Indhold. Side 2 af 18 Det Etiske Råd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Side 2 af 18 Det Etiske Råd"

Transkript

1

2 Indhold Opsummering Baggrund Afvejning af hensyn... 7 Hensynet til kvinden/forældrene... 7 Fosteret/barnet viser livstegn... 7 Fosterets/barnets overlevelse... 8 Kaliumindsprøjtning som standardtilbud?... 8 Hensynet til fosteret/barnet... 9 Fosterets/barnets etiske status... 9 Kriterier for fosterets/barnets etiske status Hensynet til personalet Anbefalinger fra vedrørende brugen af kaliumindsprøjtning i det danske sundhedsvæsen Fælles anbefalinger fra Position 1: Kaliumindsprøjtning bør ikke tillades Position 2: Kaliumindsprøjtning bør undtagelsesvis kunne tilbydes Position 3: Kaliumindsprøjtning bør altid tilbydes ved abort fra uge Appendix 1: Sene provokerede aborter i tal Appendix 2: Aborterede fostres/børns levedygtighed Side 2 af 18

3 Opsummering Når kvinder aborterer sidst i graviditetens andet trimester er fosteret/barnet i anslået 5-10 % af tilfældene i live efter fødslen og kan vise tydelige livstegn. Det har i pressen og andre steder været drøftet, om lægerne bør kunne skåne kvinden/forældrene for denne oplevelse. Ved nogle danske hospitaler får kvinden i visse tilfælde tilbud om såkaldt kaliumindsprøjtning, hvor fosterets/barnets liv afsluttes umiddelbart før aborten igangsættes. har taget stilling til, om en sådan praksis er etisk acceptabel. anbefaler At sent aborterende kvinder omhyggeligt forberedes på det, hvis der er sandsynlighed for, at fosteret/barnet viser livstegn efter fødslen At det sikres, at eventuelle anvendelser af kaliumindsprøjtning i sammenhæng med sen abort registreres i Landspatientregisteret, så brugen kan følges Nogle medlemmer anbefaler, at kaliumindsprøjtning ikke anvendes i forbindelse med tilladelse til sen abort i Danmark, da sundhedsvæsenets opgave bør være at redde menneskeliv. Andre medlemmer anbefaler, at kvinder undtagelsesvis kan tilbydes kaliumindsprøjtning, hvis særlige omstændigheder hvad angår fosterets/barnets eller kvindens situation taler herfor. Tilbud om kaliumindsprøjtning bør ske på baggrund af sundhedspersonalets skøn i den enkelte situation. Et medlem anbefaler, at alle kvinder, der skal have foretaget abort i uge 20 af graviditeten eller senere, rådgives om mulighed for anvendelse af kaliumindsprøjtning. Anbefalingerne er yderligere udfoldet i slutningen af teksten. Side 3 af 18

4 1. Baggrund En kvinde, der ønsker et abortindgreb foretaget efter udløbet af graviditetens uge 12, skal søge om tilladelse fra et abortsamråd. Sådanne sene aborter kan tillades inden for rammerne af Sundhedsloven, ifølge hvilken de skal begrundes i henholdsvis medicinske eller sociale omstændigheder (se appendix 1). Sene aborter udføres normalt som medicinske aborter, det vil sige aborten igangsættes ved, at kvinden behandles med et vestimulerende hormon. Hormonet får livmoderen til at trække sig så kraftigt sammen, at moderkagen bliver klemt, og fosteret/barnet ved fødslen i de fleste tilfælde er dødt på grund af iltmangel. Erfaringsmæssigt sker det i anslået 5-10 % af tilfældene at fostre/børn, der aborteres i den sidste del af andet trimester, efter fødslen viser tydelige livstegn, fx i form af vejrtrækning, hjerteslag eller tydelige bevægelser. For nogle mødre/forældre kan dette være en ubehagelig oplevelse, der forstærker de følelser, som beslutningen om abort har medført der kan være tale om sorg eller tvivl om, hvorvidt det var den rette beslutning. Det aborterede foster/barn kan give lyde fra sig eller have trækninger, der kan få forældrene til at overveje, om det lider. Forældrene kan også blive i tvivl om, hvorvidt fosteret/barnet mod forventning er levedygtigt. I langt de fleste tilfælde er dette helt usandsynligt, men sandsynligheden stiger lidt ved de meget sene aborter, hvor fosteret/barnet er uger gammelt. Sandsynligheden for, at fosteret/barnet viser livstegn ved sene aborter, er ifølge nogle udenlandske undersøgelser en bekymring blandt det sundhedspersonale, der arbejder med de sene aborter. 1 I Danmark synes situationen derimod generelt at blive håndteret uden større problemer. Betegnelser for svangerskabets alder Traditionelt har forskellige betegnelser været anvendt til at beskrive, hvor fremskreden graviditeten er, hvilket kan være lidt forvirrende. Forskellen kan være afgørende, fx fordi en enkelt uge kan være afgørende for fosterets/barnets chancer for overlevelse. Er en kvinde fx i uge 24 er fosteret/barnet ikke 24 fulde uger gammel, men 23 uger plus op til seks dage. Er kvinden 23 [fulde] uger henne, er hun derimod ikke mere i uge 23, men har påbegyndt uge 24. I nogle lande kan forældrene tilbydes, at fosterets/barnets liv i sammenhæng med abortproceduren aktivt afsluttes. Det sker normalt ved, at en kaliumkloridopløsning (en form for saltvand) sprøjtes ind i fosterets/barnets hjerte gennem en nål, hvorved fosteret/barnet i løbet af få minutter får hjertestop. I det følgende omtales denne procedure som kaliumindsprøjtning. Proceduren kræver, at kvinden indlægges på eller overflyttes til et hospital, hvor proceduren tilbydes, og finder sted før den medicinske abort indledes. I Danmark har kaliumindsprøjtning været anvendt i sammenhæng med såkaldt fosterreduktion, det vil sige fjernelse af fostre/børn ved multiple graviditeter (trillinger, firlinger eller flere, hvor risikoen for ekstremt for tidlig fødsel ved bestående antal levende fostre gør det usandsynligt, at alle eller nogle af fostrene 1 Brug af kaliumindsprøjtning ved sene provokerede aborter i Danmark. Anne Vanggaard Christensen og Birgit H. Petersson, Ugeskrift for Læger, 28. januar 2013 Side 4 af 18

5 kan overleve, eller ved tvillingegraviditeter, hvor den ene tvilling ikke er levedygtig eller har alvorlig misdannelse). Indgrebet har desuden været anvendt, eller tilbudt, i sammenhæng med sen abort ved en række danske hospitaler. 2 Fra flere sider har det været foreslået, at kvinder, der gennemgår sen abort, som standard bør tilbydes kaliumindsprøjtning. 3 Der er i dag ikke nogen regler imod at bruge kaliumindsprøjtning i sammenhæng med en abort. Spørgsmålet er imidlertid, om en sådan praksis er etisk acceptabel? Bør tilladelse til sen abort fx også indebære en ret til at afgøre, om fosteret/barnet skal være dødt ved fødslen? Man kan i bekræftende fald spørge, om en eventuel indførelse af kaliumindsprøjtning som standard ubetinget ville være et gode og i hvilket omfang kvinden i så fald bør inddrages i overvejelserne om indgrebets relevans? Som det allerede har været antydet, indgår en række hensyn i besvarelsen af disse spørgsmål til fosteret/barnet, til kvinden/forældrene og til sundhedspersonalet, der er involveret i at foretage aborterne. Afvejninger af disse hensyn kan være i indbyrdes konflikt med hinanden og dermed føre til forskellige opfattelser af, hvordan kaliumindsprøjtning bør anvendes og eventuelt reguleres. s hensigt med denne udtalelse er at fremlægge nogle af de centrale synspunkter, argumenter og hensyn, der knytter sig til diskussionen om brugen af kaliumindsprøjtning, og dermed fremme en kvalificeret debat om emnet blandt politikere, praktikere og andre interesserede. Rådet vil afslutningsvis præsentere sine anbefalinger og begrundelser vedrørende brugen af kaliumindsprøjtning i det danske sundhedsvæsen. De spørgsmål, Rådet har taget stilling til, kan opsummeres som følger: 1. Bør kaliumindsprøjtning anvendes i sammenhæng med sene aborter i det danske sundhedsvæsen? Herunder: Hvorledes bør kvinders/forældres eventuelle interesse i brug af kaliumindsprøjtning afvejes imod hensynet til fosteret/barnet og til sundhedspersonalet, der udfører de sene aborter? Hvilken betydning bør det i den sammenhæng tillægges, at det aborterede foster/barn i sjældne tilfælde, eventuelt imod forventning, kan vise sig levedygtigt? 2. Bør kaliumindsprøjtning indføres som et standardtilbud, det vil sige et tilbud, som alle sent aborterende kvinder bør, eller bør kunne, tilbydes ved landets hospitaler, eller bør vurderingen af tilbuddets relevans snarere foretages af de enkelte hospitaler og af sundhedspersonalet i den konkrete sag? Herunder: Såfremt kaliumindsprøjtning gøres til et standardtilbud, hvilke krav bør kvinden/forældrene have på medinddragelse i overvejelserne om indgrebets relevans? 2 s rundringning til en række af landets hospitaler peger på, at indgrebet gennemføres eller tilbydes ved mindst fem hospitaler i Danmark 3 Se fx: Flere aborterede fostre/børn end antaget er i live. Kristelig Dagblad 14. december 2012; Overlæge: Ti byd sprøjte til fosteret ved sen abort. Ritzaus Bureau 14. december Side 5 af 18

6 Fostre og børn i juridisk versus etisk perspektiv Alle fostre/børn, der viser tydelige livstegn, betragtes juridisk set, uanset hvor fremskredent svangerskabet er, som levendefødte børn. Hvis et barn vurderes levedygtigt, skal fornøden behandling igangsættes. Lægen kan dog i visse situationer undlade at give livsforlængende behandling til en patient, og herunder til for tidligt fødte fostre/børn, hvis a. en patient er uafvendeligt døende, b. en patient er svært invalideret/permanent vegetativ, eller der er tale om c. en ikke-uafvendeligt døende patient, hvor behandlingen måske kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde. Skønnes barnet uafvendeligt døende, skal der som minimum gives fornøden omsorg. Ved dette forstås ikke alene sundhedsfaglig behandling; der skal stilfærdigt være et andet menneske i dets nærhed, indtil livstegn ophører, og der skal smertelindres, hvis det skønnes relevant. Er et foster/barn født dødt efter uge 22, er der juridisk set tale om et dødfødt barn, uanset om det fødes efter spontan eller provokeret abort; før dette betragtes det som en abort af et foster. Som det fremgår, har den juridiske fastlæggelse af, hvornår der er tale om henholdsvis foster og barn, konkret betydning for fosterets eller barnets rettigheder. Sådanne fastlæggelser sker antagelig i et vist omfang på baggrund af etiske overvejelser, men er samtidig også udtryk for et politisk kompromis. Man kan derfor ikke gå ud fra, at de primært er etisk begrundede. Da det i denne udtalelse netop er de etiske afvejninger og opfattelser, der er til diskussion, har Rådet ikke kunnet lægge de juridiske definitioner til grund. Derfor benytter Rådet betegnelsen foster/barn også hvor juraen fx definerer fosteret/barnet som et foster for som udgangspunkt at holde det åbent, hvilken betegnelse der ud fra en etisk betragtning må anses for at være mest passende. Kilder: Vejledning om kriterier for levende- og dødfødsel mv., Sundhedsstyrelsen 2005; Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, Sundhedsstyrelsen Om fornøden omsorg, Sundhedsstyrelsen Side 6 af 18

7 Kaliumindsprøjtning etik og sprogbrug er opmærksomt på, at det sprog, der bringes i anvendelse i debatten om brugen af kaliumindsprøjtning, og således også af Rådet selv i denne udtalelse, ikke er og ikke kan være neutralt. At betegne brugen af kaliumindsprøjtning som drab antyder fx, at teknikken nøgternt betragtet udgør et overgreb, og kan derfor komme til at skubbe det forhold i baggrunden, at uenigheder kan bero på modsatrettede værdier og opfattelser snarere end skødeløse eller kyniske betragtninger. Rådet har tidligere beskæftiget sig med de problemstillinger, der knytter sig til sprog og etik. Læs mere: 2. Afvejning af hensyn Når en kvinde får tilladelse til sen abort, sker det på baggrund af en afvejning mellem hensynet til kvindens/forældrenes interesser og fosteret/barnet. Den medicinske abortprocedure gør som nævnt, at de fleste fostre/børn dør af iltmangel. På den baggrund kan det virke ukontroversielt at tilbyde et indgreb, der sikrer, at fosteret/barnet ikke overlever. Man kunne således argumentere for, at tilladelsen til abort også logisk må indebære en ret til at afgøre, om fosteret/barnet skal være i live ved fødslen og dermed muligheden for at vælge kaliumindsprøjtning. De færreste vil dog mene, at aborttilladelsen fritager os helt fra at tage hensyn til fosteret/barnet. De regler, der eksisterer, om hvordan levende- eller dødfødte fostre/børn skal behandles, afspejler dette. 4 Tilladelsen til abort har med andre ord ikke fritaget os fra et ansvar over for fosteret/barnet, og dermed fra konkret at vurdere, om planlagte indgreb er etisk rimelige. Spørgsmålet er, hvor vidtrækkende dette ansvar er. En stillingtagen kræver derfor en afvejning af de hensyn til forskellige parter, der kan være berørt af brugen af kaliumindsprøjtning. I det følgende gennemgås, hvordan anvendelsen af kaliumindsprøjtning kan have betydning for henholdsvis kvinden/forældrene, for fosteret/barnet og for sundhedspersonalet. Hensynet til kvinden/forældrene Fosteret/barnet viser livstegn Brugen af kaliumindsprøjtning begrundes først og fremmest i kvindens/forældrenes eventuelle frygt for at se fosteret/barnet vise livstegn, og måske give indtryk af at lide, før det dør. Der findes dog så vidt vides ingen undersøgelser, hvori forældres reaktion på det aborterede fosters/barns livstegn, eller eventuelle frygt herfor, afdækkes. 5 4 Se boks appendix 2. Se også fx s udtalelse om håndtering af aborterede fostre/børn før uge 22 (2010): 5 Anne Vanggaard Christensen, Københavns Universitet Side 7 af 18

8 Det står derfor heller ikke klart, om et eventuelt ubehag ved, at fosteret/barnet viser livstegn, skyldes, at forældrene ikke af personalet i tilstrækkelig grad er blevet forberedt på denne mulighed. Nogle udenlandske undersøgelser viser, at sundhedspersonalets brug af kaliumindsprøjtning skyldes et ønske om at skåne såvel forældrene som sundhedspersonalet selv fra en følelsesmæssig belastning. Erfaringen var dog, at også tilvalget af kaliumindsprøjtning medførte en følelsesmæssig belastning. Brugen af kaliumindsprøjtning skønnes derimod ikke at indebære væsentlige fysiske risici for kvinden. 6 Der findes enkelte undersøgelser af forældres oplevelser i sammenhæng med brugen af kaliumindsprøjtning. Den væsentlige forskel på overvejelserne blandt de forældre, der vælger kaliumindsprøjtning, og de, der fravælger den, er, om de bekymrer sig for, at det levendefødte aborterede foster/barn lider i den tid, det kan tage at dø. 7 I sammenhæng med arbejdet med denne udtalelse har været i kontakt med flere hospitaler, hvor kaliumindsprøjtning enten har været anvendt eller været overvejet og måske drøftet med aborterende kvinder. Flere steder er erfaringen på den ene side, at kvinder kan finde det meget ubehageligt at abortere et foster/barn, der viser livstegn; samtidig er erfaringen dog, at såfremt de sent aborterende kvinder omhyggeligt er blevet forberedt på, at fosteret/barnet efter fødslen kan være levende og vise livstegn, er oplevelsen i mange tilfælde direkte positiv. Som følge heraf betragtes behovet for at gøre brug af kaliumindsprøjtning i udgangspunktet som beskedent. 8 Fosterets/barnets overlevelse Det må antages, at kvindens/forældrenes valg om sen abort afspejler et ønske om, at graviditeten ikke resulterer i et levende foster/barn. For så vidt at den metode, der i dag bruges til at fremprovokere en abort, ikke fuldt ud sikrer, at fosteret/barnet dør, kan nogle forældre af denne grund foretrække kaliumindsprøjtning. Kaliumindsprøjtning som standardtilbud? Det er ikke utænkeligt, at kaliumindsprøjtning for nogle forældre udgør den mest skånsomme procedure. Såfremt brugen af kaliumindsprøjtning i øvrigt findes etisk acceptabel, kan det siges at tale for, at alle fødeafdelinger rutinemæssigt tilbyder aborterende kvinder kaliumindsprøjtning. I nogle tilfælde, måske især hvor graviditeten var ønsket, kan alene introduktionen af tilbuddet for nogle forældre dog udgøre en unødig belastning i en i forvejen svær situation. Det gælder ikke mindst kvinder, der, selv hvis de aborterer et levende barn, alligevel havde fået det bedste forløb uden brug af kaliumindsprøjtning. Omvendt kan man forestille sig situationer, hvor kvinden trods forberedelse og information finder aborten af et levende foster/barn meget belastende; baggrunden kunne fx være, at graviditeten er resultatet af et overgreb. Det kunne tale for, at sundhedspersonalet på den ene side har mulighed for at introducere tilbuddet, men på den anden side at de kun gør det, hvis de skønner, 6 Se fodnote 1 7 Se fodnote 1 8 Olav Bjørn Petersen, lektor, overlæge, afsnitsleder, Center for føtalmedicin og ultralyd, Aarhus Universitetshospital Skejby; Lars Alling Møller, ledende overlæge, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Roskilde Sygehus; Holbæk Sygehus Side 8 af 18

9 at patienten har gavn af det. Kvinden skal i så fald blot give samtykke til indgrebet. Anses brugen af kaliumindsprøjtning for i nogle situationer at dække et tungtvejende behov, kan det på den anden side være urimeligt hver gang at inddrage kvinden i overvejelserne om indgrebets relevans. Man kan argumentere for, at kvinden bedst kender sine egne behov. Det kunne tale for, at man i det mindste sikrer, at kvinden/forældrene er orienteret om indgrebet, således at de har mulighed for på eget initiativ at udtrykke ønske om det. Hensynet til fosteret/barnet Af de anslået 5-10 procent af fostrene/børnene, der udviser livstegn efter provokeret abort, er det med den danske abortpraksis meget få, om nogen, der er levedygtige; de er enten uafvendeligt døende eller så skadede, at lægen sjældent ville skønne det relevant med livsforlængende behandling, selv hvis fosteret/barnet var i live ved fødslen (se appendix 2 samt side 6). At fostre/børn fødes som resultat af en provokeret abort, eller at de ikke er levedygtige, betyder dog ikke, at vi kan behandle dem, som vi vil. Der er i Danmark og andre lande tradition for at omfatte såvel levende som døde fostre/børn af procedurer, der skal sikre et minimum af omsorg, hvilket kan siges at afspejle en opfattelse af, hvordan menneskefostre/-børn behandles respektfuldt. Da brugen af kaliumindsprøjtning involverer en handling, nemlig den intenderede afslutning af fosterets/barnets liv før det fødes, som ikke er tilladt nogle timer senere, når det er født, må man stille spørgsmålet, hvad det i givet fald er, der på afgørende vis forandrer vores etiske forpligtelser over for fosteret/barnet? Dette spørgsmål hænger uløseligt sammen med spørgsmålet om, hvordan vi opfatter fosteret/barnet, og hvad vi mener, gør det beskyttelsesværdigt. Fosterets/barnets etiske status Udtrykket fosterets/barnets etiske status betegner den værdighed, fosteret/barnet tillægges, og som gør det beskyttelsesværdigt. Spørgsmålet, om hvilken etisk status fosteret/barnet kan siges at have, har været genstand for megen debat, måske fordi fosteret/barnet efter manges mening befinder sig i et etisk grænseland. Spørgsmålet har en betydning, der rækker langt videre end spørgsmålet om brugen af kaliumindsprøjtning i snæver forstand. Det er fx centralt i de tilgrænsende og delvist overlappende debatter om fri abort, og om aborterende kvinders rettigheder, med mere. I det følgende skitseres nogle af de grundlæggende værdier og opfattelser, der traditionelt har kendetegnet debatter relateret til fosterets/barnets etiske status. 9 Der hersker ikke fuld enighed om, hvad der giver fosteret/barnet etisk status, og dermed om hvilke hensyn, dette bør udmønte sig i, eller om begrundelserne herfor. Opfattelser af fosterets/barnets etiske status varierer på tværs af kulturer 9 har flere gange tidligere drøftet fosterets etiske status. For en mere udførlig gennemgang af emnet, se fx: Sene, provokerede aborter (Arbejdspapir og anbefalinger, 1997); Menneskeligt livs begyndelse og fosteranlægs etiske status (Debatoplæg, 2003); s udtalelse om en eventuel ændring af abortgrænsen (Udtalelse, 2007). En lettilgængelig gennemgang af forskellige syn på fosterets og det befrugtede ægs etiske status kan læses på Det Etiske Råds undervisnings- og debatsite Etik og Livets Byggeklodser: Side 9 af 18

10 såvel som gennem historien. Det vidner om, at opfattelser af etisk status afspejler de værdier og opfattelser, der præger en given kultur til en given tid; men det er ikke ensbetydende med, at fosterets/barnets etiske status i det væsentlige er et subjektivt anliggende. Uenighederne skyldes ikke mindst divergerende opfattelser af, hvilke krav menneskeligt liv har på beskyttelse. De fleste ville nok være enige i, at alle mennesker, fra det øjeblik de fødes, har et fundamentalt krav på beskyttelse, uanset om de er skadede eller på anden måde afviger fra gængse forestillinger om et normalt og velfungerende menneskeliv. Dette beskyttelsesbehov begrundes ofte i menneskers særlige egenskaber såsom bevidsthed om selvet, rationalitet og evnen til at have livsplaner. Men det kan også være begrundet i en forestilling om, at menneskeliv er værdifuldt i sig selv; forbuddet imod at dræbe omfatter fx også mennesker, der har meget begrænsede mentale evner, såsom hjerneskadede. Der er tilsvarende bred enighed om, at det befrugtede æg ikke kan anses for at have helt den samme etiske status som fosteret/barnet, efter at det er født og dermed har forladt kvindens krop. Fx er det i visse tilfælde tilladt at udføre forsøg på og at destruere befrugtede menneskeæg. Selvom det befrugtede æg ikke har den samme etiske status som det udviklede foster, betyder det ikke, at det ingen etisk status tillægges; lovgivningen om forskning på befrugtede æg begrænser netop handlemulighederne. De fleste ville samtidig mene, at jo mere udviklet fosteret/barnet er, jo mere menneskeligt bliver det, og jo mere bør det beskyttes. Dette betegnes ofte den gradualistiske opfattelse af fosterets/barnets etiske status. Opfattelsen er fx afspejlet i lovens skærpede krav til sene aborter. Fødslen markerer efter manges mening et vigtigt skift med hensyn til fosterets/barnets etiske status. Når fosteret/barnet har forladt kvindens krop, og hvis det skønnes levedygtigt, ændrer dets juridiske rettigheder sig, hvilket kan siges at afspejle en opfattelse af det fødte barn som mere beskyttelsesværdigt end det endnu ufødte barn. At opfattelsen af fosterets/barnets etiske status ændrer sig, illustreres også af det forhold, at abort af levedygtige fostre/børn undtagelsesvist er tilladt i situationer, hvor fostre/børn skønnes at få en alvorlig lidelse. Det ville de færreste formentlig acceptere, hvis det gjaldt børn eller voksne, også selvom de var skadede eller døende. Side 10 af 18

11 Kaliumindsprøjtning og aktiv dødshjælp Brugen af kaliumindsprøjtning har været sammenlignet med aktiv dødshjælp. Der er dog visse væsentlige forskelle på anvendelsen af kaliumindsprøjtning og af aktiv dødshjælp, sådan som denne praksis har været debatteret. Ved aktiv dødshjælp er der fx i udgangspunktet tale om en beslutning, habile personer selv træffer, og som andre gennemfører af medlidenhed med vedkommende. Abort gennemføres derimod oftest af hensyn til kvinden/forældrene, om end der også er tilfælde, hvor målet tillige kan være at skåne fosteret/barnet fra lidelse under fostertilstanden eller siden hen. Til fælles har de to procedurer desuden, at der for personalet kan knytte sig nogle ubehagelige og måske ligefrem uacceptable pligter. Loven afspejler altså det synspunkt, at fosterets/barnets etiske status gradvist øges gennem graviditeten. Hensynet til fosteret/barnet vægtes som konsekvens heraf gradvist tungere i den afvejning af hensynet til fosteret/barnet, loven muliggør, med andre hensyn, såsom kvindens sundhed og forældrenes livsforhold. Kvindens ret til at bestemme over sin egen krop og dermed over, om hun ønsker at stoppe graviditeten, bliver dermed gradvist begrænset efterhånden som et selvstændigt individ et barn vokser frem. Kriterier for fosterets/barnets etiske status Selv blandt de, der deler et gradualistisk syn på fosterets/barnets etiske status, opstår der dog ofte uenighed om afvejningen mellem hensynet til fosteret/barnet og forældrene. Det kan skyldes forskellige opfattelser af, hvad kriteriet eller kriterierne bør være for fosterets/barnets etiske status, forstået på den måde at man kan spørge, hvad det er, der forandrer sig på en sådan måde, at vi tillægger fosteret/barnet en større eller mindre etisk status? Et svar kan være, at fosterets/barnets biologiske udvikling er afgørende: Hvor færdigudviklet og levedygtigt er fosteret/barnet, og kan fosteret/barnet fx føle eller opfatte smerte? Da fostres/børns udvikling er relativt ens, ville et biologisk kriterium muliggøre en fast tidsmæssig grænse for, hvor tidligt kaliumindsprøjtning eventuelt kan anvendes. Der findes dog alternative eller supplerende kriterier. Et svar kan fx være, at fosterets/barnets relationer er afgørende for dets etiske status. Selv det tidlige foster kan være genstand for stærke og betydningsfulde følelser, der på samme måde som relationer mellem voksne mennesker bidrager til at gøre deres liv beskyttelsesværdigt. Hvor tidligt kan fostre/børn føle smerte? Forskere har interesseret sig for spørgsmålet om, hvorvidt fostre/børn kan føle smerte, herunder i sammenhæng med brugen af kaliumindsprøjtning, under fødslen eller mens et levendefødt aborteret foster/barn efter fødslen er døende Se fx: Is fetal pain a real evidence? Review. Carlo V. Bellieni & Guiseppe Buonocore. The Journal of Maternal-fetal and neonatal medicine 25(8), s , 2012; Kan fostre/børn opleve smerte? Aage Kristian Olsen og Ove Svendsen. Dansk Veterinærtidsskrift 15/16, 2006; Efficacy of lignocaine in alleviating potassium chloride infusion pain. Lim ET, Khoo ST, Tweed WA. Anaesth Intensive Care, 20, s ,1992; Stress and pain response of neonates after spontaneous birth Side 11 af 18

12 Kaliumindsprøjtning er normalt et smertefuldt indgreb, men forskningsresultater tyder på, at et foster/barn tidligt i graviditeten ikke kan sanse og/eller opfatte smerte. For så vidt at forskningen peger på, at fosteret kun kan føle smerte efter, samt eventuelt under fødslen, vil det fx ud fra et ønske om at sikre det aborterede foster/barn en så vidt muligt smertefri død være mest skånsomt at anvende kaliumindsprøjtning. Vurderes det derimod, at fosteret/barnet kan føle smerte både før, under og efter abortproceduren, lægges op til en afvejning imellem den smerte, indgrebet indebærer, og den smerte barnet skønnes at føle under og efter abortproceduren. En del videnskabelig evidens peger på, at fostre/børn formentlig ikke kan sanse smerte før de er 24 uger gamle. De relevante dele af nervesystemet, der formidler påvirkninger fra kroppens smertereceptorer til hjernen, etableres gradvist fra cirka uge 20 i graviditeten. Centrale dele af systemet etableres først mellem uge 24 og 28. Det kan dog ikke afvises, at evnen til at sanse smerte gradvis opstår fra uge 20. Forskningsresultater tyder desuden på, at hormoner fra kvinden helt frem til fødslen holder fosteret/barnet i en permanent dyb søvntilstand. Selv når nervesystemet er klar til at formidle smertesignaler fra kroppen, kan fosteret/barnet som resultat heraf formentlig ikke opfatte smerten, fordi det ikke i relevant forstand er ved bevidsthed. Der findes dog også her resultater, der antyder en vis usikkerhed om, hvorvidt fosteret/barnet kan opfatte smerte allerede fra uge 20. Søvntilstanden afbrydes desuden ved fødslen, hvorfor barnet på dette tidspunkt skønnes at kunne opleve smerte. Det formodes, at selve abortprocessen herunder fødslen af det under 24 uger gamle foster/barn og eventuelt den efterfølgende tid, hvor det er døende for fosteret/barnet ikke er forbundet med væsentlige smerter eller stress. Det skyldes både faktorer med hensyn til typen af påvirkninger og ved det umodne fosters fysiologi. Smerte og lidelse er dog i sidste ende subjektive fænomener. Da man ikke kan spørge fostre/børn, om de lider, kan biologiske undersøgelser alene tjene som et indirekte vidnesbyrd om deres oplevelse. Det er derfor alt i alt usikkert om det over 20 uger gamle foster/barn i væsentligt omfang føler smerte eller stress ved kaliumindsprøjtning, ved selve abortprocessen, eller mens det eventuelt dør efter fødslen. Der er forskellige opfattelser i af, hvilken betydning denne usikkerhed skal tillægges. Hensynet til personalet Visse udenlandske undersøgelser peger på, at varetagelsen af levendefødte aborterede børn for sundhedspersonale i nogle tilfælde kan være præget af and vacuum-assisted and cesarean delivery. Schuller C, Känel N, Müller O, et al. Am J Obstet Gynecol, 207:415.e1-6, 2012; Dynamics of fetal circulatory responses to hypoxia and asphyxia. Jensen A, Garnier Y, Berger R. Europ J obstet Gynecol, 84, s , Side 12 af 18

13 usikkerhed og ubehag. Personalet oplever, at indgrebet beskytter imod de dilemmaer, de står i, når de skal håndtere de levendefødte aborterede børn. Samtidig oplever nogle jordemødre kaliumindsprøjtning som en krævende proces, fordi de oplever, at indgrebet står i kontrast til deres normale rolle, som er at sikre, at fosteret/barnet er i live, også selvom det er født for tidligt. Engelsk sundhedspersonale giver udtryk for, at de i brugen af kaliumindsprøjtning prioriterer forældrenes behov højest, da de anser forældrene for at være følelsesmæssigt hårdest belastet. 11 s rundringning til en række fødeafdelinger antyder, at situationen er en anden i Danmark. Indtrykket er, at udsigten til en levendefødt abort ikke giver anledning til bekymring, men forberedes og håndteres med professionalisme og empati. 12 Det kan ikke afvises, at det for nogle sundhedspersoner kan opleves ubehageligt eller måske ligefrem amoralsk at medvirke til brugen af kaliumindsprøjtning. Her over for kan man argumentere, at sundhedspersonalet som andre personalegrupper bør forpligtes til at udføre de opgaver, deres embede kræver idet de dog kan undtages fra opgaven med at udføre aborter af samvittighedsgrunde som fastlagt i Sundhedsloven. Men i sidste ende løser det ikke det dilemma, personalet står i. Det taler for, at personalet som minimum forberedes og uddannes grundigt. 11 Se fodnote 1 12 har blandt andet været i kontakt med Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Aarhus Universitetshospital Skejby. Side 13 af 18

14 3. Anbefalinger fra vedrørende brugen af kaliumindsprøjtning i det danske sundhedsvæsen Er det samlet set bedst, at de fostre/børn, der aborteres, dør af hjertestop som følge af en injektion af kaliumkloridopløsning i hjertet? Eller er det bedre, at fosteret dør under fødslen som følge af iltmangel der skyldes medicinsk fremkaldte sammentrækninger af livmoderen, eller i de sjældnere tilfælde, hvor barnet viser livstegn, dør mens det enten bliver passet af personalet eller ligger hos kvinden/parret? Som beskrevet oven for kan besvarelsen involvere en afvejning af hensyn til de, der er berørt af abortforløbet. Det fremgik på den ene side, at nogle forældre og måske også sundhedspersonale kan være bedst stillet ved at det sikres, at fosteret/barnet er dødt ved fødslen. Man kan argumentere for, at kvindens tilladelse til abort også indebærer en ret til at afgøre, om fosteret/barnet skal være dødt ved fødslen. Disse hensyn kan fremmes ved, at kaliumindsprøjtning tilbydes til sent aborterende kvinder. På den anden side er der tradition for at beskytte fosteret/barnet, og herunder at begrænse kvindens handlemuligheder, afhængig af hvilken etisk status vi tillægger fosteret/barnet. Trods tilladelse til abort og dermed til igangsættelsen af en procedure, der med stor sandsynlighed afslutter fosterets/barnets liv sætter samfundet nøje grænser for, hvad man må gøre med fosteret/barnet. Ud fra dette perspektiv kan det være relevant at overveje, om indgrebet er etisk acceptabelt, selvom det sker på baggrund af en provokeret abort. Det står dog ikke klart, hvor vidtgående kvindens ret til selvbestemmelse eller ansvaret for at beskytte fosteret/barnet er, når det gælder brugen af kaliumindsprøjtning. Et afgørende etisk spørgsmål kan derfor siges at være, hvordan de forskellige hensyn bør afvejes. Fælles anbefalinger fra anbefaler: At sent aborterende kvinder omhyggeligt forberedes på det, hvis der er sandsynlighed for, at fosteret/barnet viser livstegn efter fødslen At det sikres, at eventuelle anvendelser af kaliumindsprøjtning i sammenhæng med sen abort registreres i Landspatientregisteret, så brugen kan følges noterer sig i øvrigt, at sundhedspersonalet, i tilfælde hvor et foster/barn ved fødslen skønnes levedygtigt, skal give fornøden behandling, også selvom det sker på baggrund af en provokeret abort. Hvis fostre/børn viser livstegn efter fødslen, kan lægen dog fortsat fravælge at behandle fosteret/barnet aktivt, svarende til lægens forpligtelser overfor andre patienter. Behandling kan som følge heraf fravælges, selvom det måske kunne føre til overlevelse, såfremt de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde. Fosteret/barnet skal da gives fornøden omsorg, herunder eventuelt lindrende behandling. Side 14 af 18

15 Position 1: Kaliumindsprøjtning bør ikke tillades Nogle medlemmer af (Niels Jørgen Cappelørn, Gorm Greisen, Søren Peter Hansen, Lene Kattrup, Anne-Marie Mai, Edith Mark, Thomas Ploug, Christian Borrisholt Steen) anbefaler, at kaliumindsprøjtning ikke anvendes i forbindelse med tilladelse til sen abort i Danmark, da sundhedsvæsenets opgave bør være at redde menneskeliv. Hensigten med en svangerskabsafbrydelse bør alene være at afslutte graviditeten. Den usikkerhed, der erfaringsmæssigt knytter sig til lægers skøn af fosterets/barnets levedygtighed, bør komme fosteret/barnet til gode; derfor bør fosterets/barnets levedygtighed først endelig vurderes efter svangerskabsafbrydelsen. Tilhængerne af dette synspunkt er klar over, at synspunktet tillige kan have implikationer for praksis, hvad angår sene aborter. Position 2: Kaliumindsprøjtning bør undtagelsesvis kunne tilbydes Nogle medlemmer af (Jacob Birkler, Lillian Bondo, Jørgen Carlsen, Lotte Hvas, Ester Larsen, Jørgen E. Olesen, Christina Wilson) anbefaler, at kvinder undtagelsesvis kan tilbydes kaliumindsprøjtning, hvis særlige omstændigheder hvad angår fosterets/barnets eller kvindens situation taler herfor. Tilbud om kaliumindsprøjtning bør ske på baggrund af sundhedspersonalets skøn i den enkelte situation. Rådet lægger vægt på erfaring fra landets fødeafdelinger, der tyder på, at såfremt de sent aborterende kvinder bliver grundigt informeret om, at fosteret/barnet kan være i live efter fødslen, ønsker de færreste at tage imod tilbud om kaliumindsprøjtning; i mange tilfælde oplever de barnets livstegn som noget direkte positivt. Sådanne erfaringer bør undersøges mere systematisk. Position 3: Kaliumindsprøjtning bør altid tilbydes ved abort fra uge 20 Et medlem af Rådet (Mickey Gjerris) anbefaler, at alle kvinder, der skal have foretaget abort i uge 20 af graviditeten eller senere, rådgives om mulighed for anvendelse af kaliumindsprøjtning. Medlemmet mener, at givet at hensigten med aborten er, at fosteret dør, bør et af de afgørende hensyn ved en sen abort være at sikre fosteret en smertefri død; medlemmet finder, at den usikkerhed om fosterets evne til at sanse og opfatte smerte fra uge 20 og frem, som er beskrevet i denne redegørelse, bør vægtes tungt. Som konsekvens heraf bør et forsigtighedsprincip anlægges på vurderingen af, hvad der bedst tjener fosterets interesser. Hensynet til fosteret på dette punkt bør imidlertid ikke stå alene, men indgå i den samlede afvejning af hensyn. Det er vigtigt også at tage hensyn til forældrenes ønsker i situationen. Den endelige afvejning af hensyn i denne komplekse situation bør overlades til forældrene, der for medlemmet at se er dem, der bør træffe beslutningen om, hvordan familien samlet set bedst kan håndtere situationen. Side 15 af 18

16 Appendix 1: Sene provokerede aborter i tal Abortsamrådene gav i tilladelser til sen svangerskabsafbrydelse og 60 afslag. 73 % af tilladelserne blev givet inden udløbet af uge 18: 13 Tilladelser fordelt efter graviditetens alder, uge uge uge uge uge uge og senere Stigningen de senere år i antallet af tilladelser i uge og i uge er i 2011 vendt til et svagt fald. Der ses samtidig en svag stigning i tilladelser i uge og i uge, og derefter en stigning efter 23. uge og senere. 52,6 % af aborterne (441) var begrundet i fosterets/barnets sundhedstilstand 14, heraf 21 % efter uge 18. Kategorien har været svagt stigende henover de seneste ti år, men er faldet i Stigningen afspejler, at antallet af aborter, der begrundes i barnets sundhedstilstand, er steget, ikke mindst som følge af indførelsen i 2004 af risikovurdering som et tilbud til alle kvinder ved udgangen af første trimester. De resterende (347) tilladelser var begrundet i kvindens helbred eller sociale forhold, med mere. Denne kategori har ligget meget stabilt de seneste ti år. Godt 14 % af disse fandt sted efter uge 18 (se dog fodnote 19): De to toppe i henholdsvis uge og uge hænger sammen med risikovurderingen omkring uge 12 og misdannelsesscanningen omkring uge Statistik 2011: Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation. Sundhedsstyrelsen, 25. februar Sundhedslovens 94, stk. 1 nr. 3 om faren for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse Side 16 af 18

17 Appendix 2: Aborterede fostres/børns levedygtighed Det anslås som nævnt, at 5-10 % af de sent aborterede fostre/børn i Danmark udviser livstegn efter fødslen, men sådanne hændelser registreres ifølge Sundhedsstyrelsen ikke systematisk. 15 En nyere optælling fra Århus Universitetshospital Skejby viste, at 16 % af de sent aborterede fostre/børn i den givne periode viste livstegn. 16 Der er naturligvis forskel på livstegn og levedygtighed. Hyppigheden af børn, der overlever abort, registreres ikke systematisk i Danmark. Der er en lille chance for overlevelse ved spontan abort/ekstrem tidlig fødsel i 23. uge. Det er endnu ikke sket i Danmark. I en national undersøgelse fra England var halvdelen af de fostre, som var levende ved ankomsten til sygehuset (i alt 272), også levende ved fødslen, 7 % fik neonatal intensiv behandling, og 1 % overlevede svarende til tre børn. Kun et af de tre overlevende børn var uden senfølger. 17 Tallene stiger til henholdsvis 81 % (levende efter fødsel) og 29 % (overlevelse) for fostre/børn født i uge 24. En undersøgelse, hvor man registrerede fostres/børns overlevelse efter provokeret sen abort begrundet i fosterets/barnets sundhedstilstand, viste, at 3,2 % af fostrene/børnene var i live efter fødslen, og at 0,2 % af fostrene/børnene var i live efter seks timer. Undersøgelsen viste desuden, at mens andelen af fostre/børn, der overlever fødslen, er 3,5 % for fostre/børn født i uge 21, stiger hyppigheden til 9,7 % for fostre/børn født i uge Der kan være relevante forskelle mellem forholdene i England og i Danmark, men man kan på baggrund af tallene forsigtigt konkludere, at aborterede fostre/børn jævnligt fødes levende så tidligt som uge 20, og formentlig endnu tidligere, men at fostre/børn, der fødes, før de er 22 fulde uger gamle, meget sjældent er levedygtige, selv hvis de ingen skader har. Herefter er sandsynligheden for et levedygtigt foster/barn stigende. I Danmark sker det efter alt at dømme meget sjældent om overhovedet at fostre/børn født efter en provokeret abort overlever. Abortankenævnet angiver i sin årsberetning for 2009, at man i udgangspunktet anser et foster/barn for at være levedygtigt, hvis det er 23 fulde uger gammelt. Der foretages dog en konkret afvejning. 19 Tilladelser til sen abort kan være begrundet i en kombination af sociale og medicinske omstændigheder. Hvis fosteret/barnet antages at være levedygtigt, må tilladelse til abort dog kun gives med begrundelse i fosterets/barnets sundhedstilstand (Sundhedslovens 94, stk. 3). 15 Jannie F. Hansen, Sundhedsstyrelsen. Telefonisk kontakt den 9. april Politikere vil have klarhed om livstegn hos aborterede fostre. Kristeligt Dagblad, 15. december Opgørelsen viste, at 11 ud af 70 sene aborter foretaget i tidsrummet fra august 2011 til november 2012 resulterede i levendefødte fostre/børn. 17 Neurological and developmental outcome in extremely preterm children born in England in 1995 and 2006: the EPICure studies. British Medical Journal, December Feticide. Termination of Pregnancy for Fetal Abnormality, chapter 8. Report from a working group. The Royal College of Obstetricians and Gynaecologists Årsberetning for Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation, Sundhedsstyrelsen Af Abortankenævnets Statistik 2011 (Sundhedsstyrelsen 2012) fremgår det, at der i tre tilfælde er givet tilladelse til abort i uge 24 på social indikation. Sundhedsstyrelsen meddeler dog, at der er tale om en fejl (Jannie F. Hansen, af 11. april 2013). Side 17 af 18

18

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start:

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen Det ufødte barns ukrænkelighed hævdes med stigende styrke på de forskellige etaper fra undfangelse til individ: 1) Før 7.

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer:

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer: NOTAT 27. marts 2014 J.nr.: 1303669 Dok. nr.: 1423787 Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Februar 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Igangsættelse af fødslen 2 Igangsættelse af fødslen Beslutningen om at sætte fødslen i

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E

R E D E G Ø R E L S E FOSTERREDUKTION R E D E G Ø R E L S E DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE ISBN: 87-90343-81-6 Udgivet af: Det Etiske Råd Grafisk tilrettelæggelse

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring.

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotholmsgade 10-12 1216 København K DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København N Tel +45 35 37 58 33 www.etiskraad.dk J.nr.: 1101822 Dok.: 445416/UH 24. februar

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler

Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler NOTAT 29. september 2015 J.nr.: 1502376 Dok. nr.: 1785477 HKJ.DKETIK Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler har modtaget afrapporteringen fra arbejdsgruppen

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Årsberetning 2009. - for Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, sterilisation

Årsberetning 2009. - for Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, sterilisation Årsberetning 2009 - for Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsberetning 2009 - for Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning 1 De fem trin 4 1.1 Informeret samtykke 4 1.1.1 Øjeblikkeligt behandlingsbehov 4 1.2 Markering af operationssted 4 1.3 Identifikation

Læs mere

Lægesekretærelev-konference 2014

Lægesekretærelev-konference 2014 Lægesekretærelev-konference 2014 - Hvor går grænserne? Sted: Handelsfagskolen i Skåde Tidspunkt: Torsdag d. 30. januar 2014 kl. 9.00 14.00 Antal deltagere: 94 Arrangører: Lægesekretærelevhold 38, Handelsfagskolen

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og

Læs mere

Mindreåriges retsstilling i relation til behandling

Mindreåriges retsstilling i relation til behandling CAROLINE ADOLPHSEN Mindreåriges retsstilling i relation til behandling Jurist- og Økonomforbundets Forlag Mindreåriges retsstilling i relation til behandling Caroline Adolphsen Mindreåriges retsstilling

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation håndbog i Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation Teamsamarbejde Sikker Mundtlig Kommunikation Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Kommunikation Inden du ringer... 4 Kommunikation om patientbehandling

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

At vælge for sit barn

At vælge for sit barn TEMA: Provokerede fødsler Det svære valg At vælge for sit barn Hvert år oplever mange forældre i forbindelse med nakkefoldsscanning eller misdannelsesscanningen eller før at få at vide, at deres barn er

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Artikel i Muskelkraft nr. 1, 1991. Velkommen til livet

Artikel i Muskelkraft nr. 1, 1991. Velkommen til livet Artikel i Muskelkraft nr. 1, 1991 Velkommen til livet Med hvilken ret kan de, som afviser fosterdiagnostik, idømme nogle af deres medmennesker livsvarige smerter fysisk og psykisk, spørger Else Glerup,

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Gravide med særlige behov Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Melanie 16 år, bor på ungdomspension, går ikke regelmæssigt i skole Vokset op m psykisk syg og alkoholiseret mor, kender

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Graviditet og alkohol

Graviditet og alkohol STOF nr. 16, 2010 Graviditet og alkohol For fosteret er alkohol suverænt det farligste af alle rusmidler. Sikrer man at alle gravide spørges til deres alkoholvaner, kan kvinder med alkoholproblemer lettere

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Informationsmateriale før insemination

Informationsmateriale før insemination Informationsmateriale før insemination Velkommen hos Storkereden Hos Storkereden er vi klar til at tage godt imod dig for at sikre et godt inseminationsforløb. Det er vigtigt at du føler dig tryg og i

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere