Rapport vedrørende fraværsmeldinger i udvalgte brancher

Transkript

1 Rapport vedrørende fraværsmeldinger i udvalgte brancher Baseret på Den nationale fødselskohorte Bedre sundhed for Mor og Barn af Jesper Bælum, Anette Kærgaard og Annette Dalsgaard Vilain Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Maj 2004 Danmarks Grundforskningsfond har etableret Center for Epidemiologisk Grundforskning, som har taget initativ til og dannet Den nationale fødselskohorte. Fødselskohorten er oprettet med væsentlig støtte fra Danmarks Grundforskningsfond. Fødselskohorten har desuden modtaget støtte fra Apoterkerfonden af 1991, Egmont Fonden, March of Dimes Birth Defects Foundation, Augustinus Fonden og Helsefonden 1

2 Indholdsfortegnelse: Rapport vedrørende... 1 Fraværsmeldinger i udvalgte brancher... 1 Baseret på... 1 Den nationale fødselskohorte... 1 Indholdsfortegnelse:... 2 Formål med rapporten... 3 Anvendte materialer og metoder... 3 Oversigt... 5 De enkelte branchearbejdsmiljøråd... 9 BAR grafisk... 9 BAR bygge og anlæg BAR industri BAR jord til bord BAR service og tjenesteydelser Rengøring Chauffører Diskussion og konklusioner Forbehold for konklusioner Konklusion: Tabeller og figurer Bilag Projekt Bedre Sundhed for Mor og Barn Kodning af stilling Kodning af branche Udfaldsvariable Bilag Discoløn s hovedgrupper (stillingsgrupper (stilgrup)) Bilag Tabel over Arbejdstilsynets branchegruppering og tilknytning til BAR

3 Formål med rapporten De fem branchearbejdsmiljøråd (BAR) BAR grafisk, BAR bygge og anlæg, BAR industri, BAR jord til bord og BAR service og tjenesteydelser har ønsket en vurdering af fraværsmelding af forskellige årsager i de brancher, der hører under de pågældende BARs områder. Undersøgelsen indgår i et projekt vedrørende vejledning for sundhedspersonale angående fraværsmelding i graviditet. I forbindelse med graviditet anvendes betegnelserne fraværsmeldt og sygemeldt i flæng, selv om der administrativt er væsentlig forskel. Da fravær under graviditet oftest hører under Dagpengelovens 12, anvendes i det følgende konsekvent fravær og fraværsmelding. Datamaterialet som ligger til grund for rapporten er besvarelserne fra gravide, som har deltaget i undersøgelsen Bedre Sundhed for Mor og Barn i perioden 1998 til Anvendte materiale og metoder Projekt Bedre sundhed for Mor og Barn (BSMB) er en meget stor national undersøgelse af kvinder, som er gravide i perioden 1998 til afslutningen i slutningen af 2003, i alt graviditeter, ca. 35% af de gennemførte graviditeter i Danmark i denne periode. De gravide blev opfordret til at deltage via egen læge eller jordemoder. Kravet for at deltage i undersøgelsen var primært danskkundskaber, så kvinderne kunne gennemføre interviewet. Dette kan have betydning for visse erhverv med stor andel af indvandrere, f.eks. gartnerierhvervet. Personerne blev kontaktet i 12. graviditetsuge og blev interviewet per telefon ½ time med en omfattende interviewguide indeholdende baggrundsspørgmål, spørgsmål vedrørende den aktuelle graviditet, kost, sygdomme, allergi, etnisk herkomst etc. I andet interview i ca. 30. graviditetsuge blev der spurgt om graviditetens forløb, herunder fraværs/sygemelding. I denne rapport er anvendt besvarelserne fra de ca gravide, som både havde en erhvervstilknytning i uge 12 og var blevet interviewet i uge 30. Data anvendt i denne rapport er: Arbejdsforhold er opgjort på følgende måde ud fra besvarelserne ved interviewet i uge 12: Branche samlet i Arbejdstilsynets 49 grupper. Tilknytning til Branchearbejdsmiljøråd (BAR) 3

4 Stillingsbetegnelse samlet i hovedstillingsgrupper. Denne fordeling er forklaret i bilag 2. Manuelt arbejde (håndværkspræget arbejde, proces- og maskinoperatører, arbejde inden for landbrug m.v samt andet arbejde), eller ikke manuelt arbejde. Fravær er opgjort på følgende måde ud fra besvarelserne ved interview i uge 30: Fravær en eller flere gange på grund af arbejdsmiljøet. Fravær en eller flere gange på grund af graviditetsproblemer eller sygdom. Varighed af fraværet i antal uger. Arbejdsstatus i uge 30 (i arbejde, omplaceret inden for virksomheden, fraværsmeldt heltids, fraværsmeldt deltids, har sagt op, er fyret). Som supplement er der set på fordelingerne af fraværsmeldinger i de enkelte amter. En nærmere beskrivelse af metoderne ved analyse af materialet er vist i bilag 1. 4

5 Resultater Oversigt Tabel 1 og figur 1a viser status for personerne ved besvarelsen af skemaet i uge 30. Det ses at kun en meget begrænset del er blevet omplaceret inden for arbejdspladsen, og kun få er blevet delvis fraværsmeldt. Andelen af fraværsmeldte i de 11 BAR viser betydelige forskelle, hvor de ikke manuelt prægede BAR 1, 8 og 11 har mange, der fortsat arbejder i uge 30 (83-87%), mens BAR med flere i manuelt arbejde har væsentligt lavere frekvenser. status i uge 30 1 Finans/kontor 2 Grafisk 3 Bygge/anlæg 4 Handel 5 Industri 6 Jord til bord 7 Service 8 Privat kontor 9 Social/sundhed 10 Transport/eng 11 Undervis/forsk 2 Omplacet 3 Sygemeldt 4 S. deltid 5 Har sagt op 6 Er fyret Total % Figur 1a Status ved uge 30 fordelt på Branchearbejdsmiljøråd. Figuren svarer til tabel 1 (side 21) Figur 1b viser at fraværsmelding på grund af arbejdsforhold og på grund af graviditetsproblemer afhænger af stilling i virksomheden. Fravær på grund af arbejdsforhold ses næsten udelukkende i de manuelt prægede stillingsgrupper, mens fravær er mere jævnt fordelt, men dog fortsat hyppigst i den manuelle gruppe. Dette er årsag til at der i det følgende er skelnet mellem manuelle og ikke manuelle stillingsgrupper inden for de enkelte brancher. 5

6 Fravær på grund af arbejdsforhold og graviditetsproblemer Ledelse øverste plan Arbejde højeste niveau Arbejde mellemniveau Kontorarbejde Detailsalg, service Landbrug, gartneri Håndværkspræget arbejde Proces, transport Andet arbejde Arbejdsforhold Graviditet Total % fraværsmeldte Figur 1b Fordeling af fravær på grund af arbejdsforhold og graviditetsproblemer fordelt på stillingsgruppe (alle BAR). Figur 1c viser at blandt de fem deltagende BAR har BAR jord til bord klart højere frekvens af fraværsmelding end de øvrige. BAR service og BAR bygge- og anlæg har lidt flere i arbejde, mens BAR industri og BAR grafisk ligger på niveau med de øvrige BAR. Andel fraværsmeldte p.g.a. arbejdsforhold og graviditetskomplikationer Øvrige BAR 2 Grafisk 3 Bygge/anlæg 5 Industri Arbejdsforhold Graviditet 6 Jord til bord 7 Service % fraværsmeldte Figur 1c fordelingen af andelen af fraværsmeldte på grund af arbejdsforhold og graviditetsproblemer i de deltagende BAR sammenlignet med det øvrige materiale. Længden af fraværsmelding er vist i figur 1d. Det ses at fraværet på grund af arbejdsforhold er væsentligt længere end fravær på grund af graviditetsproblemer. BAR bygge og anlæg har de gennemsnitligt længste fraværsmeldinger fulgt af BAR jord til bord, mens de øvrige deltagende BAR ligger på landsgennemsnittet. 6

7 Gennemsnitlige antal uger fraværsmeldt p.g.a. arbejdsforhold og graviditetskomplikationer Øvrige BAR 2 Grafisk 3 Bygge/anlæg 5 Industri Arbejdsforhold Graviditet 6 Jord til bord 7 Service uger Figur 1d Den gennemsnitlige længde af fraværsmeldinger på grund af arbejdsforhold og graviditetsproblemer i de deltagende BAR sammenlignet med det øvrige materiale. Fordelt på amter er der en variation fra 70% i Fyns Amt til 86% i Frederiksberg Kommune. Denne forskel ses både i fraværsmelding på grund af arbejdsmiljøet (5,3% i Fyns Amt imod 1,8% i Frederiksberg Kommune), mens til fraværsmeldinger på grund af graviditetsproblemer varierer mindre, dog med Frederiksberg Kommune markant lavere end de øvrige, 31 versus 39%. Ved den statistiske analyse genfindes den klare stigning i fravær på grund af arbejdsforhold jo længere man kommer ned i stillingsgrupperne. Visse branchegrupper skiller sig desuden ud med høj fraværsmelding (mere end det dobbelte af gennemsnittet) i følgende rækkefølge: 1. Gartneri og skovbrug 2. Færdiggørelsesarbejde 3. Transport af gods 4. Transport af passagerer 5. Pap- og papirvarer samt bogbinderi 6. Sten, ler og glasindustri 7. Svine- og kreaturslagterier Den laveste branche er til gengæld medicinalvarer og farmaceutiske råvarer på ca. en fjerdel af gennemsnittet. 7

8 Der er ikke nogen tegn på at fraværsmeldinger har ændret sig i løbet af undersøgelsesperioden fra 1997 til 2002, og der er ret overraskende heller ikke tegn på, at der er forskel på fraværet afhængigt af moderens alder. Forskellen mellem amterne skyldes primært forskelligheden i erhvervsstruktur og befolkningsstruktur, mens sundhedspersonalets håndtering af gravide antagelig har en mere begrænset rolle. 8

9 De enkelte branchearbejdsmiljøråd BAR grafisk Figur 2a og 2b viser at der ved papir- og papvarerfremstilling ses væsentligt hyppigere fraværsmelding end blandt trykkerier. Det gælder specielt fraværsmeldinger på baggrund af arbejdsmiljøet. Blandt personer med manuelt arbejde er forskellen i fraværsmelding på grund af arbejdsmiljø ligeledes endnu mere markant. Ses detaljeret på stilling har personer som betjener bogbinder- og papirbearbejdningsmaskiner samt serigrafisk arbejde de længste fraværsmeldinger. Inden for enkeltbrancher er de højeste fortsat fremstilling af emballage og kontorartikler. 9

10 Fraværsmeldt p.g.a. arbejdsforhold Papir- og papvarer samt bogbinding Trykkerier og udgivervirksomheder Alle deltagende BAR % fraværsmeldte Fraværsmeldt p.g.a. graviditetsproblemer Papir- og papvarer samt bogbinding Trykkerier og udgivervirksomheder Alle deltagende BAR % fraværsmeldte Figur 2a og 2b Andelen af fraværsmeldte på grund af arbejdsforhold (figur 2a) og på grund af graviditetsproblemer (figur 2b) i grafisk BAR. Den lyse søjle angiver personer med ikke manuelt arbejde og den mørke søjle personer med manuelt arbejde. 10

11 BAR bygge og anlæg Figur 3a og 3b viser at færdiggørelsesarbejde har markant større fraværshyppighed end de øvrige tre grupper med 48% fuldtidsfravær i modsætning til % i de øvrige grupper. I den mere detaljerede brancheliste er andelen af malere og glarmestre i arbejde i uge 30 markant lavere end de øvrige større grupper (44% i arbejde i modsætning til ca. 80% i de øvrige). Forskellen mellem malerne og de øvrige ses specielt i fraværsmelding på grund af arbejdsmiljøet, 29 % mod 0-10%, men også andre grupper har høj fraværsmeldingsprocent på grund af graviditetsproblemer. Inden for fag har bygningsmalerne det størst fravær. I fraværsmeldinger på grund af arbejdsmiljø falder bygningsmalere igen ud med 33% fraværsmelding. Blandt personer med manuelt arbejde er der størst fravær inden for færdiggørelse og inden for murer-, snedker- og tømrerfagene. 11

12 Fraværsmeldt p.g.a. arbejdsforhold Færdiggørelsesarbejde Isolation og installation Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Alle deltagende BAR % fraværsmeldte Fraværsmeldt p.g.a. graviditetsproblemer Færdiggørelsesarbejde Isolation og installation Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Alle deltagende BAR % fraværsmeldte Figur 3a og 3b Andelen af fraværsmeldte på grund af arbejdsforhold (figur 2a) og på grund af graviditetsproblemer (figur 2b) i BAR bygge og anlæg. Den lyse søjle angiver personer med ikke manuelt arbejde og den mørke søjle personer med manuelt arbejde. 12

13 BAR industri Gruppen er meget stor med et stort antal forskellige brancher og stillingstyper. Det er markant at fraværsmelding på grund af graviditetsproblemer ligger relativt højt fra 40 til 63%. Når der udelukkende ses på de manuelle arbejder er hyppigheden lavest i transportmiddel-, sten-, ler- og glasindustri, mens fraværsmelding på grund af arbejdsmiljøet varierer. Tallene i de enkelte grupper bliver dog relativt små. Blandt de større faggrupper ligger laboranter midt i feltet. Blandt de generelle industrilaboranter er 87% i arbejde i 30. uge, mens 74% af laboranter i medicinalindustrien er i arbejde. Det er overraskende at kun 2 ud af 29 laboranter var fraværsmeldt på grund af arbejdsmiljøet, og blandt de øvrige større grupper er dette også relativt sjældent. Også i BAR industri er de manuelle funktioner præget af betydeligt større fravær end de ikke manuelle. Fraværsmelding uanset årsag blandt de store grupper ligger højt hos lager- og pakhusarbejdere og rengøringspersonale. 13

14 Fraværsmeldt p.g.a. arbejdsforhold Autobranchen Brød, tobak, chokolade og sukkervarer El- og elektronikindustri El- og varmeforsyning Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrik Fremstilling af transportmidler Jern- og metalvareindustri Kemisk industri Konserves og drikkevarer Maskinindustri Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. Metal- og stålværker, støberier Plast, gummi og mineralolie Sten, ler og glas Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Alle deltagende BAR % fraværsmeldte Fraværsmeldt p.g.a. graviditetsproblemer Autobranchen Brød, tobak, chokolade og sukkervarer El- og elektronikindustri El- og varmeforsyning Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrik Fremstilling af transportmidler Jern- og metalvareindustri Kemisk industri Konserves og drikkevarer Maskinindustri Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. Metal- og stålværker, støberier Plast, gummi og mineralolie Sten, ler og glas Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Alle deltagende BAR % fraværsmeldte Figur 4a og 4b Andelen af fraværsmeldte på grund af arbejdsforhold (figur 4a) og på grund af graviditetsproblemer (figur 4b) i BAR industri. Den lyse søjle angiver personer med ikke manuelt arbejde og den mørke søjle personer med manuelt arbejde. 14

15 BAR jord til bord I denne branchegruppe ligger fraværsmeldingerne væsentligt højere end i de øvrige med størst hyppighed inden for gartneri og skovbrug. Når der kun ses på manuelt arbejde bliver forskellene mindre markant, men de ligger alle højt i forhold til de øvrige brancher. Arbejdere inden for gartneri og skovbrug har blandt de manuelle arbejder markant flere fraværsmeldte på grund af arbejdsmiljø (29%) end de øvrige grupper (12-16%). Landbruget har til gengæld mange fraværsmeldinger på grund af graviditetsproblemer. Ved gennemgang af de enkelte brancher ses at gartnerier og planteskoler er væsentligste årsager til at branchegruppen gartneri og skovbrug har mange fraværsmeldinger. Den statistiske analyse viser at landbrug samt gartneri/skovbrug har flere fraværsmeldinger end følgeindustrien, også når der tages hensyn til forskellen mellem stillingsgrupperne. 15

16 Fraværsmeldt p.g.a. arbejdsforhold Gartneri og skovbrug Landbrug Mejeriprodukter og margarine Svine- og kreaturslagterier Alle deltagende BAR % fraværsmeldte Fraværsmeldt p.g.a. graviditetsproblemer Gartneri og skovbrug Landbrug Mejeriprodukter og margarine Svine- og kreaturslagterier Alle deltagende BAR % fraværsmeldte Figur 5a og 5b Andelen af fraværsmeldte på grund af arbejdsforhold (figur 5a) og på grund af graviditetsproblemer (figur 5b) i BAR jord til bord. Den lyse søjle angiver personer med ikke manuelt arbejde og den mørke søjle personer med manuelt arbejde. 16

17 BAR service og tjenesteydelser I den overordnede branchegruppering er der højeste frekvens af fraværsmeldinger i rengøringsvirksomheder (vedrørende rengøringsarbejde se i særskilt afsnit) fulgt af den store gruppe inden for hotel og restauration. Der er en øget fraværsmelding på grund af arbejdsmiljøet i hotel- og restaurationsvirksomheder, men den væsentligste årsag er fravær på grund af graviditetsproblemer (59%). Inden for denne branche var fraværet stort set lige stort inden for hotel, værtshus, restaurant og kantine. Personlig pleje domineres helt af frisører, hvoraf 77% var i arbejde i 30. uge. Dette skiller sig ikke ud fra tilsvarende fag- og branchegrupper. Den statistiske analyse viser at hotel og restauration ligger over de øvrige brancher, og der er en overraskende mange fraværsmeldinger blandt de professionelle og service- og detailansatte ud over det forventede høje fravær blandt de ufaglærte grupper. 17

18 Fraværsmeldt p.g.a. arbejdsforhold Hotel og restauration Kultur mv. Militær og politi mv. Personlig pleje og anden service Rengøringsvirksomhed, vaskerier og renserier Vandforsyning, kloak, lossepladser mv. Alle deltagende BAR % fraværsmeldte Fraværsmeldt p.g.a. graviditetsproblemer Hotel og restauration Kultur mv. Militær og politi mv. Personlig pleje og anden service Rengøringsvirksomhed, vaskerier og renserier Vandforsyning, kloak, lossepladser mv. Alle deltagende BAR % fraværsmeldte Figur 6a og 6b Andelen af fraværsmeldte på grund af arbejdsforhold (figur 6a) og på grund af graviditetsproblemer (figur 6b) i BAR service og tjenesteydelser. Den lyse søjle angiver personer med ikke manuelt arbejde og den mørke søjle personer med manuelt arbejde. 18

19 Rengøring Figurerne viser gruppen af stillingsbetegnelsen Rengøring af kontorer og beboelsesområder (9132). Gruppen er stor (554 personer) og det ses, at der er væsentligt flere fraværsmeldte blandt ansatte i rengøringsselskaber og inden for hotel og restauration end i de øvrige store grupper. Arbejdsmiljøforholdene har en stor betydning for fraværsmelding, specielt inden for hotel og restauration. Rengøringsassistenter, fraværsmelding Dag/døgninstitutioner Hjemmepleje/døgninst. Hotel og restauration Kontor og administrat Arbejdsforhold Graviditet Kultur mv. Rengøringsvirksomhed Sygehuse Transport af passager Undervisning, forskning Total % fraværsmeldte Figur 7. Andelen af fraværsmeldte personer med jobtitel inden for rengøring (554 personer) fordelt på de enkelte brancher. Der er kun medtaget brancher med mere end 10 ansatte. Chauffører Gruppen er ikke så stor (54 personer) 31 buschauffører, 16 taxachauffører og 7 lastog tankvogschauffører, 8 personer var fraværsmeldt på grund af arbejdsmiljøet, heraf var 4 lastvogns- eller tankvognschauffører. Fravær på grund af graviditetsproblemer var 52% i gruppen. 19

20 Diskussion og konklusioner Forbehold for konklusioner Materialet fra Bedre Sundhed for Mor og Barn undersøgelsen er meget stort og omfattende. Derfor vil der for selv ret specielle grupper være tilstrækkelig gruppestørrelse til at hyppigheden af fraværsmelding kan bestemmes med god nøjagtighed. Et problem er at kun ca. 30% af de fødende i denne femårsperiode fra deltog. Der ligger efter al sandsynlighed en udvælgelse her, idet man fra andre undersøgelser må forvente at de mest ressourcestærke er dem, som deltager. Dette kunne tendere til at nedsætte fraværsmeldingsfrekvensen, men forskellene mellem de enkelte grupper skulle dog ikke påvirkes heraf. Opgivelserne er kvindernes egne. Opgivelserne af fraværsmeldinger kan være påvirket heraf, idet de i et interview skulle beskrive et forløb på ca. 30 uger af graviditeten. Det kan give problemer, specielt ved opgivelse af antal, det være sig fraværsmeldinger eller antal uger. Kun sidstnævnte har været anvendt her og er nok det mål, som har den største usikkerhed. Konklusion Det vigtigste generelle resultat er at der ikke uventet er meget stor forskel mellem faggrupperne på fraværsmeldinger, idet de manuelle fag har størst fraværsmelding, og det er blandt dem forskellene mellem brancherne ligger, mens at være kontorassistent eller leder ikke er så forskelligt i de forskellige brancher. Blandt BAR er der væsentlige forskelle, idet bygge og anlæg, jord til bord og visse dele af service og tjenesteydelser ligger højt. De kendte fag og brancher med fokus på kemikalier (gartnerier og malere) ligger højt, mens laboranter mod forventning ligger på linje med tilsvarende faggrupper. Rengøring har højt fravær og der er en vis forskel mellem ansættelsesforholdene. 20

21 Tabel 1 Tabel 1 Antal og procentfordeling af gravide deltagere i projekt Bedre sundhed for Mor og Barn fordelt på de 11branchearbejdsmiljøråd. Tabellen viser status ved interview i uge 30. De understregede BAR indgår i rapporten. bar Samme arbejde Omplacet Sygemeldt fuldtids Sygemeldt deltids Har sagt op Er fyret Total 1 Finans/Kontor % 83,71 0,34 11,98 1,19 1,05 1, Grafisk % 79,12 0,73 14,29 1,1 1,83 2, Bygge/anlæg % 72,44 0, ,89 0,67 3, Handel % 72,71 0,63 19,04 2,5 1,99 2, Industri % 79,54 0,81 14,94 1,62 0,65 1, Jord til Bord % 65,11 0,6 27,6 2,15 1,67 2, Service / tjenesteydelser % 72,7 0,5 18,55 1,81 2,93 2, Privat Kontor % 87,43 0,42 8,12 1,35 0,98 1, Social/Sundhed % 77,58 0,67 16,72 0,84 1,56 1, Transport/Engros % 73,22 2,96 19,73 2,28 0,83 0, Undervis/Forskning % 86,92 0,52 8,26 0,83 1,21 1, Total % 79,62 0,63 14,7 1,29 1,39 1,

22 Bilag 1 Projekt Bedre Sundhed for Mor og Barn Projekt Bedre Sundhed for Mor og Barn (BSMB) er en meget stor national undersøgelse af kvinder, som er gravide i perioden 1998 til afslutningen i slutningen af 2003, i alt graviditeter, ca. 35% af de gennemførte graviditeter i Danmark i denne periode. De gravide blev opfordret til at deltage via egen læge eller jordemoder. Samtidig blev der tilbudt udtagning af blodprøver. Inklusionskriterierne var primært danskkundskaber, så kvinderne kunne gennemføre interviewet. Dette kan have betydning for visse erhverv med stor andel af indvandrere, f.eks. gartnerierhvervet. En nærmere beskrivelse af undersøgelsen findes på hjemmesiden ( Personerne kontaktedes i 12. graviditetsuge og blev interviewet per telefon ½ time med en omfattende interviewguide indeholdende baggrundsspørgmål, spørgsmål vedrørende den aktuelle graviditet, kost, sygdomme, allergi, etnisk herkomst etc. Arbejdsmiljø udgjorde en stor del af interviewet startende med et indledningsspørgsmål vedrørende uddannelse (A157), nuværende jobsituation (A159), aktuelt arbejde/sygemeldt/orlov (A160) og endelig et spørgsmål om hvor længe siden den gravide har været i arbejde (A162). Såfremt hun på noget tidspunkt har været i arbejde spurgtes yderligere om hun havde haft et, to eller flere jobs. Der spurgtes specifikt om to jobs og i hver blev der spurgt om følgende: Aktuelle stillingsbetegnelse (A163). Der spurgtes i første omgang ud fra en liste på 44 forskellige betegnelser. Såfremt der blev svaret andet blev der indført en forkodning af stillingsbetegnelsen (A163a) ud fra en firecifret fagkode modificeret fra den sekscifrede fagkode disco 88 og fremefter (aktuelt disco løn 2004). Branchen er blevet oplyst ved at spørge til den aktuelle institution eller virksomhed der blev arbejdet på (A164). Der spurgtes efter en alfabetisk liste på 39 punkter. Såfremt det drejede sig om en anden branche blev det skrevet i almindelig tekst (A164a). For ni forskellige brancher (malerarbejde, kemisk tøjrensning, gartneri, planteskole m.v., landbrug, levende dyr/slagteri, hospital, laborant, daginstitution, den grafiske branche) var der specialspørgsmål vedrørende de specifikke arbejdsmiljøforhold. Disse er udarbejdet i samarbejde med de arbejds- og miljømedicinsk klinikker. Spørgsmål vedrørende stillinger og branche blev suppleret med spørgsmål om gående/stående arbejde, skiftearbejde herunder natarbejde. Desuden er der enkelte psykosociale og organisatoriske spørgsmål. I denne rapport anvendes udelukkende spørgsmålene vedrørende fag og branche (A163 og A164). 22

23 I andet interview i ca. 30. graviditetsuge blev der spurgt om graviditetens forløb, undersøgelser, lægekontakt etc. Arbejdsforhold blev beskrevet ved indgangsspørgsmål om hun på noget tidspunkt af graviditeten har haft arbejde (B040). Og der var mulighed for fornyet fag- og branchebeskrivelse såfremt det ikke var det samme som i første interview. Sygemelding/fraværsmelding under graviditet blev vurderet på følgende spørgsmål. I hvilken graviditetsuge holdt du op med at arbejde? Herefter spurgtes Har du på noget tidspunkt i graviditeten været sygemeldt eller fraværsmeldt i mere en tre dage? (B047). Der kunne svares ja heltid eller deltid, nej ved ikke. Såfremt der blev svaret ja spurgtes om antal gange fraværsmelding (B048). For hver sygemelding/fraværsmelding (op til 10) spurgtes om årsagen til fraværsmeldingen (svarmuligheder, graviditetskomplikationer, arbejdsmiljøet, sygdom uden relation til graviditeten, andet). Yderligere spurgtes til typen af graviditetskomplikationer (tekst) og typen af arbejdsmiljøfaktorer (tekst). Endelig spurgtes i hvilke graviditetsuger der havde været fraværsmelding eller sygemelding, således at der for hver graviditetsuge (1-42) blev markeret sygemelding eller ej. Kodning af stilling Svaret på den forud definerede liste over fag/stillingsbetegnelse (A163) blev kodet ud fra Danmarks Statistiks Stillingsbetegnelse (disco løn 2004) som er en sekscifret kode. I undersøgelsen anvendtes imidlertid udelukkende fire cifre. Såfremt der blev svaret andet i A163 er anvendt den firecifrede indtastede kode (A163a). På basis af stillingskodens første ciffer blev der dannet en variabel over overordnet stillingsgruppe (stilgrup). Forklaringen på denne variabel er vist i bilag 2. Kodning af branche De fleste personer havde anden branche end forud defineret liste (A164) og havde derfor branchetilhørsforholdet skrevet som tekst (A164a). Denne indeholdt i alt forskellige værdier som blev manuelt kodet ud fra Danmarks Statistiks Dansk Branchekode Denne er en sekscifret hierakisk opbygget kode, og der søgtes kodet med så mange cifre som muligt, men ved tvivl anvendtes 5, 4, 3 eller 2 cifre. I visse tilfælde var opgivet specifikke virksomheder, nogle kendte (B & O, Grundfos, Micro Matic etc.), mens andre blev søgt slået op ved hjælp af Krak eller Google og søgt kategoriseret på denne vis. I denne forbindelse var det største problem om det drejede sig om en produktionsvirksomhed eller en engrosvirksomhed. Såfremt der var nogen egenproduktion kategoriseredes det som en produktionsvirksomhed inden for det pågældende brancheområde. Der var en stor del af brancheangivelserne som ikke var kategoriserbare (industrivirksomhed, egen salon, egen praksis). På denne måde fandtes i alt forskellige værdier, mens resten blev ladt tomme. 23

24 Den foruddefinerede brancheliste (A164) blev kategoriseret ud fra det bedst mulige tilhør i Dansk Branchekode For visse kategorier var der problemer for eksempel socialinstitutioner for børn og unge, som både kunne være døgninstitutioner og daginstitutioner og tilsvarende for voksne. Disse kategoriseredes som nye, ikke eksisterende branchekode så de kan genfindes. Branchekodning blev desuden foretaget ud fra den forud defineret fagliste (A163), idet hvert på listen, så vidt det kunne lade sig gøre, blev tildelt en forud defineret branche, feks frisør til frisørsaloner, gymnasielærer til gymnasier, mens mere overordnet gartnerimedhjælper til gartnerier (væksthuse eller friland), lagerarbejder til engroshandel, EDB-assistent til it-virksomheder. Fag som kontorassistent, direktør etc. kunne ikke branchekodes. Den samlede branchekode blev herefter tildelt først ud fra den tekstkodede branche (A164a), herefter såfremt den ikke findes, den forud definerede liste (A164). Såfremt dette ikke findes listen ud fra listen baseret på den forud definerede liste for fagkoder (A163). På den måde kunne der dannes branchekoder for ca. 95% af de personer (69.347) som angav at have et eller flere jobs i uge 12. Der kunne tilsammen findes branchebeskrivelse for personer og stillingsbeskrivelser for personer. Hver branchekategori blev opdelt i Arbejdstilsynets 49 brancher på basis af en liste fremsendt af Arbejdstilsynet. Disse 49 brancher blev herefter tildelt de enkelte BAR (1-11) ud fra Arbejdsmiljørådets hjemmeside. Se fordeling i bilag 3. Udfaldsvariable Følgende udfaldsvariable blev dannet ud fra spørgsmålene B041 til B050 (variabelnavnene er i parentes): Arbejdsstatus i uge 30)1. uændret arbejde. 2. omplaceret. 3. fraværsmeldt deltids. 4. fraværsmeldt deltids. 5. opsagt stilling. 6. fyret. 7. andet/ikke relevant) (B041). Fraværsmeldt over tre dage i graviditeten (ja, ja delvis, nej, ved ikke) (B047). Fraværsmeldinger på grund af arbejdsmiljøforhold. (Ja/Nej) (fra_arb) dannet ud fra svarene i B048 Fraværsmeldt på grund af graviditetsproblemer eller andre forhold. (Ja/Nej) (fra_and) Antal uger fraværsmeldt i perioden uge 1-12 (fra1to12). Antal uger fraværsmeldt i perioden uge (fra 13to20). Antal uger fraværsmeldt efter uge 20 (fra21toe). Antal uger fraværsmeldt i hele graviditeten (fra_ialt). Databehandling blev foretaget ved hjælp af Microsoft Excel regneark, Access database samt statistikprogrammet STATA Version 8. 24

25 Bilag 2 Discoløn s hovedgrupper (stillingsgrupper (stilgrup)) Stillingsgruppen er det første ciffer i disco stillingskoden. 1. Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor. Direktører, lovgivere og højere embedsmænd. Hovedgruppen omfatter ledelsesarbejde på virksomhedens øverste administrative plan - uanset virksomhedens størrelse og uanset arbejdets krav til færdighedsniveau. 2. Arbejde der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område. Arbejde der består i anvendelse af viden og/eller forskning på det højeste niveau inden for et bestemt fagområde. Endvidere medarbejdere beskæftiget med undervisningsarbejde, der kræver høj faglig viden eller faglig viden kombineret med pædagogisk viden samt kunstnerisk eller anden intellektuel udfoldelse på højt niveau. Som eksempler kan nævnes ingeniører, læger, akademikere, arkitekter, advokater, lærere, journalister. 3. Arbejde der forudsætter viden på mellemniveau. Teknikere og programmører o.l., terapeuter, sygeplejersker, pædagoger, funktioner inden for salg, finansiering, forretningsservice og administration samt politimæssigt undersøgelsesarbejde. 4. Kontorarbejde. Almindeligt kontorarbejde og kundeservice vedr. pengetransaktioner, reservationer o.l. Endvidere registreringsarbejde vedr. varelagre, transport, produktion, udlån og telefonomstillingsarbejde. 5. Detailsalg, service- og omsorgsarbejde. Servicearbejde med relation til rejseaktivitet, husholdning, servering, personlig pleje, overvågnings- og redningsvæsen samt salgsarbejde vedr. kundeekspedition og demonstrationsarbejde. 6. Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri, der forudsætter viden på grundniveau. 7. Håndværkspræget arbejde. Håndværkspræget arbejde inden for minedrift, industri samt bygge-, anlægs- og fremstillingsvirksomhed. Arbejde der primært består i betjening af maskiner er indeholdt i hovedgruppe Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde. Betjening og overvågning af procesmaskiner og andre stationære maskiner, monteringsog samlebåndsarbejde samt transport- og anlægsarbejde. 9. Andet arbejde. Medarbejdere beskæftiget med rengøring, pakning og budtjeneste. Ligeledes arbejde der ikke kræver særlige kvalifikationer inden for områder som landbrug, skovbrug, bygge- og anlægsvirksomhed, fremstillingsvirksomhed og transport. 25