X NATIONELLA GYMNASIEDAGARNA. - Gymnasiet i förändring. Helsingfors d Læringskonsulent/National Adviser Karl-Henrik Jørgensen

Transkript

1 PÆDAGOGISK LEDELSE I FORANDRING X NATIONELLA GYMNASIEDAGARNA - Gymnasiet i förändring. Helsingfors d Læringskonsulent/National Adviser Karl-Henrik Jørgensen I Page 1

2 PÆDAGOGISK FORANDRINGSLEDELSE At skabe en ny sammenhæng mellem: fag/lærerne profession/skole ELEVERNE ledelse Ingen faglig udvikling uden skoleudvikling - ingen skoleudvikling uden ledelse! I Page 2

3 SKABE NY SAMMENHÆNG teoretisk perspektiv: SPORENE SKRÆMMER? Beer&Nohria (2000) 70% af alle forandringsinitiativer lykkes ikke! To traditioner i forskningen om forandringer: I. Forandringer er episodiske, indtil ny ligevægt har indfundet sig Fx Lewin, Kotter og Connor m.fl. brændende platform! II. Forandringer er kontinuerlige/finder sted hele tiden, ny mening og sociale praksisser skabes løbende, et permanent vilkår Fx Weick & R. Quinn Ikilde: Hammer&Høpner, 2014, Meningsskabelse, organisering og ledelse Page 3

4 1. SUMMESNAK Hvordan opfatter du den nuværende ændring i leseplanen for gymnasiet - som episodisk eller som kontinuerlig? Hvordan ser du din lederrolle i relation hertil? I Page 4

5 LEDERROLLE? Hvis forandringer er episodiske indtil ny ligevægt har indfundet sig: Lederrollen: at gå foran og skabe forandringer Ledelsesprocessen: søger steder at forandre Hvis forandringer er kontinuerlige/finder sted hele tiden, ny mening og sociale praksisser skabes løbende, permanent vilkår: Lederrollen: meningskabende og omdirigerende Ledelsesprocessen: søger at rekognosere, fremhæve ting og sætte mønstre i nyt lys Ikilde: Hammer&Høpner, 2014, Meningsskabelse, organisering og ledelse Page 5

6 2. SUMMESNAK Ændrede forskningen noget i dit svar på, hvordan du ser på forandringerne - og hvordan du vil gribe dem an? Page 6

7 Baggrund for det følgende: Gymnasielærer i 37 år Gymnasieledelse i 33 år Rektor i 25 år Læringskonsulent i Styrelsen for uddannelse og kvalitet, UVM 1,5 år Ekstern lektor, Psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet 20 år Ekstern lektor, Gymnasieledelse, Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet 1,5 år. I Page 7

8 SKABE NY SAMMENHÆNG? - praksisperspektiv: Greve Gymnasium 1000 elever 100 lærere 20 km. syd for Kbh.: Omfattende forsøgsprogram for UVM studieretninger og almen studieforberedelse 20% af samlet undervisn. Implementeret i Gymnasiereform kompetencetænkning, tværfaglighed og lærersamarbejde Elektronisk eksamensforsøg for UVM - fri adgang til internettet Strukturreform & bygningsselveje OK 13, ny overenskomst om arbejdstiden for lærerne - voldsomt brud med mange års tænkning om opgørelse af tid mv. Omlagt rettetid øget lærer elevtid, skriftlige opgaver startes på skolen 2013 Page 8

9 GENERALISERBARHED? NEJ!! Egen skole = egne forhold -lokalområdet -lærere -eleverne -tilfældigheder HVER SKOLES SÆREGNE KULTUR!! Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Page Side 9

10 PROJEKT: VELFÆRDSLEDELSE Pulje i Moderniseringsstyrelsen/Finansministeriet Greve Gymnasium projektleder 8 deltagende gymnasieskoler, spredt over hele landet (city-land, store-små, gamle nye skoler, erfarne - nye rektorer etc.) Projektet: Udforskning og udvikling af ledelsesmulighederne på gymnasieområdet frisættelse af medarbejdernes handlemuligheder i kombination med ny statslig styring og kvalitetskontrol. Udforske rummet mellem den traditionelle fagprofessionalitet og en ny organisationsprofessionalitet. Under titlen: Fremtidens gymnasium fremtidens videnarbejde. Page 10

11 FORANDRINGSTVANG OG FORANDRINGSMULIGHDER STRATEGIER FOR FORANDRINGER PÅ SKOLERNE UNDER KRYDSENDE RATIONALER: Trods den nationale studentereksamen er skolernes geografi/beliggenhed, elevgrundlagets forskellige sociale baggrund, skolehistorie og ledelsesmæssige vilkår så forskelligartede, at Fremtidens Gymnasium kun kunne tænkes som Fremtidens Gymnasium for det enkelte gymnasium og dets eget udviklingsprojekt, ikke som et fælles, nationalt sektorprojekt. Strategierne for forandringsimplementeringen må funderes lokalt. Og dog stor gavn af forskellighederne som inspiration!! I Page 11

12 TO UDVIKLINGSSPOR -PÅ SKOLERNE 1. PROFESSIONSTILTAG /FAGLIGE-PÆDAGOGISK Fleksible rammer for undervisningens tilrettelægge Ny skemastruktur Omlagt skriftlighed, mere elev-lærer-tilstedeværelse Fælles skoledidaktik Forbedret studiemiljø Nye samarbejdsformer om undervisningen Fagligt samarbejde på tværs af studieretninger 2. ORGANISATIONSTILTAG/STRATEGISKE-SDTYRINGSMÆSSIGE Ny tættere temaledelse Ny ledelsesorganisering Ny vision og strategiarbejde Team/projektlederlederkursus Karrierebevidsthed, ny HRfunktion Ny årsplan for lærerarbejdet Page 12

13 3. SUMMESNAK Hvilke type udviklingstiltag har du primært tænkt dig at anvende ved implementeringen af den ny læseplan på din skole? Fagprofessionelle/ fagdidaktiske og almenpædagogiske? Professionsprofessionelle/ organisationsændringer, nye fagledere, ny tværfagsledere, nye mellemledere? I Page 13

14 FØLGEFORSKERNES KONKLUSIONER I SKOLER MED LØSTKOBLEDE VIRKNINGSINTENTIONER: Mange prioriterede elementer Løse eller komplekse koblingsintentioner Ikke aktiv anvendelse af den nye arbejdstidsaftale mv. Evolutionær tænkning = Udvikling, men svært ved spredning og fælles gennemslag Page 14

15 FØLGEFORSKERNES KONKLUSIONER II SKOLER MED TÆTKOBLEDE VIRKNINGSINTENTIONER: Få prioriterede elementer Hele organisationen inddraget Stramme koblinger ledelse-lærere/lærere-ledelse Revolutionær og transparent anvendelse af arbejdstidsaftalen = På skoler med tætte koblinger skabes der hurtige og effektive forandringer! Page 15

16 HVIS DER SKAL SKABES NY OG EFFEKTIV SAMMENHÆNG 1. Skolens vision skal tydeligt knytte an til fag og dannelse, kernen i lærerprofessionaliteten! 2. Tæt-på-ledelse skal kombineres med at lærerne/de fagprofessionelle kan se deres eget fag og faglighed i skolens vision. STRAMME, VEDHOLDENDE KOBLINGER MELLEM FAGENE/DANNELSE OG SKOLENS OVERORDNEDE VISION OG MÅL Page 16

17 HVAD ER VISIONEN? HVAD ER DET VI ER FÆLLES OM AT VILLE? HVILKEN SKOLE VIL VI SKABE? HVILKET FÆLLLES SPROG KAN VI TALE OM DET I? I Page 17

18 PÆDAGOGISK FORANDRINGSLEDELSE At skabe en ny sammenhæng mellem: fag/lærerne ELEVERNE profession/skole ledelse I Page 18

19 4. SUMMESNAK LÆSEPLANSIMPLEMENTERING fx temastudier fx tværfaglig progression Hvordan vil du på din skole facilitere og evaluere på det nye lærersamarbejde? I Page 19

20 KOMMUNIKATIONSMÅL? OPMÆRKSOMHED VIDEN/FORSTÅELSE HOLDNING/ACCEPT HANDLING Efter Helle Petersen, Forandringskommunikation

21 KOMMUNIKATIONSMÅL? = INFORMATION OPMÆRKSOMHED VIDEN/FORSTÅELSE HOLDNING/ACCEPT HANDLING Efter Helle Petersen, Forandringskommunikation

22 KOMMUNIKATIONSMÅL? STRATEGISK KOMMUNIKATION OPMÆRKSOMHED VIDEN/FORSTÅELSE HOLDNING/ACCEPT HANDLING Efter Helle Petersen, Forandringskommunikation

23 5. SUMMESNAK Hvordan tænker du din strategiske kommunikation til eleverne om de nye leseplaner? - fx om baggrunden for temastudier og progression Hvilke ændringer kan de forvente? Page 23

24 OPSUMMERING 1. Vælg din rolle som forandringsleder 2. Vælg dine 2-3 primære udviklingstiltag 3. Sikr dig stramme koblinger mellem ledelsen og lærerne 4. Tilrettelæg din strategiske kommunikation til eleverne, lærerne, (og forældrene) Indsæt note og kildehenvisning via Header Sidehoved and og Footer sidefod Page Side 24

25 AFSLUTNING OM LEDELSE den gode leder er en rabiat og kompromisløs skikkelse i den postmoderne verdens malstrøm. men projektet er dybest set revolutionært, det handler om at gribe en fremtid, der kan blive til, men at gøre det ud fra visheden om kraften i det gamle. Ole Fogh Kirkeby, Det nye lederskab. Page 25