Indhold. Side 2 af 18 Det Etiske Råd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Side 2 af 18 Det Etiske Råd"

Transkript

1

2 Indhold Opsummering Baggrund Afvejning af hensyn... 7 Hensynet til kvinden/forældrene... 7 Fosteret/barnet viser livstegn... 7 Fosterets/barnets overlevelse... 8 Kaliumindsprøjtning som standardtilbud?... 8 Hensynet til fosteret/barnet... 9 Fosterets/barnets etiske status... 9 Kriterier for fosterets/barnets etiske status Hensynet til personalet Anbefalinger fra vedrørende brugen af kaliumindsprøjtning i det danske sundhedsvæsen Fælles anbefalinger fra Position 1: Kaliumindsprøjtning bør ikke tillades Position 2: Kaliumindsprøjtning bør undtagelsesvis kunne tilbydes Position 3: Kaliumindsprøjtning bør altid tilbydes ved abort fra uge Appendix 1: Sene provokerede aborter i tal Appendix 2: Aborterede fostres/børns levedygtighed Side 2 af 18

3 Opsummering Når kvinder aborterer sidst i graviditetens andet trimester er fosteret/barnet i anslået 5-10 % af tilfældene i live efter fødslen og kan vise tydelige livstegn. Det har i pressen og andre steder været drøftet, om lægerne bør kunne skåne kvinden/forældrene for denne oplevelse. Ved nogle danske hospitaler får kvinden i visse tilfælde tilbud om såkaldt kaliumindsprøjtning, hvor fosterets/barnets liv afsluttes umiddelbart før aborten igangsættes. har taget stilling til, om en sådan praksis er etisk acceptabel. anbefaler At sent aborterende kvinder omhyggeligt forberedes på det, hvis der er sandsynlighed for, at fosteret/barnet viser livstegn efter fødslen At det sikres, at eventuelle anvendelser af kaliumindsprøjtning i sammenhæng med sen abort registreres i Landspatientregisteret, så brugen kan følges Nogle medlemmer anbefaler, at kaliumindsprøjtning ikke anvendes i forbindelse med tilladelse til sen abort i Danmark, da sundhedsvæsenets opgave bør være at redde menneskeliv. Andre medlemmer anbefaler, at kvinder undtagelsesvis kan tilbydes kaliumindsprøjtning, hvis særlige omstændigheder hvad angår fosterets/barnets eller kvindens situation taler herfor. Tilbud om kaliumindsprøjtning bør ske på baggrund af sundhedspersonalets skøn i den enkelte situation. Et medlem anbefaler, at alle kvinder, der skal have foretaget abort i uge 20 af graviditeten eller senere, rådgives om mulighed for anvendelse af kaliumindsprøjtning. Anbefalingerne er yderligere udfoldet i slutningen af teksten. Side 3 af 18

4 1. Baggrund En kvinde, der ønsker et abortindgreb foretaget efter udløbet af graviditetens uge 12, skal søge om tilladelse fra et abortsamråd. Sådanne sene aborter kan tillades inden for rammerne af Sundhedsloven, ifølge hvilken de skal begrundes i henholdsvis medicinske eller sociale omstændigheder (se appendix 1). Sene aborter udføres normalt som medicinske aborter, det vil sige aborten igangsættes ved, at kvinden behandles med et vestimulerende hormon. Hormonet får livmoderen til at trække sig så kraftigt sammen, at moderkagen bliver klemt, og fosteret/barnet ved fødslen i de fleste tilfælde er dødt på grund af iltmangel. Erfaringsmæssigt sker det i anslået 5-10 % af tilfældene at fostre/børn, der aborteres i den sidste del af andet trimester, efter fødslen viser tydelige livstegn, fx i form af vejrtrækning, hjerteslag eller tydelige bevægelser. For nogle mødre/forældre kan dette være en ubehagelig oplevelse, der forstærker de følelser, som beslutningen om abort har medført der kan være tale om sorg eller tvivl om, hvorvidt det var den rette beslutning. Det aborterede foster/barn kan give lyde fra sig eller have trækninger, der kan få forældrene til at overveje, om det lider. Forældrene kan også blive i tvivl om, hvorvidt fosteret/barnet mod forventning er levedygtigt. I langt de fleste tilfælde er dette helt usandsynligt, men sandsynligheden stiger lidt ved de meget sene aborter, hvor fosteret/barnet er uger gammelt. Sandsynligheden for, at fosteret/barnet viser livstegn ved sene aborter, er ifølge nogle udenlandske undersøgelser en bekymring blandt det sundhedspersonale, der arbejder med de sene aborter. 1 I Danmark synes situationen derimod generelt at blive håndteret uden større problemer. Betegnelser for svangerskabets alder Traditionelt har forskellige betegnelser været anvendt til at beskrive, hvor fremskreden graviditeten er, hvilket kan være lidt forvirrende. Forskellen kan være afgørende, fx fordi en enkelt uge kan være afgørende for fosterets/barnets chancer for overlevelse. Er en kvinde fx i uge 24 er fosteret/barnet ikke 24 fulde uger gammel, men 23 uger plus op til seks dage. Er kvinden 23 [fulde] uger henne, er hun derimod ikke mere i uge 23, men har påbegyndt uge 24. I nogle lande kan forældrene tilbydes, at fosterets/barnets liv i sammenhæng med abortproceduren aktivt afsluttes. Det sker normalt ved, at en kaliumkloridopløsning (en form for saltvand) sprøjtes ind i fosterets/barnets hjerte gennem en nål, hvorved fosteret/barnet i løbet af få minutter får hjertestop. I det følgende omtales denne procedure som kaliumindsprøjtning. Proceduren kræver, at kvinden indlægges på eller overflyttes til et hospital, hvor proceduren tilbydes, og finder sted før den medicinske abort indledes. I Danmark har kaliumindsprøjtning været anvendt i sammenhæng med såkaldt fosterreduktion, det vil sige fjernelse af fostre/børn ved multiple graviditeter (trillinger, firlinger eller flere, hvor risikoen for ekstremt for tidlig fødsel ved bestående antal levende fostre gør det usandsynligt, at alle eller nogle af fostrene 1 Brug af kaliumindsprøjtning ved sene provokerede aborter i Danmark. Anne Vanggaard Christensen og Birgit H. Petersson, Ugeskrift for Læger, 28. januar 2013 Side 4 af 18

5 kan overleve, eller ved tvillingegraviditeter, hvor den ene tvilling ikke er levedygtig eller har alvorlig misdannelse). Indgrebet har desuden været anvendt, eller tilbudt, i sammenhæng med sen abort ved en række danske hospitaler. 2 Fra flere sider har det været foreslået, at kvinder, der gennemgår sen abort, som standard bør tilbydes kaliumindsprøjtning. 3 Der er i dag ikke nogen regler imod at bruge kaliumindsprøjtning i sammenhæng med en abort. Spørgsmålet er imidlertid, om en sådan praksis er etisk acceptabel? Bør tilladelse til sen abort fx også indebære en ret til at afgøre, om fosteret/barnet skal være dødt ved fødslen? Man kan i bekræftende fald spørge, om en eventuel indførelse af kaliumindsprøjtning som standard ubetinget ville være et gode og i hvilket omfang kvinden i så fald bør inddrages i overvejelserne om indgrebets relevans? Som det allerede har været antydet, indgår en række hensyn i besvarelsen af disse spørgsmål til fosteret/barnet, til kvinden/forældrene og til sundhedspersonalet, der er involveret i at foretage aborterne. Afvejninger af disse hensyn kan være i indbyrdes konflikt med hinanden og dermed føre til forskellige opfattelser af, hvordan kaliumindsprøjtning bør anvendes og eventuelt reguleres. s hensigt med denne udtalelse er at fremlægge nogle af de centrale synspunkter, argumenter og hensyn, der knytter sig til diskussionen om brugen af kaliumindsprøjtning, og dermed fremme en kvalificeret debat om emnet blandt politikere, praktikere og andre interesserede. Rådet vil afslutningsvis præsentere sine anbefalinger og begrundelser vedrørende brugen af kaliumindsprøjtning i det danske sundhedsvæsen. De spørgsmål, Rådet har taget stilling til, kan opsummeres som følger: 1. Bør kaliumindsprøjtning anvendes i sammenhæng med sene aborter i det danske sundhedsvæsen? Herunder: Hvorledes bør kvinders/forældres eventuelle interesse i brug af kaliumindsprøjtning afvejes imod hensynet til fosteret/barnet og til sundhedspersonalet, der udfører de sene aborter? Hvilken betydning bør det i den sammenhæng tillægges, at det aborterede foster/barn i sjældne tilfælde, eventuelt imod forventning, kan vise sig levedygtigt? 2. Bør kaliumindsprøjtning indføres som et standardtilbud, det vil sige et tilbud, som alle sent aborterende kvinder bør, eller bør kunne, tilbydes ved landets hospitaler, eller bør vurderingen af tilbuddets relevans snarere foretages af de enkelte hospitaler og af sundhedspersonalet i den konkrete sag? Herunder: Såfremt kaliumindsprøjtning gøres til et standardtilbud, hvilke krav bør kvinden/forældrene have på medinddragelse i overvejelserne om indgrebets relevans? 2 s rundringning til en række af landets hospitaler peger på, at indgrebet gennemføres eller tilbydes ved mindst fem hospitaler i Danmark 3 Se fx: Flere aborterede fostre/børn end antaget er i live. Kristelig Dagblad 14. december 2012; Overlæge: Ti byd sprøjte til fosteret ved sen abort. Ritzaus Bureau 14. december Side 5 af 18

6 Fostre og børn i juridisk versus etisk perspektiv Alle fostre/børn, der viser tydelige livstegn, betragtes juridisk set, uanset hvor fremskredent svangerskabet er, som levendefødte børn. Hvis et barn vurderes levedygtigt, skal fornøden behandling igangsættes. Lægen kan dog i visse situationer undlade at give livsforlængende behandling til en patient, og herunder til for tidligt fødte fostre/børn, hvis a. en patient er uafvendeligt døende, b. en patient er svært invalideret/permanent vegetativ, eller der er tale om c. en ikke-uafvendeligt døende patient, hvor behandlingen måske kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde. Skønnes barnet uafvendeligt døende, skal der som minimum gives fornøden omsorg. Ved dette forstås ikke alene sundhedsfaglig behandling; der skal stilfærdigt være et andet menneske i dets nærhed, indtil livstegn ophører, og der skal smertelindres, hvis det skønnes relevant. Er et foster/barn født dødt efter uge 22, er der juridisk set tale om et dødfødt barn, uanset om det fødes efter spontan eller provokeret abort; før dette betragtes det som en abort af et foster. Som det fremgår, har den juridiske fastlæggelse af, hvornår der er tale om henholdsvis foster og barn, konkret betydning for fosterets eller barnets rettigheder. Sådanne fastlæggelser sker antagelig i et vist omfang på baggrund af etiske overvejelser, men er samtidig også udtryk for et politisk kompromis. Man kan derfor ikke gå ud fra, at de primært er etisk begrundede. Da det i denne udtalelse netop er de etiske afvejninger og opfattelser, der er til diskussion, har Rådet ikke kunnet lægge de juridiske definitioner til grund. Derfor benytter Rådet betegnelsen foster/barn også hvor juraen fx definerer fosteret/barnet som et foster for som udgangspunkt at holde det åbent, hvilken betegnelse der ud fra en etisk betragtning må anses for at være mest passende. Kilder: Vejledning om kriterier for levende- og dødfødsel mv., Sundhedsstyrelsen 2005; Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, Sundhedsstyrelsen Om fornøden omsorg, Sundhedsstyrelsen Side 6 af 18

7 Kaliumindsprøjtning etik og sprogbrug er opmærksomt på, at det sprog, der bringes i anvendelse i debatten om brugen af kaliumindsprøjtning, og således også af Rådet selv i denne udtalelse, ikke er og ikke kan være neutralt. At betegne brugen af kaliumindsprøjtning som drab antyder fx, at teknikken nøgternt betragtet udgør et overgreb, og kan derfor komme til at skubbe det forhold i baggrunden, at uenigheder kan bero på modsatrettede værdier og opfattelser snarere end skødeløse eller kyniske betragtninger. Rådet har tidligere beskæftiget sig med de problemstillinger, der knytter sig til sprog og etik. Læs mere: 2. Afvejning af hensyn Når en kvinde får tilladelse til sen abort, sker det på baggrund af en afvejning mellem hensynet til kvindens/forældrenes interesser og fosteret/barnet. Den medicinske abortprocedure gør som nævnt, at de fleste fostre/børn dør af iltmangel. På den baggrund kan det virke ukontroversielt at tilbyde et indgreb, der sikrer, at fosteret/barnet ikke overlever. Man kunne således argumentere for, at tilladelsen til abort også logisk må indebære en ret til at afgøre, om fosteret/barnet skal være i live ved fødslen og dermed muligheden for at vælge kaliumindsprøjtning. De færreste vil dog mene, at aborttilladelsen fritager os helt fra at tage hensyn til fosteret/barnet. De regler, der eksisterer, om hvordan levende- eller dødfødte fostre/børn skal behandles, afspejler dette. 4 Tilladelsen til abort har med andre ord ikke fritaget os fra et ansvar over for fosteret/barnet, og dermed fra konkret at vurdere, om planlagte indgreb er etisk rimelige. Spørgsmålet er, hvor vidtrækkende dette ansvar er. En stillingtagen kræver derfor en afvejning af de hensyn til forskellige parter, der kan være berørt af brugen af kaliumindsprøjtning. I det følgende gennemgås, hvordan anvendelsen af kaliumindsprøjtning kan have betydning for henholdsvis kvinden/forældrene, for fosteret/barnet og for sundhedspersonalet. Hensynet til kvinden/forældrene Fosteret/barnet viser livstegn Brugen af kaliumindsprøjtning begrundes først og fremmest i kvindens/forældrenes eventuelle frygt for at se fosteret/barnet vise livstegn, og måske give indtryk af at lide, før det dør. Der findes dog så vidt vides ingen undersøgelser, hvori forældres reaktion på det aborterede fosters/barns livstegn, eller eventuelle frygt herfor, afdækkes. 5 4 Se boks appendix 2. Se også fx s udtalelse om håndtering af aborterede fostre/børn før uge 22 (2010): 5 Anne Vanggaard Christensen, Københavns Universitet Side 7 af 18

8 Det står derfor heller ikke klart, om et eventuelt ubehag ved, at fosteret/barnet viser livstegn, skyldes, at forældrene ikke af personalet i tilstrækkelig grad er blevet forberedt på denne mulighed. Nogle udenlandske undersøgelser viser, at sundhedspersonalets brug af kaliumindsprøjtning skyldes et ønske om at skåne såvel forældrene som sundhedspersonalet selv fra en følelsesmæssig belastning. Erfaringen var dog, at også tilvalget af kaliumindsprøjtning medførte en følelsesmæssig belastning. Brugen af kaliumindsprøjtning skønnes derimod ikke at indebære væsentlige fysiske risici for kvinden. 6 Der findes enkelte undersøgelser af forældres oplevelser i sammenhæng med brugen af kaliumindsprøjtning. Den væsentlige forskel på overvejelserne blandt de forældre, der vælger kaliumindsprøjtning, og de, der fravælger den, er, om de bekymrer sig for, at det levendefødte aborterede foster/barn lider i den tid, det kan tage at dø. 7 I sammenhæng med arbejdet med denne udtalelse har været i kontakt med flere hospitaler, hvor kaliumindsprøjtning enten har været anvendt eller været overvejet og måske drøftet med aborterende kvinder. Flere steder er erfaringen på den ene side, at kvinder kan finde det meget ubehageligt at abortere et foster/barn, der viser livstegn; samtidig er erfaringen dog, at såfremt de sent aborterende kvinder omhyggeligt er blevet forberedt på, at fosteret/barnet efter fødslen kan være levende og vise livstegn, er oplevelsen i mange tilfælde direkte positiv. Som følge heraf betragtes behovet for at gøre brug af kaliumindsprøjtning i udgangspunktet som beskedent. 8 Fosterets/barnets overlevelse Det må antages, at kvindens/forældrenes valg om sen abort afspejler et ønske om, at graviditeten ikke resulterer i et levende foster/barn. For så vidt at den metode, der i dag bruges til at fremprovokere en abort, ikke fuldt ud sikrer, at fosteret/barnet dør, kan nogle forældre af denne grund foretrække kaliumindsprøjtning. Kaliumindsprøjtning som standardtilbud? Det er ikke utænkeligt, at kaliumindsprøjtning for nogle forældre udgør den mest skånsomme procedure. Såfremt brugen af kaliumindsprøjtning i øvrigt findes etisk acceptabel, kan det siges at tale for, at alle fødeafdelinger rutinemæssigt tilbyder aborterende kvinder kaliumindsprøjtning. I nogle tilfælde, måske især hvor graviditeten var ønsket, kan alene introduktionen af tilbuddet for nogle forældre dog udgøre en unødig belastning i en i forvejen svær situation. Det gælder ikke mindst kvinder, der, selv hvis de aborterer et levende barn, alligevel havde fået det bedste forløb uden brug af kaliumindsprøjtning. Omvendt kan man forestille sig situationer, hvor kvinden trods forberedelse og information finder aborten af et levende foster/barn meget belastende; baggrunden kunne fx være, at graviditeten er resultatet af et overgreb. Det kunne tale for, at sundhedspersonalet på den ene side har mulighed for at introducere tilbuddet, men på den anden side at de kun gør det, hvis de skønner, 6 Se fodnote 1 7 Se fodnote 1 8 Olav Bjørn Petersen, lektor, overlæge, afsnitsleder, Center for føtalmedicin og ultralyd, Aarhus Universitetshospital Skejby; Lars Alling Møller, ledende overlæge, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Roskilde Sygehus; Holbæk Sygehus Side 8 af 18

9 at patienten har gavn af det. Kvinden skal i så fald blot give samtykke til indgrebet. Anses brugen af kaliumindsprøjtning for i nogle situationer at dække et tungtvejende behov, kan det på den anden side være urimeligt hver gang at inddrage kvinden i overvejelserne om indgrebets relevans. Man kan argumentere for, at kvinden bedst kender sine egne behov. Det kunne tale for, at man i det mindste sikrer, at kvinden/forældrene er orienteret om indgrebet, således at de har mulighed for på eget initiativ at udtrykke ønske om det. Hensynet til fosteret/barnet Af de anslået 5-10 procent af fostrene/børnene, der udviser livstegn efter provokeret abort, er det med den danske abortpraksis meget få, om nogen, der er levedygtige; de er enten uafvendeligt døende eller så skadede, at lægen sjældent ville skønne det relevant med livsforlængende behandling, selv hvis fosteret/barnet var i live ved fødslen (se appendix 2 samt side 6). At fostre/børn fødes som resultat af en provokeret abort, eller at de ikke er levedygtige, betyder dog ikke, at vi kan behandle dem, som vi vil. Der er i Danmark og andre lande tradition for at omfatte såvel levende som døde fostre/børn af procedurer, der skal sikre et minimum af omsorg, hvilket kan siges at afspejle en opfattelse af, hvordan menneskefostre/-børn behandles respektfuldt. Da brugen af kaliumindsprøjtning involverer en handling, nemlig den intenderede afslutning af fosterets/barnets liv før det fødes, som ikke er tilladt nogle timer senere, når det er født, må man stille spørgsmålet, hvad det i givet fald er, der på afgørende vis forandrer vores etiske forpligtelser over for fosteret/barnet? Dette spørgsmål hænger uløseligt sammen med spørgsmålet om, hvordan vi opfatter fosteret/barnet, og hvad vi mener, gør det beskyttelsesværdigt. Fosterets/barnets etiske status Udtrykket fosterets/barnets etiske status betegner den værdighed, fosteret/barnet tillægges, og som gør det beskyttelsesværdigt. Spørgsmålet, om hvilken etisk status fosteret/barnet kan siges at have, har været genstand for megen debat, måske fordi fosteret/barnet efter manges mening befinder sig i et etisk grænseland. Spørgsmålet har en betydning, der rækker langt videre end spørgsmålet om brugen af kaliumindsprøjtning i snæver forstand. Det er fx centralt i de tilgrænsende og delvist overlappende debatter om fri abort, og om aborterende kvinders rettigheder, med mere. I det følgende skitseres nogle af de grundlæggende værdier og opfattelser, der traditionelt har kendetegnet debatter relateret til fosterets/barnets etiske status. 9 Der hersker ikke fuld enighed om, hvad der giver fosteret/barnet etisk status, og dermed om hvilke hensyn, dette bør udmønte sig i, eller om begrundelserne herfor. Opfattelser af fosterets/barnets etiske status varierer på tværs af kulturer 9 har flere gange tidligere drøftet fosterets etiske status. For en mere udførlig gennemgang af emnet, se fx: Sene, provokerede aborter (Arbejdspapir og anbefalinger, 1997); Menneskeligt livs begyndelse og fosteranlægs etiske status (Debatoplæg, 2003); s udtalelse om en eventuel ændring af abortgrænsen (Udtalelse, 2007). En lettilgængelig gennemgang af forskellige syn på fosterets og det befrugtede ægs etiske status kan læses på Det Etiske Råds undervisnings- og debatsite Etik og Livets Byggeklodser: Side 9 af 18

10 såvel som gennem historien. Det vidner om, at opfattelser af etisk status afspejler de værdier og opfattelser, der præger en given kultur til en given tid; men det er ikke ensbetydende med, at fosterets/barnets etiske status i det væsentlige er et subjektivt anliggende. Uenighederne skyldes ikke mindst divergerende opfattelser af, hvilke krav menneskeligt liv har på beskyttelse. De fleste ville nok være enige i, at alle mennesker, fra det øjeblik de fødes, har et fundamentalt krav på beskyttelse, uanset om de er skadede eller på anden måde afviger fra gængse forestillinger om et normalt og velfungerende menneskeliv. Dette beskyttelsesbehov begrundes ofte i menneskers særlige egenskaber såsom bevidsthed om selvet, rationalitet og evnen til at have livsplaner. Men det kan også være begrundet i en forestilling om, at menneskeliv er værdifuldt i sig selv; forbuddet imod at dræbe omfatter fx også mennesker, der har meget begrænsede mentale evner, såsom hjerneskadede. Der er tilsvarende bred enighed om, at det befrugtede æg ikke kan anses for at have helt den samme etiske status som fosteret/barnet, efter at det er født og dermed har forladt kvindens krop. Fx er det i visse tilfælde tilladt at udføre forsøg på og at destruere befrugtede menneskeæg. Selvom det befrugtede æg ikke har den samme etiske status som det udviklede foster, betyder det ikke, at det ingen etisk status tillægges; lovgivningen om forskning på befrugtede æg begrænser netop handlemulighederne. De fleste ville samtidig mene, at jo mere udviklet fosteret/barnet er, jo mere menneskeligt bliver det, og jo mere bør det beskyttes. Dette betegnes ofte den gradualistiske opfattelse af fosterets/barnets etiske status. Opfattelsen er fx afspejlet i lovens skærpede krav til sene aborter. Fødslen markerer efter manges mening et vigtigt skift med hensyn til fosterets/barnets etiske status. Når fosteret/barnet har forladt kvindens krop, og hvis det skønnes levedygtigt, ændrer dets juridiske rettigheder sig, hvilket kan siges at afspejle en opfattelse af det fødte barn som mere beskyttelsesværdigt end det endnu ufødte barn. At opfattelsen af fosterets/barnets etiske status ændrer sig, illustreres også af det forhold, at abort af levedygtige fostre/børn undtagelsesvist er tilladt i situationer, hvor fostre/børn skønnes at få en alvorlig lidelse. Det ville de færreste formentlig acceptere, hvis det gjaldt børn eller voksne, også selvom de var skadede eller døende. Side 10 af 18

11 Kaliumindsprøjtning og aktiv dødshjælp Brugen af kaliumindsprøjtning har været sammenlignet med aktiv dødshjælp. Der er dog visse væsentlige forskelle på anvendelsen af kaliumindsprøjtning og af aktiv dødshjælp, sådan som denne praksis har været debatteret. Ved aktiv dødshjælp er der fx i udgangspunktet tale om en beslutning, habile personer selv træffer, og som andre gennemfører af medlidenhed med vedkommende. Abort gennemføres derimod oftest af hensyn til kvinden/forældrene, om end der også er tilfælde, hvor målet tillige kan være at skåne fosteret/barnet fra lidelse under fostertilstanden eller siden hen. Til fælles har de to procedurer desuden, at der for personalet kan knytte sig nogle ubehagelige og måske ligefrem uacceptable pligter. Loven afspejler altså det synspunkt, at fosterets/barnets etiske status gradvist øges gennem graviditeten. Hensynet til fosteret/barnet vægtes som konsekvens heraf gradvist tungere i den afvejning af hensynet til fosteret/barnet, loven muliggør, med andre hensyn, såsom kvindens sundhed og forældrenes livsforhold. Kvindens ret til at bestemme over sin egen krop og dermed over, om hun ønsker at stoppe graviditeten, bliver dermed gradvist begrænset efterhånden som et selvstændigt individ et barn vokser frem. Kriterier for fosterets/barnets etiske status Selv blandt de, der deler et gradualistisk syn på fosterets/barnets etiske status, opstår der dog ofte uenighed om afvejningen mellem hensynet til fosteret/barnet og forældrene. Det kan skyldes forskellige opfattelser af, hvad kriteriet eller kriterierne bør være for fosterets/barnets etiske status, forstået på den måde at man kan spørge, hvad det er, der forandrer sig på en sådan måde, at vi tillægger fosteret/barnet en større eller mindre etisk status? Et svar kan være, at fosterets/barnets biologiske udvikling er afgørende: Hvor færdigudviklet og levedygtigt er fosteret/barnet, og kan fosteret/barnet fx føle eller opfatte smerte? Da fostres/børns udvikling er relativt ens, ville et biologisk kriterium muliggøre en fast tidsmæssig grænse for, hvor tidligt kaliumindsprøjtning eventuelt kan anvendes. Der findes dog alternative eller supplerende kriterier. Et svar kan fx være, at fosterets/barnets relationer er afgørende for dets etiske status. Selv det tidlige foster kan være genstand for stærke og betydningsfulde følelser, der på samme måde som relationer mellem voksne mennesker bidrager til at gøre deres liv beskyttelsesværdigt. Hvor tidligt kan fostre/børn føle smerte? Forskere har interesseret sig for spørgsmålet om, hvorvidt fostre/børn kan føle smerte, herunder i sammenhæng med brugen af kaliumindsprøjtning, under fødslen eller mens et levendefødt aborteret foster/barn efter fødslen er døende Se fx: Is fetal pain a real evidence? Review. Carlo V. Bellieni & Guiseppe Buonocore. The Journal of Maternal-fetal and neonatal medicine 25(8), s , 2012; Kan fostre/børn opleve smerte? Aage Kristian Olsen og Ove Svendsen. Dansk Veterinærtidsskrift 15/16, 2006; Efficacy of lignocaine in alleviating potassium chloride infusion pain. Lim ET, Khoo ST, Tweed WA. Anaesth Intensive Care, 20, s ,1992; Stress and pain response of neonates after spontaneous birth Side 11 af 18

12 Kaliumindsprøjtning er normalt et smertefuldt indgreb, men forskningsresultater tyder på, at et foster/barn tidligt i graviditeten ikke kan sanse og/eller opfatte smerte. For så vidt at forskningen peger på, at fosteret kun kan føle smerte efter, samt eventuelt under fødslen, vil det fx ud fra et ønske om at sikre det aborterede foster/barn en så vidt muligt smertefri død være mest skånsomt at anvende kaliumindsprøjtning. Vurderes det derimod, at fosteret/barnet kan føle smerte både før, under og efter abortproceduren, lægges op til en afvejning imellem den smerte, indgrebet indebærer, og den smerte barnet skønnes at føle under og efter abortproceduren. En del videnskabelig evidens peger på, at fostre/børn formentlig ikke kan sanse smerte før de er 24 uger gamle. De relevante dele af nervesystemet, der formidler påvirkninger fra kroppens smertereceptorer til hjernen, etableres gradvist fra cirka uge 20 i graviditeten. Centrale dele af systemet etableres først mellem uge 24 og 28. Det kan dog ikke afvises, at evnen til at sanse smerte gradvis opstår fra uge 20. Forskningsresultater tyder desuden på, at hormoner fra kvinden helt frem til fødslen holder fosteret/barnet i en permanent dyb søvntilstand. Selv når nervesystemet er klar til at formidle smertesignaler fra kroppen, kan fosteret/barnet som resultat heraf formentlig ikke opfatte smerten, fordi det ikke i relevant forstand er ved bevidsthed. Der findes dog også her resultater, der antyder en vis usikkerhed om, hvorvidt fosteret/barnet kan opfatte smerte allerede fra uge 20. Søvntilstanden afbrydes desuden ved fødslen, hvorfor barnet på dette tidspunkt skønnes at kunne opleve smerte. Det formodes, at selve abortprocessen herunder fødslen af det under 24 uger gamle foster/barn og eventuelt den efterfølgende tid, hvor det er døende for fosteret/barnet ikke er forbundet med væsentlige smerter eller stress. Det skyldes både faktorer med hensyn til typen af påvirkninger og ved det umodne fosters fysiologi. Smerte og lidelse er dog i sidste ende subjektive fænomener. Da man ikke kan spørge fostre/børn, om de lider, kan biologiske undersøgelser alene tjene som et indirekte vidnesbyrd om deres oplevelse. Det er derfor alt i alt usikkert om det over 20 uger gamle foster/barn i væsentligt omfang føler smerte eller stress ved kaliumindsprøjtning, ved selve abortprocessen, eller mens det eventuelt dør efter fødslen. Der er forskellige opfattelser i af, hvilken betydning denne usikkerhed skal tillægges. Hensynet til personalet Visse udenlandske undersøgelser peger på, at varetagelsen af levendefødte aborterede børn for sundhedspersonale i nogle tilfælde kan være præget af and vacuum-assisted and cesarean delivery. Schuller C, Känel N, Müller O, et al. Am J Obstet Gynecol, 207:415.e1-6, 2012; Dynamics of fetal circulatory responses to hypoxia and asphyxia. Jensen A, Garnier Y, Berger R. Europ J obstet Gynecol, 84, s , Side 12 af 18

13 usikkerhed og ubehag. Personalet oplever, at indgrebet beskytter imod de dilemmaer, de står i, når de skal håndtere de levendefødte aborterede børn. Samtidig oplever nogle jordemødre kaliumindsprøjtning som en krævende proces, fordi de oplever, at indgrebet står i kontrast til deres normale rolle, som er at sikre, at fosteret/barnet er i live, også selvom det er født for tidligt. Engelsk sundhedspersonale giver udtryk for, at de i brugen af kaliumindsprøjtning prioriterer forældrenes behov højest, da de anser forældrene for at være følelsesmæssigt hårdest belastet. 11 s rundringning til en række fødeafdelinger antyder, at situationen er en anden i Danmark. Indtrykket er, at udsigten til en levendefødt abort ikke giver anledning til bekymring, men forberedes og håndteres med professionalisme og empati. 12 Det kan ikke afvises, at det for nogle sundhedspersoner kan opleves ubehageligt eller måske ligefrem amoralsk at medvirke til brugen af kaliumindsprøjtning. Her over for kan man argumentere, at sundhedspersonalet som andre personalegrupper bør forpligtes til at udføre de opgaver, deres embede kræver idet de dog kan undtages fra opgaven med at udføre aborter af samvittighedsgrunde som fastlagt i Sundhedsloven. Men i sidste ende løser det ikke det dilemma, personalet står i. Det taler for, at personalet som minimum forberedes og uddannes grundigt. 11 Se fodnote 1 12 har blandt andet været i kontakt med Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Aarhus Universitetshospital Skejby. Side 13 af 18

14 3. Anbefalinger fra vedrørende brugen af kaliumindsprøjtning i det danske sundhedsvæsen Er det samlet set bedst, at de fostre/børn, der aborteres, dør af hjertestop som følge af en injektion af kaliumkloridopløsning i hjertet? Eller er det bedre, at fosteret dør under fødslen som følge af iltmangel der skyldes medicinsk fremkaldte sammentrækninger af livmoderen, eller i de sjældnere tilfælde, hvor barnet viser livstegn, dør mens det enten bliver passet af personalet eller ligger hos kvinden/parret? Som beskrevet oven for kan besvarelsen involvere en afvejning af hensyn til de, der er berørt af abortforløbet. Det fremgik på den ene side, at nogle forældre og måske også sundhedspersonale kan være bedst stillet ved at det sikres, at fosteret/barnet er dødt ved fødslen. Man kan argumentere for, at kvindens tilladelse til abort også indebærer en ret til at afgøre, om fosteret/barnet skal være dødt ved fødslen. Disse hensyn kan fremmes ved, at kaliumindsprøjtning tilbydes til sent aborterende kvinder. På den anden side er der tradition for at beskytte fosteret/barnet, og herunder at begrænse kvindens handlemuligheder, afhængig af hvilken etisk status vi tillægger fosteret/barnet. Trods tilladelse til abort og dermed til igangsættelsen af en procedure, der med stor sandsynlighed afslutter fosterets/barnets liv sætter samfundet nøje grænser for, hvad man må gøre med fosteret/barnet. Ud fra dette perspektiv kan det være relevant at overveje, om indgrebet er etisk acceptabelt, selvom det sker på baggrund af en provokeret abort. Det står dog ikke klart, hvor vidtgående kvindens ret til selvbestemmelse eller ansvaret for at beskytte fosteret/barnet er, når det gælder brugen af kaliumindsprøjtning. Et afgørende etisk spørgsmål kan derfor siges at være, hvordan de forskellige hensyn bør afvejes. Fælles anbefalinger fra anbefaler: At sent aborterende kvinder omhyggeligt forberedes på det, hvis der er sandsynlighed for, at fosteret/barnet viser livstegn efter fødslen At det sikres, at eventuelle anvendelser af kaliumindsprøjtning i sammenhæng med sen abort registreres i Landspatientregisteret, så brugen kan følges noterer sig i øvrigt, at sundhedspersonalet, i tilfælde hvor et foster/barn ved fødslen skønnes levedygtigt, skal give fornøden behandling, også selvom det sker på baggrund af en provokeret abort. Hvis fostre/børn viser livstegn efter fødslen, kan lægen dog fortsat fravælge at behandle fosteret/barnet aktivt, svarende til lægens forpligtelser overfor andre patienter. Behandling kan som følge heraf fravælges, selvom det måske kunne føre til overlevelse, såfremt de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde. Fosteret/barnet skal da gives fornøden omsorg, herunder eventuelt lindrende behandling. Side 14 af 18

15 Position 1: Kaliumindsprøjtning bør ikke tillades Nogle medlemmer af (Niels Jørgen Cappelørn, Gorm Greisen, Søren Peter Hansen, Lene Kattrup, Anne-Marie Mai, Edith Mark, Thomas Ploug, Christian Borrisholt Steen) anbefaler, at kaliumindsprøjtning ikke anvendes i forbindelse med tilladelse til sen abort i Danmark, da sundhedsvæsenets opgave bør være at redde menneskeliv. Hensigten med en svangerskabsafbrydelse bør alene være at afslutte graviditeten. Den usikkerhed, der erfaringsmæssigt knytter sig til lægers skøn af fosterets/barnets levedygtighed, bør komme fosteret/barnet til gode; derfor bør fosterets/barnets levedygtighed først endelig vurderes efter svangerskabsafbrydelsen. Tilhængerne af dette synspunkt er klar over, at synspunktet tillige kan have implikationer for praksis, hvad angår sene aborter. Position 2: Kaliumindsprøjtning bør undtagelsesvis kunne tilbydes Nogle medlemmer af (Jacob Birkler, Lillian Bondo, Jørgen Carlsen, Lotte Hvas, Ester Larsen, Jørgen E. Olesen, Christina Wilson) anbefaler, at kvinder undtagelsesvis kan tilbydes kaliumindsprøjtning, hvis særlige omstændigheder hvad angår fosterets/barnets eller kvindens situation taler herfor. Tilbud om kaliumindsprøjtning bør ske på baggrund af sundhedspersonalets skøn i den enkelte situation. Rådet lægger vægt på erfaring fra landets fødeafdelinger, der tyder på, at såfremt de sent aborterende kvinder bliver grundigt informeret om, at fosteret/barnet kan være i live efter fødslen, ønsker de færreste at tage imod tilbud om kaliumindsprøjtning; i mange tilfælde oplever de barnets livstegn som noget direkte positivt. Sådanne erfaringer bør undersøges mere systematisk. Position 3: Kaliumindsprøjtning bør altid tilbydes ved abort fra uge 20 Et medlem af Rådet (Mickey Gjerris) anbefaler, at alle kvinder, der skal have foretaget abort i uge 20 af graviditeten eller senere, rådgives om mulighed for anvendelse af kaliumindsprøjtning. Medlemmet mener, at givet at hensigten med aborten er, at fosteret dør, bør et af de afgørende hensyn ved en sen abort være at sikre fosteret en smertefri død; medlemmet finder, at den usikkerhed om fosterets evne til at sanse og opfatte smerte fra uge 20 og frem, som er beskrevet i denne redegørelse, bør vægtes tungt. Som konsekvens heraf bør et forsigtighedsprincip anlægges på vurderingen af, hvad der bedst tjener fosterets interesser. Hensynet til fosteret på dette punkt bør imidlertid ikke stå alene, men indgå i den samlede afvejning af hensyn. Det er vigtigt også at tage hensyn til forældrenes ønsker i situationen. Den endelige afvejning af hensyn i denne komplekse situation bør overlades til forældrene, der for medlemmet at se er dem, der bør træffe beslutningen om, hvordan familien samlet set bedst kan håndtere situationen. Side 15 af 18

16 Appendix 1: Sene provokerede aborter i tal Abortsamrådene gav i tilladelser til sen svangerskabsafbrydelse og 60 afslag. 73 % af tilladelserne blev givet inden udløbet af uge 18: 13 Tilladelser fordelt efter graviditetens alder, uge uge uge uge uge uge og senere Stigningen de senere år i antallet af tilladelser i uge og i uge er i 2011 vendt til et svagt fald. Der ses samtidig en svag stigning i tilladelser i uge og i uge, og derefter en stigning efter 23. uge og senere. 52,6 % af aborterne (441) var begrundet i fosterets/barnets sundhedstilstand 14, heraf 21 % efter uge 18. Kategorien har været svagt stigende henover de seneste ti år, men er faldet i Stigningen afspejler, at antallet af aborter, der begrundes i barnets sundhedstilstand, er steget, ikke mindst som følge af indførelsen i 2004 af risikovurdering som et tilbud til alle kvinder ved udgangen af første trimester. De resterende (347) tilladelser var begrundet i kvindens helbred eller sociale forhold, med mere. Denne kategori har ligget meget stabilt de seneste ti år. Godt 14 % af disse fandt sted efter uge 18 (se dog fodnote 19): De to toppe i henholdsvis uge og uge hænger sammen med risikovurderingen omkring uge 12 og misdannelsesscanningen omkring uge Statistik 2011: Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation. Sundhedsstyrelsen, 25. februar Sundhedslovens 94, stk. 1 nr. 3 om faren for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse Side 16 af 18

17 Appendix 2: Aborterede fostres/børns levedygtighed Det anslås som nævnt, at 5-10 % af de sent aborterede fostre/børn i Danmark udviser livstegn efter fødslen, men sådanne hændelser registreres ifølge Sundhedsstyrelsen ikke systematisk. 15 En nyere optælling fra Århus Universitetshospital Skejby viste, at 16 % af de sent aborterede fostre/børn i den givne periode viste livstegn. 16 Der er naturligvis forskel på livstegn og levedygtighed. Hyppigheden af børn, der overlever abort, registreres ikke systematisk i Danmark. Der er en lille chance for overlevelse ved spontan abort/ekstrem tidlig fødsel i 23. uge. Det er endnu ikke sket i Danmark. I en national undersøgelse fra England var halvdelen af de fostre, som var levende ved ankomsten til sygehuset (i alt 272), også levende ved fødslen, 7 % fik neonatal intensiv behandling, og 1 % overlevede svarende til tre børn. Kun et af de tre overlevende børn var uden senfølger. 17 Tallene stiger til henholdsvis 81 % (levende efter fødsel) og 29 % (overlevelse) for fostre/børn født i uge 24. En undersøgelse, hvor man registrerede fostres/børns overlevelse efter provokeret sen abort begrundet i fosterets/barnets sundhedstilstand, viste, at 3,2 % af fostrene/børnene var i live efter fødslen, og at 0,2 % af fostrene/børnene var i live efter seks timer. Undersøgelsen viste desuden, at mens andelen af fostre/børn, der overlever fødslen, er 3,5 % for fostre/børn født i uge 21, stiger hyppigheden til 9,7 % for fostre/børn født i uge Der kan være relevante forskelle mellem forholdene i England og i Danmark, men man kan på baggrund af tallene forsigtigt konkludere, at aborterede fostre/børn jævnligt fødes levende så tidligt som uge 20, og formentlig endnu tidligere, men at fostre/børn, der fødes, før de er 22 fulde uger gamle, meget sjældent er levedygtige, selv hvis de ingen skader har. Herefter er sandsynligheden for et levedygtigt foster/barn stigende. I Danmark sker det efter alt at dømme meget sjældent om overhovedet at fostre/børn født efter en provokeret abort overlever. Abortankenævnet angiver i sin årsberetning for 2009, at man i udgangspunktet anser et foster/barn for at være levedygtigt, hvis det er 23 fulde uger gammelt. Der foretages dog en konkret afvejning. 19 Tilladelser til sen abort kan være begrundet i en kombination af sociale og medicinske omstændigheder. Hvis fosteret/barnet antages at være levedygtigt, må tilladelse til abort dog kun gives med begrundelse i fosterets/barnets sundhedstilstand (Sundhedslovens 94, stk. 3). 15 Jannie F. Hansen, Sundhedsstyrelsen. Telefonisk kontakt den 9. april Politikere vil have klarhed om livstegn hos aborterede fostre. Kristeligt Dagblad, 15. december Opgørelsen viste, at 11 ud af 70 sene aborter foretaget i tidsrummet fra august 2011 til november 2012 resulterede i levendefødte fostre/børn. 17 Neurological and developmental outcome in extremely preterm children born in England in 1995 and 2006: the EPICure studies. British Medical Journal, December Feticide. Termination of Pregnancy for Fetal Abnormality, chapter 8. Report from a working group. The Royal College of Obstetricians and Gynaecologists Årsberetning for Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation, Sundhedsstyrelsen Af Abortankenævnets Statistik 2011 (Sundhedsstyrelsen 2012) fremgår det, at der i tre tilfælde er givet tilladelse til abort i uge 24 på social indikation. Sundhedsstyrelsen meddeler dog, at der er tale om en fejl (Jannie F. Hansen, af 11. april 2013). Side 17 af 18

18

Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Statistik 211 Revideret den 1. juli 21 Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Indhold 1. De regionale samråds virksomhed

Læs mere

Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Statistik 211 Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Indhold 1. De regionale samråds virksomhed i 211 1.2. Svangerskabsafbrydelse

Læs mere

Etik i perinatologien. Etik: Læren om det gode liv

Etik i perinatologien. Etik: Læren om det gode liv Etik i perinatologien Gorm Greisen Neonatalklinikken Rigshospitalet Etik: Læren om det gode liv Ikke gøre skade Gøre godt Retfærdighed Selvbestemmelse Nærhed (scope) 1 Barcelona declarationen 1998 Autonomi

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Juli 2 Statistik 24 Statistik over afgørelser om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i de regionale samråd og i

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg NOTAT 02. september 2013 J.nr.: 1303943 Dok. nr.: 1288419 HKJ.DKETIK har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Abortankenævnet abort fosterreduktion sterilisation

Abortankenævnet abort fosterreduktion sterilisation Abortankenævnet abort fosterreduktion sterilisation Marts 27 Statistik 2 Statistik over afgørelser om abort, fosterreduktion og sterilisation i de regionale samråd og i Abortankenævnet Indhold De regionale

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.)

Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Att: sum@sum.dk med kopi til ani@sum.dk. Rentemestervej 8 2400 København NV Tel + 45 7221 6860 www.etiskraad.dk Den 1. maj 2012 J.nr.:

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 740 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets sundhedsudvalg

Læs mere

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPFRE Koordineret med: SPOK

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: Dokumentbrugere: OUH, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværgående retningslinje: Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: ify6vi Godkender Dokumentnummer:

Læs mere

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsrapport 25 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Organisering af området... 6 Sekretariatet... 6 Sagsgangen i abortsager... 7 Afholdelse

Læs mere

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Sundhedsstyrelsens vejledning understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Case A. UL i 29+4 viser stort rygmarvsbrok og udtalt vand i hovedet. Barnet bliver hos forældrene på fødestuen og dør 12 timer gammel

Case A. UL i 29+4 viser stort rygmarvsbrok og udtalt vand i hovedet. Barnet bliver hos forældrene på fødestuen og dør 12 timer gammel Case A Normal graviditet UL i 29+4 viser stort rygmarvsbrok og udtalt vand i hovedet Fødslen sættes i gang nogle dage senere Barnet fødes vaginalt, ukompliceret Diagnosen bekræftes Barnet bliver hos forældrene

Læs mere

Case. UL i 29+4 viser stort rygmarvsbrok og udtalt vand i hovedet. Barnet bliver hos forældrene på fødestuen og dør 12 timer gammel

Case. UL i 29+4 viser stort rygmarvsbrok og udtalt vand i hovedet. Barnet bliver hos forældrene på fødestuen og dør 12 timer gammel Case Normal graviditet UL i 29+4 viser stort rygmarvsbrok og udtalt vand i hovedet Fødslen sættes i gang nogle dage senere Barnet fødes vaginalt, ukompliceret Diagnosen bekræftes Barnet bliver hos forældrene

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks

Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks Formål: Gældende for: Borgermålgruppe- Hvornår kan der ske fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning Ansvar og kompetencer:

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene

Læs mere

Kursus i føtalmedicin, etik efterår 2005 / gorm greisen

Kursus i føtalmedicin, etik efterår 2005 / gorm greisen Case Etik: Læren om det god liv Normal graviditet UL i 29+4 viser stort rygmarvsbrok og udtalt vand i hovedet Fødslen sættes i gang nogle dage senere Barnet fødes vaginalt, ukompliceret Diagnosen bekræftes

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning De seneste års medicinske fremskridt i bekæmpelse af HIV/AIDS har ført til, at udsigterne

Læs mere

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start:

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen Det ufødte barns ukrænkelighed hævdes med stigende styrke på de forskellige etaper fra undfangelse til individ: 1) Før 7.

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Juli 216 Statistik 213 Statistik over afgørelser om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i de regionale samråd og

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion

Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion 2 4 3 1 Indhold Indledning... 3 Det Etiske Råds anbefalinger om fosterantalsreduktion inden udløbet af abortgrænsen... 3 Første synspunkt: sidestilling

Læs mere

Kommentarer til forslaget

Kommentarer til forslaget Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Dato: 10. oktober 2017 Sagsnr.: 1706466 Dok.nr.: 451502 Sagsbeh.: HKJ.DKETIK Høring, udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer:

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer: NOTAT 27. marts 2014 J.nr.: 1303669 Dok. nr.: 1423787 Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig

Læs mere

The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark?

The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark? The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark? Punkt 1 Se filmen igen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper,

Læs mere

Rådgivning ved abortus provocatus

Rådgivning ved abortus provocatus Rådgivning ved abortus provocatus Alment...2 Abort/fosterreduktion efter den normale abortsgrænse (12. graviditetsuge)...3 Samrådsabort hvis kvinden er under 18 år (sundhedsloven 99)...3 Arbejdsgang ved

Læs mere

Årsberetning 2014. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsberetning 2014. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsberetning 2014 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indhold Forord... 5 1. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation... 7 1.1. Samrådet

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om en eventuel ændring af abortgrænsen

Det Etiske Råds udtalelse om en eventuel ændring af abortgrænsen Det Etiske Råds udtalelse om en eventuel ændring af abortgrænsen I denne udtalelse tager Det Etiske Råd stilling til, om grænsen for fri adgang til provokeret abort bør udvides som følge af den ændrede

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

THE LADY AND THE REAPER

THE LADY AND THE REAPER THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL

Læs mere

Det Etiske Råd takker for det fremsendte lovforslag i høring.

Det Etiske Råd takker for det fremsendte lovforslag i høring. Dato: 12. oktober 2017 Sagsnr.: SJ-STD- MOA.DKETIK Dok.nr.: 449540 Sagsbeh.: MOA.DKETIK Ørestads Boulevard 5 Bygning 37K, st. 2300 København S M: kontakt@etiskraad.dk W: www.etiskraad.dk Vedr. Det Etiske

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Demente får ikke den nødvendige behandling

Demente får ikke den nødvendige behandling Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter

Læs mere

Vending af foster i sædestilling

Vending af foster i sædestilling Information til gravide Vending af foster i sædestilling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information

Læs mere

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Vejledning Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Denne vejledning anvendes når der skal træffes beslutning om den rigtige handling. Vejledningen indeholder systematisk udarbejdede 1 anvisninger,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Vending af foster i sædestilling

Vending af foster i sædestilling Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om. Undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling

Det Etiske Råds udtalelse om. Undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling s udtalelse om Undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling s udtalelse om Undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling s udtalelse om undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Spørgsmål til diskussion

Spørgsmål til diskussion 2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede

Læs mere

Årsrapport Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsrapport Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsrapport 26 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Organisering af området... 6 Sekretariatet... 6 Sagsgangen i abortsager... 7 Afholdelse

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering

Læs mere

Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik

Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik 1. august 2016 J.nr. 1607433 Dok.nr. 146522 HKJ.DKETIK Holbergsgade 6 1057 København K T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@etiskraad.dk W: www.etiskraad.dk Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Februar 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Igangsættelse af fødslen 2 Igangsættelse af fødslen Beslutningen om at sætte fødslen i

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi

Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi Gunna Christiansen professor, dr. med. Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi Aarhus Universitet gunna@medmicro.au.dk Medlem af Det Etiske

Læs mere

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 71 Offentligt VEJ nr 33 af 11/04/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 20. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Læs mere

Sundhedspersonales holdninger til sene provokerede aborter varierer

Sundhedspersonales holdninger til sene provokerede aborter varierer 2 Sundhedspersonales holdninger til sene provokerede aborter varierer Anne Vinggaard Christensen & Birgit H. Petersson OVERSIGTSARTIKEL Enhed for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Vejledning om forskning på afdøde

Vejledning om forskning på afdøde Sagsnr. 1602385 Dok.nr. 248371 Holbergsgade 6 1057 København K Vejledning om forskning på afdøde T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@nvk.dk W: www.nvk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Forskning i

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Sundhedspersonales holdninger til sene provokerede aborter varierer

Sundhedspersonales holdninger til sene provokerede aborter varierer 1084 VIDENSKAB Ugeskr Læger 174/16 16. april 2012 deling inden for seks måneder. De viser, hvor svær diagnosen intern herniering kan være at stille, og at den kliniske mistanke alene bør føre til diagnostisk

Læs mere

Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Helle Gerbild, Maria Rothgart Petersen, Ann Sofie Orth (deltog under pkt.1)

Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Helle Gerbild, Maria Rothgart Petersen, Ann Sofie Orth (deltog under pkt.1) Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk Råd 27. marts 2015 For referat: Dato for udarbejdelse: Gurli Petersen 24. april 2015 Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Helle Gerbild, Maria Rothgart

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer

Læs mere

Redegørelse for administrationens initiativer i forhold til anvendelsen af forkortelser i sundhedsvæsenet

Redegørelse for administrationens initiativer i forhold til anvendelsen af forkortelser i sundhedsvæsenet Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Redegørelse for administrationens initiativer i forhold til anvendelsen af forkortelser i sundhedsvæsenet Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel.

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Det videnskabsetiske komitesystem

Det videnskabsetiske komitesystem Det videnskabsetiske komitesystem DanPedMed 2017 Jesper Johannesen Overlæge, klinisk lektor, dr.med Herlev Hospital Den historiske udvikling: Forsøg på mennesker under 2. verdenskrig Nürenbergproces Nürenbergkodeks

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

FOREDRAGSRÆKKE OM AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE

FOREDRAGSRÆKKE OM AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE FOREDRAGSRÆKKE OM AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE for patienter, pårørende og sundhedspersonale ARRANGERET AF TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE OG RIGSHOSPITALETS KRÆFTREHABILITERINGSSYGEPLEJERSKER

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1

Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E

R E D E G Ø R E L S E FOSTERREDUKTION R E D E G Ø R E L S E DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE ISBN: 87-90343-81-6 Udgivet af: Det Etiske Råd Grafisk tilrettelæggelse

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere