Titel. Fejlplacerede spiraler
|
|
- Hanne Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Titel Fejlplacerede spiraler Forfattere: Kasper Aaboe, Mia Bonnici, Line Engelbrechtsen, Lisa Grange Persson, Signe Østergård Hansen, Henriette Jensen, Ida Jepsen, Claus Otto Lund (tovholder), Helle Sand Odgaard, Elisabeth Rønneberg, Susy Shim, Dorte Teilmann-Jørgensen, Julie E Hartnack Tharin Korrespondance: Claus Otto Lund, col@dadlnet.dk Status Første udkast: juni 2014 Diskuteret på Hindsgavl dato: Korrigeret udkast dato: Endelig guideline dato: Guideline skal revideres seneste dato: Indholdsfortegnelse: Indledning: side 2 Litteratur søgningsmetode: side 2 Risikofaktorer for perforation ved spiraloplægning side 3 Symptomerne på spiral på afveje side 5 Diagnostiske redskaber til udredning ved forsvunden spiral side 6 Skal ekstrauterint placerede spiraler fjernes side 8 Referencer: side 12 Appendiks side 19
2 2 Indledning: Baggrund: Perforation af uterus ved spiraloplægning er en sjælden, men potentielt alvorlig komplikation, som kan medføre betydelig morbiditet og i enkelte tilfælde dødsfald(1). Incidensen af perforation opgøres til 0,87-5/1000 oplægninger(2 7). I Danmark oplægges der skønsmæssigt ca hormonspiraler(8) og kobberspiraler om året(9), hvilket svarer til ca årlige perforationer. De fleste spiraloplægninger foretages i primærsektoren, heraf formentlig ca. 1/3 i gynækologisk speciallægepraksis(10). Hovedparten af perforationer erkendes ikke i forbindelse med oplægningen, men først måneder til år efter(11,12). Perforationen formodes at ske under oplægningen enten totalt eller delvist, selvom der også findes kasuistiske tilfælde af ultralydsverificerede intrauterine spiraler, der efterfølgende går ekstrauterint(13). I andre tilfælde har spiralsnorene kunnet visualiseres de første måneder efter oplægning, hvorefter de forsvinder, og spiralen findes intraabdominalt. Teorien er, at en partiel perforation under oplægning kan udvikle sig til en total på grund af sammentrækninger i uterus(1). Hos ca. 5% af kvinder med spiral er snorene ikke synlige ved klinisk kontrol uger til måneder efter oplægning(14,15). Typisk vil snorene være trukket op i cervikalkanalen, mens spiralen fortsat ligger in situ og kan visualiseres ved transvaginal ultralydsundersøgelse. Manglende snore kan dog også skyldes perforation eller expulsion af spiralen. Definitioner: Ved spiral forstås både hormon- og kobberspiral, med mindre andet er angivet i teksten. Afgrænsning af emnet: En spiral på afveje er en spiral, der ikke ligger i uterinkaviteten, men helt eller delvist udenfor. Denne guideline vedrører derfor spiraler beliggende delvist i uterinvæggen eller helt ekstrauterint. Derimod vedrører denne guideline ikke spiraler, der er faldet ud eller ligger forkert lejret i uterus, ej heller risikofaktorer herfor. Ligeledes vedrører denne guideline ikke problemstillingen om kvinder, der er blevet gravide med ekstrauterin spiral. Litteratursøgningsmetode: Litteratursøgning afsluttet dato: Der er gennemført en pubmed-søgning i engelsksproget litteratur med forskellige søgestrenge: Søgeord: perforation, factors, IUD, intrauterine device, imaging, ultra sound, radiology, Intrauterine device i kombination med migration, complications, perforation, pregnancy, removal, pain og side effects Intra uterine device (MESH) AND uterine perforation (MESH), Intrauterine device (MESH) AND Intrauterine device migration (MESH)
3 3 Derudover er der udsøgt litteratur fra relevante artiklers referencelister. Problemstilling: Hvad er risikofaktorerne for perforation ved oplægning af spiral? Flere studier har søgt at afdække risikofaktorer for perforation. Generelt er studierne dog af ringe kvalitet, idet der ofte mangler en relevant kontrolgruppe. Da spiraler både oplægges i primær- og sekundærsektor og i flere lande af både læger og specialuddannede jordemødre, mangler der ofte en systematisk registrering. Da perforation er sjældent forekommende, skal der store studier til for at belyse risikofaktorer. Disse forhold vanskeliggør valid forskning på området. Oplægning post partum Oplægning af spiral i perioden umiddelbart efter en fødsel er formentlig en risikofaktor for perforation(2,3,6). Caliskan et al angiver OR for perforation ved opsætning i perioden 1-6 måneder post partum sammenlignet med oplægning efter >6 måneder. Forfatterne anbefaler derfor at vente med opsætning til efter 6 måneder post partum. I et svensk case-studie havde 90% af cases med perforationer født indenfor det sidste år (2). I følge WHO findes der ikke øget risiko for perforation ved oplægning post partum. WHO s konklusion bygger primært på mindre studier, der sammenligner spiraloplægning under fødslen efter placentas fødsel med oplægning dage-uger efter fødslen(16,17). Samlet set vurderes fordelene ved at anvende spiral som prævention for kvinder i det første år efter en fødsel at opveje den øgede risiko for perforation. Sectio antea er foreslået som risikofaktor, idet det formodes, at arret i uterus udgør et svagt punkt, som en spiral eller uterinsonde kan perforere(18). Samtidig kan uterus være mindre mobil på grund af adhærencer. Et ældre case-kontrol-studie fandt, at sectio antea øgede risikoen for perforation(5). Caliskan et al fandt dog ingen sammenhæng mellem sectio antea og risiko for perforation(3). Amning Amning udgør formentlig en risikofaktor i sig selv(2,19). Et ældre case-kontrolstudie fra USA fandt OR 11 for perforation for ammende kvinder i forhold til ikke-ammende kvinder korrigeret for paritet(20,21). Laktation giver amenoré og lavt østrogenniveau. Dette fører til atrofi af uterus, der i teorien bliver mere sårbar for perforation. Nyere case-studier har fundet, at 40-55% af cases med perforation har fået oplagt spiralen, mens de ammede(2,11). I disse studier er andelen af ammende kvinder i baggrundspopulationen af spiralbrugere dog ukendt. Paritet Litteraturen er modstridende, idet nogle studier finder nedsat risiko for perforation ved øget paritet(3), mens andre finder øget risiko(20) eller er inkonklusive(5). I et stort studie af ca. 700 perforationer blandt brugere af hormonspiral var 5% nulliparae(11). Den manglende
4 4 enighed i litteraturen kan skyldes, at andelen af nulliparae blandt cases og/eller kontroller er for lav, da spiral som præventionsmetode ikke har været anvendt så hyppigt i denne gruppe. Erfaring med oplægning Når uerfarent personale oplægger spiraler, er der øget risiko for perforation(3,12). Caliskan et al fandt, at over 60% af perforationer skete ved personale, der havde oplagt mindre end 25 spiraler i alt. Når perforationer skete ved erfarent personale, havde patienten forinden gennemgået et mislykket forsøg på oplægning ved mindre erfarent personale. En mindre dansk undersøgelse viste ikke forskel i perforationsrate blandt erfarne sammenlignet med uerfarne praktiserende læger målt på erfaring indenfor almen medicin og gynækologi generelt(10). Der synes ikke at være forskel på, om det er læger eller jordemødre, der opsætter spiralen(3,12). Umiddelbart foreligger der ingen studier af, hvorvidt brug af ultralyd i forbindelse med oplægning af spiral sænker frekvensen af perforationer. Sondering af uterus Det er omdiskuteret, hvorvidt sondering af uterus forud for spiraloplægningen øger eller sænker risikoen for perforation. En del perforationer formodes at foregå med uterinsonden, hvilket taler for at spiralen med fordel kan oplægges uden brug af denne. Omvendt kan sonden give en bedre fornemmelse af føringsvejen og uterus' størrelse samt mindre spild, idet spiralen først pakkes op, når det skønnes mulig, at den kan oplægges. Caliskan et al fandt, at 88% af perforationer var gennem fundus eller langs cervix' akse, f.eks. med en posterior perforation på en anteflekteret uterus(3). I et ældre studie udførte Goldstuck kraftmåling på spiraloplægninger in vivo samt forsøg in vitro, hvor man søgte at perforere friske præparater fra benigne hysterektomier. Ifølge disse studier var det ikke muligt at perforere uterus med selve spiralens indføringshylster, som bøjede af, hvorimod sonden nemt kunne give anledning til perforation. Konklusionen af dette studie var, at sondering øger risikoen for perforation22). Konklusion Mindre erfaring med spiraloplægning er en risikofaktor for perforation. Spiraler bør derfor oplægges af personale, der har mulighed for at oplægge et vist antal spiraler om året. Der foreligger ikke studier, der belyser, om ultralydsvejledt oplægning er mere sikkert. Der er øget risiko for perforation ved oplægning på kvinder indenfor 6 måneder post partum samt på ammende kvinder. Denne øgede risiko for perforation skal opvejes mod de fordele, der er ved at anvende spiral for netop denne gruppe. Resumé af evidens Mindre erfaring med spiraloplægning giver øget risiko for perforation Evidensgrad IIb
5 5 Oplægning af spiral indenfor 6 måneder efter en fødsel er forbundet med øget risiko for perforation Oplægning under amning øger risikoen for perforation Det er uklart, om stigende paritet øger risikoen for perforation IIb IIIb IIIb Tabel m kliniske rekommandationer Rekommandation Styrken af rekommandation (A-D) Speciel agtpågivenhed bør udvises ved spiraloplægning hos B ammende kvinder og/eller kvinder, der har født indenfor 6 måneder forud for oplægning Problemstilling: Hvad er symptomer på spiral på afveje? Kvinder med en misplaceret spiral er hyppigst asymptomatiske. Mistanken opstår i disse tilfælde hvis kvinden henvender sig med positiv graviditetstest, med symptomer fra intraeller ekstrauterin graviditet, eller hvis man ikke har kunnet visualisere spiralsnorene ved gynækologisk undersøgelse. I enkelte tilfælde opdages spiralens fejlplacering ved radiologisk undersøgelse af anden årsag(23-33). Andelen af asymptomatiske misplacerede spiraler er opgjort til mellem 29% og 76%(24,26-28). Ved symptomer ses oftest smerter i abdomen, hyppigst i nedre abdomen, og uregelmæssige blødninger(2-6,8-18). Hyppigheden af symptomer ved misplaceret spiral er i den gennemgåede litteratur fundet at variere mellem 23% og 71%(24,26-28). Er spiralen misplaceret til blæren, kan der ses symptomer som dysuri, ændret vandladningsfrekvens, suprapubiske smerter, stranguri, mikroskopisk eller makroskopisk hæmaturi, pus i urinen, UVI (evt. recidiverende), feber, kulderystelser, urosepsis og inkontinens(35-37,42,43). Ligger spiralen i en del af tarmen ses ofte symptomer som kvalme, opkastning, defækationstrang, snore protuderende fra anus og frisk blødning per rektum (24,27,38,43). I litteraturen er også beskrevet symptomer som rygsmerter, tarmobstruktion, kronisk pelvic inflammatory disease, fornemmelse af afstødning, hævelse/udfyldning(26,29,30,40,44,45). Flere studier har undersøgt tidspunktet for symptomdebut. Kho et al finder at 14% får symptomer indenfor 7 dage dog ingen umiddelbart efter oplæggelse, 24% får symptomer mellem 1-8 uger efter, 16% mellem 2-12 måneder efter og 46% 1 år efter(24). Et andet studie så på de tidlige symptomer og fandt at 49% fik symptomer indenfor 5 dage. Af disse var 75% inden for 24 timer og 18% efter 1-5 dage, resten kunne ikke fastlægges(26). Et
6 6 tredje studie fandt ligeledes mange tidlige symptomer, herunder 62% inden for 24 timer og 28% inden for 1 måned(33). I de kasuistiske beretninger er diagnosetiden meget varierende, fra 6 måneder op til 61 år. I en del af disse har der rent faktisk været symptomer eller tegn på manglende spiral i form af graviditet, smerter, urinvejsgener, manglende snore undervejs fra oplægningstidspunkt til diagnose, uden at dette har ført til udredning(29,35,37,39-45). Resumé af evidens Resumé af evidens Andelen af asymptomatiske patienter anføres at ligge mellem 29%- 76% og symptomatiske patienter mellem 23%-71% De hyppigste symptomer er mavesmerter og uregelmæssig blødning Tidsinterval fra oplægning af spiral til debut af symptomer på ekstrauterin placering efter varierer meget fra <24 timer til flere år Evidensgrad III III III Tabel m kliniske rekommandationer Rekommandation Styrken af rekommandation (A-D) Ved kraftige gener i relation til spiraloplæg eller symptomer i tiden efter bør placering kontrolleres Ved graviditet hos spiralbruger bør fejlplacering af spiral udelukkes Problemstilling: Hvilke diagnostiske redskaber kan eller bør anvendes til udredning ved forsvunden spiral? Der findes ingen videnskabelige undersøgelser, der har sammenlignet billediagnostiske undersøgelsers evne til at lokalisere en misplaceret spiral. Den tilgængelige litteratur på området omhandler alene udredningsalgoritmer baseret på bedste kliniske praksis med de mindst indgribende undersøgelser som førstevalg. Endelig beslutning om, hvorledes den enkelte patient skal udredes, må derfor bero på sygehistorie og klinikerens erfaring. Oftest vil en patient blive henvist fra egen læge på grund af manglende visualisering af spiralsnore ved gynækologisk undersøgelse. I en undersøgelse fra 2012 blandt kvinder fandt man de hyppigste årsager ved manglende spiralsnore ved inspektion til at
7 7 være retraktion af snorene ind i cervikalkanalen (98%), expulsion af spiralen (1,2%) eller perforation med spiralen beliggende i myometriet eller i abdomen (0,7%)(46). Udredningsmetoder Ultralyd Ved kontrol hos gynækologisk speciallæge vil den initiale undersøgelse som regel være transvaginal ultralydsundersøgelse (TVUL). Både kobberspiraler og hormonspiraler samt spiralsnore kan være synlige ved TVUL. Hvor kobberspiralens kobbertråd giver et mere jævnt hyperekkogent billede, ses hormonspiralen primært at være hyperekkogen i den proximale og distale ende af staven, med skygge i midten, hvilket gør den sværere at detektere ved 2D TVUL sammenlignet med kobberspiralen(47,48). Derimod synes 3D TVUL at kunne detektere kobber- og hormonspiraler lige godt(47,48). Især hormonspiralens snore er ekkogene(49). 3D TVUL er vist at være bedre end 2D TVUL til at identificere spiraltype og spiralens placering(50) og 3D TVUL synes at være specielt velegnet til at fastlægge spiralens placering i uterus ved mistanke om misplacering(51,52). Ved abdominal UL vil hormonspiraler på grund af deres mindre ekkogenicitet ofte være sværere at lokalisere end kobberspiraler, og undersøgelsen kan kun visualisere spiralen i ét plan. Røntgen Lokaliseres spiralen ikke ved TVUL, og har patienten ikke med sikkerhed observeret at spiralen er faldet ud, vil røntgenoversigt over abdomen (OOA) i to planer (antero-posterior og lateral) som regel være næste skridt i udredningen. Konventionel røntgen medfører kun ganske lille stråledosis, og både kobberspiraler og hormonspiraler er røntgenfaste og bør kunne visualiseres ved OOA(53). Indlejring af spiralen i uterinvæggen kan være vanskeligt at konstatere med konventionel røntgen, da spiralen sjældent vil have flyttet sig væsentligt(54). Komplet perforation kan konkluderes ved almindelig røntgenundersøgelse hvis spiralen ses beliggende over bækkenindgangen, helt lateralt eller helt anteriort/posteriort i abdomen(53). CT-skanning CT-skanning medfører betydeligt højere stråledosis end konventionel røntgen og anvendes kun sjældent som initial vurdering af en spirals placering. CT-skanningen anses til gengæld at være førstevalg som billediagnostisk redskab ved udredning for komplikationer til spiraler såsom abcesser, ileus eller mistanke om uterusperforation(53) som ikke er afklaret ved UL eller røntgenundersøgelse. MR-skanning MR benyttes ligeledes ganske sjældent ved undersøgelse for spiralplacering, men nyere kobber- og hormonspiraler kan visualiseres på MR(54).
8 8 Diskussion Ved mulighed for 3D UL bør denne modalitet specielt ved hormonspiraler benyttes i udredningen af forsvunden spiral inden der foretages røngtenundersøgelse. Ved organspecifikke symptomer bør der udover CT-skanning suppleres med øvrig relevant diagnostik. Forslag til udredningsalgoritme er anført i flowchart (se appendix). Resumé af evidens Resumé af evidens Vaginal 3D UL er bedre end 2D UL til at lokalisere og typebestemme spiraler beliggende intrauterint Evidensgrad III Tabel m kliniske rekommandationer Rekommandation Styrken af rekommandation (A-D) En manglende spiral bør altid eftersøges Ved udredning for forsvunden spiral bør man overveje, hvis muligt, at B foretage 3D vaginal ultralydsskanning inden røntgenoversigt over abdomen Problemstilling: Skal ekstrauterint placerede spiraler fjernes? The World Health Organization (WHO) og The International Planned Parenthood Federation (IPPF) lavede i 1987 en anbefaling for hvordan ekstrauterine spiraler bør håndteres. Anbefalingen er entydig; alle ekstrauterint placerede spiraler, uanset type og lokalisation, skal fjernes så snart diagnosen stilles(56). Grundlaget for denne anbefaling er baseret på mediko-legale aspekter, såvel som at ekstrauterine spiraler potentielt kan forårsage skade. Det videnskabelige grundlag for anbefalingen bygger dog på ældre studier og indeholder kun opgørelser over kobberspiraler og ikke hormonspiraler. Siden WHO s anbefaling har emnet været belyst gennem en række case reports, retrospektive case-serier og reviews. Der findes ingen randomiserede eller prospektive studier, som undersøger, hvorvidt spiraler ekstrauterint bør fjernes eller kan lades in situ. De få studier som foreligger omhandler alene patienter, der er opereret for ekstrauterint lejret IUD. Der foreligger ingen studier vedrørende patienter med ekstrauterint lejret IUD, som er observeret uden operation. I de fleste studier skelnes ikke mellem kobber- eller hormonspiraler. I det største foreliggende review, baseret på case-reports og case-serier med data fra i alt 179 patienter, anbefales laparoskopisk fjernelse af ekstrauterin spiral hos patienter med
9 9 symptomer(27). Denne anbefaling støttes i flere andre opgørelser(7,26,57). Der mangler på nuværende tidspunkt konsensus om, hvordan man håndterer asymptomatiske patienter med ekstrauterint lejrede spiraler. En række studier tilråder fjernelse af ekstrauterine spiraler hos asymptomatiske patienter, begrundet i risikoen for på længere sigt at udvikle komplikationer, såsom organlæsion på grund af migration af spiralen, adhærencedannelse eller abscesdannelse(27,57). En række andre case-reports og reviews foreslår derimod, at man i asymptomatiske tilfælde kan afstå fra operation, med mindre kvinden af andre grunde ønsker spiralen fjernet(7,26,58). Validiteten af de foreliggende data påvirkes af, at der formodes at være en betydelig underregistrering af ekstrauterint beliggende spiraler. En stor del af ekstrauterine spiraler giver ingen symptomer (se afsnittet om symptomer) og bliver kun opdaget på grund af manglende spiralsnore opdaget ved rutinecheck. Der er formentlig en del tilfælde, hvor manglende spiralsnore ikke har ført til undersøgelser for ekstrauterint beliggende spiral og fejlagtigt er tolket som udstødt spiral. Der foreligger imidlertid ikke opgørelser over hyppigheden af dette. Endvidere er litteraturen formentligt biased af, at komplicerede cases er interessante og formentligt lettere publiceres, mens ukomplicerede cases er underrapporteret i litteraturen. I det følgende gennemgås forskellige specifikke problemstillinger relateret til ekstrauterint lejret spiral. Komplikationer til ekstrauterin spiral Hyppigheden af komplikationer til ekstrauterint lejret spiral er meget varierende i de foreliggende opgørelser. Næsten enhver tænkelig komplikation er kasuistisk beskrevet, herunder perforation til urinblære(58), colon(43), ileum(60), ovarium(61) og abscesdannelse i lille bækken(62). I det største foreliggende review omfattende 179 opererede patienter fandtes tyndtarms- eller colonperforation sekundært til spiralen i 19 tilfælde(27), mens et andet review omfattende 129 patienter fandt tarmperforation i 13 tilfælde (10,8%)(28). I et finsk studie omfattende 70 opererede patienter, med sammenligneligt tidsinterval fra oplægning til diagnosticering som de to førnævnte opgørelser, fandtes derimod minimale forandringer, således fire tilfælde med pus omkring spiralen, men ingen tilfælde af organperforation(26). I et svensk studie med 50 patienter fandtes to tilfælde med IUD partielt i appendix hvilket medførte appendektomi. Endvidere et tilfælde med tarmresektion og to tilfælde med suturering af tarm(33). På baggrund af de foreliggende studiers metodologiske design er det imidlertid ikke muligt mere præcist at estimere risikoen for at udvikle komplikationer til ekstrauterint lejret spiral. Der foreligger ingen viden om en eventuel sammenhæng mellem risikoen for at få komplikationer til en ekstrauterint lejret spiral og hvor længe spiralen har ligget. Ofte diagnosticeres ekstrauterint lejret spiral først længere tid efter opsætning af spiralen. I et studie af Kaislasuo et al. var tiden fra opsætning til diagnosticering op til 69 måneder(26). I en anden opgørelse af 95 kvinder med ekstrauterint lejret IUD, var opsætning af spiralen sket op til 5 år inden fjernelse ved operation(63). I ingen af disse studier er der imidlertid
10 10 redegjort for symptomer forud for operation eller andelen af patienter med symptomer over tid. Lokalisation af ekstrauterin spiral I det største review vedrørende ekstrauterint lejrede spiraler angives spiralen med faldende hyppighed at være beliggende i omentet (26,7%), fossa Douglasii (21,5%), colonlumen sekundært til perforation (10,4%), myometriet (7,4%), rotunde ligamenter (6,7%), frit beliggende i abdomen (5,2%), tyndtarmsserosa (4,4%), colonserosa (3,7%) og mesenteriet (3%)(27). Hos op til 57% ligger spiralen i det lille bækken(26,28). Hyppigst frit i fossa douglasi (op til 68%) eller delvist i myometriet (9-10%). Abdominal placering forekommer i 43-65% af tilfældene og den hyppigste placering er i omentet (21-90%), men stort set alle placeringer er kasuistisk beskrevet. Kun 5-10% af abdominalt placerede spiraler ligger frit. I en opgørelse af 29 tilfælde opereret for ekstrauterin spiral var hyppigste lokalisation ved ligamentum sacrouterinum (8 patienter (35%))(64). Risiko ved laparoskopisk fjernelse af ekstrauterin spiral Når det overvejes om en kvinde med ekstrauterint lejret spiral skal tilbydes operation, må man gøre sig klart, hvilke generelle risici laparoskopi medfører. Nedenfor er der ganske kort redegjort for risici ved laparoskopi. Der henvises i øvrigt til Hindsgavl guideline 2014 om Laparoskopisk adgang. Tryk og Porte (link). Mere end 50% af komplikationerne ved laparoskopi er relaterede til etableringen af pneumoperitoneum og indsættelsen af første trokar. Op mod halvdelen af skaderne erkendes ikke peroperativt. Man mistænker desuden, at der sker en underrapportering af komplikationer ved laparoskopi(65,66). Komplikationer som har alvorlige konsekvenser er relativt sjældent forekommende: tarmperforation estimeres at have en incidens på 1,8-0,6 per 1000 indgreb, læsion af større kar en incidens på 0,9-0,1 per 1000 indgreb og gasembolier en incidens på 4 per indgreb(67,68). I ingen af de foreliggende casestudier er der rapporteret om operative komplikationer til fjernelse af den ekstrauterine spiral. Risikoen for konvertering til åben kirurgi Risikoen for konvertering til åben kirurgi afhænger af spiralens placering. I nogle opgørelser er det anført, at 22-34% af laparoskopiske spiralfjernelser konverteres til åben kirurgi(27,28,32). Risikoen synes at stige markant hvis spiralen er beliggende i tæt relation til tarmen (serosa eller delvis perforation), som fandtes hos 8-10%(27,28,32). Francis Mosley fandt at tarmperforation forekom hos 10,8% og af dem blev 67% konverteret til åben kirurgi(28). Omvendt forekom konvertering til åben kirurgi kun hos 10% når spiralen var placeret i bækkenet. En del af disse data er baseret på ældre studier. I nyere caseserier omfattende fra 15 til 93 patienter er der rapporteret konverteringsrater på 0-6%(26,57,63,64,69). Risikoen for konvertering til laparotomi er formentlig lavere i dag på grund af bedre laparoskopisk udstyr og den generelle udvikling i laparoskopiske kompetencer hos kirurgen.
11 11 Specielle forhold vedrørende hormonspiral Ekstrauterint beliggende hormonspiral kan muligvis påvirke fekunditeten. I en case med ekstrauterint beliggende hormonspiral fandt man, sammenlignet med niveauet ved intrauterint beliggende hormonspiral, plasmakoncentrationen af levonorgestrel ca. 10 gange forhøjet og på et niveau sammenligneligt med de plasmakoncentrationer af levonorgestrel, der ses ved behandling med ovulationshæmmende levonorgestrel-holdige p-piller som eksempelvis Microgyn(70). Et andet studie fandt relativt færre graviditeter hos kvinder med ekstrauterin hormonspiral i forhold til kvinder med ekstrauterin kobberspiral, og selv om der er tale om observationelle data anbefaler forfatterne på denne baggrund fjernelse af ekstrauterin hormonspiral ved ønske om graviditet(26). Ligeledes er amenoré beskrevet i forbindelse med ekstrauterint beliggende hormonspiral(71). Der foreligger imidlertid ingen studier, der specifikt har undersøgt forekomsten af systemiske hormonelle effekter af ekstrauterint lejret hormonspiral eller hvorvidt ekstrauterin hormonspiral fører til infertilitet. Adhærencer I anbefalingen fra WHO og IPPF fra 1987 anbefales som anført fjernelse af alle ekstrauterint placerede spiraler. Et af de primære argumenter for denne anbefaling er risikoen for adhærencedannelse, særligt i relation til kobberspiraler. På baggrund af den foreliggende litteratur kan argumentet om risikoen for adhærencedannelse som begrundelse for fjernelse af ekstrauterin spiralt imidlertid diskuteres. I et retrospektivt studie med 75 patienter behandlet kirurgisk for ekstrauterint placeret spiral, heraf 54 med hormonspiral og 21 med kobberspiral, fandt man at størstedelen af patienterne ingen adhærencer havde(26). Adhærencer var observeret hos 35% af de asymptomatiske kvinder og hos 28% af de symptomatiske kvinder. Adhærencerne var hyppigere og var generelt mere udtalte ved kobber- end hormonspiraler. Desuden fandt de, overraskende nok, at adhærencer sås oftere hos patienter, som havde fået anlagt spiral 1-6 måneder forinden, sammenlignet med patienter hvor spiralen havde ligget længere. I et studie med 18 patienter som alle blev opereret for ekstrauterint placerede spiraler fandtes adhærencer hos 2 (1 med hormonspiral og 1 med kobberspiral)(31). Samme forfattergruppe fandt i et retrospektivt studie med 15 patienter ingen adhærencer hos 12 ud af 15 patienter (13 kobber- og 2 hormonspiraler)(57). I et studie med 11 patienter operereret for ekstrauterin spiral (heraf 7 kobberspiraler), fandtes ingen adhærencer som ville kunne mistænkes at forårsage tarmobstruktion, kun lokaliserede adhærencer. Deres erfaring var desuden, at de lokaliserede adhærencer opstod efter en begrænset tidsperiode og ikke udviklede sig herefter(58). I et studie med 3 cases med ekstrauterint placerede kobberspiraler fandtes ingen adhærencer(7). Det er ikke entydigt i de ovenstående cases og reviews, hvorledes man sætter grænsen for adhærencedannelse. Nogle skelner specifikt mellem lokal adhærencedannelse og
12 12 strengadhærencer, i andre artikler er definitionen mere uklar. På baggrund af den foreliggende litteratur om adhærencedannelse vurderes dette ikke at kunne bruges som tungvejende argumentation for fjernelse af ekstrauterint placeret spiral. Resumé af evidens Resumé af evidens Ekstrauterint lejret spiral kan medføre risiko for udvikling af alvorlige komplikationer Ekstrauterint lejret hormonspiral kan muligvis medføre nedsat fertilitet Ekstrauterin spiral medfører risiko for udvikling af intraabdominale adhærencer. Risikoen er formentligt lidt større ved kobberspiral end hormonspiral Ekstrauterint lejret spiral ligger hyppigst i lille bækken eller indlejret i oment Evidensgrad III IV III III Tabel m kliniske rekommandationer Rekommandation Styrken af rekommandation (A-D) Ved påvist ekstrauterin spiral hos symptomatiske patienter anbefales C fjernelse af spiralen. Ved indikation for fjernelse af ekstrauterint lejret spiral er C laparoskopisk adgang førstevalg Ved påvist ekstrauterin hormonspiral hos patienter med D graviditetsønske anbefales laparoskopisk fjernelse af spiralen Ved påvist ekstrauterin spiral hos asymptomatiske patienter kan fordele og ulemper ved fjernelse diskuteres med kvinden. Referencer: 1. Zakin D, Stern WZ, Rosenblatt R. Complete and partial uterine perforation and embedding following insertion of intrauterine devices. I. Classification, complications, mechanism, incidence, and missing string. Obstet Gynecol Surv Jul;36(7): Andersson K, Ryde-Blomqvist E, Lindell K, Odlind V, Milsom I. Perforations with intrauterine devices. Report from a Swedish survey. Contraception Apr;57(4): Caliskan E, Oztürk N, Dilbaz BO, Dilbaz S. Analysis of risk factors associated with uterine perforation by intrauterine devices. Eur J Contracept Reprod Health Care Off J Eur Soc Contracept Sep;8(3):150 5.
13 13 4. Petersen KR, Skoubye SO. Intrauterine kontraceptiva - kobberholdige [Internet]. Available from: 5. Chi IC, Kelly E. Is lactation a risk factor of IUD- and sterilization-related uterine perforation? A hypothesis. Int J Gynaecol Obstet Off Organ Int Fed Gynaecol Obstet Aug;22(4): Kaislasuo J, Suhonen S, Gissler M, Lähteenmäki P, Heikinheimo O. Uterine perforation caused by intrauterine devices: clinical course and treatment. Hum Reprod Oxf Engl Jun;28(6): Markovitch O, Klein Z, Gidoni Y, Holzinger M, Beyth Y. Extrauterine mislocated IUD: is surgical removal mandatory? Contraception Aug;66(2): Lægemiddelstyrelsen. 9. DSOG. Kobberspiral-guideline. 10. Johansen J. Gener og komplikationer efter spiraloplægning foretaget i almen praksis [Internet]. Ugeskriftet.dk. [cited 2014 May 26]. Available from: Van Grootheest K, Sachs B, Harrison-Woolrych M, Caduff-Janosa P, van Puijenbroek E. Uterine perforation with the levonorgestrel-releasing intrauterine device: analysis of reports from four national pharmacovigilance centres. Drug Saf Int J Med Toxicol Drug Exp Jan 1;34(1): Harrison-Woolrych M, Ashton J, Coulter D. Uterine perforation on intrauterine device insertion: is the incidence higher than previously reported? Contraception Jan;67(1): Pirwany IR, Boddy K. Colocolic fistula caused by a previously inserted intrauterine device. Case report. Contraception Nov;56(5): Zighelboim I, Szczedrin W, Zambrano O. Management of IUD users with non-visible threads. Adv Contracept Off J Soc Adv Contracept Jun;6(2): Marchi NM, Castro S, Hidalgo MM, Hidalgo C, Monteiro-Dantas C, Villarroeal M, et al. Management of missing strings in users of intrauterine contraceptives. Contraception Oct;86(4): Kapp N, Curtis KM. Intrauterine device insertion during the postpartum period: a systematic review. Contraception Oct;80(4): WHO. WHO: Medical Eligibility Criteria for Contraceptive Use.
14 Farmer M, Webb A. Intrauterine device insertion-related complications: can they be predicted? J Fam Plan Reprod Health Care Fac Fam Plan Reprod Health Care R Coll Obstet Gynaecol Oct;29(4): Van Houdenhoven K, van Kaam KJAF, van Grootheest AC, Salemans THB, Dunselman GAJ. Uterine perforation in women using a levonorgestrel-releasing intrauterine system. Contraception Mar;73(3): Heartwell SF, Schlesselman S. Risk of uterine perforation among users of intrauterine devices. Obstet Gynecol Jan;61(1): Sivin I.The intrauterine device and uterine perforation. Obstet Gynecol Nov;64(5): Goldstuck ND. Insertion forces with intrauterine devices: implications for uterine perforation. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol Aug;25(4): Weerasekera A, Wijesinghe P, Nugaduwa N. Sigmoid colocolic fistula caused by intrauterine device migration: a case report. Journal of Medical Case Reports 2014;8: Kho KA, Chamsy DJ. Perforated Intraperitoneal Intrauterine Contraceptive Devices: Diagnosis, Management and Clinical Outcomes. The Journal of Minimally Invasive Gynecology Derrick BJ, Jafri FN, Saul T et al. Perforated uterus with displacement of intrauterine device. The Jounal of Emergency Medicine 2013;44: Kaislasuo J, Suhonen S, Gissler M et al. Uterine perforation caused by intrauterine devices: clinical course and treatment. Human Reproduction 2013;28: Gill RS, Mok D, Hudson M et al. Laparoscopic removal of an intra-abdominal intrauterine device: case and systematic review. Contraception 2012;85: Mosley FR, Shahi N, Kurer MA. Elective Surgical Removal of Migrated Intrauterine Contraceptive Devices From Within the Peritoneal Cavity: A Comparison Between Open and Laparoscopic Removal. JSLS 2012;16: Aydogdu O, Pulat H. Asymptomatic far-migration of an intrauterine device into the abdominal cavity: A rare entity. Canadian Urolology Association Journal 2012;6:E134- E Boortz HE, Margolis DJ, Ragavendra N et al. Migration of Intrauterine Devices: Radiologic Findings and Implications for Patient Care. RadioGraphics 2012;32:
15 Balci O, Mahmoud AS, Capar M et al. Diagnosis and management of intra-abdominal, mislocated intrauterine devices. Archives of Gynecology and Obstetrics 2010; 281: Mahmut T. Batukan C, Serin IS et al. Surgical management of intra-abdominal mislocated intrauterine devices. Contraception 2007;75: Andersson K, Ryde-Blomqvist E, Lindell K et al. Perforations With Intrauterine Devices Report From af Swedish Survey. Contraception 1998;57: Kuzel D, Hrazdirova L, Kubinova K et al. Hysteroscopic management of displaced levonorgestrel-releasing intrauterine system.j. Obstet. Gynaecol 2013;39: Ahmed AA, Ogunleye OO. Vesical Calculus 10 Years Post Missing Intrauterine Contraceptive Device. J Surg Tech Case Rep 2013;5: Vagholkar S, Vagholkar K. Secondary Vesical Calculus Resulting from Migration of an Intrauterine Contraceptive Device. Case Reports in Obstetrics and Gynecology. Volume Mascarenhas MP, Tiraboschi RB, Paschoalin VP et al. Exercise-Induced Hematuria as the Main Manifestation of Migration of Intrauterine Contraceptive Device into the Bladder. Case Reports in Urology 2012: 2012: McCombie JJ, Fur RL. Colonoscopic removal of an ectopic intrauterine device. ANZ J Surg 2012;82: Bozkurt M, Yumru AE, Coskun EI et al. Laparoscopic Management of a Translocated Intrauterine Device Embedded in the Gastric Serosa. J Pak Med Assoc 2011;61: Wani I, Syed A, Maqbool M et al. Intrauterine Contraceptive Device Migration Presenting as Abdominal Wall Swelling: A Case Report. Case Reports in Surgery 2011: 2011: Shimizu T, Tokuda Y. Intravesical migration of intrauterine device. BMJ Case Reports Nwofor AM, Ikechebelu JI. Uterovesical fistula and bladder stones following bladder penetration by a perforating intrauterine contraceptive device. Journal of obstetrics and gynecology 2003;23: Taras AR, Kaufman JA. Laparoscopic Retrieval of Intrauterine Device Perforating the
16 16 Sigmoid Colon. Journal of the Society of Laparocopic Surgeons 2010;14: Huertas-Velasco MA, Gómez-Rubio M. Endoscopic removal of intrauterine device penetrated through the rectal wall. Revista Espanola de Enfermedades Digestivas 2012;104: Ansari MM, Harris SH, Haleem S et al. Foreign body granuloma in the anterior abdominal wall mimicking an acute appendicular lump and induced by a translocated copper-t intrauterine contraceptive device: a case report. Journal of Medical Case Reports 2009;3: Marchi NM, Castro S, Hidalgo MM, Hidalgo C, Monteiro-Dantas C, Villarroeal M, et al. Management of missing strings in users of intrauterine contraceptives. Contraception Oct;86(4): Peri N, Graham D, Levine D. Imaging of intrauterine contraceptive devices. J Ultrasound Med Off J Am Inst Ultrasound Med Oct;26(10): Moschos E, Twickler DM. Does the type of intrauterine device affect conspicuity on 2D and 3D ultrasound? AJR Am J Roentgenol Jun;196(6): Zalel Y. Sonographic and Doppler flow characteristics of levonorgestrel and copperreleasing intrauterine devices. MedGenMed Medscape Gen Med Jun 11;5(2): Bonilla-Musoles F, Raga F, Osborne NG, Blanes J. Control of intrauterine device insertion with three-dimensional ultrasound: is it the future? J Clin Ultrasound JCU Jun;24(5): Lee A, Eppel W, Sam C, Kratochwil A, Deutinger J, Bernaschek G. Intrauterine device localization by three-dimensional transvaginal sonography. Ultrasound Obstet Gynecol Off J Int Soc Ultrasound Obstet Gynecol Oct;10(4): Benacerraf BR, Shipp TD, Bromley B. Three-dimensional ultrasound detection of abnormally located intrauterine contraceptive devices which are a source of pelvic pain and abnormal bleeding. Ultrasound Obstet Gynecol Off J Int Soc Ultrasound Obstet Gynecol Jul;34(1): Boortz HE, Margolis DJA, Ragavendra N, Patel MK, Kadell BM. Migration of intrauterine devices: radiologic findings and implications for patient care. Radiogr Rev Publ Radiol Soc N Am Inc Apr;32(2): Zakin D, Stern WZ, Rosenblatt R. Complete and partial uterine perforation and embedding
17 17 following insertion of intrauterine devices. II. Diagnostic methods, prevention, and management. Obstet Gynecol Surv Aug;36(8): Correia L, Ramos AB, Machado AI, Rosa D, Marques C. Magnetic resonance imaging and gynecological devices. Contraception Jun;85(6): WHO. Mechanism of action, safety and efficacy of intrauterine devices, Geneva: World Health Organization, page Balci O, Capar M, Mahmoud AS, Colakoglu MC; Removal of intra-abdominal mislocated intrauterine mislocated devices by laparoscopy. J Obstet Gynaecol Oct;31(7): Adoni A, Ben Chetrit A; The Management of intrauterine devices following uterine perforation, Contraception 1991; 43: Chuang YT, Yang WJ, Lee RK, Hwu YM. Laparoscopic removal of a migrated intrauterine contraceptive device with bladder penetration. Taiwan J Obstet Gynecol Dec;49(4): Kolusari A, Deveci A, Guler Sahin H. Ileal penetration and tubo-ovarian abscess in the presence of an intrauterine device. J Obstet Gynaecol Apr;29(3): Verma U, Verma N. Ovarian embedding of a transmigrated intrauterine device: a case report and literature review. Arch Gynecol Obstet Aug;280(2): Onalan G, Mulayim B, Toprak T, Baser E, Zeyneloglu HB. Extrauterine displaced intrauterine devices: when should they be surgically removed? Taiwan J Obstet Gynecol Dec;48(4): Turok DK, Gurtcheff SE, Gibson K, Handley E, Simonsen S, Murphy PA. Operative management of intrauterine device complications: a case series report. Contraception Oct;82(4): Cetinkaya K, Kumtepe Y, Ingec M. Minimally invasive approach to cases of lost intra-uterine device: a 7-year experience. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol Nov;159(1): Molloy D, Kaloo PD, Cooper M, Nguyen TV. Laparoscopic entry: a literature review and analysis of techniques and complications of primary port entry. Aust N Z J Obstet Gynaecol 2002;42: Deguara C, Davis C. Laparoscopic entry techniques. Curr Opin Obstet Gynecol
18 ;23: Zakherah MS. Direct trocar versus veress needle entry for laparoscopy: a randomized clinical trial. Gynecol Obstet Invest 2010;69: Ahmad G, O'Flynn H, Duffy JM, Phillips K, Watson A. Laparoscopic entry techniques. Cochrane Database Syst Rev 2012;2:CD Şengül Ö, Dilbaz B, Kavak D, Dede S, Yerebasmaz N, Altinbaş Ş. Surgical management of extrauterine mislocated intrauterine contraceptive devices and related risks. J Obstet Gynaecol Jan;34(1): Haimov-Kochman R, Amsalem H, Adoni A, Lavy Y, Spitz IM; Management of a perforated levonorgestrel-medicated intrauterine device--a pharmacokinetic study: case report. Hum Reprod Jun;18(6): Bobrow C, Cooling H, Bisson D. Amenorrhoea despite displaced levonorgestrel intra-uterine system. Br J Fam Plann Apr;26(2):105-6
19 19 Appendiks: Mistanke om spiral på afveje Ultralyd Intrauterin spiral? Ja Ja, men perforerer myometriet Ja, men beliggende delvist ekstrauterint Nej Hysteroskopisk fjernelse, medmindre spiralen kan fjernes umiddelbart med tang Røngtenoversigt over abdomen (OOA) Hormonspiral? Overvej vaginal 3D UL eller vandskanning Ikke sikkert ekstrauterin Sikkert ekstrauterin Symptomer? Ikke visualiseret CT abdomen Symptomer? Eventuel kirurgisk fjernelse Antages afstødt Nej Organspecifikke? Overvej supplerende diagnostik Ja Kirurgisk fjernelse
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereBetydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie.
Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Formål Formålet med studiet er at undersøge fertiliteten, samt risikoen for fødselskomplikationer, blandt
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereAbortus provokatus og sterilisation. Studenterundervisning Skejby Sygehus
Abortus provokatus og sterilisation Studenterundervisning Skejby Sygehus Case 1 19-årig kvinde med fast kæreste, ønsker abortus provokatus, kommer til ambulant undersøgelse i gyn. amb. Du er læge i gynækologisk
Læs mereOplægning og fjernelse af kobberspiral
Ugeskrift for Læger 10. januar 2005, nr. 2 Oplægning og fjernelse af kobberspiral KLINISKE PROCEDURER Overlæge Lars Franch Andersen Hillerød Sygehus, Gynækologisk-obstetrisk Enhed pdf-udgave En kobberspiral
Læs mereSpiral i Praksis: Anne Louise Lindeberg Madsen, læge. Peter Johansen, læge.
Spiral i Praksis: En undersøgelse af lægers anvendte metode ved oplægning af spiral Af Anne Louise Lindeberg Madsen, læge Peter Johansen, læge. Indhold Introduktion... 2 Metode... 4 Resultater.... 5 Klamydia
Læs mereUltralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen
Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,
Læs mereChlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?
Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet 341.178 personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereJaydess (levonorgestrel) minispiral
Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereNordic Obstetric Surveillance Study. April August 2012 Lotte B Colmorn
Nordic Obstetric Surveillance Study Severe maternal morbidity in the Nordic countries Severe maternal morbidity in the Nordic countries April 2009- August 2012 Lotte B Colmorn Specific complications Complete
Læs mereHYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH
HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH Sygehistorie 1 Anamnese 14 årig pige Abdominale smerter Udfyldning
Læs mereLangtidsfølger af kejsersnit for moderen
Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Anna Aabakke PhD, kursist Gynækologisk-Obstetrisk afd. Herlev Hospital Kejsersnitrater i Danmark Scheduled CS Emergency CS 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1997 1998 1999
Læs mereSkanning af cervix uteri
Skanning af cervix uteri Camilla Bernt Wulff, læge, ph.d. stud. Center for Føtalmedicin og Graviditet, Obstetrisk Klinik Rigshospitalet U-kursus i føtalmedicin 2014 Hvorfor måles cervix? 1 Risiko for spontan
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereBilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale
Læs mereActivity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery
FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereSmerter hos gravide. Anders Thomsen. Niels Uldbjerg. 4 hyppige årsager. 4 alvorlige årsager. Plukkeveer Bækkenløsning Fibromnekrose
Smerter hos gravide Niels Uldbjerg Typisk > uge 22 +0 Smerter (Blødning) Hypertoni, irritabel Typisk uge 15 25 Distinkt øm plukkeveer 24 10 2014 Smerter hos gravide 4 Lokalisation Peritoneal reaktion When
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mereBilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Systematiske reviews Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereEndometriose. Karina Ejgaard Hansen Cand.psych., Ph.d.- studerende Aarhus Universitet
Endometriose Karina Ejgaard Hansen Cand.psych., Ph.d.- studerende Aarhus Universitet Struktur Hvad er endometriose? Hvad er symptomerne? Hvordan diagnos?ceres endometriose? Hvordan behandles endometriose?
Læs mereGastrointestinalkanalen
Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge
Læs mereFjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler.
Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til vand som smertelindring samt vandfødsler. Da der ikke foreligger danske nationale guidelines eller
Læs mereABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS
ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereRandomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger
Randomiseret kontrolleret studie Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Intervention Primær fremhjælpning af enten forreste eller
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereEvidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm
Hoftenære Frakturer, og Forskning Henrik Palm Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Patienten
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs mereCT-TRAUME CHECKLISTE ET FORSLAG. Michael Heyman cand.med.,ph.d. speciallæge i radiologi
CT-TRAUME CHECKLISTE ET FORSLAG Michael Heyman cand.med.,ph.d. speciallæge i radiologi Dansk Radiologisk Selskabs 8. årsmøde og Videnskabeligt møde for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin,
Læs mereSmerter under graviditet 30-10-2009 LH 1
Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet Graviditetsrelateret Ikke graviditetsrelateret 30-10-2009 LH 2 Case 1 29-årig grav.1 Menostasi 9 uger + 6 dage Pletblødning Tiltagende
Læs mereVolumen og kvalitet i cancerkirurgi. Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK
Volumen og kvalitet i cancerkirurgi Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK IS BIG BEAUTIFUL???? Eller: Er antallet af indgreb ligefrem proportional med
Læs mereK-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.
1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt
Læs mereFælles beslutningstagning: 1. Cochlear Implant eller 2. optimal høreapparatsbehandling
Fælles beslutningstagning: 1. Cochlear Implant eller 2. optimal høreapparatsbehandling Fælles beslutningstagning Hvad er det? 1. Beslutningen om den rette behandling tages af patient og læge i fællesskab
Læs mereIntroduktionsuddannelsen
Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen
Læs mereRationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis
Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering
Læs mereS T A T U S R A P P O R T
Jour.nr. 1121-989 S T A T U S R A P P O R T om bivirkninger og forbrug af Ritalin og Eltroxin Lægemiddelstyrelsen Afdeling for Forbrugersikkerhed August 20 Indhold INTRODUKTION... 2 OVERVÅGNING AF LÆGEMIDDELSIKKERHED...
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs mereGaldestensoperation Komplikationer
Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har
Læs merePEARL INDEX. Pearl Index (PI) = antal kvinder af 100 brugere, der bliver gravide i løbet af 1 år
KONTRACEPTION PEARL INDEX Pearl Index (PI) = antal kvinder af 100 brugere, der bliver gravide i løbet af 1 år AMNING Kun contraceptiv effekt hvis amenorrhe Første 6 måneder: PI 0.4-2.0 12 måneder: PI 4.4-8.8
Læs mereKan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?
Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereArtikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?
Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk
Læs mereKejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb
Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereBrugen af Misoprostoli Danmark
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 212 Offentligt Brugen af Misoprostoli Danmark Møde med Sundhedsstyrelsen 2 oktober 2012 Point of departure Igangsættelse af fødsler sker i dag
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål
Læs mereEr det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle
Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske
Læs merePatientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Læs mereSammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter
Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.
Læs mere11-11-2013. Sekvenser. Uterus - Normal anatomi. MR i gynækologi (det kvindelige bækken) Uterus - anatomi
MR i gynækologi (det kvindelige bækken) UL - primær undersøgelse MR suppleant (høj vævskontrast, multiplanær undersøgelse, ingen ioniserende stråling) Sekvenser T1+FATSAT MR-urografi T2 FSE i 3 planer
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereKære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE
ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden
Læs mereEvidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom
Evidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom Figur 1. Evidensprofil Fokuseret spørgsmål 1 (PICO 1). Subtotal eller total hysterektomi ved benign sygdom. Population:
Læs merePrævention. P-piller: Udarbejdet af BLJ, jan. 2012, revideret marts 2016, næste revision senest jan. 2017.
Prævention Der findes mange former for beskyttelse mod graviditet. Det er oftest muligt at finde en løsning for den enkelte i den givne situation. Her beskrives lidt forskellige former: P-piller: De almindelige
Læs merePatientinformation. om blindtarmsbetændelse
Patientinformation om blindtarmsbetændelse Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Blindtarmen (appendix) er beliggende som et ormeformet vedhæng på den højre ende af tyktarmen. Akut blindtarmsbetændelse
Læs mereCervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning
Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereHoftenære Frakturer, Evidens og Forskning
Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder
Læs mereFokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold
Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer
Læs mereEVIDENS FOR AFVASKNING VED SPIRALANLÆGGELSE
EVIDENS FOR AFVASKNING VED SPIRALANLÆGGELSE En litteraturgennemgang og spørgeskemaundersøgelse Forskningstræningsopgave foråret 2015 Marie Aaen Anne Kathrine Erdmann Andersen Karin Christensen Vejleder
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereRisiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Læs mereMaternal request Sandbjerg 2007
Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt
Læs mereSp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort
VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen
Læs mereVidenskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for afvigelserne fra anbefalingen fra PRAC (Det Europæiske Lægemiddelagenturs
Læs merePublikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet
Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739
Læs mereMusiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.
Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereGastrointestinalkanalen
Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Esofgus Normal eosofagus Øsofagusatresi Øsofagusstenose eller atresi forekomst 3.3:10,000
Læs mereUrininkontinens hos kvinder. evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning
Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning 2009 Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og
Læs mereGonadebeskyttelse og valg af projektion
Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet
Læs mereSøgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer. Kliniske retningslinjer. Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart guidelines
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Kliniske retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereUnderkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?
Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION
Læs mereFastvokset stigbøjle (otosklerose)
HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden
Læs mereDISTALE RADIUSFRAKTURER
DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor
Læs mereUdfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt
Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereHindsgavl Guideline 2014. Titel Laparoskopisk adgang, tryk og porte
Hindsgavl Guideline 2014 Titel Laparoskopisk adgang, tryk og porte Forfattere Sofie Leisby Antonsen (SA) Gitte Bennich (GB) Flemming Bjerrum (FB) Lotte Clevin (LC) Elise Hachmann (EH) Maria Cecilie Havemann
Læs mereMeniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Læs mere