Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent"

Transkript

1 Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen September 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det i uddannelsen. i uddannelsen. i uddannelsen. aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år i uddannelsen. i uddannelsen. i uddannelsen. Bruttopraktikpladssøgende Opgøres ikke Opgøres ikke Opgøres ikke pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,54 0,54 0,53 Syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,46 0,33 0,26 Forskel i beskæftigelse for delt på etnicitet***** A= ikke oplyst D=0,55 F= kan ikke beregnes Kvinder: 0,55 Mænd: 0,56 A=0,61 D=0,54 F=0,07 Kvinder: 0,56 Mænd: 0,51 A=0,38 D=0,54 F=0,16 Kvinder: 0,52 Mænd: 0,55 Forskel i beskæftigelse fordelt på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) A= anden etnisk herkomst, D=dansk herkomst, F= forskel Side 1 af 5

2 Ministeriet oplyser, at beskæftigelsesfrekvensen kun indeholder oplysninger fra SOSU-skoler, ikke professionshøjskoler. 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Uddannelsen søges af elever med dansk eller udenlandsk herkomst svarende til befolkningssammensætningen. Således var ca. 8 % af de praktikpladsaftaler, der blev indgået i 2011, blev indgået med en person med en udenlandsk herkomst. Den pædagogiske assistentuddannelse mærker internationale tendenser, ved at børn og unge med udenlandsk herkomst udgør en stigende procentdel af brugerne i dagtilbuddene. For børn og unge med udenlandsk herkomst kan daginstitutionen være det første møde med dansk kultur. Derfor skal uddannelsen sikre eleverne kompetencer til at tilgodese brugere med udenlandsk herkomst og deres forældres særlige behov. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? o Brugen af velfærdsteknologiske hjælpemidler især til fysisk handicappede er i hastig udvikling. o It til dokumentation samt intern og ekstern kommunikation i institutionerne vinder større udbredelse og kræver i højere grad end tidligere gode skriftlige kompetencer. o Digitale medier til underholdning og læring breder sig eksplosivt på pædagogiske arbejdspladser ligesom de sociale medier fylder mere for børn, unge og voksne. Digitale og sociale medier påvirker måden at tænke relationsdannelse og fællesskaber på og stiller nye kompetencekrav til det pædagogiske personale. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? o Sagsområderne hhv. børn og skole (dvs. for aldersgruppen 0-18 år) kommer under samme forvaltningsmæssige enhed flere steder i landet. o Ændrede organiseringer, fx større daginstitutioner med områdeledere o Øget fokus på børnehavens betydning for barnets skolegang og uddannelse og på udvikling af kvalitet i det pædagogiske arbejde. o Med Barnets Reform sættes der fokus på både den tidlige indsats og et tættere og mere virksomt samarbejde om barnet mellem de forskellige faggrupper i kommunen, der møder børnene og de unge. Side 2 af 5

3 o Fokus på inklusion og ændringerne i grænsedragningen mellem almen- og specialområdet. Betyder dels, at alle elever skal kunne bidrage til inklusion på normalområdet, dels at indsatsen på specialområdet sker med udgangspunkt i en særlig specialviden. o Beslutningen om folkeskolereformen sætter øget fokus på samspillet mellem leg og læring og behovet for didaktiske kompetencer. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? De institutioner, som den pædagogiske assistent uddannes til, er fortrinsvis offentlige dag- og døgntilbud til børn og unge samt til børn, unge og voksne med særlige behov. Efterspørgslen efter uddannet pædagogisk personale påvirkes af flere faktorer, herunder et stagnerende børnetal, en relativ stor aldersbetinget afgang af personale og interesse for uddannet personale i SFO, skole- og voksenhandicapområdet. Regeringen, LO, KL og Danske Regioner indgik i 2007 forbindelse med trepartsdrøftelserne politisk forpligtende aftaler, som fastsætter de årlige antal praktikpladser på uddannelsen til pædagogisk assistent fra 2008 til Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Parterne på området har gennem årene udviklet en lang række AMU-uddannelser, der supplerer erhvervsuddannelserne med tilbud til ikke-uddannede, der søger ind på området, og efteruddannelsestilbud til pædagogiske assistenter. Der er taget politisk initiativ til at ændre bacheloruddannelsen til pædagog så den rummer tre specialer, nemlig småbørnsområdet, skole- og fritidsområdet eller handicap- og specialområdet. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Nøgletallene viser, at kommuner og regioner ansætter flere elever end de er pålagt i hht. dimensioneringsaftalen. Det er ikke klart om tallene indeholder tal om antallet af elever, der gennemfører uddannelsen som GVU. Tal om fuldførelse af uddannelsen er udtryk for de første færdiguddannede efter uddannelsens ikrafttræden, hvorfor antallet af gennemførte endnu ikke vurderes at afspejle et blivende niveau. Videreuddannelsesfrekvensen er usædvanlig høj i forhold til andre erhvervsuddannelser og kan til en vis grad forklare, at beskæftigelsesfrekvensen kan synes i underkanten. Tal vedr. de færdiguddannedes beskæftigelseskvotient i relation til etnicitet synes at give indtryk af, at uddannede af anden etnisk herkomst har faldende beskæftigelseskvotient. Der er dog kun statistiske oplysninger fra de to sidste år, hvorfor tallenes stabilitet er usikker. Beskæftigelseskvotienter i relation til køn veksler en del, men synes overordnet at være ligelig. 2. udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Side 3 af 5

4 Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelserne Det faglige udvalg er i gang med at tilpasse uddannelsen til kravene i erhvervsuddannelsesreformen. I denne proces er dele af det hidtidige hovedforløb flyttet til et obligatorisk grundforløb. Udvalget har netop beskrevet overgangskrav fra grundforløb til hovedforløb. I løbet af efteråret planlægges at - Revidere kompetencemål, fagmål og praktikmål for hovedforløbet for den pædagogiske assistentuddannelse til arbejdsmarkedets behov og til det nye grundforløb. Revisionen blev anmeldt i udviklingsredegørelsen sidste år. Revisionen vil især ske mhp. at fremme uddannelsens håndværksmæssige profil og skærpe kompetencerne indenfor inklusion, forebyggelse og sundhed samt brug af it og digitale medier. Endvidere ønsker udvalget at sikre at uddannelsens profil bliver tydeligere i forhold til de pædagogiske målgrupper med særlige behov inden for såvel normal som specialområdet. Hovedforløbene er blevet kortere, men adgangsforudsætningerne er bedre. Desuden vil udvalget beskrive fag på højere niveau og mulighed for talentspor. - Beskrive EUV-modeller - Beskrive en EUX-model med virkning fra 2016 Ændringer forventes at berøre såvel bekendtgørelsen som uddannelsesordningen. Udvalgets ønsker til ændring af uddannelsen forventes ikke at medføre øgede økonomiske udgifter. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke behov for etablering af nye uddannelser på området. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for at nedlægge uddannelsen. 3. Praktikuddannelsen Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Udvalget er løbende i tæt dialog og jævnlig korrespondance med lokale uddannelsesudvalg om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af praktikuddannelsen. Dialogen danner grundlag for revision af uddannelsen og udarbejdelse af vejledninger mv. Det faglige udvalg udsendte i vinteren to oplæg til LUU om indsatsområder, hvor der ønskes en fælles indsats med LUU om udvikling af uddannelserne. Det drejer sig om - oplæg om kvalitet i uddannelserne - oplæg om talentarbejde Parterne bag uddannelsen har i regi af AMU-programmet udviklet praktikvejlederkurser, som mange praktikvejledere følger. Side 4 af 5

5 i uddannelsen. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Trepartsaftalen regulerer antallet af elever og praktikpladser. Siden 2007 har der været en stor stigning i antallet af praktikpladser på uddannelsen til pædagogiske assistent. Det større antal praktikpladser har medført, at hver kommune og hver region har skullet finde disse praktikpladser i relevante praktikvirksomheder inden for hhv. kommunen og regionen; og det har de gjort i overensstemmelse med 43, stk. 2. Elever ansat i private virksomheder, der er godkendt til at levere ydelser i en kommune eller region, indgår i hhv. den kommunale og regionale dimensioneringsforpligtelse. Det er vanskeligt at identificere potentielle virksomheder, som ikke allerede indgår i dimensioneringen, og som kan benyttes som praktiksteder, dvs. hvor eleverne kan nå målene for praktikken. Med hensyn til potentielle ny praktikvirksomheder vil det faglige udvalg tage kontakt til private udbyderes organisationer samt se på mulighederne inden for specialområdet. På grund af udviklingen i antallet af samarbejdsmodeller mellem kommuner/regioner og private institutioner/virksomheder har det faglige udvalg registreret behov for en præcisering af private institutioner/virksomheder i forhold til den koncerngodkendelse, som PASS har udstedt til kommuner og regioner. I løbet af efteråret vil det faglige udvalg udsende en vejledning vedr. ansøgning om godkendelse som praktikvirksomhed specielt rettet til private praktikvirksomheder. Samarbejde med LUU om praktikvirksomheder De lokale uddannelsesudvalg modtager ansøgninger om godkendelse som praktikvirksomhed fra lokale virksomheder. De behandler sagen og sender en indstilling til det faglige udvalg, som derefter behandler sagen. De fleste lokale uddannelsesudvalg har koordineringsudvalg, som fordeler eleverne mellem de enkelte praktiksteder. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen Side 5 af 5

6 Udviklingsredegørelse for 2015 Det faglige udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelsen September 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistentuddannelse Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det for uddannelsen for uddannelsen for uddannelsen aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år for uddannelsen for uddannelsen for uddannelsen Bruttopraktikpladssøgende Tallet opgøres ikke Tallet opgøres ikke Tallet opgøres ikke pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 1,00 0,98 0,98 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,01 0 0,02 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn Dansk: 0,97 Ikke dansk: - Forskel: Kvinde: 1,00 Mand: - Dansk: 0,99 Ikke dansk: - Forskel: Kvinde: 0,98 Mand: - Dansk 1,00 Ikke dansk: - Forskel: Kvinde: 1,00 Mand: - Forskel: - Forskel: - Forskel: - ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

7 Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Hospitalsteknisk assistentuddannelsen består af to meget forskellige specialer, hhv. audiologiassistent (fremover audio) og neurofysiologiassistent (fremover neuro). Udviklingstendenserne er kun sammenlignelige på det helt overordnede niveau, hvorfor besvarelserne nedenfor hovedsageligt vil være opdelte. Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Specialerne i HTA-uddannelsen er små faglige miljøer, der fagligt er i tæt samarbejde med tilsvarende miljøer i udlandet. Ydelserne er ikke i særlig stort omfang konkurrenceudsat fra udlandet. Audio: EU har udviklet fælles vejledende minimumskrav til uddannelsesniveau på NQF niveau 5 for personer/virksomheder, der udleverer høreapparater. Hospitalsteknisk assistentuddannelsen er indplaceret på trin 4, men Sundhedsstyrelsen har ikke krævet det vejledende niveau på europæisk plan implementeret i Danmark. Audionomer fra Sverige og audiografer fra Norge (der er videregående uddannelser indenfor området) ansættes i svagt stigende tal på danske høreklinikker. Den danske audiologiassistentuddannelse anerkendes ikke i udlandet. Neuro: Der er en stigende tendens til, at beskrivelsessystemet for at definere diagnoser standardiseres på internationalt plan. Fx kan nævnes et EEG-beskrivelsessystem (Scores) fra The International League against Epilepsi. Denne udvikling medfører øgede krav til neurofysiologiassistenters engelsksproglige kompetencer. Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Begge specialer udfører opgaver ved hjælp af dyrt og højt udviklet teknologisk udstyr. Udstyret fornyes og udvikles løbende, hvorfor eleverne skal udvikle forståelse for teknologiske hjælpemidler og softwareprogrammers generelle opbygning og struktur, så de kan sætte sig ind i hvordan forskelligt udstyr anvendes. Audio: Der er indført universel screening af nyfødte, hvilket øger aktiviteten på offentlige klinikker. Private klinikker arbejder ikke med høreundersøgelser af børn. Antallet af operationer med cochlear implant stiger og medfører flere opgaver for audiologiassistenter. Der udbydes et valgfrit specialefag på dette område. Udbuddet af høreapparater vokser, hvorfor audiologiassistenter i stigende skal kunne teste og vurdere hvilke apparater, der bedst svarer til borgerens behov. Der er derfor udviklet et nyt valgfrit specialefag i avanceret høreapparatteknik. Antallet af private høreklinikker vokser, hvorfor eleverne har behov for mere viden om drift og udvikling af en privat virksomhed, og der er udviklet to valgfri specialefag om disse emner. Ved udlevering af høreapparater tilpasses høreapparatet til kundens øre. Det efterspørges, at audiologiassistenter har kendskab til, hvordan der tages aftryk til høreapparater.

8 Neuro: På neurologiske afdelinger udføres i stigende grad motoriske og sensoriske nerveledningsundersøgelser på patienter. Derfor er det valgfri specialefag i dette emne udvidet fra ½ til en hel uge. Ny teknologi muliggør gennemførelse af billeddannende undersøgelser, dvs. CT / MR / PET og SPECT scanninger til diagnosticering af sygdomme. Der er behov for, at neurofysiologiassistenter får kendskab til, hvorfor og hvordan sådanne undersøgelser gennemføres, og hvordan resultater behandles. Derfor er der udviklet et nyt valgfrit specialefag i dette emne. Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Audio: Høreomsorgen blev fra 1990 ændret fra kun at være en offentlig opgave til at kunne varetages af private klinikker. Fra 2000 indfører Lov om Social Service et tilskud til høreapparater indkøbt hos private høreklinikker. Antallet af private klinikker er vokset i den mellemliggende periode, men er de senere år stagneret. Den private sektor for høreklinikker er domineret af få store koncerner samt mange én-mandsvirksomheder. I dag er der næsten 200 private klinikker, hvoraf de fleste er enmandsklinikker, men ca. 40 med mindst én medarbejder udover ejeren er godkendt til at oplære elever. Desuden er 16 offentlige klinikker godkendt til at ansætte elever. FUHA har derfor udviklet audiospecialet med et privat spor, der indeholder andre valgfag end det offentlige spor. Private praktikvirksomheder er meget små og FUHA følger kvaliteten af elevuddannelsen meget tæt. Det offentlige tilskud til høreapparater er halveret i 2013 i forhold til 2011, hvilket presser økonomien for private klinikker. Neuro: Strukturreform og ændrede prioriteringer i regionerne har medført en centralisering af neurofysiologiske klinikker og en mere målrettet forskningsindsats. Der stilles krav til neurofysiologiassistenterne om på et selvstændigt niveau at kunne bistå med avancerede teknologiske undersøgelser og foretage registreringer til brug i såvel behandlingen som i forskningen. Derudover udfører neurofysiologiassistenterne i stigende grad undersøgelser med overvågning af patienter, som foruden den tekniske overvågning også omfatter online diagnostik. Derfor er der brug for, at fremtidens neurofysiologiassistent besidder et større overblik over de kliniske forhold, der vedrører patienter med sygdomme i nervesystemet. Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? FUHA har taget initiativ til at få udviklet specialerettede efteruddannelser i AMU-regi og har etableret samarbejdsaftale med Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske område Og Social- og sundhedsområdet (EPOS). En FKB for området og de første uddannelser i AMU-regi har været udbudt med god søgning i Enkelte hospitalstekniske assistenter har vist interesse for akademi-uddannelsen i sundhedspraksis. Endvidere er der ønske om, at etablere en direkte adgang for hospitalstekniske assistenter på de relevante videregående uddannelser. FUHA har besluttet at prioritere arbejdet med efter- og videreuddannelse i de kommende år. Audio: Syddansk Universitet uddanner tekniske audiologer (bachelorudd.), som også ansættes i høreklinikkerne. Københavns Universitet uddanner audiologopæder (kandidatudd.), som kun i begrænset omfang ansættes i høreklinikker. Der ansættes i begrænset omfang personer med norske og svenske audiologiske uddannelser.

9 Neuro: Flere professionshøjskoler udbyder en professionsbacheloruddannelse til bioanalytiker med speciale i neurofysiologi. Nogle neurofysiologiske afdelinger i Hovedstadsområdet viser interesse for faggrupper med mellemlang videregående uddannelse Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Audio: Udvalget konstaterer, at antallet af igangværende uddannelsesaftaler på uddannelsen er svagt faldende. Neuro: Udvalget iagttager vigende interesse for at ansætte neurofysiologiassistentelever. Generelt er der er stort set ingen frafald på uddannelsen, hvilket især skyldes, at uddannelsen søges af erfarne personer, der er meget bevidste om de udfordringer, der ligger i uddannelsen. Af samme årsag er der en meget høj beskæftigelsesfrekvens for færdiguddannede. Antallet af bruttopraktikpladssøgende opgøres ikke. For at opfylde praktikpladsbehovet viser erfaringen, at der skal optages ca. dobbelt så mange grundforløbselever, som der er praktikpladser, fordi en del elever af forskellige grunde ikke fortsætter på hovedforløbet. De søger anden uddannelse, ønsker ikke at flytte efter praktikplads eller andre årsager. Beskæftigelsesfrekvens fordelt på etnicitet kan ikke opgøres, da det statistiske grundlag er for lille. Af de numeriske tal kan det aflæses, at faget har stærk overrepræsentation af danskere, så ansættes der enkelte med anden etnisk herkomst og de finder beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn kan ikke opgøres, da det statistiske grundlag er for lille. Af de numeriske tal kan dog aflæses, at selvom faget har stærk overrepræsentation af kvinder, så ansættes der også mænd på området og finder beskæftigelse. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Reformen har betydet, at udvalget har beskrevet og indsendt ønsker til optagelseskrav til hovedforløbet. Herved forventes ansøgere til hovedforløbet at have nået et højere niveau ved optag, hvorfor også hovedforløbet skal tilpasses og have et udvidet indhold. FUHA ser på behovet for udvikling af standardforløb for voksne over 25 år. FUHA er af den opfattelse, at da næsten alle elever hidtil har været over 25 år er uddannelsen tilpasset disse læringsforudsætninger og udvalget finder ikke umiddelbart grundlag for at afkorte et EUV-forløb.

10 FUHA ønsker at se på mulighed for udvikling af EUX med virkning fra 2016 og vil indgå i samarbejde med andre faglige udvalg om en fælles model for at opnå volumen. - Behov for nyetablering af uddannelse Udvalget ser ikke behov for udvikling af ny uddannelse inden for området. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Udvalget ser ikke behov for nedlæggelse af uddannelsen eller dens to specialer. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) FUHA har netop gennemgået krav til godkendelse af praktiksteder og fremsendt brev om nygodkendelse af alle praktiksteder før ansættelse af nye elever. Dette for at sikre, at alle praktiksteder kender kravene om at der skal være fuldtidsansatte uddannede hospitalstekniske assistenter til at forestå oplæringen. FUHA er meget opmærksom på kvaliteten af praktikuddannelsen, især er audio-området sårbart, fordi mange klinikker er små. Det drøftes derfor om udvalget kan skærpe tilsynet med godkendte virksomheder. FUHA har påbegyndt en fast årlig mødekadence med det lokale uddannelsesudvalg for at øge den fælles opmærksomhed på opgaven. FUHA og det lokale uddannelsesudvalg har besluttet at gennemføre konferencer med praktikstederne hvert andet år, for at sikre en tæt dialog om uddannelserne. Syddansk Erhvervsskole udbyder praktikvejlederkurser, som er målrettet uddannelsen, og der er pæn interesse for at deltage på kurserne. Der findes ikke skolepraktik på uddannelsen. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2012 og evt. de følgende et/to år: Udvalget forventer at antallet af godkendte praktiksteder vil være uforandret på neurospecialet, mens der er forhåbninger om, at antallet kan øges på audioområdet med 1 2 pladser. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2 1 : I det kommende år vil FUHA: - udsende brev til alle godkendte praktiksteder samt endnu ikke godkendte klinikker for at informere om muligheden for at blive godkendt og evt. opnå tilskud til ansættelse af elever. Bre- 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

11 vet følges op i de relevante interesseforaer hos parterne. Dette vil ske i foråret, hvor grundforløbselever søger praktikplads. - det overvejes om FUHA eller nogen af parterne i FUHA skal besøge praktiksteder for neurofysiologiassistentspecialet i løbet af vinteren mhp. at få opslået flere elevstillinger. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. FUHA afholder et årligt møde med LUU for at drøfte emner af fælles interesse. På det kommende møde vil tilvejebringelse af flere praktikpladser være et punkt på dagsordenen. LUU har to gange søgt AER-midler for at tilvejebringe flere praktikpladser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

12 Sagsnr.: S.391 Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen, PASS September 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det i uddannelsen i uddannelsen i uddannelsen aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år i uddannelsen i uddannelsen i uddannelsen Bruttopraktikpladssøgende Ikke opgjort Ikke opgjort 10 pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** (tabel 1) Videreuddannelsesfrekvens**** (tabel 15) Sosu-hjælper: 0,84 Sosu-hjælper: 0,81 Sosu-hjælper: 0.82 Sosu-assistent: 0,85 Sosu-assistent: 0,84 Sosu-assistent: 0,86 Sosu-hjælper: 0,26 Sosu-assistent: 0,08 Sosu-hjælper: 0,19 Sosu-assistent: 0,10 Sosu-hjælper: 0,25 Sosu-assistent: 0,09 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** (tabel 8) Sosu-hjælper: A= 0,73, D= 0,74, F=0,01 Sosu-assistent: A=0,75, D=0,80, F= 0,05 Sosu-hjælper: A= 0,72, D= 0,76, F= 0,04 Sosu-assistent: A=0,72, D=0,78, F= 0,06 Sosu-hjælper: A=0,71, D=0,77, F= 0,06 Sosu-assistent: A=0,79, D=0,79, F=0,00 Forskel i beskæftigelse fordelt på køn ****** (tabel 3) Sosu-hjælper: K=0,74, M=0,78, F=0,04 Sosu-assistent: K=0,79, M=0,87, F= 0,04 Sosu-hjælper: K=0,74, M=0,83, F= 0,09 Sosu-assistent: K=0,77, M=0,83, F=0,06 Sosu-hjælper: K=0,74, M=0,83, F= 0,09 Sosu-assistent: K=0,77, M=1,05, F= 0,18 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Side 1 af 5

13 Sagsnr.: S.391 ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) A= anden herkomst, D=dansk herkomst, F= forskel ******) K=kvinder, M=mænd, F= forskel 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Der er stor interesse for uddannelsen blandt personer med udenlandsk herkomst. I 2011 blev 23 % af alle praktikpladsaftalerne indgået med en person med udenlandsk herkomst. Indvandrere og flygtninge udgør en stigende procentdel af borgere i såvel ældreplejen, på sygehusene som i socialpædagogiske og psykiatriske tilbud. Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? o Stigende brug af velfærdsteknologi, der forbedrer borgerens rehabiliteringsmuligheder og forbedrer medarbejdernes arbejdsmiljø herunder forenkler tidligere mere tids- og personalekrævende opgaver. o Stigende brug af velfærdsteknologi, der anvendes af borgere, og som enten kompenserer for eller støtter en nedsat funktionsevne. o Stigende brug af sundhedsteknologi, fx telemedicin o Stigende brug af it til dokumentation og kommunikation inden for området. Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? o o o o o Det samarbejdende sundhedsvæsen og det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde stiller stigende krav til organisatorisk indsigt og forståelse Nye sygehusstrukturer, øget specialisering, akkreditering Fokus på dokumentation, patientsikkerhed og kvalitet Øget fokus på forebyggelse, genoptræning og rehabilitering Den demografiske udvikling og de udvidede behandlingsmuligheder medfører, at der bliver flere ældre borgere, og flere der lever længere med en eller flere kroniske sygdomme. De nævnte udviklingstendenser er gældende for alle tre områder: Det psykiatriske, det somatiske og det primærkommunale. Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Der vil i fremtiden være behov for faglært arbejdskraft inden for området, da antallet af ældre og plejekrævende grupper er stigende. Der er desuden løbende afgang fra jobområdet pga. jobskifte, videreuddannelse eller pension. Regeringen, LO, KL og Danske Regioner har i forbindelse med trepartsdrøftelserne indgået aftaler, som fastsætter det årlige antal praktikpladser på social- og sundhedsuddannelsen fra 2008 til Side 2 af 5

14 Sagsnr.: S.391 Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Parterne på området har gennem årene udviklet en lang række AMU-uddannelser. AMU-uddannelserne inddrages i kompetenceudviklingsøjemed til social- og sundhedshjælpere og til social- og sundhedsassistenter. Derudover giver AMU de ikke-uddannede på området mulighed for at få nødvendige kompetencer til at varetage udvalgte opgaver. Der har i 2013 været høj aktivitet på uddannelser omhandlende rehabilitering, lægemidler, dokumentation og evaluering. Region Hovedstaden udbød i 2010 en ny individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse til operationstekniker. I 2013 optoges endnu et hold. Praktikstedet er et hospital, og skolen er CPH West. Operationsteknikeren uddannes til at medvirke til klargøring af operationsstuen og til at assistere under operationen. Der afventes en evaluering. Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Antal indgåede uddannelsesaftaler har været svagt faldende fra 2011 til 2012 og uforandret i , idet aftalen om øget optag ikke er blevet forlænget i Optaget afspejler gældende dimensioneringsaftale. Beskæftigelsesfrekvensen er svagt stigende, især for social- og sundhedsassistenter. Videreuddannelsesfrekvensen er høj (omkring 0,25) for social- og sundhedshjælpere. Det er lidt uklart, hvad tallene dækker, men udvalget formoder, at tallene viser, at ca. 25% af hjælperne videreuddanner sig til social- og sundhedsassistent. Beskæftigelse opgjort på etnicitet viser, at uddannede social- og sundhedshjælpere af anden etnisk herkomst har faldende beskæftigelsesfrekvens end af dansk herkomst, mens uddannede social- og sundhedsassistenter af anden etnisk herkomst har en stigende erhvervsfrekvens og er nu på niveau med assistenter af dansk herkomst. Beskæftigelse fordelt på køn viser, at mænd har en lidt højere og stigende erhvervsfrekvens and kvinder både som social- og sundhedshjælpere og som social- og sundhedsassistenter. Der er meget kun forskydninger over tid. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen Det faglige udvalg er i gang med at tilpasse uddannelsen til kravene i erhvervsuddannelsesreformen. I denne proces er dele af det hidtidige hovedforløb flyttet til et obligatorisk grundforløb. Udvalget har netop beskrevet overgangskrav fra grundforløb til hovedforløb. I løbet af efteråret planlægges at - Tilpasse hovedforløbet for social- og sundhedsuddannelsen til det nye grundforløb. Hovedforløbene er blevet kortere, men adgangsforudsætningerne er bedre. Desuden vil udvalget beskrives fag på højere niveau og mulighed for talentspor. Samtidig ønsker udvalget indført en prøve i farmakologi på assistentniveauet. - Beskrive EUV-modeller - Beskrive en EUX-model med virkning fra 2016 Ændringer forventes at berøre såvel bekendtgørelsen som uddannelsesordningen. Side 3 af 5

15 Sagsnr.: S.391 Udvalgets ønsker til ændring af uddannelsen forventes umiddelbart ikke at medføre øgede økonomiske udgifter. Dog er rammerne for en prøve i farmakologi endnu ikke på plads. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke behov for etablering af nogen ny uddannelse på området Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for at nedlægge uddannelsen. 3. Praktikuddannelsen Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Det faglige udvalg er løbende i tæt dialog med de lokale uddannelsesudvalg om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsen. Dialogen danner grundlag for revision af uddannelsen og udarbejdelse af vejledninger mv. Det faglige udvalg udsendte i efteråret 2013 et oplæg om kvalitet i uddannelserne, herunder et oplæg om talentarbejde til de lokale uddannelsesudvalg for at udvikle og koordinere den lokale og centrale indsats på disse områder. Parterne i det faglige udvalg har desuden udsendt en vejledning til praktikken om ændringerne i den nye uddannelsesordning. Parterne bag uddannelsen har i regi af AMU-programmet udviklet praktikvejlederkurser, som mange praktikvejledere følger. i uddannelsen. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenterpladser Med udgangspunkt i udvalgets nuværende konstituering og med henvisning til 43 stk. 4 i Lov om erhvervsuddannelser stiller parterne bag det faglige udvalg spørgsmålstegn ved de mulige resultater i forhold til at fremskaffe flere private praktikpladser. Trepartsaftalen regulerer antallet af elever og praktikpladser. Elever ansat i private virksomheder, der er godkendt til at levere ydelser i en kommune eller region, indgår i hhv. den kommunale og regionale dimensioneringsforpligtelse. Det er vanskeligt at identificere potentielle virksomheder, som ikke allerede indgår i dimensioneringen, og som kan benyttes som praktiksteder, dvs. hvor eleverne kan nå målene for praktikken. Godkendelse af private praktikvirksomheder Det faglige udvalg har i indeværende år haft kontakt med de praktiserende lægers organisation og drøfter fortsat mulighederne for evt. at etablere praktikpladser hos praktiserende læger. På grund af udviklingen i antallet af samarbejdsmodeller mellem kommuner/regioner og private institutioner/virksomheder har det faglige udvalg registreret behov for en præcisering af private institutioner/virksomheder i forhold til den koncerngodkendelse, som PASS har udstedt til kommuner og regi- Side 4 af 5

16 Sagsnr.: S.391 oner. I løbet af efteråret vil det faglige udvalg udsende en vejledning specielt rettet til private praktikvirksomheder. Samarbejde med LUU om praktikvirksomheder De lokale uddannelsesudvalg modtager ansøgninger om godkendelse som praktikvirksomhed fra lokale virksomheder. De behandler sagen og sender en indstilling til det faglige udvalg, som derefter behandler sagen. De fleste lokale uddannelsesudvalg har koordineringsudvalg, som fordeler praktikpladserne mellem de enkelte praktiksteder. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen Side 5 af 5

17 UDDANNELSESNÆVNET Det faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Tandlægeklinikassistent Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,72 0,73 0,69 syge/barselfrekvens) *** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,08 0,08 0,07 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,16 0,19 0,28 på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.:

18 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Tandplejen er organiseret i en privat og en offentlig sektor. Den private tandpleje er et liberalt erhverv. Den offentlige tandpleje er organiseret i kommunal og regional tandpleje, herunder børnetandpleje, ungdomstandpleje, special- og omsorgstandpleje samt hospitalstandpleje. Der er i klinikadresser og 2154 privatpraktiserende tandlæger med ydernummer og 1045 privatansatte tandlæger samt 673 ansatte tandlæger på offentlige tandklinikker inden for kommuner og regioner. Der er i 2014 ca tandklinikassistenter, hvoraf ca er ansat på private tandklinikker og knap 2000 i den kommunale tandpleje samt 1000 tandplejere fordelt med 300 ansat i offentligt regi og 700 i privat regi. - Internationalisering Internationaliseringens indflydelse på uddannelsen kan mest ses som et behov for at tandklinikassistenterne kan forholde sig til patienter med forskellig kulturel baggrund. Der arbejdes med dette aspekt i skoleundervisningen på både grund- og hovedforløb. Enkelte skoler arbejder også med studieture i grundforløbet, således af eleverne oplever tandbehandling i et mere internationalt perspektiv. - Teknologiudvikling Inden for området er der tale om fortsat øget digitalisering af udstyr og arbejdsprocesser. På de private tandklinikker har hovedparten computere, elektronisk patientjournal og digitalt røntgenudstyr og mange har hjemmeside, hvor patienten kan finde oplysninger om klinikken, behandlinger, priser mv. Den samme udvikling ses inden for de offentlige tandklinikker. Digitaliseringen inden for tandplejen betyder et løbende behov for kompetenceudvikling af tandklinikassistenter og dermed også udvikling af erhvervsuddannelsen. - Virksomhedernes udvikling Som beskrevet i forudgående udviklingsredegørelser er muligheden for uddelegering af arbejdsopgaver fra tandlægen til klinikassistenterne også gældende inden for tandplejen. Det forventes derfor, at flere og flere fagspecifikke arbejdsopgaver vil bliver uddelegeret til tandklinikassistenter. I nogle klinikker vil tandklinikassistenterne selvstændigt udføre dele af kliniske behandlinger på andre klinikker kan der være en anden arbejdsorganisation af patientbehandlingen. Tandklinikassistenten kan her have mere koordinerende funktioner ved tilrettelæggelse af patientbehandling og løsning af administrative arbejdsopgaver. På det private område forventes i de kommende år etablering af flere større tandklinikker på bekostning af mange små af flere årsager. En af grundene er, at der for at sikre effektive arbejdsgange kræves en vis klinikstørrelse. Mange af de private tandklinikker har to eller flere behandlere, og knap hver 3. har tre eller flere behandlere. Ca. 40 % af alle tandklinikker er dog enkeltmandsejede. Sundhedsstyrelsen forventer, at klinikenhedernes størrelse frem mod år 2025 skal øges til et befolkningsgrundlag på hen ved indbyggere pr. privat praksis, som typisk består af 8 behandlere og 12 tandklinikassistenter. Udviklingen er dog fortsat langsommere end forventet. Side 2 af 5

19 I den kommunale tandpleje forventes mellem indbyggere pr. kommunale tandplejeenhed, hvilket allerede i de fleste områder er opnået i forbindelse med kommunesammenlægningen i I den kommunale tandpleje arbejdes der bredt med kompetenceudvikling af klinikassistenter, i form af sidemandsoplæring samt videreuddannelse og efteruddannelse, som gør det muligt, at uddelegere specifikke opgaver jf. Autorisationsloven til klinikassistentgruppen. De uddelegerede opgaver til klinikassistenterne vil ofte være nonoperative/lavteknologiske opgaver samt sundhedsfremmende samtaler. - Fremtidigt behov for faglært arbejdskraft Medarbejdere, der får beskæftigelse inden for området er uddannede tandklinikassistenter og er karakteriseret ved en meget klar overrepræsentation af kvinder, idet der gennem årene kun er uddannet yderst få mænd. Hvad angår aldersfordelingen er der i privat praksis ansat flere yngre end ældre tandklinikassistenter, hvorimod det modsatte er tilfældet i den offentlige sektor. I de kommende år vil der derfor i den offentlige sektor være et behov for at rekruttere nye medarbejdere. Der vil sandsynligvis, som resultat af den øgede uddelegering, være et behov for at øge antallet af klinikassistenter i den samlede sektor. Dette kan opnås ved både at fastholde tandklinikassistenter længere i erhvervet og at uddanne flere elever. - Udvikling på de tilgrænsende områder (andre eud, amu, kvu, mv.) Der er etableret en VVU inden for tandpleje som vil give tandlinkassistenterne mulighed for videreuddannelse. Uddannelsen er bygget op som moduler, som kan tages enkeltvis og man kan specialisere sig inden for kliniske eller administrative områder. nden for amu har det faglige udvalg sammen med efteruddannelsesudvalget (HAKL) været initiativtager til, at de 7 skoler, der udbyder hovedforløbet inden for tandklinikassistent arbejder for at øge brugen af amu-kurser. Der samarbejdes om tematisering af kursusforløb, ændret tilrettelæggelse, og øget markedsføring. Dertil kommer, at Tandlægeforeningen og HK ved sidste overenskomstfornyelse aftalte, at efteruddannelse af klinikassistenter primært skulle ske ved hjælp af AMU-kurser. Dette er også en af årsagerne til, at der ønskes udarbejdet nye AMU-kurser som er både fagrelevante samt af administrativ art. Det ses gerne, at nogle af kurserne kan udbydes som et internetbaseret kursus helt eller delvist. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Området er karakteriseret ved en stabil tilgang af elever. Der bliver indgået uddannelsesaftaler pr. år og fuldførelsesprocenten er %. Andelen af elever med anden etnisk baggrund er relativt høj (25-35 %). Antallet af skolepraktikelever har været stigende de seneste år, hvilket primært skyldes at der optages flere elever på grundforløbet. Udvalget arbejder aktivt sammen med de lokale uddannelsesudvalg om at øge antallet af praktikpladser gennem projekter støttet af midler fra AUB. Side 3 af 5

20 Den samlede beskæftigelsesprocent er faldet til 69 % fra 2012 til 2013 og forskellen på beskæftigelsesprocenten for faglærte med dansk baggrund og faglærte med anden etnisk baggrund er 28 %. Forskellen er et udtryk for, at klinikassistenter med anden etnisk baggrund har sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, hvilket også dokumenteres i vedlagte undersøgelse om indvandrere i Danmark 2013 fra Danamarks statistik: Unge indvandrere ofte ikke i uddannelse eller job. De høje andele af ledige tandklinikassistenter på dagpenge både med dansk og etnisk baggrund er et udtryk for, at området er konjunkturfølsomt. Tandlægerne på det private område er tilbageholdende med at ansætte elever og klinikassistenter, hvis indtægtsgrundlaget er usikkert. Af væsentlige grunde i 2014 kan nævnes ændring af tilskudsordningen til almindelig tandeftersyn samt usikkerhed om resultatet af de igangværende overenskomstforhandlinger. På det kommunale område har finanskrisen betydet store besparelser i de enkelte kommuner, hvilket har haft stor indflydelse på besættelse af vakante stillinger, og muligheden for fastansættelse af elever efter endt uddannelse. Parterne bag det faglige udvalg har som sådan ikke mulighed for at ændre de økonomiske forhold på tandklinikkerne og dermed sikre, at der ansættes flere. Andelen af færdiguddannede som videreuddanner sig er i gennemsnit 5-8 %. Denne frekvens forventes at blive højere, når flere tandklinikassistenter har gennemført VVU inden for tandpleje, og muligheden således er blevet mere kendt. 2. Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Uddannelsen baseres fremover på et grundforløb på 40 uger frem 20 uger, som indeholder muligheder for en væsentlig udvikling og opkvalificering af elevernes kompetencer. Udvalget forventer derfor, at specialefagene i hovedforløbene skal justeres for at tilpasses det nye obligatoriske overgangsniveau. Det kan muligvis også betyde ændringer i den nuværende specialefagsstruktur for bundne og valgfrie specialefag samt ændring af praktikuddannelsen. Udvalget vil drøfte en evt. justering med skolerne i efteråret Udvalget vil også skulle have fokus på kravet om særlige forløb for voksne og meritgivende uddannelser. Udvalgene forventer, at justeringerne i hovedforløbet kan ske inden for eksisterende økonomiske rammer. I det omfang, at det bliver nødvendigt at foretage justeringer i specialefagsstrukturen, kan det ud over ændringer i uddannelsesordningen også medføre behov for at justere bekendtgørelsen. - Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke behov for nye uddannelser. Side 4 af 5

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Det faglige udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelsen September 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Det faglige udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelsen September 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Det faglige udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelsen Sept. 2010 Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal 2007 2008 2009 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Det faglige udvalgs navn: Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS) Dato: 21. sept. 2015 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Det faglige udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelsen September 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker Redegørelsens omfang

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2017

Udviklingsredegørelser for 2017 Udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse 2017 for Handelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker Redegørelsens

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017

Udviklingsredegørelse for 2017 Udviklingsredegørelse for 2017 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal

Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal BILAG 1 IF 23/9-2011 Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler Nøgletal 2008 2009 2010 Igangværende uddannelsesaftaler 26 32 34 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler

Læs mere

Erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent

Erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent Erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent 2017 Det faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Hospitalsteknisk assistentuddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til Hospitalsteknisk assistentuddannelse Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Uddannelsesordning for uddannelsen til Hospitalsteknisk assistentuddannelse Udstedt af det faglige udvalg for Hospitalstekniskassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør UDDANNELSESNÆVNET UDD0-9-33179 Det faglige Udvalg for Uddannelsen inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Nøgletal 2011

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug September 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 85 96 98

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 DFFU Det faglige Fællesudvalg for Bager-, Konditor-, Møller- og Sukkervarefagene 11-08-2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditor Nøgletal

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Beklædning 25. august 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Digital media

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Digital media Det Faglige Udvalg for Digital Media 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Digital media Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 56 60 69 pr. 31/12

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Fitnessinstruktøruddannelsen Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet

Fitnessinstruktøruddannelsen Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet Fitnessinstruktøruddannelsen 17 Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet Indhold 1 Uddannelsens indhold... 3 1.1 Struktur... 3 1.1.1 Adgangskrav til Grundforløbet... 3 1.1.2 Fag på

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent Det faglige udvalg fr den pædaggiske assistentuddannelse g scial- g sundhedsuddannelsen, PASS September 2014 Udviklingsredegørelse fr 2015 fr erhvervsuddannelsen til scial- g sundhedshjælper g scial- g

Læs mere

FUTKA DET FAGLIGE UDVALG FOR ERHVERVSUDDANNELSEN TIL TANDKLINIKASSISTENT

FUTKA DET FAGLIGE UDVALG FOR ERHVERVSUDDANNELSEN TIL TANDKLINIKASSISTENT FUTKA DET FAGLIGE UDVALG FOR ERHVERVSUDDANNELSEN TIL TANDKLINIKASSISTENT Til stede: Afbud: Claus Agø Hansen, Jannie Arge, Søren Bach-Petersen, Bonnie Blirup, Kirsten Møller Christensen, Henrik Lytsen,

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreform

Erhvervsuddannelsesreform Erhvervsuddannelsesreform 2014-2015 Ursula Dybmose, KL Anne-Dorthe Sørensen, Danske Regioner, PASS 1. september 2014 Indhold Reformens mål Grundforløbet Flytning af 7 uger Adgangskrav til hovedforløbet

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice 12. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2011 2012

Læs mere

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag FOA Sønderborg 10. September 2012

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag FOA Sønderborg 10. September 2012 Revision af Social- og sundhedsuddannelsen Nanna Højlund Temadag FOA Sønderborg 10. September 2012 Mit oplæg Hvad er en erhvervsuddannelse og hvordan er den styret? Generelt om revision af social- og sundhedsuddannelsens

Læs mere

Indkaldelse til møde i FUHA den 2. februar 2009

Indkaldelse til møde i FUHA den 2. februar 2009 Til Per Kristian Jansen, formand, Danske Regioner Anne Dalhberg, Teknisk Landsforbund Heidi Leen, FOA Lene Nielsen, FOA Michael Bille, Danske Regioner Randi Wetke, Danske Regioner (afbud) Lotte Meilstrup,

Læs mere

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse

Læs mere

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg tager afsæt i følgende: A. Bekendtgørelser for området B. Opgaver for det lokale uddannelsesudvalg C. Møder

Læs mere

Referat. Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00. Emne: Referat fra mødet. Tilstede

Referat. Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00. Emne: Referat fra mødet. Tilstede Referat Udvalg: PASS Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00 Emne: Referat fra mødet Tilstede Nanna Højlund, FOA, formand Ursula Dybmose, KL, næstformand Lotte Meilstrup, FOA Jette Hovedskov,

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer. Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer. Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende UDDANNELSESNÆVNET UDD0-9-33184 Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer Nøgletal 2011

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag FOA Nordsjælland og FOA Frederikssund April 2012

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag FOA Nordsjælland og FOA Frederikssund April 2012 Revision af Social- og sundhedsuddannelsen Nanna Højlund Temadag FOA Nordsjælland og FOA Frederikssund April 2012 Mit oplæg (ca. 1½ t) Hvad er en erhvervsuddannelse og hvordan er den styret? Generelt om

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Det Faglige Udvalg for Beklædningshåndværker 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Referat fra møde i Fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse tirsdag den 12. juni 2007

Referat fra møde i Fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse tirsdag den 12. juni 2007 Referat fra møde i Fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse tirsdag den 12. juni 2007 Næste møde i fagligt udvalg er den 18. september. Bemærk temamøde fra kl. 10-14. Deltagere: Peder Ring,

Læs mere

Referat. Dato: 30. august 2012. Emne: Referat

Referat. Dato: 30. august 2012. Emne: Referat Referat Udvalg: PASS Udvalget Dato: 30. august 2012 Emne: Referat Til stede Nanna Højlund, FOA, formand Ursula Dybmose, KL, næstformand Kirsten Højlyng, KL Stig Ove Jensen, FOA Lotte Meilstrup, FOA Gitte

Læs mere

Hvorfor eux? En eux har to formål. Uddannelsen skal sikre eleverne erhvervsrettede kompetencer samt adgang til relevant videreuddannelse.

Hvorfor eux? En eux har to formål. Uddannelsen skal sikre eleverne erhvervsrettede kompetencer samt adgang til relevant videreuddannelse. EUX på PAU og SOSU Baggrund Forliget om eud-reformen indeholder en målsætning om, at der kommer eux på de fleste erhvervsuddannelser. Ministeren har fået bemyndigelse til at udvikle eux på de områder,

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Automatik og proces

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Automatik og proces Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) 19. september 2014 Sagsnr.: 013.01S.391 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Automatik og proces Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 14 19 20 pr. 31/12

Læs mere

Punkt 6 om udviklingen i neurofysiologispecialet indledte mødet.

Punkt 6 om udviklingen i neurofysiologispecialet indledte mødet. Referat af møde i FUHA, team neurofysiologi den 15. september kl. 14.30 16.00 Til stede: Per Kristian Jansen, Danske Regioner Birgit Andersen, Danske Regioner Heidi Leen, FOA Anita Bak Johansen, FOA Lotte

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Indkaldelse til møde i FUHA den 15. september

Indkaldelse til møde i FUHA den 15. september Til Per Kristian Jansen, formand, Danske REgioner Heidi Leen, FOA Birgit Andersen, Danske Regioner Anita Bak Johansen, FOA Lotte Meilstrup, FOA Indkaldelse til møde i FUHA den 15. september Dato: 8. september

Læs mere

28. september Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) har ved brev af 28. juni 2016 anmodet REU om indstilling om ovenstående.

28. september Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) har ved brev af 28. juni 2016 anmodet REU om indstilling om ovenstående. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K (Sendt pr. e-mail til stukeko@stukuvm.dk ) Rådet for de Grundlæggende

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser 20. september 2013 UDD0-9-19318 Nøgletal 2010

Læs mere

(Udkast af 28. februar 2012)

(Udkast af 28. februar 2012) Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik (Udkast af 28. februar 2012) I medfør af 4, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag for praktikvejledere SOSU-afdelingen 12. April 2012

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag for praktikvejledere SOSU-afdelingen 12. April 2012 Revision af Social- og sundhedsuddannelsen Nanna Højlund Temadag for praktikvejledere SOSU-afdelingen 12. April 2012 Mit oplæg (ca. 1½ t) Generelt om revision af social- og sundhedsuddannelsens Kompetencemål,

Læs mere

Dagsorden. LUU møde. Torsdag den 3. april 2014 fra klokken 8.30 til 11.30. Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa Lokale 0.8

Dagsorden. LUU møde. Torsdag den 3. april 2014 fra klokken 8.30 til 11.30. Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa Lokale 0.8 Dagsorden LUU møde Torsdag den 3. april 2014 fra klokken 8.30 til 11.30 Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa Lokale 0.8 Side 2 af 5 3 fagkyndige medlemmer repræsenterende kommunerne i Sønderjylland:

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Læs mere

EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1

EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1 EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Fra 30 til 19% Baggrund for reformen

Læs mere

Møde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for det pædagogiske område

Møde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for det pædagogiske område Møde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for det pædagogiske område Tid 18. marts 2015 kl. 14.30 16.00 Sted SOSU Nord, På Sporet 8, 9000 Aalborg, lokale 1.046 (henv. i informationen) Mødedeltagere:

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2012

Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2012 Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2012 Oktober 2011 Indledning EPOS-området har været karakteriseret ved voksende uddannelsesaktivitet i de seneste

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD0 9 5135

Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD0 9 5135 UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD0 9 5135 Nøgletal 2010 2011

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Referat. Dato: 12. september 2014 kl. 9.30 15.00. Referat fra mødet. Tilstede:

Referat. Dato: 12. september 2014 kl. 9.30 15.00. Referat fra mødet. Tilstede: Referat Udvalg: FUHA og LUU Dato: 12. september 2014 kl. 9.30 15.00 Emne: Referat fra mødet Tilstede: FUHA Vibeke Freilev, Danske Regioner, formand Lotte Meilstrup, FOA, næstformand Tove Rygaard, FOA Gitte

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST 24-4-2014 1 Indhold 1. Mål... 3 2. Virksomhedssamarbejder... 3 3. Opsøgning af praktikpladser... 4 4. Godkendelse af virksomheder... 4 5. Udvikling af kvaliteten... 5 6. Kvalitetskriterier og mål... 5

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice D. 16.september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler pr.

Læs mere

Orientering - Rapport om praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne

Orientering - Rapport om praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Punkt 5. Orientering - Rapport om praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne 2015-011700 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering rapport

Læs mere

Notat BILAG 1. 25. september 2015. EUX erfaringer fra andre faglige udvalg

Notat BILAG 1. 25. september 2015. EUX erfaringer fra andre faglige udvalg BILAG 1 25. september 2015 csh Notat EUX erfaringer fra andre faglige udvalg Sekretariatet har undersøgt erfaringer med EUX hos andre faglige udvalg, som også har små erhvervsuddannelser. Der er indhentet

Læs mere

Delegering til det lokale uddannelsesudvalg Uddannelsesaftaler og skolepraktikelever Sagsbehandlerhåndbog

Delegering til det lokale uddannelsesudvalg Uddannelsesaftaler og skolepraktikelever Sagsbehandlerhåndbog Uddannelsesaftaler og skolepraktikelever Sagsbehandlerhåndbog November 2015 Uddannelsesnævnet De faglige udvalgs delegering til de lokale uddannelsesudvalg Den 1. august 2015 trådte en reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Opfølgningsplan Elevtrivsel. Virksomheds tilfredshed. Kvalitet i undervisningen

S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Opfølgningsplan Elevtrivsel. Virksomheds tilfredshed. Kvalitet i undervisningen S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Opfølgningsplan 2016 Elevtrivsel Virksomheds tilfredshed Kvalitet i undervisningen Indledning Skovskolens opfølgningsplan udformes og revideres

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Møde om eksamen og censorudtalelser, audiologiassistentuddannelsen

Møde om eksamen og censorudtalelser, audiologiassistentuddannelsen Til censorer for audiologiassistentuddannelsen 2012 Overlæger Kristian Otto Nielsen, Sygehus Sønderjylland Jørgen Hedegaard Jensen, Gentofte hospital Audiologiassistenter Gitte Nykjær Andersen, Odense

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2014

Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2014 Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2014 Oktober 2013 Indledning EPOS-området har voksende uddannelsesaktivitet. I 2012 har EPOS haft en aktivitet

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2013 Pæd

Udviklingsredegørelse 2013 Pæd Udviklingsredegørelse 2013 Pæd 1. PASS er optaget af, hvordan PASS kan understøtte samarbejdet mellem skolen og praktikken for at øge udbyttet for elever og virksomheder. PASS vil derfor gerne høre, hvordan

Læs mere

Delegering til det lokale uddannelsesudvalg Uddannelsesaftaler Sagsbehandlerhåndbog

Delegering til det lokale uddannelsesudvalg Uddannelsesaftaler Sagsbehandlerhåndbog Uddannelsesaftaler Sagsbehandlerhåndbog April 2017 Uddannelsesnævnet De faglige udvalgs delegering til de lokale uddannelsesudvalg Den 1. august 2015 trådte en reform af erhvervsuddannelserne i kraft,

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland

Bilag. Region Midtjylland Region Midtjylland Orientering om Status for implementeringen af større elementer i trepartsaftalerne vedrørende de korte og mellemlange sundhedsuddannelser Bilag til Regionsrådets møde den 21. maj 2008

Læs mere

Udkast til referat af møde fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse, den 18. september 2006, kl. 10 12, EPOS

Udkast til referat af møde fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse, den 18. september 2006, kl. 10 12, EPOS Udkast til referat af møde fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse, den 18. september 2006, kl. 10 12, EPOS Til stede: Peder Ring, Danske Regioner Per Hvenegaard, TL Birgit Andersen, H:S

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator Udstedt af det faglige udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Til ansøgere om udbud af den pædagogiske assistentuddannelse udbudsrunden

Til ansøgere om udbud af den pædagogiske assistentuddannelse udbudsrunden Til ansøgere om udbud af den pædagogiske assistentuddannelse udbudsrunden 2017 Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: Regionsrådene Kopi: Det faglige udvalg Udbudsrunden 2017:

Læs mere

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder

Læs mere

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB 1 Indhold Ny EUD-reform og talentudvikling... 2 Det lovmæssige... 2 Talentfag på social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistent... 3 Talentspor er fag på ekspertniveau...

Læs mere

Som følge af aftalen er der gennemført en supplerende proces for udbud af PAU.

Som følge af aftalen er der gennemført en supplerende proces for udbud af PAU. Til EUC Nordvestsjælland og Professionshøjskolen UCC om udbud af den pædagogiske assistentuddannelse udbudsrunden 2017 Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: Regionsrådene Kopi:

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Danske Erhvervsskoler - Lederne

Danske Erhvervsskoler - Lederne Danske Erhvervsskoler - Lederne Håndens kundskab og voksenpædagogiske udfordringer i relation til erhvervsuddannelserne Fakta Tech College Aalborg Antal årselever ca. 4000 hvilket giver mange cpr. nr.

Læs mere

09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde

09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde Infodag for praktikvejledere 1. oktober 2015 Nye skolepraktikplaner SSH 2016 Mål for EUD reformen 2015 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Mål 2: Flere

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal 2009 2010 2011 32 34 37

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal 2009 2010 2011 32 34 37 Sagsnr.: 130.43K.391 BILAG 1 Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser 21. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler Nøgletal

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Struktør og Brolægger Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler 672 767 834 pr. 31/12 i det aktuelle

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Referat. Dato: torsdag den 1. september 2011 kl. 9-11. Referat fra mødet

Referat. Dato: torsdag den 1. september 2011 kl. 9-11. Referat fra mødet Referat Udvalg: PASS Dato: torsdag den 1. september 2011 kl. 9-11 Emne: Referat fra mødet Til stede: Nanna Højlund, FOA, formand Ursula Dybmose, KL, næstformand Anne-Dorthe Sørensen, Danske Regioner Helle

Læs mere

FUTKA DET FAGLIGE UDVALG FOR ERHVERVSUDDANNELSEN TIL TANDKLINIKASSISTENT

FUTKA DET FAGLIGE UDVALG FOR ERHVERVSUDDANNELSEN TIL TANDKLINIKASSISTENT FUTKA DET FAGLIGE UDVALG FOR ERHVERVSUDDANNELSEN TIL TANDKLINIKASSISTENT Til stede: Claus Agø Hansen, Jannie Arge, Søren Bach-Petersen, Bonnie Blirup, Kirsten Møller Christensen, Henrik Lytsen, Ole Marker,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed Udkast 13.03.15 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed Udstedt af det faglige udvalg for metalsmed i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST 13-8-2015 1 Indhold 1. Mål... 3 2. Virksomhedssamarbejder... 3 3. Opsøgning af praktikpladser... 4 4. Godkendelse af virksomheder... 4 5. Udvikling af kvaliteten... 5 6. Kvalitetskriterier og mål... 5

Læs mere

Drøftelse af trindeling på Tandklinikassistentuddannelsen Futka s skolemøde 21/

Drøftelse af trindeling på Tandklinikassistentuddannelsen Futka s skolemøde 21/ Drøftelse af trindeling på Tandklinikassistentuddannelsen Futka s skolemøde 21/03 2012 SKT, KU & AU v/conni Parsner og Caroline Hørsted Baggrund for at foreslå trindeling af Tandklinikassistentuddannelsen

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere