Bipolar. lidelse TEMA. DepressionsForeningens medlemsblad Nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bipolar. lidelse TEMA. DepressionsForeningens medlemsblad Nr. 1-2015"

Transkript

1 DepressionsForeningens medlemsblad Nr Bipolar TEMA lidelse 30. marts er det Verdens Bipolar dag. Det markerer DepressionsForeningen med vores kampagne Er du bange for mig. Læs om kampagnen og se hvordan du selv kan være med s Bipolar lidelse og graviditet Hvordan det optimale resultat opnås Din forening Kom til generalforsamling i Odense den 21. marts Fortællinger Reportage fra en aften i de sindssyge fortællingers tegn

2 I dette nummer Leder 3 Bipolare blandingstilstande 4 Hverdagen med bipolar lidelse 6 Bipolar lidelse og graviditet 8 Med galskaben som skaberkraft 10 Berømte historiske personer med antaget bipolar lidelse 11 Er du bange for mig? 12 TEMA Bipolare blandingstilstande, oplevelsen af mani og depression på samme tid, s.4-5 Opslagstavlen 14 Erfaringer med at tage antidepressiv medicin 16 Generalforsamling DepressionsForeningen Gal eller normal en sindssyg aften i København 22 Støtte fra dag til dag 24 Jer er medlem, fordi jeg i DepressionsForeningen: Har et fællesskab med andre, der forstår! Får redskaber til at få det bedre! Via mit medlemskab, kan støtte hjælpen til mine nære/kære! Får den nyeste viden om min sygdom! Sammen med andre kan grine af alt det alvorlige! Oplever en klangbund af vilje og rum! Måske er vi også noget for dig? Member get member Deltag i kampagnen og vind et kro-ophold At tage antidepressiv medicin Hvordan oplevelsen ofte ændrer sig over tid Årets gang Formandens beretning fra 2014 Udgiver: DepressionsForeningen Trekronergade 64, st Valby Tlf.: (kl ) Bladet udkommer i 2015: 5. marts 11. juni 10. september 10. december Deadline: 10. maj Redaktionelt: Indlæg fra medlemmer og andre repræsenterer alene forfatterens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg. Eftertryk er tilladt efter aftale med forfatter og DepressionsForeningen. DepressionsForeningens bestyrelse: Bodil Kornbek Frederik Brejl Karen Margrete Nielsen Hanne Tranberg Mads Trier-Blom Rasmus Hjorth Helmers Randi Bitsch Redaktører: Kasper Tingkær (ansv.) Celine Deela Ann Sofie Gade Sekretariat: Kasper Tingkær Celine Deela Ulla Boskila Ann Sofie Gade Oplag: 3000 eks. Layout & tryk: ArcoRounborg a /s Illustrationer: Forside foto: Katharina Bauer DepressionsLinien: Tlf.: Kl man-tirs-ons-tors Socialrådgivning: Tlf.: Onsdag kl Kontingent kroner Reg: Konto: ISSN

3 Som forening har vi et særligt ansvar. Vi skal ikke alene forholde os til depression, men også til bipolar lidelse. Det står tydeligt i vores vedtægter, at DepressionsForeningen er for mennesker med depression og bipolar lidelse, samt deres pårørende. Af Bodil Kornbek Formand for DepressionsForeningen Jeg tror, at mange af os vil se tilbage på 2014 og med en vis tilfredshed huske kampagnen Depression Sucks. En kampagne hvor depression ikke alene kom på politikernes dagsorden, men også på mediernes. I DepressionsForeningen fik vi nye medlemmer, og vi blev en erfaring rigere i bestræbelserne på at gennemføre en vellykket kampagne. Denne erfaring skal vi bruge i marts 2015, hvor vi endnu engang skal gennemføre en kampagne. Denne gang ikke med udgangspunkt i depression - men målrettet bipolar lidelse. Både internt i foreningen og udadtil vil vi fortælle og oplyse om, hvad det vil sige at have en bipolar lidelse. Som forening har vi et særligt ansvar. Vi skal ikke alene forholde os til depression, men også til bipolar lidelse. Det står tydeligt i vores vedtægter, at DepressionsForeningen er for mennesker med depression og bipolar lidelse, samt deres pårørende. Vores opgave er hele tiden at have politisk fokus på adgangen til den bedste behandling med medicin, kognitive terapiforløb og psyko-education, at arbejde for en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet, at skabe netværk for mennesker med bipolar lidelse og deres pårørende, og at nedbryde barrierer så åbenhed, respekt og anerkendelse er det, der kendetegner vores fællesskab. Vores formål som forening er at oplyse, støtte, skabe netværk og sikre politisk bevågenhed på et område, som ellers let kan drukne i uvidenhed og manglende fokus. Der er anslået at være ca danskere med diagnosen bipolar lidelse, og dertil kommer pårørende og netværk, som dagligt er tæt på de udfordringer, der kendetegner sygdommens udvikling fra manisk opstemthed til dyb depression, psykiatriske indlæggelser, øget selvmordsrisiko, manglende dømmekraft, nedsat koncentrationsevne, risiko for nedsat arbejdsevne og sociale konsekvenser heraf og så er der de neutrale perioder, som vi heller ikke må glemme. Ingen i DepressionsForeningen må være i tvivl om, at netop deres historie er drivkraften i arbejdet med at sikre alle en ligeværdig behandling, og at netop deres ressourcer er vigtige, og at de dermed har ret til anerkendelse og respekt. Balance nr. 1 marts

4 TEMA Bipolar lidelse Bipolare blandingstilstande Af overlæge Aksel Bertelsen, Center for Psykiatrisk Forskning, Aarhus Universitetshospital Risskov, 8240 Risskov og psykolog Krista Nielsen Straarup, Klinik for mani og depression Bipolare blandingstilstande er karakteriseret ved, at maniske og depressive symptomer optræder på samme tid eller afløser hinanden med hurtige skift. I det internationale diagnosesystem ICD-10 er tilstanden defineret ved samtidigt eller skiftevist optrædende maniske og depressive symptomer gennem 14 dage. Der skal således være mindst to symptomer til stede af hver polaritet. I forbindelse med blandingstilstande kan der optræde psykotiske symptomer i form af hallucinationer eller vrangforestillinger. Undersøgelser tyder på, at blandingstilstande forekommer ved mere end 40 % af alle bipolare episoder, men der er tendens til, at tilstanden overses og underdiagnosticeres. Selvom symptomer og sværhedsgrad varierer, er tilstanden generelt forbundet med betydelig angst og forpinthed, ligesom behandlingen kan være vanskelig. Hvordan forløber blandingstilstande? Blandingstilstande kan optræde som selvstændige episoder eller i forbindelse med overgang fra mani/hypomani til depression eller omvendt. De kan vare timer, dage, uger, måneder og i sjældne tilfælde år. Blandingstilstande optræder hyppigt som allerførste sygdomsepisode i puberteten eller i de unge år og forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd. De hyppige stemningsskift og hurtige ændringer i tænkning og adfærd bliver af og til fejlagtigt diagnosticeret som borderline personlighedsforstyrrelse. Tilstanden kan kompliceres af et overforbrug eller misbrug af stoffer, der i sig selv har tendens til at forlænge og forværre tilstanden. Hvis blandingstilstanden er præget af tristhed og selvmordstanker og samtidige øget energi og øget handlekraft, skal man være særlig opmærksom på selvmordsrisikoen. Blandingstilstande og omgivelserne Når en person med bipolar lidelse befinder sig i en blandingstilstand, kan omgivelserne meget let blive forvirrede over de hurtige skift og modsatrettede reaktioner. Pårørende har behov for viden om tilstanden, og vejledning i, hvordan de bedst kan hjælpe. Ud over medicinsk behandling er støtte til løbende regulering af stimuli, gøremål og aktiviteter central. 4 Balance nr. 1 marts 2015

5 TEMA Bipolar lidelse En personlig historie En ung kvinde på 23 år har oplevet tre former for blandingstilstande: 1. Vågner om morgenen, apatisk, helt tom i hovedet, tung i kroppen og har svært ved overhovedet at overskue at komme i bad. Jeg ligger under dynen helt til kl. 16, hvor jeg pludselig inden for få minutter skifter over og får usædvanlig meget energi og mange ideer, som jeg slet ikke har plads til inde i hovedet. Pludselig skal jeg klare alt på én gang. Jeg har så megen energi, at jeg slet ikke kan holde ud at have den i kroppen. Fx kan jeg finde på at stå hele aftenen på en stepmaskine, samtidig med at jeg ser fjernsyn, sender en masse sms er og hører høj musik. Tilstanden varer ved indtil jeg går i seng, falder i søvn og vågner igen, og den depressive tilstand starter forfra. 2. Jeg skifter inden for 5 minutter. Frem og tilbage hele tiden. Fx kan jeg ligge i sengen og være lammet i tanke og adfærd, og så pludselig rejser jeg mig op og går i gang med at støvsuge, vasker skabe og skuffer, kører virkelig i et højt gear. Så går jeg pludselig i stå igen. Ligger ned, tom i hovedet og er blytung i kroppen. Fem minutter efter er jeg i gang igen. I sådanne perioder aner jeg ikke, hvem jeg selv er, og hvor jeg er henne. 3. Jeg er oppe og nede på samme tid. Jeg kan være nedtrykt, orker ikke mere, livet er ikke værd leve, og samtidig har jeg unormalt meget energi og løber rundt i lejligheden og skal ordne en masse ting. Jeg kan også ligge i sengen og være trist og handlingslammet, samtidig med at tankerne kører på højtryk med store ideer og planer for fremtiden. Det er den mest mærkelige tilstand. Bipolar lidelse Bipolar lidelse har, som navnet indikerer, to sider/ poler, da lidelsen giver både maniske og depressive svingninger. Bipolar lidelse gik tidligere under betegnelsen maniodepressiv psykose, men den betegnelse har man bevæget sig væk fra, da man ikke behøver at være psykotisk for at få stillet diagnosen. Sygdomsepisoder ved bipolar lidelse Manien er kendetegnet ved unaturlig opstemthed og/ eller voldsom vrede og irritabilitet. Hypomani er en let form for mani og er karakteriseret ved let opstemthed, øget energi, øget selvtillid og øget velvære. Depression som led i bipolar lidelse er kendetegnet ved de samme symptomer som almindelig depression. Kernesymptomerne er nedtrykthed, nedsat energi og nedsat lyst. Blandingstilstande er kendetegnet ved, at maniske og depressive symptomer optræder samtidigt eller ved hurtige skift mellem depressiv tilstand og manisk tilstand. Kilder: sind.dk, psykiatrifonden.dk Kraepelins klassifikation Den tyske psykiater Emil Kraepelin har beskrevet blandingstilstanden ud fra tre hovedkomponenter: stemningslejet, aktivitetsniveauet og tankevirksomheden. Symptomerne fra de tre hovedkomponenter kan variere uafhængigt af hinanden i blanding eller vekslen, således at der kan optræde flere forskellige typer af blandingstilstande: Depressiv forstemning med øget, hurtig og iderig tankegang, og rastløs uro/øget aktivitet Depressiv forstemning med øget, hurtig og ide-rig tankegang og inaktivitet/hæmning Depressiv forstemning med langsom, ide-fattig tankegang og rastløs uro/øget aktivitet Manisk opstemthed med langsom, ide-fattig tankegang og inaktivitet/hæmning. Manisk opstemthed med hurtig, ide-rig tankegang og inaktivitet/hæmning Manisk opstemthed med langsom, ide-fattig tankegang og rastløs uro/øget aktivitet Balance nr. 1 marts

6 TEMA Bipolar lidelse Hverdagen med bipolar lidelse Balance redaktionen har bedt fire mennesker med bipolar lidelse om at beskrive hvordan sygdommen fylder i deres liv. Det blev til fire forskellige personlige beretninger omhandlende oplevelsen af at have en mani, måder at håndtere sygdommen på og hvordan man navigere i en hverdag med op- og nedture. Stresser mindst muligt Kim, 57 år. Journalist og forfatter til bogen Mani og depression. Blev diagnosticeret med bipolar lidelse i Jeg har, siden jeg blev diagnosticeret med bipolar lidelse, deltaget i kurser i kognitiv terapi og et længerevarende gruppeforløb på Rigshospitalet. Jeg har herigennem lært en række såkaldte mestringsstrategier, som har hjulpet mig tilbage til et godt liv uden alt for mange svingninger mellem polerne og jeg er i dag medicinfri. En god ven kalder bipolar lidelse for stress-allergi, og det er også min opfattelse, at stress kan udløse manier og depressioner. Derfor prøver jeg at beskytte mig selv så vidt muligt imod stress bl.a. ved at få rigeligt søvn og ved at spise flere små måltider om dagen for at undgå at gå sukkerkold. Desuden dyrker jeg motion i en klub for psykisk syge og laver beroligende åndedrætøvelser, mens jeg mediterer til mantraet jeg er en fredfyldt sjæl. Jeg bruger klassisk musik som terapi, når jeg er på vej op mod den maniske pol, og rock når en depression nærmer sig. Jeg tvinger mig selv til at deltage i sociale arrangementer, også når jeg har mest lyst til blive hjemme under dynen. Men frem for alt sørger jeg for at få struktur på mine dage ved at bruge min Maylandkalender fornuftigt. Jeg prøver at være realistisk, når jeg planlægger møder og aktiviteter. Jeg vil hellere gennemføre to-tre arrangementer end udeblive og melde fra i tide og utide, fordi kalenderen er overfyldt. En gyngende båd Tine, 37 år. Uddannet folkeskolelærer. Har bloggen En bipolars bekendelser - tinelegaardholst. weebly.com. Har oplevet depressioner og hypomaniske perioder siden ungdomsårerne. Blev diagnosticeret med bipolar lidelse type 2 i Hverdagen med bipolar lidelse som trofast følgesvend er som at være i en båd midt ude på havet - helt alene. I den ene hånd holder jeg kæden til bådens anker. I den anden hånd holder jeg snorene til sejlet på båden. Sejlet er manien og ankeret er depressionen. Mit job er at undgå, at sejlet flyver afsted med båden og mig, og at ankeret ikke trækker båden og mig hele vejen ned på bunden af havet. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle uddannes til kaptajn, men efter at have fået diagnosen bipolar lidelse gik det op for mig, at jeg selv måtte lære at navigere i det ukendte farvand. Jeg fik hjælp af nogle meget dygtige undervisere. De havde alle styr på kompas, korrekt opsætning af sejlene på båden og mindede mig konstant om, at jeg altid skulle huske at bære min redningsvest. 6 Balance nr. 1 marts 2015

7 TEMA Bipolar lidelse Båden kan ligge stille og roligt på havets overflade - let gyngende i bølgen blå. Behageligt, overkommeligt og rart. Men som vejret skifter kan der til tider komme store bølger og rasende uvejr. Det er her, jeg skal bruge mine tillærte kompetencer og få min båd på ret kurs igen. Det er her, at jeg skal bevise mit værd som den styrende kaptajn på netop min båd. Uddannelsen til kaptajn tager lang tid og har krævet mange fejlslagne forsøg. Men båden skal styres i den rigtige retning. Jeg har været forskellige steder med min båd. Dejlige steder jeg mindes med stor glæde, og hæslige, grufulde steder jeg helst ikke vil erindre. Og så alle stederne midtimellem. Det er de steder, der er gode for mig. De steder hvor bådens rytmiske gyngen holder mig rolig. Jeg lærer stadig nyt hver dag. Jeg er i teorien færdiguddannet kaptajn nu, og er i fuld gang med at prøve alt min tillærte teori i praksis. Hver dag er en rejse for mig. En rejse, jeg ikke ville have været foruden. Taknemmelig for det jeg kan Lis, 66 år. Folkepensionist. Blev diagnosticeret med bipolar lidelse for 14 år siden. Min bipolare lidelse fylder i min hverdag. Jeg føler mig mere træt end før jeg blev syg, men jeg er stadig glad og taknemmelig, for det jeg kan. Det er jeg specielt blevet indenfor de senere år. Jeg kan nogle gange skifte fra at være depressiv til at være manisk på samme dag. Jeg kan huske en situation, da jeg var meget manisk og var blevet indlagt. Jeg var så forvirret og kunne ingenting finde. Dagen efter hang mit ene øje. Jeg blev kørt på Rigshospitalet, hvor jeg blev undersøgt og scannet mv. Lægerne kunne ikke finde ud af, hvad der var galt, og sagde at det måtte være en virus. En psykiater har senere fortalt mig, at når man er meget manisk kan man koge over - ligesom et æg der koger over - det syntes jeg lyder rigtigt. Mit øje er helt normalt i dag. Når jeg er mest depressiv, vil jeg helst ligge i sengen, jeg kan næsten ikke spise noget og ikke gå i bad. Jeg vågner meget tidligt om morgenen, ofte ved fire tiden, med bankende hjerte. Endnu en ny dag - et helvede - kunne jeg bare komme væk og få fred. Jeg føler, at der også er positive sider ved min diagnose. Jeg tager ikke livet som en selvfølge, men er glad og taknemmelig for det jeg kan. Et godt helbred er det bedste her i livet og mere værd end gods og guld. Efter at jeg fik diagnosen, er jeg begyndt at male. Jeg føler, at jeg er i en anden verden, når jeg maler. Det er rart. Manien er lige så hård som depressionen Charlotte, 35 år. I ressourceforløb. Uddannet ingeniør. Lider af bipolar lidelse type 2. Jeg har oplevet, at mange tror, at det må være super at være manisk - for man er jo så udadvendt og i godt humør. På overfladen ser det måske også sådan ud, men det er langt fra realiteten. Når jeg oplever en mani, er alle mine sanser skærpet, jeg ser og hører alt i en decideret ubehagelig grad. Jeg må for eksempel bede om at få skruet ned for fjernsynet, til trods for at volumen næsten står på mute. Jeg sover og spiser ikke, og jeg er konstant på. Hele min krop sitrer og dirrer, og tankerne løber løbsk i hovedet på mig. Jeg er rastløs, kan ikke finde ro, og tror at jeg kan klare alle opgaver. Jeg mister hæmningerne og forståelsen for, at ord og handlinger har konsekvenser. Alligevel er jeg fuldt ud bevidst, om alt hvad jeg har sagt eller gjort og må derfor efterfølgende undskylde for mine handlinger, da det ofte går ud over dem, jeg holder allermest af. Angsten går hånd i hånd med manien og den er væsentligt mere udpræget under min mani end under min depression. Bare i den seneste uge har jeg haft tre store angstanfald, så for mig er det at gennemleve en mani ligeså slemt og ubehageligt som at gennemleve en depression - og nogen gange værre. Jeg tager ikke længere medicin. For 18 måneder siden udtrappede jeg min medicin fra dag til dag. Min medicin i dag består af kost, motion og live-musik. Det har betydet en væsentlig positiv ændring i min tilværelse som bipolar. Jeg får stadig hypomanier og depressioner, men de er langt lettere at leve med end før. Balance nr. 1 marts

8 TEMA Bipolar lidelse Bipolar lidelse og graviditet Hvis du har en bipolar lidelse og ønsker at blive gravid, kan nøglen til et optimalt resultat være at planlægge omhyggeligt - og helst før undfangelsen. Her besvares nogle af de svære spørgsmål, man som bipolar kvinde kan tumle med, når man ønsker at få børn. Af Erik Roj Larsen, overlæge, speciallæge i psykiatri Det er vigtigt nøje at overveje nødvendigheden af medicinering sammen med sin psykiater, idet man skal tage i betragtning at en ubehandlet mani eller svær depression sandsynligvis kan skade fostret" 8 Balance nr. 1 februar 2015

9 TEMA Bipolar lidelse Er der en risiko ved at få børn, når jeg har en bipolar lidelse? En bipolar lidelse behøver ikke være nogen hindring i at få børn. Men det kan kræve mere planlægning end normalt. For kvinden er det vigtigt at få talt med behandlerne om, hvorledes medicineringen skal håndteres inden graviditeten, under graviditeten og efter fødslen. Når barnet er født, kan det være vigtigt at få talt om, hvorledes søvnen sikres for den, som har en bipolar lidelse og hvordan unødig stress mindskes. Risikoen for tilbagefald med depression eller mani er øget før og efter en fødsel. Risikoen synes at være størst i måned af graviditeten. Nogle undersøgelser finder, at cirka 35 % får tilbagefald trods medicinsk behandling, mens 85 % får tilbagefald uden medicin, primært i form af depressive episoder eller blandingstilstande (Viguera, 2007). Det er derfor vigtigt, at forsøge at skabe de bedste rammer omkring et graviditetsforløb. Hvis man er under uddannelse skal det drøftes med studievejlederen, om studiet evt. kan forlænges. Hvis man er i job skal det undersøges om man kan gå ned i tid fra 4. graviditetsmåned, for at nedsætte risikoen for stress og overbelastning. Nogle fødeafdelinger har mulighed for at give ekstra støtte under graviditeten til særligt sårbare kvinder. Medicin under graviditet Det er vigtigt at få talt med behandleren om, hvordan medicinen skal håndteres, om muligt inden du bliver gravid. For nogle kan medicinen undgås i første tredjedel af graviditeten. Det er den periode, hvor fosteret dannes. For andre skal medicinen justeres løbende under graviditeten. Hvis du opdager, at du er gravid og i medicinsk behandling, skal du senest dagen efter kontakte din behandler. Det er vigtigt nøje at overveje nødvendigheden af medicinering sammen med sin psykiater, idet man skal tage i betragtning at en ubehandlet mani eller svær depression sandsynligvis kan skade fostret. I øvrigt må den enkelte kvindes sygdomsforløb tages i betragtning, når den medicinske behandling skal tilrettelægges. Herunder debuttidspunkt for sygdommen, aktuel alder, antal sygdomsepiso- der, type og sværhedsgrad af sygdomsepisoder, evt. tidligere graviditetsforløb. Hvad er risikoen for at mit barn arver en bipolar lidelse? En større dansk undersøgelse viser, at risikoen for at blive indlagt inden man fylder 52 år med en bipolar lidelse er 0,5 % hvis ingen af forældrene har haft en bipolar lidelse. Den stiger til 4.4 % hvis en af forældrene har en bipolar lidelse og til 25 % hvis begge forældre har en bipolar lidelse (Gottesman, 2010). Andre undersøgelser viser, at børn af bipolare forældrene kan arve mindre stemningssvingninger som for nogen kan udmøntes i en øget kreativitet indenfor kunst og forskning. I oktober 2014 udsendte Dansk Psykiatrisk Selskab en vejledning i medicinsk behandling ved graviditet og amning (www.dpsnet.dk/publikationer/guidelines). Artiklen er uddrag heraf med vægt på håndtering af den bipolare lidelse, hos dem som allerede er i forebyggende behandling. Medicin og graviditet Af Erik Roj Larsen, overlæge, speciallæge i psykiatri Medicintyper som kan anvendes under graviditet Lithium kan anbefales, såfremt der efter en samlet vurdering findes behov for stemningsstabiliserende behandling under graviditeten, idet risikoen for skader på fostret, efter hvad vi ved i dag, er meget lille. Ved bipolar lidelse med primært eller udelukkende maniske episoder kan lithium, olanzapin, risperidon, quetiapin og clozapin anvendes. Alternativt perphenazin. Ved bipolar lidelse med primært depressive episoder eller uden svære maniske episoder gennem mange år kan lamotrigin anvendes. Hvis der er behov for antidepressiva er sertralin og citalopram førstevalg. Fordelen ved sertralin er, at behandlingen tilsyneladende uden problemer kan fortsætte under amning. Escitalopram er ikke fundet at give nogen problemer hos gravide. Fluoxetin er ikke førstevalg fordi medicinen udskilles langsomt i kroppen hos den nyfødte. Antidepressiva som venlafaxin og duloxetin anbefales ikke som førstevalg, fordi disse stoffer er dårligere undersøgt sammenlignet med de andre. Tricykliske antidepressiva (amitriptylin, clomipramin, imipramin og nortriptylin) synes ikke at være forbundet med øget risiko for misdannelser. Blodprøvekontrol bør udføres løbende under graviditeten ved behandling med tricykliske antidepressiva. Medicintyper som frarådes under graviditet Valproat og karbamazepin må ikke anvendes under graviditeten pga. høj risiko for rygmarvsskader hos fostret. Flere nationale anbefalinger fraråder valproat som forebyggende behandling ved alle kvinder i den fødedygtige alder. Antidepressiva som paroxetin og fluvoxamin, angstmidlet pregabalin og beroligende benzodiazepiner frarådes. Balance nr. 1 marts

10 TEMA Bipolar lidelse Med galskaben som skaberkraft Psykiatriske diagnoser, såsom bipolar lidelse, er forfulgt af stigma og fordomme. Og det er sært! For hvis man rejser en tur gennem historien, får man en fornemmelse af, at der også kan være fordele ved at have bipolar lidelse, hvis man ønsker at gøre en stor forskel. Mød Ludwig, Winston og Nicolai. Af Marianne Asbæk, Balance redaktionsgruppen I antikken mente man, at melankoli var en ubalance i kropsvæskerne. Miltens sort galde - melaina chole afgav sorte dampe, der steg op i hjernen og formørkede tankerne. Modsat gjorde gul galde, som Platon mente var en forudsætning for guddommelig inspiration, tilstanden mania. Sådan er historiens tidligste beskrivelser af bipolar lidelse. Disse forklaringer holdt til langt ind i 1700-tallet, og blev først for alvor brudt, da den tyske psykiater Emil Kraepelin lancerede begrebet maniodepressiv lidelse. I 1827 døde komponisten Ludwig von Beethoven, kun 57 år gammel, af leversvigt. Kroppen var tæret op af alkohol, der i årevis havde bedøvet hans forpinte sjæl. I perioder skrev han lange breve fyldt med selvmordstanker og onde drømme til sine brødre. I andre perioder væltede storslåede kompositioner ud af hans gnistrende hjerne i rasende højt tempo. Mere end 350 afsluttede værker efterlod han sig - en af historiens mest omfattende og unikke produktioner af klassisk musik. En herlig, lækker krig, kaldte premiereminister Winston Churchill første verdenskrig - og påstod tilmed, at krig er en både sund og naturlig beskæftigelse. Den holdning blev modtaget med blandede følelser. Det var dog med åbenhed, han fortalte om sin sorte hund, som han kaldte de depressive faser. I følge hans nære ven Lord Beaverbrook, stod han altid enten på toppen af selvtillidens stige eller på bunden af en intens depression. Der er dog dem, der mener, at Churchill havde succes - ikke på trods af, men takket være - sit bipolare sind. Når alle odds var imod landet og en stabil leder med sund dømmekraft ville have opgivet kampen så tog Churchill den op! Også den danske landsfader N.F.S. Grundtvig havde bipolar lidelse. Alene hans enorme salmeproduktion mere end vidner om perioder med et helt usædvanligt højt energiniveau. Det fortælles også, at han engang præsterede en usædvanligt lang prædiken. Nogle kilder siger 5 stive timer andre siger 12. Men alle fremhæver samme detalje: der var ingen pause. At personligheder som Grundtvig, Churchill og Beethoven, alle menes at have haft en bipolar lidelse, siger måske om hvilket potentiale der også gemmer sig i diagnosen. Deres betydning for verdenshistorien er uomtvistelig. I en bog om Grundtvig skrev Finn Abrahamowitz for få år siden at Grundtvig i sin karakter er maniodepressiv. Hans grundkarakter er den enestående viden om både livets lykke og udsathed." Dermed fremhævede han en vigtig pointe: man ER ikke sin diagnose den er noget, man har. Sygdommen definerer ikke livet. Det gør derimod det, man skaber på trods af og med den. 10 Balance nr. 1 marts 2015

11 TEMA Bipolar lidelse Berømte historiske personer med antaget bipolar lidelse Balance redaktionen har samlet et lille galleri af kendte mennesker med (antaget) bipolar lidelse, som alle har sat et betydeligt aftryk på verden. Sexsymbolet Marilyn Monroe, amerikansk skuespiller og sanger ( ) Kunstmaleren P.S. Krøyer, dansk kunstmaler ( ) Forfatteren Virgina Woolf, amerikansk forfatter og feminist ( ) Præsten Johannes Møllehave, dansk præst, forfatter og foredragsholder (født 1937) Cirkusdronningen: Diana Benneweis, dansk cirkusdirektør (født 1947) Skuespilleren Catherine Zeta-Jones, amerikansk skuespiller (født 1969). Tænkeren Leo Tolstoy, russisk forfatter og politisk tænker ( ) Musikeren Frank Sinatra, amerikansk sanger og skuespiller ( ) Balance nr. 1 marts

12 Er du bange for mig? DepressionsForeningens kampagne til Verdens Bipolar Dag 30. marts 2015 Over danskere er diagnosticeret med bipolar lidelse, alligevel oplever mange med bipolar lidelse at blive udsat for manglende forståelse og sågar uberettiget frygt fra omverdenen. Derfor spørger vi Er du bange for mig? for det behøver du ikke være. Formålet med kampagnen er, at nedbryde tabuet om bipolar lidelse, ved at sætte fokus på det faktum at mange mennesker, på trods af deres bipolare diagnose, lever gode og velfungerende liv med job og familie. DepressionsForeningen ønsker at gøre op med den manglende forståelse for, hvad bipolar lidelse er og hermed fordommene om, at mennesker med bipolar lidelse er utilregnelige eller farlige i forhold til sig selv eller deres omgivelser - nogen som man bør undgå. Sådan deltager du i kampagnen Tag et billede af dig selv, hvor du holder et stykke papir med teksten Er du bange for mig? Du kan rive siden ud af bladet her, eller skrive det selv Tag billedet et sted du holder af, eller som du synes repræsenterer dig og dit liv Er du pårørende, kan du fx skrive Er du bange for min kæreste? I kan også tage billedet sammen Upload billedet på Instagram, Facebook, eller på hvor du også kan skrive din personlige historie VIGTIGT! Husk at hashtagge billedet #erdubangeformig og #bipolardag På denne måde viser du, at du støtter op om kampagnen både hvis du selv har en bipolar lidelse, er pårørende eller blot ønsker at hjælpe med at bryde tabuet om bipolar lidelse! 12 Balance nr. 1 marts 2015

13 Er du bange for MIG? #erdubangeformig #bipolardag

14 NY LOKALGRUPPE I CAFÉ STEVNEN I ST. HEDDINGE PÅ STEVNS STEVNS I St. Heddinge er der startet en ny gruppe for depressionsramte. Gruppen holder til i Café Stevnen (Algade 33), verdens hyggeligste café/værested med mange aktiviteter (værksted, strikkegruppe m.v. og foredrag en aften om måneden). Har du lyst til at deltage så kontakt os på tlf.: (læg en besked eller send en sms, hvis der ikke svares) eller mail: Jette DepressionsForeningen Balslev, som i mere afholder end foredrag 10 år med har Jens stået Christian for DepressionsFor- Meldgaard eningens sekretariat, er primus motor i opstarten af denne nye depressionsgruppe. Det vil glæde os at se dig. I EN KÆLDER SORT SOM KUL - Hvordan er det at leve i depressionens mørke? - Hvordan kan man hjælpe et menneske, der er ramt af sygdommen? Problemer med selvkritik og skam? Lær at blive bedre til at håndtere følelsen af nederlag og frustration på denne temalørdag Lørdag den 14. marts 2015 kl Disse spørgsmål vil sognepræst Jens Christian Meldgaard fortælle om i sin fortælling om de tre depressioner, han har oplevet. I fortællingen om sygdommen indgår også det forløb, da Jens Christian Meldgaard besluttede at tage sit eget liv. I en kælder Depression er kendetegnet ved en total træthed. Selv små Depression sort opgaver bliver uoverskuelige. som I er kul en sygdom, forløbet kryber personen mere og mere ind i sig selv. Selv de AALBORG nære familierelationer magter DepressionsForeningens man ikke at gå ind i. Sygdommen Aalborg gruppe afholder kan blive så total, at den opleves som foredrag at være i en med kælder sort Jens som kul. Christian Der er Meldgaard ingen lys eller livsglimt. der kan ramme ethvert menneske Onsdag den 18. marts 2015 kl Der er hjælp at få. Medicin og samtaler er nyttige elementer i behandlingen. Også åbenheden fra andre er vigtig. Man skal tale åbent med den depressionsramte om sygdommen. At leve i og leve med en depression er en meget tyngende livssituation. Dog er der håb. Især håb når det omgivende samfund forstår hvad sygdommen handler om og har forståelse for at støtte og hjælpe. Oplæg og workshop v/specialpsykolog Krista Nielsen Straarup, ambulatorium for mani og depression, Risskov. STED Frivilligcenter Odense, Toldbodgade 5 PRIS Medlemmer: Gratis. Forplejning 75,- kr. Ikke-medlemmer: 220kr. + forplejning 75 kr. Praktisk information Onsdag d. 18. marts 2015 kl Hvordan er det at leve i depressionens Torvet 5, 9400 Nørresundby - Byrådssalen, 2. sal mørke? - Hvordan kan man hjælpe et Billetter 25 kr. for DepressionsForeningens medlemmer menneske, der er ramt af sygdommen? 50 kr. for ikke-medlemmer Disse Billetter spørgsmål kan købes på depressionsforeningen.dk vil sognepræst Jens Christian Meldgaard fortælle om i sin Yderligere information og spørgsmål Skriv til fortælling om de tre depressioner, han eller ring til Lise Juul Lauritsen på har oplevet. Sted Torvet 5, 9400 Nørresundby, Byrådssalen, 2. sal BETALING TILMELDING Tilmelding er en betingelse og senest den 9. marts på tlf eller OBS: Kun 25 pladser. ODENSE Billetter Billetter kan købes på depressionsforeningen.dk 25 kr. for DepressionsForeningens medlemmer 50 kr. for ikke-medlemmer Yderligere information og spørgsmål Skriv til ring til Lise Juul Lauritsen på Balance nr. 1 marts 2015

15 Jer er medlem, fordi jeg i DepressionsForeningen: NY KAMPAGNE: Har et fællesskab med andre, der forstår! Får redskaber til at få det bedre! Via mit medlemskab, kan støtte hjælpen til mine nære/kære! Får den nyeste viden om min sygdom! Sammen med andre kan grine af alt det alvorlige! MEMBER GET MEMBER Oplever en klangbund af vilje og rum! Måske er vi også noget for dig? I Danmark er der over mennesker med depression, over mennesker med bipolar lidelse, og virkeligt mange pårørende. Hos DepressionsForeningen har vi derfor lavet en kampagne, der sætter fokus på, hvad det er vores forening kan, så nye mennesker får lyst til at være med. Vi kalder den MEMBER GET MEMBER. Vi vil bede jer, der kender DepressionsForeningen, om at fortælle en eller flere i jeres omgangskreds, hvad det er foreningen kan og invitere dem til at blive medlem. Vi har allerede spurgt en del frivillige, og på baggrund af deres svar, har vi lavet det medfølgende postkort, der kan benyttes til formålet. Skaf et medlem og vind et kro-ophold for jer begge! Har I lyst, kan I som nyt og gammelt medlem deltage i lodtrækningen om et kroophold på Best Western KRYB I LY på Fyn. Kroopholdet er en overnatning med fuld forplejning på en selvvalgt dato. Læs mere om hvordan I deltager i lodtrækningen på postkortets bagside. På vegne af bestyrelsen Randi Bitsch og Mads Trier-Blom Best Western KRYB I LY Storkroen er 4-stjernet og har 77 lækre værelser med sjæl og atmosfære, en god restaurant, mødelokaler, festlokaler og egen swimmingpool. Kroen er centralt beliggende ved motorvejsnettet i Sydjylland, få minutter fra Fredericia og Kolding. Se meget mere om hotellet, faciliteterne og booking på Balance nr. 1 marts

16 Erfaringer med at tage antidepressiv medicin Om 'Basal restitution' og Frustreret søgen' Af lektor Niels Buus, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Mennesker oplever det at tage antidepressiv medicin meget forskelligt. Derfor har jeg foretaget en undersøgelse af 16 personers oplevelser af at tage antidepressiv medicin i året efter, at de havde været indlagt for depression. Jeg var især interesseret i, hvordan deres oplevelser af medicinen forandrede sig over tid, så jeg besøgte dem hver fjerde måned og interviewede dem om deres oplevelse af sygdom, om at tage medicin og om deres hverdagsliv. I daglig tale forbinder man ofte ordet 'karriere' med at bevæge sig imellem stillinger i arbejdslivet, hvor de forskellige stillinger er forbundet med forskelligt ansvar og forskellige privilegier. Da der er forskelligt arbejde knyttet til forskellige stillinger, vil de opleves forskelligt af de, der har dem. F.eks. har lærlingen et helt anderledes perspektiv på sit arbejdsliv og på firmaet end mesteren. Sociologer har længe haft interesse i andre karrierer end arbejdslivets, navnlig sociale karrierer, fordi de giver indblik i måden, hvorpå en virksomhed, en organisation eller et samfund er indrettet. I min undersøgelse opfattede jeg det at tage antidepressiv medicin som en social karriere. Det centrale fund i undersøgelsen var en medicintagnings-karriere med to positioner, det var: Basal restitution og frustreret søgen. Det vil sige, at jeg først undersøgte deltagernes oplevelser af samspillet mellem dem selv, sygdom, medicin, hverdagsliv, professionelle, pårørende, kolleger, osv. for at finde typiske positioner. Derefter undersøgte jeg, hvad der skulle til for at skubbe en person fra én position til den næste, m.a.o. hvilke faktorer der forandrede deltagernes perspektiv på det at tage medicin. Det centrale fund i undersøgelsen var en 'medicintagnings-karriere' med to positioner: 'Basal restitution' og 'Frustreret søgen'. Basal restitution Denne position var karakteriseret af, at personen var indstillet på at tage den ordinerede medicin. Medicinen blev opfattet som en integreret og acceptabel del af behandlingen af depression. Der var en klar forventning om, at medicinen ville være effektiv, og der var stor tiltro til den ordinerende behandlers autoritet. 16 Balance nr. 1 marts 2015

17 Når deltagerne i 'Basal restitution' oplevede udfordringer, som f.eks. manglende bedring eller tegn på tilbagefald, oplevede de kontrol ved at tage medicinen som ordineret eller ved at få reguleret medicinen i samarbejde med behandleren. Udfordringer blev tolereret og accepteret, og langsomt gled sygdommen og dens problemer ind i baggrunden af deres liv. Men oplevelsen af langvarig psykologisk og social stress kunne skubbe en person fra positionen 'Basal restitution' til positionen 'Frustreret søgen'. Frustreret søgen Denne position var karakteriseret af uforløst frustration og stress, og at man på eget initiativ begyndte at regulere sin medicin for at løse sine problemer. Deltagerne legitimerede deres initiativ ved at understrege, at det var en nødvendig løsning på en uholdbar situation. Medicinen blev ikke opfattet som løsningen på problemerne, men som en del af problemerne. Størstedelen af deltagerne opstillede teorier om medicinens effekter og bivirkninger og testede dem ved at reducere dosis, ved skødesløst at 'glemme' en dosis, eller ved at tage medicinen på forskellige tidspunkter. Mange eksperimenter blev lavet gradvist, så man hurtigt kunne begynde på medicinen igen, hvis der var tegn på tilbagefald. Det var en meget prekær situation, når deltagerne selv-regulerede medicin. De kunne blive voldsomt bebrejdet, hvis der kom et tilbagefald. Derfor foregik selv-reguleringen for det meste hemmeligt, uden at behandlere eller familie vidste noget om det. Behandlere spillede en tiltagende perifer rolle i deltagernes liv, og utilfredsstillende samspil førte til, at deltagere gradvist blev isoleret og overladt til selv at løse deres problemer. Afslutning Undersøgelsen viste, at op til halvdelen af deltagerne efterhånden skiftede position i året efter indlæggelsen, fra 'Basal restitution' til 'Frustreret søgen'. Det var uventet langsomt og uventet få, og det var muligvis, fordi deltagerne havde svære depressioner. Havde deltagerne været mindre alvorligt deprimerede, var skiftet sikkert sket hurtigere og for flere, idet man ville være mindre indstillet på at finde sig i bivirkninger og mere villig til at tage chancer med reguleringen af medicinen. Antidepressiv medicin er ikke særlig effektiv og kan have mange bivirkninger. I det lys giver det god mening, at mange med tiden vil begyndte at overveje at finde alternativer til den medicinske behandling. Der findes næppe gode alternative løsninger på alle problemer, men det afgørende er, om sundhedsvæsenets behandlere er indstillet på og rustet til at følge personen og dennes ønske om at opsøge og afprøve alternativer. Hvis ikke det sker, kan konsekvensen være medicintagnings-karrierer, hvor mennesker isoleres og står alene med deres problemer og bekymringer. Balance nr. 1 marts

18 Generalforsamling 2015 Kom Dagsorden for generalforsamlingen den 21. marts 2015 og sæt dit præg på DepressionsForeningen! Til generalforsamlingen kan du høre om foreningens arbejde og møde andre medlemmer over en let frokost. Desuden vil Sebastian Dorset fortælle sin personlige historie med depression, og psykolog Jon Vilshammer vil fortælle om at komme sig trods en affektiv lidelse. Årsberetning v/ DepressionsForeningens formand Bodil Kornbek 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Valg af stemmetællere 4. Godkendelse af stemmeberettigede og eventuelle stemmefuldmagter. 5. Bestyrelsens beretning v/ Bestyrelsesformand Bodil Kornbek 6. Regnskabsaflæggelse v/ Randi Bitsch 7. Afstemning om indkomne forslag 8. Valg af formand 9. Valg til bestyrelsen 10. Valg af suppleanter til bestyrelsen 11. Valg af statsautoriseret revisor 12. Valg af kritisk revisor 13. Eventuelt Umiddelbart efter generalforsamlingen vil bestyrelsen konstituere sig. OBS: Den nye bestyrelse vil d april afholde bestyrelsesseminar, hvor bestyrelsesarbejdet for det kommende år planlægges. Forslag til punkter på dagsordenen skal være bestyrelsen i hænde senest fredag d. 6. marts 2015 Forslag sendes til Stemmeberettigede er ordinære medlemmer af DepressionsForeningen, der har betalt kontingent senest 14 dage før generalforsamlingen. Stil op til bestyrelsen Har du erfaring med bestyrelsesarbejde? Har du erfaring med strategi- og økonomiplanlægning, kommunikation eller fundraising? Så stil op til bestyrelsen Meld dit kandidatur ved at skrive til hvis du ønsker at stille op til bestyrelsen, som ordinært medlem eller suppleant. For at være opstillingsberettiget, skal du have været medlem af Depressions- Foreningen i mindst 14 dage forud for generalforsamlingen. Der skal vælges 10 personer; herunder 1 formand, 5 ordinære bestyrelsesmedlemmer og 4 suppleanter. Kandidater De nuværende 5 ordinære bestyrelsesmedlemmer, som er på valg - Randi Bitsch, Frederik Brejl, Rasmus Hjort Helmers, Karen Margrete Nielsen og Mads Trier-Blom genopstiller alle. Bodil Kornbek genopstiller til formandsposten. Opstilling til formandsposten kan ifølge vedtægterne kun ske ved meddeles herom, tidsnok til at det kan nå med i det sidste nummer af Balance før Generalforsamlingen. Der skal desuden vælges 4 suppleanter. HUSK TILMELDING! Velkommen til DepressionsForeningens Generalforsamling 2015! 18 Balance nr. 1 marts 2015

19 OBS: Der tages forbehold for ændringer i programmet. 10:30 Registrering 11:00 Formiddagskaffe, -te og rundstykker 11:30 Velkomst v. Bodil Kornbek Sebastian Dorset: Min Personlig historie med depression Psykolog Jon Vilshammer: At komme sig trods en affektiv lidelse At komme sig via DepressionsForeningens tilbud 12:40 Let frokost m. dansk vand/sodavand 12:40 Registrering 13:30 Generalforsamling 15:00 Kaffepause m/ kaffe, te og kage 15:15 Generalforsamling fortsat 16:30 Tak for i dag! Gratis for medlemmer! Tilmelding nødvendigt senest d. 15. marts Skriv til: eller ring: (hverdage 13-16). Priser for ikke-medlemmer husk tilmelding: Formiddagskaffe og foredrag: 50 kr. Frokost og eftermiddagskaffe: 100 kr. (Betales ved tilmelding via overførsel til , mærk overførslen GF + Dit Navn ) Sted Kulturmaskinen, Store sal Farvergården 7, 5000 Odense Transport Tilmeld dig vores to fællesbusser: Aarhus Odense: med stop i Kolding Valby Odense: med stop i Slagelse Prisen, tur-retur: Aarhus - Odense: 200 kr. Kolding - Odense: 150 kr. Valby - Odense: 200 kr. Slagelse - Odense: 150 kr. Køb busbilletten i vores webshop: Sebastian Dorset (I særlige tilfælde kan billetten betales i bussen, skriv til senest d. 15. marts og forhør dig om denne mulighed) OBS: Gratis bustransport fra Odense station kl. 10:45 Alternativt er der 12 minutters gang fra Odense station. Parkering Parkering i bymidten for 12 kr./time. Gratis efter kl. 14. Balance nr. 1 marts

20 DepressionsForeningen DepressionsForeningen er en forening i udvikling. Tiden står ikke stille, og det gør vi heller ikke. Året har været et år med mange positive tiltag, men der har også været udfordringer. Ét står dog tilbage: Uden den frivillige indsats havde vi ikke nået de mål, vi havde sat os. Af Bodil Kornbek, Formand for DepressionsForeningen DepressionsForeningen er en forening i udvikling. Tiden står ikke stille, og det gør vi heller ikke. Året har været et år med mange positive tiltag, men der har også været udfordringer. Ét står dog tilbage: Uden den frivillige indsats havde vi ikke nået de mål, vi havde sat os. Vi ønsker at blive en forening med to tusinde medlemmer, at øge antallet af frivillige og at øge vores indtægt. To af de tre mål er blevet realiseret. Dog nåede vi ikke helt målet om de to tusinde medlemmer - ved udgangen af 2014 var vi 1927 medlemmer. Når den nye bestyrelse er sammensat, vil nye mål blive formuleret, for vi må ikke stå stille. Vores kampagne Depression Sucks viste med al tydelighed, at vi er en forening i bevægelse. På kom de orange sokker, der var blevet uddelt til symfoniorkester, politikere, skuespillere, kunstnere, medlemmer, pårørende, psykologer og mange flere. Vi var i nyhederne, Go aften Danmark, aviser og sociale medier. Kampagnen var en succes, og den form for synlighed har stor effekt på foreningens medlemstal og arbejde. Vores fortsatte arbejde i diverse råd og udvalg har også betydning. Forskellige indsatser, som fx samarbejdet med diverse sundhedsorganisationer i forbindelse med folkemødet på Bornholm, konferencen om depression og arbejde på Christiansborg som vi er medarrangører på, og ikke mindst foreningens repræsentation i lokale udvalg, viser den store bredde, foreningen har. Vi er begyndt at vurdere, hvilke internationale samarbejdspartnere der kan være værdifulde for foreningen. Målet med et internationalt samarbejde er at skærpe vores profil og blive bedre til at synliggøre foreningen. Vi var på inspirationstur i London, og holdt møde med organisationen Bipolar UK. Derudover har vi også kontakt til en norsk søsterorganisation. Vi ønsker at styrke vores arbejde, og der er ingen tvivl om, at vi kan lære af andre. Politiske profilsager Forrige år vedtog bestyrelsen en strategi, der skal styrke det frivillige arbejde og skabe flere aktiviteter og større synlighed i hele landet. Strategien er stadig under udfoldelse i Odense, København, Aarhus og Aalborg. Kunst, foredrag, kampagner og spændende samarbejdsprojekter, med bl.a. Forvandlende Fortællinger, er bare nogle af de aktiviteter, vi har gennemført. Vores strategi om en skarpere profil 20 Balance nr. 1 februar 2015

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016 Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Kampagnen Opgør med tabuet

Kampagnen Opgør med tabuet Kampagne: Opgør med tabuet Landsforeningen har i begyndelsen af 2014, i ugerne 5 til 8, sat en mindre kampagne i værk på facebook og hjemmesiden. Kampagnen Opgør med tabuet handler om at give hjælp til

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM Psykiatri Information om BIPOLAR SYGDOM 2 HVAD ER BIPOLAR SYGDOM? Som navnet antyder, berører bipolar sygdom polerne eller yderpunkterne i det menneskelige sind, fra depression i den ene ende af skalaen

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Foredrag. Der er en mening med galskaben. En personlig beretning med almengyldige sandheder. om Paranoid skizofreni - og at komme sig

Foredrag. Der er en mening med galskaben. En personlig beretning med almengyldige sandheder. om Paranoid skizofreni - og at komme sig Foredrag om Paranoid skizofreni - og at komme sig Der er en mening med galskaben En personlig beretning med almengyldige sandheder Man skal leve i lyset af sig selv, ikke i skyggen af andre Jeg tilbyder

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår 2017 - Undervisning for alle Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Om Recovery-skolen og peer-undervisning Recovery er et ord venligst udlånt

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen december 2011 Orientering fra formanden

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen december 2011 Orientering fra formanden Orientering fra formanden Hård debat om fattigdom i Danmark rammer skævt (uddrag fra Medlemsforum, pressemeddelelse 02.12.11) Blandt de frivillige sociale organisationer har vi en oplevelse af mistænkeliggørelse

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN 3 Hvad tænker jeg på om morgenen? A. Første tanke er, at jeg gerne vil spille. B. Jeg vågner stille og roligt og tænker ikke på spil. C. Jeg tænker på, hvad jeg skal

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere