Behandling af graviditetsrelaterede bækkensmerter med mobiliseringsteknikker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandling af graviditetsrelaterede bækkensmerter med mobiliseringsteknikker"

Transkript

1 Behandling af graviditetsrelaterede bækkensmerter med mobiliseringsteknikker Bibi Dige Heiberg Case Rapport Fagforum for Muskeloskeletal Fysioterapi Denne opgave foreligger ukommenteret og er udelukkende udtryk for forfatterens egne synspunkter. 1

2 Faglig & Metodisk vejleder Per Kjær, lektor, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, ph.d. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet 2

3 Indhold 1. Resumé Baggrund Formål Materiale og metoder Udvælgelse af patienten: Klinisk ræsonnering efter anamnese Plan for undersøgelse Resultatmål for forløbet Undersøgelse Klinisk ræsonnering efter undersøgelse Behandling Resultat Diskussion Referencer Bilag... I I

4 1. Resumé BAGGRUND Mellem 15 og 25 % af alle gravide mærker smerter fra bækkenet i moderat sværhedsgrad. Litteraturen påviser effekt af stabiliserende træning men store forskelle i inklusionskriterier gør aktuelle studier svært sammenlignelige. Differentiering mellem lumbal oprindelse og bækkenrelaterede smerter, er en udfordring for terapeuter der behandler gravide med bækkensmerter. FORMÅL At beskrive et patientforløb for en patient(pt) med graviditetsbetingede bækkensmerter (GB) behandlet med specifikke mobiliseringsteknikker ad modum Maitland. MATERIALE OG METODER Pt var en 26 årig førstegangsgravid kvinde med GB. Pt blev undersøgt efter MFkonceptet og klassificeret med Symfysiolyse og En-sidigt SI-leds syndrom ved hjælp af specifikke palpations- og smerteprovokationstest af SI-led og Symfyse. Behandlingen omfattede mobilisering af venstre SI-led efter Maitland konceptet og vejledning i bækkenstabiliserende øvelser. RESULTAT Pt blev set 6 gange over en 6 ugers periode. Før behandlingen havde hun smerter hver nat og problemer med at vende sig i sengen, komme ind/ud af seng, rejse/sætte sig og gå længere ture med sin hund. Efter første behandling havde patienten lettere ved stillingsskift, og kunne efter 3 behandlinger igen gå lange ture. Pt havde ved afslutningen af behandlingen kun lette smerter ved symfysen når hun skulle ud af sengen om morgnen. DISKUSSION GB er et uudforsket område og der savnes studier til påvisning af relevante interventionsmodaliteter. Fremtidige studier bør anvende ensrettede og veldokumenterede klassifikationsmodeller Centrale nøgleord: Graviditet, bækkensmerter, mobilisering, fysioterapi. 1

5 2. Baggrund Epidemiologi Trods en voksende og med tiden stor mængde videnskabelig forskning indenfor diagnosticering og behandling af muskuloskeletale lidelser, er den tilgængelige viden vedrørende graviditetesrelaterede bækkensmerter (GB) begrænset. Dette gælder både hvad angår diagnosticering, klassificering og behandling. Store variationer i in- og eksklusionskriterer samt klassificeringsmodeller besværliggør udfærdigelsen af større reviews og beregning af incidens og prævalens er problematisk. I 2008 blev European Guidelines for the diagnosis and treatment of pelvic girdle pain publiceret(1). Dette værk opsummerer den foreliggende evidens vedrørende bækkensmerter, men fastslår samtidig at forskningsmængden er begrænset ligesom der ikke findes tidligere publicerede nationale guidelines for området. Arbejdsgruppe 4 som har udarbejdet ovennævnte definerer bækkensmerter som følgende: smerte i området fra Crista Iliaca Posterior til glutealfolden og i særdeleshed over SIleddene. Smerterne kan stråle ned i baglåret og kan fremtræde samtidig med eller udelukkende ved symfysen. Udholdenheden under gang, stand og siddende beskrives som kompromitteret og bækkensmerter diagnosticeres efter udelukkelse af lumbal columna som årsag til smerterne og bør kunne reproduceres ved specifikke kliniske test. Denne case rapport beskæftiger sig udelukkende med bækkensmerter hos gravide (GB). I et dansk studie fra 2000 undersøgte man prævalens og risikofaktorer for udviklingen af GB og fandt i en population på 1600 gravide kvinder en incidens på 14 % i løbet af tolv måneder. Albert et al publicerede i 02 et lignende studie og fandt her en incidens på 20.1 % blandt 1460 danske gravide kvinder der i løbet af 1 år var sat til at føde på 2 danske hospitaler(2). Ifølge European guidelines varierer incidensen i litteraturen fra 4 til 76,4 % hvilket formentlig skyldes stor variation i klassifikationsmodeller og insklusionskriterier(1). Flere konkluderer at GB forekommer i moderat sværhedsgrad blandt ca % af alle gravide og at % mærker en form for smerte fra bækkenet i forbindelse med graviditet(2-9), hvorfor bækkensmerter hos gravide er relativt udbredt 2

6 fænomen. Der fødes ca børn om året i Danmark hvilket svarer til at mellem og danske kvinder oplever graviditetsrelaterede smerter hvert år. Langt de fleste oplever at smerterne fortager sig efter fødslen, men enkelte har væsentligt dårligere prognose med smerter flere år efter fødslen. Albert et al har tidligere påvist at et højt antal positive smerteprovokationstest og indskrænket bevægelse i hofteleddet inden kendt smerte, var kendetegnende for en dårlig prognose (2). Gutke et al konkluderer i et nyere studie at kombinationen af både lænde- og bækkensmerter udgør den største risiko for vedvarende smerter efter fødslen(3). Ifølge Albert et al repræsenterede kvinder med daglige smerter fra alle bækkenleddene på undersøgelsestidspunktet den største gruppe med fortsatte smerter 2 år efter fødslen(2). I sidstnævnte studie er fokus primært på smerter i bækkenregionen og det fremgår ikke hvorvidt kvinderne var påvirket af smerter i lænden udover smerter i bækkenregionen hvorfor man ikke umiddelbart kan sammenligne de to studier. Men resultaterne peger i retning af, at smerter fra flere bækkenled, eventuelt i kombination med lændesmerter(lbp) udgør den dårligste prognose. Ifølge Larsen et al blev minimum 37 % af en gruppe kvinder med GB sygemeldt i gennemsnitligt 6 uger hvorfor det er af stor socioøkonomisk betydning at kunne mindske kvindernes symptomer og dermed sygemeldningsperiode. En norsk case rapport fra 91 beskriver hvorledes kvinder med bækkenløsning på sigt kan udvikle kroniske underlivssmerter og beretter ligeledes at tidligere bækkenløsning under graviditet ofte overses som differentialdiagnose til kroniske underlivssmerter(10). De primære prædisponerende faktorer for at udvikle GB synes at være tidligere LBP eller bækkentraumer(1). Høj fysisk arbejdsbelastning og flere graviditeter findes i enkelte studier at udgøre risikofaktorer, men herom hersker uenighed(11)(12). Ætiologi En hyppigt anvendt forklaringsmodel til GB er, at graviditetsbetingede hormonelle ændringer både kan forårsage øget bevægelighed samt inflammation i Sacroilica- og Symfyseledene(13,14). Produktionen af hormonet relaxin stiger under graviditeten og menes 3

7 blandt andet at være medvirkende til øget løshed i ligamentappartet omkring bækkenet(14) Trods flere forsøg er der endnu ikke påvist statistisk signifikant sammenhæng mellem GB og ændrede hormonniveau og man har til dato endnu ikke fundet en videnskabelig understøttet forklaring på præcis hvorfor gravide kvinder får smerter fra bækkenregionen(15). Gutke et al undersøgte 308 gravide kvinder og fandt en sammenhæng mellem GB og muskulær dysfunktion. European guidelines foreslår, at den øgede løshed i bækkenleddene hos nogle gravide eventuelt kompenseres via ændret neuromotorisk kontrol og dermed tilpasset dynamisk stabilitet og forklarer således hvorfor ikke graviditet ikke forårsager smerte hos alle. Bækkenringens funktionelle opgave er at overføre vægt fra det aksiale skelet til underekstremiteterne under gang- og standfunktion(13). Vlemming et al har gennem en række studier beskrevet bækkenets anatomi og biomekanik og fokuserer i et studie fra 2002 særligt på Lig. Sacroiliaca Posteriors rolle i forhold til GB(16). Det beskrives hvorledes en counternutation 1 øger spændingen i lig. Sacroiliaca posterior og idet der ofte ses tendens til øget counternutation hos gravide, anslår de at dette kan medfører overbelastning af ligamentet som ofte findes palpationsømt ved GB. Ved nutation 2 øges spændingen i det Sacrotuberale ligament hvorfor de 2 ligamenter synes at begrænse modsatrettede bevægelser ved forkortning. 1 Anterior rotation af Os Ileum i forhold til Os. Sacrum 2 Retroversion/posterior rotation af Os Ileum i forhold til Os Sacrum 4

8 Klassificering: Hidtil har der ikke eksisteret en internationalt accepteret model for klassifikation af GB. Dette besværliggør en sammenligning studier imellem, hvorfor det er problematisk at danne konkrete anbefalinger for intervention. Det kan være svært at skelne et decideret bækkenproblem fra LBP eftersom smerteudbredningerne ofte overlapper hinanden(17-21). Der er i litteraturen ikke enighed om hvorvidt og hvordan der bør skelnes mellem bækkensmerter og LBP, men Laslett henviser til at symptomgivende discus i lumbal columnae(lx) kan medføre falsk positive SI-leds smerteprovokationstest(22). Albert et al anbefaler at GB inddeles i følgende fire syndromer(2,23): Pelvic girdle syndrome (Bækkenløsning) - Daglige smerter fra alle 3 bækkenled understøttet af objektiv undersøgelse. Symphysiolysis (Symfysiolyse) - Daglig smerte i symfysen alene, bekræftet af objektiv undersøgelse. One-sided sacroiliac syndrome (En-sidigt SI-leds syndrom) - Daglig smerte fra 1 SI-led alene, bekræftet af objektiv undersøglese. Double-sided sacroiliac syndrome (Dobbelt-sidigt SI-leds syndrom) - Daglig smerte fra begge SI-led, bekræftet af objektiv undersøglese. Miscellaneous (Diverse) - Daglig smerte i et eller flere bækkenled, men umage fund fra bækkenledene. Eksempelvis smertehistorie svarende til symfysen og objektive fund fra et SI-led. Klassifikationsmodellen skelner ikke imellem kvinder med/ uden LBP og forudsætter at den objektive undersøgelse ikke angiver falsk-positive svar. Laslett et al foreslår at man kombinerer den objektive undersøgelse med en MDT-undersøgelse 3 for at udelukke 3 MDT: Mekanisk Diagnose Terapi / McKenzie konceptet. For yderligere forklaring se MF-kompendiet. 5

9 discogen smerte og konkluderer samtidig at smerteprovokationstest i så fald kan differentiere mellem symptomgivende og ikke-symptomgivende SI-led. Albert s klassifikationsmodel er efterprøvet og fundet anvendelig af Cook et al i 07 til at subgruppere kvinder med GB og dermed lette processen i at planlægge adækvat intervention og opstille prognose(23). Følgelig er det en udfordring for terapeuten at differentiere imellem smerter med udspring i lænd eller bækken. Intervention Fysioterapeutisk behandling af gravide udfordrer terapeuten på andre områder end ikke gravide. Ofte udgør graviditeten en kontraindikation for mobiliserings og manipulationsbehandling og patienten kan typisk ikke lejres i fremliggende (24,25). Hertil ses ofte en voldsommere reaktion på behandling, muligvis grundet inflammatoriske tilstande i bækkenledene. Dette stiller krav til en øget kreativitet og omhyggelig klinisk ræsonnering for således at målrette behandlingen yderst specifikt. Det er min erfaring, at behandling af GB ofte medfører en vis berøringsangst, blandt andet grundet frygten for fremprovokering af spontan abort eller for tidlig fødsel. Risikoen for at forværre patientens symptomer kan ligeledes gøre terapeuten ekstra forsigtig. Manglen på studier af effekten af fysioterapeutisk behandling af GB medfører at man som terapeut er overladt til empirisk viden. Stuge et al forsøgte i 02 at samle og vurdere den eksisterende viden på området med henblik på effekten af fysioterapi til forebyggelse og behandling af GB, men grundet store forskelle og dårlig kvalitet i studierne, lykkedes det dem ikke at dokumentere effekt af fysioterapeutiske interventioner(7). Jeg har i denne case rapport valgt at fokusere på følgende interventionsformer: Træningsterapi Der har i de senere år været meget fokus på vigtigheden af motion til gravide og Vlemming et al anbefaler i European Guidelines træning til gravide med bækkensmerter. 6

10 Gutke påviste i 08 sammenhænge mellem GB og nedsat muskeludholdenhed i lændefleksorer, lændeekstensorer samt hofteekstensorer og konkludere at GB er associeret med muskulær dysfunktion, hvilket bør tages med i overvejelser ved planlægning af behandlingsstrategier og forebyggende tiltag(26). Mobilisering Enkelte studier har undersøgt effekten af mobiliserings og manipulationsbehandling til gravide og resultaterne indikerer at der kan være god effekt af interventionerne, men studierne er ikke af overbevisende kvalitet (12,27,28). Ikke desto mindre anbefaler European Guidelines mobiliserings- og manipulationsbehandling i begrænset omfang til GB(1). Uagtet de kliniske erfaringer som peger i retning af at mobilisering kan lindre GB, findes der ikke solid videnskabelig dokumentation. Mobilisering har været anvendt som behandling til muskuloskeletale lidelser helt tilbage til Hippokrates tid(29), men der eksisterer ikke nogen endegyldig videnskabelig forklaring af de mekanismer der ligger til grund for effekten af mobiliseringsbehandling. I Modern Manual Therapy beskrives de hyppigst antagede tilgrundlæggende mekanismer som værende enten neurofysiologiske eller mekaniske(29). Mekanisk effekt af mobilisering beskrives som midlertidig eller vedvarende ændring i længde af ledkapsler, ligamenter, sener samt muskulatur (29). Ifølge Threkeld er de kræfter vi kan påføre via mobiliseringsteknikker ikke kraftige nok til at medføre microtraumer og dermed permanente ændringer(30). Han vurderer at den mekaniske effekt over tid er reversibel og således ikke umiddelbart forklarer den empiriske opfattelse af en ændring i den segmentære stivhed som vedvarede mellem behandlingsseancerne. De neurofysiologiske processer antages at kunne formindske smerteopfattelsen via en modulering af de afferente input gennem en aktivering af de efferente inhiberingsmekanismer. Denne teori omtales ofte som Gate Control-teorien(31). Ydermere påpeges at smerter kan medføre en øget muskulær irritabilitet, hvorfor en lokal smertelindring af leddet eventuelt vil nedsætte irritabiliteten og dermed tonus i omkringliggende muskula- 7

11 tur. Forudsat at stivheden i leddet på denne måde er forårsaget af øget tonus i omkringliggende muskulatur, vil lokal smertelindring ved hjælp af eksempelvis gate-control mekanismer endvidere mindske den segmentære stivhed(29). Den australske fysioterapeut Geoffrey D. Maitland udviklede i midten af det 20. århundrede et fysioterapeutisk undersøgelses- og behandlingskoncept som i overvejende grad udgør fundamentet i Muskuloskeletal Fysioterapi konceptet (MF)(24,25). I Maitland konceptet benytter man en grundig undersøgelse og klinisk ræsonnering som baggrund for valg af specifikke behandlingsteknikker der overordnet betegnes passive bevægelser. Ved passiv bevægelse forståes: bevægelse af en persons kropsdel udført af enten en anden person eller udstyr. Passiv bevægelse kan inddeles i accessorisk (passiv accesorisk intervertebral movement) og fysiologisk (passiv physiological intervertebral movement) bevægelse. Førstnævnte er bevægelse i et led som ikke kan udføres af personen selv, fysiologisk bevægelse er derimod de bevægelser personen selv kan udføre. Ydermere skelner Maitland i sit valg af teknik mellem manipulation og mobilisering. Ved manipulation mener han overordnet alle former for passiv bevægelse, men betegnelsen benyttes særligt til en teknik med høj hastighed og lille amplitude, også kaldet thrust. Mobilisering betegner derimod passive bevægelser der udføres på en sådan måde at patienten til enhver tid kan standse behandlingen. Ved valg af teknik skelner man først og fremmest mellem bevægelse der letter patientens symptomer eller bevægelse der provokerer patientens symptomer. Afgørende for dette valg er +/-SIN klassifikationen hvor S står for Severity, I for Irritability og N for nature. 8

12 Severity betyder at smerteintensiteten skal være høj, det vil sige i den høje ende på en VAS skala 4 og smerten så kraftig at den standser patientens aktivitet. Irritability eller irritabilitet er tilstede hvis smerter kan provokeres på kort tid eller ved få gentagelser af bevægelse og hvis smerten tager forholdsvis lang tid om at falde til ro. Nature er et udtryk for, at patientens fysiske eller psykiske ressourcer udgør en faktor der bør tages særlig hensyn til. Hvis patienten på baggrund af anamnesen opfylder blot et af områderne vurderes patienten som +SIN hvilket betyder at der skal tages særlige hensyn i undersøgelse og behandling som skal være så lidt provokerende som muligt, se tabel 1. Tabel 1, Valg af behandlingsteknik efter SIN klassificering. +SIN -SIN Der vælges teknik efter størst mulig smertefri bevægelse. Der vælges teknik efter mest significant smerteprovokerende bevægelse. Ved udførelse af mobiliseringsteknikker efter Maitland konceptet tages der yderligere hensyn til følgende parametre: princip, lejring, grad, effekt, rytme, tempo, varighed, resultat og progression. Gradinddelingen er et særligt kendetegn for Maitland konceptet som gør det muligt for terapeuten at være meget specifik i sin behandling og ikke mindst notatteknik. Gradinddelingen er illustreret i tabel 2 og angiver hvor i den accesoriske eller fysiologiske bevægelse man vælger at behandle samt amplituden for teknikken. 4 VAS: Visual Analog Scale, måling af smerte på en scala fra 0-10 hvor 0 angiver ingen smerte og 10 er den for patienten værst tænkelige smerte. 9

13 Tabel 2 Behandlingsgrader ifølge Maitland konceptet Graderne I og IV ere: Graderne II og III ere: Grad I Lille bevægelse i den modstandsfri zone. Grad II Stor bevægelse i den modstandsfri zone. Grad III-- Stor bevægelse passerer lige akurat R1. Grad III- Stor bevægelse 25% ind i modstandszonen ml. R1 og R2. Grad III Stor bevægelse 50% ind i modstandszonen ml. R1 og R2. Grad III+ Stor bevægelse 75% ind i modstandszonen ml. R1 og R2. Grad III++ Stor bevægelse helt ind i R2. Grad IV-- Lille bevægelse, passerer lige akkurat R1. Grad IV- Lille bevægelse 25% ind i modstandszonen ml. R1 og R2 Grad IV Lille bevægelse 50% ind i modstandszonen ml. R1 og R2 Grad IV+ Lille bevægelse 75% ind i modstandszonen ml. R1 og R2 Grad IV++ Lille bevægelse helt ind til R2. Grad V High velocity thrust = manipulation. Hensigten med den valgte behandlingsteknik afstemmes ifølge Maitland med de fund og informationer man har indhentet i undersøgelse og anamnese og bør altid tilpasses meget specifikt til den enkelte patients symptomer og symptomadfærd, i henhold til den ønskede effekt med teknikken. Han understreger at den manuelle terapi ikke kun handler om at kende og anvende teknikker, men vigtigst af alt er, at vide hvornår og hvordan man skal anvende en specifik teknik og hvordan man tilpasser den pågældende teknik til den aktuelle patients situation. Det er således af stor betydning at man er bevidst om intentionen med behandlingsteknikken, dette være sig eksempelvis smertelindring eller genvinde fuld og smertefri funktionel bevægelse, Ved behandling efter Maitland konceptet søger man på denne baggrund at anvende en form for passiv bevægelse, enten mobilisering eller manipulation, som påvirker patients symptomer i en sådan grad at symptomerne enten provokeres eller lindres under selve udførelsen. Han fokuserer på den lokale ledfunktion, som årsag til smerter der kan manifestere sig via lokal nociceptiv smerte, somatisk refereret smerte eller perifer neurogen 10

14 smerte hvorfor målet med interventionen bliver at mindske symptomer 5 via normalisering af ledfunktion(24). Klassifikation og behandling af GB er en udfordring for den praktiserende fysioterapeut eftersom den tilgængelige evidensbaserede viden er begrænset og terapeuten må derfor forlige sig på empirien. Det har ikke været muligt at lokalisere hverken danske eller udenlandske case rapports der beskæftiger sig med mobiliseringsteknikker som behandling til gravide med bækkensmerter. Til søgning af baggrundslitteraturen i denne case rapport er følgende søgeord benyttet: Pelvic girdle pain, Pregnancy, Physiotherapy, Mobilizing, Mobilisation, Manipulation, case studies og Manual therapy. 5 Ved symptomer forstås patients subjektive oplevelse, eksempelvis smerte, bevægeindskrænkning, tunghedsfornemmelse, føleforstyrrelser eller lignende. 11

15

16 3. Formål Formålet med denne case rapport er at beskrive et behandlingsforløb af en kvinde med graviditetsrelaterede bækkensmerter med udgangspunkt i Muskuloskeletal Fysioterapi konceptet, med særlig fokus på behandling med mobiliseringsteknikker ad modum Maitland. 13

17 4. Materiale og metoder Udvælgelse af patienten: Patienten blev udvalgt i starten af december fra ventelisten på en klinik for fysioterapi. Inklusionskriterierne var GB og patienten skulle af hensyn til tidsforløbet højst være i starten af 3. trimester. Patienten blev endeligt udvalgt på baggrund af 1. konsultation som bestod af en grundig anamnese med udgangspunkt i MF-konceptets undersøgelsesmodel. Hun blev ved samme lejlighed grundigt informeret om forløbet af case rapporten, herunder at konsultationerne ville tage op til 60 minutter pr gang og at den endelige opgave ville blive fuldt anonymiseret. Patienten har underskrevet skriftligt informeret samtykke. Metode: Patienten er undersøgt og behandlet med udgangspunkt i MF-konceptet. I undersøgelsen er der lagt særlig vægt på lænd og bækken og patienten blev efter optagelse af anamnese vurderet ud fra +/-SIN klassificeringen. +/-SIN vurderingen har afgørende betydning for håndteringen af patienten i efterfølgende undersøgelse og valg af behandlingsmodaliteter. Med udgangspunkt i den patientcentrerede model for klinisk ræsonnering af Mark Jones er der løbende opstillet hypoteser baseret på de seks hypotesekatogorier der anvendes i MF-konceptet, se tabel 3. Tabel 3. Hypotesekategorier Involverede Smerter og Kontraindika- Prædispone- Håndtering og prognose struktu- smertemeka- tioner og sær- rende og ved- behandling rer/syndromer nismer lige hensyn ligeholdende faktorer 14

18 Den kliniske ræsonnering fremgår både løbende i beskrivelsen af anamnese, undersøgelse og behandling samt opsummerende efter relevante afsnit og er skrevet i kursiv. For bedre overskuelighed benyttes enkelte symboler og forkortelser anvendt i MFkonceptet. Behandlings- og undersøgelsesteknikker beskrives uddybende første gang de anvendes hvorefter forkortelserne benyttes. 15

19 Anamnese: Pt er en 25-årig førstegangsgravid og var ved første møde i 27. graviditetsuge med termin 2. marts Hun var ved forløbets start ved at afslutte de sidste eksaminer på pædagogstudiet som hun færdiggjorde januar Pt er tidligere uddannet social og sundhedsassistent men stoppede med dette da hun oplevede at arbejdet var for fysisk krævende og for stressende. I fritiden har hun indtil for nylig gået lange ture med sin hund dagligt på minutter, men er ved behandlingens start stoppet med dette på grund af bækkensmerter. Aktuelt: Pt har igennem 3-4 uger haft smerter i begge inderlår. Smerterne er tiltaget især over de sidste 2 uger. Hun har af og til LBP til dels kendt fra tidligere i forbindelse med arbejde på plejehjem. LBP er også tiltagende og nu trækkende ned til halebenet. Patienten beretter endvidere om en fornemmelse af at underlivet falder ud når hun har gået et stykke tid. For smertebeskrivelser se figur 4 og tabel 1. Figur 1 Kropsskema med indtegning af pt's smerteområder i prioriteret rækkefølge. 16

20 Tabel 4 Beskrivelse af pt's smerter Smerteområde Smerteintensitet Bedst/Værst Type Dybde Hyppighed Smertesammenhæng P 1 0-4/10 blodet hamrer løs, skarp Mellem dybde Intermitterende, mærkes dagligt P 1a/b 0-2½/10 det strækker, diffus Overfladisk Intermitterende Pt oplever sammenhæng med P1 føler det trækker fra P1. P 2 0-2½/10 Jag, lokalt Dyb Intermitterende, mærkes dagligt under stillingsskift P 3 0-1½/10 Føles som en der prikker eller holder fingeren på Dyb Kommer altid samtidigt med P1 og P3 P4 0-3/10 Diffus Dyb Intermitterende Aktuel smerte (PP=present pain) i siddende: P 1 4/10, P 1a, 1b, 2, 3 & 4 0/10. Pt oplever sammenhæng mellem alle smerteområder. Når det er værst gør det ondt alle steder. Specielt P 1 + 1a+b hænger sammen og P 2/3. Alle smerteområder klinger hurtigt af i løbet af dagen, P først, dernæst 1a + b. Smerterne er værst om natten, her når smerterne ikke at klinge af inden pt er tilbage i seng, hvis hun har været oppe på toilettet. Forværrende faktorer: Pt får især ondt når hun skal skifte stilling fra liggende til stående, P 1 + 1a + 1b. Dette særligt når hun skal op på toilettet i løbet af natten. P 1a+b forværres når hun vender sig i sengen, ca. 3 til 5 gange pr nat. Hun vågner hver gang hun skifter stilling da dette fremprovokerer smerterne fra inderlårene. Når hun vender sig for at stige ud af sengen til højre, får hun smerter i venstre inderlår, P 1 + 1a. 17

21 Hun får ondt allerede efter 5-10 minutter P 1-4) når hun sidder og går ikke længere sine daglige ture med hunden idet alle smerteområderne herved provokeres meget og tager ½-1 døgn om at falde til ro igen. At stige ind og ud af bil medfører forværring af hendes smerter. Lettende faktorer: Lindring af alle symptomområder sekunder efter hun har lagt sig for at hvile. Nat: Pt fortæller at hun har en del natlige smerter og det er her hendes symptomer er værst. Hun sover meget afbrudt primært fordi hun vågner hver gang hun skal vende sig og er derudover oppe på wc minimum 3 gange i løbet af natten. Smerterne beskrives som konstante i vågen tilstand om natten. Specielle spørgsmål: Pt sover bedst på ryggen, men vender sig ofte. Hun ligger på en blød madras. Pt tager ingen medicin men hun spiser de anbefalede kosttilskud i forbindelse med graviditet. I september 07 var hun udsat for et Whiplash traume i forbindelse med en trafikulykke. Hun har ingen mén efter uheldet. Hun beretter, at tidligere kendte lændesmerter var lokaliseret bredt over lænden i modsætning til aktuelle smerter. Tidligere kendte smerter opstod i forbindelse med arbejde på plejehjem. Hun fik på daværende tidspunkt massage for LBP med god effekt. Ingen billeddiagnostik. Tendens til lavt blodtryk. Pt s mor har haft gode graviditeter uden smerter fra bækkenet. Ingen tilfælde af gigtlidelser, prolapser eller andre bevægeapparatsrelaterede sygdomme i familien. 18

22 Der blev spurgt ind til smerter, føleforstyrrelser og nedsat kraft i underekstremiteterne hvilket pt ikke har mærket noget til. Hendes graviditet er forløbet ukompliceret og hun har det, bortset fra bækkensmerterne, godt med graviditeten. Hun har taget ca 5 kg på og barnet vokser adækvat. Patientens forventninger til behandlingen var at mindske smerter og erhverve redskaber, til at arbejde med smerterne på egne hånd og forebygge forværring. Klinisk ræsonnering efter anamnese Involverede strukturer/syndromer: Mine første hypoteser var symfysiolyse samt lumbalt derangement. De forværrende faktorer er meget klassiske for GB hvorimod smerter i siddende peger på LBP med discogen komponent. Mit umiddelbare indtryk var, at hun ikke havde bækkenløsning da hendes smerteniveau ikke var højere end maksimalt 4/10. Kombinationen af symfyse- og lændesmerter ville ifølge H. Albert klassificere pt som symfysiolyse eftersom LBP ikke medregnes i klassifikationen. Som sekundær hypotese overvejede jeg en problematik i den thoracolumbale overgang(tlo). Dette kan forårsage lokal somatisk smerte i lænd, somatisk meddelt smerte i lyske og abdomen samt evt. påvirkning af N. Iliolinguinales med perifer neurogen smerte i lysken til følge (20). Endvidere mistænkte jeg et decideret SI-ledsproblem enten i form af låsning/fejlstilling eller ganske enkelt inflammatorisk reaktion som følge af graviditeten. Her var det primært de smerteprovokerende bevægelser som rejse/sætte/vende sig, gang og generelt stillingsskift der pegede i retning af en SI-ledsproblematik. Smerte/smertemekanismer Eftersom pt særligt var plaget af natlige smerter samt muligheden for graviditetsbetinget hormonel påvirkning, mistænkte jeg inflammation i SI-led og symfysen som en del af årsagen til smerterne. 19

23 Med baggrund i smerten lokaliseret ved Os Coccygis havde jeg overvejelser i retning af lokal nociceptiv smerte fra ligamentapparatet forbundet til Os Coccygis. Kontraindikationer og særlige hensyn Graviditeten forudsætter at der tages særlige hensyn til pt under behandling og undersøgelse især hvad angår lejring. Der ses i anamnesen ingen tegn på spinale tumorer eller alvorlige inflammatoriske lidelser ligesom der umiddelbart ikke kendes til nogen familiær disponering. Prædisponerende og vedligeholdende faktorer Graviditeten udgør en komponent i sig selv. Hun arbejdede ikke længere på plejehjem og var ikke fysisk belastet i sin dagligdag og havde selv udeladt aktiviteter der forværrede hendes smerter som for eksempel de daglige gåture. Hendes forventninger til behandlingen samt det at hun havde opsøgt læge og dermed henvisning til fysioterapi, viser at hun både har ressourcer til og ønske om at ændre hendes nuværende situation. Håndtering og behandling Ovennævnte sammenholdt med graviditeten fik mig til at vurdere pt som +SIN grundet tilstedeværelsen af Nature. Der anspores ikke tegn på Severity da smerten højest når 4 ud af 10 på NRS og når alle smerteområder kan aftage i hvile på kun sekunder er der heller ikke indikation for Irritability. En undtagelse herfor var smerteprovokationen under længere gåture som havde fået hende til at stoppe aktiviteten og derfor bekræfter +SIN kategoriseringen. Endelig overvejede jeg om tilstedeværelse af muskulær dysblance og heraf følgende aktive triggerpunkter i lænde- og glutealregionerne, samt irritation af Ligamentum Sacroiliaca Posterior, kunne forklare en del af hendes symptomer. Eventuel som kompensation for en graviditetsbetinget ændret biomekanik. 20

24 Prognose: Ifølge Albert s studie peger de primære hypoteser på en god prognose(32). Påviser undersøgelsen derimod bækkenløsning er prognosen dårligere. Tabel 5 Hypotesekategorier efter anamnese Involverede Smerter & Kontraindika- Prædispone- Håndtering & Prognose strukturer smertemeka- tioner, særlige rende & ved- behandling &syndromer nismer hensyn, røde ligeholdende flag faktorer, gule flag SI-led Refereret Graviditet Graviditet +SIN Rimelig Symfyse smerte Obs spinal Tidligere ryg- Primært smer- Forringet af Lx, posteriort derangement. TLO OS Coccygis Aktive triggerpunkter Lokal nociceptic smerte Perifer neurogen smerte Viceralt meddelt smerte tumor, sacroilitis, morb. Bechterew problematik, telindren- de/aflastende behandling LBP. Gynækologiske smerter På baggrund af anamnesen blev følgende prioriterede arbejdshypoteser opstillet som grundlag for den videre undersøgelse: Primær hypotese: Sekundære hypoteser: Symfysiolyse og lumbalt derangement Bækkenløsning (graviditetsbetingede smerter fra alle bækkenleddene) Thorakal dysfunktion med påvirkning af N. Iliolinguinales Muskulær dysbalance med aktive trp i Lx og bækkenregionen. 21

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi:

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Etiske regler 0,00 Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Under henvisning til straffelovens paragraf 264a-d omhandlende privatlivets

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi. Hans Kromann Knudsen Lektor UCL, MScR, Specialist i muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT

Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi. Hans Kromann Knudsen Lektor UCL, MScR, Specialist i muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi Hans Kromann Knudsen Lektor UCL, MScR, Specialist i muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi Et kvalitetssikringsprojekt

Læs mere

Henvisning til fysioterapi

Henvisning til fysioterapi Samarbejdet med fysioterapeuten begrænser sig for nogle af os til en henvisning med et journalnotat, hvoraf det fremgår, hvad patienten fejler, og hvilken behandling der ønskes. Forfatterne har en række

Læs mere

Neurodynamisk undersøgelse SLUMP

Neurodynamisk undersøgelse SLUMP Neurodynamisk undersøgelse SLUMP 2,01 J 1 2 1 3 2 4 5 6 SLUMP PT: sidder helt tilbage på lejet, (knæhaser mod lejet), knæene skal være samlet. Hænder på ryggen TP: står på siden af lejet. PT synker sammen,

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

Anamnese - Columna Thoracalis

Anamnese - Columna Thoracalis Anamnese - Columna Thoracalis 3,01 3,00 B A 1. Data: alder erhverv, fritidsinteresser, sport. (begrænsninger i disse pga. smerter?) 2. Symptomområder: (indtegn på personkort) a. lokalisation: angiv - dyb/superficiel,

Læs mere

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Logbog. Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej Ølstykke olstykkefys.dk

Logbog. Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej Ølstykke olstykkefys.dk Logbog Ryghold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RYGGEN

UNDERSØGELSE AF RYGGEN UNDERSØGELSE AF RYGGEN Smertetyper Belastningsrelaterede rygsmerter Triaden igangsætningsbesvær, lindring, forværring Inflammatoriske rygsmerter Morgenstivhed Vågner pga smerter Lindring ved aktivitet

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Region Hovedstaden September 2014

Region Hovedstaden September 2014 Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Logbog Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk

Logbog Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Logbog Ryghold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke

Læs mere

Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT

Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT Nakkebesvær Et klinisk eksempel på undersøgelse, klassifikation og behandling, Fysioterapeut DipMDT MDT en klinisk ræsonneringsmodel Undersøgelse, klassifikation og behandling

Læs mere

Hoften. Henvendelses årsag: ONDT. Hvad kan jeg. Anamnese. og det vil I så høre om. Hvad er karakteristisk for de patienter jeg ser

Hoften. Henvendelses årsag: ONDT. Hvad kan jeg. Anamnese. og det vil I så høre om. Hvad er karakteristisk for de patienter jeg ser Hvad er karakteristisk for de patienter jeg ser Hoften -Sådan gør jeg -Med udgangspunkt i de patienter jeg ser Set af egen læge Behandlet hos FT Behandlet hos kiropraktor Set af speciallæge Diverse alternative

Læs mere

Formålsbeskrivelse Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk

Formålsbeskrivelse Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Formålsbeskrivelse Ryghold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Formålsbeskrivelse Knæhold Forord INDLEDNING I Ølstykke Fysioterapi & Træning arbejdes der med rygpatienter

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København

BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København Fysioterapi ved forskellige skulderproblemer v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut Her er idrætsudøveren skadet FFI Screening før sæsonen Forebyggelse

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet Patientvejledning Træningsprogram ved smerter i underlivet Smerter og spændinger i underlivet er et stort problem for mange kvinder. Det kan der være mange årsager til, og det er vigtigt at få klarlagt

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER 2 www.krop-fysik.dk Graviditet og bækkensmerter Hvert år gennemfører 60.000 danske kvinder en graviditet. Ventetiden er præget af tanker

Læs mere

Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 091001

Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 091001 Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 091001 Cpr. nr. - Efternavn Pædiatrisk afdeling Fornavn Kontaktlæge Dato for vurdering Vurdering er udført af Titel:

Læs mere

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter 3. Refererede smerter Refererede smerter facetled Stimulering af facetled C0 C7 og dorsale rami C3 C7 61 patienter med occipital, nakke og skulder smerter Stimulering

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve

Læs mere

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der

Læs mere

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkesmerter v/per Kjær, ph.d Inge Ris, DipMT, MR, ph.d-stud Heidi Eirikstoft, fys Dip MDT Udredning og klassificering - Praktiske

Læs mere

Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut)

Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut) KIROPRAKTIK 2014 Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut) RODPÅVIRKNINGER, HVORNÅR SER VI DEM? Stenose på degenerativ basis

Læs mere

Undersøgelse cervico-thoracale overgang

Undersøgelse cervico-thoracale overgang Undersøgelse cervico-thoracale overgang 3,01 C Differentiering mellem Cx og Tx (1): PT siddende. TP står ved siden af PT og fatter omkring PT s hoved med begge hænder. TP roterer PT s hoved til EOR med

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

European guidelines for the diagnosis and treatment of pelvic girdle pain.

European guidelines for the diagnosis and treatment of pelvic girdle pain. European guidelines for the diagnosis and treatment of pelvic girdle pain. Hanne Albert PT, MPH, Ph.D. RygForskningsCenteret i Ringe Læs hele original reviewet på www.backpaineurope.org Artikel i European

Læs mere

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Rådgivningssituationer fra den daglige klinik Cases Sygehistorie 1 58årig kvinde med reumatoid artrit debuteret da hun var

Læs mere

Træning ved hofte-/lyskeskader

Træning ved hofte-/lyskeskader Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen

Læs mere

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud.

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud. Case Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud. Case Formål: Gennemgang undersøgelse, behandling og effektmåling af en pagent med kroniske nakkesmerter 58, rengøringsassistent,

Læs mere

Rebozo under fødslen Rebozo under fødslen, OUH. November 2012

Rebozo under fødslen Rebozo under fødslen, OUH. November 2012 Rebozo under fødslen Baggrund Rebozo har sin oprindelse i Mellemamerika, hvor metoden er et arbejdsredskab for fødselshjælpere og jordemødre. Brugen af rebozo bredte sig til USA for 20-30 år siden, hvor

Læs mere

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010 Træningsprogram Programtitel: 22-10-2010 Behandler: Anja Stampe Bemærkninger: Styrkeøvelser for aldersgruppen er 15 gentagelser. Det skal altid være sådan, at det er 15 gentagelser udført med korrekt teknik,

Læs mere

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Thomas Friis Larsen, PT Lene Møller Schear Mikkelsen, PT, MR Henvisning til Fysioterapi Inklusion: Skal være stabilit medicineret Muskuloskeletale problemer

Læs mere

Information til patienter med stabilt brud i ryggen.

Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Ved spørgsmål rettes henvendelse til: Ergoterapien tlf. 96 17 61 35 Fysioterapien tlf. 96 17 61 45 Efter et stabilt brud på rygsøjlen, tilpasser bandagisten

Læs mere

Øvelser for gravide i vand

Øvelser for gravide i vand Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide i vand Patientinformation www.koldingsygehus.dk I løbet af graviditeten er det vigtigt, at du holder dig i god form. Det er en god idé at træne 1

Læs mere

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen MTV -anbefaling Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en grundig førstegangsundersøgelse er den

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning opfordres

Læs mere

Temaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen

Temaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Temaaften om Skulderproblematikker Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Program: Proximale Humerus Frakturer Frossen Skulder/ release Subacromiel Smerte syndrom: Rotator cuff ruptur Impingement Scapula

Læs mere

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Øvelsesprogram til knæ-opererede Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Danske Fysioterapeuters Fagforum for gynækologisk/obstetrisk fysioterapi

Danske Fysioterapeuters Fagforum for gynækologisk/obstetrisk fysioterapi Danske Fysioterapeuters Fagforum for gynækologisk/obstetrisk fysioterapi Bilag 1 Fysioterapeutisk undersøgelse af bækkenbunden hos kvinder - standard undersøgelse Udarbejdet af Tove Boe, Fysioterapien,

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 2-6 uger. www.terapiafdelingen.dk

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 2-6 uger. www.terapiafdelingen.dk Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 2-6 uger Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# 3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med total knæprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Genoptræningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse Afsnit 0: Etiske regler 0,00 Kursernes formål og MT-konceptet 0,01-0,07 Afsnit 1: Generelle sider 1,00-1,09

Indholdsfortegnelse Afsnit 0: Etiske regler 0,00 Kursernes formål og MT-konceptet 0,01-0,07 Afsnit 1: Generelle sider 1,00-1,09 1 Afsnit 0: Etiske regler 0,00 Kursernes formål og MT-konceptet 0,01-0,07 Afsnit 1: Generelle sider 1,00-1,09 Afsnit 2: Lumbal columna 2,00-2,04 Pelvis 2,11-2,14 Hoften 2,21-2,24 Knæet 2,31-2,34 Foden

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter HemiCAP operation

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter HemiCAP operation Patientvejledning Træningsprogram - knæ Træningsprogram efter HemiCAP operation Dette træningsprogram vejleder dig i forhold til hvad du kan gøre, når du kommer hjem og indtil du starter i et træningsforløb

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Rygbrud information om påsætning af korset

Rygbrud information om påsætning af korset Rygbrud information om påsætning af korset Generelt Har du behov for hjælp til tilretning af korsettet efter udskrivelse, skal du kontakte Terapiafdelingen, Sydvestjysk Sygehus, telefon nr. 7918 2375.

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient Operation i underlivet Dette hæfte er til dig, der er opereret i underlivet. Det er vigtigt, at du kommer i gang med at bevæge dig så hurtigt som muligt. Hovedformålet med bevægelse er at undgå komplikationer

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Case rapport. Undersøgelse, klassifikation og behandling af en patient med lænde- og bensmerter

Case rapport. Undersøgelse, klassifikation og behandling af en patient med lænde- og bensmerter Case rapport Undersøgelse, klassifikation og behandling af en patient med lænde- og bensmerter Ole Bonne DF Nr. 9584 Vejleder Kristian Larsen PH, MPH, PhD. Fagforum for Muskeloskeletal Fysioterapi Denne

Læs mere

KLINISK RÆSSONERING INDIVIDUEL RYGBEHANDLING

KLINISK RÆSSONERING INDIVIDUEL RYGBEHANDLING KLINISK RÆSSONERING I INDIVIDUEL RYGBEHANDLING ABSTRAKT BAGGRUND- I Danmark andrager de samlede udgifter til ryg behandling ca. 10 mia. kroner om året. Det har ført til stigende interesse for effekten

Læs mere

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal J. nr. 6.2.6 FIA_30-09-09 los/ebo Model for fysioterapeutens arbejdsjournal Fysioterapeutuddannelsen i Århus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Gældende fra september 2009 1 Model for

Læs mere

Hvad kan du opnå med fysioterapi?

Hvad kan du opnå med fysioterapi? Hvad kan du opnå med fysioterapi? Kontrol over smerte med positive tanker Bedst mulige funktion og øget livskvalitet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Fysioterapi PTF5 Psykoeducation Dansk Ark

Læs mere

Tak for samarbejdet alle deltagende behandlere vil bliver informeret om udfaldet af undersøgelsen.

Tak for samarbejdet alle deltagende behandlere vil bliver informeret om udfaldet af undersøgelsen. Kære behandler På Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg har vi netop opstartet et projekt omkring niveauet hos patienter med achillessene tendinopati (AT). Vi vil gerne invitere dig til at deltage i projektet.

Læs mere

Fleksibilitets, balance og styrke screening:

Fleksibilitets, balance og styrke screening: Fleksibilitets, balance og styrke screening: Nedenfor er gennemgået en enkelt kropsscreening test. Den tester din basale fleksibilitet, stabilitet, balance og styrke. En grundig screening kræver op mod

Læs mere

4 må man være. Massageskolen fortsætter med korte kurser, for nogle vil det være nyt, for andre vedligeholdelsespoint til RAB registreringen.

4 må man være. Massageskolen fortsætter med korte kurser, for nogle vil det være nyt, for andre vedligeholdelsespoint til RAB registreringen. 4 må man være Massageskolen fortsætter med korte kurser, for nogle vil det være nyt, for andre vedligeholdelsespoint til RAB registreringen. Kurserne vil ikke blive lagt fast, du/i må finde sammen 4 personer

Læs mere

Palpation columna cervicalis

Palpation columna cervicalis Palpation 4,02 G Extension: PT rygliggende. TP står ved hovedgærdet og fatter med begge hænder omkring PT s os occipitale, så processus articulares i Cx kan palperes med radialsiden af pegefingrene. TP

Læs mere

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Ondt. i ryggen? Dit liv

Ondt. i ryggen? Dit liv Sundhed Livs store serie om sundhed Dit sunde liv Hver måned går vi i dybden med din sundhed: marts: underlivet april: overgangsalderen maj: hold vægten i balance juni: solen og din hud juli: pas på hjertet

Læs mere

Langvarige rygsmerter

Langvarige rygsmerter Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Langvarige rygsmerter 2 www.krop-fysik.dk Langvarige rygsmerter Smerter i ryggen er noget de fleste mennesker oplever i løbet af deres liv. Som regel forsvinder

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

Behandling af Brud på skulderen

Behandling af Brud på skulderen ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 Behandling af Brud på skulderen Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2009-3647 patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min.

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min. 1 Træningsmanual Hver lektion varer ca. 50 min. Hver lektion indeholder følgende elementer: Opvarmning Kredsløbstræning Balance Styrke Stabilitet- og koordinationstræning Udspænding Kropsbevidsthedstræning

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt

Læs mere