Klar, parat, gravid. om graviditet, fødsel og amning. Komiteen for Sundhedsoplysning

Transkript

1 Klar, parat, gravid om graviditet, fødsel og amning Komiteen for Sundhedsoplysning

2 Klar, parat, gravid om graviditet, fødsel og amning Komiteen for Sundhedsoplysning 1. udgave, 1. oplag, 2006 Manuskript: Sofie Louise Grove Tina Mie Nielsen Redaktion: Komiteen for Sundhedsoplysning Grafisk tilrettelæggelse: Peter Dyrvig Grafisk Design Illustrationer: Anjo Foto Udgivet af: Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 København Ø Tlf.: Fax: Hjemmeside:

3 Hvordan føles det at være gravid? Din krop og psyke udvikler sig Der går ca. 40 uger, fra du bliver gravid, til du har termin og skal føde. I den tid vil din krop og psyke udvikle sig i takt med, at dit barn vokser. Du vil måske mærke forandringerne allerede tidligt i graviditeten, men det er forskelligt hvordan og hvor meget, man oplever disse forandringer. Nogle mærker slet ikke noget til deres graviditet, før maven begynder at vokse. Husk at lytte til din krops signaler og snak med din læge eller jordemoder, hvis du er meget plaget af ubehag. Du kan også tale med dem om dine tanker og følelser omkring graviditeten. De mest almindelige tegn i starten af graviditeten Menstruationen kommer ikke Brysterne bliver ømme, man får en prikkende fornemmelse i brystvorterne Man får kvalme (forsvinder normalt omkring uge 12) Man skal tisse oftere Man er træt hele tiden (forsvinder normalt omkring uge 12) Humøret svinger, og man bliver bekymret og sårbar.

4 Barnet udvikler sig 4 uger Det befrugtede æg har sat sig fast i livmoderslimhinden, og moderkagen er begyndt at danne sig. Der er ikke noget barn at se endnu. Men du kan måske fornemme, at du er gravid. Enten fordi brysterne er ømme eller fordi du er usædvanlig træt. 12 uger Vægt ca. 25 gram Længde ca. 9 cm Hjerne-cellerne er dannet, og barnet ligner et lille menneske med ansigt, arme og ben. Barnets fingre og tæer kan ses. Barnet begynder at bevæge sig. Man kan se, om det er en pige eller en dreng. 2

5 20. uge Vægt ca. 400 gram Længde ca. 25 cm Barnet har fået hår, øjenbryn og negle. Det kan drikke af fostervandet og tisse. Barnet kan opfatte lyde uden for din krop og kan begynde at sutte på tommelfinger. Du kan mærke barnet sparke. Jordemoderen kan høre barnets hjerte gennem et træstetoskop. Uge 28 Vægt ca.1000 gram Længde ca. 35 cm Barnet bevæger sig livligt nu. Nogle perioder i løbet af af dagen sover barnet og er helt stille. Barnets knogler er blevet kraftige, og huden er rød og rynket. Uge 36 Vægt ca gram Længde ca. 45 cm Organerne er næsten færdigudviklede, og barnets fedtlag vokser. Barnets hud er blevet glat og mere lyserød. Barnet er smurt ind i fosterfedt, der beskytter huden mod fostervandet. Når der falder lys direkte på din mave, kan barnet opfatte det. Der er kun ca. 4 uger til, at barnet bliver født!

6 Undersøgelser af det ufødte barn Er barnet normalt? Dette spørgsmål stiller mange gravide sig selv. Du får tilbudt forskellige undersøgelser i begyndelsen af graviditeten. Undersøgelserne fortæller, om du har høj eller lav risiko for at få et barn med fx Down syndrom ( mongolbarn ) eller andre alvorlige tilstande. I de allerfleste tilfælde er risikoen lav, og så er det mest sandsynligt, at barnet er normalt. Når der i sjældne tilfælde er en gravid med høj risiko, bliver hun tilbudt flere undersøgelser, som med sikkerhed kan sige, om barnet har en af de sygdomme, man undersøger for. Det er vigtigt at huske, at undersøgelserne ikke kan garantere, at barnet er normalt. Men det er sjældent, at et barn fejler noget alvorligt ved fødslen. De fleste børn fødes sunde og raske, men for mange gravide giver det ro i sindet at få undersøgt, om barnet ser ud til at være normalt. 4

7 Vil du vide mere om undersøgelser af barnet under graviditeten? Tal med din læge eller jordemoder. Du har ret til at få den information, du har brug for. Læs Barn i vente kan købes på Læs pjecen Risikovurdering og fosterdiagnostik, som kan downloades på (vælg Publikationer og søg på titlen). Undersøgelser, som alle gravide får tilbudt Du vil få tilbudt følgende undersøgelser, som du kan sige ja eller nej til: Blodprøve: Blodprøven tages, når graviditeten er mellem 8 og 20 uger gammel. Prøverne hedder også tidlig blodprøve (doubletest) eller sen blodprøve (tribletest) afhængig af, hvornår de tages. Nakkefoldsscanning: Foretages, når graviditeten er mellem 11 og 13 uger. Du bliver scannet på maven eller gennem skeden. Det er helt smertefrit. Gennemscanning af barnet: Denne scanning foretages, når graviditeten er mellem 18 og 20 uger. Undersøgelsen viser, hvor lang tid, graviditeten har varet, om der er mere end ét barn, hjerterytmen og om der er større synlige misdannelser. Der er både fordele og ulemper ved undersøgelserne. Tal derfor med din læge eller jordemoder, før du beslutter, om undersøgelserne er noget for dig.

8 Mad og sundhed i graviditeten Alt hvad du spiser, drikker eller ryger overføres gennem navlestrengen til dit barn. Derfor er det vigtigt, at du får en sund kost og holder dig fra ting, som kan skade barnet. På den måde giver du dit barn den bedste start på livet. Anbefalede kosttilskud Vitaminpille: Spis en multivitaminpille hver dag. Tabletten skal indeholde mindst 400 mikrogram folsyre (spørg evt. på apoteket). Fortsæt med at tage vitaminpillen indtil du går ind i 4. måned evt. længere. Jern: Fra uge 20 bør du tage jerntilskud med mg ferrojern hver dag. Kalk: Det anbefales at tage kalktilskud, hvis du ikke drikker mælk eller spiser ost, yoghurt eller lignende. Gode råd Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især på fede oste, fløde, sødmælk og fedt kød Spis varieret og tag ikke mere på end graviditeten berettiger til Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.

9 Vær forsigtig med Undgå alkohol, tobak og narkotiske stoffer, da det skader barnet. Spis ikke store portioner af rovfisk (fx tunbøf eller smørfisk), da de kan indeholde miljøgifte. Spis ikke lever og paté, da det indeholder mere A-vitamin, end barnet kan tåle. (Men leverpostej kan du godt spise). Drik højst 3 kopper kaffe, te eller andre drikke med meget koffein. Undgå kød, der ikke er gennemstegt, og mad med rå æg. Begge dele kan give alvorlige maveinfektioner. Hold en god køkkenhygiejne. Rygning, alkohol, narkotiske stoffer og nogle typer medicin er meget farlige for dit barn. De kan gøre skade for resten af livet. Vil du vide mere om kost og sundhed i graviditeten? Læs på hjemmesiden Her finder du bl.a. pjecen Råd om mad og motion når du er gravid. 7

10 Motion God form giver bedre graviditet og fødsel Både graviditeten og fødslen er fysisk krævende. Derfor har kroppen godt af, at du dyrker motion under graviditeten. Kvinder, som er i god form, har som regel færre problemer både under graviditeten og ved fødslen. Fortsæt med den motion, du plejer at dyrke, men pres ikke dig selv længere end til normal træthed. Det anbefales, at du dyrker motion i mindst 30 minutter om dagen under graviditeten. God motion Svømning Cykling Gåture i rask tempo Gymnastik for gravide Sex Motion du bør undgå Deltag ikke i sport, hvor du let kan falde eller blive skubbet, fx Ridning Skisport Boldspil Tunge løft Vil du vide mere om motion i graviditeten? Læs pjecen I form før fødslen, som kan bestilles på 8

11 Gode øvelser i graviditeten Mod kramper i benene 1. Stå med samlede ben, fx ved en stol, og gå på stedet i ca. 1. minut uden at løfte tæerne fra gulvet. 2. Stræk ud i benene i sekunder ved at stå som vist på tegningen. Gentag 3-5 gange med hvert ben. Bækkenbundsøvelser styrker bækkenbunden i graviditeten 1. Lig på ryggen og knib sammen i endetarm, skede og urinrør i 6-8 sekunder. Slap af igen og gentag øvelsen 2-8 gange. 2. Læg dig på siden med bøjede ben og afslappet mave og gentag øvelsen. Pas på ikke at suge maven ind, når du kniber.

12 Fødslen Fødslens forløb Fødsler er lige så forskellige som kvinder, og der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at føde på. En normal fødsel vil dog typisk følge et bestemt mønster: Den begyndende fødsel: Du får veer, og måske går fostervandet. Udvidelsesperioden: Veerne bliver stærkere, varer længere og kommer oftere. Presseperioden: Livmoderhalsen er fuldt åben, og du får pressetrang. Veerne hjælper dig til at presse barnet ud lidt efter lidt. Barnet er født. Bagefter føder du moderkagen det gør ikke ondt som selve fødslen. Lige efter fødslen Jordemoderen vil måle og veje dit barn og se efter, at alt er, som det skal være. Hun vil også give det en indsprøjtning med K-vitamin. Tredje dag efter fødslen Ca. tre dage efter fødslen løber mælken til, og brysterne kan blive meget spændte, ømme og hårde. Man kvinder oplever, at de bliver meget sårbare og har let til tårer omkring dette tidspunkt. En fødsel er et naturligt forløb, som kroppen er bygget til at kunne klare. Du har mulighed for at få smertelindring under fødslen. Tal med jordemoderen om dette på forhånd. 10

13 Pakkeliste Underholdning til ventetiden under fødslen, fx musik, strikketøj m.v. Fotografiapparat, hvis I ønsker at tage billeder Vandrejournalen Mobiltelefon, telefonnumre og mønter (hvis der ikke må bruges mobiltelefon på hospitalet) Toiletsager Hjemmesko Behageligt tøj (fx morgenkåbe) Amme-bh og ammeindlæg Forældrenes dåbsattester og vielsesattest, hvis I er gift Tøj og lift til barnet medbringes først den dag, I tager hjem. \ Ÿ Ÿ Ÿ Ÿ Ÿ Ÿ Ÿ Ÿ Ÿ Ÿ Vil du vide mere om fødslen? Du kan læse mere om fødslen på Læs også bogen Barn i vente, der kan bestilles på 11

14 Amning Den første start kræver tid og ro Kort tid efter fødslen er dit lille barn klar til at blive ammet og kan lægges til brystet for første gang. Amningen er med til at knytte stærke bånd mellem dig og barnet. Derfor er det vigtigt at give den første start al den tid og ro, som du og det lille barn har brug for. Jordemoderen eller sundhedsplejersken kan hjælpe dig med amningen, hvis du får brug for det. De kan bl.a. vise dig, hvordan dit barn skal ligge for at få rigtigt fat om brystet. 12

15 Amning skal læres Det er helt normalt, at der går lidt tid, før du og barnet finder en rytme i amningen. Nogle børn får godt fat om brystet fra starten, mens andre har brug for tid og øvelse. Efterhånden vil I begge blive gode til det. Der er mange fordele ved at amme Din mælk giver barnet præcis den næring, det har behov for. Du behøver ikke medbringe mad til barnet, og mælken har altid den rette temperatur. Du overfører antistoffer til barnet gennem mælken. Disse stoffer hjælper barnet med at modstå sygdomme og nedsætter risikoen for allergier. Amningen får din livmoder til at trække sig sammen til sin normale form og størrelse efter fødslen. Du forbrænder ekstra mange kalorier, når din krop producerer mælk. På den måde hjælper amningen dig til at tabe dig oven på graviditeten. Din krop kommer sig bedre og hurtigere efter fødslen, når du ammer. Vil du vide mere om amning? Du kan læse om, hvordan du kan forberede dig, så amningen kan få den bedste start. Læs mere i pjecen Kort og godt om amning, der kan bestilles på 13

16 Penge og papirer Anmeldelse af fødslen Efter fødslen skal I udfylde en fødselsanmeldelse, som I får på hospitalet. Blanketten skal sendes til sundhedsplejersken og kordegnekontoret i den kommune, hvor du bor. Dermed er der givet besked om, at barnet er født. Hvis du ikke er gift, sendes der også besked til socialforvaltningen. Sammen med blanketten skal der sendes følgende attester: Altid: Mors dåbsattest. Hvis du er gift sendes også: Fars dåbsattest og vielsesattesten. Hvis du er skilt: Separations- eller skilsmissepapirerne og fars dåbsattest. Faderskabssag og forældremyndighed Hvis man ikke er gift, skal man ordne faderskabssagen. Ved faderskabssagen fastslår man, hvem der er far til barnet, og moren har pligt til at meddele farens navn. Man kan desuden aftale fælles forældremyndighed, som giver begge forældre samme lovmæssige ret til barnet. Kontakt statsamtet der, hvor du bor også hvis du ikke kender navnet på faren eller ikke ønsker at fortælle det Vil du vide mere om dine sociale pligter og rettigheder? Kontakt din kommune eller læs mere på Du kan læse mere om SU-reglerne på 14

17 Faren kan spille en vigtig rolle for barnet, både nu og senere, hvis du giver ham lov. Også selv om I eventuelt ikke bor sammen. 15

18 Barselsorlov Hvis du har arbejde eller er arbejdsløs, har du ret til orlov med dagpenge i 52 uger i alt i forbindelse med fødslen. Du har forskellige muligheder for selv at planlægge, hvornår disse uger skal tages, og du kan evt. dele dem med faren. Hvis du er studerende, har du ikke ret til dagpenge, men får ekstra SU. I figuren herunder kan du se hvilke muligheder du har for at lægge orlovsugerne, som det passer dig og familien bedst Graviditetsorlov Barselsorlov og Fædreorlov Forældreorlov Mor Til deling Far 4 uger før fødsel 14 uger efter fødsel Faderen kan selv bestemme hvornår de 2 ugers orlov placeres inden for 14 uger efter fødsel 32 ugers orlov mellem barnets 14. uge og 9. år. Kan holdes af far eller mor eller deles. Begge har hver ret til 32 ugers fravær, men kun i alt 32 uger er orlov med løn/dagpenge Efter aftale med arbejdsgiver kan alle 32 uger udskydes og afholdes inden barnet fylder 9 år En af forældrene har ret til at udskyde 8-13 sammenhængende uger inden barnet fylder 9 år. Gælder ikke ledige Ret til orlov med løn eller dagpenge Pligt til orlov med løn eller dagpenge 16

19 Gode hjemmesider Forbrugerstyrelsen (test af de bedste bleer, barnevogne osv.) Telefon Forældre og fødsel (rådgivning og internetforum) Telefon Komiteen for Sundhedsoplysning (materiale til gravide og forældre) Mødrehjælpen (Rådgivning og støttegrupper) Telefon Telefon (rådgivning) Sundhedsstyrelsen (informationer og pjecer om graviditet) Telefon eller

20 Klar, parat, gravid om graviditet, fødsel og amning I denne pjece kan du finde oplysninger om, hvordan en graviditet typisk forløber. Du finder også gode råd og vejledning om nogle af de ting, som er vigtige at vide, når man er gravid: Hvordan føles det at være gravid Barnet udvikler sig Undersøgelser af det ufødte barn Mad og sundhed i graviditeten Motion Fødslen Amning Penge og papirer Hæftet kan købes hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 København Ø Tlf Fax kfs@sundkom.dk Komiteen for Sundhedsoplysning