Status for Det Danske Bloddonorstudie. Christian Erikstrup Overlæge, klinisk lektor Blodbank og Immunologi Aarhus Universitetshospital

Transkript

1 Status for Det Danske Bloddonorstudie Christian Erikstrup Overlæge, klinisk lektor Blodbank og Immunologi Aarhus Universitetshospital

2 Aarhus Universitetshospital ansatte indlæggelser/år ambulante besøg/år Blodcenter Midt fuldblodstapninger/år plasmafereser/år

3 Hvorfor lave et studie af bloddonorer? Nødvendigt for at undersøge helbredseffekter af blod- og plasmadonation Undersøgelser af generelle helbredsforhold - fx finde nye markører for sygdom

4 BiD og de danske blodcentre: Adgang til deltagere: Mail, telefon, hjemmeside Inklusionssteder: Tæt på deltagerne Uddannet personale: Information, interviews, prøver Transport: Tid, temperatur Laboratorier: Prøvehåndtering, analyse Opbevaring af prøver: Fryserkapacitet

5 Det Danske Bloddonorstudie Danske registre! Eksempel på register: Landspatientregisteret Indlæggelse eller ambulant besøg: diagnosekoder, der fortæller om sygdommen: Fx: Lungebetændelse og diabetes Dato for indlæggelse og udskrivelse Nær 100% dækning økonomi afhænger af registrering Sådanne registre findes kun i Skandinavien! 5

6 Status Påbegyndt marts bloddonorer er med Arbejdsdatasæt med individer ligger på Danmarks Statistik Alle plasmaprøver ligger i en fryserrobot DNA > plasma arkivprøver fra hver donation 17 artikler er publiceret og mange er på vej Donation/inclusion Donation Donation Donation Donation Disease

7 Eksempler på studier donor helbred Jernmangel Jernmangel er især afhængigt af køn, alder og tappefrekvens (Rigas et al, Transfusion, 2014) Ingen sammenhæng mellem jern og selvrapporteret helbred (Rigas et al, Transfusion, 2015) Donations previous 3 years

8 Det Danske Bloddonorstudie...jernmangel er den stærkeste markør for lav hæmoglobin 8

9 Det Danske Bloddonorstudie Konklusion Andet studie: gener der er forbundet med øget risiko for jernmangel Et højt antal tidligere donationer er den væsentligste risikofaktor for jernmangel Unge kvinder er i størst risiko Heldigvis er det selvrapportede helbred blandt donorer med jernmangel ikke dårligere end hos andre donorer Hvad betyder jernmangel for helbreddet? Jernmangel kan medføre lav hæmoglobin Mange donorer undersøges nu for jernmangel rutinemæssigt og jern udleveres ved behov 9

10 Lav hæmoglobin og risiko for infektion Lav hæmoglobin kan udover jernmagel skyldes dårligt helbred eller kronisk sygdom Lav hæmoglobin => øget risiko for infektion? Jern er nødvendigt for at bakterier kan dele sig: Lav hæmoglobin => nedsat risiko for infektion? Ikke undersøgt i ellers raske før Hvem indgår: : donorer; donationer Hvad vi undersøger: infektioner indenfor tre måneder efter en lav hæmoglobin måling

11 Lav hæmoglobin og antibiotikarecepter Events Pre-menopausal women Post-menopausal women Men Person years at risk HR 95%CI Events Person years at risk HR 95%CI Events Person years at risk HR 95%CI Deferral <12.6/13.6 g/dl No deferral (reference) 29,539 74, ,741 11, ,994 28, , , , , , ,528 1 Beskytter bloddonation mod infektioner?

12 Det Danske Bloddonorstudie Overvægt og infektion Data fra deltagere Svær overvægt: Body Mass Index (BMI)>30 kg/m2) Svær overvægt er forbundet med risiko for hjertesygdom, diabetes med flere Hvad med risiko for infektioner? Øger svær overvægt risikoen? Endepunkter: Infektioner blev fundet i Landspatientregisteret Antibiotikabrug blev kortlagt via Receptregisteret The Danish Blood Donor Study 22 12

13 13

14 BiD hjalp os til at få dette fund i medierne!

15 Det Danske Bloddonorstudie Tvillingeundersøgelser 15

16 Chancen for at være bloddonor stiger med indkomst...til en vis grad Lavere chance for at være donor hvis man tjener mindst og allermest (Burgdorf et al) Nogenlunde samme fund for chancen for at være hyppig donor (Christensen et al, unpublished) Nyt samarbejde med Copenhagen Business School

17 Zikavirus Fundet i Uganda, Ziika Forest, 1947, i rhesus aber Overføres af myg Historisk: kun 14 cases i mennesker var rapporteret indtil et udbrud på Yap Island i Mikronesien i 2007

18 Zika 80% af inficerede får ingen symptomer Symptomer: influenza-lignende, feber, hovedpine, ledsmerter, udslæt oftest milde Varighed ofte 3-6 dage Komplikationer: Sammenhæng mellem zikainfektion i graviditeten og microcephalus (underviklet hjerne/lille hoved)

19 Ca. 25% smittet i Puerto Rico i år, nær 2% af bloddonorer havde zika i blodet i juli!

20 Risikovurdering: Transfusionsoverført Zika Nye infektioner medfører at vi skal vurdere risikoen for vores patienter 1 måneds rejsekarantæne er nok...men mænd kan smitte en kvinde seksuelt i op til 6 mnd. efter at være smittet uden at have symptomer. Skal vi karantænere kvinder, der har sex med en mand, der har rejst i zika-område? Vi skal vurdere: 1: Hvad er risikoen for donation fra en inficeret donor? 2: Hvad er risikoen for at denne donation ender i en gravid kvinde?

21 Transfusion af gravide kvinder i Danmark og Sverige : 11,5 mio. komponenter og 1,6 mio. fødsler Procentdelen af komponenter der bruges til gravide er lav: 5/ komponenter i DK 9/ komponenter i Sverige Konklusion Anslået 1 per 8 mio. donationer indeholder zika grundet seksuelt overført smitte x 5/ = 1 per 16 milliarder donationer indeholder zika og ender i en gravid (1 gang per år)

22 Masser af andre studier! Genetik og jernmangel Prædiktorer for lavt hæmoglobin ADHD i raske danskere Depression Uro i benene P-piller og betændelse Vævtyper og infektioner Allergi og astma

23 Det Danske Bloddonorstudie Et studie i studiet: Normalflorastudiet Baggrund: Staphylococcus aureus - kommensal og potent patogen Metode: deltagere bliver podet fra næsen S. aureus dyrkes og materiale til mikrobiomundersøgelse gemmes Mål: At finde demografiske, geografiske og miljømæssige prædiktorer for S. aureus kolonisering At kortlægge effekten af kolonisering på den efterfølgende risiko for infektioner, hjertesygdom... 23

24 Næste helt store projekt: Hel-genom-studie: deltagere bliver undersøgt for normalvariationer Kan vi bedre forudsige jernmangel? Kan vi finde markører for andre sygdomme?

25 Internationale samarbejder The Interval Study (UK) The Insight Study (Holland) The Finnish Red Cross Study US REDS-III Studies Héma-Québec Australian Red Cross Blood Service

26 Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital Kathrine Agergaard Kaspersen Sebastian Kotzé Mikkel Steen Petersen Bjarne Møller Khoa Manh Dinh Christina Stilling Klinisk Immunologisk Afd., Næstvedhospital Ole Birger Pedersen Klinisk Immunologisk Afd., Aalborg Universitetshospital Kaspar René Nielsen The Blood Donors in Denmark Jesper Villumsen Poul Erik Herner Petersen Klinisk Immunologisk Afd., Rigshospitalet: Henrik Ullum Erik Sørensen Lise Wegner Thørner Kristoffer Sølvsten Burgdorf Andreas Striboldt Rigas Jakob Hjorth Von Stemann Statens Serum Institut: Henrik Hjalgrim Klaus Rostgaard Klinisk Immunologisk Afd., Odense Universitetshospital: Mie Topholm Bruun Mikrobiologi, Aarhus Universitetshospital: Lise Tornvig Erikstrup

27 Men allervigtigst: Tak til jer de danske bloddonorer!

28 Giv blod, giv liv, giv viden

29 Kan vi forudsige kronisk lymfatisk leukæmi? Når vi måler en hæmoglobin måles også andre egenskaber for cellerne: Fx måles antallet og typen af hvide blodlegemer nogle steder De fleste målinger er ikke tidl. blevet gemt, men vi fandt lymfocytmålinger fra donorer indsamlet over ca. 13 år 32 donorer havde 1 til flere målinger med lymfeceller over 5 mia./liter (normalt under 3,5) 7 donorer udviklede kronisk lymfatisk leukæmi alle var i blandt de 32

30 Med et alderskriterium på 40 år og lymfeceller >5 milliarder/liter: Følsomhed: 100% (den finder alle) og meget få er falsk positive

31 Konklusioner Heldigvis smitter det ikke: (Blood 2015) Men donor bør informeres og henvises Der er traditionelt ikke så meget man har kunnet gøre for denne patientgruppe men ny medicin er på vej Hvad siger I til muligheden for at blive kontaktet ved skæve blodprøver?