MANDAG DEN 18. JUNI 2007

Transkript

1 1 MANG DEN 18. JUNI 2007 FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING Formand (Mødet åbnet kl ) 1. Genoptagelse af sessionen Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt den 7. juni 2007, for genoptaget. 2. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen 3. Parlamentets sammensætning: se protokollen 4. Valgs prøvelse: se protokollen 5. Udvalgenes sammensætning: se protokollen 6. Undertegnelse af retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure: se protokollen 7. Modtagne dokumenter: se protokollen 8. Skriftlige erklæringer (artikel 116): se protokollen 9. Skriftlige erklæringer og mundtlige forespørgsler (modtagne dokumenter): se protokollen 10. Andragender (jf. protokollen) 11. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen 12. Arbejdsplan Formanden. - Det endelige forslag til dagsorden for denne mødeperiode som opstillet af Formandskonferencen på mødet den 14. juni 2007 i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 130 og 131 er omdelt. Der er foreslået følgende ændringer: Den Socialdemokratiske Gruppe har stillet forslag om, at Europa-Parlamentets formand afgiver en erklæring om situationen i Palæstina, efterfulgt af korte indlæg fra gruppeformændene. Jeg foreslår, at denne erklæring bliver sat på dagsordenen i morgen kl som det første punkt. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som godkendt. Daniel Cohn-Bendit, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg ønsker ikke at gøre indsigelse, men komme med et forslag. Måske repræsentanter for Kommissionen og Rådet kunne afgive en kort erklæring om denne meget prekære situation, for disse to organer har jo nu engang et overblik over situationen. Da det er en ekstraordinær situation, burde det være muligt, at også Rådet afgiver en erklæring. Er det tilfældet? Formanden. - Vi kan anmode om det, men jeg tvivler på, om der er nogen fra de pågældende institutioner, der vil være til rådighed i morgen tidlig kl Men vi vil prøve.

2 (Parlamentet godkendte forslaget) Vedrørende i dag - mandag - foreligger der ingen forslag til ændring. Vedrørende tirsdag Jeg kan oplyse, at Rådet har meddelt mig, at det ikke kan være til stede i morgen eftermiddag i forbindelse med redegørelserne om konklusionerne fra G8-mødet. Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Det finder jeg mildest talt meget beklageligt. Allerede for omkring en måned siden blev Rådet anmodet om under alle omstændigheder at deltage i forhandlingen, og det fik vi også lovning på. Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er en minister eller en anden repræsentant for regeringen fra det land, som har formandskabet i EU, der kan være til stede. De bør efter min opfattelse give meget klart udtryk for, at vi er meget skuffet over situationen. Formanden. - Hr. Swoboda! Jeg har også først erfaret det nu. Vi vil give udtryk for det i passende vendinger. Vedrørende onsdag Der foreligger ingen forslag til ændring. Vedrørende torsdag Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa har stillet forslag om at udsætte afstemningen om beslutningsforslagene om Mellemøsten til mødeperioden i juli. Annemie Neyts-Uyttebroeck, for ALDE-Gruppen. - (NL) Tak, hr. formand, mine damer og herrer! I betragtning af de seneste udviklinger i de palæstinensiske områder synes vi, at det er vigtigere, at vi i morgen formiddag afholder en kort forhandling om situationen, de nye udviklinger og de udfordringer, som opstår, og derefter muligvis i juli drøfter et beslutningsforslag, som kan tage hensyn til alle nye udviklinger, end at vi gør det omvendt. Min gruppe støtter derfor fuldt ud forslaget om, at vi i morgen får en forhandling, som De selv har foreslået, hr. formand, og at vi derefter giver os tid til at foreslå et bedre underbygget og især mere aktualiseret beslutningsforslag hen imod næste mødeperiode. Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Vores gruppe støtter det fuldt og helt. Situationen er i den grad uoverskuelig, og det kan være, at alt det, vi siger i dag, slet ikke gælder i morgen eller overmorgen. Derfor er det bestemt fornuftigt at tage højde for situationen og så vedtage en sådan beslutning i juli. (Parlamentet godkendte forslaget) Hartmut Nassauer, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! På Formandskonferencen i sidste uge blev det samstemmende besluttet at afholde en stor Cuba-debat til efteråret, da der ikke er nogen aktuel anledning til en debat om Cuba. Nu har Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) beskæftiget sig med Cuba i dag og i går og offentliggjort konklusioner, hvor Rådets holdning fremstår i et noget andet lys. F.eks. inviterer Rådet en cubansk delegation til Bruxelles til sonderende drøftelser, og Rådet erklærer at være villig til at indgå i en åben og omfattende dialog med den cubanske regering om alle spørgsmål af gensidig interesse. Det er en aktuel anledning, og vi ville derfor sætte stor pris på, om emnet uanset drøftelsen på Formandskonferencen i sidste uge alligevel kunne blive sat på dagsordenen. Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg var også til stede på Formandskonferencen, og forslaget om at gennemføre en omfattende debat om Latinamerikapolitikken, hvor Cuba skal spille en særlig rolle, til efteråret, stillede jeg på gruppens vegne. Hr. Nassauer er en særdeles hæderlig og anstændig kollega, og det, jeg siger nu, er ikke møntet på ham, da han sammen med os stemte for at få denne debat til efteråret på Formandskonferencen. Vi ved dog, at nogle af medlemmerne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater indtog det standpunkt - ikke som reaktion på dagens beslutninger truffet af Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), men allerede i torsdags umiddelbart efter Formandskonferencen - at det ikke kom på tale, men at man under alle omstændigheder måtte tale om Cuba under den uopsættelige debat. Vi ved også, hvem det var. Det var navnlig den spanske delegation

3 3 i PPE-DE-Gruppen. Vi har længe spurgt os selv, om PPE er en forkortelse for Partido Popular Español, for det er helt klart, at det er disse folk i PPE-DE-Gruppen, der er ansvarlige for at benytte enhver lejlighed til spansk indenrigspolitisk ideologisering i Parlamentet. Jeg gentager derfor, at det slet ikke vil give mening at debattere Cuba torsdag eftermiddag under den uopsættelige debat. Debatten ville måske trække 15 mennesker i mødesalen. Rådet beslutning i dag om at invitere en cubansk delegation er kun en bekræftelse på, at det er mest hensigtsmæssigt at afvente denne dialog, før vi fører en debat her til efteråret, som vi så vil være helt forberedt til. Det er seriøs politik. Det, vi oplever her, er et spansk indenrigspolitisk taktisk spil. Det er, hvad det er. (Bifald) (Parlamentet gav sin tilslutning til forslaget ved elektronisk afstemning) (Uro) Formanden. - Mine damer og herrer! Det er resultatet af Parlamentets afstemning. Martin Schulz (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg tror, det var en teknisk fejl - jeg er virkelig ked af det. Under afstemningen gik lamperne på mange af maskinerne ud, f.eks. hos hr. Karas og hr. Nassauer, som derefter ønskede at klage til Dem, idet de dog var uvidende om det faktiske resultat - hvilket jeg har forståelse for. Derfor beder jeg Dem om at lade afstemningen gå om. (Bifald) Formanden. - Mine damer og herrer! Lad os nu ikke skændes om et sådant spørgsmål. Der er uenighed nok i Europa. Det var et meget tæt resultat, og nogle af maskinerne virkede faktisk ikke, herunder hr. Nassauers, hr. Swobodas m.fl. Derfor beder jeg om Deres samtykke til, at vi lader afstemningen gå om. Hartmut Nassauer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg henviser til den normale procedure, ifølge hvilken den pågældende, hvis afstemningsmaskine ikke har virket, kan lade sin holdning indføre i protokollen, uden at man behøver at lade afstemningen gå om. Formanden. - Mine damer og herrer! I betragtning af det tætte afstemningsresultat og det faktum, at nogle af maskinerne ikke virkede, anbefaler jeg, at vi lader afstemningen gå om. Alejo Vidal-Quadras (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Afstemningen er gennemført korrekt og til tiden, og så vidt jeg kan huske, har jeg aldrig oplevet, at en afstemning blev gentaget i Parlamentet på grund af en maskinel fejl. Det har jeg aldrig set. Formanden. - Mine damer og herrer! Afstemningen kunne kun gå om, hvis der var enighed om det, og det henstillede jeg til, men det var der beklageligvis ikke. Det var desværre ikke muligt at få Parlamentets samtykke hertil. Retssituationen er nu den, at afstemningen har fundet sted. Men De får alligevel ordet, fru Scheele. Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand! Lamperne lyste, da vi stemte, og pludselig var de alle sammen gået ud. Det er noget andet, end hvis maskinerne ikke virkede, og vi skulle melde det til teknikerne. Spørgsmålet er, om man skal opnå flertal på så lusket en måde om et så vigtigt emne. Formanden. - Det kunne vi diskutere i timevis. Jeg vil nu læse det op, jeg har fået forelagt: - Teknikerne fortæller os, at der var et teknisk problem. Faktisk lukkede de for afstemningen, lidt før jeg meddelte, at der var lukket. Formanden. - Når teknikerne siger, at de afsluttede afstemningen, før formanden erklærede afstemningen for afsluttet, så må jeg konstatere, at afstemningen er ugyldig. Vi vil derfor lade afstemningen gå om. (Parlamentet godkendte forslaget) (Arbejdsplanen godkendtes) 13. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager.

4 Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! For tiden informerer medierne i en række europæiske byer os om katastrofer forårsaget af ekstreme vejrudsving. Varmt junivejr udløser kraftige skybrud, som bl.a. skaber stor bekymring og gør kolossal skade på folks ejendom i de slovakiske regioner. Hvad er årsagerne til et sådant ekstremvejr? I løbet af de sidste 50 år har vi skabt systemer, som hurtigt bortleder regnvandet og holder landbrugsland og byområder tørre. Regnvand plejede at afkøle landområderne og sørgede for et stabilt klima. Varme, som udstråles fra det ekstremt varme og tørre land, presser skyerne hen mod køligere bjergområder, hvor de danner nedbør, som forårsager ekstrem regn og oversvømmelse. Som medlem af Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer vil jeg fremme nogle løsninger, som gør det muligt at fastholde mere regnvand i de tørre områder på alle kontinenter. Jeg er overbevist om, at dette giver os en mulighed for at bekæmpe klimaændringerne på en billigere og mere effektiv måde, hvilket vil skabe mindre splittelse. Jeg tror, jeg vil kunne finde meget støtte til denne tanke i Europa-Parlamentet. Yannick Vaugrenard (PSE). - (FR) Hr. formand! Vi ved, at medlemsstaterne ikke nåede til enighed om finansieringen af Galileo på transportministrenes seneste rådsmøde. Dette projekt, som har høj symbolsk værdi, kan imidlertid også give Europa mulighed for at sikre sig en praktisk uafhængighed på området for satellitkommunikation, men på grund af manglende investeringer fra den private sektor, mangler der 2,4 milliarder euro for at gennemføre det. Det er et bevis på, at når det drejer sig om storstilede fælles projekter, er offentlig støtte aldeles uundværlig. Hvor skal vi så finde disse finansieringsmidler? Jeg foreslår, at vi gør brug af de finansielle forpligtelser, som medlemsstaterne ikke har udnyttet. Det svarer rent faktisk til 3 til 10 milliarder euro, som hvert år tilbagebetales til forskellige medlemsstater, der ikke fuldt ud har udnyttet deres EU-midler. Denne finansieringskilde, som er den mest smertefrie løsning for såvel EU som for medlemsstaterne, vil kunne give EU mulighed for fuldt ud at spille sin rolle som fremtidsrettet investor. Silvia Ciornei (ALDE). - Săptămâna viitoare, în 29 iunie, va avea loc în Muntenegru, la Potgoritza, reuniunea ministerială a Tratatului Comunităţii Energetice în sud-estul Europei. Cu acest prilej, va fi analizată posibilitatea extinderii Tratatului şi începerea negocierilor de aderare cu patru noi state: Moldova, Turcia, Norvegia şi Ucraina. Aş dori să mă refer la începerea negocierilor cu Ucraina. Această ţară este un important partener pentru Uniune în domeniul energetic şi, în această calitate, începerea negocierilor privind aderarea sa la Tratat este binevenită. În acelaşi timp, însă, aderarea acestei ţări la Tratat trebuie să însemne o mai mare responsabilizare a sa în privinţa respectării angajamentelor internaţionale, inclusiv în domeniul protecţiei mediului. Ucraina încă nu a îndeplinit o serie de angajamente internaţionale, dintre care unele sunt menţionate în capitolul 3 al Tratatului Comunităţii Energetice. Dacă această atitudine va continua, unul dintre efectele produse ar putea fi afectarea gravă şi iremediabilă a biosferei Deltei Dunării, cea mai mare rezervaţie de zone umede di Europa. Din acest motiv, solicit Comisiei Europene ca negocierile de aderare a Ucrainei la Tratat să acorde problematicii protecţiei mediului înconjurător importanţa cuvenită; să trateze cu responsabilitate aceste aspecte şi să se asigure că Ucraina va implementa imediat toate prevederile capitolului 3 al Tratatului. Bogusław Rogalski (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne henvise til Deres meddelelse om, at De har tænkt Dem at deltage i den kongres for fordrevne tyskere, som skal finde sted i Tyskland til august. Disse foreninger, som hører ind under en sammenslutning af fordrevne tyskere ledet af Erika Steinbach og Rudi Pavelka, er ekstremt revisionistiske af natur. De sætter spørgsmålstegn ved Potsdam-aftalerne såvel som ved grænserne mellem Polen og Tyskland og Den Tjekkiske Republik og Tyskland. Foreningen rejser territoriale krav imod Polen, og der er for øjeblikket 170 af disse bare i Warmia og Mazury. En række af foreningens krav er blevet henvist til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og andre institutioner. Det er en stor fornærmelse mod polakkerne og tjekkerne. En velrenommeret institution som Europa-Parlamentet og dets formand burde ikke deltage i samlinger, som er arrangeret af revisionistiske organisationer. I tillæg hertil, hr. formand, burde De undgå at give denne form for aktiviteter et skær af troværdighed på den internationale scene med Deres personlige deltagelse. Som medlem af Europa-Parlamentet vil jeg gerne bede Dem, hr. formand, om at afslå invitationen til at deltage i samlingen, som er arrangeret af tyske revisionistiske foreninger.

5 5 Formanden. - Hr. Rogalski! Der hersker ytringsfrihed i EU, og derfor kan De naturligvis give udtryk for Deres holdning, men De kan være forvisset om, at Europa-Parlamentets formand vil forsvare fællesskabsretten tappert overalt, hvor han taler, også i forbindelse med det arrangement, som De nævnte. For øvrigt talte Forbundsrepublikken Tysklands præsident der også sidste år, og også han forsvarede EU-retten. Jeg foreslår, at De afventer og ser, hvad der sker ved den lejlighed. Claude Turmes (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Vi har fået en ny sportsgren i Strasbourg: at stå i kø for at låne en cykel. Trods EMAS, trods grøn uge og trods løfter fra højeste plan i Europa-Parlamentet er der stadigvæk kun 50 cykler til flere tusinde medarbejdere og nøjagtig syv cykler til de mere end 100 parlamentsmedlemmer. Jeg ved ikke, om problemet ligger hos bystyret i Strasbourg eller hos Parlamentet selv. Jeg ved kun, at utilfredsheden vokser både i og uden for Parlamentet. Jeg så gerne, om vi kunne nå frem til en tilfredsstillende løsning så hurtigt som muligt. Vi befinder os i en af de mest cykelvenlige byer i Europa, hvis ikke i verden, og vi mangler et par hundrede cykler. Milan Gaľa (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Den Slovakiske Republik forbereder sig sammen med andre lande til tiltrædelsen af Schengen-området ved at gennemføre en række sikkerhedsforanstaltninger. I denne uge vil et EU-bedømmelsesudvalg besøge den slovakisk-ukrainske grænse for at vurdere, i hvilken grad vi er forberedt til at sikre Schengen-områdets kommende østlige grænse. Vi tilstræber også at opfylde euroområdets tiltrædelseskriterier, eftersom vi betragter både Schengen-området og euroområdet som yderligere etaper i EU-integrationen. Desværre møder vi ofte udtalelser fra højtstående politikere, som skaber tvivl om udvidelsen af Schengen-grænserne. For nylig udtalte den østrigske indenrigsminister sig i forbindelse med næste års UEFA Cup i Wien. I dagbladet Der Standard satte han spørgsmålstegn ved, hvorvidt det faktisk ville kunne lade sig gøre at udvide Schengen-området fra den 1. januar Jeg tror bare, det var hans personlige mening. Måske behøver jeg ikke at understrege, at sådanne udtalelser styrker euroskeptikernes lejr, ikke blot i mit hjemland. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at holde sig strengt til de aftalte tiltrædelsesdatoer for Schengen-området. Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! Der kan være en kortvarig mulighed i de kommende måneder til en gang for alle at få løst spørgsmålet om Europa-Parlamentets sæde. Det er måske en lille mulighed, men jeg vil opfordre til, at vi griber den. Kombinationen af på den ene side en nyvalgt fransk præsident, som erklærer sig som reformator, og på den anden side en regeringskonference til efteråret, som skal enes om ændringer af traktaten, er da en mulighed, som vi bør udnytte. Det er klart, at ligegyldig hvilken løsning, der findes, må man kompensere Strasbourg, hvis vi skulle flytte Parlamentets plenarmøder til Bruxelles, men jeg mener, at det er muligt simpelthen ved at holde møderne i Det Europæiske Råd selv her i stedet. Det vil give Strasbourg lige så meget prestige, som det har ved at være vært for Parlamentets møder, og det vil være logisk i forhold til institutionerne. De tre almindelige institutioner, som dagligt har at gøre med hinanden - det almindelige Råd, Kommissionen og Parlamentet - bør være i samme by, men Det Europæiske Råd, der skal være et strategisk organ og lægge en vis distance til den daglige drift, kunne meget nyttigt mødes her og samtidig løse det problem, vi har med at skulle komme her hver måned. Jeg vil opfordre Dem til at tage denne sag op, hr. formand. Jules Maaten (ALDE). - (NL) Hr. formand! I sidste uge blev syv mennesker, herunder en nederlænder, Dick Nicolaas, og en franskmand, Serge Atlaoui, i Jakarta dømt til døden på grund af fremstilling af ecstasy og met-amfetamin. Bruxelles har allerede opfordret Jakarta til ikke længere at afsige dødsdomme og derfor afstå fra at foretage henrettelserne. Det viser selvfølgelig, at involvering i narkotikahandel er tåbeligt. Det skal man simpelthen ikke begynde på. Men dødsstraf kan dog ikke på nogen måde retfærdiggøres, og det har EU da også i årevis agiteret for. Adskillige statistikker viser, at det går den rigtige vej. Antallet af henrettelser på verdensplan er faldet fra 2148 i 2005 til 1591 sidste år. Men skønsmæssigt er der på verdensplan stadig mennesker, der sidder i dødscelle. Det er derfor uhyre vigtigt, at Europa fortsætter med at trække læsset og bruger alle midler til at få flere lande til at indføre et moratorium. Det gælder især for Sydøstasien, hvor Indonesien i 2004 suspenderede moratoriet for dødsstraf, men eksemplet fra Filippinerne, som for nylig afskaffede dødsstraffen, fortjener at blive fulgt, især der.

6 Mirosław Mariusz Piotrowski (UEN). - (PL) Hr. formand! I lyset af det forestående topmøde i Det Europæiske Råd er der dyb bekymring om forsøg på at miskreditere Polen som forfatteren af en kompromisløsning om det kommende afstemningssystem i Rådet. Det kvadratrodssystem, som Polen har foreslået, respekterer princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne uden hensyn til deres størrelse. Det anerkender også alle Fællesskabets medlemmers ret til indflydelse på EU-beslutninger og til så vidt muligt at beskytte nationale interesser. Den polske regering stillede dette forslag til overvejelse uden noget ønske om at træffe den endelige afgørelse. Det er i alles interesse at fortsætte med at finde et kompromis. Det ville være imod de demokratiske principper, hvis det tyske formandskab lagde pres på medlemsstaterne for at blokere for forhandling om dette emne. Věra Flasarová (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi må altid huske på, ikke bare nu i Det europæiske år for lige muligheder for alle, at der lever mennesker iblandt os, som er alvorligt handicappede. Disse mennesker spiller trods deres handicap en aktiv rolle i samfundet. På EU-niveau er der fortsat en række problemer på trods af, at der allerede er gjort meget, og et af problemerne er anerkendelsen af adgangstegn for alvorligt handicappede eller skilte til deres køretøjer, som er udstedt af nationale sammenslutninger. I Den Tjekkiske Republik kan ejerne af disse køretøjer f.eks. parkere gratis, og de skal ikke betale motorvejsafgifter. Desværre har handicappede chauffører på grund af manglende overensstemmelse i de metoder, der anvendes til at godkende disse dokumenter i nogle EU-medlemsstater, haft problemer med at få anerkendt deres status i lande som Slovakiet, Østrig og Tyskland. Jeg opfordrer derfor de ansvarlige myndigheder og EU-institutionerne inklusive Parlamentet til at tage hånd om disse problemer og harmonisere formatet på skilte til handicappede chauffører og de måder, de kan anvendes på i EU, og også til at harmonisere bestemmelserne om alvorligt handicappede personers rettigheder og forpligtelser. Jo før det sker, jo bedre. Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! De farer, som den europæiske arrestordre frembyder, illustreres klart af tilfældet Enrico Mariotti. Hr. Mariotti fik asyl i England i 1998 efter at være blevet anklaget for forbrydelser, der påstodes at være begået i Italien mere end 30 år tidligere. De andenhånds vidnesbyrd, der blev fremlagt imod ham, ville aldrig være blevet godkendt af en engelsk domstol, for slet ikke at tale om at føre til domfældelse og fængselsstraf. Til trods for støtte fra mange mennesker og dele af de britiske medier blev han for nylig deporteret til Italien ved hjælp af en europæisk arrestordre. Han hensmægter nu i et afsidesliggende fængsel, hvor der venter ham en straf på 26 år. Hr. Mariotti er italiener, men de samme regler gælder for britiske borgere. Den europæiske arrestordre betyder, at vores traditionelle sikkerhedsforanstaltninger mod vilkårlig anholdelse og udlevering er blevet omgået. Folk kan nu deporteres til fremmede domstole uden flere omstændigheder, end når man sender en pakke. Ashley Mote (ITS). - (EN) Hr. formand! Parlamentet skal være opmærksom på den voksende og udbredte bekymring i Det Forenede Kongerige for, at forfatningen vil genopstå som traktat for at undgå en folkeafstemning i Storbritannien. Som direkte resultat af denne voksende bekymring foregår der nu drøftelser blandt forskellige grupper om at opfordre til generalstrejke, hvis et sådant påfund bruges til at undgå en folkeafstemning om dette spørgsmål - så megen vrede kan vi nu se, at der er i mit land. Det vil få Storbritannien til at stå stille for første gang siden 1920'erne, og man må håbe, at de, der nu forhandler om denne revision af forfatningen, kommer til fornuft og undgår et sådant påfund, hvis de på nogen måde kan. James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede Parlamentets opmærksomhed på de alvorlige oversvømmelser, der fandt sted i Nordirland tirsdag eftermiddag i sidste uge. Mange områder kom meget hurtigt til at stå under vand. Skoler måtte evakueres, og alderdomshjem og selv hospitaler måtte lukkes. Hundreder af nødopkald blev foretaget inden for to timer, og mange mennesker måtte evakueres fra deres hjem på grund af oversvømmelsesskader. Brandvæsenet og redningstjenesten kunne næsten ikke følge med, men jeg vil gerne rose dem for deres glimrende arbejde. Jeg vil gerne anmode Kommissionen om at mobilisere Solidaritetsfonden for at give kortfristet bistand til de ramte områder. Det ville sende et meget positivt signal til de ramte områder i Belfast, Ballynahinch, Saintfield, Omagh, Crossgar, Cookstown og Dungannon, for blot at nævne nogle stykker, og alle andre steder i Nordirland, hvor disse pludselige oversvømmelser opstod.

7 7 Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand! Tidligt på morgenen den 16. maj gjorde en gruppe unge spanske og portugisiske mennesker - syv i alt - noget, som jeg ville mene var temmelig uklogt. Efter en fest tog de nogle lettiske vimpler i byen Riga, hvorefter de blev arresteret af lettisk politi, fængslet og for nogles vedkommende mishandlet. Der gik et stykke tid, før den spanske ambassade blev informeret om fængslingen. Endvidere blev de holdt fængslet i 17 dage og fik ikke lov at forlade Letland i en måned. Problemet er, at disse unge mennesker beskyldes for alvorlige krænkelser af Letlands sikkerhed - hvilket jeg mere ville beskrive som hooliganisme - og dette rejser spørgsmålet om, i hvilken grad de lettiske myndigheder forstår, at deres opførsel, når de hengiver sig til denne form for sikkerhedsforanstaltninger og anvender strafferet, som er beregnet til andre formål, ikke er, hvad man normalt forventer af myndigheder, når det gælder at opretholde sikkerheden i medlemsstaterne. Jeg vil gerne have, at de lettiske myndigheder er klar over, at deres opførsel i denne sag ikke har været normal. Roberta Alma Anastase (PPE-DE). - În 13 iunie am avut onoarea să reprezint Parlamentul European la şedinţa plenară a Adunării Parlamentare a Organizaţiei pentru Cooperare Economică la Marea Neagră. Punctul principal de pe ordinea de zi l-a reprezentat cooperarea dintre Uniunea Europeană şi regiunea Mării Negre, în contextul aderării României şi Bulgariei la 1 ianuarie 2007, şi a lansării Comunicării Comisiei Europene Sinergia Mării Negre - o nouă cooperare regională". După 1 ianuarie 2007, regiunea Mării Negre este graniţa de est a Uniunii Europene, implicit asigurarea stabilităţii şi securităţii în zonă devenind o prioritate pentru noi toţi. Prin programele sale, Uniunea Europeană trebuie să continue să încurajeze reformele economice şi democratice şi să susţină dezvoltarea regiunii Mării Negre. Însă resursele pentru dialog, pentru construcţie şi, în final, pentru pace, se află în regiunea Mării Negre, şi numai folosirea acestei oportunităţi de către fiecare ţară din regiune poate transforma ideile bune în realitate. Cristian Silviu Buşoi (ALDE). - Intervenţia mea de un minut de astăzi este legată de desfăşurarea alegerilor locale din Republica Moldova. După cum se ştie, ieri a avut loc cel de-al doilea tur al alegerilor locale. Deşi observatorii independenţi ai desfăşurării campaniei au dezvăluit numeroase neregularităţi, iar Partidul Comunist aflat la putere a folosit pârghiile administrative la nivel central şi local pentru a-şi crea un avantaj în competiţia cu celelalte partide, primăria oraşului Chişinău, capitala Republicii Moldova, a fost câştigată de candidatul Partidului Liberal, Dorin Chirtoacă. Dânsul este un tânăr politician, cu vederi moderniste şi pro-europene, iar victoria opoziţiei ne-comuniste este o victorie a democraţiei în republica Moldova. Ţara mea, România, doreşte să vadă într-o bună zi Moldova ca membră a Uniunii Europene. Cât de apropiată sau îndepărtată va fi acea zi, depinde doar de cetăţenii şi de clasa politică din Moldova, şi de felul în care vor reuşi să reformeze societatea şi economia în această ţară. Oricum, victoria opoziţiei în capitala Chişinău este un semn foarte bun. Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand! Jeg har været tvunget til at henvende mig til Europa-Parlamentet i dag for at forsvare det polske sundhedsvæsen. Den nuværende krise i denne sektor truer sundheden i det polske samfund og undergraver værdigheden hos dem, der arbejder inden for sundhedsvæsenet, bl.a. læger, sygeplejersker og andet helsepersonel. Amtsrådet i Nedre Schlesiens handlinger fører faktisk til, at specialistafdelingen for fysioterapi og ortopædisk sundhedspleje og det firma, der forhandler ortopædisk udstyr, nær gaden Poświęcka i Wrocław lukkes. Lukningen af disse to centre for sundhedspleje er et yderst arrogant træk fra amtsmyndighedernes side. Dette er de eneste centre i Nedre Schlesien, som yder en alsidig tjeneste til invalide, der spænder over rådgivning forud for en operation til fysioterapi og ortopædisk udstyr. På vegne af de invalide i Nedre Schlesien vil jeg frem for alt gerne opfordre til, at der træffes foranstaltninger til at standse lukningen af disse centre. Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Et mindesmærke for de utallige ofre for kommunismen og kommunistiske regeringer blev for nylig afsløret i Washington. Her i vores parlamentsbygning erindrer en beskeden mindeplade om de titusindvis af uskyldige baltiske ofre for det sovjetiske røde imperiums første massedeportationer i juni 1941 fra Litauen, Letland og Estland - lande, som dengang var besat, og som nu er medlemmer af EU. Mindepladen blev afsløret i foråret på

8 nogle medlemmers initiativ og takket være forståelse og velvilje fra vores formand, Hans-Gert Pöttering, og andre personer, som deltog i beslutningen. Jeg vil gerne indbyde alle kollegerne - ikke kun medlemmerne fra de baltiske lande - til at samles i nogle minutter kl. 10 i morgen foran denne mindeplade, ved siden af flagene ved receptionen for besøgende, hvor vi vil lægge blomster og i stilhed tænke over vores håb om en bedre verden. Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Hr. formand! I mine øjne bliver unødvendigt dyrplageri fortsat anset for legitimt i EU. Derfor var der stor støtte fra parlamentsmedlemmerne til en spørgeundersøgelse i Parlamentet i onsdags under min protektion om etablering af et europæisk center for dyrebeskyttelse og -velfærd baseret på dr. Ganzers og dr. Habersacks idé, som begge er aktive inden for dyrebeskyttelse, og som blev præsenteret af hr. Moser. Dette center vil bl.a. arbejde på at få dyreværnsinitiativer i hele EU samordnet for at fremme dyrebeskyttelsen mere effektivt. Centret vil også blive et instrument med henblik på udvikling af fælles standarder, som medlemsstaterne kan orientere sig efter, eller som de skal overholde. Centrets aktiviteter kunne også omfatte aktiv udveksling af informationer, udvikling af mærkning og videnskabelige undersøgelser. Derfor var dette arrangement med deltagere fra den tværpolitiske gruppe om dyrebeskyttelse, dyreværnsforeningen Aktiver Tierschutz Steiermark og europæiske politikere et vigtigt skridt for EU inden for dyrebeskyttelse. Hr. formand, jeg beder Dem støtte idéen og fremme den yderligere med Parlamentets hjælp. Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) Hr. formand! I sidste uge deltog en ad hoc-delegation fra Europa-Parlamentet, som jeg var medlem af, i den femte samling i FN's Menneskerettighedsråd. Dette råd, som blev dannet i marts sidste år for at erstatte den miskrediterede og overdrevent politiserede Menneskerettighedskommission, skal denne uge, i dag, træffe beslutning om rådets modus operandi, dets principper for fastsættelse af dagsorden, dets beslutningsprocedurer og dets etiske regelsæt. I sidste uge blev vi overbevist om, at det er yderst vanskeligt for EU-medlemsstater, som er medlemmer af dette råd, at opfylde deres forpligtelse og forsøge effektivt at påvirke regeringerne i lande, hvor menneskerettighederne systematisk krænkes. Jeg tror, tiden er inde til, at EU genovervejer sin rolle i FN's Menneskerettighedsråd, og til at forsøge at finde nye og mere effektive værktøjer for at udføre sin opgave med succes. Hvis ikke, risikerer rådet at gentage Menneskerettighedskommissionens triste erfaring. Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Dette er en afgørende periode i WTO-forhandlingerne. G4, dvs. EU, USA, Indien og Brasilien, mødes i Potsdam i nogle dage i denne uge, og kommissærerne Mandelson og Fischer Boel vil også være til stede. Vi ønsker alle at se en rimelig aftale forhandlet på plads, men der skal ikke indgås en aftale for enhver pris. Hvis vi gør yderligere indrømmelser med hensyn til landbruget, hvilket netop er, hvad hr. Mandelson, der vil gå ud over sit mandat, synes at være ved at gøre, så er fremtiden for landbruget i EU i fare. Jeg ved, at den fælles landbrugspolitik ikke er den mest agtede eller højst elskede politik i Parlamentet, men vi kan ikke nedbryde den lige på én gang og kaste landbruget ud i en krise. Hvad der sker i Potsdam i denne uge og ved mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i næste måned, vil være afgørende for WTO-forhandlingerne. Jeg er meget bekymret for retningen af disse forhandlinger under ledelse af hr. Mandelson. Jeg opfordrer fru Fischer Boel til at forsvare det europæiske landbrugs interesser og ikke tillade, at man giver køb. Undermineringen af EU's landbrug vil ikke gavne nogen. Hanna Foltyn-Kubicka (UEN). - (PL) Hr. formand! Den europæiske presse har for nylig meddelt, at en kraftig russisk atombombe befinder sig i Andreev-bugten, 40 km fra den norske kyst, og at denne bombe vil kunne forurene de nordlige egne af vores kontinent. De brugte uranstave fra russiske atomkraftværker, som oplagres der, vil kunne eksplodere når som helst og forårsage en miljøkatastrofe, hvis følgevirkninger eksperter ikke engang kan forestille sig. Denne situation er resultatet af den uforklarige kortsigtethed, som de russiske myndigheder udviser, og af deres foragt for sager, som har med miljøbeskyttelse at gøre. I den henseende er holdningen i præsident Putins regering en efterligning af den holdning, som ofte blev indtaget under sovjetæraen. Der er ingen tvivl om, at den tidsindstillede miljøbombe, som befinder sig på bunden af Andreev-bugten, skal desarmeres øjeblikkeligt. EU's medlemsstater burde i samarbejde med Norge øjeblikkeligt indlede

9 9 intensive forhandlinger med russerne og tvinge dem til at gribe effektivt ind for at sikre lageret med atomaffald. Europa kan ikke tillade endnu en Tjernobyl-ulykke. Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! I slutningen af denne uge skal det tyske formandskab præsentere os for konklusionerne af den forhandling, som foregår om de institutionelle ændringer i traktaterne. Det kunne se ud som om, at Polen og Den Tjekkiske Republik protesterer imod afstemningsmetoden i Rådet og foretrækker et system, som giver større vægt til de små medlemsstater. Samtidig er der ifølge en opinionsundersøgelse i en anerkendt engelsk avis et stort flertal af vælgere i fem vigtige medlemsstater, nemlig Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Spanien og Italien, som er ivrige efter at blive hørt om en ny traktat til EU via en folkeafstemning. Ifølge samme opinionsundersøgelse er støtten til yderligere udvidelse af Unionen aftagende. I Frankrig og Tyskland var flertallet af de adspurgte imod Tyrkiets tiltrædelse af Unionen. Ville det derfor ikke være tilrådeligt, at vi tager hensyn til borgernes synspunkter og ikke drager forhastede konklusioner, som udspringer af "hemmelige møder", for hvis vi gør, løber vi den risiko, at vi gentager de fejltagelser, som vi har gjort tidligere, og efterlader en vanskelig arv til kommende generationer. Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! I tirsdags havde jeg det privilegium at være til stede ved indvielsen af et monument i Washington for 100 millioner ofre for totalitære kommunistiske regimer. Det var ikke ofre for en ulykke eller et abstrakt onde. Det onde, der forårsagede 100 millioner menneskers voldelige død, er virkeligt, og må moralsk og politisk fordømmes af alle internationale myndigheder, herunder Parlamentet. Det er vores fælles ansvar at garantere, at det berømte "aldrig igen" også kommer til at gælde for de nationer, der blev undertrykt af kommunistiske diktatorer. En femtedel af verdens befolkning må stadig leve under kommunistisk diktatur. Derfor må vi ikke tillade, at disse 100 millioner myrdede mennesker bliver anset for at være andenklasses ofre, som den frie verden endnu ikke har givet fuld anerkendelse. Miloš Koterec (PSE). - (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne understrege et par vigtige ting om den igangværende vedtagelse af udviklingsprogrammer og systemer til implementering heraf som en måde at udbetale EU-midler på. Jeg er klar over, at Kommissionen har kæmpet heroisk i den forbindelse, men vi må understrege, at de offentlige administrationer særligt i de nye medlemsstater ofte ikke har tilstrækkeligt med aktiver. Vi bør bl.a. være klar over, at flere lande i denne kategori ikke har nogen knowhow om, hvad der er bedste praksis for implementering, at der er mangel på kvalificerede arbejdere på arbejdsmarkedet i disse lande, og at deres informations- og overvågningssystemer mangler kvalitetssoftware. Jeg vil derfor gerne kraftigt opfordre Kommissionen til fortsat at holde sig involveret og tillade de højest mulige niveauer af samkørsel mellem de nationale implementeringssystemer såvel som udveksling af information om problemer og problemløsning og om bedste praksis vedrørende effektive tiltag på dette område, hvor informationen hovedsageligt skal flyde fra de gamle medlemsstater til de nye, f.eks. via en særskilt hjemmeside, workshopper om problemområder og lignende. Som medlem af Regionaludviklingsudvalget ville jeg blive yderst oprørt, hvis jeg ved afslutningen af perioden blev nødt til at sige, at de midler, som var øremærket til regional udvikling, i stort omfang ikke var blevet brugt eller var blevet brugt ineffektivt. Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Dem i særdeleshed for at afholde Energy Club her i Parlamentet, men jeg vil også gerne give udtryk for min allerstørste respekt over for Parlamentets medarbejdere. Denne begivenhed blev transmitteret til hele verden og havde den positive effekt, at Parlamentet ikke kun laver lovgivning med denne form for god praksis, men også skaber incitamenter til at samle de bedste idéer i hele verden, og således sandsynligvis har ydet et værdifuldt bidrag til klimadebatten. Jeg så meget gerne, at dette arrangement blev afholdt igen til næste år. Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! At slippe af med miner, der blev lagt ud på Cypern i 1974 i stødpudezonen mellem den invaderende tyrkiske hær og de cypriotiske forsvarsstyrker, er et skridt på vejen mod fred. Processen begyndte for ca. et år siden med hjælp fra EU. Minefelter, som det var muligt at få adgang til fra det cypriotisk kontrollerede område, er nu blevet ryddet, men at rydde miner i områder, hvor man skal have den tyrkiske hærs tilladelse, er ikke sket, fordi generalerne i Ankara

10 ikke er enige. Det er vanskeligt at forstå, hvorfor Tyrkiet, der har den næststørste hær i Europa efter Rusland, er bange for det lille Cypern. I fredags sagde FN's Sikkerhedsråd i punkt 8 af en enstemmig resolution, der udstrakte mandatet for FN-styrkerne på Cypern: "Regretting that demining activity in the buffer zone has stalled, welcoming the provision by the European Union of funds to support these activities, and urging the Turkish Forces and the Turkish Cypriot side to allow the resumption of demining activities" (idet vi beklager, at minerydningen i bufferzonen er kørt fast, glæder vi os over EU's bevilling af midler til støtte for disse aktiviteter, og opfordrer de tyrkiske styrker og de tyrkiske cyprioter til at tillade genoptagelsen af minerydningen). Hr. formand, vil De være så venlig at føje Deres stemme til FN's Sikkerhedsråds og opfordre den tyrkiske regering til at tillade FN's fredsbevarende styrker at gå videre med deres arbejde med at fjerne minerne i den cypriotiske bufferzone? Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Sidste uge viste, hvad Hamas virkelig er: en fanatisk, forbudt terrorgruppe, som det ses af deres gruopvækkende opførsel efter militærkuppet i det såkaldte "Hamastan" - deres nye navn for det shariabaserede islamistiske regime i Gaza - hvor embedsmænd fra Fatah brutalt fik halsen skåret over for øjnene af deres familier. Vi må nu vise vores sympati for Israel, der sandsynligvis vil blive udsat for et nyt bombardement af Qassam-raketter og for nye selvmordsbombefolk. Iran glæder sig også over, at dets stedfortrædere - Hizbollah mod nord og Hamas i syd - nu omringer Israel. EU må nu straks give alle bistandsmidler tilbage til regeringen under Den Palæstinensiske Myndighed, som ledes af den verdslige præsident Abbas og den moderate nye premierminister Fayyad, og isolere det illegale islamistiske Haniya-regime i Gaza. Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. FORSÆDE: Adam BIELAN Næstformand 14. En europæisk bredbåndspolitik (forhandling) Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Gunnar Hökmark for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om udformning af en europæisk bredbåndspolitik (2006/2273(INI)) (A6-0193/2007). Gunnar Hökmark (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke skyggeordførerne, der har bidraget til denne betænkning. Internettet og bredbånd i den form, vi kender det i dag, kom frem i midten af 1990'erne. Det var dengang for kun ca. 10 år siden, at disse fænomener begyndte at ændre verden. Ingen kunne dengang have forudset virkningerne af denne forandring, eller hvordan det ville ændre samfundene og det verdensøkonomiske mønster. Ingen kunne dengang have forudsagt, hvad det ville blive til, og hvilke muligheder, det ville give for enkeltpersoner overalt i verden. Jeg mener, det er vigtigt at sige det samme i dag. Ingen ved, hvor store disse ændringer vil blive. Vi ved kun én ting. De ændringer, der opstår som følge af udviklingen af bredbåndet, vil være langt mere vidtrækkende denne gang end dem fra de sidste 10 år, fordi tempoet for ændringerne er større i dag, end det var dengang. Det giver et vigtigt grundlag for beslutningstagning i EU. Det er vigtigt at have stabile regler og institutioner, der tillader nye iværksættere, nye idéer og nye teknologier at komme til, og som giver mulighed for dynamik ikke bare i økonomien, men også i samfundet, så bredbåndet kan udnyttes fuldt ud. Jeg mener, at udviklingen af bredbåndet er en enestående lejlighed frem for alt for EU, fordi det kombinerer vækst og muligheder for vækst med samhørighed mellem forskellige regioner. Det binder mennesker og regioner sammen, samtidig med at det åbner nye muligheder for vækst og nye arbejdspladser. Det giver muligheder for vækst i forskellige områder, og vi kan se af globaliseringen, hvad dette giver os. Det giver os lande og regioner, der er tættere på hinanden, men også en masse nye muligheder. For EU er det noget særligt, fordi vi kan føre an inden for udviklingen af e-sundhed, e-læring,

11 11 e-regering, e-handel, e-medicin osv., hvis vi sikrer, at vi er den region i verden, der bevæger sig mest på dette område. Der er nogle vigtige udgangspunkter, som må basere sig på, at værdien af bredbåndet afhænger af antallet af brugere. Derfor er det af den største betydning for os, at vi får mennesker overalt i Unionen forbundet så snart som muligt. Det er vigtigt for os alle, hvor vi end bor. Det andet er, at værdien af bredbåndet også afhænger af indholdet, hvilket er grunden til, at det er vigtigt, at det er åbent for så mange som muligt. Der er fem ting, som jeg gerne vil fremhæve, og som er understreget i denne betænkning. For det første: Jo mere konkurrence der er, jo hurtigere udvikler markederne i dag anvendelsen af bredbåndet. I de lande og regioner, hvor der er megen konkurrence, sker anvendelsen af bredbåndet hurtigere end i andre dele af Unionen. Det betyder, at det er vigtigt ikke at forvride konkurrencen, men at åbne op for mere konkurrence på dette område. For det andet er der kun få områder, hvor det er bedre at benytte europæiske midler end her, forudsat at visse forhåndsbetingelser er opfyldt, f.eks. hvor markedet ikke kan give mulighed for anvendelse, eller når det er et spørgsmål om at forøge niveauet for avanceret teknologi på dette område - hvilket ikke kun drejer sig om anvendelse som sådan, men om at sikre, at vi fører an teknologisk set. Jeg er sikker på, at EU kan være førende, men det betyder også, at vi bør fremhæve nogle andre ting. For det første er der to forudsætninger for midler fra EU. Der bør være lige konkurrencevilkår der, hvor vi deltager med midler, og vi skal bruge dem på en sådan måde, at de forbedrer teknologien, ikke bare anvendelsen. Vi behøver ikke gammel teknologi, vi skal have ny teknologi, for det er det bedste, særligt for afsidesliggende regioner, hvor omkostningerne falder, jo mere avancerede teknologierne er. Endelig må vi have neutralitet mellem forskellige teknologier, forskellige aktører, forskellige udbydere af indhold og forskellige tjenester. Hvis vi skaber det, kan vi fuldt ud udnytte det, som denne teknologi kan give EU. Vi kan ligge i spidsen teknologisk set, og når det gælder udnyttelse af mulighederne, og vi kan sikre, at vi kombinerer vækst med samhørighed, hvilket vil gøre europæiske borgere stærkere i det samfund og den verden, de lever i. Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at komplimentere det ærede medlem, hr. Hökmark, for et meget stort arbejde og for med rette at have nævnt, hvad alt dette drejer sig om. Det er utroligt. Vi kan ikke engang gætte på, hvordan tingene kunne udvikle sig 10 år fra nu af. Parlamentet støtter Dem, og Deres betænkning indeholder meget interessante ting. Jeg vil også gerne takke de andre udvalgsmedlemmer, der har været involveret - hr. Harbour, fru Bourzai og hr. Sakalas - for at have bidraget til dette arbejde. Det er så at sige en fælles indsats. Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne takke dem, der har taget aktiv del i vores konference "Bridging the Broadband Gap" (at slå bro over bredbåndskløften), der fandt sted i Bruxelles i maj: hr. Hökmark, fru Bourzai, hr. Harbour, hr. Goepel og hr. Chatzimarkakis. Kommissionens vision går ud på, at det skal være normen for europæiske borgere at være forbundet med bredbånd og at have mulighed for at vælge mellem forskellige tjenester. Konkurrence er den vigtigste kanal, når det gælder at skaffe investeringer og fornyelse. Men der er et "men". Som vi ved, kæmper landdistrikterne og de mindre begunstigede områder for livet. Det er økonomiske områder, hvor informations- og kommunikationsteknologi ikke er en mulighed. Diversifikation på landet og økonomisk vækst kræver udbredelse af innovative teknologier, samt at de regionale myndigheder vedtager en aktiv politik for informations- og kommunikationsteknologi. Det er derfor, Kommissionen har bygget dette aspekt ind i regionalpolitikken og ind i landbruget og udviklingen på landet. Vi skønner, at der i den nye programmeringsperiode til vil blive afsat omkring 65 milliarder euro fra Den Europæiske Regionale Udviklingsfond til landdistrikterne. Desuden vil 4,4 % af ressourcerne til samhørighedspolitikken - 14 milliarder euro - blive investeret i prioriterede områder, der er direkte forbundet med informationssamfundet. I Europa erkender vi både markedets forrang og dets begrænsninger, når det gælder om at komme videre med bredbåndet. Der bliver taget adskillige offentlige initiativer, hvor markedet ikke virker. Men det er en kendsgerning, at kløften mellem by- og landdistrikter vokser snarere end at formindskes.

12 Lad mig give Dem nogle tal. 30 % af landbefolkningen er udelukket fra bredbåndsdækning, sammenlignet med et gennemsnit for EU på 10 %. Kun 10 % af landbefolkningen er tilsluttet, sammenlignet med 17 % af EU's befolkning. Den mest almindelige hastighed i landdistrikterne er under 512 kb i sekundet, mens gennemsnittet i EU er helt oppe på 1 MB i sekundet. Dårlig adgang til bredbånd udvider ikke bare den digitale kløft, men også de økonomiske og sociale kløfter. Lokale og regionale myndigheder har en afgørende rolle at spille, når det gælder at slå bro over kløften. Men offentlig politik må respektere reglerne for statslig bistand. Bredbåndsmarkedet er meget innovativt, og regeringerne må passe på ikke at træffe forhastede beslutninger her eller forvride konkurrencen. Men hvis en regering mener, at de aktuelle servicetilbud er utilstrækkelige, kan den gribe ind. Under reglerne for statslig bistand har Kommissionen truffet 26 beslutninger, der gør det klart, hvornår offentlig indgriben er acceptabel ud fra hensynet til konkurrencepolitikken, for det afhjælper reelle mangler ved markedet. Hr. Hökmarks betænkning har understreget, at bredbånd i stigende grad er en tjeneste, der har almen økonomisk interesse. Kommissionen står over for det spørgsmål, om bredbånd skal være en del af den generelle forsyningspligt. Indtil nu er dette, som De ved, ikke tilfældet. Vi må tænke på, hvad vi mener, når vi efterlyser bredbånd til alle. Det kan også blive nødvendigt at se på finansieringsspørgsmålene igen. Vi må have ordentlig hensyntagen til dette spørgsmål, og det er derfor, Kommissionen i begyndelsen af næste år vil offentliggøre en grønbog for at sætte en omfattende politisk debat i gang om dette spørgsmål blandt alle berørte. Et andet vigtigt aspekt i denne politik er radiofrekvenser. Radioteknologier er afgørende for landdistrikterne, men de vil kun blive til virkelighed, hvis og kun hvis der er radiofrekvenser til rådighed, som er tilgængelige for de aktører på markedet, der er parat til at investere. Vi behøver en frekvenspolitik, der er mere fleksibel og, hvor det er passende, underkastet markedsvilkår. Vi behøver en koordineret tilgang. Det er den strategi, Kommissionen vil anlægge ved den kommende revision af telekommunikationsreglerne. Denne revision vil blive af afgørende betydning for en yderligere forøgelse af konkurrencen. Afslutningsvis mener jeg, at offentlige myndigheder bør gribe ind og udstyre deres område med passende bredbåndsmuligheder, hvor markedet klart ikke slår til. Under alle omstændigheder vil vi fortsætte med at arbejde på udveksling af bedste praksis og sikre os, at alle regionerne følger med. Aloyzas Sakalas (PSE), ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. - (LT) Hr. formand, fru kommissær, hr. Hökmark! Tillad mig at takke Dem begge for Deres idéer og Deres vision om, hvordan de skal gennemføres. Retsudvalget forstår fuldt ud, hvor vigtigt bredbåndsforbindelser er for EU's økonomi, og derfor sætter udvalget ikke spørgsmålstegn ved et eneste af deres store økonomiske aspekter. Der er imidlertid stadig en juridisk side af sagen. I dag er bredbåndsforbindelser i hænderne på privat kapital, og privat kapital organiserer kun bredbåndsforbindelser, hvor den kan tjene på det. Det kan den i de større bymæssige bebyggelser, de større byer, men ikke i landsbyerne eller i fjerntliggende landbrugsområder. Det er imidlertid Retsudvalgets holdning, at enhver indbygger i EU har ret til at bruge bredbåndsforbindelser, uanset om han bor i en by eller i et fjerntliggende landbrugsområde, og han bør have mulighed for at udøve denne ret. Derfor anbefaler Retsudvalget til Kommissionen, at Strukturfondene i de områder, hvor den private kapital ikke har sørget for bredbåndsforbindelser, skal anvendes til at indføre disse forbindelser. Paul Rübig, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær Reding, mine damer og herrer! Indledningsvis vil jeg gerne lykønske kommissær Reding. Nøjagtig som hun forudsagde, vil roamingforordningen træde i kraft før sommeren. Det var en stor præstation af Rådet, Parlamentet og Kommissionen. Vi har løst et problem i fællesskab og kan være stolte over, at forordningen vil træde i kraft under det tyske formandskab. Sidste fredag, da jeg fløj fra en tysk lufthavn, så jeg den første brochure fra den tyske udbyder T-Mobile med roamingpriser under beskyttelsestaksten. Man kan se, det virker. Vi er også stolte over, at disse europæiske beskyttelsestakster naturligvis gælder for nye aftaler, som forbrugere i Europa indgår før ferien, fra og med den første dag, forordningen er i kraft. Det var hårdt arbejde at få det igennem, men vi nåede det før sommeren, og jeg tror også, at konkurrencen på dette område vil udvikle sig ekstremt positivt. Det vil tage endnu tre måneder, før vi også har gennemskuelighed på bredbåndsområdet, så det vil altså vare lidt længere med hensyn til brug af UMTS. Så snart som muligt bør vi forsøge også