Indholdsfortegnelse s. 1-2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse s. 1-2"

Transkript

1 - 1 - Forfattere: Helle Kiellberg Larsen, Kristina Sophie Ibler, Hans Henning Windeløv Ibsen, Kristian Kofoed, Hans Bredsted Lomholt, Lars Halkier-Sørensen,Tine Vestergaard Kontaktperson: Helle Kiellberg Larsen Status: November 2012, endelige version Litteratursøgningsmetode og evidens: Retningslinierne er lavet i overensstemmelse med European Guideline on the Management of Syphilis 2008 (IUSTI European STD Guidelines) samt Centers for Disease Control and Prevention (CDC) Sexual Transmitted Infections Treatment Guidelines Evidensbaseret x ja nej Metode/redskab: Evidensvurdering Indholdsfortegnelse s Baggrund s Epidemiologi s Kliniske manifestationer s Syfilis diagnostik Primær syfilis s. 3 Sekundær syfilis s. 4 Latent syphilis s. 4 Tertiær syfilis s. 4-5 Kongenit syfilis s. 5 Serologi s. 6-9 o Serofaste reaktioner s. 7 o Reinfektion/reaktivering s. 7 o Tolkning af screeningstests s. 7 o Falsk negative reaktioner s. 7 o Falsk positive reaktioner s. 8 o Skelnen mellem tidlig og sen latent syfilis s. 8 o Follow-up efter behandling s. 8 o Follow-up og beskyttelse af af seksual partnere s. 9 Fra læsioner s. 9 o Mørkefeltsmikroskopi s. 9 o Treponema pallidum PCR s. 9 o Biopsi s. 9 Objektiv undersøgelse s. 9-10

2 5. Behandling Primær, sekundær og tidlig latent syfilis s. 10 Sen latent syfilis, syfilis af ukendt varigheds. 10 Tertiær syfilis ( kardiovaskulær, gummatøs) s. 10 Jarisch-Herxheimers reaktion s Neurosyfilis s Klinik s. 11 Symptomer s. 11 Diagnostik s lumbalpunktur indikationer s cerebrospinalvæske undersøgelser s. 12 Kriterier for diagnosen neurosyfilis s. 12 Behandling s. 13 Follow-up s. 13 Prognose s Særlige forhold s Syfilis hos HIV positive patienter s. 14 o Klinik s. 14 o Diagnostik s. 14 o Behandling s. 14 o Follow up s. 14 o Partnerbehandling og beskyttelse af partner s. 15 o Neurosyfilis hos HIV positive patienter s. 15 Syfilis i graviditeten s. 15 o Baggrund s. 15 o Klinik og diagnostik s. 15 o Behandling s o Follow up s. 16 Syfilis og amning s. 16 Kongenit syfilis s o Klinik s. 16 o Diagnose s. 17 o Behandling s. 17 Reference liste s

3 Baggrund Syfilis er en bakteriel infektion med den spiralformede spirokæt Treponema pallidum. Smitten er initialt lokal, dér hvor bakterien trænger igennem hud eller slimhinde, men udvikler sig meget tidligt til en systemisk infektion. Bakterien har udviklet avancerede mekanismer til at skjule sig for værtens immunsystem. Det er årsagen til at, der uden behandling er tale om en livslang infektion med sygdomsmanifestationer, der veksler over tid i forskellige stadier og med lange perioder uden symptomer. Bakterien er 6-20 μm lang, men kun ca. 0,18 μm bred, og kan derfor ikke ses ved almindelig lysmikroskopi. Da den heller ikke rutinemæssigt kan dyrkes, baseres diagnostikken oftest på en kombination af serologi og kliniske symptomer. Bakterien har en meget lang delingstid på cirka 30 timer, og det nødvendiggør behandling med specielle protraherede penicillinpræparater, der giver en konstant høj penicillinkoncentration, så bakterien rammes på delingstidspunktet. T pallidum er en skrøbelig bakterie, der kun kan leve kortvarigt udenfor værten. Smitten sker hovedsageligt seksuelt eller sjældnere vertikalt fra mor til barn.alle gravide testes nu i Danmark for syfilis. Smitte via blod er mulig. Smitterisikoen afhænger af sygdommens stadie. Der estimeres en smitterisiko på op til 25% ved et enkelt samleje. Epidemiologi De sidste 10 år er antallet af diagnosticerede syfilistilfælde 10-doblet fra 34 tilfælde i 1999 til 373 i 2010 ( 434 i 2011). I 2003 udgjorde mænd, der har sex med mænd (MSM) 33% af de anmeldte tilfælde mod 86% i Over halvdelen af anmeldte personer med syfilis var HIV positive i 2008 denne andel var 34% i 2011 for mænd i det hele taget. Syfilis er en markør for ubeskyttet sex og således også en markør for smitterisiko for HIV. Mellem 10-17% af de anmeldte har haft mindst et tidligere tilfælde af syfilis ( ). I 2011 blev seks kvinder diagnosticeret med syfilis i graviditetsscreeningen. I alt blev 35 kvinder anmeldt med syfilis i 2011, hvilket er en stigning i forhold til tidligere. Der blev påvist 1 tilfælde med kongenit syfilis I 2010 blev der for første gang siden 2003 påvist kongenit syfilis i Danmark. (1). Kliniske manifestationer af syfilis Primær syfilis Primærlæsionen dannes i form af en chanker på det eller de steder, hvor spirokæterne ved smitten er trængt ind. Den fremkommer i gennemsnit 3 uger efter smitte, men inkubationstiden kan variere fra 9-til 90 dage. Chankeren debuterer typisk som en papel, der vokser, ulcererer og ender som et rundt eller ovalt uømt sår med en glat ferniseret overflade. Den bliver 1-2 cm i diameter med indurerede rande. Ofte er der lokal lymfeglandelsvulst, som i begyndelsen kan være ensidig. Ikke helt sjældent findes flere chankere samtidigt, og læsionerne kan i nogle tilfælde være atypiske, og specielt kan tilstedeværelsen af sekundær infektion give ømhed og pusdannelse. Chankeren svinder spontant i løbet af 3-6 uger.

4 - 4 Chankere findes hyppigst i genital- eller analområderne, og sjældnere på læber eller i mundhulen. De kan dog forekomme overalt på hud og slimhinder. Sekundær syfilis Sekundærstadiet fremkommer typisk nogle uger efter primærstadiet, men tidspunktet kan variere fra samtidig med chankeren og op til 6 måneder efter. Det præsenterer sig oftest som en systemisk sygdom med et influenzalignende billede præget af lettere feber, alment ubehag, muskelsmerter, halssmerter, hovedpine, universel lymfeglandelsvulst og et udslæt på hud og slimhinder. Det initiale udslæt er roseola (det pletformede syfilid), der viser sig som diskrete symmetrisk udbredte erytematøse makulae. Det udvikler sig ofte til en mere papuløs affektion med røde eller rødbrune elementer 0,5 til 2 centimeter i diameter. De kan efterhånden blive skællende, eller sjældent pustuløse (specielt ved immundefekt), og det er karakteristisk, at håndflader og fodsåler er involverede. Oftest er udslættet ikkekløende. Differentialdiagnoser til roseola er pityriasis rosea og guttat psoriasis. Især hos mørkhudede kan der komme annulære, figurate læsioner i panden (venuskrone), og der kan ses hypo- eller hyperpigmenteringer. I hårbunden kan forekomme en plettet alopeci med roseolaelementer på huden eller en helt diffus telogen alopeci med upåvirket hårbund. På slimhinderne kan findes overfladiske ulcerationer, der ofte er grå-hvide med rødlig rand, og kan ligne after. I fugtige varme områder, især genitalt, kan paplerne udvikles til flade verrukøse elementer, condylomata lata, der er rige på spirokæter og meget smittefarlige. Samtidig med hud- og slimhindeaffektionerne kan der forekomme organpåvirkning fra et eller flere andre organsystemer som f.eks. hepatit, meningit, kranienervepåvirkning, glomerulonefrit, irit, anterior uveit eller periostal inflammation. Symptomer på neurosyfilis er beskrevet senere i retningslinien. De kliniske manifestationer i sekundærstadiet varer uger til måneder, og indenfor de første to år kan der opstå recidivudbrud. Latent syfilis Ubehandlet går sygdommen efter sekundærstadiet ind i et latent stadie uden symptomer. Perioden inddeles i en tidlig og sen latent fase. Risikoen for recidivudbrud og videresmitte falder væsentligt i den sene fase. Vi anbefaler samstemmende med CDC og IUSTI, at man skiller tidlig latent syfilis fra sen latent syfilis efter 1 år. Tertiær syfilis Ved ubehandlet syfilis vil cirka en tredjedel af patienterne efter en årrække udvikle sensyfilistiske symptomer. Disse kan være fra huden, knoglerne, centralnervesystemet eller indre organer, specielt hjertet og de store kar.

5 - 5 - Tertiær syfilis i huden er i dag meget sjælden, men kan præsentere sig som multiple dybe indurerede rødbrune noduli. De heler over uger til måneder uden ardannelse. De kan hos nogle udvikles til ulcerative elementer, der efterlader atrofiske ar. Gummadannelse kan ses i huden i form af en kold absces der primært ligger subkutant men sekundært involverer huden og kan dræne igennem et eller flere hudområder. Gummadannelser kan findes overalt i kroppen, men særligt hyppigt i knogler (periostit, gummatøs ostit eller skleroserende osteit). Gummata fandtes tidligere hyppigt i respirationsvejene specielt i næseseptum, næseknogler og gan. Ved sen kardiovaskulær syfilis findes oftest aneurisme i aorta ascendens, og tilstanden kan være asymptomatisk i årevis. Udvidelse af aortaroden kan give aortaklapinsufficiens, og inddragelse af koronararterierne medfører angina pectoris eller pludselig død. Sen syfilis bør overvejes differentialdiagnostisk ved de fleste former for kronisk inflammation, tumorlignende affektioner og destruktive processer i stort set alle organer. Tertiær CNS involvering er beskrevet under neurosyfilis. Kongenit syfilis Kongenit syfilis inddeles også i et tidligt og et sent stadie, der skiller efter 2. leveår. De fleste er asymptomatiske ved fødslen og symptomerne kommer hyppigst i leveuge og hos næsten alle inden 3 måneders alderen. Vandigt nasalflåd er ofte det første tegn på medfødt syfilis. Det indeholder mange spirokæter og bliver senere purulent og hæmoragisk. Der kan opstå nasal obstruktion og ulceration. Hudsymptomerne minder om fundene hos voksne i sekundærstadiet, men udslættet kan hos børn blive vesiko-bulløst. såkaldt pemphigus syphiliticus. Som hos voksne i sekundær stadiet kan der være manifestationer fra diverse organsystemer. Der kan være hepatitis og hepato-splenomegali, klinisk eller radiologisk osteochondritis, nefrotisk syndrom, anæmi, leukocytose eller leukopeni, meningitis eller meningovaskulær syfilis, koreoretinit, glaukom og pneumonit. Sen kongenit syfilis svarer til tertiær syfilis hos voksne og er meget sjælden i Danmark. Der kan være kraniofaciale misdannelser med frontal bossing og saddelnæse, misformede og hypoplastiske tænder, interstitiel keratit, neural døvhed og neurosyfilis, der ofte kommer sent og ligner tertiær neurosyfilis hos voksne. Se endvidere under afsnittet kongenit syfilis.

6 Syfilisdiagnostik Syfilisdiagnostik 1. Serologi 2. Fra læsion: Mørkefeltsmikroskopi, Treponema pallidum PCR, biopsi 3. Objektiv undersøgelse m.v Ad. 1: Serologi Non-treponemale (uspecifikke) antigen test: WR og RPR (rapid plasma reagin test). Påviser antistoffer, der forekommer ved syfilis, men som ikke er rettet mod antigener i selve T.pallidum. Det primære antigen er kardiolipin. På OUH anvendes disse som screeningstests. Treponemale (specifikke) test: AF-G (anti-flagel IgG), AF-M (anti-flagel IgM) samt FTA-ABS (flourescent treponemal antibody-absorption test) Primære screeningstests: treponemale tests: TPHA (treponema pallidum haemagglutination assay), Århus Universitetshospital. Architect Syphilis TP (chemiluminescent microparticle immunoassay), Bispebjerg Hospital. De specifikke treponemale tests påviser antistoffer, som er rettet mod T.pallidum, er sædvanligvis specifikke og tyder på infektion med T.pallidum eller andre treponemer. (modificeret) Syfilisstadium FTA-ABS WR RPR AF-M AF-G IgG IgM Inkubation Primær 1. halvdel Primær 2. halvdel Sekundær og tidlig latent Sen latent Sen neurosyfilis Behandlet primær Negativ efter 1 3 mdr. Kan blive neg. Behandlet sekundær + tidlig latent Negativ efter 3 6 mdr. (HIV positive op til 12 mdr. ) Forbliver ofte positive i >10 år Behandlet tertiær Negativ efter nogle år Forbliver ofte positive i > 10 år Insufficient behandlet Kan blive negativ men kommer igen Reinfektioner IgM reaktivitet forekommer sædvanligvis ikke, men ses ved 2. infektion, hvis 1. infektion er blevet behandlet meget tidligt

7 - 7 - Serofaste reaktioner: Man vil kunne se serofaste reaktioner hos en vis procentdel hos patienter behandlet for syfilis, specielt hvis de er behandlet i det sen-latente stadie. F.eks ses hos omkring 15% af HIV- negative patienter med primær eller sekundær syfilis ikke at have et firefold fald i RPR seks måneder efter behandling (2;3) Reinfektion/reaktivering: En firefold stigning i en non-treponemal test, konfirmeret ved en yderligere prøve, tyder på reinfektion eller reaktivering NB! Sandt positive reaktioner ses også ved yaws, pinta og bejel (endemiske, nonveneriske treponematoser, som forekommer i 3. verdens lande) Tolkning af screeningstests Positiv screeningstest: Positiv TPHA eller T. pallidum antistof ( Architect Syphilis TP) udløser undersøgelse på SSI for WR og RPR eller fuld syfilisserologi afhængig af aftale mellem den pågældende biokemiske afdeling og SSI: WR og RPR 0, tidligere kendt med syfilis: Ingen aktiv syfilis. Fraset ved anamnese med seksuel aktivitet med person, der har fået konstateret syfilis indenfor de sidste 3 måneder eller ved symptomer på syfilis, da skal bestilles udvidet syfilisserologi, og serologien skal følges op til 3 måneder efter smittetidspunkt WR og RPR 0, ikke kendt med tidligere syfilis: Tag udvidet syfilisserologi Viser den udvidede syfilisserologi f.eks positiv reaktion i AF-G og FTA-ABS og patienten ikke tidligere er kendt med syfilis, skal prøven gentages efter 2-4 uger. Er prøven fortsat positiv og tilhører patienten en risikogruppe, må patienten betragtes som havende latent syfilis af sen- eller ukendt varighed og behandles som sådan. Der ikke er mikrobiologisk evidens for spontan helbredelse ved syfilis. (8 [p.651]; Evidensgrad: ekspertudsagn ) Tolkning af øvrige syfilisserologi (4) Falsk negative reaktioner: I vindue perioden 2 4 uger fra erhvervelsen af infektion til produktion af antistoffer Prozonefænomen: Det forhold, at en seroreaktion ( -f.eks. agglutination) i visse tilfælde ikke finder sted ved høj koncentration af antistof, mens den indtræder ved fortynding af antistoffet I sen-stadiet af syfilis ses falsk negative reaktioner formentlig pga. en gradvis reduktion af kardiolipin- antistof over tid (færre bakterier)

8 - 8 - Falsk positive reaktioner: NB! Sandt positive reaktioner ved yaws, pinta og bejel Påvises kun sjældent med analysemetoder fra både den ikke-treponemale og den treponemale metodegruppe Positive fund ved AF-G og/eller FTA-ABS og negative fund ved de øvrige metoder kan ses ved f.eks. borreliose Opdeles i: Akut type falsk positive reaktioner (<½ år): Ved visse infektioner, f.eks. Epstein Barr virus og varicella- zoster virus, samt ved vaccination ( antistoffer mod cardiolipin forekommer forbigående ved disse tilstande) Kronisk falsk positive reaktioner (>½ år): Antistoffer mod kardiolipin forklarer hvorfor nogle autoimmune sygdomme har positiv WR, f.eks. lupus erythematosus og antifosfolipid syndrom At kunne skelne mellem tidlig og sen latent syfilis (5;6) Tidlig latent syfilis: Dokumenteret serokonversion eller en firefold stigning i titer af en nontreponemal test (WR,RPR) gennem de sidste 12 måneder En anamnese med symptomer forenelig med primær eller sekundær syfilis gennem de sidste 12 måneder Seksuel eksposition til en partner med påvist primær, sekundær eller tidlig latent syfilis indenfor de sidste 12 måneder Non-treponemale (WR,RPR) serologiske titre er sædvanligvis højere ved tidlig latent syfilis end ved sen latent syfilis. Follow-up efter behandling Hiv negative: Følges klinisk og serologisk med WR og RPR med følgende intervaller: 3, 6 og 12 måneder efter endt behandling (6). Det er faldet i de nontreponemale antistoffer man vurderer behandlingsrespons på, og der skal således ikke undersøges med udvidet syfilisserologi ved kontroller. Nr 320, SSI (WR og RPR) koster 425 kr, nr. 322, SSI (fuld syfilis serologisk us.) koster 1545 kr. Hiv positive: se under afsnittet HIV og syfilis ko-infektion

9 - 9 - Follow-up og beskyttelse af seksualpartnere Alle seksualpartnere, hvor oral-, anal- og/eller vaginalsamleje har været involveret bør undersøges serologisk og klinisk For patienter med primær syfilis bør der foretages smitteopsporing tre måneder forud for diagnosen For patienter med sekundær syfilis bør denne periode være seks måneder, og for dem med klinisk reaktivering to år Man bør til faste seksualpartnere tilbyde umiddelbar epidemiologisk behandling, og prøvetagning, og især til gravide partnere Til øvrige løse seksualpartnere tilbydes udvidet syfilisserologisk undersøgelse ved første besøg, igen efter 6 og 12 uger Seksuel aktivitet bør ikke genoptages før chanker er ophelet og hududslæt svundet efter behandling. Der bør anvendes kondom i 3 uger efter endt behandling. Grænsen er arbitrær i det der ikke synes at foreligge evidens for, hvornår sexlivet kan genoptages efter behandling.. Ad. 2: Fra læsioner: chanker og condylomata lata Mørkefeltsmikroskopi: - vask såret med isoton NaCl med gazeserviet - skrab herefter i bunden af såret med urethralsøger - dyp herefter spidsen af urethralsøgeren i en dråbe isoton NaCl på et objektglas og læg dækglas over - immersionsolie på både dækglas og kondensor Treponema pallidum PCR undersøgelse: - floched swab + UTM (universal transportmedium) SSI - Rekvisitionsnr.: 677, SSI- blanket Bakterier - Høj sensititivitet ved relevante læsioner og høj specificitet Biopsi til almen histologisk undersøgelse fra hudlæsion - histologiseddel anføres obs syfilis - der vil således gøres specialfarvning for spirokæter - der vil ses plasmaceller Ad 3: Objektiv undersøgelse mv. Syfilis fra og med andet stadium kan afficere adskillige organer. Ud fra anamnesen og de objektive fund bør foretages neurologisk undersøgelse, henvisning til øjen- eller ørelæge, hvor dette findes relevant. Alle patienter med sen latent syfilis eller syfilis af ukendt

10 varighed bør man overveje at screene for asymptomatisk kardiovaskulær syfilis med røntgen af thorax, samt for neurosyfilis med neurologisk undersøgelse. Behandling (5;6) Primær, sekundær og tidlig latent syfilis: Inj. benzathine penicillin (tardocillin) 2,4 MIE intramuskulært (1,2 MIE i hver natis) som éngangsdosis. Ved penicillinallergi: Tabl. doxycyklin 100 mg x 2 dgl. i 14 dage. Alternativt tabl. tetracyklin 500 mg x 4 i 14 dage Eller tabl. erythromycin 500 mg x 4 i 14 dage (resistens for erythromycin er rapporteret). Inj. ceftriaxon 500 mg i.m. daglig i 10 dage er en mulighed. Der er dog en signifikant allergologisk krydsreaktion mellem cefalosporiner og penicillin, og anamnese med penicillin- anafylaksi er en absolut kontraindikation Sen latent syfilis, syfilis af ukendt varighed og tertiær syfilis i form af kardiovaskulær eller gummatøs syfilis Inj benzathine penicillin (tardocillin) 2,4 MIE intramuskulært (1,2 MIE i hver natis) x 3 med en uges mellemrum, dvs. dag 1, 8 og 15. Ved penicillinallergi: Tabl. doxycyklin 100 mg x 2 dgl. i 28 dage. Alternativt tabl. tetracyklin 500 mg x 4 i 28 dage Eller tabl. erythromycin 500 mg x 4 i 28 dage Alternativt kan patienten desensibiliseres (i Allergicenter) og efterfølgende behandles med benzathine penicillin. Herxheimers reaktion: Patienten informeres om mulighed for Jarisch-Herxheimers reaktion, som er en febril tilstand, der typisk opstår 6-12 timer efter første penicillin dosis. Reaktionen menes at skyldes en toksisk reaktion pga. et massivt henfald af treponemer med afgivelse af cytokiner.

11 - 11 Reaktionen er hyppigst i de tidlige stadier af syfilis. Der kan ses en opblussen i udslæt under sekundærstadiet. Reaktionen er sjælden i sene stadier af syfilis, men kan potientielt forværre kardiovaskulær eller neurologisk involvering. I sådanne tilfælde bør behandling foregå under indlæggelse og forbehandles med tbl. prednisolon mg i 3 dage, startende 24 timer før opstart af penicillinbehandling (5). Vedrørende behandling under graviditet og Herxheimers reaktion se under afsnittet Syfilis i graviditeten. Neurosyfilis Klinik I ubehandlede tilfælde kan syfilis spredes til nervesystemet. Det kan forekomme tidligt og vise sig som akut syfilitisk meningit eller være asymptomatisk år efter primærinfektionen kan udvikles meningovaskulær syfilis og senere endnu dementia paralytica og hele år efter primærinfektionen kan tabes dorsalis optræde i tredje syfilisstadie. Symptomer Symptomatisk syfilis meningit (1.4%-6%) (7) : Meningealia (hovedpine, lysskyhed, kvalme, opkastninger, nakke-ryg stivhed), konfusion, kranienervepareser herunder facialisparese, nyopstået døvhed eller tinnitus. Der kan også ses symptomer på intrakraniel trykstigning (8). Oculære manifestationer: Nedsat syn uni- eller bilateralt; opticus neurit og syfilitisk uveit (6). Meningovaskulær syfilis (3.2%-15%) (7) Apoplektisk attak, kramper, apati, paræstesier. Dementia paralytica/parenkymatøs syfilis (5%)(7) Progredierende hukommelsessvækkelse, paranoide evt. megalomane træk, tremor, dysartri, manglende mimik, refleksforstyrrelser, pupilabnormiteter* Tabes dorsalis/parenkymatøs syfilis (3%-9%)(7) Paræstesier, stikkende smerter i huden, nedsat syn (syfilitisk opticus atrofi), pupilabnormiteter*, manglende senereflekser, sensorisk ataksi, blæredysfunktion *Argyll Robertson pupil; ophævet lysrefleks, bevaret nærrefleks

12 Diagnostik - 12 Lumbalpunktur m.h.p. undersøgelse af CSV såfremt positiv syfilis serologi samt (9;10;11) Kliniske neurologiske symptomer muligt forårsaget af neurosyfilis Kliniske øjensymptomer muligt forårsaget af okulær syfilis Kliniske otologiske symptomer muligt forårsaget af syfilitisk otitis Og må overvejes ved: Relaps efter behandling af latent syfilis For personer hvis non-treponemale test- titre ikke falder firefold indenfor 6-12 måneder efter behandling OBS! Samtidig med lumbalpunktur tages ny blodprøve m.h.p. udregning af IgG- index Cerebrospinalvæske-undersøgelser Mikroskopi til celletælling, protein og sukker. Samtidig måles blodsukker. Syfilis-antistoffer: WR (VDRL), AF-G, AF-M & FTA-ABS (IgM + IgG) med beregning af intratekal index Kriterier for diagnosen neurosyfilis i CSV (9;10;11;12) FTA-ABS positiv (treponemal antigen test) og Øget antal lymfocytter/monocytter (>5/mm3) plus IgG index>3 og/eller IgM index>3 (CSV) eller Positiv WR (VDRL) (non-treponemal antigentest) Forhøjet spinalprotein OBS! Diagnosen hviler på en kombination af det kliniske billede og spinalvæskefund Andre overvejelser: Antallet af lymfocytter/monocytter kan være normalt ved neurosyfilis, særligt parenkymatøs neurosyfilis WR kan være negativ ved neurosyfilis (9;10;13;14) En positiv FTA-ABS i CSV konfirmerer ikke diagnosen neurosyfilis. En negativ test udelukker med høj sandsynlighed neurosyfilis, men ekskluderer ikke muligheden 100%. Kriterierne er ikke valideret for HIV-positive patienter I tilfælde af sen neurosyfilis, bør der tillige undersøges for kardiovaskulær syfilis (røntgen af thorax) samt okulær syfilis (øjenlægetilsyn).

13 Behandling Behandling af neurosyfilis foregår under indlæggelse. Inj. benzyl-penicillin (G-penicillin) MIE i.v. dagligt fordelt på 3-4 MIE i.v. hver 4. time i dage (6). Procain penicillin MIE i.m. daglig PLUS probenecid 500 mg 4 gange daglig i dage (15;17;21) Ved penicillinallergi eller hvis parenteral behandling ikke tolereres Tbl. doxycyklin 200 mg 2 gange dagligt i 28 dage (17;22) eller Inj. ceftriaxon 2 gram gange 1 dagligt i.v. eller i.m. i dage. (23-27). OBS: Evidensen for brug af andre antibiotika end penicillin er svag, og nogle specialister anbefaler, at neurosyfilis-patienter med penicillinallergi skal desensibiliseres og efterfølgende behandles med penicillin (6;28). OBS: Herxheimers reaktion kan forsøges forebygget/dæmpet med tbl. prednisolon 40 mg dagen før og 1. behandlingsdag. Follow-up Lumbalpunktur bør gentages 6-12 måneder efter behandling af symptomatisk neurosyfilis (29;30). Evt. gentages hver 6. måned indtil spinalvæsken er normaliseret (2;6;15-19). Spinalvæsken hos HIV-patienter med lavt CD4 tal (<200/mikroliter) tager længere tid om at normaliseres. Er CSV uden pleocytose initialt er der ikke indikation for kontrollumbalpunktur. Prognose: Målet med behandlingen er at hæmme sygdomsprogressionen og så vidt muligt at revertere de kliniske symptomer. Behandlingsresponset afhænger af infektionsstadiet. Hurtig forbedring ses ved tidlig meningeal neurosyfilis (fraset HIV-smittede, hvor

14 - 14 symptomerne kan persistere >1 år efter behandling) (29;31). Ved parenkymatøs infektion kan symptomerne persistere trods behandling (32;33). Særlige forhold Syfilis hos HIV-positive patienter Omkring 1/3 af patienter med syfilis har samtidig HIV infektion (34). Generelt gælder det at HIV- positive patienter diagnosticeres, behandles og følges på samme måde som HIVnegative. Alle patienter med syfilis og ukendt HIV- status skal tilbydes og opfordres til at få kontrolleret deres HIV- status. Klinik Det er beskrevet, at der oftere ses multiple og atypiske chankere ved koinfektion, samt at koinficerede oftere har hududslæt ved sekundær syfilis (35). Overordnet set er klinikken dog uafhængig af HIV- status. Diagnostik Testresultater tolkes på samme måde som hos patienter uden HIV. Ved kliniske symptomer forenelige med syfilis og negativ serologi anvendes supplerende diagnostiske metoder, såsom biopsi, mørkefeltsmikroskopi og PCR på relevant materiale. Behandling Tilgængelige data viser at behandlingseffekten er uafhængig af HIV- status (35). Derfor gives ved primær, tidlig latent og sekundær syfilis uden neurosyfilis inj. benzathin penicillin 2,4 millioner enheder i.m.. Ved sen latent og latent infektion af ukendt varighed gives inj. benzathin penicillin 2,4 millioner enheder i.m. x 3 med én uges mellemrum. Der findes intet velundersøgt alternativ til penicillinbehandling hos HIV- positive patienter. Ved penicillinallergi kan tabl. doxycyclin 100 mg x 2 dgl. i 14 (21) dage anvendes. Denne behandling er førstevalget på epidemiklinikken på Rigshospitalet, der ikke har oplevet flere behandlingssvigt end forventeligt. Inj. ceftriaxon i.m. eller i.v. er ligeledes en mulighed, men den optimale dosis og behandlingsvarighed kendes ikke (23;36). Follow-up Ved syfilis og HIV-koinfektion er der muligvis en større risiko for behandlingssvigt. Størrelsen af denne risiko kendes ikke, men den er sandsynligvis beskeden. Omhyggelig opfølgning af klinisk og serologisk respons 3, 6, 9, 12 og 24 måneder efter behandling er vigtig. Da patienter, som følges regelmæssigt på de infektionsmedicinske afdelinger i

15 - 15 København, automatisk får målt syfilisserologi en gang årligt, er det ofte ikke nødvendigt med en kontrol 24 måneder efter behandling for syfilis. Der er tale om behandlingssvigt, hvis der er kliniske symptomer forenelige med syfilis, hvis der ses en 4-folds stigning i RPR eller hvis RPR ikke har udvist et 4-folds fald 6-12 måneder efter behandling. I dette tilfældet skal der, hvis der ikke oplagt er tale om en reinfektion, foretages undersøgelse af cerebrospinalvæsken (CSV). Er denne normal gives behandling som ved sen latent syfilis. Partnerbehandling og beskyttelse af partner Da syfilis faciliterer infektion med HIV er information herom vigtig. Der skal anvendes kondom i minimum 3 uger efter behandling - også ved oral sex. Se endvidere under follow-up og beskyttelse af seksualpartnere side 9. Fast partner uafhængig af HIV- status foreslås partnerbehandlet og testet. Løse kontakter skal testes før behandling. Neurosyfilis hos HIV positive patienter Det er vigtigt at undersøge for CNS- symptomer inden behandlingsvalg. Der er beskrevet en øget forekomst af neurologiske komplikationer hos HIV-positive (37). Flere studier har vist at kliniske og parakliniske symptomer på neurosyfilis er associeret med CD4 positive T-celle 350 celler/ml og/eller en RPR titer på 1:32 (38;39). Påvirkning af CSV med f.eks. mononukleær pleocytose og forhøjet protein- niveau uden samtidige kliniske symptomer, ses ofte hos HIV- positive patienter. Det har imidlertid ikke kunnet påvises at undersøgelse af spinalvæske hos patienter uden neurologiske symptomer bedrer prognosen. Derfor anbefales det, at lumbalpunktur kun udføres på patienter med neurologiske symptomer eller ved behandlingssvigt. Behandlingen af neurosyfilis er uafhængig af HIV- status. Førstevalgs behandlingen er iv. penicillin millioner enheder i døgnet. Ved penicillin allergi kan i.v. ceftriaxon anvendes (40). Der skal foretages kontrol- undersøgelse af CSV hver 6. måned indtil celletallet er normalt. Behandlingsresponset i CSV er muligvis langsommere hos specielt immunsupprimerede HIV-positive (29;30). Hvis antallet af celler i CSV ikke er aftaget efter 6 måneder eller hvis antallet ikke er normalt indenfor 24 måneder bør genbehandling overvejes. Syfilis i graviditeten Baggrund Alle gravide i Danmark tilbydes screening for syfilis ved første graviditetsundersøgelse hos egen læge. Pga. høj andel af falsk positive screeningsresultater skal diagnosen bekræftes med fuld syfilisserologi via Statens Seruminstitut, og denne skal sammenholdes med

16 anamnese og objektiv undersøgelse (41). Syfilis i graviditeten kan medføre kongenit syfilis, abort eller dødfødsel. Klinik og diagnostik Som for ikke-gravide. Behandling Behandling med penicillin er effektiv under graviditeten og forebygger kongenit syfilis, men der findes ingen sammenlignende studier på bedste behandlingsregime (44). Internationale guide lines anbefaler penicillinbehandling som til ikke-gravide afhængigt af sygdomsstadie (5;43). Ved penicillin- allergi bør desensibilisering overvejes mhp. efterfølgende penicillinbehandling (5;43). Behandling af gravide med syfilis bør varetages i samarbejde med obstetriker. Særligt i sidste halvdel af svangerskabet tilrådes føtal ultralydsundersøgelse mhp. tegn på kongenit syfilis. Ved Herxheimer reaktion er beskrevet føtalt distress og præterm fødsel (43). Follow-up Serologisk og klinisk kontrol i uge og ved fødslen(43). Herefter som for ikke-gravide. Inadækvat maternel behandling er mulig hvis fødslen sker indenfor 30 dage efter behandlingen eller hvis maternelle antistof- titre ved fødslen er firefold højere end titeren før behandling (6). Syfilis og amning Det er vanskeligt at finde litteratur vedrørende dette emne. Emnet er dog relevant ved det tilfælde, hvor en biseksuel mand diagnosticeres med tidlig syfilis, og han og hustruen har genoptaget seksuallivet EFTER hustruen har født, men som ammer. I mælkebanker i England screenes alle donorer for syfilis. Idet treponema pallidum findes i cerebrospinalvæske, otolymfe og corpus vitreum i sekundær syfilis er det sandsynligt at antage, at bakterien også kan findes i brystmælk. Sekundære syfilislæsioner på brystvorten kan endvidere transmittere bakterien til det diende barn. Epidemiologisk behandling af mor og barn bør i sådan et tilfælde overvejes i fællesskab med pædiater. (personlig meddelelse Dr. Patrick French, Mortimer Market GUM clinic, London). Kongenit syfilis Klinik Medfødt syfilis opstår ved transplacental transmission eller under fødslen via kontakt med infektiøse læsioner i fødselsvejen. Fosteret kan smittes allerede i gestationsuge(44). Risikoen for smitte er størst hos gravide med primær eller sekundær syfilis. I de første fire

17 år efter en ubehandlet syfilis infektion er risikoen for transmission op til 80 %, hvorefter den falder(44). Medfødt syfilis inddeles i tidlig og sen kongenit syfilis. Tidlig kongenit syfilis diagnosticeres i løbet af de to første leveår. Ved fødslen er barnet ofte asymptomatisk, men 2/3 udvikler symptomer i 3. til 8. leveuge(45).ved tidlig kongenit syfilis kan ses præmaturitet, lav fødselsvægt, hepato- og splenomegali, blæredannende udslæt, knogleforandringer, rhinit, pseudoparalyse og feber. Sen kongenit syfilis diagnosticeres fra 3-20 års alderen og omfatter karakteristiske knogle- og tandanomalier samt interstitiel keratit og døvhed. Diagnose stilles ud fra en kombination af nedenstående(5;43) Påvisning af T. pallidum ved mørkefeltsmikroskopi eller PCR- undersøgelse af placenta/ obduktionsmateriale, suspekte læsioner, kropsvæsker f.eks. næseflåd. Påvist syfilis hos moderen. Tegn på medfødt syfilis ved objektiv og/eller radiologisk undersøgelse. Positiv syfilis- serologi og/eller påvisning af antistoffer i cerebrospinalvæsken hos barnet. I praksis tages syfilisserologi samtidigt på mor og barn umiddelbart efter fødslen. Hvis barnets non-treponemale antistoftitter er 4 gange højere end moderens tyder det på kongenit syfilis. Påvisning af IgM antistoffer hos barnet tyder på kongenit syfilis, idet IgM antistoffer ikke passerer placenta. IgG antistoffer overføres transplacentalt til barnet og kan således ikke bruges i tolkningen af evt. kongenit syfilis. Barnets syfilis- serologi følges efter fødslen, stigende titre tyder på kongenit syfilis. Behandling(5;43) Inj. benzylpenicillin 150,000IE/kg/dag i.v. (fordelt på 6 daglige doser) i dage. Er CSV normal: Inj. Benzathine penicillin enheder/kg i.m. som engangsdosis Behandling og kontrol af kongenit syfilis er en specialistopgave, der varetages i samarbejde med pædiater.

18 Referencer: EPI-NYT (Statens Seruminstitut, København), Syfilis Rolfs RT. Treatment of syphilis,1993. Clin Infect Dis 1995;20 Suppl 1:S Romanowski B et al. Serologic response to treatment of infectious syphilis. Ann Intern Med 1991;114: Syphilis: antistof, fuld undersøgelse, serum (R-nr 322, SSI). 5. French P et al. IUSTI: 2008 Guidelines on the Management of Syphilis. Int J STD AIDS 2009;20: Centers for Disease Control and Prevention. Sexually Transmitted Diseases Guidelines Syphilis 7. Ghanem KG. REVIEW: Neurosyphilis: A historical perspective and review. CNS Neurosci Ther 2010; 16: e157-e Holmes K. Sexual Transmitted Diseases. 4 th Edition p Hooshmand H, Escobar MR, Kopf SW. Neurosyphilis. A study of 241 patients. JAMA 1972; 219: Luger AF, Schmidt BL, Kaulich M. Significance of laboratory findings for the diagnosis of neurosyphilis. Int J STD AIDS 2000; 11: Schmidt BL VVVP. Laboratory diagnosis of neurosyphilis in Europe. IUSTI/WHO Conference on STI. Europe Syphilis Guideline Expert Workshop. Mykonos, Greece, Ref Type: Online Source 12. Perdrup A, Jorgensen BB, Pedersen NS. The profile of neurosyphilis in Denmark A clinical and serological study of all patients in Denmark with neurosyphilis disclosed in the years incl. by Wassermann reaction (CWRM) in the cerebrospinal fluid. Acta Derm Venereol Suppl (Stockh) 1981; 96: van Eijk RV, Wolters EC, Tutuarima JA et al. Effect of early and late syphilis on central nervous system: cerebrospinal fluid changes and neurological deficit. Genitourin Med 1987; 63: Wolters EC, Hische EA, Tutuarima JA et al. Central nervous system involvement in early and late syphilis: the problem of asymptomatic neurosyphilis. J Neurol Sci 1988; 88: World Health Organisation. Sexually Transmitted Infections Management Guidelines AIDS Ref Type: Online Source

19 16. Brockmeyer NH. Syphilis Diagnostik und Therapie sexuell ubertragbarer Krankheiten Springer Verlag. Ref Type: Online Source BASHH Clinical Efectiveness Group. UK National Guidelines on Early and Late Syphilis Ref Type: Online Source 18. Parkes R, Renton A, Meheus A et al. Review of current evidence and comparison of guidelines for effective syphilis treatment in Europe. Int J STD AIDS 2004; 15: French P. Syphilis. BMJ 2007; 334: Schoth PE, Wolters EC. Penicillin concentrations in serum and CSF during high-dose intravenous treatment for neurosyphilis. Neurology 1987; 37: Dunlop EMC. Survival of treponemes after treatment, comments, clinical conclusions and recommendations. Genitourin Med 1985; 61: Ref Type: Online Source. 22. Yim CW, Flynn NM, Fitzgerald FT. Penetration of oral doxycycline into the cerebrospinal fluid of patients with latent or neurosyphilis. Antimicrob Agents Chemother 1985; 28: Dowell ME, Ross PG, Musher DM, Cate TR, Baughn RE. Response of latent syphilis or neurosyphilis to ceftriaxone therapy in persons infected with human immunodefieciency virus. Am J Med 1992;93(5): Hook EW, III, Baker-Zander SA, Moskovitz BL et al. Ceftriaxone therapy for asymptomatic neurosyphilis. Case report and Western blot analysis of serum and cerebrospinal fluid IgG response to therapy. Sex Transm Dis 1986; 13: Marra CM, Boutin P, McArthur JC et al. A pilot study evaluating ceftriaxone and penicillin G as treatment agents for neurosyphilis in human immunodeficiency virusinfected individuals. Clin Infect Dis 2000; 30: Shann S, Wilson J. Treatment of neurosyphilis with ceftriaxone. Sex Transm Infect 2003; 79: Smith NH, Musher DM, Huang DB et al. Response of HIV-infected patients with asymptomatic syphilis to intensive intramuscular therapy with ceftriaxone or procaine penicillin. Int J STD AIDS 2004; 15: Janier M VVVP. Syphilis and HIV infection: the European view. IUSTI/WHO Conference on STI. Europe Syphilis Guideline Expert Workshop, Mykonos Greece, Ref Type: Online Source. 29. Ghanem KG, Moore RD, Rompalo AM, Erbelding EJ, Zenilman JM, Gebo KA. Neurosyphilis in a clinical cohort of HIV-1-infected patients. AIDS 2008; 22(10):

20 Marra CM, Maxwell CL, Tantalo L, Eaton M, Rompalo AM, Raines C et al. Normalization of cerebrospinal fluid abnormalities after neurosyphilis therapy: does HIV status matter? Clin Infect Dis 2004; 38(7): Simon RP. Neurosyphilis. Arch Neurol 1985; 42: Reynolds FW, Mohr CF, Moore JE. Penicillin in the treatment of neurosyphilis; dementia paralytica. J Am Med Assoc 1946; 131: Hahn RD, Webster B, Weickhardt G et al. Penicillin treatment of general paresis (dementia paralytica). AMA Arch Neurol Psychiatry 1959; 81: Søborg B, Cowan S, Hoffmann S, Jensen JS. Syfilis EPI-NYT 2011;35a/ Rolfs RT, Joesoef MR, Hendershot EF, Rompalo AM, Augenbraun MH, Chiu M et al. A randomized trial of enhanced therapy for early syphilis in patients with and without human immunodeficiency virus infection. The Syphilis and HIV Study Group. N Engl J Med 1997;337(5): Smith NH, Musher DM, Huang DB, Rodriguez PS, Dowell ME, Ace W et al. Response of HIV-infected patients with asymptomatic syphilis to intensive intramuscular therapy with ceftriaxone or procaine penicillin. Int J STD AIDS 2004;15(5): Symptomatic early neurosyphilis among HIV-positive men who have sex with men, four cities, United States, January 2002-June MMWR Morb Mortal Wkly Rep 2007;56(25): Libois A, De WS, Poll B, Garcia F, Florence E, Del RA et al. HIV and syphilis: when to perform a lumbar puncture. Sex Transm Dis 2007; 34(3): Marra CM, Maxwell CL, Smith SL, Lukehart SA, Rompalo AM, Eaton M et al. Cerebrospinal fluid abnormalities in patients with syphilis: association with clinical and laboratory features. J Infect Dis 2004; 189(3): Marra CM, Boutin P, McAthur JC et al. A pilot study evaluating ceftriaxone and penicillin G as treatment agent for neurosyphilis in human immunodeficiency virusinfected individualt. Clin Infect Dis 2000; 30(3): Cowan S, Christiansen A.H,Søborg B et al. Screening af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis EPI-NYT Uge Walker GJ. Antibiotics for syphilis diagnosed during pregnancy. Cochrane Database Syst Rev. 2001;(3):CD Review.

Indholdsfortegnelse s. 1-2

Indholdsfortegnelse s. 1-2 - 1 - Forfattere: Helle Kiellberg Larsen, Kristina Sophie Ibler, Hans Henning Windeløv Ibsen, Kristian Kofoed, Hans Bredsted Lomholt, Lars Halkier-Sørensen,Tine Vestergaard Kontaktperson: Helle Kiellberg

Læs mere

Medfødt syfilis. Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015. Syfilis: Stadieinddeling. Jordemoderforeningen, SSI, den 8.

Medfødt syfilis. Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015. Syfilis: Stadieinddeling. Jordemoderforeningen, SSI, den 8. SSI, Medfødt syfilis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Syfilisbakterien: Treponema pallidum (spirokæt) Tynd, bevægelig, proptrækkerformet Kan kun dyrkes

Læs mere

DSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN

DSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN Q feber klinisk vejledning Q feber skyldes infektion med den obligat intracellulære gram negative bakterie Coxiella burnetii. Q feber smitter især via inhalation eller tæt kontakt med smittet kvæg, får

Læs mere

Syfilis (lues) i sekundært stadie hos kvinde

Syfilis (lues) i sekundært stadie hos kvinde Artikel: 11427 Syfillis Klamydia og gonorré er det, vi ofte nøjes med at teste for, selvom henvendelsen indledes med: Jeg har aftalt med min kæreste, vi skal testes for det hele! Måske skal vi begynde

Læs mere

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

VEJLEDNING FOR BEHANDELING AF VENEREA I GRØNLAND

VEJLEDNING FOR BEHANDELING AF VENEREA I GRØNLAND VEJLEDNING FOR BEHANDELING AF VENEREA I GRØNLAND Udarbejdet af Carsten Sand og Jørgen Serup Dermato-venerologisk afdeling D/S, Bispebjerg Hospital Maj 2006 Dronning Ingrids Hospital Den vejledning erstatter

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Case 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011

Case 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011 (ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Update fra venerologien + malignt melanom: diagnostik og differentialdiagnoser

Update fra venerologien + malignt melanom: diagnostik og differentialdiagnoser Update fra venerologien + malignt melanom: diagnostik og differentialdiagnoser Tine Vestergaard overlæge Hudafdeling I og Allergicentret Tine.vestergaard@rsyd.dk Klinik SOS på OUH Direkte henvendelse uden

Læs mere

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS

VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS 2010 Vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Immunisering. Rikke Bek Helmig

Immunisering. Rikke Bek Helmig Immunisering Rikke Bek Helmig Alloimmunisering Allo: græsk allos en anden fra samme art = isoimmunisering = immunisering imod fremmede celler (blod eller organer) Erytrocyt alloimmunisering Trombocyt alloimmunisering

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab

Læs mere

Virusinfektioner hos gravide og neonatale

Virusinfektioner hos gravide og neonatale Virusinfektioner hos gravide og neonatale Aspekter ved infektionsdiagnostik Inge Panum Problematiske virusinfektioner i forbindelse med graviditet og fødsel Parvovirus B19 Rubella virus Cytomegalovirus

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ for Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Normalt immunglobulin, humant 165 mg/ml Hjælpestoffer

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

ELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger

ELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) 5. juni 2002

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

Varicella Zoster Virus infektion (VZV)

Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Arbejdsgruppens medlemmer: Lotte Møller Smedegaard, Henrik Hasle, Anja Poulsen og Steen Rosthøj Nedenstående kliniske retningslinjer til forebyggelse og behandling

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Bilag. Screen-shots af HIV-teksten

Bilag. Screen-shots af HIV-teksten Empiri Projektets empiri findes på de følgende sider - det vil sige de tekster fra Sundhed.dk, som bliver analyseret i projektet. Først præsenteres et screen-shot af hver af teksterne, som de fremstår

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro CANDLE Version af 2016 1. HVAD ER CANDLE 1.1 Hvad er det? Kronisk Atypisk Neutrofil Dermatose med Lipodystrofi og forhøjet temperatur (CANDLE) er en sjælden

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?

Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet 341.178 personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af

Læs mere

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Forskningsopgave Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Marts 2011 Introduktion. Mænd, der henvender sig hos praktiserende læge med urethritissymptomer;

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS)

Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) Version af 2016 1. HVAD ER CAPS 1.1 Hvad er det? Cryopyrin Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) består

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI

Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI HIV overvågning i Danmark Hiv meldesystemet har fungeret siden 1.august 199. I henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-positive partner

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis)

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis) SKOVFLÅT og bid af Skovflåt Alle ved man skal være påpasselig med skovflåt-bid. Borrelia er en virus som kan overføres ved bid af skovflåt. Bliver man smittet med borrelia kan en kraftig pennicilin-kur

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Test for klamydia. For lidt eller for meget? Kønssygdomme

Test for klamydia. For lidt eller for meget? Kønssygdomme Test for klamydia For lidt eller for meget? Af Berit Andersen og Frede Olesen»Jeg har fået ny kæreste og nu vil vi gerne undvære kondomet «eller:»jeg har haft usikker sex «er hyppige indledninger til patientens

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et

Læs mere

EN SPEGET AFFÆRE. Koutsky L. Epidemiology of genital human papillomavirus infection. Am J Med 1997;102:3-8

EN SPEGET AFFÆRE. Koutsky L. Epidemiology of genital human papillomavirus infection. Am J Med 1997;102:3-8 EN SPEGET AFFÆRE 1 Koutsky L. Epidemiology of genital human papillomavirus infection. Am J Med 1997;102:3-8 2 Kjaer SK, Tran TN, Sparen P et al. The Burden of Genital Warts: A Study of Nearly 70.000 Women

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt)

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Dette materiale er ment som oplysning både til CTD-patienter, deres pårørende samt andre interesserede borgere. Vi har i denne information forsøgt at beskrive

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

OPFØLGENDE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV KVINDE

OPFØLGENDE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV KVINDE INSTRUKTION TIL PERSONALET: Ved de opfølgende studiebesøget bedes du venligst udlevere dette spørgeskema. Vær opmærksom på at du udleverer det korrekte skema. Når skemaet er udfyldt bedes du venligst sende

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

SLE og Nyreinvolvering

SLE og Nyreinvolvering SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000

Læs mere

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Anafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014

Anafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Anafylaksi Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Lene Heise Garvey, overlæge, ph.d, Speciallæge i anæstesiologi, fagområdespecialist i allergologi DAAC og Klinik

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

REAKTIV ARTRIT. Kristian Stengaard-Pedersen Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital

REAKTIV ARTRIT. Kristian Stengaard-Pedersen Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital REAKTIV ARTRIT Kristian Stengaard-Pedersen Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital HLA-B27-associeret reaktiv arthritis REAKTIV ARTHRITIS Årsag Enteroartritter, uroartritter Klinisk Asymmetrisk

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere