Antikoagulationsbehandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antikoagulationsbehandling"

Transkript

1 Patientinformation Antikoagulationsbehandling med Marevan eller Marcoumar Revideret 21. november 2014

2 Forord Antikoagulationsbehandling (fremadrettet benævnt AKbehandling) anbefales til: Personer med uregelmæssig hjerterytme Personer med indopererede mekaniske hjerteklapper Personer med dyb årebetændelse og/eller blodprop i lungerne Personer, der af andre årsager har en øget tendens til at danne blodpropper. Fælles for disse personer er, at blodet har tendens til at størkne (koagulere) i hjertet eller i de større blodkar og danne en blodprop. En blodprop kan blive siddende, hvor den er dannet (kaldet trombose), eller løsne sig og følge med blodstrømmen til et andet sted i kroppen, hvor den kan tilstoppe et blodkar (kaldet emboli). Hvis blodets strømning forhindres af en blodprop, hindres forsyningen til de organer eller arme/ben, som forsynes af det pågældende blodkar. Det er håbet, at denne pjece kan være med til at give dig et indblik i AK-behandlingen. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Kontrol af AK-behandling... 5 Hvordan virker medicinen... 5 Hvordan kontrolleres medicinens virkning... 7 Bestemmelse af INR... 8 Varetagelse af AK-behandling... 8 Vurdering af behandlingskvalitet... 9 Vedligeholdelse af AK-behandling Hvornår er der behov for ekstra kontrol af INR Anden medicin kan påvirke effekten af AK-medicinen Hvis man glemmer at tage Marevan Sygdom kan påvirke AK-behandlingen Fødevarer kan måske påvirke AK-behandlingen Alkohol kan påvirke AK-behandlingen Stress kan påvirke AK-behandlingen Motion Rejser Rygning Sex Symptomer ved overdosering (for høj INR-værdi) Symptomer ved underdosering (for lav INR-værdi) Forholdsregler ved operation og tandlægebesøg Recepttilskud Graviditet Hvor kan jeg læse mere Egne noter og spørgsmål

4 Indledning Blodets evne til at størkne er normalt en meget fint afpasset proces, der starter når der sker en skade på karvæggen. Denne proces skal forhindre, at blodet strømmer ud af karret, og at hullet i karvæggen lukker. Koagulation er et indviklet samspil mellem en lang række stoffer i blodet. En del af stofferne dannes i leveren og er afhængig af flere faktorer bl.a. leverens funktion og kroppens indhold af K-vitamin. Nogle personer har en øget tendens til at udvikle størknet blod og blodpropper. Disse personer tilrådes AK-behandling. Antikoagulationsmedicinen (fremadrettet benævnt AKmedicinen) påvirker den tid, som blodet er om at størkne. Når størkningstiden påvirkes, bliver risikoen for blodpropper mindre. Samtidig øger man dog risikoen for blødninger. Formålet med behandlingen er at opnå balance mellem at undgå såvel blodpropper som blødning. I Danmark regner man med at til mennesker er i AK-behandling for sygdomme, der indebærer øget risiko for at danne blodpropper. Der er de seneste år kommet nye antikoagulerende medikamenter på markedet. Indenfor visse sygdomskategorier kan disse være et alternativ til den mere traditionelle AK-behandling, som beskrives i denne pjece. 4

5 Kontrol af AK-behandling I traditionel AK-behandling skal der med jævne mellemrum tages kontrolblodprøver og måske justeres i medicindosis. Dette gøres for at opnå den ønskede balance mellem mindst mulig risiko for både blodpropper og blødning. AK-behandlingen er forskellig fra person til person både hvad angår varighed og daglig medicindosis. For nogle skal behandlingen vare resten af livet, for andre blot nogle få måneder. Ved opstart af behandling er det nødvendigt med hyppige blodprøvekontroller af blodets størkningstid, så der kan findes frem til den rette medicindosis. Senere i behandlingsforløbet kan der evt. kontrolleres med længere intervaller. Hvordan virker AK-medicinen De stoffer der anvendes hører til gruppen kumariner. Warfarin og phenprocoumon er de to produkter, der forhandles i Danmark 1. Stofferne indtages som tabletter og optages i blodet via tarmen. De hæmmer K-vitaminets stimulerende virkning på produktionen af koagulationsaktive 2 stoffer i leveren. Dosis kan opgives i antal mg eller som antal tabletter pr. dag. 1 Warfarin fås under navne som Marevan, Waran og Warfarin. Phenprocoumon fås under navnet Marcoumar. 2 De stoffer der igangsætter størkningsprocessen. 5

6 Kumarinerne virker maksimalt efter 1½ - 3 døgn. Grunden hertil er, at de allerede producerede koagulationsstoffer i kroppen stadig er aktive. Først når disse stoffer er nedbrudt, træder den antikoagulerende effekt af den indtagede medicin i kraft. Der er stor forskel på de to anvendte præparaters omsætning i kroppen: Makimal effekt efter indtagelse Phenprocoumon Warfarin timer timer Halveringstid 3 Ca. 1 uge 1-2 døgn Tid til ny steady 28 dage 1 uge state 4 efter dosisændring Dokumentation i kliniske studier 5 Beskeden Solid Warfarin er det foretrukne valg og hovedsageligt pga den kortere halveringstid. Halveringstiden har betydning i forhold til behandlingsindledning og i tilfælde af overdosering. Medicinen påvirker personer forskelligt og der kan også være forskel på hvordan medicinen virker hos den enkelte person fra et tidspunkt til et andet. Det er derfor nødvendigt at foretage regelmæssige blodprøvekontroller under AK-behandlingen for til stadighed at sikre den korrekte medicindosis. 3 Den tid det tager at halvere koncentrationen af medicin i kroppen. 4 Tilstand hvor der igen er stabil koncentration af medicin i kroppen. 5 Warfarin er, til forskel for phenprocoumon, anvendt og evalueret i store kliniske undersøgelser ved både venøs og arteriel tromboemboli. 6

7 Ukorrekt medicindosis kan medføre komplikationer i form af enten blodprop eller blødning, som i visse tilfælde kan være alvorlige. Hvordan kontrolleres medicinens virkning Man kan måle virkningen af de koagulationsaktive stoffer, som produceres i leveren. Virkningen skal være sænket til et passende niveau for at skabe den rette balance mellem risiko for blodpropper og risiko for blødning. Blodets størkningstid angives i en standardiseret enhed: International Normalized Ratio, som forkortes INR. INRværdierne anvendes til at vurdere graden af antikoagulation og er således grundlag for dosering af AK-medicinen. En person, der ikke er i AK-behandling har en INR omkring 1,0. En INR på 2,0 angiver at blodet er ca. dobbelt så lang tid om at størkne som normalt. En INR på 3,0 svarer til ca. 3 x normal størkningstid. Jo højere INR, jo bedre er man beskyttet mod blodpropper, men samtidig stiger risikoen for blødning. 7

8 Det anbefalede INR-niveau kaldes også terapeutisk niveau. I ovenstående figur er INR-niveauet 2,0-3,0 markeret med rødt. Dette niveau er det optimale niveau for de langt de fleste personer i AK-behandling. På figuren ses ligeledes, at hældningen er mere stejl for INR under niveau sammenlignet med kurven for INR over niveau. Incidensen 6 af komplikationer i form af tromboemboli er større end incidensen af blødningskomplikationer. Det betyder at INR lidt under niveau er mere risikofyldt end INR lidt over niveau. Behandlingen synes at indebære lav risiko, så længe INR ikke overstiger 4.5. Bestemmelse af INR INR kan enten bestemmes på et laboratorium eller INR kan bestemmes på et såkaldt patientnært apparatur 7. Varetagelse af AK-behandling Varetagelsen af AK-behandling kan foregå på flere forskellige måder. Det er muligt at få kontrolleret AKbehandling hos: Praktiserende læge Hospitalsafdeling Shared care (samarbejde mellem egen læge og hospitalsafdeling) Højt specialiseret AK klinik eller man kan i større udstrækning selv indvolvere sig ved: 6 Antallet af nye tilfælde pr. år 7 Der en del apparater på markedet, herunder: CoaguChek XS, INRatio, Pro-Time / Pro-Time 3 og SmartCheck INR System koagulometre. I Danmark er langt det mest anvendte CoaguChek XS (Roche Diagnostica). Anvendelsen af disse patientnære apparater er undersøgt i flere studier, og fundet tilstrækkelig pålidelige til klinisk anvendelse. 8

9 Selvtestning (patienten tager selv blodprøven og analyserer den og et sundhedspersonale doserer medicinen) Selvstyring (patienten tager selv blodprøven, analyserer den og doserer selv AK-medicinen) Videnskabelige studier dokumenterer, at selvtestning og selvstyring giver en bedre behandlingskvalitet end styring via egen læge, hospitalsafdeling etc. Oplæring i selvstyret AK-behandling tilbydes i alle landets regioner. Af alle personer i AK-behandling vurderes ca. 80 % at være egnet til selvtestning og ca. 50 % til selvstyring. Ved begge af disse behandlingstyper vil man skulle gennemgå et oplæringsforløb. Vurdering af behandlingkvalitet Det gælder for AK-behandling, som for al medicinsk behandling i øvrigt, at sikre grundig information om: formål med behandlingen effekt bivirkninger med henblik på, at opnå reduceret risiko for fejlbehandling. Ved anvendelse af kumariner er det påkrævet, at den enkelte klinik kan dokumentere klinikkens og den enkelte patients behandling. Som kvalitetsmål anvendes begrebet 'tid i terapeutisk interval'. Det anses at være god kvalitet når mindst 70 % af INR-værdierne ligger indenfor terapeutisk interval over tid. 9

10 Vedligeholdelse af AK-behandling Som allerede nævnt er det nødvendigt med jævnlige blodprøvekontroller for at kontrollere medicinens virkning. Der vil af og til være behov for at korrigere i den ugentlige medicindosis. Ligger INR-værdierne for lavt er der risiko for dannelse af blodprop og der skal måske øges i AK-medicindosis. Ligger INR-værdierne for højt øges risikoen for blødning og der skal måske reduceres i AK-medicindosis. Du har måske tidligere oplevet at INR har ændret sig markant, fra en blodprøve til en anden, på trods af regelmæssig levevis. Det kan hænge sammen med at udsving i INR-værdierne oftest skyldes forbigående årsager, f.eks.: Indtagelse af anden medicin Forglemmelse af AK-medicin Sygdom Markante kostændringer Alkoholindtagelse Stress Ping-pong effekt (i tilslutning til tidligere dosisjustering) Dagligdagen vil influere på forskellig vis fra person til person, og der vil også være forskel på hvordan dagligdagen påvirker den enkelte person fra et tidspunkt til et andet. Kontakt derfor din læge/klinik ved tivivsspørgsmål. 10

11 Hvornår kan der være behov for ekstra kontrol af INR Ekstra kontrol af INR anbefales i forbindelse med: Ændringer i blødningstendens f.eks. blå mærker, tandkødsblødning Påbegyndelse/ændring/ophør af anden medicin Kostomlægning Flere dage med høj feber Flere dage med diarré Udlandsrejser f.eks. ændret levevis, flyvetur Anden medicin kan påvirke AK-behandlingen Mange medikamenter kan øge eller nedsætte effekten af AK-medicinen. MAREVAN Anden medicin Nedbrydning Uvirksomme affaldsstoffer Det er vigtigt at huske, at ny medicin eller ændringer i dosis af allerede ordineret medicin måske også kan få indflydelse på INR-værdierne. Håndkøbsmedicin, naturmedicin, vitaminpræparater, og slankemidler kan i visse tilfælde influere på AK-behandlingen. Med hensyn til vitaminpiller, kosttilskud og naturmedicin er markedet uendeligt og det er ofte ukendt hvilken indflydelse 11

12 indtagelse af disse produkter måtte have på din AKbehandling. Det anbefales derfor at du kontakter din læge/klinik før du går i gang med ovenstående. Hvis man glemmer at tage sin AK-medicin Det er vigtigt at huske at tage tabletterne og gerne på nogenlunde samme tidspunkt hver dag. Du kan med fordel anvende en doseringsæske eller afkrydsning på en kalender, for at undgå forglemmelser. Forglemmelser kan forekomme. Skulle det ske eller kommer du i tvivl om doseringen, så kontakt den læge/klinik, der er ansvarlig for behandlingen og lad dem hjælpe dig med vurdering af den aktuelle situation og med en plan for hvad du skal gøre hvis det skulle ske igen. Sygdom kan påvirke AK-behandlingen Sygdom i form af f.eks.: opkastning, diarré, feber, forkølelse eller anden infektion vil ofte påvirke AKbehandlingen. Kroppen vil reagere anderledes, medicinen kan hobe sig op i kroppen og INR kan i den forbindelse stige voldsomt. Omvendt kan det også ske at medicinen ikke optages ordentligt fra tarmen og INR kan da blive for lav. 12

13 Kontakt derfor evt. lægen ved temperatur over 39 mere end én dag. Det kan blive aktuelt at regulere i medicindosis, ligesom det måske kan blive aktuelt med en ekstra blodprøvekontrol. Vaccinationer kan i nogle tilfælde påvirke INR i indtil 7-10 dage efter, at den er givet. Fødevarer kan måske påvirke AKbehandlingen Tilstedeværelsen af K-vitamin i kroppen er nødvendig for produktionen af visse af de stoffer, som indgår i blodets størkningsproces. K-vitamin er afgørende for at blodet kan størkne og AKbehandlingen forebygger blodpropper ved netop at sørge for, at leveren i mindre grad genbruger K-vitamin. Tidligere har man anbefalet personer i AK-behandling at holde igen med indtaget af fødevarer med et højt indhold af K-vitamin. Det har afstedkommet at mange personer i AKbehandling helt har afholdt sig helt fra at spise grønt. Det er ikke nogen god ide - heller ikke for personer i AKbehandling. Man kommer på den måde til at spise mere ensidigt og mindre sundt. 600 g frugt og grønt om dagen gælder også når man er i AK-behandling. Det er bedre at have et stabilt, dagligt indtag af K-vitamin end det er helt at undgå K-vitamin eller kun spise K-vitamin en gang imellem - uden at der dog er behov for at veje maden. 13

14 Videnskabelige undersøgelser har vist at personer med et lavt indtag af K-vitamin opnår en mere ustabil AKbehandling. Som tidligere nævnt er markedet for vitaminpiller, kosttilskud og naturmedicin uendeligt og det er ofte ukendt hvilken indflydelse indtagelse af disse produkter måtte have på din AK-behandling. Vil du foretage større ændringer i din kost anbefales du at tage kontakt med din læge/klinik, som kan hjælpe dig med råd og vejledning. Alkohol kan påvirke AK-behandlingen Alkohol i små mængder f.eks. et glas vin eller to om dagen påvirker vanligvis ikke selve AK-behandlingen. Når du drikker alkohol, specielt ved indtagelse af større kvanta, ændres kravene til leveren. Det kan medføre, at leveren producerer færre koagulationsaktive stoffer og dermed stiger blødningstendensen. Det vigtigt at bemærke, at der er store variationer i hvordan den enkelte person reagerer i forhold til indtag af alkohol. Stress kan påvirke AK-behandlingen Perioder med travlhed, øget arbejdspres, spekulationer og lignende faktorer, der kan samles under betegnelsen stress vil med stor sandsynlighed påvirke din AKbehandling. 14

15 Erfaringer viser at en flyvetur ofte påvirker INR. Det kan bl.a. tilskrives frigivelse af stresshormoner i kroppen under flyveturen. Det er ikke sikkert at du selv oplever situationen som stressende, men kroppen gør. Folk reagerer forskelligt på stress. Nogle oplever en stigende INR og andre reagerer modsat, så INR falder. Motion Motion skader ikke, tværtimod. Fysisk aktivitet bør opretholdes i normalt omfang, da det er vigtigt for det almene velbefindende og giver en god blodcirkulation. Almindelige sportsgrene som svømning, jogging, løb m.v. indebærer normalt ingen øget risiko. Voldsomme ændringer i motionsvaner kan dog påvirke behandlingen. Da AK-behandlingen øger risiko for blødning, anbefales det at undgå voldsom sportsaktivitet med risiko for slag og fald (boksning, rugby o.lign.). Rejser Længere udenlandsrejser anbefales planlagt i samråd med den læge/klinik, der varetager din AK-behandling. Det kan måske blive aktuelt med en blodprøve undervejs. Måske er der behov for at have ekstra tabletter med. Der kan forekomme udsving i INR i forbindelse med ferie. Flyveturen, ændret/øget alkoholindtagelse og turistmave vil af og til påvirke INR. Det kan være en god ide at gøre dit forsikringsselskab opmærksom på at du er i AK-behandling, inden du rejser 15

16 ud, så du er sikker på at være dækket rent forsikringsmæssigt ifald der skulle tilstøde dig noget under rejsen. Rygning Rygning påvirker ikke direkte den medicinske AKbehandling. Rygning er dog en medvirkende risikofaktor for åreforkalkning og derfor er rygning forbundet med en øget risiko for blodpropdannelse. Da du er i AK-behandling netop på grund af risiko for blodpropdannelse, vil tobaksrygning yderligere forøge risikoen for blodpropper. Sex Den medicinske behandling påvirker ikke sexuallivet. Symptomer ved overdosering (for høj INR) Små blødninger i form af: Tandkødsblødning ved tandbørstning Lejlighedsvis næseblødning Øget tendens til blå mærker Forlænget blødning efter små rifter og sår er ikke ualmindelige og behøver ikke være tegn på overdosering, men vær opmærksom på ændringer i blødningsmønster. Kommer du i tvivl, så kontakt behandlende læge/klinik, der varetager din behandling. En blodprøve kan hurtigt afgøre om INR-værdien er i niveau. Større blødninger som: Blod i urin eller afføring Uventet blødning fra underlivet (kvinder) Blodige opkastninger Svær hovedpine evt. med lammelser 16

17 Sår, hvor blødningen ikke vil standse eller bløder meget skal straks give anledning til kontakt til behandlende læge/ klinik (dagtid) eller via vagtlæge/ skadestue. Symptomer ved underdosering (for lav INR) Tager du for lav dosis af medicin, kan den ønskede behandlingseffekt blive for lille. Det er vigtigt at vide, at for lav medicindosis betyder, at der er øget risiko for blodpropdannelse. Det er ikke sikkert, at der sker noget. Symptomerne på blodpropper vil meget ofte være forbigående og ikke give varige mén. Risikoen for blodprop er dog til stede, og følgende symptomer skal tages alvorligt: Pludselige smerter i en arm eller et ben Følelsesløshed, prikken eller stikken i dele af kroppen Synsforstyrrelser eller mistet syn på et øje Utydelig tale eller besvær med at tale Kortåndethed og/eller brystsmerter Kontakt til behandlende læge/ klinik (dagtid) eller lægevagt/ skadestue med henblik på afklaring af om der kan være opstået en blodprop. Forholdsregler ved operation og tandlæge Almindelige tandlægebesøg kræver sædvanligvis ingen forholdsregler mht. AK-behandlingen, men det er vigtigt at tandlægen er orienteret om, at du er i AK-behandling. Når du skal opereres er det er vigtigt, at blodet har en god evne til at størkne. Kirurgen vil i forbindelse med større indgreb, ofte ønske sig et lavere INR-niveau end det niveau din AK-behandling normalt tilstræber. 17

18 Det kunne derfor blive aktuelt at justere i medicindosis, for at opnå dette. Der vil så være en øget risiko for dannelse af blodpropper. Det er muligt at beskytte mod blodpropper på anden måde nemlig ved at give indsprøjtninger med lavmolekylært heparin 8. Det er vigtigt, at der lægges en plan i forbindelse med det forestående indgreb. Udarbejdelse af en sådan plan kan din læge/klinik være behjælpelig med 9. Ved behandling andetsteds, hos f.eks. fysioterapeut og kiropraktor, bør du sikre dig at behandleren er orienteret om, at du er i AK-behandling. Personer i AK-behandling bør altid bære et kort på sig, der tilkendegiver at man er i AK-behandling og hvem der styrer behandlingen. Dette kort vises frem ved henvendelse til læge, hospital, tandlæge m.v. Recepttilskud Medicin til AK-behandling kan kun udleveres på recept. Sygesikringen yder tilskud efter gældende regler. Graviditet Kvinder i den fødedygtige alder, der sættes i korterevarende AK-behandling, bør sikre sig mod graviditet. AK-medicin kan forårsage blødninger og misdannelser hos fostret. Er du i længerevarende/livslang AK-behandling og planlægger at blive gravid, skal egen læge/hospital, der varetager AK-behandlingen kontaktes. Den medicinske 8 Lavmolekylært heparin: Fragmin, Klexane og Innohep. 9 Bridgingplan 18

19 behandling skal ændres, så risikoen for fosterskader minimeres, og du skal indgå i et andet kontrolforløb. Ammende kvinder kan være i AK-behandling med warfarin (Marevan ) uden risiko for barnet. 19

20 Hvor kan jeg læse mere På Internettet kan du finde yderligere oplysninger: AK-Centret, Aarhus Universitetshospitals hjemmeside Højt specialiseret AK-klinik, der bl.a. forestår oplæring i selvstyret og selvtestet AK-behandling Under "Værd af vide om " kan du bl.a. læse mere om længerevarende rejser, tandlægebesøg, forholdsregler ved operation, K-vitamin og kost. Lægemiddelkataloget - indeholder oplysninger om medicins virkning og evt. bivirkning. Lægemiddelstyrelsens hjemmeside om medicins indvirken på hinanden. Ved opslag kan du finde oplysninger, om der kan forventes udsving i INR (op eller ned) ved samtidig indtagelse af Marevan eller Marcoumar. Lægefaglig sammenslutning for behandling af trombose- og hæmostase sygdomme. Her forefindes bl.a. en bridgingapplikation, som sundhedsprofessionelle kan anvende som støtte i beslutningstagning i forbindelse med pause med antitrombostisk behandling. 20

21 Udarbejdet af: Lene Schou, Karin Overgaard og Marianne Maegaard Sygeplejersker i AK-centret Hjerte-lunge-karkirurgisk afd. T, Aarhus Universitetshospital Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Aarhus N Thomas Decker Christensen Afdelingslæge, lektor, dr.med., Ph.D. Hjerte-lunge-karkirurgisk afd. T, Aarhus Universitetshospital Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Aarhus N 11. rev.udgave - november 2014 Egne notater og spørgsmål 21

22 Egne notater og spørgsmål 22

23 Egne notater og spørgsmål 23

24 24

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7 Åreknuder 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 3.1 Forberedelse til behandlingen... 5 3.2 Faste... 6 3.3 Selve operationen... 6 3.4 Efter operationen...

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Operation for åreknuder (varicer)

Operation for åreknuder (varicer) (varicer) Dagkirurgisk Afsnit og Karkirurgisk Ambulatorium Åreknuder er i de fleste tilfælde uden betydning, men kan dog forårsage gener i benene. Du har valgt at blive opereret for åreknuder. Når du møder

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Patientvejledning. Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst

Patientvejledning. Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst Patientvejledning Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst Pectus excavatum er en medfødt defekt, som får brystvægen til at se indsunken ud. Tilstanden kaldes også tragtbryst og kan i mange tilfælde rettes op

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Kirurgisk korrektion af. Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING

Kirurgisk korrektion af. Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING Kirurgisk korrektion af Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING Denne patientinformation er udarbejdet med henblik på, at du bedre skal kunne forstå din planlagte kirurgiske korrektion af kæbedeformitet.

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt)

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Patientinformation Gynækolobisk Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for urininkontinens.

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Operation ved hjælp af robot

Operation ved hjælp af robot Patientinformation Operation ved hjælp af robot Robotassisteret kikkertoperation for kræft i livmoderen Laparoskopi corpuscancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D I denne folder

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Nogle kvinder ønsker af forskellige grunde at få fjernet deres brystimplantater. Dette er en ret enkel operation, som nogle kan få foretaget i

Læs mere

Operation for kræft i. mavesækken. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D

Operation for kræft i. mavesækken. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D Gentofte Hospital Mave-tarmkirurgisk afdeling D Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Operation for kræft i mavesækken Du har fået konstateret kræft i mavesækken, som du skal opereres for. Indlæggelse Du

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages.

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages. Brystløft - Amalieklinikken i København Hos nogle kvinder hænger brysterne allerede fra puberteten, men som regel er det en følge af graviditeter og amning eller en følgevirkning til stort vægttab. Et

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Almen forholdsregler og information fra plastikkirurgen

Almen forholdsregler og information fra plastikkirurgen Patientinformation Almen forholdsregler og information fra plastikkirurgen Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Almene forholdsregler og information Husk at du er velkommen

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Titel: Synopsis: Projektgruppe: ST6, forårssemester 2008. Oplagstal: 8. Sidetal: 143. Appendiks/CD: 5/1

Titel: Synopsis: Projektgruppe: ST6, forårssemester 2008. Oplagstal: 8. Sidetal: 143. Appendiks/CD: 5/1 De Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Fredrik Bajers Vej 7C Phone +45 96 35 87 00 Fax +45 98 15 17 39 http://www.hst.aau.dk Titel: Tema:

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald

Læs mere

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Hvorfor vaccination mod allergi? En allergisk reaktion

Læs mere