. Anaesthesia 1977;32: Jacobson BC, Somers SC, Fuchs CS, et al. Body-mass index and symptoms of gastroesophageal reflux in women. N Engl J Med 2006;354: Van Thiel DH, Gavaler JS, Joshi SN, et al. Heartburn of pregnancy. Gastroenterology 1977;72: Wong CA, Loffredi M, Ganchiff JN, et al. Gastric emptying of water in term pregnancy. Anesthesiology 2002;96: Nimmo WS, Wilson J, Prescott LF. Narcotic analgesics and delayed gastric emptying during labour. Lancet 1975;1:

19 30. Izci B, Riha RL, Martin SE, et al. The upper airway in pregnancy and pre-eclampsia. Am J Respir Crit Care Med 2003;167: Samsoon GL, Young JR. Difficult tracheal intubation: a retrospective study. Anaesthesia 1987;42: Rahman K, Jenkins JG. Failed tracheal intubation in obstetrics: no more frequent but still managed badly. Anaesthesia 2005;60: Jones R, Baird SM, Thurman S, Gaskin IM. Maternal cardiac arrest: an overview. J Perinat Neonatal Nurs 2012;26: Puck AL, Oakeson AM, Morales-Clark A, Druzin M. Obstetric life support. J Perinat Neonatal Nurs 2012;26: Donegan JH. New concepts in cardiopulmonary resuscitation. Anesth Analg 1981;60: Katz V, Balderston K, DeFreest M. Perimortem cesarean delivery: were our assumptions correct? Am J Obstet Gynecol 2005;192: Katz VL, Dotters DJ, Droegemueller W. Perimortem cesarean delivery. Obstet Gynecol 1986;68: Katz VL. Perimortem cesarean delivery: its role in maternal mortality. Semin Perinatol 2012;36: Sanders AB, Meislin HW, Ewy GA. The physiology of cardiopulmonary resuscitation. An update. JAMA 1984;252: Fransen AF, van d, V, Merien AE, et al. Effect of obstetric team training on team performance and medical technical skills: a randomised controlled trial. BJOG 2012;119: Phipps MG, Lindquist DG, McConaughey E, et al. Outcomes from a labor and delivery team training program with simulation component. Am J Obstet Gynecol 2012;206: Einspruch EL, Lynch B, Aufderheide TP, et al. Retention of CPR skills learned in a traditional AHA Heartsaver course versus 30-min video self-training: a controlled randomized study. Resuscitation 2007;74: Roppolo LP, Pepe PE, Campbell L, et al. Prospective, randomized trial of the effectiveness and retention of 30-min layperson training for cardiopulmonary resuscitation and automated external defibrillators: The American Airlines Study. Resuscitation 2007;74: Roppolo LP, Pepe PE. Retention, retention, retention: targeting the young in CPR skills training! Crit Care 2009;13:

20 45. Berden HJ, Willems FF, Hendrick JM, et al. How frequently should basic cardiopulmonary resuscitation training be repeated to maintain adequate skills? BMJ 1993;306: Woollard M, Whitfield R, Newcombe RG, et al. Optimal refresher training intervals for AED and CPR skills: a randomised controlled trial. Resuscitation 2006;71:

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus HOTKOK Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus Et tværfagligt kursus tilrettelagt af obstetrisk og anæstesiologisk afdeling samt Dansk Institut for Medicinsk Simulation ved jordemoder Henriette

Læs mere

Avanceret genoplivning Aftenkursus

Avanceret genoplivning Aftenkursus Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager

Læs mere

Hjertestopbehandling 2012

Hjertestopbehandling 2012 LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli

Læs mere

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013 Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke

Læs mere

Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale

Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale Følgende er en instruks for den avancerede hjertestopbehandling. Avanceret hjertestopbehandling udføres af hjertestophold eller andre med

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /

Læs mere

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn. Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med

Læs mere

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i

Læs mere

Grundkursus i førstehjælp

Grundkursus i førstehjælp Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse

Læs mere

Smerter hos gravide. Anders Thomsen. Niels Uldbjerg. 4 hyppige årsager. 4 alvorlige årsager. Plukkeveer Bækkenløsning Fibromnekrose

Smerter hos gravide. Anders Thomsen. Niels Uldbjerg. 4 hyppige årsager. 4 alvorlige årsager. Plukkeveer Bækkenløsning Fibromnekrose Smerter hos gravide Niels Uldbjerg Typisk > uge 22 +0 Smerter (Blødning) Hypertoni, irritabel Typisk uge 15 25 Distinkt øm plukkeveer 24 10 2014 Smerter hos gravide 4 Lokalisation Peritoneal reaktion When

Læs mere

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Dette materiale er en del af e-learningkurset Modtagelse og behandling af akut syg patient, udarbejdet af DIMS og E-learningenheden i samarbejde

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Uvarslede øvelser. Pernille Lottrup, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet www.obstetrisktraening.rh.dk. Lottrup@rh.regionh.dk

Uvarslede øvelser. Pernille Lottrup, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet www.obstetrisktraening.rh.dk. Lottrup@rh.regionh.dk Uvarslede øvelser Projektgruppe: Chefjordemoder Mette Simonsen, Uddannelsesansvarlig overlæge MMEd Jette Led Sørensen, Afdelingssygeplejerske Pernille Emmersen, Forskningsjordemoder Pernille Lottrup 1

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar for hinanden. Der er ingen anden mulighed! Hver dag året rundt rammes 10 danskere af hjertestop på arbejdspladsen, på gaden eller i hjemmet. Her

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet Graviditetsrelateret Ikke graviditetsrelateret 30-10-2009 LH 2 Case 1 29-årig grav.1 Menostasi 9 uger + 6 dage Pletblødning Tiltagende

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

LIFEPAK DEFIBRILLATORER. Fuld energi op til 360 joule til de pateinter som har brug for det.

LIFEPAK DEFIBRILLATORER. Fuld energi op til 360 joule til de pateinter som har brug for det. LIFEPAK DEFIBRILLATORER Fuld energi op til 360 joule til de pateinter som har brug for det. Fuld energi op til 360 joule til de pateinter som har brug for det. Alle Physio-Control defibrillatorer kan afgive

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Kardiologisk screening i håndbold

Kardiologisk screening i håndbold Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium

Læs mere

Akut beredskab Forelæsning 1

Akut beredskab Forelæsning 1 Akut beredskab Forelæsning 1 Bjarne Dahler-Eriksen Overlæge, klinisk lektor, vicestudieleder, ph.d. Intensivt terapiafsnit Anæstesiologisk afdeling, OUH Introduktion til faget Akut beredskab Studieordningen:

Læs mere

Hypertension hos kvinder - under graviditet

Hypertension hos kvinder - under graviditet Hypertension hos kvinder - under graviditet Elisabeth R Mathiesen Professor Chief Endocrinologist, DMsc Copenhagen Centre for Pregnant Women with Diabetes Rigshospitalet, Faculty of Heslth Sceince, University

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

VISITATIONS- RETNINGLINJER

VISITATIONS- RETNINGLINJER VISITATIONS- RETNINGLINJER DADJ OG DSOG 2002-1 - Indledning DADJ og DSOG aftalte på et fællesmøde i 1999 at nedsætte 3 arbejdsgrupper, der skulle udarbejde fælles retningslinjer for den normale fødsel,

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo.

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Indhold Guidelinen CRL: målemetode, normalkurve

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Patientens behov og lægens efteruddannelse

Patientens behov og lægens efteruddannelse Patientens behov og lægens efteruddannelse Medlemsmøde Lægeforeningen Hovedstaden den 26. maj 2014 Region Hovedstadens rolle og ansvar Region Hovedstaden som arbejdsgiver Arbejdsgiverforpligtelse Hvem

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

Ved hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang?

Ved hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang? Ved hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang? Risici for barnet ved ikke-medicinsk indiceret fødsel < uge 39+0 Tværfagligt Obstetrisk Forum 1/11-14 Julie Glavind, hoveduddannelseslæge,

Læs mere

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis maj 2005 1. Resume af hændelsen En patient med type 2 diabetes skal opereres. Efter anæstesiens start ordineres

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Vurdering efter ABCDE-princippet SE LYT FØL- revurder ved ændring

Vurdering efter ABCDE-princippet SE LYT FØL- revurder ved ændring Vurdering efter ABCDE-princippet SE LYT FØL- revurder ved ændring A(airway): SE LYT FØL Monitorering Tiltag B(breathing): SE LYT FØL Monitorering Er der frie luftveje? Er der sikre luftveje? Ses hævelse

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Isotopkardiografi med volumenbestemmelse - Mediso

Isotopkardiografi med volumenbestemmelse - Mediso Instruks Side 1 af 6 Formål At beskrive den korrekte procedure for vurdering af hjertets pumpefunktion og volumen-forhold for højre og venstre ventrikel, samt bestemmelse af minutvolumen. Målgruppe og

Læs mere

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet Den Multitraumatiserede Patient Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet ATLS Advanced Trauma and Life Support Den Multitraumatiserede Patient Efter akut fysisk traume har : Umiddelbart livstruende

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Allergi i forbindelse med anæstesi og operation

Allergi i forbindelse med anæstesi og operation Allergi i forbindelse med anæstesi og operation Landskursus for Lunge- og Allergisygeplejersker Svendborg 15.marts 2012 Mogens Krøigaard Indhold Specielle problemer ved anæstesi Hvad reagerer man på Udredningsprogram

Læs mere

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/ Uddannelsesprogram Nordsjællands Hospital Hillerød 03.11.2014/ AS Introduktionsstilling i Gynækologi og Obstetrik ved Nordsjællands Hospital Hillerød afdeling G. Generel information om afdelingen finder

Læs mere

Sikre fødsler CTG-undervisning

Sikre fødsler CTG-undervisning Sikre fødsler CTG-undervisning Kolding, 291112 Morten Hedegaard De sværeste sager: Asfyksi under fødslen 10 svære sager i 2010, erstatning: 40 mio i alt. Udbetalinger 2010 rensede tal Skade Beløb Region

Læs mere

Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab

Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Rekommandationer Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Elektive kirurgiske patienter kan spise indtil

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Førstehjælp. - Introduktion -Akutmedicin - Anafylaktisk shock - Skabe frie luftveje

Førstehjælp. - Introduktion -Akutmedicin - Anafylaktisk shock - Skabe frie luftveje Førstehjælp - Introduktion -Akutmedicin - Anafylaktisk shock - Skabe frie luftveje Anders Nattestad Professor, PhD UNLV School of Dental Medicine, Las Vegas, USA Overlevelseskæden 2 Overlevelseskæden tidlig

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Dansk Førstehjælpsråds nye uddannelsesstruktur og elektroniske bevis. Temaaften for instruktører

Dansk Førstehjælpsråds nye uddannelsesstruktur og elektroniske bevis. Temaaften for instruktører Dansk Førstehjælpsråds nye uddannelsesstruktur og elektroniske bevis Temaaften for instruktører Nuværende struktur OBS: modulopbygning i diverse bekendtgørelser Minimum, mellem og højt uddannelses niveau

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

ALPE Essential - Mermaid Care A/S

ALPE Essential - Mermaid Care A/S Tænk hvis Tænk hvis du selv kunne udføre lungefunktionsundersøgelser målrettet anæstesiens udfordringer og problemstillinger omkring patientens præoperative oxygeneringsevne? Traditionelle lungefunktionsundersøgelser

Læs mere

At arbejde i traumeteam

At arbejde i traumeteam At arbejde i traumeteam Kommunikation, samarbejde og ledelse Resource Management Få overblik Prioritere og fordele opgaverne Ledelse og team-koordinering God og sikker kommunikation Mobilisering av tilgængelige

Læs mere

Tværfaglig dag for studerende

Tværfaglig dag for studerende Tværfaglig dag for studerende Sygeplejerske Lynda Kl. diætist Anne Marie Udd. Konsulent Heidi Radiograf Vibeke Fysioterapeut Lena Jordemoder Lotte Bioanalytiker Carin De studerende.. Mål: At de studerende

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Nye tal fra Dansk Hjertestopregister Dansk Hjertestopregister offentliggør en samlet rapport med analyse af hjertestop uden for hospital i Danmark. Analysen bygger

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

Træning i samarbejde erfaringer og fremtidsudsigter

Træning i samarbejde erfaringer og fremtidsudsigter The Capital Region Træning i samarbejde erfaringer og fremtidsudsigter Fremtidens sundhedsvæsen Nyborg Strand 2013 Doris Østergaard, DIMS, Center for HR, Region H at kunne bygge bro er kernen i vellykkede

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Workshop om Obstetrisk telemedicin Historie og præsentahon. Olav Bjørn Petersen Overlæge, PhD, adj. Lektor Gynækologisk- Obstetrisk afd Y AUH Skejby

Workshop om Obstetrisk telemedicin Historie og præsentahon. Olav Bjørn Petersen Overlæge, PhD, adj. Lektor Gynækologisk- Obstetrisk afd Y AUH Skejby Workshop om Obstetrisk telemedicin Historie og præsentahon Olav Bjørn Petersen Overlæge, PhD, adj. Lektor Gynækologisk- Obstetrisk afd Y AUH Skejby Baggrund Baggrund 3 Hjemmemonitorering af gravide?:

Læs mere

Mobilt Akut Team Vejle Sygehus

Mobilt Akut Team Vejle Sygehus Mobilt Akut Team Vejle Sygehus Samarbejde om den kritisk syge patient Version oktober 2013 1 Plan for MAT undervisningen Hvem er MAT arbejdsgruppen Hvad er MAT MAS RRT Basisobservationer og målefrekvens

Læs mere

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde almindelig førstehjælp ved alvorlige

Læs mere

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Anne Lippert, Overlæge, vice-institutleder, Dansk Institut for Medicinsk

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer

Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer Lær at bruge en hjertestarter Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer (AED) givet af European Resuscitation

Læs mere

Det asfyktiske barn. Tine Brink Henriksen Neonatal og -børneintensiv, AUH, Skejby, December 2013 tbh@dadlnet.dk

Det asfyktiske barn. Tine Brink Henriksen Neonatal og -børneintensiv, AUH, Skejby, December 2013 tbh@dadlnet.dk Det asfyktiske barn Tine Brink Henriksen Neonatal og -børneintensiv, AUH, Skejby, December 2013 tbh@dadlnet.dk Perinatal asfyxi Definition Forekomst Kliniske billeder Neonatal Resuscitation Morbiditet

Læs mere

og generalforsamling 2014

og generalforsamling 2014 27. NOVEMBER 2014 DSTH efterårsmøde og generalforsamling 2014 Forskningens hus Søndre Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital HER LIGGER FORSKNINGENS HUS HUSK Foredragskonkurrence kl. 10.00 - kl. 11.30

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere