Titel. Fejlplacerede spiraler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel. Fejlplacerede spiraler"

Transkript

1 1 Titel Fejlplacerede spiraler Forfattere: Kasper Aaboe, Mia Bonnici, Line Engelbrechtsen, Lisa Grange Persson, Signe Østergård Hansen, Henriette Jensen, Ida Jepsen, Claus Otto Lund (tovholder), Helle Sand Odgaard, Elisabeth Rønneberg, Susy Shim, Dorte Teilmann-Jørgensen, Julie E Hartnack Tharin Korrespondance: Claus Otto Lund, Status Første udkast: juni 2014 Diskuteret på Hindsgavl dato: Korrigeret udkast dato: Endelig guideline dato: Guideline skal revideres seneste dato: Indholdsfortegnelse: Indledning: side 2 Litteratur søgningsmetode: side 2 Risikofaktorer for perforation ved spiraloplægning side 3 Symptomerne på spiral på afveje side 5 Diagnostiske redskaber til udredning ved forsvunden spiral side 6 Skal ekstrauterint placerede spiraler fjernes side 8 Referencer: side 12 Appendiks side 19

2 2 Indledning: Baggrund: Perforation af uterus ved spiraloplægning er en sjælden, men potentielt alvorlig komplikation, som kan medføre betydelig morbiditet og i enkelte tilfælde dødsfald(1). Incidensen af perforation opgøres til 0,87-5/1000 oplægninger(2 7). I Danmark oplægges der skønsmæssigt ca hormonspiraler(8) og kobberspiraler om året(9), hvilket svarer til ca årlige perforationer. De fleste spiraloplægninger foretages i primærsektoren, heraf formentlig ca. 1/3 i gynækologisk speciallægepraksis(10). Hovedparten af perforationer erkendes ikke i forbindelse med oplægningen, men først måneder til år efter(11,12). Perforationen formodes at ske under oplægningen enten totalt eller delvist, selvom der også findes kasuistiske tilfælde af ultralydsverificerede intrauterine spiraler, der efterfølgende går ekstrauterint(13). I andre tilfælde har spiralsnorene kunnet visualiseres de første måneder efter oplægning, hvorefter de forsvinder, og spiralen findes intraabdominalt. Teorien er, at en partiel perforation under oplægning kan udvikle sig til en total på grund af sammentrækninger i uterus(1). Hos ca. 5% af kvinder med spiral er snorene ikke synlige ved klinisk kontrol uger til måneder efter oplægning(14,15). Typisk vil snorene være trukket op i cervikalkanalen, mens spiralen fortsat ligger in situ og kan visualiseres ved transvaginal ultralydsundersøgelse. Manglende snore kan dog også skyldes perforation eller expulsion af spiralen. Definitioner: Ved spiral forstås både hormon- og kobberspiral, med mindre andet er angivet i teksten. Afgrænsning af emnet: En spiral på afveje er en spiral, der ikke ligger i uterinkaviteten, men helt eller delvist udenfor. Denne guideline vedrører derfor spiraler beliggende delvist i uterinvæggen eller helt ekstrauterint. Derimod vedrører denne guideline ikke spiraler, der er faldet ud eller ligger forkert lejret i uterus, ej heller risikofaktorer herfor. Ligeledes vedrører denne guideline ikke problemstillingen om kvinder, der er blevet gravide med ekstrauterin spiral. Litteratursøgningsmetode: Litteratursøgning afsluttet dato: Der er gennemført en pubmed-søgning i engelsksproget litteratur med forskellige søgestrenge: Søgeord: perforation, factors, IUD, intrauterine device, imaging, ultra sound, radiology, Intrauterine device i kombination med migration, complications, perforation, pregnancy, removal, pain og side effects Intra uterine device (MESH) AND uterine perforation (MESH), Intrauterine device (MESH) AND Intrauterine device migration (MESH)

3 3 Derudover er der udsøgt litteratur fra relevante artiklers referencelister. Problemstilling: Hvad er risikofaktorerne for perforation ved oplægning af spiral? Flere studier har søgt at afdække risikofaktorer for perforation. Generelt er studierne dog af ringe kvalitet, idet der ofte mangler en relevant kontrolgruppe. Da spiraler både oplægges i primær- og sekundærsektor og i flere lande af både læger og specialuddannede jordemødre, mangler der ofte en systematisk registrering. Da perforation er sjældent forekommende, skal der store studier til for at belyse risikofaktorer. Disse forhold vanskeliggør valid forskning på området. Oplægning post partum Oplægning af spiral i perioden umiddelbart efter en fødsel er formentlig en risikofaktor for perforation(2,3,6). Caliskan et al angiver OR for perforation ved opsætning i perioden 1-6 måneder post partum sammenlignet med oplægning efter >6 måneder. Forfatterne anbefaler derfor at vente med opsætning til efter 6 måneder post partum. I et svensk case-studie havde 90% af cases med perforationer født indenfor det sidste år (2). I følge WHO findes der ikke øget risiko for perforation ved oplægning post partum. WHO s konklusion bygger primært på mindre studier, der sammenligner spiraloplægning under fødslen efter placentas fødsel med oplægning dage-uger efter fødslen(16,17). Samlet set vurderes fordelene ved at anvende spiral som prævention for kvinder i det første år efter en fødsel at opveje den øgede risiko for perforation. Sectio antea er foreslået som risikofaktor, idet det formodes, at arret i uterus udgør et svagt punkt, som en spiral eller uterinsonde kan perforere(18). Samtidig kan uterus være mindre mobil på grund af adhærencer. Et ældre case-kontrol-studie fandt, at sectio antea øgede risikoen for perforation(5). Caliskan et al fandt dog ingen sammenhæng mellem sectio antea og risiko for perforation(3). Amning Amning udgør formentlig en risikofaktor i sig selv(2,19). Et ældre case-kontrolstudie fra USA fandt OR 11 for perforation for ammende kvinder i forhold til ikke-ammende kvinder korrigeret for paritet(20,21). Laktation giver amenoré og lavt østrogenniveau. Dette fører til atrofi af uterus, der i teorien bliver mere sårbar for perforation. Nyere case-studier har fundet, at 40-55% af cases med perforation har fået oplagt spiralen, mens de ammede(2,11). I disse studier er andelen af ammende kvinder i baggrundspopulationen af spiralbrugere dog ukendt. Paritet Litteraturen er modstridende, idet nogle studier finder nedsat risiko for perforation ved øget paritet(3), mens andre finder øget risiko(20) eller er inkonklusive(5). I et stort studie af ca. 700 perforationer blandt brugere af hormonspiral var 5% nulliparae(11). Den manglende

4 4 enighed i litteraturen kan skyldes, at andelen af nulliparae blandt cases og/eller kontroller er for lav, da spiral som præventionsmetode ikke har været anvendt så hyppigt i denne gruppe. Erfaring med oplægning Når uerfarent personale oplægger spiraler, er der øget risiko for perforation(3,12). Caliskan et al fandt, at over 60% af perforationer skete ved personale, der havde oplagt mindre end 25 spiraler i alt. Når perforationer skete ved erfarent personale, havde patienten forinden gennemgået et mislykket forsøg på oplægning ved mindre erfarent personale. En mindre dansk undersøgelse viste ikke forskel i perforationsrate blandt erfarne sammenlignet med uerfarne praktiserende læger målt på erfaring indenfor almen medicin og gynækologi generelt(10). Der synes ikke at være forskel på, om det er læger eller jordemødre, der opsætter spiralen(3,12). Umiddelbart foreligger der ingen studier af, hvorvidt brug af ultralyd i forbindelse med oplægning af spiral sænker frekvensen af perforationer. Sondering af uterus Det er omdiskuteret, hvorvidt sondering af uterus forud for spiraloplægningen øger eller sænker risikoen for perforation. En del perforationer formodes at foregå med uterinsonden, hvilket taler for at spiralen med fordel kan oplægges uden brug af denne. Omvendt kan sonden give en bedre fornemmelse af føringsvejen og uterus' størrelse samt mindre spild, idet spiralen først pakkes op, når det skønnes mulig, at den kan oplægges. Caliskan et al fandt, at 88% af perforationer var gennem fundus eller langs cervix' akse, f.eks. med en posterior perforation på en anteflekteret uterus(3). I et ældre studie udførte Goldstuck kraftmåling på spiraloplægninger in vivo samt forsøg in vitro, hvor man søgte at perforere friske præparater fra benigne hysterektomier. Ifølge disse studier var det ikke muligt at perforere uterus med selve spiralens indføringshylster, som bøjede af, hvorimod sonden nemt kunne give anledning til perforation. Konklusionen af dette studie var, at sondering øger risikoen for perforation22). Konklusion Mindre erfaring med spiraloplægning er en risikofaktor for perforation. Spiraler bør derfor oplægges af personale, der har mulighed for at oplægge et vist antal spiraler om året. Der foreligger ikke studier, der belyser, om ultralydsvejledt oplægning er mere sikkert. Der er øget risiko for perforation ved oplægning på kvinder indenfor 6 måneder post partum samt på ammende kvinder. Denne øgede risiko for perforation skal opvejes mod de fordele, der er ved at anvende spiral for netop denne gruppe. Resumé af evidens Mindre erfaring med spiraloplægning giver øget risiko for perforation Evidensgrad IIb

5 5 Oplægning af spiral indenfor 6 måneder efter en fødsel er forbundet med øget risiko for perforation Oplægning under amning øger risikoen for perforation Det er uklart, om stigende paritet øger risikoen for perforation IIb IIIb IIIb Tabel m kliniske rekommandationer Rekommandation Styrken af rekommandation (A-D) Speciel agtpågivenhed bør udvises ved spiraloplægning hos B ammende kvinder og/eller kvinder, der har født indenfor 6 måneder forud for oplægning Problemstilling: Hvad er symptomer på spiral på afveje? Kvinder med en misplaceret spiral er hyppigst asymptomatiske. Mistanken opstår i disse tilfælde hvis kvinden henvender sig med positiv graviditetstest, med symptomer fra intraeller ekstrauterin graviditet, eller hvis man ikke har kunnet visualisere spiralsnorene ved gynækologisk undersøgelse. I enkelte tilfælde opdages spiralens fejlplacering ved radiologisk undersøgelse af anden årsag(23-33). Andelen af asymptomatiske misplacerede spiraler er opgjort til mellem 29% og 76%(24,26-28). Ved symptomer ses oftest smerter i abdomen, hyppigst i nedre abdomen, og uregelmæssige blødninger(2-6,8-18). Hyppigheden af symptomer ved misplaceret spiral er i den gennemgåede litteratur fundet at variere mellem 23% og 71%(24,26-28). Er spiralen misplaceret til blæren, kan der ses symptomer som dysuri, ændret vandladningsfrekvens, suprapubiske smerter, stranguri, mikroskopisk eller makroskopisk hæmaturi, pus i urinen, UVI (evt. recidiverende), feber, kulderystelser, urosepsis og inkontinens(35-37,42,43). Ligger spiralen i en del af tarmen ses ofte symptomer som kvalme, opkastning, defækationstrang, snore protuderende fra anus og frisk blødning per rektum (24,27,38,43). I litteraturen er også beskrevet symptomer som rygsmerter, tarmobstruktion, kronisk pelvic inflammatory disease, fornemmelse af afstødning, hævelse/udfyldning(26,29,30,40,44,45). Flere studier har undersøgt tidspunktet for symptomdebut. Kho et al finder at 14% får symptomer indenfor 7 dage dog ingen umiddelbart efter oplæggelse, 24% får symptomer mellem 1-8 uger efter, 16% mellem 2-12 måneder efter og 46% 1 år efter(24). Et andet studie så på de tidlige symptomer og fandt at 49% fik symptomer indenfor 5 dage. Af disse var 75% inden for 24 timer og 18% efter 1-5 dage, resten kunne ikke fastlægges(26). Et

6 6 tredje studie fandt ligeledes mange tidlige symptomer, herunder 62% inden for 24 timer og 28% inden for 1 måned(33). I de kasuistiske beretninger er diagnosetiden meget varierende, fra 6 måneder op til 61 år. I en del af disse har der rent faktisk været symptomer eller tegn på manglende spiral i form af graviditet, smerter, urinvejsgener, manglende snore undervejs fra oplægningstidspunkt til diagnose, uden at dette har ført til udredning(29,35,37,39-45). Resumé af evidens Resumé af evidens Andelen af asymptomatiske patienter anføres at ligge mellem 29%- 76% og symptomatiske patienter mellem 23%-71% De hyppigste symptomer er mavesmerter og uregelmæssig blødning Tidsinterval fra oplægning af spiral til debut af symptomer på ekstrauterin placering efter varierer meget fra <24 timer til flere år Evidensgrad III III III Tabel m kliniske rekommandationer Rekommandation Styrken af rekommandation (A-D) Ved kraftige gener i relation til spiraloplæg eller symptomer i tiden efter bør placering kontrolleres Ved graviditet hos spiralbruger bør fejlplacering af spiral udelukkes Problemstilling: Hvilke diagnostiske redskaber kan eller bør anvendes til udredning ved forsvunden spiral? Der findes ingen videnskabelige undersøgelser, der har sammenlignet billediagnostiske undersøgelsers evne til at lokalisere en misplaceret spiral. Den tilgængelige litteratur på området omhandler alene udredningsalgoritmer baseret på bedste kliniske praksis med de mindst indgribende undersøgelser som førstevalg. Endelig beslutning om, hvorledes den enkelte patient skal udredes, må derfor bero på sygehistorie og klinikerens erfaring. Oftest vil en patient blive henvist fra egen læge på grund af manglende visualisering af spiralsnore ved gynækologisk undersøgelse. I en undersøgelse fra 2012 blandt kvinder fandt man de hyppigste årsager ved manglende spiralsnore ved inspektion til at

7 7 være retraktion af snorene ind i cervikalkanalen (98%), expulsion af spiralen (1,2%) eller perforation med spiralen beliggende i myometriet eller i abdomen (0,7%)(46). Udredningsmetoder Ultralyd Ved kontrol hos gynækologisk speciallæge vil den initiale undersøgelse som regel være transvaginal ultralydsundersøgelse (TVUL). Både kobberspiraler og hormonspiraler samt spiralsnore kan være synlige ved TVUL. Hvor kobberspiralens kobbertråd giver et mere jævnt hyperekkogent billede, ses hormonspiralen primært at være hyperekkogen i den proximale og distale ende af staven, med skygge i midten, hvilket gør den sværere at detektere ved 2D TVUL sammenlignet med kobberspiralen(47,48). Derimod synes 3D TVUL at kunne detektere kobber- og hormonspiraler lige godt(47,48). Især hormonspiralens snore er ekkogene(49). 3D TVUL er vist at være bedre end 2D TVUL til at identificere spiraltype og spiralens placering(50) og 3D TVUL synes at være specielt velegnet til at fastlægge spiralens placering i uterus ved mistanke om misplacering(51,52). Ved abdominal UL vil hormonspiraler på grund af deres mindre ekkogenicitet ofte være sværere at lokalisere end kobberspiraler, og undersøgelsen kan kun visualisere spiralen i ét plan. Røntgen Lokaliseres spiralen ikke ved TVUL, og har patienten ikke med sikkerhed observeret at spiralen er faldet ud, vil røntgenoversigt over abdomen (OOA) i to planer (antero-posterior og lateral) som regel være næste skridt i udredningen. Konventionel røntgen medfører kun ganske lille stråledosis, og både kobberspiraler og hormonspiraler er røntgenfaste og bør kunne visualiseres ved OOA(53). Indlejring af spiralen i uterinvæggen kan være vanskeligt at konstatere med konventionel røntgen, da spiralen sjældent vil have flyttet sig væsentligt(54). Komplet perforation kan konkluderes ved almindelig røntgenundersøgelse hvis spiralen ses beliggende over bækkenindgangen, helt lateralt eller helt anteriort/posteriort i abdomen(53). CT-skanning CT-skanning medfører betydeligt højere stråledosis end konventionel røntgen og anvendes kun sjældent som initial vurdering af en spirals placering. CT-skanningen anses til gengæld at være førstevalg som billediagnostisk redskab ved udredning for komplikationer til spiraler såsom abcesser, ileus eller mistanke om uterusperforation(53) som ikke er afklaret ved UL eller røntgenundersøgelse. MR-skanning MR benyttes ligeledes ganske sjældent ved undersøgelse for spiralplacering, men nyere kobber- og hormonspiraler kan visualiseres på MR(54).

8 8 Diskussion Ved mulighed for 3D UL bør denne modalitet specielt ved hormonspiraler benyttes i udredningen af forsvunden spiral inden der foretages røngtenundersøgelse. Ved organspecifikke symptomer bør der udover CT-skanning suppleres med øvrig relevant diagnostik. Forslag til udredningsalgoritme er anført i flowchart (se appendix). Resumé af evidens Resumé af evidens Vaginal 3D UL er bedre end 2D UL til at lokalisere og typebestemme spiraler beliggende intrauterint Evidensgrad III Tabel m kliniske rekommandationer Rekommandation Styrken af rekommandation (A-D) En manglende spiral bør altid eftersøges Ved udredning for forsvunden spiral bør man overveje, hvis muligt, at B foretage 3D vaginal ultralydsskanning inden røntgenoversigt over abdomen Problemstilling: Skal ekstrauterint placerede spiraler fjernes? The World Health Organization (WHO) og The International Planned Parenthood Federation (IPPF) lavede i 1987 en anbefaling for hvordan ekstrauterine spiraler bør håndteres. Anbefalingen er entydig; alle ekstrauterint placerede spiraler, uanset type og lokalisation, skal fjernes så snart diagnosen stilles(56). Grundlaget for denne anbefaling er baseret på mediko-legale aspekter, såvel som at ekstrauterine spiraler potentielt kan forårsage skade. Det videnskabelige grundlag for anbefalingen bygger dog på ældre studier og indeholder kun opgørelser over kobberspiraler og ikke hormonspiraler. Siden WHO s anbefaling har emnet været belyst gennem en række case reports, retrospektive case-serier og reviews. Der findes ingen randomiserede eller prospektive studier, som undersøger, hvorvidt spiraler ekstrauterint bør fjernes eller kan lades in situ. De få studier som foreligger omhandler alene patienter, der er opereret for ekstrauterint lejret IUD. Der foreligger ingen studier vedrørende patienter med ekstrauterint lejret IUD, som er observeret uden operation. I de fleste studier skelnes ikke mellem kobber- eller hormonspiraler. I det største foreliggende review, baseret på case-reports og case-serier med data fra i alt 179 patienter, anbefales laparoskopisk fjernelse af ekstrauterin spiral hos patienter med

9 9 symptomer(27). Denne anbefaling støttes i flere andre opgørelser(7,26,57). Der mangler på nuværende tidspunkt konsensus om, hvordan man håndterer asymptomatiske patienter med ekstrauterint lejrede spiraler. En række studier tilråder fjernelse af ekstrauterine spiraler hos asymptomatiske patienter, begrundet i risikoen for på længere sigt at udvikle komplikationer, såsom organlæsion på grund af migration af spiralen, adhærencedannelse eller abscesdannelse(27,57). En række andre case-reports og reviews foreslår derimod, at man i asymptomatiske tilfælde kan afstå fra operation, med mindre kvinden af andre grunde ønsker spiralen fjernet(7,26,58). Validiteten af de foreliggende data påvirkes af, at der formodes at være en betydelig underregistrering af ekstrauterint beliggende spiraler. En stor del af ekstrauterine spiraler giver ingen symptomer (se afsnittet om symptomer) og bliver kun opdaget på grund af manglende spiralsnore opdaget ved rutinecheck. Der er formentlig en del tilfælde, hvor manglende spiralsnore ikke har ført til undersøgelser for ekstrauterint beliggende spiral og fejlagtigt er tolket som udstødt spiral. Der foreligger imidlertid ikke opgørelser over hyppigheden af dette. Endvidere er litteraturen formentligt biased af, at komplicerede cases er interessante og formentligt lettere publiceres, mens ukomplicerede cases er underrapporteret i litteraturen. I det følgende gennemgås forskellige specifikke problemstillinger relateret til ekstrauterint lejret spiral. Komplikationer til ekstrauterin spiral Hyppigheden af komplikationer til ekstrauterint lejret spiral er meget varierende i de foreliggende opgørelser. Næsten enhver tænkelig komplikation er kasuistisk beskrevet, herunder perforation til urinblære(58), colon(43), ileum(60), ovarium(61) og abscesdannelse i lille bækken(62). I det største foreliggende review omfattende 179 opererede patienter fandtes tyndtarms- eller colonperforation sekundært til spiralen i 19 tilfælde(27), mens et andet review omfattende 129 patienter fandt tarmperforation i 13 tilfælde (10,8%)(28). I et finsk studie omfattende 70 opererede patienter, med sammenligneligt tidsinterval fra oplægning til diagnosticering som de to førnævnte opgørelser, fandtes derimod minimale forandringer, således fire tilfælde med pus omkring spiralen, men ingen tilfælde af organperforation(26). I et svensk studie med 50 patienter fandtes to tilfælde med IUD partielt i appendix hvilket medførte appendektomi. Endvidere et tilfælde med tarmresektion og to tilfælde med suturering af tarm(33). På baggrund af de foreliggende studiers metodologiske design er det imidlertid ikke muligt mere præcist at estimere risikoen for at udvikle komplikationer til ekstrauterint lejret spiral. Der foreligger ingen viden om en eventuel sammenhæng mellem risikoen for at få komplikationer til en ekstrauterint lejret spiral og hvor længe spiralen har ligget. Ofte diagnosticeres ekstrauterint lejret spiral først længere tid efter opsætning af spiralen. I et studie af Kaislasuo et al. var tiden fra opsætning til diagnosticering op til 69 måneder(26). I en anden opgørelse af 95 kvinder med ekstrauterint lejret IUD, var opsætning af spiralen sket op til 5 år inden fjernelse ved operation(63). I ingen af disse studier er der imidlertid

10 10 redegjort for symptomer forud for operation eller andelen af patienter med symptomer over tid. Lokalisation af ekstrauterin spiral I det største review vedrørende ekstrauterint lejrede spiraler angives spiralen med faldende hyppighed at være beliggende i omentet (26,7%), fossa Douglasii (21,5%), colonlumen sekundært til perforation (10,4%), myometriet (7,4%), rotunde ligamenter (6,7%), frit beliggende i abdomen (5,2%), tyndtarmsserosa (4,4%), colonserosa (3,7%) og mesenteriet (3%)(27). Hos op til 57% ligger spiralen i det lille bækken(26,28). Hyppigst frit i fossa douglasi (op til 68%) eller delvist i myometriet (9-10%). Abdominal placering forekommer i 43-65% af tilfældene og den hyppigste placering er i omentet (21-90%), men stort set alle placeringer er kasuistisk beskrevet. Kun 5-10% af abdominalt placerede spiraler ligger frit. I en opgørelse af 29 tilfælde opereret for ekstrauterin spiral var hyppigste lokalisation ved ligamentum sacrouterinum (8 patienter (35%))(64). Risiko ved laparoskopisk fjernelse af ekstrauterin spiral Når det overvejes om en kvinde med ekstrauterint lejret spiral skal tilbydes operation, må man gøre sig klart, hvilke generelle risici laparoskopi medfører. Nedenfor er der ganske kort redegjort for risici ved laparoskopi. Der henvises i øvrigt til Hindsgavl guideline 2014 om Laparoskopisk adgang. Tryk og Porte (link). Mere end 50% af komplikationerne ved laparoskopi er relaterede til etableringen af pneumoperitoneum og indsættelsen af første trokar. Op mod halvdelen af skaderne erkendes ikke peroperativt. Man mistænker desuden, at der sker en underrapportering af komplikationer ved laparoskopi(65,66). Komplikationer som har alvorlige konsekvenser er relativt sjældent forekommende: tarmperforation estimeres at have en incidens på 1,8-0,6 per 1000 indgreb, læsion af større kar en incidens på 0,9-0,1 per 1000 indgreb og gasembolier en incidens på 4 per indgreb(67,68). I ingen af de foreliggende casestudier er der rapporteret om operative komplikationer til fjernelse af den ekstrauterine spiral. Risikoen for konvertering til åben kirurgi Risikoen for konvertering til åben kirurgi afhænger af spiralens placering. I nogle opgørelser er det anført, at 22-34% af laparoskopiske spiralfjernelser konverteres til åben kirurgi(27,28,32). Risikoen synes at stige markant hvis spiralen er beliggende i tæt relation til tarmen (serosa eller delvis perforation), som fandtes hos 8-10%(27,28,32). Francis Mosley fandt at tarmperforation forekom hos 10,8% og af dem blev 67% konverteret til åben kirurgi(28). Omvendt forekom konvertering til åben kirurgi kun hos 10% når spiralen var placeret i bækkenet. En del af disse data er baseret på ældre studier. I nyere caseserier omfattende fra 15 til 93 patienter er der rapporteret konverteringsrater på 0-6%(26,57,63,64,69). Risikoen for konvertering til laparotomi er formentlig lavere i dag på grund af bedre laparoskopisk udstyr og den generelle udvikling i laparoskopiske kompetencer hos kirurgen.

11 11 Specielle forhold vedrørende hormonspiral Ekstrauterint beliggende hormonspiral kan muligvis påvirke fekunditeten. I en case med ekstrauterint beliggende hormonspiral fandt man, sammenlignet med niveauet ved intrauterint beliggende hormonspiral, plasmakoncentrationen af levonorgestrel ca. 10 gange forhøjet og på et niveau sammenligneligt med de plasmakoncentrationer af levonorgestrel, der ses ved behandling med ovulationshæmmende levonorgestrel-holdige p-piller som eksempelvis Microgyn(70). Et andet studie fandt relativt færre graviditeter hos kvinder med ekstrauterin hormonspiral i forhold til kvinder med ekstrauterin kobberspiral, og selv om der er tale om observationelle data anbefaler forfatterne på denne baggrund fjernelse af ekstrauterin hormonspiral ved ønske om graviditet(26). Ligeledes er amenoré beskrevet i forbindelse med ekstrauterint beliggende hormonspiral(71). Der foreligger imidlertid ingen studier, der specifikt har undersøgt forekomsten af systemiske hormonelle effekter af ekstrauterint lejret hormonspiral eller hvorvidt ekstrauterin hormonspiral fører til infertilitet. Adhærencer I anbefalingen fra WHO og IPPF fra 1987 anbefales som anført fjernelse af alle ekstrauterint placerede spiraler. Et af de primære argumenter for denne anbefaling er risikoen for adhærencedannelse, særligt i relation til kobberspiraler. På baggrund af den foreliggende litteratur kan argumentet om risikoen for adhærencedannelse som begrundelse for fjernelse af ekstrauterin spiralt imidlertid diskuteres. I et retrospektivt studie med 75 patienter behandlet kirurgisk for ekstrauterint placeret spiral, heraf 54 med hormonspiral og 21 med kobberspiral, fandt man at størstedelen af patienterne ingen adhærencer havde(26). Adhærencer var observeret hos 35% af de asymptomatiske kvinder og hos 28% af de symptomatiske kvinder. Adhærencerne var hyppigere og var generelt mere udtalte ved kobber- end hormonspiraler. Desuden fandt de, overraskende nok, at adhærencer sås oftere hos patienter, som havde fået anlagt spiral 1-6 måneder forinden, sammenlignet med patienter hvor spiralen havde ligget længere. I et studie med 18 patienter som alle blev opereret for ekstrauterint placerede spiraler fandtes adhærencer hos 2 (1 med hormonspiral og 1 med kobberspiral)(31). Samme forfattergruppe fandt i et retrospektivt studie med 15 patienter ingen adhærencer hos 12 ud af 15 patienter (13 kobber- og 2 hormonspiraler)(57). I et studie med 11 patienter operereret for ekstrauterin spiral (heraf 7 kobberspiraler), fandtes ingen adhærencer som ville kunne mistænkes at forårsage tarmobstruktion, kun lokaliserede adhærencer. Deres erfaring var desuden, at de lokaliserede adhærencer opstod efter en begrænset tidsperiode og ikke udviklede sig herefter(58). I et studie med 3 cases med ekstrauterint placerede kobberspiraler fandtes ingen adhærencer(7). Det er ikke entydigt i de ovenstående cases og reviews, hvorledes man sætter grænsen for adhærencedannelse. Nogle skelner specifikt mellem lokal adhærencedannelse og

12 12 strengadhærencer, i andre artikler er definitionen mere uklar. På baggrund af den foreliggende litteratur om adhærencedannelse vurderes dette ikke at kunne bruges som tungvejende argumentation for fjernelse af ekstrauterint placeret spiral. Resumé af evidens Resumé af evidens Ekstrauterint lejret spiral kan medføre risiko for udvikling af alvorlige komplikationer Ekstrauterint lejret hormonspiral kan muligvis medføre nedsat fertilitet Ekstrauterin spiral medfører risiko for udvikling af intraabdominale adhærencer. Risikoen er formentligt lidt større ved kobberspiral end hormonspiral Ekstrauterint lejret spiral ligger hyppigst i lille bækken eller indlejret i oment Evidensgrad III IV III III Tabel m kliniske rekommandationer Rekommandation Styrken af rekommandation (A-D) Ved påvist ekstrauterin spiral hos symptomatiske patienter anbefales C fjernelse af spiralen. Ved indikation for fjernelse af ekstrauterint lejret spiral er C laparoskopisk adgang førstevalg Ved påvist ekstrauterin hormonspiral hos patienter med D graviditetsønske anbefales laparoskopisk fjernelse af spiralen Ved påvist ekstrauterin spiral hos asymptomatiske patienter kan fordele og ulemper ved fjernelse diskuteres med kvinden. Referencer: 1. Zakin D, Stern WZ, Rosenblatt R. Complete and partial uterine perforation and embedding following insertion of intrauterine devices. I. Classification, complications, mechanism, incidence, and missing string. Obstet Gynecol Surv Jul;36(7): Andersson K, Ryde-Blomqvist E, Lindell K, Odlind V, Milsom I. Perforations with intrauterine devices. Report from a Swedish survey. Contraception Apr;57(4): Caliskan E, Oztürk N, Dilbaz BO, Dilbaz S. Analysis of risk factors associated with uterine perforation by intrauterine devices. Eur J Contracept Reprod Health Care Off J Eur Soc Contracept Sep;8(3):150 5.

13 13 4. Petersen KR, Skoubye SO. Intrauterine kontraceptiva - kobberholdige [Internet]. Available from: 5. Chi IC, Kelly E. Is lactation a risk factor of IUD- and sterilization-related uterine perforation? A hypothesis. Int J Gynaecol Obstet Off Organ Int Fed Gynaecol Obstet Aug;22(4): Kaislasuo J, Suhonen S, Gissler M, Lähteenmäki P, Heikinheimo O. Uterine perforation caused by intrauterine devices: clinical course and treatment. Hum Reprod Oxf Engl Jun;28(6): Markovitch O, Klein Z, Gidoni Y, Holzinger M, Beyth Y. Extrauterine mislocated IUD: is surgical removal mandatory? Contraception Aug;66(2): Lægemiddelstyrelsen. 9. DSOG. Kobberspiral-guideline. 10. Johansen J. Gener og komplikationer efter spiraloplægning foretaget i almen praksis [Internet]. Ugeskriftet.dk. [cited 2014 May 26]. Available from: 11. Van Grootheest K, Sachs B, Harrison-Woolrych M, Caduff-Janosa P, van Puijenbroek E. Uterine perforation with the levonorgestrel-releasing intrauterine device: analysis of reports from four national pharmacovigilance centres. Drug Saf Int J Med Toxicol Drug Exp Jan 1;34(1): Harrison-Woolrych M, Ashton J, Coulter D. Uterine perforation on intrauterine device insertion: is the incidence higher than previously reported? Contraception Jan;67(1): Pirwany IR, Boddy K. Colocolic fistula caused by a previously inserted intrauterine device. Case report. Contraception Nov;56(5): Zighelboim I, Szczedrin W, Zambrano O. Management of IUD users with non-visible threads. Adv Contracept Off J Soc Adv Contracept Jun;6(2): Marchi NM, Castro S, Hidalgo MM, Hidalgo C, Monteiro-Dantas C, Villarroeal M, et al. Management of missing strings in users of intrauterine contraceptives. Contraception Oct;86(4): Kapp N, Curtis KM. Intrauterine device insertion during the postpartum period: a systematic review. Contraception Oct;80(4): WHO. WHO: Medical Eligibility Criteria for Contraceptive Use.

14 Farmer M, Webb A. Intrauterine device insertion-related complications: can they be predicted? J Fam Plan Reprod Health Care Fac Fam Plan Reprod Health Care R Coll Obstet Gynaecol Oct;29(4): Van Houdenhoven K, van Kaam KJAF, van Grootheest AC, Salemans THB, Dunselman GAJ. Uterine perforation in women using a levonorgestrel-releasing intrauterine system. Contraception Mar;73(3): Heartwell SF, Schlesselman S. Risk of uterine perforation among users of intrauterine devices. Obstet Gynecol Jan;61(1): Sivin I.The intrauterine device and uterine perforation. Obstet Gynecol Nov;64(5): Goldstuck ND. Insertion forces with intrauterine devices: implications for uterine perforation. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol Aug;25(4): Weerasekera A, Wijesinghe P, Nugaduwa N. Sigmoid colocolic fistula caused by intrauterine device migration: a case report. Journal of Medical Case Reports 2014;8: Kho KA, Chamsy DJ. Perforated Intraperitoneal Intrauterine Contraceptive Devices: Diagnosis, Management and Clinical Outcomes. The Journal of Minimally Invasive Gynecology Derrick BJ, Jafri FN, Saul T et al. Perforated uterus with displacement of intrauterine device. The Jounal of Emergency Medicine 2013;44: Kaislasuo J, Suhonen S, Gissler M et al. Uterine perforation caused by intrauterine devices: clinical course and treatment. Human Reproduction 2013;28: Gill RS, Mok D, Hudson M et al. Laparoscopic removal of an intra-abdominal intrauterine device: case and systematic review. Contraception 2012;85: Mosley FR, Shahi N, Kurer MA. Elective Surgical Removal of Migrated Intrauterine Contraceptive Devices From Within the Peritoneal Cavity: A Comparison Between Open and Laparoscopic Removal. JSLS 2012;16: Aydogdu O, Pulat H. Asymptomatic far-migration of an intrauterine device into the abdominal cavity: A rare entity. Canadian Urolology Association Journal 2012;6:E134- E Boortz HE, Margolis DJ, Ragavendra N et al. Migration of Intrauterine Devices: Radiologic Findings and Implications for Patient Care. RadioGraphics 2012;32:

15 Balci O, Mahmoud AS, Capar M et al. Diagnosis and management of intra-abdominal, mislocated intrauterine devices. Archives of Gynecology and Obstetrics 2010; 281: Mahmut T. Batukan C, Serin IS et al. Surgical management of intra-abdominal mislocated intrauterine devices. Contraception 2007;75: Andersson K, Ryde-Blomqvist E, Lindell K et al. Perforations With Intrauterine Devices Report From af Swedish Survey. Contraception 1998;57: Kuzel D, Hrazdirova L, Kubinova K et al. Hysteroscopic management of displaced levonorgestrel-releasing intrauterine system.j. Obstet. Gynaecol 2013;39: Ahmed AA, Ogunleye OO. Vesical Calculus 10 Years Post Missing Intrauterine Contraceptive Device. J Surg Tech Case Rep 2013;5: Vagholkar S, Vagholkar K. Secondary Vesical Calculus Resulting from Migration of an Intrauterine Contraceptive Device. Case Reports in Obstetrics and Gynecology. Volume Mascarenhas MP, Tiraboschi RB, Paschoalin VP et al. Exercise-Induced Hematuria as the Main Manifestation of Migration of Intrauterine Contraceptive Device into the Bladder. Case Reports in Urology 2012: 2012: McCombie JJ, Fur RL. Colonoscopic removal of an ectopic intrauterine device. ANZ J Surg 2012;82: Bozkurt M, Yumru AE, Coskun EI et al. Laparoscopic Management of a Translocated Intrauterine Device Embedded in the Gastric Serosa. J Pak Med Assoc 2011;61: Wani I, Syed A, Maqbool M et al. Intrauterine Contraceptive Device Migration Presenting as Abdominal Wall Swelling: A Case Report. Case Reports in Surgery 2011: 2011: Shimizu T, Tokuda Y. Intravesical migration of intrauterine device. BMJ Case Reports Nwofor AM, Ikechebelu JI. Uterovesical fistula and bladder stones following bladder penetration by a perforating intrauterine contraceptive device. Journal of obstetrics and gynecology 2003;23: Taras AR, Kaufman JA. Laparoscopic Retrieval of Intrauterine Device Perforating the

16 16 Sigmoid Colon. Journal of the Society of Laparocopic Surgeons 2010;14: Huertas-Velasco MA, Gómez-Rubio M. Endoscopic removal of intrauterine device penetrated through the rectal wall. Revista Espanola de Enfermedades Digestivas 2012;104: Ansari MM, Harris SH, Haleem S et al. Foreign body granuloma in the anterior abdominal wall mimicking an acute appendicular lump and induced by a translocated copper-t intrauterine contraceptive device: a case report. Journal of Medical Case Reports 2009;3: Marchi NM, Castro S, Hidalgo MM, Hidalgo C, Monteiro-Dantas C, Villarroeal M, et al. Management of missing strings in users of intrauterine contraceptives. Contraception Oct;86(4): Peri N, Graham D, Levine D. Imaging of intrauterine contraceptive devices. J Ultrasound Med Off J Am Inst Ultrasound Med Oct;26(10): Moschos E, Twickler DM. Does the type of intrauterine device affect conspicuity on 2D and 3D ultrasound? AJR Am J Roentgenol Jun;196(6): Zalel Y. Sonographic and Doppler flow characteristics of levonorgestrel and copperreleasing intrauterine devices. MedGenMed Medscape Gen Med Jun 11;5(2): Bonilla-Musoles F, Raga F, Osborne NG, Blanes J. Control of intrauterine device insertion with three-dimensional ultrasound: is it the future? J Clin Ultrasound JCU Jun;24(5): Lee A, Eppel W, Sam C, Kratochwil A, Deutinger J, Bernaschek G. Intrauterine device localization by three-dimensional transvaginal sonography. Ultrasound Obstet Gynecol Off J Int Soc Ultrasound Obstet Gynecol Oct;10(4): Benacerraf BR, Shipp TD, Bromley B. Three-dimensional ultrasound detection of abnormally located intrauterine contraceptive devices which are a source of pelvic pain and abnormal bleeding. Ultrasound Obstet Gynecol Off J Int Soc Ultrasound Obstet Gynecol Jul;34(1): Boortz HE, Margolis DJA, Ragavendra N, Patel MK, Kadell BM. Migration of intrauterine devices: radiologic findings and implications for patient care. Radiogr Rev Publ Radiol Soc N Am Inc Apr;32(2): Zakin D, Stern WZ, Rosenblatt R. Complete and partial uterine perforation and embedding

17 17 following insertion of intrauterine devices. II. Diagnostic methods, prevention, and management. Obstet Gynecol Surv Aug;36(8): Correia L, Ramos AB, Machado AI, Rosa D, Marques C. Magnetic resonance imaging and gynecological devices. Contraception Jun;85(6): WHO. Mechanism of action, safety and efficacy of intrauterine devices, Geneva: World Health Organization, page Balci O, Capar M, Mahmoud AS, Colakoglu MC; Removal of intra-abdominal mislocated intrauterine mislocated devices by laparoscopy. J Obstet Gynaecol Oct;31(7): Adoni A, Ben Chetrit A; The Management of intrauterine devices following uterine perforation, Contraception 1991; 43: Chuang YT, Yang WJ, Lee RK, Hwu YM. Laparoscopic removal of a migrated intrauterine contraceptive device with bladder penetration. Taiwan J Obstet Gynecol Dec;49(4): Kolusari A, Deveci A, Guler Sahin H. Ileal penetration and tubo-ovarian abscess in the presence of an intrauterine device. J Obstet Gynaecol Apr;29(3): Verma U, Verma N. Ovarian embedding of a transmigrated intrauterine device: a case report and literature review. Arch Gynecol Obstet Aug;280(2): Onalan G, Mulayim B, Toprak T, Baser E, Zeyneloglu HB. Extrauterine displaced intrauterine devices: when should they be surgically removed? Taiwan J Obstet Gynecol Dec;48(4): Turok DK, Gurtcheff SE, Gibson K, Handley E, Simonsen S, Murphy PA. Operative management of intrauterine device complications: a case series report. Contraception Oct;82(4): Cetinkaya K, Kumtepe Y, Ingec M. Minimally invasive approach to cases of lost intra-uterine device: a 7-year experience. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol Nov;159(1): Molloy D, Kaloo PD, Cooper M, Nguyen TV. Laparoscopic entry: a literature review and analysis of techniques and complications of primary port entry. Aust N Z J Obstet Gynaecol 2002;42: Deguara C, Davis C. Laparoscopic entry techniques. Curr Opin Obstet Gynecol

18 ;23: Zakherah MS. Direct trocar versus veress needle entry for laparoscopy: a randomized clinical trial. Gynecol Obstet Invest 2010;69: Ahmad G, O'Flynn H, Duffy JM, Phillips K, Watson A. Laparoscopic entry techniques. Cochrane Database Syst Rev 2012;2:CD Şengül Ö, Dilbaz B, Kavak D, Dede S, Yerebasmaz N, Altinbaş Ş. Surgical management of extrauterine mislocated intrauterine contraceptive devices and related risks. J Obstet Gynaecol Jan;34(1): Haimov-Kochman R, Amsalem H, Adoni A, Lavy Y, Spitz IM; Management of a perforated levonorgestrel-medicated intrauterine device--a pharmacokinetic study: case report. Hum Reprod Jun;18(6): Bobrow C, Cooling H, Bisson D. Amenorrhoea despite displaced levonorgestrel intra-uterine system. Br J Fam Plann Apr;26(2):105-6

19 19 Appendiks: Mistanke om spiral på afveje Ultralyd Intrauterin spiral? Ja Ja, men perforerer myometriet Ja, men beliggende delvist ekstrauterint Nej Hysteroskopisk fjernelse, medmindre spiralen kan fjernes umiddelbart med tang Røngtenoversigt over abdomen (OOA) Hormonspiral? Overvej vaginal 3D UL eller vandskanning Ikke sikkert ekstrauterin Sikkert ekstrauterin Symptomer? Ikke visualiseret CT abdomen Symptomer? Eventuel kirurgisk fjernelse Antages afstødt Nej Organspecifikke? Overvej supplerende diagnostik Ja Kirurgisk fjernelse

Oplægning og fjernelse af kobberspiral

Oplægning og fjernelse af kobberspiral Ugeskrift for Læger 10. januar 2005, nr. 2 Oplægning og fjernelse af kobberspiral KLINISKE PROCEDURER Overlæge Lars Franch Andersen Hillerød Sygehus, Gynækologisk-obstetrisk Enhed pdf-udgave En kobberspiral

Læs mere

Spiral i Praksis: Anne Louise Lindeberg Madsen, læge. Peter Johansen, læge.

Spiral i Praksis: Anne Louise Lindeberg Madsen, læge. Peter Johansen, læge. Spiral i Praksis: En undersøgelse af lægers anvendte metode ved oplægning af spiral Af Anne Louise Lindeberg Madsen, læge Peter Johansen, læge. Indhold Introduktion... 2 Metode... 4 Resultater.... 5 Klamydia

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Endometriose. Karina Ejgaard Hansen Cand.psych., Ph.d.- studerende Aarhus Universitet

Endometriose. Karina Ejgaard Hansen Cand.psych., Ph.d.- studerende Aarhus Universitet Endometriose Karina Ejgaard Hansen Cand.psych., Ph.d.- studerende Aarhus Universitet Struktur Hvad er endometriose? Hvad er symptomerne? Hvordan diagnos?ceres endometriose? Hvordan behandles endometriose?

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet Graviditetsrelateret Ikke graviditetsrelateret 30-10-2009 LH 2 Case 1 29-årig grav.1 Menostasi 9 uger + 6 dage Pletblødning Tiltagende

Læs mere

Smerter hos gravide. Anders Thomsen. Niels Uldbjerg. 4 hyppige årsager. 4 alvorlige årsager. Plukkeveer Bækkenløsning Fibromnekrose

Smerter hos gravide. Anders Thomsen. Niels Uldbjerg. 4 hyppige årsager. 4 alvorlige årsager. Plukkeveer Bækkenløsning Fibromnekrose Smerter hos gravide Niels Uldbjerg Typisk > uge 22 +0 Smerter (Blødning) Hypertoni, irritabel Typisk uge 15 25 Distinkt øm plukkeveer 24 10 2014 Smerter hos gravide 4 Lokalisation Peritoneal reaktion When

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Kvindesterilisation ad naturlig vej

Kvindesterilisation ad naturlig vej info-europe@conceptus.com www.essure.com magazine Kvindesterilisation ad naturlig vej 1.Hatcher R et al. Contraceptive Technology, 17 th Edition. New York : Ardent Media, 1998. 2. Bhiwandiwala PP et al.

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

DISTALE RADIUSFRAKTURER

DISTALE RADIUSFRAKTURER DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan

Læs mere

2. Kirurgisk Abort i 1. trimester. Indledning. Resume af viden

2. Kirurgisk Abort i 1. trimester. Indledning. Resume af viden 2. Kirurgisk Abort i 1. trimester Gynækologiske guidelines. Tovtrækker: Richard Farlie Referenter: Gitte Eriksen, Gitte Glavind Indledning Provokerede abort i 1. trimester er en af de hyppigste indgreb

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i

Læs mere

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013 Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

11/10/2014. Sekvenser. Uterus - Normal anatomi. MR i gynækologi (det kvindelige bækken) Uterus - anatomi

11/10/2014. Sekvenser. Uterus - Normal anatomi. MR i gynækologi (det kvindelige bækken) Uterus - anatomi MR i gynækologi (det kvindelige bækken) UL - primær undersøgelse MR suppleant (høj vævskontrast, multiplanær undersøgelse, ingen ioniserende stråling) Sekvenser T1+FATSAT MR-urografi T2 FSE i 3 planer

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus - SLB AO basale principper Middelfart, april, 2015 Learning outcomes Kende indikationer for implantatfjernelse

Læs mere

07-09-2015. What to look for!!!!!! Elementerne i billeddiagnostik. 90% af manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik

07-09-2015. What to look for!!!!!! Elementerne i billeddiagnostik. 90% af manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik 90% af manglende og fejldiagnoser Klinisk og radiologisk diagnostik Diagnose Alder, køn Anamnese Henvisning Anatomisk lokalisation Anamnese Klinisk undersøgelse Klinisk undersøgelse Konklusion?? What to

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Efter login får man en side med følgende symptom- diagnoser i bogstavsrækkefølge.

Efter login får man en side med følgende symptom- diagnoser i bogstavsrækkefølge. Swiss Emergency Protocols Emergency Standards 1. Baggrund Prof. Roland Bingisser, Head Emergency Department, University Hospital Basel har sendt DASEM et link til en hjemmeside med de schweiziske retningslinjer

Læs mere

Cancer og ernæring. Benedicte Wilson, overlæge, afd S, OUH

Cancer og ernæring. Benedicte Wilson, overlæge, afd S, OUH Cancer og ernæring Benedicte Wilson, overlæge, afd S, OUH 1 ASPEN guidelines A major distinction between therapeutic trial of efficacy of a drug or a procedure and the feeding of nutrients known to be

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Reservelæge Rikke Rass Winkel 1 Reservelæge Anke Hofmann 2 Overlæge Charlotte Strandberg 1

Læs mere

Total Laparoskopisk Hysterektomi ved hjælp af LiNA McCartney Tube

Total Laparoskopisk Hysterektomi ved hjælp af LiNA McCartney Tube Innovation in Gynaecology Total Laparoskopisk Hysterektomi ved hjælp af LiNA McCartney Tube Formålet med dette dokument er at give nogle nyttige tips til kirurger de første gange, de skal udføre en total

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Hvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN

Hvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN Hvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN Karen Wøjdemann, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi IRF 4. februar 2014

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk Søren Kold Aalborg Sygehus Mål Breddeøget fodledsgaffel: hvorfor? Præ-operativ diagnostik Stabil vs. ustabil fraktur SE II eller SE IV Syndesmose-ruptur:

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2009 Connie Jørgensen, Rigshospitalet 1 Esofgus Normal oesofagus 2 Oesofagusatresi Oesofagusstenose eller atresi forekomst 3.3:10,000

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet Den Multitraumatiserede Patient Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet ATLS Advanced Trauma and Life Support Den Multitraumatiserede Patient Efter akut fysisk traume har : Umiddelbart livstruende

Læs mere

Amning efter brystoperation

Amning efter brystoperation Amning efter brystoperation Ingrid Nilsson, september 2012 The critical information for a future mother, however, is not whether she will be able to lactate at all, but rather how much she will be able

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Information om pouch

Information om pouch Information om pouch 2 Forord Denne pjece henvender sig til dig som på grund af Colitis Ulcerosa (CU) eller Familiær Adeno Polypose (FAP) overvejer at få en pouch. Denne pjece er tænkt som et supplement

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Sjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Sjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed Sjov med tal Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2013 Dilbert om tal Jacob Anhøj (DSFP) Sjov med tal 2013 2 / 28 Tre spørgsmål og en cykel??? o^ô

Læs mere

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo.

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Indhold Guidelinen CRL: målemetode, normalkurve

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden?

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Sundhedsudvalget 2010-11 L 45 Bilag 6 Offentligt Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Lone Schmidt, Lektor, dr.med., ph.d, lone.schmidt@sund.ku.dk Søren Ziebe, laboratorieleder, dr.med, soeren.ziebe@rh.regionh.dk

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Unomedical For people who care

Unomedical For people who care Unomedical For people who care Unomedical a/s er en verdensomspændende virksomhed, som er specialiseret i udvikling, produktion og salg af medicinske engangsartikler til sundhedssektoren. Unomedical har

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

DRG OG DAGS I OBSTETRIKKEN

DRG OG DAGS I OBSTETRIKKEN DRG OG DAGS I OBSTETRIKKEN DSOGs Obstetriske kodeudvalg November 2014 Hanne Brix Westergaard Overlæge, Hillerød DRG & DAGS-gruppering DRG = diagnose relaterede grupper Anvendes for indlagte patienter DAGS

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere