HYGIEJNEFORSKRIFTER FOR KLINIKKERNE. Aarhus Tandlægeskole. 6. udgave 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HYGIEJNEFORSKRIFTER FOR KLINIKKERNE. Aarhus Tandlægeskole. 6. udgave 2013"

Transkript

1 HYGIEJNEFORSKRIFTER FOR KLINIKKERNE på Aarhus Tandlægeskole 6. udgave 2013 Hygiejneudvalget Institut for Odontologi og Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere og kliniske tandteknikere Faculty of Health Aarhus Universitet 1

2 Forord I oktober 2001 blev der udgivet en Dansk Standard for styring af infektionshygiejnen på tandklinikker (DS ). Denne blev i 2003 fulgt op af en Vejledning i Klinisk Hygiejne på Tandklinikker, udarbejdet af tandlægeskolerne og Dansk Tandlægeforening med det formål at gøre standardens tekst mere brugervenlig. I 2012 blev 2. reviderede udgave af denne standard udgivet. Nærværende udgave af Hygiejneforskrifter for Klinikkerne på Århus Tandlægeskole (ÅT) er revideret på baggrund af den nye reviderede standard (DS , 2. udgave). Hygiejneforskrifterne er fælles for alle klinikker i bygningerne altså for både IO klinikker og SKT klinikker. I det følgende dækker forkortelsen ÅT over alle klinikker i bygningerne. Hygiejneforskrifterne for Klinikkerne på ÅT afviger på nogle områder fra vejledningen i Klinisk Hygiejne på Tandklinikker fordi ÅT er en undervisningsinstitution, ÅT er en stor institution der endnu ikke er certificeret og hygiejneudvalget er på visse områder uenig med forskrifterne i den Danske Standard for infektionshygiejne på tandklinikker. Hvor Hygiejneforskrifterne for Klinikkerne på ÅT afviger fra Standarden og dermed også fra vejledningen, er dette klart angivet og forklaret i felter, som er markeret med grå raster. ÅT s konkrete hygiejneprocedurer er ligeledes indskrevet i felter med grå raster. Ordet vi henviser til Hygiejneudvalget. Hygiejneudvalget Institut for Odontologi og Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere Faculty of Health Aarhus Universitet

3 KLINISK HYGIEJNE PÅ TANDKLINIKKER Vejledning i principper og procedurer. Forord til udgave 2 (2013) Aarhus Tandlægeskoles hygiejneudvalg har i valgt at revidere skolens aktuelle vejledning fra 2003 med udgangspunkt i den reviderede standard: DS , 2. udgave. Den oprindelige vejledning fra 2003 (Klinisk hygiejne på tandklinikker) er endnu ikke revideret i henhold til denne standard. Hygiejneudvalget har valgt at tilrette både vejledning og egne tekster (grå felter). Selv om Hygiejneudvalget ikke har foretaget en egentlig omskrivning af den oprindelige vejledning, har vi valgt at markere hele vejledningen med et tydeligt vandmærke for at tydeliggøre, at nærværende vejledning er ændret af Hygiejneudvalget ved Tandlægeskolen i Århus og på en del punkter afviger fra den originale vejledning fra Når der foreligger en ny officiel vejledning, vil Hygiejneudvalget foretage en fornyet gennemgang af den lokale hygiejnevejledning for Aarhus Tandlægeskole. Forord til udgave 1(2003) Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren del 12: Krav til procedurer på tandklinikker, 1. udgave Formålet med at udgive en vejledning om klinisk hygiejne på tandklinikker er et udtalt ønske om at gøre dette emne mere tilgængeligt og operationelt for tandklinikkerne. Ved at følge denne vejledning vil tandklinikken leve op til standardens krav for hygiejnen på tandklinikker. Vejledningen er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Tandlægeskolen i Århus ved sikkerhedsleder Erling Østergaard, Tandlægeskolen i København ved lektor Tove Larsen og Dansk Tandlægeforening ved tandlæge Ole Marker. Første udgave af vejledningen blev offentliggjort marts 2003, og det er tanken løbende at opdatere vejledningen, fx ved revision af DS eller ved anden faglig udvikling på området. Vejledningen er tilgængelig i elektronisk form på DTFnet: samt på de to Tandlægeskolers hjemmesider: og 3

4 Indhold Forord... 2 Vejledning i principper og procedurer Forord til udgave 2 (2013)... 3 Forord til udgave 1(2003)... 3 Baggrund for den kliniske hygiejne Formålet med klinisk hygiejne Baggrunden for klinisk hygiejne Mikroorganismer på tandklinikken... 7 Ordforklaringer:... 7 Patogene mikroorganismer i mundhulen Den permanente mundhuleflora Mikroorganismer i jord, støv og vand... 8 Smittekæden Smittemåder og deres forebyggelse... 8 Direkte kontaktsmitte... 9 Indirekte kontaktsmitte Inokulationssmitte... 9 Luftbåren smitte... 9 Resistens og infektion Resistens (immunitet) og vaccination Kontamination, kolonisation og infektion Principper for forebyggelse af smitte Håndhygiejne Hudpleje Almindelig håndvask Hånddesinfektion Kirurgisk håndvask med desinfektion Personlige værnemidler Klinikbeklædning Handsker Kirurgiske mundbind Beskyttelsesbriller Vaccination Rengøring Desinfektion Desinfektion med varme Kemisk desinfektion Sterilisation Metoder til sterilisation Kontrol af sterilisationsprocedurer Steril emballage Opbevaring af sterilt gods Hygiejnisk arbejdsteknik Procedurer og metoder Lokaler og inventar Indretning Rengøring Efter hver patient Dagligt efter dagens sidste patient Inddeling af klinikkens lokaler i hygiejneniveauer Rengøringsmetoder på de forskellige hygiejneniveauer Ugentlige, månedlige og årlige rengøringsopgaver

5 Hygiejne ved patientbehandling Procedurerelaterede retningslinjer Røntgenfotografering Håndhygiejne - Hænder og fingernegle Hjælpemidler til håndvask Almindelig håndvask Hånddesinfektion Kirurgisk håndvask med desinfektion Kirurgisk hånddesinfektion Personlige værnemidler Klinikbeklædning Handsker Mundbind Beskyttelsesbriller Ansigtsværn Vask og håndtering af tekstiler Instrumenter til flergangsbrug Termisk rengøring og desinfektion af instrumenter i dentalopvaskemaskine Termisk rengøring og desinfektion af instrumenter i mikrobølgeovn Procedure for egen-validering Skema til egen-validering af mikrobølgeovn skal indeholde følgende oplysninger Desinfektion i mikrobølgeovn Kemisk desinfektion og manuel rengøring af instrumenter Visuel inspektion af renhed Emballering Sterilisation Anvendelse af biologiske indikatorer Opbevaring Turbiner, hånd- og vinkelstykker Rengøring og desinfektion Smøring med olie Sterilisation Tandtekniske arbejder Procedure Vandkvalitet i dentale units Sterile engangsartikler, dentalmaterialer og lægemidler Modtagelse Opbevaring Håndtering Bortskaffelse Uheldshåndtering Klinikkens affald Affaldet kan inddeles i flg. Grupper Forskrifter for ÅT Appendix 1: Inddeling af lokaler, samt beskrivelse af rengøringen i de forskellige lokaletyper Appendix 2: Rengøring af inventar daglige, ugentlige og månedlige procedurer Appendix 3: Rengøring af stoleenheden efter endt arbejdsdag Institut for Odontologi Appendix 4: Rengøring af stoleenheden efter endt arbejdsdag SKT Appendix 5: Rengøring og desinfektion af apparatur m.v Appendix 6: Eksempel på Instruks og dokumentation vedrørende rengøring og vedligehold af dentalopvaskemaskine Appendix 6, fortsat Appendix 7: Hygiejne ved digitale røntgenoptagelser

6 Appendix 8: Sådan gør du på IO FK, OR, PÆD Appendix 8, fortsat Appendix 9: Sådan gør du på IO KOP Appendix 10: Sådan gør du på SKT Appendix 10, fortsat Appendix 11: Håndvask og hånddesinfektion. Opslag Appendix 12: Kirurgisk håndvask med desinfektion. Opslag Appendix 13: Klinisk adfærd på SKT/ I O`s klinikker Appendix 14: Instrumentrengøring Appendix 14, fortsat Appendix 15: Desinfektion af tandteknisk arbejde Appendix 16: Registrering af stik- og skæreuheld i forbindelse med arbejde med patienter Appendix 16, fortsat Appendix 16, fortsat Appendix 16, fortsat

7 Baggrund for den kliniske hygiejne. Formålet med klinisk hygiejne. Formålet med klinisk hygiejne på tandklinikken er at hindre smittespredning ved undersøgelser og behandling af sygdomme i mundhulen. Derved forebygges de infektionssygdomme, som patienter og personale ellers risikerer at pådrage sig på klinikken. Både ledelsen og personalet har pligt til så vidt muligt at iværksætte alle passende hygiejniske foranstaltninger for at hindre smittespredning på tandklinikken. Forholdsreglerne skal være effektive, og så enkle og miljøvenlige som muligt. I det følgende gennemgås først baggrunden for den kliniske hygiejne, dvs. de relevante mikroorganismer, smittemåder osv., dernæst principper for forebyggelse af smitte, og endelig beskrives de procedurer og metoder, der anvendes til at gennemføre de korrekte hygiejniske foranstaltninger på tandklinikken. Baggrunden for klinisk hygiejne. Arbejdet på en tandklinik og den nære kontakt mellem patienter og personale kan indebære risiko for spredning af smitte. Dette kan ske såvel fra personale til patient som omvendt, men også smitte mellem klinikkens patienter kan forekomme. Tidligere var det almindeligt kun at tage særlige forholdsregler mod smittespredning ved behandling af patienter med kendt smitterisiko ("risikopatienter"). Dette er utilstrækkeligt, fordi de fleste smittebærere ikke kan identificeres. Raske smittebærere vil være almindelige blandt patienter og personale på klinikkerne. Hygiejnen på tandklinikker skal derfor altid være på et niveau, hvor risiko for smitte er begrænset mest muligt, uanset hvem der er patienter og behandlere. Nogle behandlingsprocedurer og -situationer rummer større smitterisiko end andre. Derfor indrettes de nødvendige forholdsregler efter hvilken type behandling, der skal udføres (procedurerelaterede forholdsregler). Dette er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Mikroorganismer på tandklinikken. Ordforklaringer: Permanent (konstant, resident, fastboende) mundflora har munden som sit primære levested. Transient (transitær, inkonstant) mikroflora: Forbigående kontamination (forurening) og/eller forbigående kolonisation med mikroorganismer fra omgivelserne. Kan være konstant flora fra andre områder; kan også være patogene mikroorganismer. Opportunistisk infektion: Infektionssygdom forårsaget af normalt ikke-patogene mikroorganismer, som bliver patogene under visse forhold. Opportunistisk patogene arter (potentielt patogene arter) fremkalder kun infektion under særlige forhold: - ved indføring i sterile områder af værten - ved økologisk ubalance i den permanente mikroflora - ved nedsat værtsresistens Patogene mikroorganismer i mundhulen. Patogene bakterier og virus findes hyppigt i mundhulen, som derved bliver en almindelig smittekilde. Ved luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza, halsbetændelse og lungebetændelse findes de patogene mikroorganismer på slimhinderne i mund, næse og svælg. Herfra udskilles de i saliva og andre sekreter. Det samme er tilfældet ved Herpes simplex-infektioner og børnesygdomme som fx skoldkopper og røde hunde. 7

8 Mikroorganismer, som forårsager meningitis, koloniserer ligeledes svælget og kan findes i mundhulen. Lungetuberkulose ledsages af hoste med bakterieholdigt sekret, så tuberkelbakterier kan findes i mundhulen, hvor de også kan forårsage tuberkuløse læsioner. Ved kønssygdommene gonoré og syfilis (i første og andet stadium) kan der være orale læsioner, som udskiller bakterier. Ved visse sygdomme findes smitstoffet i blodet. Det gælder for hepatitis B, og hepatitis C, to former for leverbetændelse forårsaget af henholdsvis hepatitis B virus og hepatitis C virus. Det samme er tilfældet med AIDS (Acquired Immune Deficiency Syndrome), en sygdom med nedsat immunforsvar forårsaget af HIV (human immundefekt virus). Også ved syfilis findes bakterierne i blodet. De ovenfor omtalte sygdomme kaldes eksogene infektioner, fordi patienten får mikroorganismen ved smitte fra en smittekilde i miljøet omkring patienten. De patogene mikroorganismer kan findes i mundhulen som en del af den transiente mikroflora, men indgår ikke i den permanente mundhuleflora. Den permanente mundhuleflora. Under normale omstændigheder er mundhulens permanente mikroflora apatogen, men under specielle forhold kan også den permanente mikroflora være potentielt (lejlighedsvis/opportunistisk) patogen (forårsage opportunistiske infektioner). Den kan forårsage infektioner hos andre mennesker, fx i bidsår og i stiksår frembragt med kontaminerede instrumenter. Mundhulefloraen er også hyppigt årsag til endogene infektioner, dvs. infektioner forårsaget af patientens egen permanente flora.. Caries, marginal parodontitis, pulpitis, apikal parodontitis, orale abscesser, candidose og sårinfektioner er eksempler på endogene infektioner i mundhulen. Mundhulens bakterier kan også give endogene infektioner andre steder i kroppen. Således kan salivas bakterier blive årsag til lungeinfektion, hvis saliva eller fremmedlegemer forurenet med saliva kommer ned i lungerne. Bakterier fra mundhulen spredes også i blodbanen (bakteriæmi) ved tandekstraktioner, operationer, tandrensning, rodkanalbehandling samt også ved tygning og tandbørstning. Her kan de i visse tilfælde give anledning til infektion i hjerteklapperne (infektiøs endocarditis) eller infektion i andre organer. Mikroorganismer i jord, støv og vand. Patogene og potentielt patogene bakterier på klinikken kan også komme fra støv og jord, såvel som fra unitens vandsystem. Således findes de sporedannende bakterier (klostridier), som er årsag til stivkrampe og alvorlige sårinfektioner, i jord og i forskellige dyrs afføring. Legionella pneumophila, som forårsager legionærsyge, kan findes i vandslanger og ventilationssystemer sammen med Pseudomonas og andre bakterier. Smittekæden. På tandklinikken kan smittekilden være støv eller vand, men oftest er det mennesker, enten patienter eller personale, der er smittekilden. Personer med smitsomme sygdomme udskiller patogene mikroorganismer, men raske smittebærere er også almindelige. Det infektiøse agens (smitstof) kan være saliva, sekret fra svælg og luftveje, pus og betændelsesvæske fra abscesser og sår, samt blod. For at nå frem til en smittemodtager, må mikroorganismerne kunne overleve på smittevejen. De fleste dør hurtigt (i løbet af få minutter eller få timer) uden for kroppen. Nogle mikroorganismer (fx stafylokokker og tuberkulosebakterier) er dog meget hårdføre og kan overleve i støv i dagevis. De mest sarte mikroorganismer kan kun overføres direkte fra smittekilde til smittemodtager. De fleste kan dog overføres ved forskellige indirekte smittemåder. Smitteindgangen hos modtageren kan i tandklinikken være slimhinderne i øjne, næse, mund, svælg og luftveje. Det kan også være sår, rifter og eksem på hænderne eller operationssår og andre læsioner i mundhulen. Endelig kan mikroorganismerne komme direkte ind i væv eller blodbane ved stik eller snitsår med forurenede instrumenter. Smittemåder og deres forebyggelse. Blandt de patogene mikroorganismer, som kun vokser på mennesker, kan de fleste overleve uden for kroppen i tidsrum varierende fra få minutter til mange dage. Smitte kan derfor overføres til en person enten fra en anden 8

9 person eller fra omgivelserne på mange forskellige måder. På tandklinikker og dentallaboratorier er fire smittemåder aktuelle og skal omtales nærmere her. Direkte kontaktsmitte. Ved direkte kontakt mellem hud eller slimhinder hos smittebærer og smittemodtager kan en lang række mikroorganismer overføres, selv de der ikke tåler udtørring og afkøling (fx kønssygdomme). På klinikken sker direkte kontaktsmitte fra patientens mund til behandlerens hænder, og omvendt fra behandlerens hænder til patienten. Smitten forebygges ved effektiv håndvask, hånddesinfektion og brug af handsker. Indirekte kontaktsmitte. Indirekte smitte overføres via et eller flere mellemled, hvoraf hænderne ofte er det ene. Fra smittekilden sker en kontamination (forurening) af hænder, instrumenter, materialer, apparatur og inventar, hvorfra mikroorganismerne føres videre til smittemodtageren. Mange bakterier og virus overføres på denne måde (fx forkølelse). Forebyggelse kræver håndvask, hånddesinfektion, hygiejnisk adfærd, anvendelse af personlige værnemidler samt rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter/utensilier efter hver patientbehandling. Inokulationssmitte. Ved denne smittemåde føres mikroorganismer direkte ind i modtagerens væv. Dette kan enten ske ved, at eksisterende læsioner, rifter eller eksem kontamineres ved kontaktsmitte, eller ved at stik eller snitsår frembringes med en kontamineret kanyle eller et skarpt instrument. Indføring kan medføre sårinfektion, og i tilfælde af forurening med blod er der desuden risiko for overførsel af sygdomme som hepatitis B/C og AIDS, hvor virus netop findes i blodet. Forebyggelse af inokulationssmitte sker ved at anvende sterile instrumenter og/eller sterilt engangsudstyr. Personalet må beskyttes mod at stikke/skære sig på forurenede instrumenter ved den sikrest mulige arbejdsgang ved patientbehandling, oprydning, rengøring af instrumenter og bortskaffelse af affald. Det kan bl.a. ske ved brug af pincet til oprydning, ved indledende desinfektion af brugte instrumenter inden de vaskes og ved at samle brugte kanyler i specielle risikobeholdere. Luftbåren smitte. Dråber og aerosoler forurenet med mikroorganismer fra mund og luftveje slynges ud i luften ved nys, hoste, tale og procedurer, hvor der anvendes turbine, hånd- og vinkelstykker, trefunktionssprøjte (især vand/luft blanding) og ultralydstandrensning. Tandlægeunitens vand kan være kontamineret med mikroorganismer, som vokser på indersiden af vandrør og -slanger. Også flyvende partikler af tandsten, fyldningsmaterialer, borestøv, pudsepasta og pimpsten er smittekilder på klinikken og laboratoriet. I aerosoler er dråberne så små, at de holder sig svævende i rummet i nogen tid, så andre personer kan indånde dem, og smitte overføres ved luftbåren smitte/inhalationssmitte. Større dråber og partikler udgør en smitterisiko, fordi de kan slynges op til et par meter frem og ramme øjne, mund, næse, hud, hår og tøj. De forurener også alt inventar og apparatur, som de lander på, hvorfra smitte så kan ske ved indirekte kontakt. Dråbe- og inhalationssmitte er den hyppigste smittemåde ved luftvejs infektioner og børnesygdomme. Nogle bakterier, fx stafylokokker og tuberkulosebakterier, kan overleve i dagevis i indtørret sekret og støv, som derved bliver en smittekilde ved inhalation eller kontakt (støvsmitte). Forebyggelse af luftbåren smitte kræver brug af sug, mundbind, briller, klinikbeklædning, afdækning af apparatur, samt rengøring og eventuelt desinfektion af kontaminerede overflader. 9

10 Resistens og infektion. Smitte fører langt fra altid til sygdom. Det sker kun, hvis mikroorganismerne trænger ind i kroppen, formerer sig og gør så stor skade, at der kommer symptomer. Det afhænger dels af mikroorganismernes antal (dosis) og virulens, dels af smittemodtagerens modstandskraft. Virulens: patogene mikroorganismers evne til at formere sig på/i værten og beskadige denne, så der opstår sygdom. Resistens (immunitet) og vaccination. Vores krop har en række forsvarsmekanismer, som tilstræber at hindre mikroorganismers indtrængen, samt at fjerne mikroorganismer, hvis de er trængt ind. Tilsammen udgør de vores resistens (modstandskraft) eller immunitet (uimodtagelighed) mod infektionssygdomme. Forsvaret mod infektioner inddeles i uspecifik, naturlig resistens eller immunitet og specifik, erhvervet resistens eller immunitet. Uspecifik, naturlig immunitet omfatter bl.a. hud og slimhinders mekaniske barriere, slimhindernes mucinlag, antibakterielle stoffer i sekreter og blod, fagocytose udført af makrofager og neutrofile granulocytter, samt betændelsesreaktionen. Den permanente mikroflora på hud og slimhinder bidrager til naturlig resistens ved at gøre det vanskeligt for nye mikroorganismer udefra at etablere sig (kolonisationsresistens). Det er karakteristisk for naturlig immunitet, at disse mekanismer er uspecifikke, dvs. virker over for alle arter af mikroorganismer. De er også medfødte og virker allerede ved kroppens første møde med mikroorganismer eller fremmede stoffer. Specifik, erhvervet immunitet er derimod specifikt rettet mod en bestemt art mikroorganisme eller et bestemt fremmed stof (antigen). Immunsystemet opdager og reagerer på fremmede stoffer og mikroorganismer. Ved den første kontakt stimuleres immunsystemets lymfocytter til at danne antistoffer og/eller udvikle cellulær immunitet, begge specifikt rettet mod mikroorganismen. Immunsystemet husker og genkender derefter mikroorganismen, så denne senere kan bekæmpes hurtigere og mere effektivt ved hjælp af den erhvervede immunitet. Specifik immunitet kan erhverves ved aktiv immunisering, hvor immunsystemet aktiveres til at danne antistoffer enten ved infektion eller ved vaccination. Ved infektioner (naturlig, aktiv immunisering) udvikler kroppen i tidens løb immunitet mod en lang række sygdomme. Ved vaccinationer (kunstig, aktiv immunisering) indgives dræbte eller svækkede mikroorganismer eller antigener med det formål at forebygge den pågældende sygdom, hvis man senere bliver smittet med den. Statens Seruminstitut anbefaler vaccination af børn mod kighoste, mæslinger, fåresyge, røde hunde, stivkrampe, difteri, polio og Hib (Hæmophilus influenzae type b). Hepatitis B vaccination anbefales kun til personer særligt udsat for smitte, blandt andre tandklinikpersonale "som regelmæssigt behandler patienter i højrisikogrupper, fx stiknarkomaner og personer fra højrisikoområder." Ved passiv immunisering erhverver man specifik immunitet uden selv at danne antistoffer, idet antistoffer tilføres kroppen enten ved overførsel fra mor til barn (naturlig, passiv immunisering) eller ved indsprøjtning af immunglobulin (kunstig, passiv immunisering). Immunglobulin (gammaglobulin) udvundet af donorblod indeholder blodets antistoffer og kan gives som indsprøjtning som led i forebyggelse og behandling af visse sygdomme, fx stivkrampe. Passiv immunisering beskytter kun i få måneder, idet de tilførte antistoffer nedbrydes. Aktiv immunisering giver derimod langvarig (ofte livslang) immunitet, fordi immunsystemet er klar til at danne antistoffer. En del mennesker lider af nedsat resistens (uspecifik og/eller specifik), så de er særligt modtagelige for smitsomme sygdomme. Det kan skyldes dårlig ernæring, kulde, stress eller forgiftninger med alkohol, narkotika eller sovemidler. Nedsat resistens ses også ved visse sygdomme (sukkersyge, blodsygdomme, kræft, AIDS), ligesom det er en alvorlig bivirkning ved medicin til behandling af kræft og til immunsuppression ved transplantation. I disse år med en stigende ældrebefolkning, hvor de medicinske behandlingsmuligheder medfører en længere overlevelse trods kroniske sygdomme, og hvor patienter generelt udskrives tidligere efter behandling på hospitalerne, vil andelen af personer med nedsat resistens i samfundet og dermed potentielt på tandklinikkerne være stigende. 10

11 Kontamination, kolonisation og infektion. Smitte fører i mange tilfælde blot til en forbigående forurening (kontamination) af hud eller slimhinder, idet de patogene mikroorganismer hurtigt fjernes af den naturlige resistens. I andre tilfælde vokser de patogene mikroorganismer en tid på hud eller slimhinder, så der nu er tale om en kolonisation af overfladen. Ved infektion trænger mikroorganismerne eller deres produkter ind i vævene og fremkalder en specifik immunreaktion. Hvis mikroorganismernes skadelige virkninger eller kroppens forsvar imod dem fører til symptomer, bliver resultatet en infektionssygdom. Men i mange tilfælde forløber en infektion, uden man bliver syg, og man taler da om stum infektion eller subklinisk infektion. Med hensyn til smitterisiko kan en grundig anamnese og undersøgelse undertiden identificere personer som smittebærere, især hvis de har symptomer på en infektionssygdom. Derimod kan personer være raske smittebærere i en række situationer, som vanskeligt eller slet ikke kan opdages. Det drejer sig om personer, som er kontamineret eller koloniseret med patogene mikroorganismer uden at få en infektion, personer med stum infektion og personer i en sygdoms inkubationstid (inden den bryder ud). For enkelte sygdommes vedkommende (fx hepatitis B og C) bliver nogle patienter endog kroniske smittebærere efter sygdommen. Derfor må alle mennesker, det vil sige såvel patienter som personale, på tandklinikker anses for potentielle smittebærere. 11

12 Principper for forebyggelse af smitte. Smitte og infektion på klinikken forebygges ved en række forholdsregler, som må indarbejdes i den daglige arbejdsgang efter en fastlagt plan. De omfatter rationel brug af håndhygiejne, personlige værnemidler, rengøring, desinfektion og sterilisation. Dertil kommer en gennemført hygiejnisk adfærd under patientbehandling og i omgangen med instrumenter, apparatur og inventar. Principperne for forebyggelse af smitte gennemgås nedenfor, medens den praktiske udførelse af de forskellige procedurer og metoder til forebyggelse af smitte gennemgås senere i et separat afsnit, side 20. Håndhygiejne. En af de hyppigst forekommende smitteveje omfatter personalets hænder. Denne smittevej kan brydes ved korrekt udført håndhygiejne, der er den bedst dokumenterede enkeltstående handling til at forebygge smittespredning ved kontaktsmitte mellem patienter og personale. En efterlevelse af retningslinjerne kan bidrage til en reduktion af de nosokomielle infektioner. Håndhygiejne omfatter almindelig håndvask, hånddesinfektion, kirurgisk håndvask med desinfektion, kirurgisk hånddesinfektion og brug af medicinske engangshandsker (sidstnævnte omtales i det efterfølgende afsnit). Korrekt gennemførelse af håndhygiejne forudsætter, at huden er intakt, og at alt, hvad der kan medføre ansamlinger af mikroorganismer, fjernes. Hudpleje. Ved hudpleje forstås påførelse af creme/salve eller lignende med det formål at beskytte intakt hud eller pleje skadet hud. Før påføring af hudplejemiddel skal hænderne være rene. Hånddesinfektionsmidler bør indeholde et hudplejemiddel. Almindelig håndvask. Almindelig håndvask indebærer vask af hænder og håndled med vand og sæbe under rindende vand - uden brug af desinfektionsmidler. Ved korrekt udført håndvask reduceres den transiente mikroflora, der stammer fra personalets kontakt med patienter, instrumenter, apparatur eller andet i omgivelserne. Den permanente bakterieflora fjernes derimod ikke ved håndvask. Almindelig håndvask foretages efter at der er udført urene procedurer, hvor hænder eller håndled er våde eller synligt forurenede også i situationer hvor de våde hænder/håndled skyldes handskebrug, fordi der sker en opformering af hudens bakterier i det varme, fugtige miljø under handsken. Hånddesinfektion. Ved hånddesinfektion forstås indgnidning af et egnet desinfektionsmiddel på rene tørre hænder. Hånddesinfektion kan erstatte håndvask, hvis hænderne ikke er synligt forurenet med fx sekreter eller blod. Ved brug af desinfektionsmidler kan den permanente bakterieflora reduceres. Tandlægearbejde medfører stort set altid massiv forurening med saliva og mikroorganismer fra mundhulen. Derfor har vi på ÅT valgt flg. ændringer i forhold til Standard og Vejledning: Hvis der bæres handsker under patientbehandlingen kan hånddesinfektion erstatte almindelig håndvask, forudsat at hænderne er tørre. Hvis der ikke bæres handsker, skal der udføres almindelig håndvask og hånddesinfektion. 12

13 Kirurgisk håndvask med desinfektion. Formålet med den kirurgiske håndvask er både at fjerne fremmede mikroorganismer og reducere den permanente håndflora mest muligt, da håndfloraen rummer bakterier, f.eks. hudstafylokokker, der kan give infektion i sår. Før kirurgiske/invasive indgreb vaskes hænder og underarme med vand og sæbe under rindende vand efterfulgt af aftørring. Herefter indgnides hænder og underarme med et egnet desinfektionsmiddel. Ved denne procedure fjernes den transiente mikroflora, og den permanente bakterieflora reduceres. Se procedure for kirurgisk hånddesinfektion. Kirurgisk håndvask med desinfektion gentages, såfremt hænder, håndled eller underarme er synligt forurenede med biologisk materiale (blod, sekreter, osv.). Personlige værnemidler. For at beskytte patienten mod mikroorganismer fra personalets private tøj, hud, hår, skæg og mundhule samt for at beskytte personalet mod mikroorganismer fra patientens mundhule anvendes forskellige personlige værnemidler, der danner barrierer for overførsel af mikroorganismer mellem patient og personale. Klinikbeklædning. Under arbejde på klinikken skal det private tøj dækkes af rent kliniktøj, herunder fodtøj, der kun må bæres på tandklinikken. Kliniktøjet skal have korte/oprullede ærmer (over albue), så hænder og underarme kan vaskes. Under kirurgiske/invasive indgreb skal hår og evt. skæg være dækket af henholdsvis hue/tørklæde og mundbind. Handsker. Medicinske engangshandsker anvendes, når der er risiko for forurening af hænderne med blod eller sekreter (fx saliva). Ved kirurgiske/invasive indgreb skal der anvendes sterile engangshandsker. Ved klinisk arbejde på en tandklinik vil der stort set altid ske forurening af hænderne med saliva. Der er således indikation for at anvende handsker til alle former for klinisk arbejde, hvor der er kontakt (direkte eller indirekte) med patientens saliva. Hvis man undlader at anvende handsker ved visse former for klinisk arbejde, skal man altså være klar over, at man ikke opnår det højeste niveau for forebyggelse af smitteoverførsel. På ÅT har vi valgt at lade handskevalget være frit ved risiko for forurening med saliva. Er der derimod risiko for, at der opstår synlig blødning ved behandlingen, skal der anvendes handsker. Der skal også benyttes handsker, hvis behandleren har skader på hænderne. Det vil i praksis betyde at man i de fleste tilfælde må vælge at bruge handsker Bemærk, at håndhygiejneproceduren er gjort afhængig af, om der bæres handsker. Ved arbejde med kontamineret instrumentarium, rengøring og desinfektion skal der ligeledes anvendes handsker. Her skal anvendes kraftigere handsker med langt skaft. Kirurgiske mundbind. For at undgå luftbåren smitte skal mundbind anvendes ved alle former for arbejde med aerosoldannende instrumenter, fx airrotor, ultralydsapparat og trefunktionssprøjte. Mundbind skal ligeledes anvendes ved alle kirurgiske/invasive indgreb, da her er direkte adgang for mikroorganismer til patientens væv og blodbane. Desuden skal mundbind anvendes ved enhver luftvejsinfektion hos patient eller personale. Et godt mundbind bør kunne tilbageholde mindst 95 % af de mikroorganismer, der udsendes med udåndingsluften. Mundbind skal udskiftes, ved gennemfugtning og altid efter hver patient. Der findes 2 typer af mundbind: væsketætte (mærket med R ) og væskeafvisende. De væsketætte mundbind bør altid anvendes i forbindelse med kirurgiske/invasive indgreb. 13

14 Beskyttelsesbriller. For at beskytte øjnene mod dråbesmitte, fremmedlegemer og syrestænk skal beskyttelsesbriller (øjenværn) anvendes ved al form for tandbehandling og øvrigt arbejde på klinikken, hvor der kan forekomme stænk eller sprøjt med væskedråber, fx saliva eller blod, eller med partikler, fx dental-materialer. Vaccination. Specifik immunitet mod en række infektionssygdomme kan opnås ved vaccination. Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination mod hepatitis B af tandlæger og andet klinikpersonale, der regelmæssigt behandler personer i højrisikogrupper, fx stofmisbrugere og indvandrere fra højrisikoområder, herunder særligt indvandrer- og flygtningebørn. Rengøring. Rengøring er en proces, der fjerner forurening, smuds, støv og andre urenheder, så instrumenter og andre overflader fremstår synligt rene. Herved reduceres mikroorganismernes antal, og muligheden for opformering mindskes. Snavs og støv kan indeholde store mængder mikroorganismer. Smuds og organisk materiale (især indtørret) kan endvidere yde mikroorganismer beskyttelse. Sterilisations- og desinfektionsprocedurer er således kun effektive, hvis instrumenter og overflader er rene. Grundig rengøring af klinikkens lokaler, inventar, apparatur og instrumenter er en væsentlig del af hygiejnen. For instrumenter er den mest effektive rengøringsmetode, der samtidig indebærer den mindste smitterisiko for personalet, at anvende en desinficerende opvaskemaskine. Heri kombineres rengøring og varmedesinfektion, samtidig med at håndtering af kontaminerede instrumenter minimeres. Hvis en desinficerende opvaskemaskine ikke forefindes, kan instrumenterne rengøres manuelt. I så fald skal rengøringsprocessen indledes med en desinfektionsproces for at reducere smitterisikoen for personalet. Lokaler og inventar rengøres grundigt med vand tilsat rengøringsmiddel. Overfladen bearbejdes mekanisk og eftertørres med ren klud. Kun ved spild af større mængder blod, pus og saliva dvs. spild der ikke kan fjernes i en arbejdsgang skal der foretages efteraftørring med et egnet desinfektionsmiddel. Ved rengøring skal der bæres kliniktøj og kraftige flergangshandsker, og om nødvendigt øvrige personlige værnemidler. Desuden gennemføres korrekt håndhygiejne. Desinfektion. Ved desinfektion forstås en proces, der dræber patogene mikroorganismer i et sådant omfang, at det desinficerede kan benyttes uden risiko for infektion. Desinfektion er mindre omfattende end sterilisation, og man opnår ikke den samme høje grad af sandsynlighed for, at alle mikroorganismer dræbes. Forskellige mikroorganismer er ikke lige følsomme for metoder og midler til desinfektion. Nogle er meget modstandsdygtige, specielt må man regne med, at bakteriesporer ikke dræbes ved desinfektion. Desinfektion er ikke et absolut begreb, og det er svært at kontrollere effektiviteten af en desinfektionsprocedure. Desinfektion anvendes til indledende desinfektion af instrumenter før sterilisation, til instrumenter, tandtekniske arbejder og lignende, som ikke tåler sterilisation, til apparatur og artikler som ikke kommer i direkte kontakt med patientens mund, samt til hud- og slimhindedesinfektion (se håndhygiejne). Desinfektion kan gennemføres ved termisk behandling eller ved kemisk behandling. Hvis det overhovedet er muligt, foretrækkes altid varmedesinfektion, fordi det er sikrest, billigst og mest miljøvenligt, både med hensyn til arbejdsmiljø og det eksterne miljø. Desinfektion med varme. Desinfektion med varme foregår af sikkerhedshensyn bedst i et lukket system i en specielt indrettet desinficerende opvaskemaskine (dental opvaskemaskine). Processen indledes med afskylning af 14

15 instrumenterne med koldt vand og rengøring med opvaskemiddel. Herefter desinficeres instrumenterne med hedt vand ved 90 C i 1 min, 85 C i 3 min eller 80 C i 10 min, hvorefter de tørres. Det forhold, at opvaskemaskinen kombinerer rengøring, desinfektion og tørring, reducerer personalets håndtering af brugte instrumenter, og herved mindskes smitterisikoen. Desinfektion med varme kan desuden opnås ved kogning af instrumenterne i en mikrobølgeovn. Dette forudsætter egen-validering (dvs. egenkontrol) af processen og ovnen på klinikken. En fastsat mængde instrumenter anbringes i et kar og dækkes med en fastlagt mængde vand og sæbe. Vandet opvarmes til kogepunktet og koger herefter i 5 minutter. Herefter rengøres instrumenterne. Denne metode kan anvendes til varmedesinfektion af en mindre mængde instrumenter. Der er dog større usikkerhed forbundet med metoden end med brug af desinficerende opvaskemaskine, og metoden indebærer øget håndtering i form af manuel rengøring af instrumenterne. Kemisk desinfektion. Kemisk desinfektion anvendes kun, når desinfektion ved varme ikke er mulig, både fordi det er en mere usikker metode, og fordi alle kemiske desinfektionsmidler er mere eller mindre skadelige. Desinfektionsmidler er principielt skadelige over for alt organisk materiale, både bakterieceller og humane celler. I praksis anvendes kemisk desinfektion til genstande, der ikke tåler varme eller som rent praktisk ikke kan varmebehandles, samt til hud- og slimhindedesinfektion. Det er vigtigt at vælge desinfektionsmidler med veldokumenteret effekt på alle relevante mikroorganismer (dvs. med et bredt virkningsspektrum), samt midler som giver færrest mulige skadevirkninger for såvel personalet som det omgivende miljø. Desinfektionsmidlers mikrobiologiske virkningsspektrum skal helst være så bredt som muligt. Bakterier (med undtagelse af mykobakterier) og svampe dræbes forholdsvis let af desinfektionsmidler. Blandt virus er store virus og de med kappe (bl.a. HIV) mest følsomme. Mest resistent over for desinfektionsmidler er bakteriesporer, der kun dræbes ved mange timers påvirkning af visse desinfektionsmidler, samt ved sterilisation. De hyppigst anvendte kemiske desinfektionsmidler er aldehyder, halogener (fx klorforbindelser), andre iltende forbindelser (fx persyreforbindelser), alkoholer og klorhexidin. 15

16 Virkningsspektrum for de forskellige grupper af desinfektionsmidler er angivet i følgende tabel: Bakterier TB Sporer Svampe Virus Alkoholer V Persyre- + + V + + forbindelser Klorforbindelser Aldehyder + + V + + Klorhexidin V - + : Virksomt (+) : Sikkert drab forudsætter forhøjet koncentration/længere virkningstid V : Variabel effekt Ved de tider for henstand i kemiske desinfektionsmidler, der sædvanligvis anvendes i tandklinikker, vil sporer ikke med sikkerhed blive dræbt. Bakteriesporer er de mest resistente mikroorganismer overfor desinfektionsmiddel efterfulgt af mykobakterier (fx tuberkelbakterien) og de ikke kappebærende virus (fx poliovirus og norovirus). Andre virus (fx herpesvirus, human immundefekt virus (HIV)), vegetative bakterier (fx E. coli og Pseudomonas) og svampe er oftest lettere at dræbe med desinfektionsmiddel. Effekten af kemiske desinfektionsmidler afhænger af, om de er i kontakt med alle overflader, fx både ydre og indre overflader på instrumenter. Dette kan modvirkes af smuds og organisk materiale, hvilket betyder, at instrumenterne ideelt skal være rengjorte inden desinfektion. Effektiv desinfektion er endvidere afhængig af korrekt koncentration af midlet, af indvirkningstid, temperatur, ph og holdbarhed. Kemisk desinfektion kan udføres ved henstandsdesinfektion, hvor instrumenterne nedlægges i et lukket kar med desinfektionsmiddel i mindst en time eller efter fabrikantens anvisning (se senere). Hvis dette ikke er muligt anvendes overfladedesinfektion, hvor apparatur/instrumentarium aftørres med en klud opvredet i desinfektionsmiddel, der efterlades til indtørring. De biologiske skadevirkninger, der kan følge efter indånding eller optagelse gennem huden af desinfektionsmidler, kan være akutte skader (fx ætsning), eller skader som følge af langtidspåvirkning (fx lever- og nyreskader eller cancer) samt udvikling af allergi. 16

17 Tabellen angiver de mulige skadevirkninger for de forskellige grupper af desinfektionsmidler: Irritation Allergi Toksicitet ved Mutagent Carcinogent indtagelse Alkoholer Persyreforbindelser +++? +++ (+) (+) Klorforbindelser Aldehyder (+) + 1 Klorhexidin (+) + 1 : Formaldehyd er optaget på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende. Skader på instrumenterne inkluderer først og fremmest korrosion af metaller, især som følge af klor- og andre iltende forbindelser, men også påvirkninger af plast- og gummimaterialer. De miljømæssige skader er de påvirkninger af det eksterne miljø, som bortskaffelse af desinfektionsmidlerne kan medføre, fx skader på naturlige økosystemer eller biologiske rensningsanlæg ved udledning af tungt nedbrydelige stoffer. For at reducere risikoen for skader i forbindelse med anvendelse af desinfektionsmidler skal personalet anvende handsker, og arbejdet skal foregå under god ventilation. Desinfektionsmidler må ikke anvendes på sprayform og skal primært forefindes i lukkede beholdere. Efter endt desinfektion afskylles genstandene grundigt under rindende vand. Sterilisation. Ved sterilisation forstås en proces, der frembringer en tilstand uden levedygtige mikroorganismer. Sterilitet er et absolut begreb, dvs. en genstand er enten steril eller usteril, den kan ikke være mere eller mindre steril. I Danmark er det officielle krav til steriliserede artikler, at der skal være mindre end én formeringsdygtig mikroorganisme pr. én million steriliserede produktenheder. Med denne store sikkerhedsmargin kan man i praksis regne med, at alle tilstedeværende mikroorganismer dræbes ved sterilisation 1. Sterile instrumenter skal anvendes ved ethvert invasivt indgreb, hvor hud eller slimhinder gennemtrænges, hvor der er risiko for kontakt til underliggende væv eller blodbanen (fx tandrensning), og ved arbejde i områder (fx rodkanaler) som normalt er sterile. For at opfylde dette krav skal instrumenterne steriliseres i en passende indpakning, hvori de kan opbevares sterilt, til de skal bruges. Rene instrumenter kan anvendes, hvor der ikke er risiko for kontakt til underliggende væv eller blodbanen (fx røntgenoptagelser og undersøgelse udelukkende med mundspejl, men uden sonde og pochedybdemåler). Rene instrumenter skal steriliseres efter hver patient for at hindre smitte ved indirekte kontakt, men kan herefter opbevares rent, det vil sige, at der ikke kræves steril indpakning. 1 Der eksisterer dog én type infektiøst agens, nemlig prioner, der ikke inaktiveres ved de almindelige sterilisationsprocedurer. Prioner er patologiske proteiner med infektiøse egenskaber, der er årsag til sjældne sygdomme i centralnervesystemet. Den mest omtalte er variant Creutzfeldt-Jacob sygdom (vcjd), der menes at skyldes indtagelse af fødeemner fra køer med BSE (kogalskab). Hos patienter med sådanne sygdomme findes prioner i nervevæv, herunder muligvis i pulpa, samt i nogle tilfælde i lymfatisk væv, bl.a. tonsiller. Smittevejene for prionsygdomme er ikke ganske afklarede, men globalt er der ikke berettet om patienter, der er blevet smittet med vcjd som følge af undersøgelse eller behandling. Skal en patient med sikker eller sandsynlig prionsygdom behandles, tilrådes det så vidt muligt at anvende engangsudstyr, fx rodfile. Er det nødvendigt at anvende flergangsudstyr, skal instrumenterne efterfølgende udsættes for en kombination af natriumhydroxyd og forlænget autoklavering. Råd herom kan søges i Prioner. Hygiejniske forholdsregler til forebyggelse af smitte i sundhedssektoren. Retningsliner, Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne, Statens Seruminstitut, og ved henvendelse samme sted. 17

18 Da de fleste procedurer indebærer risiko for, at stikkende, skærende og roterende instrumenter fremkalder blødning, er det nødvendigt (og tillige mest praktisk) at sterilisere instrumentsæt til forskellige formål i emballage egnet til steril opbevaring. Ved tandbehandling bør man kun anvende instrumenter, som kan steriliseres, samt sterile engangsartikler. Metoder til sterilisation. Mikroorganismer kan dræbes med varme eller ved bestråling (fysiske metoder) samt med visse gasarter (kemiske metoder). Mikroorganismer i luft og væsker kan tillige fjernes ved filtrering. Sterile artikler kan fremstilles med alle disse metoder. På tandklinikker udføres sterilisation kun med varme, nemlig ved autoklavering eller tørsterilisation. Autoklavering foregår ved hjælp af mættet vanddamp under tryk i en autoklave. Da bakteriesporer ikke dræbes ved kogning (100 C), benytter man vanddamp ved temperaturer på 121 C eller mere. Jo højere vanddampens temperatur skal være, jo større bliver trykket. Almindeligvis autoklaveres ved 121 C og 1 atmosfæres overtryk i mindst 15 minutter eller ved 134 C og 2 atmosfæres overtryk i mindst 3 minutter. Bemærk: 1 atmosfæres overtryk = 2 atmosfæres tryk 2 atmosfæres overtryk = 3 atmosfæres tryk Der er ingen krav til, hvilken autoklave der skal anvendes på en tandklinik. Der stilles krav til selve autoklavens anvendelsesområde dvs. de forskellige autoklaver kan kun anvendes til deres definerede formål: Type N (almindelige dampautoklaver) Autoklave uden vakuum. Må kun anvendes til massive uindpakkede instrumenter. Det anbefales ikke klinikkerne kun at have en N-autoklave, da den ikke kan dække klinikkens sterilisation behov. Type B (autoklave med vakuum): Vakuumautoklave til alle typer instrumenter, herunder hule instrumenter, porøse og indpakkede genstande, specielle instrumenter, stof og gaze. Det anbefales, at klinikkerne anskaffer en B-autoklave, da denne type autoklave kan dække en kliniks behov for sterilisation. Type S (autoklave som kan anvendes til et konkret formål som beskrives af producenten) Specialautoklaver til fx roterende instrumenter Tørsterilisation udføres med tør, varm luft i en termostatstyret ovn. Det kræver længere tid og højere temperatur at tørsterilisere end at autoklavere, da luft er en dårligere varmeleder end damp. Tørre mikroorganismer er også vanskeligere at dræbe end våde. Oftest steriliseres ved 160 C i 2 timer, 170 C i 1 time eller ved 180 C i 30 minutter. Kontrol af sterilisationsprocedurer. For at kontrollere sterilisatorens funktion skal tryk, temperatur og tid registreres i forbindelse med hver kørsel. Da der især i tørsterilisatorer kan være stor forskel på temperaturen i kammeret og materiellets temperatur, giver det langt større sikkerhed at måle temperaturen i materiellet. Ud over disse registreringer skal der ved hver kørsel anvendes procesindikatorer (fx autoklavetape), der viser, at instrumenterne har gennemgået sterilisationsprocessen. For at sikre at sterilisationsproceduren er effektiv, dvs. at det steriliserede gods faktisk bliver sterilt, bør der endvidere mindst én gang dagligt anvendes kemiske indikatorer, der registrer flest mulige relevante sterilisationsparametre som fx luftuddrivnings- og damppenetrationsevne, temperatur, tryk og tid. Der skal mindst hver måned udføres rutinekontrol med biologiske indikatorer (sporeprøver) for den relevante sterilisator 18

19 Efter reparation, ændring af emballeringsmateriale eller procedure skal der også anvendes biologiske indikatorer. Steril emballage. Instrumenter, der skal steriliseres, indpakkes i en passende emballage, som muliggør steril opbevaring. Emballagen skal vælges med henblik på sterilisationsmetoden. Ved tørsterilisering skal emballagen tåle høje temperaturer, men må gerne være lufttæt. Ved autoklavering er temperaturen knap så høj, men luften skal kunne pumpes ud og dampen trænge ind gennem emballagen. Endvidere skal emballagen beskytte indholdet mod at blive usterilt under transport og opbevaring efter steriliseringen. Ved autoklavering kan instrumenterne emballeres i autoklaveposer (papir/folie) eller i egnede metalkassetter. Autoklavepapir eller egnede glasbeholdere kan også anvendes. Ved tørsterilisation kan anvendes folieposer, metalkassetter og glasbeholdere. Papir- og folieemballager skal lukkes enten ved svejsning (hvilket foretrækkes) eller med autoklave-/tørsterilisatortape. Emballagen skal altid påføres sterilisationsdato. Opbevaring af sterilt gods. Under transport og opbevaring skal emballagen beskyttes mod beskadigelse. Hvis der går hul på pakningen brydes steriliteten. Artiklerne skal også sikres mod fugt, da ikke-vandtætte emballager som papir bliver gennemtrængelige for mikroorganismer, hvis de er våde eller fugtige. Opbevaringen bør ske i lukkede skabe for at beskytte mod støv, fugt, temperatursvingninger og sollys. Åbne hylder medfører kortere opbevaringstid. Holdbarhedstiden er endvidere afhængig af emballeringsmetoden samt korrekt håndtering og transport. Således giver svejsede sterilisationsposer længere opbevaringstid end sterilisationsposer lukket med tape. De metalkassetter, som bruges til instrumentsæt på tandklinikker, har i reglen løstsiddende låg og derfor kort holdbarhedstid. Generelt opnås den bedste beskyttelse ved så få håndteringer som muligt. Inden anvendelse af instrumenter kontrolleres emballagen for beskadigelse og fugt samt sterilisationsdato. Hygiejnisk arbejdsteknik. Inden for den kliniske hygiejne benytter man to gamle principper udviklet i kirurgien: Antiseptik og aseptik. Ved antiseptisk teknik forstår man brug af kemiske midler, der beskadiger mikroorganismer, til håndvask, til rensning af instrumenter og til behandling af et sår og dets omgivelser. Ved aseptisk teknik tilstræber man at undgå forurening af operationsfeltet med mikroorganismer. Det opnås ved at bruge sterile instrumenter og afdækningsstykker, og ved at operatøren har sterile handsker, mundbind, hue og beklædning. Moderne kirurgi er kun mulig takket være aseptikken, som er langt mere effektiv og skånsom end antiseptik. På tandklinikken bruges både antiseptiske og aseptiske teknikker for at forebygge sårinfektion ved operationer og hindre smittespredning ved tandbehandling. Ved hygiejniske arbejdsteknikker gælder det om at skelne rent fra urent. Alt der har været i kontakt med tænder, mundslimhinde, saliva og blod er kontamineret/forurenet. Kontaminerede instrumenter, apparater og inventar skal enten steriliseres, desinficeres eller bortkastes. Alt man rører ved med forurenede hænder bliver også urent. Og rene hænder bliver forurenede ved at røre ved urene ting. Ved at gennemføre no-touch princippet kan man spare meget af den tid, der bruges på desinfektion og håndvask. Inden en behandling startes, tager man alt det frem, man forventer at bruge. Skal der alligevel hentes flere ting, kan man bruge en ren pincet beregnet til formålet. Undgå at forurene skuffer og skabe. Håndtag og knapper, som betjenes under behandlingen, kan dækkes med plastfolie eller -poser, som udskiftes. 19

20 Procedurer og metoder. I dette afsnit beskrives de konkrete procedurer, metoder og midler, der anvendes til at gennemføre de korrekte hygiejniske foranstaltninger på tandklinikken. De tilgrundliggende principper for disse procedurer og metoder er beskrevet i de forudgående afsnit. Opbygningen af nedenstående vejledning skal ses på baggrund af DS 2451 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren, henholdsvis DS krav til håndhygiejne, DS krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug, DS krav til rengøring, samt krav til procedurer på tandklinikker. Lokaler og inventar. Indretning. Ved valg af inventar og indretning af lokaler bør man sikre sig, at det valgte udstyr har glatte, rengøringsvenlige overflader, der kan tåle den hyppige rengøring og de anvendte rengøringsmidler. Håndvaskefaciliteter skal forefindes i behandlingsrum og i sterilisationsrum. Der skal være egnet processug/stort sug til rådighed efter behov. Risikobokse til klinisk risikoaffald skal placeres så nær arbejdspladsen som muligt, så affaldet kan kasseres direkte efter brug. Hvis sterilisationsrummet er en del af behandlingsrummet, skal der være tydelig adskillelse mellem de to områder. Det er dog mest hensigtsmæssigt, hvis disse funktioner er adskilt i separate rum. Hvis der foregår rengøring, desinfektion og sterilisation i samme rum, skal der være tydelig adskillelse mellem rene og urene områder, så stænk og sprøjt på rene områder undgås. Rengøring. Efter hver patient. Inventar tæt på behandlingsstedet på klinikken skal rengøres efter hver patient. Området omkring behandlingsenheden rengøres med frisk sæbevand på en ren rengøringsklud (kop-metoden, se Patientbehandling: Procedurerelaterede retningslinjer) eller med desinfektionsservietter. Det er kun nødvendigt at foretage en egentlig overfladedesinfektion af udstyr, der har været i direkte kontakt med patientens slimhinder. Der kan anvendes afdækning af inventar og udstyr i stedet for rengøring. Afdækningen skal skiftes efter hver patient. Ved spild af blod, pus eller saliva foretages hurtigst muligt afvaskning med fugtige servietter. Ved større mængder spild - dvs. spild der ikke kan fjernes i én arbejdsgang skal der foretages overfladedesinfektion med egnet desinfektionsmiddel (klorforbindelser, persyrer eller alkohol). På ÅT fjernes synligt spild af blod, pus eller saliva med fugtige servietter efterfulgt af aftørring med desinfektionsmiddel. Dagligt efter dagens sidste patient. Behandlingsenheden og nærmeste inventar rengøres grundigt med neutralt sæbevand, evt. suppleret med egnet afkalkningsmiddel: Instrumentbakke, instrumenter og instrumentophæng, røntgenbetragter, operationslampe, mobilborde, patientstol, operatørstol, arbejdsbord, PC-Skærm, tastatur, mus 20

HYGIEJNEFORSKRIFTER FOR KLINIKKERNE. Århus Tandlægeskole. 5. udgave 2003

HYGIEJNEFORSKRIFTER FOR KLINIKKERNE. Århus Tandlægeskole. 5. udgave 2003 HYGIEJNEFORSKRIFTER FOR KLINIKKERNE på Århus Tandlægeskole 5. udgave 2003 Hygiejneudvalget Odontologisk Institut og Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Århus

Læs mere

KLINISK HYGIEJNE PÅ TANDKLINI KKER. Vejledning i principper og procedurer

KLINISK HYGIEJNE PÅ TANDKLINI KKER. Vejledning i principper og procedurer KLINISK HYGIEJNE PÅ TANDKLINI KKER Forord Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af DS 2451-12 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren del 12: Krav til procedurer på tandklinikker, 1. udgave

Læs mere

UDKAST OBS! Lokalerengøringen er ikke opdateret ud fra ny standard

UDKAST OBS! Lokalerengøringen er ikke opdateret ud fra ny standard Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard 9 8000 Århus C UDKAST OBS! Lokalerengøringen er ikke opdateret ud fra ny standard Lillian Hansen

Læs mere

Desinfektion - overordnet set

Desinfektion - overordnet set Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere

Læs mere

Hvilke krav er der til hygiejnen i dag? Lektor, ph.d. Tove Larsen Tandlæge, MPH Marianne Koch Uhre Tandlæge Adi Løie-Andersen 2010

Hvilke krav er der til hygiejnen i dag? Lektor, ph.d. Tove Larsen Tandlæge, MPH Marianne Koch Uhre Tandlæge Adi Løie-Andersen 2010 Hvilke krav er der til hygiejnen i dag? Lektor, ph.d. Tove Larsen Tandlæge, MPH Marianne Koch Uhre Tandlæge Adi Løie-Andersen 2010 Hvorfor? Der sker jo aldrig noget.. Dit næste tandlægebesøg: Er du tryg

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier

3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier 3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier At sikre at vi har de nødvendige utensilier og lægemidler/vacciner Forebygge at patienter og pårørende og personale pådrager sig infektioner i

Læs mere

Almen praksis vurderingsvejledning 1.version af DDKM - hygiejne

Almen praksis vurderingsvejledning 1.version af DDKM - hygiejne Almen praksis vurderingsvejledning 1.version af DDKM - hygiejne Skema til støtte for vurdering af forhold vedr. hygiejne Af skemaet fremgår, hvor manglende indikatoropfyldelse medfører vurderingen NO/IO,

Læs mere

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet

Læs mere

Generel information til personer, der udfører piercing på andre

Generel information til personer, der udfører piercing på andre Generel information til personer, der udfører piercing på andre Forebyggelse af smitte i piercingklinikken: Ved at følge generelle hygiejniske retningslinjer, også kaldet hverdagshygiejniske retningslinjer,

Læs mere

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende

Læs mere

Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland Standard 4.1 Hygiejne ? Hvor ofte oplever I, at Jeres patienter pådrages en infektion i klinikken? De gode råd! Læs NIR grundigt obs rengøring, desinfektion og sterilisation I anbefales en skriftlig rengøringsvejledning.

Læs mere

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: 1 of 5 Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere

Læs mere

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling Hygiejne ABC Kæbekirurgisk Afdeling Indledning En sygehusafdeling skal være så ren som overhovedet muligt for at minimere risikoen for sårinfektioner. Derfor er der visse forholdsregler, som skal overholdes.

Læs mere

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk * Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk Agenda *Officielle Krav til Infektionshygiejne i lægepraksis *Den Danske Kvalitetsmodel og lægepraksis *Eksempler på Infektionshygiejnearbejde

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

Indikator 4.1 Hygiejne

Indikator 4.1 Hygiejne Indikator 4.1 Hygiejne Dokumentnavn: Håndtering af hygiejne Dato for ikrafttrædelse: 1. December 2015 Revideres senest: 1. December 2018 Ansvarlig for dokumentet: Berit Lassen, Aneta Søgaard, Tina Lindberg

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker

Læs mere

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital E-mail: annemand@rm.dk Infektionshygiejne i et historisk perspektiv

Læs mere

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOR TANDKLINIKKER

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOR TANDKLINIKKER NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOR TANDKLINIKKER Central Enhed for Infektionshygiejne 1.1 udgave 2015 Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Indledning 6 2. Smittespredning på tandklinikken 7

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

Forebyggelse af luftvejsinfektioner

Forebyggelse af luftvejsinfektioner Forebyggelse af luftvejsinfektioner Håndtering, rengøring og opbevaring af respirations- og ventilationsudstyr har det en betydning? Hotel Nyborg Strand d. 27. maj 2015 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske,

Læs mere

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet Personaleintroduktion Sygehushygiejne Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet Indledning Smittespredning er et alvorligt problem på alle sygehuse. Med denne vejledning ønsker sygehusets infektionshygiejneråd

Læs mere

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013 Infektionshygiejne Oktober 2013 Region Hovedstaden Infektionshygiejne Personalevejledning Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og Hygiejne Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og

Læs mere

Hygiejne og Akkreditering i Almen Praksis

Hygiejne og Akkreditering i Almen Praksis Hygiejne og Akkreditering i Almen Praksis Onsdag d. 11. november 2015 Hygiejnesygeplejerske Anne-Marie Thye Nordsjællands Hospital Hillerød anne-marie.thye.01@regionh.dk 1 Agenda Kort grundlæggende viden

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker Hygiejnesygeplejerske Dorte Buhl Herlev Hospital dorte.buhl.01@regionh.dk Indhold Anbefalinger/evidens

Læs mere

Uniforms- og håndhygiejne

Uniforms- og håndhygiejne Til medarbejdere Uniforms- og håndhygiejne Vælg billede Vælg farve Medicinsk Afdeling Uniforms- og håndhygiejne Uniformshygiejne Uniformshygiejnen skal forhindre smittespredning fra patient til personale

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Kontrol og service af autoklave

Kontrol og service af autoklave KONTROL OG SERVICE AF AUTOKLAVE Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 21.06.05 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 21.06.05 Kontrol og service af autoklave Biologiske indikatorer generelt

Læs mere

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn Rinna Mølgaard, AMU

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Hygiejne i psykiatrien Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Udfordringer 30 forskellige matrikler Samling af forskellige kulturer / organisationer Bygninger fra en tid med andre normer Forskellige faggrupper

Læs mere

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter Patient vejledning Hickmann-kateter central venekateter 2 Vejledning til patienter med hickmann-kateter Hygiejne og opbevaring... side 4 Forbindskift... side 7 Indledning Mennesker, som af en eller anden

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Materialelære Materialernes farlige egenskaber. Erling Østergaard Daglig arbejdsmiljøleder Tandlægeskolen

Materialelære Materialernes farlige egenskaber. Erling Østergaard Daglig arbejdsmiljøleder Tandlægeskolen Materialelære Materialernes farlige egenskaber Erling Østergaard Daglig arbejdsmiljøleder Tandlægeskolen Tandlægeskolen er under renovering De seneste 5 år har vi totalrenoveret klinikker og tekniske anlæg

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune September 2014 Generelt om hygiejne Når du er beskæftiget med pleje og borgerkontakt i Jammerbugt Kommunes hjemmepleje og på kommunens plejecentre, skal du følge de hygiejniske retningslinjer, der gælder

Læs mere

Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud.

Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud. Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud. ANBEFALING Sundhedsstyrelsen anbefaler at større sår, herunder dybe sår, sår efter bid af hunde og katte, blødende bidsår fra andre børn, lidt

Læs mere

INDIKATORER TIL PROCESKONTROL

INDIKATORER TIL PROCESKONTROL INDIKATORER TIL PROCESKONTROL Forebyg smitterisiko SSI markedsfører kvalitetssikrede biologiske og kemiske indikatorer samt rengøringsindikatorer til kontrol af sterilisations-, desinfektions- og rengøringsprocesser.

Læs mere

Hygiejne i lægepraksis 2015

Hygiejne i lægepraksis 2015 Region Hovedstaden Komiteen for infektionskontrol og hygiejne Hygiejne i lægepraksis 2015 Hjælp til praktiserende læger i spørgsmål om infektionshygiejne i klinikken Version 3 Forord... 4 Håndhygiejne...

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende

Læs mere

Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren

Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats God håndhygiejne i sundhedssektoren Hold huden ren. Det er sund fornuft Rene og sunde hænder forebygger smittespredning og øger velværet. Behandling,

Læs mere

Retningslinjer for hygiejne

Retningslinjer for hygiejne Retningslinjer for hygiejne Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Udarbejdet marts 2013 Indhold FORORD... 4 FORMÅL... 4 1. KORT OM MIKROORGANISMER OG DERES LIVSBETINGELSER... 5 1.1 Bakterier... 5 1.2 Virus... 6 1.3

Læs mere

Et rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as

Et rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as Et rent grundlag Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as Generelle rengøringsfakta Hvordan udføres rengøring (faser) Rengøringsmidler Desinfektion og desinfektionsmidler Rengøringskontrol Rengøringsprocedurens

Læs mere

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus

Læs mere

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Gitte Sørensen og Lene Munck Hygiejnesygeplejersker

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Gitte Sørensen og Lene Munck Hygiejnesygeplejersker Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Gitte Sørensen og Lene Munck Hygiejnesygeplejersker Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling 28. Oktober 2013 Forholdsregler Er udformet

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Ny teknologi infektionshygiejniske udfordringer! www.regionmidtjylland.dk Smittekæden 5. Smitteudgang Defekt hud, slimhinder, mave-tarmkanal, luftveje, urinveje 6. Smittemodtager

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14. AIDS og forebyggelse af HIV-infektion

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14. AIDS og forebyggelse af HIV-infektion At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14 AIDS og forebyggelse af HIV-infektion December 2004 Erstatter At-anvisning nr. 4.9.1.1 af juni 1988 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor

PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor Distributør: BUNDTRADE, Virum Stationsvej 107, 2830 Virum Tlf: 45 85 84 04 post@bundtrade.dk

Læs mere

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

Abena Skincare. Hygiene- og hudpleiesystem

Abena Skincare. Hygiene- og hudpleiesystem Abena Skincare Hygiene- og hudpleiesystem Abena Skincare - Hygiejne- og hudplejesystem er en komplet serie af produkter til vask, desinfektion og hudpleje. Serien er tilpasset de høje krav, der stilles

Læs mere

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker Dansk standard DS 2451-12 2. udgave 2012-11-27 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker Infection control in the health care sector Part 12: Requirements

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

Nominering til Årets Hygiejnepris 2014

Nominering til Årets Hygiejnepris 2014 Hygiejnegruppen ved Sønderborg Kommunale Tandpleje skal have Årets Hygiejnepris 2014 for sin særlige indsats for den gode hygiejne Sønderborg Kommune igangsatte i foråret 2013 en strukturændring, hvor

Læs mere

Henrik Johnsen NOVADAN

Henrik Johnsen NOVADAN René Larsen NOVADAN Henrik Johnsen NOVADAN Kan den halvårlige kontrol af indholdet af Bacillus cereus i nyvaskede hospitals tekstiler bruges som en indikation for at vaskeprocessen effektivt desinficerer

Læs mere

Landslægeembedet. Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016

Landslægeembedet. Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016 Landslægeembedet Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016 Indledning I takt med der kommer flere kronisk syge og en øget forekomst af resistente og

Læs mere

Færdselsregler på C-op

Færdselsregler på C-op Personaleinformation Færdselsregler på C-op Normer for påklædning/adfærd Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og Operationsafdelingen Normer for påklædning/adfærd Alt personale, der arbejder på C-op, skal tage

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Leverandør af desinfektionsmidler

Leverandør af desinfektionsmidler Leverandør af desinfektionsmidler Nakeda ApS er forhandler af Helvemeds produkter til desinficering af instrumenter og overflader. Produkterne både rengør og desinficerer effektivt, er nemme og praktiske

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Oplæringsskema for DET URENE RUM Modtagelse, kontrol og forbehandling af brugte instrumenter. Modtagelse af ubrugte Instrumenter.

Oplæringsskema for DET URENE RUM Modtagelse, kontrol og forbehandling af brugte instrumenter. Modtagelse af ubrugte Instrumenter. DET URENE RUM Modtagelse, kontrol og forbehandling af brugte instrumenter Modtagelse af ubrugte Instrumenter Manuel rengøring Ultralydsbehandling 1. Betjening 2. Vedligehold(rengøring) 3. Dokumentation

Læs mere

Vaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask

Vaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask Vaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask Eller Kampen mod Bacillus cereus sporer på Syddanske Vaskerier i Vejle Bakteriologisk kontrol

Læs mere

Rene ord om Rene hænder

Rene ord om Rene hænder Vaske hænder sange Melodi: Mariehønen evig glad Og hænderne skal skrubbes godt, men husk den frække tommeltot for ellers smitter tussen dig, hvis altså den kan finde vej. Melodi: Bjørnen sover Vaske hænder,

Læs mere

REGULATIV FOR OPBEVARING, TRANSPORT OG BORTSKAFFELSE AF SPECIELT SYGEHUSAFFALD I DRAGØR KOMMUNE

REGULATIV FOR OPBEVARING, TRANSPORT OG BORTSKAFFELSE AF SPECIELT SYGEHUSAFFALD I DRAGØR KOMMUNE REGULATIV FOR OPBEVARING, TRANSPORT OG BORTSKAFFELSE AF SPECIELT SYGEHUSAFFALD I DRAGØR KOMMUNE Nærværende regulativ er udfærdiget i henhold til Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts 1993,

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Mål for praktikperioden mellem 1. hovedforløb og 2. hovedforløb

Mål for praktikperioden mellem 1. hovedforløb og 2. hovedforløb Mål for praktikperioden mellem 1. hovedforløb og 2. hovedforløb Nøgle til niveauafkrydsning A B C Har fået demonstreret/er orienteret om Har prøvet Har rutine i Emneområde: Grundlæggende laboratoriefunktioner

Læs mere