Antikoagulationsbehandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antikoagulationsbehandling"

Transkript

1 Patientinformation Antikoagulationsbehandling med Marevan eller Marcoumar Revideret 21. november 2014

2 Forord Antikoagulationsbehandling (fremadrettet benævnt AKbehandling) anbefales til: Personer med uregelmæssig hjerterytme Personer med indopererede mekaniske hjerteklapper Personer med dyb årebetændelse og/eller blodprop i lungerne Personer, der af andre årsager har en øget tendens til at danne blodpropper. Fælles for disse personer er, at blodet har tendens til at størkne (koagulere) i hjertet eller i de større blodkar og danne en blodprop. En blodprop kan blive siddende, hvor den er dannet (kaldet trombose), eller løsne sig og følge med blodstrømmen til et andet sted i kroppen, hvor den kan tilstoppe et blodkar (kaldet emboli). Hvis blodets strømning forhindres af en blodprop, hindres forsyningen til de organer eller arme/ben, som forsynes af det pågældende blodkar. Det er håbet, at denne pjece kan være med til at give dig et indblik i AK-behandlingen. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Kontrol af AK-behandling... 5 Hvordan virker medicinen... 5 Hvordan kontrolleres medicinens virkning... 7 Bestemmelse af INR... 8 Varetagelse af AK-behandling... 8 Vurdering af behandlingskvalitet... 9 Vedligeholdelse af AK-behandling Hvornår er der behov for ekstra kontrol af INR Anden medicin kan påvirke effekten af AK-medicinen Hvis man glemmer at tage Marevan Sygdom kan påvirke AK-behandlingen Fødevarer kan måske påvirke AK-behandlingen Alkohol kan påvirke AK-behandlingen Stress kan påvirke AK-behandlingen Motion Rejser Rygning Sex Symptomer ved overdosering (for høj INR-værdi) Symptomer ved underdosering (for lav INR-værdi) Forholdsregler ved operation og tandlægebesøg Recepttilskud Graviditet Hvor kan jeg læse mere Egne noter og spørgsmål

4 Indledning Blodets evne til at størkne er normalt en meget fint afpasset proces, der starter når der sker en skade på karvæggen. Denne proces skal forhindre, at blodet strømmer ud af karret, og at hullet i karvæggen lukker. Koagulation er et indviklet samspil mellem en lang række stoffer i blodet. En del af stofferne dannes i leveren og er afhængig af flere faktorer bl.a. leverens funktion og kroppens indhold af K-vitamin. Nogle personer har en øget tendens til at udvikle størknet blod og blodpropper. Disse personer tilrådes AK-behandling. Antikoagulationsmedicinen (fremadrettet benævnt AKmedicinen) påvirker den tid, som blodet er om at størkne. Når størkningstiden påvirkes, bliver risikoen for blodpropper mindre. Samtidig øger man dog risikoen for blødninger. Formålet med behandlingen er at opnå balance mellem at undgå såvel blodpropper som blødning. I Danmark regner man med at til mennesker er i AK-behandling for sygdomme, der indebærer øget risiko for at danne blodpropper. Der er de seneste år kommet nye antikoagulerende medikamenter på markedet. Indenfor visse sygdomskategorier kan disse være et alternativ til den mere traditionelle AK-behandling, som beskrives i denne pjece. 4

5 Kontrol af AK-behandling I traditionel AK-behandling skal der med jævne mellemrum tages kontrolblodprøver og måske justeres i medicindosis. Dette gøres for at opnå den ønskede balance mellem mindst mulig risiko for både blodpropper og blødning. AK-behandlingen er forskellig fra person til person både hvad angår varighed og daglig medicindosis. For nogle skal behandlingen vare resten af livet, for andre blot nogle få måneder. Ved opstart af behandling er det nødvendigt med hyppige blodprøvekontroller af blodets størkningstid, så der kan findes frem til den rette medicindosis. Senere i behandlingsforløbet kan der evt. kontrolleres med længere intervaller. Hvordan virker AK-medicinen De stoffer der anvendes hører til gruppen kumariner. Warfarin og phenprocoumon er de to produkter, der forhandles i Danmark 1. Stofferne indtages som tabletter og optages i blodet via tarmen. De hæmmer K-vitaminets stimulerende virkning på produktionen af koagulationsaktive 2 stoffer i leveren. Dosis kan opgives i antal mg eller som antal tabletter pr. dag. 1 Warfarin fås under navne som Marevan, Waran og Warfarin. Phenprocoumon fås under navnet Marcoumar. 2 De stoffer der igangsætter størkningsprocessen. 5

6 Kumarinerne virker maksimalt efter 1½ - 3 døgn. Grunden hertil er, at de allerede producerede koagulationsstoffer i kroppen stadig er aktive. Først når disse stoffer er nedbrudt, træder den antikoagulerende effekt af den indtagede medicin i kraft. Der er stor forskel på de to anvendte præparaters omsætning i kroppen: Makimal effekt efter indtagelse Phenprocoumon Warfarin timer timer Halveringstid 3 Ca. 1 uge 1-2 døgn Tid til ny steady 28 dage 1 uge state 4 efter dosisændring Dokumentation i kliniske studier 5 Beskeden Solid Warfarin er det foretrukne valg og hovedsageligt pga den kortere halveringstid. Halveringstiden har betydning i forhold til behandlingsindledning og i tilfælde af overdosering. Medicinen påvirker personer forskelligt og der kan også være forskel på hvordan medicinen virker hos den enkelte person fra et tidspunkt til et andet. Det er derfor nødvendigt at foretage regelmæssige blodprøvekontroller under AK-behandlingen for til stadighed at sikre den korrekte medicindosis. 3 Den tid det tager at halvere koncentrationen af medicin i kroppen. 4 Tilstand hvor der igen er stabil koncentration af medicin i kroppen. 5 Warfarin er, til forskel for phenprocoumon, anvendt og evalueret i store kliniske undersøgelser ved både venøs og arteriel tromboemboli. 6

7 Ukorrekt medicindosis kan medføre komplikationer i form af enten blodprop eller blødning, som i visse tilfælde kan være alvorlige. Hvordan kontrolleres medicinens virkning Man kan måle virkningen af de koagulationsaktive stoffer, som produceres i leveren. Virkningen skal være sænket til et passende niveau for at skabe den rette balance mellem risiko for blodpropper og risiko for blødning. Blodets størkningstid angives i en standardiseret enhed: International Normalized Ratio, som forkortes INR. INRværdierne anvendes til at vurdere graden af antikoagulation og er således grundlag for dosering af AK-medicinen. En person, der ikke er i AK-behandling har en INR omkring 1,0. En INR på 2,0 angiver at blodet er ca. dobbelt så lang tid om at størkne som normalt. En INR på 3,0 svarer til ca. 3 x normal størkningstid. Jo højere INR, jo bedre er man beskyttet mod blodpropper, men samtidig stiger risikoen for blødning. 7

8 Det anbefalede INR-niveau kaldes også terapeutisk niveau. I ovenstående figur er INR-niveauet 2,0-3,0 markeret med rødt. Dette niveau er det optimale niveau for de langt de fleste personer i AK-behandling. På figuren ses ligeledes, at hældningen er mere stejl for INR under niveau sammenlignet med kurven for INR over niveau. Incidensen 6 af komplikationer i form af tromboemboli er større end incidensen af blødningskomplikationer. Det betyder at INR lidt under niveau er mere risikofyldt end INR lidt over niveau. Behandlingen synes at indebære lav risiko, så længe INR ikke overstiger 4.5. Bestemmelse af INR INR kan enten bestemmes på et laboratorium eller INR kan bestemmes på et såkaldt patientnært apparatur 7. Varetagelse af AK-behandling Varetagelsen af AK-behandling kan foregå på flere forskellige måder. Det er muligt at få kontrolleret AKbehandling hos: Praktiserende læge Hospitalsafdeling Shared care (samarbejde mellem egen læge og hospitalsafdeling) Højt specialiseret AK klinik eller man kan i større udstrækning selv indvolvere sig ved: 6 Antallet af nye tilfælde pr. år 7 Der en del apparater på markedet, herunder: CoaguChek XS, INRatio, Pro-Time / Pro-Time 3 og SmartCheck INR System koagulometre. I Danmark er langt det mest anvendte CoaguChek XS (Roche Diagnostica). Anvendelsen af disse patientnære apparater er undersøgt i flere studier, og fundet tilstrækkelig pålidelige til klinisk anvendelse. 8

9 Selvtestning (patienten tager selv blodprøven og analyserer den og et sundhedspersonale doserer medicinen) Selvstyring (patienten tager selv blodprøven, analyserer den og doserer selv AK-medicinen) Videnskabelige studier dokumenterer, at selvtestning og selvstyring giver en bedre behandlingskvalitet end styring via egen læge, hospitalsafdeling etc. Oplæring i selvstyret AK-behandling tilbydes i alle landets regioner. Af alle personer i AK-behandling vurderes ca. 80 % at være egnet til selvtestning og ca. 50 % til selvstyring. Ved begge af disse behandlingstyper vil man skulle gennemgå et oplæringsforløb. Vurdering af behandlingkvalitet Det gælder for AK-behandling, som for al medicinsk behandling i øvrigt, at sikre grundig information om: formål med behandlingen effekt bivirkninger med henblik på, at opnå reduceret risiko for fejlbehandling. Ved anvendelse af kumariner er det påkrævet, at den enkelte klinik kan dokumentere klinikkens og den enkelte patients behandling. Som kvalitetsmål anvendes begrebet 'tid i terapeutisk interval'. Det anses at være god kvalitet når mindst 70 % af INR-værdierne ligger indenfor terapeutisk interval over tid. 9

10 Vedligeholdelse af AK-behandling Som allerede nævnt er det nødvendigt med jævnlige blodprøvekontroller for at kontrollere medicinens virkning. Der vil af og til være behov for at korrigere i den ugentlige medicindosis. Ligger INR-værdierne for lavt er der risiko for dannelse af blodprop og der skal måske øges i AK-medicindosis. Ligger INR-værdierne for højt øges risikoen for blødning og der skal måske reduceres i AK-medicindosis. Du har måske tidligere oplevet at INR har ændret sig markant, fra en blodprøve til en anden, på trods af regelmæssig levevis. Det kan hænge sammen med at udsving i INR-værdierne oftest skyldes forbigående årsager, f.eks.: Indtagelse af anden medicin Forglemmelse af AK-medicin Sygdom Markante kostændringer Alkoholindtagelse Stress Ping-pong effekt (i tilslutning til tidligere dosisjustering) Dagligdagen vil influere på forskellig vis fra person til person, og der vil også være forskel på hvordan dagligdagen påvirker den enkelte person fra et tidspunkt til et andet. Kontakt derfor din læge/klinik ved tivivsspørgsmål. 10

11 Hvornår kan der være behov for ekstra kontrol af INR Ekstra kontrol af INR anbefales i forbindelse med: Ændringer i blødningstendens f.eks. blå mærker, tandkødsblødning Påbegyndelse/ændring/ophør af anden medicin Kostomlægning Flere dage med høj feber Flere dage med diarré Udlandsrejser f.eks. ændret levevis, flyvetur Anden medicin kan påvirke AK-behandlingen Mange medikamenter kan øge eller nedsætte effekten af AK-medicinen. MAREVAN Anden medicin Nedbrydning Uvirksomme affaldsstoffer Det er vigtigt at huske, at ny medicin eller ændringer i dosis af allerede ordineret medicin måske også kan få indflydelse på INR-værdierne. Håndkøbsmedicin, naturmedicin, vitaminpræparater, og slankemidler kan i visse tilfælde influere på AK-behandlingen. Med hensyn til vitaminpiller, kosttilskud og naturmedicin er markedet uendeligt og det er ofte ukendt hvilken indflydelse 11

12 indtagelse af disse produkter måtte have på din AKbehandling. Det anbefales derfor at du kontakter din læge/klinik før du går i gang med ovenstående. Hvis man glemmer at tage sin AK-medicin Det er vigtigt at huske at tage tabletterne og gerne på nogenlunde samme tidspunkt hver dag. Du kan med fordel anvende en doseringsæske eller afkrydsning på en kalender, for at undgå forglemmelser. Forglemmelser kan forekomme. Skulle det ske eller kommer du i tvivl om doseringen, så kontakt den læge/klinik, der er ansvarlig for behandlingen og lad dem hjælpe dig med vurdering af den aktuelle situation og med en plan for hvad du skal gøre hvis det skulle ske igen. Sygdom kan påvirke AK-behandlingen Sygdom i form af f.eks.: opkastning, diarré, feber, forkølelse eller anden infektion vil ofte påvirke AKbehandlingen. Kroppen vil reagere anderledes, medicinen kan hobe sig op i kroppen og INR kan i den forbindelse stige voldsomt. Omvendt kan det også ske at medicinen ikke optages ordentligt fra tarmen og INR kan da blive for lav. 12

13 Kontakt derfor evt. lægen ved temperatur over 39 mere end én dag. Det kan blive aktuelt at regulere i medicindosis, ligesom det måske kan blive aktuelt med en ekstra blodprøvekontrol. Vaccinationer kan i nogle tilfælde påvirke INR i indtil 7-10 dage efter, at den er givet. Fødevarer kan måske påvirke AKbehandlingen Tilstedeværelsen af K-vitamin i kroppen er nødvendig for produktionen af visse af de stoffer, som indgår i blodets størkningsproces. K-vitamin er afgørende for at blodet kan størkne og AKbehandlingen forebygger blodpropper ved netop at sørge for, at leveren i mindre grad genbruger K-vitamin. Tidligere har man anbefalet personer i AK-behandling at holde igen med indtaget af fødevarer med et højt indhold af K-vitamin. Det har afstedkommet at mange personer i AKbehandling helt har afholdt sig helt fra at spise grønt. Det er ikke nogen god ide - heller ikke for personer i AKbehandling. Man kommer på den måde til at spise mere ensidigt og mindre sundt. 600 g frugt og grønt om dagen gælder også når man er i AK-behandling. Det er bedre at have et stabilt, dagligt indtag af K-vitamin end det er helt at undgå K-vitamin eller kun spise K-vitamin en gang imellem - uden at der dog er behov for at veje maden. 13

14 Videnskabelige undersøgelser har vist at personer med et lavt indtag af K-vitamin opnår en mere ustabil AKbehandling. Som tidligere nævnt er markedet for vitaminpiller, kosttilskud og naturmedicin uendeligt og det er ofte ukendt hvilken indflydelse indtagelse af disse produkter måtte have på din AK-behandling. Vil du foretage større ændringer i din kost anbefales du at tage kontakt med din læge/klinik, som kan hjælpe dig med råd og vejledning. Alkohol kan påvirke AK-behandlingen Alkohol i små mængder f.eks. et glas vin eller to om dagen påvirker vanligvis ikke selve AK-behandlingen. Når du drikker alkohol, specielt ved indtagelse af større kvanta, ændres kravene til leveren. Det kan medføre, at leveren producerer færre koagulationsaktive stoffer og dermed stiger blødningstendensen. Det vigtigt at bemærke, at der er store variationer i hvordan den enkelte person reagerer i forhold til indtag af alkohol. Stress kan påvirke AK-behandlingen Perioder med travlhed, øget arbejdspres, spekulationer og lignende faktorer, der kan samles under betegnelsen stress vil med stor sandsynlighed påvirke din AKbehandling. 14

15 Erfaringer viser at en flyvetur ofte påvirker INR. Det kan bl.a. tilskrives frigivelse af stresshormoner i kroppen under flyveturen. Det er ikke sikkert at du selv oplever situationen som stressende, men kroppen gør. Folk reagerer forskelligt på stress. Nogle oplever en stigende INR og andre reagerer modsat, så INR falder. Motion Motion skader ikke, tværtimod. Fysisk aktivitet bør opretholdes i normalt omfang, da det er vigtigt for det almene velbefindende og giver en god blodcirkulation. Almindelige sportsgrene som svømning, jogging, løb m.v. indebærer normalt ingen øget risiko. Voldsomme ændringer i motionsvaner kan dog påvirke behandlingen. Da AK-behandlingen øger risiko for blødning, anbefales det at undgå voldsom sportsaktivitet med risiko for slag og fald (boksning, rugby o.lign.). Rejser Længere udenlandsrejser anbefales planlagt i samråd med den læge/klinik, der varetager din AK-behandling. Det kan måske blive aktuelt med en blodprøve undervejs. Måske er der behov for at have ekstra tabletter med. Der kan forekomme udsving i INR i forbindelse med ferie. Flyveturen, ændret/øget alkoholindtagelse og turistmave vil af og til påvirke INR. Det kan være en god ide at gøre dit forsikringsselskab opmærksom på at du er i AK-behandling, inden du rejser 15

16 ud, så du er sikker på at være dækket rent forsikringsmæssigt ifald der skulle tilstøde dig noget under rejsen. Rygning Rygning påvirker ikke direkte den medicinske AKbehandling. Rygning er dog en medvirkende risikofaktor for åreforkalkning og derfor er rygning forbundet med en øget risiko for blodpropdannelse. Da du er i AK-behandling netop på grund af risiko for blodpropdannelse, vil tobaksrygning yderligere forøge risikoen for blodpropper. Sex Den medicinske behandling påvirker ikke sexuallivet. Symptomer ved overdosering (for høj INR) Små blødninger i form af: Tandkødsblødning ved tandbørstning Lejlighedsvis næseblødning Øget tendens til blå mærker Forlænget blødning efter små rifter og sår er ikke ualmindelige og behøver ikke være tegn på overdosering, men vær opmærksom på ændringer i blødningsmønster. Kommer du i tvivl, så kontakt behandlende læge/klinik, der varetager din behandling. En blodprøve kan hurtigt afgøre om INR-værdien er i niveau. Større blødninger som: Blod i urin eller afføring Uventet blødning fra underlivet (kvinder) Blodige opkastninger Svær hovedpine evt. med lammelser 16

17 Sår, hvor blødningen ikke vil standse eller bløder meget skal straks give anledning til kontakt til behandlende læge/ klinik (dagtid) eller via vagtlæge/ skadestue. Symptomer ved underdosering (for lav INR) Tager du for lav dosis af medicin, kan den ønskede behandlingseffekt blive for lille. Det er vigtigt at vide, at for lav medicindosis betyder, at der er øget risiko for blodpropdannelse. Det er ikke sikkert, at der sker noget. Symptomerne på blodpropper vil meget ofte være forbigående og ikke give varige mén. Risikoen for blodprop er dog til stede, og følgende symptomer skal tages alvorligt: Pludselige smerter i en arm eller et ben Følelsesløshed, prikken eller stikken i dele af kroppen Synsforstyrrelser eller mistet syn på et øje Utydelig tale eller besvær med at tale Kortåndethed og/eller brystsmerter Kontakt til behandlende læge/ klinik (dagtid) eller lægevagt/ skadestue med henblik på afklaring af om der kan være opstået en blodprop. Forholdsregler ved operation og tandlæge Almindelige tandlægebesøg kræver sædvanligvis ingen forholdsregler mht. AK-behandlingen, men det er vigtigt at tandlægen er orienteret om, at du er i AK-behandling. Når du skal opereres er det er vigtigt, at blodet har en god evne til at størkne. Kirurgen vil i forbindelse med større indgreb, ofte ønske sig et lavere INR-niveau end det niveau din AK-behandling normalt tilstræber. 17

18 Det kunne derfor blive aktuelt at justere i medicindosis, for at opnå dette. Der vil så være en øget risiko for dannelse af blodpropper. Det er muligt at beskytte mod blodpropper på anden måde nemlig ved at give indsprøjtninger med lavmolekylært heparin 8. Det er vigtigt, at der lægges en plan i forbindelse med det forestående indgreb. Udarbejdelse af en sådan plan kan din læge/klinik være behjælpelig med 9. Ved behandling andetsteds, hos f.eks. fysioterapeut og kiropraktor, bør du sikre dig at behandleren er orienteret om, at du er i AK-behandling. Personer i AK-behandling bør altid bære et kort på sig, der tilkendegiver at man er i AK-behandling og hvem der styrer behandlingen. Dette kort vises frem ved henvendelse til læge, hospital, tandlæge m.v. Recepttilskud Medicin til AK-behandling kan kun udleveres på recept. Sygesikringen yder tilskud efter gældende regler. Graviditet Kvinder i den fødedygtige alder, der sættes i korterevarende AK-behandling, bør sikre sig mod graviditet. AK-medicin kan forårsage blødninger og misdannelser hos fostret. Er du i længerevarende/livslang AK-behandling og planlægger at blive gravid, skal egen læge/hospital, der varetager AK-behandlingen kontaktes. Den medicinske 8 Lavmolekylært heparin: Fragmin, Klexane og Innohep. 9 Bridgingplan 18

19 behandling skal ændres, så risikoen for fosterskader minimeres, og du skal indgå i et andet kontrolforløb. Ammende kvinder kan være i AK-behandling med warfarin (Marevan ) uden risiko for barnet. 19

20 Hvor kan jeg læse mere På Internettet kan du finde yderligere oplysninger: AK-Centret, Aarhus Universitetshospitals hjemmeside Højt specialiseret AK-klinik, der bl.a. forestår oplæring i selvstyret og selvtestet AK-behandling Under "Værd af vide om " kan du bl.a. læse mere om længerevarende rejser, tandlægebesøg, forholdsregler ved operation, K-vitamin og kost. Lægemiddelkataloget - indeholder oplysninger om medicins virkning og evt. bivirkning. Lægemiddelstyrelsens hjemmeside om medicins indvirken på hinanden. Ved opslag kan du finde oplysninger, om der kan forventes udsving i INR (op eller ned) ved samtidig indtagelse af Marevan eller Marcoumar. Lægefaglig sammenslutning for behandling af trombose- og hæmostase sygdomme. Her forefindes bl.a. en bridgingapplikation, som sundhedsprofessionelle kan anvende som støtte i beslutningstagning i forbindelse med pause med antitrombostisk behandling. 20

21 Udarbejdet af: Lene Schou, Karin Overgaard og Marianne Maegaard Sygeplejersker i AK-centret Hjerte-lunge-karkirurgisk afd. T, Aarhus Universitetshospital Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Aarhus N Thomas Decker Christensen Afdelingslæge, lektor, dr.med., Ph.D. Hjerte-lunge-karkirurgisk afd. T, Aarhus Universitetshospital Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Aarhus N 11. rev.udgave - november 2014 Egne notater og spørgsmål 21

22 Egne notater og spørgsmål 22

23 Egne notater og spørgsmål 23

24 24

Patientvejledning. Regulering af antikoagulationsbehandling

Patientvejledning. Regulering af antikoagulationsbehandling Patientvejledning Regulering af antikoagulationsbehandling Oprettet februar 2015 Indledning Denne vejledning henvender sig til personer i selvstyret antikoagulationsbehandling (AK-behandling) med warfarin

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat (MTX) VIRKNING Methotrexat (MTX) dæmper sygdomsaktiviteten ved leddegigt, psoriasisgigt

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Deltagerinformation Forsøgets titel: Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Vi vil spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Pacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

Pacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1 Pacemaker Information om anlæggelse af pacemaker Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvad er formålet med anlæggelse af pacemaker? Formålet med anlæggelse af pacemaker, er at stimulere

Læs mere

Kære patient. Skulle du ikke finde svar på alle dine spørgsmål i nedenstående, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Kære patient. Skulle du ikke finde svar på alle dine spørgsmål i nedenstående, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. Kære patient Denne skrivelse er udarbejdet til dig, der står overfor at skulle opereres på CFR Hospitaler. Her kan du og dine pårørende få information om det forestående forløb før, under og efter din

Læs mere

Hvem skal i AK-behandling? Mange patienter, specielt med hjertesygdomme, har forøget blodproprisiko og kræver blodfortyndende behandling.

Hvem skal i AK-behandling? Mange patienter, specielt med hjertesygdomme, har forøget blodproprisiko og kræver blodfortyndende behandling. NOTAT Baggrundsnotat om selvstyret-/selvtestet AK-behandling Indledning På mødet den 18. februar 2014 i forretningsudvalget blev der efterspurgt supplerende oplysninger om Selvstyret-/selvtestet AK-behandling

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Medicinsk abort uge 8+1 til 9+0

Medicinsk abort uge 8+1 til 9+0 Patientinformation Medicinsk abort uge 8+1 til 9+0 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Medicinsk abort fra uge 8+1 til 9+0 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab)

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Patientinformation 2011 Forfattere: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Helsevej

Læs mere

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30. Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

NEDSYNKNING AF UNDERLIVET

NEDSYNKNING AF UNDERLIVET PATIENTINFORMATION NEDSYNKNING AF UNDERLIVET PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

TVT og TVT-O. Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest

TVT og TVT-O. Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Information til patienten TVT og TVT-O Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for

Læs mere

Fjernelse af livmoderen

Fjernelse af livmoderen Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Fjernelse af livmoderen Patientinformation www.koldingsygehus.dk Fjernelse af livmoderen kaldes også en hysterektomi. Der er 3 måder livmoderen kan fjernes på: 1. Livmoderen

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

Patientvejledning. Blodfortyndende behandling i graviditeten. Patientinformation om forbyggende behandling med lavmolekylært heparin i graviditeten

Patientvejledning. Blodfortyndende behandling i graviditeten. Patientinformation om forbyggende behandling med lavmolekylært heparin i graviditeten Patientvejledning Blodfortyndende behandling i graviditeten Patientinformation om forbyggende behandling med lavmolekylært heparin i graviditeten innohep Patientinformation om forbyggende behandling med

Læs mere

Marevan 2,5 mg tabletter warfarinnatrium

Marevan 2,5 mg tabletter warfarinnatrium INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Marevan 2,5 mg tabletter warfarinnatrium Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Patientinformation. Medicinsk abort uge 8+1 til 9+0

Patientinformation. Medicinsk abort uge 8+1 til 9+0 Patientinformation Medicinsk abort uge 8+1 til 9+0 Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk afdeling Medicinsk abort fra uge 8+1 til 9+0 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan udføres, er

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.

Læs mere

Egenbehandling og egenomsorg. Hvordan forbereder vi patienterne?

Egenbehandling og egenomsorg. Hvordan forbereder vi patienterne? Kroniske udfordringer påp sundhedsområdet det Egenbehandling og egenomsorg Hvordan forbereder vi patienterne? Århus Universitetshospital, Skejby 24. Juni 2009 Marianne Maegaard Sygeplejerske AK-centret

Læs mere

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Pinex uden recept. For at opnå

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Operation for forhudsforsnævring

Operation for forhudsforsnævring Operation for forhudsforsnævring Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Denne pjece indeholder information om din forestående operation for

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Megace 160 mg tabletter. Megestrolacetat

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Megace 160 mg tabletter. Megestrolacetat INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Megace 160 mg tabletter Megestrolacetat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med dødt foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure

Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk HydroCath Assure På afdelingen omtales et centralt venekateter ofte med forkortelsen CVK Side 1 af 5 Sidst

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får indgivet medicinen. Gem indlægssedlen.

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Patientinformation. Artroskopi af knæ. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Artroskopi af knæ. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling Patientinformation Artroskopi af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Rev. feb. 2011 Information om Artroskopi af knæ Navn... De bedes møde i afsnit...... dag den... kl.... Vedrørende

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Urogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik

Urogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Operation for stort spiserørsbrok. - mellemgulvsbrok boerema

Operation for stort spiserørsbrok. - mellemgulvsbrok boerema Gentofte Hospital Mave-tarmkirurgisk afdeling D Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Operation for stort spiserørsbrok - mellemgulvsbrok boerema Hvad er mellemgulvsbrok? Store mellemgulvsbrok (også kaldet

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Entabs (SAZP) VIRKNING Salazopyrin Entabs (SAZP) anvendes bl.a. til behandling af leddegigt

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol Indlægsseddel: Information til brugeren Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter atenolol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Metformin Pfizer 500 mg / 850 mg / 1000 mg Filmovertrukne tabletter metforminhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Metformin Pfizer 500 mg / 850 mg / 1000 mg Filmovertrukne tabletter metforminhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Metformin Pfizer 500 mg / 850 mg / 1000 mg Filmovertrukne tabletter metforminhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen.

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Operation for forsnævring i halspulsåren

Operation for forsnævring i halspulsåren Operation for forsnævring i halspulsåren Information til patienten Hvorfor får man åreforkalkning, og hvad betyder det? Åreforkalkning i halspulsåren skyldes aflejring af fedt og kalk i karvæggen med deraf

Læs mere

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi Patientinformation Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi - Ekstirpatio recti Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Stivgørende operation i lænden - uinstrumenteret dese. Patientinformation. 6. december 2016 Version 2

Stivgørende operation i lænden - uinstrumenteret dese. Patientinformation. 6. december 2016 Version 2 Stivgørende operation i lænden - uinstrumenteret dese Patientinformation 6. december 2016 Version 2 Stivgørende operation i lænden - uinstrumenteret dese Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne

Læs mere

Patientvejledning. Botox / Azzalure. Behandling af rynker i ansigtet

Patientvejledning. Botox / Azzalure. Behandling af rynker i ansigtet Patientvejledning Botox / Azzalure Behandling af rynker i ansigtet Få et yngre og mere oplagt udtryk i ansigtet med Botox / Azzalure. Rynker i panden kan få dig til at se vred, træt og ældre ud, og det

Læs mere

Information til patienten. Operation for nedsynkning af underlivsorganer. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Operation for nedsynkning af underlivsorganer. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Information til patienten Operation for nedsynkning af underlivsorganer Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for nedsynkning af enten blæren eller tarmen.

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

Operation for åreknuder (varicer)

Operation for åreknuder (varicer) (varicer) Dagkirurgisk Afsnit og Karkirurgisk Ambulatorium Åreknuder er i de fleste tilfælde uden betydning, men kan dog forårsage gener i benene. Du har valgt at blive opereret for åreknuder. Når du møder

Læs mere

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7 Åreknuder 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 3.1 Forberedelse til behandlingen... 5 3.2 Faste... 6 3.3 Selve operationen... 6 3.4 Efter operationen...

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Patientinformation. Strumaoperation. Operation på skjoldbruskkirtlen. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk afdeling Brystcentret

Patientinformation. Strumaoperation. Operation på skjoldbruskkirtlen. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk afdeling Brystcentret Patientinformation Strumaoperation Operation på skjoldbruskkirtlen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Brystcentret Før operationen Efter henvisning er du blevet forundersøgt, og du er blevet enig

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6

Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Patientinformation Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan

Læs mere

Anlæggelse af Hickman-kateter

Anlæggelse af Hickman-kateter Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Anlæggelse af Hickman-kateter Side 1 af 6 Udarbejdet af:nøgleperson R7, klinisk sygeplejespecialist, CVK-gruppen

Læs mere

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Patientinformation. Sammedagsoperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Sammedagsoperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling Patientinformation Sammedagsoperation Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Rev. aug. 2009 Information om sammedagsoperation Navn... De bedes møde i afsnit...... dag den... kl.... Med denne

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere