KANINER ER BYTTEDYR.

Transkript

1 KANINER. Kaniner har udviklet sig til meget populære kæledyr. Dette til trods for at ikke meget i den vilde kanins genetiske natur opfylder kravene til et godt kæledyr. Fra naturens side er den vilde kaninen skabt som et meget sky nataktivt byttedyr, der lever det meste af sit liv under jorden. Et dyr der også er i stand til at forsvare sig med meget kraftige spark og stærke bid. Tamkaninen stammer oprindelig fra den Iberiske halvø, men blev for ca år siden introduceret for romerne som en slags husdyr. Kaniner har dog først været rigtigt domesticerede(husdyr) siden 16 årh. Mange års selektiv avl har siden gjort, at det i dag er muligt avle kaniner, der dels kan holdes som produktionsdyr og dels som kæledyr. Trods livet som husdyr i menneskers varetægt har den tamme europæiske tamkanin bevaret mange af den vilde kanins basale karaktertræk.

2 Der findes 42 tamracer. Store racer er generelt mere rolige end små, men der er store forskelle i personlighed og køn. Tamkaninens personlighed vil i høj grad afhænge af hvornår og hvordan, de som små er blevet socialiserede - både på andre kaniner og mennesker. Et godt gammelt råd er: Køb en kanin fra et sted hvor familiestrukturen ligner din egen. Den største forskel på vildkaninen og tamkaninen er, at tamkaninen ikke stresses så nemt som vildkaninen. Tamkaninen er dog stadig sammenlignet med mange andre små husdyr et meget følsomt dyr. Vilde kaniner og deres fætter haren er stort set umulige at holde i bure. De enten stresser sig selv ihjel, eller også påfører de sig selv livsfarlige skader. Problemet med moderløse hareunger møder vi hvert år, og det lykkes næsten aldrig at opfostre dem. Skulle det lykkes, er det de første, der bliver skudt af jægerne. Kaniner er ikke gnavere. De hører til ordenen lagomorpher, hvilket betyder at de har 2 sæt fortænder i overmund. Lago er i øvrigt et gammelt græsk ord for hare. Stressfølsomheden er indbygget i alle kaniner. Såvel tamme som vilde. Vi ser det ikke så meget i vores daglige omgang med tamkaniner, men det ligger dybt i deres sind og gener. I omgangen med kaniner på Abild Dyreklinik er vi meget opmærksomme på dette. Kaninpatienter placeres f.eks. i rolige lokaler, vores bevægelser i nærheden af kaniner er rolige, burene tildækkes, og der er ingen farlige lugte. Om nødvendigt får de lidt beroligende medicin. Som hovedregel undgår vi helst indlæggelse. Det er meget vigtigt, at tamkaniner får opfyldt basale krav i overensstemmelse med deres natur. Krav til omgivelser, motion, håndtering og fodring. Uvidenhed er årsag til mange problemer i kaninpraksis.. Desværre er mange menneskers forventninger til tamkaniner baseret på tegneserier, påskeharen, børnebøger om små lyserøde menneskeliggjorte bunnies og historier om sjov og hurtig sex. Kaniner har historisk altid været et symbol på frugtbarhed og genfødsel. Tidligere blev kaniner i øvrigt også anvendt til at fastslå om kvinder var gravide. Indsprøjtede man en gravid kvindes urin i en hunkanin så man efter aflivning klassiske forandringer i hunkaninens æggestokke. Senere blev kaninens rolle overtaget af sporefrøer det har jeg oplevet i min levetid som en fast procedure. I dag bare en stix tja. KANINER ER BYTTEDYR. Overordnet er vigtigt at huske på, at der i tamkaniner stadig er indbygget en stor del af vilde kaniners adfærdsmønstre. Vi ser bare ikke denne adfærd hos vore tamkaniner, fordi forholdene er så forskellige fra livet som vild kanin. Studier af fæcestætheden(afføring) i naturen har vist, at kaniner dagligt færdes på store åbne områder på op til 2 fodboldbaners størrelse. De har et kæmpebehov for motion.

3 Vilde kaniner har af sikkerhedsårsager en helt anden livsrytme end tamkaninernes. I naturen er der fjender både for oven og for neden. Risikoen for at blive et bytte er stor. Derfor er vilde kaniners prime time daggry og tidlig aftens tusmørke. De fleste fjender er da gået til ro. Faktisk er kaniner pr. natur mere nat-dyr. De fleste tamkaniner kan dog relativt nemt vænne sig til at være aktive i dagtimerne. Kaniner er genetisk programmeret til at være meget vågne over for enhver lille forandring/bevægelse i omgivelserne. De bruger konstant deres lugtesans, synssans og høresans. Ofte stående på bagben idet de bevæger hovedet som et periskop. I naturen bombarderes deres hjerner konstant med impulser fra omgivelserne. Det betyder, at hjernen hele tiden er i brug - det er en del af kaniners genetiske normale og nødvendige adfærd. Kaniner som kæledyr har derfor brug for konstant at få stimuleret hjernen. Det kan være legetøj, besvær med at finde maden, ejerhåndtering, paprør o.s.v. Kaninagility opfylder også mange behov. Observerer vildkaniner en fare, kan de give lydsignaler, men oftest vil de stampe i jorden for derefter at indtage en flad frysestilling. Samtidig slår hjertet langsommere og i en anden rytme. Dette gør kaninen mindre synlig/hørbar for eventuelle fjender. Er det ikke sikkert nok, vil de bevæge sig væk i høj fart i et zigzag mønster. Faktisk er kaniner meget dygtige til at vurdere en risiko og at handle mest hensigtsmæssigt på en evt. fare. DET VILDE LIV: Vilde kaniner er meget sociale dyr. De lever i grupper med et tydeligt hierarki. Der vil altid være en dominant han og en dominant hun. De kan leve i grupper på flere hundrede dyr, som igen er opdelt i små familier. De lever det meste af deres liv i små underjordiske - huler forbundet med et sindrigt gangsystem. Små huler der huser 6-8 kaniner med en dominant han og en dominant hun. + afkom. Enkelte kaningrupper kan finde på at leve overjordisk - men altid kun på steder med gode gemmesteder. Om de graver, og hvor meget de graver, vil afhænge af jordens beskaffenhed inkl. risikoen for oversvømmelse samt antallet af gemmesteder. TERRITORIALE. Samtidig med at de er meget sociale, er de også meget territoriale Territorial adfærd er specielt knyttet til formeringsperioden. Hankaniner beskytter deres territorier, mens hunkaniner mere beskytter deres huler mod andre hunners overtagelse og evt. overgreb på unger. Territorierne afmærkes med duftstoffer fra specielle duftkirtler. Kirtlerne er bedst udviklede hos hannerne, og bedst udviklede hos de dominante individer. Kaniner har 3 grupper af duft-/lugtkirtler. Nederst på kind/underkæbe, i lysken og ved anus. Lyskekirtlerne er ofte være fyldt med et brun-gult sekret, når vi ser dem i praksis. Når kind eller rumpe gnides mod noget, er det en markering. Lugtstofferne fra kirtlerne ved anus mærker også dyrenes afføring.

4 Hunkaniner mærker deres afkom - og de kan være direkte onde mod andre kaninunger med en anden lugt. Hankaniner placerer som tidligere nævnt stærkt lugtende afføring for at markere deres territorium. De kan også både urinere på omgivelser, andre kaniner og deres ejere som et dominanstegn. En adfærd der ophører ved kastration. KOMMUNIKATION. Som kaninejer kan det være vigtigt at kunne læse kaninens signaler. Den afslappede kanin: Den afslappede kanin lægger sig ofte fladt ned på maven med udstrakte ben. De kan også ligge på siden. Den årvågne kanin: Sidder ofte oprejst på bagdelen, eller den står på bagben for at scanne omgivelserne. En oprejst hale, ører der er rejst(om muligt) og vendt fremad, og head bobbing - hovedet op og ned - er tegn på, at den er vagtsom. Den trykkede og nervøse kanin: Sammenkrøben, med ører rettet bagud og fremstående øjne er typiske tegn Gensidig soignering: Sidder med hoved mod underlag, med fødderne trukket ind under sig. Akkurat som hos aber er det et tegn på underkastelse. Ryster ører, hoved eller krop: Ofte et tegn på at kaninen er utilpas. Kan også ses som et forsøg på at falde til i situationen - en slags overspringshandling. Næsenussen : Søger ejers opmærksomhed. Kan også f.eks. skubbe en ejers hånd væk, når det er nok med kæleriet Slikken: Et tegn på hengivenhed og social accept. Det er ikke tegn på, at kaninen mangler noget i foder. Nappen: Små nap/småbidden kan være både et forsøg på at påkalde sig opmærksomhed og utilfredshed. Kan blive til en grim uvane, hvis man dyrker den. LYDE. Kaniner betragtes som meget stille dyr, men kaniner har mange lyde. Lad mig bare nævne nogle få: Tænders gnidsel Det kan være et tegn på både velvære og - som oftest - et tegn på tandproblemer. Ved tandproblemer vil man tit se savl omkring munden og evt. på forpoter. Nogle dybe honk-lyde:

5 Påkalder sig opmærksomhed. Periodevise snøftelyde: Velvære og påkald af opmærksomhed. Er snøftelydene konstante er den forkølet. Knurren: Afbrudte dybere knurre- hvæselyde og ørerne tilbage er tegn på ubehag. Klynke-/klagelyde ved berøring af specielt maveregionen er altid tegn på problemer. KANINER I HJEMMET. Som nævnt tidligere er kaniner genetisk sociale dyr. De er fra naturens side ikke skabt til at gå alene. Har du kun 1 kanin, skal du huske på, at det er dig, der skal opfylde kaninens sociale behov. Bedre er det at have flere kaniner. De fleste tamkaniner vil sammen leve et problemløst harmonisk socialt liv, men man skal være meget opmærksom. Der vil være tilfælde, hvor samlivet ikke er harmonisk. Kaniner kan tilføje hinanden stor skade, som i værste fald kan ende med døden. Derfor skal enhver introduktionen af en ny kanin altid foregå med omtanke, gradvist og under stor årvågenhed. I grupper kan det ses, at en enkelt kanin moppes. Vær opmærksom på om din kanin spiser ok og bemærk dens stressniveau. Er den ekstremt stille? Spiser den ok? Taber den sig? Trykker den sig? Vil du følge med i din kanins liv, er en vægt det absolut vigtigste instrument. Vej den f.eks. 1 x/uge og skriv vægten ned. En voksen kanins vægt må naturligt ændre sig +/- 10%. I værste fald må man enten flytte den eller prøve at introducere en ny makker. Måske en helt anden art? Der er f.eks. set eksempler på, at heste og kaniner, kaniner og hunde samt katte og kaniner hygger sig gevaldigt sammen, men det kræver tidlig tilvænning af begge parter Vi får ofte spørgsmålet, om kaniner og marsvin kan gå i samme bur. Det er sjældent en god idé. Forskellig størrelse, forskelligt aktivitetsniveau, forskellig styrke og forskellige infektionssygdomme gør det til en dårlig kombination. Nemmest er det at holde en steriliseret hunkanin og en kastreret hankanin sammen. En gruppe af intakte hunkaniner er som regel også ok. BUR. Principielt gælder det, at et bur aldrig kan være for stort. Buret skal helst være åbent til alle sider jvf. kaniners behov for at kunne se sig vidt omkring, når de færdes overjordisk. Alle kaninbure bør indeholde et skjul f.eks. en kasse. Kaniner bør også altid have mulighed for at grave og gnave. Gravelysten kan være svær at stimulere - specielt i en lejlighed. Nogle kaniner kan blive tilfredse med blot at grave i aviser. Der sker ingen skade ved, at de evt. spiser lidt avispapir. Moderne aviser er ikke giftige.

6 En rigtig god idé er det have en decideret gravekasse med jord. Går de udendørs i løbegård, skal man være forberedt på, at de nemt graver sig ud under f.eks. en alm. trådindhegning. Det gode er, at de bliver i deres gangsystem, så længe der er mad på bordet. Hunkaniner synes at have et større behov for at grave og gnave. Specielt vil de gerne grave dybt, hvis de er gravide eller falsk drægtige. Har man kaniner i lejlighed, skal man beskytte både sig selv og kaninerne imod gnaverskader. F.eks. i form af forgiftninger, elektriske stød og tapeter/møbler i laser. Der findes forskellige typer legetøj, der stimulerer deres gnavelyst. Grene fra frugttræer er en god idé som gnaveobjekt. NOGLE GODE RÅD OM BERØRING Håndter kun kaninen når den selv vil. F.eks. skal du ikke tage den op, hvis den sover tungt eller er midt i et måltid Mød den i samme højdeniveau. Er kaninen f.eks. på gulvet, skal du også være på gulvet Start med at stryge/berøre kaninen øverst på hovedet. Hunde og katte elsker som regel at blive kløet under hagen, men placeringen af kaninens øjne på siden af hovedet gør, at der lige netop under munden er et blind spot - et lille område kaninen ikke kan observere. Samtidig er kaniner langsynede, hvilket jo er godt, når de skal se fjender på afstand, men knap så godt hvis den skal se en hånd lige foran hovedet. Både langsynet og det blinde spot kan gøre kaniner bange ved berøring af den forreste del af kaninens hoved. Naturligt soignerer kaniner hinanden omkring øjne, oven på snude, på ørerne og ned langs ryggen. Det vil den sikkert også lade dig gøre. Endvidere kan de blive irriterede ved den mindste berøring af de lange følehår på snuden. De fleste kaniner kan pr. natur ikke lide at blive løftet og de skal løftes rigtigt. Bagdelen skal altid være godt understøttet. Tidlig håndtering og socialisering er vigtigt i den læreproces, der hedder håndtering og berøring. En kanin, der ikke vil løftes, kan enten bide eller uddele meget kraftige spark. Så kraftige at de nemt selv brækker ryggen. En meget almindelig ulykke i børneinstitutioner. KANINER BRUGER TOILETTER. Vilde kaniner tilbringer størstedelen af deres tid i deres små rene huler under jorden. De vil ikke spise og sove på steder, hvor de går på toilet. Det foregår derfor væk fra hulen på helt specielle steder. Lugten herfra er med til at definere deres territorier. Tamkaniner har relativt nemt ved at lære brugen af f.eks. en kattebakke.

7 Man skal dog være forberedt på, at ikke alle gajolerne leveres i kassen. At defækere(levere afføring) er for en kanin en næsten passiv kontinuerlig proces. Derfor vil der altid falde nogle gajoler ved siden af. Voksne intakte hanner har i øvrigt også den vane, at de placerer ildelugtende små gajoler på steder, der afgrænser deres territorium. VÅGNE KANINER. Vilde kaniner er primært natdyr, der begynder deres vågne liv sidst på eftermiddagen. Det varer så til daggry. Længden af deres vågne periode vil afhænge af hvor sultne de er. Tamkaniner kan imidlertid nemt vænne sig til at være dagaktive. De spiser som regel helst ved morgengry og ved tusmørkets begyndelse. De er mest legesyge og aktive tidligt på aftenen. De fleste tamkaniner har lange perioder om dagen, hvor de bare hviler. Alt i alt et mønster der passer godt til de fleste familiemønstre. FODER.(se foderartikel) Kaniner er som udgangspunkt altid sultne. Dette skal ikke og må ikke forveksles med, at de hele tiden skal spise. Selv om kaniner tilsyneladende er sultne døgnet rundt, har de kun behov for at få opfyldt den vilde kanins instinktive krav til foderindtagelse/foderadfærd: Meget foder med mange fibre og få letfordøjelige kulhydrater holder både psyken, maven og tænderne sunde. Det kræver intelligent fodring. De fleste kaniner bør fodres med frisk hø, få pellets(tørfoder) og fiberrigt bladgrønt tidlig morgen og tidlig aften. Hø skal være tilgængeligt hele tiden, og høet skal skiftes hver dag. Ideelt er det at skifte typer af hø. Pellets gives kun for at være helt sikker på, at kaninernes behov for vitaminer og mikromineraler dækkes. Sandsynligvis er de slet ikke nødvendige, hvis man anvender en varieret kost med fiberrigt grønt og frisk/forskelligt hø. SPECIELT OM KANINER. Det er absolut nødvendigt, at kaniner spiser deres egne cecotropher. Cecotropher er sødligt lugtende bløde gajoler, som kaninen spiser direkte fra anus(endetarmsåbning). Cecotropher produceres i kaninens meget store blindtarm. Cecotropherne har et meget højt indhold af næringsstoffer, som er livsnødvendige for kaniner. Livsnødvendige proteiner, vitaminer og sunde mikroorganismer fra blind- og tyktarm. Hos vilde kaniner produceres cecotropher, mens kaninerne er i deres små huler ca. 3-8 timer efter foderindtagelse. Ejere af tamkaniner ser sjældent denne proces. Det foregår i det skjulte. Faktisk skal man tage det som et sygdomstegn, hvis man ser og lugter disse cecotropher i kaninens bur. Er kaninerne f.eks.for fede eller har de gigt, kan de ikke nå ned til anus. Resultatet er ernæringsproblemer, fedtede ansamlinger ved anus og evt. eksemer.

8 Dette sygdomsbillede ser vi hyppigt på Abild Dyreklinik. KØNSMODENHED: Jo større racen er jo senere. Små racer: 3,5-5 mdr. Mellemstore: 4-6 mdr. Store racer: 5-8 mdr. En drægtighed varer ca. 30 dage. Dieperioden varer ca. 7 uger. Hankaninens adfærd ved parringslyst Primært ses og lugtes øget mærkning. Meget hyppigt kindgniden. Afmærkning med både urin og fæces. Parrer evt. tilfældige objekter. De kan være mere urolige og evt. direkte agressive. Tolererer artsfæller dårligere. Hunkaninen: Kommer i løbetid hver 5-6 måned. Kindgniden, dybe honkelyde, samler til rede, graver og gnaver mere. Hunner vil også ofte markere med urin. Der er store humørsvingninger. De er rastløse, hyperaktive og mere agressive. Adfærden forsvinder når de er parret. Neutralisation. Ved at reducere den hormonale indflydelse vil det blive nemmere at gøre dem renlige. De bliver mindre territoriale og generelt vil de ovennævnte lugt-/adfærdsgener forsvinde. Det kan tage fra 2-8 mdr., inden virkningen indtræder. Neutralisation kan kun anbefales. Tidligere var bedøvelse af kaniner et stort problem, men et øget kendskab til kaninens fysiologi, bedøvelsesmidlernes forbedring og ikke mindst dyrlægers og veterinærsygeplejerskers øgede viden har reduceret denne risiko væsentligt. Har man yderligere erfaring i at arbejde med kaniner, som vi f.eks. har på Abild Dyreklinik, er disse indgreb rutine. December 2014 Copyright K. Steensborg Abild Dyreklinik