NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER. Anatomisk Institut, Århus Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER. Anatomisk Institut, Århus Universitet"

Transkript

1

2 NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER Anatomisk Institut, Århus Universitet Holdtime 1, Introduktion Holdtime 4, Introduktion til led- og muskellære Holdtime 5, Introduktion til hjerte og karsystem Holdtime 6, Introduktion til det perifere nervesystem og huden Holdtime 34, Hjernenerver, Hypofyse, Ydre øre Holdtime 35, Auris media Mange tak for faglig inspiration og idé til Benny Sørensen, og for teknisk assistance til Søren Juhl, SVF-IT. Hjemmesiden er under stadig opbygning og kritisk revision, så hvis du har spørgsmål, kritik el. ros til noterne så mail blot på Med venlig hilsen Jakob Kristian Jakobsen.

3 H 1 introduktion.doc Side 1 af 4 Holdtime 1, 1. sem: Introduktion tværstribet skeletmuskulatur BEVÆGEAPPARATET støttevæv bindevæv bruskvæv knoglevæv løst bindevæv fast bindevæv hyalin brusk fibrøst brusk fibrocartilago elastisk brusk kompakt knoglevæv substantia compacta spongiøst knoglevæv substantia spongiosa STØTTEVÆV celler danner og modificerer intercellulærsubstansen intercellulærsubstans grundsubstans fibre (væske, gel el. fast stof) kollagene fibre kan forlænges 8-10 % elastiske fibre kan forlænges % Kollagene fibre de hyppigst forekommende bindevævsfibre findes for eksempel i: muskelsener ledbånd (ligamenter) ledbrusk rygsøjlens båndskiver (disci intervertebrales) knoglevæv læderhuden (dermis) øjets glaslegeme (corpus vitreum) Elastiske fibre findes for eksempel i: arterier lungerne læderhuden (dermis) ledbånd (ligamenter) ligamenter med overvægt af elastiske fibre: ligamenta flava (ledbånd i hvirvelkanalens bagvæg) ligamentum vocalis (stemmebåndet) Jakob Kristian Jakobsen Side 1 af 4

4 H 1 introduktion.doc Side 2 af 4 spænding / Newton k e deformation (forlængelse) / Procent af udgangslængden Den funktionelle forskel på kollagene (k) og elastiske fibre (e) udtrykkes i ovenstående figur. Vi forestiller os fiberen ophængt i et system, hvor vi kan forlænge den ved at trække i den med et apparat, der samtidigt registrerer den kraft vi trækker med og fiberens længde. Bindevæv løst bindevæv fast bindevæv rigeligt grundsubstans, mange celler få fibre findes for eksempel som: o fedtholdigt pakkemateriale i kropshulerne o fedtholdigt isolationsmateriale i underhuden (subcutis) o bevægelige vævsområder i og omkring led sparsom mængde grundsubstans, få celler mange fibre særligt kollagene fibre findes for eksempel som: o 3D-fletværk i læderhuden (dermis) o parallelle fibre i sener, fascier og ligamenter (en fascie er et bindevævsblad, der for eksempel omgiver muskler) Ligamenter ordet ligament betegner to slags strukturer: 1. selvstændigt velafgrænset ledbånd 2. forstærket område i ledkapsel Jakob Kristian Jakobsen Side 2 af 4

5 H 1 introduktion.doc Side 3 af 4 ethvert ledbånd har 2 funktioner: 1. mekanisk, dvs. støttende, sammenholdende og elastisk 2. mekanoreceptorisk, dvs. ligamentet indeholder følelegemer = mekanoreceptorer, som melder tilbage til Centralnervesystemet(CNS)(= hjerne og rygmarv) hvilken position leddet er i. Ligamenters karforsyning: arterier(pulsårer) og vener(blodårer) løber parallelt mellem ligamentets fibre omgivet af lidt løst bindevæv. Kapillærerne (hårkarrene) afklemmes, når ligamentet strækkes, hvilket betyder, at et statisk arbejdende ligament er dårligt ernæret. Ligamenters nerveforsyning: mekanoreceptorerne findes som 1. bindevævsindkapslede nerveender 2. netværk af frie nerveender som ender på overfladen af de kollagene fibre. nerverne fra ligamenterne omkring et led ender normalt i de nervegrene og rygmarvssegmenter som forsyner leddets muskelgrupper med nervetråde. Bruskvæv - er sædvanligvis uden kar og nerver - ernæres ved passiv diffussion og væskers bevægelse som følge af ledbevægelse og osmotisk tryk. hyalin brusk o hyppigst forekommende brusktype o ledbrusk o fostervækst (knogleforstadier) o postnatal vækst: epifyseskiverne i rørknogler o kan deformeres op til 50% fibrøs brusk o ledskive (discus articularis) o ledlæbe (labrum articulare) o menisker (menisci) o ledbrusk i kæbeleddet og i nøglebenets led elastisk brusk o ørebrusk o visse strubebruske Jakob Kristian Jakobsen Side 3 af 4

6 H 1 introduktion.doc Side 4 af 4 Knogler og knoglevæv KNOGLER knoglevæv bløddele kompakt knoglevæv substantia compacta (knoglens ydre skal) trabekulært/spongiøst knoglevæv substantia spongiosa (knoglens indre) periost bindevævslag med kar og nerver der omgiver knoglen endost bindevævslag der beklæder knoglens indre hulrum ledbrusk hyalin brusk (i få tilfælde dog fibrøs brusk) knoglemarv findes i marvhulen i knoglens indre rød knoglemarv findes hos børn i alle knogler, men hos voksne kun i truncus- og kranieknogler samt i de proximale ender af ekstremitetsknoglerne (truncus = kropsstammen) rød knoglemarv blodcelledannende væv gul knoglemarv (mest fedt) Knoglens benævnelser apofyse epifyse metafyse diafyse apo Græsk (Gr.) ud fra epi Gr. på, ovenfor dia Gr. imellem, igennem meta Gr. midt i, imellem, overgang physis- Gr. vækst metafyse epifyse Knoglens karforsyning tegn en figur af karforsyningen i en barneknogle under vækst og i en voksen knogle, inkluder: foramen nutricium, arteria nutricia, epifyseskiver, epifysære kar, metafysære kar, evt. ledbrusk og periost venerne følger arterierne ofte 2 pr. arterie knoglens lymfekar findes primært i periost Knoglens nerveforsyning periosten er rigeligt forsynet med sensoriske nerver (AV min periost!) knoglevævet er forholdsvist insensitivt, men visse sygdomme kan give dybe smerter fra skelettet for eksempel knoglekræft Jakob Kristian Jakobsen Side 4 af 4

7 H 4 introduktion til led- og muskellære Side 1 af 6 Holdtime 4, 1. sem: Introduktion til led- og muskellære Ledlære, arthrologi et led er typisk en forbindelse mellem to eller flere knogler som er holdt sammen af støttevæv et led kan også være: o en forbindelse mellem knogle og brusk fx. ribbensbrusk og brystben o en forbindelse mellem to stykker brusk fx. to ribbensbruske overordnet inddeles led i ægte led og uægte led Led Uægte led INGEN ledhule Ægte led/ synoviale led + ledhule Uægte led Fibrøse led syndesmoser Cartilaginøse led synchondroser Ligamenter / ledbånd fx. korsbåndene Suturer = smalle bindevævsforbindelser mlm kranieknoglerne Elastin syndesmoser fx. ligamentum flavum Primære synchondroser Sekundære synchondroser symfyser fx. disci intervertebrales permanente fx. ribbensbrusk transitoriske fx. epifyseskiverne Tegn en figur af en discus intervertebralis, der illustrerer opbygningen med hyalin mod de tilstødende knogleflader og koncentriske lameller af fibrøs brusk omkring en viskøs kerne, nucleus pulposus. (lamel = tynd plade; koncentrisk = med fælles midtpunkt; viskøs = klæbrig) Ægte led / synovialt led Enkelt led forbindelse mellem to skeletdele fx. skulderleddet Sammensat led forbindelse mellem 3 eller flere skeletdele fx. albueleddet Kombineret led forbindelse mlm 2 skeletdele på 2 el. flere anatomisk adskilte steder fx. kæbeleddet 6 mekaniske ledtyper Glideled fx. håndrodsknoglernes led Hængselled fx. fingrenes mellemled og yderled Drejeled fx. underarmsknoglernes proximale led Sadelled tommelens rodled Ellipsoidled / ægled fx. mlm radius og håndroden Kugleled fx. skulderleddet Jakob Kristian Jakobsen Side 1 af 6

8 H 4 introduktion til led- og muskellære Side 2 af 6 Ægte led Tegn en skematisk figur af et ægte led, inkluder: ledbrusk(hyalin), membrana synovialis, membrana fibrosa og leddets synoviale omslagsfold. Et ægte led er karakteriseret ved at have en ledhule. Det vi forstår ved ledhulen, cavitas articularis, er det der omsluttes af membrana synovialis. Ledhulen indeholder en lille mængde smørende ledvæske, liquor synovialis. Denne væske dannes af membrana synovialis. Ledkapslen udgøres af membrana fibrosa og membrana synovialis. Mellem disse findes det subsynoviale rum med lymfekar og evt. fedtpuder. Ledbrusk Hyalin brusk (dog fibrøs brusk i nøglebenets led og kæbeleddet). Trykelastisk stødpude (0,2 6 mm. tyk), glat materiale minimal friktion Ingen kar eller nerver Ledbrusk ernæres ved diffusion, dvs. indsivning af næringsstoffer fra tilstødende væv Støttestrukturer af fibrøs brusk i ægte led Ledlæbe, labrum articulare (fx i skulderleddet) Ledskive, discus articularis (fx. i kæbeleddet) Ledkile, meniscus articularis (i knæleddet) Leddenes karforsyning I kapslen løber arterier og vener i fiberretningen indlejret i et tyndt lag løst bindevæv Omkring kapslen ligger en mængde løst bindevæv, det periartikulære væv, rigt på karnetværk, såkaldte plexer, som er nødvendigt for leddets termoregulering. Synovialvæskens friktionsnedsættende effekt er temperaturafhængig, og de mange kar omkring leddet er med til at holde leddet varmt. Leddenes nerveforsyning Leddets kar er forsynet med sympatiske nervetråde Membrana fibrosa indeholder sensoriske nervetråde til mekanoreception Jakob Kristian Jakobsen Side 2 af 6

9 H 4 introduktion til led- og muskellære Side 3 af 6 Muskellære Muskulatur i Menneskekroppen Glat muskulatur findes f. eks. i karvægge og i organer som tarmen og blæren Hjertemuskulatur findes kun i hjertet Tværstribet skeletmuskulatur bevægeapparatets muskler ca. 450 stk., 2/3 af kropsvægten Styres af det Autonome Nervesystem (ANS) (Det ubevidste nervesystem) Styres af det somatiske nervesystem (Det bevidste nervesystem) Motorisk enhed = en motorisk nervecelle fra rygmarvens forhorn(et α-motorisk neuron), denne nervecelles udløber(aksonet) og de tværstribede muskelfibre ude i kroppen som nervecelleudløberen ender på(innerverer). En muskel består af adskillige motoriske enheder dvs. adskillige muskelfibre som forsynes af massevis af nervecellers udløbere(aksoner). Aksonerne løber sammen fra rygmarven til musklen i ét fælles kabel, den motoriske nerve. De motoriske nerveceller og deres egenskaber påvirker muskelfibrenes udvikling. Nervecellen bestemmer således muskelfiberens type. Tværstribede skeletmuskelfibre Slow twitch fibers Type I Fast twitch fibers Type II Røde fibre udholdende lav kraft Røde fibre moderat udholdende moderat kraft Hvide fibre hurtigt trætbare stor kraft En muskel vil ofte være sammensat af forskellige fibertyper. Musklen har typisk fat i skelettet to steder. Oftest vil det være sådan, at punktet nærmest det aksiale skelet kaldes udspring, origo, og punktet længst væk fra hvirvelsøjlen kaldes hæfte eller insertion, insertio. Jakob Kristian Jakobsen Side 3 af 6

10 H 4 introduktion til led- og muskellære Side 4 af 6 Når en muskel får en impuls fra den motoriske nerve, der innerverer den, vil den udvikle spænding, dette kaldes en kontraktion Dynamisk Kontraktion Statisk Kontraktion Koncentrisk kontraktion: spændingsudvikling, hvor musklen forkortes og udspring og insertion bringes nærmere hinanden Eccentrisk kontraktion: spændingsudvikling, hvor musklen forlænges og udspring og insertion af enydre kraft fjernes fra hinanden Isometrisk kontraktion: spændingsudvikling, hvor musklen bevarer sin længde. Agonist(prime mover): den muskel der i særlig grad er ansvarlig for en given bevægelse Antagonist: den muskel der begrænser agonistens bevægeudslag ved at arbejde modsat Synergist: en muskel der understøtter agonistens arbejde med en lavere kraft Neutralisator: en muskel der hæmmer uønsket bevægeudslag i en given bevægelse Fiksator: en muskel der sikrer stabilt udspring for mere distalt beliggende muskler i en given bevægelse Muskelkæde: flere muskler der er funktionelt samarbejdende o enten i forlængelse af hinanden som f.eks. m. rhomboideus og m. serratus anterior der fra hver sin side af brystkassen arbejder sammen om at styre skuderbladet, scapula, o eller som antagonistpar som f.eks. m. biceps brachii og m. triceps brachii, der altid arbejder samtidigt under nøje regulation fra CNS(Central Nerve Systemet). Når agonisten kontraheres maksimalt afslappes antagonisten maksimalt = reciprok inhibering. 2-ledsmuskel el. biartikulær muskel: muskel der strækker sig over og virker på to led f.eks. m. biceps brachii Musklernes hjælpestrukturer Senen, tendo, er en bindevævsstruktur der forbinder musklen til skelettet. Den er en del af muskel sene enheden: musklen alene omsætter kemisk energi til spænding og mekanisk arbejde svarende til en nyttevirkning på 25%. Med hjælp fra det elastiske bindevævs fjederegenskaber kan nyttevirkningen i løb og afsæt øges til 50% aponeurosen, aponeurosis, er en flad sene fascien, fascia, er en fibrøs hinde, der omgiver musklen og hjælper med at holde den på plads retinakler, retinaculae, er faste bindevævsbånd der nedbinder senerne til skelettet septae intermuscularia er kraftige bindevævsblade der adskiller muskelgrupper og tjener til muskeludspring Slimsække, bursae synoviales, nedsætter friktionen på steder hvor en muskel eller en sene gnider mod en anden struktur (muskel, sene, ledbånd, knogle) Jakob Kristian Jakobsen Side 4 af 6

11 H 4 introduktion til led- og muskellære Side 5 af 6 Seneskeder, vaginae synoviales tendinum, er rørformede slimsække, der omgiver lange sener de steder, hvor friktionen er stor på alle sider af senen Musklernes karforsyning Rigelig! arterien løber ind i musklen og forgrener sig der kapillærnet om de enkelte muskelfibre venenet i musklens bindevæv, følger arterierne tilbage mod hjertet eller løber mod underhuden (afkøling ved arbejde) sparsomt lymfekarnet Musklernes nerveforsyning Musklen forsynes af en blandet sensorisk motorisk nerve, som er et bundt af adskillige nervecellers udløbere, i dette bundt løber både impulser til og fra musklen. o i sensoriske nervecelleudløbere føres mekanoreceptoriske impulser fra musklen til CNS o i motoriske nervecelleudløbere føres impulser fra CNS til musklen, som kan få musklen til at kontrahere sig De sympatiske nervetråde til musklens blodkar følger enten karrene ind i musklen eller er inkorporerede i den blandet sensorisk motoriske nerve. Sympatiske nerveimpulser regulerer musklens blodgennemstrømning ved at påvirke glat muskulatur i blodkarvæggen og således justere blodkarrenes diameter. Det motoriske punkt: det punkt, hvor nerven træder ind i musklen. Elektrisk stimulation af dette punkt får hele musklen til at kontrahere sig. Den motoriske endeplade: det punkt, hvor den enkelte muskelfiber(muskelcelle)s cellemembran er i kontakt med en aksonforgrening. Her overføres nerveimpulsen muskelfiberen Innervationszone: en stribe af motoriske endeplader Rigor Mortis, dødsstivhed det kræver vedvarende tilførsel af kemisk energi at holde musklerne afslappede, når denne tilførsel forsvinder efter dødens indtræden bliver musklerne stive. Dødsstivhed indtræder ca. 3 timer efter hjertedøden er indtrådt og holder sig et par døgn. Dødsstivhed indgår i en triade af sene sikre dødstegn som lægen bruger ved udfærdigelse af en dødsattest. De 2 andre tegn er ligpletter(livores) og forrådnelse. Mindst 2 af de 3 skal være til stede før lægen ved sin underskrift må erklære et menneske for dødt. Jakob Kristian Jakobsen Side 5 af 6

12 H 4 introduktion til led- og muskellære Side 6 af 6 Kinesiologi, læren om menneskelegemets bevægelser Alle bevægelser defineres fra den anatomiske normalstilling Fleksion ekstension (flexion extension) o fod: plantarfleksion dorsifleksion (planta pedis - fodsålen, dorsum pedis - fodryggen) o hånd: palmarfleksion dorsifleksion (palma manus - håndfladen, dorsum manus - håndryggen) Abduktion Adduktion Udadrotation indadrotation o underarm: supination pronation o fod løftet fra underlaget: eversion inversion Circumduktion Jakob Kristian Jakobsen Side 6 af 6

13 H 5 introduktion til hjerte og karsystem Side 1 af 3 Holdtime 5, 1. sem: Introduktion til hjerte og karsystem Bevægeapparatet Forsynende systemer Kredsløbet/ Hjerte- og karsystemet Nervesystemet (Holdtime 6) Hjertepumperne Karsystemet Blodkar Lymfekar (starter blindt) Arterier (pulsårer) Vener (blodårer) kar 1 kar2 Anastomose - en forbindelse mellem to kar der giver mulighed for at blodet kan løbe en anden vej, hvis der er forhindring i det ene kar. Kaldes også et shunt. Anatomisk endearterie arterie uden anastomoser Funktionel endearterie arterie med utilstrækkelige anastomoser obstruktion af blodkar f.eks. anastomose en blodprop Innervation af arterier blodets retning Arterier og ikke mindst arterioler har glatte muskelceller i karvæggen. Glatte muskelcellers spænding/ længde og dermed kardiameteren reguleres løbende via efferente sympatiske nerver kaldet vasomotorer. (efferent = som fører impulser fra CNS ). Arterier har også afferente smerteførende nerver (afferent = som fører impulser mod CNS). Sinus caroticus et lille område ved tvedelingen af halspulsåren som registrerer blodtrykket vha. specialiserede trykmålerceller, baroreceptorer el. pressoreceptorer. Glomus caroticus omtrent samme sted består af specialiserede celler der registrerer blodets ph, indhold af ilt og kuldioxid, såkaldte kemoreceptorer. I aortabuen findes også baro- og kemoreceptorer. Fra disse områder med specialiserede receptorceller løber mange afferente sympatiske og afferente parasympatiske nervetråde til CNS (blodtryksregulering, respirationsregulering). Jakob Kristian Jakobsen Side 1 af 3

14 H 5 introduktion til hjerte og karsystem Side 2 af 3 Skematisk model af kredsløbet Væv Lymfekar (starter blindt) opsamler overskud af vævsvæske / intercellulærvæske de terminale lymfekar : ductus lymphaticus dexter & ductus thoracicus Kapillærer (5 mia. stk) Arterioler Anastomose Arterovenøs anastomose Arterioler Venoler Anastomoser Venoler Arterier Anastomose Arterier Vener Anastomoser Vener Aorta Venstre hjertekammer Det store kredsløb / Det systemiske kredsløb Vena cava superior & Vena cava inferior Højre forkammer Venstre forkammer Det lille kredsløb / Lungekredsløbet Højre hjertekammer Truncus Pulmonalis Lungevener Lungearterier Lungevenoler Lungekapillærer Lungealveoler Lungearterioler Kuldioxid Ilt Jakob Kristian Jakobsen Side 2 af 3

15 H 5 introduktion til hjerte og karsystem Side 3 af 3 Vener superficielle vener i subcutis over fascien profunde vener under fascien venerne indeholder ca. 80% af den totale blodmængde (kapacitanskar) større diameter end arterierne ofte 2 vener pr. arterie, vv. comitantes (ledsagende) rigeligt anastomoserende (rete venosum, plexus venosus) KLAPPER! (dog ikke i abdomens, hjernens og hvirvelsøjlens vener) o ensrettende ventiler o særligt vigtige i underekstremiteterne sammen med muskelpumpen og thoraxpumpen Lymfesystemet Lymfekar starter blindt i vævene, hvor de optager det væskeoverskud der opstår ved udsivning fra kapillærerne. Der er lymfekar overalt i kroppen undtaget CNS, knoglemarv, indre øre og bruskvæv. Lymfeknuder, nodi lymphatici / lymphonodi o profunde o superficielle Regionære lymfeknuder drænerer andre lymfeknuder i samme område Tegn Lymfemanden og inkluder 1. ductus lymphaticus dexter 6. ductus thoracicus(mælkebrystgangen) 2. truncus jugularis dexter 7. cisterna chyli 3. truncus subclavius dexter 8. truncus jugularis sinister 4. vena subclavia dxt. 9. truncus subclavius sinister 5. vena jugularis interne dxt. 10. truncus lumbalis dxt. + sin. 11. vena subclavia sin. 12. vena jugularis interna sin. (evt. også trunci intestinales et. broncomediastinales) Marker på tegningen o de to terminale lymfekars indmunding i venesystemet o de to terminale lymfekars drænageområder Jakob Kristian Jakobsen Side 3 af 3

16 H 6 introduktion til det perifere nervesystem og huden Side 1 af 4 Holdtime 6, 1. sem: Introduktion til det perifere nervesystem og huden Nervesystemet(NS) anatomisk inddeling Det perifere nervesystem (PNS) Centralnervesytemet (CNS) Cerebrospinale nerver Hjernen, encephalon Rygmarven, medulla spinalis 12 par hjernenerver el. kranienerver (ud gnm. huller i kraniet) Nervecelle - Neuron 31 par rygmarvsnerver el. spinalnerver (ud gnm. foramina intervertebralia) bageste grene/ rami dorsales/ rami posteriores Nervecellelegeme Soma Nervecelleudløbere forreste grene/ rami ventrales/ rami anteriores Aksoner fører impulser fra nervecellelegemet Dendritter fører impulser til nervecellelegemet En perifer nerve er at sammenligne med et stort kabelbundt. En enkelt nerve indeholder nervecelleudløbere/ fibre el. tråde fra mange forskellige nerveceller af forskellig slags, ligesom et kabel kan indeholde mange mindre ledninger. Ledninger er isolerede med gummi. Nervecelleudløbere kan også være omgivet af isolering, nemlig myelin. Nogle udløbere er ikke myelinbeklædte. Udover myelinbeklædningen omkring den enkelte fiber er den perifere nerve yderligere pakket ind i bindevæv i flere niveauer: endoneurium, perineurium og epineurium er tre lag bindevæv der ordner fibrene i mindre bundter og tilfører nerven mekanisk stabilitet. Nerveceller Neuroner Afferente(aff.) neuroner fører impulser fra resten af kroppen mod CNS Efferente(eff.) neuroner fører impulser fra CNS mod resten af kroppen Somatiske aff. neuroner Autonome aff. neuroner/ Viscerale aff. neuroner Somatiske eff. neuroner Autonome eff. neuroner/ Viscerale eff. neuroner Sensoriske neuroner leder impulser fra huden, skeletmuskler og ledbånd mod CNS Sympatiske aff. neuroner fører sanseimpulser fra sympatisk innerverede organer fx. hjertet Parasympatiske aff. neuroner fører sanseimpulser fra parasympatisk innerverede organer fx. urinblæren Motorneuroner Motoriske neuroner( α og γ ) fører motoriske impulser fra CNS til skeletmuskler Sympatiske eff. neuroner kan indeles i primære og sekundære Parasympatiske eff. neuroner kan inddeles i primære og sekundære Alle sensoriske neuroner har et såkaldt pseudounipolært nervecellelegeme. Nervecellelegemet er for spinalnervernes vedkommende placeret i det spinale ganglion (og for kranienervernes vedkommende i et tilsvarende sensorisk ganglion). Det spinale ganglion er knyttet til spinalnervens dorsale rod, radix dorsalis. Et autonomt afferent neuron adskiller sig ikke anatomisk fra et somatisk afferent og soma ligger også i samme ganglie. Motoriske neuroners soma ligger i rygmarvens forhorn (og i tilsvarende motoriske ker ner i hjernestammen). Primære: nervecellelegemet ligger i rygmarvens laterale horn T1-L2 Synapse Sekundære: nervecellelegemet ligger i truncus sympaticus Fører impulser til sympatisk innerverede organer fx. blodkar Primære: nervecellelegemet ligger i hjernestammen eller i sakralmarven S2-S4 Synapse Sekundære: nervecellelegemet ligger i et perifert ganglion evt. i organvæggen Fører impulser til parasympatisk innerverede organer fx. tarmen Jakob Kristian Jakobsen Side 1 af 4

17 H 6 introduktion til det perifere nervesystem og huden Side 2 af 4 Neuroner Deler sig ikke efter endt udvikling ingen regeneration. Overskæres et akson, dør den distale del af cellen, mens den del af cellen, der er i forbindelse med nervecellelegemet kan vokse ud mod målorganet igen (1-2 mm./ dag). KUN én impulsretning Synapse en synapse er en forbindelse mellem to nerveceller. Synapser kan være o fremmende, excitatoriske o hæmmende, inhibitoriske Tegn en skematisk model af et neuron og inkluder: nervecellelegemet, cellekernen, dendritter, akson med forgreninger, myelin, synapser med naboceller og marker impulsretningen. En ansamling af nervecellelegemer i CNS kaldes en kerne/ nucleus eller et center En ansamling af nervecellelegemer i PNS kaldes et ganglie/ ganglion Tegn et tværsnit af rygmarven, Medulla Spinalis inkluder: forhorn, lateralhorn, baghorn, fila radicularia, radix ventralis/ anterior, radix dorsalis/ posterior, ganglion spinale, nervus spinalis, ramus ventralis, ramus dorsalis, ganglion sympaticus i truncus sympaticus (grænsestrengen), ramus communicans griseus, ramus communicans albus Nervesystemets funktion Overordnet: 1. Modtager stimuli fra omverdenen eller kroppen selv. Ofte modtager NS stimuli via sanseorganer. 2. Bearbejder og fordeler modtagne impulser indenfor CNS. 3. Igangsætter og regulerer motoriske og sekretoriske funktioner. Reflekser: Refleks en refleks er en uvilkårlig motorisk eller sekretorisk reaktion på et givet stimulus (altid det samme overordnede mønster/ bevægeprogram). Refleksen kan inddeles i følgende led: stimulus receptor afferent bane central behandling af reaktion effektororgan efferent bane information Et eksempel på en simpel refleks er strækrefleksen/ den myotatiske strækrefleks: muskel forlænges muskelten sensoriske nervefibre synapse med motorisk nervecellelegeme i rygmarvens muskel forkortes skeletmuskel motoriske nervefibre forhorn (α-motorisk neuron) Jakob Kristian Jakobsen Side 2 af 4

18 H 6 introduktion til det perifere nervesystem og huden Side 3 af 4 Regulering af Kraft: Motorisk enhed - en motorisk nervecelle fra rygmarvens forhorn(et α-motorisk neuron), denne nervecelles udløber(aksonet) og de tværstribede muskelfibre ude i kroppen som nervecelleudløberen ender på(innerverer). Kraftudvikling i en muskel bestemmes af: antallet af aktive motoriske enheder fyringsfrekvensen i det enkelte α-motor neuron muskelfiberens mekaniske egenskaber Hennemanns størrelsesprincip små motoriske enheder aktiveres først, de største næsten aldrig. Nervesystemet (NS) funktionel inddeling Det somatiske nervesystem (bevidst) Det autonome nervesystem (ANS) (underbevidst) motoriske nerver (efferente nerver) til tværstribet skeletmuskulatur sensoriske nerver (afferente nerver) fra huden og proprioceptorerne Sympaticus (fight and flight) til glat muskulatur og kirtler Parasympaticus (Rest and digest) til glat muskulatur og kirtler sensoriske nerver (afferente nerver) fra viscera ENS - det enteriske nervesystem er den del af det autonome nervesystem som findes i tarmens væg. Det er et enormt system der tæller flere neuroner end hele CNS! Smertefænomener med en anatomisk forklaring Projiceret smerte Irriteres en nerve under sit forløb opleves det som stimulation/ irritation af det innerverede dermatom/ den innerverede slimhinde = projiceret smerte. Fantomsmerte Efter amputation kan de overskårne nerveender generes og patienten oplever kløe, snurren og smerte i den bortopererede legemsdel, denne form for smerteprojektion kaldes fantomsmerter. Refereret smerte En uvant smerteoplevelse fra et organ (fx. hjertet) vil opleves som en smerte i det dermatom eller de muskler (venstre bryst, skulder og arm) som innerveres af somatiske afferente neuroner med anatomisk naboskab til de autonome afferente neuroner der formidler smerteimpulserne fra hjertet = refereret smerte. Jakob Kristian Jakobsen Side 3 af 4

19 H 6 introduktion til det perifere nervesystem og huden Side 4 af 4 Integumentum commune (Huden i bred forstand) Huden/ cutis (L)/ derma (Gr.) Hudens derivater Overhud Epidermis Hår Pili Negle Unguis Hudkirtler Læderhud Corium Lanugohår korte, fine evt. upigmenterede (+ m. arrector pili) Terminalhår lange, grove pigmenterede Svedkirtler Underhud Subcutis Øjenbryn Supercilia Øjenvipper Cilia Ekkrine svedkirtler findes overalt*, særligt mange i håndflader og på fodsåler Øregangshår Tragi Næsehår Vibrissae Apokrine svedkirtler på øjenlåg,i øregang, armhule, anogenitalregion og på areola mamma Armhulehår/ axilhår Hirci Hovedhår Capilli Pubeshår Pubes Skæghår Barbae Fedtkirtler/ Talgkirtler Findes i forbindelse med hårsækkene Mælkekirtler Integumentum commune 10 kg; 1,6-1,8 m 2 Hudens relief o areae cutis: rhombiske felter dannet af utallige fine furer som skærer hinanden o cristae cutis: lister på håndflader og fodsåler o sulci cutis: furer mellem cristae Funktion o beskytter mod fysisk, kemisk og bakteriel påvirkning (vigtig del af det uspecifikke immunforsvar) o fedtdepot o væskebalanceregulation o varmeregulation blodgennemstrømning sved o sanseorgan stor regenerationsevne Løst bundet over øjenlåg, hånd- og fodryg, klinik: ødem /væskeansamling Jakob Kristian Jakobsen Side 4 af 4

20 Holdtime 34, 1. sem: Hjernenerver, hypofysen, ydre øre Nervesystemet Det perifere nervesystem (PNS) Centralnervesystemet (CNS) 31 par rygmarvsnerver / spinalnerver Medulla spinalis, rygmarven 12 par hjernenerver / kranienerver Encephalon, hjernen Hidtil på 1. sem. har vi beskrevet og fulgt de perifere spinalnerver til overekstremitet, underekstremitet, brystvæg, bugvæg, scrotum og testes. Det nye i denne lektion er, at 4 kranienerver bærer parasympatiske tråde som skal synapse i ét af 4 parasympatiske ganglier inden de fortsætter mod målorganet. Nervesystemets anatomi behandles indgående på 2. sem. i undervisningen i neuroanatomi. Nervesystemets funktion behandles dels i neuroanatomi på 2. sem. og dels i den neurofysiologiske del af fysiologiundervisningen på 3., 4. og 5. sem. Hjernenerverne i skema nummereret efter deres perforation af dura mater, den ydre hjernehinde: Nr. Navn (nærmere beskrevet på denne side i DIOA 9. udg, 1. oplag 1998) I II N. olfactorius (s.154) N. opticus (s.94) Apparent udspring, (dvs. her forlader nerven hjernen / hjernestammen): se fig s. 64 Fiberkomponent(er) og innervation undersiden af bulbus olfactorius lugtsensoriske tråde fra næseslimhindens lugteepithel chiasma opticum synssensoriske***tråde fra øjets nethinde, retina kan betragtes som fremskudt hjerne III N. oculomotorius (s.96) overkanten af pons motoriske tråde til 5 tværstribede muskler omkring øjeæblet: m. levator palpebrae sup. m. obliquus inf. m. rectus sup. m. rectus inf. m. rectus med. præganglionære parasympatiske tråde til ganglion ciliare, hvorfra de postganglionære parasympatiske tråde fortsætter til 2 glatte muskler ved øjets linse: m. ciliaris m. sphincter pupillae IV N. trochlearis (s.97) dorsalfladen af hjernestammen, på mesencephalon (midthjernen) ved øverste rand af pons motoriske tråde til m. obliquus sup.

21 Nr. Navn Apparent udspring Fiberkomponent(er) og innervation V N. trigeminus (s.106) (V 1 :s.94) (V 2 :s.121) (V 3 :s.122) 2 rødder en sensorisk og en motorisk udspringer fra lat. del pons VI N. abducens underkanten af pons, lige foran pyramis VII N. facilialis 2 rødder en motorisk rod (den egentlige n. facialis) en sensorisk / parasympatisk rod (n. intermedius) udspringer fra overkanten af medulla oblongata mlm. n. abducens VI medialt og n. vestibulocochlearis VIII lat. VIII N. vestibulocochlearis (s.82) underkanten af pons lat. for n. facialis VII V 1,V 2,V 3 sammen: sensoriske tråde fra: huden i ansigtet (se fig. 7.9 s. 108) dura mater encephali desuden separat: n. ophthalmicus V 1 : sensoriske tråde fra orbita n. maxillaris V 2 : sensoriske tråde fra tænder i overmunden n. mandibularis V 3 : sensoriske tråde fra tænder i undermunden og tungens forreste del, pars presulcalis motoriske grene til tyggemusklerne m.fl.: m. temporalis m. masseter m. pterygoideus med. m. pterygoideus lat. m. tensor veli palatini m. tensor tympani m. mylohyoideus m. digastricus, forreste bug motoriske tråde til m. rectus lat. motoriske tråde til: mimisk ansigtsmuskulatur m. stylohyoideus m. stapedius venter post. m. digastricus præganglionære parasympatiske tråde til ganglion pterygopalatina, hvorfra de postganglionære parasympatiske tråde fortsætter til: gld. lacrimalis næsens kirtler ganens kirtler præganglionære parasympatiske tråde til ganglion submandibulare, hvorfra de postganglionære parasympatiske tråde fortsætter til: gld. sublingualis gld. submandibularis smagssensoriske tråde fra: forreste 2/3 af tungen og fra ganen sensoriske tråde fra: trommehinde, øregang og ngt af ydre øre n. cochlearis høresensoriske*** tråde fra hårcellerne i sneglen i det indre øre n. vestibularis ligevægtssensoriske*** tråde fra hårcellerne i ligevægtsorganet

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Skelettet udgør et stærkt støtteværk for legemet og yder beskyttelse for de bløddele og organer, som er indesluttet i skelethuler som kraniehulen,

Læs mere

Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen

Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 5 ide 1 af 9 Lektion 5 pytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen 1. (glandula parotidea og tilgrænsende strukturer) 25 g. ren serøs, omvendt pyramideformet,

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb) Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10 Lektion 4 De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. 1. (de fire suprahyoide muskle, innervation og funktion), NETTER: m. mylohyoideus: inn; r. mylohyoideus

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11 Repetitionslektion 1. knoglerne der indgår i hjernekassen (neurokraniet) danske og latinske navne, parrede/uparrede uparrede: pandebenet os frontale

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Introduktion - Basal anatomi

Introduktion - Basal anatomi Introduktion - Basal anatomi Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Forventninger Litteratur: Anatomi og bevægelseslære i idræt af Rolf Wirhed Læsning og læseplan Mål: - Forstå

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Alfabetisk nøgle til kranium

Alfabetisk nøgle til kranium Alfabetisk nøgle til kranium I denne liste kan strukturer skrevet med fed findes i skabene på museet. De øvrige strukturer findes på studiesals-kranierne A E, der kan lånes i Informationen. De store bogstaver

Læs mere

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus

Læs mere

9. Mandag Celle og vævslære del 3

9. Mandag Celle og vævslære del 3 9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Redegør for synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

17. Mandag Kredsløbet del 2

17. Mandag Kredsløbet del 2 17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må

Læs mere

Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)

Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet) Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 1 Side 1 af 5 Lektion 1 Ydreøjet, orbita og øjeæblets muskler 1. (ydreøjet) Øjenbrynet (supercilium). Øjenlågene (palpebra sup. et inf.); palpebra inf går ned til

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør

Læs mere

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16.

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16. LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl. 15.00-16.30 Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16)

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7 Lektion 3 Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. 1. (n. facialis (VII), extrakranielt) efter at have trådt ud af foramen stylomastoideum kommer n. facialis

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8. Lektion 10. Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8. Lektion 10. Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8 Lektion 10 Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m. 1. Hvordan løber ductus thoracicus på halsen? Den løber op på venstre side af halsen (fra mediastinum

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr. Halsens muskler og bindevævsrum ANATOMI Henrik Løvschall, 2011 Anatomisk afsnit, TA Muskelgrupper halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler Halsens muskler Hudmuskel

Læs mere

HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole HOVEDETS MUSKLER ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole disposition Generelt om muskler Tyggemuskler Ansigtsmuskler en muskel UDSPRING tilhæftning distalt på extremiteter eller

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen

Læs mere

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 9 Side 1 af 7 Lektion 9 Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. 1. Hvilke kar og nerver har relation til glandula thyroidea? Beskriv kirtlens øvrige

Læs mere

LED. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

LED. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole LED ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole LED UÆGTE ÆGTE ÆGTE LED ledhule ledflader UÆGTE LED ingen ledhule lille bevægelighed UÆGTE LED SYNDESMOSER knogler holdes sammen af

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel.

1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel. 1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel. 2. Hvilke(t) kendetegn passer på et mucøst endestykke?

Læs mere

LED. suturer (sutura serrata) spalte med ledvæske membrana synovialis flade bindevævsceller hyalinbrusk (oftest) fibrocartilago

LED. suturer (sutura serrata) spalte med ledvæske membrana synovialis flade bindevævsceller hyalinbrusk (oftest) fibrocartilago 1 LED UÆGTE ÆGTE Syndesmoser Fibrøse Elastiske Synchondroser Ledhule Ledbrusk Ledkapsel Ledbånd evt. ledskiver..muskler suturer (sutura serrata) disci intervertebrales symphsis pubica (symfysen) spalte

Læs mere

Lektion 6. Tungen, tænder og næse

Lektion 6. Tungen, tænder og næse Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 6 Side 1 af 8 1. (tungemusklerne og deres innervation) Lektion 6 Tungen, tænder og næse n. hypoglossus (XII) innerverer alle tungemusklerne samt m. geniohyoideus (medbringer

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren).

Læs mere

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort

Læs mere

1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E.

1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E. 1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E. nervetrådsbundter 2. Af alle hvide blodlegemer udgøres A. 70% af lymfocyter B. 2-4%

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Sanseorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Sanseorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Sanseorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Sanseorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside

BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside Branchialapparatet et område Branchialapparatet eller gællebueapparatet - forstås lettest, når man gør sig klart, at det har ligget indenfor et

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd 3 26-08-2011 13:44:11

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd 3 26-08-2011 13:44:11 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 1 Øret: Lidt anvendt anatomi 7 2 Undersøgelse af øret 12 3 Undersøgelse af hørelsen 15 4 Høretab 24 5 Sygdomme i ydre øre 30 6 Sygdomme i øregangen 36 7 Trommehinden 45 8 Otitis

Læs mere

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011 AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6 Lektion 7 Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals 1. næsens forskellige bihuler sinus paranasale - Sinus maxillaris kæbehulen Beliggenhed: corpus maxillae

Læs mere

Studiespørgsmål til hud og sanser

Studiespørgsmål til hud og sanser Studiespørgsmål til hud og sanser 1. Beskriv hudens funktioner 2. Beskriv hudens 3 lag 3. Hvilken funktion har stratum corneum? 4. I hvilket lag af epidermis finder celledelinger sted og hvor længe går

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Bugen afgrænses ved: Opadtil: thorax Siderne: flankelinjen Nedadtil: sulcus inguinalis Midtlinjen: crista pubica og symfysen Bugvæggen

Læs mere

Torup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter:

Torup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter: : Anatomi Noter: Cerebellum Diencephalon Hjernenevekerner Hjernenerver Hjernestammen Hovedts arterier Motoriske baner Nuclei basales manan.dk Cerebellum Cerebellum Generelt Cerebellum er udviklet i den

Læs mere

Brystkassen. Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave

Brystkassen. Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave Brystkassen Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave Brystkassen http:// www.denstoredanske.dk/ @api/deki/files/3651/ =296070.501.jpg Brystkassen Columna thoracalis og ribbenene, costae, danner

Læs mere

Myologi og g Træning

Myologi og g Træning Myologi og Træning Myologi. Mennesker har over 300 selvstændige muskler, som tilsammen udgør 40% af den samlede kropsvægt. Musklernes funktion er at gøre os mobile. Dette sker fordi en muskel kan kontrahere.

Læs mere

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget Columna Columna Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget sårbare rygmarv som leder vitale impulser ud til kroppens organer

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus

Læs mere

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Nervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet

Nervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet 1 Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Overekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Plan: Overekstremiteten Resumé fra sidst OE knogler (fokus: fremspring) OE led (skulder + albue) Palpation af knoglefremspring

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5: ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS ANATOMI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 8 af /08/00 08. Der opnås størst

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7 Nerve Muskler Skelet Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre 1. Hvad består hver branchiebue af? Hver branchiebue består af en kerne

Læs mere

Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi

Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi Makro Eksamensopgaver Side 1 af 46 Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi Hjernen 1.a) Sinus durae matris er endothelbeklædte og uden klapper. Sinus saggitalis superior modtager brovenerne,

Læs mere

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden Bækkenet Ossifikationens start angivet

Læs mere

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Overekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Opsummering Dias 2 Plan: Overekstremiteten OE knogler OE led (skulder + albue) Palpation OE muskler - elevpræsentationer

Læs mere

1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden

1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden 1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden 2) Eksokrine kirtler inddeles på grundlag af A. cellernes størrelse B. cellernes

Læs mere

ZCD Anatomi og Fysiologi

ZCD Anatomi og Fysiologi ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi og sundhedsvidenskab Lektion 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi 1.0. Introduktion til sundhedsvidenskab 1.1. Hvad er anatomi? Anatomi

Læs mere

3. På billederne A. ses adskillige osteocyter B. er vist myeloidt væv C. markerer (2) bruskceller D. viser (1) lymfocyter E. ses elastisk brusk

3. På billederne A. ses adskillige osteocyter B. er vist myeloidt væv C. markerer (2) bruskceller D. viser (1) lymfocyter E. ses elastisk brusk 1. Billederne viser A. perichondrium B. en del af marvhulen C. tværskårne Haver ske lameller D. udelukkende substantia compacta E. både substantia compacta og spongiosa 2. Ved chondral ossifikation A.

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 1. Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Workshop. Anatomi VELKOMMEN

Workshop. Anatomi VELKOMMEN Workshop Anatomi VELKOMMEN - Gitte - 24 år - Student Herning gymnasium 2009 - Bachelor i medicin 2014 - Stud. Cand. Med. (lægestuderende) HVEM ER JEG? DAGENS PROGRAM Anatomi generelt Hvad er det og hvornår

Læs mere

Rasmus Holmboe Dahl 27. juni 2014. 1 af 6

Rasmus Holmboe Dahl 27. juni 2014. 1 af 6 Muskelliste for RTQH Muskelliste til Hovedet, halsen & de indre organers anatomi lavet ud fra 10. udgave. Pensum for 3. semester anatomi. Øret muskler, 2 stk., s. 73 M. tensor tympani N. mandubularis M.

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

Klinikophold på Neurokirurgisk klinik. Afsnit 2092, Rigshospitalet

Klinikophold på Neurokirurgisk klinik. Afsnit 2092, Rigshospitalet Klinikophold på Neurokirurgisk klinik Afsnit 2092, Rigshospitalet The Brain Anamnese Debut pludselig gradvis ydre begivenhed Tidligere af lignende art Lokalisation præcis som muligt Forløb Intensitet -

Læs mere

a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus

a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus mandibulae 1,5,29,36,40,42,64 anteverteret 24 antrum 15

Læs mere

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria

Læs mere

Truncus. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler

Truncus. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler Truncus Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler Opsummering UE 1,1 + 1,2 Dias 2 Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler

Læs mere

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU H. Løvschall PRÆPARATKURSUS Anatomisk emuseum For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU INDHOLDSFORTGNELSE Grundmodul Øvelse 1, tyggemuskler side 11 Øvelse 2, andre muskler af klinisk

Læs mere

Den segmentære rodirritationsdiagnose

Den segmentære rodirritationsdiagnose Den segmentære rodirritationsdiagnose Undersøgelse af L3- L4 roden L5 roden S1 roden Motorisk udfald Quadricepsparese Test om pt. kan sætte sig på hug og rejse sig igen Test hælgang med løftet forfod Dorsalfleksionsparese

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Palpation columna cervicalis

Palpation columna cervicalis Palpation 4,02 G Extension: PT rygliggende. TP står ved hovedgærdet og fatter med begge hænder omkring PT s os occipitale, så processus articulares i Cx kan palperes med radialsiden af pegefingrene. TP

Læs mere