15. Barselsperioden Barselsperiodens vigtigste elementer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer"

Transkript

1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 318 Offentligt Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel Barselsperioden I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke parrets forældrekompetencer. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte families behov og ressourcer med henblik på sundhed, tryghed og trivsel for barn og forældre. Informationen til forældrene må være sammenhængende og tage udgangspunkt i den enkelte families sundhedsforståelse og -adfærd. Formålet med sundhedsvæsenets indsats i barselsperioden er dels at observere mor og barns tilstand samt understøtte etableringen af amning eller anden ernæring og følge barnets vækst, dels at styrke og støtte forældrene i omsorgen for deres barn i de første dage og uger efter fødslen. Behandling af sygdom hos mor eller barn varetages af en specialafdeling og fødestedets indsats koordineres med primærsektoren, især hvis mor og barn ikke udskrives samtidigt. Dette kapitel dækker de første to uger efter fødslen. Undersøgelsen af mor hos den praktiserende læge 8 uger efter fødslen er beskrevet i afsnit 4.6. Den forebyggende børneundersøgelse ved 5 uger er beskrevet i Vejledning om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, Sundhedsstyrelsen Barselsperiodens vigtigste elementer Barselsperioden er en ganske særlig livsfase for moderen, den nyfødte og den øvrige nære familie. Det er en overgangsperiode præget af store forandringer både fysiologisk, følelsesmæssigt og socialt. De vigtigste elementer i denne periode er barnets trivsel og sundhed, herunder etablering af amning eller anden ernæring samt spædbarnspleje, moderens fysiske restitution, familiedannelsen og forældrenes psykiske velbefindende Barnets trivsel og sundhed efter fødslen Starten på en velfungerende amning er bl.a. afhængig af, at barnet bliver ammet efter dets behov og parathed, tæt og uforstyrret kontakt hud mod hud indenfor den første time og information om barnets tidlige tegn på suttelyst/sult. De fleste børn vil, hvis de ikke forstyrres, die ved brystet mellem 5 og 70 minutter efter fødslen. Læs mere i afsnit 13.4 og og i Amning en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen. Forældrene støttes i at udvikle deres samspil med barnet og i at lære at tolke barnets signaler og udvikle deres evne til at imødekomme barnets behov for mad, kontakt, tryghed, stimulation, søvn m.v. Forældrene informeres desuden om trivselstegn, navlepleje, hudpleje, afføringsmønster, vandladning, gråd, søvn, gulsot og forebyggelse af vuggedød. Fysiologisk gennemgår barnet en dramatisk omstilling ved fødslen og de følgende dage. Eventuelle respiratoriske og cirkulatoriske problemer vil ofte være synlige inden for de første 12 timer. Andre problemer som fx nedsat mælkeindtag dersom moderens mælkedannelse er forsinket, medfødt bakteriel infektion, svær gulsot, symptomer på ductusafhængig hjertesygdom eller obstruktion i mavetarm kanalen kan først observeres i de første levedøgn. 1

2 Inden udskrivelsen skal forældrene oplyses om, hvilke observationer og sygdomstegn hos barnet, der kræver henvendelse til fødestedet, herunder fx manglende eller sparsom vandladning og afføring, tegn på infektion i navle eller hud Mors fysiske restitution, og mor og fars psykiske (vel)befindende En fødsel er, uanset varighed og udfald, en stor fysisk og psykisk udfordring for de fleste kvinder og tiden efter fødslen er for moderen præget af store omstillinger. Barselsperioden kan være præget af såvel styrkefølelse som træthed; og af glæde såvel som af gråd. Både den vaginale fødsel og kejsersnittet har oftest forbigående indvirkning på kvindens vandladnings- og afføringsmønster, ligesom der kan være sårsmerter, efterveer og andre fysiske gener. Kvinden informeres og vejledes om vandladning, blødning, kost og søvn. Hun informeres om, hvordan hun skal forholde sig ved symptomer som voldsom/vedvarende blødning, smerter, feber eller hovedpine symptomer, som kan være tegn på alvorlig sygdom. Ved behov vejledes og rådgives kvinden om smerter og gener fra bristning, klip eller sphincterruptur og hæmorider. Genoptræning af bækkenbunden og gavnlighed af efterfødselsgymnastik kan drøftes. Alle mødre, men især flergangsfødende, kan have kraftige efterveer med behov for lettere smertelindrende medicin, ligesom nogle kvinder har brug for smertestillende medicin for smerter på grund af syning i mellemkødet. Blødningen kan i barselsperioden variere i mængde og opleves forskelligt fra kvinde til kvinde, men skal være aftagende fra dag til dag. Omkring hver anden kvinde oplever humørsvingninger i barselsperioden, og kvinden kan et par dage efter fødslen føle sig trist, urolig, nervøs, træt, irritabel og have let til tårer. Psykiske reaktioner på at være blevet forældre drøftes med kvinden/parret, og der tilbydes eventuelt vejledning om prævention og genoptagelse af seksuallivet Familiedannelse At blive forældre, særligt første gang, er en af de største begivenheder, man oplever i livet. Familiedannelsen er en psykologisk proces, hvor forældrene blandt andet skal lære barnet og dets helt basale behov at kende mad, søvn, trøst og kærlighed samtidig med, at de skal lære nyt om hinanden i nye roller og relationer. For begge forældre er tiden efter fødslen præget af omstilling, og begge bør tilbydes rådgivning vedr. omsorg for og pleje af deres nyfødte barn. Forældrene kan have individuelle behov for rådgivning og vejledning, og dette må personalet søge at afdække og imødekomme. Familiedannelsen får de bedste betingelser, hvis forældrene og barnet har mulighed for at forblive sammen umiddelbart efter fødslen. Det er særlig vigtigt, at moderen og det nyfødte barn ikke adskilles et princip, der i videst muligt omfang også bør opretholdes ved for tidlig fødsel eller sygdom hos barnet. Faderen bør have mulighed for tilstedeværelse under barselsindlæggelse. Netværket spiller en afgørende rolle for forældrenes valg og for deres mulighed for at gennemføre deres valg. Sundhedspersonalet bør derfor støtte forældrene i at bruge deres netværk i den udstrækning, de kan få den nødvendige omsorg og støtte i barselsperioden. 2

3 Barnets ernæring Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det spæde barn udelukkende ernæres med modermælk de første ca. 6 måneder. En velfungerende amning er blandt andet afhængig af, at indsatsen fra sundhedspersonalet tager udgangspunkt i moderens ønsker og den enkelte families situation, samt styrker forældrenes selvtillid. Vejledningen skal gives i overensstemmelse med den nyeste viden, så forældrene kan træffe de valg, der er rigtige for dem. Vejledningen bør være fagligt ensartet uanset hvilken faggruppe, der giver den og altid i henhold til gældende udgave af Amning en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen. Kvinder, der ikke kan eller ønsker at amme, støttes i deres valg og tilbydes støtte, information og hjælp til at ernære barnet med modermælkserstatning. Faderen involveres så meget parret ønsker og begge vejledes om betydningen af hud mod hud-kontakt. Hvis det på grund af medicinske, psykiske og/eller sociale årsager er aktuelt at drøfte, hvorvidt amning tilrådes eller frarådes, bør der tages stilling ud fra kvindens/familiens samlede situation. Dette sker bedst inden fødslen, og beslutningen føres ind i journalen. Forhold, der kræver særlig opmærksomhed ved etablering af amning En række forhold hos mor og/eller barn kan øge risikoen for problemer med etablering af amning på grund af forsinket mælkedannelse eller sutteproblemer. Nedenfor følger en kort oversigt over disse forhold. For uddybende læsning henvises til Amning en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen. I nedenstående tilfælde bør sundhedspersonalet have en særlig opmærksomhed på, hvordan amningen forløber og på barnets trivsel og tilbyde hyppige kontakter og ekstra støtte og hjælp til moderen. Der kan være behov for kort indlæggelse på barselsafsnit. - Forsinket mælkedannelse (> 72 timer) ses bl.a. hos førstegangsfødende, hos overvægtige, ved for tidlig fødsel og efter kejsersnit. Erfaringsmæssigt kan et stort blodtab efter fødslen have negativ effekt på mælkeproduktionen. - Brystopererede kvinder kan have svært ved at etablere en fuld amning. Hvis moderen har en spiseforstyrrelse (se afsnit 5.4.2), en belastningsreaktion eller fødselsdepression, kan det ligeledes give vanskeligheder med etablering og opretholdelse af amning. - Sutteproblemer på grund af svage suttereflekser, utilstrækkelige sutteevner eller hurtig udtrætning ses hos præmature, syge nyfødte, børn med gulsot, læbe-ganespalte, hjertefejl, Down syndrom eller andre handicaps. - Børn født mellem gestationsuge 34 og 38 har ofte vanskeligt ved at die tilstrækkeligt og mødrene har brug for særlig hjælp til amningen, se afsnit om sene præmature i Amning en håndbog for sundhedspersonale. En række indgreb og komplikationer under fødslen kan påvirke barnets evner til at sutte de første timer eller dage efter fødslen. Det gælder fx - smertelindrende behandling af moderen - langvarigt fødselsforløb - forløsning med kop eller kejsersnit - sugning efter fødslen 3

4 Kvinder, der tidligere har haft problemer med at amme eller som er usikre på egne evner til at amme, kvinder med kort skolegang, rygere og kvinder med anden etnisk baggrund ammer ofte i kortere tid end andre kvinder, og bør have særlig opmærksomhed både under graviditeten og i barselsperioden. Sundhedspersonalet bør ligeledes være særlig opmærksom i forhold til familier med særlige behov, se kapitel Sundhedsvæsenets opgaver i barselsperioden Den gennemsnitlige varighed af barselindlæggelsen er faldet støt gennem de senere år. Denne tendens ses også internationalt og forventes at fortsætte. Det er nu blevet rutine at udskrive fleregangsfødende med ukomplicerede forløb få timer efter fødslen, mens førstegangsfødende de fleste steder tilbydes mindst 1-2 overnatninger. En stor andel af fødende udskrives således, inden mælken er løbet til og amningen er etableret, og inden evt. gulsot hos barnet har udviklet sig, og førend barnet er kommet i trivsel. Den første uges tid efter fødslen er en kritisk overgangsperiode for både mor og barn. Det er vigtigt, at opspore risiko for dehydrering og opdage tidlig udvikling af gulsot, før nyfødte bliver dehydreret, og før gulsot når et alvorligt niveau. Uanset om mor og barn er hjemme eller indlagt de første dage efter fødslen, er der behov for regelmæssig opfølgning på mor og barns tilstand, samt støtte til etablering af amning (se afsnit ) og rådgivning efter behov. Behov for fleksibelt samarbejde på tværs af sektorer I den første sårbare tid er der behov for, at samarbejdet mellem det kommunale og regionale sundhedsvæsen er fleksibelt og tager udgangspunkt i familiens behov og barnets trivsel. Det faglige ansvar påhviler den enkelte autoriserede sundhedsperson i den konkrete vurdering og vejledning, men udgangspunktet for et velfungerende barselsforløb er et fælles ansvar for, at familien får de tilbud de har behov for. Anbefalinger for organisering og ansvarsfordeling mellem region og kommune er beskrevet i kapitel 3. En oversigt over de enkelte aktørers opgaver er angivet bagest i kapitlet Forudsætninger for udskrivelse af mor og barn Indlæggelseslængden aftales med moderen efter en fælles, individuelt tilrettelagt vurdering af hende og barnet under hensyntagen til efterfødselsplanen udarbejdet i graviditeten jf. afsnit Det inkluderer vurdering af mors fysiske og psykiske helbredstilstand efter fødslen, barnets helbredstilstand og stabilitet, forældrenes evner og tillid til at kunne varetage barnets behov. En væsentlig forudsætning for tidlig udskrivelse er, at forældrene er velforberedte på den første tid hjemme, bl.a. gennem fødsels- og forældreforberedelse i graviditeten, som beskrevet i kapitel 12. Dette er særligt vigtigt for førstegangsfødende. Ydermere kræver tidlig udskrivelse, at forældrene har adgang til et tilstrækkeligt netværk og støtte efter hjemkomst, herunder fars aktive deltagelse samt uhindret adgang til relevant opfølgning i såvel primær som sekundær sektor i henhold til nedenstående skema. Fødestedet bør udarbejde retningslinjer for, hvilke forhold hos mor og barn, der medfører tilbud om indlæggelse. 4

5 Kort efter fødslen skal efterfødselsplanen derfor drøftes med forældrene med henblik på evt. revision betinget af fødselsforløbet samt mors og barns tilstand. Ved opdateringen af post partum planen og tilrettelæggelsen af indsatsen i barselsperioden indgår en vurdering af, om der er forhold, som øger risikoen for problemer med etablering af amning, jf. afsnit Et resume af fødsels- og barselsforløbet bør indgå i epikrisen til egen læge samt til den kommunale sundhedstjeneste. Tidspunkt for udskrivelse Såfremt forløbet har været ukompliceret, og familien er velforberedt og ressourcestærk med et godt netværk, og der er et tilstrækkeligt tilbud i region og kommune, som beskrevet i skemaet sidst i kapitlet, kan barselsperioden forløbe i hjemmet. Inden mor og barn kan udskrives fra fødestedet/ barselsgang eller barselhotel efter kort indlæggelsestid skal en række konkrete forudsætninger være opfyldt med henblik på at forebygge genindlæggelser som følge af obstetriske komplikationer, gulsot, dehydrering og ernæringsproblemer i de første uger efter fødslen. Mor skal være rask og velbefindende og forældrene skal være trygge ved udskrivelse Barnet skal være raskt og stabilt Barnet skal have været lagt til og diet effektivt Jordemoderen/sygeplejersken bør have overværet mindst en amning for at vurdere, om barnet dier optimalt Forældrene skal være velforberedte på den første tid hjemme, blandt andet gennem fødselsog forældreforberedelse Forældrene skal have kendskab til, hvor ofte et nyfødt barn skal have mad samt det normale vandladnings- og afføringsmønster i de første dage og uger efter fødslen Der skal være tilbud om strukturerede kontakter fra sundhedsvæsenet de første 2 uger efter fødslen samt mulighed for akut henvendelse døgnet rundt i 7 dage efter fødslen, jf. afsnit og Familien bør ikke udskrives til hjemmet om natten, med mindre forældrene ønsker dette. Det er vigtigt at understrege, at tilbuddet om opringning eller hjemmebesøg efter fødslen ikke falder bort, fordi hjemrejsen er rykket nogle timer. Der skal være særlig opmærksomhed på mødre, som ikke ønsker at blive udskrevet, selvom alle forhold taler for udskrivelse, idet der er større risiko for komplikationer for disse kvinder. Sundhedspersonalet må tale med kvinden/parret om baggrunden for dette, således at problematiske forhold er afdækket inden udskrivelse. Se eksempelvis afsnit 5.6. Førstegangsfødende Når det drejer sig om førstegangsfødende, må fødestedet have særlig opmærksomhed på forældrenes erfaringsniveau og i samarbejde med forældrene tilrettelægge forløb og vejledning, der tilgodeser dette forhold. Nogle nybagte forældre står for første gang med et spædbarn i armene, når de får deres første barn. Det betyder, at førstegangsforældre kan have sværere ved at vurdere, om en tilstand eller et symptom hos barnet er normalt eller unormalt, hvordan en navle heler op, hvor meget en nyfødt sover, græder osv. En førstegangsfødende kan også have svært ved at bedømme, om hun bløder normalt efter fødslen, har normalt ondt, har passende brystspænding. Det er en stor omvæltning at blive forældre første gang, og det fordrer en betydelig omstillingsproces at gå fra at 5

6 være et par til at blive forældre, jf. afsnit Førstegangsforældre er mere usikre og har ofte mange spørgsmål vedrørende barnet og forløbet efter fødslen. Førstegangsfødende har en større risiko for komplikationer såsom bristninger under fødslen, blødninger, vandladningsproblemer, infektioner end flergangsfødende. Præeklampsi ses hyppigere hos førstegangsfødende % af tilfældene debuterer efter fødslen. Risikofaktorerne er velbeskrevne og bør indgå i vurderingen af evt. tidlig udskrivelse. Vellykket amning forudsætter en læreproces, og der er især behov for støtte, når det er første barn. Førstegangsfødende har hyppigere senere mælkedannelse og startvanskeligheder, jf. afsnit Førstegangsfødende ammer generelt kortere tid end flergangsfødende. Førstegangsfødende har således et særligt behov for observation og vejledning i den første tid efter fødslen. Den nuværende praksis på de fleste fødesteder med tilbud om barselsophold i mindst 2 døgn efter fødslen synes at kunne imødekomme dette behov. Ambulant fødsel med udskrivelse få timer efter fødslen bør kun forekomme, hvis den førstegangsfødende selv ønsker det, og der er et tilbud om tæt støtte i hjemmet, samt hvis ovenstående forudsætninger for udskrivelse er opfyldt Opgaver på fødestedet Personalet på fødestedet har følgende opgaver: At opdatere post partum planen At varetage pleje, observation og evt. behandling af mor og barn under indlæggelsen At understøtte etablering af amning eller af anden ernæring At støtte forældrenes kompetencer i at varetage omsorgen for det nyfødte barn At give forældrene information om og tilbyde iværksættelse af screeningsprogrammer: hørescreening, biokemisk neonatal screening inkl. PKU, hepatitisvaccination m.m., jf. kapitel 14 At tilbyde og iværksætte RhD profylakse til mødre med RhD negativ blodtype, se afsnit 9.2. At gennemføre efterfødselssamtale ved jordemoder I forbindelse med udskrivelsen har fødestedets personale følgende opgaver: At orientere den kommunale sundhedstjeneste om barnets fødsel inden for et døgn pr. edifact, e- mail eller telefon, efter aftale med forældrene. I orienteringen bør fremgå, om kvinden har født ambulant, eller hvornår hun forventes udskrevet. Såfremt kvinden ikke ønsker besøg af sundhedsplejerske, orienteres den praktiserende læge og den kommunale sundhedstjeneste herom efter aftale med forældrene. At formidle de nødvendige informationer, som gør familien i stand til at kunne identificere tilstande hos mor og barn, der kræver kontakt med professionelle for vurdering, rådgivning og vejledning i barselsperioden At oplyse forældrene om, hvorledes de kan henvende sig til fødestedet ved behov for hjælp eller rådgivning i den første uge efter udskrivelsen At orientere om tilbud fra jordemoder, sundhedsplejerske og praktiserende læge i den første tid hjemme At koordinere jordemoderens og sundhedsplejerskens kontakt med familien efter hjemkomsten. At sikre at epikrisen indeholder oplysninger, der er relevante for den praktiserende læge, således at opmærksomheden på særlige behov hos familien skærpes. 6

7 Basistilbud på fødestedet Åben rådgivning op til 7 dage efter udskrivelsen Efter udskrivelsen skal forældrene have mulighed for at henvende sig telefonisk og personligt til fødestedet døgnet rundt ved behov for hjælp eller rådgivning op til 7 dage efter udskrivelsen (eller indtil sundhedsplejersken har været på første besøg, såfremt dette finder sted senere end 7 dage efter fødslen). Dagen efter fødslen Fleregangsfødende Hvis familien er udskrevet, kontakter jordemoderen/sygeplejersken familien dagen efter fødslen med henblik på at tilbyde råd og vejledning efter behov og på baggrund af mors oplysninger vurdere barnets og moderens tilstand. Ved problemer vurderer personalet, hvorvidt mor og barn skal tilbydes genindlæggelse, konsultation i ambulatorium eller hjemmebesøg af jordemoder. Førstegangsfødende og hjemmefødsler Til førstegangsfødende, som har født ambulant og ved hjemmefødsel tilbydes besøg i hjemmet af jordemoder. Såfremt jordemoderen vurderer, at der er særlige behov af sundhedsplejefaglig karakter, skal hun kontakte sundhedsplejersken med henblik på eventuelt tidligere besøg end dagen. Formålet med kontakten er blandt andet at vurdere om amning eller anden ernæring er etableret, om barnet har vandladning og afføring svarende til alderen, om barnet er sløvt, om moderens fysiske restitution forløber normalt, og om familien befinder sig godt psykisk dagen efter fødslen Uanset om familien er indlagt eller udskrevet tilbydes alle forældre og nyfødte en konsultation i barnets 3. levedøgn (48-72 timer post partum). Formålet er at følge op på mor og barns tilstand efter fødslen og tilbyde screeningsundersøgelser af barnet. Konsultationen kan foregå på fødestedet, i en decentral jordemoderkonsultation eller i hjemmet. Samtalen Samtalen omfatter drøftelse af barnets tilstand og amning, drøftelse af mors fysiske tilstand, herunder blødning og lokkier, efterveer, eventuelle smerter efter bristninger i mellemkødet og behov for smertestillende medicin. Endvidere drøftes mor og fars psykiske tilstand, fødslens forløb og forældrenes oplevelse af denne. Jordemoderen vurderer sammen med forældrene, hvorvidt denne korte drøftelse af fødslen er tilstrækkelig eller om der er behov for en uddybende efterfødselssamtale (se afsnit 15.4). I givet fald aftales tid til dette med fødejordemoderen og evt. fødselslægen. Klinisk opfølgning af mor Opfølgning på rhesus profylakse Opfølgning på hepatitis status Tilbud om at efterse bristninger. Ved problemer med opheling eller inkontinens henvises til speciallæge 7

8 Vejledning om genoptagelse af samliv og antikonception Klinisk opfølgning af barnet neonatal biokemisk screening (såkaldt PKU-prøve) hørescreening af barnet vurdering af barnets tilstand, herunder vandladning, afføring, hydreringsgrad og gulsot eventuelt transkutan måling af bilirubin eller blodprøve Såfremt der ved denne konsultation viser sig at være vanskeligheder, der kræver kortere observation eller mere omfattende vejledning som fx ammeproblemer eller psykiske problemer hos mor anbefales, at fødestedet tilbyder dette umiddelbart i forlængelse af konsultationen. Såfremt familien ikke ønsker at blive på fødestedet, skal sundhedsplejersken efter aftale med familien kontaktes med henblik på orientering om problemerne, således at hun kan planlægge barselsbesøget i forhold hertil. Endvidere afklares hvorvidt kontakten på dagen skal varetages i hjemmet af sundhedsplejersken eller i fødestedets regi. Fødestedet har ansvar for at informere sundhedsplejen herom dagen efter fødslen Som anført i afsnit tilbyder sundhedsplejersken at aflægge et tidligt hjemmebesøg på dagen, hvis familien er udskrevet indenfor 72 timer efter fødslen og efter hjemmefødsler. Såfremt man under konsultationen på dagen finder forhold, der sundhedsfagligt varetages bedst på fødestedet, kan kontakten på dagen finde sted der. Kontakten varetages da af jordemoder eller sygeplejerske, og fødestedet orienterer den kommunale sundhedstjeneste om dette. Det kan være forhold, som kræver kortere observation eller intervention på fødestedet, som fx for stort vægttab hos barnet (> 10 %), gulsot, dårlig sutteteknik, vurdering af kort tungebånd og evt. klip af dette, ammeproblemer, som kræver observation af flere på hinanden følgende amninger for bedre ammeteknik, brystbetændelse osv. Når mor og barn udskrives orienterer fødestedet den kommunale sundhedstjeneste om evt. behandling og vejledning, så relevant opfølgning kan finde sted i hjemmet og i almen praksis Sundhedsplejerskens opgaver Efter udskrivelse fra føde- eller barselsgang tilbyder den kommunale sundhedstjeneste besøg i hjemmet. Tidligt hjemmebesøg 4-5 dage efter fødslen Såfremt familien er udskrevet indenfor 72 timer efter fødslen og efter hjemmefødsler, tilbyder sundhedsplejersken at aflægge et tidligt hjemmebesøg på dagen efter fødslen. Formålet er at føre tilsyn med barnets trivsel i den første tid efter fødslen og dermed bidrage til at undgå genindlæggelse pga. dehydrering og/eller ernæringsproblemer, gulsot og brystbetændelse hos moderen. Såfremt særlige forhold taler herfor (se ovenstående) og efter aftale med forældrene kan det tidlige hjemmebesøg erstattes af konsultation på fødestedet hos jordemoder eller sygeplejerske. Jordemoderen koordinerer dette med udgangspunkt i familiens behov på dagen. 8

9 Ved det første tidlige besøg fokuserer sundhedsplejersken på barnets trivsel, amning, evt. icterus samt familiedannelse. Sundhedsplejersken vurderer, om amning eller anden ernæring er sufficient og vejleder ved behov om ammeteknik samt drøfter partnerens rolle. Der bør være særlig fokus på information om og støtte til, at forældrene kan identificere barnets behov for mad, trøst, omsorg og kærlighed. Ved enhver kontakt bør sundhedsplejersken være opmærksomhed på familiens psykiske velbefindende og relationen mellem forældre og barn. Der skal være særlig opmærksomhed på mødre i risiko for problemer med etablering af amning, som beskrevet i afsnit Der henvises i øvrigt til Vejledning om forebyggende sundhedsydelser, Sundhedsstyrelsen 2011 og Amning. En håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen. Såfremt sundhedsplejersken på det tidlige hjemmebesøg vurderer, at der er behov for en vurdering af mors eller barnets tilstand på sygehuset, har forældrene mulighed for at henvende sig til fødestedet indenfor den første uge efter fødslen. Såfremt sundhedsplejersken vurderer, at det er problemer, der ikke kræver vurdering af fødestedet, aftaler sundhedsplejersken et behovsbesøg for opfølgning. Etableringsbesøget Hvis der ikke har været et hjemmebesøg på dag, aflægges etableringsbesøget senest 7 dage efter udskrivelsen i henhold til Vejledning om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, Sundhedsstyrelsen Hvis familien har fået et hjemmebesøg på dagen, fastsættes tidspunktet for etableringsbesøget ud fra en faglig vurdering og familiens ønsker og behov, dog senest når barnet er 14 dage gammel. Såfremt familien udskrives fra fødestedet med særlige behov for støtte og rådgivning, tilbyder den kommunale sundhedstjeneste efter henvisning fra fødestedet besøg i henhold til bekendtgørelse nr af 03/12/ Ved problemer af ikke-sundhedsplejefaglig karakter i barselsperioden henviser sundhedsplejersken så tidligt som muligt til fødested, praktiserende læge, socialforvaltning eller andre relevante samarbejdsparter Den praktiserende læges opgaver Det er den praktiserende læges opgaver: At undersøge barnet ved akutte henvendelser om helbredsmæssige eller trivselsmæssige problemer samt behandle og rådgive familien ud fra en lægefaglig vurdering At undersøge barnet 5 uger efter fødslen jf. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, Sundhedsstyrelsen 2011 At varetage 8-ugers-undersøgelsen af kvinden, som beskrevet i kapitel 4 At være opmærksom på, om moderen udvikler tegn på postpartum thyreoiditis At være opmærksom på, om en af forældrene udvikler tegn på fødselsdepression og ved behov støtte parret i at etablere kontakt til fødestedet til afklaring af tvivl eller uklarheder vedrørende graviditet, fødsel og barselsforløbet At drøfte antikonception og evt. kommende graviditeter At deltage i tværfaglige konferencer vedrørende mødre med særlig psykosociale problemstillinger. 9

10 Den praktiserende læge bør være særlig opmærksom på brystbetændelse, infektioner på brystvorterne (svamp og bakterier), evt. stramt tungebånd og trivselsproblemer, som skyldes patologiske forhold. Det anbefales, at den praktiserende læge henviser til sundhedsplejersken ved problemer, som kan skyldes uhensigtsmæssig ammeteknik eller andre forhold, der ikke er af lægefaglig karakter. Den praktiserende læge skal endvidere være særlig opmærksom på kvinder/familier med særlige behov, som er fulgt tæt gennem graviditeten Komplicerede barselsforløb Der vil være mødre og/eller nyfødte, der på grund af fysiske, psykiske eller sociale omstændigheder har behov for en særlig sundhedsfaglig indsats i barselsperiode. Det skal bemærkes, at forekomsten af komplikationer er hyppigere hos førstegangsfødende. For moderen kan det blandt andet dreje sig om: Et traumatisk eller langt fødselsforløb, herunder sphincterruptur Flerfoldsfødsel Forløsning ved cup eller sectio, hvor der har været komplikationer Stor blødning >1000 ml Behov for anæstesi og operativt indgreb efter fødslen, fx fastsiddende placenta Præeklampsi eller hypertension Febrile tilstande, tidligere gruppe B streptokokinfektion eller langvarig vandafgang Gestationel diabetes eller anden behandlingskrævende medicinsk lidelse i svangerskabet Psykisk sygdom under graviditet og efter fødslen, fx depression, angst og tvangstanker efter fødslen og puerperal psykose Tidligere ammeforløb kortere end 5-6 uger. Tidligere fødsel af et barn med hastigt indsættende gulsot Desuden kan det dreje sig om forældre med psykiske og/eller sociale problemstillinger, som beskrevet i kapitel 5. For barnet kan det blandt andet dreje sig om: For tidlig fødsel (før fulde 37 uger) Væksthæmning / dysmaturitet Misdannelser Hvis en fosterdiagnostisk undersøgelse har rejst mistanke om sygdom hos barnet Hypoglykæmi Asfyksi Sene præmature børn (34-36 fulde uger) frembyder særlige problemstillinger i forhold til amning, fordi de ikke er færdigudviklede. Mødrene har derfor behov for ekstra støtte og rådgivning for at få etableret amningen, se Amning en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen. 10

11 I tilfælde, hvor kvinden har haft et kompliceret fødselsforløb, eller hvor der opstår patologiske tilstande i barselsperioden, bør kvinden og hendes partner have råd og vejledning om de specifikke komplikationer. Ved komplicerede forløb informerer personalet på fødestedet primærsektoren (sundhedsplejersken og den praktiserende læge) om moderens/barnets særlige problemstillinger efter aftale med moderen/forældrene Efterfødselssamtale Brugerundersøgelser har vist, at en efterfødselssamtale med jordemoder efterspørges af kvinderne, og at det øger tilfredsheden med forløbet. Forskning peger på, at en kort jordemoderledet intervention reducerer traumesymptomer, depression og stress. Alle familier tilbydes ved konsultationen på dagen en gennemgang af fødselsforløbet med en jordemoder med henblik på at 1) afslutte den netop overståede graviditet og fødsel og rådgive omkring en evt. kommende graviditet og fødsel, 2) vurdere behovet for en uddybende efterfødselssamtale. For mange forældre vil den samtale være en tilstrækkelig afrunding af forløbet. Forældrene bør informeres om, at de har mulighed for at henvende sig for at få en uddybende samtale på et senere tidspunkt, hvis de får behov herfor. Andre forældre vil have behov for en eller evt. flere uddybende samtale(r), for at hele forløbet kan bearbejdes. Det kan eksempelvis være kvinder/familier med: Langvarigt fødselsforløb Anlæggelse af vakuum extractor Syg nyfødt og barn født med misdannelser Akut sectio Behandlingskrævende blødning efter fødslen Stor bristning/sphincterruptur Dødfødsel Tegn på belastningsreaktioner (se afsnit ) Mistanke om problematisk mor-barn-relationer Tidligere fødselsdepression Fødsel, hvor parret har særligt behov for at drøfte forløbet, uanset dette er vurderet ukompliceret af jordemoderen. Som udgangspunkt tilbyder den jordemoder, der tog imod barnet, en uddybende efterfødselsamtale. Hvis familien ønsker at tale med en anden jordemoder end fødejordemoderen, arrangeres dette. Ved specielt komplicerede graviditets- og fødselsforløb vil det ofte være hensigtsmæssigt, at en obstetriker, som parret kender fra forløbet, deltager i efterfødselssamtalen, bl.a. med henblik på en fælles faglig afklaring af forløbet og rådgivning vedrørende kommende graviditet og fødsel. En sådan fælles samtale vil kunne medvirke til at forebygge et ønske om planlagt kejsersnit uden lægelig indikation ( maternal request ). Samtalen bør som udgangspunkt afvikles senest inden for den første måned efter barnets fødsel. Dog kan samtalen gennemføres senere, hvis moderen/parret ønsker det. I forbindelse med sygdom, dødfødsel og/eller andre særlige traumatiske forløb kan jordemoderen tilbyde efterfødselssamtale i hjemmet. Jordemoderen kan også tilbyde samtale i hjemmet til særligt sårbare, det vil sige gruppe 3 11

12 og 4. Såfremt jordemoderen tilbyder samtale i hjemmet, har jordemoderen ansvar for at koordinere samtalen med sundhedsplejerskens besøg af hensyn til familien Samtalens indhold Efterfødselssamtalen tager udgangspunkt i kvindens og partnerens oplevelser i forbindelse med graviditet og fødsel. Udgangspunktet er til enhver tid parrets behov for opfølgning på det afsluttede forløb. I løbet af samtalen afklares evt. spørgsmål i relation til selve fødejournalen. Parret kan ved behov sættes i kontakt med relevante faggrupper, såfremt parret ønsker en yderligere uddybning eller afklaring af forløbet. Jordemoderen spørger også til kvindens fysiske restitution, herunder smerter eller evt. gener fra bristninger/suturer, tilbyder inspektion af disse, informerer om inkontinens og tilbyder vejledning i bækkenbundstræning, samt drøfter genoptagelse af samliv og prævention/ familieplanlægning. Jordemoderen afklarer forældrenes psykiske trivsel ved samtale eller evt. ved hjælp af screenings-instrumenter for psykisk trivsel. Sundhedspersonalet skal have særlig opmærksomhed på kvinder, der har haft et patologisk eller traumatisk forløb. Samtalen giver mulighed for, at kvinden og hendes partner kan få udtrykt og drøftet de bekymringer, som graviditets- og fødselsforløbet har medført. Formålet er at afklare problemstillinger, som parret ønsker belyst med hensyn til konsekvenser for moderen, barnet og evt. familien på kortere og længere sigt. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt for moderen at drøfte fødslen, før hun kan etablere relationen, knytte sig til barnet og påbegynde amningen. Det kan være nødvendigt og relevant at tilbyde yderligere samtaler, hvilket vurderes sammen med parret Kvinder/familier med anden etnisk baggrund end dansk Kvinder/familier med anden etnisk baggrund end dansk er en meget uhomogen gruppe, der som andre kvinder kan have forskellige behov i barselsperioden. Familiemønstrene og opfattelsen af de forskellige familiemedlemmers roller og opgaver i barselsperioden kan være meget anderledes end hos mange etnisk danske familier, ligesom der kan være særlige omstændigheder i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse og behandling bestemt af kvindens kultur og oprindelsesland. Der kan være behov for at inddrage kvindens mor eller svigermor. Fødestedet bør anvende professionel, helst kvindelig, tolk i nødvendigt omfang. Tolkning ved familiemedlemmer bør undgås. 12

13 Oversigt over basistilbuddene efter fødslen, afhængig af indlæggelsesvarigheden Opdatering af efterfødselspl an inden forældre og barn har forladt fødestuen Åben rådgivning op til 7 dage post partum Hjemmefødsel Jordemoder Jordemoder Udskrevet indenfor 24 timer Jordemoder Jordemoder eller sygeplejerske Udskrevet mellem 24 og 72 timer Jordemoder Jordemoder eller sygeplejerske Udskrevet efter mere end 72 timer Jordemoder Jordemoder eller sygeplejerske 1 døgn post partum Hjemmebesøg v. jordemoder Fleregangsfødende: Opringning ved jordemoder/ sygeplejerske Besøg tilbydes efter familiens behov Førstegangsfødende: Hjemmebesøg v. jordemoder dags konsultation (48-72 timer post-partum) dags barselsbesøg Ved jordemoder Ved behov kan tilbydes kort ophold på fødestedet med henblik på observation og rådgivning Hjemmebesøg v. sundhedsplejerske. Ved jordemoder Ved behov kan tilbydes kort ophold på fødestedet med henblik på observation og rådgivning Hjemmebesøg v. sundhedsplejerske Ved jordemoder Hjemmebesøg v. sundhedsplejerske Ved jordemoder *Se afsnit Ved behov* kan undersøgelsen foregå på fødestedet/ barselsafdelingen Ved behov* kan undersøgelsen foregå på fødestedet/ barselsafdelingen Ved behov* kan undersøgelsen foregå på fødestedet/ barselsafdelingen 13

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 Høringsudkast, maj 2012

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 Høringsudkast, maj 2012 15. Barselsperioden Dette kapitel dækker de første to uger efter fødslen. Undersøgelsen af mor hos den praktiserende læge 8 uger efter fødslen er beskrevet i afsnit 4.6. Den forebyggende børneundersøgelse

Læs mere

15.1.1 Barnets trivsel og sundhed efter fødslen

15.1.1 Barnets trivsel og sundhed efter fødslen 15. Barselsperioden I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke parrets forældrekompetencer. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte families

Læs mere

15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer

15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer 15. Barselsperioden Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen Gældende fra 1. oktober 2013 I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Barnets og familiens trivsel i centrum

Barnets og familiens trivsel i centrum Barnets og familiens trivsel i centrum - den sammenhængende kommunale og regionale indsats fra graviditeten til barnets første to uger Udviklet i samarbejde mellem Fødestederne Herning og Holstebro samt

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel - orientering til gravide og deres familier

Graviditet, fødsel og barsel - orientering til gravide og deres familier Graviditet, fødsel og barsel - orientering til gravide og deres familier Hospitalsenheden Horsens Kvindeafdelingen Fødeafdelingen og Barselsafsnittet Med denne pjece ønsker jordemødre og personale på Fødeafdelingen

Læs mere

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST

Læs mere

Patientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født

Patientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født Patientinformation Barselsklinikken Et tilbud til dig, der har født Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Barselsklinikken Barselsklinikken er et ambulant tilbud til dig der har født. Barselsklinikken kan

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Fødeplan for Region Sjælland

Fødeplan for Region Sjælland 11. februar 2011. Fødeplan for Region Sjælland Region Sjællands fødeplan er udfærdiget med baggrund i dels de af Regionsrådet politisk besluttede rammer dels faglige rammer udstukket af Sundhedsstyrelsen.

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold AFSNIT FOR SVANGRE OG BARSEL OBSTETRISK GYNÆKOLOGISK AFDELING G73 ROSKILDE SYGEHUS 1 Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Det

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Fødeplan i Region Syddanmark

Fødeplan i Region Syddanmark Fødeplan i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Version 2, april 2014 Forord Fødeplanen for Region Syddanmark er udarbejdet af Region Syddanmark med deltagelse af repræsentanter fra kommuner, almenpraksis

Læs mere

Fødeplan i Region Syddanmark

Fødeplan i Region Syddanmark i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Version 1, februar 2011 Forord en for Region Syddanmark er udarbejdet af Region Syddanmark med deltagelse af repræsentanter fra kommuner, almenpraksis og de 4 sygehusenheder.

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Brystbetændelse Indlæggelse Infektion Hypoplasi? Implantater Stramt tungebånd Uroligt barn Stress Tilskud af MME IBCLC opgave udarbejdet

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende Spørgeskemaundersøgelse blandt 9.500 kvinder, der har født LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2013 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Fødeplan 2012. Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen. Regionshuset Viborg. Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning

Fødeplan 2012. Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen. Regionshuset Viborg. Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Fødeplan 2012 Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Fødeplan 2012 Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen

Læs mere

Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26

Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26 Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26 Dato for kejsersnit: Side 16 Juni 2015 Hospitalsenheden Vest Svangre-barsel og studieafsnittet, Herning Indhold Planlagt kejsersnit 3 Hvis fødslen

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne Spørgeskemaundersøgelse blandt 10.316 kvinder, der har født LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2012 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne Spørgeskemaundersøgelse blandt 10.316 kvinder, der har født LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2012 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00.

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00. UDMØNTNING AF MIDLER FRA SUNDHEDSPOLITISK UDSPIL TIL SÅRBARE GRAVIDE Kommuner og regioner inviteres hermed til at indsende fælles ansøgning om midler til udvikling af den tidlige indsats i forhold til

Læs mere

Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26

Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26 Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning Side 16 Marts 2015 Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26 Dato for kejsersnit: Hospitalsenheden Vest Svangre-barsel og studieafsnittet,

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Navn: Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Vejleder: Joan Ramskov Institutionens navn Komiteen for sundhedsoplysning Opgavens art Gruppearbejde

Læs mere

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution)

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution) SPØRGESKEMA Udfyld venligst alle spørgsmål nedenfor Lilita Thomsen Børne- og Ungdomspsykiater Tlf: (+45) 31 90 56 56 E-mail: lilitathomsen@gmail.com Telefontid på hverdage mellem kl. 16.00 og 18.00 Barnets

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Ammestrategi på Nordsjællands Hospital

Ammestrategi på Nordsjællands Hospital Ammestrategi på Nordsjællands Hospital Udarbejdet af: Klinisk sygeplejespecialist: Lene Bro Ohlsson, Tine Nysted Pedersen, Tine Bergenhagen Jordemoder: Malene Gustafsen, Charlotte Krebs Social og sundheds

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Middelfart Kommune Dagtilbudsafdelingen Anlægsvej 4, 5592 Ejby Tlf.88885500

Læs mere

Familieambulatorium for Region Nordjylland

Familieambulatorium for Region Nordjylland AALBORG SYGEHUS Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Oktober 2010 Familieambulatorium for Region Nordjylland Familieambulatoriet er et specialtilbud for både gravide med tidligere eller aktuelt forbrug af

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Graviditet og fødsel med

Graviditet og fødsel med Graviditet og fødsel med TVILLINGER Regionshospitalet Viborg Kvindeafdeling Y Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forventede kontroller hos jordemoder, egen læge og svangreambulatoriet... 4 Hvorfor er der

Læs mere

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse.

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse. Trivsel Med fokus på mælkedannelse. Århus 2013 Opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på tværfaglig kursus i amning af: Birthe Westergaard Nissen Iben Fugleberg Løhndorf Birgitte Hovedskou Vejleder

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

Udkast til fødeplan for Region Midtjylland i høring

Udkast til fødeplan for Region Midtjylland i høring Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Udkast til fødeplan for Region Midtjylland i høring

Læs mere

Værd at vide - når I bliver forældre

Værd at vide - når I bliver forældre Værd at vide - når I bliver forældre Patientinformation Revideret Februar 2015 Side 36 Hospitalsenhenden Vest Svangre-barselsafsnit, Herning Indhold FORORD GENSIDIGE FORVENTNINGER TIL OPHOLDET Forventninger

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen til Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y. Klinisk undervisning i Modul 11 og 12 er tilrettelagt som pakkeforløb. Modul 11 Patient hotel

Læs mere

Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt

Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt Denne pjece er skrevet til flygtninge og indvandrere for at fortælle om indlæggelse på et sygehus i Frederiksborg Amt. Hvad skal du gøre, hvis du

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Hvad siger de fødende kvinder? - Oplevelser af graviditet, fødsel og barsel. Rapporten kan læses på www.rm.dk www.cfk.rm.dk

Hvad siger de fødende kvinder? - Oplevelser af graviditet, fødsel og barsel. Rapporten kan læses på www.rm.dk www.cfk.rm.dk Hvad siger de fødende kvinder? - Oplevelser af graviditet, fødsel og barsel Rapporten kan læses på www.rm.dk www.cfk.rm.dk Konsulent Pernille Bjørnholt Nielsen E-mail: Pernille.bjornholt@stab.rm.dk Faglig

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

København den 24-02-2015 Jnr. 60-044/LIB/ams. Til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

København den 24-02-2015 Jnr. 60-044/LIB/ams. Til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg København den 24-02-2015 Jnr. 60-044/LIB/ams Til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Jordemoderforeningen har fulgt med i, og selv deltaget i, debatten om travlheden på Danmarks fødeafsnit, og

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Sundhedsplejersketelefonen.dk 1

Sundhedsplejersketelefonen.dk 1 Sundhedsplejersketelefonen.dk 1 Sundhedsplejersketelefonen i Region Midtjylland Årsrapport 2011 Årsrapporten er udarbejdet af sundhedsplejerske MPH, Ingeborg Kristensen, Region Midtjylland, i samarbejde

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Hvis du ikke ammer, så...

Hvis du ikke ammer, så... Hvis du ikke ammer, så... Fordelene ved at amme er så små, at videnskaben dårligt kan måle dem, men presset for at amme er til at tage og føle på. Sundhedsstyrelsen leder med ufine midler an i klapjagten

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk Født for tidligt Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. oplag 2007 Oplag: 5.000 eksemplarer

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København

Læs mere

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhed og Forebyggelse Børne- og ungeregion Vest Børn- og ungeforvaltningen Ørbækvej

Læs mere

anbefalinger for svangreomsorgen

anbefalinger for svangreomsorgen anbefalinger for svangreomsorgen 2009 anbefalinger for svangreomsorgen 2009 Anbefalinger for svangreomsorgen Sundhedsstyrelsen, 2009 1. udgave, 1. oplag, 2009 ISBN (trykt version): 978-87-7676-906-2 ISBN

Læs mere