HYGIEJNEFORSKRIFTER FOR KLINIKKERNE. Aarhus Tandlægeskole. 6. udgave 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HYGIEJNEFORSKRIFTER FOR KLINIKKERNE. Aarhus Tandlægeskole. 6. udgave 2013"

Transkript

1 HYGIEJNEFORSKRIFTER FOR KLINIKKERNE på Aarhus Tandlægeskole 6. udgave 2013 Hygiejneudvalget Institut for Odontologi og Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere og kliniske tandteknikere Faculty of Health Aarhus Universitet 1

2 Forord I oktober 2001 blev der udgivet en Dansk Standard for styring af infektionshygiejnen på tandklinikker (DS ). Denne blev i 2003 fulgt op af en Vejledning i Klinisk Hygiejne på Tandklinikker, udarbejdet af tandlægeskolerne og Dansk Tandlægeforening med det formål at gøre standardens tekst mere brugervenlig. I 2012 blev 2. reviderede udgave af denne standard udgivet. Nærværende udgave af Hygiejneforskrifter for Klinikkerne på Århus Tandlægeskole (ÅT) er revideret på baggrund af den nye reviderede standard (DS , 2. udgave). Hygiejneforskrifterne er fælles for alle klinikker i bygningerne altså for både IO klinikker og SKT klinikker. I det følgende dækker forkortelsen ÅT over alle klinikker i bygningerne. Hygiejneforskrifterne for Klinikkerne på ÅT afviger på nogle områder fra vejledningen i Klinisk Hygiejne på Tandklinikker fordi ÅT er en undervisningsinstitution, ÅT er en stor institution der endnu ikke er certificeret og hygiejneudvalget er på visse områder uenig med forskrifterne i den Danske Standard for infektionshygiejne på tandklinikker. Hvor Hygiejneforskrifterne for Klinikkerne på ÅT afviger fra Standarden og dermed også fra vejledningen, er dette klart angivet og forklaret i felter, som er markeret med grå raster. ÅT s konkrete hygiejneprocedurer er ligeledes indskrevet i felter med grå raster. Ordet vi henviser til Hygiejneudvalget. Hygiejneudvalget Institut for Odontologi og Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere Faculty of Health Aarhus Universitet

3 KLINISK HYGIEJNE PÅ TANDKLINIKKER Vejledning i principper og procedurer. Forord til udgave 2 (2013) Aarhus Tandlægeskoles hygiejneudvalg har i valgt at revidere skolens aktuelle vejledning fra 2003 med udgangspunkt i den reviderede standard: DS , 2. udgave. Den oprindelige vejledning fra 2003 (Klinisk hygiejne på tandklinikker) er endnu ikke revideret i henhold til denne standard. Hygiejneudvalget har valgt at tilrette både vejledning og egne tekster (grå felter). Selv om Hygiejneudvalget ikke har foretaget en egentlig omskrivning af den oprindelige vejledning, har vi valgt at markere hele vejledningen med et tydeligt vandmærke for at tydeliggøre, at nærværende vejledning er ændret af Hygiejneudvalget ved Tandlægeskolen i Århus og på en del punkter afviger fra den originale vejledning fra Når der foreligger en ny officiel vejledning, vil Hygiejneudvalget foretage en fornyet gennemgang af den lokale hygiejnevejledning for Aarhus Tandlægeskole. Forord til udgave 1(2003) Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren del 12: Krav til procedurer på tandklinikker, 1. udgave Formålet med at udgive en vejledning om klinisk hygiejne på tandklinikker er et udtalt ønske om at gøre dette emne mere tilgængeligt og operationelt for tandklinikkerne. Ved at følge denne vejledning vil tandklinikken leve op til standardens krav for hygiejnen på tandklinikker. Vejledningen er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Tandlægeskolen i Århus ved sikkerhedsleder Erling Østergaard, Tandlægeskolen i København ved lektor Tove Larsen og Dansk Tandlægeforening ved tandlæge Ole Marker. Første udgave af vejledningen blev offentliggjort marts 2003, og det er tanken løbende at opdatere vejledningen, fx ved revision af DS eller ved anden faglig udvikling på området. Vejledningen er tilgængelig i elektronisk form på DTFnet: samt på de to Tandlægeskolers hjemmesider: og 3

4 Indhold Forord... 2 Vejledning i principper og procedurer Forord til udgave 2 (2013)... 3 Forord til udgave 1(2003)... 3 Baggrund for den kliniske hygiejne Formålet med klinisk hygiejne Baggrunden for klinisk hygiejne Mikroorganismer på tandklinikken... 7 Ordforklaringer:... 7 Patogene mikroorganismer i mundhulen Den permanente mundhuleflora Mikroorganismer i jord, støv og vand... 8 Smittekæden Smittemåder og deres forebyggelse... 8 Direkte kontaktsmitte... 9 Indirekte kontaktsmitte Inokulationssmitte... 9 Luftbåren smitte... 9 Resistens og infektion Resistens (immunitet) og vaccination Kontamination, kolonisation og infektion Principper for forebyggelse af smitte Håndhygiejne Hudpleje Almindelig håndvask Hånddesinfektion Kirurgisk håndvask med desinfektion Personlige værnemidler Klinikbeklædning Handsker Kirurgiske mundbind Beskyttelsesbriller Vaccination Rengøring Desinfektion Desinfektion med varme Kemisk desinfektion Sterilisation Metoder til sterilisation Kontrol af sterilisationsprocedurer Steril emballage Opbevaring af sterilt gods Hygiejnisk arbejdsteknik Procedurer og metoder Lokaler og inventar Indretning Rengøring Efter hver patient Dagligt efter dagens sidste patient Inddeling af klinikkens lokaler i hygiejneniveauer Rengøringsmetoder på de forskellige hygiejneniveauer Ugentlige, månedlige og årlige rengøringsopgaver

5 Hygiejne ved patientbehandling Procedurerelaterede retningslinjer Røntgenfotografering Håndhygiejne - Hænder og fingernegle Hjælpemidler til håndvask Almindelig håndvask Hånddesinfektion Kirurgisk håndvask med desinfektion Kirurgisk hånddesinfektion Personlige værnemidler Klinikbeklædning Handsker Mundbind Beskyttelsesbriller Ansigtsværn Vask og håndtering af tekstiler Instrumenter til flergangsbrug Termisk rengøring og desinfektion af instrumenter i dentalopvaskemaskine Termisk rengøring og desinfektion af instrumenter i mikrobølgeovn Procedure for egen-validering Skema til egen-validering af mikrobølgeovn skal indeholde følgende oplysninger Desinfektion i mikrobølgeovn Kemisk desinfektion og manuel rengøring af instrumenter Visuel inspektion af renhed Emballering Sterilisation Anvendelse af biologiske indikatorer Opbevaring Turbiner, hånd- og vinkelstykker Rengøring og desinfektion Smøring med olie Sterilisation Tandtekniske arbejder Procedure Vandkvalitet i dentale units Sterile engangsartikler, dentalmaterialer og lægemidler Modtagelse Opbevaring Håndtering Bortskaffelse Uheldshåndtering Klinikkens affald Affaldet kan inddeles i flg. Grupper Forskrifter for ÅT Appendix 1: Inddeling af lokaler, samt beskrivelse af rengøringen i de forskellige lokaletyper Appendix 2: Rengøring af inventar daglige, ugentlige og månedlige procedurer Appendix 3: Rengøring af stoleenheden efter endt arbejdsdag Institut for Odontologi Appendix 4: Rengøring af stoleenheden efter endt arbejdsdag SKT Appendix 5: Rengøring og desinfektion af apparatur m.v Appendix 6: Eksempel på Instruks og dokumentation vedrørende rengøring og vedligehold af dentalopvaskemaskine Appendix 6, fortsat Appendix 7: Hygiejne ved digitale røntgenoptagelser

6 Appendix 8: Sådan gør du på IO FK, OR, PÆD Appendix 8, fortsat Appendix 9: Sådan gør du på IO KOP Appendix 10: Sådan gør du på SKT Appendix 10, fortsat Appendix 11: Håndvask og hånddesinfektion. Opslag Appendix 12: Kirurgisk håndvask med desinfektion. Opslag Appendix 13: Klinisk adfærd på SKT/ I O`s klinikker Appendix 14: Instrumentrengøring Appendix 14, fortsat Appendix 15: Desinfektion af tandteknisk arbejde Appendix 16: Registrering af stik- og skæreuheld i forbindelse med arbejde med patienter Appendix 16, fortsat Appendix 16, fortsat Appendix 16, fortsat

7 Baggrund for den kliniske hygiejne. Formålet med klinisk hygiejne. Formålet med klinisk hygiejne på tandklinikken er at hindre smittespredning ved undersøgelser og behandling af sygdomme i mundhulen. Derved forebygges de infektionssygdomme, som patienter og personale ellers risikerer at pådrage sig på klinikken. Både ledelsen og personalet har pligt til så vidt muligt at iværksætte alle passende hygiejniske foranstaltninger for at hindre smittespredning på tandklinikken. Forholdsreglerne skal være effektive, og så enkle og miljøvenlige som muligt. I det følgende gennemgås først baggrunden for den kliniske hygiejne, dvs. de relevante mikroorganismer, smittemåder osv., dernæst principper for forebyggelse af smitte, og endelig beskrives de procedurer og metoder, der anvendes til at gennemføre de korrekte hygiejniske foranstaltninger på tandklinikken. Baggrunden for klinisk hygiejne. Arbejdet på en tandklinik og den nære kontakt mellem patienter og personale kan indebære risiko for spredning af smitte. Dette kan ske såvel fra personale til patient som omvendt, men også smitte mellem klinikkens patienter kan forekomme. Tidligere var det almindeligt kun at tage særlige forholdsregler mod smittespredning ved behandling af patienter med kendt smitterisiko ("risikopatienter"). Dette er utilstrækkeligt, fordi de fleste smittebærere ikke kan identificeres. Raske smittebærere vil være almindelige blandt patienter og personale på klinikkerne. Hygiejnen på tandklinikker skal derfor altid være på et niveau, hvor risiko for smitte er begrænset mest muligt, uanset hvem der er patienter og behandlere. Nogle behandlingsprocedurer og -situationer rummer større smitterisiko end andre. Derfor indrettes de nødvendige forholdsregler efter hvilken type behandling, der skal udføres (procedurerelaterede forholdsregler). Dette er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Mikroorganismer på tandklinikken. Ordforklaringer: Permanent (konstant, resident, fastboende) mundflora har munden som sit primære levested. Transient (transitær, inkonstant) mikroflora: Forbigående kontamination (forurening) og/eller forbigående kolonisation med mikroorganismer fra omgivelserne. Kan være konstant flora fra andre områder; kan også være patogene mikroorganismer. Opportunistisk infektion: Infektionssygdom forårsaget af normalt ikke-patogene mikroorganismer, som bliver patogene under visse forhold. Opportunistisk patogene arter (potentielt patogene arter) fremkalder kun infektion under særlige forhold: - ved indføring i sterile områder af værten - ved økologisk ubalance i den permanente mikroflora - ved nedsat værtsresistens Patogene mikroorganismer i mundhulen. Patogene bakterier og virus findes hyppigt i mundhulen, som derved bliver en almindelig smittekilde. Ved luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza, halsbetændelse og lungebetændelse findes de patogene mikroorganismer på slimhinderne i mund, næse og svælg. Herfra udskilles de i saliva og andre sekreter. Det samme er tilfældet ved Herpes simplex-infektioner og børnesygdomme som fx skoldkopper og røde hunde. 7

8 Mikroorganismer, som forårsager meningitis, koloniserer ligeledes svælget og kan findes i mundhulen. Lungetuberkulose ledsages af hoste med bakterieholdigt sekret, så tuberkelbakterier kan findes i mundhulen, hvor de også kan forårsage tuberkuløse læsioner. Ved kønssygdommene gonoré og syfilis (i første og andet stadium) kan der være orale læsioner, som udskiller bakterier. Ved visse sygdomme findes smitstoffet i blodet. Det gælder for hepatitis B, og hepatitis C, to former for leverbetændelse forårsaget af henholdsvis hepatitis B virus og hepatitis C virus. Det samme er tilfældet med AIDS (Acquired Immune Deficiency Syndrome), en sygdom med nedsat immunforsvar forårsaget af HIV (human immundefekt virus). Også ved syfilis findes bakterierne i blodet. De ovenfor omtalte sygdomme kaldes eksogene infektioner, fordi patienten får mikroorganismen ved smitte fra en smittekilde i miljøet omkring patienten. De patogene mikroorganismer kan findes i mundhulen som en del af den transiente mikroflora, men indgår ikke i den permanente mundhuleflora. Den permanente mundhuleflora. Under normale omstændigheder er mundhulens permanente mikroflora apatogen, men under specielle forhold kan også den permanente mikroflora være potentielt (lejlighedsvis/opportunistisk) patogen (forårsage opportunistiske infektioner). Den kan forårsage infektioner hos andre mennesker, fx i bidsår og i stiksår frembragt med kontaminerede instrumenter. Mundhulefloraen er også hyppigt årsag til endogene infektioner, dvs. infektioner forårsaget af patientens egen permanente flora.. Caries, marginal parodontitis, pulpitis, apikal parodontitis, orale abscesser, candidose og sårinfektioner er eksempler på endogene infektioner i mundhulen. Mundhulens bakterier kan også give endogene infektioner andre steder i kroppen. Således kan salivas bakterier blive årsag til lungeinfektion, hvis saliva eller fremmedlegemer forurenet med saliva kommer ned i lungerne. Bakterier fra mundhulen spredes også i blodbanen (bakteriæmi) ved tandekstraktioner, operationer, tandrensning, rodkanalbehandling samt også ved tygning og tandbørstning. Her kan de i visse tilfælde give anledning til infektion i hjerteklapperne (infektiøs endocarditis) eller infektion i andre organer. Mikroorganismer i jord, støv og vand. Patogene og potentielt patogene bakterier på klinikken kan også komme fra støv og jord, såvel som fra unitens vandsystem. Således findes de sporedannende bakterier (klostridier), som er årsag til stivkrampe og alvorlige sårinfektioner, i jord og i forskellige dyrs afføring. Legionella pneumophila, som forårsager legionærsyge, kan findes i vandslanger og ventilationssystemer sammen med Pseudomonas og andre bakterier. Smittekæden. På tandklinikken kan smittekilden være støv eller vand, men oftest er det mennesker, enten patienter eller personale, der er smittekilden. Personer med smitsomme sygdomme udskiller patogene mikroorganismer, men raske smittebærere er også almindelige. Det infektiøse agens (smitstof) kan være saliva, sekret fra svælg og luftveje, pus og betændelsesvæske fra abscesser og sår, samt blod. For at nå frem til en smittemodtager, må mikroorganismerne kunne overleve på smittevejen. De fleste dør hurtigt (i løbet af få minutter eller få timer) uden for kroppen. Nogle mikroorganismer (fx stafylokokker og tuberkulosebakterier) er dog meget hårdføre og kan overleve i støv i dagevis. De mest sarte mikroorganismer kan kun overføres direkte fra smittekilde til smittemodtager. De fleste kan dog overføres ved forskellige indirekte smittemåder. Smitteindgangen hos modtageren kan i tandklinikken være slimhinderne i øjne, næse, mund, svælg og luftveje. Det kan også være sår, rifter og eksem på hænderne eller operationssår og andre læsioner i mundhulen. Endelig kan mikroorganismerne komme direkte ind i væv eller blodbane ved stik eller snitsår med forurenede instrumenter. Smittemåder og deres forebyggelse. Blandt de patogene mikroorganismer, som kun vokser på mennesker, kan de fleste overleve uden for kroppen i tidsrum varierende fra få minutter til mange dage. Smitte kan derfor overføres til en person enten fra en anden 8

9 person eller fra omgivelserne på mange forskellige måder. På tandklinikker og dentallaboratorier er fire smittemåder aktuelle og skal omtales nærmere her. Direkte kontaktsmitte. Ved direkte kontakt mellem hud eller slimhinder hos smittebærer og smittemodtager kan en lang række mikroorganismer overføres, selv de der ikke tåler udtørring og afkøling (fx kønssygdomme). På klinikken sker direkte kontaktsmitte fra patientens mund til behandlerens hænder, og omvendt fra behandlerens hænder til patienten. Smitten forebygges ved effektiv håndvask, hånddesinfektion og brug af handsker. Indirekte kontaktsmitte. Indirekte smitte overføres via et eller flere mellemled, hvoraf hænderne ofte er det ene. Fra smittekilden sker en kontamination (forurening) af hænder, instrumenter, materialer, apparatur og inventar, hvorfra mikroorganismerne føres videre til smittemodtageren. Mange bakterier og virus overføres på denne måde (fx forkølelse). Forebyggelse kræver håndvask, hånddesinfektion, hygiejnisk adfærd, anvendelse af personlige værnemidler samt rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter/utensilier efter hver patientbehandling. Inokulationssmitte. Ved denne smittemåde føres mikroorganismer direkte ind i modtagerens væv. Dette kan enten ske ved, at eksisterende læsioner, rifter eller eksem kontamineres ved kontaktsmitte, eller ved at stik eller snitsår frembringes med en kontamineret kanyle eller et skarpt instrument. Indføring kan medføre sårinfektion, og i tilfælde af forurening med blod er der desuden risiko for overførsel af sygdomme som hepatitis B/C og AIDS, hvor virus netop findes i blodet. Forebyggelse af inokulationssmitte sker ved at anvende sterile instrumenter og/eller sterilt engangsudstyr. Personalet må beskyttes mod at stikke/skære sig på forurenede instrumenter ved den sikrest mulige arbejdsgang ved patientbehandling, oprydning, rengøring af instrumenter og bortskaffelse af affald. Det kan bl.a. ske ved brug af pincet til oprydning, ved indledende desinfektion af brugte instrumenter inden de vaskes og ved at samle brugte kanyler i specielle risikobeholdere. Luftbåren smitte. Dråber og aerosoler forurenet med mikroorganismer fra mund og luftveje slynges ud i luften ved nys, hoste, tale og procedurer, hvor der anvendes turbine, hånd- og vinkelstykker, trefunktionssprøjte (især vand/luft blanding) og ultralydstandrensning. Tandlægeunitens vand kan være kontamineret med mikroorganismer, som vokser på indersiden af vandrør og -slanger. Også flyvende partikler af tandsten, fyldningsmaterialer, borestøv, pudsepasta og pimpsten er smittekilder på klinikken og laboratoriet. I aerosoler er dråberne så små, at de holder sig svævende i rummet i nogen tid, så andre personer kan indånde dem, og smitte overføres ved luftbåren smitte/inhalationssmitte. Større dråber og partikler udgør en smitterisiko, fordi de kan slynges op til et par meter frem og ramme øjne, mund, næse, hud, hår og tøj. De forurener også alt inventar og apparatur, som de lander på, hvorfra smitte så kan ske ved indirekte kontakt. Dråbe- og inhalationssmitte er den hyppigste smittemåde ved luftvejs infektioner og børnesygdomme. Nogle bakterier, fx stafylokokker og tuberkulosebakterier, kan overleve i dagevis i indtørret sekret og støv, som derved bliver en smittekilde ved inhalation eller kontakt (støvsmitte). Forebyggelse af luftbåren smitte kræver brug af sug, mundbind, briller, klinikbeklædning, afdækning af apparatur, samt rengøring og eventuelt desinfektion af kontaminerede overflader. 9

10 Resistens og infektion. Smitte fører langt fra altid til sygdom. Det sker kun, hvis mikroorganismerne trænger ind i kroppen, formerer sig og gør så stor skade, at der kommer symptomer. Det afhænger dels af mikroorganismernes antal (dosis) og virulens, dels af smittemodtagerens modstandskraft. Virulens: patogene mikroorganismers evne til at formere sig på/i værten og beskadige denne, så der opstår sygdom. Resistens (immunitet) og vaccination. Vores krop har en række forsvarsmekanismer, som tilstræber at hindre mikroorganismers indtrængen, samt at fjerne mikroorganismer, hvis de er trængt ind. Tilsammen udgør de vores resistens (modstandskraft) eller immunitet (uimodtagelighed) mod infektionssygdomme. Forsvaret mod infektioner inddeles i uspecifik, naturlig resistens eller immunitet og specifik, erhvervet resistens eller immunitet. Uspecifik, naturlig immunitet omfatter bl.a. hud og slimhinders mekaniske barriere, slimhindernes mucinlag, antibakterielle stoffer i sekreter og blod, fagocytose udført af makrofager og neutrofile granulocytter, samt betændelsesreaktionen. Den permanente mikroflora på hud og slimhinder bidrager til naturlig resistens ved at gøre det vanskeligt for nye mikroorganismer udefra at etablere sig (kolonisationsresistens). Det er karakteristisk for naturlig immunitet, at disse mekanismer er uspecifikke, dvs. virker over for alle arter af mikroorganismer. De er også medfødte og virker allerede ved kroppens første møde med mikroorganismer eller fremmede stoffer. Specifik, erhvervet immunitet er derimod specifikt rettet mod en bestemt art mikroorganisme eller et bestemt fremmed stof (antigen). Immunsystemet opdager og reagerer på fremmede stoffer og mikroorganismer. Ved den første kontakt stimuleres immunsystemets lymfocytter til at danne antistoffer og/eller udvikle cellulær immunitet, begge specifikt rettet mod mikroorganismen. Immunsystemet husker og genkender derefter mikroorganismen, så denne senere kan bekæmpes hurtigere og mere effektivt ved hjælp af den erhvervede immunitet. Specifik immunitet kan erhverves ved aktiv immunisering, hvor immunsystemet aktiveres til at danne antistoffer enten ved infektion eller ved vaccination. Ved infektioner (naturlig, aktiv immunisering) udvikler kroppen i tidens løb immunitet mod en lang række sygdomme. Ved vaccinationer (kunstig, aktiv immunisering) indgives dræbte eller svækkede mikroorganismer eller antigener med det formål at forebygge den pågældende sygdom, hvis man senere bliver smittet med den. Statens Seruminstitut anbefaler vaccination af børn mod kighoste, mæslinger, fåresyge, røde hunde, stivkrampe, difteri, polio og Hib (Hæmophilus influenzae type b). Hepatitis B vaccination anbefales kun til personer særligt udsat for smitte, blandt andre tandklinikpersonale "som regelmæssigt behandler patienter i højrisikogrupper, fx stiknarkomaner og personer fra højrisikoområder." Ved passiv immunisering erhverver man specifik immunitet uden selv at danne antistoffer, idet antistoffer tilføres kroppen enten ved overførsel fra mor til barn (naturlig, passiv immunisering) eller ved indsprøjtning af immunglobulin (kunstig, passiv immunisering). Immunglobulin (gammaglobulin) udvundet af donorblod indeholder blodets antistoffer og kan gives som indsprøjtning som led i forebyggelse og behandling af visse sygdomme, fx stivkrampe. Passiv immunisering beskytter kun i få måneder, idet de tilførte antistoffer nedbrydes. Aktiv immunisering giver derimod langvarig (ofte livslang) immunitet, fordi immunsystemet er klar til at danne antistoffer. En del mennesker lider af nedsat resistens (uspecifik og/eller specifik), så de er særligt modtagelige for smitsomme sygdomme. Det kan skyldes dårlig ernæring, kulde, stress eller forgiftninger med alkohol, narkotika eller sovemidler. Nedsat resistens ses også ved visse sygdomme (sukkersyge, blodsygdomme, kræft, AIDS), ligesom det er en alvorlig bivirkning ved medicin til behandling af kræft og til immunsuppression ved transplantation. I disse år med en stigende ældrebefolkning, hvor de medicinske behandlingsmuligheder medfører en længere overlevelse trods kroniske sygdomme, og hvor patienter generelt udskrives tidligere efter behandling på hospitalerne, vil andelen af personer med nedsat resistens i samfundet og dermed potentielt på tandklinikkerne være stigende. 10

11 Kontamination, kolonisation og infektion. Smitte fører i mange tilfælde blot til en forbigående forurening (kontamination) af hud eller slimhinder, idet de patogene mikroorganismer hurtigt fjernes af den naturlige resistens. I andre tilfælde vokser de patogene mikroorganismer en tid på hud eller slimhinder, så der nu er tale om en kolonisation af overfladen. Ved infektion trænger mikroorganismerne eller deres produkter ind i vævene og fremkalder en specifik immunreaktion. Hvis mikroorganismernes skadelige virkninger eller kroppens forsvar imod dem fører til symptomer, bliver resultatet en infektionssygdom. Men i mange tilfælde forløber en infektion, uden man bliver syg, og man taler da om stum infektion eller subklinisk infektion. Med hensyn til smitterisiko kan en grundig anamnese og undersøgelse undertiden identificere personer som smittebærere, især hvis de har symptomer på en infektionssygdom. Derimod kan personer være raske smittebærere i en række situationer, som vanskeligt eller slet ikke kan opdages. Det drejer sig om personer, som er kontamineret eller koloniseret med patogene mikroorganismer uden at få en infektion, personer med stum infektion og personer i en sygdoms inkubationstid (inden den bryder ud). For enkelte sygdommes vedkommende (fx hepatitis B og C) bliver nogle patienter endog kroniske smittebærere efter sygdommen. Derfor må alle mennesker, det vil sige såvel patienter som personale, på tandklinikker anses for potentielle smittebærere. 11

12 Principper for forebyggelse af smitte. Smitte og infektion på klinikken forebygges ved en række forholdsregler, som må indarbejdes i den daglige arbejdsgang efter en fastlagt plan. De omfatter rationel brug af håndhygiejne, personlige værnemidler, rengøring, desinfektion og sterilisation. Dertil kommer en gennemført hygiejnisk adfærd under patientbehandling og i omgangen med instrumenter, apparatur og inventar. Principperne for forebyggelse af smitte gennemgås nedenfor, medens den praktiske udførelse af de forskellige procedurer og metoder til forebyggelse af smitte gennemgås senere i et separat afsnit, side 20. Håndhygiejne. En af de hyppigst forekommende smitteveje omfatter personalets hænder. Denne smittevej kan brydes ved korrekt udført håndhygiejne, der er den bedst dokumenterede enkeltstående handling til at forebygge smittespredning ved kontaktsmitte mellem patienter og personale. En efterlevelse af retningslinjerne kan bidrage til en reduktion af de nosokomielle infektioner. Håndhygiejne omfatter almindelig håndvask, hånddesinfektion, kirurgisk håndvask med desinfektion, kirurgisk hånddesinfektion og brug af medicinske engangshandsker (sidstnævnte omtales i det efterfølgende afsnit). Korrekt gennemførelse af håndhygiejne forudsætter, at huden er intakt, og at alt, hvad der kan medføre ansamlinger af mikroorganismer, fjernes. Hudpleje. Ved hudpleje forstås påførelse af creme/salve eller lignende med det formål at beskytte intakt hud eller pleje skadet hud. Før påføring af hudplejemiddel skal hænderne være rene. Hånddesinfektionsmidler bør indeholde et hudplejemiddel. Almindelig håndvask. Almindelig håndvask indebærer vask af hænder og håndled med vand og sæbe under rindende vand - uden brug af desinfektionsmidler. Ved korrekt udført håndvask reduceres den transiente mikroflora, der stammer fra personalets kontakt med patienter, instrumenter, apparatur eller andet i omgivelserne. Den permanente bakterieflora fjernes derimod ikke ved håndvask. Almindelig håndvask foretages efter at der er udført urene procedurer, hvor hænder eller håndled er våde eller synligt forurenede også i situationer hvor de våde hænder/håndled skyldes handskebrug, fordi der sker en opformering af hudens bakterier i det varme, fugtige miljø under handsken. Hånddesinfektion. Ved hånddesinfektion forstås indgnidning af et egnet desinfektionsmiddel på rene tørre hænder. Hånddesinfektion kan erstatte håndvask, hvis hænderne ikke er synligt forurenet med fx sekreter eller blod. Ved brug af desinfektionsmidler kan den permanente bakterieflora reduceres. Tandlægearbejde medfører stort set altid massiv forurening med saliva og mikroorganismer fra mundhulen. Derfor har vi på ÅT valgt flg. ændringer i forhold til Standard og Vejledning: Hvis der bæres handsker under patientbehandlingen kan hånddesinfektion erstatte almindelig håndvask, forudsat at hænderne er tørre. Hvis der ikke bæres handsker, skal der udføres almindelig håndvask og hånddesinfektion. 12

13 Kirurgisk håndvask med desinfektion. Formålet med den kirurgiske håndvask er både at fjerne fremmede mikroorganismer og reducere den permanente håndflora mest muligt, da håndfloraen rummer bakterier, f.eks. hudstafylokokker, der kan give infektion i sår. Før kirurgiske/invasive indgreb vaskes hænder og underarme med vand og sæbe under rindende vand efterfulgt af aftørring. Herefter indgnides hænder og underarme med et egnet desinfektionsmiddel. Ved denne procedure fjernes den transiente mikroflora, og den permanente bakterieflora reduceres. Se procedure for kirurgisk hånddesinfektion. Kirurgisk håndvask med desinfektion gentages, såfremt hænder, håndled eller underarme er synligt forurenede med biologisk materiale (blod, sekreter, osv.). Personlige værnemidler. For at beskytte patienten mod mikroorganismer fra personalets private tøj, hud, hår, skæg og mundhule samt for at beskytte personalet mod mikroorganismer fra patientens mundhule anvendes forskellige personlige værnemidler, der danner barrierer for overførsel af mikroorganismer mellem patient og personale. Klinikbeklædning. Under arbejde på klinikken skal det private tøj dækkes af rent kliniktøj, herunder fodtøj, der kun må bæres på tandklinikken. Kliniktøjet skal have korte/oprullede ærmer (over albue), så hænder og underarme kan vaskes. Under kirurgiske/invasive indgreb skal hår og evt. skæg være dækket af henholdsvis hue/tørklæde og mundbind. Handsker. Medicinske engangshandsker anvendes, når der er risiko for forurening af hænderne med blod eller sekreter (fx saliva). Ved kirurgiske/invasive indgreb skal der anvendes sterile engangshandsker. Ved klinisk arbejde på en tandklinik vil der stort set altid ske forurening af hænderne med saliva. Der er således indikation for at anvende handsker til alle former for klinisk arbejde, hvor der er kontakt (direkte eller indirekte) med patientens saliva. Hvis man undlader at anvende handsker ved visse former for klinisk arbejde, skal man altså være klar over, at man ikke opnår det højeste niveau for forebyggelse af smitteoverførsel. På ÅT har vi valgt at lade handskevalget være frit ved risiko for forurening med saliva. Er der derimod risiko for, at der opstår synlig blødning ved behandlingen, skal der anvendes handsker. Der skal også benyttes handsker, hvis behandleren har skader på hænderne. Det vil i praksis betyde at man i de fleste tilfælde må vælge at bruge handsker Bemærk, at håndhygiejneproceduren er gjort afhængig af, om der bæres handsker. Ved arbejde med kontamineret instrumentarium, rengøring og desinfektion skal der ligeledes anvendes handsker. Her skal anvendes kraftigere handsker med langt skaft. Kirurgiske mundbind. For at undgå luftbåren smitte skal mundbind anvendes ved alle former for arbejde med aerosoldannende instrumenter, fx airrotor, ultralydsapparat og trefunktionssprøjte. Mundbind skal ligeledes anvendes ved alle kirurgiske/invasive indgreb, da her er direkte adgang for mikroorganismer til patientens væv og blodbane. Desuden skal mundbind anvendes ved enhver luftvejsinfektion hos patient eller personale. Et godt mundbind bør kunne tilbageholde mindst 95 % af de mikroorganismer, der udsendes med udåndingsluften. Mundbind skal udskiftes, ved gennemfugtning og altid efter hver patient. Der findes 2 typer af mundbind: væsketætte (mærket med R ) og væskeafvisende. De væsketætte mundbind bør altid anvendes i forbindelse med kirurgiske/invasive indgreb. 13

14 Beskyttelsesbriller. For at beskytte øjnene mod dråbesmitte, fremmedlegemer og syrestænk skal beskyttelsesbriller (øjenværn) anvendes ved al form for tandbehandling og øvrigt arbejde på klinikken, hvor der kan forekomme stænk eller sprøjt med væskedråber, fx saliva eller blod, eller med partikler, fx dental-materialer. Vaccination. Specifik immunitet mod en række infektionssygdomme kan opnås ved vaccination. Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination mod hepatitis B af tandlæger og andet klinikpersonale, der regelmæssigt behandler personer i højrisikogrupper, fx stofmisbrugere og indvandrere fra højrisikoområder, herunder særligt indvandrer- og flygtningebørn. Rengøring. Rengøring er en proces, der fjerner forurening, smuds, støv og andre urenheder, så instrumenter og andre overflader fremstår synligt rene. Herved reduceres mikroorganismernes antal, og muligheden for opformering mindskes. Snavs og støv kan indeholde store mængder mikroorganismer. Smuds og organisk materiale (især indtørret) kan endvidere yde mikroorganismer beskyttelse. Sterilisations- og desinfektionsprocedurer er således kun effektive, hvis instrumenter og overflader er rene. Grundig rengøring af klinikkens lokaler, inventar, apparatur og instrumenter er en væsentlig del af hygiejnen. For instrumenter er den mest effektive rengøringsmetode, der samtidig indebærer den mindste smitterisiko for personalet, at anvende en desinficerende opvaskemaskine. Heri kombineres rengøring og varmedesinfektion, samtidig med at håndtering af kontaminerede instrumenter minimeres. Hvis en desinficerende opvaskemaskine ikke forefindes, kan instrumenterne rengøres manuelt. I så fald skal rengøringsprocessen indledes med en desinfektionsproces for at reducere smitterisikoen for personalet. Lokaler og inventar rengøres grundigt med vand tilsat rengøringsmiddel. Overfladen bearbejdes mekanisk og eftertørres med ren klud. Kun ved spild af større mængder blod, pus og saliva dvs. spild der ikke kan fjernes i en arbejdsgang skal der foretages efteraftørring med et egnet desinfektionsmiddel. Ved rengøring skal der bæres kliniktøj og kraftige flergangshandsker, og om nødvendigt øvrige personlige værnemidler. Desuden gennemføres korrekt håndhygiejne. Desinfektion. Ved desinfektion forstås en proces, der dræber patogene mikroorganismer i et sådant omfang, at det desinficerede kan benyttes uden risiko for infektion. Desinfektion er mindre omfattende end sterilisation, og man opnår ikke den samme høje grad af sandsynlighed for, at alle mikroorganismer dræbes. Forskellige mikroorganismer er ikke lige følsomme for metoder og midler til desinfektion. Nogle er meget modstandsdygtige, specielt må man regne med, at bakteriesporer ikke dræbes ved desinfektion. Desinfektion er ikke et absolut begreb, og det er svært at kontrollere effektiviteten af en desinfektionsprocedure. Desinfektion anvendes til indledende desinfektion af instrumenter før sterilisation, til instrumenter, tandtekniske arbejder og lignende, som ikke tåler sterilisation, til apparatur og artikler som ikke kommer i direkte kontakt med patientens mund, samt til hud- og slimhindedesinfektion (se håndhygiejne). Desinfektion kan gennemføres ved termisk behandling eller ved kemisk behandling. Hvis det overhovedet er muligt, foretrækkes altid varmedesinfektion, fordi det er sikrest, billigst og mest miljøvenligt, både med hensyn til arbejdsmiljø og det eksterne miljø. Desinfektion med varme. Desinfektion med varme foregår af sikkerhedshensyn bedst i et lukket system i en specielt indrettet desinficerende opvaskemaskine (dental opvaskemaskine). Processen indledes med afskylning af 14

15 instrumenterne med koldt vand og rengøring med opvaskemiddel. Herefter desinficeres instrumenterne med hedt vand ved 90 C i 1 min, 85 C i 3 min eller 80 C i 10 min, hvorefter de tørres. Det forhold, at opvaskemaskinen kombinerer rengøring, desinfektion og tørring, reducerer personalets håndtering af brugte instrumenter, og herved mindskes smitterisikoen. Desinfektion med varme kan desuden opnås ved kogning af instrumenterne i en mikrobølgeovn. Dette forudsætter egen-validering (dvs. egenkontrol) af processen og ovnen på klinikken. En fastsat mængde instrumenter anbringes i et kar og dækkes med en fastlagt mængde vand og sæbe. Vandet opvarmes til kogepunktet og koger herefter i 5 minutter. Herefter rengøres instrumenterne. Denne metode kan anvendes til varmedesinfektion af en mindre mængde instrumenter. Der er dog større usikkerhed forbundet med metoden end med brug af desinficerende opvaskemaskine, og metoden indebærer øget håndtering i form af manuel rengøring af instrumenterne. Kemisk desinfektion. Kemisk desinfektion anvendes kun, når desinfektion ved varme ikke er mulig, både fordi det er en mere usikker metode, og fordi alle kemiske desinfektionsmidler er mere eller mindre skadelige. Desinfektionsmidler er principielt skadelige over for alt organisk materiale, både bakterieceller og humane celler. I praksis anvendes kemisk desinfektion til genstande, der ikke tåler varme eller som rent praktisk ikke kan varmebehandles, samt til hud- og slimhindedesinfektion. Det er vigtigt at vælge desinfektionsmidler med veldokumenteret effekt på alle relevante mikroorganismer (dvs. med et bredt virkningsspektrum), samt midler som giver færrest mulige skadevirkninger for såvel personalet som det omgivende miljø. Desinfektionsmidlers mikrobiologiske virkningsspektrum skal helst være så bredt som muligt. Bakterier (med undtagelse af mykobakterier) og svampe dræbes forholdsvis let af desinfektionsmidler. Blandt virus er store virus og de med kappe (bl.a. HIV) mest følsomme. Mest resistent over for desinfektionsmidler er bakteriesporer, der kun dræbes ved mange timers påvirkning af visse desinfektionsmidler, samt ved sterilisation. De hyppigst anvendte kemiske desinfektionsmidler er aldehyder, halogener (fx klorforbindelser), andre iltende forbindelser (fx persyreforbindelser), alkoholer og klorhexidin. 15

16 Virkningsspektrum for de forskellige grupper af desinfektionsmidler er angivet i følgende tabel: Bakterier TB Sporer Svampe Virus Alkoholer V Persyre- + + V + + forbindelser Klorforbindelser Aldehyder + + V + + Klorhexidin V - + : Virksomt (+) : Sikkert drab forudsætter forhøjet koncentration/længere virkningstid V : Variabel effekt Ved de tider for henstand i kemiske desinfektionsmidler, der sædvanligvis anvendes i tandklinikker, vil sporer ikke med sikkerhed blive dræbt. Bakteriesporer er de mest resistente mikroorganismer overfor desinfektionsmiddel efterfulgt af mykobakterier (fx tuberkelbakterien) og de ikke kappebærende virus (fx poliovirus og norovirus). Andre virus (fx herpesvirus, human immundefekt virus (HIV)), vegetative bakterier (fx E. coli og Pseudomonas) og svampe er oftest lettere at dræbe med desinfektionsmiddel. Effekten af kemiske desinfektionsmidler afhænger af, om de er i kontakt med alle overflader, fx både ydre og indre overflader på instrumenter. Dette kan modvirkes af smuds og organisk materiale, hvilket betyder, at instrumenterne ideelt skal være rengjorte inden desinfektion. Effektiv desinfektion er endvidere afhængig af korrekt koncentration af midlet, af indvirkningstid, temperatur, ph og holdbarhed. Kemisk desinfektion kan udføres ved henstandsdesinfektion, hvor instrumenterne nedlægges i et lukket kar med desinfektionsmiddel i mindst en time eller efter fabrikantens anvisning (se senere). Hvis dette ikke er muligt anvendes overfladedesinfektion, hvor apparatur/instrumentarium aftørres med en klud opvredet i desinfektionsmiddel, der efterlades til indtørring. De biologiske skadevirkninger, der kan følge efter indånding eller optagelse gennem huden af desinfektionsmidler, kan være akutte skader (fx ætsning), eller skader som følge af langtidspåvirkning (fx lever- og nyreskader eller cancer) samt udvikling af allergi. 16

17 Tabellen angiver de mulige skadevirkninger for de forskellige grupper af desinfektionsmidler: Irritation Allergi Toksicitet ved Mutagent Carcinogent indtagelse Alkoholer Persyreforbindelser +++? +++ (+) (+) Klorforbindelser Aldehyder (+) + 1 Klorhexidin (+) + 1 : Formaldehyd er optaget på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende. Skader på instrumenterne inkluderer først og fremmest korrosion af metaller, især som følge af klor- og andre iltende forbindelser, men også påvirkninger af plast- og gummimaterialer. De miljømæssige skader er de påvirkninger af det eksterne miljø, som bortskaffelse af desinfektionsmidlerne kan medføre, fx skader på naturlige økosystemer eller biologiske rensningsanlæg ved udledning af tungt nedbrydelige stoffer. For at reducere risikoen for skader i forbindelse med anvendelse af desinfektionsmidler skal personalet anvende handsker, og arbejdet skal foregå under god ventilation. Desinfektionsmidler må ikke anvendes på sprayform og skal primært forefindes i lukkede beholdere. Efter endt desinfektion afskylles genstandene grundigt under rindende vand. Sterilisation. Ved sterilisation forstås en proces, der frembringer en tilstand uden levedygtige mikroorganismer. Sterilitet er et absolut begreb, dvs. en genstand er enten steril eller usteril, den kan ikke være mere eller mindre steril. I Danmark er det officielle krav til steriliserede artikler, at der skal være mindre end én formeringsdygtig mikroorganisme pr. én million steriliserede produktenheder. Med denne store sikkerhedsmargin kan man i praksis regne med, at alle tilstedeværende mikroorganismer dræbes ved sterilisation 1. Sterile instrumenter skal anvendes ved ethvert invasivt indgreb, hvor hud eller slimhinder gennemtrænges, hvor der er risiko for kontakt til underliggende væv eller blodbanen (fx tandrensning), og ved arbejde i områder (fx rodkanaler) som normalt er sterile. For at opfylde dette krav skal instrumenterne steriliseres i en passende indpakning, hvori de kan opbevares sterilt, til de skal bruges. Rene instrumenter kan anvendes, hvor der ikke er risiko for kontakt til underliggende væv eller blodbanen (fx røntgenoptagelser og undersøgelse udelukkende med mundspejl, men uden sonde og pochedybdemåler). Rene instrumenter skal steriliseres efter hver patient for at hindre smitte ved indirekte kontakt, men kan herefter opbevares rent, det vil sige, at der ikke kræves steril indpakning. 1 Der eksisterer dog én type infektiøst agens, nemlig prioner, der ikke inaktiveres ved de almindelige sterilisationsprocedurer. Prioner er patologiske proteiner med infektiøse egenskaber, der er årsag til sjældne sygdomme i centralnervesystemet. Den mest omtalte er variant Creutzfeldt-Jacob sygdom (vcjd), der menes at skyldes indtagelse af fødeemner fra køer med BSE (kogalskab). Hos patienter med sådanne sygdomme findes prioner i nervevæv, herunder muligvis i pulpa, samt i nogle tilfælde i lymfatisk væv, bl.a. tonsiller. Smittevejene for prionsygdomme er ikke ganske afklarede, men globalt er der ikke berettet om patienter, der er blevet smittet med vcjd som følge af undersøgelse eller behandling. Skal en patient med sikker eller sandsynlig prionsygdom behandles, tilrådes det så vidt muligt at anvende engangsudstyr, fx rodfile. Er det nødvendigt at anvende flergangsudstyr, skal instrumenterne efterfølgende udsættes for en kombination af natriumhydroxyd og forlænget autoklavering. Råd herom kan søges i Prioner. Hygiejniske forholdsregler til forebyggelse af smitte i sundhedssektoren. Retningsliner, Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne, Statens Seruminstitut, og ved henvendelse samme sted. 17

18 Da de fleste procedurer indebærer risiko for, at stikkende, skærende og roterende instrumenter fremkalder blødning, er det nødvendigt (og tillige mest praktisk) at sterilisere instrumentsæt til forskellige formål i emballage egnet til steril opbevaring. Ved tandbehandling bør man kun anvende instrumenter, som kan steriliseres, samt sterile engangsartikler. Metoder til sterilisation. Mikroorganismer kan dræbes med varme eller ved bestråling (fysiske metoder) samt med visse gasarter (kemiske metoder). Mikroorganismer i luft og væsker kan tillige fjernes ved filtrering. Sterile artikler kan fremstilles med alle disse metoder. På tandklinikker udføres sterilisation kun med varme, nemlig ved autoklavering eller tørsterilisation. Autoklavering foregår ved hjælp af mættet vanddamp under tryk i en autoklave. Da bakteriesporer ikke dræbes ved kogning (100 C), benytter man vanddamp ved temperaturer på 121 C eller mere. Jo højere vanddampens temperatur skal være, jo større bliver trykket. Almindeligvis autoklaveres ved 121 C og 1 atmosfæres overtryk i mindst 15 minutter eller ved 134 C og 2 atmosfæres overtryk i mindst 3 minutter. Bemærk: 1 atmosfæres overtryk = 2 atmosfæres tryk 2 atmosfæres overtryk = 3 atmosfæres tryk Der er ingen krav til, hvilken autoklave der skal anvendes på en tandklinik. Der stilles krav til selve autoklavens anvendelsesområde dvs. de forskellige autoklaver kan kun anvendes til deres definerede formål: Type N (almindelige dampautoklaver) Autoklave uden vakuum. Må kun anvendes til massive uindpakkede instrumenter. Det anbefales ikke klinikkerne kun at have en N-autoklave, da den ikke kan dække klinikkens sterilisation behov. Type B (autoklave med vakuum): Vakuumautoklave til alle typer instrumenter, herunder hule instrumenter, porøse og indpakkede genstande, specielle instrumenter, stof og gaze. Det anbefales, at klinikkerne anskaffer en B-autoklave, da denne type autoklave kan dække en kliniks behov for sterilisation. Type S (autoklave som kan anvendes til et konkret formål som beskrives af producenten) Specialautoklaver til fx roterende instrumenter Tørsterilisation udføres med tør, varm luft i en termostatstyret ovn. Det kræver længere tid og højere temperatur at tørsterilisere end at autoklavere, da luft er en dårligere varmeleder end damp. Tørre mikroorganismer er også vanskeligere at dræbe end våde. Oftest steriliseres ved 160 C i 2 timer, 170 C i 1 time eller ved 180 C i 30 minutter. Kontrol af sterilisationsprocedurer. For at kontrollere sterilisatorens funktion skal tryk, temperatur og tid registreres i forbindelse med hver kørsel. Da der især i tørsterilisatorer kan være stor forskel på temperaturen i kammeret og materiellets temperatur, giver det langt større sikkerhed at måle temperaturen i materiellet. Ud over disse registreringer skal der ved hver kørsel anvendes procesindikatorer (fx autoklavetape), der viser, at instrumenterne har gennemgået sterilisationsprocessen. For at sikre at sterilisationsproceduren er effektiv, dvs. at det steriliserede gods faktisk bliver sterilt, bør der endvidere mindst én gang dagligt anvendes kemiske indikatorer, der registrer flest mulige relevante sterilisationsparametre som fx luftuddrivnings- og damppenetrationsevne, temperatur, tryk og tid. Der skal mindst hver måned udføres rutinekontrol med biologiske indikatorer (sporeprøver) for den relevante sterilisator 18

19 Efter reparation, ændring af emballeringsmateriale eller procedure skal der også anvendes biologiske indikatorer. Steril emballage. Instrumenter, der skal steriliseres, indpakkes i en passende emballage, som muliggør steril opbevaring. Emballagen skal vælges med henblik på sterilisationsmetoden. Ved tørsterilisering skal emballagen tåle høje temperaturer, men må gerne være lufttæt. Ved autoklavering er temperaturen knap så høj, men luften skal kunne pumpes ud og dampen trænge ind gennem emballagen. Endvidere skal emballagen beskytte indholdet mod at blive usterilt under transport og opbevaring efter steriliseringen. Ved autoklavering kan instrumenterne emballeres i autoklaveposer (papir/folie) eller i egnede metalkassetter. Autoklavepapir eller egnede glasbeholdere kan også anvendes. Ved tørsterilisation kan anvendes folieposer, metalkassetter og glasbeholdere. Papir- og folieemballager skal lukkes enten ved svejsning (hvilket foretrækkes) eller med autoklave-/tørsterilisatortape. Emballagen skal altid påføres sterilisationsdato. Opbevaring af sterilt gods. Under transport og opbevaring skal emballagen beskyttes mod beskadigelse. Hvis der går hul på pakningen brydes steriliteten. Artiklerne skal også sikres mod fugt, da ikke-vandtætte emballager som papir bliver gennemtrængelige for mikroorganismer, hvis de er våde eller fugtige. Opbevaringen bør ske i lukkede skabe for at beskytte mod støv, fugt, temperatursvingninger og sollys. Åbne hylder medfører kortere opbevaringstid. Holdbarhedstiden er endvidere afhængig af emballeringsmetoden samt korrekt håndtering og transport. Således giver svejsede sterilisationsposer længere opbevaringstid end sterilisationsposer lukket med tape. De metalkassetter, som bruges til instrumentsæt på tandklinikker, har i reglen løstsiddende låg og derfor kort holdbarhedstid. Generelt opnås den bedste beskyttelse ved så få håndteringer som muligt. Inden anvendelse af instrumenter kontrolleres emballagen for beskadigelse og fugt samt sterilisationsdato. Hygiejnisk arbejdsteknik. Inden for den kliniske hygiejne benytter man to gamle principper udviklet i kirurgien: Antiseptik og aseptik. Ved antiseptisk teknik forstår man brug af kemiske midler, der beskadiger mikroorganismer, til håndvask, til rensning af instrumenter og til behandling af et sår og dets omgivelser. Ved aseptisk teknik tilstræber man at undgå forurening af operationsfeltet med mikroorganismer. Det opnås ved at bruge sterile instrumenter og afdækningsstykker, og ved at operatøren har sterile handsker, mundbind, hue og beklædning. Moderne kirurgi er kun mulig takket være aseptikken, som er langt mere effektiv og skånsom end antiseptik. På tandklinikken bruges både antiseptiske og aseptiske teknikker for at forebygge sårinfektion ved operationer og hindre smittespredning ved tandbehandling. Ved hygiejniske arbejdsteknikker gælder det om at skelne rent fra urent. Alt der har været i kontakt med tænder, mundslimhinde, saliva og blod er kontamineret/forurenet. Kontaminerede instrumenter, apparater og inventar skal enten steriliseres, desinficeres eller bortkastes. Alt man rører ved med forurenede hænder bliver også urent. Og rene hænder bliver forurenede ved at røre ved urene ting. Ved at gennemføre no-touch princippet kan man spare meget af den tid, der bruges på desinfektion og håndvask. Inden en behandling startes, tager man alt det frem, man forventer at bruge. Skal der alligevel hentes flere ting, kan man bruge en ren pincet beregnet til formålet. Undgå at forurene skuffer og skabe. Håndtag og knapper, som betjenes under behandlingen, kan dækkes med plastfolie eller -poser, som udskiftes. 19

20 Procedurer og metoder. I dette afsnit beskrives de konkrete procedurer, metoder og midler, der anvendes til at gennemføre de korrekte hygiejniske foranstaltninger på tandklinikken. De tilgrundliggende principper for disse procedurer og metoder er beskrevet i de forudgående afsnit. Opbygningen af nedenstående vejledning skal ses på baggrund af DS 2451 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren, henholdsvis DS krav til håndhygiejne, DS krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug, DS krav til rengøring, samt krav til procedurer på tandklinikker. Lokaler og inventar. Indretning. Ved valg af inventar og indretning af lokaler bør man sikre sig, at det valgte udstyr har glatte, rengøringsvenlige overflader, der kan tåle den hyppige rengøring og de anvendte rengøringsmidler. Håndvaskefaciliteter skal forefindes i behandlingsrum og i sterilisationsrum. Der skal være egnet processug/stort sug til rådighed efter behov. Risikobokse til klinisk risikoaffald skal placeres så nær arbejdspladsen som muligt, så affaldet kan kasseres direkte efter brug. Hvis sterilisationsrummet er en del af behandlingsrummet, skal der være tydelig adskillelse mellem de to områder. Det er dog mest hensigtsmæssigt, hvis disse funktioner er adskilt i separate rum. Hvis der foregår rengøring, desinfektion og sterilisation i samme rum, skal der være tydelig adskillelse mellem rene og urene områder, så stænk og sprøjt på rene områder undgås. Rengøring. Efter hver patient. Inventar tæt på behandlingsstedet på klinikken skal rengøres efter hver patient. Området omkring behandlingsenheden rengøres med frisk sæbevand på en ren rengøringsklud (kop-metoden, se Patientbehandling: Procedurerelaterede retningslinjer) eller med desinfektionsservietter. Det er kun nødvendigt at foretage en egentlig overfladedesinfektion af udstyr, der har været i direkte kontakt med patientens slimhinder. Der kan anvendes afdækning af inventar og udstyr i stedet for rengøring. Afdækningen skal skiftes efter hver patient. Ved spild af blod, pus eller saliva foretages hurtigst muligt afvaskning med fugtige servietter. Ved større mængder spild - dvs. spild der ikke kan fjernes i én arbejdsgang skal der foretages overfladedesinfektion med egnet desinfektionsmiddel (klorforbindelser, persyrer eller alkohol). På ÅT fjernes synligt spild af blod, pus eller saliva med fugtige servietter efterfulgt af aftørring med desinfektionsmiddel. Dagligt efter dagens sidste patient. Behandlingsenheden og nærmeste inventar rengøres grundigt med neutralt sæbevand, evt. suppleret med egnet afkalkningsmiddel: Instrumentbakke, instrumenter og instrumentophæng, røntgenbetragter, operationslampe, mobilborde, patientstol, operatørstol, arbejdsbord, PC-Skærm, tastatur, mus 20

HYGIEJNEFORSKRIFTER FOR KLINIKKERNE. Århus Tandlægeskole. 5. udgave 2003

HYGIEJNEFORSKRIFTER FOR KLINIKKERNE. Århus Tandlægeskole. 5. udgave 2003 HYGIEJNEFORSKRIFTER FOR KLINIKKERNE på Århus Tandlægeskole 5. udgave 2003 Hygiejneudvalget Odontologisk Institut og Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Århus

Læs mere

KLINISK HYGIEJNE PÅ TANDKLINI KKER. Vejledning i principper og procedurer

KLINISK HYGIEJNE PÅ TANDKLINI KKER. Vejledning i principper og procedurer KLINISK HYGIEJNE PÅ TANDKLINI KKER Forord Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af DS 2451-12 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren del 12: Krav til procedurer på tandklinikker, 1. udgave

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

INDIKATORER TIL PROCESKONTROL

INDIKATORER TIL PROCESKONTROL INDIKATORER TIL PROCESKONTROL Forebyg smitterisiko SSI markedsfører kvalitetssikrede biologiske og kemiske indikatorer samt rengøringsindikatorer til kontrol af sterilisations-, desinfektions- og rengøringsprocesser.

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker Dansk standard DS 2451-12 2. udgave 2012-11-27 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker Infection control in the health care sector Part 12: Requirements

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

December 2012. Region Hovedstaden. Hygiejne i lægepraksis

December 2012. Region Hovedstaden. Hygiejne i lægepraksis December 2012 Region Hovedstaden Indhold Forord Forord...3 Håndhygiejne...4 Værnemidler...5 Forholdsregler for patienter med smitsomme sygdomme i lægepraksis...6 Instrumenter... 10 Desinfektion af hud-

Læs mere

Hygiejniske retningslinier

Hygiejniske retningslinier Hygiejniske retningslinier Godkendt 10 juni 2009 Virksomhedslederne Ældreområdet og sygeplejen Social & Sundhed 2009 Varde kommune Dok 578543 Sag 255 165 1 Indholdsfortegnelse side Generelt om hygiejne

Læs mere

Nominering til Årets Hygiejnepris 2014

Nominering til Årets Hygiejnepris 2014 Hygiejnegruppen ved Sønderborg Kommunale Tandpleje skal have Årets Hygiejnepris 2014 for sin særlige indsats for den gode hygiejne Sønderborg Kommune igangsatte i foråret 2013 en strukturændring, hvor

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr.

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr. NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr. 978-87-89148-03-8 Indholdsfortegnelse Forord 4 NIR om Håndhygiejne 6 Definitioner

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården

Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården Denne hygiejnepolitik er blevet til i 2011 ved inspiration fra Fredensborg Kommunes hygiejnepolitik, og er tilpasset Gentofte Kommunes krav og anbefalinger samt

Læs mere

Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland

Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland En vejledning til institutionernes arbejde med hygiejniske retningslinjer og forebyggelse af smitsomme sygdomme Indholdsfortegnelse Forord...3

Læs mere

Sammen forebygger vi influenzaen!

Sammen forebygger vi influenzaen! Oxivir Diversey s mest effektive desinfektionsmiddel til alle overflader - afgørende i kampen mod influenza Hvorfor skal overflader desinficeres? Influenzavirus kan leve på overflader op til 2 timer. Derfor

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Tillægget TANDLÆGEBLADET NR.6 MAJ 2004

Tillægget TANDLÆGEBLADET NR.6 MAJ 2004 TANDLÆGEBLADET NR.6 MAJ 2004 Tillægget Ingen tabere, kun vindere iso klinikken Termisk desinfektion Ikke alle klinikker tester autoklaver Autoklave efter hospitalsstandard Sparer tid og penge Vandkvaliteten

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER FOR RENGØRING OG DESINFEKTION AF FLEKSIBLE ENDOSKOPER

KLINISKE RETNINGSLINIER FOR RENGØRING OG DESINFEKTION AF FLEKSIBLE ENDOSKOPER Side 1 af 11 KLINISKE RETNINGSLINIER FOR Side 2 af 11 Procedurer for rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper Baggrund Fleksible endoskoper er med deres lange tynde kanaler vanskelige at rengøre.

Læs mere

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly)

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly) Udfærdigelsesdato: 18.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 72301/305 PR-nr.: 934541 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Kontaktperson Dato Vurdering udført af Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Skab/garderobe

Læs mere

1. Hvordan sikrer vi systemet mod spredning af bakterien Clostridium Difficile? Bekymring: Robustheden i håndtering af rent og urent i ét system?

1. Hvordan sikrer vi systemet mod spredning af bakterien Clostridium Difficile? Bekymring: Robustheden i håndtering af rent og urent i ét system? 1. Hvordan sikrer vi systemet mod spredning af bakterien Clostridium Difficile? Bekymring: Robustheden i håndtering af rent og urent i ét system? Udfordringerne drejer sig om affald og håndtering af (urene)

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

Vandkvalitet i dentale units

Vandkvalitet i dentale units Vandkvalitet i dentale units tove larsen og ellen v. frandsen I de senere år har der været øget fokus på den mikrobiologiske kvalitet af vandet fra dentale units, eller snarere på den ofte mangelfulde

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter

Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter August/97/JFS/CM YA-560 Kære XO ODONTOSON/XO ODONTOGAIN bruger Dette lille hæfte er udarbejdet som en hjælp til at sætte Dem istand til at

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Sterilisation er en proces der skal eliminere tilstedeværende

Sterilisation er en proces der skal eliminere tilstedeværende Metoder og kontrol Jytte Hansen Dansk Standard har udgivet en standard DS 2451-12, som omhandler styring af infektionshygiejnen på tandklinikker. Heri angives bl.a. forskellige krav til sterilisationsprocesser

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Hvad er klinisk risikoaffald?

Hvad er klinisk risikoaffald? Generelt om folderen Kommunerne i Nordforbrændings opland har et samarbejde om indsamling og bortskaffelse af klinisk risikoaffald. Denne folder beskriver hvordan den kommunale indsamlingsordning for klinisk

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

EftEruddannElsE for tandklinikassistenter

EftEruddannElsE for tandklinikassistenter EftEruddannElsE for tandklinikassistenter Praktisk information alle kurserne afholdes i samarbejde med HansEnBErG på dental College aalborg, rørdalsvej 10, 9000 aalborg. Er du ledig i første ydelsesperiode,

Læs mere

Værd at vide om håndhygiejne

Værd at vide om håndhygiejne Værd at vide om håndhygiejne 1 Hvorfor er det vigtigt at forbedre håndhygiejnen? Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og på os. En person

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring

Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring Side 2 Side 3 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2 Indledning... 5 3 Smitterisiko og spredning af infektionssygdomme i forbindelse

Læs mere

LINOLIEFERNIS M/TØRRELSE

LINOLIEFERNIS M/TØRRELSE Udstedelsesdato: 30.08.2007 Revisionsdato: 28.04.2012 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Linoliefernis m/tørrelse PR-nr.: Ikke anmeldepligtig Relevante

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Vejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren

Vejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren Vejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren 2011 Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og

Læs mere

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hvem skal kende retningslinjerne for hygiejne? Hvad skal du vide noget om? Som medarbejder hos Nordvand kan du have direkte eller indirekte indflydelse på kvaliteten af drikkevandet,

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion Anolytech Disinfection System Få en sundere virksomhed med desinfektion Bakterier er dyre Bakterier, vira, svampe og andre mikroorganismer findes overalt. De udgør ofte et stort problem for landbruget,

Læs mere

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM BEHANDLING AF PATIENTER MED SMITSOMME SYGDOMME, HERUNDER ISOLATION CEI 4. udgave 2011 Indholdsfortegnelse 1. Forord 4 2. Indledning 6 2.1 Smittespredning

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm.

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm. Produkt: Stenca Pipe 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN HANDELSNAVN: Stenca Pipe FABRIKSNR.: 2002/A PRODUKTTYPE: Rørisoleringsskåle Producent/Importør Stenca Trading A/S Adresse: Postnr./By DK-9220

Læs mere

Vejledning om gravides arbejdsmiljø på tandklinikker

Vejledning om gravides arbejdsmiljø på tandklinikker Vejledning om gravides arbejdsmiljø på tandklinikker Denne vejledning beskriver, hvorledes sikre og sunde arbejdsforhold for gravide medarbejdere på tandklinikker kan etableres i overensstemmelse med gældende

Læs mere

Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren

Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren 7. reviderede udgave, 1. oplag 2004 Det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne Afdelingen for Antibiotikaresistens og Sygehushygiejne Statens Serum Institut

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Sådan minimerer du problemer med Legionella

Sådan minimerer du problemer med Legionella Sådan minimerer du problemer med Legionella Fakta og gode råd om Legionella i varmt vand Til husejere og viceværter Energistyrelsen Miljøstyrelsen By- og Boligministeriet Statens Seruminstitut Sundhedsstyrelsen

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt?

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt? HOSPITALS- HYGIEJNE 2014 Paneldebat - hvad har vi opnået de sidste 10 år og hvor skal de næste 10 år føre os hen? KONFERENCE DEN 26. og 27. februar 2014 - KØBENHAVN First Hotel Copenhagen Hør talere fra:

Læs mere

Konference 30. maj 2013 på Ankerhus

Konference 30. maj 2013 på Ankerhus Konference 30. maj 2013 på Ankerhus Lektor Anette Kamuk akm@ucsj.dk Viffos, UCSJ 1 Hvordan kan der sættes fokus på og ændre arbejdsgange i storkøkkener? Kurser i fødevaresikkerhed fører til øget viden

Læs mere

Rengøring. APV-spørgeskema

Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Interview Transcript. Personer der optræder i interviewet er : Dane Benjamin Jacob Claus Østergaard Birgitte Todberg

Interview Transcript. Personer der optræder i interviewet er : Dane Benjamin Jacob Claus Østergaard Birgitte Todberg Interview Transcript Personer der optræder i interviewet er : Dane Benjamin Jacob Claus Østergaard Birgitte Todberg Ja vi er elektronik studerende fra Aalborg Universitet, så det er meget med kredsløb

Læs mere

Værd at vide om BioRid

Værd at vide om BioRid Overfladebelægningen der effektivt og varigt stopper vækst af skimmelsvampe på grund af tørre overflader. 1.0. Generelt om angreb af skimmelsvampe 1.1. Forholdsregler til imødegåelse af skimmelsvampe 1.2.

Læs mere

Ren besked. Renseanlæg. Pumpestation. Ledningsnet

Ren besked. Renseanlæg. Pumpestation. Ledningsnet Ren besked Renseanlæg Pumpestation Ledningsnet Velkommen til Vestforsyning Spildevand A/S Her arbejder vi med spildevand, det stiller særlige krav til både medarbejdere og entreprenører der arbejder for

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

afsnit 15 Kvalitet, sikkerhed og miljø

afsnit 15 Kvalitet, sikkerhed og miljø 244 afsnit 15 Kvalitet, sikkerhed og miljø Indhold: 15.1 Kvalitet, sikkerhed og miljø...246 15.2 Politikker og mål...247 15.3 Miljøklasser og -påvirkninger..248-249 15.4 Sikkerhedsanvisninger...250-251

Læs mere

Aroma - en duft af velvære - til vands, til lands og i luften www.pro-ren.dk

Aroma - en duft af velvære - til vands, til lands og i luften www.pro-ren.dk Din sikkerhed: Allergen kontrolleret parfumer Aroma - en duft af velvære - til vands, til lands og i luften www.pro-ren.dk Aroma - en duft af velvære PRO-REN er den førende samarbejdspartner, når det gælder

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Inventar til sterilisationen

Inventar til sterilisationen Inventar til sterilisationen - meget mere end inventar - for healthcare clinics inform a/s er et dansk firma, som siden 1981 har udviklet og produceret individuelle indretningsløsninger i tæt samarbejde

Læs mere

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013 Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Dagens program Hvad er bly Hvor sundt er bly Arbejdsmiljøloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere