Ansøgning til det nye frikommuneforsøg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansøgning til det nye frikommuneforsøg"

Transkript

1 Ansøgning til det nye frikommuneforsøg

2 Frikommunenetværket deltagende kommuner og frikommuneansvarlig 6-by direktørerne inden for sundhed og omsorg (med undtagelse af Aalborg Kommune) har besluttet at ansøge om frikommunestatus som et samlet frikommunenetværk. Nærværende ansøgning er således udarbejdet i et netværk bestående af følgende kommuner: Esbjerg Kommune Københavns Kommune Aarhus Kommune Odense Kommune Randers Kommune Esbjerg Kommune påtager sig rollen som netværksansvarlig frikommune og har dermed det overordnede ansvar for netværkets fælles aktiviteter samt for kontakten til Social- og Indenrigsministeriet. Frikommunenetværket ønsker at udføre forsøg inden for temaet Mere sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder. Det primære fokus i nærværende frikommunenetværk er sundheds- og omsorgsområdet herunder det nære sundhedsvæsen og samarbejdet med aktørerne heri sygehusene og de praktiserende læger. Det fælles udfordringsbillede i frikommunenetværket Erfaringerne viser, at alt for mange borgere kommer i klemme i overgangene mellem sundhedssystemets opgavevaretagere, og landsdækkende og regionale undersøgelser af patientoplevelser peger på, at det ofte er i overgangene mellem primær og sekundær sektor, at borgerne oplever kvalitetsbrist. Det er afgørende, at borgere, som over et længere behandlingsforløb har brug for kontakter til sundhedsvæsenet, oplever, at de forskellige dele af sundhedsvæsenet spiller sammen og at samspillet fungerer gnidningsfrit og koordineret. Den demografiske udvikling og udviklingen i forekomsten af kroniske sygdomme peger i retning af et sundhedsvæsen med behov for øgede indsatser i såvel praksissektor som i den kommunale del af sundhedsvæsenet. Samtidig hermed påvirker udviklingen i den sekundære sundhedssektor i høj grad indsatser og kompetencer i den primære sektor. Sygehusvæsenet har igennem flere år været kendetegnet ved en stigende specialisering og centralisering, som blandt andet medfører en løbende omlægning fra stationær til ambulant behandling, kortere indlæggelser og accelererede patientforløb. Denne udvikling har stor betydning for den rolle, kommunerne og de praktiserende læger skal spille i det samlede nære sundhedsvæsen samt for de kompetencer som efterspørges herfra. Kommunikation og samarbejde mellem kommune, almen praksis og sygehus er helt central, hvis ønsket om bedre og mere sammenhængende borgerforløb skal lykkes. Aktuelt er forskellige it-systemer og diverse lovgivninger en stor barriere for optimal kommunikation og samarbejde mellem parterne. De væsentligste udfordringer i det nære sundhedsvæsen kan opsummeres til følgende: Manglende sammenhæng i borger- og patientforløb på tværs af sektorgrænser (større fokus på forløb og ikke enkeltindsatser) 2

3 Accelererede patientforløb, idet patienter i stigende omfang sendes tidligere hjem eller behandles ambulant Manglende kommunikation, herunder lovgivningsmæssige barrierer i forhold til datadeling mellem aktørerne i det nære sundhedsvæsen Frikommunenetværket ønsker et styrket samarbejde med almen praksis og sygehusene for at sikre sammenhængende forløb for borgere på tværs af sektorer. Samarbejdet skal bygge på klart definerede opgaver og roller for de involverede aktører i forhold til blandt andet genoptræningsområdet, kommunikation (datadeling), plejehjemstilsyn, hjælpemiddelområdet og en tværsektoriel akutfunktion. Mål for temaet Mere sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder Frikommunenetværket har en ambition om at opnå følgende mål inden for ovennævnte tema: Afprøvning af Shared Care model med etablering af tværsektorielle teams: Mål: At styrke samarbejdet og kommunikationen på tværs af sektorer ved oprettelse af forsøg med organisering af tværsektorielle teams og Shared Care funktion i et samarbejde mellem kommuner og region herunder almen praksis og sygehuse. Organisering af tværgående akutfunktion med datadeling og fælles ledelse: Mål: At styrke samarbejdet og kommunikationen på tværs af sektorer ved afprøvning af forsøg med oprettelse af fælles tværgående akut sygeplejefunktion med fokus på datadeling og fælles ledelse. Sammenhæng mellem ansvar, henvisning, betaling og leverance på genoptræningsområdet: Mål: At skabe mere sammenhængende og effektive genoptræningstilbud på tværs af lovgivning og sektorer ved afprøvning af forsøg med en bedre koordinering af visiterede genoptræningsydelser, for at sikre borgeren et mere helhedsorienteret genoptræningsforløb. Plejehjemstilsyn: Mål: At forenkle og forbedre kvaliteten af plejehjemstilsyn i kommunerne ved afprøvning af forsøg med ét fælles proaktivt og risikobaseret tilsyn på tværs af sundhedslov og servicelov med fokus på systematik og øget kvalitet i tilsynet. Bevilling af hjælpemidler efter serviceloven og sundhedsloven: Mål: At sikre borgerne en optimal bevilling af hjælpemidler ud fra deres behov ved at afprøve et forsøg, hvor rammerne for bevilling af hjælpemidler inden for serviceloven og sundhedsloven udfordres, for at skabe bedre sammenhæng mellem borgernes behov for hjælpemidler, og det de reelt modtager. 3

4 Eksempler på frikommuneforsøg Nedenfor beskrives en række mulige eksempler på forsøg under temaet Mere sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder, som frikommunenetværket påtænker at ansøge om til november Afprøvning af Shared Care model med etablering af tværsektorielle teams: Erfaringer fra blandt andet landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser viser desværre, at mange borgere oplever at komme i klemme i overgangene mellem hospitaler, det kommunale sundhedsvæsen og almen praksis. Der har i flere år været fokus på at sikre koordinering og sammenhæng i patientforløb, men vi er ikke i mål endnu. Et frikommuneforsøg kunne tage udgangspunkt i et samarbejdsprojekt med aktører fra kommuner, region, almen praksis og forskningsinstitutioner. Forsøgets omdrejningspunkt er en samarbejdsmodel, hvor fagprofessionelle fra kommune, sygehus og almen praksis organiseres i tværsektorielle teams, der sammen står til ansvar for en koordineret og sammenhængende indsats for sårbare patienter. En sådan samarbejdsmodel vil dermed bryde med den sektoropdelte opgaveløsning og rummer således forskellige grader af fælles drift, mål og samfinansiering. Mulige målgrupper i forsøget kan fx være den ældre sårbare patient, demensramte, borgere med KOL eller multisygdom samt den sårbare etniske patient. Som det er i dag, eksisterer der nogle lovgivningsmæssige barrierer i forhold til datadeling mellem aktørerne i det nære sundhedsvæsen. De forskellige it-systemer kommunikerer ikke sammen, hvilket medfører en del dobbeltdokumentation. I et muligt frikommuneforsøg ønskes der dispensation i forhold til adgang og deling af relevant data mellem kommune, sygehus og almen praksis. Organisering af tværgående akutfunktion med datadeling og fælles ledelse: Sygehuse kan være med til at styrke kvaliteten af de kommunale akutfunktioner ved, at der etableres bedre rammer for, at læger, sygeplejersker og andre autoriserede sundhedspersoner på sygehuset kan rådgive og vejlede sygeplejefagligt personale i akutfunktionen, og i højere grad samarbejde om varetagelsen af borgernes sundhed på tværs af sektorer. I et muligt frikommuneforsøg ønsker vi at udvide og videreudvikle dette samarbejde ved at etablere en fælles tværgående akut sygeplejefunktion. Omdrejningspunktet i forsøget vil være datadeling på tværs af sektorer mellem de eksisterende dokumentationssystemer. Endvidere vil der blive arbejdet hen i mod etablering af fælles ledelse. Målgruppen i den tværgående akutte sygeplejefunktion vil dels være medicinsk færdigbehandlede borgere fra sygehusene, som fortsat har behov for kompleks sygeplejefaglig indsats døgnet rundt, og dels borgere fra eget hjem med behov for midlertidig døgnsygepleje med henblik på at forebygge sygehusindlæggelse. Eksempler på indsatser som kan organiseres i den tværgående akutte sygeplejefunktion, og som de forskellige aktører kommer til at samarbejde om, er: akut observation foretaget i borgerens hjem (fx dehydrering, infektionssygdomme m.v.), IV-medicin, parenteral ernæring, væske terapi, inhalationsbehandling og iltterapi, kateteranlæggelse og pleje, sparring med sygeplejersker og medarbejdere i hjemmesygeplejen om borgere, der er i risiko for indlæggelse (second opinion), indslusningsfunktion ift. nye sygeplejeopgaver i kommunen samt praksisnær læring og undervisning i hjemme(syge)plejen. 4

5 Det essentielle i forsøget er afprøvningen af tværsektoriel datadeling og indberetninger i EPJ systemet samt samarbejdet om den fælles organisering og ledelse af akutfunktionen for at højne den oplevede kvalitet af samarbejdet med borgeren/patienten i centrum. Sammenhæng mellem ansvar, henvisning, betaling og leverance på genoptræningsområdet: Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne oprustet kraftigt på genoptræningsområdet og har blandt andet udviklet mere avancerede tilbud. Antallet af almene genoptræningsplaner har været konstant stigende, mens der har været et fald i specialiserede genoptræningsplaner. Det betyder, at kommunerne løser stadig mere komplekse genoptrænings- og rehabiliteringsforløb. Ansvaret og udførelsen af genoptræning er i dag fordelt på forskellige aktører og på forskellige lovgivninger afhængigt af kompleksitet og hvor, i behandlingsforløbet, borgeren er. Kommunerne har myndighedsansvaret og finansieringsforpligtelsen for: Genoptræning til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus, både almen og specialiseret genoptræning. Genoptræningstilbud til borgere i rehabiliteringstilbud, herunder kronisk syge, som ikke kommer direkte fra sygehuset med en genoptræningsplan. Vederlagsfri fysioterapi til udvalgte diagnoser og progredierende lidelser. Genoptræning og vedligeholdelsestræning m.v. efter serviceloven. Regionen har derimod ansvaret for specialiseret genoptræning under indlæggelse. Det er kommunens ansvar, at borgerne tilbydes sammenhængende og effektive træningstilbud på tværs af lovgivning og sektorer. Det gælder både indholdsmæssigt og tidsmæssigt. Der er imidlertid ikke i det nuværende system sammenhæng mellem henviser, leverandør og betaler. Henvisning Sygehusets læge afgør, om patienten har behov for genoptræning efter udskrivning og om genoptræningen skal ske på sygehus eller i kommunalt regi. Det er borgerens egen læge, der henviser til vederlagsfri fysioterapi. Der kræves ikke lægehenvisning til genoptræning efter Serviceloven. Leverandør Sygehuset leverer eventuel genoptræning under indlæggelsen (kommunen finansierer udgiften 100%). Sygehuset leverer specialiseret genoptræning efter sygehusindlæggelse (kommunen finansierer 70% af udgiften). Kommunen leverer almen genoptræning efter sygehusindlæggelse og genoptræning efter serviceloven. Alment praktiserende fysioterapeuter (eller kommunen) leverer vederlagsfri fysioterapi. 5

6 I en række tilfælde er private leverandører købt ind til opgaven. Det foreslås at gennemføre et frikommuneforsøg, hvor al genoptræning efter sygehusindlæggelse (eventuelt undtaget helt specielle tilfælde) varetages af kommunen i samarbejde med sygehuset, praktiserende læger og eventuelle private leverandører. Forsøget kan have som mål at få erfaring med: Koordineret visitering på tværs af forskellig lovgivning, hvor der henvises til kommunal genoptræning, vederlagsfri fysioterapi og servicelovens ydelser ved samme instans. Lægerne sender henvisning, hvorefter kommunen overtager opgaven. Altså én indgang til genoptræning, hvor det er kommunen, der har udgiften. Hvordan der sikres en tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling i forhold til specialiseret genoptræning. Hvordan sikres borgeren et helhedsorienteret forløb på tværs af lovgivning og uden, at der gives komplementerende ydelser. Frikommuneforsøget omfatter både sygehus, almen praksis og kommuner. Bevilling af hjælpemidler efter serviceloven (SEL) og sundhedsloven (SUL): Processen med at finde det rette hjælpemiddel til borgerens behov kan tage tid og rammer ikke nødvendigvis plet første gang. Ved at borgerne selv tager aktiv del i udvælgelsen af hjælpemidlet, er det nemmere at matche borgeren med det rette hjælpemiddel fra start til stor gavn for både borger og kommune. Hvis borgerne har et større kendskab til hjælpemidlerne, fordi hjælpemidlerne eksempelvis kan besigtiges og afprøves inden endelig bevilling, øges sansynligheden for at borgeren modtager det rette hjælpemiddel, og visitationen effektiviseres ydermere. Endvidere kunne man udfordre rammerne for, hvilken lovgivning hjælpemidlerne bevilliges efter. Formålet i et muligt frikommuneforsøg er således at matche det rette hjælpemiddel med borgerens behov dvs. at ramme plet fra starten. Inspirationen skal findes i et tidligere gennemført forsøg i Middelfart og Odense kommuner, som har haft fokus på at skabe en bedre sammenhæng mellem borgernes behov for hjælpemidler, og de hjælpemidler borgerne rent faktisk modtager. Begge kommuner har inviteret borgere til tag med hjem dage, hvor borgerne frit kunne vælge hjælpemidler, som kunne tages med hjem til afprøvning. Ingen af projekterne har dog haft fokus på, hvordan erfaringerne i projekterne kan omsættes i efterfølgende ændringer i bevillingsniveau hvilket et nyt frikommuneprojekt kunne bygge videre på. Inspireret af erfaringerne fra hhv. Odense og Middelfart er ambitionen for et eventuelt nyt frikommuneprojekt derfor, at registrere om og i hvilket omfang lovgivning, vejledninger og kommunalt serviceniveau står i vejen for at skabe en bedre sammenhæng mellem behovet for hjælpemidler, og det borgerne faktisk modtager. Med andre ord vil et frikommuneforsøg udfordre rammerne for, om borgernes behov for hjælpemidler vil kunne bevilges efter SEL 112 (både personlige hjælpemidler og genbrugshjælpemidler), SEL 83a og 86 hjælpemidler til træning, SUL 140 (vedr. træning jf. genoptræningsplan). Det samme gælder grænsen mellem hjælpemidler efter 112 og forbrugsgoder efter 113. På baggrund af forsøgets eventuelle resultater kan der foreslås ændringer af den nuværende bevillingspraksis. 6

7 Det kommunale plejehjemstilsyn: I forbindelse med, at der er indgået en politisk aftale omkring en ny tilsynspakke, hvor man blandt andet arbejder på at omlægge embedslægetilsynet, så det i højere grad bliver risikobaseret, vil det være oplagt, at der også ses nærmere på det kommunale plejehjemstilsyn. Det kommunale tilsyn i henhold til Lov om social service 151 skal gentænkes ud fra de samme principper og kriterier, som man arbejder med i embedslægens tilsyn. Herudover er det i dag et krav, at de kommunale tilsyn med plejecentre gennemføres som uanmeldte tilsyn. Flere plejecenterledere har imidlertid haft gode erfaringer med anmeldte tilsyn. De fremhæver muligheden for at kunne forberede sig bedre og senere mere målrettet kunne følge op på tilsynene, fordi det er muligt at planlægge efter det. Et muligt frikommuneforsøg kan derfor være en mulighed for at udfordre reglen om, at tilsynene skal være uanmeldte, således at der forud for tilsynet gennemføres et systematisk forarbejde, og at der efter tilsynet planlægges et lærende opfølgningsforløb. Endvidere kan et forsøg omhandle mulighederne for at samtænke de kommunale tilsyn på plejecentrene med Embedslægernes nye risikobaserede tilsynskoncept, hvor fokus bliver på kvalitet og læring ud fra fælles kriterier, og hvor både sundhedslovens og servicelovens krav tilgodeses i et fælles proaktivt, systematisk og risikobaseret tilsyn. Det vil samtidig sikre, at kommunerne ikke bliver udsat for to vidt forskellige slags tilsyn blot for at tilgodese lovgivningen, men at fokus i et samlet tilsyn i stedet bliver borgernært og kommer til at fokusere på kerneopgaven i et kvalitetsudviklings og læringsperspektiv. Alternativt kunne de kommunale tilsyn gennemføres separat, men designes således, at de spiller sammen med embedslægens tilsyn. Det kunne fx ske ved, at de kommunale tilsyn fungerer som direkte input til Embedslægens risikovurdering, og ved at de kommunale tilsyn adresserer problemstillinger, der er rejst ved embedslægetilsyn. Designet af pilotforsøget bør afvente embedslægens tilsynskoncept for Vidensdeling og erfaringsudveksling i frikommunenetværket For at sikre optimale forhold for videns- og erfaringsudveksling i frikommunenetværket nedsættes en styregruppe med de, i ansøgningen, 5 involverede direktører fra 6-by netværket: København, Aarhus, Odense, Randers og Esbjerg. Esbjerg Kommune er valgt som styregruppeformand blandt de fem direktører. Styregruppen mødes 2 gange årligt samt løbende efter behov. For at sikre en kontinuerlig og bæredygtig mødekonstellation, planlægges styregruppemøderne afholdt i forængelse af de eksisterende direktørmøder. Samarbejdet på tværs af 6-byerne har blandt andet den fordel, at direktørerne på forhånd kender hinanden og sammen har valgt at forpligte sig til at indgå i frikommunenetværket. På styregruppemøderne kan relevante emner og problemstillinger tages op og diskuteres, og der kan træffes hurtige beslutninger vedr. de enkelte forsøg samt vedr. det overordnede samarbejde omkring temaet: Mere sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder. Foruden styregruppen nedsættes en arbejdsgruppe med 1-2 repræsentanter fra embedsværket i hver af de 5 kommuner. Esbjerg Kommune har påtaget sig rollen som netværksansvarlig for hele frikommunenetværket, og står således for at indkalde til fælles netværksmøder og for at sikre en fælles videns- og erfaringsudveksling på tværs af de 5 kommuner. Esbjerg Kommune har ligeledes ansvaret for kommunikationen med Social- og Indenrigsministeriet. Det er muligt at tovholderrollen går på skift mellem de deltagende kommuner, men den valgte tovholder bestrider posten for minimum ét år af gangen. I det tværgående netværk for frikommunerne, vil der desuden blive oprettet emnespecifikke 7

8 underarbejdsgrupper, der har til formål at sikre høj kvalitet i gennemførelsen af de enkelte forsøg, samt sikre videndeling på tværs af de involverede kommuner vedr. et eller flere specifikke emner. Frikommunenetværket organiseres som følger: 8

Ansøgning til det nye frikommuneforsøg

Ansøgning til det nye frikommuneforsøg Ansøgning til det nye frikommuneforsøg 2016-2019 1 Frikommunenetværket deltagende kommuner og frikommuneansvarlig 6- by direktørerne inden for sundhed og omsorg har besluttet at ansøge om frikommunestatus

Læs mere

Ansøgning til det nye frikommuneforsøg

Ansøgning til det nye frikommuneforsøg Ansøgning til det nye frikommuneforsøg 2016-2019 1 Frikommunenetværket deltagende kommuner og frikommuneansvarlig 6-by direktørerne inden for sundhed og omsorg (med undtagelse af Aalborg Kommune) har besluttet

Læs mere

Godkendelse af ansøgning til frikommuneforsøg fra Sundhed og Omsorg

Godkendelse af ansøgning til frikommuneforsøg fra Sundhed og Omsorg Indstilling Til Magistraten (Magistraten) Fra Sundhed og Omsorg Dato 4. maj 2016 Godkendelse af ansøgning til frikommuneforsøg fra Sundhed og Omsorg 1. Resume Kommunerne har frem til den 1. juni 2016 mulighed

Læs mere

Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på

Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Kommunenetværk bestående af Esbjerg Kommune, Københavns

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007

Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007 Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007 Godkendt i Styregruppen vedr. grundaftale den 10.05.07 1 Baggrund Specialiseret og

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II

Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdende træning efter lov om Social Service Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget d. 6. marts 2017-1 - Indledning...

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Ansøgning til frikommuneforsøg 2016-2019

Ansøgning til frikommuneforsøg 2016-2019 Ansøgning til frikommuneforsøg 2016-2019 Temaet for ansøgningen er at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende opgaveløsning med borgeren i fokus Deltagende kommuner i ansøgning om frikommunenetværket

Læs mere

Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen

Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen www.integratedcare.dk www.integratedcare.dk 1. En vision om et nyt og mere sammenhængende sundhedsvæsen Der er i regi af sundhedsaftalerne igangsat mange gode

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Tværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team

Tværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg

Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg Til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt til frikommuner@oim.dk 24. marts 2017 Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg Dansk Erhverv har den 24. februar 2017

Læs mere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

NOTAT. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi Til Økonomiudvalget. Sagsnr Dokumentnr.

NOTAT. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi Til Økonomiudvalget. Sagsnr Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget Københavns Kommunes deltagelse i frikommuneforsøget for 2016-2020 Regeringen udpegede den 10. oktober 2016 otte frikommunenetværk.

Læs mere

Behandlingsredskaber og hjælpemidler

Behandlingsredskaber og hjælpemidler Behandlingsredskaber og hjælpemidler Karin H. Theilgaard, Odense Kommune Annette L. Stougaard, Region Syddanmark Fælles formandskab, følgegruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler CPOP DAG, Torsdag

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

DRG konferencen Kommunal medfinansiering

DRG konferencen Kommunal medfinansiering DRG konferencen 2013 Kommunal medfinansiering -Hvordan er det at arbejde med et område, som vi har beskeden indflydelse på? Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Generelt om

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET 20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015

Læs mere

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010...Velkommen..

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010...Velkommen.. Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010..Velkommen.. Alle power-points kan efter i dag hentes på: www.praktiserendefysioterapeuter.dk Sundhedssektorens strukturering.

Læs mere

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen

Læs mere

INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET

INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET 16-03-2015 INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET UDFORDRINGER OG MILEPÆLE Et inspirationsoplæg til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse 27. marts 2015 om akutområdet 1. Indledning Dette notat skal ses som inspirationsoplæg

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1

1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 2 of 5 Lovgrundlag Kommunal genoptræning ydes henholdsvis efter Lov om Social Service, 86 og Sundhedslovens

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Til politisk behandling marts 2015 Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune

Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune 1. AKUTFUNKTIONEN OG DET GODE AKUTFORLØB FOR PATIENTEN... 2 2. MÅLGRUPPE FOR AKUTOMRÅDET... 2 3. TILBUD OG INDSATSER TIL MÅLGRUPPEN... 3 3.1 DØGNTILBUD

Læs mere

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL har noteret sig, at der som led i finansloven for 2016 er afsat midler til en ny national handlingsplan for den

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning. FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Sundhedsaftaler Hvordan binder vi sektorerne sammen. v/sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Regional Midtjylland

Sundhedsaftaler Hvordan binder vi sektorerne sammen. v/sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Regional Midtjylland Sundhedsaftaler Hvordan binder vi sektorerne sammen v/sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Regional Midtjylland Kerne i kommunalreform på sundhedsområdet Et mere effektivt og bedre sammenhængende

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Social og Sundhed, Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 TRÆNINGSOMRÅDETS

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Klyngerne juni 2016

Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Klyngerne juni 2016 Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Klyngerne juni 2016 Region Midtjyllands Sundhedsplan Fælles ansvar for sundhed På patientens præmisser Sundhed og

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse

Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Indholdsfortegnelse 1. Hvad er lovgrundlaget?... 2 2. Hvordan er sagsgangen i forbindelse med visitering af almen genoptræning, genoptræning på specialiseret

Læs mere