LOKALPLAN TANDKLINIK, MESTER ERIKS VEJ 85 GL. HASSERIS

Transkript

1 LOKALPLAN TANDKLINIK, MESTER ERIKS VEJ 85 GL. HASSERIS AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 2006

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Tlf Forsidebilledet viser tandklinikken, Mester Eriks Vej 85

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...5 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...7 Lokalplanområdets omgivelser...8 Lokalplanens indhold...8 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...8 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...10 Servitutter...10 Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...14 Vedtagelse...15 Tinglysning...16 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...17 Støj fra erhverv, Bilag B *...19 Støj fra trafik, Bilag C *...22 Parkeringsnormer, Bilag F *...23 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsskitse... Bilag 3 Aalborg Kommune

4

5 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Aalborg Kommune 5

6

7 Montanusvej Redegørelse Brombærvej Harlekinvej Ridefogedvej Solbærvej Mester Eriks Vej Gl. Hasseris Skole Rotunden Under Lien Hasserisparken KFUM-hallen Rotundestien Erasmusvej Hindbærvej Thyboevej Æblevangen Blommevænget Pærevangen Corfitzvej Jeronimusvej Leandervej Hasseris Enge Gammel Hasserisvej Holbergstien Peder Pårs Vej Henrikvej Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4000. Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanens formål er at give mulighed for, at den eksisterende tandklinik til Gl. Hasseris Skole kan udvides. Dette skal ske som et led i kommunens centralisering af skoletandplejeklinikkerne. Tandklinikken skal overtage behandlingen af elever fra flere af områdets skoler og kan således fungere som én fælles tandklinik. Med de nuværende patienter vil det fremtidige grundlag bliver ca elever. Det er elever i klasser, som forventes at ankomme i busser. Det er beregnet, at der vil komme ca. 60 busser om året. De øvrige årgange vil være selvtransporterende eller følges af forældre. November

8 Redegørelse Lokalplanområdets omgivelser Området ligger i Gl. Hasseris. Tandklinikken er tilknyttet Gl. Hasseris Skole og ligger umiddelbart syd for skolen. Området omfatter kun den ejendom, tandklinikken ligger på. Området afgrænses mod vest og nord af Gl. Hasseris Skole, med idrætshal, idrætsanlæg og institutioner for børn og unge. Mod syd og øst grænser ejendommen op til et område med parcelhuse. Lokalplanens indhold Lokalplanen skal åbne mulighed for at udvide den eksisterende tandklinik ved Gl. Hasseris Skole, så tandklinikken kan behandle elever fra flere af de omkringliggende skoler. Den eksisterende klinik er 195 m 2, og den forventes udvidet til ca. 360 m 2. Ejendommen vil fremover fremstå som et større parcelhus. Udvidelsen af klinikken betyder, at ejendommen kan anvendes til klinik mv. med en bebyggelsesprocent på højst 42. En del af den øgede trafik til området kommer til at ske med busser. På Mester Eriks Vej sikres derfor mulighed for at busser kan holde. Det vil senere blive vurderet, om der skal anlæggges et vigespor ud for tandklinikken, se Bilag 3. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanens område er omfattet af kystzonen, der er defineret som et 3 km bredt bælte langs de danske kyster. Inden for denne zone skal der efter planloven redegøres for, hvordan det område, der planlægges for, påvirker kysten visuelt. Inden for lokalplanens område bliver der givet mulighed for byggeri i en højde, der svarer til det eksisterende byggeri. Der er massiv bebyggelse mellem fjorden og lokalplanens område, og derfor vil påvirkningen af kystlandskabet være helt ubetydelig eller ikke eksisterende i forhold til situationen i dag. Kommuneplanen Lokalplanens område ligger inden for kommuneplanens rammeområde B1, Gl. Hasseris, hvor Tandklinikken på Mester Eriks Vej. Tandklinikken. 8 November 2006

9 Redegørelse Luftfoto af området anvendelsen er fastsat til boliger. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne for så vidt angår anvendelsesbestemmelser og bebyggelsesprocent. Rammebestemmelserne for Hasseris er under revision, herved sikres den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Lokalplanen kan ikke endeligt vedtages før revisionen af kommuneplanens rammer for området er endelig vedtaget. Kollektiv trafik Området betjenes med busser fra Svalegårdsvej og Under Lien, hvor flere linjer forbinder området med Aalborg centrum og City Syd. Historiske interesser Det skønnes, at der er mulighed for fund af betydning for den arkæologiske kulturarv i området. Forud for iværksættelse af jordarbejdet skal museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherren mulighed for at få en udtalelse om sandsynligheden for fund af arkæologisk betydning samt information om de finansieringsmæssige forhold. Findes der under jordarbejdet alligevel spor af fortidsminder, fx knogler fra mennesker eller dyr, flinteller metalredskaber, lerkarskår, stenanlæg, koncentrationer af trækul og ildpåvirkede sten m.m., skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Aalborg Historiske Museum. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til Aalborg Historiske Museum, tlf , historiskmuseum@ aalborg.dk Der gøres opmærksom på, at der er fundet middelaldersmykker i området omkring Gregers Nørgårds Vej og Bygaden syd for lokalplanområdet. November

10 Redegørelse Miljøforhold Grundvand Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. Området er fælleskloakeret. Overfladeog spildevand skal afledes til den offentlige kloak i Mester Eriks Vej. Overflade- og spildevand ledes til rensning ved Renseanlæg Vest. Under kraftig regn udledes opspædt spildevand til Svanholmgrøften. Jordforurening Der er ikke kendskab til, at der inden for lokalplanområdet er deponeret affald eller sket forurening af jorden. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Yderligere oplysninger findes på eller på tlf Miljøvurdering af virksomheder Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering. Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Se mere i Bilag A. Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lovlige erhvervsudøvelse for områdets eksisterende virksomheder. Lov om miljøvurdering Aalborg Kommune har foretaget en screening i henhold til "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" (lov nr. 316 af ) og vurderet, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes med, at planen omfatter et mindre område på lokalt plan, at planen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, og at planen ikke omfatter projekter, som nævnt i lovens bilag 3 og 4. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Politiet Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se færdselslovens 100). Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. 10 November 2006

11 Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Tlf Planbestemmelser KFUM's baner Brombærvej Multebærvej Columbinevej Harlekinvej Skolemestervej Ridefogedvej Per Degns Vej Solbærvej Rotundestien Rotunden Under Lien Gl. Hasseris Skole Hasserisparken KFUM-hallen Erasmusvej Hindbærvej Æblevangen Mester Eriks Vej Thyboevej Montanusvej Blommevænget Pærevangen Corfitzvej Jeronimusvej Leandervej Henrikvej Hasseris Enge Skomagergyden Bygaden Holbergstien Gammel Hasserisvej Peder Pårs Vej Leonorevej Henrikvej Tømrergyden Snedkergyden Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Bygaden Magdelonevej Henrikvej Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. November

12 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at den eksisterende tandklinik på Mester Eriks Vej kan udvides, 1.2 at områdets fremtidige bebyggelse og anvendelse er i harmoni med de omliggende ejendomme. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnummer: Gl. Hasseris By, Hasseris 6ge, samt alle parceller, der efter den udstykkes fra den nævnte ejendom inden for lokalplanens område. 4. Udstykning Ingen bestemmelser. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Afstand til skel Ny bebyggelse må ikke placeres nærmere end 2,5 m fra skel. 5.2 Bebyggelsens omfang Det bebyggede areal må højst være 370 m 2. Det svarer til en bebyggelsesprocent på ca Bygningshøjde Facadehøjde må ikke overstige 3 m. Gavltrekanter er undtaget. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m og der må kun være 1 etage. 2.2 Zoneforhold Området er byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse Klinikker (ikke dyreklinik) * Institutioner for børn og unge Undervisning * Der må ikke indrettes dyreklinikker i området, da denne anvendelse ikke passer ind i områdets karakter. Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Skitse til en mulig bebyggelse. 12 November 2006

13 Planbestemmelser 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Facader Husets facader skal opføres i tegl med mulighed for, at enkelte partier kan fremstå med træ, beton eller lignende. 6.2 Tag Tage kan udføres med hældning på mellem 25 og 35 grader og materialerne skal være ikke-reflekterende, fx paptag med trekantlister, skifer, røde teglsten, ikke-reflekterende zink eller lign. 7. Ubebyggede arealer Ingen bestemmelser 8. Veje, stier og parkering 8.1 Veje Der kan anlægges et vigespor på ca. 18 m på Mester Eriks Vej ud for tandklinikken til brug for busser. I princippet som vist på illustrationsskitse, Bilag Parkering Anlæg af parkering skal ske i overensstemmelse med de P-normer, der er angivet i Bilag F. Der skal etableres mindst 1 p-plads pr. 2 ansatte hos tandklinikken. Såfremt det ikke er muligt at etablere det beregnede antal parkeringspladser inden for egen grund eller areal disponeret til formålet, kan byrådet i den konkrete byggesag fravige parkeringskravet ved dispensation. Dispensationen gives mod indbetaling af et bidrag til Aalborg Kommunes parkeringsfond. Parkeringskravet kan også opfyldes ved en tinglyst, tidsubegrænset lejekontrakt på de nødvendige P- pladser. Det er en forudsætning, at P-pladserne findes i kvarteret. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger, kabler mv. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende må ikke føres på facader. 9.2 Antenner og paraboler Individuelle antenner og paraboler må ikke være synlige fra nabobebyggelser, offentlig veje og stier. 9.3 Fjernvarme Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisninger. 9.4 Renovation Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Renovationsvæsenets regulativer. 10. Miljø 10.1 Miljøpåvirkninger fra aktiviteter på området Inden for lokalplanens område må der kun etableres virksomheder i miljøklasse 1-2. Se Bilag A. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden Støj fra trafik Ny og ændret bebyggelse skal sikres mod trafikstøjgener fra vejene i og omkring lokalplanområdet. Bebyggelsen skal placeres og udføres, så støjniveauet ikke overstiger de grænseværdier, der er nævnt i Bilag C. November

14 Planbestemmelser 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Fjernvarme Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisninger Kloakering Ny bebyggelse må ikke, uden Aalborg Kommunes tilladelse, tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet kloaksystemet efter kommunens anvisning Parkering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er anlagt parkering som anført i lokalplanens punkt Lokalplan og byplanvedtægt Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere Hvis en ejendom, som er udlagt til offentlige formål, ikke kan anvendes på en økonomisk rimelig måde, kan ejeren under visse forudsætninger kræve, at kommunen overtager den. 14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 15. Retsvirkninger 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil. 14 November 2006

15 Planbestemmelser Vedtagelse November

16 Tinglysning 16 November 2006

17 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. November

18 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Klinikker Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Undervisning Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution November 2006

19 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. November

20 Bilag B: Støj fra erhverv Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 20 November 2006

21 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem og biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) maks. 55 db(a) db(a) maks. 65 db(a) over 65 db(a) maks. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) - grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Vejledninger For uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt.: Nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder November

22

23 Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. November

24

25 Matrikelkort: Bilag 1 14ap 14at 14au 14as 14ar 14ah "al" 14aq 14o 14æ 6ik 14p 6il 6im 6in 6io 6oy 14ø 14q 18h 14aa 14r Ridefogedvej 6ip 6iq 6ce 6cf 14ab 14s Brombærvej 31c 31d 32d Mester Eriks Vej 18f 7d 6fq 7bk "am" 7bc 7bi 7bb 7bh 7ba 7bg 7bf 7aø 7aæ 7be Signatur 7bd Lokalplangrænse 7az Pærevangen 7ay 7ar Ejerlav: Gl. Hasseris By, Hasseris m "a" 7aq Mål 6np1: h 77b 48a Under Lien 48b 7am 7ax 7av 7au 7at 7as "h" 6gz 6ge 6gd 6ft 18an 6fr 6ae 6fx 6gf 6gc 6fu 6fs 6gi 6gb 6fy 6fv 6gg 6ga 6gk 6fz 6gh 6fø 6gn 6gl 6fæ 6go 6gm 6hz 6gu 6gq 6gp 6eu 6gt 6et 6nf 6gv "k" 6ec 6gs 6ed 6gr 6gx 6eb 6ee 6gy 6ea 6dø 6cæ 6os 6cø 6gæ 18x 6da Aalborg 6gø 6oz Kommune Teknisk 6cz Forvaltning db 18ah 6cy 6cx 6dc Corfitzvej Thyboevej Corfitzvej Corfitzvej Holbergstien Thyboevej Jeronimusvej Thyboevej Peder Pårs Vej

26

27 Arealanvendelse: Bilag 2 C G 70 z C C G C Hasserisparken KFUM-hallen C C z Mester Eriks Vej z z z G G G G G z Gl. Hasseris Skole z z z G G z z z z 15 z z z C Thyboevej G C G C Corfitzvej 8 12 Signatur 92 Lokalplangrænse 10 6 Corfitzvej m Mål 1: Aalborg Kommune G - Teknisk Forvaltning Lokalplangrænsen følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling.