Indholdsfortegnelse s. 1-2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse s. 1-2"

Transkript

1 - 1 - Forfattere: Helle Kiellberg Larsen, Kristina Sophie Ibler, Hans Henning Windeløv Ibsen, Kristian Kofoed, Hans Bredsted Lomholt, Lars Halkier-Sørensen,Tine Vestergaard Kontaktperson: Helle Kiellberg Larsen Status: November 2012, endelige version Litteratursøgningsmetode og evidens: Retningslinierne er lavet i overensstemmelse med European Guideline on the Management of Syphilis 2008 (IUSTI European STD Guidelines) samt Centers for Disease Control and Prevention (CDC) Sexual Transmitted Infections Treatment Guidelines Evidensbaseret x ja nej Metode/redskab: Evidensvurdering Indholdsfortegnelse s Baggrund s Epidemiologi s Kliniske manifestationer s Syfilis diagnostik Primær syfilis s. 3 Sekundær syfilis s. 4 Latent syphilis s. 4 Tertiær syfilis s. 4-5 Kongenit syfilis s. 5 Serologi s. 6-9 o Serofaste reaktioner s. 7 o Reinfektion/reaktivering s. 7 o Tolkning af screeningstests s. 7 o Falsk negative reaktioner s. 7 o Falsk positive reaktioner s. 8 o Skelnen mellem tidlig og sen latent syfilis s. 8 o Follow-up efter behandling s. 8 o Follow-up og beskyttelse af af seksual partnere s. 9 Fra læsioner s. 9 o Mørkefeltsmikroskopi s. 9 o Treponema pallidum PCR s. 9 o Biopsi s. 9 Objektiv undersøgelse s. 9-10

2 5. Behandling Primær, sekundær og tidlig latent syfilis s. 10 Sen latent syfilis, syfilis af ukendt varigheds. 10 Tertiær syfilis ( kardiovaskulær, gummatøs) s. 10 Jarisch-Herxheimers reaktion s Neurosyfilis s Klinik s. 11 Symptomer s. 11 Diagnostik s lumbalpunktur indikationer s cerebrospinalvæske undersøgelser s. 12 Kriterier for diagnosen neurosyfilis s. 12 Behandling s. 13 Follow-up s. 13 Prognose s Særlige forhold s Syfilis hos HIV positive patienter s. 14 o Klinik s. 14 o Diagnostik s. 14 o Behandling s. 14 o Follow up s. 14 o Partnerbehandling og beskyttelse af partner s. 15 o Neurosyfilis hos HIV positive patienter s. 15 Syfilis i graviditeten s. 15 o Baggrund s. 15 o Klinik og diagnostik s. 15 o Behandling s o Follow up s. 16 Syfilis og amning s. 16 Kongenit syfilis s o Klinik s. 16 o Diagnose s. 17 o Behandling s. 17 Reference liste s

3 Baggrund Syfilis er en bakteriel infektion med den spiralformede spirokæt Treponema pallidum. Smitten er initialt lokal, dér hvor bakterien trænger igennem hud eller slimhinde, men udvikler sig meget tidligt til en systemisk infektion. Bakterien har udviklet avancerede mekanismer til at skjule sig for værtens immunsystem. Det er årsagen til at, der uden behandling er tale om en livslang infektion med sygdomsmanifestationer, der veksler over tid i forskellige stadier og med lange perioder uden symptomer. Bakterien er 6-20 μm lang, men kun ca. 0,18 μm bred, og kan derfor ikke ses ved almindelig lysmikroskopi. Da den heller ikke rutinemæssigt kan dyrkes, baseres diagnostikken oftest på en kombination af serologi og kliniske symptomer. Bakterien har en meget lang delingstid på cirka 30 timer, og det nødvendiggør behandling med specielle protraherede penicillinpræparater, der giver en konstant høj penicillinkoncentration, så bakterien rammes på delingstidspunktet. T pallidum er en skrøbelig bakterie, der kun kan leve kortvarigt udenfor værten. Smitten sker hovedsageligt seksuelt eller sjældnere vertikalt fra mor til barn.alle gravide testes nu i Danmark for syfilis. Smitte via blod er mulig. Smitterisikoen afhænger af sygdommens stadie. Der estimeres en smitterisiko på op til 25% ved et enkelt samleje. Epidemiologi De sidste 10 år er antallet af diagnosticerede syfilistilfælde 10-doblet fra 34 tilfælde i 1999 til 373 i 2010 ( 434 i 2011). I 2003 udgjorde mænd, der har sex med mænd (MSM) 33% af de anmeldte tilfælde mod 86% i Over halvdelen af anmeldte personer med syfilis var HIV positive i 2008 denne andel var 34% i 2011 for mænd i det hele taget. Syfilis er en markør for ubeskyttet sex og således også en markør for smitterisiko for HIV. Mellem 10-17% af de anmeldte har haft mindst et tidligere tilfælde af syfilis ( ). I 2011 blev seks kvinder diagnosticeret med syfilis i graviditetsscreeningen. I alt blev 35 kvinder anmeldt med syfilis i 2011, hvilket er en stigning i forhold til tidligere. Der blev påvist 1 tilfælde med kongenit syfilis I 2010 blev der for første gang siden 2003 påvist kongenit syfilis i Danmark. (1). Kliniske manifestationer af syfilis Primær syfilis Primærlæsionen dannes i form af en chanker på det eller de steder, hvor spirokæterne ved smitten er trængt ind. Den fremkommer i gennemsnit 3 uger efter smitte, men inkubationstiden kan variere fra 9-til 90 dage. Chankeren debuterer typisk som en papel, der vokser, ulcererer og ender som et rundt eller ovalt uømt sår med en glat ferniseret overflade. Den bliver 1-2 cm i diameter med indurerede rande. Ofte er der lokal lymfeglandelsvulst, som i begyndelsen kan være ensidig. Ikke helt sjældent findes flere chankere samtidigt, og læsionerne kan i nogle tilfælde være atypiske, og specielt kan tilstedeværelsen af sekundær infektion give ømhed og pusdannelse. Chankeren svinder spontant i løbet af 3-6 uger.

4 - 4 Chankere findes hyppigst i genital- eller analområderne, og sjældnere på læber eller i mundhulen. De kan dog forekomme overalt på hud og slimhinder. Sekundær syfilis Sekundærstadiet fremkommer typisk nogle uger efter primærstadiet, men tidspunktet kan variere fra samtidig med chankeren og op til 6 måneder efter. Det præsenterer sig oftest som en systemisk sygdom med et influenzalignende billede præget af lettere feber, alment ubehag, muskelsmerter, halssmerter, hovedpine, universel lymfeglandelsvulst og et udslæt på hud og slimhinder. Det initiale udslæt er roseola (det pletformede syfilid), der viser sig som diskrete symmetrisk udbredte erytematøse makulae. Det udvikler sig ofte til en mere papuløs affektion med røde eller rødbrune elementer 0,5 til 2 centimeter i diameter. De kan efterhånden blive skællende, eller sjældent pustuløse (specielt ved immundefekt), og det er karakteristisk, at håndflader og fodsåler er involverede. Oftest er udslættet ikkekløende. Differentialdiagnoser til roseola er pityriasis rosea og guttat psoriasis. Især hos mørkhudede kan der komme annulære, figurate læsioner i panden (venuskrone), og der kan ses hypo- eller hyperpigmenteringer. I hårbunden kan forekomme en plettet alopeci med roseolaelementer på huden eller en helt diffus telogen alopeci med upåvirket hårbund. På slimhinderne kan findes overfladiske ulcerationer, der ofte er grå-hvide med rødlig rand, og kan ligne after. I fugtige varme områder, især genitalt, kan paplerne udvikles til flade verrukøse elementer, condylomata lata, der er rige på spirokæter og meget smittefarlige. Samtidig med hud- og slimhindeaffektionerne kan der forekomme organpåvirkning fra et eller flere andre organsystemer som f.eks. hepatit, meningit, kranienervepåvirkning, glomerulonefrit, irit, anterior uveit eller periostal inflammation. Symptomer på neurosyfilis er beskrevet senere i retningslinien. De kliniske manifestationer i sekundærstadiet varer uger til måneder, og indenfor de første to år kan der opstå recidivudbrud. Latent syfilis Ubehandlet går sygdommen efter sekundærstadiet ind i et latent stadie uden symptomer. Perioden inddeles i en tidlig og sen latent fase. Risikoen for recidivudbrud og videresmitte falder væsentligt i den sene fase. Vi anbefaler samstemmende med CDC og IUSTI, at man skiller tidlig latent syfilis fra sen latent syfilis efter 1 år. Tertiær syfilis Ved ubehandlet syfilis vil cirka en tredjedel af patienterne efter en årrække udvikle sensyfilistiske symptomer. Disse kan være fra huden, knoglerne, centralnervesystemet eller indre organer, specielt hjertet og de store kar.

5 - 5 - Tertiær syfilis i huden er i dag meget sjælden, men kan præsentere sig som multiple dybe indurerede rødbrune noduli. De heler over uger til måneder uden ardannelse. De kan hos nogle udvikles til ulcerative elementer, der efterlader atrofiske ar. Gummadannelse kan ses i huden i form af en kold absces der primært ligger subkutant men sekundært involverer huden og kan dræne igennem et eller flere hudområder. Gummadannelser kan findes overalt i kroppen, men særligt hyppigt i knogler (periostit, gummatøs ostit eller skleroserende osteit). Gummata fandtes tidligere hyppigt i respirationsvejene specielt i næseseptum, næseknogler og gan. Ved sen kardiovaskulær syfilis findes oftest aneurisme i aorta ascendens, og tilstanden kan være asymptomatisk i årevis. Udvidelse af aortaroden kan give aortaklapinsufficiens, og inddragelse af koronararterierne medfører angina pectoris eller pludselig død. Sen syfilis bør overvejes differentialdiagnostisk ved de fleste former for kronisk inflammation, tumorlignende affektioner og destruktive processer i stort set alle organer. Tertiær CNS involvering er beskrevet under neurosyfilis. Kongenit syfilis Kongenit syfilis inddeles også i et tidligt og et sent stadie, der skiller efter 2. leveår. De fleste er asymptomatiske ved fødslen og symptomerne kommer hyppigst i leveuge og hos næsten alle inden 3 måneders alderen. Vandigt nasalflåd er ofte det første tegn på medfødt syfilis. Det indeholder mange spirokæter og bliver senere purulent og hæmoragisk. Der kan opstå nasal obstruktion og ulceration. Hudsymptomerne minder om fundene hos voksne i sekundærstadiet, men udslættet kan hos børn blive vesiko-bulløst. såkaldt pemphigus syphiliticus. Som hos voksne i sekundær stadiet kan der være manifestationer fra diverse organsystemer. Der kan være hepatitis og hepato-splenomegali, klinisk eller radiologisk osteochondritis, nefrotisk syndrom, anæmi, leukocytose eller leukopeni, meningitis eller meningovaskulær syfilis, koreoretinit, glaukom og pneumonit. Sen kongenit syfilis svarer til tertiær syfilis hos voksne og er meget sjælden i Danmark. Der kan være kraniofaciale misdannelser med frontal bossing og saddelnæse, misformede og hypoplastiske tænder, interstitiel keratit, neural døvhed og neurosyfilis, der ofte kommer sent og ligner tertiær neurosyfilis hos voksne. Se endvidere under afsnittet kongenit syfilis.

6 Syfilisdiagnostik Syfilisdiagnostik 1. Serologi 2. Fra læsion: Mørkefeltsmikroskopi, Treponema pallidum PCR, biopsi 3. Objektiv undersøgelse m.v Ad. 1: Serologi Non-treponemale (uspecifikke) antigen test: WR og RPR (rapid plasma reagin test). Påviser antistoffer, der forekommer ved syfilis, men som ikke er rettet mod antigener i selve T.pallidum. Det primære antigen er kardiolipin. På OUH anvendes disse som screeningstests. Treponemale (specifikke) test: AF-G (anti-flagel IgG), AF-M (anti-flagel IgM) samt FTA-ABS (flourescent treponemal antibody-absorption test) Primære screeningstests: treponemale tests: TPHA (treponema pallidum haemagglutination assay), Århus Universitetshospital. Architect Syphilis TP (chemiluminescent microparticle immunoassay), Bispebjerg Hospital. De specifikke treponemale tests påviser antistoffer, som er rettet mod T.pallidum, er sædvanligvis specifikke og tyder på infektion med T.pallidum eller andre treponemer. (modificeret) Syfilisstadium FTA-ABS WR RPR AF-M AF-G IgG IgM Inkubation Primær 1. halvdel Primær 2. halvdel Sekundær og tidlig latent Sen latent Sen neurosyfilis Behandlet primær Negativ efter 1 3 mdr. Kan blive neg. Behandlet sekundær + tidlig latent Negativ efter 3 6 mdr. (HIV positive op til 12 mdr. ) Forbliver ofte positive i >10 år Behandlet tertiær Negativ efter nogle år Forbliver ofte positive i > 10 år Insufficient behandlet Kan blive negativ men kommer igen Reinfektioner IgM reaktivitet forekommer sædvanligvis ikke, men ses ved 2. infektion, hvis 1. infektion er blevet behandlet meget tidligt

7 - 7 - Serofaste reaktioner: Man vil kunne se serofaste reaktioner hos en vis procentdel hos patienter behandlet for syfilis, specielt hvis de er behandlet i det sen-latente stadie. F.eks ses hos omkring 15% af HIV- negative patienter med primær eller sekundær syfilis ikke at have et firefold fald i RPR seks måneder efter behandling (2;3) Reinfektion/reaktivering: En firefold stigning i en non-treponemal test, konfirmeret ved en yderligere prøve, tyder på reinfektion eller reaktivering NB! Sandt positive reaktioner ses også ved yaws, pinta og bejel (endemiske, nonveneriske treponematoser, som forekommer i 3. verdens lande) Tolkning af screeningstests Positiv screeningstest: Positiv TPHA eller T. pallidum antistof ( Architect Syphilis TP) udløser undersøgelse på SSI for WR og RPR eller fuld syfilisserologi afhængig af aftale mellem den pågældende biokemiske afdeling og SSI: WR og RPR 0, tidligere kendt med syfilis: Ingen aktiv syfilis. Fraset ved anamnese med seksuel aktivitet med person, der har fået konstateret syfilis indenfor de sidste 3 måneder eller ved symptomer på syfilis, da skal bestilles udvidet syfilisserologi, og serologien skal følges op til 3 måneder efter smittetidspunkt WR og RPR 0, ikke kendt med tidligere syfilis: Tag udvidet syfilisserologi Viser den udvidede syfilisserologi f.eks positiv reaktion i AF-G og FTA-ABS og patienten ikke tidligere er kendt med syfilis, skal prøven gentages efter 2-4 uger. Er prøven fortsat positiv og tilhører patienten en risikogruppe, må patienten betragtes som havende latent syfilis af sen- eller ukendt varighed og behandles som sådan. Der ikke er mikrobiologisk evidens for spontan helbredelse ved syfilis. (8 [p.651]; Evidensgrad: ekspertudsagn ) Tolkning af øvrige syfilisserologi (4) Falsk negative reaktioner: I vindue perioden 2 4 uger fra erhvervelsen af infektion til produktion af antistoffer Prozonefænomen: Det forhold, at en seroreaktion ( -f.eks. agglutination) i visse tilfælde ikke finder sted ved høj koncentration af antistof, mens den indtræder ved fortynding af antistoffet I sen-stadiet af syfilis ses falsk negative reaktioner formentlig pga. en gradvis reduktion af kardiolipin- antistof over tid (færre bakterier)

8 - 8 - Falsk positive reaktioner: NB! Sandt positive reaktioner ved yaws, pinta og bejel Påvises kun sjældent med analysemetoder fra både den ikke-treponemale og den treponemale metodegruppe Positive fund ved AF-G og/eller FTA-ABS og negative fund ved de øvrige metoder kan ses ved f.eks. borreliose Opdeles i: Akut type falsk positive reaktioner (<½ år): Ved visse infektioner, f.eks. Epstein Barr virus og varicella- zoster virus, samt ved vaccination ( antistoffer mod cardiolipin forekommer forbigående ved disse tilstande) Kronisk falsk positive reaktioner (>½ år): Antistoffer mod kardiolipin forklarer hvorfor nogle autoimmune sygdomme har positiv WR, f.eks. lupus erythematosus og antifosfolipid syndrom At kunne skelne mellem tidlig og sen latent syfilis (5;6) Tidlig latent syfilis: Dokumenteret serokonversion eller en firefold stigning i titer af en nontreponemal test (WR,RPR) gennem de sidste 12 måneder En anamnese med symptomer forenelig med primær eller sekundær syfilis gennem de sidste 12 måneder Seksuel eksposition til en partner med påvist primær, sekundær eller tidlig latent syfilis indenfor de sidste 12 måneder Non-treponemale (WR,RPR) serologiske titre er sædvanligvis højere ved tidlig latent syfilis end ved sen latent syfilis. Follow-up efter behandling Hiv negative: Følges klinisk og serologisk med WR og RPR med følgende intervaller: 3, 6 og 12 måneder efter endt behandling (6). Det er faldet i de nontreponemale antistoffer man vurderer behandlingsrespons på, og der skal således ikke undersøges med udvidet syfilisserologi ved kontroller. Nr 320, SSI (WR og RPR) koster 425 kr, nr. 322, SSI (fuld syfilis serologisk us.) koster 1545 kr. Hiv positive: se under afsnittet HIV og syfilis ko-infektion

9 - 9 - Follow-up og beskyttelse af seksualpartnere Alle seksualpartnere, hvor oral-, anal- og/eller vaginalsamleje har været involveret bør undersøges serologisk og klinisk For patienter med primær syfilis bør der foretages smitteopsporing tre måneder forud for diagnosen For patienter med sekundær syfilis bør denne periode være seks måneder, og for dem med klinisk reaktivering to år Man bør til faste seksualpartnere tilbyde umiddelbar epidemiologisk behandling, og prøvetagning, og især til gravide partnere Til øvrige løse seksualpartnere tilbydes udvidet syfilisserologisk undersøgelse ved første besøg, igen efter 6 og 12 uger Seksuel aktivitet bør ikke genoptages før chanker er ophelet og hududslæt svundet efter behandling. Der bør anvendes kondom i 3 uger efter endt behandling. Grænsen er arbitrær i det der ikke synes at foreligge evidens for, hvornår sexlivet kan genoptages efter behandling.. Ad. 2: Fra læsioner: chanker og condylomata lata Mørkefeltsmikroskopi: - vask såret med isoton NaCl med gazeserviet - skrab herefter i bunden af såret med urethralsøger - dyp herefter spidsen af urethralsøgeren i en dråbe isoton NaCl på et objektglas og læg dækglas over - immersionsolie på både dækglas og kondensor Treponema pallidum PCR undersøgelse: - floched swab + UTM (universal transportmedium) SSI - Rekvisitionsnr.: 677, SSI- blanket Bakterier - Høj sensititivitet ved relevante læsioner og høj specificitet Biopsi til almen histologisk undersøgelse fra hudlæsion - histologiseddel anføres obs syfilis - der vil således gøres specialfarvning for spirokæter - der vil ses plasmaceller Ad 3: Objektiv undersøgelse mv. Syfilis fra og med andet stadium kan afficere adskillige organer. Ud fra anamnesen og de objektive fund bør foretages neurologisk undersøgelse, henvisning til øjen- eller ørelæge, hvor dette findes relevant. Alle patienter med sen latent syfilis eller syfilis af ukendt

10 varighed bør man overveje at screene for asymptomatisk kardiovaskulær syfilis med røntgen af thorax, samt for neurosyfilis med neurologisk undersøgelse. Behandling (5;6) Primær, sekundær og tidlig latent syfilis: Inj. benzathine penicillin (tardocillin) 2,4 MIE intramuskulært (1,2 MIE i hver natis) som éngangsdosis. Ved penicillinallergi: Tabl. doxycyklin 100 mg x 2 dgl. i 14 dage. Alternativt tabl. tetracyklin 500 mg x 4 i 14 dage Eller tabl. erythromycin 500 mg x 4 i 14 dage (resistens for erythromycin er rapporteret). Inj. ceftriaxon 500 mg i.m. daglig i 10 dage er en mulighed. Der er dog en signifikant allergologisk krydsreaktion mellem cefalosporiner og penicillin, og anamnese med penicillin- anafylaksi er en absolut kontraindikation Sen latent syfilis, syfilis af ukendt varighed og tertiær syfilis i form af kardiovaskulær eller gummatøs syfilis Inj benzathine penicillin (tardocillin) 2,4 MIE intramuskulært (1,2 MIE i hver natis) x 3 med en uges mellemrum, dvs. dag 1, 8 og 15. Ved penicillinallergi: Tabl. doxycyklin 100 mg x 2 dgl. i 28 dage. Alternativt tabl. tetracyklin 500 mg x 4 i 28 dage Eller tabl. erythromycin 500 mg x 4 i 28 dage Alternativt kan patienten desensibiliseres (i Allergicenter) og efterfølgende behandles med benzathine penicillin. Herxheimers reaktion: Patienten informeres om mulighed for Jarisch-Herxheimers reaktion, som er en febril tilstand, der typisk opstår 6-12 timer efter første penicillin dosis. Reaktionen menes at skyldes en toksisk reaktion pga. et massivt henfald af treponemer med afgivelse af cytokiner.

11 - 11 Reaktionen er hyppigst i de tidlige stadier af syfilis. Der kan ses en opblussen i udslæt under sekundærstadiet. Reaktionen er sjælden i sene stadier af syfilis, men kan potientielt forværre kardiovaskulær eller neurologisk involvering. I sådanne tilfælde bør behandling foregå under indlæggelse og forbehandles med tbl. prednisolon mg i 3 dage, startende 24 timer før opstart af penicillinbehandling (5). Vedrørende behandling under graviditet og Herxheimers reaktion se under afsnittet Syfilis i graviditeten. Neurosyfilis Klinik I ubehandlede tilfælde kan syfilis spredes til nervesystemet. Det kan forekomme tidligt og vise sig som akut syfilitisk meningit eller være asymptomatisk år efter primærinfektionen kan udvikles meningovaskulær syfilis og senere endnu dementia paralytica og hele år efter primærinfektionen kan tabes dorsalis optræde i tredje syfilisstadie. Symptomer Symptomatisk syfilis meningit (1.4%-6%) (7) : Meningealia (hovedpine, lysskyhed, kvalme, opkastninger, nakke-ryg stivhed), konfusion, kranienervepareser herunder facialisparese, nyopstået døvhed eller tinnitus. Der kan også ses symptomer på intrakraniel trykstigning (8). Oculære manifestationer: Nedsat syn uni- eller bilateralt; opticus neurit og syfilitisk uveit (6). Meningovaskulær syfilis (3.2%-15%) (7) Apoplektisk attak, kramper, apati, paræstesier. Dementia paralytica/parenkymatøs syfilis (5%)(7) Progredierende hukommelsessvækkelse, paranoide evt. megalomane træk, tremor, dysartri, manglende mimik, refleksforstyrrelser, pupilabnormiteter* Tabes dorsalis/parenkymatøs syfilis (3%-9%)(7) Paræstesier, stikkende smerter i huden, nedsat syn (syfilitisk opticus atrofi), pupilabnormiteter*, manglende senereflekser, sensorisk ataksi, blæredysfunktion *Argyll Robertson pupil; ophævet lysrefleks, bevaret nærrefleks

12 Diagnostik - 12 Lumbalpunktur m.h.p. undersøgelse af CSV såfremt positiv syfilis serologi samt (9;10;11) Kliniske neurologiske symptomer muligt forårsaget af neurosyfilis Kliniske øjensymptomer muligt forårsaget af okulær syfilis Kliniske otologiske symptomer muligt forårsaget af syfilitisk otitis Og må overvejes ved: Relaps efter behandling af latent syfilis For personer hvis non-treponemale test- titre ikke falder firefold indenfor 6-12 måneder efter behandling OBS! Samtidig med lumbalpunktur tages ny blodprøve m.h.p. udregning af IgG- index Cerebrospinalvæske-undersøgelser Mikroskopi til celletælling, protein og sukker. Samtidig måles blodsukker. Syfilis-antistoffer: WR (VDRL), AF-G, AF-M & FTA-ABS (IgM + IgG) med beregning af intratekal index Kriterier for diagnosen neurosyfilis i CSV (9;10;11;12) FTA-ABS positiv (treponemal antigen test) og Øget antal lymfocytter/monocytter (>5/mm3) plus IgG index>3 og/eller IgM index>3 (CSV) eller Positiv WR (VDRL) (non-treponemal antigentest) Forhøjet spinalprotein OBS! Diagnosen hviler på en kombination af det kliniske billede og spinalvæskefund Andre overvejelser: Antallet af lymfocytter/monocytter kan være normalt ved neurosyfilis, særligt parenkymatøs neurosyfilis WR kan være negativ ved neurosyfilis (9;10;13;14) En positiv FTA-ABS i CSV konfirmerer ikke diagnosen neurosyfilis. En negativ test udelukker med høj sandsynlighed neurosyfilis, men ekskluderer ikke muligheden 100%. Kriterierne er ikke valideret for HIV-positive patienter I tilfælde af sen neurosyfilis, bør der tillige undersøges for kardiovaskulær syfilis (røntgen af thorax) samt okulær syfilis (øjenlægetilsyn).

13 Behandling Behandling af neurosyfilis foregår under indlæggelse. Inj. benzyl-penicillin (G-penicillin) MIE i.v. dagligt fordelt på 3-4 MIE i.v. hver 4. time i dage (6). Procain penicillin MIE i.m. daglig PLUS probenecid 500 mg 4 gange daglig i dage (15;17;21) Ved penicillinallergi eller hvis parenteral behandling ikke tolereres Tbl. doxycyklin 200 mg 2 gange dagligt i 28 dage (17;22) eller Inj. ceftriaxon 2 gram gange 1 dagligt i.v. eller i.m. i dage. (23-27). OBS: Evidensen for brug af andre antibiotika end penicillin er svag, og nogle specialister anbefaler, at neurosyfilis-patienter med penicillinallergi skal desensibiliseres og efterfølgende behandles med penicillin (6;28). OBS: Herxheimers reaktion kan forsøges forebygget/dæmpet med tbl. prednisolon 40 mg dagen før og 1. behandlingsdag. Follow-up Lumbalpunktur bør gentages 6-12 måneder efter behandling af symptomatisk neurosyfilis (29;30). Evt. gentages hver 6. måned indtil spinalvæsken er normaliseret (2;6;15-19). Spinalvæsken hos HIV-patienter med lavt CD4 tal (<200/mikroliter) tager længere tid om at normaliseres. Er CSV uden pleocytose initialt er der ikke indikation for kontrollumbalpunktur. Prognose: Målet med behandlingen er at hæmme sygdomsprogressionen og så vidt muligt at revertere de kliniske symptomer. Behandlingsresponset afhænger af infektionsstadiet. Hurtig forbedring ses ved tidlig meningeal neurosyfilis (fraset HIV-smittede, hvor

14 - 14 symptomerne kan persistere >1 år efter behandling) (29;31). Ved parenkymatøs infektion kan symptomerne persistere trods behandling (32;33). Særlige forhold Syfilis hos HIV-positive patienter Omkring 1/3 af patienter med syfilis har samtidig HIV infektion (34). Generelt gælder det at HIV- positive patienter diagnosticeres, behandles og følges på samme måde som HIVnegative. Alle patienter med syfilis og ukendt HIV- status skal tilbydes og opfordres til at få kontrolleret deres HIV- status. Klinik Det er beskrevet, at der oftere ses multiple og atypiske chankere ved koinfektion, samt at koinficerede oftere har hududslæt ved sekundær syfilis (35). Overordnet set er klinikken dog uafhængig af HIV- status. Diagnostik Testresultater tolkes på samme måde som hos patienter uden HIV. Ved kliniske symptomer forenelige med syfilis og negativ serologi anvendes supplerende diagnostiske metoder, såsom biopsi, mørkefeltsmikroskopi og PCR på relevant materiale. Behandling Tilgængelige data viser at behandlingseffekten er uafhængig af HIV- status (35). Derfor gives ved primær, tidlig latent og sekundær syfilis uden neurosyfilis inj. benzathin penicillin 2,4 millioner enheder i.m.. Ved sen latent og latent infektion af ukendt varighed gives inj. benzathin penicillin 2,4 millioner enheder i.m. x 3 med én uges mellemrum. Der findes intet velundersøgt alternativ til penicillinbehandling hos HIV- positive patienter. Ved penicillinallergi kan tabl. doxycyclin 100 mg x 2 dgl. i 14 (21) dage anvendes. Denne behandling er førstevalget på epidemiklinikken på Rigshospitalet, der ikke har oplevet flere behandlingssvigt end forventeligt. Inj. ceftriaxon i.m. eller i.v. er ligeledes en mulighed, men den optimale dosis og behandlingsvarighed kendes ikke (23;36). Follow-up Ved syfilis og HIV-koinfektion er der muligvis en større risiko for behandlingssvigt. Størrelsen af denne risiko kendes ikke, men den er sandsynligvis beskeden. Omhyggelig opfølgning af klinisk og serologisk respons 3, 6, 9, 12 og 24 måneder efter behandling er vigtig. Da patienter, som følges regelmæssigt på de infektionsmedicinske afdelinger i

15 - 15 København, automatisk får målt syfilisserologi en gang årligt, er det ofte ikke nødvendigt med en kontrol 24 måneder efter behandling for syfilis. Der er tale om behandlingssvigt, hvis der er kliniske symptomer forenelige med syfilis, hvis der ses en 4-folds stigning i RPR eller hvis RPR ikke har udvist et 4-folds fald 6-12 måneder efter behandling. I dette tilfældet skal der, hvis der ikke oplagt er tale om en reinfektion, foretages undersøgelse af cerebrospinalvæsken (CSV). Er denne normal gives behandling som ved sen latent syfilis. Partnerbehandling og beskyttelse af partner Da syfilis faciliterer infektion med HIV er information herom vigtig. Der skal anvendes kondom i minimum 3 uger efter behandling - også ved oral sex. Se endvidere under follow-up og beskyttelse af seksualpartnere side 9. Fast partner uafhængig af HIV- status foreslås partnerbehandlet og testet. Løse kontakter skal testes før behandling. Neurosyfilis hos HIV positive patienter Det er vigtigt at undersøge for CNS- symptomer inden behandlingsvalg. Der er beskrevet en øget forekomst af neurologiske komplikationer hos HIV-positive (37). Flere studier har vist at kliniske og parakliniske symptomer på neurosyfilis er associeret med CD4 positive T-celle 350 celler/ml og/eller en RPR titer på 1:32 (38;39). Påvirkning af CSV med f.eks. mononukleær pleocytose og forhøjet protein- niveau uden samtidige kliniske symptomer, ses ofte hos HIV- positive patienter. Det har imidlertid ikke kunnet påvises at undersøgelse af spinalvæske hos patienter uden neurologiske symptomer bedrer prognosen. Derfor anbefales det, at lumbalpunktur kun udføres på patienter med neurologiske symptomer eller ved behandlingssvigt. Behandlingen af neurosyfilis er uafhængig af HIV- status. Førstevalgs behandlingen er iv. penicillin millioner enheder i døgnet. Ved penicillin allergi kan i.v. ceftriaxon anvendes (40). Der skal foretages kontrol- undersøgelse af CSV hver 6. måned indtil celletallet er normalt. Behandlingsresponset i CSV er muligvis langsommere hos specielt immunsupprimerede HIV-positive (29;30). Hvis antallet af celler i CSV ikke er aftaget efter 6 måneder eller hvis antallet ikke er normalt indenfor 24 måneder bør genbehandling overvejes. Syfilis i graviditeten Baggrund Alle gravide i Danmark tilbydes screening for syfilis ved første graviditetsundersøgelse hos egen læge. Pga. høj andel af falsk positive screeningsresultater skal diagnosen bekræftes med fuld syfilisserologi via Statens Seruminstitut, og denne skal sammenholdes med

16 anamnese og objektiv undersøgelse (41). Syfilis i graviditeten kan medføre kongenit syfilis, abort eller dødfødsel. Klinik og diagnostik Som for ikke-gravide. Behandling Behandling med penicillin er effektiv under graviditeten og forebygger kongenit syfilis, men der findes ingen sammenlignende studier på bedste behandlingsregime (44). Internationale guide lines anbefaler penicillinbehandling som til ikke-gravide afhængigt af sygdomsstadie (5;43). Ved penicillin- allergi bør desensibilisering overvejes mhp. efterfølgende penicillinbehandling (5;43). Behandling af gravide med syfilis bør varetages i samarbejde med obstetriker. Særligt i sidste halvdel af svangerskabet tilrådes føtal ultralydsundersøgelse mhp. tegn på kongenit syfilis. Ved Herxheimer reaktion er beskrevet føtalt distress og præterm fødsel (43). Follow-up Serologisk og klinisk kontrol i uge og ved fødslen(43). Herefter som for ikke-gravide. Inadækvat maternel behandling er mulig hvis fødslen sker indenfor 30 dage efter behandlingen eller hvis maternelle antistof- titre ved fødslen er firefold højere end titeren før behandling (6). Syfilis og amning Det er vanskeligt at finde litteratur vedrørende dette emne. Emnet er dog relevant ved det tilfælde, hvor en biseksuel mand diagnosticeres med tidlig syfilis, og han og hustruen har genoptaget seksuallivet EFTER hustruen har født, men som ammer. I mælkebanker i England screenes alle donorer for syfilis. Idet treponema pallidum findes i cerebrospinalvæske, otolymfe og corpus vitreum i sekundær syfilis er det sandsynligt at antage, at bakterien også kan findes i brystmælk. Sekundære syfilislæsioner på brystvorten kan endvidere transmittere bakterien til det diende barn. Epidemiologisk behandling af mor og barn bør i sådan et tilfælde overvejes i fællesskab med pædiater. (personlig meddelelse Dr. Patrick French, Mortimer Market GUM clinic, London). Kongenit syfilis Klinik Medfødt syfilis opstår ved transplacental transmission eller under fødslen via kontakt med infektiøse læsioner i fødselsvejen. Fosteret kan smittes allerede i gestationsuge(44). Risikoen for smitte er størst hos gravide med primær eller sekundær syfilis. I de første fire

17 år efter en ubehandlet syfilis infektion er risikoen for transmission op til 80 %, hvorefter den falder(44). Medfødt syfilis inddeles i tidlig og sen kongenit syfilis. Tidlig kongenit syfilis diagnosticeres i løbet af de to første leveår. Ved fødslen er barnet ofte asymptomatisk, men 2/3 udvikler symptomer i 3. til 8. leveuge(45).ved tidlig kongenit syfilis kan ses præmaturitet, lav fødselsvægt, hepato- og splenomegali, blæredannende udslæt, knogleforandringer, rhinit, pseudoparalyse og feber. Sen kongenit syfilis diagnosticeres fra 3-20 års alderen og omfatter karakteristiske knogle- og tandanomalier samt interstitiel keratit og døvhed. Diagnose stilles ud fra en kombination af nedenstående(5;43) Påvisning af T. pallidum ved mørkefeltsmikroskopi eller PCR- undersøgelse af placenta/ obduktionsmateriale, suspekte læsioner, kropsvæsker f.eks. næseflåd. Påvist syfilis hos moderen. Tegn på medfødt syfilis ved objektiv og/eller radiologisk undersøgelse. Positiv syfilis- serologi og/eller påvisning af antistoffer i cerebrospinalvæsken hos barnet. I praksis tages syfilisserologi samtidigt på mor og barn umiddelbart efter fødslen. Hvis barnets non-treponemale antistoftitter er 4 gange højere end moderens tyder det på kongenit syfilis. Påvisning af IgM antistoffer hos barnet tyder på kongenit syfilis, idet IgM antistoffer ikke passerer placenta. IgG antistoffer overføres transplacentalt til barnet og kan således ikke bruges i tolkningen af evt. kongenit syfilis. Barnets syfilis- serologi følges efter fødslen, stigende titre tyder på kongenit syfilis. Behandling(5;43) Inj. benzylpenicillin 150,000IE/kg/dag i.v. (fordelt på 6 daglige doser) i dage. Er CSV normal: Inj. Benzathine penicillin enheder/kg i.m. som engangsdosis Behandling og kontrol af kongenit syfilis er en specialistopgave, der varetages i samarbejde med pædiater.

18 Referencer: EPI-NYT (Statens Seruminstitut, København), Syfilis Rolfs RT. Treatment of syphilis,1993. Clin Infect Dis 1995;20 Suppl 1:S Romanowski B et al. Serologic response to treatment of infectious syphilis. Ann Intern Med 1991;114: Syphilis: antistof, fuld undersøgelse, serum (R-nr 322, SSI). 5. French P et al. IUSTI: 2008 Guidelines on the Management of Syphilis. Int J STD AIDS 2009;20: Centers for Disease Control and Prevention. Sexually Transmitted Diseases Guidelines Syphilis 7. Ghanem KG. REVIEW: Neurosyphilis: A historical perspective and review. CNS Neurosci Ther 2010; 16: e157-e Holmes K. Sexual Transmitted Diseases. 4 th Edition p Hooshmand H, Escobar MR, Kopf SW. Neurosyphilis. A study of 241 patients. JAMA 1972; 219: Luger AF, Schmidt BL, Kaulich M. Significance of laboratory findings for the diagnosis of neurosyphilis. Int J STD AIDS 2000; 11: Schmidt BL VVVP. Laboratory diagnosis of neurosyphilis in Europe. IUSTI/WHO Conference on STI. Europe Syphilis Guideline Expert Workshop. Mykonos, Greece, Ref Type: Online Source 12. Perdrup A, Jorgensen BB, Pedersen NS. The profile of neurosyphilis in Denmark A clinical and serological study of all patients in Denmark with neurosyphilis disclosed in the years incl. by Wassermann reaction (CWRM) in the cerebrospinal fluid. Acta Derm Venereol Suppl (Stockh) 1981; 96: van Eijk RV, Wolters EC, Tutuarima JA et al. Effect of early and late syphilis on central nervous system: cerebrospinal fluid changes and neurological deficit. Genitourin Med 1987; 63: Wolters EC, Hische EA, Tutuarima JA et al. Central nervous system involvement in early and late syphilis: the problem of asymptomatic neurosyphilis. J Neurol Sci 1988; 88: World Health Organisation. Sexually Transmitted Infections Management Guidelines AIDS Ref Type: Online Source

19 16. Brockmeyer NH. Syphilis Diagnostik und Therapie sexuell ubertragbarer Krankheiten Springer Verlag. Ref Type: Online Source BASHH Clinical Efectiveness Group. UK National Guidelines on Early and Late Syphilis Ref Type: Online Source 18. Parkes R, Renton A, Meheus A et al. Review of current evidence and comparison of guidelines for effective syphilis treatment in Europe. Int J STD AIDS 2004; 15: French P. Syphilis. BMJ 2007; 334: Schoth PE, Wolters EC. Penicillin concentrations in serum and CSF during high-dose intravenous treatment for neurosyphilis. Neurology 1987; 37: Dunlop EMC. Survival of treponemes after treatment, comments, clinical conclusions and recommendations. Genitourin Med 1985; 61: Ref Type: Online Source. 22. Yim CW, Flynn NM, Fitzgerald FT. Penetration of oral doxycycline into the cerebrospinal fluid of patients with latent or neurosyphilis. Antimicrob Agents Chemother 1985; 28: Dowell ME, Ross PG, Musher DM, Cate TR, Baughn RE. Response of latent syphilis or neurosyphilis to ceftriaxone therapy in persons infected with human immunodefieciency virus. Am J Med 1992;93(5): Hook EW, III, Baker-Zander SA, Moskovitz BL et al. Ceftriaxone therapy for asymptomatic neurosyphilis. Case report and Western blot analysis of serum and cerebrospinal fluid IgG response to therapy. Sex Transm Dis 1986; 13: Marra CM, Boutin P, McArthur JC et al. A pilot study evaluating ceftriaxone and penicillin G as treatment agents for neurosyphilis in human immunodeficiency virusinfected individuals. Clin Infect Dis 2000; 30: Shann S, Wilson J. Treatment of neurosyphilis with ceftriaxone. Sex Transm Infect 2003; 79: Smith NH, Musher DM, Huang DB et al. Response of HIV-infected patients with asymptomatic syphilis to intensive intramuscular therapy with ceftriaxone or procaine penicillin. Int J STD AIDS 2004; 15: Janier M VVVP. Syphilis and HIV infection: the European view. IUSTI/WHO Conference on STI. Europe Syphilis Guideline Expert Workshop, Mykonos Greece, Ref Type: Online Source. 29. Ghanem KG, Moore RD, Rompalo AM, Erbelding EJ, Zenilman JM, Gebo KA. Neurosyphilis in a clinical cohort of HIV-1-infected patients. AIDS 2008; 22(10):

20 Marra CM, Maxwell CL, Tantalo L, Eaton M, Rompalo AM, Raines C et al. Normalization of cerebrospinal fluid abnormalities after neurosyphilis therapy: does HIV status matter? Clin Infect Dis 2004; 38(7): Simon RP. Neurosyphilis. Arch Neurol 1985; 42: Reynolds FW, Mohr CF, Moore JE. Penicillin in the treatment of neurosyphilis; dementia paralytica. J Am Med Assoc 1946; 131: Hahn RD, Webster B, Weickhardt G et al. Penicillin treatment of general paresis (dementia paralytica). AMA Arch Neurol Psychiatry 1959; 81: Søborg B, Cowan S, Hoffmann S, Jensen JS. Syfilis EPI-NYT 2011;35a/ Rolfs RT, Joesoef MR, Hendershot EF, Rompalo AM, Augenbraun MH, Chiu M et al. A randomized trial of enhanced therapy for early syphilis in patients with and without human immunodeficiency virus infection. The Syphilis and HIV Study Group. N Engl J Med 1997;337(5): Smith NH, Musher DM, Huang DB, Rodriguez PS, Dowell ME, Ace W et al. Response of HIV-infected patients with asymptomatic syphilis to intensive intramuscular therapy with ceftriaxone or procaine penicillin. Int J STD AIDS 2004;15(5): Symptomatic early neurosyphilis among HIV-positive men who have sex with men, four cities, United States, January 2002-June MMWR Morb Mortal Wkly Rep 2007;56(25): Libois A, De WS, Poll B, Garcia F, Florence E, Del RA et al. HIV and syphilis: when to perform a lumbar puncture. Sex Transm Dis 2007; 34(3): Marra CM, Maxwell CL, Smith SL, Lukehart SA, Rompalo AM, Eaton M et al. Cerebrospinal fluid abnormalities in patients with syphilis: association with clinical and laboratory features. J Infect Dis 2004; 189(3): Marra CM, Boutin P, McAthur JC et al. A pilot study evaluating ceftriaxone and penicillin G as treatment agent for neurosyphilis in human immunodeficiency virusinfected individualt. Clin Infect Dis 2000; 30(3): Cowan S, Christiansen A.H,Søborg B et al. Screening af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis EPI-NYT Uge Walker GJ. Antibiotics for syphilis diagnosed during pregnancy. Cochrane Database Syst Rev. 2001;(3):CD Review.

VEJLEDNING FOR BEHANDELING AF VENEREA I GRØNLAND

VEJLEDNING FOR BEHANDELING AF VENEREA I GRØNLAND VEJLEDNING FOR BEHANDELING AF VENEREA I GRØNLAND Udarbejdet af Carsten Sand og Jørgen Serup Dermato-venerologisk afdeling D/S, Bispebjerg Hospital Maj 2006 Dronning Ingrids Hospital Den vejledning erstatter

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Virusinfektioner hos gravide og neonatale

Virusinfektioner hos gravide og neonatale Virusinfektioner hos gravide og neonatale Aspekter ved infektionsdiagnostik Inge Panum Problematiske virusinfektioner i forbindelse med graviditet og fødsel Parvovirus B19 Rubella virus Cytomegalovirus

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! ANTIFOSFOLIPID ANTISTOFSYNDROM BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital APS :: initial statement In general, apl

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan?

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Jesper Damsgaard, projektlæge ved Forskningsenheden, Infek:onsmedicinsk afd. Q, AUH, Skejby 19/03-2014 Disposi'on (lærebogsstof)

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Analyser i Blodbanken

Analyser i Blodbanken Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Ogilvy Healthworld Flere brochurer kan rekvireres hos Abbott på telefon 39 77 00 00 Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Information til HIV-positive kvinder og andre interesserede Sponsoreret

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd.

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Indlæggelsesdiagnose Meningitis purulenta Symptomer Feber Meningealia:

Læs mere

Foreningen UK Lichen Planus bringer mennesker med LP sammen for at udveksle informationer og yde hinanden støtte.

Foreningen UK Lichen Planus bringer mennesker med LP sammen for at udveksle informationer og yde hinanden støtte. Livet med lichen planus Lichen planus rammer ca. 1-2% af befolkningen. Foreningen UK Lichen Planus har til formål at fremme livskvaliteten hos de mænd og kvinder, som lever med LP. Man mener, at lichen

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Parvovirus B19 infektioner Klinik og diagnostik

Parvovirus B19 infektioner Klinik og diagnostik Parvovirus B19 infektioner Klinik og diagnostik Inge Panum 28-2-2012 1 Sygehistorie (1) 9.7.2008: 15 årig dreng m. IDDM indlægges med kløende udslet på forfladen af brystet samt i ansigt af el dagen før

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Hele vejen rundt - Hvordan i praksis? Sygeplejerske Trine Bager Infektionsmedicinsk ambulatorium Odense Universitetshospital

Hele vejen rundt - Hvordan i praksis? Sygeplejerske Trine Bager Infektionsmedicinsk ambulatorium Odense Universitetshospital Hele vejen rundt - Hvordan i praksis? Sygeplejerske Trine Bager Infektionsmedicinsk ambulatorium Odense Universitetshospital Diagnosticeret hepatitis B Sygdommens karakteristisk og udvikling Hvilke skader

Læs mere

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk Sygehistorie 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der forværring i sygdommen, med betydelige pruritus. Angiv: Diagnose-forslag? Behandlings-forslag? Diagnose: Atopisk dermatit

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 28. marts 2007 PRODUKTRESUMÉ for Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 23170 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rhesonativ 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Humant anti-d immunglobulin 1 ml indeholder:

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen

PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen Michael Alifrangis Lektor Center for Medicinsk Parasitologi Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi micali@sund.ku.dk

Læs mere

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test HIV OG SIKKER SEX 3 Hiv, aids og dig 5 Sådan smitter hiv 9 Kondom beskyttter 17 Hvem, hvad, hvor om hiv 21 At leve med hiv 27 Hiv-test 33 Hiv-smittede og straffeloven 35 Information og rådgivning Hiv,

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion Coronavirus giver i meget sjældne tilfælde FIP, som nok er den mest frygtede

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Dessau et al. Lyme Borreliose 2. udgave Side 1. Klinik, diagnostik og behandling i Danmark

Dessau et al. Lyme Borreliose 2. udgave Side 1. Klinik, diagnostik og behandling i Danmark Dessau et al. Lyme Borreliose 2. udgave Side 1 Lyme Borreliose Klinik, diagnostik og behandling i Danmark Arbejdsgruppens medlemmer: Ram B. Dessau, Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Slagelse Sygehus, Region

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Kvalitetssikring af stamceller på Rigshospitalet

Kvalitetssikring af stamceller på Rigshospitalet Kvalitetssikring af stamceller på Rigshospitalet Annette Ekblond, cand.scient ph.d (humanbiolog) Laboratorieleder Kardiologisk Stamcellelaboratorium Kardiologisk Stamcellecenter Hjertecenteret Rigshospitalet

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre.

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre. FOKUS PÅ LIVET Forord Denne pjece er lavet til dig der er hiv-smittet, og giver dig er overblik over nogle af de centrale emner du som hiv-smittet skal forholde dig til. Selvom pjecen henvender sig til

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere