GENOPLIVING AF DEN OBSTETRISKE PATIENT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GENOPLIVING AF DEN OBSTETRISKE PATIENT"

Transkript

1 Sandbjerg Obstetrisk Guideline: GENOPLIVING AF DEN OBSTETRISKE PATIENT Godkendt med rettelser: Præsenteres ved Sandbjergmøde Januar 2013 Arbejdsgruppens deltagere: Mette Fabricius, Næstved Søren Helbo, OUH (anæstesi) Lars Høj, Skejby Mette Ibsen, Esbjerg Zofia Piosik, Roskilde (anæstesi) Julie Tharin, Hillerød Louise Winther, Kolding Morten Beck Sørensen, OUH (tovholder) Indhold: 1. Indledning og afgrænsning (s. 3). 2. Årsager til kredsløbssvigt hos den gravide eller barslende patient (s. 4). 3. Behandling af Hjertestop hos gravide (s. 6). 4. Perimortem sectio (s. 13). 5. Teamtræning af obstetrisk hjertestop og kredsløbskollaps (s. 14). Appendix 1. Hjerteforeningens folder for avanceret genoplivning Appendix 2. Forslag til scenarie for teamtræning af hjertestop hos gravide. 1

2 Guideline Rekommendationer Cirkulatorisk kollaps i relation til graviditet kræver resolut indgriben af et tværfagligt team som indbefatter erfarent obstetrisk og anæstesiologisk personale. Ved genoplivning efter 20. gestationsuge skal trykket fra den gravide uterus på vena cava inferior og aorta reduceres under genoplivning - ved enten manuel displacering eller lejring i venstre sideleje på Respiratorisk genopliving kan være besværet af den gravide uterus og måling af iltsaturation er lige så vigtig som måling af puls og blodtryk. Der skal gives 100% oxygen på maske som udgangspunkt. Der skal etableres flere intravenøse adgange. Genoplivning ved hjerte-lunge redning (HLR) påbegyndes så snart hjertestop er identificeret. HLR skal foregå efter gældende retningslinjer. Tidspunktet for diagnose af hjertestop skal altid noteres. Overvej reversible årsager af den kritiske tilstand tidligt. Da hypovolæmi er den væsentlige korrigerbare ætiologi bør der infunderes isoton natriumklorid hurtigst muligt. Overvej O neg blod hvis der er sandsynlighed for blødning. Ved defibrillering anvendes almindelige energimængder til voksne. Ved manglende respons på effektiv HLR indenfor 4 minutter skal akut forløsning ved perimortem sectio overvejes. Barnet skal være forløst inden for 5 minutter. Ved indikation for perimortem sectio skal patienten ikke transporteres til operationsstue først. Indgrebet bør udføres på stedet, udføres rent og uden anæstesi. Barnets tilstand er sekundært i den akutte situation og forsøg på at undersøge for føtal hjertelyd er tidsspilde og skal undgås. Pædiater skal altid tilkaldes akut når man planlægger akut forløsning. Teamtræning af håndtering af obstetrisk kollaps og hjertestop anbefales indført på danske fødeafdelinger da det forbedrer det kliniske udkomme. Evidensgrad D C C B B D D B B C A D A 2

3 1. Indledning og afgrænsning Håndtering af kredsløbssvigt hos en gravid kvinde forudsætter vidensbaseret handlingskompetance, hvor forudsætningen er kendskab til fysiologiske ændringer i forbindelse med graviditet samt specielle årsager til de potentielt livstruende situationer. Handlingskompetence kan være svært at opbygge, idet de fleste årsager til kredsløbskollaps er sjældne i den danske population af gravide. Det er gruppens holdning at en vejledning om kredsløbskollaps hos gravide hænger tæt sammen med en vejledning om træning af praktiske færdigheder i håndtering af disse situationer for at kunne handle korrekt og effektivt, særligt indenfor de anbefalede tidsrammer når den akutte situation opstår. Maternelt kollaps defineres som en akut tilstand med påvirket respiration, kredsløb og/eller påvirket cerebral funktion visende sig som reduceret bevidsthedsniveau eller bevidstløshed (med potentielt dødelig udgang), på hvilket som helst tidspunkt under graviditeten og indtil 6 uger post partum (1). I denne guideline fokuseres på kredsløbspåvirkningen som årsag til maternel bevidsthedspåvirkning. Årsager som ikke forårsager påvirkning af centralnervesystemet via hypoperfusion er ikke medtaget i denne guideline og der refereres til andre eksisterende, relevante guidelines (f.eks. DSOG s præklampsi guideline (2)) Vigtige differentialdiagnoser der ikke er primært relaterede til kredsløb er medtaget i algoritmen for håndtering at maternelt kollaps ( s. 11) idet disse bør adresseres i den akutte situation. Der fokuseres på maternelt udkomme i denne vejledning. Forhold vedrørende perinatal morbiditet og mortalitet vil være afhængige af den konkrete kliniske situation. Indikationen for akut forløsning vil være afhængig af flere faktorer herunder risiko for vedvarende kredsløbssvigt eller risikoen for recidiv af kredløbssvigt, fosterets gestationsalder og af den gravide uterus direkte påvirkning af kredsløbet (se Perimortem sectio, s.13). Denne guideline er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde imellem anæstesiologer og obstetrikere. Det er vores intention at understrege vigtigheden af tværfagligt samarbejde ved den kritisk kredsløbspåvirkede gravide patient, hvor der også kan være behov for kardiologisk eller medicinsk assistance. Nødvendigheden af andre klinikere og paraklinikere er helt afhængig af den specifikke kliniske situation. Teamleder i den akutte situation er sædvanligvis den mest erfarne kliniker og ikke nødvendigvis obstetrikeren. 3

4 2. Årsager til kredsløbssvigt hos den gravide eller barslende patient. Årsag Klinik Akutte undersøgelser Blødning/Hypovolæmi Takykardi. Klinisk Hgb, vurdere blodtab, blødning. Fald i BT og UL hvis ingen oplagt hæmoglobin varierer, obs blødningskilde, evt intraabdominal blødning. testbolus NaCl/blod. Lungeemboli Sepsis Hjerteinsufficiens - Kardiomyopati - Hjerteklapsygdom - Pulmonal hypertension Akut koronar syndrom Aortadissektion Amnionvæskeemboli Anafylaksi Forgiftning Hypoxi. Smerter, takykardi, hæmoptyse og højresidige hjerteinsufficiens. Infektion, takykardi og kulderystelser, vigende BT. Oliguri. Takykardi, kongestive symptomer, arrytmi. Oftest anamnesen, evt indvandrer, emboli. Dyspnø, højresidig hjertesvigt. Brystsmerter, arrytmi, hjertestop, hjerteinsufficiens. Bryst(ryg)smerter, hypovolæmi, hjertestop. Hypoxi, ARDS, Koagulopati Anamnese med eksposition. Respiratorisk stridor ved Quinckes ødem Anamnese med eksposition. Rusmiddeleller suicidiummistanke. EKG. A-punktur. Bedside ekkocardiografi ved labilt kredsløb, evt CT af pulmonalkar med anæstesiologisk assistance. Oftest klinisk diagnose med støtte af biokemi. Ekkocardiografi Ekkocardiografi Ekkocardiografi EKG, koronarenzymer, akut KAG bør overvejes, obs koronardissektion Røntgen/CT af thorax Udelukkelsesdiagnose - obs lungeemboli. Blodudstryg eller obduktionsfund med føtale pladeepitelceller er diagnostisk. Klinisk diagnose. Varierende klinisk billede afhængig af farmaka. Akut behandling Se guideline* Symptomatisk men lav tærskel for antikoagulation eller trombolyse. Se guideline** Symptomatisk med sanering af fokus, antibiotika, antitoksin. Væsketerapi. Symptomatisk, GTN infusion, vasodilator, diurerika. Symptomatisk, evt hjerteklapkirurgi. Ilttilskud, afbryde grav, prostacyclininfusion, hjerteintensiv. Akut KAG, evt trombolyse. Thoraxkirurgisk intervention. Symptomatisk i intensivafsnit. Ofte selvlimiterende. Symptomatisk. Adrenalin, antihistamin og glucocortikoider. Symptomatisk. Evt antidot. 4

5 Tabel 1. Årsager til kredsløbskollaps hos den gravide eller barslende patient. Sideløbende med den generiske genoplivning af den gravide patient (se s.11) bør der foregå udredning af ætiologi. De sandsynlige årsager til maternelt cirkulatorisk kollaps overvejes og behandlingen fokuseres. * DSOG guideline: Postpartum blødning (3). **DSOG guideline: Tromboemboliske lidelser herunder antifosfolipid syndrom (4). Forkortelser: GTN, triglycerin; KAG, koronararteriografi. ARDS, acute respiratory distress syndrome. 5

6 Behandling af Hjertestop hos Gravide Der henvises til Algoritmen for behandling af den kollaberede obstetriske patient (se side.11), som er udarbejdet i overensstemmelse med European Resuscitation Council Guidelines for Resuscitation 2010, section 8 Special-Circumstances (5) og section 4 adult advanced life support (6). Denne algoritme omfatter kun perioden til og med fødslen. Genoplivning af den gravide patient med en gestationsalder mindre end 20 uger foregår efter almindelige ALS principper (6). Ved en gestationsalder på 20 uger eller derover skal der ved genoplivningen tages hensyn til den gravides ændrede fysiologi og her specielt effekten af uterus tryk på vena cava og aorta. Hvis gestationsalderen ikke er kendt, sidestilles en synligt gravid patient (uterus svt. umbilicus niveau) med en gravid med en gestationsalder på 20 uger eller derover. Nedenstående gennemgang er opdelt i håndtering af en patient der er synligt gravid (GA>20 uger) samt påvirket bevidsthed og/eller lavt/umåleligt blodtryk som hhv. (A) udviser livstegn ikke hjertestop og (B) ikke udviser livstegn hjertestop. For gravide med en gestationsalder under 20 uger (ikke synligt) samt bevidsthedspåvirket og/eller lavt/umåleligt blodtryk henvises ved (C) tegn på liv ikke hjertestop og (D) hjertestop til standard guidelines for genoplivning af voksne. A. Tegn på liv - Ikke hjertestop: Rekommandationer: Fuldt venstredrejet sideleje Fri luftvej Ilttilførsel med højt flow i.v. adgang over diaphragmaniveau 500 ml NaCl i.v. Tilkald obstetriker Vurder FHR Udred årsag Fuldt venstredrejet sideleje: Baggrund: Når der ikke er indikation for hjertemassage eller når spontan cirkulation er genetableret efter hjertestop lejres den gravide patient i fuldt venstredrejet sideleje (5). I fladt rygleje kan kompression af vena cava inferior og aorta abdominalis være betydende fra 20. gestationsuge (7). Kompression af vena cava hæmmer det venøse tilbageløb og 6

7 reducerer dermed hjertets slagvolumen, mens kompression af aorta reducerer blodtrykket i underkroppen og den intervilløse gennemblødning med risiko for føtal acidose (8-13). Der er stor interindividuel variation med hensyn til graden af den gravide uterus påvirkning af de hæmodynamiske forhold, men i de fleste tilfælde vil klinisk betydende kompression af vena cava inferior og aorta abdominalis først kunne ophæves ved henholdsvis 15 og 30 tipning af lejet mod venstre. I enkelte tilfælde er fuldt sideleje påkrævet (10). Fri luftvej og tilførsel af ilt med højt flow: Baggrund: Den akut påvirkede patient med arteriel hypotension og svækket bevidsthedsniveau har øget risiko for luftvejsobstruktion og insufficient respiration. Hypoxi kan forværre tilstanden hos den kollaberede patient og være årsag til hjertestop. Gravide udvikler hypoxi hurtigere end ikke gravide på grund af reduceret funktionel residualkapacitet og øget iltforbrug (14). Der må derfor hurtigt skabes fri luftvej og etableres ilttilførsel. Mundhulen inspiceres og eventuelle sekreter og fremmedlegemer fjernes. Hovedet bøjes let bagover med den ene hånd på panden og den anden på underkæben. Underkæben løftes opad (15), evt. med begge hænders pegefingre på underkæben. Tilfør ilt med højt flow vejledt af pulsoximetri. Intravenøs (i.v.) adgang over diaphragma og bolus 500 ml NaCl Baggrund: Fysiologiske, cardiovaskulære forandringer i graviditeten har en væsentlig betydning for håndteringen af den kritisk dårlige gravide. Plasma volumen øges med op til 50% hvilket forårsager en fortyndingsanæmi som reducerer blodets oxygenbærende kapacitet. Den systemiske vaskulære resistens falder og blodtrykket falder med mmhg. Hjertefrekvensen øges med slag/minut. og cardiac output øges med 40%. I slutningen af graviditeten distribueres omkring 10 % af cardiac output til uterus og en obstetrisk blødning kan derfor være massiv (1). Blødning er den hyppigste årsag til hypotension og kollaps hos gravide. Skærpet opmærksomhed på en evt. blødning er vigtig da de kliniske tegn på hypovolæmi kan være begrænsede eller diskrete. Unge raske gravide kvinder kan kompensere betydeligt for hypovolæmi inden et pludseligt kredsløbskollaps indtræffer (1). Hypotension defineres som systolisk blodtryk under 100 mmhg eller en reduktion i systolisk blodtryk på 20 % (16). Da der er betydelig risiko for vena cava kompression anbefales i.v. adgange anlagt over diaphragma niveau (d.v.s. i vener på arme eller hals) således at det sikres, at indgivne farmaka hurtigere når frem til de centrale organer og tilført intravenøs væske bedre øger preload til hjertet og derved cardiac output (16). Efter dropanlæggelse infunderes 500 ml isoton NaCl i.v. Hurtig opstart af aggressiv væske terapi med krystalloider anbefales ved fortsat hypotension eller tegn på hypovolæmi (5,16). 7

8 Gravide patienter med præ-eklampsi/eklampsi/hellp kræver særlig opmærksomhed med hensyn til væsketerapi. Risikoen for lungeødem er kraftigt øget ved liberal væsketilførsel samtidig med at følsomheden for blodtab er øget på grund af den præeklampsi forårsagede hypovolæmi (17,18). Tilkald obstetriker og vurder FHR Relevant hjælp skal tilkaldes straks. Der må skabes overblik over situationen, herunder fosterets tilstand. Udred årsag: Se Tabel 1. Sandsynlige årsager til kredsløbskollaps må overvejes, mens patientens tilstand stabiliseres. Videre udredning og behandlingen rettes fokuseret efter mulige årsager. B: Hjertestop (ingen tegn på liv): Rekommandationer Rygleje med venstreforskydning af uterus Hjertestop-kald Start HLR 30:2 med hænderne lidt højere på sternum end sædvanligt Fortsæt genoplivning efter standard guidelines Appendix 1. (Hjerteforeningens ALS guideline 2010) Tilkald obstetriker Forbered akut kejsersnit Tidlig orotrakeal intubation Påbegynd perimortem sectio ved fortsat hjertestop efter 4 min. Hjertemassage fortsættes uden afbrydelse under kejsersnit Tilkald pædiater Rygleje med venstreforskydning af uterus: Baggrund: Ved hjertestop lejres den gravide patient i rygleje med venstreforskydning af uterus (5,19). Venstreforskydning af uterus kan sikres ved tipning af selve lejet, ved at placere en kile under patientens højre hofte eller ved manuel forskydning af uterus. 8

9 Hjertemassage kan ikke udføres effektivt med patienten i sideleje, og selv ved 27 graders tipning af lejet er effekten væsentligt reduceret (20). Manuel displacering af uterus mod venstre er mindst lige så eller mere effektiv end 15 tipning af lejet mod venstre (21). På denne baggrund anbefales rygleje med manuel displacering af uterus mod venstre (19,22). (A) (B) (C) Figur 1. Teknikker til manuel displacering af uterus. (A) Manuel displacering af uterus ved én-hånds teknik. (B) Manuel displacering af uterus ved to-hånds teknik. (C) Lejring af patienten i venstresidig tiltning. Copyright: Sandbjerg Guidelines. Fortsæt genoplivning efter standard guidelines Ved defibrillering anvendes samme energiniveauer som hos ikke gravide patienter (23). Algoritmen for administration af farmaka (adrenalin, amiodaron etc.) og deres dosering er som hos ikke gravide (1,16). Se Appendix 1. Hjerteforeningens folder: Avanceret genoplivning. ERC Guidelines for resuscitation Tidlig orotrakeal intubation: Baggrund: Ved hjertestop er det vigtigt tidligt i forløbet at sikre luftvejen ved orotrakeal intubation (5). Intubation skal foretages med en trakealtube med en indre diameter 0,5 til 1 mm mindre end normalt (5). Tubestørrelser 6,5-7,0 er passende, afhængig af patientens størrelse. Gravide har øget tendens til øvre luftvejsobstruktion (24), og risikoen for regurgitation og aspiration af ventrikelindhold til lungerne væsentlig større. Den nedre oesofagus sfincter bliver insufficient i løbet af graviditeten på grund af hormonpåvirkning og øget intraabdominalt tryk (25-27). Ventrikeltømningen, som er normal hos gravide(28), kan være forsinket af akut sygdom, smerter og opioider (29). Intubation bør om muligt foretages af en erfaren intubatør. Ændrede anatomiske forhold med større bryster, eleveret diaphragma og ødem i de øvre luftveje (30) besværliggør intubationen og risikoen for mislykket intubation er 10 gange større hos den gravide end hos den ikke gravide (31,32). 9

10 Hjertemassage uden afbrydelse under perimortem sectio Baggrund: Hjertemassage udføres efter standard guidelines uden afbrydelse under evt. perimortem kejsersnit (5,6). Ved hjertemassage anbefales det at placere hænderne lidt over centrum på sternum (1,16,33,34) for at justere for den eleverede diafragma, og det kranielt displacerede hjerte, grundet den gravide uterus (16). Det er vigtigt at sikre, at brystkompressionerne afsættes vinkelret på brystkassen. Således må vinklen af et eventuelt tilt tages med i betragtningen når hjertemassage udføres (1). Da der med stor sandsynlighed er en grad af vena cava kompression skal der ofte bruges flere kræfter under hjertemassagen for at komprimere brystkassen de anbefalede 5-6 cm og derved få et tilstrækkeligt cardiac output (34). Gravid med en gestationsalder under 20 uger, ikke synligt, samt bevidsthedspåvirket og/eller lavt/umåleligt blodtryk: Ikke hjertestop: Rekommandationer: Systematisk vurdering efter standard guidelines for ABCDE tilgang (6). Gravid med en gestationsalder under 20 uger, ikke synligt, samt bevidsthedspåvirket og/eller lavt/umåleligt blodtryk: Hjertestop: Rekommandationer: Genoplivning efter standard guidelines (6). 10

11 11

12 Venstreforskydning af uterus/ venstre tilt. Intuber hurtigst muligt, lille tube. Hjertemassage, tryk lidt over midten på sternum. Perimortem sectio ved ingen respons på HLR efter 4 min. og synlig graviditet. Fortsæt HLR under sectio. Faktaboks ved hjertestop hos gravide med en gestationsalder over 20 uger. Figur 2. Genoplivning ved graviditet. Copyright: Sandbjerg guidelines. 12

13 Perimortem sectio Fordelene og idéen med perimortem sectio er at øge det venøse tilbageløb ved at lette det aortocavale tryk fra den gravide uterus > 20 uger, samt effektivisere hjertemassagen ved at have moderen tilbage i neutralt leje og ikke tiltet. Under optimale omstændigheder, hos en ikke gravid person, kan man producere et cardiac output på mindre end en tredjedel af det normale. Hos en gravid kvinde til terminen giver kompressionen fra uterus på de store kar en yderligere reduktion på to tredjedele (5,35-39). Argumentation for at påbegynde sectio efter 4 minutter er at man således søger at genetablere cirkulation indenfor 5 min. Herved forsøger man at undgå irreversibel neurologisk skade som opstår fra 6 min og fremefter (35-38). Hvis Gestationsalderen er uge vil man tømme uterus for at redde moderen. Hvis gestationsalderen er 24 og derover vil der være en chance for at redde barnet og derfor ydes aktiv neonatal genoplivning. I europæiske guidelines anbefales det at gøre perimortem sectio fra gestationsalder uge 20. Teknik ved perimortem sectio Obstetriker og neonatolog tilkaldes. Der skal ikke anvendes specielt udstyr eller køres til operationsstue, men der skal bruges en skalpel til at udføre indgrebet. Her må man overveje at have nem adgang til skalpel. Evt. skal der ligge en i narkosens tasker. Den mest erfarne Operatør/Obstetriker/Gynækolog på stuen udfører indgrebet. Personen bruger den operative adgang og metode man er vant til for at sikre hurtig udførelse. Steril teknik udsætter bare indgrebet. Der vil være minimal blødning indtil kredsløbet reetableres. Efter barnet er forløst kan man pakke uterus med servietter og tilte moderen tilbage i neutralt leje for at optimere hjerte-lunge-redningen. Følg op og gør færdig på operationsstue hvis genoplivningen lykkes og vær klar til evt. blødning og korrektion af udløsende faktor. Sidst men ikke mindst skal man huske på at det kan være en svær beslutning at tage. Dels skal man være sikker på at det drejer sig om irreversibelt cardiovaskulært kollaps, dels kan barnets chancer for at overleve, ved fødsel i en tidlig gestationsuge, påvirke ens beslutning. 13

14 3. Teamtræning af obstetrisk hjertestop og kredsløbskollaps. Guidelineanbefaling: Genoplivning af gravide patienter er en sjælden begivenhed i Danmark. Derfor anbefaler vi med denne guideline at alle obstetriske afdelinger i Danmark har opmærksomhed på at implementere gennemgang af principperne regelmæssigt. Dette kan gøres ved undervisning og teamtræning. Man kan fremhæve tværfaglig teamtræning som en vigtig implementering, da dette vil fremme beslutningen om at udføre perimortem sectio hurtigt. Man ved at tidsfaktoren er den vigtigste parameter, men også at det kan det være en svær beslutning at tage som obstetriker. Hvis teamet er trænet, vil der hurtigere være opbakning til beslutningen. Baggrund Da mange kritiske hændelser indenfor obstetrikken sker meget sjældent og uventet, er det ikke muligt for det involverede personale at opnå tilstrækkelig øvelse via det daglige arbejde. I erkendelse af dette optrænes kommende speciallæger ved færdigheds- og simulationstræning. Ved simulationstræning gennemspiller kursisterne forud konstruerede cases i et miljø, der er en efterligning af den kliniske virkelighed. Træningen fokuserer på kommunikation såvel indenfor gruppen, som til eksterne hjælpefunktioner (laboratorium, OP, anæstesi og andre specialer). Patienten erstattes af et fantom og/eller en figurant, således at både de nødvendige håndgreb og handlemåder kan udøves, mens trænede instruktører dirigerer udviklingen af scenariet. En observatør eller et videokamera dokumenterer forløbet med henblik på efterfølgende debriefing og dermed yderligere indlæring af korrekt handlemåde. En sådan fremgangsmåde vil også være nødvendig, hvis det samlede personale på Danmarks fødegange i fremtiden skal være klædt på til at handle hurtigt og relevant i tilfælde af hjertestop hos en gravid eller fødende patient. Vi beskriver nedenfor den aktuelle erfaring og sparsomme evidens på området. - Erfaring med tværfaglig simulering på danske fødegange På alle danske fødeafdelinger gennemføres der nu periodevise teamtrænings sessioner omhandlende kritiske kliniske situationer såsom postpartum blødning, eklampsi, skulderdystoci, neonatal genoplivning m.m. Nogle steder i landet kører der scenarietræning i genoplivning af gravide. - Evidens for betydning af generel teamtræning på hospital Der er specielt de sidste 10 år skrevet og undersøgt meget omkring effekten af teamtræning blandt hospitalspersonale. Det står efterhånden klart at det ikke er muligt at bevise en kausal sammenhæng mellem mængden af teamtræning og hårde end-points såsom maternel eller neonatal morbiditet og mortalitet. Meget af litteraturen tyder også 14

15 på at uspecifik teamtræning ikke giver målbar effekt på personalets handlemåde i konkrete kliniske situationer. Det er derfor blevet et udokumenteret dogme i undervisningsmiljøet at teamtræning bør være rettet mod konkrete problemstillinger for at virke. Evidens for betydning af obstetrisk tværfaglig teamtræning: I Holland kører der et randomiseret teamtrænings multicenter-studie. Dette viser signifikant effekt af teamtræning ved uvarslede kontrol-scenarier 6 måneder senere, holdt op imod ikke-teamtrænede fødselshjælpere der udsættes for samme uvarslede scenarier. Dette studie er ikke afsluttet, men delresultaterne er allerede udgivet (40). Det er meningen at der også skal kigges på obstetriske end-points som maternel og neonatal mortalitet og morbiditet. Det ene af de uvarslede kontrolscenarier handler om genoplivning af en gravid pt. med amnionemboli. De uvarslede scenarier optages på video og vurderes af to uafhængige obstetriske specialister, ved hjælp af evalueringsværktøjet CTS (Clinical teamwork scale). De to obstetrikere er blindede, således at de ikke ved hvilke grupper, der har modtaget træning og hvilke der ikke har. Studiet viser en overordnet signifikant forskel i team performance og korrekt brug af medicinske og tekniske færdigheder på de trænede hold versus de utrænede hold. Det er især for faktorerne kommunikation og beslutningstagen, at der ses stor forskel og gavnlig effekt af teamtræning. Desuden skal det fremhæves at 83% af de trænede teams udførte de to uvarslede cases end-points (perimortem sectio og forløsning på alle fire ved skulderdystoci) mod 46% af de utrænede (Fransen evidens grad IB) (40). Et andet prospektivt studie også fra 2012 evaluerer effekten af teamtræning på svære obstetriske outcome på et stort amerikansk hospital med 9200 fødsler om året. Studiet viser en forskel efter indførelse af et teamtræningsprogram med 4 timers undervisning og et 4 timers scenarieprogram. 72% af hospitalets relevante tværfaglige teammedlemmer deltog. Man kunne vise et fald i Adverse outcomes Index (10 definerede svære maternelle og neonatale outcomes) fra 0,052 til 0,043 i follow-up perioden. (41) - Evidens vedr optræning i Hjerte-Lunge-Redning (HLR) Der findes ikke evidens omkring betydningen af hjertestop-teamets kendskab til den gravides særlige risici. Men der findes en del studier af optræning og retention af læring i forbindelse med almindelig HLR-træning som man må formode kan overføres til optræning i HLR hos gravide. De fleste studier viser at optrænede færdigheder såsom korrekte hjertekompressioner og ventilation gradvist tabes allerede efter 3-6 måneder (5,42-44). Såfremt deltagerne udsættes for en kort genopfriskende gennemgang eller øvelse efter 3-6 måneder genvinder de deres oprindelige færdighedsniveau (45,46). Et randomiseret, kontrolleret studie har vist at man i en simulationssituation opnår den korteste tid mellem erkendt hjertestop og perimortem sectio(ps) ved at foretage PS på fødestuen (hvor hjertestoppet er sket) frem for at flytte patienten til operationsrummet. 15

16 Det viste også at det var meget svært, selv under ideelle (kunstige) forhold, at nå at gøre PS indenfor de ønskede 5 minutter. - Praktisk implementering Det anbefales at afdelinger, hvor gravide patienter og fødende er indlagte, har en formuleret plan for personalets optræning i HLR hos gravide. Optræningen kan grundlæggende bestå i et E-learnings program omhandlende de vigtigste algoritmer i genoplivningen, med understregning af hvor de afviger fra den almindelige HLR. Hvis hospitalet har et generelt tilbud om færdighedstræning i HLR bør man på svangre- og fødeafdelinger overveje at tilbyde en tilpasset version med vægt på lejring, tilkald af neonatalt team og PS. Det anbefales yderligere at fødegange med regelmæssige mellemrum organiserer tværfaglig teamtræning og at et af de benyttede scenarier omhandler hjertestop hos den højgravide patient og beslutningen om at udføre perimortem sectio. 16

17 REFERENCER 1. Royal College of Obstetricians and Gynaecologistes. Maternal Collapse in Pregnancy and the Puerperium. Green-top Guideline 2011;56: DSOG. Hypertension og præeklampsi Ref Type: Generic 3. DSOG. Postpartum blødning Ref Type: Generic 4. DSOG. Tromboemboliske lidelser herunder antifosfolipid syndrom Ref Type: Generic 5. Soar J, Perkins GD, Abbas G, et al. European Resuscitation Council Guidelines for Resuscitation 2010 Section 8. Cardiac arrest in special circumstances: Electrolyte abnormalities, poisoning, drowning, accidental hypothermia, hyperthermia, asthma, anaphylaxis, cardiac surgery, trauma, pregnancy, electrocution. Resuscitation 2010;81: Deakin CD, Nolan JP, Soar J, et al. European Resuscitation Council Guidelines for Resuscitation 2010 Section 4. Adult advanced life support. Resuscitation 2010;81: Ueland K, Novy MJ, Peterson EN, Metcalfe J. Maternal cardiovascular dynamics. IV. The influence of gestational age on the maternal cardiovascular response to posture and exercise. Am J Obstet Gynecol 1969;104: Abitbol MM. Supine position in labor and associated fetal heart rate changes. Obstet Gynecol 1985;65: Bamber JH, Dresner M. Aortocaval compression in pregnancy: the effect of changing the degree and direction of lateral tilt on maternal cardiac output. Anesth Analg 2003;97:256-8, table. 10. Kinsella SM, Whitwam JG, Spencer JA. Aortic compression by the uterus: identification with the Finapres digital arterial pressure instrument. Br J Obstet Gynaecol 1990;97: Kinsella SM. Lateral tilt for pregnant women: why 15 degrees? Anaesthesia 2003;58: Lee SWY. Haemodynamic effects from aortocaval compression at different angels of lateral til in non-labouring term pregnant women. Br J Anaesth 2012;109: Tamas P, Szilagyi A, Jeges S, et al. Effects of maternal central hemodynamics on fetal heart rate patterns. Acta Obstet Gynecol Scand 2007;86:

18 14. Cheun JK, Choi KT. Arterial oxygen desaturation rate following obstructive apnea in parturients. J Korean Med Sci 1992;7: Koster RW, Baubin MA, Bossaert LL, et al. European Resuscitation Council Guidelines for Resuscitation 2010 Section 2. Adult basic life support and use of automated external defibrillators. Resuscitation 2010;81: Vanden Hoek TL, Morrison LJ, Shuster M, et al. Part 12: cardiac arrest in special situations: 2010 American Heart Association Guidelines for Cardiopulmonary Resuscitation and Emergency Cardiovascular Care. Circulation 2010;122:S829-S Engelhardt T, MacLennan FM. Fluid management in pre-eclampsia. Int J Obstet Anesth 1999;8: Thornton CE, von DP, Makris A, et al. Acute pulmonary oedema as a complication of hypertension during pregnancy. Hypertens Pregnancy 2011;30: Jeejeebhoy FM, Zelop CM, Windrim R, et al. Management of cardiac arrest in pregnancy: a systematic review. Resuscitation 2011;82: Rees GA, Willis BA. Resuscitation in late pregnancy. Anaesthesia 1988;43: Kundra P, Khanna S, Habeebullah S, Ravishankar M. Manual displacement of the uterus during Caesarean section. Anaesthesia 2007;62: Suresh MS, LaToya MC, Munnur U. Cardiopulmonary resuscitation and the parturient. Best Pract Res Clin Obstet Gynaecol 2010;24: Nanson J, Elcock D, Williams M, Deakin CD. Do physiological changes in pregnancy change defibrillation energy requirements? Br J Anaesth 2001;87: Izci B, Vennelle M, Liston WA, et al. Sleep-disordered breathing and upper airway size in pregnancy and post-partum. Eur Respir J 2006;27: Hey VM, Cowley DJ, Ganguli PC, et al. Gastro--oesophageal reflux in late pregnancy. Anaesthesia 1977;32: Jacobson BC, Somers SC, Fuchs CS, et al. Body-mass index and symptoms of gastroesophageal reflux in women. N Engl J Med 2006;354: Van Thiel DH, Gavaler JS, Joshi SN, et al. Heartburn of pregnancy. Gastroenterology 1977;72: Wong CA, Loffredi M, Ganchiff JN, et al. Gastric emptying of water in term pregnancy. Anesthesiology 2002;96: Nimmo WS, Wilson J, Prescott LF. Narcotic analgesics and delayed gastric emptying during labour. Lancet 1975;1:

19 30. Izci B, Riha RL, Martin SE, et al. The upper airway in pregnancy and pre-eclampsia. Am J Respir Crit Care Med 2003;167: Samsoon GL, Young JR. Difficult tracheal intubation: a retrospective study. Anaesthesia 1987;42: Rahman K, Jenkins JG. Failed tracheal intubation in obstetrics: no more frequent but still managed badly. Anaesthesia 2005;60: Jones R, Baird SM, Thurman S, Gaskin IM. Maternal cardiac arrest: an overview. J Perinat Neonatal Nurs 2012;26: Puck AL, Oakeson AM, Morales-Clark A, Druzin M. Obstetric life support. J Perinat Neonatal Nurs 2012;26: Donegan JH. New concepts in cardiopulmonary resuscitation. Anesth Analg 1981;60: Katz V, Balderston K, DeFreest M. Perimortem cesarean delivery: were our assumptions correct? Am J Obstet Gynecol 2005;192: Katz VL, Dotters DJ, Droegemueller W. Perimortem cesarean delivery. Obstet Gynecol 1986;68: Katz VL. Perimortem cesarean delivery: its role in maternal mortality. Semin Perinatol 2012;36: Sanders AB, Meislin HW, Ewy GA. The physiology of cardiopulmonary resuscitation. An update. JAMA 1984;252: Fransen AF, van d, V, Merien AE, et al. Effect of obstetric team training on team performance and medical technical skills: a randomised controlled trial. BJOG 2012;119: Phipps MG, Lindquist DG, McConaughey E, et al. Outcomes from a labor and delivery team training program with simulation component. Am J Obstet Gynecol 2012;206: Einspruch EL, Lynch B, Aufderheide TP, et al. Retention of CPR skills learned in a traditional AHA Heartsaver course versus 30-min video self-training: a controlled randomized study. Resuscitation 2007;74: Roppolo LP, Pepe PE, Campbell L, et al. Prospective, randomized trial of the effectiveness and retention of 30-min layperson training for cardiopulmonary resuscitation and automated external defibrillators: The American Airlines Study. Resuscitation 2007;74: Roppolo LP, Pepe PE. Retention, retention, retention: targeting the young in CPR skills training! Crit Care 2009;13:

20 45. Berden HJ, Willems FF, Hendrick JM, et al. How frequently should basic cardiopulmonary resuscitation training be repeated to maintain adequate skills? BMJ 1993;306: Woollard M, Whitfield R, Newcombe RG, et al. Optimal refresher training intervals for AED and CPR skills: a randomised controlled trial. Resuscitation 2006;71:

Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning

Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Resume af væsentlige ændringer Nye internationale, evidensbaserede retningslinjer for cardiopulmonal

Læs mere

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Læs mere

Vejledning i neonatal genoplivning

Vejledning i neonatal genoplivning 1 Vejledning i neonatal genoplivning Det er formålet med vedlagte vejledning at erstatte den tidligere udsendte Behandling af asphyksi ved fødslen på baggrund af den nyligt udsendte Guidelines 2000 for

Læs mere

Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR

Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR ved Anne Marie Christensen og Vibeke Hai Hjertestopsinstruktører Hyppighed i Danmark Ca. 3500 personer får hvert år hjertestop udenfor sygehusene.

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus HOTKOK Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus Et tværfagligt kursus tilrettelagt af obstetrisk og anæstesiologisk afdeling samt Dansk Institut for Medicinsk Simulation ved jordemoder Henriette

Læs mere

Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling.

Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Gyldig fra: 01.02.2011 Version: Revideret: 01-2015 GKA/TORB Revideres senest: 01.11.2018 Udarbejdet af: Korpslæge Gunhild Kjærgaard-Andersen 4.0 Anvendelsesområde:

Læs mere

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Speciallæger i almen medicin Marit Runge & Helle Middelfart Rudersdalklinikken, Holte. 2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Dagens program: Formål: at sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop

Læs mere

Basal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning

Basal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE Basal genoplivning Af Bo Løfgren, Mogens Zarling og Niels Henrik Vinther Krarup Genoplivning Biografi Bo Løfgren er læge og ph.d og er ansat ved Hjertemedicinsk Afdeling,

Læs mere

Igangsætning af fødsler i Danmark

Igangsætning af fødsler i Danmark Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke

Læs mere

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget

Læs mere

Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN

Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Indhold Statistik Skadesmekanisme Struktureret tilgang til traumemodtagelse Fysiologiske og anatomiske forskelle fra voksne Radiologi

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

Avanceret genoplivning Aftenkursus

Avanceret genoplivning Aftenkursus Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager

Læs mere

Hjertestopbehandling 2012

Hjertestopbehandling 2012 LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

Iltflaske med nyt nasalt iltkateter klar står i laboratoriet Hjertestarter ophængt på gangen Handsker i alle rum Kanyleboks i alle rum

Iltflaske med nyt nasalt iltkateter klar står i laboratoriet Hjertestarter ophængt på gangen Handsker i alle rum Kanyleboks i alle rum Standard 2.4 Dokumentnavn: Akut behandling lc-k Retningslinjer for genoplivning/ retningslinjer for behandling af anafylaktisk chok Dato for ikrafttrædelse: 1. december2015 Revideres senest: 1. december

Læs mere

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade

Læs mere

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis

Læs mere

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt

Læs mere

Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital

Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital Koncept Behov/krav Mål program teknik/dukke Ledelse Manpower

Læs mere

Opdateret 30 marts 2013. Kommentarer modtages gerne og kan mailes til jette.led.soerensen@regionh.dk

Opdateret 30 marts 2013. Kommentarer modtages gerne og kan mailes til jette.led.soerensen@regionh.dk Mål for fællestræning Obstetrisk Klinik og Anæstesi- Operationsklinikken JMC, Rigshospitalet Mål er baseret på diskussioner i hver faggruppe, og diskussioner i JMC arbejdsgruppen, der har ansvar for at

Læs mere

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger

Læs mere

!!"!# $ !" # $% #... 1... 2

!!!# $ ! # $% #... 1... 2 !!"!# $ %&'"( )( & (!'*+&-"' )$ %&./' (+ 0!" #... 1... 2 &"'"#... 2 (... 3 #... 4 #... 4 )... 5 * # +-*./... 5 0 '"# #... 5 "1" #... 5 2"1... 7 &... 8 %##... 8 (%#... 8 3$%#%... 9 4 %... 10 ##$... 12 3

Læs mere

Evt Furosemid 40 80 mg i.v. ved lungestase og BT > 110

Evt Furosemid 40 80 mg i.v. ved lungestase og BT > 110 Akut koronar syndrom 1. Ring 112 2. IV-adgang: morfin 5-10 mg ved BT > 110 3. Iilt: 10-15 L/min på maske 4. NG subl 1-2 pust (0,4 mg/dosis) ved BT > 110, kan gentages efter behov. OBS! Behandling for erektil

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013 Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke

Læs mere

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer

Læs mere

1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112

1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112 1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Sikkerhed for dig selv og andre Sluk motor, havariblink, advarselstrekant, vest, træk i sikkerhed, el, giftige stoffer, temperatur, skarpe genstande.

Læs mere

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet KOL og Pulmonal hypertension -en update Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet DSKF 8.4. 2011 Klassifikation af pulmonal hypertension 2009 1. Pulmonal arterial hypertension (PAH)

Læs mere

Den akutte patient, Blok 19. Ugekursus 12. semester

Den akutte patient, Blok 19. Ugekursus 12. semester 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 50 Mandag d. 13. december Kl. 8.00 15.00 Aud. WP 25 Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Tirsdag d. 14. december Kl. 8.00 11.10 Aud. WP 25 Forelæsninger

Læs mere

Strategi ved ukontrolleret blødning hos traumepatienten og den kirurgiske patient

Strategi ved ukontrolleret blødning hos traumepatienten og den kirurgiske patient FYA-møde 25.sept 2008 ole mølgaardm og jørgen bendix Strategi ved ukontrolleret blødning hos traumepatienten og den kirurgiske patient 1 FÆLLES FORSTÅELSE FÆLLES SPROG FÆLLES PRIORITERING Airway Breathing

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale

Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale Følgende er en instruks for den avancerede hjertestopbehandling. Avanceret hjertestopbehandling udføres af hjertestophold eller andre med

Læs mere

Hjemmemonitorering CTG

Hjemmemonitorering CTG Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere

Læs mere

Endnu bedre support til. professionelle livreddere

Endnu bedre support til. professionelle livreddere Endnu bedre support til professionelle livreddere Mere end AED Plus I 2002 lancerede ZOLL AED Plus -med Real CPR Help HLR-feedback i realtid, der for første gang nogensinde informerer livreddere om, hvorvidt

Læs mere

Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel

Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Julie Glavind PhD, Hoveduddannelseslæge i Gynækologi & Obstetrik, Randers Ole Bredahl Rasmussen Overlæge i Obstetrik, Herning-Holstebro

Læs mere

AED Plus. Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere

AED Plus. Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere AED Plus Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere Nødvendig hjertemassage De nyeste retningslinjer fra Det Europæiske Råd for Genoplivning (European Resuscitation Council, ERC) udgivet i 2010, siger det

Læs mere

Oversigt. Problemets omfang 03-06-2014

Oversigt. Problemets omfang 03-06-2014 Oversigt Problemets omfang Hvad skal jeg kunne? Akut hjertestop Andre akutte medicinske tilstande AED Opsamling Spørgsmål 2 Problemets omfang Ekstremt sjældent Børn har ALDRIG primært hjertestop!!!! Børn

Læs mere

At arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle

At arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle At arbejde i traumeteam Teamlederens rolle Traumeteam! " # $!%! " # $ "$ Traumeteam Effekten af traumemodtagelse beror på (blandt andet) Traume Team Aktivering med differentieret respons Traume Team med

Læs mere

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion

Læs mere

Den første og eneste hjertestarter, der guider dig hele vejen

Den første og eneste hjertestarter, der guider dig hele vejen Den første og eneste hjertestarter, der guider dig hele vejen Mere end bare en hjertestarter en hjertestarter, der guider dig hele vejen alarmering hjerte-lunge-redning defibrillering avanceret behandling

Læs mere

Årsberetning fra Sandbjerggruppen 2013

Årsberetning fra Sandbjerggruppen 2013 Årsberetning fra Sandbjerggruppen 2013 Det årlige møde blev holdt på Christiansminde ved Svendborg. Mødet strakte sig over 3 dage, og der var 180 deltagere. Næste års møde vil blive arrangeret under de

Læs mere

Smerter hos gravide. Anders Thomsen. Niels Uldbjerg. 4 hyppige årsager. 4 alvorlige årsager. Plukkeveer Bækkenløsning Fibromnekrose

Smerter hos gravide. Anders Thomsen. Niels Uldbjerg. 4 hyppige årsager. 4 alvorlige årsager. Plukkeveer Bækkenløsning Fibromnekrose Smerter hos gravide Niels Uldbjerg Typisk > uge 22 +0 Smerter (Blødning) Hypertoni, irritabel Typisk uge 15 25 Distinkt øm plukkeveer 24 10 2014 Smerter hos gravide 4 Lokalisation Peritoneal reaktion When

Læs mere

BØRNE-TOKS handlingsalgoritme

BØRNE-TOKS handlingsalgoritme BØRNE-TOKS handlingsalgoritme TOKSscore Minimumsobservations interval Handlingsalgoritme Plejeansvar 0 Hver 12. Fortsæt scoring hver 12.. Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination. Øget hyppighed

Læs mere

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message

Læs mere

Grundkursus i førstehjælp

Grundkursus i førstehjælp Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

TraumeCenter. Rigshospitalets

TraumeCenter. Rigshospitalets Sygeplejen til patienter i akutte og livstruende situationer/tilstande Traumesygeplejerske Heidi Vestergaard Traumesygeplejerske Mads Riise Den 29 marts 2017 Somatiske sygdomme fra A til Z Kend symptomerne

Læs mere

Brugen af Misoprostoli Danmark

Brugen af Misoprostoli Danmark Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 212 Offentligt Brugen af Misoprostoli Danmark Møde med Sundhedsstyrelsen 2 oktober 2012 Point of departure Igangsættelse af fødsler sker i dag

Læs mere

Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler.

Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til vand som smertelindring samt vandfødsler. Da der ikke foreligger danske nationale guidelines eller

Læs mere

ATLS og ABC Initial håndtering af traumepatienter

ATLS og ABC Initial håndtering af traumepatienter ATLS og ABC Initial håndtering h af traumepatienter Lecky F, Bryden D, Little R, Tong N, Moulton C. Emergency intubation for acutely ill and injured patients. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008,

Læs mere

Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro

Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4 Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Hvor og hvornår? Sygehusenheden Vest Herning: 2.200 fødsler pr år Holstebro: 600

Læs mere

Syntocinon til vestimulation i Danmark

Syntocinon til vestimulation i Danmark Syntocinon til vestimulation i Danmark Konsulent Steen Rasmussen, Sundhedsstyrelsen Overlæge Ole Bredahl Rasmussen, Herning TOF, Middelfart, 4.-5. nov. 2011 Syntocinon: et high-alert medikament 2008: Institute

Læs mere

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Olof Palmes Allé 26, 8200 Aarhus N INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1 1. Introduktion... 2 2. Organisering af akutområdet...

Læs mere

anno 2014 CTG med eller uden STAN?

anno 2014 CTG med eller uden STAN? Fosterovervågning anno 2014 CTG med eller uden STAN? TOF Middelfart 31.10.2014 Lone Hvidman Lone Hvidman 1 Fødestuen et travlt sted Omsorg Overvågning progression Mobilisering Smertebehandling Vestimulation

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /

Læs mere

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Kredsløb Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Under dette foredrag skal du være klar til at gå online på din mobiltelefon, alternativt kan du anvende sms. Hotellets net hedder Munkebjerg

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom BESLUTNINGSALGORITME PTOKS Score Minimums observationsinterval Beslutningsalgoritme 0 Hver 12. time 1-2 Hver 6. time 3-5 Hver 4. time 6 Hver 2. time 7-8 Hver

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker

Læs mere

Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes

Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes SHS-teamet s sygeplejersker benytter altid ABCDE metoden 1 som systematisk gennemgang af alle borgere, når der skal laves en vurdering af borgerens

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Søgning. Den regionale baggrundsgruppe

Søgning. Den regionale baggrundsgruppe Søgning Store databaser, med kontrollerede emneord: relevante emneord (fx emergency medical services), suppleret med fritekstsøgning (dvs. på ord forekommende i titel, abstract/den fulde tekst, fx prehospital).

Læs mere

Guidelines 2015 om genoplivning fra det Europæiske Råd for Genoplivning

Guidelines 2015 om genoplivning fra det Europæiske Råd for Genoplivning Guidelines 2015 om genoplivning fra det Europæiske Råd for Genoplivning Resumé af de væsentligste ændringer i 2015 Denne danske oversættelse er sket i regi af Dansk Råd for Genoplivning (DRG), som er en

Læs mere

Brugsanvisning AED-træner

Brugsanvisning AED-træner Brugsanvisning AED-træner VARENUMMER Copyright 2007 Cardiac Science Corporation. Alle rettigheder forbeholdt. AED (automatiseret ekstern defibrillator)-træneren er et apparat, som er beregnet til brug

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Creating simulated patient accessible checklise Alba Woolard & AmeliaWallace mfl. SP educator & simulation specialist

Creating simulated patient accessible checklise Alba Woolard & AmeliaWallace mfl. SP educator & simulation specialist Creating simulated patient accessible checklise Alba Woolard & AmeliaWallace mfl. SP educator & simulation specialist Præsentation af workshop V. Peter Dzougov Klinisk Sygeplejespecialist Akutmodtagelsen

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

Uddannelsesplan. Medborgerførstehjælp. Varighed 420 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:

Uddannelsesplan. Medborgerførstehjælp. Varighed 420 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan Varighed 420 minutter Maj 2015 Særtillæg - Medborger - 1,5 time Førstehjælp ved ulykker - 1,5 tiimer Førstehjælp ved hjertestop - 4 timer Basisuddannelser Tilvalgsuddannelser FUNKTIONS-

Læs mere

Uvarslede øvelser. Pernille Lottrup, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet www.obstetrisktraening.rh.dk. Lottrup@rh.regionh.dk

Uvarslede øvelser. Pernille Lottrup, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet www.obstetrisktraening.rh.dk. Lottrup@rh.regionh.dk Uvarslede øvelser Projektgruppe: Chefjordemoder Mette Simonsen, Uddannelsesansvarlig overlæge MMEd Jette Led Sørensen, Afdelingssygeplejerske Pernille Emmersen, Forskningsjordemoder Pernille Lottrup 1

Læs mere

Der er ikke evidens for at fratage fødende muligheden for at spise og drikke

Der er ikke evidens for at fratage fødende muligheden for at spise og drikke 3166 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/46 15. november 2010 Der er ikke evidens for at fratage fødende muligheden for at spise og drikke Maria Stentebjerg & Pinar Bor STATUSARTIKEL Regionshospitalet Randers-Grenaa,

Læs mere

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del I MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Indledende diagnostik og terapi IV adgang(minimumdatabase

Læs mere

Case 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011

Case 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011 (ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i

Læs mere

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Kompliceret vaginal fødsel

Kompliceret vaginal fødsel Kompliceret vaginal fødsel Årsager Foster Størrelse Lejring Hypoksi/acidose Veer Den protraherede fødsel Primært Sekundært Uteroplacentare enhed Abruptio Navlesnorsfremfald Uterusruptur Læsioner fødselsvej

Læs mere

Ambulancelægen. 30. November 2011 Lægedag Syd. Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet?

Ambulancelægen. 30. November 2011 Lægedag Syd. Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet? 30. November 2011 Lægedag Syd Ambulancelægen Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet? Leder af Anæstesiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding Første udkald den 4. januar 2009 Tilknyttet

Læs mere

Tværfagligt perspektiv på uddannelse Obstetrisk træning

Tværfagligt perspektiv på uddannelse Obstetrisk træning Tværfagligt perspektiv på uddannelse Obstetrisk træning BEST Nettverksmøte 2012 Bergen Jette Led Sørensen Udd.ansvarlig overlæge, MMEd Postgraduat Kliniks Lektor Obstetriks klinik og Juliane Marie Centeret

Læs mere

Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger

Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Kvalitetskonsulent, Staben Program Svær sepsis/sepsis shock har en høj dødelighed! DIAGNOSE HURTIGT

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Erfaringer med obstetrisk telemedicin. Jordemoder og telemedicinsk koordinator Lone Holst

Erfaringer med obstetrisk telemedicin. Jordemoder og telemedicinsk koordinator Lone Holst Erfaringer med obstetrisk telemedicin Jordemoder og telemedicinsk koordinator Lone Holst Hverdagen med telemedicin l Telemedicin i hjemmet PPROM Præeklampsi eller i risiko for præeklampsi l Ess. hypertension

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Al ergisk reaktion: Anafylaksi: Anafylaktisk shock

Al ergisk reaktion: Anafylaksi: Anafylaktisk shock Anafylaksi Definitioner: Allergisk reaktion: hudkløe, rødme af huden, udslæt - f. eks. i form af urticaria (nældefeber) med kvadler i huden, hævede slimhinder, kvalme Anafylaksi: svær, livstruende generaliseret

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan

Læs mere

Hjertestop Instruks. Psykiatrien Thy-Mors

Hjertestop Instruks. Psykiatrien Thy-Mors Hjertestop Instruks Psykiatrien Thy-Mors Hjertestop Instruks Psykiatrien Thy-Mors Ambulatorium for almen psykiatri Thy- Mors Thylandsvej 37 7700 Thisted tlf. 9764 3050 Udgave 2 Februar 2013 Læs mere om

Læs mere

Inspirationsmuskeltræning Hvordan kommer jeg i gang? Workshop Fagkongres 2015 Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi

Inspirationsmuskeltræning Hvordan kommer jeg i gang? Workshop Fagkongres 2015 Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi Inspirationsmuskeltræning Hvordan kommer jeg i gang? Workshop Fagkongres 2015 Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi Barbara Brocki Fysioterapeut, ph.d studerende Indhold Rationale for IMT Undersøgelse

Læs mere

Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8

Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8 Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8 Normal fødsel, initial behandling Introduktionsuddannelse Korrekt vurdering af det nyfødte barn mhp. farve, respiration og hjerteaktion Gennemføre Apgar-scoring

Læs mere

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens

Læs mere

Genoplivning af nyfødte

Genoplivning af nyfødte Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Kontaktperson: Genoplivning af nyfødte Lars Bender, Bo Mølholm Hansen, Ane Lando, Hristo Stanchev Neonatologi udvalget Hristo Stanchev: hst@regionsjaelland.dk

Læs mere