NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER. Anatomisk Institut, Århus Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER. Anatomisk Institut, Århus Universitet"

Transkript

1

2 NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER Anatomisk Institut, Århus Universitet Holdtime 1, Introduktion Holdtime 4, Introduktion til led- og muskellære Holdtime 5, Introduktion til hjerte og karsystem Holdtime 6, Introduktion til det perifere nervesystem og huden Holdtime 34, Hjernenerver, Hypofyse, Ydre øre Holdtime 35, Auris media Mange tak for faglig inspiration og idé til Benny Sørensen, og for teknisk assistance til Søren Juhl, SVF-IT. Hjemmesiden er under stadig opbygning og kritisk revision, så hvis du har spørgsmål, kritik el. ros til noterne så mail blot på Med venlig hilsen Jakob Kristian Jakobsen.

3 H 1 introduktion.doc Side 1 af 4 Holdtime 1, 1. sem: Introduktion tværstribet skeletmuskulatur BEVÆGEAPPARATET støttevæv bindevæv bruskvæv knoglevæv løst bindevæv fast bindevæv hyalin brusk fibrøst brusk fibrocartilago elastisk brusk kompakt knoglevæv substantia compacta spongiøst knoglevæv substantia spongiosa STØTTEVÆV celler danner og modificerer intercellulærsubstansen intercellulærsubstans grundsubstans fibre (væske, gel el. fast stof) kollagene fibre kan forlænges 8-10 % elastiske fibre kan forlænges % Kollagene fibre de hyppigst forekommende bindevævsfibre findes for eksempel i: muskelsener ledbånd (ligamenter) ledbrusk rygsøjlens båndskiver (disci intervertebrales) knoglevæv læderhuden (dermis) øjets glaslegeme (corpus vitreum) Elastiske fibre findes for eksempel i: arterier lungerne læderhuden (dermis) ledbånd (ligamenter) ligamenter med overvægt af elastiske fibre: ligamenta flava (ledbånd i hvirvelkanalens bagvæg) ligamentum vocalis (stemmebåndet) Jakob Kristian Jakobsen Side 1 af 4

4 H 1 introduktion.doc Side 2 af 4 spænding / Newton k e deformation (forlængelse) / Procent af udgangslængden Den funktionelle forskel på kollagene (k) og elastiske fibre (e) udtrykkes i ovenstående figur. Vi forestiller os fiberen ophængt i et system, hvor vi kan forlænge den ved at trække i den med et apparat, der samtidigt registrerer den kraft vi trækker med og fiberens længde. Bindevæv løst bindevæv fast bindevæv rigeligt grundsubstans, mange celler få fibre findes for eksempel som: o fedtholdigt pakkemateriale i kropshulerne o fedtholdigt isolationsmateriale i underhuden (subcutis) o bevægelige vævsområder i og omkring led sparsom mængde grundsubstans, få celler mange fibre særligt kollagene fibre findes for eksempel som: o 3D-fletværk i læderhuden (dermis) o parallelle fibre i sener, fascier og ligamenter (en fascie er et bindevævsblad, der for eksempel omgiver muskler) Ligamenter ordet ligament betegner to slags strukturer: 1. selvstændigt velafgrænset ledbånd 2. forstærket område i ledkapsel Jakob Kristian Jakobsen Side 2 af 4

5 H 1 introduktion.doc Side 3 af 4 ethvert ledbånd har 2 funktioner: 1. mekanisk, dvs. støttende, sammenholdende og elastisk 2. mekanoreceptorisk, dvs. ligamentet indeholder følelegemer = mekanoreceptorer, som melder tilbage til Centralnervesystemet(CNS)(= hjerne og rygmarv) hvilken position leddet er i. Ligamenters karforsyning: arterier(pulsårer) og vener(blodårer) løber parallelt mellem ligamentets fibre omgivet af lidt løst bindevæv. Kapillærerne (hårkarrene) afklemmes, når ligamentet strækkes, hvilket betyder, at et statisk arbejdende ligament er dårligt ernæret. Ligamenters nerveforsyning: mekanoreceptorerne findes som 1. bindevævsindkapslede nerveender 2. netværk af frie nerveender som ender på overfladen af de kollagene fibre. nerverne fra ligamenterne omkring et led ender normalt i de nervegrene og rygmarvssegmenter som forsyner leddets muskelgrupper med nervetråde. Bruskvæv - er sædvanligvis uden kar og nerver - ernæres ved passiv diffussion og væskers bevægelse som følge af ledbevægelse og osmotisk tryk. hyalin brusk o hyppigst forekommende brusktype o ledbrusk o fostervækst (knogleforstadier) o postnatal vækst: epifyseskiverne i rørknogler o kan deformeres op til 50% fibrøs brusk o ledskive (discus articularis) o ledlæbe (labrum articulare) o menisker (menisci) o ledbrusk i kæbeleddet og i nøglebenets led elastisk brusk o ørebrusk o visse strubebruske Jakob Kristian Jakobsen Side 3 af 4

6 H 1 introduktion.doc Side 4 af 4 Knogler og knoglevæv KNOGLER knoglevæv bløddele kompakt knoglevæv substantia compacta (knoglens ydre skal) trabekulært/spongiøst knoglevæv substantia spongiosa (knoglens indre) periost bindevævslag med kar og nerver der omgiver knoglen endost bindevævslag der beklæder knoglens indre hulrum ledbrusk hyalin brusk (i få tilfælde dog fibrøs brusk) knoglemarv findes i marvhulen i knoglens indre rød knoglemarv findes hos børn i alle knogler, men hos voksne kun i truncus- og kranieknogler samt i de proximale ender af ekstremitetsknoglerne (truncus = kropsstammen) rød knoglemarv blodcelledannende væv gul knoglemarv (mest fedt) Knoglens benævnelser apofyse epifyse metafyse diafyse apo Græsk (Gr.) ud fra epi Gr. på, ovenfor dia Gr. imellem, igennem meta Gr. midt i, imellem, overgang physis- Gr. vækst metafyse epifyse Knoglens karforsyning tegn en figur af karforsyningen i en barneknogle under vækst og i en voksen knogle, inkluder: foramen nutricium, arteria nutricia, epifyseskiver, epifysære kar, metafysære kar, evt. ledbrusk og periost venerne følger arterierne ofte 2 pr. arterie knoglens lymfekar findes primært i periost Knoglens nerveforsyning periosten er rigeligt forsynet med sensoriske nerver (AV min periost!) knoglevævet er forholdsvist insensitivt, men visse sygdomme kan give dybe smerter fra skelettet for eksempel knoglekræft Jakob Kristian Jakobsen Side 4 af 4

7 H 4 introduktion til led- og muskellære Side 1 af 6 Holdtime 4, 1. sem: Introduktion til led- og muskellære Ledlære, arthrologi et led er typisk en forbindelse mellem to eller flere knogler som er holdt sammen af støttevæv et led kan også være: o en forbindelse mellem knogle og brusk fx. ribbensbrusk og brystben o en forbindelse mellem to stykker brusk fx. to ribbensbruske overordnet inddeles led i ægte led og uægte led Led Uægte led INGEN ledhule Ægte led/ synoviale led + ledhule Uægte led Fibrøse led syndesmoser Cartilaginøse led synchondroser Ligamenter / ledbånd fx. korsbåndene Suturer = smalle bindevævsforbindelser mlm kranieknoglerne Elastin syndesmoser fx. ligamentum flavum Primære synchondroser Sekundære synchondroser symfyser fx. disci intervertebrales permanente fx. ribbensbrusk transitoriske fx. epifyseskiverne Tegn en figur af en discus intervertebralis, der illustrerer opbygningen med hyalin mod de tilstødende knogleflader og koncentriske lameller af fibrøs brusk omkring en viskøs kerne, nucleus pulposus. (lamel = tynd plade; koncentrisk = med fælles midtpunkt; viskøs = klæbrig) Ægte led / synovialt led Enkelt led forbindelse mellem to skeletdele fx. skulderleddet Sammensat led forbindelse mellem 3 eller flere skeletdele fx. albueleddet Kombineret led forbindelse mlm 2 skeletdele på 2 el. flere anatomisk adskilte steder fx. kæbeleddet 6 mekaniske ledtyper Glideled fx. håndrodsknoglernes led Hængselled fx. fingrenes mellemled og yderled Drejeled fx. underarmsknoglernes proximale led Sadelled tommelens rodled Ellipsoidled / ægled fx. mlm radius og håndroden Kugleled fx. skulderleddet Jakob Kristian Jakobsen Side 1 af 6

8 H 4 introduktion til led- og muskellære Side 2 af 6 Ægte led Tegn en skematisk figur af et ægte led, inkluder: ledbrusk(hyalin), membrana synovialis, membrana fibrosa og leddets synoviale omslagsfold. Et ægte led er karakteriseret ved at have en ledhule. Det vi forstår ved ledhulen, cavitas articularis, er det der omsluttes af membrana synovialis. Ledhulen indeholder en lille mængde smørende ledvæske, liquor synovialis. Denne væske dannes af membrana synovialis. Ledkapslen udgøres af membrana fibrosa og membrana synovialis. Mellem disse findes det subsynoviale rum med lymfekar og evt. fedtpuder. Ledbrusk Hyalin brusk (dog fibrøs brusk i nøglebenets led og kæbeleddet). Trykelastisk stødpude (0,2 6 mm. tyk), glat materiale minimal friktion Ingen kar eller nerver Ledbrusk ernæres ved diffusion, dvs. indsivning af næringsstoffer fra tilstødende væv Støttestrukturer af fibrøs brusk i ægte led Ledlæbe, labrum articulare (fx i skulderleddet) Ledskive, discus articularis (fx. i kæbeleddet) Ledkile, meniscus articularis (i knæleddet) Leddenes karforsyning I kapslen løber arterier og vener i fiberretningen indlejret i et tyndt lag løst bindevæv Omkring kapslen ligger en mængde løst bindevæv, det periartikulære væv, rigt på karnetværk, såkaldte plexer, som er nødvendigt for leddets termoregulering. Synovialvæskens friktionsnedsættende effekt er temperaturafhængig, og de mange kar omkring leddet er med til at holde leddet varmt. Leddenes nerveforsyning Leddets kar er forsynet med sympatiske nervetråde Membrana fibrosa indeholder sensoriske nervetråde til mekanoreception Jakob Kristian Jakobsen Side 2 af 6

9 H 4 introduktion til led- og muskellære Side 3 af 6 Muskellære Muskulatur i Menneskekroppen Glat muskulatur findes f. eks. i karvægge og i organer som tarmen og blæren Hjertemuskulatur findes kun i hjertet Tværstribet skeletmuskulatur bevægeapparatets muskler ca. 450 stk., 2/3 af kropsvægten Styres af det Autonome Nervesystem (ANS) (Det ubevidste nervesystem) Styres af det somatiske nervesystem (Det bevidste nervesystem) Motorisk enhed = en motorisk nervecelle fra rygmarvens forhorn(et α-motorisk neuron), denne nervecelles udløber(aksonet) og de tværstribede muskelfibre ude i kroppen som nervecelleudløberen ender på(innerverer). En muskel består af adskillige motoriske enheder dvs. adskillige muskelfibre som forsynes af massevis af nervecellers udløbere(aksoner). Aksonerne løber sammen fra rygmarven til musklen i ét fælles kabel, den motoriske nerve. De motoriske nerveceller og deres egenskaber påvirker muskelfibrenes udvikling. Nervecellen bestemmer således muskelfiberens type. Tværstribede skeletmuskelfibre Slow twitch fibers Type I Fast twitch fibers Type II Røde fibre udholdende lav kraft Røde fibre moderat udholdende moderat kraft Hvide fibre hurtigt trætbare stor kraft En muskel vil ofte være sammensat af forskellige fibertyper. Musklen har typisk fat i skelettet to steder. Oftest vil det være sådan, at punktet nærmest det aksiale skelet kaldes udspring, origo, og punktet længst væk fra hvirvelsøjlen kaldes hæfte eller insertion, insertio. Jakob Kristian Jakobsen Side 3 af 6

10 H 4 introduktion til led- og muskellære Side 4 af 6 Når en muskel får en impuls fra den motoriske nerve, der innerverer den, vil den udvikle spænding, dette kaldes en kontraktion Dynamisk Kontraktion Statisk Kontraktion Koncentrisk kontraktion: spændingsudvikling, hvor musklen forkortes og udspring og insertion bringes nærmere hinanden Eccentrisk kontraktion: spændingsudvikling, hvor musklen forlænges og udspring og insertion af enydre kraft fjernes fra hinanden Isometrisk kontraktion: spændingsudvikling, hvor musklen bevarer sin længde. Agonist(prime mover): den muskel der i særlig grad er ansvarlig for en given bevægelse Antagonist: den muskel der begrænser agonistens bevægeudslag ved at arbejde modsat Synergist: en muskel der understøtter agonistens arbejde med en lavere kraft Neutralisator: en muskel der hæmmer uønsket bevægeudslag i en given bevægelse Fiksator: en muskel der sikrer stabilt udspring for mere distalt beliggende muskler i en given bevægelse Muskelkæde: flere muskler der er funktionelt samarbejdende o enten i forlængelse af hinanden som f.eks. m. rhomboideus og m. serratus anterior der fra hver sin side af brystkassen arbejder sammen om at styre skuderbladet, scapula, o eller som antagonistpar som f.eks. m. biceps brachii og m. triceps brachii, der altid arbejder samtidigt under nøje regulation fra CNS(Central Nerve Systemet). Når agonisten kontraheres maksimalt afslappes antagonisten maksimalt = reciprok inhibering. 2-ledsmuskel el. biartikulær muskel: muskel der strækker sig over og virker på to led f.eks. m. biceps brachii Musklernes hjælpestrukturer Senen, tendo, er en bindevævsstruktur der forbinder musklen til skelettet. Den er en del af muskel sene enheden: musklen alene omsætter kemisk energi til spænding og mekanisk arbejde svarende til en nyttevirkning på 25%. Med hjælp fra det elastiske bindevævs fjederegenskaber kan nyttevirkningen i løb og afsæt øges til 50% aponeurosen, aponeurosis, er en flad sene fascien, fascia, er en fibrøs hinde, der omgiver musklen og hjælper med at holde den på plads retinakler, retinaculae, er faste bindevævsbånd der nedbinder senerne til skelettet septae intermuscularia er kraftige bindevævsblade der adskiller muskelgrupper og tjener til muskeludspring Slimsække, bursae synoviales, nedsætter friktionen på steder hvor en muskel eller en sene gnider mod en anden struktur (muskel, sene, ledbånd, knogle) Jakob Kristian Jakobsen Side 4 af 6

11 H 4 introduktion til led- og muskellære Side 5 af 6 Seneskeder, vaginae synoviales tendinum, er rørformede slimsække, der omgiver lange sener de steder, hvor friktionen er stor på alle sider af senen Musklernes karforsyning Rigelig! arterien løber ind i musklen og forgrener sig der kapillærnet om de enkelte muskelfibre venenet i musklens bindevæv, følger arterierne tilbage mod hjertet eller løber mod underhuden (afkøling ved arbejde) sparsomt lymfekarnet Musklernes nerveforsyning Musklen forsynes af en blandet sensorisk motorisk nerve, som er et bundt af adskillige nervecellers udløbere, i dette bundt løber både impulser til og fra musklen. o i sensoriske nervecelleudløbere føres mekanoreceptoriske impulser fra musklen til CNS o i motoriske nervecelleudløbere føres impulser fra CNS til musklen, som kan få musklen til at kontrahere sig De sympatiske nervetråde til musklens blodkar følger enten karrene ind i musklen eller er inkorporerede i den blandet sensorisk motoriske nerve. Sympatiske nerveimpulser regulerer musklens blodgennemstrømning ved at påvirke glat muskulatur i blodkarvæggen og således justere blodkarrenes diameter. Det motoriske punkt: det punkt, hvor nerven træder ind i musklen. Elektrisk stimulation af dette punkt får hele musklen til at kontrahere sig. Den motoriske endeplade: det punkt, hvor den enkelte muskelfiber(muskelcelle)s cellemembran er i kontakt med en aksonforgrening. Her overføres nerveimpulsen muskelfiberen Innervationszone: en stribe af motoriske endeplader Rigor Mortis, dødsstivhed det kræver vedvarende tilførsel af kemisk energi at holde musklerne afslappede, når denne tilførsel forsvinder efter dødens indtræden bliver musklerne stive. Dødsstivhed indtræder ca. 3 timer efter hjertedøden er indtrådt og holder sig et par døgn. Dødsstivhed indgår i en triade af sene sikre dødstegn som lægen bruger ved udfærdigelse af en dødsattest. De 2 andre tegn er ligpletter(livores) og forrådnelse. Mindst 2 af de 3 skal være til stede før lægen ved sin underskrift må erklære et menneske for dødt. Jakob Kristian Jakobsen Side 5 af 6

12 H 4 introduktion til led- og muskellære Side 6 af 6 Kinesiologi, læren om menneskelegemets bevægelser Alle bevægelser defineres fra den anatomiske normalstilling Fleksion ekstension (flexion extension) o fod: plantarfleksion dorsifleksion (planta pedis - fodsålen, dorsum pedis - fodryggen) o hånd: palmarfleksion dorsifleksion (palma manus - håndfladen, dorsum manus - håndryggen) Abduktion Adduktion Udadrotation indadrotation o underarm: supination pronation o fod løftet fra underlaget: eversion inversion Circumduktion Jakob Kristian Jakobsen Side 6 af 6

13 H 5 introduktion til hjerte og karsystem Side 1 af 3 Holdtime 5, 1. sem: Introduktion til hjerte og karsystem Bevægeapparatet Forsynende systemer Kredsløbet/ Hjerte- og karsystemet Nervesystemet (Holdtime 6) Hjertepumperne Karsystemet Blodkar Lymfekar (starter blindt) Arterier (pulsårer) Vener (blodårer) kar 1 kar2 Anastomose - en forbindelse mellem to kar der giver mulighed for at blodet kan løbe en anden vej, hvis der er forhindring i det ene kar. Kaldes også et shunt. Anatomisk endearterie arterie uden anastomoser Funktionel endearterie arterie med utilstrækkelige anastomoser obstruktion af blodkar f.eks. anastomose en blodprop Innervation af arterier blodets retning Arterier og ikke mindst arterioler har glatte muskelceller i karvæggen. Glatte muskelcellers spænding/ længde og dermed kardiameteren reguleres løbende via efferente sympatiske nerver kaldet vasomotorer. (efferent = som fører impulser fra CNS ). Arterier har også afferente smerteførende nerver (afferent = som fører impulser mod CNS). Sinus caroticus et lille område ved tvedelingen af halspulsåren som registrerer blodtrykket vha. specialiserede trykmålerceller, baroreceptorer el. pressoreceptorer. Glomus caroticus omtrent samme sted består af specialiserede celler der registrerer blodets ph, indhold af ilt og kuldioxid, såkaldte kemoreceptorer. I aortabuen findes også baro- og kemoreceptorer. Fra disse områder med specialiserede receptorceller løber mange afferente sympatiske og afferente parasympatiske nervetråde til CNS (blodtryksregulering, respirationsregulering). Jakob Kristian Jakobsen Side 1 af 3

14 H 5 introduktion til hjerte og karsystem Side 2 af 3 Skematisk model af kredsløbet Væv Lymfekar (starter blindt) opsamler overskud af vævsvæske / intercellulærvæske de terminale lymfekar : ductus lymphaticus dexter & ductus thoracicus Kapillærer (5 mia. stk) Arterioler Anastomose Arterovenøs anastomose Arterioler Venoler Anastomoser Venoler Arterier Anastomose Arterier Vener Anastomoser Vener Aorta Venstre hjertekammer Det store kredsløb / Det systemiske kredsløb Vena cava superior & Vena cava inferior Højre forkammer Venstre forkammer Det lille kredsløb / Lungekredsløbet Højre hjertekammer Truncus Pulmonalis Lungevener Lungearterier Lungevenoler Lungekapillærer Lungealveoler Lungearterioler Kuldioxid Ilt Jakob Kristian Jakobsen Side 2 af 3

15 H 5 introduktion til hjerte og karsystem Side 3 af 3 Vener superficielle vener i subcutis over fascien profunde vener under fascien venerne indeholder ca. 80% af den totale blodmængde (kapacitanskar) større diameter end arterierne ofte 2 vener pr. arterie, vv. comitantes (ledsagende) rigeligt anastomoserende (rete venosum, plexus venosus) KLAPPER! (dog ikke i abdomens, hjernens og hvirvelsøjlens vener) o ensrettende ventiler o særligt vigtige i underekstremiteterne sammen med muskelpumpen og thoraxpumpen Lymfesystemet Lymfekar starter blindt i vævene, hvor de optager det væskeoverskud der opstår ved udsivning fra kapillærerne. Der er lymfekar overalt i kroppen undtaget CNS, knoglemarv, indre øre og bruskvæv. Lymfeknuder, nodi lymphatici / lymphonodi o profunde o superficielle Regionære lymfeknuder drænerer andre lymfeknuder i samme område Tegn Lymfemanden og inkluder 1. ductus lymphaticus dexter 6. ductus thoracicus(mælkebrystgangen) 2. truncus jugularis dexter 7. cisterna chyli 3. truncus subclavius dexter 8. truncus jugularis sinister 4. vena subclavia dxt. 9. truncus subclavius sinister 5. vena jugularis interne dxt. 10. truncus lumbalis dxt. + sin. 11. vena subclavia sin. 12. vena jugularis interna sin. (evt. også trunci intestinales et. broncomediastinales) Marker på tegningen o de to terminale lymfekars indmunding i venesystemet o de to terminale lymfekars drænageområder Jakob Kristian Jakobsen Side 3 af 3

16 H 6 introduktion til det perifere nervesystem og huden Side 1 af 4 Holdtime 6, 1. sem: Introduktion til det perifere nervesystem og huden Nervesystemet(NS) anatomisk inddeling Det perifere nervesystem (PNS) Centralnervesytemet (CNS) Cerebrospinale nerver Hjernen, encephalon Rygmarven, medulla spinalis 12 par hjernenerver el. kranienerver (ud gnm. huller i kraniet) Nervecelle - Neuron 31 par rygmarvsnerver el. spinalnerver (ud gnm. foramina intervertebralia) bageste grene/ rami dorsales/ rami posteriores Nervecellelegeme Soma Nervecelleudløbere forreste grene/ rami ventrales/ rami anteriores Aksoner fører impulser fra nervecellelegemet Dendritter fører impulser til nervecellelegemet En perifer nerve er at sammenligne med et stort kabelbundt. En enkelt nerve indeholder nervecelleudløbere/ fibre el. tråde fra mange forskellige nerveceller af forskellig slags, ligesom et kabel kan indeholde mange mindre ledninger. Ledninger er isolerede med gummi. Nervecelleudløbere kan også være omgivet af isolering, nemlig myelin. Nogle udløbere er ikke myelinbeklædte. Udover myelinbeklædningen omkring den enkelte fiber er den perifere nerve yderligere pakket ind i bindevæv i flere niveauer: endoneurium, perineurium og epineurium er tre lag bindevæv der ordner fibrene i mindre bundter og tilfører nerven mekanisk stabilitet. Nerveceller Neuroner Afferente(aff.) neuroner fører impulser fra resten af kroppen mod CNS Efferente(eff.) neuroner fører impulser fra CNS mod resten af kroppen Somatiske aff. neuroner Autonome aff. neuroner/ Viscerale aff. neuroner Somatiske eff. neuroner Autonome eff. neuroner/ Viscerale eff. neuroner Sensoriske neuroner leder impulser fra huden, skeletmuskler og ledbånd mod CNS Sympatiske aff. neuroner fører sanseimpulser fra sympatisk innerverede organer fx. hjertet Parasympatiske aff. neuroner fører sanseimpulser fra parasympatisk innerverede organer fx. urinblæren Motorneuroner Motoriske neuroner( α og γ ) fører motoriske impulser fra CNS til skeletmuskler Sympatiske eff. neuroner kan indeles i primære og sekundære Parasympatiske eff. neuroner kan inddeles i primære og sekundære Alle sensoriske neuroner har et såkaldt pseudounipolært nervecellelegeme. Nervecellelegemet er for spinalnervernes vedkommende placeret i det spinale ganglion (og for kranienervernes vedkommende i et tilsvarende sensorisk ganglion). Det spinale ganglion er knyttet til spinalnervens dorsale rod, radix dorsalis. Et autonomt afferent neuron adskiller sig ikke anatomisk fra et somatisk afferent og soma ligger også i samme ganglie. Motoriske neuroners soma ligger i rygmarvens forhorn (og i tilsvarende motoriske ker ner i hjernestammen). Primære: nervecellelegemet ligger i rygmarvens laterale horn T1-L2 Synapse Sekundære: nervecellelegemet ligger i truncus sympaticus Fører impulser til sympatisk innerverede organer fx. blodkar Primære: nervecellelegemet ligger i hjernestammen eller i sakralmarven S2-S4 Synapse Sekundære: nervecellelegemet ligger i et perifert ganglion evt. i organvæggen Fører impulser til parasympatisk innerverede organer fx. tarmen Jakob Kristian Jakobsen Side 1 af 4

17 H 6 introduktion til det perifere nervesystem og huden Side 2 af 4 Neuroner Deler sig ikke efter endt udvikling ingen regeneration. Overskæres et akson, dør den distale del af cellen, mens den del af cellen, der er i forbindelse med nervecellelegemet kan vokse ud mod målorganet igen (1-2 mm./ dag). KUN én impulsretning Synapse en synapse er en forbindelse mellem to nerveceller. Synapser kan være o fremmende, excitatoriske o hæmmende, inhibitoriske Tegn en skematisk model af et neuron og inkluder: nervecellelegemet, cellekernen, dendritter, akson med forgreninger, myelin, synapser med naboceller og marker impulsretningen. En ansamling af nervecellelegemer i CNS kaldes en kerne/ nucleus eller et center En ansamling af nervecellelegemer i PNS kaldes et ganglie/ ganglion Tegn et tværsnit af rygmarven, Medulla Spinalis inkluder: forhorn, lateralhorn, baghorn, fila radicularia, radix ventralis/ anterior, radix dorsalis/ posterior, ganglion spinale, nervus spinalis, ramus ventralis, ramus dorsalis, ganglion sympaticus i truncus sympaticus (grænsestrengen), ramus communicans griseus, ramus communicans albus Nervesystemets funktion Overordnet: 1. Modtager stimuli fra omverdenen eller kroppen selv. Ofte modtager NS stimuli via sanseorganer. 2. Bearbejder og fordeler modtagne impulser indenfor CNS. 3. Igangsætter og regulerer motoriske og sekretoriske funktioner. Reflekser: Refleks en refleks er en uvilkårlig motorisk eller sekretorisk reaktion på et givet stimulus (altid det samme overordnede mønster/ bevægeprogram). Refleksen kan inddeles i følgende led: stimulus receptor afferent bane central behandling af reaktion effektororgan efferent bane information Et eksempel på en simpel refleks er strækrefleksen/ den myotatiske strækrefleks: muskel forlænges muskelten sensoriske nervefibre synapse med motorisk nervecellelegeme i rygmarvens muskel forkortes skeletmuskel motoriske nervefibre forhorn (α-motorisk neuron) Jakob Kristian Jakobsen Side 2 af 4

18 H 6 introduktion til det perifere nervesystem og huden Side 3 af 4 Regulering af Kraft: Motorisk enhed - en motorisk nervecelle fra rygmarvens forhorn(et α-motorisk neuron), denne nervecelles udløber(aksonet) og de tværstribede muskelfibre ude i kroppen som nervecelleudløberen ender på(innerverer). Kraftudvikling i en muskel bestemmes af: antallet af aktive motoriske enheder fyringsfrekvensen i det enkelte α-motor neuron muskelfiberens mekaniske egenskaber Hennemanns størrelsesprincip små motoriske enheder aktiveres først, de største næsten aldrig. Nervesystemet (NS) funktionel inddeling Det somatiske nervesystem (bevidst) Det autonome nervesystem (ANS) (underbevidst) motoriske nerver (efferente nerver) til tværstribet skeletmuskulatur sensoriske nerver (afferente nerver) fra huden og proprioceptorerne Sympaticus (fight and flight) til glat muskulatur og kirtler Parasympaticus (Rest and digest) til glat muskulatur og kirtler sensoriske nerver (afferente nerver) fra viscera ENS - det enteriske nervesystem er den del af det autonome nervesystem som findes i tarmens væg. Det er et enormt system der tæller flere neuroner end hele CNS! Smertefænomener med en anatomisk forklaring Projiceret smerte Irriteres en nerve under sit forløb opleves det som stimulation/ irritation af det innerverede dermatom/ den innerverede slimhinde = projiceret smerte. Fantomsmerte Efter amputation kan de overskårne nerveender generes og patienten oplever kløe, snurren og smerte i den bortopererede legemsdel, denne form for smerteprojektion kaldes fantomsmerter. Refereret smerte En uvant smerteoplevelse fra et organ (fx. hjertet) vil opleves som en smerte i det dermatom eller de muskler (venstre bryst, skulder og arm) som innerveres af somatiske afferente neuroner med anatomisk naboskab til de autonome afferente neuroner der formidler smerteimpulserne fra hjertet = refereret smerte. Jakob Kristian Jakobsen Side 3 af 4

19 H 6 introduktion til det perifere nervesystem og huden Side 4 af 4 Integumentum commune (Huden i bred forstand) Huden/ cutis (L)/ derma (Gr.) Hudens derivater Overhud Epidermis Hår Pili Negle Unguis Hudkirtler Læderhud Corium Lanugohår korte, fine evt. upigmenterede (+ m. arrector pili) Terminalhår lange, grove pigmenterede Svedkirtler Underhud Subcutis Øjenbryn Supercilia Øjenvipper Cilia Ekkrine svedkirtler findes overalt*, særligt mange i håndflader og på fodsåler Øregangshår Tragi Næsehår Vibrissae Apokrine svedkirtler på øjenlåg,i øregang, armhule, anogenitalregion og på areola mamma Armhulehår/ axilhår Hirci Hovedhår Capilli Pubeshår Pubes Skæghår Barbae Fedtkirtler/ Talgkirtler Findes i forbindelse med hårsækkene Mælkekirtler Integumentum commune 10 kg; 1,6-1,8 m 2 Hudens relief o areae cutis: rhombiske felter dannet af utallige fine furer som skærer hinanden o cristae cutis: lister på håndflader og fodsåler o sulci cutis: furer mellem cristae Funktion o beskytter mod fysisk, kemisk og bakteriel påvirkning (vigtig del af det uspecifikke immunforsvar) o fedtdepot o væskebalanceregulation o varmeregulation blodgennemstrømning sved o sanseorgan stor regenerationsevne Løst bundet over øjenlåg, hånd- og fodryg, klinik: ødem /væskeansamling Jakob Kristian Jakobsen Side 4 af 4

20 Holdtime 34, 1. sem: Hjernenerver, hypofysen, ydre øre Nervesystemet Det perifere nervesystem (PNS) Centralnervesystemet (CNS) 31 par rygmarvsnerver / spinalnerver Medulla spinalis, rygmarven 12 par hjernenerver / kranienerver Encephalon, hjernen Hidtil på 1. sem. har vi beskrevet og fulgt de perifere spinalnerver til overekstremitet, underekstremitet, brystvæg, bugvæg, scrotum og testes. Det nye i denne lektion er, at 4 kranienerver bærer parasympatiske tråde som skal synapse i ét af 4 parasympatiske ganglier inden de fortsætter mod målorganet. Nervesystemets anatomi behandles indgående på 2. sem. i undervisningen i neuroanatomi. Nervesystemets funktion behandles dels i neuroanatomi på 2. sem. og dels i den neurofysiologiske del af fysiologiundervisningen på 3., 4. og 5. sem. Hjernenerverne i skema nummereret efter deres perforation af dura mater, den ydre hjernehinde: Nr. Navn (nærmere beskrevet på denne side i DIOA 9. udg, 1. oplag 1998) I II N. olfactorius (s.154) N. opticus (s.94) Apparent udspring, (dvs. her forlader nerven hjernen / hjernestammen): se fig s. 64 Fiberkomponent(er) og innervation undersiden af bulbus olfactorius lugtsensoriske tråde fra næseslimhindens lugteepithel chiasma opticum synssensoriske***tråde fra øjets nethinde, retina kan betragtes som fremskudt hjerne III N. oculomotorius (s.96) overkanten af pons motoriske tråde til 5 tværstribede muskler omkring øjeæblet: m. levator palpebrae sup. m. obliquus inf. m. rectus sup. m. rectus inf. m. rectus med. præganglionære parasympatiske tråde til ganglion ciliare, hvorfra de postganglionære parasympatiske tråde fortsætter til 2 glatte muskler ved øjets linse: m. ciliaris m. sphincter pupillae IV N. trochlearis (s.97) dorsalfladen af hjernestammen, på mesencephalon (midthjernen) ved øverste rand af pons motoriske tråde til m. obliquus sup.

21 Nr. Navn Apparent udspring Fiberkomponent(er) og innervation V N. trigeminus (s.106) (V 1 :s.94) (V 2 :s.121) (V 3 :s.122) 2 rødder en sensorisk og en motorisk udspringer fra lat. del pons VI N. abducens underkanten af pons, lige foran pyramis VII N. facilialis 2 rødder en motorisk rod (den egentlige n. facialis) en sensorisk / parasympatisk rod (n. intermedius) udspringer fra overkanten af medulla oblongata mlm. n. abducens VI medialt og n. vestibulocochlearis VIII lat. VIII N. vestibulocochlearis (s.82) underkanten af pons lat. for n. facialis VII V 1,V 2,V 3 sammen: sensoriske tråde fra: huden i ansigtet (se fig. 7.9 s. 108) dura mater encephali desuden separat: n. ophthalmicus V 1 : sensoriske tråde fra orbita n. maxillaris V 2 : sensoriske tråde fra tænder i overmunden n. mandibularis V 3 : sensoriske tråde fra tænder i undermunden og tungens forreste del, pars presulcalis motoriske grene til tyggemusklerne m.fl.: m. temporalis m. masseter m. pterygoideus med. m. pterygoideus lat. m. tensor veli palatini m. tensor tympani m. mylohyoideus m. digastricus, forreste bug motoriske tråde til m. rectus lat. motoriske tråde til: mimisk ansigtsmuskulatur m. stylohyoideus m. stapedius venter post. m. digastricus præganglionære parasympatiske tråde til ganglion pterygopalatina, hvorfra de postganglionære parasympatiske tråde fortsætter til: gld. lacrimalis næsens kirtler ganens kirtler præganglionære parasympatiske tråde til ganglion submandibulare, hvorfra de postganglionære parasympatiske tråde fortsætter til: gld. sublingualis gld. submandibularis smagssensoriske tråde fra: forreste 2/3 af tungen og fra ganen sensoriske tråde fra: trommehinde, øregang og ngt af ydre øre n. cochlearis høresensoriske*** tråde fra hårcellerne i sneglen i det indre øre n. vestibularis ligevægtssensoriske*** tråde fra hårcellerne i ligevægtsorganet

Introduktion - Basal anatomi

Introduktion - Basal anatomi Introduktion - Basal anatomi Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Forventninger Litteratur: Anatomi og bevægelseslære i idræt af Rolf Wirhed Læsning og læseplan Mål: - Forstå

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd 3 26-08-2011 13:44:11

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd 3 26-08-2011 13:44:11 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 1 Øret: Lidt anvendt anatomi 7 2 Undersøgelse af øret 12 3 Undersøgelse af hørelsen 15 4 Høretab 24 5 Sygdomme i ydre øre 30 6 Sygdomme i øregangen 36 7 Trommehinden 45 8 Otitis

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Truncus. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler

Truncus. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler Truncus Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler Opsummering UE 1,1 + 1,2 Dias 2 Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler

Læs mere

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula Program Skulder og overekstremiteten Anatomi og massagecases Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Skulderbæltet 2 x claviculae, sternum, 2 x scapulae Funktion: Hæfter

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt Thorakale og abdominale myogene smerter Palle Rosted Factbox Cochrane review, der foreligger ingen review. Der foreligger ingen arbejder, der belyser emnet. Indledning Når det angår myogene smerter i nakke

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

Noter til Holes Essentials

Noter til Holes Essentials Noter til Holes Essentials Cellen: Cellen og dens indre: Vores krop er opbygget af ca. 75 billioner celler og kan alle inddeles i forskellige grupper afhængig af deres funktion, størrelse og form. Af den

Læs mere

Emneinddelte Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi - uddrag af eksamensopgaver i perioden juni 1983 dec. 2002

Emneinddelte Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi - uddrag af eksamensopgaver i perioden juni 1983 dec. 2002 Emneinddelte Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi - uddrag af eksamensopgaver i perioden juni 1983 dec. 2002 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus

Læs mere

ATLAS over PATTEGRISENS KROP

ATLAS over PATTEGRISENS KROP ATLAS over PATTEGRISENS KROP Tillæg Fagudtryk og teknikker der benyttes i anatomi og ved dissektion af dyr (Planer, retninger og udsnit af kroppen) Illustrationer over pattegrisens anatomi til brug ved

Læs mere

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger Dagsorden Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion Københavns Massageuddannelse Anamneseoptagelse Journalføring og samtykke PAUSE Gennemgang af muskler i bryst- og

Læs mere

Transducere H1. 2012 Lkaa

Transducere H1. 2012 Lkaa Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Skolerne for Idrætsmassage Aalborg Fredericia København Det professionelle valg. Patientjournal

Skolerne for Idrætsmassage Aalborg Fredericia København Det professionelle valg. Patientjournal Patientjournal Navn: Adresse: Alder: Stilling: Telefonnr: Ryger/Ryger ikke Fritidsaktiviteter: Medicin: Højde: Vægt: Er der ting/ sygdomme jeg skal tage hensyn til: Patientens problem: Tilbagevendende

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Arbejdsteknik Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Arbejdsteknik

Læs mere

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer Valg af undersøgelsesmodalitet Radiologisk udredning af ansigtsfrakturer CT den bedste undersøgelse til vurdering af frakturer i ansigt og kranium og kan samtidig vurdere bløddelene. Edith Nielsen Neuroradiologisk

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_3 Side 1 af 58. Repetetion af 1. semester. bevægeapparatet del 3. Stud.med. MP, AU 07

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_3 Side 1 af 58. Repetetion af 1. semester. bevægeapparatet del 3. Stud.med. MP, AU 07 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_3 Side 1 af 58 Repetetion af 1. semester bevægeapparatet del 3 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_3 Side 2 af 58 Armen 14.1 Hvorledes afgrænses armen topografisk,

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

Repetetion af 1. semester

Repetetion af 1. semester Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_2 Side 1 af 44 Repetetion af 1. semester bevægeapparatet del 2 Hvirvelsøjlen s. 2 10 Ryg, Nakke og hals s. 11 19 Thorax s. 20 25 Diaphragma og bugvæggen s. 26

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg WWW.STANLEYROSENBERG.COM Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af copyrightloven. Du

Læs mere

Definition på hud: Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod omverdenen. Huden tjener forskellige formål.

Definition på hud: Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod omverdenen. Huden tjener forskellige formål. Huden Hudens opbygning og funktioner Definition på hud: Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod omverdenen. Huden tjener forskellige formål. Den beskytter kroppen mod påvirkninger udefra,

Læs mere

Enkelt benpres / Step up

Enkelt benpres / Step up Enkelt benpres / Step up Fire hovedet knæstrækker (Quadriceps femoris) Sædemusklen (Gluteus) Indadførerne (Adduktorgruppen) Mave/Ryg (Abdominis/Erector spinae) Hasemusklen (Bicepsfemori/ Semitendinosus/Semimembranosus)

Læs mere

Hundemassage og fysioterapi

Hundemassage og fysioterapi Smertelindring med enkle greb og massage Lidelser i bevægeapparatet nedsætter din hunds livsglæde væsentligt. Hunden lider under smerter, lammelser og manglende lyst til at bevæge sig. Denne bog viser,

Læs mere

MR-teknik og indikationer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG

MR-teknik og indikationer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG MR-teknik og indikationer John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG Fidusen ved MR Fremstiller væv med mange protoner Der er mange protoner i vand Der er oftest meget vand i patologisk

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi. Stanley Rosenberg

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi. Stanley Rosenberg Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg www.stanleyrosenberg.com Udgivet september 2009. Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet

Læs mere

www.furesoe-reumatologerne.dk

www.furesoe-reumatologerne.dk COLUMNA CERVICALIS Rygsmerter er hyppigt forekommende i den vestlige verden. 19-43% af befolkningen har klager over rygbesvær indenfor 14 dage til 4 mdr. Årsagen er et komplekst samspil af mange faktorer:

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Indholdsfortegnelse Carranza, Christian Lildal: Eksaminatorier

Indholdsfortegnelse Carranza, Christian Lildal: Eksaminatorier Indholdsfortegnelse Carranza, Christian Lildal: Eksaminatorier Her finder du mine egne noter til min undervisning i Anatomi I på første semester på den gamle studieordning. De er meget udførlige, men der

Læs mere

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2015

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2015 Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2015 NB. Med forbehold for ændringer. Undervisning i 2015 10. januar Andre behandlingsformer: Thai massage, Zoneterapi, Akupunktur. 11. januar Andre behandlingsformer:

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Overbelastning Vævets styrke Belastningen

Overbelastning Vævets styrke Belastningen Overbelastning Vævets styrke Belastningen Idrætsskade Vævets styrke Belastningen Akutte//overbelastningsskader Brukner & Kahn 2013 Vævets styrke Muskel Muskel-sene-overgang Senen Sene-knogle-overgang (entesen)

Læs mere

Pause. Huskeregler. Gennemgang af greb. Gennemgang af greb. Foldninger. Forskydninger 7/7/14

Pause. Huskeregler. Gennemgang af greb. Gennemgang af greb. Foldninger. Forskydninger 7/7/14 Dagsorden Hel- og halvkropsmassage samt grundlæggende massagegreb Massageopbygning Delkropsmassage Helkropsmassage Huskeregler Københavns Massageuddannelse Repetition af massagegreb Praktisk massage Massageopbygning

Læs mere

Bid, tænder og mundhule

Bid, tænder og mundhule Bid, tænder og mundhule Som hestefysioterapeut og osteopat er det af stor betydning, at hesten får ordnet sine tænder regelmæssigt og af en behandler, der er kompetent til at udføre arbejdet. Hvis hesten

Læs mere

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer.

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer. Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer. Nedenstående undervisning finder sted på Fysioterapeutskolen, Troensevej 8 i Næstved. OBS. I alle fag deltager kursisterne

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

PORTA- CAVA ANASTEMOSER Ingen klapper dvs. ingen ensretning af blodet. Portal hypertension blodet søger mod v. cava systemet gennem anastemoserne.

PORTA- CAVA ANASTEMOSER Ingen klapper dvs. ingen ensretning af blodet. Portal hypertension blodet søger mod v. cava systemet gennem anastemoserne. LEVEREN Funktioner: Metabolsk homeostase glucose/glykogen, albumin, koagulationsfaktorer. Afgiftning og ekskretion af affaldsstoffer fx bilirubin. Lipidabsorption galdesalte nødvendige for micelle- dannelse.

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Klinisk Undersøgelsesmetodik G 1.8

Klinisk Undersøgelsesmetodik G 1.8 Klinisk Undersøgelsesmetodik G 1.8 Kompendium. Vol. II Ken Lunn Skolen for Medicinsk Urteterapi (The Danish School of Phytotherapy) 1. udgave 2000 Ken Lunn Mangfoldiggørelse af indholdet af dette kompendium

Læs mere

Styrketræning Vintersæson 2013/14

Styrketræning Vintersæson 2013/14 Styrketræning Vintersæson 2013/14 Sæsonplan Forberedelse: Okt. Nov. Fokus: Grundstyrke at vedligeholde styrke og udholdenhed, og forberede kroppen til den hårdere træning i efterfølgende faser. Opbygning:

Læs mere

Anatomi, Embryologi & Neurofysiologi

Anatomi, Embryologi & Neurofysiologi Look // See // Do Studieteknik Anatomi, Embryologi & Neurofysiologi 3. Semester Medicin ved KU Indledning Dette kompendium er en samling af noter fra en række forskellige kilder. Værdien ligger alene I

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk

Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk 1 En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015 SKULDERLIDELSER Traumatiske og Degenerative forandringer Traumatiske forandringer Frakturer: humerus - clavicel - scapula Luksationer: humeroscapulærled acromioclaviculærled Cuff læsioner Collum humeri

Læs mere

FORORD... 3 MÅLBESKRIVELSE... 4 TERMINOLOGI... 4 TERMINSPRØVE... 4 EKSAMENSTILMELDING... 5 EKSAMENSTIDSPUNKT... 5

FORORD... 3 MÅLBESKRIVELSE... 4 TERMINOLOGI... 4 TERMINSPRØVE... 4 EKSAMENSTILMELDING... 5 EKSAMENSTIDSPUNKT... 5 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 3 MÅLBESKRIVELSE... 4 TERMINOLOGI... 4 TERMINSPRØVE... 4 EKSAMENSTILMELDING... 5 EKSAMENSTIDSPUNKT... 5 KRAV FOR AT KUNNE GÅ TIL EKSAMEN... 5 EKSAMENSFORM OG EKSAMENSPROCEDURE...

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Kropsleksikon. Blod. Fedme. Fordøjelsen. Graviditet. Knogler. Motion. Muskler og sener. Nerver og hjerne. Organdonation. Rygning.

Kropsleksikon. Blod. Fedme. Fordøjelsen. Graviditet. Knogler. Motion. Muskler og sener. Nerver og hjerne. Organdonation. Rygning. Kropsleksikon Blod Fedme Fordøjelsen Graviditet Knogler Motion Muskler og sener Nerver og hjerne Organdonation Rygning Sundhedsvæsenet Blod Blod til hjernen Via arterierne kan blodet tilføre ilt og næring

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

J C V U, F Y S I O T E R A P E U T U D D A N N E L S E N. Venepumpeterapi. Elisabeth Bomholt Østergaard

J C V U, F Y S I O T E R A P E U T U D D A N N E L S E N. Venepumpeterapi. Elisabeth Bomholt Østergaard J C V U, F Y S I O T E R A P E U T U D D A N N E L S E N Venepumpeterapi Fysioterapilærer Copyright 2003 2. udgave, maj 2003, revideret 19.09.06 Foto: Else Marie Jensen http://www.efaa.dk/index.php?id=40

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi. Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403

1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403 Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system De cardiovaskulære parametre afhænger af mange forskellige ting, der igen er indbyrdes afhængige af hinanden. Her skal der ses på sammenhænget mellem forskellige

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Ankel leddet Dorsum manus et. regio carpalis posterior Dorsum Pedis Fodens led Kroppens led Nedre ankel led Palma manus Planta pedis Projektionsbaner

Ankel leddet Dorsum manus et. regio carpalis posterior Dorsum Pedis Fodens led Kroppens led Nedre ankel led Palma manus Planta pedis Projektionsbaner Noter i Regionær Anatomi af Stud.med. Danny Yu Københavns Universitet Download fra: www.manan.dk Indhold i alfabetisk orden: Ankel leddet Dorsum manus et. regio carpalis posterior Dorsum Pedis Fodens led

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi. Stanley Rosenberg

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi. Stanley Rosenberg Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg www.stanleyrosenberg.com Udgivet september 2008. Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet

Læs mere

Sansemotorik og tekniktræning

Sansemotorik og tekniktræning Sansemotorik og tekniktræning Træning 1 Sansemotorik INDHOLD Side Indledning... 2 Neurofysiologi... 3 Sanserne.... 3 Nervesystemets opbygning... 3 Sensoriske og motoriske nervebaner... 5 Skeletmusklens

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Det er snart 20 år siden jeg startede med at arbejde med EF- FEKT. I den periode er der kommet og gået mange forskellige træningsformer og

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Dental ergonomi. Kroppen

Dental ergonomi. Kroppen Dental ergonomi METTE KREBS Normalt er det tandlægen, der spørger patienten, hvordan det går med tænderne. Men hvordan går det med tandlægerne? Inden for de sidste par år har undersøgelser fra både Dansk

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde

Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde Hvad er Kranio Sakral Terapi? Biomekanisk kranio-sakral Terapi er en meget blid men dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens

Læs mere

Fitness World Education #Træning med Fokus

Fitness World Education #Træning med Fokus Fitness World Education #Træning med Fokus Fokuspunkter: Stram Op April 2013 #Stærk skulder [1] #Indhold: Fitness World Education og Træning med Fokus Præsentation af tema for april og teori Sådan bruger

Læs mere